Figurliste. Side 7 ud af 96

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Figurliste. Side 7 ud af 96"

Transkript

1 Figurliste Figur 1 Ændringer i den politiske struktur s Figur 2 Kriterierne for en social bevægelse s Figur 3 Magtens tre dimensioner s. 40 Figur 4 Ændringer i den politiske struktur iht. Tea Party bevægelsen s. 46 Figur 5 Week-by-week coverage of the Tea Party on Fox News and CNN, February 15 through May 24, 2009 s. 53 Figur 6 U.S. Political Ideology 2011 Half-Year Update s. 71 Figur 7 U.S. Political Ideology Recent Trend Among Republicans s. 72 Figur 8 U.S. Political Ideology Recent Trend Among Independents s. 73 Figur 9 Partisan Shifts in the House of Representatives from 2010 to 2011 s. 76 Side 7 ud af 96

2 1. Indledning 1.1. Problemfelt I efteråret 2008 blev USA, efter en årrække med billige lån og overvurdering af markeds stabilitet, ramt af en økonomiske krise. Bank konkurser hærgede USA og boligejere måtte gå fra hus og hjem på grund af den stigende rente (DR: Hvornår opstod krisen?: u.å.). For at redde de største banker, hvis kollaps ville være katastrofalt, fremlagde daværende Præsident George W. Bush de første bankredningspakker i september 2008 (Sahadi, ). Da demokraterne overtog Kongressen og det Hvide Hus i januar 2009, fulgte den nyvalgte Præsident Barack Obama i Bushs fodspor, ved at fremlægge lignende tiltag. I februar 2009 vedtog Kongressen Obamas stimuleringsplan, The Recovery Act, hvis formål var at sætte gang i økonomien (DR: Hvornår opstod krisen?: u.å.). Dette var i overensstemmelse med den nye præsidents reform-orienterede kurs, som han blev valgt på. I kølvandet på dette, opstod Tea Party bevægelsen. Tea Party bevægelse består af konservative vælgere, der er utilfredse med den generelle økonomiske håndtering af krisen. Initiativet til Tea Party bevægelsen blev skabt på baggrund af CNBC rapporteren Rick Santellis frustrationsudbrud på live tv, da han skulle give sin analyse af Obamas stimulanspakke (Blumer, ). På lidt over et år formåede Tea Party bevægelsen at etablere over 1000 grupper rundt om i USA og samle over 46 millioner tilhængere (Skocpol m.fl, 2012:22). De opererede gennem det Republikanske Parti og ved kongresvalget i 2010, etablerede Tea Party bevægelsen sig for alvor, som en politisk magtfaktor, ved at få valgt 66 selvidentificerede Tea Party politikere ind i Kongressen (Bachmann: Tea Party Caucus, 2012). Men hvordan formåede en konservativ social bevægelse, i en tid hvor liberale reformer ellers synes at være i højsædet, på så kort tid at samle så stor støtte og indflydelse? Baseret på vores undersøgelser af Tea Party, erkendte vi hurtigt at Tea Party bevægelsen er populær. Derfor bundede vores undren ikke i, om hvorvidt de var populære, men om hvordan og hvorfor de blev populære og hvorvidt de har formået at udnytte denne udvikling. Dette fører os til problemformuleringen. Side 8 ud af 96

3 1.2. Problemformulering Hvad ligger til grund for Tea Party bevægelsens opståen og popularitet, og hvordan har denne udvikling givet bevægelsen magt over det Republikanske parti? 1.3. Uddybning af problemformulering I denne rapport undersøges hvorledes Tea Party, en konservativ bevægelse, formåede at mobilisere sig i en tid domineret af liberale tanker. Idet Tea Party bevægelsen har ca. 46 mio. tilhængere på landsplan anno 2010, er udgangspunktet at Tea Party er en populær bevægelse, og der undersøges derfor ikke hvorvidt bevægelsen er blevet populær, men hvordan. Rapporten undersøger i denne sammenhæng hvilken magt Tea Party bevægelsen, gennem sin udvikling, har fået over det Republikanske Parti. Der opstilles derfor følgende arbejdsspørgsmål: 1. Hvorfor opstod Tea Party bevægelsen og hvorfor blev de populære? 1.1. Var der ændringer i den politiske struktur i tiden op til Tea Party bevægelsens opståen? 1.2. Hvorledes blev Tea Party bevægelsen mobiliseret ud fra de eksterne faktorer som Collective Action theory beskriver? 1.3. Hvorledes blev Tea Party bevægelsen mobiliseret ud fra de interne faktorer beskrevet i Collective action frame theory? 2. Hvilken magt har Tea Party bevægelsens fået over det Republikanske Parti? 2.1. Hvorledes har Tea Party bevægelsen udøvet bevidsthedskontrollerende, indirekte og direkte magt overfor det Republikanske Parti? 1.4. Afgrænsning Rapporten gør brug af to sociologiske teorier og en politologisk teori. Til projektet er der undersøgt flere forskellige teorier omhandlende sociale bevægelser, blandt andet New Social Movement Theory og Ressource Mobiliziation Theory. New Social Movement Theory fokuserer på de historiske forskelle på nuværende sociale bevægelser, i forhold til de ældre typisk klassekampbaserede bevægelser. Dette syntes ikke relevant i forhold til problemformuleringen, idet teorien ikke fokuserer nok på bevægelsers opståen og popularitet, men hovedsageligt beskæftiger sig med Side 9 ud af 96

4 venstreorienterede bevægelser. Charles Tillys Ressource Mobilization Theory indeholder overlappende elementer med de valgte teorier, men tager dog kun højde for sociale bevægelser organisatoriske arbejde og mål. Selvom denne teori kunne have været brugt, var der hverken tid eller plads til endnu en sociologisk teori om sociale bevægelser i projektet. Vi har fravalgt andre sociale bevægelses teorier omhandlende revolution og anden markant omvæltning af samfundet, da det ikke er relevant i forhold til en bevægelse som Tea Party, der ikke er en revolutionær bevægelse. Erving Goffmans Framing Theory, er ligeledes fravalgt. Denne omhandler de grundlæggende framing aspekter hvorpå Collective action frame theory er baseret, men er for filosofisk i sin forklaring af framing konceptet til, at den ville have givet relevant forståelse for Collective action frame og dennes forklaring af sociale bevægelser. Inden for Collective action frame theory, er ligeledes fravalgt afsnittet omhandlende såkaldte media frames. Selvom disse har en relevant karakter i forhold til projektet, overlapper teorien i for høj grad med Sidney Tarrows Collective action theorys medie aspekter, til at det var relevant at anvende begge. Projektets politologiske teori, magtteori, præsenteres i Kontrol i det stille, hvor der opstillet seks magt dimensioner. Denne rapport fokuserer imidlertid kun på de tre første dimensioner; direkte, indirekte og bevidsthedskontrollerende magt. De yderligere dimensioner; institutionel magt, relationel magt og magt i en garbage-can situation er fravalgt grundet deres manglende relevans for problemstillingen. Magt i en Garbage-Can situation omhandler typisk beslutningsprocesser, der primært forekommer i en etableret organisation eller offentlig instans. Denne magtdimension er således ikke relevant, idet Tea Party er en social bevægelse. Den institutionelle magt er en magtdimension, der kommer til udtryk i det system man agerer i. Tea Party bevægelsen som social bevægelse har ikke haft nogen indflydelse på dette system, og dets strukturer, og det er derfor ikke væsentligt at bruge denne magtdimension i vores analyse. Til slut er relationel magt, der omhandler magten i det sociale sammenspil mellem aktører. Denne dimension kunne have været relevant at anvende, men blev fravalgt, til fordel for en dybere anvendelse af den tredimensionelle magtanalyse model. Side 10 ud af 96

5 Vi ville i rapporten gerne have lavet en komparativ analyse af den sociale bevægelse Occupy Wall Street og Tea Party, men vi valgte dog i stedet kun at fokusere på Tea Party bevægelsen, da det ville give os mulighed for at analysere denne mere grundigt. Derudover overvejedes det at inddrage teorier om brug af sociale medier, men fravalgte dette da vi vurderede at Tea Party primært anvendte medier såsom TV, til at nå ud til den amerikanske befolkning Valg af teori I rapporten undersøges Tea Partys opståen, popularitet og magtforholdet mellem Tea Party og det Republikanske Parti. Til dette benyttes to teorier, som omhandler sociale bevægelser; Collective action theory udformet af Sidney G. Tarrow i bogen Power in Movement: Social Movements, Collective Action and Politics og Collective action frame theory udformet af David A. Snow og Robert D. Benford, samt arbejde baseret på denne af Rhys H. Williams. Disse teorier er valgt da de komplimenterer hinanden, idet de sammen giver teoretiske redskaber til fyldestgørende at forstå Tea Party bevægelsens opståen og popularitet, da de teoretiserer sociale bevægelser fra både en intern og ekstern vinkling. Ydermere benyttes klassisk magtteori, da der ønskes en forståelse af hvilke magtdimensioner Tea Party bevægelsen benytter sig af i sit forsøg på at influere det Republikanske Parti til at følge en agenda præget af Tea Party idealer. Til dette benyttes Kontrol i det stille af Søren Christensen og Poul Erik Daugaard Jensen, Power: A Radical View af Steven Lukes og artiklen The Concept of Power af Robert A. Dahl. Vi benytter os altså af tre generelle teorier, til at belyse et specifikt tilfælde og bruger dermed den deduktive metode til besvarelse af vores problemformulering Valg af empiri I rapporten anvendes kvalitativt materiale, idet både teori og det meste empiri er indsamlet fra bøger og artikler. Empirien er brugt til at belyse det amerikanske politiske system, de samfundsmæssige omstændigheder ved Tea Party bevægelsens opståen, det amerikanske medielandskab og Tea Party bevægelsens opbygning og karakteristika. Der benyttes især bogen The Tea Party and the Remaking of Republican Conservatism af Theda Skocpol og Vanessa Williamson. Ideen til bogen startede som Side 11 ud af 96

6 en artikel (Skocpol m.fl., 2012:x 1 ), der også anvendes i rapporten. Begge har til formål at undersøge Tea Party bevægelsens påvirkning på det Republikanske Parti, samt bevægelsens rolle og indflydelse på den nationale politiske scene (Ibid.:x) Bogen gennemgår først hvem aktivisterne og tilhængerene af Tea Party typisk er, samt hvad de mener og tror på. Derefter gennemgås bevægelsens komplekse opbygning, med kombinationen af græsrodsbevægelse, rige investorer og interesseorganisationer. Herefter undersøges hvordan medierne har hjulpet bevægelsen på vej, og hvordan Tea Party bevægelsen påvirker det Republikanske Parti. Til slut gives en vurdering af Tea Party bevægelsens fremtid. Bogen gennemgår altså de tilgrundliggende faktorer, som spiller ind på hvordan Tea Party bevægelsen opstår og bliver så populær som den er. Herudover anvendes kvantitativt materiale i form af statistikker fra Gallup, PEW Research Center og forskellige. Endeligt anvendes der også artikler fra forskellige nyhedskilder Kildekritik Kildekritik er anvendt ved udvælgelsen af det i rapporten benyttede kvalitative og kvantitative empiri og teori. Den kildekritiske tilgang er især præget af en klar anerkendelse af, at især materialet om Tea Party bevægelsen let kan være præget af politisk farvning, fra begge sider af det politiske spektrum. Bogen The Tea Party and the Remaking of Republican Conservatism er skrevet af Theda Skocpol og Vanessa Williamson. Theda Skocpol er en anerkendt amerikansk sociolog og politolog ved Harvard Universitet. I 2007 modtog hun Johan Skytte prisen i politologi, en prestigiøs pris inden for sit felt, for sin visionary analysis of the significance of the state for revolutions, welfare, and political trust, pursued with theoretical depth and empirical evidence." (Harvard Department of Sociology, 2012) Derudover har hun siddet som formand for the Social Science History Association og the American Political Science Association (Harvard Department of Sociology, 2012). Vanessa Williamson er en Ph.d.-studerende ved Harvard Universitet, og har tidligere arbejdet for the Policy Director for Iraq and Afghanistan Veterans of America, hvor 1 Side x, xi og xii forekommer i afsnittet Prefrace and Acknowledgements Side 12 ud af 96

7 hun har udført meget arbejde for de amerikanske veteraner (Harvard, 2012). Begge bogens forfattere er fra Harvard Universitet, som er en del af den amerikanske Ivy League og et af verdens mest anerkendte universiteter (Top Universites, 2011). Den amerikanske universitets kultur bliver dog til tider kritiseret for at have et liberalt bias (Karni, 2007). Bogen anvender flere forskellige former for kilder, heriblandt kvantitative og kvalitative undersøgelser, og en mængde artikler. Derudover har forfatterne selv udført flere kvalitative interviews, for at undersøge Tea Party bevægelsen i dybden. Vi vurderer, at vi kan anvende bogen empirisk, grundet forfatternes professionelle troværdighed og bogens omfattende sammenfatning af empiri. Vi er også klar over, at bogen har analytiske træk, og vi forsøger derfor at gøre opmærksom på, hvis der citeres bogens analytiske eller konkluderende dele. Man bør ved læsning af rapporten være opmærksom på at bogen Kontrol i det stille af Christensen og Daugaard Jensen, som er en af bøgerne der bliver brugt til magtteori, ikke er en primær kilde, men derimod en lærebog hvori to tidligere professorer, har omskrevet og fortolket flere teorier. Vi har derfor valgt også at inddrage to tekster fra to af de oprindelige teorier nemlig Power: A Radical View af Steven Lukes og The Concept of Power af Robert A. Dahl. Lukes bog er oprindeligt skrevet i 1970'erne. Dette gør at bogens teori, bærer præg af en tanke om at klasser f.eks. arbejderklassen, havde virkelige interesser som var uforanderlige, men dog ikke altid synlige for dem selv. Denne usynlighed gør derfor også denne magtform svær at påvise. Dahls artikel er fra 1957 og kan derfor ses som lidt forældet. Da den er skrevet før de andre magtdimensioner, som bliver benyttet i rapporten, tager den ikke højde for at magt også kan udøves på andre måder. Sidney Tarrow er professor i "Government and Sociology" ved det anerkendte Cornell University i USA. Han har siden sin første publikation i 1967 beskæftiget sig med sociale bevægelsers opståen og dynamik, og har skrevet talrige teoretiske bøger om emnet. Power in Movement, der bliver brugt i denne rapport, er fra I 1994 var internettet endnu ikke for alvor blevet en integreret del af hverdagen, og heri er der Side 13 ud af 96

8 grobund for kritik. Tarrows teoretiske tanker, tager ikke højde for internettets mobiliserings muligheder eller højde for nyheders udbredelse gennem samme. Bogen er skrevet i en tid, hvor tv-mediet var den absolut hurtigste og bedste måde at udbrede en nyhed på, og det kan ses i Tarrows teori. Vi har dog valgt at indbefatte internettet under Tarrows definition af medier, da vi ikke for alvor kunne se hvordan dens funktion i Tea Party bevægelsens tilfælde adskilte sig synderligt Sociologerne Robert D. Benford, fra University of Nebraska, og David A. Snow, fra University of Arizona, har længe beskæftiget sig med sociale bevægelser og Collective action frame teori. De har udgivet flere rapporter og bøger på emnet, både sammen og hver for sig. Den i rapporten anvendte artikel, stammer fra en sociologisk tidsskrift fra 2000, hvori de sammen redegør for Collective action frames og teoriens forskellige aspekter. Eftersom her ikke er tale om en samlet bog af de to, bliver deres teoretiske afsnit muligvis ikke så fyldestgørende som de kunne have været. I rapporten benyttes kvantitativt materiale primært fra Gallup og Pew Research Center. Disse to er brugt da deres fejlmargin som regel er meget lav. For at være sikker på kvaliteten af de resterende undersøgelser, der er anvendt har vi forsøgt at være meget kildekritiske og kun taget undersøgelser fra større nyhedsbureauer. I forhold til de artikler der er anvendt i rapporten har vi forsøgt så vidt som muligt at holde os til nyhedsartikler fra de store nyhedskilder fra USA og Danmark som fx New York Times, The Guardian og DR Begrebsafklaring Følgende er en kort begrebsafklaring over begreber, der benyttes gennemgående igennem vores rapport. Americans for Prosperity - Americans for Prosperity er en konservativ interesseorganisation. De organiserer aktioner, indsamler penge m.m., for at fremme et politisk mål. Americans for Prosperity går ind for lavere skatter, mindre stat og mindre statsindblanding. (Americans for Prosperity, 2008) Caucus - Caucus er grupperinger i Kongressen baseret på holdninger, eller lign. Der Side 14 ud af 96

9 findes mange af disse, f. eks. Congressional Black Caucus, New Democrat Coalition og Flat Tax Caucus. Disse caucuses kan samles både internt og på tværs af partier. (Websters Online Dictionary, 2012) Death Panels - Sarah Palin skabte rygter om, at Obamas Affordable Care Act ville skabe såkaldte Death Panels (Holan, ). En regeringskomite bestående af doktorer og bureaukrater, som skulle bestemme hvilke patienter der skal modtage livsredende behandling, for at reducere omkostninger (Baltimore, ). Fox News - Fox News er en højreorienteret konservativ nyhedskanal. (Skocpol m.fl., 2012:125). FreedomWorks - FreedomWorks er en konservativ interesseorganisation, hvis erklærede formål er at sætte skatterne ned, mindske staten, mindske den økonomiske regulering og privatisere velfærdsydelser. (Skocpol m.fl., 2012:104). Gælds loftet/debt limit - USA gældsloft er en vedtaget øvre grænse for hvor stor en gæld landets regering må have (Cha, ) Independents En independent er en person, der ikke tilhører noget parti i USA altså hverken Demokraterne eller Republikanerne. Udtrykket bliver især brugt om politikere. Medicare Amerikansk føderal lovgivning, der sikrer offentlig sygesikring til borgere over 65. (Den Store Danske: Medicare, u.å.) PACs/Political Action Committe - En PAC er en organisation der indsamler penge, og bruger dem til at støtte, eller kæmpe imod politiske kandidater. PACs har ofte deres egen politiske agenda, eller særlige kandidat de støtter. Der er dog regler for hvor mange penge en PAC må give til politiske kandidater eller partier. (OpenSecrets, u.å.) Eftersom PACs ikke må donere penge direkte til en kandidats valgkampagne, oprettes ofte Super PACs, som yderligere ikke har restriktioner for hvor mange penge de må indsamle. (Den store danske, ) Tea Party Caucus - Tea Party Caucus er oprettet af kongresmedlem Michelle Side 15 ud af 96

10 Bachmann, og har 62 medlemmer i Repræsentanternes Hus og 4 i Senatet. Caucusets politiske samlingspunkt er de ideer som græsrodsbevægelsen Tea Party er bygget op omkring. (Bachmann: Tea Party Caucus, 2012) Tea Party Express - Tea Party Express er en organisation, der blev skabt i sommeren Den blev etableret med det formål at skabe opmærksomhed og promovere Tea Party kandidater (Skocpol m.fl., 2012:107). De kører rundt i en kampagnebus til forskellige kandidater rundt omkring i USA. Sidst i 2009 og i begyndelsen af 2010 indsamlede de og brugte mere end 2.7 millioner dollars på Tea Party kandidater rundt om i USA (Ibid.:107) men har modsat Tea Party Patriots ikke samme kontakt med lokale Tea Party organisationer (Ibid.:108). De udnævner samtidig offentligt moderate republikanske senatorer, der er mål for at blive udskiftet ved kongresvalget i 2012 med Tea Party kandidater (Ibid.:152). Tea Party Patriot - Tea Party Patriots er den største paraply organisation for lokale Tea Party grupper. Den tilskynder, samler og kordinerer disse grupper på nationalt plan (Skocpol m.fl., 2012:108). Den er samtidig den selverklærede officielle Tea Party organisation (Ibid.:108). Organisation var især til starte med finansieret af organisationen FreedomWorks. (Ibid.:105) Tea Party tilhængere og aktivister Vi skelner i rapporten mellem Tea Party tilhængere og Tea Party aktivister. Tea Party aktivister er de aktive medlemmer af bevægelsen, hvorimod Tea Party tilhængere er folk der tilkendegiver deres støtte til bevægelsen, men ikke aktivt deltager i bevægelsen arbejde. The Affordable Care Act - En lov fra 2010 også kendt under navnet Obamacare eller bare sundhedsreformen. Denne lov gør det amerikanske forsikrings- og sundhedssystem mere statsfinansieret og giver mere gratis lægehjælp til flere amerikanere. (Obama for America, 2012). The winner takes it all - Udtrykket betyder, at en kandidat vinder alle mandater i en stat, uanset om de har 51% eller 80% af stemmerne. Hver stat har et forskelligt antal mandater, og kandidaten med flest mandater, vinder valget (Fuglede, 2008:88). Dette princip gør sig gældende ved Præsidentvalg og valg til Senatet. Side 16 ud af 96

11 1.9. Disponering Kapitel 1 I dette afsnit redegøres for de problemstillinger rapporten beskæftiger sig med, samt en argumentation for valget af den empiri og teori, der benyttes til at belyse disse. Kapitel 2 I dette afsnit vil der gives en redegørelse af den baggrundsviden rapporten finder nødvendig, at læseren er familiær med. Dette består i en redegørelse af den politiske håndtering af den økonomiske krise, det politiske system i USA, det amerikanske medielandskab og Tea Party bevægelsen. Kapitel 3. I dette afsnit gives en redegørelse af de anvendte teorier. De teorier, der vil gennemgås er; Collective action theory, Collective action frame theory og magtteori. Kapitel 4. I det fjerde kapitel, vil der gives en analyse af de arbejdsspørgsmål rapporten stiller op. Først analyseres Collective action theory og Collective action frame theory, hvorefter disse sammenfattes for at opnå en fyldestgørende forståelse af Tea Partys opståen og popularitet. Herefter vil en magtanalyse baseret på den konkluderede udvikling, prøve at klargøre hvilken magt Tea Party bevægelsen har overfor det Republikanske Parti. Kapitel 5 I dette afsnit vil der konkluderes på problemformuleringen. Kapitel 6 I dette afsnit vil der gives et bud på hvordan, man kunne arbejde videre med projektet i form af en perspektivering. Kapitel 7 I dette afsnit vedlægges litteraturlisten. Side 17 ud af 96

12 2. Redegørende I dette afsnit redegøres for de omstændigheder, der lå forud for Tea Party bevægelsens opståen. Der vil blive redegjort for håndteringen af den økonomiske krise, det amerikanske politiske system og det amerikanske medielandskab. Der vil samtidig blive givet en beskrivelse af Tea Party bevægelsens vigtige karakteristika og struktur. Dette gøres for at skabe en kontekst til det miljø Tea Party bevægelsen udsprang af Håndtering af den økonomiske krise Perioden var præget af finanskrise, som kan spores tilbage til de amerikanske højrisiko lån, de såkaldte subprime lån. Fra steg renten i USA markant fra 1% til 5,35% hvilket resulterede i at mange ikke kunne tilbagebetale deres lån og måtte gå fra hus og hjem (DR: Hvornår opstod krisen?:u.å.). Det gik også hårdt ud over det amerikanske boligmarked, hvor ejendomspriserne begyndte at falde. I efteråret 2008 gik den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers konkurs, hvilket rystede finansverdenen voldsomt. Mange andre finansinstitutioner gik ned, eller måtte reddes af regeringen med rekord store hjælpepakker, de såkaldte bailouts (Den store danske: Finanskrisen). I oktober 2008 underskrev den daværende præsident George W. Bush en $700 mia. hjælpepakke for at stabilisere finansmarkederne (Sahadi, ). Ni banker blev derved delvist nationaliseret for at klare sig gennem krisen. (DR: Hvornår opstod krisen?: u.å.). I 2008 blev demokraten Barack Obama valgt som den første sorte præsident. Han lovede nye tider, hvor områder som sundhedssystemet, økonomien og energipolitik, skulle reformeres. Obama var kandidaten for ændringer og allerede i februar, vedtog han sammen med Kongressen en økonomisk stimuleringsplan til $789 mia., som skulle sætte gang i USAs økonomi (DR: Hvornår opstod krisen?: u.å.). Derudover fik Obama i 2010 gennemført den såkaldte Affordable Care Act (Se begrebsafklaring), også kendt som Obamacare. I 2011 foreslog Præsident Obama yderligere at gennemføre The Buffet Rule, en lov som hæver skatten for millionærer og milliardærer (Barackobama.com: Taxes, u.å.) Det politiske system i USA I USA er den lovgivende magtinstans Kongressen. Denne er delt op i to kamre, Side 18 ud af 96

13 henholdsvis Repræsentanternes Hus og Senatet. For at en lov kan vedtages, skal den stemmes igennem begge kamre. I Repræsentanternes Hus, sidder 435 repræsentanter, fra forskellige valgdistrikter, som bliver valgt hvert 2. år. Politikken her er oftest mere populistisk, idet repræsentanterne er i konstant valgkamp (Fuglede, 2008:64). I Senatet sidder 100 senatorer, 2 fra hver stat. Disse sidder i 6 år af gangen, dog er der valg hvert 2. år, for de der har siddet i 6 år. Grundet den længere valgperiode, er Senatet det mere diskuterende kammer, idet senatorernes større valgkreds gør at de ikke er ligeså specialiserede i specifikke politiske områder (Fuglede, 2008:68-69). I USA har man et to-parti system, som er domineret af de to store partier, Demokraterne og Republikanerne. Dette system er primært opstået idet the winner takes it all princippet (Se begrebsforklaring), gør det svært for mindre partier at komme til. Det Demokratiske Parti bliver, i det amerikanske politiske billede, placeret til venstre for midten, og bliver ofte omtalt som liberale. Demokraterne har pt. 190 ud af 435 pladser i Repræsentanternes Hus og 51 pladser ud af 100 i Senatet (Office of the Clerk of the U.S House of Representatives, u.å.). Det Republikanske parti ligger til højre for midten, og er oftest omtalt som konservative, men har også mange moderate. Partiet har 242 pladser ud af de 435 i Repræsentanternes hus, og 47 pladser ud af de 100 i Senatet 2 (Ibid.:u.å.) Det amerikanske medielandskab Det amerikanske mediebillede er domineret af et virvar af forskellige nyhedskanaler, aviser, radioprogrammer og internet baseret nyhedskilder. I USA er nyhedssendefladen især domineret af de tre store 24-timers nyhedskabelnetværk; Fox News, CNN og MSNBC (Skocpol m.fl., 2012:124). Harvard professor Theda Skocpol og Ph.d studerende Vanessa Williamson bemærker, at til forskel fra de store amerikanske aviser, blandt andet New York Times og Washington Post, så har disse medier en tendens til at vinkle nyhederne (Ibid.: ). Ifølge Skocpol og Williamson, så har disse tre kabel netværk, hver deres politiske orientering (Ibid.:125). Fox News ses som et 2 Tre af pladserne i Repræsentanternes hus er tomme, grundet opsigelse eller død. 2 af pladserne i Senatet er Independents (Office of the Clerk of the U.S House of Representatives u.å.) Side 19 ud af 96

14 højreorienteret konservativt netværk, CNN som et mere midtsøgende og MSNBC som et mere liberalt venstreorienteret netværk (Ibid.: ). Af de tre netværk er Fox News uden tvivl det største: Fox News averages more viewers than its chief cable television competitors CNN and MSNBC combined. (Skocpol m.fl., 2012:125) Tea Party bevægelsen Tea Party er en social bevægelse, der opstod i 2009 i kølvandet på Barack Obamas valg til præsident, som i 2011 havde omkring 46 millioner tilhængere og aktive medlemmer (Ibid.:22). Tea Party bevægelsen består typisk af konservative kristne fra den politiske højrefløj i USA (Ibid.:26). Den typiske Tea Party tilhænger karakteriseres yderligere som værende hvid, gift og ældre end 45 år (Ibid.:23). De er yderligere, til dels på grund af deres høje alder, økonomisk og uddannelsesmæssigt bedre stillet end den almene amerikaner (Skocpol m.fl., 2012:23). Tea Party bevægelsen er ikke samlet som en organisation. På landsplan bestod den i 2011 af omkring 1000 løst relaterede grupper, med i gennemsnit 200 medlemmer, spredt ud over alle 50 stater. Disse er som oftest organiseret og samlet på initiativ af lokale (Ibid.:22). Selvom Tea Party bevægelsen i høj grad, består af mindre fragmenterede grupper på tværs af landet, har undersøgelser af de forskellige gruppers politiske overbevisninger vist, at bevægelsen, trods sin splittede natur, er meget knyttet til de samme værdier (Williamson m.fl., 2011:31). På nationalt niveau er der ingen samlet officiel Tea Party organisation, men der er to store organisationer, som ofte påtager sig en form for koordinations- og talsmandsrolle (Skocpol m.fl., 2012:152). Der er her tale om henholdsvis Tea Party Patriots, der tilskynder og koordinerer Tea Party aktiviteter (Se begrebsafklaring) og protester, og Tea Party Express (Se begrebsafklaring), der typisk står for medieeksponering og fundraising til Tea Party kandidater. Side 20 ud af 96

15 3. Teori I dette afsnit gennemgås de tre anvendte teorier; Collective action theory, Collective action frame theory og magtteori. For at eksemplificere teoriernes mulige anvendelse, bruges et gennemgående eksempel, Borgerrettighedsbevægelsen i USA. Dette eksempel vil aktivt blive brugt i Collective action frame theory og magtteori, men kun i mindre grad i Collective action theory, da Borgerrettighedsbevægelsen ikke ville kunne illustrere teorien til fulde Collective Action Theory Indledning I bogen Power in movement; social movements, collective action and politics kalder Tarrow sin teori for Collective action theory. Dette er en betegnelse, der skal indikere kollektive aktioners essentielle betydning for sociale bevægelser. I de følgende afsnit, vil der gives en redegørelse af Sidney Tarrows definition af politisk åbning og hans definition af en social bevægelse. Der vil igennem afsnittene blive taget udgangspunkt i en homoseksuel rettighedskampagne, med det mål at illustrere hver enkelt punkt i Tarrows teori. De teoretiske begreber oversættes alle til dansk Kollektive aktioner Kollektive aktioner 3 er sociale bevægelsers mest gennemgående karakteristika. Kollektive aktioner betyder egentlig bare kollektiv aktion. Dette kunne fx være at udøve sin stemmeret eller tilknytning til interesseorganisationer (Tarrow, 1994:4). Men disse former for kollektive aktioner kendetegner ikke en social bevægelse, og Tarrow kalder derfor den kollektive aktion, der er tilknyttet sociale bevægelser for omstridte kollektive aktioner 4. Tarrow giver ikke en reel definition, men udtrykker det således: "All are public expressions of the confrontation between challengers and authorities in the hazy area between institutional politics and individual dissent." (Tarrow, 1994:101) Kollektive aktioner foregår i det offentlige, af folk der normalt ikke har fast adgang til 3 Kollektive aktion er en oversættelses af Sidney Tarrows begreb Collective action. 4 Omstridte kollektive aktioner er en oversættelse af Sidney Tarrows begreb Contentious collective action. Side 21 ud af 96

16 det etablerede system, og som typisk kommer med nye og til tider uhørte krav (Ibid.:2). Disse uhørte krav, er sommetider kun uacceptable i deres samtid. Eksempelvis var kampen for sortes rettigheder i ernes USA, meget omstridt og for nogen helt uacceptable krav om ændringer af samfundet. Tarrow redegører for tre forskellige former for kollektive aktioner, voldelig, konventionelle og forstyrrende (Ibid.:103). Disse vil nu kort gennemgås. Voldelig kollektive aktioner er typisk det mange forbinder med sociale bevægelser, da den let skaber interesse fra medier, og typisk er let at organisere (Ibid.:103). Det er typisk optøjer eller organiseret vold mod andre grupper af samfundet, der kendetegner denne type (Ibid.: ). Konventionelle aktioner er typer af veletablerede familiære og accepterede former for aktioner (Ibid.:106). Strejker, underskriftindsamlinger og demonstrationer kan nævnes som nogle af de mest brugte former. Deres force er, at alle kender dem, og det er derfor let for folk at engagere sig (Ibid.:106). Men disse former for konventionelle kollektive aktioner har ikke altid været velkendte. De er blevet konventionelle, men startede med at være forstyrrende. Forstyrrende kollektive aktioner er defineret som nye former for kollektive aktioner, der er ukendte og spreder derfor usikkerhed i det etablerede system, om hvordan man skal reagere (Ibid.:108). Et eksempel kunne være Borgerrettighedsbevægelsen brug af sit-ins, for at vise deres utilfredshed med den amerikanske raceadskillelse politik. Sit-ins er så senere hen blevet en del af det konventionelle aktions repertoire (Ibid.:108). Brugen af kollektive aktioner er det, der ifølge Tarrow reelt skaber en social bevægelse: It (kollektive aktioner, red.) produces social movements when social actors concert their action around commons claims in sustained sequences of interaction with opponents or authorities. (Tarrow, 1994:2). Tarrow redegører altså for, at en social bevægelse blandt andet er defineret af, at den har sustained sequences of interaction with opponents or authorities - en vedvarende interaktion (Ibid.:20). Hvis ikke en social bevægelse havde denne vedvarende interaktion, såsom gentagne demonstrationer, rallier, underskriftindsamlinger osv., så ville den ikke blive defineret som en social bevægelse, men som en kampagne, der ifølge Tarrow er enkeltstående (Ibid.:20). Grunden til, at sociale bevægelser behøver vedvarende interaktioner er, at hele formålet med en social bevægelse er at skabe opmærksomhed om et problem, således at folk sympatiserer med deres sag, og de på Side 22 ud af 96

17 den måde bliver en indirekte magtfaktor når der er valg til politiske embeder. Hvad der yderligere kendetegner en social bevægelse er, at den i modsætning til interesseorganisationer og politiske partier, ikke har en etableret organisation eller deciderede ledere (Ibid.:21). Hele dynamikken ved en social bevægelse er netop, at den ikke har en etableret organisation. Men uden en organisation bag sig, hvordan kan en social bevægelse så organisere en vedvarende interaktion med autoriteterne? Det kan mange heller ikke, og de vil derfor hurtigt gå i sig selv (Ibid.:20-21). Dette har intet at gøre med hvor passioneret eller talstærk en bevægelse er, for det er i høj grad ikke dem selv, der bestemmer om en social bevægelse bliver succesfuld eller ej. Det er de rene eksterne faktorer der skaber dem, nemlig ændringer i den politiske struktur 5, der giver incitamentet og bestemmelsen af potentialet for en bevægelse Politisk åbning Tarrow beskriver udtrykket politisk åbning 6 som den afgørende årsag til, at sociale bevægelser opstår. Han argumenterer for, at ændringerne i den såkaldte politiske struktur, skaber politisk åbning for visse grupper, der dermed skaber incitamenter for dannelsen af kollektive aktioner og derfor senere hen en social bevægelse. "By political opportunity structure, I mean consistent but not necessarily formal or permanent dimensions of the political environment that provide incentives for people to undertake collective action by affecting their expectations for success or failure. (Tarrow, 1994:85). De politiske åbninger skaber incitamenterne. Herefter er det op til de såkaldte tidlige organisatorer 7, at gribe chancen og organisere en kollektive aktion. Hvordan og hvorledes det præcist udspiller sig, vil der blive redegjort for senere. De politiske åbninger er netop grunden til, at en lille og mildt utilfreds gruppe af mennesker sommetider skaber sociale bevægelser, mens en større og mere utilfreds gruppe ikke nødvendigvis gør, hvis de mangler den politiske åbning (Ibid.:18). Sidney Tarrow redegører for, at de største ændringer i den politiske struktur opstår som følge af fire forskellige omstændigheder øget adgang 8, regeringsskift eller politisk 5 Den politiske struktur er en oversættelses af Sidney Tarrows begreb Political opportunity structure. 6 Politisk åbning er en oversættelses af Sidney Tarrows begreb Political Opportunity,. 7 De tidlige organisatorer er en oversættelse af Sidney Tarrows begreb Early risers. 8 Øget adgang er en oversættelse af Sidney Tarrows begreb Increasing access. Side 23 ud af 96

18 omgruppering 9, indflydelsesrige allierede 10 og splittet elite 11 (Ibid.:86). Disse vil der nu redegøres for, hvorefter det vil illustreres med en konkret sag Øget adgang Tarrow forklarer, hvorledes det første vigtige incitament til kollektive aktioner er ændringer i befolkningens adgang til det politiske system (Ibid.:87). Dette sker således ofte i stater, der iværksætter små eller store reformerer i en ellers autoritærstat. Men selv i vestlige demokratier, kan der være tale om ændringer. Eksempelvis kunne sorte i lang tid ikke blive registrerede vælgere i USA, da visse stater bevidst umuliggjorde dette (Tarrow, 1994:94). Da der skete små reformer på dette område i 1957, opblussede således den eksisterende Borgerrettighedsbevægelse yderligere, da det gav en politisk åbning i form af erkendelsen af, at systemet var venligt indstillet overfor deres krav (Leksikon, u.å.). Men i vestlige demokratiske stater, er det generelt svært at tale om en decideret ændring. Under denne omstændighed kunne man se på den givne demokratimodel i et land, og hvor let adgangen er til det politiske liv Regeringsskift eller politiske omgrupperinger En af de mest tydelige former for ændring i den politiske struktur, er nye politiske omgrupperinger eller regeringsskift efter et valg (Ibid.:87). Disse kan ændre magtbalancen og dermed skabe nye holdninger baseret på nye og anderledes værdier, der kan give potentielle bevægelser større forhåbninger om at få deres krav igennem (Ibid.:18). Dette skete eksempelvis i 1930ernes USA, da præsident Præsident Franklin D. Roosevelt kom til magten. Han viste velvilje til at ændre på arbejdernes vilkår, og iværksatte i 1933 det såkaldte New Deal projekt, der skulle forbedre arbejdernes dårlige vilkår under den økonomiske depression. Dette gav en politisk åbning og dermed incitamenterne til kollektive aktioner, hvilket udartede sig i store strejker og fabriksbesættelser blandt den nye amerikanske arbejderbevægelse (Tarrow, 1994:84). Dette hjalp arbejderne til at få det væsentligt bedre end deres engelske modstykke, der netop ikke havde oplevet en sådan politisk åbning. Under en ændring af regeringsskifte eller politiske omgrupperinger er konsekvensen 9 Regeringsskift eller politisk omgruppering er en oversættelse af Sidney Tarrows begreb Shifts in rulling allignment 10 Indflydelsesrige allierede er en oversættelse af Sidney Tarrows begreb Influential allies. 11 Splittet elite er en oversættelse af Sidney Tarrows begreb Divided elites. Side 24 ud af 96

19 typisk:.. create uncertainty among supports, encourage challengers to try to exercise marginal power and may induce elites to compete for support from outside the polity. (Tarrow, 1994:87). Dette skaber således incitamenter for, at resultatet af politiske omgrupperinger kan skabe en modreaktion, da typisk den tabende politiske elite vil søge hjælp uden for det politiske system. Tarrow argumenterer, at en tidsånd illustreret i et valgresultat, kan skabte incitamenter for modsatrettede strømninger (Tarrow, 1994:97-98) Indflydelsesrige allierede Et tredje aspekt er den pludselige opdagelse af eventuelle allierede. Disse allierede kan blandt andet være interesseorganisationer, religiøse aktivister, medlemmer af Kongressen eller regeringen, der viser en form for støtte til en given sag (Ibid.:18 og 88). Disse allierede er vigtige, da de kan bringe stabilitet og legitimitet til en ellers løs potentiel bevægelse, samt skabe opmærksomhed i medierne og dermed yderligere pres på andre politikere. Tilstedeværelsen af indflydelsesrige allierede er således essentielt for en bevægelses succes:.. the presence or absence of political allies ready to help them out was closely related to wether the groups succeeded or not (Tarrow, 1994:88) Splittet elite Det fjerede aspekt omhandler nyopståede uenigheder i den politiske elite. Dette kan forstås som uenighed eller decideret splittelse i et parti eller mellem partier (Ibid.:18 og 88). Dette skaber en politisk åbning for bestemte grupper, da splittelsen skaber debat i samfundet samt danner forskellige fløje, hvor en potentiel social bevægelse kan søge støtte. Det kan ligeledes få et parti, til at synes svagt og ikke forenet, og danner derfor mulighed for at en bevægelse lettere vil kunne få indflydelse. Disse fire forskellige ændringer i den politiske struktur behøver ikke alle at være tilstede samtidig for, at en politisk åbning opstår. Men jo flere af de fire aspekter, der er tilstede desto større er den politiske åbning, og desto større er dermed potentialet for, at en social bevægelse opstår og bliver succesfuld. For at illustrere dette, vil der nu tages udgangspunkt i en rettighedskampagne vedrørende homoseksuelles ret til at tjene i det amerikanske militær i 1993 (Ibid.:10). Den 25. april 1993, marcherede næsten en million tilhængere (Ibid.:10) for Side 25 ud af 96

20 homoseksuelles ret til at tjene i militæret, igennem Washingtons gader til Lincoln Memorial (Ibid.:9). De dannede tilsammen en kollektiv aktion, i form af en protestmarch, der bare få årtier tidligere havde syntes umulig (Ibid.:10). Grunden til, at denne protestmarch blev dannet netop i 1993, var ikke en tilfældighed. Den blev dannet som følge af politisk åbning: Den republikansk ledet regering, der favoriserede de højreorienterede religiøse værdier samt tanken om det maskuline militær, var netop i 1993 blevet udskiftet med Demokraterne og Bill Clinton som præsident (Ibid.:18). Clinton havde i sin valgkampagne givet et løfte om at ophæve forbuddet mod homoseksuelle i militæret (Ibid.:18), i et håb om at tiltrække stemmer. Da han så blev valgt, skabte dette en stor debat i Kongressen (Ibid.:26) og en tydelig splittelse opstod på baggrund af især den generele diskussion vedrørende familieværdier (Ibid.:18). Denne debat fik blandt andet andre rettighedsbevægelser, såsom bevægelsen for kvinders rettigheder og medlemmer af Kongressen til offentligt at ytre deres opbakning til ophævelsen af forbuddet (Ibid.:18). Alt dette var med til at skabe en national debat, hvilket skabte røre blandt visse grupper af mennesker - og dette udnyttede blandt andet interesseorganisationen the National Gay and Lesbian organisation, til at mobilisere sympatisører (Ibid.:18). Men det var således de politiske åbninger, overskueliggjort neden for, der gav incitamenterne til, at kampagnen blev skabt og næsten en million mennesker kunne mobiliseres. Den politiske struktur Ændringer i den politiske struktur Politisk åbning Øget adgang Regeringsskift eller politisk omgrupperinger. Indflydelsesrige allierede Ingen ændringer, men det skal bemærkes, at det amerikanske politiske system er rimeligt åbent for den almene borger. Bill Clinton vælges til præsident med et valgløfte om at fjerne forbuddet for homoseksuelle i militæret. Rettighedsbevægelser og kongrespolitikerer støtter offentligt at fjerne forbuddet. Det politiske system er åbent og derfor påvirkeligt Ny ideologisk tankesæt Positivt indstillet overfor reformer. Støtte fra etablerede allierede, skaber legitimitet og opmærksomhed omkring dette kontroversielle emne. Side 26 ud af 96

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning Om Super Tuesday Optakt Kandidaterne Analyse: Er der nogen, der kan slå Trump og Clinton? Bud på vinder og taber

Indholdsfortegnelse. Indledning Om Super Tuesday Optakt Kandidaterne Analyse: Er der nogen, der kan slå Trump og Clinton? Bud på vinder og taber Indholdsfortegnelse Indledning Om Super Tuesday Optakt Kandidaterne Analyse: Er der nogen, der kan slå Trump og Clinton? Bud på vinder og taber Indledning Tak fordi du har downloadet denne e guide om Super

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Unge, vold og politi

Unge, vold og politi Unge, vold og politi Politisk vold i Danmark efter 2. Verdenskrig Fem casestudier om konflikt og vold blandt (unge) i Danmark BZ-bevægelse og Autonome Racistiske og antiracistiske aktioner Vrede unge indvandrere

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Studietur til Washington Præsidentvalg - digitale medier - politisk kommunikation

Studietur til Washington Præsidentvalg - digitale medier - politisk kommunikation Studietur til Washington Præsidentvalg - digitale medier - politisk kommunikation Danske Medier inviterer til studietur Washington/New York 23. 29. september 2012 I samarbejde med Lasse Jensen (radioprogrammet

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg.

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Side 1 af 8 1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Bilag 1 er en tekst af Russel Dalton, der omhandler ændringer i baggrunden for

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUF

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Zero Moment of Truth - Et paradigmeskift

Zero Moment of Truth - Et paradigmeskift Nye trends: Zero Moment of Truth - Et paradigmeskift Af adm. direktør Klaus Lund, Klaus Lund & Partnere Klaus Lund & Partnere ApS Bernstorff Slot Jægersborg Alle 93 DK-2820 Gentofte +45 70 26 29 99 kontakt@klauslund.dk

Læs mere

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN K R O M A N N R E U M E R T C V R. N R. 6 2 6 0 6 7 1 1 R E G. A D R. : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET UNDERSØGELSER /KL7 MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER 2013 - REVIDERET /KL7 INDHOLD Opsamling 4 Adfærd 6 DK vs. verden 7 Fordeling på lande 8 Holdning 9 Kulturbarometeret 10 Månedens område 15 For/imod vs. sprogbrug

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Rapport om efteruddannelse i New York

Rapport om efteruddannelse i New York Rapport om efteruddannelse i New York Deltagere: Maj Munk, Kevin Walsh, Louise Brodthagen Jensen, Steffan Frandsen og Sune Paarup Odér (Berlingske Media: B.T., bt.dk og Sporten.dk) Formål Den overordnede

Læs mere

Politics is (almost) irrelevant in demonstrations

Politics is (almost) irrelevant in demonstrations MPRA Munich Personal RePEc Archive Politics is (almost) irrelevant in demonstrations Peter Kurrild-Klitgaard Department of Political Science, University of Copenhagen 2014 Online at http://mpra.ub.uni-muenchen.de/57195/

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Tea Partys Popularitet i USA

Tea Partys Popularitet i USA Tea Partys Popularitet i USA Ali Altaf, Katharina Teilkamf Birch & Jonas Munk Pedersen Vejleder: Kenneth Reinicke 2. Semester Projekt Roskilde Universitet En undersøgelse af hvordan Tea Party har formået

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Bestyrelsesmøde 4. April 2013 kl. 16:00 19:00

Bestyrelsesmøde 4. April 2013 kl. 16:00 19:00 Bestyrelsesmøde 4. April 2013 kl. 16:00 19:00 Indhold FORSLAG TIL DAGSORDEN 2 BILAG 1: REFERAT AF BESTYRELSESMØDE 07.03.2013 3 BILAG 2: ORIENTERING FRA STUDU/FUNE 6 BILAG 3: ORIENTERING FRA UNIVERSITETSBESTYRELSEN

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab

Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab Laboratorier er redskaber til systematisk problemløsning. Laboratorier: En definition 1. The active involvement of users

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Kan sociale medier bruges som forretningsmodel

Kan sociale medier bruges som forretningsmodel Kan sociale medier bruges som forretningsmodel Her tænker jeg ikke på udbyderne der stiller sociale medier til rådighed: Facebook Myspace Twitter FourSquare LinkedIn 1 Jeg tænker på dem, som kan levere

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

USA S VALGSYSTEM. Undervisningsforløb

USA S VALGSYSTEM. Undervisningsforløb Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - USA s valgsystem 2016 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Louise Mejer DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

MARKEDSFØRING I POLITIK: MEGET MERE END SPINDOCTORS LEKTOR ROBERT P. ORMROD, INSTITUT FOR ØKONOMI, AARHUS UNIVERSITET

MARKEDSFØRING I POLITIK: MEGET MERE END SPINDOCTORS LEKTOR ROBERT P. ORMROD, INSTITUT FOR ØKONOMI, AARHUS UNIVERSITET 1 MARKEDSFØRING I POLITIK: MEGET MERE END SPINDOCTORS LEKTOR ROBERT P. ORMROD, INSTITUT FOR ØKONOMI, AARHUS UNIVERSITET AGENDA Hvem er jeg? Markedsføring og politisk markedsføring Politisk markedsorientering

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere