10 tilladelse. til udvidelse af ægproduktionen på Randersvej 61, 8370 Hadsten

Transkript

1 10 tilladelse til udvidelse af ægproduktionen på Randersvej 61, 8370 Hadsten Tilladelsesdato: 11. august

2 Registreringsblad Landbrugets navn og beliggenhed Matrikel nr. CHR. nr CVR. nr. P-nr. Ejendoms nr Ejer af ejendommen Driftsansvarlig Ansøgers konsulent Brugstype Randersvej 61, 8370 Hadsten 13r Galten By, Nr. Galten Feltengård Organic ApS Niels Riis, Hingevej 9, 8370 Hadsten Jens Elvstrøm, Søhøjlandets Regnskabskontor Økologisk æglæggende høns Skema nummer og versionsnummer Skema nr , Version 8 Tilladelsesbetegnelse Tilsynsmyndighed Sagsbehandler Kvalitetssikret af 10 i Husdyrgodkendelsesloven Favrskov Kommune Dato for tilladelsen 11. august 2015 Bente Solsø Dommert, Favrskov Kommune Lone Andersen-Lind, Favrskov Kommune 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Ikke-teknisk resume Meddelelse af tilladelse efter Gyldighed Offentliggørelse Klagevejledning Vilkår for tilladelsen Vurdering af spørgsmålene i ansøgningsskemaet Redegørelse for projektet Gødningsproduktion Forurening og gener fra husdyrbruget Lugt Bedriftens påvirkning af natur og miljø Oversigt over bedriftens udbringningsarealer Vandopland Grundvand Vandløb og søer Ammoniak og natur Arter med særlige beskyttelseskrav (BILAG IV-arter m.m.) Fredede fortidsminder m.v Konsekvensvurdering BAT (Bedste tilgængelig teknik) Bilag 1. Situationsplan Bilag 2. Kort over udspredningsarealer Bilag høringssvar fra Randers Kommune Bilag 4: Fosforrisikoanalyse Bilag 5 Naturbeskyttede lokaliteter, anlæg (indenfor 1000 m)

4 1. Indledning 1.1 Ikke-teknisk resume Feltengård Organic ApS har 9. juli 2010 søgt Favrskov Kommune om en 10 tilladelse jævnfør Husdyrgodkendelsesloven til udvidelse af hønseholdet på Randersvej 61, 8370 Hadsten med tilhørende CHR nr og CVR nr Favrskov Kommune har behandlet IT-ansøgningen med ansøgningsskema nr , version 8 af 1. juli Der ansøges om udvidelse af hønseholdet fra 18,1 dyreenheder (3000 årshøns), til 49,1 dyreenheder (8.150 årshøns) på ejendommen Randersvej 61, 8370 Hadsten (matrikel 13r Galten By, Nr. Galten). Der bygges ikke nyt, udvidelsen af dyreholdet sker i eksisterende bygninger. Til ejendommen hører et udbringningsareal på 80,5 hektar. Ejendommen er beliggende i det åbne land, cirka én kilometer nord for Nr. Galten. 1.2 Meddelelse af tilladelse efter 10 På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Favrskov Kommune i henhold til 10 i husdyrgodkendelsesloven, tilladelse til ovennævnte produktion på Randersvej 61, 8370 Hadsten. Det er Favrskov Kommunes vurdering, at 10 tilladelsen, med de stillede vilkår for lokalisering, indretning og drift af hønseholdet, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Der er tilladelse til maksimalt i alt 49,1 dyreenheder. Udvidelsen svarer til 31 dyreenheder. Se vilkår tilladelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske udvidelse eller ændring i dyreholdet, herunder stalde, gødningsopbevaringsanlæg, udbringningsarealer og lignende, før ændringen er ansøgt og tilladt af Favrskov Kommune. Der gøres endvidere opmærksom på, at en 10 tilladelsen ikke fritager fra krav om tilladelse, godkendelse, dispensation med videre efter anden lovgivning. Herunder kan det nævnes, at en eventuel byggetilladelse, nedrivningstilladelse, afledning af tagvand og andet skal søges separat hos Favrskov Kommune. Hønseholdet skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne tilladelse Denne tilladelse træder i kraft den 11. august Gyldighed Tilladelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år efter tilladelsen er meddelt. Med udnyttet menes der, at ændringen af staldanlægget og udvidelse er påbegyndt. Den fulde årsproduktion behøver således ikke at være opnået før senest 3 år efter tilladelsesdatoen. Såfremt tilladelsen ikke har været helt udnyttet i 3 på hinanden følgende år betragtes det som kontinuitetsbrud, og så bortfalder den del, der ikke har været udnyttet. 4

5 1.4 Offentliggørelse Høring Udkast til tilladelse blev den 10. juli 2015 sendt til høring hos naboer og skønnede s parter i sagen jævnfør forvaltningslovens 19. Udkastet blev sendt til ansøger selv og en rækkee organisationer og private perso- Der ner, samt personer og organisationer, der har anmodet herom. Der var en frist på 3 uger. Det vil sige frem til den 31. juli 2015 til at indsende bemærkninger til udkastet. indkom ikke bemærkninger til udkastet. Offentliggørelse af godkendelsen Tilladelsen bekendtgøres ved annoncering på Favrskov Kommunes hjemmesiden den 11. august 2015 med en klagefrist på 4 uger det vil sige 8. september Klagevejledning Klageberettiget er ansøger, de klageberettigede organisationer, samt enhver, der harr væsentlig, individuel interesse i sagens udfald jævnfør husdyrgodkendelseslovens 84, 85, 86 og 87. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Kla- når gen sendess gennem Klageportalen til t den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du d betale et gebyr på kr Du be- hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du taler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, derr kommer uden om Klageportalen, sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videredin anmod- sender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt ning kan imødekommes. Det ansøgte er ikke omfattet af husdyrgodkendelseslovens 38 og 40 om o forbud ogg påbud, eller 22 og 27, stk. 1. nr. 3 og stk. 2 om placering i det åbnee land uden tilknytning til eksisterendee byggeri, jf. husdyrgod- kendelseslovens 80 og 81 stk. 3. En eventuel klage har derfor ikke opsættende virkning, med mindre Na- tur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Såfremt afgørelsen påklages, vil dette blive meddelt ansøger. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene (søgsmål), jævnfør husdyrgodkendelseslovens 90. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen. Med venlig hilsen Bente Solsø Dommert Agronom 5

6 Følgende har fået tilsendt udkastet inden meddelelse af tilladelsen til kommentering, og efterfølgende orienteret om tilladelsen: Klageberettigede i henhold til Husdyrgodkendelseslovens 84: Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord, Langelandsvej 8, 8940 Randers SV, senord@sst.dk Moesgård Museum, Moesgård Alle, 8270 Højbjerg, moesgaard@moesmus.dk Enhver med væsentlig individuel interesse: Ansøger: Niels Riis, Hingevej 9, 8370 Hadsten, gnriis@mail.dk Ansøgers konsulent: Jens Elvstrøm, Søhøjlandets Regnskabskontor, je@shlrk.dk Naboer, (indenfor konsekvensområde for det ansøgte dyrehold på ejendommen) Casper Philip Harlund Gamborg, Randersvej 61, 8370 Hadsten Ejere af forpagtet jord: Søren Nielsen, Erslevvej 34, 8370 Hadsten Karsten Nielsen, Haslund Klostervej 43, 8940 Randers SV Niels Jørgen Rasmussen, Rojumvej 100, 6400 Sønderborg Peter Glavind, Ommestrupvej 2, 8940 Randers SV Mogens Amstrup, Bødkærsmindevej 14, 8940 Randers SV Klageberettigede i henhold til Husdyrgodkendelseslovens 85: Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V, mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V, ae@aeraadet.dk. Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postbox 2188, 1017 København K, fbr@fbr.dk. Klageberettigede i henhold til Husdyrgodkendelseslovens 86 lokale foreninger: Danmarks Naturfredningsforening, Lokalafdeling Favrskov, Alfred Borg, Solsortevej 2, 8320 Hinnerup, dnfavrskovsager@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling Favrskov, Favrskov@dof.dk Danmarks sportsfiskerforbund. Distrikt 4. v. Jakob Kjær Madsen, jkm@sportsfiskerforbundet.dk Friluftsrådet, lokalafdeling, Kredsformand Eske Thøgersen, Randers, oestjylland@friluftsraadet.dk Klageberettigede i henhold til Husdyrgodkendelseslovens 87 landsdækkende foreninger: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N, husdyr@ecocouncil.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, dnfavrskov-sager@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten, post@sportsfiskerforbundet.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V, natur@dof.dk 6

7 2. Vilkår for tilladelsen 1. Udvidelsen skal være påbegyndt inden 2 år fra godkendelsens ikrafttræden. Er ændringen og udvidelsen af dyreholdet ikke fuldt gennemført indenfor 3 år, vil godkendelsen kun gælde for den produktion der ved udløbet af de 3 år eller i løbet af de 3 år er registreret på ejendommen. 2. Inden udvidelsen foretages skal ansøgningens 80,5 ha udbringningsarealer lægges ind i bedriften, og drives under Feltengård Organic ApS. 3. Dyreholdet og markdriften skal drives som autoriseret økologisk produktion. 4. Husdyrholdet og staldindretning skal være i overensstemmelse med oversigten i nedenstående skema. Stald Dyretype og gulvprofil Antal dyr Antal stipladser Antal DE 1 Årshøne, konsumæg, gulvdrift + gødningskumme + udeareal, økologisk ,1 5. Gødningen skal opbevares overdækket, i gødningshuset på ejendommen, indtil udbringning. 6. På husdyrbruget skal der foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de af Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, fastsatte retningslinjer herom. 7. Der må kun udbringes husdyrgødning på de ejede og forpagtede udbringningsarealer, der er angivet i bilag Der må udbringes følgende mængder kvælstof fra husdyrgødning på bedriftens ejede og forpagtede arealer kg N med krav om minimum 45 % udnyttelse (dybstrøelse) kg N med krav om minimum 65 % udnyttelse (fast gødning) 9. Der må udbringes følgende mængde fosfor fra husdyrgødning på bedriftens ejede og forpagtede arealer. - maksimalt 1866 kg P. 10. Al fast husdyrgødning på markerne 10-3, 10-5 og 10-6 skal nedpløjes/nedbringes hurtigst muligt og senest 3 timer efter udbringning. Randers Kommune skal varsles 2 døgn inden udbringningen påbegyndes på landbrug@randers.dk. Hvis det ikke er muligt at nedbringe gødningen inden for 3 timer efter udbringning, skal der holdes en 20 meter husdyrgødningsfri bræmme op til habitatnaturområdet. Det vil sige, at der i så tilfælde ikke må udbringes husdyrgødning i de 20 meter bræmmer, som er angivet på bilag Bedriften skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. 12. Et eksemplar af tilladelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på landbruget. Driftspersonalet skal være orienteret om tilladelsens indhold og vilkår. 7

8 3. Vurdering af spørgsmålene i ansøgningsskemaet Favrskov Kommunes vurdering af spørgsmålene fra ansøgningsskemaet er følgende: Spørgsmål 1: Overholder stalde, gødningsopbevaringsanlæg o. lign afstandskravene angivet i 8 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, til vandforsyningsanlæg, vandløb og søer, veje, levnedsmiddelvirksomhed, beboelse og naboskel? Ja. Afstandskravene er overholdt. Husdyrgodkendelseslovens 8 Krav i meter Afstand i meter Ikke-almene vandforsyningsanlæg 25 Ca m ved Alstrupgård Almene vandforsyningsanlæg 50 Ca m i Hadsten Vandløb/dræn/sø 15 Ca. 380 m tilløb til Alstrupmøllebæk. Offentlig og privat fællesvej m til fællesvej Levnedsmiddelvirksomhed 25 Over 1000 m Beboelse på samme ejendom m Nabo-skel m til Feltengård I/S Spørgsmål 2: Er anlæggene placeret i større afstand end angivet i 20 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, i forhold til gener for omgivelserne? Ja. Anlæggene overholder afstandskravene til omgivelserne beskrevet i 20. Se desuden nedenstående afsnit 4.2 om lugtgener. Husdyrgodkendelseslovens 6 Krav i meter Afstand i meter Eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller m til Hadsten sommerhusområde Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og 50 Ca m til Nr. Galten erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign Nabobeboelse 50 Ca. 204 m til Randersvej 58 Spørgsmål 3: Ligger anlæggene mere end 300 m fra de beskyttede naturtyper, som er omfattet af kategori 1, 2 eller 3, som angivet i bilag 3, punkt A? Nej. Der ligger to mindre søer cirka 200 meter vest for anlægget, søerne er kategori 3 naturtyper. Nærmeste 7 natur ligger 470 meter vest for anlægget, 7 naturen er en mose omkranset af overdrev. Overdrevet er en kategori 2 naturtype. Beregninger i Husdyrgodkendelse.dk viser at ammoniak depositionen på de nærmeste natur områder overholder de fastlagte beskyttelsesniveauer i bilag 3 punkt A. Se afsnit 5.5 nedenfor. Spørgsmål 4: Ligger udbringningsarealerne uden for arealer med et direkte fald på 12º eller mere ned til søer og vandløb udover de 20 meter som fremgår af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. 30, stk. 3? 8

9 Ja. Der er ikke indenfor udbringningsarealerne, arealer med et direkte fald på 12º eller mere ned til søer og vandløb. Spørgsmål 5: Ligger anlæggene udenfor registrerede og udpegede lavbundsarealer? Ja. Husdyrbrugets anlæg ligger udenfor registrerede og udpegede lavbundsarealer. Spørgsmål 6: Ligger udbringningsarealerne uden for nitratklasserne 2 og 3, som angivet i bilag 3, punkt D, nr. 1? Ja. Udbringningsarealerne ligger udenfor arealer med nitratklasserne II og III. Se afsnit 5.2 nedenfor om vandopland. Spørgsmål 7: Ligger udbringningsarealerne uden for fosforklasserne 2 og 3, som angivet i bilag 3, punkt C? Nej. De fleste af de marker der indgår i ansøgningens udbringningsareal ligger indenfor fosforklasse 2 eller 3. Arealerne er lerjorde, markernes fosfortal er ikke kendt. Det er derfor krævet at alle arealer skal indplaceres i fosforklasse 3. Der er krav om at arealer der er placeret i fosforklasse 3 skal have fosforbalance. Beregninger viser at fosforfjernelsen er større end fosfortilførslen i ansøgt drift. Se afsnit 5.2 om vandopland nedenfor. Spørgsmål 8: Ligger udbringningsarealerne uden for nitratfølsomme indvindingsområder og områder der ved zonering er konstateret at være nitratfølsomme, og som på et senere tidspunkt vil blive fastlagt som nitratfølsomt indvindingsområde og blive omfattet af en indsatsplan, som angivet i bilag 3, punkt D? Nej. To marker ligger indenfor nitratfølsomt indvindingsområde. Beregninger i Husdyrgodkendelse.dk viser at udvaskningen til grundvand falder i ansøgt drift. Se afsnit 5.3 om Grundvand. Spørgsmål 9: Ligger husdyrbruget udenfor fredede områder, Natura 2000-områder eller beskyttet naturarealer? Ja. Husdyrbruget ligger udenfor fredede områder og beskyttet naturarealer. Anlægget ligger mere end 3000 meter fra nærmeste Natura2000 område, Bjerre Skov. Spørgsmål 10: Ligger nye anlæg og udvidelser af eksisterende anlæg udenfor områder med landskabelig værdi eller værdifulde kulturmiljøer? Ja. Anlægget ligger uden for områder med landskabelig værdi og værdifulde kulturmiljøer. Der bygges desuden ikke nye anlæg i forbindelse med udvidelsen. 9

10 4. Redegørelse for projektet Der er tale om udvidelse af dyreholdet i eksisterende bygninger hvor staldsystemet ændres fra økologisk gulvdrift og udeareal til økologisk gulvdrift og gødningskumme samt udeareal. Der bygges ikke nye bygninger i forbindelse med udvidelsen af dyreholdet. Se situationsplan i bilag 1. Den tilladte produktion på ejendommen, for den ansøgte udvidelse er: Stald Dyretype Stipladser Antal dyr Dyreenheder 1 Økologiske årshøns, gulvdrift + gødningskumme + udeareal, økologiske ,1 Bedriftens samlede udspredningsareal er på 80,4 hektar, heraf ligger halvdelen i Randers Kommune. I bilag 3 er vedlagt Randers Kommunes 46 høringssvar, samt supplerende høringssvar. Høringssvarene har ledt til indsættelse af vilkår 10, med krav om særlig beskyttelse af Bjerre Skov og Haslund Skov. Desuden er der udtaget en del af areal 10-0 som udbringningsareal, da det var udpeget som 3 beskyttet eng. Arealerne fremgår af bilag 2. Mark nummer 17 ligger helt og mark nummer 20 ligger delvist i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Mark nummer 18 ligger i område med drikkevandsinteresser (OD). I OSD-områder skal der i særlig grad tages hensyn til beskyttelsen af grundvandet, idet det er fra disse områder, at fremtidens drikkevandsforsyning skal sikres. Her beskrives der i særlige indsatsplaner, hvordan det skal ske. Mark nummer 17 ligger helt i nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) jævnfør seneste viden og i OSD Hadsten, der er kortlagt. Det vurderes, at der er tale om sårbare arealer med hensyn til nitratudvaskning til grundvand, der er derfor krav om maksimal nitratudvaskning svarende til udvaskning fra plantebrug. Dette krav er overhold i det ansøgte, jævnfør beregninger i husdyrgodkendelse.dk. 4.1 Gødningsproduktion Den ansøgte produktion på 49,1 DE medfører ifølge IT-ansøgningssystemet følgende produktion af husdyrgødning og indhold af næringsstoffer: Der afsættes ikke husdyrgødning til andre, og der modtages ikke husdyrgødning fra andre. Alt produceret gødning udbringes på egne arealer. Produceret husdyrgødning Gødningstype Kg kvælstof (N) Kg fosfor (P) Udnyttelses % DE Dybstrøelse 1595,9 554, ,7 Fast gødning 2531,4 1125, ,5 Afsat ved græsning 458,6 186,6 0 4,9 I alt 4585,9 1866,3 49,1 Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til i alt 4586 kg total N og 1866 kg P, hvilket fremgår af vilkår 8 og 9. Den maksimalt tilladte dyretryk på ejendommen er 1,4 DE/ha. Den ansøgte udvidelse medfører et dyretryk på 0,61 DE/ha. 10

11 Gødningsopbevaring Gødningen opbevares i et gødningshus på ejendommen. Gødningshuset har en gulvflade på 180 m 2 og en højde på 2,5 m. Der er i alt en opbevaringskapacitet på 390 m 3. Hønsemøg har en rumvægt på 0,75 /m 3. Det vil sige at der kan opbevares 293 tons hønsemøg i gødningshuset. Der er en produktion på 23 kg per høneplads. Det vil sige, at der i alt produceres 207 tons hønsemøg per år. Der er altså en gødningsopbevaringskapacitet på over 12 måneder. Fast møg skal ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen overdækkes med vandtæt materiale, også hvis det ligger i et gødningshus. Overdækningen reducerer ammoniakfordampningen fra møget. 4.2 Forurening og gener fra husdyrbruget Lugt Den primære kilde til lugt fra hønseholdet stammer fra den naturlige ventilation af staldluften. For husdyrproduktionen er konsekvensradiussen 148 meter. Konsekvensradius er det område, hvor lugten fra ejendommen kan konstateres uden at den af den grund vurderes, at være til gene for omkringboende. Nærmeste enkeltboligs beboelse, uden landbrugspligt, er Randersvej 58 og er beliggende cirka 240 meter øst for staldanlægget hvori udvidelsen foretages. Lugt-geneafstanden for den ansøgte drift til enkeltbolig er 32 meter, dermed er genekriteriet overholdt. Afstanden fra anlægget til nærmeste samlede bebyggelse, Nørre Galten syd for ejendommen, er cirka 1000 meter. Lugtgeneafstanden til Nørre Galten er beregnet til 77 meter, dermed er genekriteriet overholdt. Fra anlægget til nærmeste eksisterende eller fremtidige byzone, Hadsten, er cirka 2500 meter. Den beregnede lugtgeneafstand er 137 meter, dermed er genekriteriet også her overholdt. Samlet resultat af lugtberegning: Kommunens bemærkninger På baggrund af den store afstand til de omkringboende, forventes der ikke, at udvidelsen vil give anledning til lugtgener. 11

12 Fluer og skadedyr Kommunens bemærkninger Der bør på husdyrbrug, altid foretages en forebyggelse af flueplage. Dette gøres ved en grundlæggende god gødningshåndtering og god staldhygiejne med fjernelse af gødnings- og foderrester. Husdyrbrug kan være plaget af rotter, da de har relativt gode levemuligheder i stalde og på foderlagre. For at forebygge bør foderlagre og andre anlæg holdes i forsvarlig rottesikret stand for ikke, at give rotterne gode levemuligheder. Konstateres der rotter, er det husdyrbrugets pligt, at anmelde dette til kommunen for at få foretage den nødvendige rottebekæmpelse. Støj, støv og lys Kommunens bemærkninger Lys- og støvmængde, samt støj fra anlæg og maskiner, i forbindelse med udvidelsen af husdyrbruget, forventes ikke at give væsentlige gener for naboerne, grundet de store afstande til de omkringboende. 12

13 5. Bedriftens påvirkning af natur og miljø 5.1 Oversigt over bedriftens udbringningsarealer Udbringningsarealerne for husdyrgødning i ansøgt drift er beliggende både i Favrskov kommune og i Randers Kommune og kan ses nedenfor, samt i bilag 2. To marker ligger inden for NFI (nitratfølsomt indvindings område) det drejer sig om mark nr. 20 og Næsten alle arealer afvander til Randers Fjord via Lilleåen, Alling Å og Gudenåen. En lille del af arealerne (5,4 ha) afvander til Grund Fjord via Alling Å. Alt produceret husdyrgødning udbringes på egne ejede og forpagtede arealer. Arealerne som indgår i denne tilladelse ligger på ansøgningstidspunktet ikke i virksomheden Feltengård Organic ApS, som er det CVR nummer som hønseholdet ligger i. Ejer har oplyst at når denne tilladelse foreligger, vil de 80,4 hektar udbringningsarealer blive flyttet over i CVR nummeret. Bedriftens udbringningsarealer kommer dermed til at høre under CVR nr Feltengård Organic ApS. Til bedriften hører følgende forpagtede og ejede arealer: Ejd.nr Adresse Postnr Postdistrikt Kommunenavn Ejerforhold 563 Erslevvej Hadsten Favrskov Forpagtet 1784 Randersvej Hadsten Favrskov Ejet Haslund Klostervej Randers SV Randers Forpagtet Møllevangsvej Randers SV Randers Forpagtet Ommestrupvej Randers SV Randers Forpagtet Kildingsvej Randers SV Randers Forpagtet 9553 Bødkersmindevej Randers SV Randers forpagtet 13

14 Udbringningsarealer i Favrskov kommune, og nord for fed streg i Randers Kommune. 5.2 Vandopland Kommunens bemærkninger og vurderinger Til bedriften hører i alt 80,4 hektar udbringningsarealer. Alle arealer afvander til Randers Fjord. Af tabel en nedenfor fremgår placeringen af udbringningsarealerne inden for de vandoplande omfattet af indsatser i Vandplan ( ). 14

15 Vandopland Delopland Søopland Hektar 1.5 Randers Randers Fjord, fra - 73,4 Fjord Randers til Mellerup Tange Sø 0 Søbygård Sø 0 Grund Fjord - 7 Placering af udbringningsarealer i vandoplandene omfattet af indsatser for N og/eller P i Vandplan ( ). Randers Fjord Alle udbringningsarealer afvander til Randers Fjord. Randers Fjord ligger i Natura 2000-område nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Det samlede opland til Randers Fjord er på i alt km 2. Hovedvandoplandet Randers Fjord består af flere deloplande. Størrelsen af de enkelte deloplande fremgår af tabellen nedenfor. Vandområde Oplandsareal km 2 Randers Yderfjord Randers Fjord, fra Randers til Mellerup Grund Fjord 266 Deloplande til Randers Fjord, jævnfør Vandplan for Randers Fjord ( ). De fleste udbringningsarealer er placeret inden for deloplandet Randers Fjord, fra Randers til Mellerup. En mindre del er beliggende inden for Grund Fjord. Alle bedriftens udbringningsarealer ligger nedstrøms Tange Sø og de øvrige større søer i oplandet. Randers Fjord er udpeget som meget sårbar overfor tilførsel af både fosfor og kvælstof. Ifølge Vandplan ( ) er miljømålslovens miljømål god økologisk tilstand ikke opfyldt for området. Dette skyldes blandt andet udvaskningen af kvælstof og fosfor fra landbrug i oplandet. En manglende forebyggelse af tab af kvælstof og fosfor til fjorden vil forringe mulighederne for at opnå målsætningen om god økologisk tilstand. Forebyggelse af fosfortab til vandoplandet sker blandt andet via forebyggelse af fosfortabet til søerne i fjordoplandet. Flere af søerne i oplandet er overbelastet med fosfor og er omfattet af indsatser til begrænsning af fosfortabet i Vandplan ( ). En manglende forebyggelse af fosfortab til søerne vil forringe mulighederne for at opnå eller opretholde målsætningen om god økologisk tilstand i søerne. Dette skyldes blandt andet fosfortab til søerne fra diffuse kilder som f.eks. landbrug, men også intern belastning fra tidligere tiders tilførsel af fosfor, spildevand fra spredt bebyggelse, spildevand fra fælles kloak og regnvandsbetingede udløb til søerne. 15

16 Af tabellen nedenfor fremgår indsatskravene for Randers Fjord med tilhørende søer med oplande i Favrskov Kommune. Vandopland Randers Fjord FOSFOR Baseline belastning 2015 Samlet Indsatssatskrav KVÆLSTOF Baseline belastning 2015 Indsatskrav Kg P/år Kg P/år Tons N/år Tons N/år ,5 441,9 Tange Sø Søbygård Sø Kvælstof- og fosfortab til Randers Fjord og søer, samt det samlede indsatskrav, jævnfør Vandplan for Randers Fjord ( ). Der er foreslået nye kvælstofindsatser i Udkast til Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn på i alt 861 tons per år for Randers Fjord. Vurdering af påvirkninger af vandområderne Fosfor Bedriftens fosforoverskud kan teoretisk set udgøre en risiko for tab af fosfor til vandmiljøet, idet fosfor der ophobes i pløjelaget, efter flere år, igen kan tabes ved fortsat dyrkning af jorden. Der findes ikke nogen videnskabelige modeller, der kan beregne fosfortabets faktiske størrelse til et vandområde fra ophobning af fosfor i pløjelaget (jævnfør NMK ). I stedet foretages en konkret risikovurdering i forhold til arealernes fosfortal, dræning, jordtype, samt placering i landskabet. 16

17 Ifølge Miljøstyrelsens vejledning kommer de største bidrag til tab af fosfor til et vandmiljøet fra: Dræn, både minerogene og organiske jorder og Brinkerosion Bidrag fra overfladisk afstrømning, jorderosion og vinderosion er relativt små i forhold til tab via dræn og brinkerosion. Ved miljøgodkendelse af husdyrbrug begrænses bedriftens tilladte fosforoverskud i forhold til harmonikravet ud fra arealernes indplacering i fosforklasser. Andelen af fosfortab via brinkerosion er relativ stor, men bliver i et vist omfang reguleret via anden lovgivning, vandløbsloven (vandløbsregulativer), samt via randzoneloven. Favrskov Kommune har foretaget en fosforrisikovurdering på baggrund af arealernes placering i landskabet og stillet de nødvendige vilkår. Det følger af Natur og Miljøklagenævnet praksis, at krav til bedriftens fosforophobning skal stilles på bedriftsniveau, idet en detailregulering ikke kan kontrolleres ved tilsyn. Fosforklasser I ansøgt drift tilføres der i gennemsnit 23,2 kg P/ha/år med husdyrgødning til bedriftens arealer, og der fraføres i gennemsnit 24,5 kg P/ha/år med afgrøderne. Arealerne er på baggrund af jordtypen i overjorden, dræning og fosfortal indplaceret i fosforklasserne III, da der ikke foreligger fosfortal for arealerne, det er derfor et krav at arealerne placeres i fosforklasse III, som er en worst case situation når fosfortallene er ukendte. Fosforoverskuddet beregnes ud fra det aktuelle standardsædskifte (her S1), og den deraf beregnede normoptagelse af fosfor, samt tilførsel af fosfor fra husdyrgødning. Det generelle beskyttelsesniveau Bedriftens tilladte fosforoverskud i ansøgt drift er beregnet til 0 kg og det faktiske fosforoverskud er beregnet til -1,3 kg P/ha/år. Husdyrgodkendelseslovens generelle beskyttelsesniveau er dermed overholdt. De enkelte arealers indplacering i fosforklasser fremgår af bilag 4. Risikovurdering herunder skærpelse af fosforklasser Ingen af arealerne der afvander til Randers Fjord vurderes at være særlige risikoarealer, hvor en særligt streng beskyttelse er påkrævet. Det vurderes, at fosfortab fra bedriftens arealer forebygges tilstrækkeligt via indplacering i husdyrgodkendelseslovens fosforklasse og de dyrkningsrestriktioner der følger af den generelle lovgivning som f.eks. vandløbsloven, randzoneloven og husdyrgødningsbekendtgørelsen. Der er derfor ikke stillet skærpede vilkår i forhold til tab af fosfor. Se vedlagte fosforrisikovurdering i bilag 4, hvoraf skærpelser af fosforklasser på drænende sandjord og andre skærpelser fremgår. Kumulation med andre husdyrbrug Bedriftens tilladte fosforoverskud i ansøgt drift er beregnet til 0 kg og det faktiske fosforoverskud er beregnet til -1,3 kg P/ha/år. 17

18 Da fosforoverskuddet er negativ, vurderes det at fosfor ikke vil udgøre nogen væsentlig risiko for forringelse af tilstanden i Randers Fjord og dermed vil fosfor ikke være en hindring for opnåelse af miljømålet god økologisk tilstand for Randers Fjord. Da der er et negativ fosforoverskud, hvilket er lavere end fosforoverskuddet ved harmonikravet for den pågældende husdyrbrugstype er det Favrskov Kommunes vurdering, at projektet ikke i sig selv eller i kumulation med andre husdyrbrug er til hinder for opnåelse af gunstig bevaringsstatus for Natura 2000 området ved Randers Fjord i forhold til overskud af fosfor fra udbringningsarealerne. Kvælstof Nitratklasser Natura 2000-område nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Randers Fjord er meget sårbar overfor kvælstof. Den del af Favrskov Kommunes areal, der afvander til Randers Fjord er indplaceret i nitratklasse 0 (kvælstofreduktionspotentiale 76 % -100 %). Intervallet er baseret på gennemsnittet for større oplande. En del af den kvælstof, der udvaskes fra rodzonen, vil udvaskes til hovedvandoplandet Randers Fjord. Den faktiske mængde afhænger af kvælstofreduktionen fra mark til fjord. Kommunen er kendetegnet ved at have mange vandløbsnære arealer, som er placeret nedstrøms en eller flere søer. Søer har en selvrensende effekt for kvælstof. Det er derfor Favrskov Kommunes faglige vurdering, at kvælstofreduktionen fra mark til fjord er lavere i de dele af Favrskov Kommune, der ligger nedstrøms søer end de arealer, der ligger opstrøms søer. Det generelle beskyttelsesniveau Husdyrgodkendelseslovens generelle beskyttelsesniveau er overholdt i forhold til kvælstofudvaskning, idet kvælstofudvaskningen i ansøgt drift er beregnet til 0 kg N/ha/år, og den tilladte kvælstofudvaskning, ved en indplacering i nitratklasse 0 er beregnet til 42 kg N/ha/år. Habitatområder I følge Habitatbekendtgørelsen må projektet ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter være til hinder for opnåelse af gunstig bevaringsstatus for et Natura 2000-område. For at overholde kravet i Habitatbekendtgørelsen skal projektet, med hensyn til kvælstof, vurderes på grundlag af forskellen mellem udvaskning i ansøgt drift og udvaskningen i en drift uden brug af husdyrgødning (planteavlsbrug), efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning. Den beregnede udvaskning i ansøgt drift er 37,9 kg N/ha/år mindre end den beregnede udvaskningen i en drift uden brug af husdyrgødning. Natura 2000-område nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Randers Fjord er meget kvælstofsårbar. Udvaskningen fra det ansøgte husdyrbrug i forhold til ren planteavl er beregnet til -37,9 kg N/ha/år, eller totalt kg N/år. En merudvaskning af kvælstof fra det ansøgte projekt (husdyrgødning) på under 1 % af den samlede kvælstofudvaskning til Randers Fjord vil ikke kunne være til skade for Randers Fjord, eller til hinder for opnåelse af gunstig bevaringsstatus af Natura 2000-område nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. 18

19 Kvælstofudvaskningen fra husdyrgødning er estimeret til at falde i ansøgt drift. Det er derfor Favrskov Kommunes vurdering, at projektet ikke i sig selv er til hinder for opnåelse af gunstig bevaringsstatus for Natura 2000-område nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, i forhold til udvaskning af kvælstof fra udbringningsarealerne. Projektets udbringningsarealer ligger i delvandoplandet Randers Fjord, fra Randers til Mellerup. Inden for delvandoplandet Randers Fjord, fra Randers til Mellerup er husdyrtrykket faldet med 8,6 % i perioden Da udviklingen i husdyrtrykket inden for delvandopland Randers Fjord, fra Randers til Mellerup har været faldende siden 2007, kan det efter Miljøstyrelsens vejledning konkluderes, at det ansøgte projekt i kumulation med andre projekter, ikke er til hinder for opnåelse af gunstig bevaringsstatus for Natura 2000 området ved Randers Fjord eller til hinder for opnåelse af miljømålslovens miljømål god økologisk tilstand, i forhold til udvaskningen af kvælstof fra bedriftens arealer. Der er derfor ikke stillet skærpede krav til udvaskning af kvælstof til Randers Fjord. Projektet er ikke i sig selv, eller i kumulation med andre projekter til hinder for opnåelse af gunstig bevaringsstatus for Natura 2000-område nr. 14. Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Kumulation med andre husdyrbrug i deloplandet Randers Fjord, fra Randers til Mellerup og Grund Fjord Projektets udbringningsarealer ligger dels i deloplandet Randers Fjord, fra Randers til Mellerup og dels i deloplandet Grund Fjord. Inden for deloplandet Grund Fjord er husdyrtrykket steget med 1,4 % og inden for deloplandet Randers Fjord, fra Randers til Mellerup, er husdyrtrykket faldet med 8,6 % i perioden Da udviklingen i husdyrtrykket inden for delvandopland Grund Fjord har været stigende siden 2007, kan det efter Miljøstyrelsens vejledning vurderes, at nitratudvaskningen fra det ansøgte projekt i kumulation med andre projekter kan forringe tilstanden af Natura 2000-område nr. 14. Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Det ansøgte projekt kan dermed kun godkendes, hvis kvælstofudvaskningen fra udbringningsarealerne i oplandet til Grund Fjord er mindre end eller lig kvælstofudvaskningen fra et planteavlsbrug. Det ansøgte projekt overholder dette krav. Udvaskningskravet skal opfyldes på bedriftsniveau. Kravet beregnes derfor som et vægtet gennemsnit for arealer i og udenfor deloplande, hvor der er stigende husdyrtryk. Der er samlet ca. 7 ha udbringningsareal i oplandet til Grund Fjord, en del af areal 10-7 og en del af areal 17. Da det fremgår af ansøgningssystemet, at udvaskningen ved den ansøgte drift er 0 kg N/ha, er afskæringskriteriet overholdt. Projektet er ikke i sig selv, eller i kumulation med andre projekter til hinder for opnåelse af gunstig bevaringsstatus for Natura 2000-område nr. 14. Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. 19

20 5.3 Grundvand Kommunes bemærkninger og vurderinger I det følgende er grundvandsvurderingen for de arealer, der ligger i Favrskov Kommune. Mark nummer 17 og del af nummer 20 ligger i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Mark nr. 18 ligger i område med drikkevandsinteresser (OD). I OSD skal der i særlig grad tages hensyn til beskyttelsen af grundvandet, idet det er fra disse områder, at fremtidens drikkevandsforsyning skal sikres. Her beskrives der i særlige indsatsplaner, hvordan det skal ske. Mark nummer 17 og del af mark nummer 20 ligger i OSD Hadsten. Der er på nuværende tidspunkt gennemført en kortlægning af OSD Hadsten. Der er endnu ikke udarbejdet en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i området. Indsatsplanen forventes vedtaget inden 2015 og vil på det tidspunkt sætte målsætning for udvaskning af nitrat til grundvandet og rammer for miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. Mark nr. 17 ligger helt i nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) jævnfør seneste viden og i OSD Hadsten, der er kortlagt. Det vurderes, at der er tale om sårbare arealer med hensyn til nitratudvaskning til grundvand, der er derfor krav om maksimal nitratudvaskning svarende til udvaskning fra plantebrug. Ansøger har valgt at drive landbruget økologisk. Ifølge beregninger i husdyrgodkendelse.dk reduceres udvaskningen fra markerne ved den ansøgte drift i forhold til nudriften. Den beregnede nitratudvaskning er desuden under 50 mg nitrat per liter og under den nitratudvaskning, der svarer til udvaskning fra et plantebrug. Beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand er dermed overholdt jævnfør husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. 5.4 Vandløb og søer Kommunens bemærkninger og vurdering Vissing bæk nedre løb, grænser op til areal 18. Vissing bæk er 3 beskyttet vandløb med 2 meter bræmme. Vandløbet er målsat god økologisk tilstand i Vandplan Vandløbet har en nuværende god økologisk tilstand (faunaklasse 5). Åbent afløb syd for areal 22 løber rørlagt mod syd til Bulbro bæk. Afløbet har på den åbne strækning 2 meter bræmme og indgår ikke i indsatsprogrammet i Vandplan Ingen af de vandløbsnære arealer er på stærkt skrånende terræn, det vil sige hældningen er alle steder under 6 grader. De generelle lovpligtige 2 meter bræmmer og 9 meter randzoner vurderes at være tilstrækkelig til at sikre, at der ikke sker påvirkning af vandløbet med næringsstoffer som følge af udbringning af husdyrgødning. Det vurderes, at udbringning af husdyrgødning på de vandløbsnære arealer, ikke vil være i modstrid med vandplanens målsætninger. Der er ingen søer beliggende i direkte tilknytning til de udbringningsarealer, der er beliggende i Favrskov Kommune. 20

21 5.5 Ammoniak og natur Ammoniakpåvirkning af natur Gennemsnitsdepositionen af kvælstofkomponenter i Favrskov Kommune er 14,2 kg N/ha/år, i Lokalt ved anlægget er ammoniakdepositionen 12,2 kg N/ha/år (beregnet i 10x10 km grid 2013-tal). De seneste depositionsberegninger kan ses på hjemmesiden: Den samlede emission fra anlægget er beregnet til: Meremissionen fra anlægget er beregnet til: 2843,10kg N/år. 1981,66 kg N/år. Kategori 1 natur - Natura 2000 Nærmeste EF-habitatområde Bjerre skov og Haslund skov (nr. 229) er beliggende 3,5 km fra anlægget. På grund af den store afstand til habitatområdet, vurderes det, at udvidelsen ikke vil påvirke arter eller naturtyper som er en del af udpegningsgrundlaget. Ingen udbringningsområder er beliggende i umiddelbar nærhed af Natura2000-områder. Kategori 2 natur - 7 naturtyper: Nærmeste 7 areal i henhold til husdyrgodkendelsesloven er et overdrev (id 2005) beliggende 540 meter VNV fra anlægget. Beregninger til overdrevet viser en merdeposition på 0,1 kg N/ha/år og en totaldeposition på 0,2 kg N/ha/år. I henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, må der for kategori 2 naturtyper maksimalt være en totaldeposition på 1,0 kg N/ha/år. På baggrund af beregninger foretaget til naturområdet, vurderes det, at 7 arealet ikke påvirkes med en totaldeposition, der er større end 1,0 kg N/ha/år. Kategori 3 natur - 3 beskyttede heder, overdrev og moser samt ammoniakfølsom skov Kategori 3 natur omfatter heder, moser og overdrev, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 samt ammoniakfølsomme skove. En skov er defineret som et areal, der er større end 0,5 ha og mere end 20 m bred, som er bevokset med træer, der danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne en sluttet skov af højstammede træer. Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, punkt A, nr. 3, betegnes en skov som ammoniakfølsom, når: 1. der har været skov på arealet i lang tid (i størrelsesorden mere end ca. 200 år), så der er tale om gammel skovbund. 2. skoven er groet frem af sig selv på et naturareal, f. eks. tidligere hede, mose eller overdrev, så jordbunden ikke har været dyrket mark inden for en periode svarende til perioden for gammel skovjordbund (dvs. i størrelsesorden mere end ca. 200 år), eller 21

22 3. der i skoven er forekomst af naturskovsindikerende eller gammelskovsarter, som er medtaget på listen over arter, der er brugt ved prioritering af naturmæssig særligt værdifulde skove omfattet af skovlovens 25. En skov skal således betegnes som ammoniakfølsom, når mindst en af de oplistede betingelser er opfyldt. Anlæg Det fremgår af bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen at kommunen vurderer konkret, om der skal fastsættes vilkår om maksimal merdeposition, og hvad det nødvendige krav til maksimal deposition skal være. Kravet må dog ikke være under en maksimal merdeposition på 1,0. Der ligger fire 3 beskyttede moser og seks beskyttede overdrev inden for en afstand af 1000 meter fra anlægget i Favrskov Kommune. Overdrevsmosaikkerne indgår som 7 arealer. Oversigt over naturarealerne fremgår af skemaet, bilag 5. På baggrund af beregninger foretaget til de nærmeste naturområder vurderes det, at ingen af naturarealerne vil modtage en merdeposition på mere end 1 kg N/ha/år. Nærmeste udpegning af potentielle ammoniakfølsomme skov ligger henholdsvis 41 meter og 200 meter nord for anlægget. Beregning viser, at skoven i ansøgt drift i merdeposition vil modtage henholdsvis 17,5 kg N/ha/år og 1,6 kg N/ha/år. Gennemgang af luftfoto viser, at hele arealet, hvor begge skovudpegninger indgår, var en aktiv grusgrav i 1999 og først endelig tilplantet i På baggrund af den korte tidshorisont vurderes det, at skoven ikke er ammoniakfølsom. 22

23 Oversigt over beliggenhed af 3 områder inden for 1000 meter fra anlægget Enge og søer er ligesom de øvrige naturtyper i naturbeskyttelseslovens 3 beskyttede mod tilstandsændringer. Ifølge Natur- og Miljøklagenævnets praksis, og med henvisning til notat fra DMU (2005) vil en merdeposition på 1 kg N/ha/år eller mindre, som altovervejende hovedregel efter den tilgængelige viden, ikke medføre, at der sker en tilstandsændring af de pågældende naturtyper, uanset hvilken tilførsel der sker samlet set til området på ansøgningstidspunktet. Der ligger 6 3 beskyttede søer inden for en afstand af 1000 meter fra anlægget i Favrskov Kommune. Oversigt over naturarealerne fremgår af skemaet, bilag 5. 3 beskyttede naturtyper i tilknytning til udbringningsarealer Overdrev, heder, moser, enge og søer der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 er beskyttet mod tilstandsændringer. I tilknytning til udbringningsareal 20 ligger en mose id Mosen er besigtiget Mosen indeholdt 6* arter tilhørende naturtypen og beregnet til naturkvalitet IV. Skala fra I-V, hvor I er den bedste naturkvalitet. Mosen er B-målsat. Ifølge Natur og Miljøklagenævnets praksis og med henvisning til notat fra DMU (2005) vil en merdeposition på 1 kg N/ha/år eller mindre, som altovervejende hovedregel efter den tilgængelige viden, ikke medføre, at 23

24 der sker en tilstandsændring af den pågældende naturtype, uanset hvilken tilførsel der sker samlet set til området på ansøgningstidspunktet. I henhold til Miljøstyrelsens elektroniske vejledning er det kun ved worst case tab af ammoniak og et udbringningsareal på over 100 ha, at der vil kunne konstateres påvirkninger på over 1 kg N/ha. Worst case vil typisk være udbringning af fast husdyrgødning uden nedbringning og typisk ved udbringning ovenpå afgrøden. Ved nedfældning vurderes der generelt ikke at være randpåvirkninger større end 1 kg N/ha. Samlet vurdering Ansøgningen overholder alle krav i forhold til påvirkning af kategori I, II og III-natur, ligesom det vurderes, at der ikke vil ske en tilstandsændring af naturområder, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens Arter med særlige beskyttelseskrav (BILAG IV-arter m.m.) Kommunens bemærkninger og vurdering Ifølge EF-habitatdirektivets artikel 12 skal der sikres en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter. En godkendelse må ikke kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er listet i habitatdirektivets bilag IVa eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IVb. Kommunalbestyrelsen skal vurdere om merbelastningen med ammoniak, nitrat og fosfor vil skade yngle- og rasteområder for de strengt beskyttede arter på direktivets bilag IV. Herudover har kommunalbestyrelsen i henhold til Rio-konventionen en generel forpligtelse til at stoppe tilbagegangen i biodiversitet. Der er ikke kendskab til bilag IV-arter indenfor 1000 meter fra anlægget eller i tilknytning til udbringningsarealerne. I forbindelse med i øvrigt lovlige driftsændringer, der ikke kræver tilladelser, godkendelser med mere efter anden lovgivning, er det lodsejers eget ansvar at sikre sig at driftsændringer ikke skader bilag IV-arters yngle- og rasteområder. For yderligere oplysninger henvises til hæftet: Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder som kan downloades på eller Som grundlag for vurderingen forudsættes det, at de stillede vilkår i godkendelsen overholdes, samt de generelle regler for etablering af dyrkningsfrie bræmmer og randzoner, samt håndtering udbringning af husdyrgødning overholdes. Af særlig betydning er desuden en hurtig reaktion og hensigtsmæssig adfærd i tilfælde af gylleuheld. 5.7 Fredede fortidsminder m.v. Kommunens bemærkninger og vurdering Der er ingen fredede gravhøje eller beskyttede sten og jorddiger i nærhed af udbringningsarealerne. Der må ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes på gravhøje eller indenfor en afstand af 2 meter fra dem i henhold til Museumslovens 29 f. 24

25 Der må endvidere ikke foretages ændringer i tilstanden af arealet (eksempelvis dybdepløje eller tilplante) indenfor 100 m fra gravhøje, med mindre kommunen giver dispensation hertil i henhold til 18 i Naturbeskyttelsesloven. Sten- og jorddiger er beskyttet af Museumslovens 29a, og må derfor ikke ødelægges eller indgå i udbringningsarealer. 5.8 Konsekvensvurdering Det påhviler Favrskov Kommune konkret at vurdere om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatbekendtgørelsen. I henhold til habitatbekendtgørelsen må der ikke gives tilladelse med videre, der kan indebære, at yngle- og rasteområder for habitatdirektivets bilag IV-arter beskadiges eller ødelægges. I de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. Der er foretaget en konsekvensvurdering af om den ansøgte produktionsændring vil medføre forringelse af levesteder for Bilag IV-arter og/eller indvirke negativt på Natura 2000-områder. Det vurderes, at udvidelsen ikke medfører forstyrrelser og forringelser for de arter, som de internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget på baggrund af. Grundet stor afstand fra anlægget er der endvidere ikke Natura 2000-områder, som berøres af ammoniak emissionen fra anlægget. 25

26 6. BAT (Bedste tilgængelig teknik) Kommunens bemærkninger BAT princippet er en forpligtigelse til vælge den bedst tilgængelige teknologi som, set ud fra en helhedsvurdering, forebygger og begrænser virksomhedens forurening mest muligt under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. Ved vurderingen skal der først og fremmest lægges vægt på, hvad der kan opnås, i hvilket omfang det er påkrævet at anvende rensningsforanstaltninger, og om der er behov for yderligere foranstaltninger for at begrænse forureningen. Favrskov Kommune vurderer, at når det gælder kravet om anvendelse af BAT for husdyrbrug, der søger en tilladelse efter 10 i Husdyrgodkendelsesloven, er udgangspunktet, at den generelle regulering er tilstrækkelig, når der ikke er særlige forhold, der taler for yderligere BAT tiltag. Det vil sige, at husdyrbruget skal overholde den til enhver tid gældende husdyrgødningsbekendtgørelse, som fastsætter minimumskrav til indretning af stalde, kapacitet af gødningsopbevaringsanlæg, krav til opbevaring af gødning, foder, spildevand mv., krav til indretning af afløb og til drift samt vedligeholdelse. Det er således Favrskov Kommunes vurdering, at der ikke er grundlag for at kræve særlige vilkår for yderligere BAT tiltag, end det den generelle lovgivning fastlægger. 26

27 Bilag 1. Situationsplan Randersvej 61. Hønsestald (blå markering) og gødningshus (brun markering) 27

28 Bilag 2. Kort over udspredningsarealer Randers Kommune Favrskov Kommune Udspredningsarealer til bedriften Feltengård Organic ApS. 28

29 Bilag høringssvar fra Randers Kommune 29

30 30

31 31

32 32

33 Bilag 4: Fosforrisikoanalyse Nummer og P-klasse efter risikovurdering Lavbund Er der oplyst JB-type i Drænet P-tal Begrundelse for eventuel skærpelse Hældning af terræn mod vandløb eller sø (Størrelse i ha) Fe/P- forhold? Resultat overjorden 17 (8,94) 3 Nej Nej 7 Ja Ikke oplyst Nej 18 (4,91) 3 Ja, største Nej 7 Ja Ikke oplyst Nej delen 20 (16,93) 3 Nej Nej 6 Ja Ikke oplyst Nej 10-0 (9,08) 3 Ja, mindre Nej 6 Ja Ikke oplyst Arealerne er drænede lerjorde Nej 10-1 (1,78) 3 del Nej Nej 6 Ja Ikke oplyst og afvander til fosfor- følsomt Natura 2000 område Nej 10-2 (8,5) 3 Ja, mindre Nej 6 Ja Ikke oplyst (Randers Fjord). Og da Nej 10-3 (7,20) 3 del Nej Nej 6 Ja Ikke oplyst jordenes fosfortal er ukendte og dermed muligvis over Nej 10-4 (4,21) 3 Nej Nej 6 Ja Ikke oplyst 6, skal arealerne placeres i Nej 10-5 (2,21) 3 Ja, mindre Nej 6 Ja Ikke oplyst fosforklasse 3. Nej del 10-6 (8,12) 3 Ja, mindre Nej 6 Ja Ikke oplyst Nej del 10-7 (8,64) 3 Nej Nej 6 Ja Ikke oplyst Nej 33

34 Bilag 5 Naturbeskyttede lokaliteter, anlæg (indenfor 1000 m) Naturnr. Favrskov Kommune Objekt_ID Danmaks Arealinformation Naturtype Afstand til anlæg Besigtigelses-dato Målsætning Estimeret naturtilstand Beregnet naturtilstandsindeks Beskrivelse arter mv. Tålegræse (kgn/ha/år) Merdeposition (kgn/ha/år) Totaldeposition (kgn/ha/år) Vurdering og vilkår 560 {1409B3B E2-B24A-00155D01E765} Overdrev A II III 17*, 2** arter ,1 0,1 Medeposition < 1 kgn/ha/år 2008 {0601FA E2-A55C-00155D01E765} Mose A II III 8* Merdeposition vurderes at være < 1 kgn/ha/år 15 {1C42253B-971C-41A4-9DF7-30D5ED5C0063} Overdrev A II III 22* 2**arter ,1 0.2 Medeposition < 1 kgn/ha/år 3113 {CD070C3E-C6D C1-521E2AF8A7C8} Mose A II III 12* arter ,1 0,1 Medeposition < 1 kgn/ha/år 3162 {0A8794B1-BB9B-4B04-B531-1B2A2014FC64} Overdrev B III II 14*, 1* arter Merdeposition vurderes at være < 1 kgn/ha/år 2696 {610C35D E2-BCD D01E765} Overdrev B IV IV 9* arter Merdeposition vurderes at være < 1 kgn/ha/år 1999 {1409B3B E2-A6F D01E765} Overdrev B I II 16*,4**arter ,1 0,2 Medeposition < 1 kgn/ha/år 2000 {E4936EFF E D01E765} Mose B II IV 9* arter Merdeposition vurderes at være < 1 kgn/ha/år 2001 {0606DC E2-AEC D01E765} Sø 890 Ikke besigt B Merdeposition vurderes at være < 1 kgn/ha/år 2002 {E4EBA13B E D01E765} Sø 850 Ikke besigt B Merdeposition vurderes at være < 1 kgn/ha/år 2005 {E4E E2-B08C-00155D01E765} Overdrev B III III 12* ,1 0,2 Medeposition < 1 kgn/ha/år 2010 {E4F E2-B D01E765} Sø 290 Ikke besigt B Merdeposition vurderes at være < 1 kgn/ha/år 550 {E4F787E E2-8D0C-00155D01E765} Sø 230 Ikke besigt B Merdeposition vurderes at være < 1 kgn/ha/år 552 {E50124D E2-86AA-00155D01E765} Sø B III Merdeposition vurderes at være < 1 kgn/ha/år Lille vandsalamander Merdeposition vurderes at være < 1 kgn/ha/år 1046 {0606DC1F E2-B2BF-00155D01E765} Sø B II 557 {0601FA E2-B1AD-00155D01E765} Mose B V V 2* arter ,2 0,3 Medeposition < 1 kgn/ha/år 34