Flere unge hjemløse KOPI. Indsatte gidsler. På guidede ture med

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flere unge hjemløse KOPI. Indsatte gidsler. På guidede ture med"

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 5 maj årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort Flere unge e Indsatte gidsler i lærerkonflikt På guidede ture med e KOPI Køb kun avisen af sælgere med synligt ID Hus forbi må ikke sælges i togene

2 h u sfo r bi leder indhold REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou Journalistisk redaktør Poul Struve Nielsen FORSIDEFOTO Christer Holte KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT Salomet Grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf , SALGSAFDELING JYLLAND/FYN: John Hansen, tlf , SJÆLLAND/ØERNE: Morten Munk Hansen, tlf , ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, , Ole Skou, formand, tlf , Ruth Kristoffersen, bogholder, , ANNONCER Christian Berg, DG Media, tlf: , mobil: UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DISTRIBUTION Boformer for e, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf / (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 465 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 665 kroner Kontaktperson John Hansen, Tlf Mail: BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på konto nummer , Arbejdernes Landsbank. Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Dansk Avistryk OPLAG LÆSERTAL (2. & 3. kvartal 2012) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL registrede SÆLGERE ISSN Næste nummer udkommer den 31. maj 2013 OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af e og tidligere e eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Kom så med de dørmænd! I Hus Forbi er vi halvvejs igennem kommunalvalgårets borgmesterrunde. Hjemløsejournalister interviewer sammen med professionelle journalister borgmestre i nogle af landet kommuner vi når ikke dem alle. Der er kommet gode samtaler ud af det. Borgmestrene har været imødekommende og taget sig rollen som borgmestre for alle, også for de socialt udsatte, på sig. Og de e har haft meget livserfaring at konfrontere borgmestrene med. Den livserfaring har de erhvervet sig på den hårde måde. De har levet et barskt liv på gaden. De e, der har været med i runden, er ikke helt unge længere. Det er interessant, at det gennemgående tema, som de ikke længere helt unge selv vælger at tage op i samtaler med den ene borgmester efter - Gør som de ældre e og socialt udsatte. Drop egoismen. Før en politik, som hjælper dem, der har mest brug for det den anden, er de unge. Der er brug for rigelig med tiltag for at hjælpe de ældre og erfarne folk, som har levet det hårde liv på gaden. Men det er ikke det, der fylder mest, når de lidt ældre e får muligheden for at tale om socialpolitik med landets borgmestre. Så det er ikke egoismen, som råder. For de taler ikke om dem selv. I stedet taler de om de unge. De ældre vil simpelthen ikke se til, at en ny generation bliver udsat for det samme, som de selv har været igennem. Desværre er det lige netop det, der sker. I denne måned handler Hus Forbi mest om, det stigende antal unge e. Næsten en fordobling fra 2009 til I 2011 blev der optalt e mellem 18 og 24 år. I 2009 var der kun 633. Hver tredje er mellem 18 og 29 år. Det kan vi som samfund ikke være bekendt. Herfra skal lyde en opfordring til alle, og især til vores politikere: Gør som de ældre e og socialt udsatte. Drop egoismen. Før en politik, som hjælper dem, der har mest brug for det. Det er trods alt kun en lille gruppe, der balancerer på kanten af samfundet. Hvis vi ikke kan hjælpe dem, før vi begynder at se på folkeskolen, daginstitutionerne, idrætten, ældreplejen og alt det andet, som kommer os alle til gode, så er vi dumpet som samfund. Vi kan simpelthen ikke være bekendt at lade unge mennesker i begyndelsen af deres voksenliv være e og sande til uden selvtillid i psykiske problemer, misbrug og hed. Men det er det, vi gør. Ikke mindst er det vigtigt at sikre, at den hjælp, der er til rådighed, rent faktisk også bruges af dem, hjælpen er til for. Vi har tidligere her i Hus Forbi haft artikler om unge e, som har haft op til 11 sagsbehandlere og er faret vild i den offentlige labyrint. I denne avis bringer vi et godt råd til politikerne fra en erfaren : Ansæt nogle dørmænd, som kan hjælpe mennesker, der er faret vild i systemets labyrint fra dør til dør. Alle fra e og socialt udsatte til socialrådgivere, borgmestre og ministre kan se problemet. Så gør dog noget; kom så med de dørmænd. Poul Struve Nielsen, redaktør Frygt for flere unge e x-ord og sudoku ny hus forbi-sælger Gidsler i konflikt De indsatte i fængslerne blev taget som gidsler i det store spil om fremtidens folkeskole mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening. Det meste af undervisningen blev aflyst, fordi også lærerne i fængslerne blev lockoutet. Kunst hjælper e videre Et kunstprojekt på bostedet Skjoldbo i Esbjerg har været en stor succes for de unge e, der har deltaget Unge e Antallet af unge e blev næsten fordoblet fra 2009 til Det er alvorligt, for en ung har 25 gange så stor risiko for dø ung som den gennemsnitlige dansker. Hus Forbi har ladet unge møde unge. Tema om unge e. I den grå zone Pigegruppen på Vesterbro i København fortæller om, hvordan piger helt ned til 13-årsalderen ender i forhold, hvor mad, tøj, hash og en seng at sove i skal gengældes med sex. 28 Jeg synes godt, vi kunne bruge en dørmand, som kan hjælpe personen fra dør til dør. Folk giver op, fordi de skal udfylde det ene og det andet skema, og nogle af dem kan hverken læse eller skrive Hjemløsejournalist Henrik til Holbæks borgmester Søren Kjærsgaard om at være socialt udsat og i kontakt med kommunen. Vi støtter Hus Forbi Vil du også støtte? Send en mail til Det koster kroner at få sit firmalogo med her på siden. 2 HUS FORBI nr. 5 maj årgang HUS FORBI nr. 5 maj årgang 3

3 tine bryld lægger navn til pris Hele Danmarks socialrådgiver, Tine Bryld, lægger nu navn til en pris, som bliver uddelt for en ekstraordinær social indsats. Tine Bryld Prisen uddeles første gang 21. oktober Den socialfaglige organisation Projekt Plan B er initiativtager til etablering af foreningen, der årligt vil uddele prisen i samarbejde med TrygFonden. Prisen er på kroner, og med prisen kan følge op til kroner til at forankre den indsats, der ligger til grund for prisen foruden en unik statuette skabt af Leif Sylvester. Tine Bryld blev kendt som vært på radioprogrammet Tværs, men hun kæmpede for de socialt udstødte på mange fronter og var også en afgørende vigtig stemme i debatten om socialpolitikken i Danmark frem til sin død i penge til behandling af ludomani Personale i blandt andet kommunale kontorer og banker skal klædes bedre på til at opdage tegnene på ludomani hos klienter og kunder. Pengene til at lære personalet om ludomani kommer fra en pulje på 8,2 millioner kroner, som er afsat på finansloven til projekter, der skal være med til at forebygge, udviklingen af spilafhængighed. Puljen blev fordelt mellem tre institutioner. Et beløb på 21,5 millioner kroner, der var sat af på finansloven til behandling af ludomani, er desuden fordelt mellem fem institutioner. Pengene skal bruges til at skabe bedre vilkår for behandlingen af ludomaner og deres pårørende samt til udvikling og evaluering af behandlingsmetoderne. ulige fra fødslen Uligheden i danskernes sundhed begynder allerede fra fødslen. Det fremgår af en ny publikation, som Sundhedsministeriet har offentliggjort. Sundhedsminister Astrid Krag siger: 'Allerede fra barnsben ser vi uligheden i sundhed. Der er færre børn af forældre med en kort uddannelse, som kommer til børneundersøgelser og bliver vaccineret. Uligheden er altså ikke bare et udtryk for en usund livsstil blandt voksne.' 17 millioner kroner til stofindtagelsesrum Statsstøtte hjælper med til at også Aarhus får stofindtagelsesrum af Poul Struve Nielsen For at hjælpe kommunerne med at komme i gang med at etablere stofindtagelsesrum, har regeringen sammen med Enhedslisten afsat en pulje på 17 millioner kroner til formålet. Kommunerne har kunnet søge om medfinansiering til stofindtagelsesrummene. Kommunerne skal selv dække minimum halvdelen af udgifterne til driften. Nu er pengene fordelt med cirka 6,5 millioner kroner til etablering og cirka 8,3 millioner kroner til drift i København. Aarhus har fået kroner til etablering og cirka 1,2 millioner kroner til drift. Odense får kroner til etablering og kroner til drift. Både København og Odense har allerede indrettet stofindtagelsesrum, hvor stofbrugere kan indtage deres stoffer under sikre og hygiejniske forhold. Kun i Aarhus er stofbrugerne henvist til gaden. Her har de kun Nåleparken nede ved Aarhus Havn, hvor de vinteren igennem har haft de sædvanlige to faldefærdige skure og et toilet, som sjældent virker, at fixe i. 30 liv reddet I København åbnede stofindtagelsesrummet, som drives af Mændenes Hjem, den 1. oktober. Lederen af stofindtagelsesrummet, Rasmus Koberg Christiansen, siger til avisen MetroXpres, at det siden åbningen 30 gange er gået galt for en af brugerne. Hver gang er et dødsfald som følge af en overdosis blevet afværget af personalet. I Odense har stofindtagelsesrummet været i drift i en måned. Ved redaktionens slutning havde der været 75 forskellige besøgende på 18 åbningsdage. Stofindtagelsesrummet drives af Kirkens Korshær i Pantheonsgade. Det ny sted er åbent klokken 8-14 på hverdage. Korshærsleder Heinz Wolf er glad for, at staten også bidrager til drift og etablering. I Aarhus er stofbrugerne stadig henvist til Nåleparken, hvor der er to faldefærdige skure og et toilet, som sjældent virker. - Vi regner med, at vi kan justere åbningstiderne. Vi prøver at registrere behovet og spørge brugerne, hvad de gerne vil, fortæller han. Nu skal brugerne som sagt spørges først, men Heinz Wolf kan forestille sig, at der kunne være efterspørgsel efter at holde åbent tidligere om morgenen eller i weekenden. - Her er ikke så mange gadee som i København. Næsten alle har bolig i Odense, så folk tager hjem og samles i lejligheder. Vi prøver at lære brugerne, som kommer i stofindtagelsesrummet, at tage de gode vaner med hjem, siger han. Heinz Wolf tilføjer, at der ikke er samme behov for at holde åbent i mange timer som i København, fordi de fleste stofbrugere i Odense tager hvid heroin. Det giver en rus, som varer meget længere end den fra kokain, som de fleste tager i København. Godt tilfreds Sundhedsminister Astrid Krag er godt tilfreds med, at Aarhus nu kommer med, så der bliver stofindtagelsesrum i de tre store danske byer. - Jeg er så glad for de positive resultater, vi allerede har set med stofindtagelsesrummet på Vesterbro i København. De viser, at stofindtagelsesrummene har deres berettigelse, og at det er rigtigt at etablere steder, hvor de mest udsatte stofbrugere kan tage stoffer i trygge rammer og under overvågning af personer, som kan skride ind, hvis de tager en overdosis, siger sundhedsminister Astrid Krag. Stofindtagelsesrummene i de tre kommuner er et resultat af, at et flertal i Folketinget i juni 2012 vedtog regeringens lovforslag, der gør det muligt for kommuner og selvejende institutioner med en kommunal driftsoverenskomst at oprette og drive steder, hvor stærkt afhængige stofmisbrugere over 18 år kan indtage deres stoffer. Indsatte er gidsler i konflikt Underviserne i de danske fængsler ramt af lockout af Poul Struve Nielsen Indsatte i danske fængsler er blevet ramt af lærerkonflikten. Der er ikke blevet undervist i fængslerne under konflikten. De indsatte er dermed taget som gidsler i det store spil om fremtidens folkeskole mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening. Hvis konflikten strækker sig længe nok, kan de indsatte, der har arbejdet hårdt med skolegang for at få et bedre udgangspunkt i livet, når de bliver løsladt, ikke komme til den planlagte eksamen i de folkeskolefag, de har læst, mens de har siddet inde. - Lærerne i fængslerne er lockoutede, i hvert fald de overenskomstansatte. Det betyder, at langt det meste af undervisningen er aflyst. Dem, der skal til eksamen, kan ikke komme det, siger formanden for Kriminalforsorgsforeningen, John Hatting. Han frygter, at konflikten kan få mange indsatte til at opgive den skoleuddannelse, de er i gang med. På længere betyder det, at de har en dårligere chance for at få fodfæste i samfundet og komme videre i livet uden kriminalitet. - Man skal forestille sig, at de i mange år har været i en kriminel løbebane og levet nogle kummerlige tilværelser. Så har de endelig og heldigvis for det fået styrke og mod til at gå i skole. For nu at se det hele blive aflyst. Vi frygter, at rigtig mange opgiver skolegangen, siger formanden for Kriminalforsorgsforeningen og tilføjer: - Vi frygter, at det er de svageste, der kommer til at betale prisen for den her konflikt. Nogle skal nok komme efter det. Men for langt de fleste af dem, som afsoner korte domme, bliver det bare endnu et kedeligt kapitel med endnu et svigt, som bliver føjet til deres historie. Hus Forbi-sælger Henrik tager endnu en sæson med cykelrundvisning. Cykelrundtur med Hus Forbi-sælger Populær tur i København fortsætter Hus Forbi-sælger Henrik tager endnu en sæson med cykelrundvisninger i København. Det er tredje år, han tilbyder rundture til steder i København, hvor han har levet blandt gadens folk. - Jeg havde fra starten besluttet, at jeg ville køre turene i tre sæsoner. Det har jeg tænkt mig at holde, så det bliver den sidste sæson, siger Henrik. Han tilføjer: - Jeg har kun haft en punktering på 58 ture! Man kan bestille turen ved at ringe til Henrik på tlf Der er tre ting, som er vigtige: 1) Husk at medbringe cykel 2) Mødetid lidt før, turen starter 3) Medbring godt humør og hav en god tur. Turen er i København, men Henriks rundvisninger har udviklet sig til en landsdækkende begivenhed. Vi gengiver her et brev, redaktionen modtog fra Jytte og Jan i Aarhus: I Kristi himmelfartsferien 2012 var vi fem dage i København og oplevede mangt og meget, der var nyt for os jyder. Men den bedste oplevelse, vi havde, var uden tvivl en sight-seeing tur, som vi havde aftalt hjemmefra med Hus Forbi-sælger Henrik. Vi køber altid de es avis og så derfor tilfældigvis artiklen om Henrik, der laver disse ture på cykel i sommerhalvåret. Så vi lejede cykler og mødtes med ham og hans Christiania-cykel til aftalt tid ved Hus Forbi i Bragesgade på Nørrebro. Og så blev vi guidet rundt på cykel til alle de lokaliteter i byen, som Henrik havde haft berøring med, og det var ikke så få; vi så blandt andet en skole, han havde gået på, og steder, hvor han havde boet. Vi var omkring tomten efter Ungdomshuset, og undervejs stoppede vi mange gange og fik fortalt historien om Henriks opvækst, skolegang og uddannelse og hans liv som arbejdsløs, rodløs og, som han sagde. Turen sluttede med en rundvisning ude på Christiania, som Henrik med et glimt i øjet kaldte for sin kolonihave. Vi fik set hovedstaden fra alternative vinkler, som vi aldrig ville have set uden hans rundvisning. Han fortalte usentimentalt, levende og underholdende om sit barske liv fra barnsben. Jo, Henrik var et hyggeligt og også lærerigt bekendtskab. Han gav os en oplevelse, vi ikke ville have været foruden, og som vi varmt kan anbefale andre, der måtte komme forbi på cykel. FOTO: HOLGER HENRIKSEN et hundeliv og en byvandring Teater DanneBro har lavet et samarbejde med Gadens Stemmer, som laver byvandringer med e og tidligere e som guider fra Udsatsen på Sundholm. Freja et hundeliv er et teaterstykke, som handler om hed og misbrug. Konkret kommer det til at foregå sådan, at man umiddelbart efter at have set forestillingen kommer på en byvandring med en af Gadens Stemmers guider og bliver præsenteret for den virkelighed, som forestillingen bygger på. Forestillingerne med byvandring foregår på PH Cafeen på Halmtorvet i København den samt maj klokken Byvandringerne med Gadens Stemmer finder sted løbende. Man kan læse mere og booke byvandringer på udsatsen.dk eller på tlf gadefestival i aarhus Lørdag den 25. maj fra klokken er der Gadefestival i Mølleparken i Aarhus. Foreningen Oplysning om Gadeliv inviterer alle til at komme og være med til en hyggelig og sjov dag med familie og venner sammen med gadens folk. Der vil være masser af musikalsk underholdning, blandt andet tre brugerbands fra kultur- og kontaktsted Kragelund, Værestedets band og to lokale bands, The Ringos og Kaffa. Man kan møde folk fra byens væresteder, repræsentanter fra de es organisation, SAND, Hus Forbi, Den Sociale Retshjælp, Folkesundhed, Kammaq og mange flere. Endvidere vil der være diverse aktiviteter for børn og barnlige sjæle. Der er gratis entré, og alle er velkomne. Skulle du gå rundt med en idé, en lyst til at være frivillig, lyst til at give et bidrag til arrangementet eller andet, så er du velkommen til at kontakte koordinator Mikael Jakobsen på tlf rundt i aarhus Foreningen Oplysning om Gadeliv arrangerer også poverty walks i Aarhus. Henvendelse om turene på hverdage mellem klokken 9 og 16 på tlf eller HUS FORBI nr. 5 maj årgang HUS FORBI nr. 5 maj årgang 5

4 Unge møder unge Et af de alvorligste sociale problemer i Danmark er, at et stigende antal unge bliver e. Vi taler ikke om en gruppe studerende, der har svært ved at finde en bolig lige før studiestart. Vi taler om rigtige e, som udover at mangle en bolig står uden for arbejdsmarkedet og lever det hårde liv i følgeskab med både stofmisbrug og psykiske sygdomme. Bortset fra en smerte, som kun de færreste forstår, er de unge e som alle andre unge mennesker. De har de samme ønsker og drømme om kærlighed, bolig og arbejde. I dette nummer af Hus Forbi sætter vi fokus på unge e. Vi har bedt en række unge, som målrettet forfølger en drøm om at blive journalister, spidse blyanterne og tage ud i Danmark for at møde jævnaldrende unge, som er e, og berette om deres liv for os andre. De unge journalistspirer er alle elever på journalistlinjen på Vallekilde Højskole og mellem 19 og 23 år gamle. De bruger forløbet på højskolen til at få erfaringer, som kan hjælpe dem ind på en journalistuddannelse. Journalist Christina Ove Holm fra virksomheden Ove og Co Kommunikation har stået for tilrettelæggelsen af samarbejdet mellem højskolen og Hus Forbi. Læs mere på og Flere unge e Mange unge e er psykisk syge og dulmer smerterne med stofmisbrug. En ung har 25 gange så stor risiko for at dø ung som den gennemsnitlige unge dansker af Kira Edelmann Lundbeck, Emilie Sonne Birket-Smith, Søren Engelbrecht Mogensen og Malthe Rygaard, Vallekilde Højskole - Der bliver brugt cirka 11 milliarder kroner på institutionsanbringelser af børn og unge om året, men vi ved ikke nok om, hvilke former for forebyggelse og behandling af psykiske sygdomme og stofmisbrug der virker. Sådan lyder det fra Henrik Rindom, misbrugsekspert og psykiatrisk overlæge på Hvidovre Hospital og leder i Stofrådgivningen. - Der, hvor jeg kan blive helt trist til mode, er når vi har nogle politikere, der mener, at de unge skal kriminaliseres, fordi de er misbrugere. Så får de slet ikke hjælp til deres sygdom, og de må klare sig selv Henrik Rindom,misbrugsekspert og psykiatrisk overlæge på Hvidovre Hospital og leder i Stofrådgivningen. Kigger man på rapporten Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark , som blev udgivet af Rådet for Socialt Udsatte i april måned, kan man se, at der er grund til bekymring. Den viser, at der dør gennemsnitlig 25 unge udsatte, hver gang én ung dansker dør. Og noget tyder på, at misbrug er en væsentlig årsag til overdødeligheden blandt de unge socialt udsatte. - Det er et voldsomt resultat, vi er kommet frem til. Vi vidste selvfølgelig godt, at der var en overdødelighed, men at få det ned på papir gør det klart, hvor enorm forskellen er. Blandt de unge er det især misbrugsrelaterede grunde, vi ser til denne overdødelighed, siger forskningsleder Knud Juel. Får ikke nødvendig behandling Henrik Rindom møder de unge udsatte i sit arbejde som misbrugsekspert, og for ham er billedet helt klart: - Jeg har endnu ikke mødt unge e under 25 år, der ikke har et misbrug. Det har de alle sammen, og de er alle sammen mere eller mindre psykisk syge, siger han. De unge får altså ikke den nødvendige behandling for deres psykiske sygdomme, mener han. Derfor bruger mange hash og andre rusmidler til at dæmpe symptomerne. - Hash virker som et genialt behandlingsmiddel til de her tilstande. De unge føler et behov for at slappe af og distancere sig fra deres problemer. Men de unge tager også andre og hårdere stoffer, oplever Rindom. - Vi ser et misbrug af stort set alle rusmidler. Stesolid, amfetamin, hestebedøvelsesmidlet ketamin, heroin, de psykoaktive benzodiazepiner som Valium og kokain, som de bruger til at dæmpe angst og usikkerhed. Det virker med det samme, men giver nogle frygtlige nedture. En ond nedadgående spiral Stofmisbruget er, ifølge Rindom, ofte med til at skabe en ond cirkel, hvor de udsatte ender i kriminalitet og fastholdes i hed. - Der, hvor jeg kan blive helt trist til mode, er, når vi har nogle politikere, der mener, at de unge skal kriminaliseres, fordi de er misbrugere. Så får de slet ikke hjælp til deres sygdom, og de må klare sig selv. Det gør de med de rusmidler, de kan få på det illegale marked. Derefter kriminaliserer vi dem, og de bliver taget med hash i lommen. Men de kan ikke betale bøderne, og de kan ikke komme ind på arbejdsmarkedet med en plettet straffeattest. Misbruget eskalerer yderligere, og de bliver så videre kriminaliserede. De har ikke mulighed for at betale en bolig, så bliver de smidt ud og bliver dermed e. Det er en Hver gang én ung dansker dør, dør 25 unge udsatte Fra rapporten Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark , ond nedadgående spiral, som ikke bliver brudt, fordi vi ikke tager hånd om det helt grundlæggende problem nemlig deres psykiske lidelse, forklarer Henrik Rindom. Misbrug fastholder unge i hed Også på Projekt Plan B, som er en socialfaglig organisation, der siden 1999 har arbejdet med udsatte og adfærdsvanskelige unge mellem 12 og 23 år, ser man, at stofmisbruget fastholder de unge i hed og kriminalitet. - Vi oplever et stigende antal unge med psykiske lidelser, misbrug og manglende sociale kompetencer. Misbruget betyder, at de får en anden social status. De ødelægger forholdet til deres forældre, de bliver nødt til at sælge ud af deres ting for at skrabe penge sammen til stoffer, de får ingen uddannelse og ender med at blive marginaliserede, siger Søren Thide, der er projektleder i Plan B. Forsker Lars Benjaminsen fra Det Nationale Forskningscenter For Velfærd (SFI) mener, at problemerne rækker længere tilbage end ungdommen. - Mange af de unge e har psykosociale problematikker, der rækker tilbage i barndommen, og mange har været kendt i det sociale system også som børn, siger Lars Benjaminsen. Mange udsatte med anden etnisk baggrund En anden afgørende faktor for et begyndende misbrug kan være den ekskludering, mange oplever fra samfundets side. Her er unge med anden etnisk baggrund især udsatte, mener Henrik Rindom. - Antallet af misbrugere med anden etnisk baggrund er stigende. Det ser vi typisk, fordi vi ikke inkluderer dem i samfundet. De er mange gange ekstremt ekskluderede. De har ikke noget arbejde, de er blevet smidt ud hjemmefra og har ikke noget sted at bo, de har måske ikke fungeret i et skoleforløb, de bruger for mange rusmidler, og så er det, at det går galt, siger han. Den seneste undersøgelse fra SFI viser, at antallet af unge e stiger. Hvor der i 2009 var 633 unge e i alderen år, var der i e i samme aldersgruppe. En stigning på 58 procent. Henrik Rindom efterlyser mere forskning på området. - Vi har ikke noget specifikt forskningsorgan, der holder styr på, hvorvidt det, der gøres, er godt nok. Vi skal have en forskningsafdeling, der sikrer, at man får udviklet nogle retningslinjer og kvalitetsstandarder, som skal være opfyldt, siger han. 6 HUS FORBI nr. 5 maj årgang HUS FORBI nr. 5 maj årgang 7

5 Mit navn er Stig. Jeg er eks-narkoman og tidligere I dag er Stig studerende og bestyrelsesmedlem i Hus Forbi. Stig har været det meste af sit voksenliv. Nu er han i gang med en uddannelse og har fundet et sted at bo af Andreas Fløistrup, Cille Holm og Jonas Erboe, Vallekilde Højskole foto Heidi Lundsgaard Han kunne ikke blive ved med at løbe fra problemerne. Han måtte tage dem til sig og acceptere, at han ikke kunne spille en omkamp med sin fortid. Han måtte lette sit hjerte og stå frem. - Mit navn er Stig. Jeg er eks-narkoman og tidligere. De tredive mennesker omkring ham rejser sig og klapper. Det er i klasselokalet den første dag på handelsskolen i Odense, hvor han går nu og afslutter sin uddannelse til januar næste år. Vi møder 27-årige Stig på banegården i Odense og går længe fra café til café, før vi finder, hvad han søger. Rolige omgivelser. Det er sådan, han kan lide det. Vi sætter os til rette i hjørnet af en lokal bar, hvor dunsten af øl hurtigt finder vej til næseborene. Men det lokker ham ikke, så vi bestiller i stedet en kaffe, to colaer og en vand. Stig sidder i sine store bukser og sin røde hættetrøje med ærmerne smøget godt op. Han er rolig og fattet. Let klør han sig i skægstubbene og fører en hånd gennem sit korte hår, inden han nænsomt lægger sin iphone på barbordet, tager en tår af sin kaffe og begynder at fortælle. - Jeg har været clean i snart 900 dage, fortæller han som noget af det første. Han løfter sin iphone fra barbordet og viser stolt den app, der tæller de dage, han har holdt sig fra det, der tidligere var hans liv, nemlig stoffer og spiritus. Teltboer og sofasurfer Han boede tre måneder i et telt. - Det var hårdt, da jeg skulle møde op på kommunen hver dag og fortælle, hvor jeg havde sovet, fortæller Stig. Han fik dog ændret aftalen med kommunen, så han kun skulle komme en gang om ugen. - Mit liv var druk hver dag, og mad fik jeg sjældent. Men jeg klarede den, selv om jeg ikke fik nogen hjælp, indtil der en dag kom en opsøgende socialarbejder. Ham talte jeg med, og så fik jeg et værelse. Der blev lavet en plan for mit videre forløb, og jeg gik i antabusbehandling, siger han. Mens Stig var i Odense, boede han også en tid hos en god ven. - Men jeg oplevede, at det var svært at få en akutbolig med kommunens hjælp. De mente ikke, at jeg var omfattet af estrategien og princippet om, at en først og fremmest skal have en bolig housing first. Så da jeg søgte om hjælp til indskud, fik jeg at vide, at jeg bare kunne spare op af min kontanthjælp, fortæller han. Far med misbrug Men for at vende tilbage til, hvordan Stig i det hele taget kunne ende på gaden: - Til trods for min fars misbrug har jeg altid været glad for mine forældre, lyder det fra Stig, da vi spørger ind til hans barndom og opvækst. I vores ører lyder den både barsk og hård, men Stig selv bruger ordet tryg om sin opvækst. - Men da jeg var 10 år, valgte jeg at flytte fra mine forældre og komme på et opholdssted, fortæller han. Stigs far var alkoholiker, røg hash og tog stoffer. - Det var jo ikke forkert at drikke alkohol - Jeg tror på, at man skal helt ned under fliserne, før man kan komme op igen og ryge hash. Min far gjorde det jo. Første gang, jeg prøvede hash, var jeg 12 år gammel, og jeg stjal det fra ham, siger Stig. Han flyttede som 16-årig hjem igen, da hans far døde af alkoholmisbrug, og hans mor led af diabetes. I den periode, hvor Stig flyttede hjem igen, og til hans mor døde, var han ude i lidt af hvert. Han begyndte at sælge hash og svampe, og det massive stofmisbrug medførte, at han nu lider af epileptiske anfald. Tilbage på sporet Stig tog tre overdoser i alderen og blev genoplivet en enkelt gang. Og mens han var i antabusbehandling som 20-årig, blev han indlagt med en promille på 2,8. Han blev hentet i ambulance med udrykning, og det var under turen i ambulancen, at han indså, hvor slemt det stod til. Han blev klar over, at hvis han fortsat ville leve, efter han fyldte 30 år, skulle der ske noget drastisk. - Jeg tror på, at man skal helt ned under fliserne, før man kan komme op igen, siger han. Han begyndte herefter i dagbehandling og flyttede efterfølgende til Varde i døgnbehandling, som bestod af tre måneders afgiftning, tre måneders døgnbehandling og tre måneders udslusning. - Da jeg startede i døgnbehandling, skulle jeg slette alle mine kontakter fra telefonen og Facebook, som havde relation til misbrugmiljøet, forklarer han. Stig kom stille og roligt på fode igen. Han rykkede til Odense og fik fremskaffet sig en kælderlejlighed. Alt duftede af fred og idyl, indtil en vandskade efter et halvt år oversvømmede lejligheden og medførte, at Stig mistede alt. På gaden igen Det resulterede i, at han måtte leve som sofasurfer i ni måneder. Tiden var hård for Stig, særligt fordi det var hans første år som clean, og trangen til alkohol og spiritus voksede. - Så jeg en mand med en joint, fik jeg lyst til at rive den ud af hånden på ham og ryge den. Men jeg vidste, at hvis jeg gjorde det, så røg jeg direkte tilbage i hullet, forklarer Stig. Stig er nu aktiv i SAND de es landsorganisation hvor han er bestyrelsesmedlem og kasserer i lokalafdelingen på Fyn, han er blevet brugt som kontaktperson i ungegruppen i Sand med hensyn til unge e, og han er foredragsholder. Han er også bestyrelsesmedlem i Foreningen Hus Forbi, som udgiver eavisen Hus Forbi. Han er meget passioneret i sit arbejde og vil gerne forklare andre, hvad det vil sige at være helt nede under gulvbrædderne. - Hvis bare jeg kan hjælpe en eller to ud af de tredive, der går i en klasse, så er missionen fuldført, siger han. I ro og mag Selvom han glæder sig til den dag, hvor han kan tage en enkelt øl med sine handelsskolekammerater, er spiritussen ikke noget, han savner. Han nyder derimod sin position som den ædru og fornuftige i selskabet, der kan fortælle om de andres pinligheder dagen derpå. - Jeg kan godt lide at være ædru i byen. For når klokken bliver fire om natten, kommer alle de fulde piger hen til mig, og så kan jeg stort - Hvis bare jeg kan hjælpe en eller to ud af de tredive, der går i en klasse, så er missionen fuldført set vælge og vrage. Og køre hjem. Det er jo win-win, fortæller han storsmilende. I ro og mag drikker Stig sin kaffe ud. Han takker pænt nej til en ny kop. Han er træt efter en lang skoledag og lægger igen sin iphone i bukselommen. Inden han snupper sin røde SAND jakke og smutter ud af bardøren, spørger vi ham, hvad han ønsker for fremtiden. Han tænker kort og svarer: - Jeg drømmer om at stifte familie. Måske at stå på Langelands Festivalen med to børn og en kone til en god koncert. Og så tilbage til camping-området. I stille og rolige omgivelser, afslutter Stig, inden han forlader baren og dunsten af øl. 8 HUS FORBI nr. 5 maj årgang HUS FORBI nr. 5 maj årgang 9

6 Langt fra et hjem Rådmandsgade 60 i København er et herberg for unge. De er langt fra klar til egen bolig af Rebecca Mølsted Cywan, Anders Morgenstierne og Elsa Maria Magnusdóttir Olsen, Vallekilde Højskole foto Scanpix/Jakob Dall Rådmandsgade 60 i daglig tale kaldet RG60 er et herberg for unge e i København. De ansatte forsøger at klæde dem på til at færdes i samfundet alene. De fysiske rammer på stedet er slidte. De fleste unge bor på værelser, hvor der kan være op til tre. Men der er også nogle, som er kommet ind på en af de ti pladser, der hører under akutmodtagelsen. De har en seng, men ikke noget værelse. Men de kan komme videre, når der bliver et værelse ledigt. Herberget byder også på meget andet end et sted at sove. Forstander Mette Søgaard - For mange af vores brugere er det de helt basale ting, der kan være svære. Bare det at få en NemID kan være en udfordring Forstander Mette Søgaard fortæller, at forskellige aktiviteter for de unge har båret frugt takket være frivillige kræfter fra Missionen Blandt Hjemløse og Ungdommens Røde Kors. - For mange af vores brugere er det de helt basale ting, der kan være svære. Bare det at få en NemID kan være en udfordring. Derfor tilbyder vi dem projekter som for eksempel gældshåndtering, madklub og sikker hygiejne. Vi har også opstartet et IT-projekt, siger Mette Søgaard. Indslusning på RG60 sker ved egen henvendelse eller ved henvisning fra en offentlig myndighed. Medindflydelse Dem, der henvender sig, er oftest unge mellem 18 og 25 år, som er socialt udsatte, stofmisbrugere og som ingen andre steder har at gå hen. De har ofte været en del af en institution hele livet og er så blevet overladt til sig selv, når de fylder 18. RG60 s vision er, at brugerne skal have medindflydelse og medinddragelse i det huslige. - På denne måde træner vi folk til at bo selv. Pengene skal være givet godt ud. Det nytter ikke, at de unge bliver sendt ud at bo selv for så at opleve endnu et nederlag og ende på gaden igen, fortæller Mette Søgaard. Ifølge hende er det et brændende ønske for de fleste unge e at få deres eget sted. Men det er også meget vigtigt for Mette Søgaard, at de unge får herberget rådmandsgade 60 er en selvejende institution, der drives i et partnerskab mellem Missionen Blandt Hjemløse og Askovgården. Missionen Blandt Hjemløse er en social hjælpeorganisation, der arbejder blandt e og socialt udsatte. Askovgården er en fond, der driver en række sociale, undervisnings- og sundhedsmæssige aktiviteter. RG60 har en samarbejdsaftale med Københavns Kommune og modtager midler herfra samt fra Hjemløsestrategien. - Mange drømmer om at få deres eget sted. Hvis du hele livet har været vant til at skulle bo under pædagogers opsyn, er der ikke noget du hellere vil have, end mulighed for at lukke din egen dør Forstander Mette Søgaard en god oplevelse, når de flytter i egen bolig. - Vi har haft god erfaring med det, der er i regeringens estrategi kaldes CTI-forløbet. Det er et forløb på op til ni måneder, hvor den unge, som er flyttet i egen bolig, får ekstra støtte og vejledning udefra. Drømmer om eget sted Et af målene i Hjemløsestrategien er at nedbringe varigheden af de unges ophold på herberger til 3-4 måneder. Dette er desværre langt fra virkeligheden på RG60, hvor opholdene varer helt op til 6-24 måneder. En løsning kunne, ifølge Mette Søgaard, være at lave et ekstra hus, der fungerer som et mellemstop for de unge på deres vej mod egen bolig. Dette kunne også nedbringe varigheden af de unges ophold på herberget, da de ikke behøver at være klar til at skulle flytte i egen bolig, før de forlader stedet. - Mange drømmer om at få deres eget sted. Hvis du hele livet har været vant til at skulle bo under pædagogers opsyn, er der ikke noget, du hellere vil have, end mulighed for at lukke din egen dør. Men det er en etisk diskussion. For hvad hvis man ikke kan klare at stå på egne ben, og man går helt i hundene? Skal man have retten til det, spørger Mette Søgaard. Fra den sidste sofa til Rådmandsgade Ung graffitimaler får gældsrådgivning og arbejder på at blive stoffri af Rebecca Mølsted Cywan, Anders Morgenstierne og Elsa Maria Magnusdóttir Olsen, Vallekilde Højskole Rytmiske toner giver genlyd mod de høje gule mure, som omkranser den lille baggård. På en bænk ovre i hjørnet sidder en ung mand og rokker i takt til musikken. Han sidder fordybet over en tegning med en spraydåse i hånden. Lukket inde i sin egen verden med hætten over hovedet. Et par forårsstråler har sneget sig ind over de gule mure og giver genskær i hans fokuserede brune øjne. Manden hedder Jannik. Han er 20 år og har nu boet på Rådmandsgade 60 i tre måneder. Et af de tilbud, Jannik har valgt at tage imod, er løbende tilbud om gældsrådgivning. - Jeg skylder DSB nogle penge, fordi jeg har ændret på farverne på nogle af deres toge, siger Jannick med et lille smil. - Jeg tror, at alle har én ting, som tilfredsstiller dem så meget, at de ikke behøver stoffer. Det er forskelligt fra person til person. For mig er det graffiti. Jeg er vokset op på Amager, så jeg har været vant til at se på en masse grå fabrikker og beton. Derfor er jeg vildt fascineret af alle verdens farver, og derfor maler jeg graffiti, siger han. Jannik fik anbefalet RG60 af sin behandler, da han af Poul Struve Nielsen Ved den seneste etælling i 2011 var der e mellem 18 og 24 år I Danmark. Ved den tilsvarende tælling to år tidligere var der 633 e i den aldersgruppe. Knap hver tredje var mellem 18 og 29 år. Af de unge e er det næsten halvdelen, der overnatter hos familie, venner og bekendte. De er såkaldte sofasurfere. 204 personer, fire procent af de e, var børn under 18 år. 31 procent af de e var mellem 18 og 29 år. Det er en stigning i denne gruppe på otte procent fra 2009 til procent af de e var mellem 25 og 29 år. 69 Pludselig stod jeg uden mulighed for et sted at sove. Derfor bankede jeg på her, siger Jannik. efter et skænderi ikke længere kunne sove på sin vens sofa. - Kommunen har set mig som i to år, men jeg har altid haft venner at sove hos. Men pludselig stod jeg uden mulighed for et sted at sove. Derfor bankede jeg på her, og jeg sov her samme nat. Siden da har Jannik boet fast på herberget. For ham er det ikke vigtigt, hvornår han forlader RG60. På denne årets første forårsdag, er der en stor ro over ham, da han fortæller om, hvad han håber, fremtiden bringer. - Jeg har reduceret stofferne, imens jeg har boet her. Engang kunne jeg holde fest flere uger i træk. Nu kan jeg mærke, at min krop er ved at blive gammel, fordi jeg har haft et hårdt liv. I stedet opnår jeg meget ved at dyrke motion, specielt crossfit. Jeg kommer meget hos U-Turn, hvor man kan få hjælp til at droppe stofferne. Og så kan man dyrke en masse motion. På den måde får jeg mine endorfiner. Når jeg dyrker sport, bliver jeg også gladere for min krop og får derfor mindre lyst til at ødelægge den, siger han. Der er mange unge e Seneste etælling viste en voldsom social slagside blandt unge foto Elsa Maria Magnusdóttir Olsen, Vallekilde Højskole. personer, syv procent, af de unge mellem 18 og 24 år sov på gaden. Det betyder, at 17 procent af alle gadesovere var mellem 18 og 24 år. Det er Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der foretager etællingen. Siden 2007 er der lavet sådan en tælling hvert andet år i februar måned. Der er også indsamlet tal for 2013, men rapporten er ikke udkommet endnu. Det bliver spændende at se udviklingen. Ikke mindst fordi en af målsætningerne for regeringens estrategi fra 2009 er, at unge skal tilbydes andre løsninger end et forsorgshjem. Hjemløsestrategien er et satspuljefinansieret program, som er forlænget til 1. september HUS FORBI nr. 5 maj årgang HUS FORBI nr. 5 maj årgang 11

7 af Elisabeth Friis Larsen, Nithurshan Thavam og Julie Hjorth, Vallekilde Højskole Duften af nybagt kage spreder sig i fællesrummet. Der bliver sat rugbrød på det dækkede bord samt traditionelt dansk pålæg, hjemmelavet tunmousse og vand. Da frokosten er i gang kommer to drenge dumpende. De sætter sig ved bordet og spiser. Efter den værste sult er stillet, begynder mødet for de unge beboere på herberget Ungeprojektet for unge e i Randers. I dag snakker de om alt lige fra hundelorte foran den ene opgang til et fodboldstævne for e og en tur til København. Udflugten til hovedstaden bliver ikke til noget, da det er for dyrt. Til gengæld vil de ansatte gerne høre andre forslag til aktiviteter. Maja Treebak er med til dagens møde. Hun er uddannet pædagog og arbejder sammen med to andre på Ungeprojektet Stop Struggling Along. Projektet tilbyder tag over hovedet for unge e mellem 18 og 25 år i Randers. - Vi er et tilbud til dem, som ingen andre vil have, siger hun. Maja Treebak har arbejdet på Ungeprojektet siden projektets start i Indtil da var yngre og ældre e samlet på Kirkens Korshærs herberg, Hjørnestenen, i Randers. Her tog man ikke særligt hensyn til de unge, og man så derfor et behov for at oprette et sted kun for de unge. Som forældre For de unge har særlige behov. Den gruppe unge, der bliver e, kommer fra familier med problemer. De har ikke den samme opbakning som de fleste unge. En ung pige, som bor på Stop Struggling Along, siger om den støtte, hun får fra medarbejderne: - De er som forældre, der aldrig bliver sure eller skuffede. Den unge kvinde virker umiddelbart velfungerende, men hun har haft alvorlige problemer med misbrug. Hun er typen, hvor man ikke ved første øjekast ser, at her er et menneske, som har brug for hjælp. - Min facade krakelerede efter nogen tid på Ungeprojektet, og jeg aftalte med personalet, at de skulle opbevare min medicin, siger hun. Det betyder meget for hende, at de medarbejdere, som er på Stop Struggling Along, møder hende på en anden måde end medarbejderne i misbrugscentret, jobcentret og alle de andre kommunale centre. - Man kan godt blive skræmt af folk fra Det stigende antal unge e har skabt rift om de 11 lejligheder. De står sjældent ledige mere end et par dage, før de bliver beboet af en ny ung. Når nogen flytter ud, bliver lejligheden udbudt efter først-tilmølle-princippet. Og man skal være heldig og ringe på det rigtige tidspunkt. Her bor dem, ingen andre vil have Det lyder ikke attraktivt, men et projekt for unge i Randers må hver måned afvise flere - Jeg ser det som en falliterklæring at sende de unge tilbage til de gamle og garvede e, som ikke nærer samme håb for fremtiden, og hvor flere har et misbrug af hårde stoffer Maja Treebak, pædagog på Ungeprojektet Stop Struggling Along. foto Poul Struve Nielsen kommunen, når man har været igennem alle mulige behandlere. Derfor er det vigtigt, at personalet på Ungeprojektet er pædagoger og ikke nogen fra din kommune, så du ikke føler dig overvåget, fortæller hun. Det stigende antal unge e har skabt rift om de 11 lejligheder. De står sjældent ledige mere end et par dage, før de bliver beboet af en ny ung. Når nogen flytter ud, bliver lejligheden udbudt efter først-til-mølle-princippet. Og man skal være heldig og ringe på det rigtige tidspunkt. Mange afvises - Vi er nødt til at afvise flere unge. Antallet svinger en del. I januar måtte vi afvise 12, i marts var det fem, siger Maja Treebak. Når en ung bliver afvist, fordi der ikke er plads på stedet, kommer den unge til en samtale med Maja eller en af hendes kollegaer. - Så henviser vi dem til et andet forsorgshjem. Som regel til Hjørnestenen eller et værested i Aarhus eller Esbjerg. Vi tilbyder at betale for transporten, men der ligger ofte flere overvejelser bag en flytning. Problemerne består ofte i, at den e får sin kontanthjælp her i Randers Kommune, og at vedkommende har sin familie eller omgangskreds i byen, eller er i aktivering, forklarer Maja Treebak. Det skærer i hjertet på Maja, hver gang hun må sige nej til en ung. Hun ville ønske, at de kunne få mere plads, men det ligger der flere udfordringer i. - Vi vil gerne udvide og have mulighed for at hjælpe flere unge e, men først skal vi vide, hvor længe vi fortsat får tilskud til projektet, siger Maja Treebak. Siden nytår har Ungeprojektet været finansieret 100 procent af Randers Kommune. Før den tid blev projektet også støttet gennem regeringens estrategi. Den endelige beslutning om projektets fremtid er ikke truffet endnu. Hvis projektet ikke overlever, regner Maja Treebak med, at kommunen omplacerer de unge. Hun frygter dog, at de kommer tilbage til Hjørnestenen. - Jeg ser det som en falliterklæring at sende de unge tilbage til de gamle og garvede e, som ikke nærer samme håb for fremtiden, og hvor flere har et misbrug af hårde stoffer, siger Maja Treebak. En ny start På Ungeprojektet forsøger de ansatte at give de unge e en ny start. De forsøger at hjælpe dem til at blive stabile borgere med egen bolig, job eller uddannelse. De unges problemer drejer sig ofte om misbrug, psykiske lidelser, økonomi og hed. Maja og hendes kolleger hjælper de unge systematisk gennem problemerne med at komme ud af misbrug, få afdraget på gæld og finde et job eller en uddannelse. - Mange af de unge e har pædagoger som nærmeste pårørende. Derfor hjælper vi dem også med at tage til lægen, tage en opvask, opbevare medicin, ordne et stoppet afløb og andre praktiske ting, siger Maja Treebak. De 11 unge beboere betaler husleje i Ungeprojektet. To af lejlighederne er akut-lejligheder, som derfor er møbleret på forhånd. Når de andre lejligheder skal bebos af nye e, hjælper Maja og hendes kollegaer de unge med at købe billige møbler i byens genbrugsforretninger. De unge er vrede på systemet De ansatte oplever tit, at de unge e er opgivende, føler sig svigtet og er vrede på systemet, når de flytter ind. På Ungeprojektet får de redskaber til at lære at klare sig selv i egen bolig. Dette sker, uden at nogen dømmer dem eller sætter et regelsæt op for dem. Ungeprojektet praktiserer kun få regler, da de ønsker at sende et signal om, at de unge selv bestemmer over deres liv. Man må ikke slå eller true, man skal behandle tingene ordentligt, og man må ikke tage stoffer i fællesrummet. Hvis man ikke overholder reglerne, bliver man smidt ud. Til gengæld blander de ansatte sig ikke i, om de unge tager stoffer i lejlighederne eller møder påvirket op i fællesrummet. De ansatte mener ikke, at det har nogen effekt at forbyde stoffer. Men hvis nogen handler med stoffer, ringer de ansatte til politiet. - De unge e er symptomer af deres opvækst, men de kan stadig nå at lykkes, og det gør mange af dem, fortæller Maja. Desuden er der en regel om, at de unge kun må bo i lejlighederne i 120 dage. Denne regel efterstræbes, men udføres ikke i praksis, da projektet ikke vil sende de unge tilbage til hed. - Hvis vi smider de unge ud, hvor sender vi dem så hen? Tilbage til gaden, siger Maja. - Vi vil gerne udvide og have mulighed for at hjælpe flere unge e, men først skal vi vide, hvor længe vi fortsat får tilskud til projektet, siger Maja Treebak. foto Sally Gustavsen 18 år og på egne ben Der hjælper ingen kære mor, når man bliver voksen af Poul Struve Nielsen Hus Forbi har i marts og april skrevet om samfundets børn. Børnene er på en måde e, hvis far eller mor ikke magter forældrerollen eller rollen som menneske i vores samfund. Når forældrene giver op eller overskrider nogle grænser overfor børnene, overtager kommunen børn i nød. Men når børnene bliver 18, hjælper der ikke længere nogen kære kommune. For så er de voksne, og så skal de klare sig selv. Næsten da. Men de bliver flyttet fra ét kommunalt system til et andet fra børneafdelingen til den forvaltning, der tager sig af voksne. Og der er en meget stor kulturforskel, for der er ikke noget, der hedder samfundets unge. Nu skal de stå på egne ben. De skal kunne navigere mellem jobcenter, ydelseskontor, misbrugscenter hvis de er misbrugere og andre offentlige instanser. Det er noget, som også voksne og erfarne mennesker finder svært, og det kan være en næsten umenneskelig opgave at klare for unge mennesker, som også har problemer med misbrug og en psykisk lidelse samtidig. Socialchef Ole Pass, Rødovre, som er formand for socialcheferne i Danmark, mener, at aldersgrænsen er for rigid. Han efterlyser mere fleksibilitet henover myndighedsalderen. - Der er en masse ting, der falder bort, når man bliver voksen. Der er nogle beløb, der bliver mindre. Man får mindre til forsørgelse. Men især stilles der færre menneskelige ressourcer til rådighed. Selvom man har efterværn, hvis man har været anbragt uden for hjemmet, er det begrænset tid, siger Ole Pass. Som eksempel nævner han, at man kan stille krav til nogle 16-årige. Omvendt er der 19-årige, som har brug for meget støtte. - Problemet er, at mange regler er indrettet på beskyttelse af børn og unge. Når man bliver 18, er man ansvarlig for sit eget liv. Nu er der heldigvis kommet nogle ungepakker, så man får nogle tilbud omkring uddannelse og aktivering. Det hjælper. Men det er stadig et stort problem for de udsatte unge, når de pludselig rammer skæringsdatoen på deres 18-års fødselsdag, siger Ole Pass. Han mener, at det kommunerne bedst kan gøre, er at møde de unge der, hvor de er. - Når det gælder socialt udsatte og e, bor de ikke på gaden. De unge, som er e, bor oftest på skift hos venner og bekendte. De er meget afhængige af de netværk, de færdes i. Vi skal opbygge tillid til dem i de miljøer, hvor de kommer. De møder måske ikke op i socialforvaltningen. - Så vi må ud og opbygge en tillid, så de ikke opfatter os som fjenden, der kommer og vil lave restriktioner og kontrol. Vi skal vise, at vi gerne vil hjælpe. Det kræver en særlig indsats, og her må vi sætte ind med gadeplansmedarbejdere. Det gør man især i de store kommuner, men vi har dem også i Rødovre, fortæller socialchef Ole Pass. 12 HUS FORBI nr. 5 maj årgang HUS FORBI nr. 5 maj årgang 13

8 Kunsten hjælper e videre i livet 14 HUS FORBI nr. 5 maj årgang HUS FORBI nr. 5 maj årgang 15

9 Et kunstprojekt på bostedet Skjoldbo i Esbjerg har været en stor succes for de unge e, der har deltaget. Samtidig med at det har virket terapeutisk for hver enkelt deltager, har det skabt sammenhold og en bedre stemning på stedet om skjoldbo Skjoldbo er et forsorgshjem i Esbjerg, som har eksisteret siden Der er plads til i alt 25 e. Derudover er endnu flere tilknyttet stedet ambulant. De fleste beboere er unge mellem 18 og 30 år. I 2012 blev Skjoldbo bygget om, så det i dag står som et af de mest moderne forsorgshjem i Danmark. af Sofie Ejlskov, Eva Lange Jørgensen, Julie Lykke-Nedergaard og Camilla Søholt, Vallekilde Højskole foto Christer Holte Sammenhold, en følelse af at høre til og en mulighed for at komme af med aggressioner og svære tanker. Det er nogle af de positive effekter, som et kunstprojekt for unge e på bostedet Skjoldbo i Esbjerg har haft. Kunstprojektet startede i sommeren 2012 og var ledet af Alf Pedersen, der til daglig er socialpædagog på stedet. Men Alf er også kunstner og har et værksted ved havnen i Esbjerg. Her tog han de unge e med ned og præsenterede dem for sin idé: De unge skulle male selvportrætter, der skulle udstilles til årsmødet for Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse i Danmark. - I starten var der megen modvilje fra nogle af beboerne. Det smittede hurtigt af på de andre, men heldigvis var der seks af de unge, som havde lyst til at være med og arbejdede seriøst med det, fortæller Alf Pedersen. Han oplevede en stor motivation hos beboerne, da de følte sig taget seriøst, og fordi deres arbejde rent faktisk skulle bruges til noget. - De fik nogle gode oplevelser ret hurtigt, og så kørte det bare. Det har været en succesoplevelse for dem at lave et produkt, som andre sætter pris på, fortæller han. En hjælpende hånd Naja Olsvig er 27 år gammel og tidligere beboer på Skjoldbo. Hun deltog i kunstprojektet. Da Naja første gang ankom til Skjoldbo, var hun og havde tidligere kæmpet med misbrug. I dag bor hun for sig selv, er kommet helt ud af sit misbrug og skal føde sit første barn til juli. I dag viser Naja sine værker frem sammen med beboerne Aksel Rasmussen og Magnus. - Det at få mulighed for at male, gav mig frihed til at komme lidt væk. Hvis jeg havde en dårlig dag, så hjalp det at tage ned og male, siger Naja Olsvig. Aksel Rasmussen er 26 år og hans største daglige udfordring er hans hashforbrug. Han har boet på Skjoldbo de sidste fire år og nikker genkendende til Najas oplevelse af kunstprojektet: - Jeg fik lov at tage nogle af de ting, jeg havde inde i hovedet, og komme ud med dem. - For mange, der ryger hash, handler det jo ikke om at være skæv, det handler om at medicinere sig selv, fordi man har svært ved at være i livet Alf Pedersen, socialpædagog og kunstner Det var faktisk rart. Det var en god måde at få arbejdet med mine aggressioner på, og så var det jo også grineren, smiler han. 22-årige Magnus har været beboer på Skjoldbo i knapt et år. Magnus har altid været rigtig glad for at tegne, så han har nydt at få lov at prøve noget nyt og blive udfordret yderligere: - Kunstprojektet har givet mig mulighed for at male i stedet for at tegne. Det har været fedt at komme derned og få mulighed for at lave noget lidt mere ambitiøst. En sidegevinst ved kunstprojektet var, at det skabte sammenhold for dem, der boede på Skjoldbo. - Projektet har i hvert fald skabt en god stemning blandt de unge. Vi havde især én beboer, som var lidt uden for fællesskabet her, og jeg tror, at han især kom til at se anderledes på de andre, end han gjorde før. På en god måde. - Det har været fedt at komme derned og få mulighed for at lave noget lidt mere ambitiøst Magnus, 22 Og han er faktisk blevet en stor del af huset, siger Alf Pedersen. Det er første gang, at Alf Pedersen har arbejdet med aldersgruppen år og med de problemstillinger, som de har. - Jeg blev overrasket over, at omkring 80 procent af dem, som var med på det hold, tog det så seriøst og arbejdede så koncentreret med det, som de gjorde. Han oplevede, at særligt den daværende beboer Naja Olsvig gjorde en stor indsats. - Det var skide positivt. Hun ville bare så gerne. Det smittede rigtig meget af på de andre. - Hvis jeg havde en dårlig dag, så hjalp det at tage ned og male Naja, 27 - Jeg fik lov at tage nogle af de ting, jeg havde inde i hovedet, og komme ud med dem. Det var faktisk rart Aksel, 26 Afbræk fra hverdagen Èn af grundene til, at projektet gik så godt, var omgivelserne, mener de unge. - Vi tog ned i Alfs værksted nede på havnen, og så drak vi lidt cola, og så spiste vi lidt pizza, og så drak vi lidt mere cola, og så snakkede vi lidt mere. Det var rart at få lidt adspredelse og snakke lidt med nogle nye mennesker. Det ville virke lidt for meget som noget institutionspræget terapeutisk halløj, hvis det foregik her, siger beboeren Magnus. De ændrede omgivelser gjorde, at deltagerne gav mere af sig selv. - Det at komme væk her fra de vante omgivelser og hen til et andet sted værkstedet, brød helt klart nogle barrierer ned for dem, siger Alf Pedersen. Alf ser dog ikke projektet som en direkte vej ud af det misbrug, som mange af beboerne har. - For mange, der ryger hash, handler det jo ikke om at være skæv, det handler om at medicinere sig selv, fordi man har svært ved at være i livet. Det er, mener han, præcis det med at være i livet, som endte med at blive kernen i projektet at få et lille afbræk i hverdagen, få tankerne lidt væk og få lov til at lave noget sjovt sammen. Alf præciserer: - Der kommer nogle helt andre samtaler i gang. Og nogle gange kommer der ingen samtaler i gang der går man bare sammen og er optaget af hver sit. Næste skridt Allerede nu drømmer Alf om at skabe lignende projekter i fremtiden: - Det kunne være skide sjovt at lave nogle skulpturer her til vores have sammen med de unge. For mig handler det også meget om at være sammen med de unge på en anden måde end normalt. Kunstprojektet har vakt livsglæde hos Naja, Aksel og Magnus, som alle tre er åbne for nye kreative fællesprojekter. Aksel uddyber: - Vi har jo alle sammen vores problemer. Det er derfor, vi er her. Jeg får mere lyst til at forbedre mig, når jeg opdager, at vi alle har det godt sammen. 16 HUS FORBI nr. 5 maj årgang HUS FORBI nr. 5 maj årgang 17

10 Sted for unge med usikker fremtid Siden 2010 har der været et særligt tilbud til socialt udsatte og e unge i Aarhus. Men pengene til den videre drift er ikke sikret For pengene fra Hjemløsestrategien drev Aarhus Kommune også det opsøgende Projekt Gadesover, hvor socialarbejdere opsøger unge e på gaden i aftentimerne. Fotograf Claus Sjödin fulgte socialarbejderne en aften for Hus Forbi. af Stefanie Mather, Sofie Hedegaard Bach og Joachim Christensen, Vallekilde Højskole foto Claus Sjödin I Grønnegade 74 i Aarhus holder Aarhus Kommunes Ungeindsatsen til. Her er de fysiske rammer i orden. To unge mænd deler en lejlighed, som ligner enhver anden med bad, smalt køkken og to store værelser. Den ene beboer har en dobbeltseng, et sengebord med en bærbar computer på og et klædeskab, hvor der hænger en bronzemedalje, som er vundet ved weekendens Ombold-stævne. - Ombold er gadefodbold for socialt udsatte og e unge. Vi træner en gang om ugen, og vi er cirka femten til træningen hver gang, fortæller den unge beboer. Han er 24 år gammel. Sammen med 15 andre bor han på Ungeindsatsen i Aarhus, som er et særligt tilbud for de unge socialt udsatte i kommunen. Stedet er finansieret gennem Hjemløsestrategien, hvor et af hovedpunkterne er at få de unge væk fra de traditionelle forsorgshjem. Derfor har Ungeindsatsen fokus på de årige. Hjælp til at klare sig Men Ungeindsatsens fremtid er uvis. Projektet har fået bevilling til udgangen af 2013, men derefter er det op til Aarhus Kommune at finde finansiering til det videre forløb. - De unge har potentialet til at udvikles positivt, mens opgaven for de ældre oftest ligger i at bremse den negative udvikling Stinna Rask Andersen, medarbejder, Ungeindsatsen - Vi mener jo, at vi har et rigtigt fint tilbud til de unge, og så er heden altså heller ikke udryddet endnu, siger lederen af Ungeindsatsen, Conny Windfeldt. Ungeindsatsen arbejder efter principperne i regeringens estrategi, som går ud på at skaffe de unge en bolig. - Min drøm er at færdiggøre min HG-uddannelse, og så skal jeg i Livgarden efter sommer Ung mand. - Når de unge har en bolig, kan de få hjælp til at klare sig. Det er en stor hjælp i det videre forløb, forklarer Adam Kristensen, der er uddannet socialrådgiver og medarbejder i Ungeindsatsen. 16 af de unge, der er tilknyttet Ungeindsatsen, bor i lejlighederne i Grønnegade. Langt flere får hjælp til at bo i egen lejlighed og har ugentlig kontakt med de ansatte på Ungeindsatsen. Tæt på - Vi fungerer som vejvisere i systemet. Vi hjælper med at skaffe sociale ydelser som kontanthjælp og boligstøtte, og så hjælper vi de unge med at få struktur i hverdagen og et nyt netværk, siger Adam Kristensen. En af de andre medarbejdere, Stinna Rask Andersen, tilføjer: - Egentlig er vores fornemste opgave at være tæt på og tro på den unge. Vi skal stille krav og give ansvar til den unge, for det er vigtigt, at det er den unge selv, der udtrykker et ønske om at ville udvikle sig. Det er ikke noget, vi skal bestemme. Den unge mand på værelset har tidligere boet på forsorgshjemmene Tre Ege og Østervang. Her boede han side om side med ældre e, som havde boet på gaden det meste af deres liv. Men det fungerede ikke for ham. - Det er et bedre tilbud end alt andet, jeg har prøvet. Friheden og ansvaret giver mig motivation til at komme videre. Jeg mener, at unge e og socialt udsatte har anderledes tankegang, end de ældre har, fortæller han. Stinna Rask Andersen er enig med ham i, at det er vigtigt, at der er et separat tilbud til unge e i Aarhus: - Ungeindsatsen i Grønnegade er skabt med et håb om at nå de unge tidligere. De skal ikke leve med garvede e, for de unge skal tilbydes en anden hjælp end de ældre. De unge har potentialet til at udvikles positivt, mens opgaven for de ældre oftest ligger i at bremse den negative udvikling. Det gik ikke Vor unge ven har tidligere boet for sig selv i omkring et år, men det gik ikke. - Jeg er et impulsivt menneske, der kaster mig ud i ting. Jeg har ikke styr på min økonomi og jeg har en masse gæld, og derfor var det svært at holde styr på, fortæller han med forventning om, at han med støtte fra medarbejderne i Ungeindsatsen kan få styr på det og komme ud at bo for sig selv igen. - Min drøm er at færdiggøre min HGuddannelse, og så skal jeg i Livgarden efter sommer, siger den unge e mand. Han mener selv, at Ungeindsatsen har givet ham et overskud, der kun kommer, når man ved, hvor man skal sove den næste nat. Når de unge er så glade for Ungeindsatsen tilbud, så skyldes det flere ting, mener Conny Windfeldt. Først og fremmest er det trygt for dem, at stedet kun henvender sig til unge. - Det er ikke sundt for de unge at være på de traditionelle forsorgshjem, for det er et hårdt miljø, og de bliver præsenteret for en masse dårlige vaner, siger hun. Derudover er hjælpen til de unge meget mere konkret, end den hidtil har været i Aarhus kommune. - Vores tilbud er håndholdt og intensivt, og medarbejderne har fleksibilitet til at tage sig ekstra af den unge, der har mest brug for det på et givent tidspunkt, fortæller hun. Sofasurfer. Kunstværk af Bernd Hobohm. Hænger under loftet på forsorgshjemmet Skjoldbo i Esbjerg. Sofasurfer Det kan være dyrt at sove hos fremmede af Poul Struve Nielsen Sofasurfer er en betegnelse for mennesker, som ikke har eget hjem og ikke bor på forsorgshjem, men undgår at sove på gaden ved at tilbringe natten rundt omkring, hvor de kan få lov til at være. Ifølge SFI s etælling overnatter en tredjedel af de unge e hos familie og venner. Sådan karakteriseres sofasurferne. Men det er sjældent rigtige venner. Begrebet dækker nemlig ikke over, at de unge vender hjem i trygge omgivelser hos mor og far, den nærmeste familie eller venner, som støtter og hjælper gennem den svære tid. Tværtimod. De unge e er typisk unge mennesker, som kommer fra svære forhold, og som samtidig har nogle misbrugsproblemer. Og det er hos andre i det miljø, de overnatter. Nogle gange kræves der modydelser for at låne sofaen. Det er en kendt sag, at kvinder, der sover hos venner og bekendte, ofte betaler med seksuelle ydelser. Unge på nedsatte sociale ydelser vil have svært ved at betale for en herbergsplads, som koster lidt mere end kroner om måneden. Desuden er det ikke uden grund, at de fleste kommuner faktisk prøver at give alternativer til de socialt udsatte unge, fordi de er sårbare og ikke har godt af at komme under indflydelse af hærdede e på herberger og forsorgshjem. Endnu mere råt er miljøet på natvarmestuerne. Desuden kræver det en personlig overvindelse at træde ind ad døren til et forsorgshjem eller en natvarmestue, og de unge ser sjældent sig selv som målgruppen. Derfor er sofasurfing særligt udbredt blandt unge e. 18 HUS FORBI nr. 5 maj årgang HUS FORBI nr. 5 maj årgang 19

11 Gråzoneprostitution Sex for et måltid mad og en seng at sove i Hjemløshed øger risiko for gråzoneprositution, siger lederen af Pigegruppen i København af Karen Louise Mørk og Malene Sommer Christiansen, Vallekilde Højskole Hvornår er man kærester, og hvornår bliver et forhold til noget, der ligner prostitution? Det kan være svært at definere for unge socialt udsatte piger, og derfor sker det ofte, at piger helt ned til 13-årsalderen ender i et forhold, hvor en seng at sove i, mad, hash og tøj skal gengældes med sex. Det er denne gruppe, som Pigegruppen i København forsøger at hjælpe igennem kampagnen 'Seje piger sætter grænser'. Gyda Heding er socialrådgiver og leder af Pigegruppen, der er et kommunalt tilbud. - Mange af de her piger er meget unge og har svært ved at sige fra. Så det er vigtigt at sætte fokus på problemet, fordi pigernes grænser mange gange bliver overskredet i en tidlig alder. For når ens grænser først er blevet overskredet én gang, sker det nemmere igen, og pigerne opdager måske først, at noget ikke er rart, når det allerede er sket, forklarer Gyda Heding. Mange af pigerne har haft en opvækst med en følelse af ikke at være elsket og ikke at betyde noget for nogen, forklarer Gyda Heding. Flere e - Pigerne søger anerkendelse og ros fra andre mennesker. I gråzoneprostitution får de pludselig en masse materielle goder af et andet menneske, som måske får dem til at føle sig værdsat, og det er det, de higer efter, forklarer Gyda Heding. Hun mener, at problemet med gråzoneprostitution er, at det kan - Pigerne søger anerkendelse og ros fra andre mennesker. I gråzoneprostitution får de pludselig en masse materielle goder af et andet menneske, som måske får dem til at føle sig værdsat, og det er det, de higer efter Gyda Heding, socialrådgiver og leder af Pigegruppen være første trin på en nedadgående trappe, der ender i reel prostitution, siger hun. Kampagnen mod gråzoneprostitution er sat i gang samtidig med, at antallet af unge e er stigende i Danmark, og netop hed øger risikoen for gråzoneprostitution, mener Gyda Heding. - Vi oplever i de her år flere og flere fattige unge, og flere, som ikke får betalt huslejen til tiden, fordi de ikke har pengene. En del af dem har ikke det store netværk, som de kan vende sig mod, når de pludselig står på gaden. Vi møder tit piger, som er sofasurfere eller som hurtigt er flyttet ind med en ny kæreste, som har en lejlighed. De er nødt til at finde en hurtig løsning på ikke at have et sted at sove. - Vi møder tit piger, som er sofasurfere eller som hurtig er flyttet ind med en ny kæreste, som har en lejlighed. De er nødt til at finde en hurtig løsning på ikke at have et sted at sove Gyda Heding, socialrådgiver og leder af Pigegruppen Grænser overskrides Første del af kampagnen er målrettet de socialt udsatte piger selv og består af opsøgende arbejde i klubber, sportshaller og boligsociale projekter, hvor medarbejdere og brugere af Pigegruppen taler med pigerne. Der kommunikeres både med musikvideoer og gennem pigernes netværk. - Vi forsøger igennem samtaler og anerkendelse at give pigerne rammer og muligheder til at tage stilling til deres egen situation. Vi hjælper dem med, hvordan de bedre kan sige fra i situationer, hvor de oplever, at deres grænser overskrides. Igennem Pigegruppen mødes de og bliver en del af et fællesskab med andre piger med lignende erfaringer og udfordringer, fortæller Gyda Heding. Anden del henvender sig til de professionelle, der i deres arbejde møder de udsatte piger, for eksempel sagsbehandlere, lærere og sundhedspersonale. Kampagnen skal forsøge at gøre dem bedre til at tale med de unge om problemet. pigegruppen Pigegruppen er København Kommunes tilbud om hjælp til socialt udsatte unge piger. Gruppen holder til på Haderslevgade i København og har tre hybler beliggende på Nørrebro. Pigegruppen benyttes af cirka 25 faste brugere og er årligt i kontakt med unge udsatte piger. Halvdelen af disse brugere er af anden etnisk herkomst end dansk. Der er åben anonym rådgivning hver tirsdag klokken Kom forbi, eller ring på i en gråzone: Omfanget af gråzoneprostitution ved vi ikke meget om, da dataen er sparsom. Der blev spurgt til det i den store Trivselsundersøgelse, der blev foretaget blandt elever i 9. klasse i Undersøgelsen viser, at cirka 1 procent har været ude i gråzoneprostitution. Undersøgelsen dækker ikke de unge, som går i specialskoler, eller som slet ikke er i et skoletilbud. 20 HUS FORBI nr. 5 maj årgang HUS FORBI nr. 5 maj årgang 21

12 En 20-årigs liv i den grå zone Ung kvindes veninder kalder hendes forhold et pimp-luder-forhold Af Karen Louise Mørk og Malene Sommer Christiansen, Vallekilde Højskole Når den unge kvinde beskriver den dagligdag, hun har med sin samlever, lyder det egentlig ikke meget anderledes end så mange andre parforhold. - Han vågner klokken syv, vækker børnene og smører madpakker, så vækker han mig, og vi spiser morgenmad sammen. Så skal børnene af sted, og jeg skal i skole. Når jeg kommer hjem fra skole, skal jeg, efter bogen, sørge for at gøre alt rent. Det går han meget op i. Stod det til ham, skulle jeg gøre rent hele tiden. Så skal jeg handle ind, lave mad og rydde op, og så er den dag gået. Om aftenen ser vi bare tv, fortæller hun. Hun kradser nervøst i sin neglelak, mens hun fortæller. Og bag facaden er det også en helt anden historie, der kommer frem. Så står det klart, hvorfor hun ikke hun ikke vil have sit navn frem. Hvis hun ikke var hos kæresten, ville hun stå på gaden. Han dækker alle hendes udgifter, til gengæld skal hun stå seksuelt til rådighed og stå for de huslige pligter. -Jeg er der jo egentlig kun, fordi han betaler min husleje og mine regninger, som jeg ikke selv har råd til at betale. Så jeg føler, at jeg er tvunget til at elske ham og være sammen med ham Hun forklarer selv, at hun er fanget i et forhold med vold, undertrykkelse og magtmisbrug. Et forhold, hvor materielle goder skal gengældes med seksuelle ydelser. - Vi er kærester under betingelser. Der er nogle praktiske ting, jeg skal sørge for, rengøring og den slags. Ellers fungerer det bare ikke. Og når han vil have sex, så skal han bare have sex. Når han har lyst, så hopper han på, og han siger, at jeg skal smide tøjet. Det er ikke altid, at jeg har lyst, men det er bare noget, der skal overstås, siger den unge kvinde. Hun fortæller også, at hun flere gange er brudt sammen under akten. - Jeg følte, at det var forkert, det jeg gjorde. Men jeg er blevet god til at lukke ned og affinde mig med ting, fortæller hun. Grænser Hun er blot 20 år gammel. Hun har været kæreste med den samme mand, siden hun var 17. Men hun ønsker at komme ud af forholdet, fordi hun føler sig undertrykt. Hun er bange for at gøre det forbi. Hun har oplevet flere episoder, hvor hendes kæreste har været overvågende og kontrollerende. Han tjekker hendes telefon og Facebook. Specifikt husker hun en hændelse, hvor han tvang hende ned til teleselskabet for at få en udskrift over, hvem hun havde snakket i telefon med. - Han forstod slet ikke, hvorfor jeg syntes, at det var grænseoverskridende. Han skulle bare vide, hvor han havde mig henne. Men han kan slet ikke have, hvis jeg tjekker ham. Så bliver han vred og aggressiv, siger hun. - Jeg føler mig som hans kæreste, men også som hans lille hund, når han hundser rundt foto Colourbox med mig. Vi bor sammen og lever som kærester, og han er jo ikke det her kæmpesvin hele tiden. Han er også den søde, bløde og rare mand. Men 80 ud af 100 dage er dårlige, så det er lidt et ulykkeligt forhold. Pimp-luder-forhold Og det er tydeligt, at hun ikke er stolt af sin situation. - Mine veninder kalder det et pimp-luderforhold, for jeg er der jo egentlig kun fordi, han betaler min husleje og mine regninger, som jeg ikke selv har råd til at betale. Så jeg føler, at jeg er tvunget til at elske ham og være sammen med ham, siger hun. Men i virkeligheden har hun næsten ingen veninder tilbage. Kæresten forhindrer hende i at se dem. Han mener, at de er upålidelige, barnlige og ligeglade med hende, og han prøver at vende dem imod hende. - Jeg er ligeglad med alting, jeg er blevet kold. Jeg er nået til et punkt, hvor jeg ikke tænker over de ting, han gør længere. Jeg lader det bare ske - Jeg har mistet hele mit netværk. Jeg har ikke været så vild med at tale åbent om mit forhold med mine veninder, og nogle tog afstand fra mig, fordi de ikke kunne tåle at se mig med et blåt øje og hævet ansigt, fordi vi havde været oppe at slås. Af samme grund fylder fest ikke meget i den unge piges liv, skønt hun savner den del af sin ungdom, og ikke rigtig føler, at hun får lov at leve som en 20-årig kvinde. - Jeg får stadigvæk rigtig meget lyst til at feste, men jeg kan bare ikke få mig selv til det. Jeg må og kan ikke gøre det, uden at han flipper ud, forhører mig, og tjekker min telefon. Han glemmer, at jeg er 20 år, det siger han også selv. Konsekvenser Forholdet har haft store konsekvenser for den unge kvinde. Hun mærker tydeligt, at hun ikke længere kan finde ud af, hvad der er rigtigt, og hvad der forkert. Det har hun fået overskredet sine grænser for mange gange til. - Jeg er ligeglad med alting, jeg er blevet kold. Jeg er nået til et punkt, hvor jeg ikke længere tænker over de ting, han gør. Jeg lader det bare ske. Den samvittighed og styrke, jeg før havde, er væk. Det er selvfølgelig skidt i forhold til, hvis jeg nu skal finde mig en anden kæreste, men også mere generelt. Jeg frygter, at folk tager røven på mig, noget jeg har prøvet før, fordi jeg ikke længere ved, hvad jeg skal sige ja og nej til. Mit naturlige instinkt er svækket, og alt omkring mig siger, at jeg skal ud af det hurtigst muligt. Det har været enormt svært for hende at definere det forhold, hun er fanget i. - Sommetider kalder han mig for en luder. Det rammer hårdt, men ikke fordi, at jeg tror, at han ser mig som en luder. Han har lukket mig ind i sit liv, jeg bor sammen med hans børn, dem han elsker mest. Jeg bliver mere sur over det, fordi det er noget, min mor også har kaldt mig i min opvækst, og derfor får jeg nogle traumer, når han bruger det ord. Jeg kan slet ikke klare det. Sex for overlevelse Til et foredrag under overskriften Sex for overlevelse blev hun gjort opmærksom på fænomenet. - Før foredraget vidste jeg egentlig ikke, hvad gråzoneprostitution var. Men da det blev beskrevet, kunne jeg bare mærke, at jeg blev helt vildt påvirket, og jeg kunne relatere til det hele. Jeg tog det virkelig til mig, og kunne godt se, at det er sgu nok det, jeg står i, siger hun. - For mig var det bare så befriende, at der er et ord for det. Jeg følte mig jo ikke som en luder, jeg fik jo ikke bare penge for at knalde. Der er jo meget mere i det. Kampagnen gav mig meget større indblik i, hvad der sker. Og den unge kvinde er helt bevidst om, hvorfor hun har valgt at fortælle sin historie: - Jeg fortæller min historie, så andre i samme situation som mig kan opleve samme befrielse ved at få sat ord på det. Vold De voldelige episoder er endnu en ting, der adskiller den unge kvindes forhold fra et typisk parforhold. Hun husker tydeligt to hændelser med spark og knytnæver. - Første gang lå jeg bare derhjemme og skulle til at sove. Han havde været på druk. Da han kom hjem, var han pissesur over et eller andet med naboen. Så kom vi op at skændes, jeg fik sagt noget. Jeg ved ikke hvad, men det fik ham til at overfalde mig med knytnæver og spark. Det var første gang, og der var jeg helt hjælpeløs. Der skulle jeg aldrig have gået tilbage til ham, siger hun om den voldsomme episode. På trods af at hun altid havde sagt til sig selv, at hun aldrig skulle være sammen med en voldelig mand, gik hun tilbage til ham, og volden fortsatte, indtil hun en dag fik nok og gjorde modstand. - Jeg havde sagt til mig selv, at hvis han nogensinde lagde hånd på mig igen, ville jeg gøre modstand. Det gjorde han så, og det endte med, at vi kom op at slås. Jeg fik flere kæmpe lussinger, men jeg nægtede at lægge mig ned. Jeg så rødt. Jeg gav bare igen. Psykopat Når den unge kvinde beskriver sin kæreste, tegner der sig et billede af en almindelig mand med et godt udseende og masser af charme. - Han er en flot fyr med blå øjne og mørkt hår. Han er mere end dobbelt så gammel som mig, men holder sig meget godt. Der er meget stil og klasse over ham dyre mærker, dyrt tøj, fed bil og fedt hus. Og så er han super charmerende over for folk uden for hjemmet, fortæller hun. Hun har mange gange forsøgt at gøre sig klog på sin kæreste og er nærmest blevet skør af det. Lige indtil en veninde en dag sagde, at hun skulle prøve at slå ordet psykopat op i ordbogen. - Han er en flot fyr med blå øjne og mørkt hår. Han er mere end dobbelt så gammel som mig, men holder sig meget godt - Jeg kunne relatere alt, hvad der stod om psykopater, til ham, og det var ret uhyggeligt. Han har den her pæne facade, men han forsøger hele tiden at give mig skyldfølelse: Jeg får følelsen af, at alt, hvad jeg gør, er forkert, at alting er min skyld. Han er umulig at blive klog på. Han kan ikke modtage kritik og svarer jeg ham igen, flipper han helt ud og råber og skriger. Han kan slet ikke tale om følelser. Jeg kan for eksempel ikke åbne mig over for ham, for så er jeg bare lille-pige agtig, som han kalder mig. Fremtid Hun er ked af, at hun ikke fulgte sin mavefornemmelse, da hun flyttede ind hos kæresten. - Jeg har altid haft ondt i maven over det. Jeg vidste, det var forkert. Men jeg har gjort det alligevel. Men fremover vil jeg lytte til mig selv og også lytte til de folk, der er tættest på. De ser tingene udefra, og de har et meget klarere syn på tingene. Når den unge kvinde snakker om fremtiden, er hun ikke i tvivl om, at hendes kæreste ikke skal være en del af den. - Jeg fortæller ham ikke, at jeg ikke har lyst til være sammen med ham. Det ville være som at skyde sig selv i foden. Men den dag, jeg kan skride fra ham uden at være afhængig af ham, der har jeg tænkt mig at skifte nummer og aldrig se mig tilbage, så han ikke kan få fat på mig, siger hun. Hun er fuldkommen ligeglad med de materielle ting, kæresten fylder hendes liv med. Alligevel er hun bange for at tage skridtet og pakke sine ting. Hun kan ikke helt sætte ord på hvorfor. Men hun er sikker på, at en dag samler hun alt sit mod og går. 22 HUS FORBI nr. 5 maj årgang HUS FORBI nr. 5 maj årgang 23

13 Unge fængslede bliver behandlet forskelligt Når jeg kommer ud, vil jeg sparke mig selv i røven Louis på 22 sidder i Søbysøgård Statsfængsel. Snart bliver han prøveløsladt, men han har ikke et permanent sted at bo og er usikker på, hvad fremtiden byder af Jeppe Vestergaard Nielsen, Mads Jørgensen, Ursula Sønderhausen og Morten Parsner Olsen, Vallekilde Højskole Livet har ikke været let for Louis på 22. Det sidste halvandet år har han brugt i Søbysøgård Statsfængsel, hvor han afsoner en dom for vold og røveri. Nu nærmer den længe ventede prøveløsladelse sig. - Når jeg kommer ud, vil jeg sparke mig selv i røven. Det er jo spild af tid at sidde herinde, siger den unge Louis. I året op til fængslingen boede han hos adskillige venner, der alle på et tidspunkt sendte ham videre. - Alle bliver jo trætte af at have en ung fyr boende, som rigtig godt kan lide at feste, forklarer han. En betingelse for en prøveløsladelse er, at man kan fremvise en adresse, når man kommer ud. Louis har derfor arrangeret, at han kan flytte ind hos en ven i Odense, som han har mødt i fængslet. Men han kan kun bo der midlertidigt. - Det er jo ikke en permanent løsning ved min ven. Jeg kan nok kun bo der et par måneder. Indtil jeg finder mit eget eller hans kæreste bliver træt af mig og smider mig ud, smiler Louis. Bange for at blive På trods af adressen i Odense filosoferer han over sin egen situation. - På en måde er jeg da bange for at blive. Det kan man vel godt sige, at jeg er, også når jeg bor hos min ven. For det er jo ikke mit hjem. Hjemløs med tag over hovedet. Det er vel det, jeg er. I fængslet har han modtaget undervisning i blandt andet matematik, dansk og anger management, hvor man lærer at styre sin vrede. Men basale kundskaber til det at finde et job, skrive et CV, søge ind på en uddannelse eller finde en bolig er ikke en del af pensum. - Selvangivelse? Hvilket fag er det? lyder det spørgende fra Louis. Han har været glad for den boglige undervisning, han har fået i fængslet i fag som dansk, matematik og engelsk. - Men det er svært at se, hvad jeg skal bruge de boglige fag til. Anger management har været godt, for det har gjort mig bedre til at styre mine aggressioner, fortæller han. Louis gik i gang med at tage uddannelsen som elektriker i fængslet, men det holdt ikke mere end en uge. Han har svært ved at se, hvor han er om fem år. Manglen på visioner gør ham usikker. - Elektrikeruddannelsen var ikke lige noget for mig. Men jeg kunne godt tænke mig at tage en fysisk uddannelse. Murer måske. Eller noget andet. Jeg kunne også godt tænke mig at tage til Sverige. Men præcis hvor jeg er eller hvad jeg laver om fem år, har jeg ingen anelse om, siger Louis, mens han leger med sin tommestok. Store fristelser Louis er helt bevidst om, at faren for at havne tilbage i kriminalitet er stor. - Den kriminelle rille er nem at komme ind i og svær at komme ud af. Og for mig har kriminalitet været den eneste løsning i lang - På en måde er jeg da bange for at blive. Det kan man vel godt sige, at jeg er, også når jeg bor hos min ven. For det er jo ikke mit hjem. Hjemløs med tag over hovedet. Det er vel det, jeg er - For mig har kriminalitet været den eneste løsning i lang tid. Fristelserne er store. Når man har penge, kan man holde lange ferier, få fede biler og gå til masser af fester. tid. Fristelserne er store. Når man har penge, kan man holde lange ferier, få fede biler og gå til masser af fester, forklarer han. Louis har selv valgt ikke at tage på orlov, mens han har siddet fængslet. - Jeg vil hellere hygge mig herinde end hjem i to dage. Så jeg har ikke prøvet at aflevere en ren pisprøve, siger han med et smil. Når Louis bliver prøveløsladt, er det et krav, at han jævnligt møder op til samtaler med Kriminalforsorgen. Til samtalerne kigger man på, om han har et sted at bo, og om han er i gang med en uddannelse eller et job. Louis er nervøs for samtalerne, for han aner jo hverken, hvad han får at lave, eller om han finder sit eget sted at bo. - Det bliver et år, som bare skal overstås. Man er jo ikke rigtig fri, når der er nogen, der kigger en over skulderen hele tiden. foto Ursula Sønderhausen Mere fokus på børn end unge af Birgitte Rørdam Mere end fire tusinde unge under 25 år bliver hvert år varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel, men de årige har Kriminalforsorgen en særlig forpligtigelse overfor. Det fortæller Tove Vedige Brøchner, der er souschef i Straffuldbyrdelseskontoret under Kriminalforsorgen. - Danmark har internationalt forpligtet sig til at sikre, at fængsling af unge under 18 år kun må ske som en sidste udvej, og når det sker, gælder der særlige forhold. De unge bliver adskilt fra de øvrige indsatte, for at undgå, at de bliver påvirket af de mere garvede fanger, og fordi det på den måde er nemmere at yde en målrettet hjælp til dem, forklarer hun. Ikke resocialiserende Trods disse internationale forpligtelser kommer der hvert år mange hundrede unge under 18 år gennem fængslerne. De bliver samlet i afdelinger i Vestre Fængsel, en åben afdeling i Jyderup Statsfængsel, en lukket afdeling i Ringe Statsfængsel eller i Kriminalforsorgens pensioner. Unge under 23 år, der skal afsone i lukket fængsel, kommer til Ringe sammen med de årige. Alle steder forsøger man ved hjælp af særlige tilbud og pædagogisk støtte at ruste dem til at komme i gang med et liv uden kriminalitet. - Det er ikke resocialiserende for unge at være indsat i fængsel og være væk fra det samfund, de skal lære at fungere i, og derfor forsøger vi også at få dem overflyttet til institutioner uden for Kriminalforsorgen så hurtigt som muligt. Men når det er sagt, så synes jeg, at vi er i stand til at yde en god indsats over for denne gruppe, siger hun og fortsætter: - Vi tilbyder undervisning i elementære skolefag, som de unge mangler, vi har misbrugsbehandling, mentorordninger og fritidstilbud og kan støtte med psykologhjælp og psykiatrisk screening og udredning. Målet er at starte en positiv udvikling hos de indsatte og støtte dem i uddannelse eller beskæftigelse, så de har noget konkret, de kan gå videre med, når de kommer ud af fængslerne. Og derfor bruger vi også mange kræfter på at opbygge et samarbejde med hver enkelt kommune, så de kan tage over, når vi slipper. Ingen særlig indsats Når det gælder de unge årige er der ingen særlig indsats. De bliver placeret sammen med de ældre indsatte, og her gælder de vilkår, som gælder for de andre indsatte i landets fængsler, nemlig at indsatsen bygger på en individuel vurdering af den enkeltes behov og motivation. - For alle indsatte er målet jo at forsøge at forebygge ny kriminalitet. Derfor får også denne gruppe tilbud om for eksempel undervisning og misbrugsbehandling, hvis det er relevant for dem. Og også her gør vi et stort arbejde for at opbygge et samarbejde med kommunerne for at sikre os, at de beskæftigelses- eller uddannelsesplaner, vi starter, bliver fulgt op, siger Tove Vedige Brøchner og understreger: - Hvis vi vil undgå, at de indsatte løslades til arbejdsløshed og hed og dermed ryger tilbage i fængslerne, så skal samarbejdet med kommunerne fungere. Det gør det heldigvis i mange tilfælde, men det er fortsat et vigtig arbejdsområde for os at få lavet samarbejdsaftaler med kommunerne om løsladelser, siger hun. Der er i perioden afsat midler fra Satspuljen til en styrket indsats for unge, der afsoner straf eller sidder varetægtsfængslet. Det drejer sig om 16,9 millioner kroner i 2010 og 23,4 millioner kroner i årene efter. antal indsættelser i danske fængsler og arresthuse i år: år: år: år: Kilde: Kriminalforsorgen 24 HUS FORBI nr. 5 maj årgang HUS FORBI nr. 5 maj årgang 25

14 Unge skal ikke på herberg Unge e indgår i regeringens estrategi af Poul Struve Nielsen Hjemløsestrategien, som blev sat i værk af den tidligere regering, har fire overordnede målsætninger. Ingen borgere skal leve et liv på gaden. Unge bør som udgangspunkt ikke opholde sig på forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger efter serviceloven eller almenboligloven. Ophold på forsorgshjem eller herberg bør ikke vare mere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i egen bolig med den fornødne støtte. Løsladelse fra fængsel og udskrivning fra sygehus eller behandlingstilbud bør forudsætte, Frygt for flere unge e Hjemløseforsker frygter, at flere unge kan ende som e af Andreas Borum Holleufer og Victor Ørskov Petersen, Vallekilde Højskole En hjørnesten i Regeringens kontanthjælpsreform er at få så mange unge i uddannelser som overhovedet muligt. Det er op til kommunerne og deres jobcentre at afgøre, om de unge kontanthjælpsmodtagere er uddannelsesegnede. De hårdest ramte af denne klassificering er de årige, som, hvis de bliver vurderet arbejds- eller uddannelsesparate, bliver skåret med kroner i kontanthjælpsydelse. Heidi Hesselberg Lauritzen er videnskabelig assistent ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Hun arbejder på den toårige rapport, der omhandler den nationale kortlægning og tælling af e. Hun udtrykker bekymring over reformen. - Hvis kontanthjælpsreformen bliver vedtaget, er der ingen tvivl om, at det vil betyde, at flere årige får problemer med at betale huslejen, hvilket alt andet lige kan medføre en stigning i antallet af udsættelser. at der er en konkret løsning på boligsituationen. Hjemløsestrategien lancerer også nogle metoder, som skal anvendes i kommunerne. Et overordnet princip er, at en først og fremmest skal sikres en bolig. Derefter kan kommunen sætte ind med hjælp og løse de sociale og andre problemer, som er årsag til, at den e ikke har kunnet skaffe sig eller blive i en bolig. Det princip kalder forskerne, embedsmændene, socialarbejderne i kommunerne og konsulenterne, der evaluerer strategien, for housing first. I forbindelse med strategien er der også søsat nogle såkaldte bostøttemetoder, som kommunerne kan bruge som støtte til borgerne for at stabilisere deres boligsituation. De tre bostøttemetoder kaldes også engelsksprogede navne: Assertive Community Treatment (ACT) det dækker kort beskrevet over, at man sætter ind med hele pakken i form af både støttekontaktpersoner, misbrugsbehandling og psykiatrisk behandling. Individual Case Management (CM) er engelsk for sagsbehandler. I forbindelsen med estrategien ligger der dog lidt mere i begrebet. Det betyder, at den e får en støttemedarbejder, der formidler kontakter til relevante behandlere. Critical Time Intervention (CTI) her får den e en støttemedarbejder, som både formidler Og i værste tilfælde vil det så kunne komme til at betyde en stigning i heden blandt kontanthjælpsmodtagere i denne aldersgruppe, siger Heidi Hesselberg Lauritzen. Hun nævner også andre grunde til den formodede stigning i antallet af unge e. Her påpeger hun blandt andet den økonomiske krise, de lange ventelister på boliger og de stigende boligpriser. - De forholdsvis lange ventelister til kommunalt anviste boliger og generelt høje huslejer i storbyområderne giver ikke gode betingelser for at finde en billig bolig, hvis man bliver sat ud fra det sted, man hidtil har boet. Samtidig hænger jobbene ikke på træerne for tiden, hvorfor det tillige kan være svært at øge indtægten, så man har mulighed for at bo i de boliger, der er på markedet, siger Heidi Hesselberg Lauritzen. kontakter til relevante behandlere og giver praktisk støtte med fokus på overgangen til egen bolig. Forskeres og praktikeres manglende vilje til at oversætte begreberne til dansk gør dem svære at forstå, især for de e, de er møntet på unge som gamle, men også for andre. Derfor rutter vi ikke med disse begreber i artikler i Hus Forbi. Men forstanderen på herberget RG60 i København nævner gode erfaringer med CTI-forløbet, og de medarbejdere, der fortæller om Ungeindsatsen i Aarhus, er ansat i case manager stillinger. - Hvis kontanthjælpsreformen bliver vedtaget, er der ingen tvivl om, at det vil betyde, at flere årige får problemer med at betale huslejen, hvilket alt andet lige kan medføre en stigning i antallet af udsættelser Heidi Hesselberg Lauritzen Ingen penge til den nødvendige hjælp Københavns socialborgmester: Vi er ved at tabe en stor gruppe unge ud over kanten af Kristian Haugner, Pelle Mørk, Jens Holmbjerg Jensen, Jacob Pahuus Witt og Ida Scharla Løjmand, Vallekilde Højskole Det er kommunerne, der har ansvaret for at sikre, at de socialt udsatte borgere har tag over hovedet. Men en meget stor del af den indsats, der er rettet mod socialt udsatte og e, er traditionelt blevet finansieret af staten. Samtidig stilles der større og større sparekrav til kommunerne, så de har svært ved at finde penge til at leve op til deres ansvar for de mest udsatte borgere. Især når det gælder de unge socialt udsatte, lyser alle alarmerne rødt. Antallet af helt unge e er steget med 58 procent siden 2009, hvilket vil sige, at næsten hver femte e i dag er under 25 år. I Danmarks største kommune, København, hører eområdet under socialborgmester Mikkel Warming (EL). - Det er deprimerende. Der er alt for få, der forholder sig til, at hver femte e i dette land er ung mellem 18 og 24 år. Som samfund er vi ved at tabe en stor gruppe unge ud over kanten, siger han. Flest københavnere e Ved den sidste etælling var 29 procent af alle e borgere i Københavns Kommune. Og ifølge Socialforvaltningen i forringelser rammer unge Københavns Kommune steg antallet af unge e i kommunen med 50 procent fra 2009 til Kommunen har derfor også iværksat nogle tiltag og indsatser for at forebygge hed. - Nogle af de ting, vi i Københavns Kommune har gjort, er at have socialrådgivere ude på - Det er stort set umuligt som kommune at finde de penge, der skal til for at videreføre indsatsen for egen regning, når regeringen samtidig siger til os, at vi skal bruge for 2,5 milliarder færre kroner næste år Socialborgmester Mikkel Warming (EL) Aldersgruppen udgør klart den største kontanthjælpsgruppe. Arbejdsmarkedsstyrelsens tal fra 2012 viser, at antallet af årige i ledighed og aktivering ligger på Hvis man kigger på, at der i alt er mennesker i kontanthjælpssystemet, udgør de unge dermed 37,75 procent af den samlede modtagerbase. Det er den gruppe, der rammes af de kontanthjælpsforringelser, som alle partier i Folketinget, bortset fra Enhedslisten, lige har vedtaget. skolerne og i en række dagsinstitutioner. Der kan lærere og pædagoger få hjælp af socialrådgiveren til at snakke med barnet og måske tidligt opfange, hvis der er nogle problemer i hjemmet, siger Mikkel Warming. Han tilføjer, at der desuden er skabt herbergspladser specielt til unge for at holde dem væk fra det hårdeste miljø blandt voksne e, og kommunen samarbejder med de almene boligselskaber om at skaffe tag over hovedet til de unge. Her har de midler, som kommunen har fået fra staten i forbindelse med regeringens estrategi, været til stor hjælp. - Vi sikrer folk en bolig, en basis, og så putter vi en hel masse hjælp ind, så snart vedkommende er der. Det har faktisk betydet, at folk med denne støtte har kunnet fastholde deres bolig, uanset om den er midlertidig eller permanent. Men hvad så, når pengene til Hjemløsestrategien er sluppet op? - Så er tanken, at kommunerne formentlig skal overtage indsatsen, og det er det, jeg diplomatisk prøver at sige, er stort set umuligt. Det er regeringen, der har finansieret det meste af det her. Problemet er, at det ikke rigtig virker, som om man har tænkt sig, det skal fortsætte. Og så har vi et problem, for samtidig gør regeringen det også sværere for os at bruge penge, fordi man lige som en del af vækstplanen har taget 2,5 milliarder fra kommunernes serviceområde. En svær opgave Selvom Københavns Kommune har afsat cirka 487 millioner til e- og udsatteområdet i 2013, har Mikkel Warming svært ved at skjule sin frustration. - Det er stort set umuligt som kommune at finde de penge, der skal til for at videreføre indsatsen for egen regning, når regeringen samtidig siger til os, at vi skal dyre boliger - Der er alt for få, der forholder sig til, at hver femte e i dette land er ung mellem 18 og 24 år Socialborgmester Mikkel Warming (EL) bruge for 2,5 milliarder færre kroner næste år. Skal vi så tage penge fra de handicappede? Skal vi tage fra de psykisk syge for at videreføre en indsats, regeringen ikke vil betale længere? Kommunen har skaffet penge til for eksempel de såkaldt skærmede pladser for unge på herbergerne, men andre initiativers fremtid er endnu usikker. - Der er nogle ting, vi ikke har fundet penge til. For eksempel udgående sagsbehandlere, som har særligt fokus på unge, og socialrådgivere, som opsøger unge på herbergerne og arbejder med dem. Det helt basale skaffer vi penge til, hvor svært det end bliver. Men de indsatser, der er kommet med estrategien, blandt andet noget af indsatsen over for unge, må vi snakke om til budgetforhandlingerne i efteråret. Det bliver rigtig, rigtig svært, siger han. Det koster mellem og kroner at få et værelse i de store byer i Danmark, og er man under 25 år, får man op til kroner om måneden i kontanthjælp. 26 HUS FORBI nr. 5 maj årgang HUS FORBI nr. 5 maj årgang 27

15 borgmesterrunden Hjemløse interviewer borgmestre før kommunalvalg 2013 En dørmand til de unge Antallet af e i Holbæk er faldet, men de er til gengæld blevet yngre, og det er den største udfordring, mener kommunens borgmester, Søren Kjærsgaard. Der er sat ekstra penge af til at bekæmpe misbrug og bygge ungdomsboliger, og målet er at fange de unge, inden de banker på døren til forsorgshjemmet af Henrik Holbæk Jakobsen og Peter Andersen foto Lars Ertner - Hej Henrik, godt at se dig. Du ser godt ud. Modtagelsen er varm, da Henrik Jakobsen ankommer til Karlsvognen, Holbæk Kommunes eneste forsorgshjem. Han har boet der, sovet i en af de 14 senge, men selvom det er et par år siden sidste besøg, er det næsten lutter kendte ansigter, der møder ham. Det er Holbæks borgmester, Søren Kjærsgaard, som har valgt, at interviewet til Hus Forbi skal foregå dér, hvor tingene sker, og ikke i et kontorlokale 'på kommunen', som han udtrykker det. Henrik: Hvordan har du det? Er du lige så nervøs, som jeg er? Søren: Ja, jeg er lidt nervøs. Men jeg vil da starte med at sige tak for, at I vil tale med mig, og at vi kan mødes her. Henrik: Hvad gør kommunen for, at gruppen af socialt udsatte ikke vokser? Jeg er blevet så gammel, og jeg skal sgu nok klare mig, men brugerne på værestederne bliver jo yngre og yngre, og det er tragisk. Sætter I penge af, eller hvad gør I? Et af problemerne er at finde billigere boliger, for kommer de unge i en for dyr bolig, magter de det ikke og ryger ud med piber og trommer, siger borgmester Søren Kjærsgaard til ejournalist Henrik Jakobsen. Inspiration Søren: Det gør vi. Vi har ingen estrategi i Holbæk, for så mange e har vi ikke, men vi vedtog sidste år en politik for voksne med særlige behov. Nogle af dem er e, men der er mange problemstillinger, og det er vigtigt, vi får lavet en helhedsorienteret sagsbehandling. Så vi har hentet inspiration i regeringens estrategi. Henrik: Der er jo også sofasurfere, folk, der bor hos venner og bekendte, en pige, der har fået tæsk af kæresten og bor hos sin søster. I mine øjne er de jo også e. Har I en ide om, hvordan I vil håndtere det? Søren: Det har du helt ret i. Og vi arbejder på flere områder for at forhindre, at denne gruppe vokser. Vi har lavet rehabiliteringsteams med en tovholder, der koordinerer, vi har et projekt til sårbare unge, vi har et behandlingstilbud til misbrugere, og så laver vi opsøgende arbejde både i forhold til unge og voksne med misbrugsproblemer. Vi er ude af husene. Pernille (centerleder på Karlsvognen, Pernille Lisbeth Winther, red.) kom til os for to år siden og sagde, at hvis I giver os nogle flere penge, så har vi mulighed for at lave nogle flere indsatser. Vi sagde, at det tror vi på. Hun havde så mange gode argumenter, fordi hun kunne se, at der kom flere og flere, siger borgmesteren. Ingen gadesovere Faktisk viser den officielle tælling, at antallet af e i Holbæk er faldet. Fra 34 i 2007 til 23 i Og der er ingen gadesovere i kommunen. Tidligere var Holbæk lidt af en magnet for socialt udsatte fra omegnskommunerne, og for ti år siden måtte Karlsvognen afvise 400 personer. I 2007 var antallet faldet til 250 og sidste år til 180 personer. Men der er flere unge i risikogruppen, erkender borgmesteren. Søren: Det er helt klart en udfordring. Målsætningen er, at vi skal have fat i de unge, inden de kommer på forsorgshjem, men der kommer altså flere og flere og banker på døren. En anden udfordring er dem, der udskrives fra fængsler og hospitaler. Vi skal være bedre til at koordinere samarbejdet, så de ikke kommer på gaden, inden vi når at møde dem. Henrik: Karlsvognen er et dejligt sted, de har hjulpet utroligt mange mennesker. Men er det stort nok, for jeg synes problemet vokser? Det er det, jeg ser på gaden, nede i parken og på stationen. Der er flere og flere i periferien. Søren: Vores vurdering er, at vi har pladser nok, og vi har haft et stort fald i antallet af afvisninger. Ingen bliver vendt i døren hernede. Det er muligt, at de får en madras smidt på gulvet dag ét, og hvis vi ikke har plads, koordinerer vi med andre steder og sørger for, at de får en plads. Henrik: Hvad koster det jer? Når der er fuldt belagt, ringer I rundt til andre herberger. I kunne måske spare noget ved at have nogle flere pladser og ansætte et par mennesker ekstra. Søren: Det koster ikke ekstra. Vi betaler det samme, uanset om de får plads her eller uden for kommunen. Og huset er ikke større, end det er. Så skulle vi have et større hus. Henrik: Hvis du er lokal holbækker, er det måske lidt flovt at henvende sig på det lokale herberg. Så er det måske godt at kunne få en rejsebon. Men mange kommer ikke tilbage igen, og man kan ikke rejse fra problemerne. Tro mig, jeg har prøvet det i mange år. Hvis I sender beten videre i stedet for at finde ud af, Der mangler en mere målrettet strategi for de unge, som er truet af hed, mener ejournalist Henrik Jakobsen. 'Det kan være dine børn og mine børn, og det bekymrer mig,' siger han til borgmester Søren Kjærsgaard. hvad problemet er, koster det samfundet, og det koster menneskeliv. Søren: Jeg er sikker på, at hvis de har ønske om at være her, kan de komme tilbage, når der opstår plads. Social vicevært Henrik: Jeg tænker på de unge mennesker, som kommer fra dysfunktionelle familier, hash- og pillemisbrugere. Der mangler en mere målrettet strategi. Det kan være dine børn og mine børn, og det bekymrer mig. Vi er over avissælgere nu, og det må være nok. Søren: Jeg er helt enig. Et af problemerne er at finde billigere boliger, for kommer de unge i en for dyr bolig, magter de det ikke og ryger ud med piber og trommer. Og når de så har været e i en periode, kommer de her og banker på døren. Konkret har vi bebyggelsen Danhøj, som du måske kender, og som vi vil lave om til billige boliger netop som et tilbud til de unge. Henrik: Et af problemerne er jo så, at den unge mand, der får en billig lejlighed, har seks-syv kammerater, som ikke har noget sted at være, og som bomber lejligheden. Så bliver han smidt ud. Søren: Der er sat penge af til at ansætte en social vicevært, som kan være støtteperson. Henrik: Det var det, jeg ville ind på. Søren: Der sker jo rigtig meget i forhold til de unge mennesker. Vi afventer den nye kontanthjælpsreform, som vil give nogle udfordringer i forhold til de svageste unge, hvor vi skal være klar til at understøtte dem. Så vi har fokus på de unge, vi har fokus på misbrug, og vi har sat flere penge af til området. Men jeg kan desværre ikke sidde og sige til dig, at vi knækker kurven i morgen. Ansæt et par dørmænd Henrik: For tre år siden, da jeg blev løsladt fra fængslet i Jyderup, kunne jeg ikke betale husleje. Det var nok min egen skyld, men jeg røg ud. Hvis man havde grebet fat i mig og sagt, at den er helt gal, kunne det måske være undgået. Søren: Vi skal blive bedre til at samarbejde på tværs, og det gælder de fleste kommuner. Du kan komme ind i vores system mange steder, og vi skal være bedre til at koordinere. Vi snakker om borgere, for hvem det måske er en sejr bare at finde frem til døren. Og hvis de ikke bliver hjulpet der, så kommer de ikke igen. Henrik: Jeg synes godt, vi kunne bruge lidt mere personale, en dørmand, som kan hjælpe personen fra dør til dør. Folk giver op, fordi de skal udfylde det ene og det andet skema, og nogle af dem kan hverken læse eller skrive. Søren: Det er et fantastisk billede at kalde det en dørmand. Jeg er fuldstændig enig, og det er mere præcist end det, jeg fik sagt før. Det er noteret. Henrik: Så er vi jo enige om det. Du ansætter et par dørmænd. Søren: Vi skal i hvert fald blive bedre til at håndtere dem, der har det sværest. Og vi må ikke kommunikere forbi hinanden. Når folk henvender sig eller skriver, og de får en skriftlig afgørelse tilbage, som de ikke forstår et kuk af, har vi gjort det, vi skulle, men vi har ikke opnået det, vi ville. Det skal vi blive langt bedre til. Henrik: Når en person for alvor har brug for hjælp, er det, når personen ikke i stand til at bede om det. Derfor skal vi have nogle mennesker ud på gaden og samle dem op. Søren: Vi har en opsøgende medarbejder i socialpsykiatrien. Og i forhold til de unge har vi en psykologisk hjælpeordning i samarbejde med Kalundborg. Psykologer tager ud og hjælper unge, som måske er droppet ud af en ungdomsuddannelse. Tit er det jo ikke fordi, de ikke er dygtige nok, men fordi de har for meget andet med i bagagen. Vi prøver at holde hånden under dem. søren kjærsgaard (Venstre) er 37 år. Han blev valgt som borgmester i Holbæk Kommune efter kommunalvalget i 2009 med støtte fra alle partier på nær Socialdemokraterne. Kommunen har knap indbyggere et tal, der ligger nogenlunde stabilt og ledighedsprocenten på 5,3 er den laveste i Vestsjælland. hus forbis holbæk-team Henrik Holbæk Jakobsen er mangeårig Hus Forbi-sælger. Han er tillidsvalgt af de andre sælgere som sælgerrepræsentant for Region Sjælland uden for København. Han har fået tilnavnet Holbæk, fordi det er hans gamle by, hvor han kender til livet på gaden, forsorgshjemmet og forholdene blandt de socialt udsatte i øvrigt, selv om han i dag opholder sig mest i København. Peter Andersen er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole. Han var journalistpraktikant på Holbæk Amts Venstreblad og har siden arbejdet som journalist for blandt andet 3F og Berlingske Tidende. Han har været tilknyttet Hus Forbi siden begyndelsen af HUS FORBI nr. 5 maj årgang HUS FORBI nr. 5 maj årgang 29

16 mindeord Hus Forbi-sælger David Hansen er død. Han solgte Hus Forbi på Frederiksberg, hvor han gerne ville have en skæv bolig. Faktisk skulle han have interviewet borgmesteren på Frederiksberg som ejournalist til Hus Forbis Borgmesterrunde. Men borgmesterens kontor udsatte aftalen. Få dage efter blev David fundet død i det kolonihavehus på Frederiksberg, hvor han holdt til. Det var, mens vinteren var bidende kold, og temperaturen var nogenlunde den samme i kolonihavehuset som ude i det fri. David havde ellers haft et par gode spørgsmål til borgmesteren. Han kunne ikke forstå, at han ikke kunne få en skæv bolig på Frederiksberg, når kommunen i forbindelse med estrategien havde fået 20,7 millioner kroner af staten til at skaffe boliger til e. Kun en skæv bolig kunne have gjort det. David passede ikke rigtig ind på de andre boformer. Han nåede næsten at udstå et års karantæne fra forsorgshjemmet Lærkehøj, inden han døde. Det siger en del, at der udover familie og venner alligevel både var gadeplansmedarbejdere fra Frederiksberg Kommune og medarbejdere fra Lærkehøj med til hans begravelse. David har ikke altid været. Han har haft en lejlighed, han har drevet et rengøringsfirma, og han har været P-vagt på Fisketorvet. Han efterlader en søn og en datter. Æret være hans minde. Hus Forbi En Hus Forbi-sælger bliver budt op til dans. Når kunst og kultur manifesterer sig på en måde, så det handler om e og socialt udsatte, er avisen Hus Forbi ofte med på den ene eller anden måde. Avisen omtaler litteratur, teater og film, som rammer det miljø, vi er i. På scenen har Hus Forbi både i København og Aalborg haft et spændende samarbejde med Husets Teater, Teater Nordkraft, Aalborg Teater og Danseteatret Uppercut. Alle steder er Hus Forbi-sælgere blevet inviteret med inden for at sælge aviser i lobbyen. Ja, vi har endda oplevet, at både personalet og kunstnerne har taget sælgerne til sig og mødt dem med varme og åbenhed. Tusind tak for det. På billedet er det en af Hus Forbis sælgere, der er fotograferet sammen med danserne fra Uppercut, som hører til i Københavns Nordvestkvarter, i forbindelse med forestillingen ONE, der senere kommer på Danmarksturne. foto Lone Nyhuus, Uppercut off line Tonny Rimsmeds hjørne Kommunernes Landsforening udtaler - Michael Ziegler galer Vi lader som om vi forhandler - mens vi den danske model forvandler Vi laver den om til diktatur - så vi lærerne kan sætte i bur Til lærerne siger vi 'forsvind' - så vi kan få regeringen til at gribe ind Ja, så kan vi pudse vores glorie i solen - mens vi ødelægger folkeskolen Hus Forbi-sælger Tonny, nummer X-ord er kreeret af Anne Jensen vil du vinde SEND LØSNINGER TIL: Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N senest 6. juni. Mrk. kuverten 'OFFLINE' Navn Adresse Postnr By Alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen om boggaver - fra vores helt egen verden. Vinderne får direkte besked og offentliggøres på 30 HUS FORBI nr. 5 maj årgang HUS FORBI nr. 5 maj årgang 31

17 sælger nr Nikolaj Såro ny hus forbi-sælger af Birgitte Ellemann Höegh foto Lars Ertner hvad fik du til aftensmad i går? - Jeg har bihulebetændelse, så det blev kun til nogle skiver rugbrød med hjemmelavet æggesalat. Jeg plejer ellers at have energi til at lave mad til min mor. Det foregår altid hjemme hos hende. hvad går pengene fra dit salg af hus forbi til? - Jeg er på kontanthjælp, så det er til at leve for og så en del til min søn. - Jeg startede med at sælge aviser i december, men så fik jeg sceneskræk og kom først i gang igen i marts måned. Det lyder måske mærkeligt, men man står jo, som når man sælger grøntsager, og snakker løs og skal få folk til at grine, fortæller Nikolaj Såro, der sælger sine aviser ved Irma på Nørreport i København. 'Dagens tilbud: Køb en og betalt for to!', 'Køb en for tyve. To for halvtreds' eller 'Hus Forbi nu også til cyklister,' lyder det, når han forsøger at få kunder i 'butikken'. - Jeg kan ikke forklare hvorfor, jeg pludselig ikke kunne. Jeg frygtede vel, at jeg havde glemt remserne. Jeg vil jo gerne have, at folk kan lide mig. For eksempel oplever jeg, at folk går forbi i deres egne tanker, og når mine remser så synker ind i deres bevidsthed, og de er lidt længere nede af gaden, vågner de op, griner og kommer tilbage. 48-årige Nikolaj Såro har været gennem 20 år, men fik for et år siden en lejlighed, som han er blevet rigtig glad for. For han lider af ADHD og har brug for stabilitet i livet. Og samtidig forklarer han, at den rastløshed og uro, der følger med at have ADHD, har været årsagen til, at han ikke har haft sit eget hjem gennem så stor en del af sit liv. Han tager nemlig ikke medicin for at afhjælpe ADHD, da han får for mange bivirkninger. - Jeg har været luksus-, for jeg er sofaekspert og har altid fundet nogen, jeg kunne sove hos. Som tjener og billard-spiller, møder man altid en gæst eller en sød kvinde. Det har været OK, for det har jo været mit liv. Jeg har ikke kendt andet. Bortset fra en periode, da han var omkring 30 år, hvor han blev gift og fik en søn. De blev sammen i fire år, hvor han havde et hjem, men han røg ud i heden igen, da forholdet ophørte. - Min søn er 14 år gammel i dag, og jeg har altid haft et sted at have ham. Enten hos min mor, søster eller ekskone. I perioder har jeg haft ham et par gange om ugen. I dag går vi blandt andet med reklamer sammen hver onsdag. Det er god kvalitetstid! Og nu har Nikolaj Såro en lejlighed og har for første gang kunnet bygge et hjem op. Tidligere fik han tøj af venner og bekendte og havde nogle få ejendele placeret hos sin mor, men det har vist sig, at Nikolaj Såro er i besiddelse af et storsamlergen, så når han går gennem byen, finder han altid anvendelige ting og sager, som hober sig op i hans lejlighed. - Men det er svært at være i lejligheden, for jeg har svært ved at være alene. Jeg har jo været vant til altid at være sammen med andre mennesker, der har givet mig en form for tryghed. Men jeg har en 80-årig dement mor, der er gangbesværet, så hende ser jeg en del. Gennem de sidste ti år har Nikolaj Såro også haft et heroinmisbrug at kæmpe med, som har betydet, at han ikke har kunnet arbejde. Tidligere har han ellers haft eget gulvsliberfirma og har arbejdet en hel del som værtshustjener. - Men jeg er ved at være clean nu. Jeg trapper selv ud, for jeg dur ikke til at være på behandlingscenter. Det er jo mig, der kender min krop bedst. Jeg vil helt sikkert gerne i arbejde igen. Men jeg skal snart i retten, fordi jeg er blevet taget for besiddelse af stoffer. Jeg kan risikere alt fra samfundstjeneste til et år i fængsel. Kommer jeg i fængsel, vil jeg prøve at få en maleruddannelse derinde, ellers vil jeg fortsætte med at sælge Hus Forbi for det er jeg faktisk blevet glad for! 3spørgsmål hvad skal der til, for at din livssituation bliver nemmere? - At jeg holder mig fra heroinen. Det er nemt nok at blive clean, men det er svært at forblive clean. Man kan ikke flygte fra stofferne. De er i alle byer og lande. Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/ hende i gang med at sælge Hus Forbi. 32 HUS FORBI nr. 5 maj årgang

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk De skjulte unge Flere unge mænd bliver hjemløse. Det melder gadeplansmedarbejdere og bosteder, der arbejder med unge. De unge mænd bruger ikke de etablerede tilbud og optræder ikke i hjemløsestatistikkerne.

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare. Livet på hjemløseboformer

Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare. Livet på hjemløseboformer Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare Livet på hjemløseboformer Udvalgte resultater fra brugerundersøgelse af SFI 15 Kolofon Februar 15 Oplag: 1.5 Fotograf: Peter Elmholt (elmholt.dk) Grafisk

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4 SEX OG SUNDHED 4 Brug lægen Når du er fyldt 16 år, kan du tale med lægen, uden at dine forældre behøver at få det at vide, og når du er fyldt 18 år, har lægen tavshedspligt. Hvis der er noget, du gerne

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det?

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Lars Benjaminsen 09-09-2014 1 Ensomhedens årsager og mekanismer Misbrug langvarig nedslidning af relationer til både familie og gamle venner erstatning

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide HJÆLPE GUIDEN Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide Denne lille kvikguide er tænkt som en hurtig hjælp til dig, når det hele brænder sammen. Brug den eller lad en god ven og fortrolig hjælpe dig.

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Intro: Frivillige Fighters var en 3 timers tirsdagsbar i frivillighedens tegn, krydret med lokale ildsjæle, bands, mad og drikke -

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Skolerne er uenige Det er dog ikke alle skoler, som er enige med undervisningsministeren. På Campus Bornholm Erhvervsskoleuddannelser mener man, at

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Slip kontrollen, lad brugerne styre

Slip kontrollen, lad brugerne styre STOF nr. 21, 2013 Slip kontrollen, lad brugerne styre - I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Slip kontrollen lad brugerne styre

Slip kontrollen lad brugerne styre selvbyg Slip kontrollen lad brugerne styre I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde at sikre brugerindflydelse

Læs mere

Kæreste nej tak- opgaver

Kæreste nej tak- opgaver Kapitler Spørgsmål teori med eksempler side 2 Kapitel 1 Mikkel side 3 Kapitel 2 Sport side 4 Kapitel 3 Arbejde side 5 Kapitel 4 Posthuset side 6 Kapitel 5 Chefen side 7 Kapitel 6 Postbud side 8 Kapitel

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

Velkommen til vores boselv-projekt for udsatte unge: Far, mor og andres børn.

Velkommen til vores boselv-projekt for udsatte unge: Far, mor og andres børn. Velkommen til vores boselv-projekt for udsatte unge: Far, mor og andres børn. Alle unge har ret til en god fremtid For langt de fleste unge i Danmark er det at flytte hjemmefra en positiv begivenhed, som

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Til skolen... Sidste skoledag er et farvel til skolen, som har været rammen om en stor del af livet i 9 eller 10 år. Derfor er det vigtigt, at sidste skoledag

Læs mere

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Beretning 2012-2013 KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Indledning Én gang årligt skal de lokale by-arbejder afgive en skriftlig beretning. I denne

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 1 Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 Deltagere 6 unge fra 8. klasse, 4 piger, 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere