Kapitel 8. At trække tiden ud.

Transkript

1 Kapitel 8. At trække tiden ud. Hos Agnethe hældte vi posernes indhold af guld og ædelsten ud i en stor vask. Indholdet blev renset for jord. Nu kunne vi vurdere om der var penge nok til de nye glaskugler. Heldigvis havde Agathe god forstand på slige sager, så hun lagde betalingerne op i bunker og forklarede mig nøje, hvordan jeg skulle køre forhandlingerne med henholdsvis nisserne og kæmperne. Jeg bad Agathe indtrængende, om hun ikke nok ville komme med og bistå mig i dette arbejde, men ikke om hun ville. Sidste gang hun havde været i forhandlinger med troldene, var de komme voldsomt op og skændes og hun var stadigvæk sur på dem. Der var ikke andet for, end at tage af sted til nissernes tilholdssted, altså de nisser som skulle levere metallet til låget på glaskuglen. Disse låg er lavet af et specielt mental som kommer fra Salzburg saltminer. Ja, der er faktisk andet i den bløde jord end salt, men så skal man noget længere ned og skråt ind i det gamle bjerg. Længere ind end der hvor selve den gamle saltmines gange og skakter er i dag. Salzburg nisserne var metalgravere og brugte derfor en stor del af deres vågne tid i Salzburgs miner. Salzburgsminernes formål var at udvinde salt af jorden. Det er relativt let at grave i, fordi dette er sammenpresset jord og ikke klippe der arbejdes i. Til gengæld kræver det noget af en afstivning af gangene, så de ikke styrter sammen, eller bliver presset sammen af det omgivende tryk fra mange tons jord. Som sagt, var det ikke der hvor saltminer er eller var, at nisserne bryder metaller. Det var i den klippe som delvist omkranser den gamle saltmine. Her var metaller som nisserne kunne bruge. Herfra kom det metal som nisserne kunne levere til lågene til glaskuglerne. Da vi var færdig med vurderingen af skatten, var vi klar til at tage af sted igen. Vi lånte en anden af Agathes biler, en mere diskret bil, som kunne tage Viggo, Torben og undertegnede til Salzburgs miner, til vores forestående møde med nisserne. Ca. 6 timers kørsel fra hvor vi befandt os. Selvom det kun var formiddag, var mørket begyndt at brede sig, og sneen var begyndt at falde tæt. Vi startede bilen for at køre mod Salzburg. 8.1

2 Følelsen af angst og nervøsitet sneg sig ind på mig. En følelse jeg ikke ville dele med Viggo og Torben, for tre nervøse og bange mennesker kan hidse hinanden frygteligt op, og jeg havde brug for deres nøgterne hoveder. Den lange tid i bilen blev fornuftigt anvendt, til at finde de forretninger, som kunne levere de vare, som vi skulle bruge til vores videre færd. Vi havde brug for: 10 tændstikæsker af de helt store. 40 rigtige stearinlys, med lang brænde tid. 10 pakke grødris. 40 liter sødmælk, 10 liter piskefløde. 1 kilo kanal. 10 kilo sukker. 10 kilo smør. 60 søde øl. Dette fik vi bestilt i en forretning i Salzburg som var villig til at pakke det hele ned i store kasser. Dog så det fyldte mindst muligt. Det var de villige til, mod en passende overbetaling. Det tog noget tid at få overbevidst forretningen om, at vi virkelig kom og at dette ikke var en eller anden form for dårlig joke. 4. stk. lygter med glas omkring og plads til stearinlys. 10 Spejle ca cm. 2 Spader. 40 m. lange kraftige torve. 40 dybe tallerkener. 40 skeer. 4 grydeskeer. 4 af de største gryder der kunne opdrives. 2 par ekstra tykke læder arbejdes handsker. En så bred grov kost som vi kunne opdrive. To store trækvogne. Bestilt hos en isenkræmmer, igen med den samme snakken frem og tilbage. 20 m ubleget bomuldsstof. Tæpper. 2 tykke store dyner. Bestil hos en dyneforretning Store rygsække. Bestilt hos en sportsforretning 20 forskellige blomsterbuketter, bundtet med det indhold jeg ville have. Det var lige så mange som vi kunne bære og binde på os. Den aftale var svær at få lavet i stand, så jeg måtte ty til Agathe, som kendt nogen, som kendt nogen, som kunne ringe ned i blomsterbutikken og sige god for handlen. Den vanskeligste handel at få gennemført over telefonen, var at få de tykke og store læderlapper, der kunne spændes omkring armene og brystkassen. De skulle kunne laves færdige på stedet så de passede til os. Som ved alt andet håndværk er der jo en del forberedelse, som forhandleren kunne lave inden vi kom. Speciel disse var vildt dyre, for forhandleren ville ikke lave dem her og nu, fordi der var juletravlt i butikken. En anselig sum penge på bordet når vi kom - fik ham dog til at lave dem, og en forsikring fra Agathes ven. 8.2

