MAGASINET Nr. 102 Januar årgang

Transkript

1 MAGASINET Nr. 102 Januar årgang Nyt fra Det Danske Missionsforbund DDM s vision 2022: Discipelskab Sommerstævne på Lindenborg i uge 30 Internationale nyheder Nyt initiativ for unge i Vadum

2 MAGASINET l e d e r Vision 2022: Discipelskab Magasinet udgives af Det Danske Missionsforbund (DDM). Det udkommer som indstik i domino og sendes til DDM s menigheder for lokal distribution. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis DDM s synspunkter eller teologiske grundlag. domino udkommer 6 gange om året, og kan modtages på privat adresse for 295 kr. Henvendelse til ddm@ .dk Ansvarshavende Forbundsrådet v/formand Finn Kier-Hansen Redaktion Peter Götz, peter@goetz.dk, i samarbejde med Forbundsrådet Annoncer Annoncører henvises til domino: Erik Damm, annoncer@domino-online.dk Næste udgivelse til afhentning i din menighed Medio marts I 2016 vil Magasinet gennem fem numre sætte fokus på hvert af de fem områder i Vision I dette blad ser vi nærmere på den del af visionen, der hedder discipelskab. John Lorenzen skriver om et fornyet fokus på discipelskab, og Ruben Andersen-Hoel beskriver en række redskaber, der kan hjælpe os til at være disciple i praksis. Følgeskab og fællesskab Discipelskab handler om både følgeskab og fællesskab. Det begynder med, at Jesus kalder os til følgeskab med ham. Evangelierne fortæller, at han kaldte de første disciple med to enkle ord: Følg mig. Med disse ord signalerede Jesus, at han er vejviseren. Disciplen følger den vej, han udpeger. Han sætter retning og kurs for disciplens liv. Han er herre, og disciplen er en, der overgiver sig til hans ledelse. Men discipelskab er mere end følgeskab. Det indebærer også et dybt fællesskab. Først og fremmest med mesteren selv, med Jesus. Men også med andre, som har taget imod invitationen til følgeskab med ham. Discipelskab er ikke en solopræstation. Det er en vandring sammen med andre, der også er ved at lære at leve livet med Kristus. At være og at gøre Jesus inviterer os til at være disciple. Samtidig beder han os om at gøre disciple. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, siger han. Kirkens fornemmeste opgave er ikke at skaffe flere kirkegængere eller flere medlemmer, men at lede mennesker ind i den dybe relation, der hedder discipelskab. Det er Missionsforbundets opgave i Danmark og ud over verden. Gennem Vision 2022 vil vi sætte fokus på discipelskab, således at vi udrustes både til at være disciple af Kristus og til at gøre andre til hans disciple. John Nielsen Missionsforstander Ekspedition FrikirkeNets servicekontor: Lykkegårdsvej 98, 1., 6000 Kolding, tlf Grafisk design Janie Conrad Riisager, janier@domino-online.dk Tryk Jørn Thomsen Elbo, Kolding Indkaldelse Det Danske Missionsforbund afholder årsmøde tirsdag den 26. juli 2016 på Efterskolen Lindenborg Missionsforbundets sekretariat Rosenlunden 17, 5000 Odense C tlf , fax, Nordea reg.nr konto ddm@ .dk, Forsiden Venskabsbånd Frederik Højgaard Jensen sammen med en af de grønlandske unge Side 2

3 d i s c i p e l s k a b At være kristen er at være en discipel på vandring, hvor livet og vejen undersøges helst sammen med andre Fornyet fokus på discipelskab Af John Lorenzen Et godt kirkeligt modeord i dag er begrebet missional. Vi ønsker at skabe missionale kirker, missionale programmer eller missionale smågrupper. Problemet er måske, at vi ikke har et missionalt problem i vores kirke; vi har et discipelskabsproblem. For mange af os har discipelskab været noget meget udefinerbart, eller måske har discipelskab været at gå i kirke søndag morgen. Hvis man gjorde det, så var man en discipel. Men hvad med de andre seks dage i ugen? Hvad vil det sige at følge efter Jesus dér? Der er egentlig kun to måder at være kirke på enten har du Kristus i centrum, eller også har du de kristne Johannes Reimer Old news