Hvorfor havde man nu valgt Fan0 strand til skueplads for Danmarks f0rste hastigheds- 10b? Jo, for man mente, at stedet var det eneste

Transkript

1 nemfert lobet uden pointstab. Ved lodtrseknmgen fik konsulent Knudsen pokalen. Alle de 0vrige k0rere, der gennemf0rte lebet, fik premier, kun fire af dem med det samme, medens de resterende 13 senere ville fa tilsendt deres premier. Egentlig var det ikke meningen, at der skuue uddeles si. mange prasmier, men da nu deltagerne havde klaret lebet sa overordentlig smukt, udsatte klubben med st0tte af»danmarks Motor Union«flot de 13 premier, der manglede. Til slut kom turen til forsikringsselskabet»national«s flotte vandrepokal, der for et a.r skulle indehaves af 23 pointsfri korere i l0bet. Lodtrxkningen skulle afg0re, hvem der i et ar skulle have lov at pryde sin stue med den smukke pokal. Loddet traf fabrikant Eckhoff, der havde k0rt l0bet pointsfri med sin»stoewer«vogn. Efter prxmieuddelingen indtog man kaffen i de tilstodende lokaler, og her var alle de tilstedevjerende fabrikant Eckhoff's gsster. Den forn0jelige dag fik altsa en glimrende afslutning. Navne pa l0bsdeltagere og officials, der her er nxvnt i forbindelse med disse l0b, var altsa de personer, der var med til at trsede dansk motorsports barnesko i Irene 1914 og I de to f0lgende ar la sa at sige al motorsport 1 Danmark stille grundet krigen, der rasede ude i Verden uden dog at komme inden for vore landegraznser; kun folgerne af krigen i form af manglende forsyninger mxrkede man noget til her i landet Endelig kom sa fredsslutningen i 1918, og det var med store forhabninger, motorsportens ma;nd gik ind i ar Forventningerne gik i opfyldelse, idet den forste bugserdamper,»arnold Mxrsk«, den 20. januar 1919 ankom til K0benhavns havn med 1800 tons benzin. I l0bet af fa dage havde»det danske Petroleums Aktieselskab«udsendt cirkulscrer til kunderne om, at benzinforsyningerne i lobet af kort tid igen ville v^re normale. Ogsa importen af motorcykler, automobiler og reservedele til disse kom ret hurtigt i gang, og det var ikke sma forbedringer, de forskellige maskiner og automobiler havde gennemgaet, siden importen af disse var blevet standcet ved krigens begyndelse. Alt tegnede altsa lyst for motorfolket, og det varede da heller ikke lsenge, inden man h0rte nyt fra motorsportens verden. Dagspresscn meddelte den 7. marts 1919, at Eommerens store motorsportsbegivenhed skulle Fra D.M.K. 100 mih-lob Fabrikant Fisker med sin hjemmetavede 4-cyhndrede sidevognsmaskine, og Holtzer med en lille Wanderer, endvidere Theilman Ibsen, Semus Olsen og Ove Bendixen. 29

2 blive et hastighedslob, det forste i Danmark, og det skulle afholdes pi. Fane strand. Der havde i arene f0r krigen ogsa vxret 0nsker blandt motorsportens mxnd om at afholde et sadant hastighedslob, men man havde intet egnet sted fundet til bane. Den unge motorsportsmand, Svend Simmelkjxr, havde for ar tilbage fors0gt at fa arrangeret et hastigheds- 10b pa cyklebanen i Ordrup, men den var ikke SKrlig egnet til formalet, og D.B.C.'s bestyrelse 0nskede lmidlertid heller ikke at give sin tilladelse, da det kom til stykket. Nu i 1919 var det igen Svend Simmelkjcer, der kom med planer om et hastighedslob til afhoidelse pa Fan0 strand under protektorat af dagblrtdet Politiken. Si'nius Ulsen, Hersleh i^hnstensen og Bendixen drofter chancerne i 100 miles-lehet 1919, medcns H0ltzcr lytter. Hvorfor havde man nu valgt Fan0 strand til skueplads for Danmarks f0rste hastigheds- 10b? Jo, for man mente, at stedet var det eneste i Danmark, hvor et lob, i lighed med de store hastighedslob i udlandet, kunne afvikles. Under de hoje, smukke klitter, der hsvede sig som terrasser over stranden, strakte sig en milelang strandbred, hvor sandet var rent og fast som cement i et meter bredt baslte. Nar man korte i bil hen over sandet, kunne man forgsves S0ge efter masrker af bilens hjul, det var som at kore pa en betonvej. Den brede k0rebane la i lige linie, sa, man fra klitterne med lethed kunne f0lge lobene fra start til mal. Afspsrringsforholdene skulle ogsa. let kunne bringes i orden, ligesom der kunne blive et udmxrket afl0b, man ma jo regne med, at der var tale om hastighedsl0b, hvor det drejede sig om at opna bedste tid over en nsermere fastsat afstand, f. eks. 1 km eller 1 mile med flyvende start, og der startede kun et k0ret0j ad gangen. Tidspunktet for afholdelsen af det planlagte hastighedslob var endnu ikke endelig fastlagt, men det skulle v^re i juni eller juli mined og heist saledes, at det kunne afholdes i forbindelse med en af de Sonderjyllands-ture, som»k0benhavns Motor Klub«agtede at afholde. Iovrigt gik planerne for lobet ud pa., at der skulle deltage savel automobiler som motorcykler inddelt i klasser efter motorst0rrelse, og at lobet skulle str^kke sig over to dage. Pa det tidspunkt, dagspressen kom med de f0rste oplysninger angaende planerne om et Fan0-l0b, var Alfred Nerv0 allerede i fuld gang med at udarbejde propositioner for lobet, og her kom hans gode kendskab til lignende udenlandske leb ham til hjselp. Alle implicerede i planerne om dette hastighedsl0b pa Fan0s hvide sand var klar over, at det blev en stor opgave, der stod for at skulle l0ses, og dagbladet Politiken, der ville foranstalte lobet, henvendte sig da ogsa til en reekke ledende danske motorsportsmasnd for at fa nedsat en komite til at tage sig af de rent sportslige opgaver i forbindelse med l0bet. Komiteen blev dannet ret hurtigt og kom til at besta. af hof-dekorationsmaler Wilken- Hansen, grosserer O. Bendixen, prokurist Svend Simmelkier, grosserer Herslev Christensen, direkt0r Beck, der reprssenterede»fan0-30

3 Vesterhavsbad«, og redaktorerne Alfred Nerv0 og Niels Hasager som reprssentanter for Politiken. En af de vanskeligheder, der skulle overvindes, var overfartsforholdene fra Esbjerg til Fan0; de fxrger, som bes0rgede trafikken, var ikke indstillet pa at befordre automobiler og motorcykler. Der blev imidlertid indledt forhandlinger med postmester Enne pa Fan0, under hvem f^rgeriet sorterede, og han patog sig med stor interesse og im0dekommenhed at unders0ge, hvorledes overforelsen af automobiler og motorcykler bedst kunne gennemf0res. Rammerne for det store hastighedskb var saledes i orden, og det var med stor spending, man ventede pa komiteens meddelelse om, at lobet blev til noget, at alle motorsportsinteresserede var klar over, at det ville blive en uforglemmelig oplevelse bade at se og komme til at deltage i et sadant lob i to dage pa Fanos brede, solbeskinnede strand. Endelig kom meddelelsen, at der skulle afholdes motorv^ddelob pa Fan0 strand i sommeren 1919 i dagene brdag den 23. og sondag den 24. august, og stor var glieden blandt hele det danske motorsportsfolk. Allerede fa dage efter denne meddelelse, der kom i dagspressen den 14. juli, begyndte der ogsa at komme enkeltheder frem om kbet. Som omtalt f0r var det»dansk Motor Klub«og dagbladet Politiken, der stod som arrang0- rer af lobet. Mange dage gik ikke, for bbsledelsen havde modtaget ikke mindre end 30 anmeldelser om deltagelse i hastighedslobet, og det skulle i lobet af kort tid vise sig, at der kom mange flere, sa man den dag, der skulle sxttes program, havde op imod 100 deltagere. Alle kendte mserker i automobiler og motorcykler var reprsesenteret ved Fano-lobet, dog knyttede den storste interesse sig til en»indian«motorcykle af racertypen, den eneste der fandtes i landet. Denne maskine skulle kores af datidens dristigste motorkorer Helle- Broe, der under en provekorsel med maskinen havde opnaet en hastighed pa 150 km/t. Ogsa den engelske»rudge«-fabrik var reprassenteret med en ny, men mindre racer. Af de store automobilfabriker modte»fiat«-fabrikerne i Turin med en 200 hk racervogn, og ogsa de amerikanske»chevrolet«-fabriker var repra:- senteret. Som premier i lobene havde lobsledelsen i tiden for lobet modtaget mange store og kostbare solvpokaler savel fra firmaer som enkeltpersoner. En af de kostbare solvpokaler, der blev udsat ved Tano-labene. Selve programmet for labet var fastlagt saledes, at man startede lerdag den 23. august om morgenen klokken 8,00 med hastighedsbb over 2 km med flyvende start. I dette lob korte maskinerne og bilerne een ad gangen. Efter middagspausen begyndte man igen klokken 15,00. Om sondagen, der blev den store publikumsdag med et tilskuerantal pa omkring , startede lobene klokken 9,00 om morgenen, og i lobet af formiddagen havde man afviklet de indledende heat. Ogsa sondag eftermiddag blev der startet klokken 15,00, hvor man begyndte med mellemheat og til sidst slutheat, hvor de bedst placerede automobiler og motorcykler fra de indledende heat korte samtidigt som rent vxddelob.ved lobene sondag eftermiddag var der totalisator, der yderligere kastede spaznding over lobene. Inden selve lobedagen havde postmester Enne i Nordby klaret transportproblemerne, idet han havde skaffet et antal slxbepramme, hvorpa der kunne transporteres 8-9 biler ad gangen mellem Esbjerg og Fano. 31

4 Indlogeringen af k0rere og gsster blev klaret af de to badehoteller pa Fan0,»Kurhotellet«og»Hotel Kongen af Danmark«; man kunne bo forholdsvis billigt pa disse to hotelier under lobet, idet prisen for pension fra fredag til mandag udgjorde 60,00 kr. Selv om lobene om lerdagen var ved at blive 0delagt af regnvejr, sa var man mere heldig om S0ndagen, idet solen skinnede ned over den hvide strandbred, og der var stor spending om udfaldet af de forskellige lob, ligesom totalisatoren havde stort bes0g, og der blev omsat ikke mindre end kr. Hastighederne, der blev opnaet under lobene, var efter datiden ret fantastiske, saledes blev der k0rt 1 km med flyvende start pa en 500 ccm»indian«i tiden 33^/5 sek., svarende til ca. 110 km/t. Dagens hurtigste tid blev opnaet af Ferdinando Minoia, der korte en»fiat«racervogn med en hastighed pa 145 km/t. Det vellykkede»fan0«-l0b sluttede med en stor festmiddag, der af hensyn til det store deltagerantal blev afholdt pa begge badehotellerne. Under festmiddagen blev der holdt mange taler, og preemieuddelingen, der omfattede et utal af kostbare solvpokaler, blev foretaget af konsul Kongstad, Esbjerg, politimester Esmann, Esbjerg, og grosserer Ove Bendixen, Kobenhavn. Kort tid efter»fan0«-l0bet blev der fra mange sider forespurgt, om dette hastigheds- 10b i fremtiden skulle va:re en arlig tilbagevendende begivenhed. Pa dette sp0rgsmal svarede arrangorerne, at det 0konomiske udbytte af»fan0«-l0bet havde vjeret sa godt, at der var dannet grundlag for en fond, der skulle anvendes til fremtidige lob af denne art, og at der allerede nxste ar igen ville blive arrangeret et stort hastighedsl0b, selv om det endnu ikke var bestemt, om det skulle va;re pa Fan0, og skulle man senere komme til den bestemmelse, sa ville man i hvert fald afholde lehet i majjuni maned, da strandbredden pa denne arstid havde den bedste beskaffenhed til v^eddel?(bsbane. I l0bet af aret 1919 kom ogsa de forskellige klubber i landet i gang med at afholde palidelighedslob igen efter at have ligget stille i godt 2 ar grundet krigen. Disse lob havde overalt stor tilslutning, selv om der var mange, der mente, at denne lobsform havde overlevet sig selv derved, at det var blevet rene urmager- 10b, ligeledes blev der fra forskellig side slaet til 1yd for, at lobene blev for farlige pa vejene, efterhanden som udviklingen af motorcykler og automobiler skred frem. Disse tanker fik sasrlig god grobund, da en motork0rer blev drxbt under lobet Sjselland rundt i begyndel- Bendixen starter pa sidste etape af 100 miles-kbct

5 sen af 1920, men palldelighedsl0bene fortsatte dog endnu i mange ar til stor glsede for mange motorsportsfolk, der yndede denne lobsform Motorsporten havde ogsa I 1920 modstandere blandt befolkningen og i sxrdeleshed ogsa over, at der blev k0rt pa offentlige veje. Denne omstjendighed medferte, at der i motorsportens eget blad»motorcyklen«blev fremsat tanker, om tiden ikke var inde til at oprette en permanent motorbane, hvor der kunne kores med savel motorcykler som automobiler. Tanken fandt straks god grobund og blev bl. a. anbefalet af C. Bohnstedt-Petersen, Walther Schmidt, dir. Lilleso og gross. Carl Holtzer, der pa den tid var fremtrsedende navne inden for motorsporten. Tanken om en permanent motorbane i Danmark onskede motorsportens folk realiseret hurtigst muligt, for ikke at en privatmand eller konsortium skulle udnytte den forst og herved tage den 0konomiske profit, som man regnede med, et sadant baneanlxg kunne give. Motorsportens folk 0nskede ogsa, at det skulle Yxxe Danmarks Motor Union, der skulle sta bag tanken om en sadan bane, ligesom det skulle vsre unionen, der stod som ans0ger af bevillingen hos myndighederne til oprettelse af banen. For at folge disse tanker op blev der pa det kommende D.M.U.-reprassentantskabsmode i Esbjerg nedsat et udvalg bestlende af Hersleb Christensen, murermester Levring, ing. Schmitto, gross. Knud Danielsen og gross. Carl Holtzer. Udvalget konstituerede sig med ing. Schmitto som formand. Reprjesentantskabsm0det palagde udvalget, at det til nasste mode skulle fremsstte udarbejdede planer omhandlende banens beliggenhed, storrelse o. 1., samt et overslag over udgifterne til dens bygning, der ikke var det mindst vigtige, da man var klar over, at der skulle skaf- Dommcrkomilcen vcd Arhus Motor Kluhs viftehb Fra venstre installator Hoist Svenningsen, cyklehandler Carl Th. Pedcrsen, Mundus Petcrsen, Aagc Heidemann og installator Gottlieb, alle Arhus. 33