Arbejdsmiljø i Fiskeriet

Transkript

1 Arbejdsmiljø i Fiskeriet - specielt risiko for fald og glid og konsekvenserne heraf. Undersøgelsen er foretaget om bord på en bomtrawler. Preben E. Noer Søren O. Stage Olaf C. Jensen Nr. 3 december 2000

2 Forord Under udfærdigelsen af denne rapport og film har Preben Noer og Søren Stage foretaget en medsejlads i april Der skal rettes en tak til besætning og reder på L 523 Heidi Guido for god og velvillig medvirken til undersøgelsen og for deres relevante kommentarer og forslag. På medsejladsen bestod besætningen af: Kelvin Stockton, Bent i Dali, Ernst Nielsen og Kim Olesen. I øvrigt har reder John Gierlevsen og besætningsmedlem Michael Mortensen bidraget med gode råd og kommentarer under udarbejdelsen af materialet. Også tak til trawlbinder Ivan Iversen for relevante forklaringer omkring bomtrawlets tekniske opbygning. Preben Noer og Søren Stage har systematiseret og udarbejdet materialet og ligeledes indhentet de relevante oplysninger omkring fiskernes egne erfaringer med ulykker og nærved ulykker til søs ved henvendelse til aktive fiskere på havnen i Thyborøn. Olaf Jensen har stået for den overordnede koordinering af arbejdet gennem regelmæssige møder på Forskningsenheden for Maritim Medicin, og han har gennemlæst og givet feedback på materialet. Vibeke Nygaard har som altid været en uvurderlig hjælp ved redigering og udarbejdelse af layout. 2

3 Indholdsfortegnelse Resume...5 Formål...7 Fremgangsmåde...7 Arbejdsopgaver...9 Beskrivelse af fiskerimetode...10 Generelt...10 Metode...10 Udsætning af redskaber...14 Analyse...16 Risiko...21 Konsekvenser...23 Arbejdssikkerhedsanalyse...24 Indhaling af fangst...25 Analyse...27 Risiko...30 Konsekvenser...31 Arbejdssikkerhedsanalyse...32 Rensning af fangst...33 Analyse...35 Risiko...38 Konsekvenser...38 Arbejdssikkerhedsanalyse...40 Reparation af redskaber Pose rives af...42 Analyse Stenfanger (scotch) justeres...44 Analyse Kæde samles og opmåles...48 Analyse...49 Risiko...51 Konsekvenser...52 Arbejdssikkerhedsanalyse

4 Bom hives indenbords...54 Analyse...55 Risiko...57 Konsekvenser...58 Arbejdssikkerhedsanalyse...59 Losning...60 Analyse...62 Risiko...65 Konsekvenser...66 Arbejdssikkerhedsanalyse...67 Fiskernes erfaringer med fald og glid...68 Fald overbord...69 Fald på dæk samtidig nærved fald over bord...71 Fald på dæk...75 Fiskernes angivelser af hvor der især er risiko for fald og glid om bord...79 Fiskernes egne forslag til forbedringer...80 Konklusion...81 Udsætning af redskaber...81 Indhaling af fangst...82 Rensning af fangst...82 Reparation af redskaber...83 Bom hives indenbords...84 Losning...84 Litteratur...85 Bilag...86 Bilag 1: Fotooversigt...87 Bilag 2: Ordliste...89 Bilag 3: Klassifikationer af arbejdsopgaverne på en bomtrawler

5 Resume I denne rapport gennemgås en bomtrawler efter det koncept der er blevet anvendt i tidligere udgivelser omkring fald og glid på fiskefartøjer. Undersøgelsen omfatter arbejdet på dækket. Bomtrawlsfiskeriet er en meget enkel fiskeriform, hvor fiskerne under normale forhold ikke er i megen kontakt med redskaberne i forhold til andre fiskeriformer. Når redskaberne er sat ud, er det kun i forbindelse med indhaling af fangst, at fiskerne i en kort sekvens har kontakt med redskaberne, når trawlposen skal tømmes og bindes igen. I tilfælde af almindelig reparation og justering af redskaber foretages dette til havs, og fiskerne er i den forbindelse i tæt kontakt med redskaberne, og det er under disse arbejdsoperationer de fleste risici findes. Det formodes at dårligt vejr har en væsentlig indflydelse på risikoen for fald, slag og klemskader. Ved udsætning af bom og trawl foretages dette arbejde hovedsageligt ved hjælp af spil som betjenes fra styrehuset. Kun skrabekæderne og selve posen skal hjælpes manuelt udenbords. Ved indhaling af fangst peger 5 ud af de 11 interviewede fiskere på, at området omkring indtacklingspaunen ofte er glat på grund af alger og fiskeslim. Det er her, den største risiko for fald og glid forekommer på bomtrawlere. Rensearrangementet er godt indrettet på det overdækkede fordæk, og fiskerne behøver kun at tage de brugbare fisk fra transportbåndet og resten føres automatisk overbord gennem en udsmiderkanal. Der findes ikke de store risici under denne arbejdsproces. Efter endt fiskeri hvor bommen og trawlet skal tages indenbords foretages dette igen ved hjælp af spil som betjenes fra styrehuset. I forbindelse med montering af wirerne til bommen kommer fiskerne tæt på de tunge redskaber og skal være særdeles opmærksomme for at undgå nærkontakt med bommene. Ved losning er der 2 mand i lasten, som arbejder på et isfyldt dørk, hvilket kan give anledning til glid. Kasserne hejses op i stabler af 8, og nedstyrtning af kasser kan ved uheld forekomme. 1 mand betjener lossespillet fra en stationær position ved lastlugen, og en anden tager imod kasserne på kajen. 5

6 Af 11 interviewede fiskere havde 2 været udsat for at falde overbord. 4 tilfælde af fald på dæk, hvor man samtidig var nærved at falde overbord, og ligeledes 4 tilfælde af fald på dæk hvor man var kommet til skade. Som mulige forbedringsforanstaltninger peger fiskerne på skridsikker belægning og grundig rengøring af dækket. 6

7 Formål Denne rapport er en del af en serie, hvor de forskellige fiskeriformer i dansk fiskeri tænkes undersøgt efter den samme metode. I serien er der før denne rapport lavet undersøgelser på industritrawler, snurrevodskutter, garnkutter og bundgarnsjolle. Det overordnede formål er at bidrage til, at fartøjerne kan holdes som gode og sikre arbejdspladser - ikke bare med hensyn til risikoen for fald og glid, men også for de andre vigtige risikofaktorer. Formålet er at give fiskeren et redskab og inspiration til at foretage en risikovurdering på eget fartøj. Det er samtidig formålet at give andre, som arbejder med fiskeriets arbejdsmiljø og sikkerhed, en indsigt i fiskeriarbejdet til havs og dermed forhåbentlig være med til at øge nytten af den ydede arbejdsmiljøbistand. F.eks. kan materialet. bruges i undervisningen af kommende fiskere og erfarne fiskere på efteruddannelse, hvor der bl.a. undervises i arbejdspladsvurderinger (APV). Desuden er det et bidrag til forskningen at beskrive området og foretage de nødvendige klassifikationer af arbejdsprocesserne til havs (se bilag 3). Materialet er et produkt af den gensidige menings- og erfaringsudveksling, der finder sted under medsejladserne mellem de deltagende fiskere og forfatterne (PN og SS). Der henvises i øvrigt til formålsbeskrivelsen i de tidligere udgivelser. Fremgangsmåde Undersøgelsen beskriver bomtrawlsfiskeriet generelt, men selve iagttagelserne ombord er udført på et 200 BRT. stålfartøj fra Thyborøn med en 4 mands besætning. (Se foto A i fotooversigt) Observationerne er foretaget fra den april Fiskeriet foregik i Skagerrak og Nordsøen efter rødspætter. Undersøgelsen tager udgangspunkt i fiskernes hverdag og skildrer netop deres fiskerimetode med de risici for fald og glid, som den evt. kan indeholde. Videofilmen og rapporten giver en præcis beskrivelse af, hvor fiskerne befinder sig under de enkelte arbejdsprocesser, og hvad de foretager sig. 7

8 Der fokuseres på arbejde og færdsel på dækket. Situationer, der ikke umiddelbart betegnes som hørende under fald eller glid, men hvor rækken af årsager relaterer tilbage til "fald eller glid", medtages også. Rapporten er opdelt efter de arbejdsopgaver der findes på dækket af en bomtrawler. Hver arbejdsopgave beskrives gennem analyse samt identifikation af risici og mulige konsekvenser. Efter hvert afsnit samles risiciene i et skema, Arbejdssikkerhedsanalyse, hvor der foruden de beskrevne risici og konsekvenser findes en kolonne, Forslag til forholdsregler, hvor der er mulighed for læseren at foreslå sine egne forholdsregler. En hændelse, der kan medføre uarbejdsdygtighed, er ofte en følge af flere sammenhængende begivenheder (årsager), hvor ulykken kunne være undgået, hvis bare én af årsagerne var blevet elimineret på forhånd. Derfor er det vigtigt, at læseren ved brug af skemaet prøver at finde så mange årsager som muligt. Igennem hele rapporten er der henvisning til fotos og videofilm, der viser de beskrevne situationer. Vi har i denne undersøgelse ikke foretaget tidsstudier, som det har været tilfældet med garn og snurrevod. Formålet med at udføre tidsstudier på de forskellige kategorier af fartøjer har været at udarbejde et redskab til brug i vurderingen af ulykkesrisici ved de forskellige arbejdsfunktioner på dækket. I de tilfælde, hvor incidensen og konsekvenserne kendes, kan der foretages en prioritering i forebyggelsesarbejdet ud fra den tid, fiskerne er beskæftiget med de forskellige arbejdsoperationer. Desuden giver det et overblik over, hvor længe fiskerne udsættes for fysisk belastning ved de forskellige arbejdsopgaver. Imidlertid er der ifølge Europaparlamentets direktiv 2000/34/EF af 22 juni 2000 nye regler på vej omkring hviletidsbestemmelser på fiskefartøjer. Bomtrawlsfiskerne har derfor ikke ønsket at deltage med dokumentation til tidsstudier, idet de er nervøse for, at dokumentationsmaterialet ikke kun vil blive anvendt i ulykkesforskningen men også vil blive inddraget i den debat, der givetvis vil komme omkring hviletidsbestemmelser på fiskefartøjer. Bomtrawlsfiskerne generelle opfattelse af hviletidsbestemmelser er, at disse ikke kan anvendes i et erhverv, hvor man i den grad lever i og af naturen, og hvor arbejdsbetingelserne og rentabiliteten kræver, at fiskeriet bruges fuldt ud, når forholdene er gunstige for indtjening. 8

9 Ud over de fotos, der er indarbejdet i rapporten, findes der som bilag 1 en fotooversigt. Disse fotos kan rekvireres til låns hos Forskningsenheden for Maritim Medicin i A4-format. De vil bl.a. være velegnede til fremstilling af overheads. Arbejdsopgaver De forskellige arbejdsopgaver, som rapporten omfatter, er følgende: Udsætning af redskaber Indhaling af fangst Rensning af fangst Reparation af redskaber Bom hives indenbords Losning 9

10 Beskrivelse af fiskerimetode Generelt Indledningsvis vil vi give en kort beskrivelse af, hvad bomtrawlfiskeri er, og hvorledes det bliver praktiseret. Bomtrawl hører til gruppen af aktive redskaber, og trækhastigheden er høj i forhold til andre slæbende redskaber. Det indebærer, at det område, en bomtrawler kan komme over i et givet tidsrum, er større end ved andet trawlfiskeri. I Danmark bruges bomtrawlsfiskeriet typisk af 2 typer fartøjer. Der er meget forskel på størrelse og maskinkraft, men selve fiskerimetoden bygger på de samme principper. De små bomtrawlere er ofte imellem 20 og 50 BRT. og med en maskinkraft op til 300 HK. De fisker hesterejer langs kysten og har en besætning på 2-3 mand. De større bomtrawlere, som opererer længere til havs, er ofte imellem 200 og 400 BRT. og med en maskinkraft, der i reglen ligger imellem 1000 og 2500 HK. Deres fiskeri er hovedsageligt rettet imod rødspætter og tunger. Besætningens størrelse er 4-6 mand. I Nordsøen er det især Holland, Belgien og England, der driver et intensivt bomtrawlfiskeri. Metode Bomtrawleren, som dette materiale omhandler, hører til kategorien af større bomtrawlere. Derfor vil det efterfølgende kun beskrive fiskeri med denne type. 10

11 Udligger Figur 1. Skitse over bomtrawler med redskaber. 2 Navnet bomtrawl stammer fra de 2 metalbomme, fartøjet slæber efter sig på havbunden, en i hver side (se figur 1). Hver bom trækkes i en slæbewire som går igennem en blok i enden af udliggeren og ind til wirespillet, som står i et lukket spilhus på forkanten af styrehuset. Fartøjet er forsynet med 2 udliggere, en til hver sæt redskaber. Trawlet er en forholdsvis kort tragtformet pose uden arme (se figur 1). Overtællen er fastgjort til oversiden af bommen, og undertællen, der er en del længere end overtællen, danner en halvcirkel bagved bommen (se figur 2). Undertællen er forsynet med kraftige gummirubber, som følger havbundens kontur. 11

12 Figur 2. Bom og den forreste del af trawlet. 3 Foran undertællen, imellem bommen og undertællen, er der udspændt en række skrabekæder (se figur 2). Antallet af kæder afhænger af maskinkraften. Kædernes formål er at jage fisken op fra bunden, så de smutter op over undertællen og ind i trawlet. Rundt langs undertællen er der monteret et stenfang, så fiskerne undgår at få større sten ind i trawlet og derved ødelægge eller miste posen. Selve bommen, hvorpå trawlet er monteret, er typisk mellem 10 og 12 m. lang. Vægt er ca. 2 tons. Bommens længde er ligefrem proportionalt med antal kg. fangede fisk, da bommens længde forøger det område, der fiskes i. I hver ende er bommen forsynet med et trawlhoved, som står på en trawlsko (se figur 2). Trawlskoen er den del af bommen som har kontakt med havbunden, og fungerer som en slags "ski". Den højde, hvormed bommen befinder sig over havbunden, er lig højden af skoen og hovedet tilsammen, ca. 0,7 m. Når bomtrawlet skal tømmes for fisk hives bommene op til udliggerne, imens skibet sejler langsomt fremad. Begge redskaber tømmes samtidig. Ved hjælp af en bådsmandshage fanges den tamp (frelserline), som løber fra det bomtrawlshoved der vender ind mod skibet og ned til løftet (se figur 1). Ved hjælp af frelserlinen hives løftet ind og tømmes i indtacklingspaunen. Bommen og den øvrige del af trawlet bliver hængende under udliggeren. 12

13 Det specielle ved denne type fiskeri er, at der arbejdes med 2 sæt redskaber samtidig. Man kan herigennem få en fint indtryk af, hvornår et trawl er ved at være slidt op og ikke længere fisker efter hensigten. Det forholder sig nemlig sådan, at man som regel aldrig skifter de 2 trawl ud samtidig. Nej, man skifter trawlet i den ene side og observerer gennem fiskeriet, hvordan fiskeevnen i de to trawl er i forhold til hinanden. Et nyt trawl vil altid fiske bedst, og når man har indtryk af, at det gamle trawls fiskeevne er blevet væsentligt forringet i forhold til det nye, er det på tide at skifte. På samme måde skal det nye trawl så igen gerne fiske bedre, end det der er monteret i forvejen (video 7.24). Kun i tilfælde af reparationer på bommen eller trawlet, eller når rejsen er slut, tages bommene og trawlene indenbords. Fiskeri med bomtrawl foregår hele året rundt og igennem hele døgnet. Trawlene tømmes ca. hver 3 time, men kan være med mindre intervaller pga. særlige bundforhold eller godt fiskeri. Set i forhold til andre fiskerityper udføres bomtrawlsfiskeri med et højt energiforbrug og med tunge redskaber. Derfor er fiskeriformen meget sårbar overfor energiprisstigninger, og fiskerne er også særdeles opmærksomme på mulighederne for at begrænse disse omkostninger. Set ud fra et arbejdsmiljømæssigt perspektiv kan man formode, at konsekvensen af arbejdsulykker vil være større i dette fiskeri i sammenligning med andre fiskeriformer, hvor der bruges lettere redskaber. Men som det fremgår af materialet, er bomtrawlsfiskerne i meget lidt kontakt med redskaberne, så incidensen kan formodes at være mindre end andre fiskeriformer. Nogle betragtninger, som kunne være en fremtidig undersøgelse værd. 13

14 Udsætning af redskaber Bommene lægges først ud over lønningen. En del af trawlet følger med, og resten hjælpes ud over siden af folkene på dækket. Når bomtrawlene står rigtigt på hver side af skibet, sænkes de ned på havbunden, og slæbningen kan begynde. 14

15 Udsætning af redskaber (Videoafsnit ) Når bomtrawleren forlader havnen, har man alle redskaber liggende på arbejdsdækket (video 2.20, foto 1). Udliggerne står trukket så højt op i de øverste blokke, som det lader sig gøre for at kunne manøvrere optimalt i havn. Så snart havnen er lagt bag skibet, fires udliggerne ud i en ca vinkel, så fartøjet bliver mere stabilt liggende på vandet. Samtidig bliver udliggerblokkene trukket tot med selve bommene, der stadig er liggende på dæk i henholdsvis SB og BB- side af skibet. I tilfælde af dårligt vejr vil man herefter have godt styr på de tunge redskaber på sejlturen ud til fiskepladsen. Yderligere har man langs SB og BB-side langs dækket fastlåst bommene til spanterne vha. kraftige stålkæder, så man i dårligt vejr ikke risikerer, at de skal banke op af styrehuset eller andet opstående og forårsage skade eller skride udenbords i høj sø. En bomtrawler er udstyret med et meget kraftigt sæt redskaber, bestående af kraftige wirer, blokke og bomme, der skal være i stand sikre stabile arbejdsforhold under alle tænkelige vejrforhold. (se afsnit om fiskerimetoder). Det blev bemærket, at på de potentielle steder, hvor redskaberne er under speciel belastning, var der monteret sikkerhedswirer. 15

16 Foto 1. Billedet viser arbejdsdækket på en typisk bomtrawler før udsætning af redskaber. Set fra styrehustag mod stævn. Analyse Når man er nået frem til fiskepladsen, skal bommene i SB og BB side først sættes ud. Folkene er meget påpasselige, når der arbejdes tæt op at de tonstunge bomme, som ved det mindste uheld eller overhaling kan være årsag til, at folkene bliver udsat for ulykker af forskellig art. Selve bomtrawlet er et relativt simpelt fiskeredskab bestående af et tag og to kileformede sider af nylonnet. Det er hængt op i bommen ved brug af kraftige stålkæder og sjæklet fast dertil. Indenfor trawlet er stenfangeren (scotch) placeret (se afsnit om fiskerimetoder samt video 6.25). På langs med bommen hænger der fire lange 19 mm. stålkæder, som skal fungere på bunden som skrab og jage fisken op fra bunden og ind i trawlet. Ved udsætning af redskaber bliver disse 4 stålkæder først smidt ud over siden i både SB og BB side. 16

17 Bemærk på video (2.31), at folkene blot lemper kæderne ud over siden. Man er meget agtpågivende med ikke at komme i klemme mellem kæderne og bommen under denne manøvre. Dækket er af teak, og lige før denne undersøgelse blev foretaget, havde man behandlet det med myresyre mod grønne alger. Derfor fremstod det meget rent og ganske skridsikkert at arbejde på. Nu er man klar til at flytte bommen ud over siden, og efter at have løsnet sikkerhedskæderne fra bommene går folkene godt af vejen, mens skipperen i styrehuset foretager det nødvendige. På forkanten af styrehuset er spilhuset placeret, hvor de forskellige spil til diverse wirer står side om side godt afskærmet. Spillene fungerer på lufttryk, som bliver leveret fra 2 kraftige elmotorer i maskinrummet. Skipperen totter først udliggerblokken ekstra op. Dernæst løfter han udliggeren højt i vejret og automatisk vælter bommen ud over siden, mens den vendes en halv omgang, samtidig med at en del af trawlet bliver trukket baglæns med ud (video 3.03). Dernæst placerer folkene en kraftig tamp med 2 splejsede øjne rundt om trawlet, som er deponeret i indtacklingspaunen på midtdækket, se foto 2. De sætter herefter tampens øjne i indtacklingswirens krog, og skipperen hiver trawlet højt op til pyramideblokken vha. indtacklingswiren. (video 3.15). 17

18 Når skipperen herefter firer gelinde på indtacklingswiren, skrider trawlet planmæssigt ud over siden, mens folkene tilser, at de næste 6 kæder kommer udenbords efter tur og ikke bliver indfiltret i hinanden. Foto 2. Folkene sætter en kraftig tamp om trawlet, som skipperen hiver op med indtacklingswiren. Set i BB side fra midtskibs mod stævn. På foto 2 noteres det store frie arbejdsdæk, der er på bomtrawlere, når først bommene er kommet ud. I lønning sidder en line med stor brudstyrke, og når krogen til indtacklingswiren er kommet helt ned til dækket, surrer man denne line om trawlet, så skipperen kan fire helt af på indtacklingswiren. Nu hænger trawlet i denne line. 18

19 Dernæst placeres indtacklingswiren atter fast længere oppe i selve posen på trawlet ved dobbeltdeleren, og skipperen hiver den atter helt op i pyramideblokken, samtidig med at man løsner linen ved lønning. Nu hænger trawl og pose i indtacklingswiren. Man er nu klar til at sætte posen ud. Foto 3. Fiskeren binder posen forsvarligt. Set på mellemdæk fra agter mod stævn. Posen bindes ved en teknik med specielle knob, så det i forbindelse med indtackling er let at åbne den igen.(video 8.28 og samt foto 3). Skipperen hiver nu begge poser i top, og 2 mand hjælper hinanden med at smide poseenden (løftet) ud over lønning i henholdsvis SB som BB side, mens skipperen firer lidt af på indtacklingswiren (video 3.34 samt foto 7). 19

20 Skipperen kører nu hårdt frem med skibet, samtidig med at han firer på indtacklingswiren i begge sider. 1 mand i hver side bringer forfrelseren, der har kontakt med den del af bommen, (skoen) der vender ind mod skibet, ned midtskibs og venter på, at tilkoblingssjæklen med frelseren skal komme ned over pyramideblokken. (Se eksempel på pyramideblok - foto B i fotooversigt samt video 4.15). Når tilkoblingssjæklen kommer, slår fiskeren i hver side forfrelseren heri, mens han piller indtacklingswiren derfra og smider frelseren udenbords, samtidig med at han giver et brøl eller fløjt til skipperen, så denne er klar over, at bommen kan fires på havbunden (video 4.36). Skipperen sænker herefter bommene i hver side på havbunden vha. kraftige wirer fra tromlerne i spilhuset, og samtidig kører han udliggerne ned i vandret stilling. Man slæber nu fremad med 6.5 knob i ca. 3 til 3½ timer alt efter bundforhold. Nogle gange kortere tid, hvis bunden er speciel blød, og der er risiko for at køre for meget jord i posen. Slæbehastigheden afhænger generelt af fartøjets motorkraft. 20

21 Foto 4. En af bomtrawlene er parat til at blive kørt i stilling på bunden. Set fra toppen af masten mod agter. Risiko Under udsætning af redskaber er det kun ved første slæb, at besætningen under normale forhold er i direkte kontakt med bommene, når sikkerhedskæderne skal fjernes, og bommene lempes ud. Alt foregår fra styrehuset, og folkene holder sig så langt væk som muligt fra de tonstunge redskaber. Risiko vil der altid være for ulykker ved arbejde med bommene under dårligt vejrlig, hvor skibet bevæger sig uroligt i søen, og uforudsete situationer kan opstå. Men det noteres, at folkene er yderst agtpågivende, når der arbejdes tæt op at de farlige bomme, idet man har en latent respekt for arbejdet og en reel erkendelse af, at det ikke er menneskeligt muligt at flytte rundt på noget af det tunge grej alligevel. I relation til skademekanismen fald og glid er det vanskeligt at pege på deciderede faremomenter under arbejdsprocessen med udsætning af redskaber, idet det meste af processen bliver ført fra styrehuset. Når trawlet fires ud via pyramideblokken, skal folkene tilse, at de forskellige kæder kommer regulært ud, hvorfor der måske under meget dårlige forhold er en reel risiko for, at folkene får 21

22 fødderne eller armene i klemme mellem kæder og trawl og således pådrages klemskader eller i yderste konsekvens overbordfald. Imidlertid har skipperen fra styrehuset et meget godt overblik over hele arbejdsdækket og vil ikke fire på redskaberne, før der gives besked fra dækket. Og folkene er selv meget forsigtige med altid at stille sig på den rigtige side af redskaber, der skal i søen. Man kunne også forestille sig, at urolig sø under denne arbejdsproces vil få trawl med kæder til at daske frem og tilbage under udfiring og således udstille folkene for risiko for slag eller tryk. Når posen skal bindes og gelejdes ud, er folkene dog i direkte kontakt med redskaberne, men det kun i ganske få sekunder, og er dækket behandlet med et eller andet skridsikkert middel, udgør det derfor et godt værn for fiskerne under disse forhold. Det er sandsynligvis kun i forbindelse med arbejde i meget dårligt vejr, at folkene vil være i skærpet risiko for ulykker under bomtrawlfiskeriet. Dette fiskeri bliver brugt under selv meget dårlige vejrforhold, hvilket er en simpel nødvendighed for at finde rentabiliteten i fiskeriet. Under udsætning af redskaberne foregår en del færdsel hen over mellemdækket, når bommene og trawlet skal ud. Der er rigelig plads at bevæge sig på (video 4.09). Folkene er hele tiden omhyggelige med at placere sig på den rigtige side af redskaberne, der enten løber ud af sig selv over lønning eller bliver smidt overbord. Når posen er sat ud, og skipperen kører hårdt frem med fartøjet, går en mand med forfrelseren hen på hver side af styrehuset og venter på, at tilkoblingssjæklen til frelseren skal komme. Under dårligt vejr og høj sø kan man formode, at han i denne position er noget udstillet for eventuelle brodsøer ind over dæk, hvis der ikke er megen friborde på den pågældende kutter, eller blive ramt af den specielle forkerte sø. Det er derfor vigtigt, at dækket under disse forhold altid er yderst renligholdt, og der findes håndlister langs styrehuset, så det ikke vil give anledning til skærpet risiko for fald og glid og konsekvenserne heraf. Et forslag til at reducere risikoen kunne være at ændre på arbejdsmetoden. Hvis man brugte en slipkrog ved forreste pullert, hvor forfrelseren normalt sidder, kunne denne slås i dobbeltdeleren. Herefter kunne skipperen fire hele frelseren af og koble denne til forfrelseren, før man begynder at køre frem med skibet. Når skipperen nu kører frem, skal fiskeren blot banke slipkrogen op, og posen vil forsvinde hen langs lønningen og ud over siden. På denne måde vil fiskeren ikke komme til at stå på den udsatte position ved forkanten af styrehuset. 22

23 Konsekvenser Kommer man i klemme under udsætning mellem bom og redskaber eller lønning, eller får man slag og tryk fra kæder og trawl, kan konsekvenserne selvsagt være meget alvorlige i form af brækkede lemmer og brud på vitale dele af kroppen. Overbordfald ved glid på dæk, hvor man eventuel får et ben i en kæde og trækkes udenbords, kan blive fatal, men det vurderes som en minimal risiko. Folkene er under skærpede risikoforhold yderligere opmærksomme på enhver fare, og det vil altid være sådan, at man har øjenkontakt med skipperen. Bliver man ramt af en bølge, når der fiskes i meget dårligt vejr, og smidt tværs over dækket, kan konsekvensen være brækkede lemmer eller knubs, hudafskrabninger eller forstuvninger, hvis man bliver smidt mod styrehuset eller lønning. 23

24 Arbejdssikkerhedsanalyse Fiskemetode: Bomtrawlsfiskeri Fartøj: Risikoanalyse Afgrænsning: Udsætning af redskaber Bomtrawler Arbejdsopgave Hvordan kan man komme til skade? (risiko) Hvorfor kan man komme til skade? (årsag) Hvad slags skade kan man få? (konsekvens) Udsætning af bom Fald eller snublen. Dårligt vejr. Klemskader, overbordfald. Forslag til forholdsregler (udfyldes af læseren) Henvisning til video og figurer Video 3.03 Udsætning af trawl og kæder Blive fanget i udkørende kæde. Dårligt vejr og fiskeren placeret på forkerte side af kæde. Klemskader, overbordfald. Video 2.31 Tilkobling af frelserline Blive ramt af forkert sø. Udsat placering i dårligt vejr. Slag og trykskader, brækkede lemmer. Video 4.36

25 Indhaling af fangst Bommene hives op til udliggerne. Frelserlinen fanges og deles. Forfrelseren fastgøres i en pullert, og den agterste del af frelserlinen kobles til indtacklingswiren. Nu kan posen hives om bord. 25

26 Indhaling af fangst (Videoafsnit ) Når de afmålte 3 timer til hvert slæb er gået, gives der signal til besætningen, at man nu skal have tømt posen igen. Folkene ligger enten og hviler sig mellem slæbene, eller en af besætningsmedlemmerne er i styrehuset for at passe vagten, medens skipperen sover. Der kan også være andre gøremål at tage sig af, f.eks. madlavning, reparation af grejer (video 24.08) eller maskinpasning. Alt dette foretages, som det passer bedst mellem slæbene. Mens skipperen hiver wirerne hjem over spilhuset, gør besætningen klar og påfører sig gummitøjet. 1 mand går direkte i islasten og begynder at pakke fisken fra det forrige slæb i kasser. Fisken er efter rensning og skylning kørt direkte i lasten vha. transportbånd og får lov at ligge afkølet i et slæb, så vandet kan trække godt fra dem. Således deltager kun 2 mand på dækket i indhaling af fisken, og det noteres at under bomtrawlfiskeriet tager man ikke alle redskaberne ind, når fangsten skal bjærges kun posen. 26

27 Analyse Foto 5. Fiskeren fanger frelserlinen med en bådsmandshage og tilkobler den indtacklingswiren. Billedet er taget i SB side set fra agter mod stævn. Desuden bemærkes, at lønningshøjden når op til skridtet på fiskeren. Skipperen kører nu kraftigt frem med maskinen. Dette tjener 2 formål. Dels vil han drive hele fangsten så langt ned i posen, som det lader sig gøre for at gøre indtacklingen så let som muligt. Og dels kan han også få et godt overblik over, om trawl og kæder sidder korrekt, og om alle skrabekæder er intakte. Hvis nogen er knækket under slæbet, skal man have bommen ind til skibet og repareret skaden (se afsnit om reparation af redskaber samt video 6.15). 27

28 Når bommene kommer op (video 5.59), fanger 1 mand i hver side af skibet frelserlinen med en bådsmandshage (se foto 5), han har liggende i et stativ på siden af styrehuset, og tilkobler den indtacklingswiren, mens han giver et højt brøl eller fløjt til skipperen, at nu kan han hive på indtacklingswiren. Samtidig har han afmonteret forfrelserlinen og fører denne hen til den forreste pullert, hvor han sjækler den til en anden kraftig trosse og sætter fast om pullerten. Nu har man rimelig styr på bommen under indtacklingen (video 6.38). Det bemærkes på foto 6, at der ligger få fisk på dækket fra et tidligere slæb. Disse bliver gerne smidt tilbage i havet igen eller spulet udenbords. Selve indtacklingen sker ganske let. Posen bliver hevet ind i indtacklingspaunen i hver side, og en mand griber straks om bindestrikken og løsner op (video 6.56). Foto 6. Indtacklingen foregår på én gang i hver side af skibet. Billedet er taget fra styrehustaget. Set fra agter mod stævn. Det noteres på foto 6, at skibet har et meget stort arbejdsdæk, hvor der er rigelig plads at færdes på (video 8.07). 28

29 Imidlertid er det kun under transport fra hjemstavn og til fiskeplads og retur igen, der er behov for dette store areal. Resten af tiden befinder redskaberne sig udenbords under normale forhold. Kun i tilfælde af større reparationer bliver grejerne taget ind. Når posen er tømt, bindes den forsvarligt igen (video 8.28 og 23.35), og man svinger den udenbords i hver side, som beskrevet i tidligere afsnit (video 9.12). Foto 7. Posen svinges ud. 2 mand hjælper hinanden. Foto er taget fra midtskibs mod SB. De lange tjavser, man bemærker på foto 7, kaldes fryns og har 2 funktioner i forbindelse med bomtrawlfiskeriet (video 7.41). De skal dels fungere som værn eller slidgarn for det egentlige nylonløft, så denne får en længere holdbarhed. Og dels skal de modvirke, at der kommer for megen unødig jord i posen, så denne i længden bliver for tung og ultimativt revet fra selve trawlet. Under dette forløb bevæger de to fiskere sig meget lidt rundt på dækket. Kun fra forkanten af styrehuset, hvor frelserlinen fanges, og op til indtacklingspaunen og tilbage igen. Under normale omstændigheder en ganske enkelt proces, som styres automatisk fra styrehuset. Manuelt skal posen kun åbnes og lukkes og hjælpes ud igen. En operation, der typisk kun tager få minutter (10-15 min. fra start til slut) og ikke kræver nogen særlig fysisk kraftanstrengelse fra fiskernes side. 29

30 Risiko Arbejdet med indtackling styres næsten pr. automatik fra styrehuset, og kun i ganske få øjeblikke skal folkene i kontakt med redskaberne, når posen skal åbnes, lukkes og skubbes udenbords. Foto 8. Posen hives væk fra indtacklingspaune og bindes igen. Set fra bak mod agter. Med henvisning til fiskernes angivelser af, hvor der især er risiko for fald og glid om bord (side 79), er arbejdsfunktionen, hvor posen åbnes og hives agterud, den, fiskerne anser for at kunne være risikobetonet i relation til fald og glid, idet området omkring indtacklingspaunen altid vil være vådt, hvilket giver gode vækstbetingelser for grønne alger på dæk (se foto 8). Undermålsfisk, som er meget glatte at træde på, falder ligeledes ud fra garnets masker (video Se også eksempel 3 side 77 og eksempel 4 side 78). 30

31 Et forslag til forebyggelse af denne risiko kan være at få dækket belagt med et velegnet skridsikker epoxy-materiale, som under alle forhold vil give fiskernes søstøvler god binding til dækket. I en rapport fra Søfartsmedicinsk Institut er et sådant materiales virkning blevet dokumenteret 1, hvor netop de deltagende fiskeres vurdering af materialets egnethed til at sikre trygge arbejdsforhold blev bekræftet. Og det skal igen påpeges, at dårligt vejr vil skærpe risikoen for ulykker. Især hvis dækket ikke har undergået nogen behandling i skridsikker henseende, er uheld i tilknytning til fald og glid og konsekvenserne heraf ikke usandsynlige. Som det tidligere er nævnt under udsætning, befinder fiskeren sig igen ved indhaling på en noget udsat position ved forkanten af styrehuset, når han skal fange frelserlinen. (Se foto 5). I dårligt vejr er arbejdspositionen yderligere udsat. (Se eksempel 1 side 71). Konsekvenser Konsekvensen ved fald og glid på dæk under indtacklingsmanøvren kan være knubs, blå mærker, forstuvninger og eventuel brækkede lemmer i værste tilfælde. Slår man hovedet mod den kraftige lastluge under faldet er hjernerystelse ej heller utænkelig. 31

32 Arbejdssikkerhedsanalyse Risikoanalyse Fiskemetode: Afgrænsning:. Bomtrawlsfiskeri Indhaling af fangst Fartøj: Bomtrawler Arbejdsopgave Hvordan kan man komme til skade? (risiko) Hvorfor kan man komme til skade? (årsag) Hvad slags skade kan man få? (konsekvens) Forslag til forholdsregler (udfyldes af læseren) Henvisning til video og figurer Fange frelserline. Blive ramt af sø. Udsat placering i dårligt vejr. Slag, trykskader og brækkede lemmer. Foto 5 Video 5,59 Åbning og lukning af pose. Glid. Grønne alger og fiskeslim fra pose. Blå mærker, knubs, forstuvninger og brækkede lemmer. Foto 8 Video 8.18

33 Rensning af fangst Når fangsten er i indtacklingspaunen, sættes bomtrawlene ud igen og slæbningen fortsætter. Indtacklingspaunerne kan hæves ved hjælp af indtacklingswirerne, og fangsten løber derfor af sig selv ned til transportbåndet og videre ind til rensebordet, som også fungerer som et transportbånd. Skyllepaunen er placeret under rensebordet, og udsmiderkanalen er for enden af rensebordet. 33

34 Rensning af fangst (Videoafsnit ) Rensearrangementet til behandling af den fangede fisk er indrettet på det overdækkede fordæk, hvor folkene står godt beskyttet mod vejr og vind. De to indtacklingspauner i henholdsvis SB og BB side er monteret til midtdækket således, at de kan løftes op i en ca vinkel vha. indtacklingswiren.(video samt foto 9). Foto 9. En løftet indtacklingspaune i SB side. Set fra midtskibs mod stævn. 34

35 Det har den arbejdsmiljømæssige fordel, at folkene herved ikke skal slæbe rundt på fisken på noget tidspunkt. Til indtacklingspaunen kan dirigeres en slange fra en kraftig spulepumpe, så fisken har let ved at glide ned i graven midtskibs, hvorfra et transportbånd fører den fra dækket op til rensebordet på fordækket (video 10.53). I enkelte tilfælde hvor stenfangeren ikke har virket efter hensigten og ikke sendt de større sten væk under trawlet (se analyseafsnit om reparation af redskaber), er det nødvendigt for besætningsmedlemmerne at skulle op i indtacklingspaunen og manuelt løfte stenene udenbords. Analyse På fordækket står fiskerne omkring rensebordet i en ergonomisk meget behagelig arbejdsstilling (video 11.06). Det naturlige spring i dækket har man neutraliseret med et bræt i en kileformet udformning på langs af rensebordet, så det danner et fint vandret plateau, hvor man hele tiden kan stå fuldstændig oprejst til arbejdet. (Se foto C i fotooversigt). Desuden blev der også konstant benyttet gummimåtter på dette plateau (video samt foto 10). Disse måtter blev flere gange i løbet af undersøgelsen fremhævet for deres positive ergonomiske virkning på folkenes bentøj, når man i perioder stod meget i samme stilling og arbejdede. Det forholder sig således med bomtrawlfiskeriet, at man kun undtagelsesvist oplever slæb med store mængder fisk. Man opholder sig sjældent mere end 1 time på dækket af gangen i forbindelse med rensning. Det er relative korte slæb på timer som tidligere omtalt, men det foregår døgnet rundt, hvilket i realiteten vil sige 7 gange i døgnet. Derfor er det essentielt, at forholdene omkring dette rensearrangement er optimale, idet det er her, folkene tilbringer en stor del af den effektive arbejdstid i forbindelse med en havtur. 35

36 C A B Foto 10. Foto viser rensearrangementet på fordæk. A viser rensebord med transportbånd til last, B viser nedgangen til konsumlast, og C skyllekasse til anden konsumfisk. Set fra midtskibs mod stævn. Rensebordet er i sig selv et transportbånd, som kan sættes til at køre efter behov. 36

37 B C A Foto 11. Rensebordet set fra SB mod BB. Bemærk den fine arbejdsstilling!! Ved bomtrawlfiskeriet, hvor skrabekæderne og trawlets rub kurrer hen langs havbunden under slæbet og hvirvler bunden op, vil der altid blive ført meget ubrugeligt materiale og jord med op. (Bemærk på video 5.59 skyen af jord efter trawlet under hivning). Når rensningen foregår, griber fiskeren derfor kun efter den fisk, der ligger nærmest ved ham på bordet, renser den og kaster den i skyllekassen (A), eller hvis det er ædle fiskesorter som pighvar, rødtunger osv. da i skyllekassen bag sig (B). Han foretager mange håndbevægelser, men arbejdet kan på ingen måde karakteriseres som tungt eller sejt fra slæb til slæb. Måske på længere sigt udmattende, når havturen har varet nogle dage, men det formodes ikke at dette er specielt for bomtrawlfiskeriet i forhold til mange andre erhverv. Resten skaller, jord, søstjerner o.a. rører man ikke ved. De bliver med transportbåndet ført direkte til udsmiderkanalen (C), hvorefter det går retur til havet (video 11.29). I skyllekassen (A) er der masser af rindende vand, som løbende skyller fisken grundigt. Når kassen er ved at løbe fuld, åbnes en klap i bunden, og den skyllede fisk bliver vha. et andet transportbånd ført direkte ned i lasten, hvor det bliver lagt i kasser i efterfølgende slæb som omtalt tidligere (video 13.08). 37

38 Altså alt i alt få forskellige arbejdsbevægelser til at få gjort fisken klar til konservering i last. Der foregår ikke megen færdsel på dæk under denne arbejdsopgave, hvor folk står ganske stationært på deres vante plads omkring rensebordet. Når rensningen er udført, spules hele rensearrangementet grundigt af. Derefter forlader man dækket og går ind for at indtage føde, hvile sig, vagt i styrehuset eller foretage andet fornødent arbejde på kutteren (video 24.08). Risiko I tilfælde hvor der er kommet store og uhandige sten i indtacklingspaunen, og folkene manuelt skal have dem flyttet derfra, vil der altid være en nævneværdig risiko for at snuble eller glide og tabe stenene på fødderne. Dårligt vejr skærper igen denne risiko. Under renseprocessen på fordæk er fiskerne ikke i nogen umiddelbar risiko for ulykker i forbindelse med fald og glid på dæk. Arrangementet er meget fornuftigt systematiseret, idet der både er taget ergonomiske forhold i betragtning ved anlæggelsen, men samtidig er det indrettet således, at arbejdets udførelse bliver foretaget så hurtigt som muligt, så folkene i den sidste ende får mest mulig tid til den personlige frihed. Det vandrette plateau og gummimåtterne gør, at folkene står godt til dette arbejde, og selv i meget dårligt vejrlig vurderes det som en minimal sandsynlighed, at glid eller faldulykker kan hænde. Kun uheld synes at gøre dette muligt. Konsekvenser Hvis man taber tunge sten på fødder eller ben kan det forårsage benbrud og kvæstelser. Derfor benytter fiskerne tit en fiskekasse, når der skal fjernes større sten fra indtacklingspaunen, så man har bedre styr på stenene og har mulighed for at løfte 2 mand. Skulle man glide eller falde omkring rensearrangementet, kan konsekvensen være blå mærker, knubs eller forstuvninger. Snitsårulykker vil også kunne forekomme i denne tænkte situation, hvis man falder over mod et eller andet og kommer til at stikke sig selv med rensekniven. 38

39 Alvorligere konsekvenser formodes at være en liden sandsynlighed under denne arbejdsproces. 39

40 Arbejdssikkerhedsanalyse Fiskemetode: Bomtrawlsfiskeri Fartøj: Risikoanalyse Afgrænsning: Rensning af fangst Bomtrawler Arbejdsopgave Hvordan kan man komme til skade? (risiko) Hvorfor kan man komme til skade? (årsag) Hvad slags skade kan man få? (konsekvens) Forslag til forholdsregler (udfyldes af læseren) Henvisning til video og figurer Lempning af sten fra indtacklingspaune. Snubler eller taber sten Tunge, uhandige sten og dårligt vejr. Klemskader eller brækkede fødder. Rensning af fisk. Skære sig med rensekniv. Meget dårligt vejr. Snitsår. Foto 11 Video 11.29

41 Reparation af redskaber De fleste reparationer kan klares ved at trawlet tages indenbords, og bommen hænger på ydersiden af lønningen fastgjort i sikkerhedskæde. De reparationer, der oftest forekommer, er samling og opmåling af knækkede kæder, justering af stenfang og reparation af posen. 41

42 Reparation af redskaber (Videoafsnit ) Reparation og vedligeholdelse af redskaber kan stort set forekomme i følgende kategorier: 1. Pose rives af pga. for meget jord Stenfanger (scotch) justeres. 3. Kæder sprunget under slæbning og skal samles og opmåles. 1. Pose rives af Det kan ske, at fiskeriet kommer til at foregå på speciel blød bund, hvilket kan medføre, at posen grundet de tunge skrabekæder og tung rub bliver fyldt op af jord, så den kan blive flået af selve trawlet, hvorefter denne naturligvis ikke fisker længere. Man har dog stadig kontakt med posen, idet frelserlinen er koblet til forfrelserlinen, som igen er monteret til den sko på bommen, der vender ind mod skibet. Når man derfor skal bjærge posen, der nu hænger i frelserlinen og står meget tot ud i havet, sker det på efterfølgende måde: Analyse Skipperen kører frem, så man ved hjælp af en bådsmandshage kan få fat på frelserlinen og trukket den ind til skibet. Indtacklingswiren sættes i, og skipperen hiver så meget på indtacklingswiren, at fiskerne kan få tilstrækkelig slæk på forfrelserlinen, at denne kan afmonteres. Når dette er sket, tackles posen ind på normal vis, som beskrevet i andet afsnit, og fangsten tømmes ud i paunen. Posen fires herefter ned på dæk for at blive repareret og bødet til selve trawlet igen. Nu skal man have fat i bagenden på trawlet, og skipperen kører hårdt frem med maskinen, så trawlet kommer så langt op til overfladen som muligt. Samtidig stiller mandskabet sig hen til agterenden af fartøjet med en dræg, hvori der er koblet en lang rimelig kraftig kasteline (video 14.07). Når fiskeren kan se, at han kan nå trawlet, smider han dræg og kasteline ud af al kraft, og dræget bliver viklet ind i maskerne. Nu har man greb om bagenden af trawlet. 42

43 Skipperen slækker op på motoren, og 1 af mandskabet tager nu tørn om spilkop på siden af styrehuset og hiver kasteline med dræg til borde (video 14.18). Samtidig har en anden gjort en kraftig løftetamp parat, og denne svinger han nu om bagenden af trawlet på ydersiden af skroget. Heri sætter han indtacklingewiren og råber en besked til skipperen, at man er parat til at hive (video 14.26). Når skipperen hiver på indtacklingswiren, slipper fiskeren ved spilkop samtidig sine tørn, og trawlet hænger nu i indtacklingswiren, og bliver tacklet ind (video 14.53). Man tager så meget af trawlet indenbords, som det en nødvendigt for at en større reparation kan foregå. Endelig surres trawlet godt fast ved lønning med en kraftig line, så man ikke risikerer, at noget skrider baglæns ud (video 15.30). Man er nu parat til at gå i gang med det egentlige bødearbejde. Foto 12. Bødearbejde til havs. Foto taget fra midtskibs mod stævn. Det noteres, at hele mandskabet hjælper hinanden med at udbedre skaden, så man så hurtigt som muligt kan blive klar til at fiske igen (video 16.04). Midtdækket er rigeligt stort med god plads til at få grejerne strakt ud, så man ganske hurtigt kan få et overblik over skadens omfang. 43

44 Hvis skaden er betragtelig, kan dette arbejde komme til at stå på adskillige timer, hvorfor det må ræsonneres, at belastningen, fiskerne udsættes for i ubekvemme arbejdsstillinger, er betydelig, enten siddende på knæ, stående foroverbøjet eller siddende akavet på dæk (se foto 12). I godt vejrlig og under rolige vindforhold er dette ikke noget, der påvirker fiskerne særlig meget på kort sigt. Arbejdet skal jo nødvendigvis gøres. Men hvis vejret er dårligt, og skibet ligger meget uroligt i søen, hvor vandet muligvis kan komme til at stå ind over lønning, vil arbejdet givetvis forekomme langt mere besværligt. På længere sigt er det ikke utænkeligt, at fiskernes ryg, lænd og bentøj vil tage varig skade. Under denne proces foregår der en del færdsel frem og tilbage over dæk, når redskaberne skal strækkes ud, bødenåle og garn skal hentes osv. 2. Stenfanger (scotch) justeres Stenfangeren er en relativ ny opfundet sikkerhedsanordning i bomtrawlfiskeriet, der skal gøre det muligt at fiske på forholdsvis hård og stenet bund uden at risikere, at sten og store skærver bliver ført ned gennem trawlet og ultimativt rykker posen derfra. Stenfangeren er, kort fortalt, et netværk af kraftige masker på indersiden af trawlet som stopværk (video 6.15). Det er en hollandsk specialitet, som er videreudviklet af danske trawlbindere og bliver brugt i det danske bomtrawlsfiskeri. Den er blevet forbedret, så den er mere enkel at bruge og regulere. Men skal stenfangeren (scotchen) fungere optimalt, skal den stå meget stramt i trawlet, så den omgående vil indfange eventuelle sten og løfte trawlet op, så stenene kan forsvinde under det. Derfor kræver det jævnlige justeringer af stenfangeren, og dette foretages efter behov, når der er blevet tacklet fisk ind. 44

45 Analyse Foto 13. Foto viser fiksering af bom ved tilkobling af sikkerhedskæde. Set fra agter mod stævn. Efter at posen er tømt, lader man den ligge på dækket, og skipperen hiver udliggeren helt i top, så bommen kommer ganske tæt på skibet. Nu monterer en fisker både for og agter en kraftig krog med kæde til bommens sko. Det noteres på foto 13 og video 17.51, at fiskerne er meget varsomme ved arbejde tæt op at de tons-tunge metalbomme. Fiskeren på foto 13 ligefrem løfter armene til tegn på agtpågivenhed. 45

46 Når krogen agter og for er sat fast, gives der tegn til skipperen, og han totter herefter bommen op ved at hive på udliggerblokken (video 18.00). Nu er der rimelig styr på bommen, og i godt vejr - som denne undersøgelse blev foretaget under - kan fiskerne relativt let få justeret stenfangeren. Reguleringssjæklerne til stenfangeren findes i hver ende af bommens sko, og fiskerne kan umiddelbart se, i hvilken ende man skal regulere lidt og hvor meget for at få stenfangeren til at stå korrekt igen (video 17.31). A Foto 14. Regulering af stenfanger. Foto taget fra bak set mod BB side. 46

47 Den kraftige sikkerhedskæde og krog ses på foto 14 (A), og fiskeren må nødtvunget op på lønning for at komme til på bagsiden af skoen og regulere stenfangeren, men kollegaen er lige ved hånden og parat til at assistere, hvis der skal opstå problemer (video 17.14). Det synes at være en akavet arbejdsstilling, fiskeren arbejder i, men som omtalt tidligere blev undersøgelsen foretaget under meget gunstige vejrforhold, hvor næsten ikke en vind rørte sig. (noter optagelse af videofilm). Samtidig tager justeringen ikke lang tid, kun få minutter. De samme arbejdsprocesser må givet være langt mere besværlig og risikofyldte, når vejret er hårdt, skibet gynger, og man ikke kan have den samme styr på bommen som i dette tilfælde. Foto 15. Justering af stenfanger. Set fra stævn mod agter i BB side. Bemærk det gode arbejds og gangareal. 47

48 Fiskeren på lønning skal være meget adræt og bøje sig kejtet ind over bommen for at få fat i stenfangeren på indersiden af trawlet. Det noteres på foto 15, at både kollegaen på dæk og skipper følger særdeles opmærksomme med i begivenhederne, så ingen uheld skal opstå. Det noteres ligeledes, at dækket fremstår meget rent og afspulet og giver under denne specielle arbejdsfunktion ingen anledning til risiko for ulykker i relation til fald og glid. Der findes ingen fremmedelementer på dæk, man kan komme til at glide eller falde i, og i fint vejr kan denne arbejdsfunktion ikke betegnes som speciel farlig i relation til fald og glid på dæk. Men i dårligt vejr vil risikoen for ulykker givet være betydelig skærpet. Erfarne fiskere oplyser samtidig, at justering af stenfanger og opmåling af kæder aldrig foretages under meget dårligt vejrlig, idet det ville være for risikofyldt. Man venter på bedre vejr og fisker ufortrødent videre, indtil det vurderes, at muligheden for reparationer er til stede. Der foregår en del færdsel frem og tilbage langs dæk under denne specielle arbejdsproces, og som det kan noteres både på foto 14 og 15 og video også på lønning. 3. Kæde samles og opmåles Under bomtrawlfiskeriet er det essentielt, at de mange skrabekæder har en ganske bestemt længde i forhold til trawlets rub for at kunne fungere optimalt, så de hele tiden følger bunden rundt i afmålte mellemrum til hinanden. Løbende bliver dette checket fra slæb til slæb, og er en kæde sprunget, skal man have den samlet. På samme måde bliver kæderne pga. det store slid på dem gradvis længere med tiden, at en afkortning er nødvendig. 48

49 Analyse Foto 16. Baglæns indhaling af trawl. Set i SB side fra agter mod stævn. Først binder man en kraftig løftetamp om posen, og skipperen hiver den til tops i pyramideblokken. (Se foto G i fotooversigt). Redskaberne hives baglæns ind, hvor posen kommer først, herefter kværken på trawlet og til sidst siderne. Når skipperen har posen i top i pyramideblokken, surrer fiskerne ved lønning en anden kraftig line om trawlet og sætter fast, så trawlet kan komme til at hænge i denne line, og skipperen kan fire af på indtacklingswiren (video 18.50). En kraftig løftetamp vikles igen om trawlet på ydersiden af lønning. Indtacklingswiren sættes deri, og processen gentages, indtil hele trawlet er kommet til borde, eller den del der er nødvendig for at udføre arbejdet. 49

50 Samtidig som trawlet hives til borde sørger skipperen for, at bommen følger med ind ved at hive udliggeren længere op. I dårligt vejr kan det derfor af sikkerhedsmæssige årsager blive nødvendigt at fiksere bommen til lønning. (se fremgangsmåde i afsnit om justering af stenfanger). Ved opmålingen af kæder starter man som regel ved kværken (video 20.32). Dette gøres ved brug af almindelig målebånd, og man er meget grundige med, at de forskellige kædelængder kommer til at passe med skitsen af trawlet, som man altid har liggende i styrehuset. Foto 17. Påsætning af kæde og reparation af stenfanger. Foto set fra midtskibs mod SB. 50