Fejl! Ukendt argument for parameter. Titel Landskabsanalyse for Undersøgelsesprojektet - Nationalpark Thy, 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fejl! Ukendt argument for parameter. Titel Landskabsanalyse for Undersøgelsesprojektet - Nationalpark Thy, 2005"

Transkript

1 Landskabsanalyse for Undersøgelsesprojektet - Nationalpark Thy 2005

2 Titel Landskabsanalyse for Undersøgelsesprojektet - Nationalpark Thy, 2005 Forfattere Kirsten Vest og Peter Stubkjær Andersen Skov- og Naturstyrelsen Landskabsanalysen Landskabsanalysen er udarbejdet af Driftsplankontoret v/ Kirsten Vest for de statsejede arealer, som Skov- og Naturstyrelsen administrerer, i samarbejde med Undersøgelsesprojektet - Nationalpark Thy v/ Peter Stubkjær Andersen for de øvrige arealer, såvel private som offentlige. Udgivelse Denne interne rapport er en papirkopi af landskabsanalysen, som ligger på hjemmesiden for Undersøgelsesprojektet - Nationalpark Thy : Oplag Landskabsanalysen er kopieret i 50 eksemplarer af Skov- og Naturstyrelsen til Undersøgelsesprojektet - Nationalpark Thy Maj

3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Indledning... 6 Beskrivelse af landskabstyper... 6 Beskrivelse af landskabskarakterområder Landskabskarakterområde Landskabskarakterområde Landskabskarakterområde Landskabskarakterområde Landskabskarakterområde Landskabskarakterområde Landskabskarakterområde Landskabskarakterområde Landskabskarakterområde Landskabskarakterområde Landskabskarakterområde Litteratur Bilag

4 4 Fejl! Ukendt argument for parameter.

5 Forord Driftsplankontoret har i mange år revideret driftsplaner for statsskovdistrikterne ca. hvert 15. år. Og i 2004 var turen kommet til Thy Statsskovdistrikt. I samme periode blev halvdelen af det forhenværende Hanherred Statsskovdistrikt lagt sammen med Thy Statsskovdistrikt. Dermed strækker distriktet sig fra Lodbjerg i syd til Hanstholm i nord og Tranum i øst. Samtidig med at driftsplanen revideres, er der igangsat et projekt: Undersøgelsesprojektet Nationalpark Thy. Formålet med projektet er at undersøge, hvordan en dansk model for en nationalpark i Thy kan udformes, og hvad der lokalt vil være opbakning til. I løbet af projektperioden frem til 1. juli 2005 skal der laves en plan for indhold og afgrænsning af en nationalpark i Thy. For at afdække dette, udarbejdes en række analyser og gennemføres en række undersøgelser. Det er bl.a. undersøgelser af de landskabelige forhold, naturkvalitet, kulturhistorie, erhvervslivets vilkår samt muligheder for friluftslivet. Formålet med landskabsanalysen er at analysere, kortlægge og beskrive det særegnede ved landskabet i Thy, samt at beskrive dets sårbarhed over for ændringer og vigtige lov- og planmæssige bindinger. Landskabsanalysen er gennemført i perioden februar 2004 til februar 2005, i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsens Driftsplankontor og Thy Statsskovdistrikt. Dette notat opsamler resultaterne af landskabsanalysen for det områder, der ligger inden for den foreløbige afgrænsning af Undersøgelsesprojektet Nationalpark Thy. Formidlingen vil ske igennem undersøgelsesprojektets hjemmeside og den generelle hjemmeside: Nationalparker i Danmark? Materialet foreligger i digital form med kortbilag. København, den 18. marts

6 Indledning Med indførelse af naturnær skovdrift i statsskovene lægges der op til, at driftsplanerne fremover bliver mere langsigtede og visionære. Målet med landskabsanalysen er, at analysen skal medvirke til at kvalificere grundlaget for den fremtidige landskabsplanlægning og -forvaltning i området. Landskabsanalysen skal gøre det muligt, at de landskabelige værdier, på lige fod med de biologiske værdier, de friluftsmæssige- og rekreative værdier, samt de skovproduktionsmæssige og økonomiske værdier, kan indgå i en samlet visionsplan for den fremtidige drift af Thy Statsskovdistrikts arealer. Samtidig er målet, at analysen kan udgøre den landskabsanalyse, der skal udarbejdes i forbindelse med Undersøgelsesprojektet Nationalpark Thy". Driftsplankontorets landskabsanalyse for de statsejede arealer, som Skov- og Naturstyrelsen administrerer, er derfor suppleret med en analyse for de øvrige arealer (private som offentlige) inden for undersøgelsesprojektets foreløbige afgrænsning. For at dette kan lade sig gøre, er der her valgt en metode, som er sammenlignelig med metoder anvendt i de øvrige nationalparkpilot-/undersøgelsesprojekter. I denne analyse inddeles landskabet i landskabskarakterområder. Beskrivelse af landskabstyper I landskabsanalysen for Thy foretages der først en udpegning af landskabstyper og derefter en udpegning af landskabskarakterområder. Landskabstypen tager primært udgangspunkt i en klassifikation af naturgrundlaget, det vil sige geologi, terræn, hydrologi og jordtype. Da der ofte er en tæt kobling mellem arealanvendelse og naturgrundlaget, medtages der også information omkring den dominerende arealanvendelse. En specifik landskabstype kan genfindes flere gange i den samme region, dvs. at den med andre ord ikke er unik. Dette er i modsætning til et landskabskarakterområde, som er unikt for det pågældende sted og følgelig ikke kan findes andre steder. En udpegning af landskabstyper kan dermed anvendes til at skabe en oversigt over en given region, og kan f.eks. benyttes statistisk til at opgøre landskabsvariationen mv. Et landskabskarakterområde er til gengæld mere indgående beskrevet for at give indsigt i de forhold, som er gældende netop i dette område. I Thy har det vist sig, at landskabstyper og landskabskarakterområder er næsten identiske. Sådan ville det sandsynligvis ikke have været, hvis landskabsanalysen var foretaget i en mere varieret eller sammensat del af landet. Inddeling i landskabstyper Efter analyse af naturgrundlag og arealanvendelse afgrænses en relativt homogen region. Til udpegningen er der anvendt forskellige tematiske kort som terræn, jordtyper, geomorfologi (landskabselementer) samt topografiske kort. De enkelte områder er udpeget i skala ca. 1:25.000, hvilket indebærer, at der ikke altid er overensstemmelse imellem de forskellige kort, som er anvendt i analysen. Kortet over landskabstyper er retningsgivende, men der kan forekomme mindre usikkerheder, hvilket skyldes, at der typisk er tale om glidende overgange imellem naturgrundlagets enkelte typer. Dette bliver endnu mere markant, når arealanvendelsen også inddrages, da denne nogle gange går på tværs af forskellige landskabstyper. 6

7 Afgrænsningen foretages ved at kombinere forskellige tematiske kort i et geografisk informations system (GIS). Der anvendes digitale, tematiske kort, som er landsdækkende, og som omfatter forskellige aspekter af naturgrundlaget (kvartergeologi, terræn, jordtyper, lavbundsjord). Disse data kombineres i en såkaldt overlay-analyse. Resultatet af analysen kombineres med informationer om den aktuelle arealanvendelse, hvorefter der defineres grænser for de enkelte landskabstyper. Landskabstyper Inden for områdeafgrænsningen findes der to landskabstyper: Marine landskaber og Moræne landskaber. Oven på disse to typer findes meget yngre klitlandskaber. Marine landskaber: Generelle karakteristika: Marine landskaber kaldes også for littorinaflader, marint forland dannet siden stenalderen og hævet havbund. Det er landskaber, der er skabt i forbindelse med, at Littorinahavet eller Stenalderhavet, som eksisterede for år siden og hvor vandstanden var højere end i dag, har trukket sig tilbage. Samtidig er det karakteristisk for denne del af Danmark, at der efter isens afsmeltning er foregået en landhævning. I Thy: For år siden var havniveauet i Thy højere end i dag. To meter ved Thyborøn stigende til seks meter ved Svinkløv. Dengang i Stenalderen var Thy således et ø-rige, hvor Limfjorden stod i forbindelse med Vesterhavet gennem Vigsø Bugt og i egnene nord for Løgstør Bredning. Siden da har landet hævet sig, og der findes derfor havdannede (marine) landskaber mellem Stenalderhavets daværende kystlinie og den nuværende kystlinie. Karakteristisk for landskabet i Thy er modsætningen mellem de lavtliggende flader fra Stenalderen og det højere, kuperede landskab formet af istidens gletschere. De marine landskaber er flade og har i Thy størst udbredelse sydvest for kridtøen Hanstholm. Stenalderhavet efterlod mægtige strandvoldssystemer opbygget af grus og rullesten. I de fjorde, som kystudligningen afsnørede, blev der aflejret sand, finsand, silt og ler. Moræne landskaber: Generelle karakteristika: Denne type landskaber er udformet under forrige istid. Sædvanligvis er områderne ret homogene, men kan være mere eller mindre kuperede. Jordtypen er forholdsvis frugtbar til tider med et stort lerindhold. Landskabstypen er typisk for de primære landbrugsområder i Danmark. Den forekommer især nord og øst for isens hovedopholdslinie, hvilket vil sige den nord- og østlige del af Jylland og øerne. I Thy: Moræne landskabet i Thy er fra sidste istid. Det er dannet under fremrykningen og afsmeltningen af en indlandsis, der kom fra nord og nordøst. Gletscheren kaldes af denne grund NØ-isen og den nåede til hovedstilstandslinien syd for Nissum Bredning og Venø Bugt for knap år siden. Isen efterlod morænelandskaber med forskelligt præg i forskellige dele af Thy. I det nordlige Thy har overfladen et roligt præg en moræneflade. Heri rager kridtøerne op Hanstholm, Korsø og Bulbjerg der er et resultat af bevægelser i undergrunden. I den sydlige del af Thy er landskabet mere kuperet dels med dødislandskab og dels israndsbakker. De langstrakte bakker ved Hundborg 7

8 er Thys flotteste eksempel på israndsbakker. Materialet isen medførte, blev i Thy fortrinsvis aflejret som moræneler samt smeltevandssand og grus. Klitlandskaber: Generelle karakteristika: Klitlandskaber findes ovenpå forskellige landskaber, som marine landskaber og moræne landskaber. De danske klitlandskaber udgør mellem 2 og 5 % af landets areal, heraf er omtrent halvdelen beliggende ved vore kyster. Langt de fleste kystklitter ligger i Jylland. Klitter er stejle terrænformer, som består af løst sand, der er blæst sammen af vinden ved den proces, der kaldes sandflugt. Dog kan formen også være flad, især inden for større landskaber skabt af vinden, fordi vinden kan aflejre sand - flyvesand, som stort set følger det underliggende terræns form og natur. Sådanne flyvesandssletter kan indgå i de store klitlandskaber. I Thy: Klitlandskaberne er den yngste landskabstype i Thy. Det er dannet efter flere sandflugtsperioder. Der er i Thy spor efter en sandflugtsperiode, der fandt sted for år siden. Men det er den historisk kendte sandflugt, der kulminerede i tiden mellem år 1680 og 1750, der har sat sig de tydeligste og mest kendte spor i landskabet i form af klitlandskaber. Klitlandskabet i Thy er dannet af sand, der fra kysten er blæst ind over landet med den fremherskende vestenvind. Det ligger derfor som et 6-10 km bredt bælte langs Thys vest- og nordkyst. Klitlandskabet langs Thys vestkyst kan inddeles i 3 bælter. Langs den flade strand findes et bælte af havklitter, der er stejle, 17 til 20 meter høje og består af lyst sand. Herefter følger mod øst en jævn sandslette, der kan følges fra Hanstholm til Agger i en bredde af 4-5 km. Flyvesandssletten, der oftest dækker hævet havbund, er generelt flad - kun forstyrret af spredte klitdannelser, rimmer og afblæsningsflader. Flyvesandet fra sletten har fundet endelig hvile i et indre klitbælte, der hovedsagelig findes i moræne landskabet. Her har klitlandskabet ofte udviklet sig til små toppede former samlet i større eller mindre flader. Landskaber i Thy Se kortbilag 1, 1a og 1b Region 1. Klit på marine landskaber: Flyvesand på hævet havbund (marine aflejringer fra efter sidste istid, Littorina-aflejringer), meget kuperet (havklitter) eller flade flyvesandsslettelandskaber med rimmer og afblæsningsflader. Terrænet veksler mellem flade flyvesandsslettearealer med rimmer og afblæsningsflader, og kuperede klitarealer. Klitterne findes længst mod vest, langs havet, som et bælte med havklitter. Jordtypen er flyvesand. Regionen afgrænses mod vest af Vesterhavet, hvor der flere steder er stejle kyster, bl.a. Lodbjerg Kystklint, der med sine 3 km lange og op til 34 meter høje kystklint ud for Lodbjerg Fyr, er meget markant. Her står moræneleret frem som næser, der er overlejret af flyvesand. Mod syd afgrænses regionen af Flade Sø og Ørun Sø, mod øst af Littorinahavets kystskrænt efterfulgt af et bølget landskab overvejende bestående af yngre moræneaflejringer, og mod nord af Hanstholm Knude, som også består af yngre moræneaflejringer. Region 1 (R1) deles op i følgende undertyper: 8

9 R1a Havklitbælte fra Agger Tange til Nørre Vorupør, kuperet med hvid, grå og grøn klit, samt klithede og enkeltstående morænebakker. (Landskabskarakterområderne 1 og 2) Dette område dækker den sydlige del af havklitbæltet langs Vestkysten i Thy. Klitterne er meget kuperede i denne del af havklitbæltet. Der findes enkelte morænebakker i området, to i Lodbjerg Klitplantage, den ene ved Lodbjerg Fyr, den anden helt ud til kysten ud for Lodbjerg Fyr. Der er høfter langs Agger Tange til Lodbjerg. Området omfatter et ekstensivt hedeareal med enkelte klitplantager, der hovedsagelig består af bjergfyr. Der er gode badestrande og offentlige parkeringspladser langs stranden. R1b Havklitbælte fra Nørre Vorupør til Klitmøller, kuperet med grå og grøn klit, klithede samt nåleskov. (Landskabskarakterområde 6) Dette område dækker på samme måde som R1a et havklitbælte, men klitterne er ikke helt så høje, og der er ikke så mange hvide klitter i området. Kun hvor mennesker har slidt klitterne, ses den hvide klit. Der er to nåleskove i området, som strækker sig meget langt ud mod havet, Tvorup og Nystrup Klitplantager. Området indeholder den samme type landskab som R1a, men fordelingen er anderledes, da en større del udgøres af plantage. Der er et meget benyttet udflugtsmål i Tvorup Klitplantage ved Bøgsted Rende. Nystrup Klitplantage bruges til Hjemmeværnets skydepladser m.m. R1c Havklitbælte fra Klitmøller til Hanstholm, kuperet med grå og grøn klit. (Del af landskabskarakterområde 10) Området udgør et smalt bælte af havklitter, der er lokaliseret mellem den offentlige Kystvej og Vesterhavet. Topografien er kuperet Området består af et ekstensiv klithedeareal. Der findes enkelte parkeringsanlæg og offentlige toiletter. Det er ikke tilladt at bade fra stranden. R1d Klitmøller byområde, fladt terræn med spredte klitdannelser. (Landskabskarakterområde 9) Bybebyggelse ligger primært på den flade flyvesandsslette bag havklitbæltet. Havklitbæltet er under nedbrydning især nord for Klitmøller. Området dækker Klitmøller by samt et bymæssigt præget område umiddelbart øst for Klitmøller. R1e Nørre Vorupør, Sønder Vorupør og Stenbjerg byområder, fladt terræn med spredte klitdannelser. (Landskabskarakterområde 5) Bybebyggelse og de mellemliggende åbne områder ligger primært på den flade flyvesandsslette bag havklitbæltet. Stenbjerg ligger dog ovenpå en moræneknold af grus og sand. Området indeholder tre byområder, der er adskilt af åbne arealer med kuperet klithede og græsningsarealer. R1f Flyvesandsslette mellem Lodbjerg og Stenbjerg, fladt terræn med spredte klitdannelser, rimmer og afblæsningsflader, samt nåleskov og klithedearealer med vådområder, enkelte offentlige veje og et lille bysamfund. (Landskabskarakterområde 3) 9

10 Dette område dækker den sydlige tredjedel af flyvesandssletten i Thy. Det indeholder flere markante klitter på op til 32 m i Hviderimmer nord for Lyngby og mange små og store vådområder, bl.a. Lillehav nord for Hviderimmer. Området indeholder en meget stor sammenhængende klithede, Lodbjerg Hede og Lyngby Hede, kun afbrudt af det lille bysamfund, Lyngby. R1g Flyvesandsslette mellem Stenbjerg og Klitmøller, fladt terræn med spredte klitdannelser, rimmer og afblæsningsflader, samt nåleskov og klithedearealer med vådområder, spredt bebyggelse og flere offentlige, gennemgående veje. (Landskabskarakterområde 7) Dette område dækker den midterste del af flyvesandssletten i Thy. Ligesom R1f er der flere markante klitrimmer i området på op mod 36 meter, bl.a. mellem Stenbjerg Klitplantage og Førby Sø, Grubebakke i Tvorup Klitplantage og Trinbakke på Vangså Hede. Området består af store, åbne, flade klithedelandskaber, Førby Sø, Ålvand og Vangså Hede, der markant veksler med de lukkede plantageområder, Stenbjerg Klitplantage, Tvorup Klitplantage og Nystrup Klitplantage. Kystvejen gennemskærer området fra syd til nord. R1h Flyvesandsslette mellem Klitmøller og Hanstholm, Hanstholm Vildtreservat, fladt med bånd af rimmer og afblæsningsflader, samt klithedearealer med vådområder og enkelte smågrupper med nåleskov. (Landskabskarakterområde 10) Området udgør den nordlige del af flyvesandssletten i Thy. Som de to foregående landskabstyper er der flere markante klitrimmer på sletten, bl.a. Risbjerge på 33 m, Gråbjerg på 29 m og Savbjerg 33 m. Området består af et stort, åbent og fladt klithedelandskab med flere vådområder og søer samt enkelte små holme af lav bjergfyr. Region 2. Klit på yngre moræneaflejring med kridt: Flyvesand på yngre moræneaflejring med kridt, bølget til kuperet terræn. Flyvesandslaget varierer meget i tykkelse og flere steder er der klitter, der udgør et ikke sammenhængende indre klitbælte. Efter istiden var undergrunden, som overalt består af blød skrivekridt, dækket af fedt, kalkholdigt moræneler samt på enkelte lokaliteter lagdelt bakkesand og grus. Senere er sandet føget hen over moræneleret og har lagt sig i varierende tykkelser, fra under en meter til flere meter i klitformationer. Terrænet er bølget til kuperet. Regionen afgrænses mod vest og nord af Stenalderhavets kystskrænt eller hvor det indre klitbælte eller rimmer grænser op til den meget fladere flyvesandsslette på hævet havbund. Mod syd er afgrænsningen ikke særlig tydelig, men lagt mellem havklitterne og det indre klitbælte. Mod øst afgrænses regionen af sandflugten udbredelse ind over morænen og dermed ved landbrugslandet. Region 2 (R2) deles op i følgende undertyper: R2a Indre klitbælte fra Lodbjerg til Stenbjerg, bølget til kuperet, overvejende med nåleskov. Gennemskæres af Kystvejen. (Landskabskarakterområde 4) Dette område udgør den sydlige del af det indre klitbælte i Thy. Landskabet indeholder høje klitter, bl.a. Baunsande i Lodbjerg Klitplantage på 33 m, Stenhøj Sande og Lille Tyvbakke i Hvidbjerg Klitplantage på ca. 40 m, og flere klitter på op mod 30 meter i Stenbjerg Klitplantage. 10

11 Området er overvejende dækket af nåleskov og omfatter et nord/syd gående skovbælte mellem marker mod øst og klitheden mod vest. Landskabet veksler mellem lukket skov og mindre åbne arealer. R2b Indre klitbælte fra Stenbjerg til Klitmøller, kuperet terræn både med nåleskov og løvskov. (Landskabskarakterområde 8) Dette område dækker den midterste del af klitbæltet i Thy. Det indeholder som R21 høje klitter, bl.a. Præstens Bakker, Dyrhøj Bakker og Tyskebakke i Stenbjerg Klitplantage på op til 51 m. Knap så høje er klitterne i Tvorup Klitplantage, hvor de kommer op på 37 m, mens de i Nystrup Klitplantage er ca. 40 meter høje. Området er dækket af varierende skov og omfatter et nord/syd gående skovområde mellem marker mod øst og de flade plantager på klitheden mod vest. R2c Indre klitter med søer fra Nystrup Klitplantage til Tved Klitplantage (Landskabskarakterområde 11) Dette område er anderledes end R2a og R2b ved at være bredere og har dermed ikke i samme grad karakter af et klitbælte. Topografien varierer fra det kuperede over det bølgede til det flade. Mange af de højeste punkter er bevarede gravhøje, f.eks. Svalehøje på 55 m i Kronenshede og Fru Hares Høj på 40 m i Vandet Klitplantage. Isbjerg i Tved Klitplantage er områdets højeste med 56 m. Området omfatter store dele af Nystrup Klitplantage, Kronenshede, Vandet Klitplantage, Vandet Sø, Vilsbøl Klitplantage, Nors Sø og Tved Klitplantage. 11

12 Beskrivelse af landskabskarakterområder Med udgangspunkt i landskabstyperne (se kortbilag 1, 1a og 1b, samt 2 Historisk kort) er der i forbindelse med landskabsanalysen foretaget en inddeling i forskellige landskabskarakterområder. Disse områder danner udgangspunkt for arbejdet med kortlægning og beskrivelse af landskabets særpræg, tilstand og udviklingstendenser samt de forhold, der betyder noget for at fastholde landskabsværdierne. Området er således blevet delt op i 11 forskellige landskabskarakterområder, som i det følgende er vist på kort og derefter beskrevet. For hvert landskabskarakterområde er der medtaget en beskrivelse af områdets beliggenhed og afgrænsning, af områdets særlige landskabskarakter og landskabstype, en gennemgang af områdets tilstand og udviklingstendenser samt en beskrivelse af landskabets sårbarhed. Beskrivelsen afsluttes med en liste over de planmæssige og juridiske bindinger, som er væsentlig for området. Disse bindinger kan også ses på kortbilag

13 13

14 14 Fejl! Ukendt argument for parameter.

15 Landskabskarakterområde 1 - Havklitbælte ved Agger Tange og søer på hævet havbund Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet dækker hele Agger Tange fra sydspidsen til Agger by samt søerne Flade Sø, Ørum Sø og Roddenbjerg Sø nord for Agger by. Områdets nordlige del omkring søerne er afgrænset af søbredderne, mens Agger Tange er naturligt afgrænset af vandet omkring, mod øst Krik Vig og mod vest af Vesterhavet, som er vestlig grænse for hele karakterområdet. Landskabskarakter Karakterområdet er arealmæssigt og landskabeligt domineret af vådområderne Flade Sø, Ørum Sø og Roddenbjerg Sø nord for Agger samt de lagunesøer, der er en del af Agger Tange. Tangens vestlige del består af et havklitbælte mod Vesterhavet. Skalaen i karakterområdet er stor, og de store flader af vådområder bevirker, at landskabskarakterområdet overvejende fremstår fladt og åbent med uhindret og storslået udsyn. Der er moderat støj og visuel uro fra landevej 181, der strækker sig mellem Agger by og tangens sydspids. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Agger Tanges store flader af lagunesøer, strandenge og rørskove giver vidt udsyn. 15

16 Agger Tange fremstår i dag i høj grad som et kulturprodukt. Agger Tanges vestlige del består af kuperet klithede og klitter, som beskyttes mod kysterosion af et stort antal høfder (31 stk.) anlagt mellem 1900 og Kystsikringsarbejdet er centralt for tangens fortsatte eksistens, og en konsekvens af, at kystlinjen over årene er rykket længere og længere mod øst. Bag den få hundrede meter brede klithede ligger tangens lagunesøer, som er omgivet af flade strandenge og rørskov. Landskabets sammensætning af klitter, klithede, rørskove, strandenge og lagunesøer giver gode yngle- og rastebetingelser for et stort antal fuglearter. Lagunesøerne er mod øst indrammet af vejanlægget, landevej nr Nord for Agger ligger et større område bestående af Flade Sø, Ørum Sø og herimellem den mindre Roddenbjerg Sø. De lavvandede søer har tidligere i en kort periode mellem 1875 og 1882 været afvandede og anvendt til kreaturhold. Søerne indgår i landskabet som store flader, der tillader vidt udsyn. Flade Sø markerer samtidig overgangen mellem byområdet i Agger og arealerne nord for søen, som består af klithede og -plantager. Kystsikringsarbejdet i forbindelse med Agger Tange strækker sig op til Flade Søs nordlige del og har dermed en beskyttende effekt i forhold til søens forsatte eksistens. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Til venstre (mod øst) ses Flade Sø, som kun adskilles fra Vesterhavet af et smalt havklitbælte. Mellem Flade Sø og Ørum Sø ligger en mindre morænebakke fra sidste istid, der har ligget som en ø i stenalderhavet. Området hedder Tolbøl og adskiller sig fra de øvrige landarealer i 16

17 karakterområdet, ved at udgangsmaterialet er sandet moræne. Derudover står denne del af området i nogen grad i kontrast til de omkringliggende arealer, da arealet omkring Tolbøl anvendes landbrugsmæssigt både til afgræsning og omdrift. Denne del af området er karakteriseret af agerjord, som er rammet ind af levende hegn og mindre granbeplantninger. Landskabstype Landskabskarakterområdet er af landskabstypen: Flyvesand på hævet havbund, kuperet. Dette er beskrevet i kapitel 2 Beskrivelse af landskabstyper og fremgår af bilag 1. I forhold til de øvrige landskabskarakterområder adskiller område 1 sig, da det primært består af større vådområder samt derved, at den naturlige kystdynamik langs Agger Tange er sat ud af spil, idet kystlinjen er forsøgt fastlåst med høfder og andet kystsikringsarbejde. Herudover ligger der mellem Flade Sø og Ørum Sø et mindre areal, som er moræne fra sidste istid overføget med flyvesand. Landskabskarakterområdets tilstand og udviklingstendenser Karakterområdets tilstand er generelt god, om end det for Agger Tange gælder, at det tildels er et menneskeskabt landskab med høfder mod vest og vejanlæg mod øst. Områdets tilstand er meget afhængigt af kystsikringsarbejdet langs kystlinjen. Høfderne sinker havets erosion, men tangen udsættes for stadig nedbrydning, hvorfor der løbende er behov for tilførsel af sand til kysten ved kystfodring. Tilstanden af karakterområdes vådområder er nogenlunde, selvom Flade Sø, Ørum Sø og Roddenbjerg Sø ikke lever op til amtets tilstandsmålsætninger, som foreskriver en god hygiejnisk kvalitet, samt et plante- og dyreliv, der kun er svagt påvirket af kulturbetingede faktorer. Ørum og Roddenbjerg Sø er påvirket af vandkvaliteten i tilløbet fra hele Hvidbjerg Å-systemet. Flade Sø kan være påvirket af indtrængende saltvand. En generel udviklingstendens for lavvandede søer med ringe vandgennemstrømning er tilgroning, hvilket spores få steder langs søernes bredder. Området omkring Tolbøl består af landbrugsarealer, hvoraf nogle er udpegede som SFLområder. Landbrugsarealerne er tæt på søerne og vådområderne, som er særligt følsomme overfor påvirkninger fra landbrugsdriften. Landskabets sårbarhed Agger Tange er udsat for fortsat kysterosion, og derfor er kystsikringsarbejde nødvendigt. Med dette arbejde fastholdes et statisk landskab. Uden fortsat kystfodring er tangen sårbar overfor nedbrydning, om end nedbrydningen sker langsommere end naturligt pga. høfderne. Tangen ville med sikkerhed rykke mod øst og evt. forsvinde fuldstændigt, hvis der ikke var høfder og kystfodring. Det samme gælder ved Flade Sø, hvor havklitbæltet mellem Vesterhavet og søens vestbred er beskyttet mod kysterosion af høfder. Området er i øvrige særligt sårbart overfor erosion, hvilket understreges af, at kystlinjen for blot 100 år siden lå gennemsnitligt 300 m. længere mod vest i dette karakterområde. Planmæssige og juridiske bindinger I landskabskarakterområdet findes en række planmæssige og juridiske bindinger. Herunder listes væsentlige bindinger samt ejerforhold i området. I kortbilagene findes en række oversigtskort (bilag 3: Skov- & Naturstyrelsens arealer, bilag 4: SFL-områder, bilag 5: 3-områder, bilag 6: lokalplaner, bilag 7: Natura 2000-områder, bilag 8: arealfredninger), som viser udvalgte bindinger. 17

18 Ejerforhold: Agger Tange ejes af staten v. Kystdirektoratet. Søerne ejes delvist af staten og delvist af de private lodsejere. Zoneforhold: Hele området ligger i landzone. Udpegninger i Viborg Amts regionplan (Forslag til Regionplan 2005): - SFL-område - Kystbeskyttelseszone - Negativområde for skovrejsning - 3-områder: hede, strandenge og søer Natur- og Vildtreservat nr. 53 Agger Tange (1984), reservat af hensyn til natur og fugleliv. Natura 2000: - Ramsarområde nr. 5 Harboøre og Agger tanger (1977) - Fuglebeskyttelsesområde nr. 23 Agger Tange (1994) - Habitatområde nr. 27 Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø (1998) - Habitatområde nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø (1998/2003) Fredninger: - Arealfredning nr Lyngby Flade Sø (1976) - Arealfredning nr Bekendtgørelse nr. 222 af 16. marts 1984 med formål at sikre Harboøre og Agger Tanger. Klitfredningslinje 18

19 Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Det omfattende kystsikringsanlæg af høfder anlagt langs Agger Tange sinker erosionen, men det er jævnligt nødvendigt af fodre kysten med sand. 19

20 20 Fejl! Ukendt argument for parameter.

21 Landskabskarakterområde 2 - Havklitbælte fra Lodbjerg til Nørre Vorupør Beliggenhed og afgrænsning Dette landskabskarakterområde strækker sig fra Flade Sø i syd til Nørre Vorupør i nord. Mod vest afgrænses området af Vesterhavet, mod øst forløber grænsen, hvor havklitbæltet stopper og bliver til en flyvesandsslette, idet afgrænsningen afhænger af topografien. Landskabskarakter Området fremtræder som et åbent hav-klitlandskab med stejl skrænt ned til den flade forstrand. Landskabet er af stor skala på de åbne klithedeområder. Der findes et lille areal med klitplantage i karakterområdet, omkring Lodbjerg Fyr, hvor en lille del af plantagen er plantet eller selvgroet ud på klitterne. Disse klitter ligger i nogle tilfælde nærmest fyret på morænejord. Mønsteret i landskabskarakterområdet har en dominerende fladestruktur. Der er ingen visuel uro i området. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: De sydligste ca. 4 km af kystklitbæltet er udpeget til nationalt geologisk interesseområde. Området var en ø i Littorinahavet, og der findes en op til 10 meter høj profil i istidslag med en flage af glimmerler fra Tertiærtiden. Der er kun få synlige spor af menneskelig aktivitet i landskabskarakterområdet. Et af dem er den gamle redningsvej, som løber gennem området helt i syd ved Lodbjerg Fyr og Mortenssande. 21

22 Den indgår som en del af Vestkyststien, en vandrerute fra Agger til Bulbjerg. Lodbjerg Fyr (opført i 1883 af granitblokke) er et synligt landemærke i hele området, ligesom det vidtstrakte, storslåede landskab kan opleves fra fyrtårnet. Sammen med Lodbjerg Fyr ligger der en fyrmesterbolig med en have, der med læ og frodighed er en stærk kontrast til det øvrige barske landskab. På Lodbjerg Hede, nord for Lodbjerg Fyr, er der to smukke grupper af gravhøje med ikke mindre end 9 bronzealderhøje. Længere nordpå, vest for Lyngby ligger der ved en parkeringsplads en betonbygning, som bl.a. indeholder offentlige toiletter. Bygningen ligger, efter stormen i januar 2005, meget tæt på kystskrænten. Nord for Lyngby ligger der nogle få sommerhuse helt integreret i klitheden. Vest for Stenbjerg ligger Stenbjerg Landingsplads, hvor erhvervsfiskeriet fra åben strand for længst er ophørt, og hvor der i dag drives fritidsfiskeri. Redningsvæsnet blev oprettet i 1852, og frem til 1930 erne blev der opført redningsstationer med korte mellemrum hele vejen langs vestkysten. I Stenbjerg er redningsstationen fra Den rummer et lille museum, som fortæller om stationens funktion frem til 1972, hvor den blev nedlagt. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Stenbjerg Landingsplads. Det smukke miljø omkring landingspladsen er bevaret med redningsstationen, spilhuset og de små hvide redskabshuse med døre og vinduer i stærke farver. I et af fiskerhusene er der indrettet en lille udstilling om fiskerlejets historie. 22

23 Landskabstype Landskabskarakterområdet er af landskabstypen: Havklitbælte, der består af klitter dannet af flyvesand på hævet havbund, og topografien er kuperet. Se kapitel Beskrivelse af landskabstyper og bilag 1. Landskabskarakterområdets tilstand og udviklingstendenser Landskabskarakterområdet består af klithede og en lille værnskov ved Lodbjerg Fyr. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Lodbjerg Fyr ligger på en moræneø i flyvesandet på den hævede havbund, og der er derfor generelt bedre vækstbetingelser her end i den øvrige del af landskabskarakterområdet. Skoven rundt om fyret spredes til de åbne klithedearealer. Selve kystprofilen holdes til stadighed åben ved kystnedbrydning. I forbindelse med storm og kraftig pålandsvind overskylles stranden af bølger, så forstranden bliver meget smal eller helt forsvinder. Her er der intet behov for pleje, så længe kystnedbrydningen ikke skaber interessekonflikt med f.eks. et bevaringsværdigt kulturmiljø som ved Stenbjerg Landingsplads, hvor der er foretaget kystsikring. På længere sigt vil denne punktvise kystsikring resultere i et knæk på den rette kystlinje, som det ses ved Nørre Vorupør og Klitmøller. For havklitterne har sandflugtsbekæmpelse gennem de sidste 200 år, med tilplantning med hjælme og opsætning af faskiner, medført, at klitterne mange steder fremtræder som bastante voldanlæg 23

24 uden naturlig klitdynamik, herunder dannelse af hvide forklitter. Luftens stigende indhold af kvælstof har i de sidste 50 år forstærket denne effekt. I dag er det turisternes færden, der enkelte steder slår hul på klitterne. Der foregår nogen tilgroning med bjergfyr fra Lodbjerg Klitplantage. Denne tilgroning holdes nede bl.a. med afbrænding. De få sommerhuse, der er i området, er en integreret del af klitlandskabet, og udbygning af sommerhusområdet er ikke muligt, bl.a. på grund af klitfredningszonen og at klitheden er et 3- areal. Landskabets sårbarhed Selve kystskrænten rummer mulighed for kystnaturens dynamik samtidig med at almene, rekreative hensyn sikres. Havklitlandskabet er sårbart overfor manglende naturlig dynamik. Det er for eksempel naturligt forekommende, at havet slår hul på klitten, og at den hårde vind får sandet til at fyge. En del af den hvide klits arter er således nøjsomme pionerarter, der kan kolonisere det rene sand, hvor det aflejres. Planmæssige og juridiske bindinger I landskabskarakterområdet findes en række planmæssige og juridiske bindinger. Herunder listes væsentlige bindinger samt ejerforhold i området. I kortbilagene findes en række oversigtskort (bilag 3: Skov- & Naturstyrelsens arealer, bilag 4: SFL-områder, bilag 5: 3-områder, bilag 6: lokalplaner, bilag 7: Natura 2000-områder, bilag 8: arealfredninger), som viser udvalgte bindinger. Ejerforhold: Staten v/ Skov- og Naturstyrelsen ejer ca. 4/5 af området, den øvrige 1/5 er privatejet. Zoneforhold: Hele området ligger i landzone. Et område nord for Lyngby er udlagt til sommerhusaftaleområde og er på nær én matrikel fuldt udbygget på meget store matrikler, der ikke kan deles. Udpegninger i Viborg Amts regionplan (Forslag til Regionplan 2005): - Beskyttelsesværdigt kulturmiljø (Redningsvejen fra Lodbjerg til Stenbjerg) - Kulturhistorisk interessepunkt (Lodbjerg Fyr) - Bevaringsværdig landsby (Stenbjerg Landingsplads med bygninger) - Særlig beskyttelsesområde - SFL-område - Kystbeskyttelseszone - Negativområde for skovrejsning - 3-områder: hede Natura 2000: - Habitatområde nr. 184 Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg (1998/2003) Fredninger: - Arealfredning nr Stenbjerg Vorupør (1964) - Arealfredning nr Lyngby Flade Sø (1976) Nationalt geologisk interesseområde nr. 16 Klitfredningslinje, Skovbyggelinje (300 m.) og Fortidsmindelinjen (100 m.) 24

25 Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Havklitbæltet ligger mellem flyvesandssletten (i forgrunden) og havet. Klitterne blev tidligere, som et tiltag i sanddæmpningen, tilplantet med hjælme, og dette har sammen med luftens øgede indhold af kvælstof medført tab af dynamiske klitter og værdifulde vegationstyper og levesteder. 25

26 26 Fejl! Ukendt argument for parameter.

27 Landskabskarakterområde 3 - Flyvesandsslette fra Lodbjerg til Stenbjerg. Beliggenhed og afgrænsning Dette landskabskarakterområde strækker sig fra Lodbjerg i syd til Stenbjerg i nord og omfatter en stor flyvesandsslette. Mod vest er afgrænsningen defineret udfra topografien ved kanten af havklitbæltet langs Vesterhavet. Mod syd og øst er afgrænsningen ligeledes defineret udfra topografien ved overgangen til det indre klitbælte. Mod nord er afgrænsningen svær at definere, idet den sydlige del af Stenbjerg Klitplantage tydeligt hører med til dette landskabskarakterområde, på samme måde som den nordlige del af Stenbjerg Klitplantage tydeligt hører med til landskabskarakterområde 7, mens den midterste del af plantagen ikke entydigt hører til i det ene eller det andet område. Afgrænsningen er lagt i den vest-øst gående landevej, som skærer sig gennem og deler Stenbjerg Plantage. Landskabskarakter Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Landskabskarakterområdet består af store, åbne klithedelandskaber, så langt øjet rækker. 27

28 Klitheden er afgrænset af skov på tre sider, mod syd af Lodbjerg Klitplantage, mod øst af Hvidbjerg Klitplantage og mod nord af Stenbjerg Klitplantage. Sandflugten har været meget slem i området i tallet, og flere byer, gårde og herregårde blev offer for sandflugten. Sandflugtsbekæmpelse med beplantning af nåletræsplantager langs vestkysten og i baglandet har dæmpet, og også delvist skjult klitlandskabet. Klitplantagerne i dette landskabskarakterområde er specielle ved at være ret unge af sin art, nogle lidt over andre under 100 år gamle. I Lodbjerg Klitplantage er tilplantningen sket fra sidst i 1920-erne og frem til sidst i 1930-erne. I forbindelse med tilplantningen er store dele af det lavtliggende område afvandet ved gravning af grøfter. Plantagen er domineret af nåletræer, især bjergfyr og sitkagran. Den bærer præg af, at de fleste foryngelser er sket ved renafdrift, og at gentilplantningen er sket med én eller ganske få træarter. I de senere år er en del arealer dog forynget med løvtræ, hovedsagelig med eg. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Den vestlige del af Lodbjerg Klitplantage er plantet på flyvesandssletten. I baggrunden ses landskabskarakterområde 2 med Lodbjerg Fyr og havklitterne. Fotoet er taget på den ene af Baunehøjene, 2 bronzealderhøje midt i Lodbjerg Klitplantage (i landskabskarakterområde 4). I den nordlige del af Lodbjerg Klitplantage ligger et tidligere vådområde, Lortpøt. Det er afskærmet fra den åbne del af Lodbjerg Hede med et bevoksningsbælte på klitterne mod nord og vest. I Lodbjerg Klitplantage ligger plantørboligen Lodbjerggård. 28

29 Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Lortpøt i Lodbjerg Klitplantage set mod vest med havklitterne i horisonten. Det er et tidligere vådområde, som i årene efter 1935 blev afvandet gennem grøftning. I 1997 er området delvist genoprettet gennem opstemning, sløjfning af mindre grøfter, fældning af læhegn og overgang til gødningsfri drift. Arealet holdes åbent med græsning. Lyngby Hede er et stor, sammenhængende hedeareal. Midt på heden ligger Lyngby. Lyngby og området beliggende tæt omkring består primært af privatejede arealer, hvilket kommer til udtryk i en arealanvendelse, der er forskellig fra den på de statsejede klithedearealer. Umiddelbart omkring Lyngby er beplantninger af fyrre- og grantræer, som fremtræder markant i nærheden af Lyngby. I den større skala (landskabsskala) er byområdet med dets beplantning ikke dominerende. Bag beplantningsranden ligger de gamle fiskerhuse i Lyngby. Lyngby blev grundlagt i 1866 som fiskerleje, og først i 1965 fik byen elektricitet. I dag er byen primært ferieområde, og kun 17 af byens knapt 40 huse bebos hele året. Herudover findes der i området omkring Lyngby ca. 35 sommerhuse. 29

30 Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Lyngby ligger godt gemt mellem læbevoksninger, som også skærmer for udsynet i landskabet. Den midterste lave del af Hvidbjerg Klitplantage indgår i landskabskarakterområdet. Tilplantningen af plantagen begyndte i 1892, men arealerne er opkøbt af flere gange og tilplantet med især bjergfyr. Foryngelsen er sket med især contortafyr og sitkagran ved renafdrift. Området er mange steder stærkt grøftet, men indeholder også flere vådområder, bl.a. Røddekær og Storeog Lille Sivkær. Ved landskabskarakterområdets østlige grænse ligger Per Madsens Kær, som er et meget benyttet bade- og udflugtssted. Vandet er meget rent, og søen indeholder plantearter som tvepibet lobelie og brasenføde. Tidligere tørrede søen ud om sommeren, men omkring 1930 anlagde man vejen vest for søen. Den kom til at virke som en dæmning, og siden da har søen næsten altid holdt vand. Den vestlige del af Stenbjerg Klitplantage indgår i karakterområdet. Plantagen strækker sig langt ud mod vest. Den yderste tredjedel af plantagen er stadig værnskov med bjergfyr plantet for ca. 100 år siden. I forbindelse med et EU LIFE-klithedeprojekt er store dele af værnskoven ryddet for at få retableret klitheden. De øvrige 2/3 af plantagen består overvejende af contorta, sitka, bjergfyr, skovfyr, omorika, men også af arter som birk, eg, bøg og ædelgran længere mod øst. Disse arter er overvejende plantet inden for de sidste 50 år. 30

31 Der indgår også et lille privatejet vådområde i karakterområdet, Fredskilde. Det kiler sig ind i Stenbjerg Plantage. Området adskiller sig fra resten ved at halvdelen er et landbrugsområde med levende hegn i nord/syd gårende retning. Den anden halvdel er et vådområde med en sø, der afvander mod syd af en gravet kanal ind i Stenbjerg Plantage. Øst for den gravede kanal løber det oprindelige afvandingsbæk, som nu er tørlagt. Landskabstype Landskabskarakterområdet er af landskabstypen: Flyvesandsslette, det vil sige flyvesand på hævet havbund, hvor topografien er flad dog afbrudt af enkelte rimmer og afblæsningsflader med vandhuller, hvoraf nogle er temporære. Rimmerne går i den dominerende vindretning, fra vest mod øst. Se bilag 1 og kapitel Beskrivelse af landskabstyper. Landskabskarakterområdets tilstand og udviklingstendenser Landskabskarakterområdet omfatter beskyttede naturområder (fredninger og 3 områder) og plantager. Udviklingen er, dels at enkelte åbne arealer gror til, især langs kanterne af plantagerne, dels at flere arealer, både på de åbne klitarealer og inde i skoven, for nyligt er blevet ryddet og nu er i en god plejetilstand. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Rydning af bjergfyr i den vestlige udkant af Stenbjerg Klitplantage. I baggrunden ses dele af Stenbjerg By. 31

32 Et EU LIFE-klithedeprojekt har medfinansieret udgifterne til retablering og pleje af klithedearealerne på mange arealer med selvsåede nåletræer og i mindre omfang også på tilplantede arealer. Rydningen sker på forskellig vis, fra afbrænding af selvsåede arealer til maskinskovning og flisning af tilplantede arealer. Der må i de kommende år påregnes betydelige spiring af træer på de ryddede arealer. Landskabets sårbarhed Naturen i de danske klitheder har det ikke godt. Danmarks Miljøundersøgelser er i en undersøgelse nået frem til, at naturtypens tilstand er ugunstig. De vigtigste trusler er: Tilgroning med nåletræer, manglende naturlig hydrologi, kvælstof fra luften og afvanding. Kommentar [kve1]: Flyttes til et indledende kapitel senere. Truslerne medfører, at levevilkårene ændres. Klithedens planter og dyr er specialiseret til de barske vilkår. Når levevilkårene ændres, mister disse planter og dyr deres konkurrencefordel og udkonkurreres af invasive arter. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Tilgroningen medfører, at levevilkårene ændres fundamentalt. Klithedens naturlige lave vegetation overskygges af træerne. Samtidig virker træernes kroner som et filter, hvorpå luftens indhold af kvælstof afsættes. Der er tale om en ond cirkel, fordi den øgede tilgang af kvælstof medfører at tilgroningen accelereres og klithedevegetationen udkonkurreres. 32

33 Den ekstensive brug af klitheden gør den sårbar. Tidligere tiders mere intensive brug af klitheden var med til at bevare naturen i området. Hedelyng er et eksempel på en art, som blev udnyttet i landbrugshusholdningen til mange formål: Græsning, vinterfoder og strøelse, tækkemateriale, bunddække i senge, brændsel, sanddæmpning m.m. Plantageområderne er sårbare overfor ensartede bevoksninger i ensartede flader, og overfor dræning. Planmæssige og juridiske bindinger I landskabskarakterområdet findes en række planmæssige og juridiske bindinger. Herunder listes væsentlige bindinger samt ejerforhold i området. I kortbilagene findes en række oversigtskort (bilag 3: Skov- & Naturstyrelsens arealer, bilag 4: SFL-områder, bilag 5: 3-områder, bilag 6: lokalplaner, bilag 7: Natura 2000-områder, bilag 8: arealfredninger), som viser udvalgte bindinger. Ejerforhold: Staten v/ Skov- og Naturstyrelsen ejer størstedelen af området. Kun Lyngby og de nærliggende områder, samt et lille område ved Fredskilde er privatejede. Zoneforhold: Hele området ligger i landzone. Der findes en bevarende lokalplan for Lyngby. Udpegninger i Viborg Amts regionplan (Forslag til Regionplan 2005): - Beskyttelsesværdige kulturmiljøer (Redningsvejen fra Lodbjerg til Stenbjerg) - Bevaringsværdig landsby (Lyngby) - Kulturhistorisk interessepunkt (Lyngby) - Særlig beskyttelsesområde - Særlige drikkevandsinteresser (Hvidbjerg Klitplantage) - SFL-område - Kystbeskyttelseszone - Negativområde for skovrejsning - 3-område: hede Udpegninger i Sydthy Kommunes kommuneplan: - Bevarende lokalplan for Lyngby Natura 2000: - Habitatområde nr. 184 Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg (1998/2003) Fredninger: - Arealfredning nr Hvidbjerg Klit (Lillehav og Salthav) (1954) - Arealfredning nr Stenbjerg Vorupør (1964) - Arealfredning nr Lyngby Flade Sø (1976) Klitfredningslinje, Skovbyggelinje (300 m.) og Fortidsmindelinjen (100 m.) 33

34 34 Fejl! Ukendt argument for parameter.

35 Landskabskarakterområde 4 - Indre klitbælte fra Lodbjerg til Stenbjerg Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet ligger i den sydøstlige del af undersøgelsesområdet for nationalparken. Den afgrænses mod vest og nord af flyvesandssletten og mod øst af landbrugslandet i morænelandskabet længere inde i landet. Mod syd er afgrænsningen ligeledes bestemt af topografien og afgrænses ved Flade Sø og Ørum Sø. Landskabskarakter Området er overvejende dækket af skov og omfatter et nord/syd gående skovbælte mellem marker mod øst og klitheden mod vest. Landskabet veksler mellem lukket skov og mindre åbne arealer, og skalaen i landskabet kan karakteriseres som mellemstørrelse. Mønsteret i landskabet er domineret af flader. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Et af de åbne arealer i Lodbjerg Klitplantage er området med Baunehøjene midt i plantagen, hvor der ligger 2 prægtige bronzealderhøje, 32 meter over havet. 35

36 Lodbjerg Klitplantage er den senest tilplantede plantage i Thy, og der er ved tilplantningen taget landskabelige hensyn. Det ses ved, at kun halvdelen af arealet er tilplantet, mens den anden halvdel består af åbne hede-, græs- og slettearealer. I Hvidbjerg Klitplantage er mange af klitterne bevokset med førstegeneration af bjergfyr plantet omkring De danner et lavt, tæt tæppe, der enkelte steder falder sammen i pletter, gensår sig selv og vokser op igen. På de flade arealer mellem klitterne er der ofte drænet og gentilplantet med sitkagran eller contortafyr inden for de seneste 50 år. Her og der finder man også ædelgran, skovfyr, lærk og eg. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Ca. 90 år gammel bjergfyr på det inderste klitbælte. Et bevaringsværdigt kulturminde, et slørende tæppe eller en rekreativ mulighed for læ og udfoldelse? (Foto: Per Kynde) I den nordlige del af Hvidbjerg Klitplantage, findes 2 skydebaner. Der findes også en del gravhøje i området. Landevejen mellem Istrup og Stenbjerg løber gennem området. Længere mod nord ligger Stenbjerg Klitplantage. Plantagen gennemskæres af Kystvejen, hvorfra man får en mulighed for at køre gennem klitbæltet. Stenbjerg Klitplantage er i modsætning til Lodbjerg Klitplantage tættere tilplantet, både på de lave, nu drænede arealer og på de tørre klitarealer. 36

37 Overgangen mellem det lukkede/bevoksede klitlandskab og det åbne flade klitlandskab bugter sig og følger landskabet med klitrimmer og afblæsningsflader. Der er stor forskel på, hvor meget bevoksningen lukker landskabet skovfyr lader klitterne være synlige, hvad bjergfyr ikke gør. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Skovfyr (forrest i billedet) lader klitlandskabet være synligt, mens bjergfyr (bagest i billedet) skjuler landskabet. (Foto: Per Kynde) Landskabstype Landskabskarakterområdet er af landskabstypen: Indre klitbælte både på morænelandskab, og på hævet havbund. Se bilag 1 og kapitel Beskrivelse af landskabstyper. Landskabskarakterområdets tilstand og udviklingstendenser Arealanvendelsen i området er langt overvejende plantage afbrudt af åbne områder, der enten er hede (fredninger og 3 områder) eller marker. Enkelte oprindelige vådområder er drænede og anvendes til plantage eller mark. Udviklingen er, dels at enkelte åbne arealer gror til, især langs kanterne af plantagerne, dels at flere arealer, både på de åbne klitarealer og inde i skoven, for nyligt er blevet ryddet og nu er i en rigtig god plejetilstand. 37

38 Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Flere af de åbne arealer bliver plejet med græsning. Her er det sydenden af Følkær i Lodbjerg Klitplantage. Landskabets sårbarhed Området er sårbart over for dræning af de oprindelige små vådområder mellem klitterne, så forskellene i landskabet udviskes. Planmæssige og juridiske bindinger I landskabskarakterområdet findes en række planmæssige og juridiske bindinger. Herunder listes væsentlige bindinger samt ejerforhold i området. I kortbilagene findes en række oversigtskort (bilag 3: Skov- & Naturstyrelsens arealer, bilag 4: SFL-områder, bilag 5: 3-områder, bilag 6: lokalplaner, bilag 7: Natura 2000-områder, bilag 8: arealfredninger), som viser udvalgte bindinger. Ejerforhold: Staten v/ Skov- og Naturstyrelsen ejer størstedelen af området. Overgård Plantage (syd for Hvidbjerg Klitplantage) og mindre hedearealer er privatejede. Zoneforhold: Hele området ligger i landzone. Udpegninger i Viborg Amts regionplan (Forslag til Regionplan 2005): - Særlig beskyttelsesområde - Særlige drikkevandsinteresser (Hvidbjerg Klitplantage) - SFL-område - Kystbeskyttelseszone 38

39 - 3-områder: hede Natura 2000: - Habitatområde nr. 184 Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg (1998/2003 Fredninger: - Arealfredning nr Hvidbjerg Klit (Lillehav og Salthav) (1954) - Arealfredning nr Lyngby Flade Sø (1976) - Kirkefredning: Lodbjerg Kirke Skovbyggelinje (300 m.) og Fortidsmindelinjen (100 m.) 39

40 40 Fejl! Ukendt argument for parameter.

41 Landskabskarakterområde 5 - Nørre Vorupør, Sønder Vorupør og Stenbjerg Beliggenhed og afgrænsning Karakterområdet udgøres af byområderne Nørre Vorupør, Sønder Vorupør og Stenbjerg samt de åbne områder omkring byerne. Bebyggelsesranden omkring byområderne afgrænser karakterområdet mod vest og nord. Mod syd går grænsen for området langs Stenbjergs byrand, som er en åben afgrænsning til det åbne land. Kystvejen (landevej 181) afgrænser området mod øst, undtaget er et mindre område af åbent land øst for Nørre Vorupør, som har bymæssig karakter. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Nørre Vorupør set fra udkanten af Sønder Vorupør. De to byområder er tæt på at vokse sammen. Landskabskarakter Karakterområdet er et byområde afbrudt af åbne arealer af kuperet klithede og græsningsarealer. Skalaen er forholdsvis stor og områdets struktur veksler mellem flader af byarealer og flader af åbne arealer. Overgangen mellem disse er i nogle tilfælde skarpe og lukkede og i andre tilfælde bløde og åbne. I forhold til de øvrige landskabskarakterområder er der meget støj og uro, da det består af byområder. Disse er forbundet af mindre veje, som udgør linjer i landskabet. Det åbne areal mellem Nørre Vorupør og Sønder Vorupør er potentielt byudviklingsområde, idet arealet i 41

1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn.

1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn. 1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn. Højdeforholdene i det bølgede morænelandskab i Tved Klitplantage varierer

Læs mere

Slettestrand (Areal nr. 93)

Slettestrand (Areal nr. 93) Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 141 8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst Nøglekarakter Bølget herregårdslandskab med store skovpartier, alléer og vidtstrakte, bygningsløse marker og skovklædt

Læs mere

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

1 Teestrup issølandskab med morænebakker LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 23 1 Teestrup issølandskab med morænebakker Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt

Læs mere

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab 178 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt landskab med en del spredt bebyggelse, store veje og landbrugsarealer

Læs mere

Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016

Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016 Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016 Forventningsafstemning Hensigten er give jer viden om: 1. Hvad en dansk nationalpark

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Langt størstedelen af plantagerne under Thy Statsskovdistrikt ligger i klitlandskabet i den kystnære bræmme af flyvesand.

Langt størstedelen af plantagerne under Thy Statsskovdistrikt ligger i klitlandskabet i den kystnære bræmme af flyvesand. 1.3 Geologi, jordbund og grundvand 1.3.1 Landskabet Landskabet i Thy veksler markant mellem lavtliggende flader og højtliggende kuperet landskab. De store flader er hævet havbund, der siden Stenalderen

Læs mere

Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.

Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af

Læs mere

Tryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Tryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011 Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Området udgøres af en langstrakt dal med flad bund og dyrkede dalsider. Vandet snor sig igennem området som det centrale landskabselement både i åen og som vilkår for

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Hedeområder i Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83)

Hedeområder i Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hede- og klitområderne i Vester Thorup Klitplantage ligger som en smal strimmel nord for selve plantagen ud mod Jammerbugten, og afgrænses mod vest af Bulbjerg. Mod øst støder

Læs mere

Fejl! Ukendt argument for parameter.

Fejl! Ukendt argument for parameter. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Den yderste havklitrække på Vangså Hede med Vangså by liggende i læ bag klitterne. Husene falder fint ind i klitlandskabet. 51 52 Fejl! Ukendt argument for parameter.

Læs mere

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 Nakkebølle Fjordområde Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Panoramaudsyn over lavbundsarealerne, som er tidligere inddæmmet fjordbund, set fra registreringspunktet

Læs mere

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01285 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

Ullerslev Issø. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27

Ullerslev Issø. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27 Issø Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27 Fra registreringspunktet. Fra registreringspunktet. Nøglekarakter Fladt til let bølget terræn præget af vådbundsområder som veksler mellem

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 18 Aggersvold Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Korinth Dødislandskab Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Fra registreringspunkt set mod nordøst. Fra registreringspunkt set mod øst. Fra registreringspunkt set mod sydøst. 2 Nøglekarakter

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53)

Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53) Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53) Beskrivelse Generelt Rubjerg Knude klitplantage er en gammel kommuneplantage, som staten overtog i 2001. Plantagen er i den østlige del skovbevokset og fremstår

Læs mere

Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016

Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016 Notat Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016 2 udtalelse - Højvandsdige Lungshave og Enø Næstved Kommune har igangsat en kapitel 1a-sag efter kystbeskyttelsesloven og har i den

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale

Læs mere

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 16. april 2007 J.nr.: NKN-131-00055 mgi Afgørelse i sagen om

Læs mere

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55)

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.

Læs mere

Morsø Kommune www.morsoe.dk

Morsø Kommune www.morsoe.dk LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Lavtliggende og let bølget landbrugsflade med intensivt dyrkede marker, opdelt i et middelskalalandskab af fragmenterede levende hegn, enkelte store gårde, middelstore

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

Historien om Limfjordstangerne

Historien om Limfjordstangerne Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Området indeholder en større og markant randmoræne, der går fra området ved Ny Hammersholt og op langs Skansebakken og

Læs mere

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008 university of copenhagen Københavns Universitet Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Forlagets

Læs mere

Idéoplæg til Nationalparkplan 2016-22

Idéoplæg til Nationalparkplan 2016-22 Idéoplæg til Nationalparkplan 2016-22 2 Forside: Vang sø Foto af Frank Olesen Forord Nationalpark Thy står i dag på et solidt fundament. En stor lokal opbakning blandt befolkningen i Thy og et stort engagement

Læs mere

Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11)

Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11) Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lodbjerg Klitplantage ligger nord og vest for Flade- og Ørum søer i det sydvestligste Thy. Mod vest og nord er plantagen omgivet af store

Læs mere

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer SCOPING NOTAT Forventede hovedproblemer i VVM/Miljøundersøgelse for vindmølleprojekt i den tidligere Gårdbo Sø, vest

Læs mere

Hindsholm Morænefl ade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 53

Hindsholm Morænefl ade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 53 Hindsholm Morænefl ade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 53 Registreringspunkt 2: Åbent til transparent afgrænset moræneflade nord for Tårup, set mod øst. I baggrund til venstre ses

Læs mere

Hindsholm Nord/Fyns Hoved

Hindsholm Nord/Fyns Hoved Hindsholm Nord/Fyns Hoved Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 56 Hindsholm Nord med Fyns Hoved Registreringspunkt 1, Bogensø: Udsyn mod nordvest over havet med megen bevoksning om-kring

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune #split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

Afgørelse om etablering af dobbeltrettet cykelsti mellem Humlum og Oddesundbroen i Struer Kommune ikke er VVMpligtig

Afgørelse om etablering af dobbeltrettet cykelsti mellem Humlum og Oddesundbroen i Struer Kommune ikke er VVMpligtig Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K. vd@vd.dk Tværgående planlægning J.nr. NST-130-00307 Ref. fleka Den 6. maj 2014 Afgørelse om etablering af dobbeltrettet cykelsti mellem Humlum og Oddesundbroen

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Behandling af de væsentlige emner fra høringsperioden

Behandling af de væsentlige emner fra høringsperioden Plan og Udvikling Sagsnr. 270571 Brevid. 2142760 Ref. HABR Dir. tlf. hannebb@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger til indledende høring af VVM for anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Morsø Kommune www.morsoe.dk

Morsø Kommune www.morsoe.dk LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Landskabet i Sydvestmors-området er en bølget landbrugsflade, hvor sparsom bevoksning i form af fragmenterede levende hegn og spredtliggende gårde delvist omkranset

Læs mere

Notat om skovning i Dammegaardsskoven

Notat om skovning i Dammegaardsskoven Notat om skovning i Dammegaardsskoven Skrevet af Rolf Molich, 20. februar 2016 på baggrund af materiale fra Torben Westh Jensen, Jens Fangel og Eva Hansen I januar og februar 2016 er der fældet en del

Læs mere

Kongshøj Å Tunneldalssystem. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03

Kongshøj Å Tunneldalssystem. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03 Kongshøj Å Tunneldalssystem Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03 Kongshøj Å Tunneldalssystem LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Foto fra registreringspunkt over Kongshøj Å Tunneldalssystem

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Skema til brug for intern høring i Skanderborg Kommune

Skema til brug for intern høring i Skanderborg Kommune Skema til brug intern i Skanderborg Kommune har ret og pligt til at høre alle relevante afdelinger. Ved bagatelagtige hold, kan med den hørte afdeling/person beslutte, at holdet er under bagatelgrænsen,

Læs mere

Kastel Å Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39

Kastel Å Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39 Kastel Å Tunneldal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39 Fra registreringspunkt set ned set ned gennem dalen med modstående dalside. Fra registreringspunktet med kirke i baggrunden t.h.

Læs mere

Thy Statsskovdistrikt

Thy Statsskovdistrikt Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne

Læs mere

VVM screening af nedlæggelse af overkørsel 142 og 144 På banestrækningen mellem Viborg og Struer Screeningsskema

VVM screening af nedlæggelse af overkørsel 142 og 144 På banestrækningen mellem Viborg og Struer Screeningsskema Aarhus Fysisk planlægning og VVM VVM screening af nedlæggelse af overkørsel 142 og 144 På banestrækningen mellem Viborg og Struer Screeningsskema J. nr. NST-130-00140 Juni 2012 A Bilag A Skema til brug

Læs mere

Bilag 1: Visualiseringer af stationer

Bilag 1: Visualiseringer af stationer BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station

Læs mere

Badevandsprofil for Vandet Sø Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Vandet Sø Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Ansvarlig myndighed Thisted Kommune, Natur og miljø Asylgade 30 7700 Thisted Tlf. 99 17 17 17 Email: thistedkommune@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til På Klitmøllervej (rute

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg

Læs mere

Sti over Bagges Dæmning

Sti over Bagges Dæmning Sti over Bagges Dæmning Projektbeskrivelse 17. september 2010 En sti over Bagges Dæmning vil skabe en enestående mulighed for at færdes tæt på Ringkøbing Fjord og opleve landskabet og naturen uden at forstyrre

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE LANDSKABSKARAKTER Karakterområdet er et højtliggende landbrugslandskab som fremstår åbent og let bølget med mellemstore

Læs mere

VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring.

VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets Karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2 Kumulation med andre projekter...

Læs mere

Værdikortlægning Jordbrugets fremtid

Værdikortlægning Jordbrugets fremtid Samlet vurdering Jordbrugserhvervet prioriteres lavt i området, da området er kystnært med store turist- og naturinteresser. Den vestlige del af området fra Thorup Strand til kommunegrænsen til Thisted

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby

Læs mere

Overgangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2

Overgangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2 Overgangszone 4-2 Overgangszone 3-2 Overgangszone 4-2 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-2. Hvidbjerg landskabelige værdier biologiske værdier friluftsmæssige

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Tømmerby Kær (Areal nr. 74)

Tømmerby Kær (Areal nr. 74) Tømmerby Kær (Areal nr. 74) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Tømmerby Kær blev erhvervet i perioden 1945-1950. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og ligger for den største dels

Læs mere

Hedearealer i Lild Klitplantage (Areal nr. 81 og 82)

Hedearealer i Lild Klitplantage (Areal nr. 81 og 82) Hedearealer i Lild Klitplantage (Areal nr. 81 og 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i Lild Klitplantage ligger nord og vest for den egentlige plantage. Mod sydvest grænser arealerne op til hede-

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere