bips nyt Konsensus om Fundamentet Over 160 beskrivelsesabonnenter 3D bliver hverdag 2 / 2004 ERFA virksomhed byggeri informationsteknologi

Transkript

1 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Konsensus om Fundamentet Over 160 beskrivelsesabonnenter 3D bliver hverdag ERFA virksomhed bips nyt 2 / 2004 bips 2 /

2 Klar til at støbe fundamentet Når disse linier læses, har de fleste af bips medlemmer holdt velfortjent ferie og er klar til opgaverne i sidste halvdel af Det samme gælder bips. Som andetsteds beskrevet i bladet er der blevet arbejdet på både CAD og beskrivelser, og derudover har vi gennem vinteren og foråret gennemført en meget krævende men også perspektivrig idefase for et fundament under en gennemgribende digital arbejdsmetode i byggeriet. Vi havde fra start sat os for, at fundamentets retning og indhold skulle være med størst mulig enighed og opbakning fra branchens side. Det er lykkedes i meget stort omfang. Dette skyldes først og fremmest et meget stort engagement fra alle de mange, som har bidraget med forslag og synspunkter på Det Digitale Byggeris debatsider eller deltaget i workshops og konference. bips takker de mange debattører, som har givet deres mening og forslag tilkende ved såvel workshops og på konferencen som på hjemmesidens debatforum. Vi er ikke i tvivl om, at debatten har været meget livgivende for idefasen, den har styrket indholdet af projektoplægget, og ikke mindst har den været med til at skabe den brede konsensus, der er opnået om de forelagte projekter under Det Digitale Fundament. En særlig tak skal rettes til Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri for at have styret idefasen sikkert i havn. Digitale Byggeri, ikke mindst i de som hedder noget med bygherrekrav. Om 2 år er alle projekterne til ende, og alle der projekterer og producerer byggeri, kan se frem til mange nye krav til arbejdsmetoder og dokumentationsformer. Det er ikke et øjeblik for tidligt at tage bestik af situationen nu. Samarbejdet om Digital konvergens (se side 23) er et eksempel på at nogen allerede har taget bestik. Det er en stor tillidserklæring til bips, at de 7 firmaer frem for at satse på at udvikle egne standarder gør bips til omdrejningspunkt for standardisering af byggeriets værktøjer. bips har rustet sig til de mange nye opgaver. Sekretariatet er blevet suppleret med arkitekt Gunnar Friborg, som næppe behøver større præsentation, men de som vil vide mere, kan se pressemeddelelsen på bips hjemmeside. Gunnar vil blive involveret meget i projekterne under Det Digitale Fundament, men også i servicering af medlemmerne og de mere dagligdags projekter. God arbejdslyst Lars Coling Formand bips Resultatet af indsatsen er, at Erhvervs- og Boligstyrelsen nu har sat bips i gang med at få projekterne i Det Digitale Fundament sat i værk. Det giver mig anledning til at minde alle vores medlemmer om: Hold godt øje med hvad der foregår i alle projekterne i Det 2 bips 2 / 2004

3 bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 2 / 2004 Oplag: 6000 Ansvarshavende Lars Coling, formand bips bips sekretariatet er styrket med en ny medarbejder, arkitekt Gunnar Friborg. Gunnar skal være med til at løfte flere opgaver, bl.a. Det Digitale Fundament. Redaktion Fagligt stof: Svend Erik Jensen, bips Sekretariat for bips Jens Martin Eiberg Gunnar Friborg Svend Erik Jensen René Olsen CAD-værktøjer 4 Nyt om CAD projekter Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax bips@bips.dk Layout Gitte Pedersen, Byggecentrum 5 CAD Erfa Syd Beskrivelsesværktøj 6 Nu over 160 abonnenter Digitalt byggeri 7 Første milepæl: konsensus er nået Tryk: Quickly Tryk A/S ISSN Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Bestyrelse Formand Lars Coling, Holm & Grut Arkitekter A/S Øvrige bestyrelse Bent Feddersen, RAMBØLL Peter Henningsen, MT Højgaard a/s Lars Ole Hansen, Statens forsknings- og uddannelsesbygninger Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ A/S Lone Wiggers, C.F. Møller Arkitekter Hans-Henrik Lang, NIRAS Jørn Kristoffersen, Ernst Nielsen og Co A/S Ib Reinholdt Pedersen, SAS FM Carsten Sletbjerg, Danogips A/S Sten Bonke, DTU BYG 9 Klassifikation udvikling for 4½ mio. kr. 11 Midtersiderne er et nyhedsbrev om Det Digitale Byggeri, indrykket af Erhvervs- og Boligstyrelsen 15 3D-arbejdsmetode udvikling for 4 mio. kr. 17 Logistik udvikling for 2½ mio. kr. Almene emner 19 Aarhus i Århus 20 Dynamiske værktøjer til byggebranchen 22 Digital projektopstart 23 Byggeriet går sammen om fælles standarder bips 2 /

4 Nyt om CAD projekter bips CAD konference oktober 2004 på Fyn Gennem hele foråret er der blevet arbejdet med revisionerne af CAD manual og Lagstruktur. Fra 2D til 3D Overblik og fremblik For få år tilbage var CAD-brugernes verden enkel. Valget stod mellem AutoCAD/POINT eller ganske få andre platforme. I dag er alternativerne mange, og det bliver ikke nemmere af, at branchen er på vej i retning af mere modelbaseret arbejdsmetode med 3D, objekter og mængdeudtræk. For nogen er det en trussel, for andre en mulighed, at forretningsmæssige og organisatoriske ændringer banker på. Diverse nye modeord florerer, og adskillige CAD produkter byder sig til med hver sine fristelser. Hvor skal CAD-brugeren og den CADansvarlige rette blikket henad? De 2 projektledere, Gert Rønnow (CAD manual) og Jørgen Emborg (Lagstruktur) melder, at arbejdet nu er så langt fremme, at der kan holdes høring fra 16. august til 31. august på begge værktøjer. Efter høringsrunden bliver der en endelig bearbejdning i september måned og trykning og udgivelse i slutningen af september. De 2 nye bips publikationer, som erstatter de hidtidige ibb publikationer fra 2000, vil få titlerne: bips publikation C201: Lagstruktur 2004 bips publikation C202: CAD manual 2004 bips abonnenter vil uden beregning modtage et eksemplar af begge publikationer, ligesom de digitale udgaver vil være tilgængelig for bips medlemmer fra hjemmesiden. bips CAD udvalg forsøger at bane spor i junglen. På konferencen tager vi et overblik over dagens muligheder. bips vil give sit bud på, hvor vi skal hen med vores CAD de næste 3 år, og hvordan vi kommer der. Det sætter vi til kritisk debat på en workshop som en del af konferencen med henblik på størst mulig konsensus. Målgruppe: CAD brugere CAD beslutningstagere CAD leverandører Konferencen afholdes fredag kl. 13 til lørdag kl. 13. Vi planlægger 3 spor: Et spor, som henvender sig til CAD-brugere Et spor, der henvender sig til firmaernes beslutningstagere Et spor med demonstration af kommercielle CAD værktøjer Invitation og tilmelding i september. Kryds allerede nu oktober af i kalenderen. Den eneste lærebog på dansk om Architectural Desktop Opnå et godt resultat samt glæde ved brugen af ADT med denne bog. ADT Bogen er udarbejdet til både begynder og øvede brugere af programmet. Bogen er et uundværligt opslagsværk for den professionelle Architectural Desktop bruger. Bogen omhandler brugerfladen i ADT, grundlæggende værktøjer, brug af objekttyper som vægge, døre, vinduer, trapper, konstruktionselementer, dæk og tag, trin for trin. Læs udsnit af bogen på eller ADT BOGEN 2004 ADT Bogen 2005 Forfatteren Susanne Lund Bergan er "Certificeret Autodesk Architectural Desktop instruktør" for mere info 4 bips 2 / 2004

5 CAD Erfa Syd Af Christel Sten Hansen, formand CAD Erfa Syd CAD Erfa Syd Onsdag den 5. Maj 2004 blev der ved en stiftende generalforsamling i Aabenraa dannet en ny ERFA klub i bips med navnet, CAD Erfa Syd. Efter flere års tilløb er det lykkedes at få oprettet en erfaringsgruppe for CAD-brugere fra det syd- og sønderjyske område. Initiativtager til oprettelsen er rådgivende ingeniør Sloth Møller A/S, Sønderborg som har lavet det indledende arbejde med at få interesserede firmaer til at møde op til stiftende generalforsamling. Foreningen dækker et område fra Esbjerg / Kolding og ned til grænsen. Endvidere har der efterfølgende været interesse fra virksomheder på Fyn. Formål I foreningens formålsparagraf står der, at foreningen har til formål at give sine medlemmer størst mulig viden om anvendelse af IT i bygge-sektoren, gennem erfaringsudveksling og foredrag samt at være med til, gennem bips at præge udviklingen af nye arbejdsmetoder, programmer og applikationer mv. Hvis man skal relatere dette til dagligdagen, betyder det, at man bliver medlem af et erfaringsnetværk, hvorfra man kan trække erfaringer og ideer fra andre i samme branche og som evt. kender til en løsning på et aktuelt problem. Arrangementer for alle For at der skal være noget for alle medlemmer, vil foreningen lave arrangementer af forskellig karakter. Dog satses der på, at man kan gennemføre et par lidt mere langsigtede mål i foreningens arbejde. Dette kunne evt. være at alle medlemmer har kendskab til, og bruger en Cadmanual eller en fælles lagstruktur for at lette det daglige arbejde med at udveksle filer mellem CAD-brugere i forskellige firmaer og forskellige faggrupper. Arrangementerne vil blive tilpasset det behov, der er hos medlemmerne, og man kan derfor som medlem have en stor indflydelse på, hvad der skal tages op som emne til de kommende arrangementer. Nogle af de ting, som vil blive belyst på Erfa-arrangementerne, er f.eks. Tips & Tricks, erfaringsudveksling, programopdateringer og andre aktuelle emner. Alle er velkomne Er man ansat i et firma, der beskæftiger sig indenfor byggesektoren (arkitekt, ingeniør, entreprenør, producent, udd/ undervisning, leverandør, bygherre el. lign.) og kan se en fordel i at komme med i et netværk af CAD-brugere, kan man indmelde sig ved at kontakte en af foreningens bestyrelsesmedlemmer. Kontingent koster 1000 kr. om året og gælder for et firma uanset antallet af ansatte. bips Man har i CAD Erfa Syd en tæt tilknytning til den landsdækkende forening bips, som står for Byggeri, IT, Produktivitet, Samarbejde. På den måde har man mulighed for også at søge informationer og ideer fra andre netværk i hele landet, og dette er noget som kan vise sig nyttigt i opstartsfasen i en ny forening. På bips hjemmeside kan man få mere information om CAD Erfa Syd. Man kan finde erfa-klubbernes hjemmeside på gå ind under aktiviteter og Erfa-Klubber. Christel Sten Hansen fra Sloth-Møller A/S er initiativtager til Cad Erfa Syd. Christel, som også er valgt som klubbens første formand, overværer her Jeanne Aarhus øse af sine CAD tips. 16 ud af 96 Invitationen til den stiftende generalforsamling blev udsendt til 96 firmaer i det syd,- og sønderjyske, og 19 af disse firmaer takkede ja tak til at deltage. At foreningen på nuværende tidspunkt har 16 medlemmer, fra stort set alle faggrupper indenfor byggesektoren, er et stort skridt på vejen mod et bæredygtigt samarbejde i regionen. Bestyrelsen Til bestyrelsen blev valgt følgende personer: Christel Sten Hansen Sloth Møller, Sønderborg Rådg. ing. konstruktion csh@sloth-moller.dk Niels Sørensen EUC Syd, Haderslev Udd./ Undervisning niso@euc-syd.dk Peter Christiansen Rudolf Lolk, Esbjerg Arkitekt pc@lolk.dk Jane Andersen Niras, Kolding Rådg. ing. installationer jaa@niras.dk Martin Knudsen Danfoss, Nordborg Bygningsejer mhk@danfoss.com bips 2 /

6 Nu over 160 abonnenter bips beskrivelsesværktøj blev søsat for tre år siden, og lige fra starten er abonnementstallet steget stødt. I første halvår af 2004 har bips sekretariat oplevet en markant øget interesse, som har resulteret i en abonnementsfremgang på hele 30 %. Der går praktisk talt ikke en uge uden nye abonnenter. Af René Olsen, bips På sekretariatet er der ingen tvivl: Årsagen til stigningen er helt sikkert udgivelsen af beskrivelserne for de arkitektrelaterede arbejder. Dem er der nu udgivet så mange af, så det er muligt at dække det meste af en byggesag. bips beskrivelsesudvalg har det faglige ansvar for beskrivelsesværktøjet, og det ligger dem meget på sinde, at udgivelserne ikke stopper. Over tid skal beskrivelsesværktøjet ikke blot dække de almindelige arbejder som (fx gulve og lofter), men tillige de generelt set lidt mindre synlige arbejder (fx CTS-anlæg). Det første halvandet år udgav bips (under navnet BPS) 6 arbejdsbeskrivelser. Set på den baggrund var det lidt af en kraftpræstation, da bips de første fem måneder af 2004 udgav 10 arbejdsbeskrivelser (heraf nogle med flere beslægtede arbejder samlet). Efter sommer forventes der stadigvæk i gennemsnit én udgivelse om måneden resten af året. Nye og kommende beskrivelsesværktøjer Når man har sat sig ind i beskrivelsesværktøjets systematik, virker det gennemtænkt og logisk. Men erfaringen viser, at det kræver en indsats at få det implementeret i virksomheden. Ikke mindst kræver det en beslutning på ledelsesniveau. Faktisk har bips hørt om abonnenter, som endnu ikke er kommet i gang pga. manglende krav fra ledelsen. Selvom beskrivelsesværktøjerne er logisk struktureret, må man først regne med et stort udbytte efter et par dage på et af de tilbudte kurser. Blandt de udgivne beskrivelsesværker siden sidst er: B118 Skeletkonstruktioner B114 Træ B126 Gulve Efter sommer ventes udgivet: B123 Beklædninger, monteret B109 Landskab, beplantning B110 Landskab, belægninger B127 Døre, vinduer og porte 6 bips 2 / 2004

7 Det Digitale Fundament Første milepæl: konsensus er nået...en tak til alle debattørerne i Debatforum jeg synes, at det er en historisk begivenhed for dansk byggeri, at så mange vidende og erfarne fagfolk med praktiske erfaringer fra deres store engagement i byggeriet deltager med indlæg, som frit kan læses af alle interesserede og dermed bidrage til at højne niveauet og forståelsen i branchen. Citat, Lise Borup, fra debatforum for Det Digitale Fundament Af Lars Coling, formand bips bips bød ind på Det Digitale Fundament i september 2003, fordi vi så, at indsatsområdet på 12 mio. kr. kunne blive en stor saltvandsindsprøjtning for byggeriets digitalisering, forudsat der kunne skabes resultater med en gennemslagskraft som den, vi kender fra ibb s CAD-værktøjer og BPS beskrivelsesværktøjer. Skal vi lykkes at udvikle fælles standarder med en tilsvarende bred appel, ser vi det som afgørende nødvendigt, at: De skal udvikles og siden vedligeholdes af en organisation, som favner bredt ud i hele branchen og har bred opbakning hos parterne De skal udvikles med stor vægt på det praktiske og operationelle For at skabe brugbare resultater er det nødvendigt at involvere de, som skal føre tankerne ud i livet. Den digitale infrastruktur. Idegruppen ser de 4 udpegede temaer som elementerne i en digital infrastruktur, som skal forenkle kommunikationsvejene mellem byggeriets parter, hvoraf nogle er vist i figuren ovenfor Idefasen dec maj 2004 bips har i perioden december 2003 til maj 2004 gennemført idefasen for Det Digitale Fundament. Opgaven blev løst af en idegruppe med direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri som formand og 3 bestyrelsesmedlemmer, Lars Coling, Holm & Grut Arkitekter, Peter M. Henningsen, MT Højgaard og Bent Feddersen, Rambøll som styregruppe. Gennem idefasen er en række projektideer formuleret, diskuteret og forelagt overfor branchen gennem workshops over de 4 temaer: Klassifikation 3D arbejdsmetode Logistik og proces Bygningsdelskort Dialog med branchen De fysiske workshops har der været besøgt af 45 deltagere i snit, og alle 4 temaer været præsenteret og diskuteret på Det Digitale Byggeris hjemmeside. På baggrund af de faglige diskussioner har idegruppen formuleret et projektoplæg, som blev forelagt branchen ved en konference 26. april på DTU Lundtofte, og som kan læses på Det Digitale Byggeris hjemmeside. Iflg. bips overslag ville det koste ca. 15½ mio. kr. at gennemføre samtlige projektideer. Styregruppen har derfor prioriteret opgaverne med det resultat, at nogle projekter eller dele af projekter er udskudt til senere, så den samlede pris for handlingsplanen til Det Digitale Fundament ender på 12 mio. kr., hvoraf de 5 mio. er egenfinansierede. Konference og konsensus Et sammendrag af konferencens diskussion kan læses på Det Digitale Byggeris hjemmeside. Et stort flertal bakkede projektoplægget op. Flere konferencedeltagere gav udtryk for, at alle projekter i Det Digi- > bips 2 /

8 tale Fundament burde gennemføres i den uprioriterede udgave, men der blev ikke for alvor rejst tvivl om den foreslåede prioriteringsrækkefølge. Vi vil dermed konkludere, at bips på konferencen opnåede stor konsensus om såvel projekterne som deres prioritering. Høringsresultatet Projektoplæg og prioritering kunne i ugen efter konferencen kommenteres på Det Digitale Byggeris hjemmeside, og diskussionerne bølgede livligt. Sammenfatning af høringsresultatet er vist på hjemmesiden. Sammenfatningen viser, at de mere kritiske kommentarer primært kommer fra en IT ERFA gruppe med Kristian Agger og Peter Hauch m.fl., som opfordrer bips til at skifte strategi. Konklusion I overensstemmelse med både bips målsætning og med den store opbakning, bips har fået fra meget brede dele af branchen, har vi valgt at fastfolde det præsenterede projektoplæg såvel som den foreslåede prioritering. Vi har dog ikke af den grund opgivet de projekter og delprojekter, som faldt udenfor prioriteringsrækken. Vi søger fortsat finansieringsmuligheder for at gennemføre projekterne for opmålingsregler og for bygningsdelskort. Samtidig vil vi fastholde samarbejdet til international side i projekterne. Efter en velgennemført idefase, som har sikret bips opbakning fra brede dele af branchen ser vi nu frem til at trække i arbejdstøjet. Vi vil sikre, at projekterne bliver bemandet med de fornødne spidskompetencer, og at bemandingen involverer de fremtidige brugere af resultaterne, og bips vil arbejde for udvikling af praktisk implementerbare resultater til levering 30. juni bips ser den objektorienterede metode som et ønskemål, vi nærmer os over en 5-10 årig periode, men med en tidshorisont på 2 år og med 12 mio. udviklingskroner kan vi i det højeste tage et solidt skridt i den retning. bips styregruppe i panel under konferencen. Fra venstre: Peter M. Henningsen, MT Højgaard, Lars Coling, Holm & Grut Arkitekter og Bent Feddersen, Rambøll 120 konferencedeltagere på DTU tog vel imod projektoplægget fra bips til Det Digitale Fundament, konkluderede ordstyrer for diskussionen, Tage Dræbye, nederst til højre. 8 bips 2 / 2004

9 Klassifikation udvikling for 4½ mio. kr. Af Gunnar Friborg, bips Baggrund Det har i forbindelse med den treårige Centerkontrakt vedr. Byggeklassifikation været forsøgt at redefinere BC/SfB bygningsdelstavlen fra 1988 men arbejdet endte ikke op med det ønskede resultat og strandede sandsynligvis på for snævre tiltag, manglende viden om internationale forhold og manglende konsensus og fremdrift i arbejdet. Både BPS og ibb deltog på sidelinien. At projektet ikke nåede til vejs ende, skabte udsættelser for flere ibb- og BPS- og givetvis også for andre projekter. Der mangler i dag fortsat en anerkendt, omfattende, fælles og digitalt egnet klassifikation i den danske byggesektor. Den er forudsætningen for at skabe fælles digitalt datagrundlag og -orden, herunder muligheden for at opnå målrettet dataproduktion og fangst samt omfattende og effektiv udveksling af data. Klassifikationen kan opfattes som byggesektorens fælles grammatik for data og informationer samt disses identifikation, udveksling og anvendelse. Arbejdet skal derfor omfatte forslag til standarder for de væsentligste begreber, opdelinger og grupperinger, som anvendes i byggeriet i forbindelse med skabelse og udveksling af informationer. Vi finder det meget vigtigt, at den nu kommer helt til vejs ende og med international tilpasning. Målgruppen udgør alle byggeriets parter, hvor imellem elektronisk udveksling af data og dokumenter forekommer: Bygherrer, bygherrerådgivere og driftsherrer, arkitekter og ingeniører, entreprenører og håndværksvirksomheder, producenter og leverandører, videncentre og uddannelsesinstitutioner m.fl. Potentialer En standardiseret fælles klassifikation vil åbne mulighed for: at den enkelte virksomhed kan optimere, effektivisere og kvalitetssikre sit interne produktionsapparat, til at modtage og aflevere strukturerede dokumenter i sine projekter en forbedret opsamling og vurderingsmulighed af erfa-data - både internt i virksomhederne og i hele sektoren en mere effektiv dataudveksling med et større datagenbrug - specielt på tværs af parterne i byggeriet og i hele byggeriets værdikæde at booste byggeriets IT-anvendelse og fremme udvikling af nye IT-værktøjer samt forbedring af eksisterende herunder at specificere sammenhængende krav til udviklingen af disse opnåelse af en mere præcis og ensartet kommunikation Gunnar Friborg har siden december været tovholder for klassifikationsprojektet. Projektets nyttemål: Der skal skabes en sammenhængende IT-infrastruktur og informationsplatform for hele byggesektoren i Danmark under hensyntagen til standardiseringsarbejder og internationale aspekter med henblik på at opnå bl.a. følgende mål: Delprojekter under klassifikation Klassifikationstemaet ses som et samlet projekt, med en række underordnede delprojekter, som fremgår af nedennævnte faseopdeling. Klassifikationsopgaven vil således blive opdelt i 5 faser, hvoraf fase 1 og 2 er gennemført, når dette læses: at opnå konsensus om en overordnet referencemodel og begrebsafklaring i byggeriet og sikre klassifikationssystemets ibrugtagning at skabe dataintegration i hele byggeprocessen på tværs af faser og aktører, og at sikre dataudveksling og mere effektiv kommunikation mellem parterne i byggeriet på et standardiseret grundlag at kunne genbruge data og opnå bedre og mere ensartet erfaringsopsamling Planlægningsfasen Detaljerede møde-, uddannelses- og tidsplaner for fase 2, samt rutiner for styring af arbejdsforløbet i fase 2. Modelfasen - den overordnede struktur En metamodel der viser byggeriets overordnede begreber og sammenhængen mellem disse, samt den dertil knyttede terminologi. En procesmodel, der viser anvendelsen af klassifikationerne i forbindelse med skabelse og udveksling af de væsentligste byggeinformationer. > bips 2 /

10 Klassifikationsfasen A - hovedtabellerne Klassifikationstabeller for bygningsdele, konstruktioner, materialer, planlægningsdele, projekteringsdele, produktionsdele og driftsdele. Klassifikationstabel for dokumenter. Yderligere redegørelse for standardregistrene for entrepriser, fag, lokaliteter, aktiviteter og konti. Klassifikationsfasen B egenskabsdata Klassifikationstabeller for egenskabsdata tilknyttet objekter. Resultaterne kan anvendes i et senere projekt om Bygningsdelskort. Implementeringsfasen Udførlige vejledninger for brugen af klassifikationerne og den dertil hørende informationsstruktur. Vejledning for oversættelse fra SfB og 20-punktslisten til de nye klassifikationer, samt systemspecifikation for evt. udvikling af mapping-software. Hvilke resultater kan der forventes? Der bliver udviklet og implementeret et nationalt klassifikationssystem, som skal anvendes i forbindelse med den information, der knytter sig til planlægning, projektering, udførelse, drift, nedrivning og bortskaffelse af byggeri. Resultatet indeholder følgende slutprodukter: en række deltavler for de 4 objekttyper: planlægningsdele, projekteringsdele, produktionsdele og driftsdele som kan betragtes som views, hvor man kan tilgodese de specielle ønsker, som henholdsvis bygherresiden, de projekterende, de udførende og drifts-herresiden måtte have. en bygningstype-tabel tabeller for fastlæggelse og definitioner af egenskabsdata, der er tilknyttet byggeriets objekter, bygningsdele, rum, konstruktioner etc. en dokumentklassifikation med henblik på udformning af dokumentstandarder, der fastlægger navne, indhold, formattering og præsentationsformer for de mest anvendte byggesagsdokumenter standard-registre for entreprise-, fag-, lokalitets-, aktivtets- og kontoopdelinger vejledninger, der informerer brugerne om klassifikationssystemets sammensætning og anvendelse mappingoversigter som understøtter konvertering af data fra eksisterende til ny klassifikation Klassifikationsprojektet vil tilpasse sig ISO Figuren nedenfor viser et eksempel herfra. en begrebsmodel, som omfatter en fælles ordliste for den samlede klassifikation og de begreber, der hører til model- og objektbegrebet en procesmodel, der beskriver de overordnede relationer mellem aktører, informationer og dokumenter i byggeprocessen en facetstruktur bestående af en bygningsdelstabel, en konstruktionstabel og en materialetabel en bygningsdelstabel, som er baseret på en funktionelt betinget opdeling, som vi kender fra SfB en konstruktionstabel, der svarer til SfB-systemets 2. facet, og som man i BSAB har viderebearbejdet en materialetabel, der er baseret på SfB s 3. facet, som i øvrigt er anvendt næsten som den fremstår i den danske udgave i en række udenlandske systemer. Læs flere detaljer om klassifikationsprojektet i projektoplægget for Det Digitale Fundament på Det Digitale Byggeris hjemmeside. 10 bips 2 / 2004

11 Nyhedsbrev 2 / august 2004 Det Digitale Byggeri er kommet godt i gang Status efter otte måneder med Det Digitale Byggeri: Målene er identificerede og vejen til at nå dem er blevet grundigt belyst. Udviklingskonsortierne er efterhånden alle på plads. De fleste er ikke bare godt i gang, men har også allerede leveret de første resultater. Der er samtidig stor aktivitet i Læringsnetværket nyskabelsen, der skal sikre en åben tværgående dialog om mål og midler og samtidig forberede byggesektoren til det digitale spring. Syv workshops og en konference har samlet fulde huse vinteren og foråret igennem. Og deltagerne har været godt tilfredse med udbyttet. På en skala fra 1 til 5 evaluerer de kvaliteten af indlæg og debatter til et samlet snit på 4 med pil op. Ca gange hver måned klikker nogen ind på for at hente dokumenter og følge med i, hvad der sker i nyheder og debatter. Knap 250 har foreløbig meldt sig ind i et eller flere af de faglige fora på nettet, hvor der flere gange er blevet krydset skarpe klinger i diskussioner om bl.a. Fundamentets strategi og den objektorienterede vision. I dette tredje nyhedsbrev kan du læse, at bips her straks efter sommerferien sætter fuld tryk på at bygge det digitale fundament de første resultater af klassifikationsprojektet kommer allerede til august. At der allerede nu ligger forslag til tre af de fire bygherrekrav digitale udbud, projektweb og 3D projektering. Og at best practice opbygningen Bedst i Byggeriet nu sættes i gang. HER FINDER DU MERE Forslagene til bygherrekrav og vejledninger for 3D og Projektweb finder du på Gå ind under Indsatsområder 3D modeller eller Projektweb og vælg Produkter. Her finder du også konsortiernes analyser af Potentialer og Barrierer for de respektive felter. Under indsatsområderne kan du også sætte dig ind i den proces som har ført frem til den foreslåede formulering af kravene. I indsatsområdernes faglige fora kan du stille spørgsmål til konsortierne og give dine vurderinger til kende i debatten. Bygherrekrav til 3D og projektweb Resultater fra bygherrekrav-konsortierne kommer nu i stimer. Midt i juli afleverede B3D og PWK konsortierne hver deres første bud på bygherrekrav og vejledninger. Begge konsortier har ved workshops i foråret fremlagt deres analysegrundlag for kravformuleringerne. Sammen med tilbagemeldingerne her og i netdebatterne har det dannet grundlag for udformningen af kravene, som nu skal afprøves ved testbyggerier. Slut med faseopdelingen B3D introducerer med sit forslag en helt ny fasemodel. Den traditionelle faseopdeling giver ikke mening i 3D projekteringens langt mere dynamiske designproces, hvor projektet gradvist optimeres i en integreret proces, som ikke bare inddrager arkitekt og ingeniørrådgivere, men også fx entreprenørens alternative forslag. I stedet for de gængse faser opererer B3D med en vifte af modeltyper, der afspejler forskellige detaljeringsgrader og stadier i opbygningen af 3D modellen: Kravmodel, volumenmodel, rummodel, elementmodel, bygningsdelsmodel, konstruktionsmodel, planlægningsmodel og endelig en som udført model. B3D konsortiet forslag lægges frem til høring i læringsnetværket ved en workshop 18. august. Oplæg og program via Entreprenører med på projektweb ProjektWeb-Konsortiet (PWK) har i sine bygherrekrav især arbejdet på at få de udførende med. Det er konsortiets ambition at implementere projektweb i dybden blandt de rådgivende og i bredden blandt de udførende, men den balance har vist sig at være at være vanskelig. Når man forenkler for at tilgodese bredden, kommer det nemt til at koste på de mere avancerede muligheder i dybden. Med sine krav har PWK tilstræbt en pragmatisk løsning, som kan bruges og være til fordel for alle parter. Visionen om den digitale skurvogn, som bringer projektweb ud på byggepladsen, har været mere styrende end modelserver-visionen. Når alle parter er kommet med, vil et vellykket klassifikationssystem, standardiserede dokumenter og ensartet brug af metadata med tiden skabe grundlag for at videreudvikle projektwebben, forventer konsortiet. Testbyggerier på trapperne Både B3D og PWK vil allerede i efteråret 2004 få lejlighed til at afprøve deres forslag i praksis. 3D-kravene skal afprøves ved et forestående byggeri på Aalborg Universitet. Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger er ved at forberede en idékonkurrence, som formentlig vil blive gennemført i efteråret. Her vil de projekterende allerede ved prækvalifikationen blive mødt med krav om, at de skal kunne håndtere 3Dkravene. Bygherrekravene til projektweb vil blive testet i forbindelse med et byggeri på Flyvestation Karup. Her vil Forsvarets Bygningstjeneste umiddelbart efter sommerferien sende rådgiverydelserne i udbud med krav om, at vinderne skal efterleve de foreslåede bygherrekrav. Samme vilkår vil naturligvis gælde det efterfølgende entreprenørudbud. PWK-testen vil dermed overhale testen af BANKkonsortiets bygherrekrav til digital udbud ved en anden byggesag i Karup. Vær med i debatten på

12 Læringsnetværk for Det Digitale Byggeri Nu støbes byggeriets digitale fundament Byggeriets digitale fundament kommer til at bestå af et komplet klassifikationssystem for byggedata, manualer og standarder for 3D-projektering samt et initiativ, der skal effektivisere entreprenørernes brug af projektdata i planlægning og produktion. Erhvervs- og Boligstyrelsen har nu givet grønt lys for at igangsætte de tre indsatsområder, som bips valgte at prioritere efter forårets idéfase, hvor potentielle brikker til det digitale fundament blev grundigt endevendt ved workshops, høringskonference og i livlige netdebatter. Tilsammen vil de tilvejebringe grundlaget for byggeriets digitale infrastruktur, vurderer bips, som står for denne centrale udviklingsopgave i Det Digitale Byggeri: De tre initiativer understøtter hinanden og har fokus på, hvordan data bliver skabt og genbrugt i byggeriets værdikæde. Med dem får vi skabt et solidt grundlag for den videre udvikling, som også understøtter de kommende bygherrekrav, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, der var formand for idégruppen i Det Digitale Fundament. Klassifikationsprojektet Det er en frygtindgydende udfordring, som bips med klassifikationsprojektet har taget på sig: At skabe en fælles grammatik for alle byggesagens data og informationer og en fælles orden for, hvordan disse data struktureres, identificeres, udveksles og anvendes. Alle tidligere bestræbelser på at tilvejebringe denne fællesnævner er slået fejl. SfB-systemet fra begyndelsen af erne slog aldrig igennem i alle dele af branchen. Og for blot et par år siden kulsejlede forsøget på at opbygge et nyt fælles klassifikationssystem i det såkaldte centerkontrakt-samarbejde. Denne gang skal det lykkes, for en sammenhængende digitalisering af byggeriets informationshåndtering er utænkelig uden. Det er forudsætningen for at parterne kan dele og genbruge data og overhovedet for at de kommende bygherrekrav kan give mening. Idéfasens afklarende diskussioner har dog givet anledning til en vis fortrøstning. De tidligere tilløb på området, internationale standardiseringsinitiativer og aktuelle tilløb i andre lande giver tilsammen et solidt grundlag for det danske klassifikationsprojekt, vurderer bips også selv om det denne gang rækker endnu videre. Med et samlet udviklingsbudget på 4,5 mio. kr er klassifikationsprojektet et af de tungeste i Det Digitale Byggeri. bips har opdelt opgaven i fem faser: Planlægningsfasen, som allerede er afsluttet Metamodelfasen, som definerer en fælles terminologi, fastlægger de overordnede begreber og deres indbyrdes sammenhæng samt beskriver en procesmodel for, hvordan byggesagens data skabes og udveksles Klassifikationsfase A, hvor der opbygges hovedtabeller for bygningsdele, konstruktioner, materialer, planlægningsdele, projekteringsdele, produktionsdele og driftsdele samt for klassifikation af dokumenter Klassifikationsfase B, der opstiller tabeller for egenskabsdata tilknyttet objekter Implementeringsfasen, hvor der udarbejdes vejledninger i, hvordan man kommer i gang med at bruge systemet, herunder hvordan man konverterer eksisterende data til de nye strukturer Klassifikationsprojektet blev tyvstartet allerede i foråret, og arbejdsgruppen lægger medio august sit forslag til en fælles begrebsmodel frem til høring på 3D metodegrundlag Proces og logistik 3D-projektering er en af hjørnestenene i det digitale byggeri, og det vil fra 2006 blive stillet som bygherrekrav ved alle statslige byggerier. Det Digitale Fundament skal sørge for, at der på det tidpunkt ligger en udførlig metodebeskrivelse i form af manualer for 3D CAD projektering og standarder for objekt- og lagstruktur. De fleste af de CAD-programmer, der er i brug på landets arkitekttegnestuer, rådgiver- og entreprenørfirmaer, giver allerede i dag mulighed for at arbejde objektorienteret med digitale bygningsmodeller. Men mulighederne bliver ikke brugt. En væsentlig årsag er, at der mangler vejledninger i, hvordan man som part i projekteringsprocessen skal implementere, anvende og viderebearbejde digitale 3D modeller. Der er behov for at få skabt et veldefineret og koordineret fundament i form af fælles arbejdsmetoder til, hvordan de enkelte parter i et byggeprojekt arbejder med digitale 3D-modeller i praksis, hvis det objektorienterede skal vinde udbredelse som projekteringsstandard. Fundamentets andet indsatsområde 3D metodegrundlag kommer til at bestå af tre sideløbende udviklingsprojekter, som skal resultere i: 3D CAD-manual: En vejledning i at udarbejde, anvende og udveksle 3Dgeometri-/objektmodeller. 3D CAD projektmanual: En vejledning i, hvordan en 3D-CAD projektaftale specificeres, så aftale og ansvarsforhold dokumenteres Objekt- og lagstruktur: En standard for at strukturere 3D-elementer og objekter i relation til klassifikationssystemet for bygningsdele. Det tredje og sidste indsatsområde skal slå bro over informationsgabet mellem byggeriets projekterende og udførende. De projekterendes bygningsdele skal oversættes til produktionsdele for entreprenøren. 3D-data fra CAD-tegningerne skal tilrettes entreprenørens logistik og procesplanlægning. Og endelig skal der skabes bedre returkanaler for de udførendes viden og erfaringer til de projekterende. Målet med Logistik og proces-projektet er kort og godt at skabe bedre informationssammenhæng på langs i processen og at give de udførende mere værdi af de informationer, der skabes under projekteringen. Fokus ligger i projektet især på at tilvejebringe infrastrukturen for entreprenørens planlægning, men resultaterne skulle i sidste ende også meget gerne kunne bruges til bedre at understøtte Søren Sømpistol ude på byggepladsen. Konkret kommer Logistik og Procestiltaget til at bestå af to delprojekter: Objektdata som grundlag for planlægning af logistik og proces Produktionsdata: Oversættelse af bygningsdelstyper til produktionsdele som grundlag for planlægning og montagevejledninger. Følg med i nyhederne på

13 Læringsnetværk for Det Digitale Byggeri DACaPo bygger på facilities management Det bliver Cowi, Danmarks Radio, Pihl og Aalborg Universitet, som kommer til at stå for at udvikle det sidste af bygherrekravene i Det Digitale Byggeri kravene til digital aflevering. DACaPo, som konsortiet har valgt at kalde sig, overbeviste med en god og udtømmende beskrivelse af opgavens gennemførelse. Konsortiet beskriver en analytisk funderet løsning, hvor vægten især er lagt på driftsherrens databehov, men også problemstillingerne omkring interessenter, processer og data er adresseret grundigt. Fokus på gevinster DACaPo vil med sin løsning bringe byggesektoren signifikant nærmere den fælles vision om et optimalt byggeri og bygningsforvaltning, lover konsortiet. Det vil ske gennem en samlet løsning af krav, vejledning og værktøjer, som gør det muligt for en bygherre at stille krav til udførende og projekterende om at aflevere digitale data på en måde, som er operationel, helhedsøkonomisk optimal og fremtidssikret. Løsningen skal umiddelbart kunne fungere med de IT-systemer, som de projekterende og udførende anvender og de forvaltningssystemer, som bruges af de statslige bygherrer. DACaPo lægger vægt på, at løsningen skal være til umiddelbar gevinst hos begge parter både dem, der afleverer data, og dem som overtager dem. Men kravene skal også pege fremad mod den objektorienterede vision og således være i overensstemmelse med de produkter, der udvikles under de øvrige indsatsområder i Det Digitale Byggeri, understreger konsortiet. Driftserfaringer tilbage til de projekterende Den digitalt integrerede byggeproces åbner ikke alene mulighed for at genbruge byggeriets data gennem hele værdikæden driftssituationen og vedligeholdelse indbefattet. Den skaber grundlag for et dobbelt loop i byggeriets cyklus, hvor erfaringer fra gennemførte projekter tilbageføres til de projekterende på en måde, så de kan inddrages og aktiveres i projektering og udførelse, påpeger konsortiet. Dermed bliver perspektivet i digital aflevering ikke blot at forbedre bygningsforvaltningen men også selve byggeriet og byggeprocessen i en stadig forbedringskurve. Med det perspektiv for øje lægger DACaPo op til et sæt bygherrekrav for digital aflevering, som nøje balancerer mellem det aktuelle udgangspunkt og de gevinster, som den digitale dataintegration muliggør. Bygherrekrav i november DACaPo har afsat sommeren og de første efterårsmåneder til analyse og dataindsamling. Sideløbende udarbejdes det første forslag til bygherrekrav, som efter tidsplanen fremlægges 15. november Konsortiet skal udvikle sine bygherrekrav i samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen, som også lægger byggesager til de planlagte demonstrationsbyggerier. Projektleder hos DACaPo er civilingeniør Jan Johansen, COWI. Se konsortiets projektbeskrivelse, organisation og forretningsplan på aflevering. Bedst i Byggeriet er på trapperne Ved udgangen af august igangsættes den sjette og sidste af DDB-indsatserne Bedst i byggeriet skal som det tredje ben i DDB-initiativet få byggeriets virksomheder i gang med at bruge de løsninger, der udvikles med bygherrekravene og i det digitale fundament. Det skal ske ved eksemplets magt, idet byggeriets virksomheder på skal kunne finde et antal veldokumenterede eksempler på, hvordan andre i branchen har digitaliseret typiske arbejdsprocesser. Case-beskrivelserne skal dels vise, hvordan løsningerne er implementerede og samtidig dokumentere hvad der er kommet ud af det i forbedrede processer, såvel som i kroner og ører. To konsortier blev i forsommeren prækvalificerede til indsatsområdet, og de skal senest 9. august indlevere deres forslag til løsninger. Konkurrencen behandles af Projektrådet 26. august, og Erhvervs- og Boligstyrelsen forventer at kunne indgå kontrakt med det vindende konsortium først i september. De prækvalificerede konsortier er: BIT-konsortiet (Carl Bro, Cowi, DTU Byg, Hoffmann, MT Højgaard, NCC, Rambøll, Skanska, By og Byg samt Arkitektskolen i Aarhus KITE-konsortiet (Teknologisk Institut, Courseware, Innovia, Friis & Moltke, Vitus Bering Danmark og CEG) Læs mere om indsatsområderne på

14 Det Digitale Byggeri bliver til i samarbejde mellem Erhvervs- og Boligstyrelsen og Fonden Realdania Syv store danner det digitale lokomotiv Danmarks syv største entreprenør- og rådgivervirksomheder går nu sammen om at implementere fælles standarder for den digitale dokumenthåndtering i byggesagerne. De syv det er rådgiverne Carl Bro, Cowi og Rambøll samt entreprenørerne Hoffmann, MT Højgaard, NCC og Skanska har i forvejen lovet at agere lokomotiv for det digitale fundament, tage resultaterne til sig og bruge dem. Men de venter ikke til 2006, hvor udviklingsinitiativerne under det digitale fundament efter planen skal være afsluttede. Allerede nu vil De Syv gå i gang med på udvalgte områder samlet at implementere de standarder for digital dokumenthåndtering, som de skønner er modne. Sammen har de dannet netværket Digital Konvergens og lagt en plan for den fælles indsats. Virksomhedskonsulent Erik Arnbak der som projektleder er ansat til at drive initiativet frem forklarer: Nogle må gå i spidsen I mange tilfælde er det ikke manglen på standarder, der står i vejen for, at man i branchen arbejder efter nogle fælles retninglinier. Problemet er at få virksomhederne til at bruge dem og bruge de samme. For at en standard skal vinde udbredelse, kræver det, at nogen tager implementeringsbyrden på sig. Sætter sig sammen og træffer de nødvendige valg. Og så fører tingene ud i livet. Det er det, de syv virksomheder nu har besluttet at gøre. Og vi regner da med, at det i sig selv vil have en sådan signalværdi, at resten af branchen følger efter, siger Erik Arnbak. Han understreger, at initiativet er afstemt med organisationerne Dansk Byggeri, F.R.I og PAR og at bips indtager en central rolle i opgaven med at udvælge og definere de fælles retningslinier. Starter på seks felter De samarbejdende syv har i første række valgt at lægge ud på seks områder, hvor de vurderer, at der relativt nemt kan skabes fodslag enten fordi der allerede findes velegnede standarder eller at de relativt nemt vil kunne bringes til veje. I første række gælder det fælles principper for beskrivelser og tegninger, baseret på bips beskrivelsesværktøjer, samt fælles principper for CAD lagstruktur ligeledes baseret på anvisningerne fra bips. De syv vil også implementere en fælles struktur for projektdata på web som grundlag for at kunne annektere de kommende bygherrekrav på området. Og de vil i samarbejde med bips lægge sig fast på en fælles standard for digitale mangellister. Endelig har de bedt bips medvirke til at få orden på den allermest almindelige form for digitale byggedokumenter er jo på kort tid blevet en af de allermest udbredte dele af byggedokumentationen, men det er fuldstændig anarkistisk, hvad der foregår. Der er for øjeblikket ingen standard for, hvordan struktureres, så de kan indgå i byggedokumentationen, men vi har bedt bips være med til at skabe orden på området, fortæller Erik Arnbak. Køreplanen er klar De syv virksomheder, som nu har spændt sig selv for det digitale byggetog, har også lagt en køreplan og toget er allerede sat i gang. Resten af 2004 er helliget forsøgsprojekter, hvor de fælles standarder forsøgsvist tages i brug på byggeprojekter, som to eller flere af deltagende firmaer udfører sammen. I 2005 vil de syv virksomheder implementere de fælles standarder internt i virksomhederne. Fra 2006 skal de så også gælde ved alle projekter, som en af de syv virksomheder har ledelsen på og dermed vil også alle underleverandører skulle indstille sig på at efterleve de fælles standarder: Vi håber, at vi herved ikke bare får gennemtvunget en fælles orden på de områder, vi implementerer, men også finder en model for, hvordan vi fremover lettere får implementeret nye standarder fx dem som kommer fra Det Digitale Byggeri, siger Erik Arnbak. På kan du løbende følge udviklingen i Digital Konvergens og de løsninger, som frontløberne implementerer. KORT NYT Digitalt udbud må vente til foråret Forsvarets Bygningstjeneste har for længe siden udpeget et kommende byggeri ved Flyvestation Karup til den første afprøvning af bygherrekravene til digitale udbud. Men før det kan sendes i udbud, skal det jo projekteres. Bygherren har i juni 2004 indgået aftale om rådgiverydelserne. C.F. Møllers Tegnestue i Århus er valgt som projekteringsleder og arkitekt med Tom Danielsen som sagsansvarlig. Rambøll, Skive, er valgt som ingeniørrådgiver. Entreprenørarbejderne forventes udbudt i perioden marts-maj Der arbejdes lige nu på at finde den digitale platform for udbudet, som formentlig kommer til at foregå via Vær med i debatten på

15 3D-arbejdsmetode udvikling for 4 mio. kr. Projekterne under 3D temaet skal umiddelbart bane vejen for, at branchens parter i bredere omfang kan indføre 3D-modellering i deres arbejdsmetoder. Det skal sikres, at standarder og arbejdsmetoder for udveksling og genbrug af modeldata mellem parterne er veldefineret. Af Kim Jacobsen, Rambøll Mange forskningsresultater og standarder for informationsstrukturer er i dag til rådighed for hele branchen, men status i dag er, at netop implementeringen af 3D modelkoncepter endnu ikke har fået sit indtog i branchen, også selv om meget af det software, som branchen anvender, allerede nu har indbygget forskellige modelkoncepter baseret på det objektorienterede paradigme. Der mangler konkrete vejledninger om, hvordan de enkelte parter skal implementere, anvende og viderebearbejde digitale 3D modeller samt beskrivelse af fordele, det giver for den enkelte part. Det er givetvis én blandt mange årsager til, at digitale bygningsmodeller endnu ikke er et implementerbart koncept for den danske byggebranche. Der er behov for at få defineret og skabt et veldefineret og koordineret fundament for fælles arbejdsmetoder til, hvorledes hver part i et byggeprojekt arbejder med digitale 3D-modeller i praksis. Samtidigt skal det synliggøres, hvorledes hver enkelt part kan drage fordel heraf samtidig med, at det samlede byggeprojekt også opnår markante fordele herved. Derfor er 3Darbejdsmetoder et centralt tema i Det Digitale Fundament. Formål og målgruppe Formålet med temaet er at specificere et fælles og sammenhængende grundlag for 3D-arbejdsmetoder, således at 3D-modeldata kan skabes, genanvendes og udveksles gennem et byggeris forskellige faser. Målgruppen for temaet 3D-arbejdsmetoder er partnerne fra byggeriets idé-fase til drift og vedligeholdelsesfasen. De forventelige resultater ved en fælles 3D-arbejdsmetode er: Optimering af de interne 3D-modellering processer for de enkelte fagområder. Bedre koordination af projekteringsmateriale mellem de mange forskellige fag. Større genanvendelse af 3D-modeldata i flere faser under et byggeris projektforløb. Bedre grundlag for etablering af en effektiv logistik og styring af indkøb samt leverancer af materiale under byggeprocessen i udførelsesfaserne. Bedre datagrundlag for effektiv drift og vedligeholdelse af byggeriet. Kim Jacobsen, Rambøll og formand for bips CAD-udvalg har været tovholder i Fundamentets 3D temaet > Definition af temaet 3D-arbejdsmetoder har til formål at specificere og beskrive den 3D-modelleringsdisciplin, de enkelte parter skal respektere, for at der kan udføres en effektiv og kvalitativ udveksling af 3D-modeller mellem byggeriets parter. Standarder og vejledninger er grundlaget. I praksis udgør de anvisninger på, hvorledes 3D-modeldata skal, behandles, afleveres og modtages, for at projektets parter får den bedste udnyttelse af de udarbejdede 3D-modeldata i projektforløbet. bips 2 /

16 Der blev afholdt 3D workshop sammen med B3D konsortiet 15. marts i Ingeniørforeningen. 55 deltagere gav stor opbakning til 3D CAD-manual, 3D CAD projektmanual og objekt- og lagstruktur, men udtrykte nogen skepsis overfor det fjerde foreslåede delprojekt, Grafisk repræsentation Delprojekter under 3D-arbejdsmetode Følgende 3 projekter indgår under 3D-temaet: 1) En 3D CAD-manual: En vejledning i udarbejdelse, anvendelse og udveksling af 3D-geometri-/objektmodeller. Formålet med udarbejdelsen af en 3D CAD-manual er at tilbyde branchens parter en vejledning i at implementere en arbejdsmetode for udarbejdelse, anvendelse og udveksling af digitale 3D-modeller. 3D CAD-manualen skal beskrive de strukturelle grundprincipper for arbejdet med 3D-modellering samt give pragmatiske teknologisk farbare anvisninger for både interne 3D-modelleringsarbejdsmetoder og for den eksterne udveksling af 3D-modeldata til de øvrige parter i et byggeri. 2) 3D-CAD-projektmanual: En vejledning i hvorledes en 3D-CAD-projektaftale skal specificeres, således at aftale og ansvarsforhold for det praktiske arbejde med udarbejdelse og udveksling af 3D-modeller kan blive dokumenteret. Formålet med udarbejdelsen af en 3D CAD-projektmanual er, at sikre partnerne i et byggeprojekt får aftalt og afklaret informationsudveklingen af 3Dmodeldata. også kunne specificeres ydelser, der traditionelt er placeret hos en part, men som af rationelle årsager flyttes over til en eller flere af projekts øvrige parter. 3) Objekt og lagstruktur: En standard for strukturering af 3D-elementer og objekter i relation til klassifikationssystemet for bygningsdele. Formålet med at specificere en standard for strukturering af 3D-modellers 3D-elementer/objekter i relation til bygningsdelstavlen er at sikre en ensartet identifikation af 3D-modellernes elementer/objekter ved anvendelse, udveksling og ved udtræk af informationer fra 3D-modellerne. Der bør også defineres en lagstruktur for 3D-elementer/objekter. Derved kan egenskaber, som f.eks. lag, farve, stregtykkelser, linie- og skrifttyper, tilknyttes 3D-elementer/objekter, med henblik på at få den fulde udnyttelse af CAD-værktøjernes muligheder for at skelne typer af 3D-elementer/objekter under tegningsproduktionen og ved plot af tegninger. Ved dette projekt bør de gængse standarder og de facto standarder, eksempelvis IFC-specifikationer og bips lagstruktur 2004, anvendes som grundlag for projektet. 3D CAD-projektmanualen skal lægge op til, at der tages hensyn til det retslige ansvar og aftaleforhold, der er gældende i branchen i dag. Men der bør samtidigt Læs mere om 3D arbejdsmetode projekterne i projektoplægget på Det Digitale Byggeris hjemmeside. Standarder og vejledninger 3D-model 3D-modellering 3D-model Parter 3D-arbejdsmetode 16 bips 2 / 2004

17 Logistik udvikling for 2½ mio. kr. Mange analyser og udviklingsprojekter har igennem de sidste mange år vist, at der ligger et betydeligt potentiale for forbedringer i byggeriet gennem bedre udnyttelse af informationer i byggeprocessen. Søren Spile fra Byggeriets IT har været tovholder for logistik temaet Af Søren Spile, Byggeriets IT Baggrund De udførende har ikke været særligt begunstiget i de senere års IT projekter i byggeriet. Dog peger erfaringerne fra bl.a. Det Digitale Nordjylland (se artikel side 20) på, at den udførende del af branchen er klar til nye teknologiske skridt. Måske er det netop her, der ligger store rationaliseringer og venter, hvis vi kan få bedre styr på logistikken og en bedre strømlining af processerne. Det er formentlig et større udviklingsbehov, vi her har afdækket. Vi kan med dette relativt beskedne projekt ikke klare alle logistikproblemer en gang for alle, men vi kan lægge fundamentet og sørge for at komme en god bid ad vejen. Erfaringer fra arbejdet med udviklingen af Trimmet byggeri, Byggeriets Evalueringscenters State-of-the-art projekter samt Erhvervs- og Boligstyrelsens rapport Byggematerialer en analyse af prisdannelse, rabatstruktur og logistik peger alle på, at det er nødvendigt fremover at tilvejebringe forbedringer, der stiller den samlede forsyningskæde bedre, og som giver en klar værdiforøgelse eller besparelse, der kommer slutkunden til gode. En stor del af arbejdet med at optimere udførelsesfasens processer vil handle om de udførende virksomheders udvikling af metoder og kompetencer og vil således falde uden for rammerne af Det Digitale Fundament. Baggrunden for at inddrage temaet Logistik og proces vil være at sikre, at Det Digitale Fundament i størst mulig udstrækning understøtter denne ud- vikling og dermed bidrager til at hæve produktiviteten og kvaliteten i byggebranchen. Definition af Logistik og proces Logistik og proces skal med udgangspunkt i produktionen identificere hvilke informationer, man har behov for i forbindelse med processerne tilbudsgivning, planlægning, udførsel og leverance. Ved at beskrive hvordan tilgangen til disse informationer kan indbygges i Det Digitale Fundament, skal temaet bidrage til at en bedre udnyttelse af informationerne i byggeprocessen. Fremgangsmåden i forbindelse med arbejdet med temaet Logistik og proces er at kigge på byggeproduktionen som en helhed i forhold til de informationsstrukturer, der opbygges i Det Digital Fundament i form af klassifikation, 3D-modeller m.v. Derved sikres det, at disse strukturer i størst muligt omfang kommer til at understøtte en udvikling, hvor byggeproduktionen anskues som en sammenhængende helhed i stedet for en række delprocesser, der ikke er særligt godt indbyrdes koordinerede. Formål og målgruppe Projektets nyttemål er: At medvirke til at der tages højde for forhold vedr. logistik og proces i de tilbud, der udarbejdes af de udførende i byggeriet ved at udnytte informationerne i den bygningsdel, som er en del af udbudsmaterialet. At skabe grundlaget for etablering af montagevejledninger, der beskriver alle de informationer, der skal være til rådighed for håndværkeren i forbindelse med gennemførelsen af en given produktionsproces på byggepladsen. At sikre at der sker en bedre udnyttelse af viden om de udførendes produktionsdele og leverandørernes systemer i forbindelse med udarbejdelse af udbudsog projektmateriale. Målgruppen for aktiviteterne i dette tema er deltagerne i hele leverancekæden fra byggeriets idé-fase til endelig færdiggørelse incl. bygherrens rådgivere, da temaet vedrører informationssammenhængene i hele processen. Potentialer Forsøgsbyggerier har vist, at potentialet for produktivitetsforbedringer ved forbedret styring af logistik og produktion ligger på mellem 5 og 20%, så selv et konservativt skøn tyder på, at der er besparelsesmuligheder i milliard-klassen. De umiddelbart forventelige resultater af projekterne under Logistik og proces er: Lavere tilbudspriser fordi et forbedret tilbudsgrundlag vil give en bedre sikkerhed i tilbudsgivningen og dermed et mindre behov for at dække sig ind mod risiko med en høj avance. Mere fordelagtige materialeindkøb og belysning af alternativer. > bips 2 /

18 Reducerede udgifter til opmåling og tilbudsgivning, hvilket igen vil reducere virksomhedernes administrationsomkostninger. Begrænset spild af tid og materialer. Uproduktiv tid på arbejdspladsen samt spild, brækage og tyveri af materialer er væsentlige fordyrende faktorer i byggeriet i dag. Et bedre flow i byggeprocessen, når valg af metoder og udnyttelse af materiel kan planlægges optimalt. Bedre planlægning og gennemførelse af byggeriets drift, når informationer om konstruktioner og materialevalg umiddelbart er tilgængelige i driftsfasen. Billigere byggeri og bedre kvalitet, hvis man i projekteringen får bedre mulighed for at drage nytte af erfaringer fra produktionen. Udover de økonomiske og kvalitetsmæssige fordele, der kan opnås gennem en forbedret sammenhæng mellem projektering og udførelse vil der også kunne opnås gevinster m.h.t. arbejdsmiljø og sikkerhed, da der kan opnås en bedre udnyttelse af materiel og uhensigtsmæssige løft m.v. kan undgås. Projekter under temaet: Arbejdet med de enkelte projekter under temaet vil involvere de 4 nedenstående synsvinkler: Information på byggepladsen. Der tages udgangspunkt i en analyse af informationsbehov mv. for de svende, der i sidste ende skal skabe byggeriet og dermed værdi for kunden. Information i byggeprojektets faser vil omfatte en beskrivelse af informationer mv. i processerne fra tilbudsudregning, planlægning og udførsel til leverance Information fra producenter og leverandører relaterer sig til anvendelse af tekniske oplysninger fra producenter og leverandører i forbindelse med projektering, montering og drift. Informationsstruktur handler om, hvordan informationerne skal struktureres, for at man i forbindelse med en aktivitet kan finde præcis de oplysninger, som man har brug for. Delprojekt 1: Objektdata som grundlag for planlægning af logistik og proces: Formålet med dette projekt er at identificere de 3D-CADmodel data der med fordel kan anvendes til at lave tilbuds- og arbejdskalkulationer, hvor geometri og lokalitet for de enkelte bygningsdele indregnes, så de korrekte lønydelser, materialemængder samt materialeunits kan identificeres. Arbejdet med dette delprojekt vil omfatte: a) En kortlægning af de bygningsdele det vil være relevant at håndtere i denne sammenhæng. b) Identificering af hvilke oplysninger, der skal bruges for at bestemme lønydelser og materialemængder for de forskellige bygningsdele. c) Identificering af hvordan informationer vedrørende bygningsdelenes lokalitet anvendes som grundlag for at sammensætte materialeunits til anvendelse i forbindelse med logistik. d) Afprøvning af IFC-strukturing e) En afprøvning af anvendeligheden af den foreslåede løsning i forbindelse med en konkret tilbudskalkulation. f) En implementeringsvejledning for software-leverandører. Delprojekt 2: Produktionsdata: Anvendelse af produktionsdele i produktionen. Temaet Logistik og proces skal sikre, at de udførende får bedre muligheder for at udnytte informationerne i projektmaterialet i forbindelse med valg af løsninger, metoder og materiel ved tilbudsudregning, planlægning, udførsel og leverancer. Temaet Logistik og proces skal bidrage til, at man i produktionsprocessen har adgang til informationer vedr. de valg, der er foretaget i forbindelse med projekteringen, der har indflydelse på produktionen. Dette skal opnås ved at Det Digitale Fundament sørger for at der kan etableres en sammenhæng mellem projekteringens bygningsdelstyper og produktionens produktionsdele. Grundlaget for produktionen etableres som en montagevejledning, der beskriver hvilke materialer, materiel og metoder man skal bruge for at gennemføre en produktionsproces. a) Procesmodeller for tilbuds-, planlægnings-, udførsels- og leveranceprocesser. b) Forslag til dataindhold og struktur for produktionsdele. c) Analyse af datasammenhæng mellem bygningsdelskort og produktionsdele. d) Analyse af strukturering og organisering af information fra projekteringen, der skal anvendes i produktionen. e) Fastlæggelse af datastruktur og -indhold for montagevejledning. Læs mere om Logistik og proces projekterne i projektoplægget for Det Digitale Fundament på Det Digitale Byggeris hjemmeside. 18 bips 2 / 2004

19 Arrangementer, møder og seminarer Aarhus i Århus Med en måneds varsel fik vi mulighed for at afholde seminarer med den amerikanske CAD ekspert Jeanne Aarhus, som også i 2001 holdt tilhørere fra alle landets CAD erfa klubber i ånde. Af Svend Erik Jensen, bips ERFA Efter kun få forespørgsler stod det klart, at der flere steder i landet var stor efterspørgsel på at forny bekendtskabet, og i samarbejde med de lokale klubber lykkedes det at få 2 velbesøgte møder i stand. Med god hjælp fra Mette Carstad og AutoCAD klubben kunne vi byde velkommen til over 50 deltagere fra den østlige del af landet til 3 timers gennemgang af tips om både AutoCAD og MicroStation den 2. juni på Ingeniørhøjskolen i Ballerup. Efter henvendelsen til bips ERFA Midt valgte klubbens formand, Benjamin Andersen, sammen med bips at indkalde til et heldags seminar 10. juni på Koldkærgård Konferencecenter ved Århus. Programmet, som bestod af et indlæg om tegninger og data af Jan Brauer og et andet om Det Digitale Fundament ved Gunnar Friborg samt nogle timers AutoCAD tricks af Jeanne Aarhus trak 62 deltagere med et opland mellem Odense, Sønderborg, Esbjerg og Aalborg. Det blev en så stor succes for bips ERFA Midt, at klubbens medlemstal øgedes med 6 nye medlemmer til nu i alt 35 medlemsvirksomheder. Jeanne Aarhus viste sig på ny at være et trækplaster for CADbrugere. Trods optræden gennem et fremmed sprog mestrer hun at gøre sine indlæg levende på en måde, som holder tilhørerne i ånde Seminardeltagere, som endnu ikke har modtaget Jeannes handouts, kan få dem ved henvendelse til bips Materiale fra alle indlæg kan ses på bips hjemmeside. Uddannelsesstederne Et af de vigtigste mål for bips er, at byggeriets uddannelsessteder er blandt de første til at træne i og implementere de værktøjer, som skal gøre byggeriets aktører stadig mere konkurrencedygtige, skarpe og up-to-date. Derfor viser vi gerne flaget i samarbejde med skolernes undervisere. Flere af uddannelsesstederne benytter sig af bips tilbud om aktuel orientering og opdatering. Her et billede fra Nordjyllands Erhvervsakademi i Aalborg, hvor en bips eftermiddag tidligere på året havde samlet studerende og lærere til et indblik i CAD værktøjer, beskrivelsesværktøjer og perspektiver i Det Digitale Byggeri. bips 2 /

20 Dynamiske værktøjer til byggebranchen Mange byggeprojekter lider af en udpræget mangel på dynamisk planlægning både med hensyn til aktiviteter, ressourcer og materialer. Typisk udarbejdes en overordnet projektplan, inden byggeriet går i gang. Den udarbejdes langt fra byggepladsen, lang tid før den skal udføres og af andre end dem der rent faktisk skal føre den ud i livet. Af chefkonsulent Anders Thomsen og konsulent Jakob Brøndsted, Teknologisk Institut. Når der sker afvigelser fra den overordnede plan, løses det meste fra dag til dag med mobiltelefon, papirlapper og overarbejde i håb om at det forsinkede kan indhentes. Men planlægning behøver ikke foregå på rådgivernes kontor det viser erfaringerne fra Det Digitale Nordjylland, som i en række byggeprojekter har opnået høj effektivitet ved at anvende de nyeste IT-værktøjer og inddrage de udførende parter på byggepladsen i planlægningen. Værktøjerne er opbygget så de både kan anvendes som 3 selvstændige moduler (aktivitetsplanlægning, ressourceplanlægning og materialestyring) såvel som en integreret pakke. Aktivitetsplanlægning Planlægningsværktøjet Lean Project Planner er udviklet af Westsoft med udgangspunkt i tankegangen bag Lean Construction. Lean handler helt enkelt om at specificere det, der skaber værdi for kunden og fjerne de ikke-værdiskabende aktiviteter. Der skal skabes flow omkring de arbejdsgange, der skaber værdi, og der skal dannes ideelle betingelser for disse arbejdsgange. Konkret stiller man en række spørgsmål såsom: Er materialerne til stede? Er mandskabet til rådighed? Er tegningerne til rådighed? Er den forudgående aktivitet afsluttet? Etc. Kan der svares ja til alle spørgsmål farves aktiviteten grøn, der indikerer at den er klar til udførelse. En af nøglerne er at erkende, at man ikke kan forudsige alt, inden projektet går i gang. Projektlederens overordnede plan med hovedaktiviteter og milepæle skal derfor suppleres af rullende 5-8-ugersplaner (periodeplaner), som udarbejdes af formændene for hvert fag og koordineres på tværs af fagene. Fagene forpligter sig Er alle forudsætninger for at aktiviteten kan gennemføres til stede er aktiviteten sund, og den overføres til ugeplanen, der er en oversigt over, hvem der gør hvad og hvornår indenfor den kommende arbejdsuge. Det er afgørende, at hvert enkelt fag på byggepladsen deltager i såvel periode- som ugeplanlægningen og forpligter sig til at efterleve tidsplanen; erfaringen viser nemlig, at dette øger disciplinen til at overholde deadlines. Alt dette handler i bund og grund om processer, og det er her, IT kommer ind i billedet. Byggeriets parter kan anvende de gængse IT-projektværktøjer, men der findes også værktøjer, som er udviklet til byggeriet med det formål at understøtte Lean Construction. Flere af disse værktøjer er direkte udløbere af de aktiviteter, som blev sat i gang i Det Digitale Nordjylland. Ressourceplanlægning De fleste planlægningsværktøjer har projektet i fokus: Planlægningen går i bund og grund ud på, at udføre en serie aktiviteter i en given rækkefølge. Ressourcerne trækkes ind efter behov og jo mere tidsplanen er overskredet, jo flere ressourcer inddrages. Dette stiller den enkelte fag-entreprenør i en vanskelig situation når det gælder ressourceplanlægning på tværs af projekter. 20 bips 2 / 2004