206 Anmeldelser. Knud J.V. Jespersen
|
|
- Christine Klausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 206 Anmeldelser den ajourførte redegørelse for den samfundsmæssige baggrund og ikke mindst den veloplagte fremstillingsform et glimrende supplement dertil. I kraft af sine mange kvaliteter fortjener bogen stor udbredelse. Knud J.V. Jespersen KNUD KNUDSEN: Arbejdskonflikternes historie i Danmark. Arbejdskampe og arbejderbevægelse , København, Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, Skriftserie nr. 41, 1999, 384 sider. Forarbejderne til denne bog om arbejdskonflikter i Darunark blev allerede præsenteret i to stofmættede bidrag til Årbog for arbejderbevægelsens historie 1976 og 1979 om henholdsvis arbejdskampe under verdenskrisen og de faglige storkampe i årene Det er også perioden mellem verdenskrigene, der udgør tyngden i denne bog. Det fremgår imidlertid allerede fra bogens start, at det har været forfatterens ambition at give en samlet fremstilling af arbejdskampe set i et socialhistorisk perspektiv. Det er også vigtigt at lægge mærke til, at det ikke kun drejer sig om en traditionel kronologisk beskrivelse, men derimod om en analyse af de lange linier i strejke- og lockoutudviklingen; det vil med lidt andre ord sige, at Knud Knudsen (herefter KK) bygger sin fremstilling op omkring en tese, der både ser på årsagerne til de langsigtede ændringer i strejkemønstret, og hvilken betydning konflikterne har haft for arbejdsmarkedsrelationerne, dvs.»den danske model«. Men hvorfor overhovedet studere arbejdskonflikternes historie, spørger KK allerede i indledningen. Og ud over at det er godt historisk stof med en koncentreret dramatik, vidner arbejdskampenes historie om»et centralt konfliktområde i samfundet. Arbejdskonflikternes betydning for arbejderbevægelsens historie og deres rolle i det moderne samfunds udvikling er i sig selv to gode grunde til at studere deres historie«(s. 9). Men KK har selvfølgelig ikke været ene om denne opgave, og han redegør da også fyldigt og kompetent for den tidligere forskning, historieskrivning og det væsentligste kildemateriale. Denne gennemgang viser både, at der foreligger mange spredte studier, men også, at der er meget få samlende fremstillinger; endnu en begrundelse for at give sig i kast med dette store projekt. Knud Knudsens fremstilling er imidlertid ikke kun baseret på sekundære studier. Han inddrager et omfattende utrykt kildemateriale i form af forbunds- og fagforeningsarkiver og trykte kilder som organi-
2 Arbejdskonflikternes historie i Danmark 207 sationsberetninger, officielle betænkninger og statistiske oversigter, foruden et stort antal fagblade og aviser. I sandhed en imponerende arbejdsindsats, som sætter ham i stand til at berette om arbejdskonflikternes historie på tre niveauer: det statistiske kvantitative niveau, det organisatoriske niveau, og en beskrivelse af arbejdskampene i øjenhøjde. Det sidste aspekt er baseret på fyldige citater fra fagbladene og udvalgte beretninger fra menige arbejdere, som har befundet sig i konflikternes epicenter. Den første strejke som omtales er»oprøret ved skafottet på Nytorv«i 1715, men vi når hurtigt frem til strejkebevægelsens gennembrud i 1870erne. KK diskuterer forholdet mellem tidlig strejkeaktivitet, faglig organisering og socialismen, og runder af med et afsnit om konfliktårsager. Blandt disse fremhæves krænkelse af velerhvervede rettigheder, en reaktion på stigende priser, men også den»selvtillid«organiseringen bragte med sig; men som KK er ivrig efter at understrege, så er det»nødvendigt at operere med fagspecifikke årsager til konflikter«(s. 53). Det skal dog pointeres, at KK hverken i sin omtale af den tidlige strejkeaktivitet eller i behandlingen af senere perioder forsøger sig med egentlige strukturelle forklaringer på ændringer i konfliktmønstret; men mere herom senere. Den næste fase i konfliktudviklingen går fra 1880 til 1899, dvs. fra»omgangsskrue«til storlockout og Septemberforlig. Det er fagforeningernes strejkeregulering, som står i centrum for analysen, men det bliver hurtigt klart, at arbejdsgivernes organisering og deres brug af lockoutvåbnet får afgørende indflydelse på konfliktmønstret. Lockouten i bødkerfaget 1884 og smedelockouten 1885 har fået deres plads i historien, men helt centralt står selvfølgelig Storlockouten i 1899 og det efterfølgende Septemberforlig. Højkonjunkturerne fra midten af 1890erne drev ikke kun penge- og reallønnen i vejret, men skærpede også kampen om kontrollen med produktionsprocessen (at dette aspekt direkte og indirekte har stået på dagsordenen de foregående år fremgår ikke af bogen). Arbejdsgiverne ønskede med lockouten og forliget at få deres bestemmelses- og ledelsesret formaliseret og institutionaliseret. Arbejderne på deres side opnåede at få anerkendt deres organisationer og organisationsretten. KK stiller derefter selv spørgsmålet»hvem havde vundet«, men lader besvarelsen svæve mellem forskellige samtidige betragtninger. Derimod er der ikke tvivl om, at han ser Septemberforliget som begyndelsen til»ordnede forhold«; en øget institutionalisering og disciplinering, og en bevægelse bort fra den lokale arbejdskonflikt og over mod det store organisationsstyrede opgør. Den efterfølgende udvikling
3 208 Anmeldelser i konfliktmønstret bekræfter til en vis grad denne antagelse, men det fremgår ikke, om det skyldes det fagretlige system (institutions- og normmodellen), organisationsdannelsen (organisations- og magtmodellen), den økonomiske udvikling eller en kombination af disse tre faktorer. Det centrale omdrejningspunkt for KK er herefter udviklingen i overenskomstsystemet og især»landsoverenskomsternes gennembrud«(s. 118). De bragte arbejdere såvel som arbejdsgiverorganisationerne direkte ind i spændingsfeltet, centraliserede forhandlingerne, øgede konflikternes omfang og reducerede deres antal går jeg ud fra. For i KKs behandling af overenskomstsystemet, men især hans efterfølgende gennemgang af det fagretlige system, kan det for læseren være vanskeligt at komme til klarhed over, hvilken indflydelse det har på konfliktmønstret. Det beror ikke mindst på, at fremstillingen er meget deskriptiv, og at forfatteren lægger stor vægt på at fremhæve alle parters (inklusive tidligere og nuværende arbejdsmarkedsforskeres forklaringer) synsvinkler og holdninger. Hans egne faglige konklusioner træder derfor noget i baggrunden, eller skal hentes frem af det kronologiske begivenhedsforløb. Efter århundredskiftet udbyggedes det arbejdsretlige system, og konfliktniveauet var lavt, men fra 1916 øgedes strejkeaktiviteten overvejende som følge af stigende priser. Det udløste et stort antal overenskomststridige strejker, hvor flere kunne hente inspiration i den syndikalistiske bevægelse. Vi føres igennem havnearbejderstrejkerne , telefonstrejken, slagteriarbejderstrejken,»påskehelligdags-generalstrejken«1920 og storlockouterne i 1921 og 1922 i tæt kronologisk rækkefølge. Det tilsyneladende nederlag (nedslag i lønnen) som arbejdersiden måtte indkassere i forbindelse med lockouterne, viste svaghederne i den faglige organisationsmodel og organisationsstrukturen, som dansk fagbevægelse havde skabt siden 1890erne. Forbundenes autonomi, der skulle sikre en vis grad af selv- og medbestemmelse over egne arbejdsvilkår, gav sig udslag i en decentral forhandlings- og kampsituation, der stod svagt over for arbejdsgivernes centralistiske opbygning. I følge KK kunne arbejderne ikke længere»sulte sig til sejr«. Arbejdsgiverne var blevet for stærke, og sammen med det faktum, at det danske samfund havde»bevæget sig længere i retning af et moderne industri- og bysamfund«førte det til,»at slidekrigen ikke længere var en farbar vej«(s.192). Den næste omfattende arbejdskonflikt,»storkonflikten«i 1925, behandles udførligt; ikke kun på grund af bruddet mellem arbejdsmændene (Lyngsie) og de faglærte, den tilstødende transportstrejke, men fordi den socialdemokratiske regering spillede en aktiv rolle under forhandlingerne. Endvidere stod det efter konflikten klart for arbejder-
4 Arbejdskonflikternes historie i Danmark 209 ne, at skulle de bekæmpe storlockouten, måtte det ske ved hjælp af den politiske magt, dvs. når arbejderbevægelsen var i besiddelse af denne. Udfaldet af storkonflikterne havde også vist, at arbejderne og arbejdsgiverne ikke formåede at knægte hinanden, selv når de satte enorme ressourcer ind i forsøget. Storstrejken og storlockouten havde derfor mistet noget af sin attraktion, og vi skal derfor helt frem til 1936 før en ny storkonflikt bryder ud. Den mellemliggende periode var nok præget af forholdsvis ro på arbejdsmarkedet, til gengæld foregik der en politisering af arbejdskampene. Et andet tema, som trækkes frem, er rationaliseringens indflydelse på arbejdsforholdene; og skønt KK fremdrager flere eksempler på strejker som en reaktion på arbejdsgivernes indførelse af ny teknologi og nye organisationsformer, er det overordnede indtryk, at begge parter var interesserede i produktivitetsstigninger, hvis bare man kunne enes om, hvorledes overskuddet skulle fordeles. De socio-økonomiske forudsætninger for en politisering af arbejdskonflikterne var, som tidligere antydet af KK, allerede tydelige fra begyndelsen af 1920erne. Det var imidlertid først med krisetiderne i 1930erne, statens indgreb i overenskomstforhandlingerne og kommunisternes udnyttelse af situationen, at de politiske overtoner blev tydelige. Slagterilockouten i 1932 bragte regeringen Stauning ind i forhandlingerne, men det var først arbejdsgivernes trussel om storlockout året efter, der fik regeringen til at gribe direkte ind med forslag til lov om forlængelse af de gældende overenskomster og forbud mod arbejdsstandsninger. En anden konsekvens af Kanslergadeforliget blev forligsmandens ret til sammenkædning af afstemninger, hvad der uddybede kløften mellem det enkelte fagforeningsmedlem på gulvet og de faglige ledere på toppen. Regeringen greb også ind og stoppede storlockouten i 1936 til stor fortrydelse for arbejdsgiverne. Året efter intervenerede regeringen atter i forhandlingerne for at stoppe en varslet storstrejke, og»efterhånden var de politiske indgreb snarere reglen end undtagelsen«(s. 312). Det var, for at blive i KKs sprogbrug,»tidens stemning og omstændighedernes pres«, der fik regeringen til at gribe ind, hvormed hentydes til den truende politiske højredrejning i udlandet, de internationale spændinger, men måske især fordi regeringen frygtede, at en konflikt»kunne ende med at tvinge regeringen til at gå af«(s. 306). Hermed er bogen for så vidt slut (også i følge titlen), men af forskellige grunde har forfatteren (forlaget?) valgt at føre udviklingen frem til i dag, hvad han rettelig set ikke burde have gjort. I en række mindre afsnit skøjter KK hen over de mest turbulente og innovative sider af dansk strejkehistorie. Den korte fremstillingsform bevirker, at vi præsenteres for en mangfoldighed af begivenheder og fakta, uden at de på
5 210 Anmeldelser nogen måde sættes ind i en forklarende ramme. Perioden efter 1945 indgår da heller ikke i konklusionen. Denne er ellers eksemplarisk på flere måder: fyldig sammenfatning af resultaterne herunder en præcisering af bogens væsentligste teser, dvs. udviklingen fra de små, decentrale lokale konflikter til den organisationsstyrede regionale og nationale konflikt, en politisering af arbejdskonflikterne og en centralisering af overenskomstsystemet. Bogens styrke ligger helt klart i dens kronologiske beskrivelse af udvalgte arbejdskampe og forhandlingsforløb centreret omkring nogle væsentlige spørgsmål. Denne begivenhedshistorie rummer imidlertid også nogle faldgruber. Der gøres således intet alvorligt forsøg på at inddrage mere strukturelle forhold i form af økonomiske konjunkturer, ændringer i befolknings- og erhvervsstrukturen, politiske magtstrukturer eller organisatoriske forandringer. Det sidste kan nok undre, eftersom organiseringen indtager den helt centrale rolle i KKs univers. Men hvorledes ændringer og variationer i organisationsgraden fordelt på erhvervssektorer, fag eller område har påvirket strejkemønstret berøres overhovedet ikke, ligesom det ikke fremgår, hvordan vi skal forstå samspillet mellem urbanisering, organisering og arbejdskonflikter. Det blot for at vise, at KKs manglende strukturelle tilgang fører til, at studiet tømmes for eksplicitte årsagsforklaringer. Derfor er det en trossag, om man accepterer afhandlingens centrale teser. Vi har fået meget at vide i denne bog, men vi er strengt taget ikke blevet klogere på de grundlæggende mekanismer. Jeg skylder i den forbindelse at gøre læseren (og forfatteren men han ved det nok) opmærksom på, eller endog advare om, at disse anmelderbetragtninger er fremsat af en person, som er svoren tilhænger af strukturelle forklaringer, og ved flere lejligheder har overført disse metoder til studiet af arbejdskonflikter (jf. Arbejdskonflikter i Skandinavien , Odense 1992). Det er måske for meget forlangt, at KK skulle have benyttet strukturelle forklaringer og dermed beslægtede samfundsvidenskabelige metoder og teorier. Det ville imidlertid have gavnet afhandlingen, hvis KK havde reflekteret over den anvendte metode, dens fordele og begrænsninger (netop fordi alternativerne ligger lige for). Et andet aspekt, jeg også savner, er en større bevågenhed for, hvorledes folk klarede sig igennem de langvarige konflikter, ikke mindst når der lægges op til en arbejdskonflikternes socialhistorie. For det er ikke korrekt, at man bare sultede sig igennem en strejke eller lockout. Langvarige konflikter krævede et omfattende organisationsapparat, både når det drejede sig om at styre fødevareforsyningen, at få børn og kvinder anbragt hos andre familier (ofte i landdistrikterne), og måske vigtigst af alt, at få
6 For barnets skyld 211 sendt de strejkende eller lockoutede derhen, hvor det var muligt at få arbejde, samtidig med, at man søgte at holde tilrejsende svende (evt. deciderede strejkebrydere) borte fra de konfliktramte arbejdspladser. Hvad jeg dog savner mest i denne afhandling er en grundigere analyse af konfliktmønstret i perioden ca ; dvs, det tidsrum i Danmarkshistorien, hvor samfundet undergik de mest omfattende økonomiske, sociale og demografiske forandringer. Overgangen til en kapitalistisk markedsøkonomi førte til dannelsen af et moderne arbejdsmarked og ændrede fundamentalt set forholdet mellem mestre og svende, mellem fabrikanter og arbejdere. I dette spændingsfelt opstod arbejdskampen den historie er imidlertid endnu ikke blevet skrevet. Knud Knudsen har bragt os et godt stykke videre, men har også vist, at skal vi nå dybere ind til kernen i samfundsprocesserne inklusive studiet af kollektive aktioner og sociale bevægelser, er det tvingende nødvendigt at bringe andre metoder med ind i analysen. Flemming Mikkelsen NING DE CONINCK-SMITH: For barnets skyld. Byen, skolen og barndommen , Gyldendal, s., ill. Den foreliggende afhandling knytter sig til teorier og forskningstraditioner om barnesyn og barndomshistorie, men placerer sig samtidig i en skolehistorisk, empirisk forskningstradition. I det følgende vil afhandlingen blive præsenteret i sin opbygning, og efter nogle betragtninger over den forskningsmæssige tilgang vil især afhandlingens skolehistoriske empiri blive kritisk gennemgået. Derimod vil der ikke blive gået nærmere ind på afhandlingens håndtering af den internationale forskning i barndom. 1 Afhandlingens tese og opbygning Afhandlingen repræsenterer en fornyelse i dansk forskningstradition, for så vidt som den vil sammenkæde en barndomshistorisk, en pædagogisk og en skolehistorisk forskningslinje. Dette kommer til udtryk i programerklæringen (s. 14):»Jeg vil således undersøge, hvad det var for et syn på barnet, der kom til udtryk i den pædagogiske og skolepolitiske 1 Anmeldelsen er bortset fra indledningen og enkelte redaktionelle ændringer 2. officielle opposition ved afhandlingens forsvar for den filosofiske doktorgrad på Syddansk Universitet, Odense, den 26. maj opponent ved handlingen, prof. Bengt Sandin, Linköping Universitet, behandlede den barndomshistoriske side af afhandlingen.
Strejken skal have en årsag
Strejken skal have en årsag nogle perspektiver på forskningen i arbejdskonflikternes historie Af Lars K. Christensen Til dagligt behøver virksomhedsejeren og arbejderen hinanden. Den første har brug for
Læs mereKonflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998
Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers
Læs mereSeptemberforliget og den danske model
Septemberforliget og den danske model For 100 år siden førte en indædt kamp mellem arbejdsgivere og arbejdere til et historisk kompromis, som siden har præget såvel udviklingen på arbejdsmarkedet som i
Læs mereHovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991
Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 1. Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,
Læs mere32.40.2 Side 1 AFSKRIFT
Side 1 AFSKRIFT H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Metalarbejderforbund, bundet for offentligt ansatte, Dansk Kommunal Arbejderforbund, eningen af Arbejdsledere i Danmark og eningen
Læs mereDet stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse.
/2IRUPDQG+DUDOG% UVWLQJ PDM Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. Det er nemt at holde sammen i medgang. Det
Læs mere10 E N T O R N I K Ø D E T
Forord Lige fra det første afsnit i indledningen til denne bog har jeg kunnet identificere mig med dens formål: at tilbyde mennesker styrke og håb gennem svar på nogle af livets sværeste spørgsmål. Jeg
Læs mereBeskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte
NOTAT 10. september 2009 Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte Ministeriet modtager jævnligt forespørgsler omkring arbejdsgivers adgang til at kræve,
Læs mereEn analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereFOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet
Beretning 2012 FOA - lille men stor i skrallet Så er det tid at samle op- se tilbage se på bunkerne af sager - hvad har vi brugt tiden til i det forgangne år? Har vi haft sejre - har vi lidt tab ja det
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs mere94.21 O.11 38/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og FMM - Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet
Side 1 Hovedaftale mellem KL og FMM - Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem er omfattet... 3 Kapitel 2.
Læs mereAf advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen
Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs merePrædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereHOVEDAFTALE. mellem. Tele Danmark A/S og LFLS. Tele Danmark A/S
17. oktober 1994 HOVEDAFTALE mellem Tele Danmark A/S og LFLS Denne hovedaftale er indgået mellem Tele Danmark A/S på vegne af Tele Danmark A/S selv, KTAS, Jydsk Telefon A/S, TELECOM A/S, Fyns Telefon A/S,
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereHovedaftale. mellem. Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel
Hovedaftale mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel Indholdsfortegnelse Bemærkninger til Hovedaftale mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel/Statsansattes
Læs mereEpileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse
Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse Oprettet: 02-06-2010 Opdateret: 02-06-2010 En medarbejder med epilepsi blev opsagt to dage efter et anfald. Virksomheden begrundede opsigelsen med hensynet til
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereFAMAGASINET SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS DFL OG FA TAGER HUL PÅ NY OVERENSKOMSTSTRUKTUR FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING JANUAR 2007
JANUAR 2007 FAMAGASINET FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS side 3 Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) og FA er blevet enige om en etårig overenskomst
Læs mereBilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren
Bilag 1 Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren Før interviewet: Kort præsentation af mig selv. Kort forklaring af afhandlingens emne. Hvorfor interviewet blev optaget og filmet. Hvad der bliver
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs mere6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores
6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt
Læs mereIndustrialiseringen kommer til Roskilde
Industrialiseringen kommer til Roskilde Smedehåndværket har altid været en grundlæggende forudsætning for befolkningens levevilkår, fordi smedens arbejde både når materialet var sten, bronze eller jern
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereSÅ ER DET SLUT MED PAPIR
SÅ ER DET SLUT PREBEN MEJER Direktør for Innovation Lab MED PAPIR 8 SYSTIMES Fremtidens forlag må simpelthen leve og ånde i en elektronisk verden. En diskussion af undervisningsteknologi ville vel ikke
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereEUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.
EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereB A R N E T S K U F F E R T
BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mere2) I træningen af finteteknikken sættes der fokus på at angrebsspilleren:
4.2. Finter Ideen med fintespillet er, at angrebsspilleren kan finte sig på kant af sin direkte forsvarsspiller ved anvendelse af mindst mulig plads og dermed få skabt en overtalssituation. Angrebsspillet
Læs mereHvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?
Uddannelsesevaluering 2012 Kandidat i Kommunikation (medier) Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger?
Læs mereProjektskrivning - tips og tricks til projektskrivning
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning
Læs mereDiskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Læs merePRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN
PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PROGRAM 09.00-15.00 09.00-9.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 09.30-10.15 En indføring i grundlæggende kommunikative
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereOm at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende
Om at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende Hans Hüttel 14. juni 2005 Folk ytrer tit en meget forståelig utryghed ved det at gå til mundtlig eksamen. Eksamen er en unormal situation og som eksaminand
Læs merePRÆDIKEN JULEDAG 2011 Tekster: Es. 9,1-6a; 1.Joh.4,7-11; Joh.1,1-14 Salmer: 99,100,118,123,103
PRÆDIKEN JULEDAG 2011 Tekster: Es. 9,1-6a; 1.Joh.4,7-11; Joh.1,1-14 Salmer: 99,100,118,123,103 Kom, Jesus, vær vor hyttegæst Hold selv I os din julefest! Da skal med Davids-harpens klang Dig takke højt
Læs mereINDUSTRIKULTUR I ANTOLOGI
INDUSTRIKULTUR I DANMARK 1850-1914 ANTOLOGI INDHOLD FORORD 5 UDEN SVED, SNAVS OG SLID ET SVÆRINDUSTRIENS SANKTHANSBILLEDE 6 BRYGGER OG MÆCEN J.C. JACOBSEN FRA CARLSBERG 11 PROLETARERNE KOMMER! 16 SEPTEMBERFORLIGET
Læs mereKvalitetsreform i den offentlige sektor
Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,
Læs mereBalanceret udvikling i regionen nye opgørelser
Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret
Læs mereHåndbog for pædagogstuderende
Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,
Læs merePrædiken til 1. s. e. trinitatis
Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereFattigdom og nøjsomhed
Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har
Læs mereØkonomiudvalget har bestilt et uddybende notat om nedbringelsen af sygefravær på Københavns Kommunes arbejdspladser.
Økonomiforvaltningen OKF 5.kontor NOTAT Dato: 02-02-2006 Til Økonomiudvalget Sagsnr. 293663 Dok.nr.: 1759839 Sagsbeh. Ida Zimmer Mellentin Erik Steiness Nergaard Notat 5 - Notat om sygefravær Indledning
Læs mereInatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1. Lovens formål. Formål og anvendelsesområde
Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder Kapitel 1 Lovens formål Formål og anvendelsesområde 1. Loven har til formål at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereKend din kerneopgave og kerneydelserne. - fra strategi til hverdags værdi
Kend din kerneopgave og kerneydelserne - fra strategi til hverdags værdi Fokus Vælg på kerneydelserne dit fokus KERNEOPGAVEN Kerneopgaven er omdrejningspunktet for enhver handling i organisationen. Den
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereHvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i. hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit i blodet!
Kære alle sammen. Kære lærere, kære forældre og kære studenter. Hvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereSAMTALE OM KOST & MOTION
SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige
Læs mere1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.
1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af
Læs mereMette Fuglsang. En fri fugl. mellemgaard
Mette Fuglsang En fri fugl mellemgaard En fri fugl 2015 Mette Fuglsang og Forlaget mellemgaard Redaktør: Louise Trankjær Grafisk produktion : KWG Design, Odense Grafiker: Sabine Puk Sørensen Omslag efter
Læs mereet meget bedre samspil med arbejdsmarkedets parter end regeringen har lagt op til i det nuværende udspil.
PDM 'HWPDQK UHU«Det man hører er man selv siger de hvert 10. minut i radioen. En ny jingle af den slags, der ikke er til at slippe af med, når man først har fået den i hovedet. Det man hører er man selv.
Læs mereGode testresultater er ikke forudsigelige
Gode testresultater er ikke forudsigelige Selv om testresultater ikke er helt sikre, er nogen viden bedre end ingen viden, mener evalueringsprofessor. Peter Dahler-Larsen argumenterer her for vidensbaseret
Læs mereNYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00
Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar
Læs mereDe Midaldrende Danske Tvillinger
Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereKLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. maj 2015. Marie-Louise Knuppert, Samsø. Indledning: Kæden
KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Marie-Louise Knuppert, Samsø Indledning: Kæden Jeg blev virkelig glad, da jeg fik buddet om at tale hér, på Samsø. Samsø handler for mig
Læs mereEt dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42
VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset
Læs mereForskellige skoler til forskellige børn
Forskellige skoler til forskellige børn Bangladesh. Børn fra de fattigste familier i Bangladesh har hverken mulighed for at gå i en privat eller offentlig skole. På skoler, som er drevet af organisationer,
Læs mereDet store danske Sprogplanlægningsprojekt
ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,
Læs mereKristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.
Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereSådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job
DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereStor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet
23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår
Læs mereHenning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering
Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereStammen hos små børn: tidlig indsats
Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik
Læs mereSDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI
SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereSygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.
Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. I denne powerpoint finder du som leder eller personaleansvarlig forskellige slides og øvelser, du kan bruge til at sætte spot på sygefraværet
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereSSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten
Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler
Læs mere