3 Alt dette tog tid. Det er dejligt med Internettet, det er en hjælp at det kan kobles op mod mobiltelefonen. Efterhånden som vi nærmede os Salzburg, kunne Viggo og Torben fornemme at der var noget galt. Jeg var ikke helt så talende som jeg plejede og havde sådan nærmest trukket mig lidt ind i mig selv. Det hele kunne ikke blot undskyldes med at jeg var træt. Det var naturligvis Torben, der på teenagerens sædvanlig charmerende direkte måde, sagde Hvad er der så galt der - tante. Altså, jeg hader når han kalder mig tante, jeg føler mig virkelig meget ældre end jeg er. Da jeg virkelige ikke havde lyst til at fortælle hvorfor jeg var rædselsslagen over at skulle møde nisserne, begyndte jeg at tale om noget andet, for ligesom at aflede spørgsmålet og lede samtalen hen i en anden retning. Det fik da samtale til at bølge frem og tilbage en times tid eller to. Vejskiltene susede forbi på motorvejen og viste at vi var på rette vej. Jeg håbede på, at Torben havde glemt spørgsmålet, men nej. Han var så total kompromisløs, så han sagde: Nå - har du snakket nok udenom nu, hvad er der så galt? Jeg er så hundehamrende rædselsslagen for at møde nisser, for jeg kan ikke være sikker på at jeg går der fra i live for det ud af mig. Sådan, nu var det sagt. Og i næste øjeblik skreg jeg: Pas så på den bil. Viggo rettede øjeblikkeligt bilen ind på egen banehalvdel, efter at den havde taget et ordentligt sving, fordi han i bar befippelse over min udtalelse om nisser, havde vendt sig over mod mig, og derved havde fået bilen til at slingre. Hvis nisserne opfattede mig som en trussel og mine motiver var imod deres interesser, så gør de bare det som mennesker har gjort mod dem i så lang tid. Eliminerer truslen uden at stille yderligere spørgsmål. Og hvordan var det så lige min sag var? Jeg skulle bede nisserne om hjælp, til at lave noget, som skulle hjælpe mennesker fra et voldsomt problem, som de i øvrigt selv havde skabt. 8.3

4 Jeg tror ikke at der er mange advokater der ville tage sådan en sag op. Torben så mildest talt forbløffet ud. Han havde altid troet at nisser var sådanne nogle små hyggelige gipsting man stillede i vindueskarme til jul og skrev julehistorier om. At de virkelig fandtes. Det var, tjaa, jeg kan vel nærmest beskriv det som et chok for ham. Da jeg nu var godt i gang med at punktere hyggelige julemyter, og skabe kraftig forstyrrelse i Torbens måde at opfatte tingene på, kunne jeg lige så godt fortsætte. På et eller andet tidspunkt, skulle han jo alligevel have det at vide, og om to år skulle han på drageakademiet, så han kunne lige så godt være lidt forberedt. Det der med at julemanden flyver rundt med rensdyr og sig selv i en kane og deler julegaver ud til alle børn i hele verden, indenfor for en tidsperiode på 2 døgnet den holder altså ikke. Der er mange ting der er galt i den myte. Før det første er det nemlig drager der flyver og ikke rensdyr. For det andet, er det fordi der er så mange drager, at vi kan nå at dele gaverne ud i dette snævre tidsrum hvis vi altså gider det. For der er drager alle vegne. Der er mig bekendt ikke opfundet en tid gå i stå maskine, der kan stoppe tiden, så man selv kan bevæge sig rundt imellem sekunderne og så nå at dele gaver ud til hele verdens børn. Det må dybest set være en forudsætning for at den traditionelle julemand skulle kunne nå det. Hallo, forestil dig lige, en halvfed gammel mand iklædt rødt pelstøj, flyve over Saharas ørkenen, med dyr der er vant til at leve i nogle af de koldeste egne i verden, for at aflevere gaver til de børn der lever der. Der er jo så varmt i Sahara, at rener ville falde ned fra himlen, som færdig stegte rensdyr bøffer. Den stakkels gamle mand, med alt for meget tøj på, ville få et akut hedeslag, et par tusinde kilometer fra det nærmeste hospital som kan redde ham. Den holder altså ikke. Nææ du, det er ganske almindelige drager der flyver i cortege flyvning og for at de ikke skal flyve ind i hinandens haler er de flettet sammen. Det får dem til at ligne en kane. Så er der lige det med julemanden. Julemanden er forbundet med jul, det er fint nok, bortset fra at julemanden ikke er en mand, men en kvinde en kvinde drage. En drage taler ligesom mennesker, blot med meget dybere stemme. Den lyseste dragestemme lyder som den dybeste mandestemme, så det er nok derfor at helt almindelige mennesker der har set julemanden - og dem er der faktisk mange af - tror at det er en mand. Da der her i Norden er temmeligt koldt om vinteren, så har vi drager behov for at have varmt tøj på, for vi er ikke beklædt med isolerende fjer ligesom en fugl. 8.4

5 Med den store overflade vi har - når vingerne regnes med - så fryser vi endnu mere i drageskikkelse, end vi gør når vi er i menneskeskikkelser. På grund af vingerne og halen, er det altså lidt svært at få tøj der lige passer, og som giver os den fornødne bevægelsesfrihed. Det er ikke lige frem stang tøj i tøjbutikkerne. Derfor bruger vi om vinteren store kapper - tykke plyssede kapper. De er dejlig lune, men gør ligesom ikke underværker for ens kropsfigur, Vi ligner nærmest store plyssede omvandrende køleskabe. Om halsen har vi som regel et eller andet pelsværk som også dækker munden. Det er det, som folk tror er skæg. I øvrigt har kappen kun sjælden en rød farver. Vi foretrækker mere neutrale farver, da vi ikke ønsker at blive set for tydeligt. Det med at julemanden som i øvrigt er en kvinde - er iklædt rødt, er et fantastisk reklame show fra Coca Cola side. Imponerende stykke reklamearbejde må man sige. Det at julemanden er en kvinde, skyldes blot det faktum, at vi går ind i husene om natten og giver børn gaver, specielt ved juletid. Tænk hvis børnene vågnede op, så vil de blive ganske forskrækket over at en fremmed et eller andet - står foran dem, og så skifter vi over til menneskeskikkelse. Nu er det sådan, at små børn bliver altså mindre forskrækkede over at se en kvinde stå foran dem, end hvis det var en mand. Derfor har vi drager den regel, at det er kvindedragerne der besøger børn om natten og ikke mandedrage. Derfor er julemanden en kvinde. Da nogle af dragekvinderne er meget smukke, som f.eks. Agathe, specielt som helt ung, og andre tudegrimme, så er det de smukke der har skabt myten om feer der kommer ind og opfylder ønsker. Ja, nu kan du bare se, nu begynder det hele at hænge godt sammen. Julemanden bliver af mange kaldt Santa Claus, fint nok, men han var altså en person, et menneske helt igennem og han har intet med os at gøre. Men kan det hjælpe til at forstå julebudskabet og glæden, så er det vel også fint nok. Vi har da besluttet på vores årlige drage kongres, ikke at gøre noget ved det. Myten om at julemanden bor på Nordpolen holder heller ikke helt, men det er altså der vi holder vores dragekongres. Så lidt om snakken er der altså. 8.5

6 Stakkels Torben, han så helt forkert ud i hovedet. Alt hvad han troede og ikke troede på, var der lige blevet vendt op og ned på. Det er faktisk ganske meget at forlange af en teenager hjerne, som har så mange andre spørgsmål at tumle rundt med. Da alt dette var færdigt og havde bundfældet sig bare en lille smule hos både Viggo og Torben, og det første skilt der nævnte Salzburg dukkede op, sagde de begge næste samtidigt, hvordan vil du tackle nisserne?. 8.6