Side 14-15: Højvande i havnen

Transkript

1 NR 1 // Februar Side 14-15: Højvande i havnen

2 Sejlklubben København Sundkrogskaj København Ø Bestyrelsen: Formand Birgit Thejls tlf.: Næstformand Henrik Sengeløv tlf.: Kasserer Sten Emborg tlf.: Pladsudvalgsformand Jan Bredde Andersen tlf.: Bestyrelsesmedlem & sekretær Henrik Sieling tlf.: Bestyrelsesmedlem Erik Kragh-Hansen tlf.: Bestyrelsesmedlem Leif Jørgensen tlf.: Bestyrelsesmedlem Jens Rosengaard tlf.: Best. suppleant Steffen Torvits tlf.: Best. suppleant Peter Clemmesen tlf.: til klubben: Henvendelser om økonomi, opkrævning o.lign. Henvendelser om bøjepladser, ventelisten og skur Henvendelser, indmeldelse o.lign. til Sejlerskolen Henvendelser om Kapsejlads Henvendelser om Klubhuset Henvendelser om alle øvrige driftsforhold Henvendelser om sociale aktiviteter Indlæg o.lign. til klubbladet Indlæg o.lign. til hjemmesiden Indmeldelser, adr. ændring samt øvrige henvendelser Bestyrelsens udvalgsansvarlige: Pladsudvalg Jan Bredde Andersen Driftsgruppen Klubhusudvalg Sejlerskole Kapsejladsudvalg Bladudvalg Fest/Aktivitetsudvalg Webudvalg Nordre Klubhusudvalg Lokalpolitisk udvalg Havnelavets bestyrelse Leif Jørgensen Birgit Thejls Peter Clemmesen / Martin Frandsen (skolechef) Erik Kragh-Hansen Henrik Sieling / Kirsten Danø (redaktør) Birgit Thejls Henrik Sieling Sten Emborg Henrik Sieling Birgit Thejls / Jens Rosengaard Brisen Udgives af Sejlklubben København. Kun indlæg signeret af bestyrelsen repræsenterer sejlklubbens holdning. Oplag ca. 550 stk. Artikler til Brisen modtages gerne i Word, redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg. Ligeledes modtager vi gerne billeder i JPG format. Redaktion (ansvarshavende): Kirsten Danø / bladudvalg@sejlklubbenkbh.dk Redigering og layout: Poul Poulsen Web: Allan Johansson, Lillian Poulsen / webmaster@sejlklubbenkbh.dk Tryk: Kailow Express. 2

3 Indholdsfortegnelse Generalforsamling... 4 North Sails fortæller... 5 Nye pæle i hele havnen... 6 Forslag til forbedringer... 7 Bøjepladserne bliver dyrere... 8 Dværgmispel pynter og giver læ... 9 Slibestøv skal suges op Fem nye bådførere i sejlklubben På sommertur til Bassholmen Orkanen hærgede Historien om Heden og havet Velkommen! Tage Kørner Munir Laiq Carsten Lehmann Dennis Andreasen Marc Ziebe (under 25 år og under uddannelse) Claus Winge Fredsgaard Phung Vo Christian Hyldig Niels Løber Henrik Olsen Seiler Lisa Sengeløv 3

4 Generalforsamling 11. april Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Sejlklubben København onsdag den 11. april 2012 kl i klubhuset. Der er indskrivning og sandwichs fra kl Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent. Disse kan ikke være medlemmer af bestyrelsen 2. Aflæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning 3. Aflæggelse af udvalgsberetninger 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 5. Behandling af indkomne forslag 6. Godkendelse af takstblad og orientering om indeværende og kommende års budget 7. Valg af formand Birgit Thejls er på valg 8. Valg af næstformand ikke på valg i lige år 9. Valg af kasserer ikke på valg i lige år 10. Valg af pladsudvalgsformand Jan Bredde Andersen er på valg 11. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer - Erik Kragh-Hansen og Jens 4 Rosengaard er på valg 12. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen Suppleant Peter Clemmesen er på valg 13. Valg af 2 interne revisorer og en revisorsuppleant En revisor og revisorsuppleanten er ikke på valg. Jens Juul Holst er på valg som revisor 14. Valg af ekstern revisor (Ernest og Young indstilles til genvalg) 15. Eventuelt Alle, der er på valg, indstilles til genvalg af bestyrelsen. Samtidig opfordrer bestyrelsen andre medlemmer til at stille op. Der er altid plads til og brug for aktive medlemmer - og indstillingen til hvem der anbefales kan sagtens! Forslag fra medlemmerne til dagsordens pkt. 5 og forslag til alle valg jf. pkt. 7 til 13 - skal være formanden i hænde senest d. 14. marts gerne på adressen info@sejlklubbenkbh.dk Endelig dagsorden med indkomne forslag, forslag til valg/genvalg, forslag til takstblad og budget samt regnskab udsendes senest d. 27. marts. Bestyrelsen Sejlklubben København

5 - North Sails kommer og underholder med 3 fortæller de om ARC en tur-kapsejladsen har o e kas dk - Sundkrogskaj 19, 2100 København Ø jer! 5

6 Pælene er skiftet Pælearbejdet er nu afsluttet, og vi skal snart i gang med en ny sæson. Ud over udskiftning af pælene har vi fået sat pæle til seks nye pladser yderst på bro 4. Flydebroen er på vej. Der blev en ny plads indvendig på bro 2, således at gl. plads 208 nu er 210, 220 nu er 222 osv. Der vil blive sørget for at nummerskiltene bliver rettet til, således at bådejerne kan finde hjem. Yderst ved bro 7 og 8 er pælene erstattet med nye træpæle. Træpælene er mere stive end stålpælene, og de fylder mere, men de kan bedre kunne vind og sø i havnehullet. Der mangler stadig to afviserpæle inderst mellem bro 3 og 4 Der har været meget flytten rundt, og det fortsætter i foråret Det skyldes, at det ikke lige kunne lykkes at slå pælene der, hvor det var planlagt, ligesom vi har valgt at ændre på nogle pladser for at få en bedre udnyttelse havnen. Vi har også fået rettet springene i pælerækken, så besejlingen er mere simpel. Nogle plader er blevet større og andre mindre. Når pladsudvalget fordeler pladser, regner vi med bruttomål for pladsstørrelsen og trækker 20 cm fra, hvor der er stålpæle og 30 cm fra ved træpæle, lige som vi trækker pæletykkelsen fra længdemålet for at få et nyttemål, der kan fordeles både efter. Når de nye pæle tages i brug, kan der sættes indhalerliner op. Det gør besejlingen nemmere, og det stabiliser også flydebroerne. Vær opmærksom på ikke at totte indhalerlinerne for hårdt til at begynde med. Flydebroen kan nemt trækkes til den ene side, hvis der ikke trækkes jævnt fra begge sider. Stormen i vinter viste, at ved ekstremt højvande og sø kan fortøjningerne hoppe af pælene, når fortøjningerne ligger over pælenes kroge. Derfor foreslår vi, at der fortøjres under krogene, og at fortøjningerne sikres mod at glide i vandet med en strop til krogen. Se skitse. 6

7 Reflekser, hvid maling eller lys Synspunkter og informationer i denne artikel er forfatterens egne og deles ikke nødvendigvis af klubben. Hurra, vi har fået nye, nydelige fortøjningspæle i Sundkrogshavnen. Pælene består af en lodret jernskinne i H-profil. Udenpå er sat et svært rør af sort kunststof forsynet med et par vinger. Det hele er afsluttet med en kalot af sort kunststof på toppen. Det ser pænt ud, og da de nye pæles diameter er mindre end de tidligere træpæles, er der mere plads til bådene. De laver heller ikke skader på bådene, når de glider forbi. Hvordan skal vi så bruge de nye pæle? Nummer på pladsen Jeg lagde som den første til ved bro 4. Heldigvis kunne jeg trække båden hen langs broen og finde min plads. Var jeg kommet fra søsiden, ville jeg ikke kunne finde den i et enkelt forsøg. En ide kunne være, at sætte små numre på pælene. Jeg vil i hvert fald sætte et diskret vandfast dymotangnummer på min pæl eller på anden måde få den til at skille sig ud fra de hundreder af andre. Fortøjning Hvordan fortøjer man til et jernrør med et plastikrør udenpå. Kan plastikrøret rotere, så et dobbelt halvstik ikke er sikkert? Jeg prøvede at dreje røret, men det virkede som om, det var forsvarligt sikret mod at dreje. Mit favoritfortøjningsknob til fortøjning er et dobbelt halvstik om pælen, sikret af et dobbelthalvstik om egen part. Det kunne ikke en gang pladsformanden løsne, da han flyttede min båd. Der er inspiration til fortøjningsknob og stik på Danske Bådejers hjemmeside: sejlads/i%20havn/fortoejning.aspx Afrunding af skarpe kanter Vingerne eller krogene til at hænge fortøjningen på, når man skal på en sejltur, har skarpe kanter. En let afrunding af kanterne med en grovfil, ville være hensigtsmæssig, så de skarpe kanter ikke skærer i tovværket, når det hænger og svinger i vinden. Må man det? Alternativt kunne man tage en sort plasticslange, sprætte den op på langs og sætte den over kanten. Refleks og hvidmaling De nye pæle er kulsorte og derfor vanskelige at se i mørke. Det var måske en ide at male de yderste pæle hvide og forsyne dem med refleksbånd. Den hvide farve ville kunne ses i det svage lys, som altid er på havnen i en storby, og refleksbåndet ville kunne ses, hvis man lyser på det med en projektør eller lygte. Man kunne også forsyne de yderste pæle med lysdiode-lys drevet af solceller, som oplader et batteri. Dem kender de fleste fra haven. Solceller er dog mest effektive om sommeren, hvor solen skinner mest, og hvor man ikke har så meget glæde af dem, fordi det ikke bliver rigtigt mørkt om natten. Af Peter Lauridsen 7

8 Din bøjeplads blev dyrere Der er opkrævninger på vej ud til bådejerne, og de er lidt større for mange, noget større for nogen og mindre for enkelte bådejere. Allerede på generalforsamlingen i 2011 var det kendt, at udgifterne til Københavns Havn er stigende, så klubbens økonomi er under pres. Derfor vedtog man en forhøjelse af bøjepladslejen fra 127 kr. pr kvadratmeter til 131 kr. pr kvadratmeter i Samtidig indregnede man, at bøjepladserne ville blive lidt større på grund af, at de nye pæle er smallere end de gamle træpæle. Længere og dyrere pladser I forbindelse med afslutningen af pælearbejdet har vi modtaget en ny opmåling af pladserne. Det har vist sig, at mange bøjepladser også er blevet lidt længere. Vi havde valget mellem, om de nye pæle skulle bankes i, så pladserne enten blev kortere eller længere end de gamle pladser. Lige som vi valgte at sætte pælene på en lige linje frem for at have spring i pælerækken. Samlet er bøjepladserne derfor blevet større, end de var ifølge den gamle opmåling. Enkelte pladser er blevet meget større Foto fra eller Stavreby meget - mindre vores udsigt end tidligere. mod dasset Pladsudvalget har derfor i samråd med bådejerne flyttet rundt på en del både, så alle får en plads, som båden kan være på. Opmålingen af bøjepladserne tjener som grundlag for fordelingsregnskabet i klubbens økonomi. Vi modtager en samlet regning fra Københavns Havn, og den fordeles til bådejerne i forhold til bøjepladsareal. Når arealet samlet er blevet større, vil kvadratmeterprisen stige lidt mindre end ellers. Det er jo den samme udgift, vi skal dele, uanset om vi bruger den gamle eller den nye opmåling. Kig på hjemmeside På den opkrævning, der er på vej pr. den 1. februar, kan du se, hvilken plads du er blevet tildelt og dens areal. På klubbens hjemmeside, www. sejlklubbenkbh.dk, er der lagt en liste over bruttomålene på alle bøjepladser. Hvis din plads er blevet uforholdsmæssig stor og dermed dyr - i forhold til båden, kan du kontakte pladsudvalget med henblik på at finde en mindre plads. Bådejere, der får en låneplads, modtager en opkrævning pr 1. marts, eller når tildelingen er faldet på plads. Kasserer Sten Emborg 8

9 Skygge på petanque-banen: Landanlægget ved Kalkbrænderihavnen har fået en lille ansigtsløftning, der kun bliveer bedre med tiden. Frivillige har plantet en række træer af arten dværgmispel, en gave fra Københavns Kommune, og med tiden skal de grønt bidrage til landmiljøet. 9

10 Slibestøv i støvsugeren Retningslinjer for anvendelse og udlån af slibemaskine og støvsuger. Det er lovpligtigt at opsamle alt slibestøv og afrensning af bundmaling på landpladsen. Den sikre og effektive at måde at opsamle afskrab og slibestøv på kan kun ske ved brug af et anlæg bestående af et vakuumskrabejern/excentersliber og en støvsuger med tilhørende slanger og mundstykker. Havnelavet har to sæt af disse anlæg, der kan fjerne % af alt slibestøv og afskrab fra bundafrensning. Udstyret udlånes hos havnefogeden i kontortiden mellem kl. 17:00 og kl.18:00, mod betaling af et depositum på kr. 500,-. For reservation henvend dig på havnekontoret@sundkrogen.dk. eller info@smhavn. dk Anlægget udleveres på landpladsen ved fremvisning af låneaftale og efter aftale med havnefogeden eller Jens Kvisgaard Betingelserne fremgår udlånsaftalen. I marts betales depositum og køb af slibetilbehør torsdag og tilbagebetales følgende torsdag, fra 1. april betales depositum mm. torsdag og tilbagebetales den følgende tirsdag dvs. lånet varer typisk fem dage henover en weekend. Der er også mulighed for udlån gennem Svanemøllehavnens havnekontor hverdage mellem kl Du skal selv betale tilbehøret og må kun bruge det tilbehør, der udleveres til anlægget af havnefogeden. Slibeskiver - forefindes i forskellige korntyper - knive til skrabe jernet og støvsugerposer købes til dagspris. Den enkelte låner er ansvarlig for anlægget. 10 Udstyret må ikke anvendes uden forudgående introduktion af Jens Kvisgaard/ havnefogeden eller en anden med kendskab til materiellet. Anvendelsen sker på eget ansvar og risiko. Støvsuger posen med slibestøv er miljøaffald, den lukkes forsvarligt og lægges sammen med malerrester i miljøcontaineren beregnet til maleraffald. Anlægget rengøres og afleveres i ordentligt stand til næste låners brug. Er udstyret beskadiget eller på anden måde i udu skal havnefogeden orienteres om det ved tilbagebetalingen af depositum. Ved misbrug eller misligehold af grejet hæfter du personligt for skaden - depositummet bliver tilbageholdt med risiko for en eventuel efterregning. Ved brug af støvsuger med slibemaskine/ skrabejern opnår du et godt resultat, og du er med til at tage det rette miljømæssigehensyn og overholder derved de retningslinjer, Dansk Sejlunion og Miljøministeriet har udstukket. Udstyret skal bruges, hvis du skal afslibe eller afrense gammel bådmaling. Målet og mustet er at undgå afskrab og slibestøv på landpladsen alle bedes bakke op om initiativet til gavn for vores miljø. På havnekontoret forfindes der en kort note omhandlende lovstof og tips om afslibning af bundmaling og maling af lystbåde samt Hempels Den lille søstærke. Materialet udleveres ganske gratis lærerig information for førstegangs-bundskrabere og for bådejere, der er i tvivl om procedurer og hvordan-gør-man-hvad og hvornår. Havnefoged John Vestergaard /pladsudvalget

11 Hven rundt ved nat - kapsejlads Tid: : Traditionsrige kapsejlads på ca. 30 sm rundt om Hven og Pinhättan fyr natten mellem fredag og lørdag. Sejlere fra hele Øresund deltager år efter år og vi vil bestræbe os på at endnu flere får øjnene op for og lyst til denne sejlads. Du kan tilmelde kapsejladsen på kaspsejladsudvalg@sejlklubbenkbh.dk 100 til nytårkur Nytårskuren i Sejlklubben København samlede i år omkring 100 medlemmer til den traditionelle cava og kransekage. Formand Birgit Theils tv. bød velkommen And med flæskesteg Der var stor deltagelse til klubbens andespil 25. november, hvor menuen stod på flæskesteg med brun sovs, kartofler med rødkål samt gammeldagsæblekage. Anja havde pyntet flot op i klubhuset med gevinsterne. Stig og Jakob stod for slagets gang. Nyt fra havnen Miljø: Foråret står for døren og dermed også klargøring af båden, men husk at gøre det på en skånsom måde over for miljøet. Alt slibemalerarbejde skal foregå efter din klubs pladsreglemet, for at skåne andre bådejere på pladsen, dig selv og miljøet. Når affaldet skal bortskaffes, så sorter affaldet rigtigt, på miljøstationerne er der skilte med hvad, der skal i hvilke beholdere. Husk, det er dig selv, der indirekte kommer til at betale, hvis affaldet ikke er sorteret rigtig, og selskabet, der afhenter miljøaffaldet, er meget opmærksomme på dette. Navn på båden: Ifølge Københavns Havns havnereglementet skal fritidsfartøjer, der befinder sig på Københavns Havns søområde, være forsynet med navn og hjemhavn placeret på et synligt sted, således at fartøjet kan identificeres fra land. Er der ikke navn på båden, der kan ses fra land / broen, vil vi i første omgang sætte en seddel på båden og samtidig kontakte bådejeren. 11

12 På jagt efter sommer Den svenske skærgård er et fantastisk sted, hvor det altid er nemt at finde en god havn for vind og vejr. Er der højtrykssommer kan man finde lidt svale på de bare klipper i den ydre skærgård, blæser det op og bliver køligere kan man søge ind til en af de lidt større byer eller den indre skærgård. En sådan lidt blæsende kølig dag i juli sidste år sejlede vi ud fra Fiskebäckskil, hvor vi havde ligget et par dage med heldagsregn. Solen skinnede, og der blæste en jævn vind fra nordvest. Det gik huhej ud ad den afmærkede rende og op mod indsejlingen til Strömmarna. Undervejs havde vi et vidunderligt blik op gennem Gulmarn, som skærer sig dybt ind i landet. Høje klipper rejser sig på begge sider, og i eftermiddagslyset havde de et blåligt skær, der fik fjorden til at virke eventyragtig og dragende. Der er ingen havne eller naturhavne i Gulmarn, og vandet er lige så dybt som klipperne er høje, op til 118 m dybt. Vi rundede Lindholm og fandt den smalle passage ind i Skaftörännan, og vejret blev straks lidt mere sommerligt. Efter en masse zig og zag nåede vi til det sidste zag og kom ind i et meget smalt sund med en bro langs en græsbeklædt brink, hvor den ene sejlbåd lå ved siden af den anden. Efter en god times sejlads på 4,5 sømil, hvor vi næsten ikke havde set et øje, var der lige pludselig fuld af liv og total sommer. Der var heldigvis lige plads til os. Folk 12 badede, snakkede, grillede og hyggede sig. Vi var kommet til Bassholmen og blev hilst velkommen af nabobådene. Folk gik rundt i t-shirts påtrykt Bassholmens venner. Bassholmen er et sted, mange bådfolk kommer til igen og igen. Konen i nabobåden kunne fortælle, at de var kommet her hver sommer i mere end 30 år. Bassholmens venner støtter Foreningen Almuebåde, der har som formål at bevare de gamle bådtyper. Foreningen har til huse i det gamle bådværft. Der ligger gamle almuebåde ved bådbroen, og i værftsbygningerne er der udstillinger om bådbyggeri, sildefiskeri og livet i skærgården før i tiden. Værftet er et arbejdende værksted, der bygges fortsat træbåde. Til værftet hører også en stor bedding, det største skib, der er blevet bygget her, var barken Andriette på 308 ton. Det må have været noget af en udfordring at søsætte så stort et skib i det smalle sund, som ikke er mange meter bredt. Indtil 1974 ejedes øen med bådværft og landbrug af én ejer. Den rige skibsreder og værftsejer, som byggede barken Andriette byggede også i midten af 1800 tallet det pragtfulde hus med udskårne verandaer, som ligger lidt væk fra værftet. Her er der nu vandrerhjem. I 1974 købte Uddevalla Kommune øen. Basholmen er fredet, og der er ingen biler eller nogen form for komfort kun el, ferskvand og toilet. Er man løbet tør for en eller anden fornødenhed, skulle man efter sigende

13 være heldig at kunne købe den på vandrerhjemmet. For at bevare øens karakter, med marker og løvskov fragtes får og heste hertil om sommeren for at græsse. Man kan gå over alt på øen og opleve den skønneste natur. På vores aftentur kom vi så godt som to gange rundt om øen, først den ene vej og så den anden. En stor hesteflok havde i mellemtiden spærret tilbagevejen, og jeg turde ikke gå forbi. Min af og til medgørlige ægtemand indvilgede i at vende om og gå med mig hele vejen tilbage. Næste morgen lettede vi hækankeret og sejlede ud af Strömmarna med Ellös som mål. En smuk tur i det let omskiftelige sommervejr. Basholmen kan anbefales, hvis du er til naturoplevelse, historiske steder og basale havnefaciliteter. Det kræver lidt udfordrende navigation, men sejladsen dertil er et mål i sig selv. Pia Harder. Skinfaxe 13

14 Vandet forsvandt - og kom igen Stormvejret, der ramte Danmark natten mellem 27. og 28. november, skånede ikke Sundkrogshavnen. Der var vindstød af stormstyrke, og de høje bygninger accelererede vinden, så kraften blev endnu større. Samtidig havde længere tids blæsevejr presset vand ind i Øresund, så der var omkring 14 1,5m højvande. På bro 2 slap de yderste ankre, og broen drev ned mod bro 1 og skadede den båd, der lå der. Højvandet bevirkede, at fortøjninger slap pælene flere steder. Det betød at 8-9 både drev rundt i havnen eller havde mistet fortøjninger. Særlig var det svært at sikre to store både ved bro 1. Der var bøjede pæle, knækkede fortøjninger, udblæste sejl, el-ledninger med samlinger under vand, både ved faste broer der rev klamper af broerne, og både som ikke kunne affendre på grund af den høje vandstand. Fra hjemmesiden

15 15

16 Afsender: Sejlklubben København Sundkrogskaj Østerbro Heden og Havet Marie og Anders var et husmandspar fra den jyske hede. Gennem et langt liv havde de slidt og slæbt med jorden. Nu på deres gamle dage var de taget med husmandsforeningen på sommertur til havet. Hen under aften stod de oppe på klitten og kiggede ud over havet. Fra Hans Thiessen, Maru Tegning: Camilla Volkersen Marie lagde hovedet ind til Anders skulder og sagde: Nej - - jeg havde aldrig forestillet mig, at havet var så stort. Anders skulle vise, at han var manden, der kendte den store verden. Han svarede: Jow da. Det er meget større. Det erk un det øverste, du ser. Der er møj mer nedenunder.