Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen"

Transkript

1 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede indsigt benyttes i så mange forskellige hverdagssammenhænge, at begreberne bliver operationelle. Avu-matematik er kendetegnet ved at være et sprog, der kan undersøge og beskrive sammenhænge mellem den konkrete og den abstrakte verden. Faget bygger på talfærdighed og ræsonnementer og omfatter en lang række metoder til at løse almene matematiske problemstillinger. 1.2 Formål Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen i matematik på højere niveauer. Formålet er at give kursisterne mulighed for at forbedre deres talforståelse, begrebsforståelse og regnefærdigheder, så de får bedre mulighed for aktivt at anvende matematik i hverdagslivet. Undervisningen skal fremme forståelse, indsigt, kreativitet og kritisk sans. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningens mål er, at kursisten kan: a) forstå tallenes opbygning i positionssystemet samt gange og dividere med et multiplum af 10 b) forstå de fire regningsarter og vælge hensigtsmæssige løsningsmetoder og redskaber i forbindelse med aritmetikopgaver c) anvende overslagsregning til at skønne over et resultats størrelsesorden d) forstå brøkbegrebet og beregne en brøkdel af en helhed e) forstå procentbegrebet, beregne procentdele samt lægge en procentdel til og trække en procentdel fra f) forstå sammenhængen mellem brøk, decimaltal og procenttal og omsætte mellem disse g) omsætte mellem almindelige enheder for længde, vægt og rumfang h) kende karakteristika for simple geometriske figurer og beskrive dagligdags ting ved hjælp af det geometriske sprog i) anvende regnetekniske hjælpemidler. 2.2 Kernestof Kernestoffet er:

2 Tal og algebra a) Positionssystemet b) De 4 regningsarter inden for de rationale tal c) Brøkbegrebet d) Procentbegrebet e) Regning med enheder f) Geometriske figurer 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont. Det supplerende stof omfatter aflæsning af tabeller og diagrammer og emner fra dagliglivet, der perspektiverer tal og algebra. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen tager udgangspunkt i kursisternes hverdagsliv og deres aktuelle tal- og begrebsforståelse. Det faglige indhold er afgrænset. Der arbejdes grundigt med forståelsen af de enkelte faglige begreber. I arbejdet anvendes mange forskellige aktiviteter, konkrete materialer, forskellige illustrationer og forskellige symboler. Der arbejdes bevidst med den sproglige dimension af matematikken og med begrebernes anvendelse i forskellige sammenhænge i vores hverdag. I denne fase af det faglige arbejde er opgaveparadigmet lagt til side til fordel for arbejdet med en grundig forståelse af begreberne. Når der er opnået en større indsigt i og forståelse af et begreb, anvendes begrebet mange gange i mange forskellige hverdagssituationer og på mange forskellige måder, så der opnås rutine og sikkerhed i arbejdet. Der er ikke tale om at opnå rutine ved at regne store mængder af næstens ens opgaver, men om at opnå en rutine i: a) at vurdere problemstillinger i mange forskellige hverdagssammenhænge b) at vælge rigtige løsningsstrategier c) at udføre de krævede beregninger på hensigtsmæssige måder. I arbejdet med regnealgoritmerne tages der udgangspunkt i kursistens egne rigtige metoder. Der lægges vægt på, at kursisten oplever eksistensen af flere forskellige metoder. I undervisningen arbejdes der med at vurdere, hvornår det er hensigtsmæssigt at foretage udregninger som hovedregning, og hvornår der med fordel kan benyttes regnetekniske hjælpemidler. Undervisningen tilrettelægges, så arbejdet med det matematiske sprog har en fremtrædende plads. I undervisningen inddrages løsningsstrategier, der sprogliggør de matematiske problemstillinger for at hjælpe til forståelse af problemet.

3 3.2 Arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde I undervisningen benyttes en mangfoldighed af arbejdsformer, så kursisten også her oplever de faglige begreber på forskellige måder. Der benyttes i meget vidt omfang arbejdsformer, så kursisten aktivt er med til at undersøge og arbejde med det faglige stof. Par- og gruppearbejde anvendes ofte, så sproget om matematikholdige informationer og løsningsstrategier trænes. 3.3 It Undervisningen tilrettelægges, så brugen af it integreres i undervisningen i det omfang, det vurderes at kunne øge talforståelsen, begrebsforståelsen og regnefærdighederne. 3.4 Samspil med andre fag Faget kan indgå i samspil med andre fag med det formål at tilrettelægge faglige forløb, som indeholder anvendelse af matematik. Også i et tværfagligt arbejde skal de faglige mål tilgodeses. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Læreren og kursisten evaluerer løbende undervisningens form og indhold samt kursistens læreproces og faglige fremskridt. Som led i den løbende evaluering udarbejder kursisten en portfolio. Evalueringen tager udgangspunkt i de faglige mål, der i undervisningen ekspliciteres for kursisten. 4.2 Faglig dokumentation Ved undervisningens afslutning besvarer kursisten et sæt opgaver i matematiske færdigheder. Opgaverne skal give mulighed for at evaluere kursistens færdigheder vedrørende positionssystemet, de 4 regningsarter, brøkbegrebet, procentbegrebet og regning med enheder. avu-bekendtgørelsen, august 2009 Bilag 25 Matematik, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I avu-matematik arbejdes med praktiske og anvendelsesorienterede emner fra hverdagslivet og samfundslivet gennem modellering og problembehandling. Avu-matematik er kendetegnet ved at være et

