DEMONSTRATIONSPROJEKT OM BASISK HYDROLYSE OG BIOLOGISK NEDBRYDNING VED HØFDE 42. PERSPEKTIVER, UNDERSØGELSER OG FORELØBIGE RESULTATER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEMONSTRATIONSPROJEKT OM BASISK HYDROLYSE OG BIOLOGISK NEDBRYDNING VED HØFDE 42. PERSPEKTIVER, UNDERSØGELSER OG FORELØBIGE RESULTATER"

Transkript

1 DEMONSTRATIONSPROJEKT OM BASISK HYDROLYSE OG BIOLOGISK NEDBRYDNING VED HØFDE 42. PERSPEKTIVER, UNDERSØGELSER OG FORELØBIGE RESULTATER Civilingeniør Claus Kirkegaard Geolog, ph.d. Lars Elkjær Dansk Geo-servEx a/s (DGE) Civilingeniør Loren Ramsay ALECTIA Civilingeniør, ph.d. Claus Jørgensen Civilingeniør Anke Oberender DHI Vand Miljø Sundhed ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET marts 2008

2

3 RESUME Ved depot ved Høfde 42 på Rønland gennemføres et forsøgsprojekt baseret på basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning over en 1½ årig periode. I depotet er der under grundvandsspejlet en kraftig forurening med pesticider og nedbrydningsprodukter af disse. Depotet er indspunset med en jernspuns, der suppleret med en hydraulisk kontrol hindrer, at der siver forurening ud af depotet. Imidlertid har spunsvæggen en skønnet levetid på op til 15 år, så i denne periode skal der foretages en oprensning, så den dag spunsen ikke er tæt mere, så vil udsivning ikke forårsage skadevirkninger. Der var været lavet test med en række teknikker, og på denne baggrund har Miljøstyrelsen og Region Midtjylland udvalgt en kombination af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning som en lovende metode. Imidlertid er der en række tekniske udfordringer ved anvendelse af teknikkerne, som ikke tidligere er anvendt i kombination og i relation til de specielle forureningskomponenter, som findes i depotet. Projektet er delt i 3 faser og resultater, og på nuværende tidspunkt foreligger resultater fra fase 1, som har omfattet geologiske undersøgelser, hydrauliske test, optimering af hydrolyseprocessen, sedimentets bufferkapacitet og redoxforhold og nedbrydningspotentiale. Der er konstateret geologiske og hydrauliske forhold, der muliggør tilsætning af base herunder eventuel afdræning. Desuden er der konstateret lav bufferkapacitet i sediment, så tilført base stort set alene bliver forbrugt til den basiske hydrolyse. Endelig er dokumenteret hydrolysens nedbrydning af fokusstofferne, men det må forventes, at de fleste bakterier bliver slået ihjel ved hydrolysen, så der efterfølgende skal tilføres bakterier. INDLEDNING Miljøstyrelsen og Region Midtjylland har i 2007 udvalgt og igangsat et demonstrationsprojekt ved Høfde 42 på Harboøre Tange, der omfatter in-situ basisk hydrolyse kombineret med biologisk nedbrydning med henblik på at nedbringe forureningen. Projektet udføres af DGE, Alectia og DHI. Forinden igangsætning af projektet var der gennemført indledende test og vurderinger af en række metoder til forureningsoprensning. Beskrivelse og resultater af disse projekter fremgår af Forhistorien for depotet er kortfattet den, at nær Høfde 42 er der i perioden fra udledt spildevand og deponeret restprodukter fra Cheminova. I 1957 fik Cheminova endvidere tilladelse til at deponere affald. Landbrugsministeriet indsamlede i begyndelsen af 1960 erne ca. 40 tons bekæmpelsesmidler, som ligeledes blev deponeret i depotet ved Høfde 42. Der er påvist ca. 100 stoffer i depotområdet, og de mest betydende stoffer er især insekticiderne parathion, methylparathion, malathion og sulfotep. I 1971 fjernede Vandbygningsvæsenet (Kystdirektoratet) ca m 3 sandblandet kemikalieaffald i forbindelse med, at Høfde 42 blev forlænget i østlig retning, og der blev derefter udlagt en asfaltkappe. I 1981 stod Miljøstyrelsen for fjernelse af ca tons forurening. Der blev afgravet til et niveau svarende til vandspejlet i området.

4 Depot Cheminova Figur 1. Oversigtskort fra Harboøre tange Udarbejdet af Ringkjøbing Amt Figur 2. Oversigtskort over indspunset areal, det kraftigst forurenede område samt boringer.

5 Med årene har havet nærmet sig depotet med risiko for, at depotet kunne blive eroderet af Vesterhavet i en periode med gentagne storme. Bl.a. på grund af denne risiko blev der i 2006 etableret en indramning med en spunsvæg, som sikrer, at forureningen i en lang årrække ikke vil sive ud til det omgivende miljø. Det igangsatte demonstrationsprojekt har følgende overordnede formål: Demonstration i pilotskala under realistiske feltforhold på lokaliteten med henblik på at danne grundlag for projektering af fuldskala-afværgeforanstaltninger og vurdering af anlægsøkonomi. Projektet er sat i gang medio 2007 og skal være afsluttet med udgangen af Det er opdelt i 3 faser, hvor resultater fra fase 1 stort set foreligger nu, og detailplanlægningen af fase 2 er i gang. BAGGRUND OG STRATEGI De grundlæggende processer om basisk hydrolyse og biologisk nedbrydelighed er relativt veldokumenteret i relation til omsætning af de forekommende stoffer dels med baggrund i litteraturen og de indledende test, og dels dokumenteret som fungerende processer via Cheminovas brug af disse processer i deres spildevandsbehandling, som primært er baseret på biologisk rensning. Dette anlæg modtager og behandler også forurenet oppumpet grundvand fra andre lokaliteter på Rønland. Basisk hydrolyse er en ganske aggressiv proces, som kan påvirke både det kemiske og det biologiske miljø meget kraftigt. Projektet skal således sikre, at der er fuldt styr på de resulterende reaktioner inden for et forholdsvist stort spænd af ph og redoxforhold samt forureningskoncentrationer og -sammensætninger. Det er endvidere muligt, at udførelsen af den basiske hydrolyse vil betyde, at den lokale biologi vil blive slået ihjel og derfor evt. skal retableres efterfølgende for at opnå den polering samt fjernelse af hydrolyseprodukter, som biologien principielt er velegnet til. Hvad der er den samlede set mest hensigtsmæssige kombination af in-situ basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning kan først endeligt vurderes efter gennemførelsen af pilotprojektets enkeltdele. I hele projektforløbet fokuseres der på behovet for en samlet vurdering, således at pilotprojektets enkeltdele udføres med det in mente, og at resultater opnået undervejs vurderes i dette lys, samt at efterfølgende forsøg evt. modificeres i lyset af de opnåede resultater. Projektet er tilrettelagt, så forsøg så vidt muligt udføres på lokaliteten og består af følgende delprojekter: Fase 1 Borekampagne, med intaktprøvetagning og hydrauliske test Optimering af hydrolyseproces og vurdering af høje ph værdier på nedbrydningspotentialet (batch test) Vurdering af robusthed at materialer i relation til stærke baser Påvirkning af geokemiske forhold ved tilsætning af stærk base Vurdering af varmeudvikling ved basetilsætning og dannelse af flygtige forbindelser

6 Sedimentets bufferkapacitet Undersøgelse af redoxforhold og ændringer i disse Infiltrationstest Fase 2 Kolonneforsøg med simulation af det tidsmæssige forløb med hydrolyse, neutralisation herunder bestemmelse af hvilke stoffer, der dannes efterfulgt af nedbrydningsforsøg Toxicitetstest Forsøg med infiltration af lud in-situ Forsøg med anlæg til biologisk rensning af overskudsvand Airspargingtest og/eller ventilationstest med monitering af en række parametre Fase 3 Udarbejdelse af projekt til oprensning Beskrivelse af arbejdsmiljøforhold Det indspunsede areal kan betragtes som en reaktor, idet der under depotet findes tæt ler i ca. 13 meters dybde. På figur 3 er opbygningen af depotet illustreret. I 1971 er forureningen over grundvandsspejlet gravet væk, så i dag er der udelukkede tale om forurening under grundvandsspejlet. Der er tidligere lavet et stort antal undersøgelsesboringer, som fremgår af figur 2. I 7-8 meters dybde er der et mere finkornet lag af siltet ler, som er vurderet at være rimeligt vandstandsende, men der er dog konstateret forurening også under dette lag. Den kraftigste forurening findes dog i det øverste magasin, hvor der lokalt er konstateret forurening i fri fase. Demonstrationsprojektets primære formål er at tilvejebringe viden og grundlag for oprensning i det øverste magasin over det indlejrede tynde siltede lerlag. Figur 3. Principskitse som viser et vest/øst tværsnit af depotet, efter indkapslingen er udført. Udarbejdet af Ringkjøbing Amt.

7 Undersøgelsen gennemføres primært inden for et mindre forsøgsfelt placeret i et kraftigt forurenet område. I de følgende afsnit er præsenteret udvalgte resultater fra fase 1 undersøgelse. Resultaterne af disse vil givetvis betyde justeringer for indholdet for de i nævnte fase 2 undersøgelser. GEOLOGISKE UNDERSØGELSER I FØRSØGSFELT Regional geologisk beskrivelse: Indledningsvis skal det fastslås, at lokaliteten er en dynamisk regressiv barriere. Det vil sige, at den trækker sig tilbage mod øst, hvilket er ca. 1,5 km over de sidste 200 år. Aflejringerne, der påtræffes, vil være postglaciale lagunale aflejringer, undtagen de øverste 4-5 m over det gamle depot (ca. 40 x 70 m), som består af fyld. I toppen vil der også være flyvesandsaflejringer. Det indebærer, at der kan forventes fine lagdelte aflejringer, der generelt vil være meget fine nedefter, som til eksempel Fjordleret, som er et mægtigt (visse steder op til 40 meter) postglacialt lagdelt finsand-/silt-/lerlag fra kote ca. 6 og nedefter. Under Fjordleret træffes der glaciale og tertiære aflejringer. Over Fjordleret bliver aflejringerne grovere som udtryk for, at barrieren bevæger sig østpå, samt om barrieren er brudt eller ej. Det omtalte indskudte lerlag forventes at være gennemgående omkring kote 2-3. Lagets tilstedeværelse skyldes en rolig aflejringsperiode, hvor barrieren (Harboøre Tange) har været tæt. Det vil sige ingen kanal efter stormflodsgennembrud, hvorfor et silt-/lerlag er aflejret på ca cm`s tykkelse. Over laget ændrer aflejringen karakter til finsand og mellemkornet sand som udtryk for, at barrieren er gennembrudt, og aflejringsforholdene er mere urolige. Der kan således være tale om flere lerlag, der ikke nødvendigvis er sammenhængende, og samtidig kan lerlaget være manglende som følge af dybe erosionsrender, når strømningsforholdene i lagunen har ændret sig. I forbindelse med dræning inden for spunsen blev der pumpet i det øvre magasin inden for spunsen, hvor vandspejlet faldt til kote 1,16. Da koten samtidig i det nedre magasin blev målt til 1,02 tyder det på, at det indskudte lerlag ikke er tæt, men at der er god hydraulisk kontakt de to magasiner imellem. Det er væsentligt at have denne geologiske model in mente, fordi den generelt er regional forudsigelig, men lokalt kan der være dynamisk skabte variationer. Hydrogeologisk betyder det, at lagdelingen med vekslende mere eller mindre fine lag bevirker en stor forskel på den vertikale og den horisontale hydrauliske ledningsevne, samt at den hydrauliske ledningsevne forventes at blive mindre nedefter. Kemisk betyder det, at det naturlige organiske indhold falder med dybden, og at der over hele lagfølgen kan være deciderede skalførende lag. Geologisk beskrivelse af forsøgsfeltet: Der er udført en detaljeret geologisk bestemmelse af 3 boringer til 8 m i selve forsøgsfeltet og af en boring til 15 m. De øverste ca. 2 2,5 m er sandfyld. Derpå følger postglacialt sand, fin- til mellemkornet generelt ned til 7 8 m. Der findes sekvenser med et større eller mindre stenindhold og også som egentlige tynde stenlag. Endvidere findes der sorte og brune striber af formodentlig

8 organisk materiale, ligesom der også kan være tynde skalførende lag. Det er ikke muligt at korrelere striber og tynde lag indbyrdes boringerne imellem, hvilket indikerer relativt inhomogene forhold, selvom der er tale om en ensartet sand. Figur 4. Udtaget og opskåret intaktprøve Den dybe boring viser, at det grundvandsmagasin, der ligger under det indskudte lerlag overvejende består af silt eller siltet finsand, hvilket indebærer, at den hydrauliske ledningsevne må forventes at være meget lav. Der var en klar lugtindikation i det nedre magasin, så magasinet er givetvis forurenet, men det må formodes at en transport i vandfasen vil ske yderst langsomt. SEDIMENTETS NATURLIGE BUFFERKAPACITET Afværgemetoden basisk hydrolyse er baseret på infiltration af lud inden for spunsen, således at ph i grundvandet stiger, og der foregår en basisk hydrolyse af moderstofferne såsom parathion. Ludmængden, der er nødvendig for at opnå en tilstrækkelig høj ph, er dermed en af de vigtigste dimensioneringsparametre for afværgeforanstaltningen. For at beregne den nødvendige ludmængde skal man tage højde for tre forhold: 1. Neutralisering af hydrolyseprodukter 2. Den naturlige bufferkapacitet af grundvandet 3. Den naturlige bufferkapacitet af sedimentet Herudover skal man huske, at det infiltrerede lud fortyndes af det vand, der stadig befinder sig i magasinet, efter at vandspejlet inden for spunsen er sænket så meget som muligt.

9 Én af delopgaverne i Fase 1 af pilotdemonstrationen er bestemmelse af sedimentets naturlige bufferkapacitet. Til belysning af dette formål blev der udført to sæt titreringsforsøg. Det første sæt blev udført af Cheminova på forurenet sediment fra Høfde 42. Her blev der titreret i alt 25 sedimentprøver fra 5 boringer ved at blande ca. 3 g jord med 30 ml 0,1 M NaCl. Det andet sæt blev udført på Ingeniørhøjskolen i Århus på uforurenet sediment fra Høfde 44. Her blev der titreret i alt 21 sedimentprøver fra 5 boringer ved at blande 10 g jord og 25 ml 0,01 M NaCl. Alle prøver blev titreret med 0,1 M NaOH til ph 12. Ved titrering af forurenede prøver vil NaOH forbruget hovedsagelig skyldes den naturlige bufferkapacitet af sedimentet. Hvis hydrolyseprocessen sker meget hurtigt (titreringen varede maks. 5 minutter), vil NaOH forbruget også skyldes neutralisering af hydrolyseprodukter. Ved titrering af uforurenede prøver vil NaOH forbruget udelukkende skyldes den naturlige bufferkapacitet af sedimentet. Figur 5 viser udvalgte resultater fra titrering af uforurenede sedimentprøver ph ,1 M NaOH (ml) Høfde 44 ler, B4 kote -1,5 Høfde 44 sand med org. mat., B4, kote +0,5 Høfde 44 sand, B4 kote +1,5 Lerprøve fra USA teoretisk blind Figur 5. Udvalgte resultater fra titrering. Som det ses af graferne i figur 5, er der store forskelle mellem bufferkapaciteten af de forskellige prøver. Til sammenligning, er der medtaget en lerprøve fra USA. Denne prøve viste en meget stor bufferkapacitet. Af de tre Høfde 44 prøver fandtes den største bufferkapacitet i en sandprøve, hvor der var et tydeligt visuelt indhold af naturligt organisk materiale. Vandet blev helt sort ved titrering af denne prøve til høj ph. En leret/siltet prøve, der formentlig stammer fra samme lag som det såkaldte indskudte lerlag, udviste også en væsentlig bufferkapacitet. Alle de øvrige titrerede prøver fra Høfde 44 udviste en meget begrænset bufferkapacitet, der var svær at adskille fra en blindprøve uden sediment. BETmålinger viste, at overfladearealet af disse prøver varierede kraftigt, hvilket er en del af forklaringen på forskellene i bufferkapaciteten. Der blev fundet ca. 90, 7 og 0,3 m 2 /g for hhv. USA ler, Høfde 44 ler og Høfde 44 sand.

10 De udførte titreringer viser, at sandets naturlige bufferkapacitet kun medfører et meget begrænset merforbrug af lud i forbindelse med hævning af ph til 12. Dette er en ønskelig situation, da hovedparten af magasinet ved Høfde 42 består af sand. Hermed er den mængde lud, der skal indkøbes til at overvinde sedimentets naturlige bufferkapacitet, meget begrænset. FASTLÆGGELSE AF INFILTRATIONSHASTIGHED I forbindelse med afværgemetoden basisk hydrolyse er der behov for at finde en praktisk metode til at tilsætte luden til grundvandet i området inden for spunsen. Man kan forestille sig forskellige metoder til denne tilsætning, herunder infiltration via drænrør placeret i den umættede zone umiddelbart under topmembranen eller blot infiltration via almindelige filtersatte boringer. Én af delopgaverne i Fase 1 af pilotdemonstrationen er bestemmelse af infiltrationsraten af vand i udvalgte filtersatte boringer. Der blev udført infiltrationsforsøg i 5 boringer. På grund af modstand i slanger og rørledninger var det maksimale flow, der kunne opnås, ca. 30 liter pr. minut. Vandspejlet i boringerne blev logget med en diver. To af boringerne var imidlertid så tilstoppede, at der ikke kunne infiltreres vand. I en boring blev der udført et udvidet infiltrationsforsøg med 5 forskellige infiltrationshastigheder. Denne boring er udbygget med et 2,1 m lang ø 50 mm filter. Figur 6 viser resultaterne fra boring Vandspejl (m under terræn) Infiltrationshastighed (liter/min.) Figur 6. Eksempel på resultat fra infiltrationsforsøg.

11 Ved et flow på 30 liter pr. minut var vandspejlet i boringen steget ca. 2 meter. Ved dette flow var vandspejlet stadig næsten 4 meter under terræn, hvormed der tydeligvis kunne opnås en højere infiltrationshastighed ved en større forsyningsledning. Hvis man antager, at boringer generelt kan tage i mod 30 liter pr. minut, vil infiltration af vand for at hæve vandspejlet 2 meter inden for spunsen være ca. 280 dage (porøsitet 30 %). Hvis man udfører 20 boringer i forbindelse med en fuldskala afværge, vil infiltration hermed kun vare 2 uger. Dette antal boringer er på ingen måde problematisk. Laboratorieundersøgelser, Høfde 42 I projektet gennemføres en række laboratorieundersøgelser, der skal sandsynliggøre, at basisk hydrolyse kombineret med biologisk nedbrydning vil kunne forløbe succesfuldt. Laboratorieforsøgene består dels af ph-statiske forsøg, hvor hydrolysen skal undersøges under kontrollerede forhold, og dels af biologiske undersøgelser, hvor den biologiske aktivitet efter hydrolyse bestemmes. De forsøg, der rapporteres herunder, er de første af en række undersøgelser. De prøver, der blev undersøgt, blev udtaget fra 2 boringer i henholdsvis 5-7 m og 6-8,2 meters dybde, hvor der er kemisk reducerede forhold. Prøverne er analyseret for kimtal og forureningsindhold. Resultaterne af disse analyser fremgår af tabel 1 og 2. Boring kim/g våd sediment DGE1 8, DGE3 2, Tabel 1. Kimtal i 2 udvalgte prøver Det ses, at der er et højt indhold af bakterier i sedimentet, hvilket betyder, at det er sandsynligt, at der er bakterier tilstede, som potentielt kan nedbryde forureningen. At der kan måles dette relativt høje indhold af kim er i overensstemmelse med, at der i depotet ses en lang række nedbrydningskomponenter bl.a. af parathion, aminoparathion, malathion. Nedbrydningen er syreproducerende, hvilket forklarer de generelle forhold med lavt ph i depotet. Forureningsindholdet i de to undersøgte prøver fremgår af tabel 2. Som det kan ses, er forureningsniveauet af prøve DGE3 betydeligt højere end for prøve DGE1.

12 Stofnavn CAS nummer Bruttoformel Kode/Synonym Boring DGE1 mg/kg Boring DGE3 mg/kg O,O,O-trimethyl-thiofosforsyre C3H9O3PS MOOOPS < 0,01 0,01 O,O-diethyl-O-methylthiofosforsyre EEMOOOPS < 0,01 0,41 O,O,O-triethyl-thiofosforsyre C6H15O3PS EOOOPS 0,01 4,8 O,O,S-trimethyldithiofosforsyre C3H9O2PS2 MOOSPS 0,03 3,8 O,O-diethyl-Smethyl-thiofosforsyre C5H13O3PS EEMOOSPO < 0,01 0,25 O,O,S-triethyl-thiofosforsyre C6H15O3PS EOOSPO < 0,01 0,48 O,O-diethyl-S-methyldithiofosforsyre C5H13O2PS2 EEMOOSPS 0,02 4,8 O,O,S-triethyldithiofosforsyre C6H15O2PS2 EOOSPS < 0,01 4,1 O,O,O,O-tetraethyldithiopyrofosfat C8H20O5P2S2 E-sulfotep < 0,01 8,8 Ethyl-amino-parathion E-amino-P3 0,05 3,6 O,O-dimethyl dithiophosphate Malathion C10H19O6PS2 (fyfanon) 0,01 4,3 Methylparathion C8H10NO5PS MP3 < 0,01 21 O,O-diethyl O-(4- nitrophenyl)ester C10H14NO5PS EP3 / Parathion 0, O,O-dimethyl-thiofosforsyre C2H7O3PS MP2-Syre 0,26 1,36 O,O-dimethyl-dithiofosforsyre C2H7O2PS2 MP1 < 0,2 0,4 O,O-diethyl-thiofosforsyre C4H11O3PS EP2-Syre 1,79 5,13 O,O-diethyl-dithiofosforsyre C4H11O2PS2 EP1 < 0,2 0,37 Tabel 2. Forureningsindhold i 2 udvalgte prøver ph-statiske forsøg For at undersøge hydrolysekinetikken under kontrollerede forsøg, er der gennemført phstatiske forsøg. Formål med forsøgene er at bestemme - den optimale ph til hydrolysen - baseforbruget ved hydrolysen - hvilke hydrolyseprodukter, der dannes - hvor meget syre, der kræves til neutralisering Forsøgene er udført som batchforsøg, hvor der tilsættes base til en opslæmning af sedimentet, indtil den på forhånd fastsatte ph-værdi er opnået. Hver batch indeholder ca g prøvemateriale og 0,8-1 liter demineraliseret vand, og opslæmningen omrøres under hele forsøget. Basetilsætningen (0,05 M NaOH) foregår med computerstyret feedback-kontrol, og ph værdien moniteres kontinuerligt. Når ph falder, tilsættes der automatisk mere base. Mængden af base, der tilsættes for at holde ph på et givet niveau aflæses og tages som et

13 indirekte mål for hydrolyseaktiviteten. Når hydrolysen er forløbet til ende titreres tilbage til neutralt ph for at bestemme mulighederne for at neutralisere sedimentet med henblik på efterfølgende biologisk oprensning. Til tilbagetitrering er 0,05M HNO 3 anvendt. Der er udtaget delprøver til analyse for fokusstoffer og deres nedbrydningsprodukter ved start og slut af hydrolysen. Endvidere er udtaget prøver til bestemmelse af kimtal samt respiration ved start, slut af hydrolysen og efter tilbagetitrering. Forsøgene er gennemført for to jordprøver (prøve DGE1 og DGE3) og som duplikater, og ved en fastsat slut-ph på hhv. 10 og 11 for hver jordprøve. Derudover er der for hver jordprøve undersøgt én blindprøve, dvs. uden tilsætning af base eller syre, som betegnes egen ph. Start ph-værdien i sedimentopslæmningerne ligger på hhv. ph 9,2-9,4 for DGE1 og ph 8,7-8,8 for DGE3. Nedenstående figurer viser titreringskurven samt den akkumulerede basetilsætning for de gennemførte ph-statiske tests. Som det kan ses af titreringskurven, opnås relativt hurtigt den fastsatte slut-ph på hhv. ph 10 og 11. Mod slutningen af forsøgene registreres i alle batches en variation i ph og basetilsætning, som er et resultat af prøvetagning fra systemet.

14 ph statisk test - hydrolyse til ph 10 - DG1 (R ) ph 11,5 11,0 10,5 10,0 9,5 9,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 basetilsætning, akk. (mmol) Tid ph statisk test - hydrolyse til ph 11 - DG1 (R ) ph 11, ,5 10 9, : : : : : : : : : : : : : : : : : :24 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 basetilsætning, akk. (mmol) Tid ph 11 A ph 11 B mmol tilsat ph 11A mmol tilsat ph 11B Figur 7. Prøve DGE1 ph-forløb under ph-statisk test til hhv. ph 10 og 11 samt akkumuleret basetilsætning

15 ph statisk test - hydrolyse til ph 10 - DG3 (R ) ph 11,5 11,0 10,5 10,0 9,5 9,0 8,5 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 basetilsætning, akk. (mmol) Tid ph 10 A ph 10 B mmol tilsat ph 10A mmol tilsat ph 10B ph statisk test - hydrolyse til ph 11 - DG3 (R ) ph 11,5 11,0 10,5 10,0 9,5 9,0 8,5 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 basetilsætning, akk. (mmol) Tid ph 11 A ph 11 B mmol tilsat ph 11A mmol tilsat ph 11B Figur 8. Prøve DGE3 ph-forløb under ph-statisk test til hhv. ph 10 og 11 samt akkumuleret basetilsætning. Ser man på basetilsætningen i løbet af forsøgene, ses det, at kurven er kendetegnet ved en relativt høj tilsætning over kort tid i starten af forsøget, som er efterfulgt af en lavere tilsætningsrate for resten af forsøget. Dette gælder dog ikke for ph-statisk forsøg med prøve DGE3 ved ph 11, hvor der ses en yderligere stigning i basetilsætningen ca. halvvejs igennem forsøget.

16 Den relativt høje tilsætning af base i starten af forsøgene (fase 1) er formentlig overvejende et udtryk for fortynding i vandfasen. Det er uklart, hvorfor der ses en yderligere stigning i basetilsætning for DGE3 (fase 3) ved ph 11, efter forsøget er nået ca. halvvejs. Baseret på baseforbrug og tid er basetilsætningsraten bestemt for fase 2 (samt fase 3 for DGE3 ved ph11). Estimaterne er et udtryk for hydrolysehastigheden (i kombination med andre ukendte processer) og kan ses i nedenstående tabel 3. DGE1 DGE3 ph 10A ph 10B ph 11A ph 11B ph 10A ph 10B ph 11A ph 11B 0, , , , , ,00016/ 0,0002/ 0,0043 0,0049 Tabel 3. Estimeret tilsætningsrate for fase 2/fase 3 (mmol NaOH/gTS/time) for 0,05 M NaOH i ph-statiske tests For hver jordprøve er der desuden gennemført et ph-statisk forsøg uden tilsætning af base/syre ( egen ph ). Prøven henstår under omrøring i samme periode, som prøverne med base-/syretilsætning. Nedenstående figur viser for prøven DGE3, at ph værdien falder i forsøgsperioden. For prøve DGE3 falder ph fra 8,6 til 6,8, mens den falder fra ph 9,4 til ph 8,2 for prøve DGE1. ph statisk test - egen ph - DG3 (R ) ph 10,0 9,5 9,0 8,5 8,0 7,5 7,0 6,5 6, : : : : : : : : : : : : :40 Tid : : : : : : : :16 egen ph egen ph Figur 9. Prøve DGE3 egen ph: ph-forløb under forsøg, uden basetilsætning (På grund af tekniske problemer er ph-logning afbrudt mod slutningen af forsøget, og ph er aflæst, da forsøget var afsluttet.) Analyseresultaterne af eluatprøverne udtaget i slutningen af de ph-statiske forsøg viser, at basetilsætningen har haft den ønskede effekt, og at der er sket en nedbrydning af fokusstoffer og en stigning i koncentration af nedbrydningsprodukter. Det ses mest tydeligt for prøve DGE3. Resultaterne for denne prøve tyder på, at nedbrydningen af fokusstofferne er større ved ph 11 end ph 10. For parathion opnås en reduktion i koncentrationen på hhv % ved ph 11, mens der kun opnås en reduktion på % ved ph 10.

17 Faldet i ph-værdien i prøverne uden basetilsætning tyder på, at der sker en hydrolyse og/eller aerob nedbrydning, og at start ph en på hhv. 8,6 og 9,4 tilsammen med en rumtemperatur på omtrent 20 ºC har en positiv effekt på nedbrydning af fokusstofferne. Analyseresultaterne fra prøverne uden basetilsætning viser et fald i koncentrationsniveauet for fokusstoffer, som svarer til resultaterne opnået ved ph 10. Resultaterne viser, at der er behov for i efterfølgende forsøg at undersøge, hvor meget basetilsætningen skal øges for at opnå en reduktion af fokusstoffernes koncentration på eksempelvis 90 %, og hvilken effekt en højere slut-ph, f.eks. ph 12 eller ph 13 ville have på hydrolysekinetikken. Biologiske undersøgelser For at bestemme ph s indflydelse på den mikrobielle aktivitet blev der gennemført kimtalsbestemmelser i sedimentsuspensionerne før titrering, efter titrering til ph 10 eller ph 11, og efter titrering til neutral. Resultaterne af kimtalsundersøgelserne ses i tabel 4. Kim på R 2 A 14 dage pr. ml DGE1, 5-7 meter DGE3, 6-8,2 meter Kimtal i suspensioner før titrering ph ph ph 7 efter ph ph 7 efter ph Tabel 4. Kimtalsundersøgelser før titrering, efter titrering og efter tilbagetitrering til ph 7. Kimtalsundersøgelserne viser, at der findes mange bakterier i de anvendte sedimentsuspensioner inden titreringen. Som forventet havde titreringen til ph 10 en klar negativ effekt på koncentrationen af bakterier, idet den blev reduceret til omkring 10% i DGE1 og 0,1% i DGE3 ved ph10. For DGE1 blev bakteriekoncentrationen sænket yderligere til omkring 1% ved titrering til ph11. Man kunne have frygtet, at ph stigningen ville inaktivere eller slå alle bakterier ihjel, men undersøgelsen viser, at det ikke er tilfældet i DGE1. Resultatet fra DGE3 viser dog, at der er en vis risiko for, at alle bakterier slås ud. In-situ vil bakterierne være mere beskyttet end i en suspension, som vi undersøger. Man må derfor forvente, at overlevelsen in-situ vil være bedre end her. De bakterier, der overlevede fra DGE3, var tilsyneladende af samme art. Den er fænotypisk bestemt til at være en Pseudomonas flourescens. Hvis denne bakterie kan nedbryde forureningen og klare de høje ph-værdier, kan den være en mulig kandidat til podning af ludbehandlet jord. Respirationsundersøgelserne gennemføres på sedimentsuspensionen inden basetilsætning, efter basetilsætning og efter tilbagetitrering. Ved respirationsundersøgelsen bestemmes iltforbruget over en periode. Iltforbruget er et udtryk for den mikrobielle aktivitet og kan anvendes til at vurdere, hvordan den mikrobielle nedbrydning påvirkes af titreringen. Resultaterne af en undersøgelse af sedimentsuspension fra DGE1 er vist i figur 10. På figuren ses 6 kurver; to der viser respirationen i sedimentsuspension før titrering, to mens

18 sedimentsuspensionen er på ph 10 og to ved ph 7 efter tilbagetitrering. Den ene af de to kurver viser resultatet af blindforsøg, hvor den mikrobielle aktivitet er slået ud ved hjælp af natrium azid. Det ses, at de tre blindforsøg ligger lavt og er lang tid om at komme i gang. En kimtalsbestemmelse viste, at der ikke er levende bakterier i blindforsøgene. Det betyder, at det iltforbrug, der observeres i blindforsøgene, skyldes andet end biologisk omsætning. De tre andre kurver viser overraskende, at den højeste respiration opnås ved ph10, og at respirationen bibeholdes efter neutraliseringen. Det kan skyldes, at den høje ph har frigjort nedbrydelige stoffer, evt. hydrolyseprodukter fra hydrolysen. Resultaterne viser, at sedimentet fra DGE1 formentlig ville være velegnet til ludbehandling og efterfølgende bionedbrydning. Resultaterne fra sediment DGE3 er ikke helt så entydige. Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem kimtal og respiration i de forskellige prøver. 2,5 2 mg O2/50 ml 1,5 1 0, dage Midt ph 10A Slut ph 10A Start ph 10A Slut ph 10A +NaN3 Start ph 10A + NaN3 Midt ph 10A + NaN3 Figur 10. Respiration i prøve fra DGE1 under titreringer angivet som akkumuleret iltforbrug.. KONKLUSION De indledende undersøgelser har vist resultater, der generelt vurderes at underbygge mulighederne for at foretage forureningsoprensning ved anvendelse af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning i depotet i Høfde 42. Der er dog en række udfordringer, som skal belyses i fase 2, så der bliver grundlag for at vurdere teknikkernes anvendelse i fuld skala på hele depotet. Det kan dog ikke udelukkes, at fase 2 resultater vil motivere ændringer i strategien og metoderne for oprensningen.

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Bilag 13 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Claus Kirkegaard DGE Group Indhold INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED

Læs mere

UDKAST Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Skitseprojekt

UDKAST Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Skitseprojekt Bilag 14 1 Skitseprojekt, Høfde 42, december 2008 UDKAST Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Skitseprojekt Claus Kirkegaard, Loren Ramsay, Claus Jørgensen DGE/Alectia/DHI 2 Indhold

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning: Simulering ved søjle- og batchforsøg

Demonstration af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning: Simulering ved søjle- og batchforsøg Bilag 10 Notat om Høfde 42, April 2009 Demonstration af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning: Simulering ved søjle- og batchforsøg Claus Jørgensen og Anke Oberender DHI Indhold 1 INDLEDNING 8 1.1

Læs mere

NorthPestClean Kontraktbilag 3: Eventuelle rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet

NorthPestClean Kontraktbilag 3: Eventuelle rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet Udbyder: Region Midtjylland NorthPestClean Kontraktbilag 3: Eventuelle rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet pr. 20. januar 2011 vedr. EU-udbud nr. 2010-148563: Demonstrationsforsøg

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Ludinfiltration

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Ludinfiltration Bilag 11 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Ludinfiltration Loren Ramsay ALECTIA Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Per Loll, udviklingsleder, Ph.D ATV møde 28. januar 2015 1 Hvad er det vi snakker om? banen kridtes op Oliestoffer, dvs.

Læs mere

Vurdering af spunsalternativer Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, Thomas Wernberg, ALECTIA 02. dec. 2009

Vurdering af spunsalternativer Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, Thomas Wernberg, ALECTIA 02. dec. 2009 Bilag 17 Vurdering af spunsalternativer Notat Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, Thomas Wernberg, ALECTIA 02. dec. 2009 Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅL 2 2 AKTIVITETER OG METODER 3

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI. Jordvarmeprojektet ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008 Bente Villumsen Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.DK 1 Resultater Vi ved ikke, hvor mange jordvarmeanlæg der er. Vi tror der

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg

Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg Regionshuset Viborg Regional Udvikling Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 afdelingsmail@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej NOTAT Projekt: Klimavej Emne: Forundersøgelser Grundejerforeningen Øresund Notat nr.: 01 København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369 Reference: jkn@moe.dk Rev.:

Læs mere

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD Direktør Mikael E. Nielsen Dansk Miljørådgivning A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Uglehøj, Fladså Kommune En del af matrikel 7b og 8b Vester Egesborg By, Vester Egesborg Journalnr. 8-70-30-353-2-2000 / 04-000171 27. januar 2004 JES 1

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER

AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER Projektleder Niels Ploug Krüger A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of the Art Schæffergården, Gentofte 22. oktober 2008

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Vandrensning- revideret udgave

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Vandrensning- revideret udgave Bilag 12 1 Notat om Høfde 42, Januar 2009 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Vandrensning- revideret udgave Peter Balslev ALECTIA 2 Indhold 1 INDLEDNING 6 1.1 BAGGRUND 6 1.2 FORMÅLET

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

Dynamiske undersøgelser

Dynamiske undersøgelser Dynamiske undersøgelser Erfaringer og udfordringer ved dynamiske undersøgelser med udgangspunkt i undersøgelserne i Holstebro, herunder kort gennemgang af principperne ved metoden og hvor den er mest anvendelig

Læs mere

Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering

Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering Lok. nr. 461-169, Rugårdsvej 234-238, 5210 Odense NV Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering Pilotforsøg - Hovedrapport 2007, november Oprensning af klorerede

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Nedbrydningsrate, umættet zone

Nedbrydningsrate, umættet zone Nedbrydningsrate, umættet zone Definition af nedbrydningsrate, umættet zone Nedbrydningsraten i den umættede zone er i denne beskrivelse defineret som: Massen af stof der nedbrydes pr. dag pr. kg jord

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade 24, 7470 Karup (OK tankstation)

Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade 24, 7470 Karup (OK tankstation) Teknik & Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 OK A.M.B.A. Åhave Parkvej 11 8260 Viby J ag3@viborg.dk www.viborg.dk Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

Rapport til: Ringkjøbing Amt. Aerob omdannelse af parathion i havvand med suspenderet sediment

Rapport til: Ringkjøbing Amt. Aerob omdannelse af parathion i havvand med suspenderet sediment Rapport til: Ringkjøbing Amt Aerob omdannelse af parathion i havvand med suspenderet sediment Juni 2005 Aerob omdannelse af parathion i havvand med suspenderet sediment Agern Allé 5 2970 Hørsholm Tlf:

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Kemisk oxidation af sediment- og grundvandsforureningen på depotet ved Høfde 42 - fase 1: Projektbeskrivelse og forundersøgelser

Kemisk oxidation af sediment- og grundvandsforureningen på depotet ved Høfde 42 - fase 1: Projektbeskrivelse og forundersøgelser Kemisk oxidation af sediment- og grundvandsforureningen på depotet ved Høfde 42 - fase 1: Projektbeskrivelse og forundersøgelser Torben Højbjerg Jørgensen og Flemming Dahl COWI A/S Neal D. Durant og Leah

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen ph-beregning side 1 af 6 I lærebogen er der angivet formler til beregning af ph i opløsninger af en stærk syre, en middelstærk syre

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg. Civilingeniør Bente Villumsen, COWI

Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg. Civilingeniør Bente Villumsen, COWI Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg Civilingeniør Bente Villumsen, COWI FVD Tema lørdag den 6. september 2008 Rådhuset, Roskilde 1 Jordvarme - emner Teknik: Hvad

Læs mere

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Dagsorden 19.00 19.10 Velkomst og indledning om BNBO hvad er det? - Vandrådet 19.10 19.25 BNBO - Hvorfor og hvordan? - BNBO

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni 2012. Rørcentret

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni 2012. Rørcentret Byer i Vandbalance FIF-møde den 13. juni 2012 Byer i Vandbalance 10.00-10.30 10.30-10.40 10.40-11.00 11.00-11.10 11.10-11.25 11.10-11.30 11.30-11.44 11.45-12.00 12.00-12.40 12.40-12.50 12.50-14.10 14.10-14.20

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD

AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD Cand.scient. René Møller Rosendal RenoSam ATV JORD OG GRUNDVAND UDVASKNING FRA FORURENET JORD RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN

Læs mere

Afslag på at tilføre jord til [ ] Grusgrav på matr.nr. [ ] Århus Amt

Afslag på at tilføre jord til [ ] Grusgrav på matr.nr. [ ] Århus Amt «Efternavn» «Firma» «Adresselinje1» «Adresselinje2» «Postnummer» «By» Jordforureningskontoret Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/03-0007 Ref.: KAJ/14 Den 22. januar 2004 Afslag på at tilføre

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne.

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne. Ikast-Brande Kommune 4. december 2014 Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra parkeringsareal Isenvad Multihus, Bygaden 37-41, Ikast Ikast-Brande Kommune meddeler denne tilladelse til nedsivning

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Dato Ansvarlig Sags ID. 16. maj 2013 Frits Klemmensen USG-2013-00007 Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Spørgsmål Kloak: Hvorfor laver man ikke regnvandskloak alle steder? Hvor skelner

Læs mere

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER LYSTGÅRDSPARKEN 36 BOULSTRUP

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER LYSTGÅRDSPARKEN 36 BOULSTRUP GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER LYSTGÅRDSPARKEN 36 BOULSTRUP MAJ 2006 Sag 24.0682.71 Geoteknisk rapport nr. 1 Odder, Lystgårdsparken 36, Boulstrup Side 1 Orienterende jordbundsundersøgelse Klient : Odder

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange

Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Maj 2004 Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Maj 2004 Dokument

Læs mere

Regulativ for jordstyring

Regulativ for jordstyring Regulativ for jordstyring Februar 2012 Regulativ for jordstyring i Nyborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Lovgrundlag 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 4. Områder omfattet af områdeklassificeringen

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand

KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand Forsker Heidi Christiansen Barlebo Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE Rent drikkevand - kvalitet

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Na + -selektiv elektrode

Na + -selektiv elektrode C.11.1 Na + -selektiv elektrode Formål: Øvelsens formål er at kalibrere en Na + -ISE (ionselektiv elektrode) finde elektrodens linearitetsområde anvende elektroden til koncentrationsbestemmelse belyse

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder Udkast 17.1.2014 Silkeborg Kommune Region Midtjylland INDLEDNING: Formål: Formålet med udarbejdelse af retningslinjerne for håndtering

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28.

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. april 2015 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på matrikel

Læs mere

Dataopsamling øvelser

Dataopsamling øvelser Dataopsamling øvelser Øvelse 6.1 Tolkning af data 1... 3 Øvelse 6.2 Tolkning af data 2... 3 Øvelse 6.3 Målinger med dataloggere 1... 5 Øvelse 6.4 Målinger med dataloggere 2... 6 Dataopsamling øvelser Side

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph -styring Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph-styring Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage næringsstoffer og regulere optagelsen

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand -1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1449

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

SYRER OG BASER GENERISK CASE

SYRER OG BASER GENERISK CASE SYRER OG BASER GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Spørgsmål: 1. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. Det periodiske system ionforbindelser,

Læs mere

Referenceblad for SPT-forsøg

Referenceblad for SPT-forsøg Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere