Undersøgelse af ørredens forhold i Elverdamsåen. - Investigation of the trout condition in Elverdamsåen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af ørredens forhold i Elverdamsåen. - Investigation of the trout condition in Elverdamsåen"

Transkript

1 - Investigation of the trout condition in Elverdamsåen Lavet af: Anette Marie Johansen, Kirstine Bruun-Schmidt & Patricia Volmer Vejleder: Eva Bøgh 4. semester på Naturvidenskabelig basis Hus: 13,1 Gruppe nr.: 6 Dato. 7/5 2007

2 Abstrakt Mange af de danske vandløb er igennem tidens løb blevet rettet ud, hvilket har haft en negativ påvirkning på dyr og planter. Nu er fokus rettet imod at restaurere vandløbene. I dette projekt vil vi tage målinger af to strækninger af Elverdamsåen, hvoraf den ene er udrettet og den anden har et naturligt forløb. Disse to sammenlignes ved at måle temperatur, strømningshastighed og fauna, for at se hvilken strækning der er mest optimal for indikatorfisken, ørred (Salmo trutta). Analysen anvender også temperatur data fra den lige strækning, som er målt gennem hele vinteren Det viser sig at begge strækninger har en god faunaklasse, hvor den naturlige strækning har et faunaklasse niveau på 6-7 ifølge Dansk vandløbs faunaindeks (DVFI), og den udrettede strækning har et DVFI niveau på 5-6. Den naturlige strækning lever op til et klasse A-vandløb. Strømningshastigheden for gydende ørred viste sig at være mest optimal i den udrettede strækning, dog var den god på begge strækninger, og der blev fundet ørred begge steder. Vores temperaturmålinger viser at den naturlige strækning statistisk set har samme temperatur som den lige strækning, hvor den efter teorien burde være lavere, dette er fordi at den udrettet strækning lå i skov og var derfor overdækket. Da dagtemperaturen, fra de anskaffede data fra , allerede i april har 2-3 dage, hvor den kommer op på de 14 grader, antager vi at den i løbet af sommeren kommer op i nærheden af det kritiske niveau for både ørreder såvel som yngre ørreder, da deres kritiske niveau hhv. 19 grader og 14 grader. Abstract Trough time many of the Danish water streams has been straighten. This has had a negative influence on animals and plants. Now the aim is to restore the water streams. In this project we want to measure the water temperature, the flow velocity of two stream sections of Elverdamsåen and determine the fauna class. One stream section is straightened and the other one is natural. We want to examine which part is the best for the trout (Salmo trutta). Our measurements showed that both stream sections had a good fauna class. The natural stream section had a score of 6-7 on DVFI (Danish water streams fauna index) and the straightened stream section had a score of 5-6 on DVFI. The stream velocity for spawned trout showed to be best in the straighten stream section, but it was good in both places and we also found trout in both parts of the water stream. 2

3 Our temperature measurements showed that the natural part had a higher average temperature than the straightened part. According to the theory it should be the other way around. This is becauce of the forrest around the straighten part. The data from april 2007, shows that the daytemperature in 2-3 days already reaches 14 degrees. Therfore we assume that the temperature will be so high in the summertime, that it will be critical for both trout and young trout. 3

4 Forord Vi vil gerne sige tak til Søren Laurentius Nielsen, lektor i miljøbiologi, som hjalp os med at klassificere invertebraterne til bestemmelse af faunaklasse. Søren Achim Nielsen, lektor i miljøbiologi., skal have en tak for hjælpen, for at indstille og fremskaffe dataen fra temperatursensorerne. Begge kommer fra instituttet for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Derudover vil vi gerne takke John Conallin og Martin Olsen, som begge er PhD studerende indenfor geografi og miljøbiologi på Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på RUC for at have skaffet gamle temperatur målinger fra Elverdamsåen. Martin skal have endnu en stor tak for at have været med på vores felttur og hjælpe os med at tage sparkeprøver, temperaturmålinger osv. 4

5 Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund Motivation Målgruppe Hypotese Problemformulering Metode Projektafgrænsning Disposition Teori Hvad er et vandløb Temperatur Strømningshastigheden Vandføring Udrettede vandløb Faunaindeks Forureningsgrader Faunaklasser Ørred Studieområdet Valg af vandløbet Område valg Elverdamsåen Forsøgsbeskrivelse Temperatursensorer GPS en Strømningshastighed Sparkeprøver Beskrivelse af måleposition Resultatbehandling Strømningshastigheds profiler Profil Profil Profil

6 5.1.4 Profil Temperatursensorerne Statistik på temperatur Sparkeprøver Analyse af resultater Strømningshastighedsprofiler Profil Profil Profil Profil Temperatursensorerne Vandføring Sparkeprøver Diskussion Faunaklassen Sammenligning af forureningsgraderne i 1992 med nu Temperatur Temperaturdata Strømningshastigheder Det optimale vandløb Fejlkilder Temperatursensorer Temperaturdata GPS en Området Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Artikel Rapporter Tidsskrifter Internet adresser Appendix Appendix Appendix

7 11.3 Appendix Bilag Bilag Bilag

8 Indledning 1.1 Baggrund Igennem århundreder har vandløbenes vigtigste opgave været at transportere vand til havet. Dette resulterede i, at 90% af alle danske vandløb blev udrettet og sten og al vegetation blev fjernet med det formål, at sikre en optimal afstrømning. På grund af den kommercielle udnyttelse af områderne omkring vandløbene blev disse afvandet og rettet ud, så disse kunne benyttes som landbrugsjord.. Mange vandløb blev endog rørlagte. Størstedelen af de danske vandløb blev efterhånden forvandlet til lige kanaler. 1, 2 Med tiden begyndte fokus at flytte sig fra, at udnytte jorden mest optimalt, til hvilke skader denne udnyttelse havde påført vandløbene. Værst gik det for dyrelivet i vandløbene, i og med at der stort set ikke forekom nogen former for dyr og mange plantearter var helt forsvundet. 3 Med Miljøbeskyttelsesloven i 1973 begyndte der for alvor, at tages hensyn til miljøet og i 1982 kom Vandløbsloven, for at sikre de miljømæssige forhold i vandløbene. Mange tilføjelser til Vandløbsloven er siden hen tilføjet og det er nu restaurering af vandløbene der er i højsædet. Store projekter blev sat i gang og mest kendt er projektet med Skjern Å. Dette vandløb har været rettet ud og er nu blevet rettet tilbage igen. Da udretningen af denne havde fundet sted viste det sig at faunaniveauet var dårligt. Derudover var der også sket stor skade på vandkvaliteten. Det er kun 1200 ud af 1600 hektarer der er blevet rettet tilbage, så helt genskabt er Skjern å ikke blevet. Eksemplet med Skjern Å viser, at det ikke er nok bare at rette vandløbene tilbage, man skal også gøre noget for, at dyre- og plantelivet vender tilbage. 2, 4 For at sikre sig, at der f.eks. er kommet liv i vandløbet kan der bruges forskellige indikatorer. En af disse indikatorer er bl.a. ørreden. Mange optimeringer i vandløbene er baseret på, hvad der skal til før at ørreden vender tilbage til lige præcis det vandløb. Der bliver blandt andet lagt grus ud og lavet forskellige gemmesteder. Samtidig bliver der også sørget for, at der er iltning nok ved bl.a. at sno vandløbene igen. 5 1 Hansen, Hans Ole 1999: Vandløbsøkologi restaurering af brede å effekter på invertebratfaunaen s Sand-Jensen, Kaj; Lindegaard, Claus: Ferskvandsøkologi s Sand-Jensen, Kaj, Friberg, Nikolai: De Strømmende vande s 30 og hentet d hentet d

9 1.2 Motivation For kommercielt at udnytte landbrugsjorden, blev vandløbene rettet ud, hvilket gjorde at alt liv og planter forsvandt. Dette medførte dårlige forhold for ørreden, som kræver bestemte forhold indenfor faunaklasse, temperatur og strømningshastighed. Da disse krav ikke blev opfyldt blev det mindre optimalt for ørreden, at befinde sig i vandløbet. Derfor er det interessant at se på et vandløb, hvor der er strækninger der er rettet ud og strækninger, hvor det er naturligt og så se om der er en forskel på disse strækninger både med henblik på faunaklassen, temperatur og strømningshastighed. 1.3 Målgruppe Målgruppen for dette projekt er Miljø og vandforvaltningen i kommunerne, med henblik på restaurering af vandløb. Derudover henvender rapporten sig til studerende med interesse indenfor områderne miljøbiologi og geografi, med henblik på naturgenopretning. 1.4 Hypotese Naturlige vandløb er at fortrække frem for et vandløb, der er rettet ud. Hvis vandløbet er rettet ud, vil det bl.a. have en dårligere faunaklasse. Hvis faunaklassen ikke er høj nok vil ørreden ikke kunne være der. Ydermere hvis strømningshastighederne er for høje, vil der ske en øget sedimenttransport, som resultere i at gydegruber bliver tilsandet og ørredens gydepladser forsvinder. Hvis temperaturen er for høj vil ørreden blive sløv eller i værste tilfælde dø derudover formindskes iltningsniveauet og det gør det svært for ørreden at leve. Hypotesen i dette projekt er derfor, at det naturligt snoede vandløb er at foretrække. 1.5 Problemformulering På hvilken måde påvirker henholdsvis en naturlig strækning og en udrettet strækning af Elverdamsåen, temperatur og strømningshastighed? Hvad kan der gøres for, at der kommer optimale leveforhold for ørreden i begge strækninger? 1.6 Metode For at kunne besvare problemformuleringen, er der blevet udarbejdet et forsøg, der er baseret på feltarbejde i Elverdamsåen. Der blev udvalgt 2 strækninger, hvor der på hver strækning blev målt temperatur 10 forskellige steder. På de samme strækninger blev der foretaget målinger af 9

10 strømningshastigheden, og nogle af stederne blev der lavet strømningshastighedsprofiler. Derudover blev området markeret ved hjælp af en GPS. Der blev på hver strækning udvalgt 3 steder som var ideelle for sparkeprøver, så der kunne samles invertebrater til bestemmelse af vandløbets forureningsgrad og faunaklasse. En nærmere beskrivelse af målinger findes i kapitel 5. Data analyseres og diskuteres i forhold til relevant litteratur. 1.7 Projektafgrænsning I dette projekt vil der ikke blive kigget på hvilken ph værdi vandløbet har. Derudover er der ikke blevet kigget på de forskellige stoffer i vandløbet, heriblandt måles okkerforurening ikke, selvom det beskrives i teorien. Vi har ikke haft forskellige indikatorer til at bestemme mængden af sten, grus, sand osv., så i vores beskrivelser af de forskellige måleområder, er det vores egen vurdering der er gældende. Til bestemmelse af forureningsgrader tages der kun højde for faunaniveauet og ikke floraniveauet. Teorien koncentreres om det, der gælder for Danmark. Der bliver i dette projekt kun kigget på et vandløb, da der på dette vandløb både er repræsenteret lige og naturlig snoede strækninger. 1.8 Disposition Rapporten er bygget op, så den starter med den bagvedliggende teori, indeholdende det som der er relevant for problemstillingen. Efter dette følger en beskrivelse af, hvordan de forskellige feltmålinger er blevet udført. Dette leder over i en resultatbehandling, hvor resultaterne vil blive bearbejdet og derefter analyseret. Derefter vil der blive reflekteret over analysen i en diskussion, som vil munde ud i en konklusion. Til sidst vil der være en perspektivering. 2 Teori I følgende afsnit vil der være en beskrivelse af vandløb og hvad der sker når det bliver rettet ud. Derefter vil der være en beskrivelse af temperatur, strømningshastighed og vandføring og hvilken effekt disse har på naturen. Herefter vil faunaindekset blive beskrevet og forureningsgrader forklaret. Efter det følger en beskrivelse af ørreden og dens leveforhold. 10

11 2.1.1 Hvad er et vandløb Et vandløb har en ensrettet transport af vand. Denne transport sker i faldets retning, ned af vandløbet. Denne ensrettede transport fører forskellige stoffer fra land, gennem vandløbet og ud i søer eller havet. Et vandløbs udspring starter som regel over havets overflade. Faldet er, til at starte med, ret stort, mens selve vandløbet er smalt. Faldet bliver mindre når det nærmer sig havet. Efterhånden vil vandløbet modtage vand fra sideløb og vandløbet bliver bredere og dybere. Dette sker, da der kræves et større tværsnit, så vandet kan passere. Der kan dog ske afvigelser i dette system, hvilket kan være i form af søer. Det strømmende vand påvirker dets omgivelser, da det graver materiale fra siderne og bunden bort og aflejre det længere nede af vandløbet. Et naturligt vandløb vil Figur 1 Viser bundforholdene i snoninger Sand-Jensen, Kaj & Lindegaard, Claus; efterhånden få et slynget forløb. Yderst i et Ferskvandsøkologi, s. 39 sving vil der blive gravet et hul pga. strømmen. Til gengæld vil indersiden af svinget ligge i læ for strømmen og her vil finkornet materiale blive aflejret. 6 Der findes lavvandede stryg med en grovkornet bund mellem mæanderne, hvor strygene er ørredens gydepladser. Variationen af dybde, strømningshastighed og substrat giver de bedste muligheder for et optimalt dyre- og planteliv. Nogle dyr foretrækker, at være nedgravet i grus eller blot opholde sig på grusets overflade. Dette gælder også sand og mudder. Små fisk foretrækker det lave vand, mens store fisk foretrækker hullerne. 6 6 Sand-Jensen, Kaj; Lindegaard, Claus: Ferskvandsøkologi, side

12 2.1.2 Temperatur I forhold til andre ferskvandsmiljøer fryser vandløb sjældent til, til gengæld bliver de heller ikke lige så varme om sommeren som f.eks. søer. Temperaturen varierer mindst i kilder, da disse fører grundvand, som har en næsten konstant temperatur på 8 0 C. Kilderne er, sammenlignet med søer, kolde om sommeren, men varme om vinteren. Et vandløbs temperatur ændrer sig i forhold til mængden af grundvand, samt afstanden fra udspringet. Undersøgelser viser at temperaturen stiger ned gennem vandløbet. 7 Temperaturer er med til at styre vandets surhedsgrad og iltindhold, for jo varmere vandet er jo mindre er iltindholdet. Ved en stigende temperatur vil mange Temperatur ºC 0 14, , , , , , ,57 Iltkoncentration (mg O ) Tabel 1 Viser iltkoncentrationen ved forskellige temperaturer Sand-Jensen, Kaj & Lindegaard, Claus; Ferskvandsøkologi, s. 48 biologiske processer ske med større hastighed. Dette gælder f.eks. både nitrifikation og denitrifikation, Yderligere styres dyr og planters livscyklusser også af temperaturen, bl.a. vandinsekters udviklingshastighed, succes af ægklækning samt frugtbarhed. Væksten af f.eks. ørred, øges med stigende temperatur. 8, 9 Alle dyr og planter har en øvre og nedre grænse for hvilke temperaturer de kan tolerere. Herimellem ligger det såkaldte temperaturoptinum, hvori de trives bedst. 9 Mange faktorer har indflydelse på temperaturen, her i blandt den omgivende vegetation, skrænter og årstiden, hvilket vil sige luftens temperatur, vinklen mellem jorden og solen samt fugtighed og skydække Strømningshastigheden Strømningshastigheden er vandløbets bevægelseshastighed og den angives i meter per sekund. Den måles i et givent punkt i vandløbets tværsnit. Hastigheden påvirkes af det substrat vandet strømmer 7 Sand-Jensen, Kaj; Lindegaard, Claus: Ferskvandsøkologi s hentet d Wiberg-Larsen, Peter: Lad os tage temperaturen på vandløbene 10 Poole, Geoffrey C. og Berman, Cara H.: An ecological perspective on in-stream temperature: natural heat dynamics and mechanisms of human-caused thermal degradation s

13 over, hvilket betegnes som substratets ruhed. Sten og grus har en stor ruhed, hvorimod ler og sand har en lille ruhed. Derfor bliver hastigheden mindre mod bunden og siderne pga. friktion med substraterne. Det samme sker ved overfladen pga. vandets friktion med luften, det er dog svagere end ved bunden. Strømningshastigheden er dermed størst i den midterste del af tværsnittet. Som nævnt i afsnittet om vandløb, kapitel 2.1.1, så vil et naturligt vandløb sno sig og det er yderst i disse snoninger, at strømningshastigheden er stor og mange substrater vil blive skyllet væk og der dannes et hul. Dermed bliver tværsnitsarelet større og strømningshastigheden falder. Det hul, der dannes, bruges som hvileplads for fisk og invertebrater. Vandplanter og store sten får også hastigheden til at aftage. På grund af faldet af hastigheden ved planter og sten, sker der en acceleration omkring disse, da vandet skal passere. Når der er strækninger med meget bevoksning vil strømningshastigheden variere med dybe strømrender med stor hastighed. 11 Figur 2 Variation i strømhastighed forskellige steder i et vandløb. Derudover ses bundforhold der i vandløbet. Skinner, Brian J. & Porter, Stephen C..: The blue planet an introduction to earth system sience, s Vandføring Det volumen vand der passere et tværsnit af vandløbet pr. tidsenhed, kaldes vandføringen og kan bla. beregnes ud fra strømningshastigheden. Vandføringen øges ned af vandløbet, da nyt vand kommer til i form af sideløb mm.. Hvis vandføringen falder, kan det være pga. oppumpning eller nedsivning til grundvandet. Vandføringen afhænger også af grundvandsbidraget. Derudover har 11 Sand-Jensen, Kaj; Lindegaard, Claus: Ferskvandsøkologi, side

14 nedbør også en indflydelse, især om efteråret og vinteren. Da vandet ikke hurtigt nok trænger ned i grundvandet sker der en større vandføring. 12 På grund af dræning af våde enge og moser er vandføringen efterhånden blevet større og har nogle steder påvirket vandløbets økologi negativt. Vandløbene er blevet mindre stabile og de store vandføringer skyller sediment, dyr og planter væk. Om sommeren kan vandføringen være lav, vandet bliver for varmt og iltkoncentrationen bliver for lille Udrettede vandløb Når vandløb udrettes, bliver de gjort bredere og vandstanden sænkes, så der undgås oversvømning og arealer bliver drænet. Når vandstanden sænkes medfører det, at jernforbindelserne i jorden, som før har været under vand, pludselig kommer i kontakt med luften og går i forbindelse med ilten og 13, 14 danner okker. Dette ender med en okkerforurening. Ved store koncentrationer af okker kan fisk og andre dyr dø. Smådyr (såsom døgnfluer og slørvinger) dør ved en okkerbelastning på 0,2 0,5 mg ferrojern/l. Ved en koncentration på 0,5 mg ferrojern/l påvirkes ørredynglen og æg negativt og med en koncentration på over 2mg ferrojern/l vil fisk og andre dyr dø. Disse værdier er grænserne for hvor stor okkebelastningen kan være inden dyret dør, men inden da sker der andre alvorlige skader. Ferrojern iltes yderligere under udvaskningen og der dannes ferrijern, der udfældes som ferrihydroxider. Det er disse ferrihydroxider der lægger sig på dyrenes hud og forringer iltoptagelsen. Hos fiskene kommer disse ferrihydroxider også på gællerne og der sker en okkerkvælning. 15 Lystilgængeligheden for planter m.m. nedsættes pga. okker. De porer der findes mellem sedimentets partikler, lukkes af okker og dermed nedsættes vandgennemstrømningen og ilttilgangen til sedimentet, hvilket resulterer i, at fiskenes æg bliver kvalt. Der findes grænseværdier for hvor 16, 17 meget jern vandløbet må indeholde. 12 Sand-Jensen, Kaj; Lindegaard, Claus: Ferskvandsøkologi, s Sand-Jensen, Kaj, Friberg, Nikolai: De Strømmende vande, side hentet d hentet d Sand-Jensen, Kaj; Lindegaard, Claus: Økologi I søer og vandløb s hentet d

15 Når vandløb udrettes bliver de kortere, hvilket medfører et stejlere fald og disse fald samles i kunstige vandfald der fungerer som spærringer. Disse spærringer bevirker at dyrene ikke kan vandre opstrøms i vandløbet. 18 Var vandløbets naturlige udformning bevaret, ville den ofte blive oversvømmet pga. mængden af vand fra regn og smeltevand fra sne. I vandet ville der være næringsstoffer der vil blive aflejret i arealerne omkring vandløbet, når vandet efter en oversvømmelse trak sig tilbage til vandløbet. På denne måde bliver vandet renset og arealerne omkring bliver gødet og dermed frodige. Når vandløbet er udrettet modtager den størstedelen af næringsstofferne fra markerne, der grænser op til vandløbet. 19 For at vedligeholde vandløbets funktion som vandafleder for markerne, fjernes grøde og anden vegetation i og omkring vandløbet. Uden grøde og vegetation har ørred og ørredyngel ringere mulighed for at overleve, da dette ellers ville yde beskyttelse. Når der ved vedligeholdelse af vandløb fjernes grøde osv. sker der en forøgelse af sedimenttransport, heriblandt sandvandring og dette sand dækker gydebankerne og er dermed endnu en negativ påvirkning på ørredens forekomst. 18, 20 I forhold til naturlige vandløb, er strømforholdene i et udrettet vandløb mindre varieret. 21 Andre konsekvenser af disse udrettelser er, at mange plantearter der før forekom ved vandløbene, nu er forsvundet og nogle af disse vil være svære at få genindført Faunaindeks I dette afsnit vil der blive nævnt forureningsgrader og dens sammenhæng med faunaklasserne. Derefter følger en beskrivelse af ørreden og dens levevilkår, ynglevilkår og andre fakta Forureningsgrader Når der tales om forureningsgrader opereres der med 4 overordnede klasser og 3 underklasser. Overklasserne er I, II, III, IV og de 3 underklasser er I-II, II-III, og III-IV. Underklasserne er placeret mellem overklasserne, så samlet ser det således ud: I, I-II, II, II-III, III, III-IV, IV. 18 Sand-Jensen, Kaj, Friberg, Nikolai: De Strømmende vande, side d d Sand-Jensen, Kaj; Lindegaard, Claus: Økologi I søer og vandløb 22 Sand-Jensen, Kaj, Friberg, Nikolai: De Strømmende vande s

16 Af de overordnede klasser er I = uforurenet, II = svagt forurenet, III = kraftigt forurenet og IV = 23, 24, 25 meget kraftigt forurenet Faunaklasser Faunaklasserne er delt op i 7 klasser, hvor 1 er den dårligste og 7 er den bedste. Det fauna indeks der bliver opereret med i denne rapport, er det der er kaldet Dansk Vandløbsfaunaindeks, her 23, 24 bliver der opereret med 6 nøglegrupper af invertebrater. Nøglegruppe 1 består af de dyr, der er mest forureningsfølsomme, hvilket vil sige, at hvis der er en smule forurening i vandløbet, findes disse dyr ikke. Dette gælder de fleste slørvingeslægte, enkelte døgnflueslægte samt vårfluer. Nøglegruppe 6 omfatter de dyr, der har høj tolerance overfor forurening. De dyr der nævnes er forureningsindikatorer og forureningsdominanter. I de andre nøglegrupper er der også en række dyr der er listet op og disse er også indikatorer for forureningsgraden. Alt efter hvor mange dyr der er, af de forskellige arter eller slægter, bestemmes hvilken faunaklasse 23, 34 vandløbet tilhører. Når der tales om, at et vandløb både har en forureningsgrad og en faunaklasse vil det, hvis der snakkes om at vandløbet har 23, 24 forurenningsgraden I-II betyde, at vandløbet har faunaklassen 6. Figur 3 Viser samenhængen forureningsgraderne og dyrelivet Sand-Jensen, Kaj & Lindegaard, Claus; Ferskvandsøkologi, s. 128 Tabel 2, skal benyttes til bestemmelse af faunaklasse og læses således, at hvis én eller flere diversitetsgrupper fra nøglegruppe 1, er til stede i vandløbet, gås til højre i skemaet. Alt efter hvor mange der er af arten, eller arterne, bestemmes hvilken faunaklasse der er tale om. Hvis ingen dyr fra nøglegruppe 1 forekommer, gås videre til nøglegruppe 2, og så fremdeles 23 Sand-Jensen, Kaj; Lindegaard, Claus: Ferskvandsøkologi, side Miljøministeriets vejledning nr , side Lund, Troels: Elverdamsåen Hydraulikkens og vandføringens betydning for ørredbestandens fysiske vilkår 16

17 Nøglegrupper (NG) Antal diversitetsgrupper Nøglegruppe 1 Brachyptera, Capnia, Leutra, Isogenus, Isoperla Isoptena, Perlodes, Protonemura, Siphonoperla Emphemeridae Limnius Glossosomatidae, Sericostomatidae Nøglegruppe 2 Amphinemura, Taeniopteryx Ametropodidae, Emphemerellidae Heptageniidae, Leptophlebiidae, Siphlonuridae Elmis, Helodes Rhyacophilidae, Goeridae Ancylus Hvis Asellus 5 prøves NG 3 Hvis Chironomus 5 prøves NG 4 Nøglegruppe 3 Gammarus 10 Caenidae Andre Tricoptera end de ovenfor angivne 5 Hvis Chronomus 5 prøves NG 4 Nøgle gruppe 4 Gammarus 10, Asellus Caenidae Sialis Andre Trichoptera Nøglegruppe 5 Gammarus Baetidae Simuliidae 25 Hvis Oligochaeta 100 prøves NG 5, 1 gruppe Hvis Eristalis 2 prøves NG 6 2 grupper gruppe grupper gruppe grupper grupper eller oligochaeta Nøglegruppe 6 Tubificidae Psychodidae Chironomidae Eristalis Tabel 2 Dansk vandløbsfaunaindeks (DVFI) Vejledning fra miljøministeriet nr , biologisk bedømmelse af vandløbskavliteten, s. 21 Noget andet der er relevant, når man skal bestemme hvilken faunaklasse vandløbet tilhører, er de positive og negative diversitetsgrupper. Disse er vist i Tabel 3. Dette giver et godt overblik over hvilke dyr der er gode at finde i et vandløb. 17

18 Positive Diversitetsgrupper Negative Tricladida (fimreorme) Oligochaeta (børsteorme) >= 100 Gammarus (ferskvandstanglopper) Hver slægt af Plecoptera (slørvinger) Hver familie af Ephemeroptera (døgnfluer) Elmis (bille) Limnius (bille) Helodes (bille) Rhyacophilidae (vårflue) Hver familie af Trichoptera (Vårfluer) med transportable hus Ancylus (huesnegl) Helobdella (bruskigle) Erpobdella (hundeigle) Asellus (vandbænkebidere) Sialis (dovenflue) Psychodidae (sommerfuglemyg) Chironomus (dansemyg) Eristalis (rottehale, flue) Sphaerium (bønnemusling) Lymnaea (mosesnegl) Tabel 3 positive og negative diversitetsgrupper, der anvendes i dansk vandløbsfaunaindeks (DVFI) Vejledning fra miljøministeriet nr , biologisk bedømmelse af vandløbskavliteten, s Ørred Ørredens latinske navn er Salmo trutta, hvor Salmo betegner slægten og trutta arten. Overordnet hører den under riget Animalia og rækken Chordata. Den har et slægtskab med laksen, hvis latinske navn er Salmo salar, så rent biologisk ligner disse to fisk hinanden. Der vil i denne rapport kun 26, 27 blive kigget på ørreden. Der findes forskellige typer af ørred, heriblandt hav-, sø- og bækørred. De vandløb i Danmark, der er mest velegnede til gydning er oftest små, med en bredde der sjældent er mere end 5-7 m, en dybde på cm og en længde på 10 km. Disse tal er kun vejledende og der lever selvfølgelig ørred i vandløb der er mindre end 5 m og så fremdeles.. I landskabet skal vandløbet kunne slynge sig da disse snoninger giver optimale gyde- og opvækstmuligheder. De små vandløb tilslutter sig ofte et større vandløb. 28 Den almindelige gydningsperiode for ørreden er oktober til februar, hvor hunnen udvælger sig et stryg, hvor strømmen er hurtig og her laver hunnen sin gydegrube. Når æggene er blevet befrugtet Hentet d Hentet d Hentet d

19 bruger hunnen sin hale til at få sten og grus over æggene, så de ligger overdækket og beskyttet i gydegruben. 29 Æggene klækkes i april og maj og efter ca. 3 uger, hvor ynglen har levet af blommesækken, forlader de den beskyttede tilværelse nede mellem grus og sten. Efter 1 til 5 år kan tre ting ske: 1) En del af de unge ørreder smoltificerer, det vil sige, at der sker en fysiologisk tilpasning til saltvand. Disse ørreder vandrer mod havet. 2) De ørreder, der ikke når helt til havs, men ender i søer, kaldes for søørreder. 3) De sidste ørreder der ikke smoltificerer og forbliver i vandløbet, kaldes for bækørreder. 29 Ørredbestanden afhænger af mange faktorer, bl.a. antallet af gydede æg, dette hænger sammen med antallet af gydemodne hunner, ægkvaliteten, mængden af gydegrus, velegnede opvækstområder (skjulesteder m.m.), temperatur- og iltforhold i vandet, dens overlevelsesevner overfor rovfisk, pattedyr og fugle. Derudover kan mængden af føde have indflydelse på væksthastigheden. Bundens fysiske variation, hvilket indbefatter grøde, grus og sten på bunden, brinker og udhængende bredvegetation, der giver de gode skjulesteder. 28 De overnævnte faktorer er ikke de eneste, der skal tages med i beregningerne, da der også skal kalkuleres for, at æggene kan blive skyllet væk, der kan opstå bundfrysning om vinteren og for høje vandtemperaturer om sommeren. Den dødelige temperaturgrænse for en ørred er på ca C, men når temperaturen kommer over grader C, kan ørreden ikke leve der særlig længe og bliver derfor nødt til at søge andre steder hen. 28 Havørreden har den interessante evne, at de kan finde tilbage til det samme vandløb, dette er også kaldet homing, ikke nok med at de bare kan finde tilbage til det samme vandløb, de kan også finde lige præcis den lokalitet, hvor udklækningen og opvæksten af den selv foregik. Det er observeret, at ørreden år efter år vender tilbage til denne lokalitet for selv at gyde. 29 Der findes også en lille procentdel af strejferer, der finder andre vandløb at gyde i, hvilket medfører mindre indavl. Denne udveksling af gener er dog så lille, at de genetiske forskelle imellem bestandene ikke forsvinder og bevirker, at bestandene stadig kan være tilpassede de lokale forhold. 30 Som nævnt er den dødelige temperaturgrænse for ørred ca C, men de mest gunstige temperaturforhold for voksne ørreder er C, hvor der dog ved 10 0 C sker den største forøgelse af kropsvægten i forhold til mængden af føde. Når temperaturen stiger bruger ørreden mere energi 29 Hentet d Hentet d

20 på fordøjelse og aktivitet og ved 19 0 C stopper den med at vokse, dvs. at der ikke sker nogen forøgelse af kropsvægten. Kun i meget korte perioder af gangen kan ørreden tåle temperaturer over 19 0 C. Den mest fordelagtige temperatur ved udklækning af æg er 12,5 0 C eller mindre, hvor den optimale vækstrate for unge ørreder er ved C. Denne vækstrate aftager ved temperaturer over 14 0 C. Grunden til, at ørreden er så temperaturafhængig er fordi den er et vekselvarmedyr, hvilket betyder, at dens kropstemperatur næsten følger vandets. Når temperaturen falder bliver vekselvarmedyr passive og har derfor ikke lyst til at anstrenge sig og bevægelserne er langsomme. 31, 32, 33 Ørreden er også afhængig af iltkoncentrationen i vandet, da ilten har indflydelse på dens vækst- og overlevelsesmuligheder. Iltkoncentrationen er dermed også en faktor der spiller ind på ørredbestandens størrelse, hvor det mest optimale om sommeren er, at der i 50% af døgnet er en koncentration højere end 9 mg O 2 l -1 og at det som minimum ikke kommer under 6 mg O 2 l -1. Når iltkoncentrationen falder, så kan ørreden til en vis grænse regulere sin iltoptagelse. Dette er temperaturafhængigt. Før iltkoncentrationen når grænsen for hvor ørreden dør vil den forsvinde fra vandløbet. Vandets iltindhold afhænger af mange faktorer, hvor de væsentligste er temperatur, geniltning, mængden af vandplanter og saltholdighed. Ilts opløselighed falder 50 % fra C, hvilket medfører at iltindholdet i vandet også halveres. Fisken skal derfor ånde dobbelt så meget for at få den samme mængde ilt ved 20 0 C som ved , 34, 35 C. De stryg som hunørreden vælger at lave sin gydegrube i er ved en dybde på mellem 10 og 50 cm med en gennemsnitlig strømningshastighed varierende mellem 0,46 0,71 m/s 36. Lige inden hunørreden skal til at gyde foretrækker den områder med dybere vand og ikke så høj en strømningshastighed. Ørredynglen trives bedst ved en dybde på 5 60 cm med en vandhastighed ved bunden på 0,3 0,5 m/s. Er overfladehastigheden større end 0,73 m/s, så bliver ynglen højst sandsynligt skyllet væk. Disse værdier stammer fra danske undersøgelser og specifikke tal for ældre ørreden findes ikke, men kan aflæses af præferencekurver. Her viser kurverne, at der er fundet flest 31 Crips, D. T. 1995: Environmental requirements... s Sand-Jensen, Kaj; Lindegaard, Claus: Økologi I søer og vandløb s (senest redigeret 8/ ) 34 Crips, D. T. 1995: Environmental requirements... s Ulnits, Steen et al: Fisken, Vandet og Verden s Lund, Troels 1996: Elverdamsåen hydraulikkens og vandføringens betydning for ørredbestandens fysiske vilkår s

21 ældre ørreder ved en dybde på 0,6-0,8 m, men at der også blev fundet en del ved en dybde mellem 37, 38 0,3-0,6 m. Strømningshastigheden er på ca. 0,4 0,8 m/s. 3 Studieområdet I dette afsnit vil der være en nærmere beskrivelse af studieområdet. Mere specifikt, hvorfor Elverdamsåen er valgt og hvilke områder af vandløbet, der er blevet udvalgt. 3.1 Valg af vandløbet Den første idé var at lede efter 2 forskellige vandløb et der var udrettet og et der var naturligt. Der var tale om mange forskellige vandløb, hvor beliggenheden af disse varierede fra Skjern Å i Jylland til Lellinge Å ved Køge. Derefter blev Elverdamsåen anbefalet, da den på nogle strækninger er rettet ud og på andre strækninger naturlige. Dette vandløb var helt optimalt for vores problemstilling. 37 Lund, Troels 1996: Elverdamsåen hydraulikkens og vandføringens betydning for ørredbestandens fysiske vilkår s Lund, Troels 1996: Elverdamsåen hydraulikkens og vandføringens betydning for ørredbestandens fysiske vilkår s

22 Undersøgelse af ørredens forhold i Elverdamsåen Område valg Der blev valgt 2 strækninger af Elverdamsåen. Disse strækninger blev valgt med henblik på, at de ikke skulle ligge for langt væk fra vandløbets udspring, for jo længere væk fra udspringet vi måler, desto større chance er der for at vandet er forurenet af f.eks. saltvand. Den naturlige strækning lå fra ca meter fra udspringet. Den udrettede strækning lå ca meter fra udspringet. Den første strækning blev valgt fordi den var naturligt snoet. Den anden strækning blev valgt pga dens lige strækning. Figur 4 Billede viser elverdamsåen fra dens udspring til dens udløb. Kasserne markerer områderne der blev valgt den gule indrammer den naturlige strækning og den røde indrammer de lige strækning billedet er taget fra hentet d

23 3.2 Elverdamsåen Elverdamsåen har sit udspring i Valborup skov, ved Kirke Hvalsø og udløber i Tempelkrogen i Isefjorden, hvilket medfører at den løber igennem Region Sjælland. I alt er dens hovedløb m lang. 39 De første 11 km fra udspringet er målsat som klasse A-vandløb (særligt naturvidenskabeligt interesseområde). Den øverste del strækker sig fra udspringet til tilløbet af Taderød Bæk. Resten af strækningen, indtil udløbet i Isefjorden, er målsat som klasse B 1 -vandløb (gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk). Dog er de strækninger der er rørlagt målsat som klasse C- vandløb (vandløb, der alene anvendes til afledning af vand). 39 Klasse A-vandløbet skal være I-II eller bedre, klasse B 1 vandløbet må højst være II. I var forureningsgraderne opfyldt i halvdelen af de daværende målesteder Forsøgsbeskrivelse 4.1 Temperatursensorer Der blev valgt to strækninger af Elverdamsåen, hvor der på begge strækninger blev sat ti temperatursensorer ud, så de befandt sig 40% oppe fra bunden. På denne måde ville solen ikke påvirke dataet. Yderligere ville vi også senere måle strømningshastigheden samme sted. De temperatursensorerne der blev brugt kaldes HOBO Pendant Temp/Light Logger ( MicroDAQ.com fra USA), og kan måle både indendørs, udendørs og i vand. Sensorerne blev sat fast med strips, på en metalpind, og pinden blev placeret ca. midt i åen. Når disse blev sat i vandet, blev tiden noteret og de målte hver 5. minut Alle temperatursensorer var i vandet i tidsrummet fra kl til Temperatursensorerne var dem, der blev sat i først og blev først taget op når de andre målinger og prøver var blevet taget, for at have så meget data som muligt. 41 Dataet blev downloaded til et program ved navn HOBO. Herfra kunne vi bruge dataet og der blev taget gennemsnittet af temperaturmålingerne for den undersøgte periode. Dette blev plottet ind i en graf og lavet statistik på, for at kunne bestemme om de to strækninger var ens. For at sikre at temperatursensorerne var nedkølet brugte vi data, som havde været i vandet i 15 minutter. Dette blev gjort for at give det bedste billede af temperaturen på strækningen. 39 Rapport: Lund, Troels: Elverdamsåen Hydraulikkens og vandføringens betydning for ørredbestandens fysiske vilkår s Lund, Troels: Elverdamsåen Hydraulikkens og vandføringens betydning for ørredbestandens fysiske vilkår, s hentet d

24 4.2 GPS en Ved hvert sted, hvor der blev sat en temperatursensor, blev der markeret med en GPS, så det ville være muligt at finde de præcise steder, hvor der blev sat en temperatursensor. Derefter blev GPS målingerne uploaded til et geografisk informations system (GIS), for at kunne lave et kort af strækningerne og de steder hvor der blev foretaget målinger. 4.3 Strømningshastighed Ved hver temperatursensor blev vandets strømningshastighed målt ved samme dybde som temperatursensor. Ved nogle af sensorerne skete der en synlig ændring af strømningen, fx pga. sving, drænafløb, eller træer/grene. Ved disse sensorer blev der Figur 5 Viser i hvilke mål profilerne er taget. Der bliver hver 30. cm målt i 3 dybder, som er 5 cm fra overfladen, 5 cm fra bunden og til sidst midten. lavet en strømningsprofil, hvor der i bredden blev målt hver 30 cm, i tre dybder. De tre dybder var i midten, 5 cm fra bunden og 5 cm fra overfladen. Afstanden på 5 cm blev valgt pga. dybden. Hvis der havde været dybere, f.eks. 50 cm, ville afstanden fra bund og overfladen være større Hver gang der sker en ændring i vandløbet i form af et tilløb eller et dræn o.l. skal der tages en ny profil. De data vi fik, blev plottet ind i et program ved navn Cal Q. Dette er et program lavet af Bente Clausen og Jens Ledet Jensen fra Århus Universitet 42 Programmet er lavet til at beregne og vise en strømningsprofil og dets formål er at gør den usikkerhed, som normalt er til stede ved disse beregninger, mindre. 42 Clausen, B. & Jensen, J.L. (1995): CalQ 24

25 De data der skal plottes ind er som sagt strømningshastighederne, men også dybden hvori denne er målt, samt afstanden fra bredden. Strømningshastigheden blev målt med et instrument kaldet Valeport Model 801 (den flade type), dette instrument er især godt til områder med lavt vand Sparkeprøver For at finde ud af hvilke dyr der befandt sig i åen, blev der lavet 3 sparkeprøver ved hver strækning. Prøverne blev taget fra bunden, hvor der var hhv. sand, grus og stenbund. Invertebraterne blev lagt i sprit, hvorefter de blev talt og ordensbestemt. Sparkeprøverne blev foretaget nedstrøms vandløbet så de andre prøver ikke blev forurenet af de tidligere sparkeprøver. Forureningen kunne ske ved, at de ting som ikke blev opsamlet i nettet, flød med strømmen, ned til det næste sted hvor der skulle tages en prøve. Sparkeprøverne foregik ved at placere et net, så vandet strømmede igennem nettet, derefter blev der sparket/skrabet med hælen på bunden for at få fat på sand, grus, sten, og derved, dyrene. Strømmen sørger for at prøverne havner i nettet. Figur 6 viser strømretningen og sprakeretningen i en sparkeprøve Vejledning fra miljøministeriet nr , biologisk bedømmelse af vandløbskavliteten, s

26 Figur 7 viser hvordan sparkeprøverne tages diagonalt fra den ene side til den anden 4 steder på vandløbet Vejledning fra miljøministeriet nr , biologisk bedømmelse af vandløbskavliteten, s. 15 Antallet af sparkeprøver afhænger af bredden af vandløbet og skal så vidt muligt dække det hele. Figur 8 dette billede viser dækningen af vandløbet i en bestemt bredde Vejledning fra miljøministeriet nr , biologisk bedømmelse af vandløbskavliteten, s. 14 Til sidst blev det vasket ved at køre nettet frem og tilbage i vandløbet og derefter op i en spand med vand fra vandløbet i. 4.5 Beskrivelse af måleposition Ved hver temperatursensor blev der beskrevet, hvordan området så ud derudover blev der taget et billede. Det der blev beskrevet var både om der var mark, men der blev også beskrevet hvordan bunden i vandløbet så ud. 26

27 Figur 10 billede viser den udrettede strækning Billedet er hentet fra den Billedet ovenfor viser den udrettede strækning (den røde firkant). Billedet nedenfor er den naturlige strækning (den gule firkant). Figur 9 viser den naturlige strækning Billedet er hentet fra den

28 5 Resultatbehandling 5.1 Strømningshastigheds profiler De følgende grafer viser et tværsnit af vandløbet, med dets strømningshastigheder. Disse grafer blev lavet i programmet CalQ, ud fra vores målinger Den tykke streg viser selve tværsnittet, og de andre streger viser strømningshastigheden, på hele den streg, hvilket vil sige at hastigheden først bliver brudt ved overfladen. Jo mindre mellemrum mellem stregerne, desto større hastighedsændring. Tværsnittet er taget mod strømmen, Profil 1 Denne profil er taget ved den naturlige strækning. Målingen er taget et sted hvor der var 24 cm dybt og ca. 210 cm bredt. Vandløbet havde en meget blød snoning. Den største strømningshastighed er 0,2243 m/s og er lidt til højre for centrum af vandløbet. Herefter falder hastigheden ud mod bredden og den mindste hastighed findes i siderne og ved bunden, hvor den er 0,0449 m/s. Gennemsnitshastigheden er 0,1627 m/s. Bunden bestod af en blanding af lyst mudder og sand. Ca. en halv meter nedstrøms for målestedet var der en samling af vandplanter og udhængende planter fra skrænten der dækkede ca. ¾ af bredden Profil 2 Denne profils dybeste sted er 31 cm og bredden er ca.160 cm. Målingen er taget på et udrettet stykke af denne strækning der er ca. 20 m. Yderligere er der en gren som rammer vandet, svarende til højre side af grafen Den største strømningshastighed er 0,2309 m/s og findes i centrum af tværsnittet, dog tættere på bunden end på overfladen. Da den største strømningshastighed findes tættest på bunden, så er området, hvor strømningshastigheden falder, større op mod overfladen end 28

29 mod bunden. Den mindste hastighed er 0,0462 m/s og findes, som forventet, ved bunden og ved siderne. Gennemsnitshastigheden for dette tværsnit er 0,1582 m/s. Ca. 32 cm inde i vandløbet, i venstre side af grafen lige ved vandoverfladen, er der et lille område, hvor vandhastigheden er 0,0462 m/s, hvilket er den mindste strømningshastighed for denne profil. Bunden bestod af en blanding af lyst mudder og sand Profil 3 Denne profil er fra den naturlige strækning, og taget pga. et dræn fra en mark på højre side af grafen. Profilens dybeste sted var 27 cm og bredden var ca. 150 cm. Den største strømningshastighed er 0,4027 m/s og findes, ligesom ved profil 2, i centrum af tværsnittet, dog tættere på bunden end på overfladen. Den mindste strømningshastighed er 0,0805 m/s og er ved bunden og siderne. Den gennemsnitlige strømningshastighed er 0,2194 m/s. Ligesom ved profil 2 er der et område eller et hul til venstre på grafen, tæt på vandoverfladen. Dette virker dog bredere og går fra skrænten og ca. 45 cm ud i vandløbet. Dette kan også have været en faktor, så som en stor sten, eller grene og vegetation på overfladen, der har spillet ind på 29

30 målingerne. Ud mod den højre skrænt er der et lille område hvor vandhastigheden er 0,0805 m/s. Sammenlignet med de to første profiler, så er den største strømningshastighed, for denne profil, næsten dobbelt så stor, som for den tilsvarende værdi i profil 1 og 2. Dette gælder også den mindste strømningshastighed. Der var ved dette målested stenbund Profil 4 Denne profil er taget på den udrettede strækning. Det dybeste sted var her 20 cm og bredden var ca. 220 cm. Målingerne blev taget lige efter at vandløbet havde et knæk på næsten 90 grader. Vandløbet, før knækket og før vores målinger, var udrettet og det var tilsvarende udrettet efter målestedet. Den største strømningshastighed er 0,5211 m/s og findes til højre for centrum og er tættere på bunden end på vandoverfladen. Den mindste strømningshastighed er på 0,1042 m/s og findes ved siderne og bunden. Den gennemsnitlige strømningshastighed for denne profil er 0,3136 m/s. Der er et forholdsvist stort område i venstre side af grafen hvor den mindste strømningshastighed gør sig gældende. Der var sand i den ene side, men ellers var der stenbund 30

31 5.2 Temperatursensorerne Graferne er lavet på den måde, at hver temperatursensor har målt med 5 minutters interval og af det interval har vi taget gennemsnittet og plottet tallene ind i to grafer der repræsenterer henholdsvis den naturlige og den udrettede strækning. Temperaturen er på den udrettede gennemsnits temperaturen gennemsnits temperaturen naturlig afstanden fra vandløbets udspring strækning mere stabil end på den naturlige. Dette kan skyldes, at hele den udrettede strækning er overdækket af træer, hvor den naturlige kun er delvist dækket. Det kan også skyldes, at sensoren har lavet en fejlmåling. Efter teorien bør temperaturen udrettet være større i den udrettede del, da den ligger længst væk fra udspringet, men det er her ikke tilfældet. Vi mener det skyldes træerne, da disse skygger. Svingningerne i temperaturen, i den naturlige strækning, mener vi også skyldes de træer som afstanden fra vandløbets udspring dækkede vandløbet nogle steder. Den naturlige strækning har en gennemsnitstemperatur på 12,202 grader C og den udrettede strækning har en gennemsnitstemperatur på 12,0595 grader C, så forskellen er ikke bemærkelsesværdig stor. Den udrettede del er dog en smule koldere. Igen kan dette skyldes, at den naturlige del har fået mere sol Statistik på temperatur Da vi var ude og måle temperaturer havde vi 20 temperatursensorer, hvor der var placeret 10 på hver strækning. For at se om de to strækninger var ens, sammenlignede vi de to steder, ved at lave 31

32 en stikprøve på de to grupper. Dette gøres ved, at opstille en hypotese om, at middelværdierne er ens H 0 : µ 1 =µ 2 Denne hypotese kan enten accepteres eller forkastes ved hjælp af t-teststørrelsen. Navn Naturligt Det lige Observation 12, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,575 Middelværdien 12, , Standardafvigelsen 0, , Tabel 4 Viser gruppernes observationer, middelværdi og varians For så at beregne teststørrelsen t bruges formlen (se nedenunder). Her er middelværdien for den naturlige strækning og 2 er middelværdien for den lige strækning. SD er standardafvigelsen og n er antallet af observationer for hver gruppe. Resultatet bliver aflæst i t-tabellen med f = n 1 + n 2-2 frihedsgrader, dvs. f=18. Hvis tallet t [- 2,093; + 2,093] kan hypotesen accepteres og da tallet ligger indenfor mængden, accepteres hypotesen om, at de to middelværdier er ens. Dette kan dog kun accepteres hvis varianserne er ens. Dette kan testes ved brug af F-testen her opstilles hypotesen om at de to varianser er ens H 1 : σ 1 =σ 2 denne bliver udregnet ved at tage den største varians og dividere den med den mindste. Dette resultat bliver så sammenlignet med aflæst værdi i F-fordelingstabellen. Her findes en 95 % fraktil på xx og en 99 % fraktil på yy. Da F ligger i 99 % accept-intervallet [-yy; yy] (men dog ikke i 95 % accept intervallet [-xx; xx]) kan vi antage at SD1 og SD2 er ens. Der er derfor ikke nogen statistisk signifikant forskel i vandtemperatur for de 2 strækninger, men dog en tendens til at variansen er en smule større i den naturlige strækning. 32

33 Dette giver konklusionen, at de to steder var ens, trods en lille forskel i middelværdierne. 5.3 Sparkeprøver Efter vi havde udsat invertebraterne for 96% ethanol i instituttets laboratorium, blev de sorteret i orden og i nogle tilfælde blev arten bestemt. Disse blev optalt for derefter at kunne bestemme hvilken faunaklasse og hvilken kvalitet vandløbet har. Efter at de blev sorteret og optalt brugte vi tabellen over nøglegrupper, 44 for at finde ud af hvilken faunaklasse de forskellige strækninger tilhørte. Vi bestemte, at den naturlige strækning tilhører faunaklasse 6-7 og den udrettede strækning tilhører faunaklasse 5-6. Dyr Prøve 1 Prøve 2 Prøve 3 ialt Prøve 4 Prøve 5 Prøve 6 Ialt Slørvinger (Plecoptera) Døgnfluenymfe (Baetis) Tanglopper (Malacostraca) Kvægmyg (simuliidae) Ryacophilidae Anabolia nervosa Ecclisopteryx 1 Vårfluelarver I alt Sommerfuglemyg (psychodidae) Tovinger (diptera) Fauna gruppe Tabel 5 Viser en oversigt over de inverterater der blev fundet på de to strækninger. Prøve 1-3 er fra den naturlige strækning og prøve 4-6 er fra den udrettede strækning 44 Vejledning fra Miljøstyrelsen nr , Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet 33

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev

Læs mere

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Vi kalder nu antal prøverør blandt de 20, hvor der ikke ses vækst for X.

Vi kalder nu antal prøverør blandt de 20, hvor der ikke ses vækst for X. Opgave I I en undersøgelse af et potentielt antibiotikum har man dyrket en kultur af en bestemt mikroorganisme og tilført prøver af organismen til 20 prøverør med et vækstmedium og samtidig har man tilført

Læs mere

ANVENDELSE AF EN FELTBASERET METODE TIL BEDØMMELSE AF BIOLOGISK VANDLØBS- KVALITET I DANSKE VANDLØB

ANVENDELSE AF EN FELTBASERET METODE TIL BEDØMMELSE AF BIOLOGISK VANDLØBS- KVALITET I DANSKE VANDLØB ANVENDELSE AF EN FELTBASERET METODE TIL BEDØMMELSE AF BIOLOGISK VANDLØBS- KVALITET I DANSKE VANDLØB Faglig rapport fra DMU nr. 731 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] ANVENDELSE

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb

Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Servicedeklaration Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Indhold: Bækken kan selv...side 4 Strømrenden nøglen til et godt vandløb...side

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Maglemose projekt 2014

Maglemose projekt 2014 Teknik og Miljø Naturafdelingen Dahlvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Maglemose projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Distrikt 25, vandsystem 01-20 Plan nr. 44-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å.

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. Bilag Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. AAL - 9350 Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet i Rømers Bæk, ved genåbning af rørlægningen 29,2m. Indsatsen ligger i NBL 3 område

Læs mere

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.

Læs mere

c) For, er, hvorefter. Forklar.

c) For, er, hvorefter. Forklar. 1 af 13 MATEMATIK B hhx Udskriv siden FACITLISTE TIL KAPITEL 7 ØVELSER ØVELSE 1 c) ØVELSE 2 og. Forklar. c) For, er, hvorefter. Forklar. ØVELSE 3 c) ØVELSE 4 90 % konfidensinterval: 99 % konfidensinterval:

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Ref. 680. Statens kommentarer: Restaurering. Strækningen er på 732 m Tilstødende arealer er naturbeskyttet. Da denne strækning løber gennem en

Læs mere

Konvertering af DVFI faunaklasser til EQR-værdier (Økologisk Kvalitets Ratio)

Konvertering af DVFI faunaklasser til EQR-værdier (Økologisk Kvalitets Ratio) Konvertering af faunaklasser til -værdier (Økologisk Kvalitets Ratio) -værdier anvendes i Vandrammedirektivet til at beskrive den økologiske tilstand. Her præsenteres en metode til at beregne værdier ud

Læs mere

Allerød Kommune DVFI-bestemmelser og vurdering af fysiske forhold i udvalgte kommunale vandløb. Rekvirent. Rådgiver

Allerød Kommune DVFI-bestemmelser og vurdering af fysiske forhold i udvalgte kommunale vandløb. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Allerød Kommune Ole D. Sørensen Bjarkesvej 2 3450 Allerød Telefon 48 10 01 00 Lynge Å Lynge Å Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail fnm@orbicon.dk Kollerød

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og Læringsstile Af Leder af ASB LearningStylesLab, lektor mag. art. Ole Lauridsen, 2010 Hvad er læringsstile? Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Distrikt 26, vandsystem 01-20 Plan nr. 45-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5 Resultater

Læs mere

Tag pulsen på vandmiljøet

Tag pulsen på vandmiljøet Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskabelse af naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk Udlægning af gydegrus og sten

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vejledning Sådan laver du en faskine

Vejledning Sådan laver du en faskine Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand

Læs mere

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. Indledning 1 2. Historie 1 3. Beskrivelse af projektet 1 4. Grundlag for projektering 2 5. Projektering af faunapassage 2 6. Krydsning af ledninger

Læs mere

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold: Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Kursus 02402 Introduktion til Statistik. Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff

Kursus 02402 Introduktion til Statistik. Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks

Læs mere

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende: Alle lodsejere og interessenter 26-06-2015 Sags id.: 13/181 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Høring af forslag til vandløbsrestaurering, Studsdal Bæk Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Økologisk tilstand i blødbundsvandløb ER DER ET NYT MAKROINVERTEBRAT INDEKS PÅ VEJ?

Økologisk tilstand i blødbundsvandløb ER DER ET NYT MAKROINVERTEBRAT INDEKS PÅ VEJ? Økologisk tilstand i blødbundsvandløb ER DER ET NYT MAKROINVERTEBRAT INDEKS PÅ VEJ? Peter Wiberg-Larsen FINDES BLØDBUNDSVANDLØB? Og hvordan ser de ud den nationale vandløbstype 4? BEK nr. 1433 af 06/12/2009

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag). Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på

Læs mere

Allan C. Malmberg. Terningkast

Allan C. Malmberg. Terningkast Allan C. Malmberg Terningkast INFA 2008 Programmet Terning Terning er et INFA-program tilrettelagt med henblik på elever i 8. - 10. klasse som har særlig interesse i at arbejde med situationer af chancemæssig

Læs mere

Smådyr i ferskvand i Jensen og Sørensens Plantage

Smådyr i ferskvand i Jensen og Sørensens Plantage Smådyr i ferskvand i Jensen og Sørensens Plantage Smådyr i ferskvand i Jensen og Sørensens Plantage Indledning Ved at undersøge smådyrssammensætningen i søer kan man få en fornemmelse for den biologiske

Læs mere

Klikvejledning vandplaner April 2015

Klikvejledning vandplaner April 2015 Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015:

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015: Kvitbæk Vandløbsrestaurering Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04-

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Valgkampens og valgets matematik

Valgkampens og valgets matematik Ungdommens Naturvidenskabelige Forening: Valgkampens og valgets matematik Rune Stubager, ph.d., lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Disposition Meningsmålinger Hvorfor kan vi stole på

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014 Fiskeundersøgelser i Idom Å 7. nov.. dec. 04 Holstebro Kommune Fiskeundersøgelser i idom Å 04, af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for: Holstebro Kommune Foto: Danmarks Center

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Svag hældning og ikke brugbart: Minivådområdet giver bagvand i drænsystemet. Der skal udgraves og flyttes meget jord.

Svag hældning og ikke brugbart: Minivådområdet giver bagvand i drænsystemet. Der skal udgraves og flyttes meget jord. Jordflytning Jordflytning er en af de store omkostninger ved at lave minivådområder og kan være afgørende for om projektet kan gennemføres. Det er derfor afgørende at placeringen overvejes nøje. Nedenstående

Læs mere

Vandløbsforum arbejdsgruppe 3. Vurdering af virkemidler og alternative virkemidler. Indspil fra Bæredygtigt Landbrug. KONFLIKTFRI VANDLØBSFORVALTNING

Vandløbsforum arbejdsgruppe 3. Vurdering af virkemidler og alternative virkemidler. Indspil fra Bæredygtigt Landbrug. KONFLIKTFRI VANDLØBSFORVALTNING Bilag 8.14 Vandløbsforum arbejdsgruppe 3. Vurdering af virkemidler og alternative virkemidler. Indspil fra Bæredygtigt Landbrug. KONFLIKTFRI VANDLØBSFORVALTNING Virkemidler til konfliktfri vandløbsforvaltning

Læs mere

Note til styrkefunktionen

Note til styrkefunktionen Teoretisk Statistik. årsprøve Note til styrkefunktionen Først er det vigtigt at gøre sig klart, at når man laver statistiske test, så kan man begå to forskellige typer af fejl: Type fejl: At forkaste H

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

Usserød Å projektet 1995-2002

Usserød Å projektet 1995-2002 Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde? Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

Dagbog fra min spejlsø

Dagbog fra min spejlsø Dagbog fra min spejlsø Undgå at forurene, og brug kun regnvand direkte fra skyerne. Det er rådet til at holde vandet rent i en ny sø. Efter det princip er min nye spejlsø bygget. Men der gik ikke lang

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Retningslinjer for udformning af bassiner samt Regulativ for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune 1

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Dette notat vedrører DVFI-prøvetagning i Tuse Å-systemet, i henhold til Holbæk Kommunes ønsker til overvågning.

Dette notat vedrører DVFI-prøvetagning i Tuse Å-systemet, i henhold til Holbæk Kommunes ønsker til overvågning. NOTAT Projekt DVFI i Tuse Å, 2018 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Holbæk Kommune DVFI overvågning i Tuse-systemet ifm. forurening Holbæk Kommune, Stig Per Andersen Flemming Nygaard

Læs mere

Brydningsindeks af vand

Brydningsindeks af vand Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål

Læs mere

Lineære modeller. Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså

Lineære modeller. Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså Lineære modeller Opg.1 Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså Hvor meget koster det at køre så at køre 10 km i Taxaen? Sammenhængen

Læs mere

Plan for fiskepleje i Vejle Å

Plan for fiskepleje i Vejle Å Plan for fiskepleje i Vejle Å Distrikt 12, vandsystem 16 Plan nr. 46-2015 Af Jørgen Skole Mikkelsen Indholdsfortegnelse Metode... 4 Resultater... 5 Forslag til forbedringer af de fysiske forhold... 7 Passageforhold...

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske

Læs mere

Kort om Eksponentielle Sammenhænge

Kort om Eksponentielle Sammenhænge Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.

Læs mere

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011.

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. - St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. Publiceret af Bjørnens Sportsfiskerforening Kjeld Willerslev 1 St.

Læs mere

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade 1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),

Læs mere

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse

Læs mere

Godkendelse til vandløbsrestaurering af Dunmose Bæk

Godkendelse til vandløbsrestaurering af Dunmose Bæk Skanderborg Kommune Nur & Miljø Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.: 87 94 70 00 www.skanderborg.dk Nur og Miljø Knudsvej 34 8680 Ry Do: 23/11 2015 Sagsnr.: 14/68119 inspirion se 08/55280

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Bedre vandmiljø i Nysø

Bedre vandmiljø i Nysø Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 14 Maj 14 Svarprocent: 91% (5 besvarelser ud af 55 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB

BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB AARHUS UNIVERSITET BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB Peter Wiberg-Larsen, Daniel Graeber m.fl. 5. NOVEMBER 2015 FOKUS PÅ INDVINDING AF GRUNDVAND VANDFØRING OG LEVESTEDER Vegetation Vandføring

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters

Læs mere

Forelæsning 6: Kapitel 7: Hypotesetest for gennemsnit (one-sample setup). 7.4-7.6

Forelæsning 6: Kapitel 7: Hypotesetest for gennemsnit (one-sample setup). 7.4-7.6 Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 6: Kapitel 7: Hypotesetest for gennemsnit (one-sample setup). 7.4-7.6 Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere