3. netværksmøde. Projekt om implementering af ungepakken d. 30. marts Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3. netværksmøde. Projekt om implementering af ungepakken d. 30. marts 2011. Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle"

Transkript

1 3. netværksmøde Projekt om implementering af ungepakken d. 30. marts Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle

2 Dagsorden ved mødet 1. Status på ungepakken fra Bornholm, Aalborg og Tårnby Drøftelse af effektmåling, fælles mål, erfaringskatalog samt handleplaner Dialog med Flemming Olsen og Ole Pass Erfaringsudvikling i de 5 grupper Hvem er de unge i dag?

3 3. netværksmøde i projektet Sammen om de unge 1. Status på ungepakken fra Bornholm, Aalborg og Tårnby Bornholm v. Jens Zachariasen En af Bornholms største udfordringer vedrørende unge og uddannelse er afstanden til de andre danske kommuner og dermed afstanden til resten af landets arbejdspladser. Desuden er den begrænsede mængde praktikpladser på Bornholm et stort problem. En anden stor udfordring er den stigende mangel på arbejdskraft som resultat af, at de unge flytter fra øen. Samtidig hermed mangler de tilbageblivende unge ofte kvalifikationer. Bornholms Regionskommune beskæftiger sig med projektet Uddannelse til Alle (UTA), som strækker sig over 3 år. ( Samarbejd tal sammen arbejd sammen ) Der er unge i aldersgruppen år på Bornholm. For de 20-årige er det generelle billede, at pigerne tager en ungdomsuddannelse på Bornholm, hvorefter de tager til Sjælland, mens drengene bliver tilbage. Problemet er så, at der ikke er arbejde til de tilbageblivende. Tidligere blev mange af de unge drenge eksempelvis ansat i fiskeriindustrien, men denne industri er næsten forsvundet på Bornholm. Der er derfor en stor gruppe unge (især drenge) på overførselsindkomst på Bornholm. Langt de fleste unge på Bornholm på kontanthjælp har afsluttet et grundforløb. De har bare ikke kunnet få en praktikplads. Bornholm fokuserer ikke kun på de ressourcesvage unge. Kommunen fokuserer også på de unge, der har mange ressourcer. Der er indført fysik- og matematikundervisning i 10. klasse, som har givet stor succes mht. at give de unge kvalifikationer til det videre uddannelsesforløb. Der er en del unge på Bornholm, der gerne vil lave frivilligt arbejde, så kommunen forsøger at sætte et øget fokus på det også. For Jens Zachariasen er det overordnede fokus mht. ungeprojekter, at tiltagene skal give mening for de unge. 3

4 Aalborg v. Lars Zøylner Jobcenter Ung i Aalborg har eksisteret siden 2007, men der har været et ungdomskontor siden Aalborg har politisk vedtaget en ungestrategi. Der er mange gode tilbud i Aalborg: Daghøjskoler, produktionsskoler, ungdomscentret, familiegrupperne osv. Der er desuden blevet etableret Vejlederforum samt fælleskompetenceudvikling på tværs. Aalborgs målsætning er, at 95 % af de unge skal være parate til at starte på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen og at de skal blive på uddannelsen. Dem, der ikke er parate, skal tilbydes en forberedende aktivitet. Der er blevet lavet en afrapportering på de unge med psykiske problemer for at forbedre forløbet. Der er kun ca. 150 personer under 18 år i Aalborg, som ikke er i en tilfredsstillende beskæftigelsesmæssig situation. Der er igangsat et EU-projekt, som laver en brobygning for de unge over 18 år. Der udpeges 30 unge til brobygningsprojektet. Det er så AMU-projektlederens opgave at følge de unge og gøre dem mødedygtige. Efter 20 uger skal de unge vælge en uddannelse. Samlet set har projektet forpligtet det politiske niveau. Eksempelvis blev ungeområdet i Aalborg friholdt fra besparelser. 4

5 Tårnby v. Benny Burmeister Tårnby Kommune har på nuværende tidspunkt ingen ungestrategi. Tårnby og Dragør har fælles jobcenter samt fælles UU med Tårnby som driftskommune. Derudover er der et forpligtende samarbejde på diverse områder. Uddannelsesparathed: I sommeren 2010 blev der i Tårnby lavet en målsætning vedr. uddannelsesparathed. Kommunen lavede en klar beskrivelse af den vejledning, der foregår i folkeskolen. Der blev desuden lavet en udslusningsprocedure, så der hele tiden er styr på, hvem der har ansvar for hvad/hvem. 30 unge er erklæret ikke-uddannelsesparate. Ud af 82 unge bestod 46 optagelsesprøven til gymnasiale uddannelser, mens 24 ikke bestod. Der har været stort fokus på dette i år. Kommunen har deltaget i skolehjemsamtalerne i 9. klasse, og har haft et rigtig godt samarbejde med skolerne. Der er ganske få ansøgere til EUD efter 9./10.-klasse. Måske er disse unge blevet vejledt og kommet over i andre forberedende aktiviteter. Særlige kvalificerende forløb I hovedstadsområdet blev der nedsat to arbejdsgrupper. En gruppe vedr. uddannelsesparathed og en gruppe vedr. særlige kvalificerende forløb. Der er efterfølgende blevet oprettet forskellige nye forberedende EUD-forløb osv. Overgang til ungdomsuddannelse Der er etableret et lokalt vejledernetværk på Amager og der er en tæt kontakt mellem vejlederne. Der er lavet udvidelser af muligheden for mentorordning m.m. Jobcenter og UU center Jobcenterets medarbejdere har rigtig god mulighed for direkte kontakt til UU-vejlederne. 5

6 2. Drøftelse af effektmåling, fælles mål, erfaringskatalog samt handleplaner Projektets effektmåling nyt datamateriale: Effektmålingen af projektet om implementering af ungepakken knytter sig til projektets resultatmål C, nemlig øget uddannelsesaktivitet i projektperioden. Vi skal vise en positiv udvikling i uddannelsesaktiviteten på baggrund af uddannelseskort med landsdækkende data fra UU-centrenes administrative system. Der udarbejdes uddannelseskort for hver kommune i projektet, et totalkort for alle 24 deltagende kommuner og et totalkort på landsplan. Det, der vises, er en snitmåling på en bestemt dato. Der er de data, der er tilgængelige indtil videre. Den sidste effektmåling vil ligge primo Hovedplaceringer i materialet: - Ikke i gang, og uden ungdomsuddannelse - Midlertidige aktiviteter - I gang, men ikke gennemført - Gennemført ungdomsuddannelse - Mangler information Aktiviteter i hovedplaceringerne: - Grundskolen skoleår - Erhvervsuddannelser - Gymnasiale uddannelser - Videregående uddannelser - Andre ungdomsuddannelser - Forberedende og udviklende aktiviteter - Midlertidige aktiviteter - Ubekendte. Kommentarer fra kommunerne: Kommentar fra flere af kommunerne: Det er spændende at se, hvor mange, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Som nævnt under Bornholms oplæg flytter rigtig mange af Bornholms unge til København. KL s specialkørsel fokuserer på de unge, der er født i den pågældende kommune. Hvordan ser det ud mht. dem, der har gennemført en ungdomsuddannelse og som blev født i kommunen? Det kunne være interessant at inkludere data for, hvor mange unge kommunerne mister til andre kommuner. Kommentar:. Rigtig mange af de unge i København er tilflyttere, dvs. unge, der ikke er født i kommunen. Et stigende problem er det stigende antal studenter, der ikke går videre i 6

7 uddannelsessystemet. Kan man fange den gruppe i uddannelseskortet? Dette er ifølge JBA ikke umiddelbart muligt. Gribskov har lige lavet forløbsdata på 5 årgange, og mener derfor, at det rimelig kan nemt lade sig gøre at inkludere forløbsdata. Gribskov mener desuden, at det er relevant også at få antallet af unge med på kortene i stedet for blot procentandele, idet ganske få personer kan rykke procenterne. Her bliver der dog muligvis et problem med persondatalovgivningen, hvilket JBA påpegede. Kommentar: Så længe uddannelseskortene bygger på UU-data kan vi ikke inkludere overstående ting/forslag. Den database, som er ledig i ungepakken, burde skaffe alle de oplysninger vi har brug for. Dette er ikke tilfældet, og det er derfor vigtigt, at KL går videre med ønskerne til undervisningsministeriet. Der var ikke tid til alle kommentarer ved mødet mødedeltagerne blev derfor opfordret til at indsende kommentarer på mail. Fælles mål sidemandsdrøftelse Spørgsmål fra KL: 1) Hvorfor gør vi det her? 2) Hvad skal der komme ud af det? Svar fra kommunerne: - For at sikre velfærdssamfundet - Vi skal ikke bare uddanne folk for at uddanne dem, men også sørge for, at de bliver uddannet til at klare deres job - Fordi det er rigtigt og en del af lovgivningen - For sammenhængskraftens skyld (mellem jobcentre, UU-centre + alle andre relevante aktører) - Udnytte hinandens ressourcer (især jobcentrene) - Det skal give mening for de unge - De unge mennesker skal lære at mestre deres eget liv. Det kræver uddannelse - Man skal have fokus på restgruppen noget tidligere. Også på de unge med psykiske problemer - Alle unge skal klædes på til at gennemføre deres uddannelsesplan Projekterfaringer til kataloget Erfaringskataloget, som blev uddelt ved mødet, er kun et allerførste og råt udkast. Vi skal bruge kataloget til: - At have et bagkatalog af kommunale erfaringer, som skal være med til at sætte en kommunal dagsorden - Erfaringsudveksling i projektet - At hjælpe de kommuner, der ikke er med i projektet 7

8 Den videre proces: - Redaktionelt arbejde layout og tryk - Kataloget skal igennem en journalistisk bearbejdning - Netværksmøde d. 24. maj her er 1. version af kataloget færdigt - Til efteråret skal vi have opdateret bidragene, så det kan komme med i den endelige publikation - Lave presse på kataloget Kommentarer fra kommunerne: Generel kommentar fra flere af kommunerne: Der bør være en hjælpetekst til hvert tema. Der blev spurgt, om kataloget ryger forbi partnerskabsprojektet (projektet om den helhedsorienterede ungeindsats). KAC svarede, at vi har et tæt samarbejde med partnerskabsprojektet, så de kommer helt sikkert til at se kataloget. Hvad de vælger at bruge kataloget til, er op til dem selv. Kommentar: I København er der mange aktiviteter, hvor det ikke er ungepakken der er overskriften. Kommunen ønskede at vide, om der på et tidspunkt kommer en klar melding mht. hvilke temaer der kan indgå i kataloget. KAC svarede, at udgangspunktet for erfaringskataloget er den fremsendte skabelon. Hvordan den enkelte kommune vælger at forholde sig til, hvad de forskellige temaer kan indeholde, er op til kommunen selv. 3. Dialog med Flemming Olsen og Ole Pass Dialog med Flemming Olsen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen: Set fra en børnekulturchefs synspunkt er ungepakken ekstremt vigtig. Flemming håber, at vi kan bruge ungepakken som løftestang til at være sammen om de unge. Flemming påpegede, at der er en trussel i Danmark i form af polarisering. Vores samfund forandrer sig fra et industri- til et innovationssamfund. Det afgørende er, at hvor vi i 70 erne havde en statisk beskrivelse af vores samfund som de unge kunne forholde sig til, er der nu uanede mængder af muligheder, som hele tiden skifter perspektiv. Der er kommet større fokus på individualiseringen. Der er ikke mere en 1. maj - generation blandt de unge, der er i stedet en først mig - generation. Ungepakken skal være med til at modvirke polariseringen. De uanede muligheder giver dog også uanede udskillelsesmuligheder. Vi oplever en øget polarisering og integrationssammenstød. Der er færre kriminelle, men dem, der er kriminelle, er meget kriminelle. Grundet denne polariseringstrussel er det vigtigt, at sikre et sammenhængende samfund. Ungepakken betyder, at chefer (som Flemming) bliver nødt til at ændre perspektiv. Cheferne har nok været for fokuseret på bare at få de unge gennem 9. og 10. klasse. Slutmålet var afgangsprøven og 8

9 karaktererne. Det er vi nødt til at revurdere. En hel afgørende målsætning er uddannelsesparathed. Det må vi have som kompetenceideal/resultatmål. Flemming understregede, at det at sikre, at børn, der starter i skolen, har en god sproglig kunnen er vigtig ift. uddannelsesparathed. I klasse er UU-centeret en hel central medspiller og brobygger over til ungdomsuddannelserne. Der er en bevægelse i gang, hvor vi begynder at betragte det, der sker fra skoleår som et sammenhængende forløb/område, og der arbejdes nu meget mere med brobygning og de unges empowerment. Derfor er det naturligt at tænke over, hvordan vi kan skabe en sammenhæng mellem, hvad der sker sidst i grundskolen og først i ungdomsuddannelsen. Flemming påpegede, at det er meget positivt, at der i dag er et tættere samarbejde mellem skole/uddannelse og jobcenter. Flemming opfordrede dog til mere koordineret sagsbehandling. Selve sagsgangen og sagsoverdragelserne skal være bedre sammenkoblet. Der bør bl.a. fokuseres på målrettede sociale indsatser. Vi er nødt til at arbejde med fælles forebyggende tiltag og håndtere psykiske problemer og misbrug. Vi skal desuden i større grad bruge det frivillige liv som drivkraft. Vi skal inddrage ungdomsskolerne ift. værktøjerne, der skal til for at gøre de unge uddannelsesparate. Vi må ikke miste nogen unge i forløbet, så vi skal differentiere indsatsen. Dialog med Ole Pass, formand for Foreningen af Socialchefer i Danmark: Ole Pass udtrykte overordnet set enighed med Flemming Olsen. Han stiller dog spørgsmålstegn ved individualiseringen. Ole mener, at vi skal være åbne over for, at stærke unge skal hjælpe de svage. Ole er meget positiv over for ungepakken, idet den bygger en bro til beskæftigelsesområdet. Vi har fået bedre muligheder for at gøre end indsats. Ole påpegede dog samtidig, at der stadig er mulighed for forbedring på ungeområdet. Ole kritiserede, at man laver sanktioner omkring ungeydelsen, idet det er utilfredsstillende og meningsløst, at man tror det hjælper at ramme folk på pengepungen. Det er en vigtig tid (krisetid) som giver nye udfordringer på ungeområdet og vi står og over for en mangel på arbejdskraft. Netop ungegruppen er i livsfare ved at deltage i et mellemstadie i en samfundsudvikling. Det kan ske, at de unge ikke får del i det økonomiske opsving, der forhåbentlig kommer. Hvad kan vi så bruge denne her dødvande-tid til? Vi er nødt til at blive bedre til at udfinde de job-nicher, der vil være behov for efter krisen. Det er vigtigt, at vi uddanner de unge til jobs, der er tilgængelige. Som repræsentant for Foreningen af Socialchefer fokuserer Ole på de udsatte unge, på den generelle beskæftigelsesindsats og på det, der sker i de reelle uddannelsessammenhænge, idet manglende uddannelse med Oles ord er roden til alt ondt. Undersøgelser viser, at jo højere uddannelse man har, 9

10 jo længere lever man. Dem, der bliver kriminelle, er dem, der ikke har en erhvervsgivende uddannelse og hvis forældre ikke har det. Ole påpegede, at selv om der ofte er mest fokus på de svage unge, skal vi også se på de stærke unge. De har i opgangstiderne haft let ved at få job uden uddannelse, og har derfor ikke set den store gulerod i at tage uddannelse. Uanset hvad, vågner vi op til et nyt arbejdsmarked efter krisen. Bl.a. bliver der færre og færre ufaglærte job. Ole udtrykte bekymring for de unge, der kommer ud af krisen med personlige ar på sjælen. Det er hårdt for de unge, der ikke kan komme med i opgangstiderne. Mange unge vil føle, at skylden for deres utilfredsstillende beskæftigelsesmæssige situation udelukkende er deres egen, og det giver ar på sjælen. Der er flere unge, der har behov for psykisk bistand. SFI har lavet en undersøgelse, der viser, at 21 % af de 19-årige mener, at de på et tidspunkt har haft en psykisk lidelse, mens 30 % har søgt psykolog og 7 % har fået medicin for en psykisk lidelse. Ole kom også ind på førtidspensionsproblematikken. For mange unge får tilbudt førtidspension og i rigtig mange tilfælde skyldes det psykiske lidelser. Alt i alt er der behov for en undersøgelse, af de unge på førtidspensionen. Der er nødt til at være et mere forpligtende samarbejde, også uden for kommunernes grænser. Løsningen ligger i arbejde på tværs. Det er en hindring, at man skal løbe panden mod en mur, for at få skabt større sammenhæng i det offentlige. Vi skal starte med os selv (heri ligger også UU). Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at styrke samarbejdet bl.a. imellem UU-centrene. Vi skal passe på, vi ikke skaber en generationskløft. Vi skal sørge for, at de unge er en del af samfundslivet. Storm P: Jo længere man prædiker for ungdommen, jo ældre bliver de. Søren Kierkegaard: Man skal møde mennesket, hvor det er. 10

11 Kommentarer fra kommunerne: Kommentar: Man kan ikke være uenig med det Flemming og Ole siger. Der mangler dog en diskussion om uddannelsessystemet. Det er dybest set det samme uddannelsessystem, vi har haft de sidste år. Flemmings svar: Det er rigtigt, at erhvervsskolerne stort set er de samme som for mange år tilbage. Erhvervsskolerne har været udsat for love, som har gjort, at man måtte ændre grundskoleforløbene, og det har været med ringe held. Den unge skulle træffe rigtig mange valg og tage ansvaret for egen læring. Dette har passer dårligt til de ressourcesvage unge, og det har man fokuseret på at ændre sidenhen. Den store udfordring er hasten, hvorved arbejdsmarkedet ændrer sig, så det er svært at forestille sig, hvad man skal kompetenceudvikle. Kommentar: Der er brug for en landsdækkende debat med temaet Hvad skal vi leve af i DK. Det er et problem, at så vigtige ting handler om, hvem der får flest stemmer på Christiansborg. Kommentar: I UTA-projektet blev der etableret et bæredygtigt netværk. Vi kan få gavn af at udveksle didaktiske erfaringer og overvejelser, så der er større mulighed for at tage afsæt i det eleverne kommer med. Oles svar: Debatten er tilstede i kommunerne, så det bliver drøftet, og der er en politisk holdning og en vilje til at have større indflydelse på området. Kommentar: Vi må have klare aftaler med det regionale sundhedssystem, når det kommer til unge med psykiske problemer. Ledige fra jobcentre venter alt for lang tid med at få hjælp. Flemmings svar: Det er væsentligt, at vi i kommunerne har redskaber til at håndtere de unge med psykiske lidelser, og der bør være et stort fokus på dette. Kommentar: Problemet med de unge er ikke, at de ikke består deres grundforløb. Problemet er, at de ikke kan skaffe en praktikplads. Måske kunne det hjælpe, hvis man på universitetet osv. havde mere relevante studiejob, eller skabte forskellige EUD-uddannelser, hvor to eller flere unge delte en praktikplads. Flemming: Der er brug for en folkebevægelse i Danmark, så vi får skaffet flere praktikpladser og får større fokus på området. Det handler om at få lavet en kobling mellem uddannelsesinstitutionen og verden uden for uddannelsesinstitutionen. Kommentar: Hvor meget er PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) involveret i den forebyggende indsats? Skolepsykologerne og PPR erne har en stor vægt på dette område. Kommunerne bør involvere PPR meget mere. Flemming: Enig i, at PPR s indsats skal målrettes til at give bedre redskaber til at håndtere de unge i skolens udvikling. Det er et problem, at diagnoser ofte bliver efterspurgt i psykologens søgen mod at give den unges symptomer/opførsel en forklaring. PPR bør i stedet bruge ressourcerne på at agere i læringsmiljøet og arbejde forebyggende. Det er tydeligt, at der er brug for et kompetenceløft, og at der derfor er brug for mere kvalificeret 11

12 undervisning samtidig med, at kommunerne tvinges ud i besparelser. Hvordan bruger vi så den samlede ressourcekasse bedst muligt? F.eks. mere IT i undervisningen så vi kan få en mere differentieret undervisning. Ole: Der er ikke nok fokus på det, der kommer før skolerne og efter skolerne, og ideen om unge, der deler en praktikplads, er interessant. 4. Erfaringsudvikling i de 5 grupper Gruppe 1 Tema: Etableringen af praktikpladser Gruppen påpegede, at det kommunerne kan gøre på området er at give symptombehandling. Der er potentiale for at øge indsatsen i forhold til problematikken om manglende praktikpladser. Der er ingen universal løsning på problemet, og der kan ikke kommes med et entydigt svar. Gruppen drøftede desuden de marginaliserede unge f.eks. mht. EGU. Hvor mange EGU-elever tager kommunerne egentlig selv? Nogle kommuner har sat kvoter for, hvor mange de skal tage. Gruppe 2 Tema: Uddannelsesparathed De fleste i gruppen tog udgangspunkt i de udspil, der er kommet fra Undervisningsministeriet osv. Man har taget problematikken på ungeområdet til sig. Der er desuden skabt et større samarbejde på tværs. I den københavnske vestegn prøver man med forforløb og ser på den enkelte unges uddannelsesparathed. Ikast-Brande har et ABC-system med forskellige muligheder af tiltag. Gruppe 3: Tema: Særlige kvalificerende forløb Gruppen påpegede, at de unge er meget forskellige, og at der derfor skal laves noget individuelt, men samtidig har den unge behov for socialt samvær. Desuden drøftede gruppen modeller, og konkluderede, at der har været forskellig succes med modellerne på tværs af kommunerne. 12

13 Gruppe 4: Tema: Overgangen til ungdomsuddannelse Gruppen snakkede om modeller, herunder muligheden for at dele modellen vertikalt og horisontalt mellem EUD-skoler. Gruppen drøftede desuden anvendelsen af mentorer, idet gruppen mente, at anvendelsen af mentorer er et redskab, som i fællesskab med vejledning, kan være med til at styrke overgangen til ungdomsuddannelsen. Gruppen foreslog, at man I forbindelse med uddannelsesparathedsvurderingen kunne koble en mentorordning på. Ydermere mente gruppen, at man bør kunne udnytte ressourcer på tværs af jobcentre osv. bedre. Endelig drøftede gruppen, at der med fordel kan indføres mere praktik i de unges grundforløb, således, at de unge får en bedre idé om, hvilke erhverv de efterspørger. Gruppe 5: Tema: Jobcenter og UU I flere af gruppens kommuner er der allerede etableret netværk mellem jobcenter og UU mht. de årige, især med fokus på udsatte unge. I nogle af gruppens kommuner bliver den unge sendt direkte til UU-centret og i andre kommuner er det kun, hvis jobcentret har brug for det. 5. Hvem er de unge i dag? Oplæg v. Noemi Katznelson, Centerleder, forskningsleder og lektor: Der er kommet et større pres på de unge mht. at tage uddannelse og være boglig. Der er en overvægt af drenge, der ikke magter disse krav men også skrøbelige piger falder igennem. Mange unge er vokset op med alle muligheder det grænseløse samfund. Men nu smutter forudsætningerne for det grænseløse samfund grundet krisen. For mange af de unge er dette meget omfattende og gør, at de mister grebet om håbene for fremtiden. De har svært ved at matche forventningsniveauet. Udviklingen mod voksendom er stadig mere kompleks. Der er flere muligheder, også for at fare vild. Det vi kalder ung som fase, løber nu over flere år (kulturelt set). Men samtidig skal den unge blive hurtigt voksen og uddanne sig. Opdragelseskulturen er under forandring forældrene fungerer i stadigt større grad som coach/supporter. Forældrene er blevet mere aktive mht. barnets skoleproces. Det går også den anden vej skolen bruger forældrene mere. Det er positivt, at forældrenes rolle er blevet opskrevet, men det er hårdt for de unge, der ikke har lige så engagerede forældre, og derved skabes en 13

14 polarisering. Dette kræver en ekstra indsats og i det hele taget et større fokus. Uddannelsessystemet skal simpelthen geares anderledes. Hos DPU er der en trivselsundersøgelse i gang. Bl.a. er en gruppe unge blev spurgt, hvordan deres liv er? 83,3 % svarede godt eller meget godt 13,6 % svarede hverken godt eller dårligt 3,1 % svarede dårligt eller meget dårligt Når de unge skal vælge uddannelse, er tendensen, at der skal være en så lige og direkte vej til uddannelsesvalget som muligt. Men hos de unge er det en anden bevidsthed, der gør sig gældende. Selve parathedstilbudet er et én gang for alle -tilbud, og kan ikke ændres undervejs. En del af de unge har måske i virkeligheden mere behov for nogle afsøgningsforløb, hvor man prøver flere ting af. Der er mange unge af de unge, der starter på HG, som ikke ved, hvad de vil. Der er mange på HG, der gerne ville have gået i en gymnasial uddannelse, men som rent faglig ikke er klædt på til det. Kommentar fra kommuner: Det Noemi præsenterede, er med afsat i unge på en erhvervsuddannelse. Hvis man ser på de gymnasiale uddannelser er tendensen, at mange unge vælger en gymnasial uddannelse, fordi alle vennerne gør det og så de har noget at tage sig til. JBA spurgte hertil, om Noemi ser det som et problem, at de unge er uafklarede. Det ligger i ungepakken, at man skal prioritere ressourcerne til de svage unge. Noemi svarede, at der ikke er noget galt i, at de unge laver omvalg. Men måske er det et udtryk for, at der er behov for et ungdomstilbud for unge, som mere har karakter af en vejledningsuddannelse til de uafklarede. Kommentar fra kommuner: I forhold til erhvervsuddannelserne, er der de sidste par år blevet strammet op mht. fortolkningen af, hvordan man kan have grundforløb. Det er svært at finde en balance mellem at have meget brede og meget snævre forløb. Noemi påpegede, at mange unge synes det er uoverskueligt at vide i så ung en alder, hvad de vil med resten af deres liv. De unge tager det der med, at de skal tage et valg, ret bogstaveligt. De mange muligheder er meget uoverskuelige for mange unge. En undersøgelse viser dog, at 65 % af de unge synes det er fint at skulle vælge uddannelse efter grundskolen, 11 % synes det er overskueligt og i alt 28 % har en negativ opfattelse af overgangen. Noemi stillede det åbne spørgsmål, om fokus i en evt. ungepakke III kunne være: Hvad er uddannelsernes og vejledernes kerneydelse? ( gennemarbejdede tilbud, voksne der vil de unge, hurtigere sagsbehandling, øgede muligheder for de unge, fra besværlige modstandere til samarbejdspartnere). Noemi anbefalede tilbud som de nedenstående: - Forældrekompenserende tiltag - Tilbud, der rummer elementer af uddannelse og arbejde - Fokus på hverdagen og på uddannelse - mødet mellem lærer/fag/elev 14

15 Noemis afsluttende ord: Flere undersøgelser viser en tendens til, at der måske er sket et skift i, hvordan klassefællesskaberne er inkluderende/ekskluderende. Vi bevæger os mod en segmentering af uddannelsessystemet. Er det det vi ønsker? Og hvis ja, hvordan skal det gøres? Der bør komme en politisk udmelding mht., om vi ønsker denne segmentering. Har vi en segmentering mister vi ideen om, at de stærke unge skal hjælpe de svage unge. Kommentar: Mange af diskussionerne ved mødet handler om erhvervsuddannelse. Men det har kommunerne og KL ikke meget at gøre med. KL bør bl.a. få problematikken med praktikpladserne mere på dagsordenen. 15

D AG S O R D E N. Netværksmøde i projektet Sammen om de unge. Tid: Onsdag d. 30. marts 2011 kl

D AG S O R D E N. Netværksmøde i projektet Sammen om de unge. Tid: Onsdag d. 30. marts 2011 kl D AG S O R D E N Netværksmøde i projektet Sammen om de unge Tid: Onsdag d. 30. marts 2011 kl. 9.30-16.00 Den 16. marts 2011 Ref KAC kac@kl.dk Sted: Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Tlf. nr.:

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Roskilde Kommune November 2010 Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre indgik den 5. nov. 2009 en aftale om "Flere unge i

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet. Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast

Læs mere

D A G S ORDEN. Sjette netværksmøde i Sammen om de unge implementering af ungepakken. Tid: Onsdag den 26. oktober 2011 kl. 9.00-16.

D A G S ORDEN. Sjette netværksmøde i Sammen om de unge implementering af ungepakken. Tid: Onsdag den 26. oktober 2011 kl. 9.00-16. D A G S ORDEN Sjette netværksmøde i Sammen om de unge implementering af ungepakken Tid: Onsdag den 26. oktober 2011 kl. 9.00-16.00 Den 11. oktober 2011 Jnr 07.30.02 G60 Sagsid 000225737 Sted: Munkebjerg

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune

Læs mere

Tværgående indsats for ledige unge

Tværgående indsats for ledige unge Tværgående indsats for ledige unge 27. august 2015 Jakob Jensen, COK og Lone Englund Stjer, KL 27-08-2015 1 Hvad snakker vi om Udfordringen hvad siger analysen Det økonomiske potentiale i en effektiv forebyggende

Læs mere

Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Mandag den 31-03-2014 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G

Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Mandag den 31-03-2014 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Mandag den 31-03-2014 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G Deltagere: Mette Kristensen, Jakob Holm, Søren Sønderlund Hansen, Lisa

Læs mere

Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008

Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Tidspunkt: 8. dec. 13.00-15.30 Sted: mødelokale 240 i Rådmandshaven Deltagere: Berit, Bjørn, Charlotte, Ditte, Hannah, Inger, Jette, Lis, Morten,

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

Strategi for en tværgående ungeindsats

Strategi for en tværgående ungeindsats Ringsted Kommune Arbejdsmarkedscenter Nørregade 100 Tlf. 57624000 2015 Arbejdsmarkeds-, skole- og børnecenter Strategi for en tværgående ungeindsats Indhold Resumé... 1 Strategiske pejlemærker for ungeindsatsen...

Læs mere

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg 2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 01-08-2013 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Adgangskrav til erhvervsuddannelserne I Næstved Kommune var der i skoleåret 2013/2014 39 elever, der ved 9. klasses

Læs mere

UUO Tolderlundsvej 3, 3. sal Tlf. 65 51 51 20 Mail: uuo@odense.dk www.uuo.dk RESULTATKONTRAT 2015 UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING ODENSE OG OMEGN

UUO Tolderlundsvej 3, 3. sal Tlf. 65 51 51 20 Mail: uuo@odense.dk www.uuo.dk RESULTATKONTRAT 2015 UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING ODENSE OG OMEGN UUO Tolderlundsvej 3, 3. sal Tlf. 65 51 51 20 Mail: uuo@odense.dk www.uuo.dk RESULTATKONTRAT 2015 UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING ODENSE OG OMEGN INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold 1. Overordnet rammer og mål

Læs mere

Unge en årgang der aldrig går af mode

Unge en årgang der aldrig går af mode Unge en årgang der aldrig går af mode Ledighedstal fra august 2012 i Syddanmark Fordelt på alder Fuldtidsledige Ændring i forhold Ændring i forhold Ledighedsprocent ledige til samme måned i 2011 til samme

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Ungestrategi 2015-17. Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune

Ungestrategi 2015-17. Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune Ungestrategi 2015-17 Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord 5 2 Strategiens opbygning vejen i arbejdet 6 3 Fælles værdigrundlag for og i arbejdet med

Læs mere

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg oktober 2007 1. Ansøgeroplysninger Ansøger UU Silkeborg og Ungeteamet i Jobcenter Silkeborg En fælles ansøgning med baggrund i det første

Læs mere

Ungestrategi. - Flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse

Ungestrategi. - Flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse Ungestrategi - Flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse Sundheds- og Socialforvaltningen og Børne- og Undervisningsforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertlund

Læs mere

Ungdomsliv muligheder og udfordringer

Ungdomsliv muligheder og udfordringer Ungdomsliv muligheder og udfordringer Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Noemi Katznelson, nka@dpu.dk Polarisering i ungegruppen - Der produceres vindere og tabere som

Læs mere

Koordineret Ungeindsats med fokus på: - Ny vej til uddannelse - Samspil mellem jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)

Koordineret Ungeindsats med fokus på: - Ny vej til uddannelse - Samspil mellem jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) 1 Beskæftigelsespolitisk konference 20. april 2009 Beskæftigelsesrådet Nordjylland Koordineret Ungeindsats med fokus på: - Ny vej til uddannelse - Samspil mellem jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor

Læs mere

Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt

Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt Punkt 6. Orientering og Ungdommens Uddannelsesvejlednings opgaver - herunder særligt om Kombineret UngdomsUddannelse (KUU), ErhvervsGrundUddannelse (EGU) og produktionsskoler 2016-051127 Skoleforvaltningen

Læs mere

Oplandsworkshop, Vendsyssel: Udfordring 1

Oplandsworkshop, Vendsyssel: Udfordring 1 FremKom 3 Oplandsworkshop, Vendsyssel: Udfordring 1 1 Vejledning Dette slideshow indeholder idéark udfyldt for udfordring 1 til workshoppen om Fremtidens Kompetencer i Vendsyssel. 2 Udfordring 1: FremKom

Læs mere

Vejledning til alle borgere

Vejledning til alle borgere Vejledning til alle borgere Formål Formålet med papiret Vejledning til alle borgere er dels at sætte fokus på de problemstillinger, der knytter sig til vejledningsordningerne og strukturen og dels at udpege

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken

Læs mere

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Det sammenhængende børne- og ungeliv Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for

Læs mere

Skive-modellen: De unge skal mandsopdækkes

Skive-modellen: De unge skal mandsopdækkes Bertel Haarder i Skive: Ungeindsatsen Skive-modellen: De unge skal mandsopdækkes 20.01.2010I Skive Kommune samarbejder alle parter om, at de unge gennemfører en uddannelse. Ingen må falde igennem på grund

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne

Læs mere

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Disposition 1. De inaktive unge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2016 2. Hvem er de unge ledige? Center for Ungdomsforskning, 2011 3. Indsatser på folkeskoleområdet

Læs mere

Bedre veje til en ungdomsuddannelse

Bedre veje til en ungdomsuddannelse Uddannelsesforbundet takker for muligheden for at bidrage til ekspertgruppens arbejde. Uddannelsesforbundet finder, at løsningerne for den berørte målgruppe skal tage udgangspunkt i den enkelte unges situation,

Læs mere

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende

Læs mere

Forord. Indsættes senere

Forord. Indsættes senere Veteranstrategi 2 Indhold Forord... 3 Målgruppe og baggrund for strategien... 4 Tilbud til veteraner i Greve Kommune... 5 Job eller uddannelse... 5 Familien... 6 Bolig... 6 Akuttilbud... 7 Hjælpemidler

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde Møde i Erhvervs, Vækst, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Samarbejdspartnere: Hadsund Produktionsskole, Hobro Produktionshøjskole, UU Mariagerfjord og Mariagerfjord Kommune.

Samarbejdspartnere: Hadsund Produktionsskole, Hobro Produktionshøjskole, UU Mariagerfjord og Mariagerfjord Kommune. 3.0 Arbejdsmarked Projektbeskrivelse 1. Projektets titel Sæt MERE skub i egu 2. Kommunens navn, adresse, tlf.nr., e-mail, www og samarbejds-partnere Mariagerfjord Kommune Ndr. Kajgade 1 9500 Hobro 97 11

Læs mere

Statusnotat Ungeindsats 2011

Statusnotat Ungeindsats 2011 Statusnotat Ungeindsats 2011 Middelfart Job og Vækstcenter har sammen med UU-Lillebælt været primus motor i opbygningen af et solidt praktisk og teoretisk netværk, med alle aktørerne på ungeområdet. Middelfart

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014 Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i Horsens Kommune Formålet med UPV Undersøgelser viser, at personer

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse BEK nr 839 af 30/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 032.42S.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1173 af

Læs mere

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen 2014.

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen 2014. Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen 2014. Baggrundsspørgsmål 1. Er du: Dreng Pige 2. Hvilken klasse går du i? 9. klasse 10. klasse Specialklasse 3. Hvad valgte du som nr. 1, da

Læs mere

Implementering af ungepakken

Implementering af ungepakken ( PROJEKTBESKRIVELSE) I N V ITATION TIL PROJEKT Implementering af ungepakken 1. Baggrund for projektet I de senere år har der været et stærkt fokus på, at flere unge skal have en ungdomsuddannelse. 95-pct.

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2929289

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2929289 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2929289 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Hotel og Restaurationsskolen, København

Læs mere

GENERATION MÅLRETTET?

GENERATION MÅLRETTET? GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse og arbejde KONFERENCE DEN 8. NOVEMBER 2011 GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats.

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats. SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSMENTORKORPS PÅ FYN ERHVERVSMENTOR FRA SYD TIL ØST I januar 2014 har erhvervsmentorkorpset Dygtige Unge afholdt møde med repræsentanter fra Jobcentrene i Svendborg, Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Statuspapir: Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Tema 1: Flere unge i erhvervsuddannelse 1.09.15 - Status: Planlagte, iværksatte og gennemførte aktiviteter UU har internt gennemført en kompetence- og

Læs mere

Ungdomskultur og motivation i udskolingen

Ungdomskultur og motivation i udskolingen Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser, januar 2008 Sagsnr.: 086.182.021 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser og faglært landmand 2008/2009 Institutionens

Læs mere

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?

Læs mere

Ungeenheden Ringsted 2011. Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten

Ungeenheden Ringsted 2011. Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten Ungeenheden Ringsted 2011 Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten Aktører Ungeenheden i Ringsted, og flere samarbejdsparter end der var kasser til blandt andet børneområdet, det voksensociale

Læs mere

Kvartalsrapport 4. kvartal 2015 S. 1

Kvartalsrapport 4. kvartal 2015 S. 1 Kvartalsrapport 4. kvartal 2015 S. 1 Kvartalsrapporten for 4. Kvartal 2015 kan give et overblik over de unges vej mod uddannelse og beskæftigelse indenfor UU Frederikshavns målgruppe. Gruppen omfatter

Læs mere

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Jammerbugt 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Overordnede fokusområder i Jammerbugt Kommune... 4 Rammevilkår for indsatserne... 5 Fokusområderne... 7 Ungeindsats...

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Aalborg s Unge-strategi

Aalborg s Unge-strategi Aalborg s Unge-strategi Beskæftigelseskonference 12. april 2012 Ved Thomas Krarup Næstformand i Beskæftigelsesudvalget i Aalborg Vinkler på mit oplæg Hvorfor skal vi have en Unge-strategi? Hvad indeholder

Læs mere

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK Når den unge på vej til uddannelse og job har et sjældent handicap JOB Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 2 JOB Unge mennesker med sjældne sygdomme kan

Læs mere

Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse - Young Skills Baggrund og formål v./ Flemming Olsen, Børne- Kulturdirektør i Herlev Kommune - Unge Rollemodeller - Indslag af TV-Ishøj- introduceret

Læs mere

Den kvalitative evaluering af den håndholdte indsats

Den kvalitative evaluering af den håndholdte indsats Notat Sagsnr.: 013/0004165 Dato: 3. april 013 Titel: Kvalitativ evaluering af den håndholdte indsats Sagsbehandler: Maja Roesen Projektkoordinator Den kvalitative evaluering af den håndholdte indsats Jeg

Læs mere

EVALUERING AF UNGEPAKKE II

EVALUERING AF UNGEPAKKE II EVALUERING AF UNGEPAKKE II De unges vej til ungdomsuddannelserne uddannelsessystemets vej til de 95 pct. HOVEDRAPPORT: KONKLUSIONER, ANBEFALINGER, OPSUMMERING Til Ministeriet for Børn og Undervisning September

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

ErhvervsGrundUddannelsen - EGU... 3. Placering i uddannelsesbilledet... 3. Målgruppe... 4. Uddannelsesbeviset... 4. Opbygning... 5. Praktikdelen...

ErhvervsGrundUddannelsen - EGU... 3. Placering i uddannelsesbilledet... 3. Målgruppe... 4. Uddannelsesbeviset... 4. Opbygning... 5. Praktikdelen... VORDINGBORG KOMMUNE INDHOLD Denne folder skal informere om EGU. Informationen er henvendt til vejledere i Vordingborg Kommune og andre der ønsker grundlæggende viden om EGU og uddannelsens muligheder.

Læs mere

Handicappolitik i Allerød Kommune

Handicappolitik i Allerød Kommune Handicappolitik i Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Visioner og værdier...7 3. Allerød Kommunes målsætninger med afsæt i FNs Standardregler:...8 Udviklingsforslag...10 Udviklingsforslag...12

Læs mere

Om UU-Aalborg. UU-Aalborg Ungdommens Uddannelsesvejledning. UU-Aalborg - Anne Froberg

Om UU-Aalborg. UU-Aalborg Ungdommens Uddannelsesvejledning. UU-Aalborg - Anne Froberg Om 1. Hvad er UU 2. Vore opgaver NU og rammerne herfor (Analyse): I grundskolen 15-17-årige 18-24-årige Andre opgaver 3. Nye politiske aftaler: Kontanthjælpsreform Folkeskolereform EUD reform og vejledningslov

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Studievejlederkonference

Studievejlederkonference Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse

Læs mere

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner. Indledning

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner. Indledning Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner 23. april 2010 Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Institutionsnummer: 787409 Dato: 15.04.2011, Version 2 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014

Evaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014 Evaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014 Skriv gerne uddybende kommentarer til dine svar: (7 Svar) Nogle elever fra folkeskolen virker slet ikke motiverede,

Læs mere

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse. 2SO JYHGUIUHPU\NNHWNRPSHWHQFHYXUGHULQJSn HUKYHUYVXGGDQQHOVHUQH %DJJUXQG Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Status på Hjørring Kommunes ungeindsats 2015 Bilag, AU, 13. april 2015

Status på Hjørring Kommunes ungeindsats 2015 Bilag, AU, 13. april 2015 Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Initialer: Adm. & Service RCT NOTATARK Hjørring, april 2015 Status på Hjørring Kommunes ungeindsats 2015 Bilag, AU, 13. april 2015 Tilbud til de uddannelsesparate

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Folketinget Beskæftigelsesudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 25. marts 2015 Kontor:

Læs mere

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer

Læs mere

Bilag A Status på flagskibe. Netværk: Fællesskab i bevægelse

Bilag A Status på flagskibe. Netværk: Fællesskab i bevægelse Netværk: Fællesskab i bevægelse Et ønske om at nedsætte ensomhed for udviklingshæmmede i egen bolig da deres tilbud fra kommunen er begrænset til besøg i eget hjem, hvilket ikke understøtter behovet for

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Styrkelse af produktionsskolerne For unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde

Læs mere

Aalborg Kommunes Unge-strategi

Aalborg Kommunes Unge-strategi Aalborg Kommunes Unge-strategi Fælles konference d.13. april 2012 på Tech College Aalborg Formålet med dagen Kort opsamling på Unge-strategien, hvor vi trækker nogle særlige områder frem Tema Frafald i

Læs mere

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle UTA-strategi Ungdomsuddannelse til alle Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formål 3 Målgruppe 4 Aktører omkring unge og uddannelse 4 UTA-strategiens fire temaer 6 1. Fokus på den unges faglige og sociale

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 28.10.13. Aarhus Kommune

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 28.10.13. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 28.10.13 Implementering af kontanthjælpsreformen Omsætning af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning.

Læs mere