4 sprog, der kan undersøge og beskrive sammenhænge mellem den konkrete og den abstrakte verden. Faget bygger på talfærdighed og ræsonnementer og omfatter en lang række metoder til at løse almene matematiske problemstillinger. 1.2 Formål På grundlag af konkret viden og konkrete færdigheder skal kursisterne udvikle kompetencer, så de kan spørge og svare i, med og om matematik og kan håndtere matematikkens sprog og redskaber. Undervisningen skal fremme forståelse, indsigt, kreativitet og kritisk sans. Kursisten skal erkende matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Ved brug af få faglige matematiske discipliner og simple matematiske teknikker skal kursisten kunne: a) opstille, løse og vurdere enkle matematiske problemstillinger fra hverdagslivet, åbne såvel som lukkede b) analysere, afkode og forholde sig kritisk til eksisterende simple modeller samt udføre aktiv modelbygning, der gengiver træk fra hverdagslivet c) udtænke, følge og vurdere enkle matematiske ræsonnementer, herunder forstå betydningen af et modeksempel d) afkode, oversætte, behandle og betjene sig af enkle symbolholdige udsagn og udtryk herunder simple formler e) sætte sig ind i og fortolke ikke komplicerede matematikholdige udsagn og kunne udtrykke sig skriftligt, mundtligt og visuelt om matematikholdige anliggender. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: Tal og algebra a) De 4 regningsarter inden for de rationale tal b) Procentregning c) Potenser, kvadrat- og kubikrødder d) Reduktion af enkle bogstavudtryk e) Parentesregler f) Løsning af enkle ligninger g) Overslagsregning. Geometri

5 a) Omsætning mellem enheder b) Arealberegning af simple figurer c) Rumfangsberegning af simple rumlige figurer d) Målestoksforhold e) Massefylde f) Pythagoras læresætning g) Konstruktioner. Funktioner a) Variabelbegrebet b) Funktionsbegrebet c) Koordinatsystemet d) Lineære funktioner. Statistik a) Simpel deskriptiv statistik i forbindelse med enkeltobservationer og grupperede observationer, herunder tabeller, diagrammer, grafer og gennemsnit. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont. Det supplerende stof kan omfatte emner fra hverdagslivet, der perspektiverer til arbejdet med tal og algebra, geometri, funktioner og statistik. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen tilrettelægges med henblik på at fremme kursisternes udvikling af matematiske kompetencer i problembehandling, ræsonnement, modellering, symbolbehandling og kommunikation. Disse kompetencer skal kursisten udvikle gennem nærkontakt og beskæftigelse med et bredt spektrum af meget forskelligt konkret matematisk stof. Dette sker ved at: a) kompetencen udøves i forhold til et givent stof, dvs. kommer i spil og til udtryk i omgangen med dette stof, og b) kompetencen udvikles, dvs. skabes eller konsolideres, ved omgangen med et givent stof.

6 I arbejdet med kompetencer og det matematiske stof er det derfor vigtigt at have fokus på udøvelsen af kompetencerne i udvalgte stofområder. En metode til sammentænkning af dette er en matrixstruktur, hvor de 5 kompetencer udgør rækkerne, og de matematiske stofområder udgør søjlerne: Stofområder/ kompetencer Problembehandling Ræsonnement Modellering Symbolbehandling Kommunikation I denne struktur skal der tages konkret stilling til det nærmere samspil mellem det optrædende stofområde og den pågældende kompetence i den enkelte celle. Arten af dette samspil kan derfor variere fra celle til celle afhængigt af, om fokus ligger på stofområdet og/eller på kompetencen. Med strukturen skal der tages stilling til, hvilket indhold der skal være i hvilke celler i matrixen. Der vil ikke nødvendigvis være indhold i alle celler, men mindst én celle i hver række og hver søjle skal være i spil. Udviklingen af kursistens kompetencer skal ske ved at anvende mange forskellige aktiviteter, konkrete materialer, forskellige illustrationer og forskellige symboler. Udviklingen skal desuden ske ved, at kursisten selvstændigt håndterer matematiske problemstillinger og opgaver ved selvstændigt at udvælge, fortolke, behandle og vurdere matematiske problemstillinger, ikke kun ved at høre og læse om dem eller ved at udføre kontekstuafhængig eksercits. Tal og algebra Geometri Funktioner Statistik Supplerende stof Kursistens matematiske forståelse skal fremmes gennem simulering og eksperimenterende tilgang til problemstillinger og opgaver, ligesom arbejdet med begrebsforståelse og matematikken som sprog skal have en fremtrædende plads. Der lægges i undervisningen stor vægt på matematikkens anvendelse. Kursisten skal se, hvordan samme matematiske metoder kan bruges på vidt forskellige fænomener fra hverdagslivet. Undervisningen tilrettelægges med progression i arbejdsmetoder og fagligt indhold, samtidig med at grundlæggende færdigheder og paratviden fastholdes ved regelmæssigt at blive taget op. 3.2 Arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde I undervisningen benyttes en mangfoldighed af forskelligartede aktiviteter og arbejdsformer, der tilsammen udvikler kursistens samlede matematiske kompetenceprofil. En stor del af undervisningen tilrettelæges med udgangspunkt i hverdagslivet. Der benyttes i meget vidt omfang arbejdsformer, så kursisten aktivt er med til at undersøge og arbejde med det faglige stof. Par- og gruppearbejde anvendes ofte, så sproget om matematikholdige informationer og løsningsstrategier trænes. Kursisternes skriftlige, mundtlige eller visuelle fremlægning af resultater indgår i undervisningen. Arbejde med it-baserede løsninger af opgaver skal indgå i undervisningen.

7 3.3 It Undervisningen tilrettelægges, så it integreres som et naturligt og nødvendigt hjælpemiddel i kursistens arbejde med udvikling af de matematiske kompetencer. It anvendes, hvor problemstillingen med fordel kan løses ved brug af it-værktøj. 3.4 Samspil med andre fag Faget kan indgå i samspil med andre fag med det formål at tilrettelægge faglige forløb, som indeholder anvendelse af matematik. Også i et tværfagligt arbejde skal de faglige mål tilgodeses. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Evalueringen tager udgangspunkt i de faglige mål, der i undervisningen ekspliciteres for kursisten. Læreren og kursisten evaluerer løbende undervisningens form og indhold. Som led i den løbende evaluering udarbejder kursisten en portfolio Kursistens læreproces og faglige fremskridt evalueres bl.a. på grundlag af portfolioens indhold. 4.2 Prøve Der afholdes en kombineret skriftlig og mundtlig prøve. Den kombinerede skriftlige og mundtlige prøve Prøven tager udgangspunkt i en opgave, der bygger på problemstillinger fra hverdagslivet, som udmønter sig i matematiske problemstillinger. Opgaven skal give eksaminanden mulighed for gennem problembehandling og modellering at benytte ræsonnementer og symbolbehandling for at kunne demonstrere indsigt og færdigheder, der vedrører matematik og matematikkens anvendelse. Opgaverne skal tilsammen dække det faglige indhold. Opgaverne udarbejdes af læreren og tildeles ved lodtrækning. Mens eksaminanderne arbejder, taler eksaminator og censor med den enkelte eksaminand. Samtalerne tager udgangspunkt i opgavens matematiske problemstillinger. Mellem samtalerne arbejder eksaminanden skriftligt med opgaven. Anvendelse af it skal indgå i arbejdet med opgavebesvarelsen for den enkelte eksaminand. Andre problemstillinger med relation til det faglige indhold kan indgå i samtalerne. Prøven tilrettelægges, så 3-4 eksaminander arbejder samtidigt og gennemfører prøven i løbet af 2 timer. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som er angivet under pkt. 2.1.

8 Den kombinerede skriftlige og mundtlige prøve Der lægges vægt på, at eksaminanden kan: a) vælge hensigtsmæssige metoder og anvende disse til løsning af forelagte problemer b) præsentere en fremgangsmåde ved løsning af et matematisk problem c) bygge modeller og diskutere rækkevidde af foreliggende matematiske modeller d) udføre simple matematiske ræsonnementer e) anvende matematisk symbolsprog og matematiske begreber. Der lægges desuden vægt på, at eksaminanden kan bruge lommeregner og it-værktøjer hensigtsmæssigt. Der gives én karakter. avu-bekendtgørelsen, august 2009 Bilag 26 Matematik, niveau F 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I avu-matematik arbejdes med praktiske og anvendelsesorienterede emner fra hverdagslivet og samfundslivet gennem modellering og problembehandling. Avu-matematik er kendetegnet ved at være et sprog, der kan undersøge og beskrive sammenhænge mellem den konkrete og den abstrakte verden. Faget bygger på talfærdighed og ræsonnementer og omfatter en lang række metoder til at løse almene matematiske problemstillinger. 1.2 Formål På grundlag af konkret viden og konkrete færdigheder skal kursisterne udvikle kompetencer, så de kan spørge og svare i, med og om matematik og kan håndtere matematikkens sprog og redskaber. Undervisningen skal fremme forståelse, indsigt, kreativitet og kritisk sans. Kursisten skal erkende matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Ved brug af en del faglige matematiske discipliner og simple matematiske teknikker skal kursisten kunne:

9 a) opstille, løse og vurdere mere komplicerede matematiske problemstillinger fra hverdagslivet og samfundslivet, åbne såvel som lukkede b) analysere, afkode og forholde sig kritisk til eksisterende modeller samt udføre aktiv modelbygning, der gengiver træk fra hverdagslivet c) udtænke, følge og vurdere lidt mere komplicerede matematiske ræsonnementer, herunder forstå betydningen af et modeksempel d) afkode, oversætte, behandle og betjene sig af lidt mere komplicerede symbolholdige udsagn og udtryk, herunder simple formler e) sætte sig ind i og fortolke matematikholdige udsagn og kunne udtrykke sig skriftligt, mundtligt og visuelt med en vis faglig præcision om matematikholdige anliggender. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: Tal og algebra a) De 4 regningsarter inden for de rationale tal b) Procentregning c) Potenser og rødder. Geometri a) Omsætning mellem enheder b) Arealberegning af sammensatte figurer c) Rumfangsberegning af mere komplicerede rumlige figurer d) Målestoksforhold og ligedannethed e) Konstruktioner f) Trigonometriske beregninger i retvinklede trekanter Funktioner a) Variabelbegrebet b) Funktionsbegrebet c) Ligefrem og omvendt proportionalitet. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont. Det supplerende stof omfatter emner, der perspektiverer til arbejdet med tal og algebra, funktioner og geometri.

10 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen tilrettelægges med henblik på at fremme kursisternes udvikling af matematiske kompetencer i problembehandling, ræsonnement, modellering, symbolbehandling og kommunikation. Disse kompetencer skal kursisten udvikle gennem nærkontakt og beskæftigelse med et bredt spektrum af meget forskelligt konkret matematisk stof. Dette sker ved, at a) kompetencen udøves i forhold til et givent stof, dvs. kommer i spil og til udtryk i omgangen med dette stof, samt b) kompetencen udvikles, dvs. skabes eller konsolideres, ved omgangen med et givent stof. I arbejdet med kompetencer og det matematiske stof er det derfor vigtigt at have fokus på udøvelsen af kompetencerne i udvalgte stofområder. En metode til sammentænkning af dette er en matrixstruktur, hvor de 5 kompetencer udgør rækkerne, og de matematiske stofområder udgør søjlerne: Stofområder/ kompetencer Problembehandling Ræsonnement Modellering Symbolbehandling Kommunikation I denne struktur skal der tages konkret stilling til det nærmere samspil mellem det optrædende stofområde og den pågældende kompetence i den enkelte celle. Arten af dette samspil kan derfor variere fra celle til celle afhængigt af, om fokus ligger på stofområdet og/eller på kompetencen. Med strukturen skal der tages stilling til, hvilket indhold der skal være i hvilke celler i matrixen. Der vil ikke nødvendigvis være indhold i alle celler, men mindst én celle i hver række og hver søjle skal være i spil. Udviklingen af kursistens kompetencer skal ske ved at anvende mange forskellige aktiviteter, konkrete materialer, forskellige illustrationer og forskellige symboler. Udviklingen skal desuden ske ved, at kursisten selvstændigt håndterer matematiske problemstillinger og opgaver ved selvstændigt at udvælge, fortolke, behandle og vurdere matematiske problemstillinger, ikke kun ved at høre og læse om dem eller ved at udføre kontekstuafhængig eksercits. Kursistens matematiske forståelse skal fremmes gennem simulering og eksperimenterende tilgang til problemstillinger og opgaver, ligesom arbejdet med begrebsforståelse og matematikken som sprog skal have en fremtrædende plads. Tal og algebra Geometri Funktioner Supplerende stof Der lægges i undervisningen stor vægt på matematikkens anvendelse. Kursisten skal se, hvordan samme matematiske metoder kan bruges på vidt forskellige fænomener fra hverdagslivet og samfundslivet.

11 Undervisningen tilrettelægges med progression i arbejdsmetoder og fagligt indhold samtidigt med, at grundlæggende færdigheder og paratviden fastholdes ved regelmæssigt at blive taget op. 3.2 Arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde I undervisningen benyttes en mangfoldighed af forskelligartede aktiviteter og arbejdsformer, der tilsammen udvikler kursistens samlede matematiske kompetenceprofil. En stor del af undervisningen tilrettelæges med udgangspunkt i hverdagslivet og samfundslivet. Der benyttes i meget vidt omfang arbejdsformer, så kursisten aktivt er med til at undersøge og arbejde med det faglige stof. Par- og gruppearbejde anvendes ofte, så sproget om matematikholdige informationer og løsningsstrategier trænes. Kursisternes skriftlige, mundtlige eller visuelle fremlægning af resultater indgår i undervisningen. Arbejde med it-baserede løsninger af opgaver skal indgå i undervisningen. 3.3 It Undervisningen tilrettelægges, så it integreres som et naturligt og nødvendigt hjælpemiddel i kursisternes arbejde med udvikling af de matematiske kompetencer. It anvendes, hvor problemstillingen med fordel kan løses ved brug af et it-værktøj. 3.4 Samspil med andre fag Faget kan indgå i samspil med andre fag med det formål at tilrettelægge faglige forløb, som indeholder anvendelse af matematik. Også i et tværfagligt arbejde skal de faglige mål tilgodeses. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Evalueringen tager udgangspunkt i de faglige mål, der i undervisningen ekspliciteres for kursisten. Læreren og kursisten evaluerer løbende undervisningens form og indhold. Som led i den løbende evaluering udarbejder kursisten en portfolio. Kursistens læreproces og faglige fremskridt evalueres bl.a. på grundlag af portfolioens indhold. 4.2 Faglig dokumentation I uddannelsestiden udarbejder kursisterne individuelt eller i grupper en synopsis. Læreren formulerer en eller flere matematiske problemstillinger med tilknytning til hverdagslivet eller samfundslivet som udgangspunkt for arbejdet. Ved undervisningens afslutning præsenterer kursisten arbejdet med problemområdet. Præsentationen skal demonstrere, om kursisten i forhold til de faglige mål kan: løse matematiske problemer med hensigtsmæssige metoder anvende matematiske modeller

12 præsentere fremgangsmåder ved løsning af problemområdet. Bilag 27 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik, niveau E 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I avu-matematik arbejdes med praktiske og anvendelsesorienterede emner fra hverdagslivet og samfundslivet gennem modellering og problembehandling. Avu-matematik er kendetegnet ved at være et sprog, der kan undersøge og beskrive sammenhænge mellem den konkrete og den abstrakte verden. Faget bygger på talfærdighed og ræsonnementer og omfatter en lang række metoder til at løse almene matematiske problemstillinger. 1.2 Formål På grundlag af konkret viden og konkrete færdigheder skal kursisterne udvikle kompetencer, så de kan spørge og svare i, med og om matematik og kan håndtere matematikkens sprog og redskaber. Undervisningen skal fremme forståelse, indsigt, kreativitet og kritisk sans. Kursisten skal erkende matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Ved brug af flere faglige matematiske discipliner og lidt mere avancerede matematiske teknikker skal kursisten kunne: a) opstille, løse og vurdere mere komplicerede matematiske problemstillinger fra hverdagslivet og samfundslivet, åbne såvel som lukkede b) analysere, afkode og forholde sig kritisk til eksisterende modeller samt udføre aktiv modelbygning, der gengiver træk fra hverdagslivet og samfundslivet c) udtænke, følge og vurdere matematiske ræsonnementer, herunder forstå betydningen af et modeksempel d) afkode, oversætte, behandle og betjene sig af symbolholdige udsagn og udtryk herunder formler

13 e) sætte sig ind i og fortolke matematikholdige udsagn og kunne udtrykke sig skriftligt, mundtligt og visuelt med en vis faglig præcision om matematikholdige anliggender. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: Tal og algebra a) De 4 regningsarter inden for de rationale tal b) Procentregning c) Talfølger. Funktioner a) Variabelbegrebet b) Funktionsbegrebet c) Lineære funktioner, grafisk løsning af to ligninger med to ubekendte. Statistik a) Deskriptiv statistik på enkelte og grupperede observationer, herunder tabeller, diagrammer, grafer, gennemsnit, indekstal og boksplot. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont. Det supplerende stof omfatter kombinatorik og sandsynlighed og emner, der perspektiverer til arbejdet med tal og algebra, funktioner og statistik. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen tilrettelægges med henblik på at fremme kursisternes udvikling af matematiske kompetencer i problembehandling, ræsonnement, modellering, symbolbehandling og kommunikation. Disse kompetencer skal kursisten udvikle gennem nærkontakt og beskæftigelse med et bredt spektrum af meget forskelligt konkret matematisk stof. Dette sker ved, at: a) kompetencen udøves i forhold til et givent stof, dvs. kommer i spil og til udtryk i omgangen med dette stof, samt b) kompetencen udvikles, dvs. skabes eller konsolideres, ved omgangen med et givent stof.

14 I arbejdet med kompetencer og det matematiske stof er det derfor vigtigt at have fokus på udøvelsen af kompetencerne i udvalgte stofområder. En metode til sammentænkning af dette er en matrixstruktur, hvor de 5 kompetencer udgør rækkerne, og de matematiske stofområder udgør søjlerne: Stofområder/ kompetencer Problembehandling Ræsonnement Modellering Symbolbehandling Kommunikation I denne struktur skal der tages konkret stilling til det nærmere samspil mellem det optrædende stofområde og den pågældende kompetence i den enkelte celle. Arten af dette samspil kan derfor variere fra celle til celle afhængigt af, om fokus ligger på stofområdet og/eller på kompetencen. Med strukturen skal der tages stilling til, hvilket indhold der skal være i hvilke celler i matrixen. Der vil ikke nødvendigvis være indhold i alle celler, men mindst én celle i hver række og hver søjle skal være i spil. Udviklingen af kursistens kompetencer skal ske ved at anvende mange forskellige aktiviteter, konkrete materialer, forskellige illustrationer og forskellige symboler. Udviklingen skal desuden ske ved, at kursisten selvstændigt håndterer matematiske problemstillinger og opgaver ved selvstændigt at udvælge, fortolke, behandle og vurdere matematiske problemstillinger, ikke kun ved at høre og læse om dem eller ved at udføre kontekstuafhængig eksercits. Kursistens matematiske forståelse skal fremmes gennem simulering og eksperimenterende tilgang til problemstillinger og opgaver, ligesom arbejdet med begrebsforståelse og matematikken som sprog skal have en fremtrædende plads. Der lægges i undervisningen stor vægt på matematikkens anvendelse. Kursisten skal se, hvordan samme matematiske metoder kan bruges på vidt forskellige fænomener fra hverdagslivet og samfundslivet. Tal og algebra Funktioner Statistik Supplerende stof Undervisningen tilrettelægges med progression i arbejdsmetoder og fagligt indhold, samtidig med at grundlæggende færdigheder og paratviden fastholdes ved regelmæssigt at blive taget op. 3.2 Arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde I undervisningen benyttes en mangfoldighed af forskelligartede aktiviteter og arbejdsformer, der tilsammen udvikler kursistens samlede matematiske kompetenceprofil. En stor del af undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i hverdagslivet og samfundslivet. Der benyttes i meget vidt omfang arbejdsformer, så kursisten aktivt er med til at undersøge og arbejde med det faglige stof. Par- og gruppearbejde anvendes ofte, så sproget om matematikholdige informationer og løsningsstrategier trænes. Kursisternes skriftlige, mundtlige eller visuelle fremlægning af resultater indgår i undervisningen. Arbejde med it-baserede løsninger af opgaver skal indgå i undervisningen.

15 3.3 It Undervisningen tilrettelægges, så it integreres som et naturligt og nødvendigt hjælpemiddel i kursistens arbejde med udvikling af de matematiske kompetencer. It anvendes, hvor problemstillingen med fordel kan løses ved brug af et it-værktøj. 3.4 Samspil med andre fag Faget kan indgå i samspil med andre fag med det formål at tilrettelægge faglige forløb, som indeholder anvendelse af matematik. Også i et tværfagligt arbejde skal de faglige mål tilgodeses. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Evalueringen tager udgangspunkt i de faglige mål, der i undervisningen ekspliciteres for kursisten. Læreren og kursisten evaluerer løbende undervisningens form og indhold. Som led i den løbende evaluering udarbejder kursisten en portfolio. Kursistens læreproces og faglige fremskridt evalueres bl.a. på grundlag af portfolioens indhold. 4.2 Faglig dokumentation I uddannelsestiden udarbejder kursisterne individuelt eller i grupper en synopsis. Kursisten vælger i samråd med læreren et problemområde fra hverdagslivet eller samfundslivet. Læreren formulerer herefter én eller flere matematiske problemstillinger med tilknytning til emnet som udgangspunkt for arbejdet. Ved undervisningens afslutning præsenterer kursisten arbejdet med problemområdet. Præsentationen skal demonstrere om kursisten i forhold til de faglige mål kan: løse matematiske problemer med hensigtsmæssige metoder anvende matematiske modeller præsentere fremgangsmåder ved løsning af problemområdet. avu-bekendtgørelsen, august 2009 Bilag 28

16 Matematik, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I avu-matematik arbejdes med praktiske og anvendelsesorienterede emner fra hverdagslivet og samfundslivet gennem modellering og problembehandling. Avu-matematik er kendetegnet ved at være et sprog, der kan undersøge og beskrive sammenhænge mellem den konkrete og den abstrakte verden. Faget bygger på talfærdighed og ræsonnementer og omfatter en lang række metoder til at løse almene matematiske problemstillinger. 1.2 Formål På grundlag af konkret viden og konkrete færdigheder skal kursisterne udvikle kompetencer, så de kan spørge og svare i, med og om matematik og kan håndtere matematikkens sprog og redskaber. Undervisningen skal fremme forståelse, indsigt, kreativitet og kritisk sans. Kursisten skal erkende matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Ved brug af mange faglige matematiske discipliner og avancerede matematiske teknikker skal kursisten kunne: a) opstille, løse og vurdere mere komplicerede matematiske problemstillinger fra hverdagslivet og samfundslivet, åbne såvel som lukkede b) analysere, afkode og forholde sig kritisk til eksisterende mere komplicerede modeller samt udføre aktiv modelbygning, der gengiver træk fra hverdagslivet og samfundslivet c) udtænke, følge og vurdere matematiske ræsonnementer, herunder forstå betydningen af et modeksempel d) afkode, oversætte, behandle og betjene sig af komplicerede symbolholdige udsagn og udtryk, herunder formler e) sætte sig ind i og fortolke matematikholdige udsagn og kunne udtrykke sig skriftligt, mundtligt og visuelt med faglig præcision om matematikholdige anliggender. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: Tal og algebra

17 a) De 4 regningsarter inden for de reelle tal b) Procentregning c) Potenser og rødder d) Løsning af ligninger, herunder reduktion og parentesregler. Funktioner a) Variabelbegrebet b) Funktionsbegrebet c) Lineære funktioner d) Eksponentialfunktioner e) Potensfunktioner. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont. Det supplerende stof kan omfatte emner, der perspektiverer til arbejdet med tal og algebra og funktioner. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen tilrettelægges med henblik på at fremme kursisternes udvikling af matematiske kompetencer i problembehandling, ræsonnement, modellering, symbolbehandling og kommunikation. Disse kompetencer skal kursisten udvikle gennem nærkontakt og beskæftigelse med et bredt spektrum af meget forskelligt konkret matematisk stof. Dette sker ved, at: a) kompetencen udøves i forhold til et givent stof, dvs. kommer i spil og til udtryk i omgangen med dette stof, samt b) kompetencen udvikles, dvs. skabes eller konsolideres, ved omgangen med et givent stof. I arbejdet med kompetencer og det matematiske stof er det derfor vigtigt at have fokus på udøvelsen af kompetencerne i udvalgte stofområder. En metode til sammentænkning af dette er en matrixstruktur, hvor de 5 kompetencer udgør rækkerne, og de matematiske stofområder udgør søjlerne: Stofområder/ kompetencer Problembehandling Ræsonnement Modellering Symbolbehandling Kommunikation Tal og algebra Funktioner Supplerende stof

18 I denne struktur skal der tages konkret stilling til det nærmere samspil mellem det optrædende stofområde og den pågældende kompetence i den enkelte celle. Arten af dette samspil kan derfor variere fra celle til celle afhængigt af, om fokus ligger på stofområdet og/eller på kompetencen. Med strukturen skal der tages stilling til, hvilket indhold der skal være i hvilke celler i matrixen. Der vil ikke nødvendigvis være indhold i alle celler, men mindst én celle i hver række og hver søjle skal være i spil. Udviklingen af kursistens kompetencer skal ske ved at anvende mange forskellige aktiviteter, konkrete materialer, forskellige illustrationer og forskellige symboler. Udviklingen skal desuden ske ved, at kursisten selvstændigt håndterer matematiske problemstillinger og opgaver ved selvstændigt at udvælge, fortolke, behandle og vurdere matematiske problemstillinger, ikke kun ved at høre og læse om dem eller ved at udføre kontekstuafhængig eksercits. Kursistens matematiske forståelse skal fremmes gennem simulering og eksperimenterende tilgang til problemstillinger og opgaver, ligesom arbejdet med begrebsforståelse og matematikken som sprog skal have en fremtrædende plads. Der lægges i undervisningen stor vægt på matematikkens anvendelse. Kursisten skal se, hvordan samme matematiske metoder kan bruges på vidt forskellige fænomener fra hverdagslivet og samfundslivet. Undervisningen tilrettelægges med progression i arbejdsmetoder og fagligt indhold, samtidigt med at grundlæggende færdigheder og paratviden fastholdes ved regelmæssigt at blive taget op. 3.2 Arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde I undervisningen benyttes en mangfoldighed af forskelligartede aktiviteter og arbejdsformer, der tilsammen udvikler kursistens samlede matematiske kompetenceprofil. En stor del af undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i hverdagslivet eller samfundslivet. Der benyttes i meget vidt omfang arbejdsformer, så kursisten aktivt er med til at undersøge og arbejde med det faglige stof. Par- og gruppearbejde anvendes ofte, så sproget om matematikholdige informationer og løsningsstrategier trænes. Kursisternes skriftlige, mundtlige eller visuelle fremlægning af resultater indgår i undervisningen. Regneark skal indgå som et it-baseret hjælpemiddel til løsning af opgaver. Kursisterne arbejder individuelt eller i grupper med et lærergodkendt problemområde indeholdende én eller flere matematiske problemstillinger. Under arbejdet fremstilles den synopsis, der skal indgå i den mundtlige prøve. 3.3 It Undervisningen tilrettelægges, så it integreres som et naturligt og nødvendigt hjælpemiddel i kursistens arbejde med udvikling af de matematiske kompetencer. It anvendes, hvor problemstillingen med fordel kan løses ved brug af et it-værktøj.

19 3.4 Samspil med andre fag Faget kan indgå i samspil med andre fag med det formål at tilrettelægge faglige forløb, som indeholder anvendelse af matematik. Også i et tværfagligt arbejde skal de faglige mål tilgodeses. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Evalueringen tager udgangspunkt i de faglige mål, der i undervisningen ekspliciteres for kursisten. Læreren og kursisten evaluerer løbende undervisningens form og indhold. Som led i den løbende evaluering udarbejder kursisten en portfolio. Kursistens læreproces og faglige fremskridt evalueres bl.a. på grundlag af portfolioens indhold. 4.2 Prøve Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Prøvens varighed er 4 timer. Opgavesættet stilles centralt. Eksaminanden skal have adgang til at benytte regneark og andre it-værktøjer, der er anvendt i undervisningen. Den mundtlige prøve Forlægget ved den mundtlige prøve er eksaminandens synopsis, som er udarbejdet på baggrund af et problemområde, der er fundet egnet af læreren som eksaminationsgrundlag. Den mundtlige prøve består af to dele: 1) Eksaminanden giver en kort mundtlig redegørelse for det valgte problemområde. Redegørelsen skal omfatte beskrivelse af: mål for arbejdet med problemområdet indhold anvendte matematiske discipliner konklusion på baggrund af arbejdet. 2) Samtale med udgangspunkt i synopsen og eksaminandens redegørelse for det valgte problemområde. Andre problemstillinger med relation til det faglige indhold skal indgå i samtalen. Eksaminationstiden er 25 minutter. Der gives eksaminanden en forberedelsestid på 25 minutter til at klargøre anvendelse af it, transparenter, modeller eller andre materialer.

20 Selvstuderende Selvstuderende fremstiller synopsen på grundlag af et problemområde, der er fundet egnet af institutionen. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet under pkt Den skriftlige prøve Der lægges vægt på, at eksaminanden kan: a) anvende matematisk symbolsprog og matematiske begreber b) udføre matematiske ræsonnementer c) vælge hensigtsmæssige metoder og anvende disse til løsning af forelagte problemer d) præsentere en fremgangsmåde ved løsning af et matematisk problem e) anvende en forelagt matematisk model. Der lægges desuden vægt på, at eksaminanden kan bruge it-værktøjer hensigtsmæssigt. Der gives én karakter. Den mundtlige prøve Der lægges vægt på, at eksaminanden kan: a) præsentere det valgte problemområde b) vælge hensigtsmæssige metoder og anvende disse indenfor det valgte problemområde c) præsentere en fremgangsmåde ved løsning af et matematisk problem d) vælge, opstille og diskutere rækkevidde af matematiske modeller e) redegøre for matematiske ræsonnementer. Der lægges desuden vægt på, at eksaminanden kan bruge lommeregner og it-værktøjer hensigtsmæssigt. Eksaminandens synopsis indgår ikke i bedømmelsen. Der gives én karakter.

Matematik Basis. Faglige mål. Kernestof. Supplerende stof

Matematik Basis. Faglige mål. Kernestof. Supplerende stof Matematik Basis Undervisningens mål er, at kursisten kan: a) forstå tallenes opbygning i positionssystemet samt gange og dividere med et multiplum af 10 b) forstå de fire regningsarter og vælge hensigtsmæssige

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34 Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Nyt i faget Matematik

Nyt i faget Matematik Almen voksenuddannelse Nyt i faget Matematik Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Den nye opgavetype ved den skriftlige prøve efter D Ændringer af rettevejledningen

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Periode Mål Eleverne skal: 32/33 Få kendskab til opgavetypen og få rutine.

Læs mere

Fagplan for matematik

Fagplan for matematik Fagplan for matematik Formål Undervisningen i matematik skal give eleverne lyst til, forståelse for og teoretisk baggrund for at analysere, vurdere, kontrollere og argumentere, når de i deres dagligdag

Læs mere

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence) Matematiske kompetencer indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Matematik - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10.

Matematik - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10. Form Undervisningen vil veksle mellem individuelt arbejde, gruppearbejde og tavleundervisning. Materialer Undervisningen tager udgangspunkt i følgende grundbøger og digitale lærings- og undervisningsplatforme.

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Matematik. Formål for faget matematik. Slutmål for faget matematik efter 9. klasse. Matematiske kompetencer. Matematiske emner

Matematik. Formål for faget matematik. Slutmål for faget matematik efter 9. klasse. Matematiske kompetencer. Matematiske emner Formål for faget matematik Matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Helsingør afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Bedømmelsesplan for Matematik C

Bedømmelsesplan for Matematik C Bedømmelsesplan for Matematik C Matematik C Hovedområder: Fagretningen: Uddannelser i fagretningen indeholder: Varighed: Læringselementer: Læringsmiljø: Kontor handel og forretningsservice Detail, Handel,

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf2 Matematik C Laila Knudsen 1a ma Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Forløb

Læs mere

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE: M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE: Udgangspunktet for Hareskovens Lilleskoles matematikundervisning er vores menneskesyn: det hele menneske. Der lægges

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Matematik C Niels Just Mikkelsen mac3 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Forløb

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Dette kapitel tager især udgangspunkt i det centrale kundskabs- og færdighedsområde: Matematik i anvendelse med økonomi som omdrejningspunktet.

Dette kapitel tager især udgangspunkt i det centrale kundskabs- og færdighedsområde: Matematik i anvendelse med økonomi som omdrejningspunktet. Dette kapitel tager især udgangspunkt i det centrale kundskabs- og færdighedsområde: Matematik i anvendelse med økonomi som omdrejningspunktet. Kapitlet indledes med fokus på løn og skat og lægger op til,

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Matematik A - Læreplan for forsøg med netadgang ved skriftlig eksamen

Matematik A - Læreplan for forsøg med netadgang ved skriftlig eksamen Matematik A - Læreplan for forsøg med netadgang ved skriftlig eksamen 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Matematik A Stx, september 2009 Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 MATEMATIK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 MATEMATIK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 MATEMATIK Formål Formålet med faget er, at eleverne bliver i stand til at identificere matematiske problemstillinger i både erhvervsfaglig og almen sammenhæng,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Side 1/5 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Matematik C

Læs mere

Matematik A stx, maj 2010

Matematik A stx, maj 2010 Bilag 35 Matematik A stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Årsplan for matematik

Årsplan for matematik Årsplan for matematik 2016-17 Uge Tema/emne Metode/mål 33 Brøker + talforståelse Matematiske arbejdsmåder(metode) 34 Brøker + procent 35 Excel 35 GeoGebra/Geometri 36 Geometri 37 Emneuge 38 Geometri 39

Læs mere

Matematik Delmål og slutmål

Matematik Delmål og slutmål Matematik Delmål og slutmål Ferritslev friskole 2006 SLUTMÅL efter 9. Klasse: Regning med de rationale tal, såvel som de reelle tal skal beherskes. Der skal kunne benyttes og beherskes formler i forbindelse

Læs mere

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder.

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder. Dette tema lægger forskellige vinkler på temaet biografen. Udgangspunktet er således ikke et bestemt matematisk område, men et stykke virkelighed, der bl.a. kan beskrives ved hjælp af matematik. I dette

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2017 Skoleår 2016/2017 Thy-Mors HF & VUC Hfe Matematik,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution VestegnenHFVUC Rødovre-afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Enkeltfag

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015 FFM Matematik pop-up eftermiddag CFU, UCC 11. Maj 2015 Formål Deltagerne har: Kendskab til Forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i FFM Kendskab til læringsmål

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

ÅRSPLAN M A T E M A T I K ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik

Læs mere

Matematik B htx, august 2017

Matematik B htx, august 2017 Bilag 69 Matematik B htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget matematik omhandler menneskets forsøg på at beskrive den verden vi lever i gennem matematisk modellering af naturvidenskabelige

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-35 Kendskab og skriftligt arbejde At finde elevernes individuelle niveau samt tilegne mig kendskab til deres

Læs mere

Årsplan matematik 5 kl 2015/16

Årsplan matematik 5 kl 2015/16 Årsplan matematik 5 kl 2015/16 I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale, og har matematikfessor som suplerende materiale, samt kopisider. I systemet er der,ud over grundbogen, også kopiark

Læs mere

Årsplan matematik 6.A. Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk

Årsplan matematik 6.A. Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk Årsplan matematik 6.A Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk Undervisningen rettelægge jeg med den hensigt på at opfylde formålet for faget Matematik. Det overordnede formål lyder: Formålet med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution VestegnenHFVUC Albertslund-afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Enkeltfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 2015 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Matematik C Bodil Krongaard Lindeløv mac2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 200/2010 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf Matematik C, HF Johnny

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. årgang: Matematik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Mål Kompetencer Matematiske arbejdsmåder. Problembehandling. Ræsonnement

Mål Kompetencer Matematiske arbejdsmåder. Problembehandling. Ræsonnement Forslag til årsplan for 9. klasse, matematik Udarbejdet af Susanne Nielson og Pernille Peiter revideret august 2011 af pædagogisk konsulent Rikke Teglskov 33-38 Rumgeometri Kende og anvende forskellige

Læs mere

Opgave design - oplæg til mundtlig prøve i matematik i 9. og 10. klasse - udvalgt baggrundsmateriale/ Mikael Skånstrøm

Opgave design - oplæg til mundtlig prøve i matematik i 9. og 10. klasse - udvalgt baggrundsmateriale/ Mikael Skånstrøm Opgave design - oplæg til mundtlig prøve i matematik i 9. og 10. klasse - udvalgt baggrundsmateriale/ Mikael Skånstrøm KOM-rapporten Prøvevejledning Fælles Mål http://pub.uvm.dk/2002/kom/hel.pdf http://qa.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/folkeskolen/afsluttendeproever/om-afsluttende-proever/proevevejledninger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: hf15b 0813 Matematik C, 2HF

Undervisningsbeskrivelse for: hf15b 0813 Matematik C, 2HF Undervisningsbeskrivelse for: hf15b 0813 Matematik C, 2HF Fag: Matematik C, 2HF Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: 1. hel hf B, 1. år af 2 Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF Lærer(e):

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 5 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning Opmærksomhedspunkt Eleven kan anvende ræsonnementer i undersøgende arbejde

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 4. klasse

Årsplan for natur/teknik 4. klasse Årsplan for natur/teknik 4. klasse Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge. At de udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1mac15e2 0814 ma

Undervisningsbeskrivelse for: 1mac15e2 0814 ma Undervisningsbeskrivelse for: 1mac15e2 0814 ma Fag: Matematik C, 2HF Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Matematik C for enkeltfag Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF Lærer(e): Jacob

Læs mere

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK) Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2016 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Matematik C Laila Knudsen mac3 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Forløb 1

Læs mere

Vejledning til matematik

Vejledning til matematik Vejledning til matematik almen voksenuddannelse 5. udgave juli 2015 Matematik 2 Forsidebilledet er gengivet med tilladelse fra colourbox.dk. 1. Identitet og formål Matematik basis... 4 1. Identitet og

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016 Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen 8. marts 2016 Forenklede fælles mål Kompetenceområde Kompetencemål Færdighedsmål Vidensmål Opmærksomhedspunkter Bindende/vejledende Bindende

Læs mere

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Jan 2016 - juni 2016 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX ernæringsassistent

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2015 Skoleår 2014/2015 Thy-Mors HF & VUC Hf2 Matematik,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 April 2016 Institution VUC Vest, Esbjerg afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Netundervisning

Læs mere