2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser"

Transkript

1 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives omstændighederne for døden i afsnit Sygdomsforløbet for -patienter sammenlignes med forløbet for lungekræftpatienter for at kunne sætte -patienternes sygdomsforløb og behov for palliativ indsats i perspektiv hertil. Desuden beskrives forløbet for patienter, der både har og lungekræft Metoder Den kvantitative undersøgelse er lavet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistiks sociale registre, Lægemiddelstatistikregistret, Dødsårsagsregisteret, Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret samt Ældredokumentationen. Populationen er defineret som alle, der er registreret døde af 8) i 21. Personer, der i samme periode døde af lungekræft 9) blev udvalgt som sammenligningsgruppe. Ud af gruppen, der døde af lungekræft, blev der desuden defineret en gruppe, der havde mindst én indlæggelse med i perioden Populationen blev afgrænset til voksne personer, der var bosiddende i Danmark i perioden 27 til 21 og omfatter 313 personer med som dødsårsag og 3635 personer med lungekræft som dødsårsag - heraf havde 775 også. Følgende variable er udvalgt til at belyse sygdomsforløbet: Antal hospitalsindlæggelser Antal indlæggelsesdage på hospital Antal ambulante forløb Antal skadestuebesøg Antal konsultationer (hhv. personlige og telefoniske) hos praktiserende læge Forbrug af lægemidler Visiteret hjemmehjælp Terminaltilskud Dødssted Ovenstående variable er udvalgt med henblik på at beskrive de sidste tre leveår for -patienter i Danmark, herunder både sygdomsudviklingen og de ydelser, -patienter modtager fra sundhedssystemet i forbindelse med deres sygdom og død. Registerdata fra forskellige kilder fra Danmarks Statistik er udtrukket på personnummer. Personnummeret er derefter fjernet og erstattet med et unikt løbenummer, der bruges til at identificere samme person i forskellige registre. Data er således anonymiseret. For at sikre at enkeltpersoner ikke kan identificeres (kan genkendes af andre fx pårørende), offentliggøres kun tabeller, hvor der er mindst fem personer i hver celle. 8) Tilgrundlæggende dødsårsag= J44 (ICD1) 9) Tilgrundlæggende dødsårsag= C33+C34 (ICD1) 16 :: Danmarks Lungeforening ::

2 Statistiske beregninger I analyser med kategorivariable er forskelle mellem grupper testet med Chi-square test. Forskelle er testet separat for -lungekræft, samt for lungekræft med og uden. Statistisk signifikante resultater er angivet som: * p <,1, ** p <,5 Spredningen (SD) fortæller, hvor langt de enkelte målinger spreder sig fra middelværdien 1). I en periode, hvor en person er indlagt i mange dage, vil personen have færre dage hjemme, hvor vedkommende kan modtage ydelser fra fx praktiserende læge eller hjemmepleje. Derfor er data i relevante sammenhænge vægtet i forhold til antal indlæggelsesdage. Fx er antallet af konsultationer hos praktiserende læge i en periode vægtet i forhold til antal indlæggelsesdage i samme periode. 1) Spredningen er beregnet ved formlen Danmarks Lungeforening :: :: 17

3 3. Resultater fra registerstudie af sygdomsforløb og forbrug af sundhedsydelser 3.1. Populationen Tabel 1 Fordeling af køn, etnicitet, civilstand, familietype, socioøkonomisk status, uddannelse, alder og bruttoindkomst i forhold til, lungekræft og Alder gennemsnit og spredning 11) 77,3 (SD 9,4) 7,7 (SD 1,3) 73,4 (SD 8,1) Køn Mænd 1197 (44,3%)* 177 (52,1%)* 375 (5,4%) Kvinder 157 (55,7%)* 1627 (47,9%)* 369 (49,6%) Etnisk herkomst Dansk oprindelse 2917 (96,8%) 3512 (96,6%)* 752 (97,%) Indvandrer eller efterkommer 96 (3,2%) 123 (3,4%)* 23 (3,%) Familietype (husstand) Ægtepar 835 (3,9%)* 1643 (48,4%)* 316 (42,5%)** Samboende og samlevende par 12) 7 (2,6%)* 157 (4,6%)* 27 (3,6%)** Enlige 1799 (66,5%)* 1597 (47,%)* 41 (53,9%)** Socioøkonomisk klassifikation Beskæftigede 16 (,5%)* 353 (1,%)* 17 (2,2%)* Arbejdsløs / kontanthjælp 14 (,5%)* 52 (1,5%)* 7 (,9%)* Folkepensionister, førtidspension, efterløn 2973 (99%)* 3141 (88,6%)* 741 (96,9%)* Højest fuldførte almene skoleuddannelse Ingen oplysning om uddannelse 3 (1,%)* 153 (4,2%)* 21 (2,7%)** Grundskole (1-1 klasse) 13) 1734 (57,6%)* 1871 (51,5%)* 448 (57,8%)** Studentereksamen, 749 (24,9%)* 1235 (34,%)* 24 (31,%)** Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse 23 (7,6%)* 376 (1,3%)* 66 (8,5%)** Bruttoindkomst gennemsnit og spredning 14) (SD ) (SD ) (SD ) Gennemsnitsalderen blandt dem, der døde af var 77 år, mens de, der døde af lungekræft, var yngre - 71 år i gennemsnit. Blandt personer, der døde af, er der en overvægt af kvinder, mens der er flest mænd, der er døde af lungekræft. Langt de fleste i undersøgelsen er af dansk herkomst, idet kun ca. 3% er indvandrere eller efterkommere. Der er ingen forskel på og lungekræft mht. etnicitet. Hovedparten (ca. 2/3) af dem, der døde af, boede alene, mens de fleste, der døde af lungekræft, var gift eller sam- 11) Variablen alder er personens alder d. 1. januar 21. N er antallet af personer. Gennemsnittet er opgjort pr. gruppe. 12) Samboende og samlevende (med hjemmeboende fælles børn) par er grupperet under samboende 13) Består af klasse. Foregår som regel i folkeskole, private skoler og på efterskoler, men kan også følges som voksenundervisning på VUC centre. 14) Bruttoindkomsten stammer fra Danmarks Statistiks indtægtsregister fra 29 og omfatter personlige A-skattepligtige indkomster (løn, pensioner fra pensionskasser mv., overførselsindkomster fra offentlige kasser, honorarer m.m.), Indkomst som selvstændig (overskud af selvstændig virksomhed inkl. B-skattepligtige konsulenthonorar m.m.), kapitalindkomst(renteindtægter m.m.) og Indkomster fra udlandet (løn, pension, kapitalindkomst og erhvervsindkomst m.m.). 18 :: Danmarks Lungeforening ::

4 levende. Størsteparten i alle tre grupper har grundskole som højeste uddannelsesniveau, men andelen, der udelukkende har grundskoleuddannelse er størst hos dem, der døde af. Forholdsvis flere, der døde af lungekræft, havde uddannelse ud over grundskolen. De, der døde af havde den laveste bruttoindkomst på gennemsnitligt kr., mens de, der døde af lungekræft i gennemsnit tjente kr. Til sammenligning var den gennemsnitlige bruttoindkomst i 29 for alle personer over 15 år ) 3.2. Sygdomsforløbet i de sidste tre leveår Hospitalsindlæggelser I det følgende beskrives antal indlæggelser og antal indlæggelsesdage på hospital for de tre grupper over de tre sidste leveår. Indlæggelsesdage beskrives som gennemsnitligt antal dage, og indlæggelser beskrives som gennemsnitligt antal og grupperet. Tabel 2 Det samlede gennemsnitlige antal indlæggelsesdage og det samlede gennemsnitlige antal indlæggelser i sidste tre leveår Antal indlæggelsesdage Gennemsnit (spredning) 42, (41,9) 4,9 (4,8) 34,7 (28,7) 4,8 (3,8) 44,4 (33,9) 5,6 (4,1) Antal indlæggelser Gennemsnit (spredning) Tabel 2 viser, at personer, der døde af, havde omtrent samme antal indlæggelser i gennemsnit i løbet af de sidste tre leveår som personer, der døde af lungekræft. Gruppen, der døde af lungekræft og som også havde, havde et højere gennemsnitligt antal indlæggelser. Det gennemsnitlige antal indlæggelsesdage er højere for personer, der døde af, sammenlignet med personer, der døde af lungekræft, mens gruppen, der døde af lungekræft og også havde, havde det højeste antal indlæggelsesdage. Der er dog stor variation inden for grupperne, både på antal indlæggelsesdage og antal indlæggelser, hvilket fremgår af de høje værdier for spredning. For at belyse variationen inden for grupperne vil antallet af indlæggelser og indlæggelsesdage derfor blive beskrevet nærmere i det følgende. Tabel 3 Antal indlæggelser i de sidste tre år, grupperet Total 192 (6,4%) 879 (29,2%) 726 (24,1%) 866 (28,7%) 35 (11,6%) (1,9%) 167 (29,4%) 13 (28,3%) 192 (3,%) 377 (1,4%) (,9%) 16 (2,7%) 24 (26,3%) 33 (39,1%) 11 (13,%) 775 Langt de fleste, der døde af, havde i de sidste tre leveår været indlagt en eller flere gange, men det er bemærkelsesværdigt, at der er 6,4% (192 personer), der slet ikke har været indlagt i løbet af deres sidste tre leveår. Andelen, der ikke havde været indlagt, er påfaldende større blandt dem, der døde af, i forhold til dem, der døde af lungekræft. 11,6% af dem, der døde af, havde været indlagt 1 eller flere gange, men ellers fordeler -gruppen sig nogenlunde jævnt mellem de tre grupperinger 1-2, 3-4 og 5-9 indlæggelser. I gruppen af personer, der døde af lungekræft og også havde, var der flere, der havde mange indlæggelser - 52,1% havde flere end 5 indlæggelser. Personer, der døde af lungekræft, havde 15) Statistikbanken.dk tabel INDKP1 Danmarks Lungeforening :: :: 19

5 forholdsvist flere indlæggelser end personer, der døde af. Sammenligner man med det gennemsnitlige antal indlæggelser, som er omtrent det samme for -gruppen og lungekræft-gruppen, bliver det klart, at antallet af indlæggelser er mere varierende i gruppen, der døde af, end i gruppen, der døde af lungekræft. Dette indikerer mere forskelligartede forløb i den sidste del af livet for -patienter end for patienter med lungekræft. Tabel 4 Antal indlæggelser sidste halve leveår, grupperet Total 538 (17,9 %) 1655 (54,9 %) 592 (19,7 %) 228 (7,6 %) (7,62 %) 1876 (51,6 %) 16 (27,7 %) 476 (13,1 %) 3635 (5,6%) (5,6%) (28,8%) (15,1%) 775 Ser man på det sidste halve år før død, var personer, der døde af lungekræft, indlagt væsentligt flere gange end personer, der døde af. 27,3% af dem, der døde af, var indlagt 3 eller flere gange, mens denne andel i gruppen, der døde af lungekræft, er 4,8%. Igen havde forholdsvis flere personer, der døde af, ingen indlæggelser i det sidste halve år før død. For at undersøge, hvilken kontakt den gruppe, der ikke var indlagt i det sidste halve år før død, havde med andre dele af sundhedsvæsenet, er disse personers kontakter med skadestue, ambulatorier og egen læge blevet undersøgt. Disse analyser findes i bilag 2. Analysen viser, at langt de fleste, der ikke havde været indlagt det sidste halve år før død, havde kontakt til andre dele af sundhedsvæsenet. Dog har 68 eller godt 25% af dem, der ikke har været indlagt, udelukkende haft kontakt til egen læge og er således ikke blev tilset af en lungespecialist på hospitalet. Figur 1 Gennemsnitligt antal indlæggelsesdage pr. halvår ½-3 2-2½ 1½-2 1-1½ ½-1 -½ År før død 2 :: Danmarks Lungeforening ::

6 Figur 2 Gennemsnitligt antal indlæggelser pr. halvår. 3, 2,5 2, 1,5 1,,5 2½-3 2-2½ 1½-2 1-1½ ½-1 -½ År før død I første del af perioden og frem til det sidste år før død havde personer, der døde af, flest indlæggelser og flest indlæggelsesdage. Det gennemsnitlige antal indlæggelser for denne gruppe steg fra næsten ½ i perioden 2,5-3 år før død til næsten 2 i det sidste halve år før død. Det gennemsnitlige antal indlæggelsesdage steg fra 4 dage i perioden 2,5-3 år før død til næsten 18 dage i perioden sidste halve år før død. I det sidste halve år før død havde personer, der døde af lungekræft og som også havde, flest indlæggelser (i gennemsnit godt 2,5) og flest indlæggelsesdage (næsten 25). Personer, der døde af lungekræft, havde i gennemsnit 2,5 indlæggelse og var indlagt i ca. 21 dage. Den kvantitative undersøgelse viser således en forskel i hospitalsindlæggelser for personer, der er døde af og personer, der er døde af lungekræft. For det første viser undersøgelsen, at forløbene for patienter varierer mere i forhold til antal hospitalsindlæggelser end forløbene for lungekræftpatienter. Dette afspejler sandsynligvis en større variation i den måde -sygdommen kan udvikle sig på, sammenlignet med lungekræft. For det andet dokumenteres det, at -patienter har flere indlæggelser og flere indlæggelsesdage gennem et længere forløb, hvor patienter med lungekræft har flere indlæggelser i den sidste del af forløbet. Dette kan betyde, at -patienter har flere symptomer og medicinske problemer og dermed også større behov for lindring over en længere periode, mens symptomerne og de medicinske problemer for både - og lungekræftpatienter tiltager kraftigt i det sidste halve år før død. Det gennemsnitlige samlede antal indlæggelsesdage er endvidere højere for -patienter end for patienter med lungekræft. Patienter, der både har og lungekræft skiller sig ud som en gruppe, der har markant flere indlæggelser end de to andre grupper, hvilket formentlig afspejler, at samtidige symptomer fra de to sygdomme forstærker hinanden. Danmarks Lungeforening :: :: 21

7 Kontakt med praktiserende læge Figur 3 Konsultationer hos praktiserende læge, gennemsnitligt antal pr. halvår ½-3 2-2½ 1½-2 1-1½ ½-1 -½ År før død Figur 4 Telefonkonsultationer med praktiserende læge, gennemsnitligt antal pr. halvår ½-3 2-2½ 1½-2 1-1½ ½-1 -½ År før død I perioden frem til et halvt år før død havde personer, der døde af, i gennemsnit godt 3 konsultationer hos praktiserende læge pr. halve år. Dette tal stiger en smule til 4 konsultationer i gennemsnit i det sidste halve år før død. I periodens start er der kun små forskelle mellem de tre grupper, men i det sidste halve år før død havde personer, der døde af lungekræft, flere konsultationer med praktiserende læge, og gruppen med både lungekræft og havde det højeste gennemsnitlige antal konsultationer. Personer, der døde af, havde frem til det sidste halve år før død en hyppigere telefonkontakt med den praktiserede læge end de to andre grupper. Dette tal stiger fra knap 6 telefonkonsultationer i gennemsnit tre år før død til knap 1 konsultationer i det sidste halve år før død. I denne sidste periode er der kun små forskelle mellem de tre grupper, men igen tegner gruppen med både lungekræft og sig for den hyppigste kontakt. Mønstret i kontakter til egen læge afspejler således mønstret af hospitalsindlæggelser. 22 :: Danmarks Lungeforening ::

8 Andre kontakter til sundhedsvæsenet Ud over hospitalsindlæggelser og kontakt med praktiserende læge havde patienter kontakt med sundhedsvæsenet gennem ambulante forløb og gennem skadestuebesøg (se bilag 2). Antallet af ambulante forløb er vanskeligt at opgøre på baggrund af Landspatientregisteret, da mange forløb først afsluttes, når patienten dør. Dog kan vi se, at personer der, døde af lungekræft og også havde, havde flere ambulante forløb end de to andre grupper frem til det sidste halve år før død. I det sidste halve leveår er det personer, der døde af lungekræft, der havde flest ambulante forløb. Antallet af skadestuebesøg var samlet set lavt, men var højest blandt personer, der døde af, og steg i denne gruppe fra gennemsnitligt,2 per halve år i den første del af perioden til ca. 1 i det sidste halve år før død. Der kan dog være forskelle i den måde hospitalerne registrerer akutte henvendelser på, om de fx registreres på skadestuen eller på akut modtageafdeling, hvorfor der kan være flere akutte henvendelser end antallet af skadestuebesøg viser Forbrug af lægemidler Lægemidler kan inddeles i en række hovedgrupper efter præparatets anvendelsesområde. Disse hovedgrupper fremgår af bilag 1. Figur 5 Antal forskellige lægemidler opgjort på antal hovedgrupper ½-3 2-2½ 1½-2 1-1½ ½-1 -½ År før død Danmarks Lungeforening :: :: 23

9 Figur 6 Gennemsnitligt antal forskellige lægemidler fra R -gruppen 16) for personer, der døde af, opdelt på periode før død. 2,5 2, 1,5 1,,5 2½-3 2-2½ 1½-2 1-1½ ½-1 -½ År før død Personer, der døde af, brugte lægemidler fra flere forskellige terapeutiske hovedgrupper, hvilket indikerer en høj grad af komorbiditet og en kompleks symptombyrde. I begyndelsen af perioden brugte personer, der døde af, præparater fra i gennemsnit knapt 5 forskellige grupper, hvilket stiger til knapt 6 i det sidste halve år før død. Personer, der er døde af lungekræft, brugte i periodens start færre forskellige lægemidler end personer, der døde af, mens antallet af forskellige hovedgrupper af lægemidler i det sidste halve år før død var ens. Dette viser, at -patienterne gennem et længere forløb havde flere forskellige helbredsproblemer end lungekræftpatienterne, mens symptombyrden i det sidste halve år var sammenlignelig. Blandt personer, der er døde af, skete der en stigning i antallet af forskellige præparater inden for respirationsmedicin i de tre sidste leveår fra 1½ præparat i gennemsnit i den første del af perioden til 2 i det sidste halve år før død. Denne stigning afspejler en relativt langsom sygdomsprogression Visiteret hjemmehjælp Kommunerne har siden 28 skullet indberette oplysninger om visiteret hjemmehjælp til borgere til Danmarks Statistik. Nogle kommuner har imidlertid ikke indberettet eller har ufuldstændige indberetninger. For at analysere dette område er der lavet en undergruppe af populationen, der boede i de kommuner, der har indberettet for alle de relevante måneder (n=1317). For at udvælge den gruppe af populationen, der boede i eget hjem, er analysen afgrænset til personer, der 1) ikke er døde på plejehjem, og 2) til hvem kommunen ikke har lavet nogen indberetning om visiteret hjælp i plejebolig eller på plejehjem. I det følgende beskrives udviklingen i andelen af denne population, der var visiteret til praktisk hjælp og personlig pleje, samt udviklingen i hvor meget hjælp patienterne i gennemsnit modtog. Praktisk hjælp dækker fx over hjælp til rengøring og indkøb, mens personlig pleje fx er hjælp til bad, påklædning, i forbindelse med måltider m.v. 16) Respirationsmedicin 24 :: Danmarks Lungeforening ::

10 Figur 7 Udviklingen i den procentvise andel, der var visiteret til personlig pleje og praktisk hjælp (afgrænset til personer, der ikke boede på plejehjem) Praktisk hjælp Personlig pleje Praktisk hjælp Personlig pleje Praktisk hjælp Personlig pleje Praktisk hjælp Personlig pleje 1½-2 1-1½ ½-1 -½ År før død Den procentvise andel, der var visiteret til praktisk hjælp og personlig pleje fra den kommunale hjemmepleje, er i hele perioden større i gruppen, der døde af, i forhold til de to andre grupper. I gruppen er der en lille stigning over tre år i antal personer, der fik praktisk hjælp, mens antallet, der fik praktisk hjælp og personlig pleje i den sidste del af perioden er omtrent det samme. Lidt over halvdelen af personerne i -gruppen er visiteret til praktisk hjælp og personlig pleje i den sidste del af perioden. Tager man i betragtning, at der er tale om mennesker, der lever med en sygdom, hvor funktionsniveauet i det sidste levetid er reduceret betragteligt, er det bemærkelsesværdigt få, der er visiteret til praktisk hjælp og personlig pleje. Figur 8 Udviklingen i visiteret praktisk hjemmehjælp, gennemsnitligt antal minutter pr. uge (afgrænset til personer, der ikke boede på plejehjem) ½-2 1-1½ ½-1 -½ År før død Danmarks Lungeforening :: :: 25

11 Figur 9 Udviklingen i visiteret hjemmehjælp til personlig pleje, gennemsnitligt antal minutter pr. uge (afgrænset til personer, der ikke boede på plejehjem) ½-2 1-1½ ½-1 -½ År før død Figur 8 og 9 viser, hvor meget hjemmehjælp, personerne i de tre grupper var visiteret til, i gennemsnitligt antal minutter pr. uge. For at give et samlet billede af populationen er medtaget både de personer, der var visiteret til hjælp, og dem, som ikke var. De, der ikke var visiteret til hjælp, trækker således gennemsnittet ned, og der vil være personer, der både fik meget mere og meget mindre hjælp end figurerne oven for viser. Personer, der døde af, var i hele perioden visiteret til mere praktisk hjælp og personlig pleje end de personer, der døde af lungekræft. Figur 8 og 9 viser endvidere for -gruppens vedkommende, at mens der er en stigning i antal minutters personlig pleje, er det visiterede antal minutters praktisk hjælp over hele den toårige periode omtrent det samme. Personer, der døde af var således gennem hele perioden visiteret til mindre end 3 minutters praktisk hjælp om ugen, hvilket må betragtes som bemærkelsesværdigt lavt. Personer, der døde af, var i den sidste del af perioden visiteret til lidt mere end 14 minutters personlig pleje fordelt over ugens syv dage, dvs. 2 minutter om dagen, hvilket også vurderes at være et lavt antal minutter, i forhold til at på dette tidspunkt reducerer funktionsniveauet betragteligt. Undersøgelsen af visiteret hjemmehjælp viser således, at personer, der døde af, modtog hjemmehjælp i et omfang, der ikke vurderes at stemme overens med deres behov. De personer, der døde af, var dog i langt højere grad end personer, der døde af lungekræft, visiteret til at få hjemmehjælp. De personer, der fik hjemmehjælp, fik det endvidere i et langt større omfang end de personer i gruppen af lungekræft, der var visiteret til hjælp. Dette tyder på, at -patienterne havde sværere ved at klare sig selv i hverdagen end lungekræftpatienterne. Her må det tages i betragtning, at størstedelen af dem, der døde af, boede alene, mens de fleste, der døde af lungekræft, boede sammen med en partner. Det må formodes, at personer, der døde af lungekræft havde større mulighed for at få hjælp fra pårørende med de daglige gøremål 17). 17) Det var desværre ikke muligt statistisk at teste sammenhængen mellem familietype og visiteret hjemmehjælp. 26 :: Danmarks Lungeforening ::

12 3.3. Døden Figur 1 Procent, der har indløst recept som terminalpatient i hvert tidsrum opgjort ved tidspunkt for første markering af terminaltilskud ½-3 år før død 2½-2½ år før død 1½-2 år før død 1-1½ år før død ½-1 år før død 3-6 mdr. før død 3-1 mdr. før død Seneste måded før Terminaltilskud gives til døende patienter, som vælger at tilbringe den sidste tid i eget hjem eller på et hospice, for at de ikke skal stilles økonomisk ringere end patienter, der forbliver indlagt på hospital 18). Personer, der er døde af lungekræft har langt hyppigere end personer, der er døde af, indløst en recept som terminalpatient. I alt har kun omkring 4% af de, der døde af fået terminaltilskud før deres død. Til sammenligning fik 55% af de, der døde af lungekræft, terminaltilskud. Tabel 5 Dødssted Hospital Kendt adresse 19) Eget hjem - plejehjem Eget hjem 1489 (66,2%) 11 (4,9%) 315 (14%) 336 (14,9%) (64,5%) 242 (8,8%) 14 (5,1%) 594 (21,6%) (65,3%) 58 (9,8%) 34 (5,8%) 113 (19,1%) 591 De fleste (2/3), der døde af, døde på et hospital. Andelen, der døde på hospital, var lidt højere i gruppen, der døde af, sammenlignet med de andre grupper, og der var væsentligt flere i denne gruppe, der døde på plejehjem. 14,9% af de, der døde af, døde i eget hjem. Andelen, der døde i eget hjem var forholdsvist højere i gruppen, der døde af lungekræft. 18) 19) Kendt adresse er en oplyst adresse, der ikke er eget hjem, fx en slægtnings hjem. Danmarks Lungeforening :: :: 27

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser

6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser 6.0 Diskussion KOL-patienters sygdomsforløb og behov for palliativ indsats er i nærværende rapport blevet undersøgt gennem et kvantitativt registerstudie og et kvalitativt interviewstudie. Den kvantitative

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Socialstatistik i Odense Kommune 1996-2000.

Socialstatistik i Odense Kommune 1996-2000. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Socialstatistik i Odense Kommune -. Nr. 3 Oktober 00 Dette nyhedsbrev viser en i antallet af modtagere af en række

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Hvor lang tid bor man alene efter partnerens

Hvor lang tid bor man alene efter partnerens Hvor lang tid bor man alene efter partnerens død? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk E-mail: NCA@kl.dk Side 1 af 10 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvor lang tid de ældre bor alene efter

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt:

2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: 4 2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: Den samlede stemmeprocent ved kommunalvalget den 20. november 2001 blev i Århus Kommune 85,2 mod 70,7 ved kommunalvalget den 18. november

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Ny analyse af målgruppen for Flere skal med. Identificerer 9 undergrupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere

Ny analyse af målgruppen for Flere skal med. Identificerer 9 undergrupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere Ny analyse af målgruppen for Flere skal med Identificerer 9 undergrupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere Baggrund for analysen FORMÅL: Hvem er de langvarige kontanthjælpsmodtagere? Imødekomme overgeneraliseringer

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS. Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014

Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS. Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014 Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014 Hvem er jeg? VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012 Bygholm Dyrehospital Kundetilfredshed 2012 HOVEDKONKLUSIONER 114 gennemførte besvarelser giver umiddelbart et validt billede af tilfredsheden på Bygholm Dyrehospital, men antallet er relativt lavt dataindsamlingsperiodens

Læs mere

Socialstatistik i Odense Kommune 1995-1999.

Socialstatistik i Odense Kommune 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Resume Nr. 18 oktober 2000 Socialstatistik i Odense Kommune 1995-1999. Dette nyhedsbrev viser en i antallet af modtagere

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Indhold 1. Lær at leve med kronisk

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

Nøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg 2014 Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg 2014 Faxe Kommune Nøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg 2014 Faxe Kommune Centerstaben for Sundhed & Pleje 1 Rapporten giver et indblik i antallet af forbyggende hjemmebesøg fordelt på aldersgrupper og civilstand i

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Resumé: Frivillige i Hjemmeværnet 2011 I denne rapport kortlægger vi sammensætningen af hjemmeværnets frivillige medlemmer samt deres holdninger

Læs mere

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede

Læs mere

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Kampagne og Analyse Februar 2011 Denne profil af FOAs medlemmer er lavet på baggrund af en 10-procent stikprøve af alle Danmarks

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Oktober November December Januar Februar Marts April Maj

Oktober November December Januar Februar Marts April Maj N o t a t 13. september 2017 Personer berørt af 225-timersreglen maj 2017 status på 8 måneder med Jobreform fase 1 Viden og Analyse Ca. 17.900 personer er berørt af 225-timersreglen i maj 2017. Dette er

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug 2013 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug Sundhedsstyrelsen 2013 Elektronisk ISBN 978-87-7104-461-4 Analyse og manuskript: Jakob Kjellberg

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV Mette Deding Vibeke Jakobsen KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET INDVANDRERES

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 13. april 1 Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Formålet med denne analyse er dels at belyse,

Læs mere

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug 2013 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug Sundhedsstyrelsen 2013 Elektronisk ISBN 978-87-7104-461-4 Analyse og manuskript: Jakob Kjellberg

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

3.3 Planlægningsområde Nord

3.3 Planlægningsområde Nord 3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

SUNDHEDSDÆKNING. på Region Sjællands mindre øer. Praksisplanudvalget for almen praksis. Side 1

SUNDHEDSDÆKNING. på Region Sjællands mindre øer. Praksisplanudvalget for almen praksis. Side 1 SUNDHEDSDÆKNING på Region Sjællands mindre øer Praksisplanudvalget for almen praksis Side 1 1. Indledning og baggrund Praksisplanudvalget har i planperioden 2014-2018 besluttet at have særlig fokus på

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Tabelrapport til sammenligningskommuner

Tabelrapport til sammenligningskommuner INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkanalyse på ældreområdet udført for Hillerød Kommune Tabelrapport til sammenligningskommuner WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 1.1 Indledende

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere