Demokratiske forbindelser i cyberspace

Transkript

1 Demokratiske forbindelser i cyberspace En undersøgelse af kommunikationen mellem borgere og folketingspolitikere på Facebook Masterafhandling fra Roskilde Universitet, 2015 Master i Professional Kommunikation Anne Strømgård Bente Villumsen Brigitte Christensen Lise Jacobsen Mikkel Heller Jensen Vejleder: Rasmus Kjærgaard Rasmussen

2 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Motivation Relevans Forforståelser Rapportens opbygning Problemformulering Undersøgelsens formål Afgrænsning Teori Demokratisk potentiale Kommunikation på Facebook Centrale begreber fra teorien Metode Undersøgelsesdesign Skabelse af empiri Forskningsetiske overvejelser Analysestrategi Analyse Delanalyse 1 - Interviews med folketingspolitikere Delanalyse 2 - Interviews med erfarne Facebook brugere Delanalyse 3- Fokusgruppeinterview Diskussion Konklusion Refleksion over teori og metode Betydning af fravalg Metodiske refleksioner Perspektivering Litteraturliste... 63

3 1 Tak til - de fire politikere og elleve borgere, som har stillet deres tid og tanker til rådighed for vores undersøgelse. - vores vejleder, Rasmus Kjærgaard Rasmussen, som med stædig ihærdighed er blevet ved med at insistere på, at vores projekt skulle have retning og fokus. - vores familier, kærester og andre der har bakket op, hjulpet og stået igennem, så det har været muligt at gennemføre projektet. Ikke mindst tak til Annes forældre for lån af sommerhus og Mikkels søster, Trine Heller, for forsideillustrationen. Anne Strømgård Bente Villumsen Brigitte Christensen Lise Jacobsen Mikkel Heller Jensen Maj 2015

4 2 Abstract Since the origin of the Internet large expectations for its democratic potential have existed. At this point of time practically all members of the Danish Parliament have a Facebook page or profile, which they use to different extents in order to communicate with Danish citizens. This master thesis explores how Danish citizens and politicians from the Danish Parliament articulate their mutual communication on Facebook and democratic potentials of this communication. In other words the purpose of this study is to examine what citizens and politicians think communication on Facebook has to offer to the existing public debate. Empiric material was produced using qualitative methods in form of exclusive interviews with four Danish politicians, two citizens who are experienced in Facebook debate, and a focus group consisting of nine citizens. The empirical knowledge is consequently built on the interviews mentioned plus relevant studies and theories on social media in general and Facebook in particular. Our study shows that the politicians regard Facebook as a significant tool for their communication with the citizens. The politicians appear to have a perception that they can get in touch with the citizens through Facebook and they primarily use the responses they get from the citizens through this channel to adjust their political communication, and as way of getting new perspectives on political matters. A majority of the citizens we interviewed relate to political communication on Facebook with skepticism because they mistrust the intentions of the politicians. However, those who express mistrust are not in direct contact with politicians on Facebook. Both citizens and politicians believe that there is a need of a civil tone in order to keep a constructive and stimulating debate. The conclusion of this thesis indicates that politicians and citizens articulate their mutual communication on Facebook differently. The democratic potential of the communication depends on which democratic ideal and theoretic position we use as a starting point. Furthermore the technostructure and commercial interests do not always facilitate the use of Facebook as a democratic forum. We suggest that both politicians and citizens must pay more attention on the fact that communication on Facebook is dependent on active participation and that the sender-recipient role changes constantly in this part of cyberspace in contrast to traditional medias. It is the active participation which fosters connectedness and thus holds a democratic potential. Using qualitative methods we have discovered conclusions which supplement the number of quantitative studies that have been carried out previously.

5 3 1 Introduktion 1.1 Motivation Hjertet af det Danske demokrati er den demokratiske offentlighed og de løbende samtaler mellem politikere og borgere i Danmark. I de seneste år Facebook fået en stadig større rolle som platform for den politiske debat. Man kan for eksempel følge de fleste danske folketingspolitikere via deres personlige og officielle facebookprofiler og derigennem få et indblik i deres gøren og laden i alt fra småkagebagning til dagpengeregler. Som demokratisk og politisk interesserede borgere er vi nysgerrige efter, hvad muligheden for at følge vores politikere på Facebook betyder for demokratiet. Kan Facebook give adgang til politiske debatter for flere og andre borgere end dem, der møder op til debatmøder på biblioteker og kulturhuse eller skriver læserbreve? Vi har derfor sat os for at undersøge, om Facebook har demokratisk potentiale, ved at spørge politikere og borgere, hvad de mener om det. 1.2 Relevans Fra internettets opståen har der været store forhåbninger til dets potentiale for fornyelse af civilsamfund, demokrati og offentlighed (Jensen, 2013:189). Disse forhåbninger er ikke blevet mindre i takt med, at flere og flere borgere er blevet aktive brugere af sociale netværkssider som Facebook, Twitter og Instagram. Facebook er interessant for politikerne, fordi to tredjedele af befolkningen over 16 år har en profil på Facebook (Danmarks Statistik 2014:19), og platformen derfor giver dem mulighed for en hurtig og direkte kontakt med mange borgere. En anden grund til at Facebook er interessant for politikerne, er, at de sociale medier har fået en større og større plads i mediebilledet (Nielsen, 2013:20). Dermed har de fået en vigtig rolle i den politiske debat mellem borgere og politikere. Allerede i valgkampen op til folketingsvalget i 2007 spillede Facebook en vis rolle i valgkampen (Jensen, 2013:198), men under valgkampen i 2011 havde Facebook fået en markant større betydning, blandt andet fordi politikerne brugte mediet som en del af en strategisk satsning (Jensen 2013:203). Vi har en forventning om, at Facebook igen får en væsentlig rolle i valgkampen til folketingsvalget i Kommunikationen med borgerne på Facebook er væsentligt anderledes end i de traditionelle medier, fordi det er hurtigt, nemt tilgængeligt og uden deadline og den redigering, som journalister og redaktører på dagblade ellers står for. Politikerne har desuden mulighed for direkte respons fra vælgerne i form af synes godt om og kommentarer (Schmidt, 2013). Facebook giver mulighed for en mere direkte kontakt mellem borgerne og politikerne, end de traditionelle medier tilbyder (Brügger, 2013:17), og platformen har dermed umiddelbart et stort demokratisk potentiale, set ud fra et offentlighedsperspektiv, hvor offentligheden er det, som udgør bindeleddet mellem

6 4 borgere og politikere (Jensen, 2007:33). Den rå tone på Facebook er dog et problem for mange (Hendricks, 2014), og den kan afholde nogle politikere fra at deltage i debatter på nettet (Kvist og Øtting, 2015). Vi antager, at det samme gælder borgerne. Modsat har Hartley og Eberholst vist, at tonen i debatterne på mediernes facebooksider er overraskende pæn; Jesper Tække henviser til tavshedsspiralen, som betyder, at mange holder sig tilbage, fordi de er bange for at blive isoleret socialt, hvis de kommer med et standpunkt, som ikke passer ind (Lykkegaard 2014). Kommunikationen mellem borgere og politikere på Facebook er imidlertid ikke kun styret af deltagernes holdninger, motivation og adfærd. Platformens teknologiske struktur har i sig selv en afgørende indflydelse på, hvem der kan se hvad, og dermed hvordan budskaber og diskussioner bliver spredt inden for det sociale netværk (Tække, 2013:89). De algoritmer, der styrer trafikken på Facebook, har til formål at stimulere brugerens aktivitet og samtidig udnytte brugerens data kommercielt (van Dijck 2013:64). Algoritmerne kan derfor have stor betydning for, hvordan Facebook fungerer som ramme for kommunikationen mellem borgere og politikere, og dermed for det demokratiske potentiale. Ifølge den danske medieforsker Jakob Linaa Jensen mangler der imidlertid videnskabelige studier af de sociale mediers, herunder særligt Facebooks, konsekvenser for den demokratiske debat og den politiske offentlighed (Jensen, 2013:204). Vi ønsker med vores masterprojekt at bidrage med mere viden til dette felt. Vi har valgt at rette vores fokus mod kommunikationen mellem folketingspolitikere og borgere på politikernes Facebooksider og eller -profiler (herefter benævnt Facebooksider, uanset om der rent teknisk er tale om en personlig profil). Vi ønsker at undersøge, hvordan politikere og borgere oplever det demokratiske potentiale på Facebook i samspillet mellem den teknologiske ramme, politikeres og borgeres hensigter og de betingelser for demokratisk debat, der folder sig ud på Facebook. Vi har ønsket at høre politikeres og borgeres egen opfattelse af, hvordan de oplever den demokratiske debat på Facebook. Derfor har vi interviewet politikere og borgere om deres brug af Facebook, hvad der får dem til at engagere sig i debatten, og hvad der afholder dem fra at deltage. 1.3 Forforståelser Ifølge Bente Halkier er det vigtigt at overveje det samlede analytiske design for et projekt under ét, herunder forforståelser og eksisterende viden. Det er altså vigtigt at redegøre for sine faglige forforståelser, inden man beslutter sig for, hvilke undersøgelsesmetoder man vil benytte sig af. Faglige forforståelser handler ifølge Halkier om at gøre sit analytiske håndværk gennemskueligt for andre ved at redegøre for sit videnskabsteoretiske udgangspunkt, altså redegøre for den tilgang, man har, til erkendelse, analyse og vidensproduktion (Halkier 2006 side 25,26). De faglige forforståelser omfatter et overblik over og en stillingtagen til eksisterende viden på det forskningsfelt, man beskæftiger sig med. Vores faglige forforståelser kommer vi ind på i teoriafsnittet.

7 5 I de nedenstående afsnit beskriver vi vores videnskabsteoretiske udgangspunkt samt de kulturelle forforståelser, vi har identificeret, inden vi gik i gang med projektets analytiske design Videnskabsteoretisk udgangspunkt Vi har taget afsæt i en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang til undersøgelsen. Det vil blandt andet sige, at vi har forsøgt at forstå verden som vores interviewpersoner forstår den, og at vi har løbende foretaget fortolkninger af den empiri, vi har været med til at producere (Kvale og Brinkmann 2009:69,70) Kulturelle forforståelser Kulturelle forforståelser handler om, hvad vi ved, eller tror vi ved, om et emne, for eksempel på baggrund af noget vi har oplevet, læst, hørt eller har en bred "common sense" forståelse af. Vores kulturelle forforståelser præger derfor den måde, hvorpå vi fortolker verden. Med denne erkendelse har vi forsøgt at være opmærksomme på og udfordre vores egne forforståelser gennem litteratur og empiri, og vi har på hermeneutisk vis løbende fortolket og revideret vores forforståelser undervejs. En af de forforståelser, der ledte os ind på, hvad vi ville undersøge, var, at vi mente, at sociale medier i almindelighed, og Facebook i særdeleshed, rummer et uudnyttet demokratisk potentiale. Vi havde den opfattelse, at Facebook kan bruges til at styrke den demokratiske debat, og at der er et uudnyttet potentiale i at styrke dialogen. Det kan ske ved, at at andre borgerne deltager i politiske debatter, når de foregår på Facebook, end når debatten foregår på debatmøder i forsamlingshuse eller læserbreve i aviserne. Vi havde også forforståelse af, at politikerne bruger Facebook til en individuel profilering. Politikerne er i konkurrence med partifæller om pladserne i Folketinget, og derfor gør de brug af at brande sig personligt som politikere ved hjælp af en facebookside. Vi mente også, at det har en betydning, at debatter på Facebook foregår i et virtuelt rum, fordi det medfører, at der dukker ytringer op, som ikke ville have været udtalt under eksempelvis et debatmøde med fysisk fremmøde. I medierne bliver der talt om en rå tone på Facebook, som nogle synes har taget overhånd. Endelig var vi optagede af spørgsmålet om, hvilken rolle ytringsfrihed spiller i politiske debatter på Facebook. Ytringsfriheden er ikke absolut, og samspillet mellem en rå tone, provokerende udsagn og terrrortrusler appellerede til vores undren. 1.4 Rapportens opbygning I det følgende præsenterer vi først vores problemformulering og den ramme, vi arbejder ud fra. Herefter introducerer vi den teori, som udgør det videnskabelige afsæt for vores afhandling og præsenterer fire teoretiske perspektiver på problemstillingen, som anvendes i analysen. Derefter præsenterer vi de metoder, vi

8 6 har anvendt. Metodeafsnittet sluttes af med en operationalisering af teoretiske begreber og præsentation af vores analysestrategi. Dernæst kommer analysen hvor vi gennemarbejder vores empiri ved hjælp af teorien. Analyseafsnittet sluttes af med en diskussion, hvor vi behandler analysen med udgangspunkt i problemformuleringens underspørgsmål. I konklusionen besvarer vi vores problemformulering, og før den afsluttende perspektivering reflekterer vi kort over vores valg af teori og metode. 2 Problemformulering På baggrund af ovenstående har vi opstillet følgende problemformulering: Hvordan italesætter danske borgere og folketingspolitikere deres oplevelser af den kommunikation, de har med hinanden på Facebook, og hvilke demokratiske potentialer har denne kommunikation? Med italesættelse mener vi det, vores interviewpersoner taler om og giver udtryk for i interviews om den kommunikation, de som henholdsvis borgere og politikere har med hinanden på Facebook. For at bringe os nærmere besvarelsen af denne problemformulering har vi opstillet følgende fem underspørgsmål, som vil blive behandlet i analysen: 1. Deltagelse i kommunikationen på Facebook Hvordan bruger politikerne Facebook til at kommunikere med borgerne, hvordan deltager borgerne i denne kommunikation, og hvad er henholdsvis politikernes og borgernes motivation for at kommunikere med hinanden på Facebook? 2. Facebook som offentligt rum Hvilken form for offentligt rum opfatter politikerne og borgerne Facebook som, og hvilken betydning har deres opfattelser for den måde, de kommunikerer med hinanden på, på Facebook? 3. Ytringsfrihed på Facebook Hvad forstår politikerne og borgerne ved ytringsfrihed, hvilke holdninger udtrykker de i forhold til ytringsfrihed på Facebook, og hvilken indflydelse har disse forståelser og holdninger på deres indbyrdes kommunikationen på Facebook? 4. Systemet Facebook Hvordan påvirker platformens system (ejerskab, teknik og struktur) kommunikationen mellem politikerne og borgerne på Facebook? 5. Demokratisk potentiale på Facebook Hvilke demokratiske muligheder giver politikerne og borgerne udtryk for, at Facebook rummer, når de taler om, hvordan de kommunikerer med hinanden på Facebook?

9 7 2.1 Undersøgelsens formål Fokus i denne afhandling er rettet mod Facebook som platform for politisk kommunikation mellem borgere og folketingspolitikere i Danmark. Formålet med undersøgelsen er at nå frem til en viden om, hvilket demokratisk potentiale Facebook som social medieplatform rummer i forhold til den politiske samtale på Facebook. Vi har altså ønsket at undersøge, hvordan borgere og politikere bruger Facebook som platform til at initiere nye samtaler, eller understøtte eksisterende politiske diskussioner. 2.2 Afgrænsning Politisk kommunikation på Facebook indgår i et tæt samspil med andre digitale medier, for eksempel Twitter, politiske blogs og den elektroniske presse (van Dijck, 2013:21,22). Vores interessefelt afgrænser sig til kommunikationen mellem folketingspolitikere og borgere på Facebook, fordi vi har ønsket at beskæftige os med landsdækkende politisk kommunikation. Vi har valgt ikke at undersøge den konkrete skriftlige kommunikation mellem politikere og borgere på Facebook, fordi vi er interesserede i interviewpersonernes beskrivelse af deres egen virkelighed i relation til den Facebook-kommunikation, folketingspolitikere og borgere har med hinanden. Vores empiriske og analytiske fravalg af skriftlig kommunikation, herunder semiotiske perspektiver, betyder, at vi ikke har set på screendumps, statusopdateringer og symboler. Vi er bevidste om, at en sådan tilgang kunne have bidraget med andre vinkler til vores undersøgelse. 3 Teori Vores undersøgelsesfelt indeholder to teoretiske tyngdepunkter, nemlig henholdsvis kommunikationen på Facebook og det demokratiske potentiale. I dette afsnit undersøger vi disse to begreber nærmere ud fra en teoretisk tilgang. Forskning og tænkning om demokrati har rødder tilbage i antikkens Grækenland, og mængden af litteratur om emnet er overvældende. Da vores fokus er på kommunikation, har vi valgt at afgrænse den teoretiske behandling af demokrati til en begrebsafklaring i den aktuelle kontekst med henblik på at kunne diskutere begrebet demokratisk potentiale. Derefter gennemgår vi forskellige teoretiske tilgange til sociale medier og relaterer dem til demokratiske idealer. Til sidst sammenfatter de teoretiske begreber, som skal indgå i analysen af vores empiri. 3.1 Demokratisk potentiale For at undersøge, hvordan et demokratisk potentiale kan forstås, tager vi først udgangspunkt i, hvad demokrati er, og hvordan den demokratiske styreform er udmøntet i Danmark. Til analysen har vi også brug for en afklaring af begrebet ytringsfrihed samt teori om politisk kommunikation.

10 Demokrati og offentlighed Ifølge Svensson (2015) kan det danske demokrati beskrives som et polyarki, det vil sige mange magter. Det er et repræsentativt styre med lige og almindelig valgret, hemmelig stemmeafgivning, forholdstalsvalg, etkammersystem og parlamentarisme. Systemet er desuden karakteriseret ved grundlovssikrede, individuelle rettigheder, det vil sige personlig frihed samt politiske friheder som ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed. Svensson beskriver altså demokratiet som et samspil mellem et repræsentativt valgsystem og en offentlighed, hvor borgerne indgår i demokratiske processer. Borgerlig offentlighed og diskursetik Habermas idéer om en borgerlig offentlighed udgør en væsentlig inspiration for idealer om et demokratisk samfund (Jensen 2013:191). Habermas beskriver, hvordan en borgerlig offentlighed er opstået i det 18. og 19. århundredes Europa med udgangspunkt i det ræsonnerende publikum i datidens tesaloner og kaffehuse (Habermas 1965 (1990):89ff). Den demokratiske samtale, som Habermas kalder diskurs, har den etiske forudsætning, at samtalens formål er at nå en fælles forståelse. Han anser løgn for at være en parasit, der lever oven på den oprindelige, forståelsesorienterede kerne (Bordum, 2009:217). Hvis parterne overgår til strategisk manipulativ handlen, ophæves diskursen (Bordum, 2009:223). Hal Kochs demokratiforståelse I en dansk sammenhæng udgør Hal Kochs idéer et væsentligt bidrag i forståelsen af demokrati. Han ser ikke demokrati som en institution, men som en livsform der kræver oplysning og opdragelse: Demokratiet kan aldrig sikres - netop fordi det ikke er et system, der skal gennemføres, men en livsform, der skal tilegnes. Det drejer sig om et sindelag, der skal bibringes hvert nyt slægtled. Derfor er det folkelige oplysnings- og opdragelsesarbejde nerven i demokratiet (Koch, 1945 (1990):13). Hal Koch anser ytringsfrihed for væsentligt, men lægger lige så stor vægt på, at befolkningen bliver uddannet og oplyst, så den kan og vil tage aktiv del i demokratiet (Koch, 1945 (1990):73f) Ytringsfrihed Ifølge Ejvind Hansen, som er forskningschef i journalistisk filosofi, er ytringsfrihed en kernepille i et demokrati, idet den er en grundlæggende forudsætning for, at et samfund kan være demokratisk (Hansen, 2011:93). I juraen skelnes mellem formel, materiel og reel ytringsfrihed. Formel og materiel ytringsfrihed handler om henholdsvis fraværet af censur og friheden fra retsforfølgelse, når man ytrer sig. Disse rettigheder er indskrevet i grundloven og beskytter kun mod indgreb fra offentlige myndigheder (Hansen, 2011:97).

11 9 Reel ytringsfrihed Den reelle ytringsfrihed, som ifølge Hansen handler om muligheden for at blive hørt og forstået, er ikke sikret på samme måde (Hansen, 2011:98). Værdien af ytringsfrihed i et demokratisk samfund ligger særligt i, at borgerne dermed har adgang til at diskutere magthavernes beslutninger, hvilket i princippet tvinger magthaverne til at begrunde deres politik (Hansen, 2011:100). Men da medierne ikke er forpligtede til at bringe alle borgernes ytringer, er borgernes adgang til at udnytte deres ytringsfrihed reelt begrænset af de rammer, som medierne stiller til rådighed (Hansen, 2011:102). Den reelle ytringsfrihed forudsætter imidlertid også, at alle synspunkter kan komme til orde. Tavshedsspiralen Ytringsfrihed kan lade sig begrænse af selvcensur, når den enkelte afholder sig fra at ytre kontroversielle holdninger af frygt for social eksklusion og isolation. Effekten af dette fænomen, som den tyske forsker Elisabeth Noelle-Neumann i 1974 gav betegnelsen tavshedsspiralen, er selvforstærkende, idet den enkeltes tavshed får endnu flere til at afstå fra modgående ytringer, og muligheden for at få disse repræsenteret i medierne bliver tilsvarende vanskeligere. Tavshedsspiralen fører dels til udgrænsning af divergerende synspunkter, hvorved debattens mangfoldighed og nuancer kan gå tabt, og dels vil langtidseffekten være en stigende kløft mellem mediers og beslutningstageres dagsorden og den generelle opinions dagsorden (Hjarvard, 1995:5.5) Politisk kommunikation For politikerne er det et helt centralt mål i kommunikationen med borgerne - vælgerne - at opnå valg, altså det der kaldes stemmemaksimering (Slothuus, 2003:79). Politikerne har brug for at udbrede deres politiske budskaber, og kommunikationen kan i det perspektiv ses som det, Grunig betragter som propaganda (Hansen, 2004:71). Kommunikationen skal imidlertid også tage hensyn til baglandet, som ofte er optaget af muligheden for at få gennemført partiets politik, og til at stå sig godt i forhandlinger med andre partier om regeringsposter (Slothuus, 2003:79f). Derfor er det nødvendigt at se mere nuanceret på kommunikationen, og Grunigs betragtninger om nødvendigheden af feedback, eller ligefrem dialog, er derfor også relevante (Hansen, 2004:73-75). Ifølge Kock og Nielsen (2009) kan vi i forlængelse af Habermas teori om offentlighed og kommunikativ rationalitet identificere to forskellige syn på politik og politisk kommunikation: et idealistisk syn, som bygger på deliberation, og et kritisk syn, som bygger på, at politik i praksis samtidig handler om magtkampe og individuel interessevaretagelse. Bag den politiske samtale er der et spænd af intentioner, fra den idealistiske idé om folkeoplysning og involvering til det mere kyniske syn, hvor politikernes egentlige ærinde er egeninteresse og magt.

12 Sammenfatning, demokratisk potentiale Som det fremgår af ovenstående, er der forskellige opfattelser af, hvad demokrati er, fra et idealistisk syn om deliberation, til et kritisk syn, der peger på nogle af de indbyggede problemstillinger, der er i den måde, vores repræsentative demokrati fungerer på(kock og Nielsen, 2009). Et demokratisk potentiale kan derfor ses i relief til hvilke demokratiforestillinger og idealer man har. Vi vil i forhold til det demokratiske potentiale som udgangspunkt bruge Svenssons definition, som beskriver demokratiet som et samspil mellem et repræsentativt valgsystem og en offentlighed, hvor borgerne indgår i demokratiske processer. Et demokratisk potentiale definerer vi altså som der, hvor der er uudnyttede muligheder, der muliggør handlinger, der er anderledes i morgen end i går, til gavn for demokratiet. 3.2 Kommunikation på Facebook Vi har valgt at tage udgangspunkt i tre forskellige teoretiske tilgange til kommunikationen på sociale medier generelt og Facebook specifikt, og se på de idealer for demokrati og demokratiske processer, der kommer til udtryk i teorierne. Vi supplerer med en fjerde tilgang, som handler om politisk kommunikation og dialog på digitale platforme i Danmark. På baggrund af disse identificerer vi de begreber, vi skal bruge i analysen af empiri Sociale medier som spreadable media Henry Jenkins, Sam Ford, Joshua Green s grundbog om sociale medier, Spreadable Media har mottoet: If it doesn t spread, it s dead (Jenkins et al, 2013:1). En stor del af bogen er dedikeret til spørgsmålet om, hvordan spreadability fungerer, og hvad der skal til, for at indhold bliver delt (Jenkins et al, 2013:195). Jenkins et al. ser de sociale medier som teknologiske muligheder, der kan styrke den mellemmenneskelige interaktion og demokratisere kommunikation. De muliggør nye netværksdannelser, hvor engagement og meningsgivende indhold danner potentiale for kvalitative ændringer af såvel social, kulturel, økonomisk som demokratisk karakter; ændringer som deltagerne i netværket finder mening i at kæmpe for (Jenkins et al, 2013:XIV). Et vigtigt element i forståelsen af de sociale medier er, hvordan man inden for de eksisterende vilkår kan skabe en meningsgivende interaktion, der både styrker og udvikler kommercielle såvel som mellemmenneskelige interesser. Jenkins et al. lægger op til en forståelse af, hvordan internettet har potentiale for en meningsgivende interaktion, der båder styrker mellemmenneskelige og kommercielle interesser. De betegner dette participatory culture, altså en deltagerkultur (Jenkins et al., 2013:153ff). Den meningsgivende interaktion forudsætter, at brugerne oplever inddragelse og engagement og dermed føler sig dedikeret til fortsat at være med til at videreudvikle eller stå på mål for den sag eller det produkt, de er blevet engageret i (Jenkins et

13 11 al., 2013:177). Den engagerede deltager vil se det som naturligt at sprede sin viden og delagtiggøre omverdenen i det meningsgivende projekt, vedkommende nu er optaget af, uanset om det handler om at tale mindretallets stemme, mobilisere til demokrati, anmelde en film eller sælge et nyt kommercielt produkt (Jenkins et al., 2013:168). Ligesom de engagerede deltagere spreder ideer, ser Jenkins et al. et stort potentiale i det, de kalder lurkers, lurere, som ved blot at være til stede på nettet og nysgerrigt udforske teknologierne bliver fremtidige producerende deltagere (Jenkins et al., 2013:155f). Jenkins et al. sammenligner de sociale medier med de caféejere, der solgte og tjente penge på kaffe på de diskussionslystne borgere (Jenkins et. al. 2013:173), der ifølge Habermas mødtes i et tidligere århundrede og diskuterede politik i et deliberativt demokratisk perspektiv. De sætter således ikke spørgsmålstegn ved det kommercielle medie som platform for en demokratisk offentlighed, selvom de dog ikke er blinde for, at der kan være en interessekonflikt mellem virksomheder og brugere (Jenkins et. al., 2013:Xiii) En kritisk tilgang til sociale medier Christian Fuchs har en kritisk tilgang til sociale medier og disses demokratiske potentiale. Han mener, at andre forskere er for positive i deres beskrivelser og ignorer de negative aspekter (Fuchs, 2014:53), idet han nævner blandt andre Jenkins, Ford og Green (2013): They accept the logic of capitalism in a time of crisis, where trust in corporations is low and capitalism has shown that it organizes society necessarily in such a way that exploitation, misery and precariousness are a necessary reality for a certain share of people (Fuchs, 2014:54). Fuchs ser demokrati i tæt sammenhæng med ejendomsretten til produktionsmidlerne. Han mener altså ikke, man kan opfatte de sociale medier, der er ejet af kapitalfonde eller private firmaer, som demokratiske, da brugerne ikke har indflydelse på, hvordan disse platforme styres. Det er først ved fuld deltagelse i den økonomiske beslutningsproces, Fuchs mener, at disse platforme kan være demokratiske i hans forståelse (Fuchs 2014:56). Han kæder således mediedemokrati sammen med demokratisk ejerskab: A truly participatory media democracy must also be an ownership democracy. (Fuchs, 2014:56). Vi ser Fuchs kritik af de sociale medier for ikke at være reelt demokratiske i sammenhæng med opfattelsen af, at økonomisk demokrati er en forudsætning for det, han definerer som reelt demokrati, som tidligere refereret. I analysen anvender vi med afsæt i Fuchs kritiske tilgang begreberne ejerskabsdemokrati og deltagerdemokrati, når vi undersøger, hvordan henholdsvis politikere og borgere forholder sig til og udtrykker sig om de økonomiske, kommercielle og ejerskabsmæssige aspekter, deres indbyrdes kommunikation på Facebook er underlagt (Fuchs, 2014: 264).

14 Sociale medier som forbindelseskultur José van Dijck beskriver de sociale netværksmedier som mikrosystemer og teknologiske økosystemer (van Dijck 2013:21). Vi har som nævnt i vores afgrænsning fravalgt økosystemperspektivet, som handler om samspillet mellem platformene og udgør et væsentligt element i van Dijcks tilgang til sociale medier (van Dijck, 2013:24-44). van Dijck er blandt andet optaget af, hvordan de sociale medier kan opfattes som automatiserede systemer, som opbygger og manipulerer med de forbindelser, brugerne skaber. Eksempelvis trækker Facebook spor af data via de algoritmer, der opstår, for eksempel når der dannes relationer, når den ene bruger læser og kommenterer en anden brugers opslag, når en bruger liker noget, eller når brugere deltager i forskellige begivenheder. Det sociale i forbindelse med de sociale medier drejer sig på den måde om det, van Dijck kalder connectedness, forbundethed og connectivity, forbindelse (van Dijck 2013:4). Begrebet forbundethed handler om den menneskelige interaktion, der opstår i forbindelse med sociale medier. Det indebærer følelser og tilknytning i menneskelige relationer, som er formet gennem gensidige hensyn plus forpligtelser og samvær baseret på fælles normer og etik. Forbindelse handler derimod om de forbindelser, der skabes ved hjælp af teknologien og genereres af algoritmerne (Jensen 2014:46). Van Dijck bruger altså begreberne forbundethed og forbindelse til at forstå samspillet mellem den menneskelige forbundethed og datastrømmenes listning af forbindelser, eller de mellemmenneskelige interesser versus de privatøkonomiske og og profitorienterede drivkræfter bag sociale medier (Jensen 2014:47). van Dijck interesserer sig for samspillet mellem forbindelse og forbundethed og fremhæver, at Facebook for brugerne fremstår som en social forbindelse - altså forbundethed - men at platformen delvis skjuler de mekanismer, der deler brugernes data med andre (van Dijck 2013:50). Børsnoteringen af Facebook i 2012 har forstærket kravet om at skabe profit (van Dijck 2013:59) - brugerne ses nu som "produktet", hvilket tvinger Facebook til at holde en hårfin balance mellem at stimulere brugernes aktivitet og udnytte den (van Dijck 2013:64). Vi tolker, at forbundethed kan ses om et demokratisk ideal, hvor Facebook kan fungere som arena for en demokratisk offentlighed. Forbindelse kan derimod ses som et element, der kan være med til at obstruere det demokratiske ideal om forbundethed Politik på digitale medier Den danske medieforsker og politolog Jakob Linaa Jensens forskning retter sig især mod demokratiske processer på internettet. Han har blandet andet foretaget kvantitative undersøgelser af internettet som dialogisk samtalerum og virtuel kaffestue for politiske debatter (Jensen, 2006), og han har undersøgt Facebook som politisk offentlighed i relation til Habermas' begreb om borgerlig offentlighed (Jensen, 2013).

15 13 Linaa Jensen stiller sig kritisk over for Habermas deliberative demokratiideal der, mener han, kun delvist matcher den virkelighed, der udspiller sig på internettet, hvor de fleste politiske debatter udspiller sig mellem folk, som i forvejen er optaget af politiske spørgsmål, og derfor udelukker de mindre politisk engagerede (Jensen, 2014:24). Som alternativ introducerer Jensen jf. Henaff og Strong, Liesbet van Zoonen og Corner og Pelse et bredere og mere inklusivt offentlighedsbegreb, hvor det politiske og offentlighedens udvikling knyttes til termer som synlighed, symboler, følelser, kulturel identitet og tilknytning (Jensen, 2013:194). Han bruger termerne kulturelt medborgerskab, selektiv forbundethed og netværksbaserede offentligheder til at beskrive den form for offentlighed, som han mener, at Facebook er et udtryk for. Det kulturelle medborgerskab skal opfattes som en udvidelse af det klassiske procedurale medborgerskab til også at indbefatte et fokus på kulturel identitet og følelsen af tilknytning til offentligheden i bred forstand (Jensen 2013:194). Den selektive forbundethed skal ses som en konsekvens af de sociale mediers netværksbaserede struktur, der rummer en risiko for, at kommunikationen kommer til at foregå i silo-opdelte fællesskaber som det, Cass Sunstein ville kalde et demokratisk ekkokammer, hvor man aldrig bliver udsat for modsatrettede eller udfordrende synspunkter eller idéer (Jensen, 2013:205f). Med opdelingen i siloer kan de sociale medier, herunder Facebook, ifølge Linaa Jensen ligefrem opfattes som en potentiel trussel mod offentlighedens sammenhængskraft (Jensen, 2013:206). Han mener samtidig, at internettets store demokratiske potentiale ligger i de forbedrede muligheder for kommunikation mellem mennesker samt i styrkelsen af den demokratiske dialog i samfundet i øvrigt (Jensen, 2007:5, 12). Internettet i sig selv er dog ikke er en garanti for demokratiske processer, idet brugernes anvendelse er af afgørende betydning for, om det demokratiske potentiale bliver udnyttet (Jensen, 2007:112). Linaa Jensens står altså for interessen for og idealet om, at internettet kan medvirke til, at demokratiet udvikler sig gennem brugernes deltagelse og interaktion, men samtidig problematiserer han demokratiets udfoldelsesmuligheder på internettet generelt og på Facebook mere specifikt. I vores analyse anvender vi Linaa Jensens udvidede offentlighedsbegreb til at se på, hvilken form for offentlighed vores interviewpersoner oplever, at de befinder sig i, når de kommunikerer på Facebook, og undersøge hvem der er inkluderet i, henholdsvis ekskluderet fra, den demokratiske debat mellem borgere og politikere på Facebook. 3.3 Centrale begreber fra teorien Nedenfor opsummerer vi kort de centrale begreber fra teorien, som vi vil bruge i analysen, sådan som vi har defineret dem ovenfor. I tabel 1 ses en oversigt over de

16 14 fire forskellige teoretiske vinkler og de implicitte idealer for demokrati, der ligger i dem. Tabel 1 Teoretiske vinkler og ideal for demokrati Teoretiker Fuchs Jenkins van Dijck Linaa Jensen Demokrati-ideal Ejerskab Magt Deltager vs beslutningstager Deltagelse Deltagerkultur Medskabelse Lurker (Lurer) Spreadability Forbundethed forbindelse Deltagerdemokrat i Teknologiske rammer Dialog (samtale) Myndig bruger Mulighed for deltagelse Mobilisering Udfordringer i forhold til det demokratiske potentiale Reklamer Overvågning Positivt stemt i forhold til Facebook Hvis ikke vi selv styrer vil Facebook gøre det Siloer Enkeltsager Selektion Begreberne går igen i bearbejdningen af empirien jf. vores metodeafsnit Demokratisk potentiale Når vi ser på demokratisk debat, er Habermas begreber om borgerlig offentlighed og deliberativt demokrati væsentlige for at beskrive de betingelser, som samtalen foregår under - hvadenten der er tale om en kaffestue eller et internetforum. Når vi betragter begrebet ytringsfrihed, er det ikke så meget de grundlovsfæstede rettigheder, der interesserer os, men mere det, som Hansen kalder reel ytringsfrihed. På Facebook er der dog ikke så meget tale om muligheden for at få sine ytringer udgivet, som om den enkelte brugers kontrol, for eksempel i form af at slette kommentarer, blokere andre brugere osv. I forhold til den reelle ytringsfrihed er også begrebet tavshedsspiralen relevant, jf. Hjarvard, fra Elisabeth Noelle- Neumann, idet den kan få brugere til at pålægge sig selv begrænsninger i forhold til ytringsfriheden. I forhold til politisk kommunikation trækker vi fra Kock og Nielsen begreberne kynisk henholdsvis idealistisk syn på politik og politisk kommunikation, og på begrebet stemmemaksimering, blandt andet jf. Slothuus Kommunikation på Facebook Spreadable media Deltagerkultur og interaktion er centrale begreber hos Jenkins et al. Vi ser disse begreber i sammenhæng med begrebet kulturelt medborgerskab, som vi finder hos Jenkins et al. Det kulturelle medborgerskab understøtter et demokratisk potentiale, idet det giver plads til, at flere kan deltage i den politiske offentlighed på Facebook.

17 15 Vi vil også med Jenkins et al. anvende begrebet spreadability, og se på hvordan dette hænger sammen med brugernes oplevelse af det demokratiske potentiale. Er politikerne alene interesserede i at nå ud til så mange som muligt, eller er der noget andet, de (også) vil? Ser politikere og borgere dette som et demokratisk potentiale? Vi ser også efter det, som Jenkins kalder lurkers, altså lureren som umiddelbart er den skjulte og passive iagttager, men som netop gennem sin iagttagelse (luring) og tilstedeværelse bliver en potentiel aktiv bruger. Vi ser muligheden for at følge med på sidelinjen som en kvalificering af medborgere, som giver dem indblik i den politiske diskussion, og måske efterhånden giver dem mod på selv at deltage. Et kritisk perspektiv Med Fuchs kritiske perspektiv på ejerskabsdemokrati og deltagerdemokrati vil vi undersøge, hvordan politikere og borgere italesætter dette, og om vi kan se, at de kommercielle interesser påvirker den måde, Facebook fungerer som mulig platform for demokratiske processer. Forbindelseskultur Sociale medier er med van Dijcks begreber teknokulturelle konstruktioner, som indgår i socioøkonomiske strukturer. Vi vil her se på, hvordan det, som van Dijck kalder forbindelser, påvirker interaktionen og de demokratiske muligheder på Facebook og spiller sammen med forbundethed i et mikrosystem. Politik på sociale medier Facebook opfattes af forskellige teoretikere som en form for offentlighed, og vi vil se nærmere på, hvordan offentlighed forstås i sammenhæng med et demokratisk potentiale. Facebook kan med Jakob Linaa Jensen ses som en i netværksbaseret offentlighed med selektiv forbundethed, og der er risiko for, at det udvikler sig til et demokratisk ekkokammer med silo-opdelte fællesskaber. Dette kan ses som en trussel mod den demokratiske samtale. Jakob Linaa Jensen, som også inddrager begrebet dialog om de samtaler, der finder sted i den virtuelle kaffestue. Han er inspireret af Habermas idealer om deliberativt demokrati og borgerlig offentlighed, som kan bruges i vurderingen af det demokratiske potentiale. 4 Metode I dette afsnit vil vi præsentere projektets samlede undersøgelsesdesign, og redegøre for de metoder vi har anvendt. Vi beskriver desuden de metodiske valg, der ligger til grund for at inddrage den empiri, som vi har gjort, ligesom vi vil beskrive hvad vores empiri består af, og hvordan den er blevet til i løbet af undersøgelsen.

18 Undersøgelsesdesign Undersøgelsens design er tilrettelagt ud fra en vurdering af forskellige metoders egnethed til at producere, bearbejde og analysere undersøgelsens empiriske materiale med det formål at nå frem til en besvarelse af vores problemformulering. Undersøgelsens empiri består af følgende elementer: Gennemgang af 185 folketingspolitikeres tilstedeværelse på Facebook Fire interviews med folketingspolitikere To interviews med erfarne Facebook-debattører Et fokusgruppeinterview Metodevalg Med vores problemformulering er vi interesserede i at opnå viden om en bestemt form for kommunikation i en særlig kontekst og mellem en specifik gruppe mennesker. Fordi vores viden er afhængig af, hvilken betydningsramme, den skabes i, og hvilke personer der forholder sig til det fænomen, vi undersøger, har metodevalget afgørende betydning for undersøgelsen. De metoder vi har valgt, skal hjælpe os med at generere empiri og være drivkraft for vores analytiske bearbejdning af det empiriske materiale. Samtidig skal metoderne matche undersøgelsens videnskabsteoretiske erkendelsesinteresse, der for vores vedkommende er funderet i fænomenologien og bestræbelsen på at forstå verden, som dem vi undersøger, forstår den. Fænomenologien er funderet i hermeutikkens fortolkende tilgang og løbende refleksion over egne forforståelser; et kontinuerligt opmærksomhedspunkt i forhold til den gensidige påvirkning, der finder sted mellem det empiriske felt og os som opdagelsesrejsende (Kvale og Brinkmann 2009:69,70). På baggrund af undersøgelsens fokus og vores erkendelsesinteresse har vi valgt en kvalitativ metodisk tilgang. Kvalitative metoder er kendetegnet ved at være åbne, fleksible og elaborative, og de er velegnede til at gå i dybden inden for et afgrænset empirisk felt (Harboe, 2010:47,48). Vi har valgt at supplere med en kvantitativ forundersøgelse i form af statistisk databehandling. Kvantitative metoder er, i modsætning til kvalitative, velegnede til at kortlægge problemfelter samt til at teste og generalisere (Harboe, 2010:53). Kombinationen af metoder, hvor en kvantitativ forundersøgelse danner grundlag for et kvalitativt studie, er en både almindelig og meningsgivende forskningspraksis. Det skyldes, at metoderne supplerer og underbygger hinanden, således at den ene metodes styrker og muligheder kompenserer for den andens svagheder og begrænsninger (Harboe, 2010:55) Validitet og reliabilitet Gennem alle projektets faser har vi haft fokus på at sikre undersøgelsens validitet og reliabilitet. Vores metodiske arbejde bærer således præg af en gennemgående systematik og gennemsigtighed, som gerne skulle fremgå af rapport og bilagsmateriale. I alle projektets faser, fra forundersøgelse til analyse, har vi været

19 17 opmærksomme på at sikre overensstemmelse mellem det, vi har spurgt om, og det, vi har undersøgt, i forhold til gyldigheden af vores data (validitet). Vi har haft fokus på transparensen mellem teori, empiri, begreber, bearbejdning, operationalisering, analyse og de konklusioner, vi har draget på baggrund heraf, i forhold til undersøgelsens troværdighed (reliabilitet) (Kvale & Brinkmann, 2009: ) Forundersøgelse Vi indledte vores projekt med en forundersøgelse, der havde til formål at indsnævre feltet af folketingspolitikere, som kunne være interessante at få interview med. Vi ville sikre os, at de politikere vi fik interview med, var aktive på Facebook, fordi vi anså det for at være en forudsætning for, at de kunne fortælle os om deres oplevelser med platformen. Vi ønskede desuden at opstille nogle målbare kriterier for udvælgelsen af potentielle interviewkandidater. Forundersøgelsen består af følgende elementer: Opstilling af en liste over samtlige medlemmer af Folketinget Undersøgelse af folketingsmedlemmernes tilstedeværelse på Facebook Sortering af folketingsmedlemmerne efter relevans og prioritering af, hvem der kontaktes Undervejs i forundersøgelsen blev der truffet nogle valg, som påvirker udfaldet, og som vi har beskrevet nedenfor Kvalitative interviews Inden for den samfundsvidenskabelige og humanistiske forskning er det kvalitative interview en hyppigt anvendte metode. Interviewbaseret viden er ifølge Kvale og Brinkmann blandt andet kendetegnet ved at være produceret, relationel, samtalebaseret og kontekstuel, og det kvalitative forskningsinterview kan således opfattes som en vidensproducerende aktivitet (Kvale og Brinkmann 2009:72,73). Det betyder, at den viden man kan opnå gennem en interviewundersøgelse, kan forstås som en viden, der er produceret og samskabt i en bestemt historisk og kulturel kontekst, og som bliver til i mødet med de fænomener, man studerer (Kvale og Brinkmann 2009:72, Halkier 2006:28). Vi har valgt at anvende kvalitative interviews som vores primære metode, fordi den personlige interviewform er velegnet til at generere dybdegående og nuancerede data med udgangspunkt i interviewpersonernes erfaringer, oplevelser, fortolkninger og sproglige italesættelser af virkeligheden Fokusgruppeinterview Vi har valgt at supplere de individuelle interviews med et fokusgruppeinterview for at kvalificere vores undersøgelse med data om forhandling af holdninger og normer, herunder konsensus- og dissensusdannelse i en gruppesammenhæng. Ifølge Bente Halkier har fokusgrupper ikke til formål at få deltagerne til at nå til enighed eller finde løsninger på de spørgsmål, der diskuteres, men at få forskellige

20 18 synspunkter frem. Det handler om, hvordan gruppens medlemmer taler sammen, hvordan de skaber betydning og hvordan de påvirker hinanden:... det er den sociale interaktion i fokusgrupper, som skaber det empiriske materiale (Halkier, 2006:33). Ifølge Bente Halkier er den betydning, der dannes i et fokusgruppeinterview, ikke kun noget, der har gyldighed i samtalen, da den trækker på de strømninger, der er i samfundet, og derfor kan der opnås konsensus om betydninger, som også eksisterer i andre sociale sammenhænge (Halkier 2008:88). Det betyder, at hvis der i en fokusgruppe dannes konsensus om et særligt emne eller et særligt tema, er det fordi der i forvejen eksisterer en sådan fortolkning blandt andre sociale grupper og diskussioner i offentligheden. Interaktionen i fokusgruppen kan derfor give os information om, hvilke betydninger, der kan dannes enighed om i større sammenhænge end netop vores fokusgruppeinterview. 4.2 Skabelse af empiri Forundersøgelse Folketinget har 179 medlemmer, men på grund af orlov og vikarer var der 185 politikere på den liste, vi hentede på Folketingets hjemmeside den 22. februar For alle disse politikere undersøgte vi deres tilstedeværelse og aktivitet på Facebook, herunder omfanget af kommentarer, delinger og likes på deres opslag. Vi sorterede herefter politikerne og udvalgte interviewkandidater, som havde en aktiv profil eller side med mindst 50 kommentarer på de seneste tre posts. 45 politikere opfyldte dette kriterium, men vi frasorterede ministre og partiledere ud fra en formodning om, at de har for travlt til at sige ja til et interview. Vi tilføjede partifarve (rød/blå), køn og alder til listen, fordi vi ønskede størst mulig spredning på disse parametre. Vi foretog desuden en google-søgning på de enkelte politikeres navne sammen med henholdsvis ytringsfrihed og dialog for at undersøge, om politikernes navne på internettet blev sat i sammenhæng med disse to begreber, som var vigtige elementer i vores interesse for den politiske kommunikation på Facebook. Forundersøgelsen og dens resultater findes i bilag Individuelle interviews Alle individuelle interviews er foretaget som semistrukturerede interviews med en på forhånd udarbejdet interviewguide. Spørgsmålene er formuleret med udgangspunkt i vores problemformulering, som den så ud på det pågældende tidspunkt, og er delvis etnografisk inspirerede (Spradley, 1979). Interviewguiderne har udviklet sig undervejs og kan findes i bilag 4.a-4.d. Interviews med politikere På baggrund af vores forundersøgelse udvalgte vi først 14 interviewkandidater, som kontaktede med en mail på den officielle mailadresse i Folketinget. Vi fik mange negative svar, og derfor kontaktede vi yderligere ni potentielle kandidater. Vi fulgte