Figurliste. Side 7 ud af 96

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Figurliste. Side 7 ud af 96"

Transkript

1 Figurliste Figur 1 Ændringer i den politiske struktur s Figur 2 Kriterierne for en social bevægelse s Figur 3 Magtens tre dimensioner s. 40 Figur 4 Ændringer i den politiske struktur iht. Tea Party bevægelsen s. 46 Figur 5 Week-by-week coverage of the Tea Party on Fox News and CNN, February 15 through May 24, 2009 s. 53 Figur 6 U.S. Political Ideology 2011 Half-Year Update s. 71 Figur 7 U.S. Political Ideology Recent Trend Among Republicans s. 72 Figur 8 U.S. Political Ideology Recent Trend Among Independents s. 73 Figur 9 Partisan Shifts in the House of Representatives from 2010 to 2011 s. 76 Side 7 ud af 96

2 1. Indledning 1.1. Problemfelt I efteråret 2008 blev USA, efter en årrække med billige lån og overvurdering af markeds stabilitet, ramt af en økonomiske krise. Bank konkurser hærgede USA og boligejere måtte gå fra hus og hjem på grund af den stigende rente (DR: Hvornår opstod krisen?: u.å.). For at redde de største banker, hvis kollaps ville være katastrofalt, fremlagde daværende Præsident George W. Bush de første bankredningspakker i september 2008 (Sahadi, ). Da demokraterne overtog Kongressen og det Hvide Hus i januar 2009, fulgte den nyvalgte Præsident Barack Obama i Bushs fodspor, ved at fremlægge lignende tiltag. I februar 2009 vedtog Kongressen Obamas stimuleringsplan, The Recovery Act, hvis formål var at sætte gang i økonomien (DR: Hvornår opstod krisen?: u.å.). Dette var i overensstemmelse med den nye præsidents reform-orienterede kurs, som han blev valgt på. I kølvandet på dette, opstod Tea Party bevægelsen. Tea Party bevægelse består af konservative vælgere, der er utilfredse med den generelle økonomiske håndtering af krisen. Initiativet til Tea Party bevægelsen blev skabt på baggrund af CNBC rapporteren Rick Santellis frustrationsudbrud på live tv, da han skulle give sin analyse af Obamas stimulanspakke (Blumer, ). På lidt over et år formåede Tea Party bevægelsen at etablere over 1000 grupper rundt om i USA og samle over 46 millioner tilhængere (Skocpol m.fl, 2012:22). De opererede gennem det Republikanske Parti og ved kongresvalget i 2010, etablerede Tea Party bevægelsen sig for alvor, som en politisk magtfaktor, ved at få valgt 66 selvidentificerede Tea Party politikere ind i Kongressen (Bachmann: Tea Party Caucus, 2012). Men hvordan formåede en konservativ social bevægelse, i en tid hvor liberale reformer ellers synes at være i højsædet, på så kort tid at samle så stor støtte og indflydelse? Baseret på vores undersøgelser af Tea Party, erkendte vi hurtigt at Tea Party bevægelsen er populær. Derfor bundede vores undren ikke i, om hvorvidt de var populære, men om hvordan og hvorfor de blev populære og hvorvidt de har formået at udnytte denne udvikling. Dette fører os til problemformuleringen. Side 8 ud af 96

3 1.2. Problemformulering Hvad ligger til grund for Tea Party bevægelsens opståen og popularitet, og hvordan har denne udvikling givet bevægelsen magt over det Republikanske parti? 1.3. Uddybning af problemformulering I denne rapport undersøges hvorledes Tea Party, en konservativ bevægelse, formåede at mobilisere sig i en tid domineret af liberale tanker. Idet Tea Party bevægelsen har ca. 46 mio. tilhængere på landsplan anno 2010, er udgangspunktet at Tea Party er en populær bevægelse, og der undersøges derfor ikke hvorvidt bevægelsen er blevet populær, men hvordan. Rapporten undersøger i denne sammenhæng hvilken magt Tea Party bevægelsen, gennem sin udvikling, har fået over det Republikanske Parti. Der opstilles derfor følgende arbejdsspørgsmål: 1. Hvorfor opstod Tea Party bevægelsen og hvorfor blev de populære? 1.1. Var der ændringer i den politiske struktur i tiden op til Tea Party bevægelsens opståen? 1.2. Hvorledes blev Tea Party bevægelsen mobiliseret ud fra de eksterne faktorer som Collective Action theory beskriver? 1.3. Hvorledes blev Tea Party bevægelsen mobiliseret ud fra de interne faktorer beskrevet i Collective action frame theory? 2. Hvilken magt har Tea Party bevægelsens fået over det Republikanske Parti? 2.1. Hvorledes har Tea Party bevægelsen udøvet bevidsthedskontrollerende, indirekte og direkte magt overfor det Republikanske Parti? 1.4. Afgrænsning Rapporten gør brug af to sociologiske teorier og en politologisk teori. Til projektet er der undersøgt flere forskellige teorier omhandlende sociale bevægelser, blandt andet New Social Movement Theory og Ressource Mobiliziation Theory. New Social Movement Theory fokuserer på de historiske forskelle på nuværende sociale bevægelser, i forhold til de ældre typisk klassekampbaserede bevægelser. Dette syntes ikke relevant i forhold til problemformuleringen, idet teorien ikke fokuserer nok på bevægelsers opståen og popularitet, men hovedsageligt beskæftiger sig med Side 9 ud af 96

