Kvalitetsaftale 2009

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Forord...3 Indledning... 4 Baggrund og metode... 4 Anbefalinger fra Dagtilbud og Skole... 6 Faktuelle oplysninger om dagtilbudsområdet... 8 Oplysninger og erfaringsopsamling vedrørende Kvalitets- og udviklingstilsynsmøderne... 8 Børnetal i dagtilbuddene i Samarbejde med specialsystemet...10 Børn med behov for ekstra pædagogisk indsats Børn med udsat skolestart Personalesammensætning i dagtilbud...13 Oversigt over antal børn pr. voksen...14 Dagplejeområdet...14 Børn - med udsat børnehavestart Projekt Trekløver Dagplejen generelt...16 Specialgrupper i dagtilbud...16 Sygefravær...18 Hvad kendetegner dagtilbud i Assens kommune?...18 Tendenser som dagtilbudsområdet har været særligt optaget af?...19 Tendenser, som dagtilbudsområdet/dagtilbudt er lykkedes mindre med? Kvalitetsprojekt PÅ Vej Videre...21 Kvalifikations- og kompetencevurdering Signaler til Børne- og undervisningsudvalget og/eller Byrådet Pædagogiske læreplaner...25 Børnemiljøvurderinger...25 Sprogvurderinger Målsætning, dokumentation og evaluering...27 Forældresamarbejde...27 Forældrebestyrelsesarbejde...27 Arbejdet med Børns overgange Sammenhængende børnepolitik Kostpolitik Projekter Tværfagligt samarbejde Motorisk screening af alle 4-årige børn Opsamling vedrørende sikkerhed og hygiejne Afslutning Perspektivering Bilag 1. Oversigt over udgifter pr. barn i hhv. dagpleje og børnehave Evaluering fra Kvalitets- og udviklingstilsynsmøderne Fraværsrapport for

3 Forord Ifølge Dagtilbudsloven er kommunalbestyrelsen forpligtiget til at føre tilsyn med kvaliteten i dagtilbud i kommunen. I Assens Kommune er der udviklet en model: Kvalitets- og Udviklingstilsyn herunder Kvalitetsaftale, som Børne- og Undervisningsudvalget tidligere har godkendt. Tilsynet er gennemført i foråret 2009 for første gang i samtlige dagtilbud i Assens Kommune. I det følgende er det intentionen at give et samlet billede af dagtilbudsområdet i Assens Kommune primært til det politiske niveau, men selvfølgelig også til bestyrelser, ledere og andre interessenter og ikke mindst til Dagtilbuds- og Skoleafdelingen i forhold til at understøtte udviklingen på 0-6 års området. Tilsynet indeholder jf. lovgivningen både et kontrolaspekt og et udviklingsperspektiv. I Assens Kommune er der primært lagt vægt på udviklingsperspektivet både i forhold til de lovgivningsmæssige opgaver, de kommunalt besluttede indsatsområder og de indsatser og udfordringer, der måtte være lokalt. Tilsynsmøderne er tilstræbt gennemført i et ankerkendende og udviklende perspektiv og giver sammen med kvalitetsaftalerne fra de enkelte dagtilbud et øjebliksbillede af kvalitet, faglighed og indhold af kulturer, der er under stadig forandring. Kvalitetsaftalerne kan læses på de enkelte dagtilbuds hjemmesider, ligesom denne vil kunne findes på Assens Kommunes hjemmeside. Juni 2009 Esben Krægpøth Dagtilbuds- og Skolechef 3

4 Indledning Denne rapport er en opsamling på Kvalitets- og Udviklingstilsyn gennemført i dagtilbud i Assens Kommune. Den bygger på såvel de skriftligt formulerede Kvalitetsaftaler, som alle dagtilbud har udarbejdet og på Kvalitets- og udviklingstilsynsmøder, som er blevet gennemført i samtlige dagtilbud. Rapporten omtales efterfølgende som Dagtilbuddenes Kvalitetsaftale. Tilsynsmøderne har været kendetegnet ved, at dagtilbuddenes Kvalitetsaftaler er gennemgået kronologisk. Det har dannet grundlag for en dynamisk dialog, som har fået forskellig vægtning fra dagtilbud til dagtilbud afhængig af deltagernes optagethed, interesseområder og udfordringer. I Dagtilbuddenes Kvalitetsaftale er anvendt samme opbygning, som dagtilbuddene har anvendt i deres Kvalitetsaftaler for at skabe en genkendelighed i rapporten for ledere og bestyrelser, og samtidig er det en sikkerhed for, at samtlige områder belyses. Dagtilbudsloven sætter, sammen med Assens Kommunes retningslinjer, den overordnede ramme for dagtilbuddene i kommunen. Derudover er der i Assens Kommune lagt vægt på decentral ledelse således, at der er et reelt ledelsesmæssigt råderum til at udføre opgaven. Derfor vil der i rapporten blive beskrevet tendenser, informationer og udfordringer og afslutningsvis en status med de fælles udviklingspotentialer på området. Baggrund og metode Byrådet i Assens Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med kvaliteten i såvel kommunale, selvejende som private dagtilbud i kommunen, herunder dagpleje og specialgrupper. Assens Kommune har besluttet, at tilsynet indeholder to perspektiver: 1. Et kvalitetstilsyn af det pædagogiske arbejde 2. Et udviklingsperspektiv på det pædagogiske arbejde I Assens Kommune vil tilsynet derfor hedde Kvalitets- og udviklingstilsyn jf. målstyringsog kvalitetsaftalen. Tilsynet skal sikre, at forældre og børn får den service, som byrådet i Assens Kommune har besluttet, at borgerne skal have, og at de lovgivningsmæssige rammer overholdes. 4

5 Kvalitets og udviklingstilsynet skal undersøge dagtilbuddets kvalitet i forhold til de tre niveauer: de ministerielle krav de kommunale krav de lokale mål Intentionen er at etablere kvalitets- og udviklingstilsyn, så det opleves sammenhængende i forhold til de mange og forskelligartede opgaver, det indebærer at drive og udvikle et dagtilbud. Samtidig er det en mulighed for at præsentere - og argumentere for de pædagogiske og ledelsesmæssige valg, der er truffet lokalt. Endeligt er det intentionen, at kvalitets - og udviklings tilsynet vil skabe mening for såvel dagtilbud, administration som for det politiske niveau. Der føres jf. lovgivningen tilsyn med: o Det pædagogiske indhold og kvalitet o Økonomi o Hygiejne og Sikkerhedsmæssige forhold Grundlaget for rapporten er som nævnt dels dagtilbuddenes indsendte Kvalitetsaftaler og dels Kvalitets- og udviklingstilsynsmøder i samtlige 33 dagtilbud: 2 private, 6 selvejende og 21 kommunale børnehaver - herunder to specialgrupper og én vuggestue og 4 dagplejedistrikter. I møderne deltog repræsentanter for medarbejdere, forældrebestyrelsen, lederen, dagtilbudschef og pædagogisk administrativ konsulent. Der er udarbejdet notater fra de 33 møder med en opsamling på de centrale drøftelser, de anbefalinger administrationen måtte give og eventuelle henstillinger, som dagtilbuddene har haft lejlighed til at kommentere. Analysemetodemæssigt er samtlige Kvalitetsaftaler gennemlæst og efterfølgende læst på tværs afsnit for afsnit, og disse oplysninger danner grundlaget for beskrivelsen af tendenser, informationer og udfordringer, der præsenteres i Dagtilbuddenes Kvalitetsaftale. Derudover er tilbagemeldingerne til dagtilbuddene, (notaterne) og evalueringsskemaerne fra møderne inddraget i denne Kvalitetsaftale. Dette er 1. udgave af Kvalitetsaftale på dagtilbudsområdet. De høstede erfaringer både metodemæssigt og indholdsmæssigt ønsker vi at videreudvikle med henblik på kvalificering af fremtidige Kvalitetsaftaler. Derfor er der allerede nu nedsat en arbejdsgruppe, der i løbet af efteråret 2009 vil evaluere og justere på modellen, således at Kvalitets- og udviklingstilsynsarbejdet fortsat vil være dynamisk og udvikle sig i en for alle parter meningsfuld retning. 5

6 Anbefalinger fra Dagtilbud og Skole Masterplan Dialogerne og kvalitetsaftalerne understøtter kommunens initiativ om udvikling af en masterplan. Området er på mange måder udfordret ift. de mange nye lovbestemte opgaver og tilrettelæggelsen af en udviklende hverdag for børn. Især de mindre dagtilbud har vanskeligt ved at løse alle opgaverne med de relativt få medarbejdere der er på arbejdspladsen. Dagtilbudsområdet har igennem flere år drøftet en ny ledelses- og organisationsstruktur og er dermed både indstillet og parat til forandringer vel vidende at det har konsekvenser på såvel det faglige som det personlige plan. Opfordringen fra området er generelt, at processen skal intensiveres og der skal ske handling. Administrationen støtter holdningen og vurderer, at ved at følge Masterplanens forløb sikres kvalitet i forandringsprocessen, og at der hurtigt bør ske en ændring af ledelsesstrukturen, så den nye ledelsesstruktur står klar til at løse de opgaver, der følger med masterplanen. Børn i udsatte positioner Børn I Assens Kommune har også forskellige vilkår at vokse op under. Derfor er inklusion og Livsmuligheder for alle børn/ brydning af negativ social arv aktuelle temaer, som der arbejdes med i alle dagtilbud og i samarbejdet med specialområdet. Inklusionsbegrebet flytter fokus fra det enkelte barns problemer til den pædagogiske og sociale sammenhæng barnet indgår i. Opgaven at bryde den negative sociale arv kan dagtilbudsområdet ikke løse alene med omvendt bidrager dagtilbudsområdet til, at netop disse børn får mulighed for at opleve, at verden kan være anderledes - og lære andre normer, kulturer og ord. Den nye struktur i Børn & Kultur er under implementering og det vil være afgørende, at der sker en koordineret udvikling mellem Tværfaglighed og Sundhedsfremme og Dagtilbud og Skole også ift. inklusionsbegrebet. Børns overgange Der er udarbejdet en vejledning med krav til samarbejdet mellem dagpleje/vuggestuer, børnehaver og skoleområdet, og arbejdet er godt i gang. Pr. august 2009 er børnehaveklassen obligatorisk og der er åbnet for muligheden for at lave rullende skolestart. Dagtilbud og skole anbefaler, at der nedsættes en koordinerende arbejdsgruppe, for at udvikle modeller der både understøtter børn i deres udvikling og samtidig sikrer samarbejde og faglighed i overgangen for børn mellem dagtilbud og skole/sfo Evalueringskultur Børn og Kulturs virksomhedsplans mål om at skabe en fælles Evalueringskultur arbejder vi fortsat med. Dette projekt er helt i overensstemmelse med kravene fra Dagtilbudsloven i forhold til læreplansarbejdet. Der er fremadrettet et behov for at styrke dagtilbudsområdet i at udvikle en evalueringskultur, så det bliver en levende og udviklende del af det pædagogiske arbejde. Dagtilbud og skole anbefaler, at administrationen understøtter den kompetenceudvikling og videndeling, der er påbegyndt i forhold til udvikling af en evalueringskultur. 6

7 Forældrebestyrelsesarbejde Generelt er der et godt og konstruktivt samarbejde mellem forældrebestyrelser og ledere. Som forældre er man valgt for en 2 årig periode og med 4-6 årlige møder er der ønsker om, fra forældreside, at blive introduceret til opgaven via en vejledning eller et informationsmøde. Administrationen støtter anbefalingen. Projektarbejde Der skal fortsat søsættes nye projekter på dagtilbudsområdet. At sætte pædagogik og faglig udvikling på dagsordenen giver energi og næring til området. De erfaringer der allerede er høstet skal bringes med i fremtidige projekter. Her tænkes på inddragelse af alle medarbejder grupper i nye projekter, hvor det giver mening, at der kan arbejdes med forskellige områder under et fælles overordnet tema giver ejerskab og engagement og forstyrrelser i form af udefrakommende input er berigende og styrker fællesskabsfølelsen på dagtilbudsområdet. Administrationen anbefaler fortsat projektudvikling på området ift. faglig udvikling. Kompetenceudvikling og uddannelse af medarbejdere på dagtilbudsområdet Afdækning af personalets kompetencer og kvalifikationer, som er undervejs, kan give en pejling på hvilke retninger, der særligt er behov for at efteruddanne på både lokalt og centralt fra. Der er behov for kompetenceudvikling og videndeling jf. kravene fra Dagtilbudsloven og der er behov for at pædagoger specialiserer sig indenfor områder, da det er umuligt for en pædagog at tage vare på alle opgaverne på en kvalificeret måde. Derfor vil netværksdannelse indenfor temaer som f.eks. sprogvurderinger, børnemiljøvurderinger, læreplansarbejdet kunne være kompetenceudviklende. Administrationen anbefaler en høj grad af kompetenceudvikling på alle niveauer. IT IT er et område som ikke er afdækket i denne Kvalitetsaftale. Det er dog tydeligt, at IT optræder i nogle dagtilbud som et administrativt redskab, et informativ redskab primært til forældre men også som et pædagogisk redskab til børn. Det anbefales, at der udarbejdes en IT- strategi for dagtilbudsområdet både ift. økonomi, implementering og som pædagogiks redskab. 7

8 Faktuelle oplysninger om dagtilbudsområdet Assens Kommune har i alt 33 dagtilbud: 2 private børnehaver 6 selvejende børnehaver (heraf én integreret med vuggestue) 21 kommunale børnehaver 4 dagplejedistrikter I forbindelse med to af de kommunale dagtilbud er der tilknyttet specialgrupper for børn med specifikke udviklingsvanskeligheder. Derudover er der tre skoler med Udvidede Skolefritidsordninger USFO`er, som modtager børn i alderen 3-6 år. De er omfattet af folkeskoleloven, og tilsyn er foretaget af den tidligere skoleafdeling. Oplysninger og erfaringsopsamling vedrørende Kvalitets- og Udviklingstilsynsmøder I kvalitets- og udviklingstilsynsmøderne deltog: Leder Souschef Pædagoger Repræsentanter fra forældrebestyrelserne. Dagtilbudschef Pædagogisk administrativ konsulent Erfaring: Der har været repræsentation fra forældrebestyrelserne i alle dagtilbud - dog undtaget to dagtilbud og et dagplejedistrikt, hvor forældrebestyrelsen desværre var forhindret i at deltage. Det har været udbytterigt at have dialog på tværs af de forskellige positioner og de perspektiver, det afføder. Eksempelvis har det stor betydning, at den pædagog, der arbejder med f.eks. sprogvurderinger, personligt har kunnet fortælle om arbejdet og erfaringer hermed. Omvendt har det betydning, at også medarbejdere og forældrebestyrelsesmedlemmer inddrages i drøftelserne af f.eks. de lovgivningsmæssige krav med såvel leder som administration. Administrationen får et mere nuanceret indtryk af dagtilbuddet, og institutionens repræsentanter får i fællesskab dialog om de politiske udviklingsområder og feedback til den videre udvikling af dagtilbuddet. 8

9 Der har været enkelte ønsker fra forældrebestyrelsers side, om at møder planlægges udenfor almindelig arbejdstid. Det har vist sig, som nævnt, at det har været muligt på nær tre steder, at have forældredeltagelse. Betydningen af forældrebestyrelsens tilstedeværelse på møderne er central. Det anbefales fortsat, at møderne ligger i arbejdstiden af hensyn til medarbejdernes timeforbrug, samt at det vil være vanskeligt at gennemføre så mange aftenmøder over relativ kort tid for administrationen. Umiddelbart efter hvert tilsynsmøde, bad vi deltagerne udfylde et evalueringsskema med det formål at få tilbagemeldinger fra møderne med henblik på at kvalificere og udvikle tilsynsmodellens form. Skemaet og bemærkninger viser, at der generelt set er tilfredshed med formen på tilsynet, men også at der er områder, der skal udvikles på. Skemaet med opgørelsen kan ses i bilag 2. Dette materiel vil indgå i arbejdet med at udvikle tilsynsmodellen til Administrationens bemærkninger: Det anbefales, at det enkelte dagtilbud vurderer deltagerantallet, da det nogle steder har været vanskeligt at undvære medarbejderressourcer i to timer på tidspunkter, hvor der er mange børn i dagtilbuddet. Dog skal medarbejdergruppen sikres repræsentation på møderne, da deres perspektiv og faglighed er værdifulde på møderne, og vi formoder de ligeledes er betydningsfulde informanter tilbage i medarbejdergruppen. Kvalitets- og tilsynsmøderne er afsat til to timer pr. dagtilbud. Det har vi efterlevet. Det er lykkedes i løbet af de to timer generelt at komme i dybden med pædagogiske temaer og få faglige og berigende dialoger. Administrationen vurderer, at tilsynsbesøgene er meget værdifulde. Vi har fået viden og indsigt i de pædagogiske praksisser, dilemmaer og har mødt et enormt engagement. Samtidig er det vores oplevelse, at dagtilbuddene generelt set føler sig set og hørt og forstyrret jf. evalueringen og dialogen på møderne. På baggrund af evalueringerne og de høstede erfaringer skal modellen, som nævnt, evalueres og justeres til næste omgang i 2010 og ift. den nye organisering i Børn og Kultur. 9

10 Børneantal i dagtilbuddene i 2008 Dagtilbud varierer i størrelse og antallet af børn/ normering varierer mellem 24 børn og 80 børn. Dagplejeområdet præsenteres senere. Oversigt over dagtilbudsstørrelser i Assens Kommune i 2008 Antal børn Antal dagtilbud* børn børn børn børn børn børn 3 Medregnet er kommunale og selvejende dagtilbud og USFO`er. Gennemsnitsnormering Derudover er der 2 private med hhv. 13 og 24 børn Samarbejdet med specialsystemet Der er tydeligvis stor forskel på antallet af børn i udsatte positioner i de forskellige dagtilbud og på oplevelsen af, hvornår et barn er i en udsat position. Generelt berettes der om konstruktivt samarbejde mellem dagtilbud, forældre og specialsystemet. Der ønskes mere dialog med familieafdelingen generelt. Derudover er der nogle enkelte konkrete sager, hvor dagtilbud ikke oplever at have fået den hjælp til et barn, som de kunne have ønsket fra specialsystemet. Flere dagtilbud giver udtryk for, at de ønsker flere ressourcer lagt ud decentralt for så selv at forestå en særlig indsats i forhold til et barn i en udsat position. Begrundelsen er, at de kender barn og familie og er dermed allerede betydningsfulde voksen for barnet og familien, og endelig vurderer de selv at have kompetencen. En sådan indsats kunne suppleres med sparring og vejledning fra specialsystemet, netop for at skabe gode betingelser for den faglige udvikling. 10

11 Børn med behov for ekstra pædagogisk indsats Dagtilbuddene har generelt stor opmærksomhed på såvel det enkelte barn som på barnets deltagelse i fællesskaber. Der arbejdes med forskellige modeller og metoder til at systematisere dette arbejde. Samtidig er der en øget opmærksomhed på tilpasning og udvikling af pædagogikken, så den inkluderer børn. Administrationens bemærkninger Normalitet defineres lokalt citat Jens Andersen 1. Et klogt budskab, som også giver anledning til en overvejelse her i Assens Kommune. Dagtilbud oplyser i deres Kvalitetsaftale, at antallet af børn med behov for en ekstra pædagogiks indsats svinger fra 5 % og helt op til 50 % af en børnegruppe. Der er flere grunde til det store spring: Spørgsmålet i Kvalitetsaftalen er uklart formuleret og giver derfor uklare svar Der er demografiske og socioøkonomiske forskelle i Assens Kommune Vurderingen er lavet med udgangspunkt i egen børnegruppe børnegrupper er forskellige og umiddelbart usammenlignelige. Vurderingen er foretaget af leder, evt. i samarbejde med andre medarbejdere, og dermed også en subjektiv vurdering (personligt/ dagtilbud) De fysiske rammer har betydning for børnenes og de voksnes udfoldelsesmuligheder og dermed også for rummeligheden Vilkår der også har betydning er personalets trivsel eller ikke trivsel f.eks. påvirker sygefravær, samarbejdsproblemer m.m. også Det vil være oplagt at bygge ovenpå kvalitetsprojektet På vej - videre 2 og projekt Livsmuligheder for alle børn 3 med en fælles faglig udvikling i forhold til inklusion, børn i udsatte positioner, de anerkendende og ressourceorienterede metoder og personalets relationskompetencer. Børn, der får udsat skolestart Antal børn med udsat skolestart i 2008: 55 Fordeling køn antal = Drenge: 39 Piger: 16 Antal børn, der forventes udsat skolestart pr. august 2009 = 57 Fordeling køn antal = Drenge: 45 Piger: 12 Hvordan arbejdes der pædagogisk med børnene for at sikre skoleparathed året efter? var det spørgsmål, vi stillede på møderne og som gav anledning til mange drøftelser. I langt de fleste dagtilbud arbejdes der målrettet med førskolegrupper ift. selvhjulpethed, sociale kompetencer, sproglig opmærksomhed, som mange steder er suppleret med individuelle 1 Psykolog UC Nordjylland 2 På vej Videre, rapporten kan hentes på Assens Kommunes hjemmeside 3 Læs mere i projektkassen på intranote 11

12 handleplaner for netop disse børn. Det sikrer, at det ekstra år udnyttes til en særlig pædagogisk indsats for det pågældende barn. Dette foregår i tæt samarbejde med forældrene. I Assens Kommune er der ca. 50 børn årligt, der starter i skole et år senere end de kan ifølge folkeskoleloven det svarer til 12 % af en børneårgang eller til driften af en 50 børns børnehave set i et økonomisk perspektiv. En del af børnene er børn født i december, hvor det er individuel vurdering i samarbejde mellem forældre og dagtilbud der afgør om barnet starter skole eller udsætter skolestarten. Forskning viser, at forældre lytter meget til de anbefalinger, som pædagoger i deres børns dagtilbud giver om evt. skoleudsættelse. Derfor et det væsentligt at undersøge, på hvilket grundlag pædagoger giver disse anbefalinger. Der er igangsat et udviklingsarbejde om netop overgangen mellem dagtilbud og skole i Assens Kommune. Oplevelsen er, at langt de fleste steder har der været etableret et samarbejde om overgangen for børn, som nu systematiseres yderligere. Det er i den sidste ende forældrenes valg, om de vil ansøge om skoleudsættelse af deres barn. Det har været intentionen at undersøge nærmere, hvilken indsats dagtilbud yder til disse børn og tilbagemeldingerne har vist en høj grad af ansvarlighed for en sådan anbefaling til forældre og samtidig en tilrettelæggelse af en målrettet pædagogisk indsats ift. det enkelte barn. Det skal understreges, at intentionen ikke har været, at alle børn skal i skole det år, de fylder 6 år, men at der skal være fagligt velbegrundede overvejelser bag de anbefalinger, som dagtilbud giver forældre, og at dagtilbuddet understøtter, at barnet får optimale betingelser for sin udvikling i det ekstra år i børnehaven. Administrationens bemærkninger Ændring af folkeskolelovgivningen pr. august 2009 med obligatorisk børnehaveklasse og mulighed for rullende skolestart vil få indflydelse på dette område. Der skal nedsættes tværgående arbejdsgrupper til at udvikle modeller, der både understøtter børn i deres udvikling og samtidig sikrer samarbejde og faglighed mellem dagtilbud og skole/sfo. Børns overgange er et indsatsområde jf. Børn og Kulturs virksomhedsplan. Der er udarbejdet en vejledning til, hvordan man skal samarbejde om opgaven i en struktureret form med lokalt udarbejdede løsninger. Arbejdet er i implementeringsfasen. Dette arbejde forventes også at bidrage til at målrette og kvalificere begrundelserne for børns udsættelse af skolestart, således at forældre til børn, der forventeligt kan profitere af en ekstra år i børnehaven med en særlig pædagogisk indsat, fortsat skal have mulighed for at udsætte skolestart. 12

13 Personalesammensætning i Dagtilbud Uddannede pædagoger Ikke pædagog uddannede Max. 85 % 15 % Min. 52,5 % 42,7 % Gennemsnitlig 70 % 30 % Det er den enkelte decentrale leder, der er ansvarlig for personalesammensætningen, og for at budgetterne holdes. De argumenterer med, at de mange nye krav, der er til dagtilbud i dag som følge af Dagtilbudsloven ift. læreplansarbejdet, dokumentation og evaluering, børnemiljøvurderinger, tværfagligt samarbejde m.m. stiller større krav til medarbejderes faglighed og kompetencer, og dermed et øget behov for uddannet personalet. Administrationens bemærkninger Der er stor tillid til, at de decentrale ledere ansætter kvalificerede medarbejdere og tilstræber at sammensætte en kompetent og bæredygtig personalegruppe. Der er tydeligvis behov for, at der også på det pædagogiske område specialiseres i forhold til opgaverne, og at der er medarbejdere til at trække. I de små enheder løser leder og medarbejdere, måske kun 4 medarbejdere i alt, sammen opgaver, som man andre steder er 12 medarbejdere om at løse. Det har konsekvenser for udvikling af fagligheden og for arbejdspresset for den enkelte. En pædagog formulerede det således: Alle kan ikke længere lave alt, løsningen af de mange arbejdsopgaver skal prioriteres og uddelegeres. Det underbygger behovet for en ny ledelses- og organisationsstruktur med mulighed for en professionsudvikling, hvor der er flere til at løse de forskellige opgaverne. 13

14 Oversigt over antal børn pr. voksen Børn pr. voksen minus leder Børn pr. uddannet pædagog minus leder Max. Minimum Gennemsnit 9 børn 6,25 børn 7,9 børn 14,6 børn 6,4 børn 11,9 børn Tabellen er beregnet i forhold til antal medarbejdere ift. institutionens åbningstid. Administrationens bemærkninger Det er som tidligere nævnt den decentrale leders opgave og ansvar at sikre kvalitet i opgaveløsningen og dermed også medarbejdersammensætningen, og der kan være forskellige årsager til at en personalesammensætning er, som den er. Dagplejeområdet Antal børn i Distriktet i gennemsnit i 2008: Distrikt: Antal børn 1. Årup / Vissenbjerg Assens Hårby/ Glamsbjerg Tommerup 243 Antal medarbejdere i distriktet i gennemsnit i 2008: Distrikt: Antal dagplejere: 1. Årup / Vissenbjerg 64 plus 2 gæstedagplejere 2. Assens Hårby/ Glamsbjerg Tommerup 61 14

15 Antal dagplejepædagoger i Distriktet: Distrikt: Antal medarbejdere 1. Årup / Vissenbjerg 1 leder, 1 souschef 1 pædagog plus 10 timer 2. Assens 1 leder, 1 souschef og en pædagog på17 timer 3. Hårby/ Glamsbjerg 1 leder, 1 souschef, 1 pædagog 4. Tommerup 1 leder, 1 souschef, 1 pædagog Børn, der får udsat børnehavestart Der er i alt fem børn, der har udsat børnehavestart i Assens Kommune i Disse børn er under udredning, og indtil det er afklaret, hvad der er barnets primære vanskeligheder, fortsætter barnet i dagplejen, således at barnet og familien kan tilbydes den bedste børnehaveplacering for at sikre barnets videre udvikling så optimalt som muligt. Derudover samarbejder forældre, dagpleje og dagplejepædagog med de eksterne eksperter og forsøger at indarbejde handleanvisninger m.m. i arbejdet med barnet. Disse børn kan tælle for to i dagplejen, således at dagplejeren får bedre tid til de ekstra opgaver omkring barnet. Projekt Trekløver Projekt Trekløver er et stort udviklingsprojekt på hele dagplejeområdet. Det startede i efteråret 2008 og afsluttes i Ved projektets start var der begyndende vanskeligheder med rekruttering af medarbejdere på dagplejeområdet. Derfor er projektets omdrejningspunkt: En vej ind, fastholdelse og en vej videre som medarbejder i dagplejen - via en personfaglig udvikling. I mange år har kravene og udviklingen haft fokus på det konkrete arbejde med børn. Projektet ønsker at understøtte den enkelte dagplejer i en person-faglig udvikling, som i høj grad også vil komme børnene til gode. Projektet er blevet drøftet i alle distrikter med positive tilbagemeldinger, det er meningsgivende og udviklende for hele området og på alle niveauer. Alle dagplejere er på kursus 2 x1 uge over 1½ år, og det har konsekvenser for børn og forældrene med ekstra gæstedagpleje. Ligeledes har det konsekvenser for dagplejerne, som i flere perioder har 5. barn. Alligevel udtrykkes der generelt stor tilfredshed med projektet. 15

16 Dagpleje generelt Dagplejen giver udtryk for fordele både fagligt og kollegialt ved at være i samme hus som andre fagpersoner, f.eks. sundhedsplejersker, Familiehus m.m. Legestuegrupperne er efterhånden blevet til heldagslegestuer med store fordele. Dagplejen var tidligere kendetegnet ved en høj grad af alene arbejde, hvor dagplejere i dag mødes i heldagslegestuer med mulighed for videndeling, sparring og andre aktiviteter med børnene og netværk. Der er dog stadig lokalområder, der ikke har egnede faciliteter til heldagslegestuer. Dette er medtænkt i Masterplansarbejdet som indsatsområde. Der arbejdes forskelligt med de pædagogiske læreplaner, og alle steder er godt på vej. Der berettes om, hvordan de pædagogiske læreplaner også anvendes i dialogen med dagplejerne for at styrke italesættelsen af det daglige arbejde hvorfor gør vi det, vi gør. Børnemiljøvurderinger var planlagt som en tværgående projektopgave, som desværre ikke blev fuldført p.g.a. sygdom m.m. Det betyder, at ingen af distrikterne har gennemført den lovpligtige børnemiljøvurdering, og at alle distrikter har fået en henstilling om at få det bragt i orden i løbet af efteråret 2009, og samtidig har de indsendt en strategiplan for opgaven inden 1. juli Administrationens bemærkninger Dagplejeområdet har været præget af forskellige udfordringer siden kommunesammenlægningen både ledelsesmæssigt, personalemæssigt og økonomisk. Det har nu den konsekvens, at administrationen i samarbejde med området har udarbejdet et oplæg for en ny ledelses- og organisationsstruktur på området, som skal politisk behandles i efteråret Projekt Trekløver er uden tvivl en stor succes. Projektet er gennemført i tæt og godt samarbejde mellem dagplejen, administrationen og et eksternt konsulentfirma. Projektdesignet, at sætte personalet i centrum for en udvikling ift. deres arbejdsopgaver, har vist sig at være virkelig motiverende, og der gives udtryk for stort udbytte hos dagplejerne, pædagogerne og lederne samtidig med, at der er opbakning fra forældrebestyrelser. Der har været stor fokus på at sikre et højt informationsniveau, og de udsendte informationsbreve til forældre og bestyrelser, har uden tvivl været medvirkende til at projektet gennemføres med opbakning fra forældre generelt. Specialgrupper i dagtilbud Assens Kommune har to specialgrupper til børn i alderen 0-6 år. Børnehuset Møllebakken har tilknyttet specialbørnehaven Solsikken, som er beliggende i Aarup, og Spiloppen i Hårby har specialbørnehaven Valmuerne. 16

17 Solsikken er omfattet af Serviceloven, og Valmuerne er omfattet af Dagtilbudsloven. Det har betydning ift. lovgivningernes forskellige krav, hvor Serviceloven stiller krav om handleplaner og udviklingsbeskrivelser, Dagtilbudsloven kræver pædagogiske læreplaner, børnemiljøvurderinger og sprogvurderinger m.m. nøjagtigt som i den almindelige børnehavegruppe. Det er to forskellige målgrupper, hvor Solsikken modtager børn, som alle har været gennem udredning i Specialrådgivningen. Solsikken er indrettet til også at modtage svært fysisk handicappe børn. Valmuerne modtager børn, som er udredt eller under udredning via PPR, som oftest børn med sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder. Begge specialgrupper har ønsket at drøfte max. antal børn i grupperne, og der blev indgået en aftale herom. Det har stor betydning for tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis, forudsigelighed i hverdagen for netop disse børn og måske allermest i forhold til, hvad de fysiske rammer kan rumme. Taxikørsel med børn var også et tema, begge specialgrupper ønskede at få drøftet, idet de mener opgaven kunne løses mere rationelt, hvis den lå centralt, derudover er det en tidskrævende opgave. Valmuernes fysiske rammer er ikke optimale, der er 10 børn på relativt lidt plads. Børn som er meget aktive, urolige, bliver meget let forstyrret af andre og udefra kommende lyde, aktiviteter osv. Det arbejdes videre på, hvordan hverdagen kan tilrettelægges bedst muligt for at sikre børnenes læring og udvikling. Samtidig er det et vilkår frem til en nærmere afklaring i forbindelse med Masterplanen. Ledelsen af specialgrupperne er under Dagtilbud og Skoleafdelingen, mens den faglige specialpædagogiske bistand er flyttet til Tværfaglighed og Sundhedsfremme pr Denne nye organisering forudsætter, at der udvikles et systematisk samarbejde på tværs af afdelingerne. Administrationens bemærkninger Der blev udarbejdet en målrettet Kvalitetsaftale til specialgrupperne for at sikre synlighed om disse to særlige børnehavegrupper i tilsynsmodellen i Assens kommune. Tilbagemeldingerne på dette har overrasket. Den ene specialgruppe, Solsikken, arbejder tæt sammen med resten af huset og ser sig som en integreret del deraf, hvorfor det virkede kunstigt at skulle beskrives selvstændigt i egen kvalitetsaftale. I den anden gruppe, Valmuerne, har det givet god mening, da den endnu er under opbygning. Dette understreger, at de to specialgrupper erfaringsmæssigt - af gode grunde - står forskelligt både ift. tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis, organisering og ift. samarbejdspartnere. Det er prioriteret at understøtte udviklingen i Valmuerne i efterår/vinter 2009/10. 17

18 Sygefravær Sygefravær er et kommunalt indsatsområde, der har stor betydning for kvaliteten og gennemførelsen af den pædagogiske praksis og ikke mindst stor betydning for den enkelte. Sygefraværet på dagtilbudsområdet i Assens Kommune ligger højere end landsgennemsnittet. Det er derfor udvalgt som temadrøftelse på alle Kvalitets- og Udviklingstilsynsmøder. Se bilag 3. Det har affødt en god dialog på møderne, og en indsigt i, hvordan der arbejdes med personalets sygefravær rundt om i institutionerne. Sygefraværet kan med fordel opdeles i langtidsfravær og korttids fravær. Langtidsfravær er ofte alvorlige sygdomsforløb eller ulykker, som ingen kan forebygge helt. Når det trækkes fra den samlede fraværsprocent giver det helt andre resultater. Kort tids sygdom håndteres generelt seriøst og fornuftigt både ift. den enkelte og i forhold til arbejdspladsen. Det er meget fokus på personalets trivsel generelt. Der er også blevet spurgt ind til børnenes sygefravær, bl.a. fordi lovkravet påbyder kommunerne at føre tilsyn med hygiejnen i dagtilbuddene. Det er dog ikke alle dagtilbud, der fører statistik med dette. De generelle tilbagemeldinger er, at børnene ikke er meget fraværende. Er der enkelte børn, der er meget væk, drøftes det med forældre, og de inddrages i, hvilke konsekvenser det kan have for deres barn ift. legerelationer, læring og udvikling i dagtilbuddet. Undersøgelsen tyder ikke på, at der en sammenhæng mellem børnenes fravær og personalets fravær. Administrationens bemærkninger Der er stor opmærksomhed på sygefraværet i dagtilbud fra dagtilbudsledergruppens side, både i forhold til den enkelte, til den øvrige personalegruppe og i forhold til opgaveløsningen. Området er ligeledes behandlet og italesat på ledermøder. Der er dog en tendens til, fornemmer vi, at jo mere indflydelse og faglighed personalet har i det pædagogiske arbejde, jo større er personalets trivsel og arbejdsglæde med det forbehold, at ulykker, nedskæringer m.m. er man ikke selv herre over. Hvad kendetegner dagtilbuddene i Assens Kommune? Dagtilbudsområdet er kendetegnet ved mange mindre dagtilbud placeret i lokalområder. Der opleves tydeligvis en stærk tilknytning fra forældre til deres lokale dagtilbud. Dette er dels fremgået af dialogerne på møderne, enkelte spørgeundersøgelser foretaget af institutionerne og fra pladsanvisningen, som indimellem må placere børn i nabo dagtilbud p.g.a overbelægning. Det giver anledning til protester fra forældre. Der er to specialgrupper/ børnehaver for børn med specifikke vanskeligheder i deres 18

19 udvikling. Begge er placeret i forbindelse med en almindelig børnehave for at sikre tæt samarbejde med almenområdet m.m. Dagplejen er opdelt i fire distrikter, med hver sin leder, bestyrelse, budget og MEDsystem. Det betyder, at enhederne ledelsesmæssigt er små og dermed sårbare i forbindelse med sygdom m.m. Der arbejdes nu på at ændre organiseringen for at sikre faglig og økonomisk bæredygtighed som tidligere nævnt. Dagtilbudsområdet er kendetegnet ved sin mangfoldighed, høje faglighed og engagement. For nærmere oplysninger om, hvad der kendetegner de enkelte dagtilbud, henvises til dagtilbuddenes egne kvalitetsaftaler og hjemmesider. Tendenser som dagtilbudsområdet har været særligt optaget af? Implementering af Dagtilbudsloven Der er generelt godt gang i arbejdet med de pædagogiske læreplaner i samtlige dagtilbud. Der anvendes forskellige tilgange og metoder, og arbejdet er mere eller mindre implementeret i den daglige pædagogiske praksis. (mere herom senere i rapporten) Arbejdet med sprogvurderinger er implementeret i den pædagogiske praksis og opleves generelt som en kvalitetsforbedring af den pædagogiske indsats både ift. sprogarbejdet med børn og som dialogredskab med forældre. Dokumentation/ information til forældre om deres børns liv i børnehaverne har også stor opmærksomhed. En del steder forsøger man at relatere den til den øvrige dokumentation og evaluering, der udarbejdes i forbindelse med de pædagogiske læreplaner. Der er en del dagtilbud, som har særlig fokus på Mad, og som har udarbejdet egne politikker ift. fødselsdage, madpakker m.m., og enkelte steder får børnene eftermiddagsmad hver dag. Der er alle steder stor interesse for, hvordan Assens Kommune håndterer kravet om et sundt frokostmåltid i dagtilbud pr både fra forældre og fra personalets side. Ligesom loven diskuteres heftigt over hele landet, har det også givet anledning til mange drøftelser på tilsynsmøderne. Generelt udtrykkes stor utilfredshed med loven men også en forståelse for den løsning, der arbejdes hen imod i Assens Kommune. Kommunale aktiviteter Kvalitetsprojektet På vej - videre som blev gennemført i 2008/09 har affødt forandringer i dagtilbud, ift. ændrede strukturer og ift. relationsbaserede del af arbejdet både ift. børn og kolleger. (mere herom senere i rapporten) Der er stor fokus på inklusion, på at børn i udsatte positioner inddrages i både 19

20 børnefællesskaberne og ift. de voksne, på samarbejdet med forældre, støttepædagoger og andre tværfaglige samarbejdspartnere. At modtage nye børn - og at sige farvel til de store børn er vigtige begivenheder i børns og forældres liv. Det er en pædagogisk opgave, som generelt har stor opmærksomhed og håndteres med en høj faglighed. F.eks. udarbejdes der informationsbreve og foldere til nye børn og forældre, der aftales besøg, der tilknyttes primærvoksne, der afholdes afskedsfester med ritualer, og børn får bøger med dokumentation af deres liv i børnehave og meget andet. Tre dagtilbud har fået opsat pavilloner, og én har renoveret og bygget ud til vuggestue. Der er udfordringer i forhold til de mange praktiske opgaver der følger: modtagelse af nye børn, ansættelse af medarbejdere og ændringer af organisering og strukturer, indretning o.s.v. Der er fokus på trivsel hos medarbejdere ved at nye strukturer udvikles og afprøves og på, at der skabes bedre betingelser og muligheder for, at medarbejdere får afgrænset deres opgaver, så de sikres succeser - dvs. tid til arbejdet med børnene, til planlægning, dokumentation og evaluering og tværfaglighed. Lederskift og indkøring af nye medarbejdere kræver opmærksomhed, systematik og tid. Administrationens bemærkninger Administrationen udtrykker stor tilfredshed med, at lovgivningens mange og nye opgaver er under implementering på en så konstruktiv og faglig måde. Der arbejdes lokalt med disse udfordringer, og der gøres mange og gode erfaringer. Vi vil i evalueringsforløbet af tilsynsmodellen drøfte, hvordan der kan arbejdes med videndeling dagtilbud imellem, så inspiration og viden kan bruges også af andre dagtilbud. Trods de mange omfattende opgaver, der er fulgt med dagtilbudsloven, har dagtilbud i Assens Kommune magtet både at være nærværende omkring børnene og deres hverdag, og samtidig få løst de mere administrative udfordringer, og oven i købet fået arbejdet det ind på en måde, så det giver mening, udvikler på fagligheden og øger trivslen. Tendenser, som dagtilbudsområdet er lykkedes mindre med i 2008 Dette er et udpluk og et udtryk for hovedtendenserne: Dokumentation og evaluering af de pædagogiske læreplaner Børnemiljøvurderinger Opdatering af hjemmesider Budget herunder forskellige udfordringer jf. nye IT systemer og ift. langtidssygdom Afklaring af ny ledelses- og organisationsstruktur 20

21 Administrationens bemærkninger I Børn og Kulturs virksomhedsplan er et af målene, at der skal udvikles en evalueringskultur, ligesom dagtilbudsloven stiller krav om evaluering og dokumentation. Her ligger et fælles udviklingsarbejde, som administrationen anbefaler opprioriteres. Opgaven om udarbejdelse af børnemiljøvurderinger i dagtilbud har generelt været den sidste af de ministerielle opgaver, dagtilbuddene har løst. Derfor er vi endnu i Assens Kommune på et eksperimenterende niveau. Der er positive erfaringer fra nogle dagtilbud både med inddragelse af børneperspektiver men også i forhold til udviklingen af både den pædagogiske praksis og mere konkrete tiltag. Målet er, at der på sigt skabes en tydeligere sammenhæng mellem børnemiljøvurderinger og de pædagogiske læreplaner. Hjemmesiderne skal gøres mere levende ved bl.a. at blive opdateret, og dagplejeområdet får oprettet hjemmesider inden udgangen af Det er jo en vigtig informationskilde til borgerne i dag og som videndeling. Implementering af nye IT programmer giver som regel anledning til frustrationer i en periode, men for at begrænse disse er det vigtigt, at systemerne fungerer som forventet, og at de decentrale ledere har mulighed for at søge vejledning. Kvalitetsprojektet: På vej videre Projektet blev udviklet og gennemført i samarbejde med Univesity College Lillebælt, institutionsledere og Dagtilbudschef i Assens Kommune, og det var finansieret af ministerielle midler. Midlerne skulle anvendes indenfor tre på forhånd fastsatte områder, og her faldt valget på udsatte børn. 21

22 Projektet indeholdt en fælles start med oplæg m.m., et forløb i hvert dagtilbud med en konsulent fra UCL, som observerede efter nærmere aftale med dagtilbuddet på fastlagte fokusområder efterfulgt af supervision. Dette blev gentaget tre gange i hver institution. Konsulenterne udarbejdede en skriftlig tilbagemelding over forløbet indeholdende styrker og udviklingsområder til hver institution. Afslutningsvis blev der afholdt videndeling aftener, hvor dagtilbud tre og tre mødtes på tværs af distrikter med det formål at dele viden og udveksle erfaringer. Videndelingen var fremadrettet med henblik på inspiration til videreudvikling af den pædagogiske praksis med særlig fokus på de udsatte børn. Projektet har involveret alle medarbejdere i dagtilbuddene. Der har været stor tilfredshed med projektet. Udbyttet af projektet er forskelligt fra dagtilbud til dagtilbud. En generel erfaring er, at det at blive observeret i sin praksis og få feed back på egne faglige styrker og inspiration til udviklingsområder på en anerkendende og faglig måde har været meget berigende og fagligt udviklende. Derudover har det været en stor gevinst, at dagtilbud er mødtes på tværs af distrikter og lokalområder og inspireret hinanden det har øget sammenhængskraften på dagtilbudsområdet 4. Administrationens bemærkninger Det har været en stor fornøjelse både at udvikle, gennemføre og evaluere projekt På vej - videre. Det har været velorganiseret og givet mening både ift. indholdsdelen - udsatte børn - men også den valgte form, hvor dagtilbud lokalt har udvalgt faglige områder, de ønskede at udvikle sig på. Derudover har projektet understøttet fusionen af de tidligere kommuner og distrikter til ét dagtilbudsområde. Kvalifikations- og kompetencevurdering I forbindelse med projekt På vej Videre blev det besluttet, at der skulle gennemføres en afdækning af lederes og medarbejderes kvalifikationer og kompetencer på dagtilbudsområdet. Undersøgelsen er netop ved sin afslutning, og der vil ligge et billede af kvalifikationer og kompetencer i efteråret 2009 for Ledere Pædagoger Medhjælpere Dette skal sammen med andre elementer danne grundlag for Efter- videreuddannelser i de enkelte dagtilbud og centralt fra bl.a. med henblik på de midler trepartsforhandlingerne har udløst, ligesom det kan understøtte indsatser fra Dagtilbud og Skoleafdelingen. 4 På Vej videre rapporten kan hentes på Assens Kommunes Hjemmeside 22

23 Administrationens bemærkninger Materialet er nu under bearbejdning i administrationen. Det vil give et billede af uddannelses- og kompetenceniveauet for medhjælpere, pædagoger og ledere på dagtilbudsområdet. Undersøgelsen ikke er videnskabelig, men alligevel håber vi, at den kan give en pejling af uddannelsesniveauet i Assens Kommune med henblik på kompetenceudvikling i form af efter-videreuddannelser og søsætning af nye projekter. Materialet ligger klar i efteråret Signaler til Børne- og Undervisningsudvalget og/eller Byrådet Kommunal ledelse og samarbejde - Administration Flytning af administrative opgaver centralt fra til de decentrale enheder tager også tid der. F.eks. løn indberetning, ferieindberetning, og opfølgning på dette, finde skemaer, adresser m.m. Der er et ønske om, at der følger ressourcer med ud til løsning af opgaverne decentralt og på sigt mulighed for ansættelse af HK personale til disse opgaver. At den decentrale styringsmodel, som Assens Kommune har valgt, også lever i praksis, f.eks. har ansættelsesstoppet haft meget forskellige konsekvenser i de enkelte dagtilbud Finansiering ved sygdom refusionen er så begrænset, at det især sætter de små dagtilbud i meget vanskelige situationer når uheldene er ude. Eneste finansieringsmulighed er lønbudgettet med deraf følgende konsekvenser for den pædagogiske kvalitet Offentlig transport er betydningsfuld, især i yderområderne, for at give børnene andre pædagogiske oplevelser og erfaringer Mulighed for sparring/supervision fra pædagogisk konsulent til leder - og medarbejder/ arbejdsplads udvikling. Kommunal ledelse og samarbejde faglig udvikling Husk at implementering tager tid, det er betydningsfuldt, at der er tid til at indføre nye opgaver/projekter m.m. og også at få dem afsluttet, inden der søsættes nye opgaver. Positivt med fokus på udvikling af pædagogisk faglighed i dagtilbud De mange lovbestemte krav i dagtilbud tager også tid og kræver fagligt uddannet personale. Samtidig har børn i dagtilbud udviklingsmæssigt en alder, hvor de har behov for tæt og kontinuerlig voksenkontakt til guidning, sproglig- og social udvikling og for at skabe betingelser for gode relationer, oplevelser og udfordringer i dagtilbuddet. Det er et dilemma i tilrettelæggelsen af praksis og for den enkelte medarbejder. Området kunne med fordel tilføres flere ressourcer til løsning af de mange nye krav jf. dagtilbudsloven og samtidig sikre tid og kvalitet i relationsarbejdet med børnene og lokalt udvalgte fokusområder/projekter 23

24 Der gennemføres en række lokale projektarbejder, hvoraf nogle er finansieret bl.a. via midler fra fonde Madordninger der ønskes et tættere samarbejde og lokale løsninger på opgaven, så kulturer kan udvikle sig også forskelligt Positive forventninger til Kvalitets- og Udviklingstilsynet og Kvalitetsaftalen som indebærer dialog og et udviklingsperspektiv En hurtigere og mere effektiv tværfaglig indsats er afgørende i forhold til en sikre en tidlig indsats og inklusion Masterplan Der er indimellem overflytning af børn fra større dagtilbud til mindre. Dette er en vigtig pointe ift. Masterplansarbejdet og fremtidens dagtilbudsudvikling i forhold til de fysisk rammer. Ligeledes gives der en opfordring til at prioritere møde- og personalefaciliteter ved nybyggeri/renovering Masterplansarbejdet tager tid men det har konsekvenser at gå i usikkerhed for ens egne fremtid, personalets fremtid og institutionens fremtid over så lang tid. Positivt, at der indtænkes vuggestuer i forbindelse med børnehaver jf. Masterplanen En opfordring til at der i de enkelte lokalområder er kapacitet nok til at dække behovet for dagtilbud. Det er utilfredsstillende for især børn men også for forældre og pædagogisk personale at modtage børn, der overflyttes efter kort tid til eget lokalområde Det pædagogiske arbejde med børns overgange er et godt indsatsområde og giver god mening Overvejelse om en fremtidig socioøkonomisk tildeling af midler både ift. børnegruppe, udearealer m.m. Bedre vilkår, der sikrer kvalitet og bæredygtighed i ledelsen af dagtilbud/decentrale enheder og afgrænsning af opgaverne (HK, pedel, rengøring m.m.) Forældrebestyrelsesarbejde Positivt at dagtilbud og skoler samles under én chef/en afdeling Dialogmøder med politikere, bestyrelser og ledere er et positivt udviklingstiltag. At høringssvar inddrages og tages seriøst Administrationens bemærkninger Disse synspunkter indgår i administrationens videre arbejde og drøftes med det politiske niveau. Rammebetingelser jf. dagtilbudsloven 24

25 Pædagogiske Læreplaner I 2004 vedtog folketinget, at alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-2 år og 3-6 år ift. de seks temaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Læreplanen skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, samt hvordan læreplanen evalueres. Derudover skal det beskrives, hvordan der arbejdes med udsatte børn. På dagplejeområdet udarbejdes der én læreplan pr. distrikt. Lederen er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan offentliggøres og evalueres årligt. Evalueringen skal dokumentere de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter indenfor de seks områder. Forældrebestyrelsen skal inddrages i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af de pædagogiske læreplaner. Byrådet skal godkende læreplanerne årligt. Der arbejdes på mange forskellige måder med implementering af pædagogiske læreplaner, nogle bruger SMTTE modellen, andre EVA- materialet, andre har valgt andre metoder. Et dagtilbud har f.eks. grønne kasser, som indeholder materialer for hvert af de seks læreplanstemaer, som børnene selv kan benytte som supplement til de mere planlagte og voksenstyrede aktiviteter. I nogle dagtilbud har man læreplanstemaerne i spil i den daglige praksis, andre steder laves der nedslag på udvalgte temaer i forbindelse med projektarbejde eller lign. De pædagogiske læreplaner skal godkendes BUU. På baggrund af Kvalitets- og tilsynsbesøgenes dialog og de fremsendte pædagogiske læreplaner er de foreløbig godkendt i alle dagtilbud af administrationen, som indstiller dem til endelig godkendelse i BUU. Børnemiljøvurderinger Efter dagtilbudslovens 12 skal alle dagtilbud udarbejde en vurdering af deres fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø med det formål, at det skal fremme børnenes trivsel, udvikling og læring. Loven trådte i kraft 2006, og det skal være gennemført inden for 3 år dvs. juli Lovens intention er, at barnets perspektiv på sin hverdag i dagtilbuddet bringes ind i vurderingen. Alle dagtilbud har gennemført børnemiljøvurderinger. Dagplejeområdet skal udarbejde 25