Jesus udfordrede de første disciple til at følge efter ham, og det har han så gjort igen og igen med endnu flere. Han kaldte på de første disciple og det har han bedt os forsætte med. Både at være disciple og at oplære disciple af Jesus. Opfordringen til at oplære disciple gælder stadig, og står da også i bydeform i Matthæusevangeliet 28:19: gør disciple. Den vakler ikke og forandrer sig ikke! Er vores hovedfokus discipelskab og efterfølgelse af Kristus, får vi altid bygget en kirke. Er vores hovedfokus rettet mod at bygge en kirke, får vi alt for sjældent disciple. Det er langt mere sandsynligt, at vi får forbrugere. De fleste af os er ret gode til det med kirken og satser på stort fremmøde, budget eller bygninger. Men Jesus ønsker at vide, om vi gør disciple, siger englænderen Mike Breen, der for et par år siden gæstede sommerstævnet. Invitation og udfordring Jesus var i stand til at skabe en discipelkultur baseret på udfordringer og invitationer givet i forbindelse med personlige relationer. Han udfordrede disciplenes bekvemmelighed: Følg mig Jesus trak sine disciple nærmere, elskede dem, men gav dem også muligheden for at påtage sig et ansvar for discipelskab. Jesus skabte en enestående indbydende, men også særdeles udfordrende kultur for sine disciple. Hvis vi >> Side 3

4 d i s c i p e l s k a b >> skal opbygge en kultur med discipelskab, er vi nødt til at kunne balancere mellem at invitere og udfordre. Han var bevidst på at invitere med den ene hånd, imens han udfordrede med den anden. Evangelierne er fyldt med sådanne eksempler. Han gav invitationen til at følges med ham, og i kølvandet af denne invitation kom de mange udfordringer. Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig (Matthæusevangeliet 16:24). Måske er den største udfordring for os i dagens kirker: Flere disciple og færre forbrugere? Har vi måske et discipelskabsproblem? Professor i missiologi, Johannes Reimer fra vores søsterkirke i Tyskland skærer det rimeligt præcist ud, når han siger: Der er egentlig kun to måder at være kirke på enten har du Kristus i centrum, eller også har du de kristne. Ærlig snak At overgive sig til Guds vilje begynder med et møde med Guds enorme storhed. Det begynder med at høre invitationen fra Jesus. Efter tre årtier som Jesus-efterfølger står en ting lysende klart for mig: Jeg kan ikke selv gennemføre de forandringer, jeg gerne vil. Jeg kan ikke nå til overgivelsen alene ved hjælp af min vilje. Jeg kan ikke bare sætte min selvbestemmelse til side og en gang for alle vælge Guds vilje frem for min egen. Det eneste, jeg kan gøre, er at tale ærligt med Gud om min tilstand og min virkelighed. Discipelskab er ikke at akkumulere mere viden eller at tilbyde underholdning, så vi holder på folk, så de kommer igen næste gang. Discipelskab er at se livsforvandlede personligheder, der vokser til og tager ansvar i Guds rige med liv, der afspejler deres herre. Hvem hjælper mig med at finde vejen? Gør alle folkeslagene Af Ruben Andersen-Hoel Discipelskab er et af fokusområderne i Vision 2022, og som citatet i overskriften viser, er det ikke bare Missionsforbundets vision, det er også Jesu egen vision. Eftersom discipelskab ikke bare sker af sig selv, er vi nødt til at arbejde bevidst med det i vores menigheder. Inspiration til at arbejde med discipelskab i menigheden Som inspiration til arbejdet med dette fokusområde har vi samlet fem konkrete måder at arbejde med discipelskab på, som her bliver præsenteret ganske kort. De første tre beskriver, hvordan man kan arbejde med discipelskab i grupper, mens de to sidste er på tomandshånd. Hvis du ønsker at vide mere om en eller flere af disse redskaber, er der under hvert afsnit henvist til en bog og/eller en hjemmeside samt en kontaktperson, som kan hjælpe dig videre. Smågrupper Mange fra vores menigheder har sikkert været en del af en cellegruppe eller lignende på et tidspunkt. Når en sådan gruppe fungerer godt, er den et stærkt redskab til at hjælpe hinanden med at vokse i troen. Desværre oplever mange, at det kan ende med bare at blive en hyggelig samling, eller at det kun kommer til at handle om en eller fleres problemer. For at holde gruppen på sporet af discipelskab for alle deltagere, kan en samling ganske enkelt deles op i fire ingredienser: Tilbedelse Reflekteret læsning Dele liv Bede for hinanden Læs for eksempel Magnus Malms bog Lille vejledning til små grupper. Kontakt Ruben Andersen-Hoel, præst i Vanløse Frikirke, for at høre om erfaringer med smågrupper. Trinarbejde Mange har sikkert hørt om AA Anonyme Alkoholikere. Det er et såkaldt trinarbejde, hvor man begynder på trin ét og bevæger sig opad. Det er samtidigt et fællesskab, hvor man følges ad med ligesindede, der har det til fælles at ville arbejde med sig selv. Begyndelsen handler om en erkendelse af et personligt problem eller en udfordring, som ofte skaber problemer for en selv og ens relationer. I løbet af trinene Side 4

5 I en livsforvandlingsgruppe er fortroligheden stor men så rykker det også til mine disciple gennemgår man en proces, hvor erkendelse bliver til bekendelse og ansvar for det, man kan/skal løfte selv, og en udstrakt erkendelse af at lade Gud bære de byrder, man ikke selv kan bære. Mønsterbrydning er et kirkeligt baseret trinarbejde, som præst Lars Due-Christensen har taget initiativ til at tilrettelægge. Læs for eksempel Lars Due-Christensens bog Velkommen til virkeligheden, eller se Kontakt Rasmus Elkjær Larsen, præst i Frikirken i Aabenraa, for at høre om erfaringer med Mønsterbrydning. Livsforvandlingsgrupper Denne måde at mødes med en gruppe på kan minde lidt om smågrupperne, men er sat ind i en meget skarp ramme. Man mødes typisk hver uge i en lille gruppe på to-tre personer af samme køn, og opskriften er hver gang den samme: Man har læst et antal kapitler i Bibelen og samtaler ud fra ti personlige spørgsmål, som alle svarer ærligt på. Der er derfor brug for en høj grad af fortrolighed og forpligtigelse, hvis man er med i en livsforvandlingsgruppe men så rykker det også noget i den enkeltes discipelskabsliv. Læs for eksempel Neil Coles Cultivating a Life for God. Kontakt Ruth Cilwik Andersen, præst i Frikirken Salem i Frederiksværk, for at høre om erfaringer med livsforvandlingsgrupper. Mentorskab En mentor er en rollemodel, som man kan lære af. En som er interesseret i at give viden og tanker videre til andre som inspiration til personlig og faglig vækst. At mødes jævnligt med en mentor er især meningsfuldt for unge ledere, men kan bruges af alle, da det giver en følelse af at være en del af noget større. Det er ikke målet at lave om på nogen, men at understøtte den enkeltes proces med at tage skridt i tro og konkrete opgaver ved at lytte og give råd ud fra egne erfaringer. På den måde er en mentor en kærlig samtalepartner, selv om det stadig er den enkelte, der har ansvaret for sig selv og sin udvikling. Læs for eksempel Jesper Ertmann Oehlenschlägers bog Mentorskab at udvikle disciple og ledere. Kontakt John Lorenzen, præst i Saralystkirken i Aarhus, for at høre om erfaringer med mentorskab. Åndelig medvandring Åndelig medvandring er samtaler i en ramme, hvor man typisk mødes med en vejleder cirka en gang om måneden for at fokusere på, hvordan Jesu nærvær og ledelse kommer til syne i ens liv og hvilke reaktioner og spørgsmål, det resulterer i. Da Jesus er Gud, der er blevet menneske og kommer til syne midt i vores menneskeliv, kan samtaler i åndelig medvandring bogstavelig talt handle om alverdens ting. Mange har brug for at finde ud af, hvad man egentlig tror på, når det kommer til stykket og hvad der skal prioriteres i livet. Det er vigtigt, at vejlederen møder hver enkelt med respekt og inspirerer til at lære Jesus at kende gennem reflekterende bibellæsning og at hjælpe den enkelte til at tale ærligt med Jesus om det, man læser, og det, man erfarer, og det, man længes efter. Læs for eksempel David G Benners bog At vandre sammen. Kontakt Gunni Bjørsted, præst i Osted Frikirke og Vanløse Frikirke, for at høre om erfaringer med åndelig medvandring. Side 5

6 Ensomhed er en god ting, så længe den er selvvalgt Når livet fører os væk fra fællesskabet kan det blive svært - den nye forbindelse til Missionsforbundet Af John Nielsen Missionsforstander Rundt omkring i Danmark er der en del mennesker, som engang var tæt forbundet til Missionsforbundet, men som ikke længere er medlem af en af Missionsforbundets menigheder. Det kan for eksempel skyldes, at den menighed, de engang var medlem af, ophørte, eller at de flyttede til et sted i landet, hvor der ikke er en Missionsforbunds menighed i nærheden. Dermed røg den tætte forbindelse. Når Missionsforbundet er ens åndelige hjem Et medlemsskab i Missionsforbundet knytter sig altid til en lokal menighed. Oplever man Missionsforbundet som sit åndelige hjem, men af forskellige årsager ikke er medlem af en menighed, kan den manglende relation derfor føles som et stort savn. Det har Forbundsrådet tænkt sig at gøre noget ved. Derfor gives der nu mulighed for at genoprette forbindelsen. Dette sker ved et nyt initiativ kaldet Connect. Gennem dette ønsker vi at skabe et aktivt tilhørsforhold til Missionsforbundet for mennesker, som ikke tilhører en af menighederne, men som alligevel ønsker at være tilknyttet Missionsforbundet. Formålet er at give mulighed for at bevare en relation til kirkesamfundet og dermed en mulighed for både at følge med i, hvad der sker i Missionsforbundet, og at være økonomisk støtteperson for arbejdet i ind- og udland. Connect er således en venne- og supportgruppe, der ønsker at følge Missionsforbundets arbejde. Vi vil holde forbindelsen ved lige Fra Missionsforbundets side ønsker vi at holde forbindelsen ved lige. Som medlem af Connect vil man derfor modtage den månedlige nyhedsmail fra Missionsforbundet samt to gange årligt en særlig hilsen. Mod betaling af portoudgiften vil man kunne få Magasinet tilsendt. Man vil desuden én gang årligt blive inviteret til Connection en samling for dem, der har tilsluttet sig Connect. Her vil man møde missionsforstanderen og andre af Missionsforbundets ledere og få et førstehåndskendskab til, hvad der rører sig i vores kirkesamfund. Første arrangement af denne slags vil finde sted under sommerstævnet Derefter påtænkes det årlige Connection-træf at finde sted hvert år i januar. Ønsker du at være en del af Connect, kan du tilmelde dig via hjemmesiden Connect er engelsk og betyder forbinde Connection betyder forbindelse Side 6

7 Sommerstævne ferie med indhold Missionsforbundet og Baptistkirken inviterer igen i år til fælles stævne i de naturskønne omgivelser ved Efterskolen Lindenborg Af John Nielsen Missionsforstander Sædvanen tro holdes der sommerstævne i uge 30, så det er nu, der skal sættes kryds i kalenderen og laves aftale med arbejdsgiveren, hvis du vil sikre dig en indholdsfyldt og inspirerende ferieuge. Som altid er der tilbud til alle generationer, og en række arbejdsgrupper er i fuld gang med at tilrettelæge et spændende program. Sommerens tema bliver I Åndens kraft og er dermed en tematik, der ligger i naturlig forlængelse af sidste års tema Sendt til verden. Programudvalget har aftaler i hus med flere inspirerende forkyndere og undervisere, som vil udfordre og udruste til et hverdagsliv med og for Kristus. Vi præsenterer her tre hovedtalere: Simon Ponsonby, England er en af flere præster i den anglikanske St. Aldates Church i Oxford. Han er en eftertragtet konferencetaler, og det er ikke første gang, han er i Danmark, idet han tidligere har talt på SommerOase. Han taler ofte om fornyelse og åndeligt liv og er forfatter til en række bøger. En af hans bøger bærer titlen More: How you can have more of the Spirit, when you already have everything in Christ. Ponsonby mener, at mange kristne længes efter et nyt og stærkt møde med Gud. Mange søger dette med en stor vægtlægning af Ånden, men med et minimalt fokus på Ordet, mens andre søger det med en stor vægtlægning af Ordet uden at give særlig meget plads til Guds Ånd. Begge veje fører til et kristenliv på lavt vand, mener Ponsonby. Han inviterer derfor gerne sine tilhørere med på større dybder, hvor Ordet og Ånden sammen leder os til nye erfaringer af Guds store kærlighed. Peter Halldorf, Sverige vil være kendt af mange. Pinsekirkepræst, redaktør, retræteleder og forfatter er nogle af de titler, der kan skrives på hans visitkort. Han har sine rødder i pinsebevægelsen, men har skrevet flere bøger om den kristne kirkes dybereliggende rødder tilbage til ørkenfædrene. I Bjärka-Säby ved Linköping leder han Nya Slottet, som er et center for retræte og økumeniske møder, der samler mange mennesker fra forskellige kirkesamfund. Han er redaktør af bladet Pilgrim og forfatter til et stort antal bøger om discipelskab, hellighed og den tidlige kirkes historie. Flere af hans bøger er oversat til dansk. Blandt andet Drik dybt af Ånden, Duften af hellighed, Du kærlighedens flamme og Der brænder en ild. Michael Miller, USA var i Danmark i efteråret 2015, hvor han blandt andet besøgte Vanløse Frikirke og Roskilde Baptistkirke. Begge steder gjorde han et stort indtryk, og mange fik nye erfaringer i deres liv med Gud. Miller er præst i menigheden The Upper Room i Denver, Colorado. Han har tidligere arbejdet for en tværkirkelig organisation kaldet Young Life, og han har plantet flere menigheder. Hans tjeneste beskrives som en stærk tjeneste helt nede på jorden. Han deler ofte profetiske ord og beder gerne for syge. Side 7

8 u d l a n d Fredens Stemme siger TAK Fredens Stemme og IBRA underskriver en aftale om samarbejde. Fra venstre: Hans Olufsson, IBRA Media director for Asia; Dr. Preecha, formand for Fredens Stemmes bestyrelse; Bengt Åke Bengtson, IBRA Media Senior advisor og nyt medlem af Fredens Stemmes bestyrelse Det har været et ualmindeligt godt og begivenhedsrigt år for Fredens Stemme i Nu gælder det fremtiden Mediecenteret Fredens Stemme fejrede i oktober sidste år sit 50-års-jubilæum efter alle kunstens regler med et brag af en fest. Nu ser bestyrelsen fremad, og ét af de markante skridt er en ny relation til det store svensk-norske mediearbejde IBRA. Med over 600 norske og svenske pinsekirker i ryggen driver IBRA et radio- og tv-arbejde i 60 lande på 100 forskellige sprog. IBRA blev stiftet af Lewi Petrus i Fredens Stemme og IBRA er ved at knytte bånd til gensidig inspiration og hjælp og på et bestyrelsesmøde i oktober blev der underskrevet et papir, som kaldes Memorandum of Understanding. Det er en gensidig hensigtserklæring, der skitserer en række samarbejdsflader, der kan komme begge parter til gode. Den fælles vision for Fredens Stemme og IBRA er at nå det thailandske folk med evangeliet. IBRA har kastet sine øjne på Bangkok og ser gode muligheder i at bruge Fredens Stemmes produktionsapparat i den satsning. Fredens Stemme kan med sin mangeårige eksistens i Thailand være med at åbne døre og pege på muligheder. Hundredvis af arrangementer i krydsfeltet mellem kirke, samfund og kultur vil præge Københavns indre by i Kristi himmelfartsferien maj Nytorv er centrum for de store fællesarrangementer. Her kan du blandt andet opleve det store åbningsarrangement og koncerter med både kendte og nye navne. Der vil være arrangementer i kirker, forsamlingslokaler og kulturinstitutioner, men også i telte rundt omkring på byens pladser, hvor organisationer, foreninger, kirker og mange andre byder på debat, samtalesaloner, events, workshops og musik en slags kirkernes folkemøde. Der vil være oplevelser for alle sanser, for alle aldersgrupper, for alle nysgerrige sjæle. Fra tidlig morgen til sen aften. Side 8

9 u d l a n d På Bornholm besøgte Rosemund, Francis og Vincent Hammershus Besøg fra Ghana: Vi er vilde med jeres struktur og systemer - Jeg har fået så meget kaffe, at jeg ikke behøver drikke noget de næste tre måneder, kommer det fra Vincent. Det er den sidste dag i Danmark, og efter ti dage med dansk mad og masser af kaffe er han mæt. Ikke kun mæt af den gode mad, men også mæt af oplevelser og indtryk. Sammen med Rosemund og Francis har han været rundt i Danmark. Et besøg der var finansieret af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR- U). De har været til gudstjeneste i Rønne og til møde med Ghanaudvalget og DMR-U. På sightseeing i København, til events i Vanløse og Vadum og til Ghana-aften i Thisted. På besøg i genbrugsbutikkerne i Tylstrup og Vadum, til medarbejderaften i Vadum Genbrugscenter, på skolebesøg og på besøg på flere forskellige landbrug. Vores venner fra Ghana har været vidt omkring. Mange mennesker har hørt dem fortælle historien om børnehjemmet Father s Home, børnenes forvandling, og hvordan man nu via en kyllingefarm tjener penge til hjemmet. Uddannelse og landbrug imponerer - Vi er blevet mødt af venlige mennesker overalt. Alle er meget imødekommende og interesserede, fortæller Rosemund. Hun var en formiddag på Vadum Skole hos elever i 2. og 8. klasse. - Jeg kan godt li at man i Danmark har en holistisk tilgang til uddannelse. I er mere procesorienterede, hvor vi i Ghana kun har fokus på resultatet, siger Rosemund. Den danske infrastruktur og måden, vi organiserer os på, har imponeret Rosemund og Vincent. - Danmark er meget anderledes end Ghana. De landbrug, vi har set her, er ikke landbrug, men fabrikker. Men jeg kan lide jeres landbrugsmetoder. Hver kvadratmeter er udnyttet. I Ghana kan vi lære af det og bruge jorden fuldt ud, fortæller Vincent. Han er leder af kyllingefarmen på Father s Home og har derfor en særlig interesse i landbrug. Mange tak Rosemund og Vincent har arbejdet på Father s Home de sidste ti år. Når man hører dem fortælle, er der ingen tvivl om, at dette er deres kald. De brænder for at give børn og unge i deres land en bedre fremtid. Turen rundt i Danmark havde fra deres side til formål at sige tak. Hver gang de fik ordet og skulle fortælle om deres arbejde lød ordene: Mange tak. På dansk såmænd. De er taknemmelige for den støtte, de får fra Danmark. Rådgivning, forbøn, økonomisk støtte og en masse dejlige venner rundt om i landet. Det er de taknemmelige for. - Og så er jeg altså også bare blevet helt forelsket i frikadeller, slutter Rosemund med et stort smil. Side 9

10 Magasinet bragte sidste gang en meget kortfattet udgave af en ungdomsgruppes besøg i Ilulissat. Her kommer en forrygende øjenvidneberetning skrevet af Gert Bjørsted dagen efter, de kom hjem Følelsen af vækkel 21 unge deltog i et uforglemmelig missionsfremstød i Grønland i efterårsferien Gennem Det Danske Missionsforbunds børne- og ungdomsarbejde, MBU, og i samarbejde med YFC, fonde og frivillige donorer, fik vi mulighed for at realisere dette års tur Det endte i noget nær følelsen af minivækkelse i byen. Sagt meget forsigtigt, for hvad er vækkelse? Det, vi oplevede, var i hvert fald fyldte sale med en stadig tilstrømning af mennesker, som kom ind på møderne og søgte forbøn. Der var en fornemmelse af, at folk kom på baggrund af positive rygter om, hvad Gud gjorde i byens forsamlingshus i den uge. Efterårsferie med fuldt knald på Mange blev helbredt, og det danske team blev hurtigt klar over, at dette ikke var nogen almindelig, afslappet efterårslejr på Grønland. Nej, her måtte vi alle træde i fuld funktion og betjene mennesker, som kom med utallige behov. Der blev afholdt møder i kirken og i det lokale forsamlingshus, som var totalt proppet. I løbet af ugen blev Guds ord forkyndt i fængsel og på plejehjem, og en dag blev vi pludselig inviteret til at komme og bede for et demenshjem, hvor grønlandske ansatte havde stor frygt for at gå på arbejde, fordi vinduer og døre klaprede. Beboerne sov ofte dårligt, og der herskede en frygt, som vi blev bedt om at udfordre igennem forbøn. Hjemmet lå på en grund, som ikke historisk set havde været brugt til at tilbede Jesus Kristus på. Vi oplevede utroligt mange helbredelser hos mennesker med ryg-, høre- og øjenskader som efter forbøn syntes i bedring eller fuldkomment helbredt. Alt sammen fantastisk at erfare for det danske team. Udfrielse i fængslet Det stærkeste var for min del en aften, hvor vi blev bedt om at synge og prædike i det lokale fængsel. Jeg har en sang, som jeg ofte har sunget i mit liv - i gode som i svære dage: Shepherd of my soul, Hyrde for min sjæl. Mens jeg sang, lagde en af fangerne sig ned på en sofa og lukkede øjnene, og jeg var klar over, at jeg blev nødt til at knytte en spontan miniprædiken til sangen. Den aften var skelsættende, for lige pludselig åbnede fangerne sig helt naturligt op. Nogle havde som teenagere haft deres gang i INO-kirken i Ilulissat og sagde, at Bjarne Nederby samt Allan og Margit Hansen havde gjort et stærkt indtryk på dem i den tid. Hele teamet begyndte at bede individuelt for fangerne, og Guds ånd kom over situationerne. Side 10

11 Ny rejse på tapetet i uge 26 se Det var utroligt stærkt, og pludselig oplevede en kvindelig indsat en udfrielse, som hun, efter hun havde hostet og hostet under forbøn, selv beskrev med ordene: Jeg følte, noget forlod mig igennem min mund. Da ugen var slut, og vi skulle holde almindelig gudstjeneste i den lokale kirke, deltog to fanger fra fængslet. Den søndag var kirken proppet, og cirka halvdelen var ikke vant til at komme i kirken ifølge præstens udsagn. Det danske team bestod primært af unge med baggrund i Det Danske Missionsforbund, men også unge fra Baptistkirken og kirkenetværket Connection samt tidligere UMO-folk. I uge skal INO-kirkerne i Grønland holde sommerstævne i Ilulissat, og vi fik en kraftig opfordring til at forsøge at samle et dansk team, som til sommer skal komme og forestå forkyndelse, dans, drama, gospel, børneaktiviteter og ungdomslejr under stævnet. Vi ønsker et mandskab på 40 ivrige danske unge, som vil til Grønland og gøre en forskel. Vi havde svært ved at rejse hjem, for vi følte trang til opfølgning, men hjem skulle vi jo. Derfor har vi brug for at vende tilbage, og vi tænker, at sommerstævnet vil blive genstand for meget af det, vi oplevede, hvis vi forstår at se mulighederne og bruge dem konstruktivt. Derfor har vi brug for forbøn og i høj grad økonomisk støtte, ligesom vi fik til denne tur. En ting, som gav mig troen på projektets rigtighed i 2015, var, at projektet hele tiden kørte fra mund til mund, og vi havde en følelse af, at teammedlemmerne følte sig kaldet til at tage med. Er endnu et mirakel muligt? Sidst på ugen var vi sammen med lederen af menigheden i Ilulissat, Jens Jeremiassen. Jens og hans kone bad os endnu engang om at komme igen i uge 26, og vi mærkede, hvordan vi alle drømte om hvordan og hvorledes. Vi kunne kun sige, at det ville være noget nær et mirakel, hvis endnu en tur ville lykkes, ligesom denne så fint gjorde. Men vi lovede at gå hjem og kæmpe for at realisere en sådan tur. Gud velsigne jer En søndag, hvor jeg var i Bethaniakirken i Aalborg for at fortælle om den første tur, fik jeg en tydelig bekræftelse, som jeg sent vil glemme. Pludselig stod en af de ældre, som brændte for at se unge i tjeneste og spurgte mig: Gert, har du et projekt, jeg kan støtte økonomisk? Jeg tog vedkommende på ordet og sagde, hvad vi dengang stod med af økonomiske mangler. Godt, sagde han, jeg sender dig lige halvdelen af beløbet, og Gud velsigne jer. Ligesom sidst vil det være MBU, der kommer til at stå som hovedarrangør - og det er de parate til. Men der er god brug for støtte fra mange forskellige kanter. Vil du vide mere, så ring til Gert Bjørsted på tlf , eller skriv til bjorsted@gmail.com. Støtte til turen kan sættes ind på MBU s konto: Reg Konto mærket Grønlandsrejse. Side 11

12 m i s s i o n s f o r b u n d e t s b ø r n o g u n g e Emma (tv) og Nicoline Vil vise, at Vadum er i live! På bagsiderne i de kommende numre af Magasinet vil vi høre nogle af de gode historier fra de lokale MBU-foreninger. I dette nummer går turen til Vadum Af Daniel Thomsen Efter flere år som teenageleder i Vadum Kirkecenter har jeg oplevet den kultur, hvor man, når man kom hjem fra efterskole (eller blev 18), blev leder i kirkens teenagearbejde, A- teen. Det er fantastisk at få nogle unge hjem med brændende hjerter, gåpåmod og en længsel efter at tjene. Det har været en stor grund til, at jeg har været en del af arbejdet de sidste seks år. Men hvad gør man som kirke, når flokken af teenagere bliver mindre, og gruppen af unge bliver større? Og hvad skal de unge, som måske ikke brænder for at være ledere i en teenagegruppe? For mange siger det måske sig selv, men eftersom der i Vadum ikke har eksisteret en traditionel ungdomsgruppe de sidste seks år, har der ikke lige været sådan et sted til de tjenestevillige unge. Derfor begyndte jeg sammen med en kerneflok at undersøge muligheden for at starte en ny ungdomsgruppe. Vi blev enige om konceptet, strukturen og drømmen for en ny ungdomsgruppe i Vadum. #9430 ALIVE Der var stor enighed om, at vi som unge i Vadum Kirkecenter over for Vadum og resten af Danmark ville pointere, at byen på ingen måde er død. Derfor kom vi frem til navnet #9430 ALIVE, hvilket udtrykker at vi er I LIVE, og at GUD så sandelig er I LIVE. Vi har en Facebookgruppe med pt. 25 medlemmer i alderen år. For at alle kan overskue og prioritere gruppen i forhold til uddannelse og andre fritidsaktiviteter, er der en fast samling hver anden-tredje uge. Det har gjort, at vi har været mellem unge hver gang. Vi tror på et fælles ansvar, og derfor afholdes der planlægningsmøder, hvor alle har mulighed for at byde ind med forslag eller tage ansvar for en samling. På sigt er det planen, at der skal oprettes mindre cellegrupper, som mødes oftere og uafhængigt af samlingerne. Vision og drømme Visionen er at skabe et fællesskab, som både er eksklusivt og inkluderende på samme tid. Vi ønsker ikke blot at være en gruppe, der gemmer sig inden for kirkens vægge, men vi vil tage del i det liv, som Jesus kalder os til at møde mennesker og fortælle om det gode budskab. Med det sagt er det også vigtigt for os, at vi skaber plads til at dele liv og udvikle vores personlige tro på Jesus. Vi har en drøm om, at gruppen bliver et sted, hvor vi som unge kan blive inspireret til tjeneste, opbygge livslange venskaber og opleve glæden ved at tilhøre en almægtig og kærlig Gud. Personlig oplevelse Jeg elsker at være en del af gruppen, og jeg oplever, at Gud udfordrer os til at drømme større. For mig er det vigtigt, at jeg aktivt handler på det, som Gud lægger ned foran mine fødder, og jeg har flere gange oplevet, hvordan han tager mig i hånden og fører mig, når jeg aktivt stiller mig til rådighed. Jeg er typen, der godt kan lide at skabe kaos (på den fede måde), og derfor er det også fantastisk at se, hvordan de andre unge har taget imod idéen om at tage ansvar og investere i et fedt ungdomsfællesskab i Vadum Kirkecenter. Se dig omkring! Meget lederskabslitteratur fortæller os, at vi skal tænke nyt, når det går bedst, for så undgår vi, at kurven går nedad. Men det er ikke altid nok kun at bygge videre på det, der fungerer. Vi må også blive bedre til at stoppe op og se, hvor Gud åbner døre og hvor, der er behov for, at vi aktivt griber ind. Så se dig omkring! Side 12