4 venstreorienterede bevægelser. Charles Tillys Ressource Mobilization Theory indeholder overlappende elementer med de valgte teorier, men tager dog kun højde for sociale bevægelser organisatoriske arbejde og mål. Selvom denne teori kunne have været brugt, var der hverken tid eller plads til endnu en sociologisk teori om sociale bevægelser i projektet. Vi har fravalgt andre sociale bevægelses teorier omhandlende revolution og anden markant omvæltning af samfundet, da det ikke er relevant i forhold til en bevægelse som Tea Party, der ikke er en revolutionær bevægelse. Erving Goffmans Framing Theory, er ligeledes fravalgt. Denne omhandler de grundlæggende framing aspekter hvorpå Collective action frame theory er baseret, men er for filosofisk i sin forklaring af framing konceptet til, at den ville have givet relevant forståelse for Collective action frame og dennes forklaring af sociale bevægelser. Inden for Collective action frame theory, er ligeledes fravalgt afsnittet omhandlende såkaldte media frames. Selvom disse har en relevant karakter i forhold til projektet, overlapper teorien i for høj grad med Sidney Tarrows Collective action theorys medie aspekter, til at det var relevant at anvende begge. Projektets politologiske teori, magtteori, præsenteres i Kontrol i det stille, hvor der opstillet seks magt dimensioner. Denne rapport fokuserer imidlertid kun på de tre første dimensioner; direkte, indirekte og bevidsthedskontrollerende magt. De yderligere dimensioner; institutionel magt, relationel magt og magt i en garbage-can situation er fravalgt grundet deres manglende relevans for problemstillingen. Magt i en Garbage-Can situation omhandler typisk beslutningsprocesser, der primært forekommer i en etableret organisation eller offentlig instans. Denne magtdimension er således ikke relevant, idet Tea Party er en social bevægelse. Den institutionelle magt er en magtdimension, der kommer til udtryk i det system man agerer i. Tea Party bevægelsen som social bevægelse har ikke haft nogen indflydelse på dette system, og dets strukturer, og det er derfor ikke væsentligt at bruge denne magtdimension i vores analyse. Til slut er relationel magt, der omhandler magten i det sociale sammenspil mellem aktører. Denne dimension kunne have været relevant at anvende, men blev fravalgt, til fordel for en dybere anvendelse af den tredimensionelle magtanalyse model. Side 10 ud af 96

5 Vi ville i rapporten gerne have lavet en komparativ analyse af den sociale bevægelse Occupy Wall Street og Tea Party, men vi valgte dog i stedet kun at fokusere på Tea Party bevægelsen, da det ville give os mulighed for at analysere denne mere grundigt. Derudover overvejedes det at inddrage teorier om brug af sociale medier, men fravalgte dette da vi vurderede at Tea Party primært anvendte medier såsom TV, til at nå ud til den amerikanske befolkning Valg af teori I rapporten undersøges Tea Partys opståen, popularitet og magtforholdet mellem Tea Party og det Republikanske Parti. Til dette benyttes to teorier, som omhandler sociale bevægelser; Collective action theory udformet af Sidney G. Tarrow i bogen Power in Movement: Social Movements, Collective Action and Politics og Collective action frame theory udformet af David A. Snow og Robert D. Benford, samt arbejde baseret på denne af Rhys H. Williams. Disse teorier er valgt da de komplimenterer hinanden, idet de sammen giver teoretiske redskaber til fyldestgørende at forstå Tea Party bevægelsens opståen og popularitet, da de teoretiserer sociale bevægelser fra både en intern og ekstern vinkling. Ydermere benyttes klassisk magtteori, da der ønskes en forståelse af hvilke magtdimensioner Tea Party bevægelsen benytter sig af i sit forsøg på at influere det Republikanske Parti til at følge en agenda præget af Tea Party idealer. Til dette benyttes Kontrol i det stille af Søren Christensen og Poul Erik Daugaard Jensen, Power: A Radical View af Steven Lukes og artiklen The Concept of Power af Robert A. Dahl. Vi benytter os altså af tre generelle teorier, til at belyse et specifikt tilfælde og bruger dermed den deduktive metode til besvarelse af vores problemformulering Valg af empiri I rapporten anvendes kvalitativt materiale, idet både teori og det meste empiri er indsamlet fra bøger og artikler. Empirien er brugt til at belyse det amerikanske politiske system, de samfundsmæssige omstændigheder ved Tea Party bevægelsens opståen, det amerikanske medielandskab og Tea Party bevægelsens opbygning og karakteristika. Der benyttes især bogen The Tea Party and the Remaking of Republican Conservatism af Theda Skocpol og Vanessa Williamson. Ideen til bogen startede som Side 11 ud af 96

6 en artikel (Skocpol m.fl., 2012:x 1 ), der også anvendes i rapporten. Begge har til formål at undersøge Tea Party bevægelsens påvirkning på det Republikanske Parti, samt bevægelsens rolle og indflydelse på den nationale politiske scene (Ibid.:x) Bogen gennemgår først hvem aktivisterne og tilhængerene af Tea Party typisk er, samt hvad de mener og tror på. Derefter gennemgås bevægelsens komplekse opbygning, med kombinationen af græsrodsbevægelse, rige investorer og interesseorganisationer. Herefter undersøges hvordan medierne har hjulpet bevægelsen på vej, og hvordan Tea Party bevægelsen påvirker det Republikanske Parti. Til slut gives en vurdering af Tea Party bevægelsens fremtid. Bogen gennemgår altså de tilgrundliggende faktorer, som spiller ind på hvordan Tea Party bevægelsen opstår og bliver så populær som den er. Herudover anvendes kvantitativt materiale i form af statistikker fra Gallup, PEW Research Center og forskellige. Endeligt anvendes der også artikler fra forskellige nyhedskilder Kildekritik Kildekritik er anvendt ved udvælgelsen af det i rapporten benyttede kvalitative og kvantitative empiri og teori. Den kildekritiske tilgang er især præget af en klar anerkendelse af, at især materialet om Tea Party bevægelsen let kan være præget af politisk farvning, fra begge sider af det politiske spektrum. Bogen The Tea Party and the Remaking of Republican Conservatism er skrevet af Theda Skocpol og Vanessa Williamson. Theda Skocpol er en anerkendt amerikansk sociolog og politolog ved Harvard Universitet. I 2007 modtog hun Johan Skytte prisen i politologi, en prestigiøs pris inden for sit felt, for sin visionary analysis of the significance of the state for revolutions, welfare, and political trust, pursued with theoretical depth and empirical evidence." (Harvard Department of Sociology, 2012) Derudover har hun siddet som formand for the Social Science History Association og the American Political Science Association (Harvard Department of Sociology, 2012). Vanessa Williamson er en Ph.d.-studerende ved Harvard Universitet, og har tidligere arbejdet for the Policy Director for Iraq and Afghanistan Veterans of America, hvor 1 Side x, xi og xii forekommer i afsnittet Prefrace and Acknowledgements Side 12 ud af 96

