DEMONSTRATIONSPROJEKT OM BASISK HYDROLYSE OG BIOLOGISK NEDBRYDNING VED HØFDE 42. PERSPEKTIVER, UNDERSØGELSER OG FORELØBIGE RESULTATER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEMONSTRATIONSPROJEKT OM BASISK HYDROLYSE OG BIOLOGISK NEDBRYDNING VED HØFDE 42. PERSPEKTIVER, UNDERSØGELSER OG FORELØBIGE RESULTATER"

Transkript

1 DEMONSTRATIONSPROJEKT OM BASISK HYDROLYSE OG BIOLOGISK NEDBRYDNING VED HØFDE 42. PERSPEKTIVER, UNDERSØGELSER OG FORELØBIGE RESULTATER Civilingeniør Claus Kirkegaard Geolog, ph.d. Lars Elkjær Dansk Geo-servEx a/s (DGE) Civilingeniør Loren Ramsay ALECTIA Civilingeniør, ph.d. Claus Jørgensen Civilingeniør Anke Oberender DHI Vand Miljø Sundhed ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET marts 2008

2

3 RESUME Ved depot ved Høfde 42 på Rønland gennemføres et forsøgsprojekt baseret på basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning over en 1½ årig periode. I depotet er der under grundvandsspejlet en kraftig forurening med pesticider og nedbrydningsprodukter af disse. Depotet er indspunset med en jernspuns, der suppleret med en hydraulisk kontrol hindrer, at der siver forurening ud af depotet. Imidlertid har spunsvæggen en skønnet levetid på op til 15 år, så i denne periode skal der foretages en oprensning, så den dag spunsen ikke er tæt mere, så vil udsivning ikke forårsage skadevirkninger. Der var været lavet test med en række teknikker, og på denne baggrund har Miljøstyrelsen og Region Midtjylland udvalgt en kombination af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning som en lovende metode. Imidlertid er der en række tekniske udfordringer ved anvendelse af teknikkerne, som ikke tidligere er anvendt i kombination og i relation til de specielle forureningskomponenter, som findes i depotet. Projektet er delt i 3 faser og resultater, og på nuværende tidspunkt foreligger resultater fra fase 1, som har omfattet geologiske undersøgelser, hydrauliske test, optimering af hydrolyseprocessen, sedimentets bufferkapacitet og redoxforhold og nedbrydningspotentiale. Der er konstateret geologiske og hydrauliske forhold, der muliggør tilsætning af base herunder eventuel afdræning. Desuden er der konstateret lav bufferkapacitet i sediment, så tilført base stort set alene bliver forbrugt til den basiske hydrolyse. Endelig er dokumenteret hydrolysens nedbrydning af fokusstofferne, men det må forventes, at de fleste bakterier bliver slået ihjel ved hydrolysen, så der efterfølgende skal tilføres bakterier. INDLEDNING Miljøstyrelsen og Region Midtjylland har i 2007 udvalgt og igangsat et demonstrationsprojekt ved Høfde 42 på Harboøre Tange, der omfatter in-situ basisk hydrolyse kombineret med biologisk nedbrydning med henblik på at nedbringe forureningen. Projektet udføres af DGE, Alectia og DHI. Forinden igangsætning af projektet var der gennemført indledende test og vurderinger af en række metoder til forureningsoprensning. Beskrivelse og resultater af disse projekter fremgår af Forhistorien for depotet er kortfattet den, at nær Høfde 42 er der i perioden fra udledt spildevand og deponeret restprodukter fra Cheminova. I 1957 fik Cheminova endvidere tilladelse til at deponere affald. Landbrugsministeriet indsamlede i begyndelsen af 1960 erne ca. 40 tons bekæmpelsesmidler, som ligeledes blev deponeret i depotet ved Høfde 42. Der er påvist ca. 100 stoffer i depotområdet, og de mest betydende stoffer er især insekticiderne parathion, methylparathion, malathion og sulfotep. I 1971 fjernede Vandbygningsvæsenet (Kystdirektoratet) ca m 3 sandblandet kemikalieaffald i forbindelse med, at Høfde 42 blev forlænget i østlig retning, og der blev derefter udlagt en asfaltkappe. I 1981 stod Miljøstyrelsen for fjernelse af ca tons forurening. Der blev afgravet til et niveau svarende til vandspejlet i området.

4 Depot Cheminova Figur 1. Oversigtskort fra Harboøre tange Udarbejdet af Ringkjøbing Amt Figur 2. Oversigtskort over indspunset areal, det kraftigst forurenede område samt boringer.

5 Med årene har havet nærmet sig depotet med risiko for, at depotet kunne blive eroderet af Vesterhavet i en periode med gentagne storme. Bl.a. på grund af denne risiko blev der i 2006 etableret en indramning med en spunsvæg, som sikrer, at forureningen i en lang årrække ikke vil sive ud til det omgivende miljø. Det igangsatte demonstrationsprojekt har følgende overordnede formål: Demonstration i pilotskala under realistiske feltforhold på lokaliteten med henblik på at danne grundlag for projektering af fuldskala-afværgeforanstaltninger og vurdering af anlægsøkonomi. Projektet er sat i gang medio 2007 og skal være afsluttet med udgangen af Det er opdelt i 3 faser, hvor resultater fra fase 1 stort set foreligger nu, og detailplanlægningen af fase 2 er i gang. BAGGRUND OG STRATEGI De grundlæggende processer om basisk hydrolyse og biologisk nedbrydelighed er relativt veldokumenteret i relation til omsætning af de forekommende stoffer dels med baggrund i litteraturen og de indledende test, og dels dokumenteret som fungerende processer via Cheminovas brug af disse processer i deres spildevandsbehandling, som primært er baseret på biologisk rensning. Dette anlæg modtager og behandler også forurenet oppumpet grundvand fra andre lokaliteter på Rønland. Basisk hydrolyse er en ganske aggressiv proces, som kan påvirke både det kemiske og det biologiske miljø meget kraftigt. Projektet skal således sikre, at der er fuldt styr på de resulterende reaktioner inden for et forholdsvist stort spænd af ph og redoxforhold samt forureningskoncentrationer og -sammensætninger. Det er endvidere muligt, at udførelsen af den basiske hydrolyse vil betyde, at den lokale biologi vil blive slået ihjel og derfor evt. skal retableres efterfølgende for at opnå den polering samt fjernelse af hydrolyseprodukter, som biologien principielt er velegnet til. Hvad der er den samlede set mest hensigtsmæssige kombination af in-situ basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning kan først endeligt vurderes efter gennemførelsen af pilotprojektets enkeltdele. I hele projektforløbet fokuseres der på behovet for en samlet vurdering, således at pilotprojektets enkeltdele udføres med det in mente, og at resultater opnået undervejs vurderes i dette lys, samt at efterfølgende forsøg evt. modificeres i lyset af de opnåede resultater. Projektet er tilrettelagt, så forsøg så vidt muligt udføres på lokaliteten og består af følgende delprojekter: Fase 1 Borekampagne, med intaktprøvetagning og hydrauliske test Optimering af hydrolyseproces og vurdering af høje ph værdier på nedbrydningspotentialet (batch test) Vurdering af robusthed at materialer i relation til stærke baser Påvirkning af geokemiske forhold ved tilsætning af stærk base Vurdering af varmeudvikling ved basetilsætning og dannelse af flygtige forbindelser

6 Sedimentets bufferkapacitet Undersøgelse af redoxforhold og ændringer i disse Infiltrationstest Fase 2 Kolonneforsøg med simulation af det tidsmæssige forløb med hydrolyse, neutralisation herunder bestemmelse af hvilke stoffer, der dannes efterfulgt af nedbrydningsforsøg Toxicitetstest Forsøg med infiltration af lud in-situ Forsøg med anlæg til biologisk rensning af overskudsvand Airspargingtest og/eller ventilationstest med monitering af en række parametre Fase 3 Udarbejdelse af projekt til oprensning Beskrivelse af arbejdsmiljøforhold Det indspunsede areal kan betragtes som en reaktor, idet der under depotet findes tæt ler i ca. 13 meters dybde. På figur 3 er opbygningen af depotet illustreret. I 1971 er forureningen over grundvandsspejlet gravet væk, så i dag er der udelukkede tale om forurening under grundvandsspejlet. Der er tidligere lavet et stort antal undersøgelsesboringer, som fremgår af figur 2. I 7-8 meters dybde er der et mere finkornet lag af siltet ler, som er vurderet at være rimeligt vandstandsende, men der er dog konstateret forurening også under dette lag. Den kraftigste forurening findes dog i det øverste magasin, hvor der lokalt er konstateret forurening i fri fase. Demonstrationsprojektets primære formål er at tilvejebringe viden og grundlag for oprensning i det øverste magasin over det indlejrede tynde siltede lerlag. Figur 3. Principskitse som viser et vest/øst tværsnit af depotet, efter indkapslingen er udført. Udarbejdet af Ringkjøbing Amt.

7 Undersøgelsen gennemføres primært inden for et mindre forsøgsfelt placeret i et kraftigt forurenet område. I de følgende afsnit er præsenteret udvalgte resultater fra fase 1 undersøgelse. Resultaterne af disse vil givetvis betyde justeringer for indholdet for de i nævnte fase 2 undersøgelser. GEOLOGISKE UNDERSØGELSER I FØRSØGSFELT Regional geologisk beskrivelse: Indledningsvis skal det fastslås, at lokaliteten er en dynamisk regressiv barriere. Det vil sige, at den trækker sig tilbage mod øst, hvilket er ca. 1,5 km over de sidste 200 år. Aflejringerne, der påtræffes, vil være postglaciale lagunale aflejringer, undtagen de øverste 4-5 m over det gamle depot (ca. 40 x 70 m), som består af fyld. I toppen vil der også være flyvesandsaflejringer. Det indebærer, at der kan forventes fine lagdelte aflejringer, der generelt vil være meget fine nedefter, som til eksempel Fjordleret, som er et mægtigt (visse steder op til 40 meter) postglacialt lagdelt finsand-/silt-/lerlag fra kote ca. 6 og nedefter. Under Fjordleret træffes der glaciale og tertiære aflejringer. Over Fjordleret bliver aflejringerne grovere som udtryk for, at barrieren bevæger sig østpå, samt om barrieren er brudt eller ej. Det omtalte indskudte lerlag forventes at være gennemgående omkring kote 2-3. Lagets tilstedeværelse skyldes en rolig aflejringsperiode, hvor barrieren (Harboøre Tange) har været tæt. Det vil sige ingen kanal efter stormflodsgennembrud, hvorfor et silt-/lerlag er aflejret på ca cm`s tykkelse. Over laget ændrer aflejringen karakter til finsand og mellemkornet sand som udtryk for, at barrieren er gennembrudt, og aflejringsforholdene er mere urolige. Der kan således være tale om flere lerlag, der ikke nødvendigvis er sammenhængende, og samtidig kan lerlaget være manglende som følge af dybe erosionsrender, når strømningsforholdene i lagunen har ændret sig. I forbindelse med dræning inden for spunsen blev der pumpet i det øvre magasin inden for spunsen, hvor vandspejlet faldt til kote 1,16. Da koten samtidig i det nedre magasin blev målt til 1,02 tyder det på, at det indskudte lerlag ikke er tæt, men at der er god hydraulisk kontakt de to magasiner imellem. Det er væsentligt at have denne geologiske model in mente, fordi den generelt er regional forudsigelig, men lokalt kan der være dynamisk skabte variationer. Hydrogeologisk betyder det, at lagdelingen med vekslende mere eller mindre fine lag bevirker en stor forskel på den vertikale og den horisontale hydrauliske ledningsevne, samt at den hydrauliske ledningsevne forventes at blive mindre nedefter. Kemisk betyder det, at det naturlige organiske indhold falder med dybden, og at der over hele lagfølgen kan være deciderede skalførende lag. Geologisk beskrivelse af forsøgsfeltet: Der er udført en detaljeret geologisk bestemmelse af 3 boringer til 8 m i selve forsøgsfeltet og af en boring til 15 m. De øverste ca. 2 2,5 m er sandfyld. Derpå følger postglacialt sand, fin- til mellemkornet generelt ned til 7 8 m. Der findes sekvenser med et større eller mindre stenindhold og også som egentlige tynde stenlag. Endvidere findes der sorte og brune striber af formodentlig

8 organisk materiale, ligesom der også kan være tynde skalførende lag. Det er ikke muligt at korrelere striber og tynde lag indbyrdes boringerne imellem, hvilket indikerer relativt inhomogene forhold, selvom der er tale om en ensartet sand. Figur 4. Udtaget og opskåret intaktprøve Den dybe boring viser, at det grundvandsmagasin, der ligger under det indskudte lerlag overvejende består af silt eller siltet finsand, hvilket indebærer, at den hydrauliske ledningsevne må forventes at være meget lav. Der var en klar lugtindikation i det nedre magasin, så magasinet er givetvis forurenet, men det må formodes at en transport i vandfasen vil ske yderst langsomt. SEDIMENTETS NATURLIGE BUFFERKAPACITET Afværgemetoden basisk hydrolyse er baseret på infiltration af lud inden for spunsen, således at ph i grundvandet stiger, og der foregår en basisk hydrolyse af moderstofferne såsom parathion. Ludmængden, der er nødvendig for at opnå en tilstrækkelig høj ph, er dermed en af de vigtigste dimensioneringsparametre for afværgeforanstaltningen. For at beregne den nødvendige ludmængde skal man tage højde for tre forhold: 1. Neutralisering af hydrolyseprodukter 2. Den naturlige bufferkapacitet af grundvandet 3. Den naturlige bufferkapacitet af sedimentet Herudover skal man huske, at det infiltrerede lud fortyndes af det vand, der stadig befinder sig i magasinet, efter at vandspejlet inden for spunsen er sænket så meget som muligt.

9 Én af delopgaverne i Fase 1 af pilotdemonstrationen er bestemmelse af sedimentets naturlige bufferkapacitet. Til belysning af dette formål blev der udført to sæt titreringsforsøg. Det første sæt blev udført af Cheminova på forurenet sediment fra Høfde 42. Her blev der titreret i alt 25 sedimentprøver fra 5 boringer ved at blande ca. 3 g jord med 30 ml 0,1 M NaCl. Det andet sæt blev udført på Ingeniørhøjskolen i Århus på uforurenet sediment fra Høfde 44. Her blev der titreret i alt 21 sedimentprøver fra 5 boringer ved at blande 10 g jord og 25 ml 0,01 M NaCl. Alle prøver blev titreret med 0,1 M NaOH til ph 12. Ved titrering af forurenede prøver vil NaOH forbruget hovedsagelig skyldes den naturlige bufferkapacitet af sedimentet. Hvis hydrolyseprocessen sker meget hurtigt (titreringen varede maks. 5 minutter), vil NaOH forbruget også skyldes neutralisering af hydrolyseprodukter. Ved titrering af uforurenede prøver vil NaOH forbruget udelukkende skyldes den naturlige bufferkapacitet af sedimentet. Figur 5 viser udvalgte resultater fra titrering af uforurenede sedimentprøver ph ,1 M NaOH (ml) Høfde 44 ler, B4 kote -1,5 Høfde 44 sand med org. mat., B4, kote +0,5 Høfde 44 sand, B4 kote +1,5 Lerprøve fra USA teoretisk blind Figur 5. Udvalgte resultater fra titrering. Som det ses af graferne i figur 5, er der store forskelle mellem bufferkapaciteten af de forskellige prøver. Til sammenligning, er der medtaget en lerprøve fra USA. Denne prøve viste en meget stor bufferkapacitet. Af de tre Høfde 44 prøver fandtes den største bufferkapacitet i en sandprøve, hvor der var et tydeligt visuelt indhold af naturligt organisk materiale. Vandet blev helt sort ved titrering af denne prøve til høj ph. En leret/siltet prøve, der formentlig stammer fra samme lag som det såkaldte indskudte lerlag, udviste også en væsentlig bufferkapacitet. Alle de øvrige titrerede prøver fra Høfde 44 udviste en meget begrænset bufferkapacitet, der var svær at adskille fra en blindprøve uden sediment. BETmålinger viste, at overfladearealet af disse prøver varierede kraftigt, hvilket er en del af forklaringen på forskellene i bufferkapaciteten. Der blev fundet ca. 90, 7 og 0,3 m 2 /g for hhv. USA ler, Høfde 44 ler og Høfde 44 sand.

10 De udførte titreringer viser, at sandets naturlige bufferkapacitet kun medfører et meget begrænset merforbrug af lud i forbindelse med hævning af ph til 12. Dette er en ønskelig situation, da hovedparten af magasinet ved Høfde 42 består af sand. Hermed er den mængde lud, der skal indkøbes til at overvinde sedimentets naturlige bufferkapacitet, meget begrænset. FASTLÆGGELSE AF INFILTRATIONSHASTIGHED I forbindelse med afværgemetoden basisk hydrolyse er der behov for at finde en praktisk metode til at tilsætte luden til grundvandet i området inden for spunsen. Man kan forestille sig forskellige metoder til denne tilsætning, herunder infiltration via drænrør placeret i den umættede zone umiddelbart under topmembranen eller blot infiltration via almindelige filtersatte boringer. Én af delopgaverne i Fase 1 af pilotdemonstrationen er bestemmelse af infiltrationsraten af vand i udvalgte filtersatte boringer. Der blev udført infiltrationsforsøg i 5 boringer. På grund af modstand i slanger og rørledninger var det maksimale flow, der kunne opnås, ca. 30 liter pr. minut. Vandspejlet i boringerne blev logget med en diver. To af boringerne var imidlertid så tilstoppede, at der ikke kunne infiltreres vand. I en boring blev der udført et udvidet infiltrationsforsøg med 5 forskellige infiltrationshastigheder. Denne boring er udbygget med et 2,1 m lang ø 50 mm filter. Figur 6 viser resultaterne fra boring Vandspejl (m under terræn) Infiltrationshastighed (liter/min.) Figur 6. Eksempel på resultat fra infiltrationsforsøg.

11 Ved et flow på 30 liter pr. minut var vandspejlet i boringen steget ca. 2 meter. Ved dette flow var vandspejlet stadig næsten 4 meter under terræn, hvormed der tydeligvis kunne opnås en højere infiltrationshastighed ved en større forsyningsledning. Hvis man antager, at boringer generelt kan tage i mod 30 liter pr. minut, vil infiltration af vand for at hæve vandspejlet 2 meter inden for spunsen være ca. 280 dage (porøsitet 30 %). Hvis man udfører 20 boringer i forbindelse med en fuldskala afværge, vil infiltration hermed kun vare 2 uger. Dette antal boringer er på ingen måde problematisk. Laboratorieundersøgelser, Høfde 42 I projektet gennemføres en række laboratorieundersøgelser, der skal sandsynliggøre, at basisk hydrolyse kombineret med biologisk nedbrydning vil kunne forløbe succesfuldt. Laboratorieforsøgene består dels af ph-statiske forsøg, hvor hydrolysen skal undersøges under kontrollerede forhold, og dels af biologiske undersøgelser, hvor den biologiske aktivitet efter hydrolyse bestemmes. De forsøg, der rapporteres herunder, er de første af en række undersøgelser. De prøver, der blev undersøgt, blev udtaget fra 2 boringer i henholdsvis 5-7 m og 6-8,2 meters dybde, hvor der er kemisk reducerede forhold. Prøverne er analyseret for kimtal og forureningsindhold. Resultaterne af disse analyser fremgår af tabel 1 og 2. Boring kim/g våd sediment DGE1 8, DGE3 2, Tabel 1. Kimtal i 2 udvalgte prøver Det ses, at der er et højt indhold af bakterier i sedimentet, hvilket betyder, at det er sandsynligt, at der er bakterier tilstede, som potentielt kan nedbryde forureningen. At der kan måles dette relativt høje indhold af kim er i overensstemmelse med, at der i depotet ses en lang række nedbrydningskomponenter bl.a. af parathion, aminoparathion, malathion. Nedbrydningen er syreproducerende, hvilket forklarer de generelle forhold med lavt ph i depotet. Forureningsindholdet i de to undersøgte prøver fremgår af tabel 2. Som det kan ses, er forureningsniveauet af prøve DGE3 betydeligt højere end for prøve DGE1.

12 Stofnavn CAS nummer Bruttoformel Kode/Synonym Boring DGE1 mg/kg Boring DGE3 mg/kg O,O,O-trimethyl-thiofosforsyre C3H9O3PS MOOOPS < 0,01 0,01 O,O-diethyl-O-methylthiofosforsyre EEMOOOPS < 0,01 0,41 O,O,O-triethyl-thiofosforsyre C6H15O3PS EOOOPS 0,01 4,8 O,O,S-trimethyldithiofosforsyre C3H9O2PS2 MOOSPS 0,03 3,8 O,O-diethyl-Smethyl-thiofosforsyre C5H13O3PS EEMOOSPO < 0,01 0,25 O,O,S-triethyl-thiofosforsyre C6H15O3PS EOOSPO < 0,01 0,48 O,O-diethyl-S-methyldithiofosforsyre C5H13O2PS2 EEMOOSPS 0,02 4,8 O,O,S-triethyldithiofosforsyre C6H15O2PS2 EOOSPS < 0,01 4,1 O,O,O,O-tetraethyldithiopyrofosfat C8H20O5P2S2 E-sulfotep < 0,01 8,8 Ethyl-amino-parathion E-amino-P3 0,05 3,6 O,O-dimethyl dithiophosphate Malathion C10H19O6PS2 (fyfanon) 0,01 4,3 Methylparathion C8H10NO5PS MP3 < 0,01 21 O,O-diethyl O-(4- nitrophenyl)ester C10H14NO5PS EP3 / Parathion 0, O,O-dimethyl-thiofosforsyre C2H7O3PS MP2-Syre 0,26 1,36 O,O-dimethyl-dithiofosforsyre C2H7O2PS2 MP1 < 0,2 0,4 O,O-diethyl-thiofosforsyre C4H11O3PS EP2-Syre 1,79 5,13 O,O-diethyl-dithiofosforsyre C4H11O2PS2 EP1 < 0,2 0,37 Tabel 2. Forureningsindhold i 2 udvalgte prøver ph-statiske forsøg For at undersøge hydrolysekinetikken under kontrollerede forsøg, er der gennemført phstatiske forsøg. Formål med forsøgene er at bestemme - den optimale ph til hydrolysen - baseforbruget ved hydrolysen - hvilke hydrolyseprodukter, der dannes - hvor meget syre, der kræves til neutralisering Forsøgene er udført som batchforsøg, hvor der tilsættes base til en opslæmning af sedimentet, indtil den på forhånd fastsatte ph-værdi er opnået. Hver batch indeholder ca g prøvemateriale og 0,8-1 liter demineraliseret vand, og opslæmningen omrøres under hele forsøget. Basetilsætningen (0,05 M NaOH) foregår med computerstyret feedback-kontrol, og ph værdien moniteres kontinuerligt. Når ph falder, tilsættes der automatisk mere base. Mængden af base, der tilsættes for at holde ph på et givet niveau aflæses og tages som et

13 indirekte mål for hydrolyseaktiviteten. Når hydrolysen er forløbet til ende titreres tilbage til neutralt ph for at bestemme mulighederne for at neutralisere sedimentet med henblik på efterfølgende biologisk oprensning. Til tilbagetitrering er 0,05M HNO 3 anvendt. Der er udtaget delprøver til analyse for fokusstoffer og deres nedbrydningsprodukter ved start og slut af hydrolysen. Endvidere er udtaget prøver til bestemmelse af kimtal samt respiration ved start, slut af hydrolysen og efter tilbagetitrering. Forsøgene er gennemført for to jordprøver (prøve DGE1 og DGE3) og som duplikater, og ved en fastsat slut-ph på hhv. 10 og 11 for hver jordprøve. Derudover er der for hver jordprøve undersøgt én blindprøve, dvs. uden tilsætning af base eller syre, som betegnes egen ph. Start ph-værdien i sedimentopslæmningerne ligger på hhv. ph 9,2-9,4 for DGE1 og ph 8,7-8,8 for DGE3. Nedenstående figurer viser titreringskurven samt den akkumulerede basetilsætning for de gennemførte ph-statiske tests. Som det kan ses af titreringskurven, opnås relativt hurtigt den fastsatte slut-ph på hhv. ph 10 og 11. Mod slutningen af forsøgene registreres i alle batches en variation i ph og basetilsætning, som er et resultat af prøvetagning fra systemet.

14 ph statisk test - hydrolyse til ph 10 - DG1 (R ) ph 11,5 11,0 10,5 10,0 9,5 9,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 basetilsætning, akk. (mmol) Tid ph statisk test - hydrolyse til ph 11 - DG1 (R ) ph 11, ,5 10 9, : : : : : : : : : : : : : : : : : :24 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 basetilsætning, akk. (mmol) Tid ph 11 A ph 11 B mmol tilsat ph 11A mmol tilsat ph 11B Figur 7. Prøve DGE1 ph-forløb under ph-statisk test til hhv. ph 10 og 11 samt akkumuleret basetilsætning

15 ph statisk test - hydrolyse til ph 10 - DG3 (R ) ph 11,5 11,0 10,5 10,0 9,5 9,0 8,5 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 basetilsætning, akk. (mmol) Tid ph 10 A ph 10 B mmol tilsat ph 10A mmol tilsat ph 10B ph statisk test - hydrolyse til ph 11 - DG3 (R ) ph 11,5 11,0 10,5 10,0 9,5 9,0 8,5 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 basetilsætning, akk. (mmol) Tid ph 11 A ph 11 B mmol tilsat ph 11A mmol tilsat ph 11B Figur 8. Prøve DGE3 ph-forløb under ph-statisk test til hhv. ph 10 og 11 samt akkumuleret basetilsætning. Ser man på basetilsætningen i løbet af forsøgene, ses det, at kurven er kendetegnet ved en relativt høj tilsætning over kort tid i starten af forsøget, som er efterfulgt af en lavere tilsætningsrate for resten af forsøget. Dette gælder dog ikke for ph-statisk forsøg med prøve DGE3 ved ph 11, hvor der ses en yderligere stigning i basetilsætningen ca. halvvejs igennem forsøget.

16 Den relativt høje tilsætning af base i starten af forsøgene (fase 1) er formentlig overvejende et udtryk for fortynding i vandfasen. Det er uklart, hvorfor der ses en yderligere stigning i basetilsætning for DGE3 (fase 3) ved ph 11, efter forsøget er nået ca. halvvejs. Baseret på baseforbrug og tid er basetilsætningsraten bestemt for fase 2 (samt fase 3 for DGE3 ved ph11). Estimaterne er et udtryk for hydrolysehastigheden (i kombination med andre ukendte processer) og kan ses i nedenstående tabel 3. DGE1 DGE3 ph 10A ph 10B ph 11A ph 11B ph 10A ph 10B ph 11A ph 11B 0, , , , , ,00016/ 0,0002/ 0,0043 0,0049 Tabel 3. Estimeret tilsætningsrate for fase 2/fase 3 (mmol NaOH/gTS/time) for 0,05 M NaOH i ph-statiske tests For hver jordprøve er der desuden gennemført et ph-statisk forsøg uden tilsætning af base/syre ( egen ph ). Prøven henstår under omrøring i samme periode, som prøverne med base-/syretilsætning. Nedenstående figur viser for prøven DGE3, at ph værdien falder i forsøgsperioden. For prøve DGE3 falder ph fra 8,6 til 6,8, mens den falder fra ph 9,4 til ph 8,2 for prøve DGE1. ph statisk test - egen ph - DG3 (R ) ph 10,0 9,5 9,0 8,5 8,0 7,5 7,0 6,5 6, : : : : : : : : : : : : :40 Tid : : : : : : : :16 egen ph egen ph Figur 9. Prøve DGE3 egen ph: ph-forløb under forsøg, uden basetilsætning (På grund af tekniske problemer er ph-logning afbrudt mod slutningen af forsøget, og ph er aflæst, da forsøget var afsluttet.) Analyseresultaterne af eluatprøverne udtaget i slutningen af de ph-statiske forsøg viser, at basetilsætningen har haft den ønskede effekt, og at der er sket en nedbrydning af fokusstoffer og en stigning i koncentration af nedbrydningsprodukter. Det ses mest tydeligt for prøve DGE3. Resultaterne for denne prøve tyder på, at nedbrydningen af fokusstofferne er større ved ph 11 end ph 10. For parathion opnås en reduktion i koncentrationen på hhv % ved ph 11, mens der kun opnås en reduktion på % ved ph 10.

17 Faldet i ph-værdien i prøverne uden basetilsætning tyder på, at der sker en hydrolyse og/eller aerob nedbrydning, og at start ph en på hhv. 8,6 og 9,4 tilsammen med en rumtemperatur på omtrent 20 ºC har en positiv effekt på nedbrydning af fokusstofferne. Analyseresultaterne fra prøverne uden basetilsætning viser et fald i koncentrationsniveauet for fokusstoffer, som svarer til resultaterne opnået ved ph 10. Resultaterne viser, at der er behov for i efterfølgende forsøg at undersøge, hvor meget basetilsætningen skal øges for at opnå en reduktion af fokusstoffernes koncentration på eksempelvis 90 %, og hvilken effekt en højere slut-ph, f.eks. ph 12 eller ph 13 ville have på hydrolysekinetikken. Biologiske undersøgelser For at bestemme ph s indflydelse på den mikrobielle aktivitet blev der gennemført kimtalsbestemmelser i sedimentsuspensionerne før titrering, efter titrering til ph 10 eller ph 11, og efter titrering til neutral. Resultaterne af kimtalsundersøgelserne ses i tabel 4. Kim på R 2 A 14 dage pr. ml DGE1, 5-7 meter DGE3, 6-8,2 meter Kimtal i suspensioner før titrering ph ph ph 7 efter ph ph 7 efter ph Tabel 4. Kimtalsundersøgelser før titrering, efter titrering og efter tilbagetitrering til ph 7. Kimtalsundersøgelserne viser, at der findes mange bakterier i de anvendte sedimentsuspensioner inden titreringen. Som forventet havde titreringen til ph 10 en klar negativ effekt på koncentrationen af bakterier, idet den blev reduceret til omkring 10% i DGE1 og 0,1% i DGE3 ved ph10. For DGE1 blev bakteriekoncentrationen sænket yderligere til omkring 1% ved titrering til ph11. Man kunne have frygtet, at ph stigningen ville inaktivere eller slå alle bakterier ihjel, men undersøgelsen viser, at det ikke er tilfældet i DGE1. Resultatet fra DGE3 viser dog, at der er en vis risiko for, at alle bakterier slås ud. In-situ vil bakterierne være mere beskyttet end i en suspension, som vi undersøger. Man må derfor forvente, at overlevelsen in-situ vil være bedre end her. De bakterier, der overlevede fra DGE3, var tilsyneladende af samme art. Den er fænotypisk bestemt til at være en Pseudomonas flourescens. Hvis denne bakterie kan nedbryde forureningen og klare de høje ph-værdier, kan den være en mulig kandidat til podning af ludbehandlet jord. Respirationsundersøgelserne gennemføres på sedimentsuspensionen inden basetilsætning, efter basetilsætning og efter tilbagetitrering. Ved respirationsundersøgelsen bestemmes iltforbruget over en periode. Iltforbruget er et udtryk for den mikrobielle aktivitet og kan anvendes til at vurdere, hvordan den mikrobielle nedbrydning påvirkes af titreringen. Resultaterne af en undersøgelse af sedimentsuspension fra DGE1 er vist i figur 10. På figuren ses 6 kurver; to der viser respirationen i sedimentsuspension før titrering, to mens

18 sedimentsuspensionen er på ph 10 og to ved ph 7 efter tilbagetitrering. Den ene af de to kurver viser resultatet af blindforsøg, hvor den mikrobielle aktivitet er slået ud ved hjælp af natrium azid. Det ses, at de tre blindforsøg ligger lavt og er lang tid om at komme i gang. En kimtalsbestemmelse viste, at der ikke er levende bakterier i blindforsøgene. Det betyder, at det iltforbrug, der observeres i blindforsøgene, skyldes andet end biologisk omsætning. De tre andre kurver viser overraskende, at den højeste respiration opnås ved ph10, og at respirationen bibeholdes efter neutraliseringen. Det kan skyldes, at den høje ph har frigjort nedbrydelige stoffer, evt. hydrolyseprodukter fra hydrolysen. Resultaterne viser, at sedimentet fra DGE1 formentlig ville være velegnet til ludbehandling og efterfølgende bionedbrydning. Resultaterne fra sediment DGE3 er ikke helt så entydige. Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem kimtal og respiration i de forskellige prøver. 2,5 2 mg O2/50 ml 1,5 1 0, dage Midt ph 10A Slut ph 10A Start ph 10A Slut ph 10A +NaN3 Start ph 10A + NaN3 Midt ph 10A + NaN3 Figur 10. Respiration i prøve fra DGE1 under titreringer angivet som akkumuleret iltforbrug.. KONKLUSION De indledende undersøgelser har vist resultater, der generelt vurderes at underbygge mulighederne for at foretage forureningsoprensning ved anvendelse af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning i depotet i Høfde 42. Der er dog en række udfordringer, som skal belyses i fase 2, så der bliver grundlag for at vurdere teknikkernes anvendelse i fuld skala på hele depotet. Det kan dog ikke udelukkes, at fase 2 resultater vil motivere ændringer i strategien og metoderne for oprensningen.

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Optimering af hydrolyseprocessen samt vurdering af nedbrydningspotentialet

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Optimering af hydrolyseprocessen samt vurdering af nedbrydningspotentialet Notat om Høfde 42, nov. 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Optimering af hydrolyseprocessen samt vurdering af nedbrydningspotentialet Anke Oberender og Claus Jørgensen DHI

Læs mere

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 Diplomingeniør Eva Bang Rasmussen Diplomingeniør Majbritt Skovgaard Lauritsen Ingeniørhøjskolen i Århus ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Afgravning Høj Lav Høj Tabel 1. Oversigt over de afprøvede afværgeteknologier.

Afgravning Høj Lav Høj Tabel 1. Oversigt over de afprøvede afværgeteknologier. HØFDE 42, POTENTIALE FOR BIOLOGISK NEDBRYDNING Af Morten Bondgaard, Region Midtjylland Marts 2010 RESUMÉ Undersøgelser har vist, at der foregår en naturlig, ikke-stimuleret biologisk nedbrydning af forureningskomponenterne

Læs mere

Notat om Høfde 42, december Vandretensionsforsøg. Steen Vedby DGE Group

Notat om Høfde 42, december Vandretensionsforsøg. Steen Vedby DGE Group Bilag 6 Notat om Høfde 42, december 2008 Vandretensionsforsøg Steen Vedby DGE Group Indhold 1 INDLEDNING 1 2 BESKRIVELSE AF VANDRETENTIONSFORSØGENE 2 3 RESULTATERNE AF VANDRETENTIONSFORSØGENE 4 3.1 Vandindhold

Læs mere

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU,

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, contributing approximately 2.2 billion to the protection of the

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Bufferkapacitet

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Bufferkapacitet Notat om Høfde 42, okt. 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Bufferkapacitet Loren Ramsay ALECTIA Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET

Læs mere

UDKAST Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Skitseprojekt

UDKAST Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Skitseprojekt Skitseprojekt, Høfde 42, december 2008 UDKAST Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Skitseprojekt Claus Kirkegaard, Loren Ramsay, Claus Jørgensen DGE/Alectia/DHI 1 Indhold 1 SAMMENFATNING

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Bilag 13 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Claus Kirkegaard DGE Group Indhold INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED

Læs mere

Teknisk brochure. Life 09/ENV/DK 368

Teknisk brochure. Life 09/ENV/DK 368 Historien om Høfde 42 Høfde 42 er et tidligere kemisk giftdepot, som i dag er svært forurenet med 200-300 tons pesticidprodukter, primært parathion og relaterede nedbrydningsprodukter. Depotet anvendtes

Læs mere

Basisk Hydrolyse Indledende Laboratorieforsøg & Forslag til Demonstration i Pilotskala

Basisk Hydrolyse Indledende Laboratorieforsøg & Forslag til Demonstration i Pilotskala Basisk Hydrolyse Indledende Laboratorieforsøg & Forslag til Demonstration i Pilotskala Høfde 42, Harboøre Tange Loren Ramsay & Lars Elkjær Watertech DGE Miljøprojekt Nr. 1196 2007 Miljøstyrelsen vil, når

Læs mere

UDKAST Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Skitseprojekt

UDKAST Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Skitseprojekt Bilag 14 1 Skitseprojekt, Høfde 42, december 2008 UDKAST Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Skitseprojekt Claus Kirkegaard, Loren Ramsay, Claus Jørgensen DGE/Alectia/DHI 2 Indhold

Læs mere

Høfde 42 Status og perspektiver Region Midtjylland Børge Hvidberg

Høfde 42 Status og perspektiver Region Midtjylland Børge Hvidberg Høfde 42 Status og perspektiver Region Midtjylland Børge Hvidberg 09-10-2014 www.northpestclean.dk 1 Historie 2020 Fuldskala oprensning??? 2010 Forsøg med in situ basisk hydrolysis 2000 3. afværge(indkapsling)

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning: Simulering ved søjle- og batchforsøg

Demonstration af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning: Simulering ved søjle- og batchforsøg Bilag 10 Notat om Høfde 42, April 2009 Demonstration af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning: Simulering ved søjle- og batchforsøg Claus Jørgensen og Anke Oberender DHI Indhold 1 INDLEDNING 8 1.1

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Infiltration

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Infiltration Notat om Høfde 42, okt. 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Infiltration Loren Ramsay ALECTIA Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET

Læs mere

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse: Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Forundersøgelse af det nye forsøgsfelt Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 04. mar. 2010

Forundersøgelse af det nye forsøgsfelt Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 04. mar. 2010 Forundersøgelse af det nye forsøgsfelt Notat Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 04. mar. 20 1 Indhold 1 INDLEDNING 5 1.1 BAGGRUND 5 1.2 FORMÅL 6 2 AKTIVITETER OG METODER 7 2.1 PLANLÆGNING 7

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Licitationen - Byggeriets Dagblad 22.11.2010 1. sektion Side 4 72 ord artikel-id: e24d9714. Titel. Emneord. Personer

Licitationen - Byggeriets Dagblad 22.11.2010 1. sektion Side 4 72 ord artikel-id: e24d9714. Titel. Emneord. Personer Licitationen - Byggeriets Dagblad 22.11.2010 1. sektion Side 4 72 ord artikel-id: e24d9714 OPRENSNING Om kort tid vil Region Midtjylland, Miljøstyrelsen og EU sætte gang i et demonstrationsprojekt, NorthPestClean,

Læs mere

Knopper Enge, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser udført i 2005

Knopper Enge, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser udført i 2005 UDKAST 16. juni 2005 Ringkjøbing Amt Knopper Enge, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser udført i 2005 16. juni 2005 Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100

Læs mere

NorthPestClean Kontraktbilag 3: Eventuelle rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet

NorthPestClean Kontraktbilag 3: Eventuelle rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet Udbyder: Region Midtjylland NorthPestClean Kontraktbilag 3: Eventuelle rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet pr. 20. januar 2011 vedr. EU-udbud nr. 2010-148563: Demonstrationsforsøg

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. Høfde 42 Status over forureningssituationen ved høfde 42 på Harboøre Tange

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. Høfde 42 Status over forureningssituationen ved høfde 42 på Harboøre Tange Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Høfde 42 Status over forureningssituationen ved høfde 42 på Harboøre Tange Juni 2003 Resume Denne statusrapport har til formål at samle op på resultaterne fra de undersøgelser,

Læs mere

Høfde 42, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser omkring planlagt spunsvæg

Høfde 42, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser omkring planlagt spunsvæg UDKAST 22. august 2005 Ringkjøbing Amt Høfde 42, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser omkring planlagt spunsvæg 22. august 2005 UDKAST 22. august 2005 Ringkjøbing Amt Høfde 42, Harboøre Tange Rapport

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Skitseprojekt for undersøgelser og afværgeforanstaltning ved høfdedepotet, Harboøre Tange (oktober 2003) Indholdsfortegnelse 1. Formål... 2 2. Grundlag... 2 3. Metode...

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Demonstration af basis hydrolyse & biologisk nedbrydning: In-situ tests

Demonstration af basis hydrolyse & biologisk nedbrydning: In-situ tests Bilag 9 Notat om Høfde 42, december 28 Demonstration af basis hydrolyse & biologisk nedbrydning: In-situ tests Søren Dyreborg DGE Indhold 1 SAMMENFATNING 1 2 INDLEDNING 2 2.1 BAGGRUND 2 2.2 FORMÅLET MED

Læs mere

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42.

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42. Air sparging test, STEP Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 7449 Dato: 7-1-8 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42 Sparge boring: DGE19a : Ny air2, dybt filter Vand Logger nr. Luft Logger nr. Observationsboring

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Ludinfiltration

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Ludinfiltration Bilag 11 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Ludinfiltration Loren Ramsay ALECTIA Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Grundens redoxforhold

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Grundens redoxforhold Bilag 8 Notat om Høfde 4, okt. 008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Grundens redoxforhold Loren Ramsay ALECTIA Indhold 1 INDLEDNING 6 1.1 BAGGRUND 6 1. FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET

Læs mere

HØFDE 42 AFGRÆNSNING AF NED- SIVNINGSOMRÅDE

HØFDE 42 AFGRÆNSNING AF NED- SIVNINGSOMRÅDE Til Region Midtjylland Dokumenttype Undersøgelsesrapport Dato December HØFDE AFGRÆNSNING AF NED- SIVNINGSOMRÅDE HØFDE AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE Revision Dato -- Udarbejdet af LRSB Kontrolleret af

Læs mere

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby 2013-06-13 Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning af vand. GEO ønsker at undersøge muligheden for at erstatte den eksisterende

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

Marius Christensen & Sønner A/S v./ Bo Marius Christensen, Nørregade Ikast

Marius Christensen & Sønner A/S v./ Bo Marius Christensen, Nørregade Ikast Regionshuset Viborg Regional Udvikling Marius Christensen & Sønner A/S v./ Bo Marius Christensen, Nørregade 69-73 7430 Ikast e-mail: bo@marius-christensen.dk Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS A/S Lektor, civilingeniør, ph.d. Peter Kjeldsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Geokemi

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Geokemi Notat om Høfde 42, december 28 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Geokemi Loren Ramsay ALECTIA Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET 1 1.3

Læs mere

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Mette Christophersen, projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark De fire forureningskilder i Grindsted der har

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

Geoteknisk Forundersøgelse

Geoteknisk Forundersøgelse Entreprise Geoteknisk Forundersøgelse Denne del dækker over de geotekniske forhold ved Kennedy Arkaden. Herunder behandlingen af den geotekniske rapport og den foreliggende geotekniske rapport. I afsnittet

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Indkapsling af forurening ved Høfde 42

Indkapsling af forurening ved Høfde 42 Indkapsling af forurening ved Høfde 42 Børge Hvidberg, Region Midtjylland Renare Mark - ATV 29. nov. 2007 www.regionmidtjylland.dk Danmark med regioner Region Nordjylland Region Midtjylland Region Hovedstaden

Læs mere

Retardation i mættet zone

Retardation i mættet zone Retardation i mættet zone Definition af retardation Når opløste forureningskomponenter transporteres igennem en jordmatrice vil der ske en sorption til jordens partikler. Resultatet bliver, at stoffronten

Læs mere

6.3 Redox- og nitratforhold

6.3 Redox- og nitratforhold Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge

Læs mere

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST Høringsudkast til ændring af bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr. 1662:2010 Henvisning

Læs mere

OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider. /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/

OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider. /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/ OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/ OPI: Offentlig privat innovations partnerskab Parterne: Region Sjælland Videncenter for Jordforurening

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme. 9. ORDLISTE Affaldsdepot: Afværgepumpning: Almene vandværker: Artesisk vandspejl: BAM: Behandlingskapacitet: Beholderkapacitet: Bekæmpelsesmidler: Beredskabsplan: Danienkalk: Drikkevandsområde: Dæklag:

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter

Læs mere

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Per Loll - DMR A/S ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 1 Indledning Oplægget lød på,

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

I alt forberedelse 3.150.000. Detailprojektering 1.800.000 rensningsanlæg 1.000.000 Øvrige anlæg 800.000

I alt forberedelse 3.150.000. Detailprojektering 1.800.000 rensningsanlæg 1.000.000 Øvrige anlæg 800.000 Høfde 42 Prisoverslag for oprensing med basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning Aktivtet Grundlag Enhedspris Overslag Delsum for aktiviteter Forberedelse Supplerende undersøgelser 1.200.000 Grundvandsmodel

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret

Læs mere

på 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst?

på 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst? Jan Ravn Christensen Medlem af SF s byrådsgruppe Den 12. august 2011 Teknik og Miljø Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om krom-6 forurening fra Collstrop-grunden. SF ved Jan Ravn Christensen

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

Jordbro Mølle Grus- og Sandgrav v./ Lars Laursen Bakkevej 26 7840 Højslev

Jordbro Mølle Grus- og Sandgrav v./ Lars Laursen Bakkevej 26 7840 Højslev Regionshuset Viborg Regional Udvikling Jordbro Mølle Grus- og Sandgrav v./ Lars Laursen Bakkevej 26 7840 Højslev Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

Fortynding i søer og fjorde

Fortynding i søer og fjorde Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN

KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN Civilingeniør, ph.d. Mette Christophersen Områdechef Trine Korsgaard Region Syddanmark ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN 25. april

Læs mere

Nedsivning af vejvand

Nedsivning af vejvand Nedsivning af vejvand - Status, nye tiltag og aspekter Temadag: Klimatilpasning nye tiltag og aspekter Nyborg Strand, 5. feb. 2015 Simon Toft Ingvertsen Metoder og status Foto: Hydro International Foto:

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000

Læs mere

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen

Læs mere

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør

Læs mere

Vurdering af spunsalternativer Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, Thomas Wernberg, ALECTIA 02. dec. 2009

Vurdering af spunsalternativer Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, Thomas Wernberg, ALECTIA 02. dec. 2009 Bilag 17 Vurdering af spunsalternativer Notat Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, Thomas Wernberg, ALECTIA 02. dec. 2009 Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅL 2 2 AKTIVITETER OG METODER 3

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 25. november 2014

Læs mere

Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg

Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg Regionshuset Viborg Regional Udvikling Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 afdelingsmail@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI. Jordvarmeprojektet ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008 Bente Villumsen Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.DK 1 Resultater Vi ved ikke, hvor mange jordvarmeanlæg der er. Vi tror der

Læs mere

Oddesund Nord Vandværk

Oddesund Nord Vandværk Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale

Læs mere

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej NOTAT Projekt: Klimavej Emne: Forundersøgelser Grundejerforeningen Øresund Notat nr.: 01 København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369 Reference: jkn@moe.dk Rev.:

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgt kommune Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Grøndalsvej 1C 8260 Viby J miljoeogenergi@aarhus.dk Oplysninger om rådgiver Janni Thomsen,

Læs mere

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Per Loll, udviklingsleder, Ph.D ATV møde 28. januar 2015 1 Hvad er det vi snakker om? banen kridtes op Oliestoffer, dvs.

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Kommentar/løsningsforslag

Kommentar/løsningsforslag Høringsudkast til ændring af bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr. 1662:2010 Opsamling fra

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld

Læs mere