7 hun har udført meget arbejde for de amerikanske veteraner (Harvard, 2012). Begge bogens forfattere er fra Harvard Universitet, som er en del af den amerikanske Ivy League og et af verdens mest anerkendte universiteter (Top Universites, 2011). Den amerikanske universitets kultur bliver dog til tider kritiseret for at have et liberalt bias (Karni, 2007). Bogen anvender flere forskellige former for kilder, heriblandt kvantitative og kvalitative undersøgelser, og en mængde artikler. Derudover har forfatterne selv udført flere kvalitative interviews, for at undersøge Tea Party bevægelsen i dybden. Vi vurderer, at vi kan anvende bogen empirisk, grundet forfatternes professionelle troværdighed og bogens omfattende sammenfatning af empiri. Vi er også klar over, at bogen har analytiske træk, og vi forsøger derfor at gøre opmærksom på, hvis der citeres bogens analytiske eller konkluderende dele. Man bør ved læsning af rapporten være opmærksom på at bogen Kontrol i det stille af Christensen og Daugaard Jensen, som er en af bøgerne der bliver brugt til magtteori, ikke er en primær kilde, men derimod en lærebog hvori to tidligere professorer, har omskrevet og fortolket flere teorier. Vi har derfor valgt også at inddrage to tekster fra to af de oprindelige teorier nemlig Power: A Radical View af Steven Lukes og The Concept of Power af Robert A. Dahl. Lukes bog er oprindeligt skrevet i 1970'erne. Dette gør at bogens teori, bærer præg af en tanke om at klasser f.eks. arbejderklassen, havde virkelige interesser som var uforanderlige, men dog ikke altid synlige for dem selv. Denne usynlighed gør derfor også denne magtform svær at påvise. Dahls artikel er fra 1957 og kan derfor ses som lidt forældet. Da den er skrevet før de andre magtdimensioner, som bliver benyttet i rapporten, tager den ikke højde for at magt også kan udøves på andre måder. Sidney Tarrow er professor i "Government and Sociology" ved det anerkendte Cornell University i USA. Han har siden sin første publikation i 1967 beskæftiget sig med sociale bevægelsers opståen og dynamik, og har skrevet talrige teoretiske bøger om emnet. Power in Movement, der bliver brugt i denne rapport, er fra I 1994 var internettet endnu ikke for alvor blevet en integreret del af hverdagen, og heri er der Side 13 ud af 96

8 grobund for kritik. Tarrows teoretiske tanker, tager ikke højde for internettets mobiliserings muligheder eller højde for nyheders udbredelse gennem samme. Bogen er skrevet i en tid, hvor tv-mediet var den absolut hurtigste og bedste måde at udbrede en nyhed på, og det kan ses i Tarrows teori. Vi har dog valgt at indbefatte internettet under Tarrows definition af medier, da vi ikke for alvor kunne se hvordan dens funktion i Tea Party bevægelsens tilfælde adskilte sig synderligt Sociologerne Robert D. Benford, fra University of Nebraska, og David A. Snow, fra University of Arizona, har længe beskæftiget sig med sociale bevægelser og Collective action frame teori. De har udgivet flere rapporter og bøger på emnet, både sammen og hver for sig. Den i rapporten anvendte artikel, stammer fra en sociologisk tidsskrift fra 2000, hvori de sammen redegør for Collective action frames og teoriens forskellige aspekter. Eftersom her ikke er tale om en samlet bog af de to, bliver deres teoretiske afsnit muligvis ikke så fyldestgørende som de kunne have været. I rapporten benyttes kvantitativt materiale primært fra Gallup og Pew Research Center. Disse to er brugt da deres fejlmargin som regel er meget lav. For at være sikker på kvaliteten af de resterende undersøgelser, der er anvendt har vi forsøgt at være meget kildekritiske og kun taget undersøgelser fra større nyhedsbureauer. I forhold til de artikler der er anvendt i rapporten har vi forsøgt så vidt som muligt at holde os til nyhedsartikler fra de store nyhedskilder fra USA og Danmark som fx New York Times, The Guardian og DR Begrebsafklaring Følgende er en kort begrebsafklaring over begreber, der benyttes gennemgående igennem vores rapport. Americans for Prosperity - Americans for Prosperity er en konservativ interesseorganisation. De organiserer aktioner, indsamler penge m.m., for at fremme et politisk mål. Americans for Prosperity går ind for lavere skatter, mindre stat og mindre statsindblanding. (Americans for Prosperity, 2008) Caucus - Caucus er grupperinger i Kongressen baseret på holdninger, eller lign. Der Side 14 ud af 96

9 findes mange af disse, f. eks. Congressional Black Caucus, New Democrat Coalition og Flat Tax Caucus. Disse caucuses kan samles både internt og på tværs af partier. (Websters Online Dictionary, 2012) Death Panels - Sarah Palin skabte rygter om, at Obamas Affordable Care Act ville skabe såkaldte Death Panels (Holan, ). En regeringskomite bestående af doktorer og bureaukrater, som skulle bestemme hvilke patienter der skal modtage livsredende behandling, for at reducere omkostninger (Baltimore, ). Fox News - Fox News er en højreorienteret konservativ nyhedskanal. (Skocpol m.fl., 2012:125). FreedomWorks - FreedomWorks er en konservativ interesseorganisation, hvis erklærede formål er at sætte skatterne ned, mindske staten, mindske den økonomiske regulering og privatisere velfærdsydelser. (Skocpol m.fl., 2012:104). Gælds loftet/debt limit - USA gældsloft er en vedtaget øvre grænse for hvor stor en gæld landets regering må have (Cha, ) Independents En independent er en person, der ikke tilhører noget parti i USA altså hverken Demokraterne eller Republikanerne. Udtrykket bliver især brugt om politikere. Medicare Amerikansk føderal lovgivning, der sikrer offentlig sygesikring til borgere over 65. (Den Store Danske: Medicare, u.å.) PACs/Political Action Committe - En PAC er en organisation der indsamler penge, og bruger dem til at støtte, eller kæmpe imod politiske kandidater. PACs har ofte deres egen politiske agenda, eller særlige kandidat de støtter. Der er dog regler for hvor mange penge en PAC må give til politiske kandidater eller partier. (OpenSecrets, u.å.) Eftersom PACs ikke må donere penge direkte til en kandidats valgkampagne, oprettes ofte Super PACs, som yderligere ikke har restriktioner for hvor mange penge de må indsamle. (Den store danske, ) Tea Party Caucus - Tea Party Caucus er oprettet af kongresmedlem Michelle Side 15 ud af 96

10 Bachmann, og har 62 medlemmer i Repræsentanternes Hus og 4 i Senatet. Caucusets politiske samlingspunkt er de ideer som græsrodsbevægelsen Tea Party er bygget op omkring. (Bachmann: Tea Party Caucus, 2012) Tea Party Express - Tea Party Express er en organisation, der blev skabt i sommeren Den blev etableret med det formål at skabe opmærksomhed og promovere Tea Party kandidater (Skocpol m.fl., 2012:107). De kører rundt i en kampagnebus til forskellige kandidater rundt omkring i USA. Sidst i 2009 og i begyndelsen af 2010 indsamlede de og brugte mere end 2.7 millioner dollars på Tea Party kandidater rundt om i USA (Ibid.:107) men har modsat Tea Party Patriots ikke samme kontakt med lokale Tea Party organisationer (Ibid.:108). De udnævner samtidig offentligt moderate republikanske senatorer, der er mål for at blive udskiftet ved kongresvalget i 2012 med Tea Party kandidater (Ibid.:152). Tea Party Patriot - Tea Party Patriots er den største paraply organisation for lokale Tea Party grupper. Den tilskynder, samler og kordinerer disse grupper på nationalt plan (Skocpol m.fl., 2012:108). Den er samtidig den selverklærede officielle Tea Party organisation (Ibid.:108). Organisation var især til starte med finansieret af organisationen FreedomWorks. (Ibid.:105) Tea Party tilhængere og aktivister Vi skelner i rapporten mellem Tea Party tilhængere og Tea Party aktivister. Tea Party aktivister er de aktive medlemmer af bevægelsen, hvorimod Tea Party tilhængere er folk der tilkendegiver deres støtte til bevægelsen, men ikke aktivt deltager i bevægelsen arbejde. The Affordable Care Act - En lov fra 2010 også kendt under navnet Obamacare eller bare sundhedsreformen. Denne lov gør det amerikanske forsikrings- og sundhedssystem mere statsfinansieret og giver mere gratis lægehjælp til flere amerikanere. (Obama for America, 2012). The winner takes it all - Udtrykket betyder, at en kandidat vinder alle mandater i en stat, uanset om de har 51% eller 80% af stemmerne. Hver stat har et forskelligt antal mandater, og kandidaten med flest mandater, vinder valget (Fuglede, 2008:88). Dette princip gør sig gældende ved Præsidentvalg og valg til Senatet. Side 16 ud af 96

11 1.9. Disponering Kapitel 1 I dette afsnit redegøres for de problemstillinger rapporten beskæftiger sig med, samt en argumentation for valget af den empiri og teori, der benyttes til at belyse disse. Kapitel 2 I dette afsnit vil der gives en redegørelse af den baggrundsviden rapporten finder nødvendig, at læseren er familiær med. Dette består i en redegørelse af den politiske håndtering af den økonomiske krise, det politiske system i USA, det amerikanske medielandskab og Tea Party bevægelsen. Kapitel 3. I dette afsnit gives en redegørelse af de anvendte teorier. De teorier, der vil gennemgås er; Collective action theory, Collective action frame theory og magtteori. Kapitel 4. I det fjerde kapitel, vil der gives en analyse af de arbejdsspørgsmål rapporten stiller op. Først analyseres Collective action theory og Collective action frame theory, hvorefter disse sammenfattes for at opnå en fyldestgørende forståelse af Tea Partys opståen og popularitet. Herefter vil en magtanalyse baseret på den konkluderede udvikling, prøve at klargøre hvilken magt Tea Party bevægelsen har overfor det Republikanske Parti. Kapitel 5 I dette afsnit vil der konkluderes på problemformuleringen. Kapitel 6 I dette afsnit vil der gives et bud på hvordan, man kunne arbejde videre med projektet i form af en perspektivering. Kapitel 7 I dette afsnit vedlægges litteraturlisten. Side 17 ud af 96

12 2. Redegørende I dette afsnit redegøres for de omstændigheder, der lå forud for Tea Party bevægelsens opståen. Der vil blive redegjort for håndteringen af den økonomiske krise, det amerikanske politiske system og det amerikanske medielandskab. Der vil samtidig blive givet en beskrivelse af Tea Party bevægelsens vigtige karakteristika og struktur. Dette gøres for at skabe en kontekst til det miljø Tea Party bevægelsen udsprang af Håndtering af den økonomiske krise Perioden var præget af finanskrise, som kan spores tilbage til de amerikanske højrisiko lån, de såkaldte subprime lån. Fra steg renten i USA markant fra 1% til 5,35% hvilket resulterede i at mange ikke kunne tilbagebetale deres lån og måtte gå fra hus og hjem (DR: Hvornår opstod krisen?:u.å.). Det gik også hårdt ud over det amerikanske boligmarked, hvor ejendomspriserne begyndte at falde. I efteråret 2008 gik den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers konkurs, hvilket rystede finansverdenen voldsomt. Mange andre finansinstitutioner gik ned, eller måtte reddes af regeringen med rekord store hjælpepakker, de såkaldte bailouts (Den store danske: Finanskrisen). I oktober 2008 underskrev den daværende præsident George W. Bush en $700 mia. hjælpepakke for at stabilisere finansmarkederne (Sahadi, ). Ni banker blev derved delvist nationaliseret for at klare sig gennem krisen. (DR: Hvornår opstod krisen?: u.å.). I 2008 blev demokraten Barack Obama valgt som den første sorte præsident. Han lovede nye tider, hvor områder som sundhedssystemet, økonomien og energipolitik, skulle reformeres. Obama var kandidaten for ændringer og allerede i februar, vedtog han sammen med Kongressen en økonomisk stimuleringsplan til $789 mia., som skulle sætte gang i USAs økonomi (DR: Hvornår opstod krisen?: u.å.). Derudover fik Obama i 2010 gennemført den såkaldte Affordable Care Act (Se begrebsafklaring), også kendt som Obamacare. I 2011 foreslog Præsident Obama yderligere at gennemføre The Buffet Rule, en lov som hæver skatten for millionærer og milliardærer (Barackobama.com: Taxes, u.å.) Det politiske system i USA I USA er den lovgivende magtinstans Kongressen. Denne er delt op i to kamre, Side 18 ud af 96

13 henholdsvis Repræsentanternes Hus og Senatet. For at en lov kan vedtages, skal den stemmes igennem begge kamre. I Repræsentanternes Hus, sidder 435 repræsentanter, fra forskellige valgdistrikter, som bliver valgt hvert 2. år. Politikken her er oftest mere populistisk, idet repræsentanterne er i konstant valgkamp (Fuglede, 2008:64). I Senatet sidder 100 senatorer, 2 fra hver stat. Disse sidder i 6 år af gangen, dog er der valg hvert 2. år, for de der har siddet i 6 år. Grundet den længere valgperiode, er Senatet det mere diskuterende kammer, idet senatorernes større valgkreds gør at de ikke er ligeså specialiserede i specifikke politiske områder (Fuglede, 2008:68-69). I USA har man et to-parti system, som er domineret af de to store partier, Demokraterne og Republikanerne. Dette system er primært opstået idet the winner takes it all princippet (Se begrebsforklaring), gør det svært for mindre partier at komme til. Det Demokratiske Parti bliver, i det amerikanske politiske billede, placeret til venstre for midten, og bliver ofte omtalt som liberale. Demokraterne har pt. 190 ud af 435 pladser i Repræsentanternes Hus og 51 pladser ud af 100 i Senatet (Office of the Clerk of the U.S House of Representatives, u.å.). Det Republikanske parti ligger til højre for midten, og er oftest omtalt som konservative, men har også mange moderate. Partiet har 242 pladser ud af de 435 i Repræsentanternes hus, og 47 pladser ud af de 100 i Senatet 2 (Ibid.:u.å.) Det amerikanske medielandskab Det amerikanske mediebillede er domineret af et virvar af forskellige nyhedskanaler, aviser, radioprogrammer og internet baseret nyhedskilder. I USA er nyhedssendefladen især domineret af de tre store 24-timers nyhedskabelnetværk; Fox News, CNN og MSNBC (Skocpol m.fl., 2012:124). Harvard professor Theda Skocpol og Ph.d studerende Vanessa Williamson bemærker, at til forskel fra de store amerikanske aviser, blandt andet New York Times og Washington Post, så har disse medier en tendens til at vinkle nyhederne (Ibid.: ). Ifølge Skocpol og Williamson, så har disse tre kabel netværk, hver deres politiske orientering (Ibid.:125). Fox News ses som et 2 Tre af pladserne i Repræsentanternes hus er tomme, grundet opsigelse eller død. 2 af pladserne i Senatet er Independents (Office of the Clerk of the U.S House of Representatives u.å.) Side 19 ud af 96

14 højreorienteret konservativt netværk, CNN som et mere midtsøgende og MSNBC som et mere liberalt venstreorienteret netværk (Ibid.: ). Af de tre netværk er Fox News uden tvivl det største: Fox News averages more viewers than its chief cable television competitors CNN and MSNBC combined. (Skocpol m.fl., 2012:125) Tea Party bevægelsen Tea Party er en social bevægelse, der opstod i 2009 i kølvandet på Barack Obamas valg til præsident, som i 2011 havde omkring 46 millioner tilhængere og aktive medlemmer (Ibid.:22). Tea Party bevægelsen består typisk af konservative kristne fra den politiske højrefløj i USA (Ibid.:26). Den typiske Tea Party tilhænger karakteriseres yderligere som værende hvid, gift og ældre end 45 år (Ibid.:23). De er yderligere, til dels på grund af deres høje alder, økonomisk og uddannelsesmæssigt bedre stillet end den almene amerikaner (Skocpol m.fl., 2012:23). Tea Party bevægelsen er ikke samlet som en organisation. På landsplan bestod den i 2011 af omkring 1000 løst relaterede grupper, med i gennemsnit 200 medlemmer, spredt ud over alle 50 stater. Disse er som oftest organiseret og samlet på initiativ af lokale (Ibid.:22). Selvom Tea Party bevægelsen i høj grad, består af mindre fragmenterede grupper på tværs af landet, har undersøgelser af de forskellige gruppers politiske overbevisninger vist, at bevægelsen, trods sin splittede natur, er meget knyttet til de samme værdier (Williamson m.fl., 2011:31). På nationalt niveau er der ingen samlet officiel Tea Party organisation, men der er to store organisationer, som ofte påtager sig en form for koordinations- og talsmandsrolle (Skocpol m.fl., 2012:152). Der er her tale om henholdsvis Tea Party Patriots, der tilskynder og koordinerer Tea Party aktiviteter (Se begrebsafklaring) og protester, og Tea Party Express (Se begrebsafklaring), der typisk står for medieeksponering og fundraising til Tea Party kandidater. Side 20 ud af 96

15 3. Teori I dette afsnit gennemgås de tre anvendte teorier; Collective action theory, Collective action frame theory og magtteori. For at eksemplificere teoriernes mulige anvendelse, bruges et gennemgående eksempel, Borgerrettighedsbevægelsen i USA. Dette eksempel vil aktivt blive brugt i Collective action frame theory og magtteori, men kun i mindre grad i Collective action theory, da Borgerrettighedsbevægelsen ikke ville kunne illustrere teorien til fulde Collective Action Theory Indledning I bogen Power in movement; social movements, collective action and politics kalder Tarrow sin teori for Collective action theory. Dette er en betegnelse, der skal indikere kollektive aktioners essentielle betydning for sociale bevægelser. I de følgende afsnit, vil der gives en redegørelse af Sidney Tarrows definition af politisk åbning og hans definition af en social bevægelse. Der vil igennem afsnittene blive taget udgangspunkt i en homoseksuel rettighedskampagne, med det mål at illustrere hver enkelt punkt i Tarrows teori. De teoretiske begreber oversættes alle til dansk Kollektive aktioner Kollektive aktioner 3 er sociale bevægelsers mest gennemgående karakteristika. Kollektive aktioner betyder egentlig bare kollektiv aktion. Dette kunne fx være at udøve sin stemmeret eller tilknytning til interesseorganisationer (Tarrow, 1994:4). Men disse former for kollektive aktioner kendetegner ikke en social bevægelse, og Tarrow kalder derfor den kollektive aktion, der er tilknyttet sociale bevægelser for omstridte kollektive aktioner 4. Tarrow giver ikke en reel definition, men udtrykker det således: "All are public expressions of the confrontation between challengers and authorities in the hazy area between institutional politics and individual dissent." (Tarrow, 1994:101) Kollektive aktioner foregår i det offentlige, af folk der normalt ikke har fast adgang til 3 Kollektive aktion er en oversættelses af Sidney Tarrows begreb Collective action. 4 Omstridte kollektive aktioner er en oversættelse af Sidney Tarrows begreb Contentious collective action. Side 21 ud af 96

16 det etablerede system, og som typisk kommer med nye og til tider uhørte krav (Ibid.:2). Disse uhørte krav, er sommetider kun uacceptable i deres samtid. Eksempelvis var kampen for sortes rettigheder i ernes USA, meget omstridt og for nogen helt uacceptable krav om ændringer af samfundet. Tarrow redegører for tre forskellige former for kollektive aktioner, voldelig, konventionelle og forstyrrende (Ibid.:103). Disse vil nu kort gennemgås. Voldelig kollektive aktioner er typisk det mange forbinder med sociale bevægelser, da den let skaber interesse fra medier, og typisk er let at organisere (Ibid.:103). Det er typisk optøjer eller organiseret vold mod andre grupper af samfundet, der kendetegner denne type (Ibid.: ). Konventionelle aktioner er typer af veletablerede familiære og accepterede former for aktioner (Ibid.:106). Strejker, underskriftindsamlinger og demonstrationer kan nævnes som nogle af de mest brugte former. Deres force er, at alle kender dem, og det er derfor let for folk at engagere sig (Ibid.:106). Men disse former for konventionelle kollektive aktioner har ikke altid været velkendte. De er blevet konventionelle, men startede med at være forstyrrende. Forstyrrende kollektive aktioner er defineret som nye former for kollektive aktioner, der er ukendte og spreder derfor usikkerhed i det etablerede system, om hvordan man skal reagere (Ibid.:108). Et eksempel kunne være Borgerrettighedsbevægelsen brug af sit-ins, for at vise deres utilfredshed med den amerikanske raceadskillelse politik. Sit-ins er så senere hen blevet en del af det konventionelle aktions repertoire (Ibid.:108). Brugen af kollektive aktioner er det, der ifølge Tarrow reelt skaber en social bevægelse: It (kollektive aktioner, red.) produces social movements when social actors concert their action around commons claims in sustained sequences of interaction with opponents or authorities. (Tarrow, 1994:2). Tarrow redegører altså for, at en social bevægelse blandt andet er defineret af, at den har sustained sequences of interaction with opponents or authorities - en vedvarende interaktion (Ibid.:20). Hvis ikke en social bevægelse havde denne vedvarende interaktion, såsom gentagne demonstrationer, rallier, underskriftindsamlinger osv., så ville den ikke blive defineret som en social bevægelse, men som en kampagne, der ifølge Tarrow er enkeltstående (Ibid.:20). Grunden til, at sociale bevægelser behøver vedvarende interaktioner er, at hele formålet med en social bevægelse er at skabe opmærksomhed om et problem, således at folk sympatiserer med deres sag, og de på Side 22 ud af 96

17 den måde bliver en indirekte magtfaktor når der er valg til politiske embeder. Hvad der yderligere kendetegner en social bevægelse er, at den i modsætning til interesseorganisationer og politiske partier, ikke har en etableret organisation eller deciderede ledere (Ibid.:21). Hele dynamikken ved en social bevægelse er netop, at den ikke har en etableret organisation. Men uden en organisation bag sig, hvordan kan en social bevægelse så organisere en vedvarende interaktion med autoriteterne? Det kan mange heller ikke, og de vil derfor hurtigt gå i sig selv (Ibid.:20-21). Dette har intet at gøre med hvor passioneret eller talstærk en bevægelse er, for det er i høj grad ikke dem selv, der bestemmer om en social bevægelse bliver succesfuld eller ej. Det er de rene eksterne faktorer der skaber dem, nemlig ændringer i den politiske struktur 5, der giver incitamentet og bestemmelsen af potentialet for en bevægelse Politisk åbning Tarrow beskriver udtrykket politisk åbning 6 som den afgørende årsag til, at sociale bevægelser opstår. Han argumenterer for, at ændringerne i den såkaldte politiske struktur, skaber politisk åbning for visse grupper, der dermed skaber incitamenter for dannelsen af kollektive aktioner og derfor senere hen en social bevægelse. "By political opportunity structure, I mean consistent but not necessarily formal or permanent dimensions of the political environment that provide incentives for people to undertake collective action by affecting their expectations for success or failure. (Tarrow, 1994:85). De politiske åbninger skaber incitamenterne. Herefter er det op til de såkaldte tidlige organisatorer 7, at gribe chancen og organisere en kollektive aktion. Hvordan og hvorledes det præcist udspiller sig, vil der blive redegjort for senere. De politiske åbninger er netop grunden til, at en lille og mildt utilfreds gruppe af mennesker sommetider skaber sociale bevægelser, mens en større og mere utilfreds gruppe ikke nødvendigvis gør, hvis de mangler den politiske åbning (Ibid.:18). Sidney Tarrow redegører for, at de største ændringer i den politiske struktur opstår som følge af fire forskellige omstændigheder øget adgang 8, regeringsskift eller politisk 5 Den politiske struktur er en oversættelses af Sidney Tarrows begreb Political opportunity structure. 6 Politisk åbning er en oversættelses af Sidney Tarrows begreb Political Opportunity,. 7 De tidlige organisatorer er en oversættelse af Sidney Tarrows begreb Early risers. 8 Øget adgang er en oversættelse af Sidney Tarrows begreb Increasing access. Side 23 ud af 96

18 omgruppering 9, indflydelsesrige allierede 10 og splittet elite 11 (Ibid.:86). Disse vil der nu redegøres for, hvorefter det vil illustreres med en konkret sag Øget adgang Tarrow forklarer, hvorledes det første vigtige incitament til kollektive aktioner er ændringer i befolkningens adgang til det politiske system (Ibid.:87). Dette sker således ofte i stater, der iværksætter små eller store reformerer i en ellers autoritærstat. Men selv i vestlige demokratier, kan der være tale om ændringer. Eksempelvis kunne sorte i lang tid ikke blive registrerede vælgere i USA, da visse stater bevidst umuliggjorde dette (Tarrow, 1994:94). Da der skete små reformer på dette område i 1957, opblussede således den eksisterende Borgerrettighedsbevægelse yderligere, da det gav en politisk åbning i form af erkendelsen af, at systemet var venligt indstillet overfor deres krav (Leksikon, u.å.). Men i vestlige demokratiske stater, er det generelt svært at tale om en decideret ændring. Under denne omstændighed kunne man se på den givne demokratimodel i et land, og hvor let adgangen er til det politiske liv Regeringsskift eller politiske omgrupperinger En af de mest tydelige former for ændring i den politiske struktur, er nye politiske omgrupperinger eller regeringsskift efter et valg (Ibid.:87). Disse kan ændre magtbalancen og dermed skabe nye holdninger baseret på nye og anderledes værdier, der kan give potentielle bevægelser større forhåbninger om at få deres krav igennem (Ibid.:18). Dette skete eksempelvis i 1930ernes USA, da præsident Præsident Franklin D. Roosevelt kom til magten. Han viste velvilje til at ændre på arbejdernes vilkår, og iværksatte i 1933 det såkaldte New Deal projekt, der skulle forbedre arbejdernes dårlige vilkår under den økonomiske depression. Dette gav en politisk åbning og dermed incitamenterne til kollektive aktioner, hvilket udartede sig i store strejker og fabriksbesættelser blandt den nye amerikanske arbejderbevægelse (Tarrow, 1994:84). Dette hjalp arbejderne til at få det væsentligt bedre end deres engelske modstykke, der netop ikke havde oplevet en sådan politisk åbning. Under en ændring af regeringsskifte eller politiske omgrupperinger er konsekvensen 9 Regeringsskift eller politisk omgruppering er en oversættelse af Sidney Tarrows begreb Shifts in rulling allignment 10 Indflydelsesrige allierede er en oversættelse af Sidney Tarrows begreb Influential allies. 11 Splittet elite er en oversættelse af Sidney Tarrows begreb Divided elites. Side 24 ud af 96

19 typisk:.. create uncertainty among supports, encourage challengers to try to exercise marginal power and may induce elites to compete for support from outside the polity. (Tarrow, 1994:87). Dette skaber således incitamenter for, at resultatet af politiske omgrupperinger kan skabe en modreaktion, da typisk den tabende politiske elite vil søge hjælp uden for det politiske system. Tarrow argumenterer, at en tidsånd illustreret i et valgresultat, kan skabte incitamenter for modsatrettede strømninger (Tarrow, 1994:97-98) Indflydelsesrige allierede Et tredje aspekt er den pludselige opdagelse af eventuelle allierede. Disse allierede kan blandt andet være interesseorganisationer, religiøse aktivister, medlemmer af Kongressen eller regeringen, der viser en form for støtte til en given sag (Ibid.:18 og 88). Disse allierede er vigtige, da de kan bringe stabilitet og legitimitet til en ellers løs potentiel bevægelse, samt skabe opmærksomhed i medierne og dermed yderligere pres på andre politikere. Tilstedeværelsen af indflydelsesrige allierede er således essentielt for en bevægelses succes:.. the presence or absence of political allies ready to help them out was closely related to wether the groups succeeded or not (Tarrow, 1994:88) Splittet elite Det fjerede aspekt omhandler nyopståede uenigheder i den politiske elite. Dette kan forstås som uenighed eller decideret splittelse i et parti eller mellem partier (Ibid.:18 og 88). Dette skaber en politisk åbning for bestemte grupper, da splittelsen skaber debat i samfundet samt danner forskellige fløje, hvor en potentiel social bevægelse kan søge støtte. Det kan ligeledes få et parti, til at synes svagt og ikke forenet, og danner derfor mulighed for at en bevægelse lettere vil kunne få indflydelse. Disse fire forskellige ændringer i den politiske struktur behøver ikke alle at være tilstede samtidig for, at en politisk åbning opstår. Men jo flere af de fire aspekter, der er tilstede desto større er den politiske åbning, og desto større er dermed potentialet for, at en social bevægelse opstår og bliver succesfuld. For at illustrere dette, vil der nu tages udgangspunkt i en rettighedskampagne vedrørende homoseksuelles ret til at tjene i det amerikanske militær i 1993 (Ibid.:10). Den 25. april 1993, marcherede næsten en million tilhængere (Ibid.:10) for Side 25 ud af 96

20 homoseksuelles ret til at tjene i militæret, igennem Washingtons gader til Lincoln Memorial (Ibid.:9). De dannede tilsammen en kollektiv aktion, i form af en protestmarch, der bare få årtier tidligere havde syntes umulig (Ibid.:10). Grunden til, at denne protestmarch blev dannet netop i 1993, var ikke en tilfældighed. Den blev dannet som følge af politisk åbning: Den republikansk ledet regering, der favoriserede de højreorienterede religiøse værdier samt tanken om det maskuline militær, var netop i 1993 blevet udskiftet med Demokraterne og Bill Clinton som præsident (Ibid.:18). Clinton havde i sin valgkampagne givet et løfte om at ophæve forbuddet mod homoseksuelle i militæret (Ibid.:18), i et håb om at tiltrække stemmer. Da han så blev valgt, skabte dette en stor debat i Kongressen (Ibid.:26) og en tydelig splittelse opstod på baggrund af især den generele diskussion vedrørende familieværdier (Ibid.:18). Denne debat fik blandt andet andre rettighedsbevægelser, såsom bevægelsen for kvinders rettigheder og medlemmer af Kongressen til offentligt at ytre deres opbakning til ophævelsen af forbuddet (Ibid.:18). Alt dette var med til at skabe en national debat, hvilket skabte røre blandt visse grupper af mennesker - og dette udnyttede blandt andet interesseorganisationen the National Gay and Lesbian organisation, til at mobilisere sympatisører (Ibid.:18). Men det var således de politiske åbninger, overskueliggjort neden for, der gav incitamenterne til, at kampagnen blev skabt og næsten en million mennesker kunne mobiliseres. Den politiske struktur Ændringer i den politiske struktur Politisk åbning Øget adgang Regeringsskift eller politisk omgrupperinger. Indflydelsesrige allierede Ingen ændringer, men det skal bemærkes, at det amerikanske politiske system er rimeligt åbent for den almene borger. Bill Clinton vælges til præsident med et valgløfte om at fjerne forbuddet for homoseksuelle i militæret. Rettighedsbevægelser og kongrespolitikerer støtter offentligt at fjerne forbuddet. Det politiske system er åbent og derfor påvirkeligt Ny ideologisk tankesæt Positivt indstillet overfor reformer. Støtte fra etablerede allierede, skaber legitimitet og opmærksomhed omkring dette kontroversielle emne. Side 26 ud af 96

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Studietur til Washington Præsidentvalg - digitale medier - politisk kommunikation

Studietur til Washington Præsidentvalg - digitale medier - politisk kommunikation Studietur til Washington Præsidentvalg - digitale medier - politisk kommunikation Danske Medier inviterer til studietur Washington/New York 23. 29. september 2012 I samarbejde med Lasse Jensen (radioprogrammet

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Tea Partys Popularitet i USA

Tea Partys Popularitet i USA Tea Partys Popularitet i USA Ali Altaf, Katharina Teilkamf Birch & Jonas Munk Pedersen Vejleder: Kenneth Reinicke 2. Semester Projekt Roskilde Universitet En undersøgelse af hvordan Tea Party har formået

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Kan sociale medier bruges som forretningsmodel

Kan sociale medier bruges som forretningsmodel Kan sociale medier bruges som forretningsmodel Her tænker jeg ikke på udbyderne der stiller sociale medier til rådighed: Facebook Myspace Twitter FourSquare LinkedIn 1 Jeg tænker på dem, som kan levere

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1 Indhold Bilag 1 tabel: foreningsmedlemsskaber, aktivitetsformer og politisk effektivitetsfølelse: Goul Andersen,2004 s. 94 Tabel 4.2... 2 Bilag 2 tabel: sofavælgere: Goul Andersen,2004 s. 85 Tabel 5.6...

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Kurrild, Bjerre, Dragsdahl og Gress: Kampen om kvinderne

Kurrild, Bjerre, Dragsdahl og Gress: Kampen om kvinderne Kurrild, Bjerre, Dragsdahl og Gress: Kampen om kvinderne Af Esben Schjørring, medredaktør på RÆSON 3/9: HØJT SPIL. Umiddelbart efter Obamas Acceptance Speech ved Demokraternes konvent udnævnte John McCain

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker

Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker Katrine Winther Adelsparre, Leder Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken Søren Mørk Petersen, Udviklingschef Albertslund

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Arbitration in Denmark

Arbitration in Denmark Arbitration in Denmark Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen DJØF PUBLISHING Arbitration in Denmark Eds. Grith Skovgaard Ølykke Carina Risvig Hansen Steffen Pihlblad, Christina

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master 1 Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master I Straticator kan man på sin egen konto automatisk følge erfarne investorers handler, så når de handler, så handles der automatisk på ens

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

RÆSON. Demokraternes store chance. Af Aimée Kjær. David Gress i RÆSON om Midtvejsvalget:

RÆSON. Demokraternes store chance. Af Aimée Kjær. David Gress i RÆSON om Midtvejsvalget: David Gress i om Midtvejsvalget: Demokraternes store chance Demokraterne har en kæmpe chance her. Hvis ikke de kan vinde stort nu, hvor præsidenten er så upopulær, så kan de aldrig vinde stort. Det siger

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Lars Gregersen Technical Product Manager COMSOL A/S larsg@comsol.dk. Fremtidens Matematik

Lars Gregersen Technical Product Manager COMSOL A/S larsg@comsol.dk. Fremtidens Matematik Lars Gregersen Technical Product Manager COMSOL A/S larsg@comsol.dk Fremtidens Matematik Agenda Baggrund COMSOL og IDA Matematik COMSOL Multiphysics Udvikling Anvendelse Matematisk software Hvad kan vi

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014. Jakob Heide Petersen. Folkebibliotekernes ebogsservice

Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014. Jakob Heide Petersen. Folkebibliotekernes ebogsservice Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014 Jakob Heide Petersen Indhold Folkebibliotekernes rolle Hvorfor e bøger? Konkurrence om opmærksomheden Den økonomiske klemme Udlånsmodeller Digitalisering

Læs mere

Web 2.0 - Obama style

Web 2.0 - Obama style Ivang.dk Web 2.0 - Obama style Få succes med Web 2.0 - Læs hvordan du kan bruge Facebook, nyhedsmails osv. med samme store succes som Obama Reimer Ivang Dec. 2009 2 Vi kan alle lære af Obama At Obama vandt

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Store IT-Innovationer TØ2

Store IT-Innovationer TØ2 Store IT-Innovationer TØ2 TØ2 Kontor One minute papers fra sidst Fremlæggelser Øvelse: Strip Sequence Tips og tricks til OO1 Næste gang Kontor Kontor Turing 123 - Rasmus og Kirstine Kontortid? - Evt fredag

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere