En undersøgelse af. Per Olov Enquists. Katedralen i München

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En undersøgelse af. Per Olov Enquists. Katedralen i München"

Transkript

1 En undersøgelse af Per Olov Enquists Katedralen i München Skrevet af Mie Kirkeby Syddansk Universitet, Kolding Maj

2 Indledning Den svenske forfatter Per Olov Enquist er mest berømt for sine romaner Legionärerne, Sekundanten og senest Livlægens besøg, som alle er opbygget med en dokumentarisk æstetik. I denne opgave vil jeg dog undersøge et andet af hans værker, nemlig Katedralen i München fra 1972, der omhandler samme års olympiade i München. Katedralen i München lader sig ikke umiddelbart genremæssigt placere, hvorfor jeg i denne opgave vil afdække de forskellige skrivemåder, bogen repræsenterer, først i forhold til den litterære institution og dernæst i forhold til den journalistiske institution. I min analyse af værket vil jeg undersøge, på hvilken måde det litterært kan genrebestemmes. Første skridt mod dette er mit afsnit om genre og komposition. Med udgangspunkt i mine to første afsnit om litteratur som henholdsvis fiktion og dokumentarisme, vil jeg herefter i selve analysen forsøge at placere værket i forhold til disse to genrer. Såvel mine teoretiske afsnit som selve analysens afsnit vil tage udgangspunkt i Roman Jakobsons kommunikationsmodel (bilag 1). Til slut i min analyse vil jeg ved hjælp af mit temaafsnit indkredse, hvad der rører sig på tekstens semantiske niveau. Efter at have defineret værket i forhold til den litterære institution vil jeg i min perspektivering undersøge, hvorledes værket placerer sig i forhold til de journalistiske genrer og skrivemåder. Ud fra mit afsnit omkring journalistikkens historiske udvikling vil jeg sammenligne kapitlet Svinen och helgonen med to artikler af henholdsvis Herman Bang og Lasse Ellegaard for herudfra til sidst at identificere tekstens journalistiske tilhørsforhold. Til slut vil jeg undersøge, hvorvidt Enquist benytter sig af de traditionelle nyhedskriterier i sin udvælgelse af værkets begivenheder. 2

3 Litteratur som fiktiv kommunikation Den fiktive opdigtning kan føres helt tilbage til perioden f.kr. og er et resultat af skriftkulturens fremkomst. Denne skriftkultur afløste den første kendte kommunikationsform, den orale kultur, hvis eneste redskab var dialogen. Målet for digteren som det guddommelige talerør i den orale kultur var at formidle sandhed ansigt til ansigt. Med skriftkulturen var det derimod i højere grad muligt for forfatterne at omgås sandheden og blande fiktive elementer ind i en troværdig fortælling, idet de ofte ikke er tilstede, når deres tekster læses. Problemstillingen omkring forholdet mellem virkelighed og kunst er dog ældre end dette. Den findes i udpræget grad hos den græske filosof, Platon. Platons argumentation for, at digterne skulle fremstille repræsentationer af verden, blev problematiseret, fordi han samtidig mente, at verden blot er en kopi af den ideelle verden, idéverdenen. Al kunst skulle mime virkeligheden, og det reducerede digternes fiktive fortællinger til løgn, hvilket medførte, at digterne måtte fordrives fra Platons idealstat. (Rasmussen, 1999) Litteratur er med Johan Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten det første egentlige massemedie i vores kultur. I litteraturens egenskab af kommunikerende medium vil jeg i det følgende redegøre for fiktionslitteraturens forskellige aspekter i forbindelse med en kommunikationssituation. Til dette vil jeg bruge Roman Jakobsons kommunikationsmodel, hvori han taler om teksters forskellige orienteringer og heraf følgende funktioner. (Lyngsø, 2000) Kommunikationsmodellen bibringer i min gennemgang af fiktion som kommunikation det nødvendige overblik og omfatter samtidig alle kommunikationens relevante elementer. Fiktionslitteraturens grundlæggende kommunikationsmønster omfatter naturligvis forfatteren som afsender, teksten som meddelelse og endelig læseren som modtager. I mødet mellem tekst og læser gælder det principielt, at læseren ud fra minimale oplysninger må vælge, om han vil læse teksten som fiktion eller fakta. En undersøgelse af tekstens ydre kontekst (avis, bibliotek, leksikon osv.) kan give et hint om tekstens forhold til virkeligheden. Ved at indsætte teksten i et fiktivt perspektiv accepterer læseren et fiktionalitetsprincip, som udgør den afgørende forskel i receptionen af teksten. Fiktionalitetsprincippet indebærer, at teksten ikke bestræber sig på at give referencer til læserens aktuelle verden, men i stedet hovedsageligt bevæger sig indenfor et fiktivt, opdigtet univers. (Mikkelsen og Steffensen, 1987) Afsenderen stilles frit med hensyn til formidling af sandhed, men vil i de fleste tilfælde alligevel benytte enkelte aspekter fra læserens aktuelle virkelighed. Der gives dog ingen 3

4 garanti for, at det skrevne indeholder en sandhed om læserens virkelige kontekst. Det interessante er i denne forbindelse, hvorledes fiktionen alligevel kan legitimere sig selv og tiltrække læsere, selvom den ikke indeholder endegyldige sandheder. Den fiktive tekst har, på trods af at den ikke indeholder sande udsagn om den aktuelle verden, en berettigelse, idet den fra afsenderens hånd opfylder et relevansprincip, der skal sikre, at det skrevne indeholder betydning. (Steffensen, 1991) En fiktiv tekst indeholder imidlertid alligevel en slags sandhed, der dog kun gør sig gældende i det fiktive univers, som teksten er opbygget omkring. For at teksten kan have relevans for læseren, må denne acceptere det skrevne som en relativ sandhed indenfor det fiktive univers. Idet en modtageren accepterer en tekst som fiktion, depragmatiseres afsenderfunktionen til det højeste tekstniveau, dvs. det, som tekstens fortællerinstans ytrer, anses for at være en endegyldig sandhed i det fiktive univers dog med det forbehold, at der kan være tale om en utroværdig fortæller. (Steffensen, 1991) Den minimale betingelse for, at en tekst kan indeholde relevant betydning for læseren, er, at teksten og læseren benytter samme kode eller sprog. Koden for fiktion adskiller sig dog fra hverdagssprogets normale kode. I modsætning til hverdagssproget, som hovedsageligt opererer på det denotative niveau, bevæger fiktionens sprog sig videre fra det denotative til det konnotative niveau og bringer herved sprogets tvetydigheder i spil. Hos læseren opstår således en paradigmatisk og associativ produktion af merbetydning, som bidrager til betydningsdannelsen. Denne forskel mellem hverdagssproget og fiktionens sprog oprinder fra formalismen, som i denne forbindelse taler om fremmedgørelse af hverdagssproget. Ved i fiktionen at fremmedgøre normalsproget, fornyer og forlænger man samtidig den æstetiske nydelse af sproget. Bevægelsen fra det denotative til det konnotative niveau er altså ensbetydende med, at teksten udtrykker én ting, men i virkeligheden betyder noget andet. Det er dette andet, som læseren i sin reception skal finde frem til. I denne receptionsteoretiske forstand er det faktisk ikke teksten, der i sig selv er særligt fiktiv, men derimod læseren, der i sin læsning gør teksten fiktiv ved at følge særlige konventioner for læsning af fiktionslitteratur. Disse konventioner er uskrevne, men forudsætter at læseren besidder en særlig litterær kompetence, som udelukkende kan tilegnes gennem læseerfaring. Indenfor de forskellige litteraturteorier hersker der dog uenighed om, hvorvidt det er sprogets egen særlige grammatik, der skaber en 4

5 tekst som fiktion, eller om det er en særlig læsemåde, der fremkalder det fiktive aspekt ved en tekst. (Fibiger, Lütken og Mølgaard, 2001) Litteratur som dokumentarisk kommunikation Ligesom den fiktive opdigtning er også den dokumentariske nedskrivning af virkelige begivenheder et gammelkendt fænomen. Der findes flere eksempler på dette i gammel dansk digtning. Ét af dem er Brorsons digt, Lissabons ynkelige undergang fra 1755, der med en didaktisk undertone maner til rettroenhed i Danmark, for at skæbnen ikke skal blive den samme hér som i Lissabon. (Nyord, 1999) Virkelige hændelser er altså blevet nedskrevet længe før dokumentarismen, som vi kender den i dag, blev til. Dokumentarisme som romanform blev først udbredt i Danmark i slutningen af 1960 erne, og udformede sig hovedsageligt som såkaldt arbejderlitteratur, der skildrede arbejdernes forhold på arbejdsmarkedet. Arbejderlitteraturens primære formål var gennem skildringer fra arbejdspladsens indre at ændre væsentlige politiske forhold og således forbedre arbejdernes stilling i samfundet. Et eksempel er Grethe Stenbæk Jensens Konen med æggene, der skildrer forholdene på et jysk æggepakkeri. (Sønderriis, 1978) Men ikke alle dokumentarromaner havde arbejdspladsen som omdrejningspunkt. Fra USA kom begrebet non-fiction novel, som opstod på baggrund af den amerikanske forfatter, Truman Capotes dokumentariske roman, In cold blood, fra 1966, der behandler stof fra virkeligheden ved hjælp af dokumenter. (Bredsdorff, 1967) Det er denne form for dokumentarroman, Per Olov Enquist skriver, bedst eksemplificeret i Legionärerne. Katedralen i München, som er denne opgaves omdrejningspunkt, er ikke entydigt en dokumentarroman på samme måde som Legionärerne, men har alligevel elementer fra dokumentargenren, som jeg senere vil tydeliggøre. I resten af dette afsnit vil jeg gøre rede for litteratur som ren dokumentarisk læsning og kommunikation, stadig med henvisninger til kommunikationsmodellens funktioner. Dokumentarismen hører under den saglige faktagenre, hvortil der traditionelt er knyttet megen troværdighed. Troværdigheden bunder ofte i konkrete dokumenter, som afsenderen benytter som bevis for, at der er tale om virkelige kendsgerninger. Meddelelsens sandhedskriterium er således en grundlæggende forudsætning for, at kommunikationen vil lykkes som dokumentarisme. Overholdes sandhedskriteriet ikke, vil der opstå tvivl om 5

6 meddelelsens genreforhold, hvilket kan medføre, at læseren vælger at læse meddelelsen som fiktion. Afsenderen er altså nødt til at have belæg for sine påstande for at overtale modtageren om rigtigheden af meddelelsens indhold. Dette indebærer, at dokumentarismen traditionelt ikke forsætligt er orienteret mod afsenderen selv, da forfatterens subjektive holdning til en sag ikke kan betragtes som sandhed. Orienteringen mod afsenderen kan dog forekomme i en ubevidst version, som jeg senere vil gøre rede for. Overtalelsen af modtageren involverer den konative funktion, som gennem dokumenteret overtalelse skal medvirke til at påvirke modtageren og efterfølgende få ham til at ændre adfærd i en specifik henseende. Formålet med den dokumentariske meddelelse er, som tidligere nævnt, at gøre opmærksom på særlige forhold for derigennem at ændre modtagerens holdning til en konkret sag. Den dokumentariske meddelelse kendetegnes ved, at den på udtrykssiden forsøger at gengive meddelelsens indhold meget nøjagtigt, således at budskabet kommer tydeligt og uforfalsket frem til modtageren. Den poetiske funktion opsøges altså ikke, da afsenderen må bestræbe sig på at give meddelelsen mening på det denotative niveau og hermed undgå sproglige tvetydigheder, der kan vildlede modtageren. Derimod kan der være fokus på den metasproglige funktion, da det jo er vigtigt for at undgå misforståelser, at afsender og modtagers kode hele tiden er i overensstemmelse med hinanden. Dokumenterne, der benyttes i en dokumentarroman, er forskellige alt efter, hvordan de er opstået. For den rene dokumentarisme gælder det, at dokumenterne skal være uberørte, dvs. at de består i sig selv og findes i forfatterens kontekst, hvorfra de benyttes uændrede. Det bliver mere kompliceret, når forfatteren selv begynder at medvirke til fremstillingen af dokumenter, idet det går ud over objektiviteten og virkelighedsfremstillingen. (Rømhild, 1974) Det, der styrer afsenderen, når han skriver sin meddelelse, er den referentielle funktion, idet en faktiv tekst forventes at danne en direkte forbindelse mellem meddelelsen og den aktuelle verden. Afsenderen af en faktiv tekst er begrænset af virkelighedens verden og beviselige kendsgerninger, der skal grundlægge modtagerens tillid. Denne tillid kan ikke etableres, hvis afsenderen involverer elementer i sin tekst, som modtageren ikke kan genkende i sin aktuelle kontekst. Meddelelsens grænser styres dog ikke blot ved hjælp af den referentielle funktion, men også, som jeg tidligere var inde på, af afsenderens ubevidste emotive funktion, der reflekterer strukturen af det omgivende samfund. Afsenderen vil med andre ord ofte ubevidst være påvirket af sin aktuelle kontekst og derfor ufrivilligt videregive nogle af samfundsforholdene til sin tekst. I den faktive tekstreception er det, modsat den fiktive 6

7 tekstreception, muligt at forstå teksten ud fra afsenderens stilling i samfundet. Eksempelvis kan afsenderens politiske ståsted være afgørende for læsningen og tilegnelsen af en tekst, idet afsenderen, som nævnt, ubevidst vil farve sin tekst efter sin egen kontekst. Det forventes, at dokumentaristen tilstræber objektivitet, men objektiviteten vil altid være relativ, idet han gennem udvælgelse af konkrete dokumenter selv dikterer tekstens vinkling. Enhver udvælgelse må i denne forbindelse betragtes som en form for iscenesættelse af en begivenhed. Så selvom der er tale om referencer til den aktuelle virkelighed, består en stor del af dokumentaristens opgaver i at tilrettelægge og bearbejde dokumenterne for at få sit budskab frem. Man kan drage en parallel mellem dokumentarromaner og detektivromaner, idet begge skildrer en begivenhed, der er fortid, hvorefter det så bliver forfatterens opgave at montere handlingen sammen igen. I denne sammenstykning af begivenheden ligger forfatterens mulighed for at skabe suspence, idet han kan tilbageholde eller fremskynde oplysninger. De karakteristika, jeg her har gennemgået, gælder for den rene dokumentarisme, men der findes efterhånden flere forskellige hybridgenrer, der blander faktaoplysninger med fiktive elementer, således at grænsen mellem illusion og virkelighed problematiseres. Det er i lyset af denne problemstilling, at jeg i næste afsnit ud fra både fiktionens og dokumentarismens teksttilgange vil analysere Katedralen i München. En analyse af Katedralen i München som fiktiv og faktiv læsning Jeg vil i lyset af Per Olov Enquists egenskab af både romanforfatter og dokumentarist i det følgende afsnit analysere Katedralen i München ved hjælp af fiktionens og dokumentarismens begreber. Til dette formål vil jeg bibeholde Roman Jakobsons kommunikationsmodel som mit udgangspunkt. Derudover vil jeg undervejs inddrage andre relevante tekstanalytiske aspekter. Bogen er ikke entydig i sin brug af fiktive og faktive greb, hvorfor jeg ved hjælp af denne analyse vil påvise bogens forhold til henholdsvis den fiktive og den dokumentariske skrivemåde. Genre og komposition Katedralen i München kan som fiktion genrebestemmes som en litterær montage, bestående af 28 små beretninger, der med få undtagelser i form af flash backs placerer sig 7

8 kronologisk i forhold til hinanden. Kapitlerne Vadarna og Sweet lord binder, med beskrivelserne af plasticregnbuen, beretningerne sammen. Den øvrige komposition kan inddeles i, hvad der sker henholdsvis før og under OL i München, Ud over dette har kapitlerne ingen umiddelbar rumlig eller indholdsmæssig forbindelse med hinanden, men står alene med hver sit udtryk. Sammenholder man dem, danner de dog montagens velkendte helhed og udtrykker et detaljeret billede af OL som institution, tradition og begivenhed, idet der både skildres situationer fra olympiadens ydre, sceniske plan, men også fra det historiske og bagvedliggende politiske plan. Den fremadskridende og kronologiske komposition danner i det overordnede perspektiv bølgemodellens struktur, hvor hver beretning udgør en lille bølge, mens De 30 timmarnas jakt fungerer som værkets klimaks. Hver beretning er samtidig et lille drama for sig, der i de fleste tilfælde følger berettermodellen, hvorved små spændingskurver dannes, og bogens fremdrift opstår. I en dokumentarisk læsning underskrives tekstens genrekontrakt eksplicit på første side i forordet: De här 28 berättelser skrevs i september 1972, och bygger på de artiklar jag skrev i Expressen från OS i München, samt på andra anteckningar jag gjorde under tiden. Jag har försökt beskriva det jag såg. Per Olov Enquist Dette er en tillidsvækkende appel fra afsenderen til modtageren, som sendes af sted ved hjælp af bogens tydeligste eksempel på den konative funktion. Den har til hensigt at indstille modtageren mod en dokumentarisk og autentisk læsning. Et problematisk aspekt vedrørende den dokumentariske genrekontrakt er selve dokumenterne, som bogen bygger på, nemlig avisartikler, som forfatteren, Enquist, selv har skrevet på et tidligere tidspunkt. Han griber ind i virkeligheden ved ikke alene at udvælge, men også ved selv at fremstille dokumenterne, hvilket relativerer bogens opfyldelse af sandhedskriteriet. Enquist bevæger sig fra positionen som den objektivt granskende dokumentarist til en mere subjektiv position og bliver ved sin indsættelse af protagonisten, E, til en medagent. Et eksempel på ét af de underbyggende dokumenter kan ses i bilag 2, i form af artiklen Han drömde om en ren värld, som Enquist skrev d for den svenske avis, Expressen. Bogens kapitel, Byggherren ikke bare bygger på artiklen, men er med meget få undtagelser artiklen, hvilket betyder, at bogens kapitel ikke kan siges at være sandheden om virkeligheden, men blot et billede af en allerede iscenesat virkelighed. 8

9 Læseren har altså forskellige retningslinier at medtage i sin umiddelbare vurdering af tekstens genre og indfaldsvinkel, hvoraf den mest tydelige er forordets eksplicitte og autenticitetsfremmende udtalelse direkte fra forfatteren. Men dokumentaristens dobbeltrolle i forbindelse med udvælgelse og fremstilling af dokumenter sætter det autentiske aspekt på spil og argumenterer for, at læsningen skal foregå med visse forbehold. Den fiktive genrebeskrivelse, montage, retfærdiggøres derimod i lyset af kompositionens grundlæggende fragmentariske islæt, der overordnet danner helheden: OL. De forskellige genrekontrakter, der findes i teksten skaber tvetydigheder på flere områder. I næste afsnit vil jeg redegøre for, hvorledes tekstens afsenderinstans ligeledes kan anskues fra flere vinkler. Afsenderfunktion og fortællerforhold Tekstens 28 beretninger har forskelligt fokus og fordeler sig nævneværdigt på tre af kommunikationsmodellens seks instanser, nemlig afsender, meddelelse og kontekst. I dette afsnit vil jeg koncentrere mig om afsenderinstansen. Både i et fiktivt og et dokumentarisk øjemed er bogens afsenderfunktion på det teksteksterne niveau forfatteren, Per Olov Enquist, men fiktionsverdenen lader sig efter nykritikkens fremkomst ikke fortolke gennem sammenligning med forfatteren i den aktuelle virkelighed. (Bertens, 2001) Forfatteren Enquist udgør ifølge nykritikken godt nok tekstens ophav, men er ikke tekstens fortolkningsmæssige facitliste. Dette markeres i teksten ved, at forfatteren har oprettet en tekstintern afsender, den eksplicitte 3. personsfortæller, E, gennem hvis øjne beretningerne tager form. Fortællerforholdet er dog mere kompliceret, end det umiddelbart lader til, idet der af og til indtræder beskrivelser, som må siges at være uden for protagonistens indflydelse. Dette vil jeg eksemplificere ved hjælp af kapitlet Trap, som er bogens tydeligste eksempel på brugen af en todelt fortællerinstans. I Trap stifter læseren for første gang bekendtskab med E s noget aparte journalistiske indstilling. På olympiadens første dag beskriver E selv sin inderlige trang til at gøre sig ubemærket: ( ) han vill gömma sig. Han bestämde sig för att avverka någonting som låg mycket vid sidan, eller något han avskydde. Ett kuriosum, vad som helst. Fingret längs listan. Lerduveskytte? (Enquist, s. 60) 9

10 Sådan udformer det meste af afsnittet sig, men da E indleder et interview med nogle af konkurrencens skytter, hæves situationsbeskrivelsen til et højere og mere distanceret niveau: De omkringstående betraktar E lätt förvirrade, vart vill han egentligen komma? Spelar det någon roll om dom skjuter med engels k eller rysk ammunition? Han övergår då att fråga om trycket i ammunitionen, om det skiljer sig mycket, om hur man ställer in trycket på avtryckaren ( ) Någon skakar sakta på huvudet och går. Detta är inte E:s dag. (Enquist, s. 64) Her er det ikke E, der vurderer situationen, men derimod en behavouristisk fortæller, der via de øvrige karakterers handlinger stiller E i et ironisk skær, der udstiller hans arbejdsmetoder. E s journalistiske rolle kulminerer til sidst i en selverkendelse, og han indser tilsyneladende, at han er langt fra en journalistisk pointe: Och E drar då ett streck i sin lilla bok, stryker över ordet korean och japan och halvfigur och rysk ammunition, och stryker också över bristande olympisk anda. Och så finns ingenting kvar att stryka över. (Enquist, s. 67) Tekstens funktion bliver emotiv, idet fokus nærmere rettes mod afsenderen og hans problemer, end mod bogens egentlige emne, de olympiske idrætsudøvere. En lignende opmærksomhed får afsenderen i Blomsterkorgar, hvor hans arbejdsproblemer denne gang kun fremstilles gennem egne betragtninger: ( ) han känner sig modstulen och obeslutsam, han har ingenting uträttet, han är hungrig, han tycker att alla glor på hans måhända alltför skitiga tennisskor, han förstår inte vad han har här att göra, han hittar inga utvägar och får inga informationer ( ) (Enquist, s. 47) Disse eksempler viser altså dels tekstens dobbelte udsigelsesstruktur, dels tekstens kommunikative fokusering på afsenderen, der problematiserer E som researcher. I en dokumentarisk læsning af teksten kan afsenderen spores tilbage til forfatteren, Per Olov Enquist, der som dokumentarist også fungerer som den alvidende fortæller, idet han selv, som udsendt reporter fra den svenske avis Expressen, har oplevet det beskrevne. I Katedralen i München vælger han dog, som før nævnt, at indskyde et ekstra fortællerniveau, i form af karakteren, E. E optræder som researcheren, der på læserens vegne opsøger dokumenter og undersøger konflikter. Den første etablering af tillid sker ved hjælp af 10

11 forordets jeg-fortæller underskrevet med forfatterens egne initialer. Ud fra dette synes det som modtager oplagt at drage konklusionen, at E er synonym med forfatteren, Enquist. Denne konklusion bestyrkes yderligere, idet både E og Enquist angiveligt arbejder som journalister ved samme olympiade. Hvis dette er tilfældet, opstår en bizar situation, når Enquist, som tidligere eksemplificeret, lader den alvidende fortæller ironisere over sine egne arbejdsmetoder. Med hensyn til karakteristikken af afsenderfunktionen er der altså stor forskel på, om teksttilgangen følger fiktionens eller dokumentarismens rettesnor. Den fiktive læsning vil lytte til den tekstinterne fortæller og indenfor det fiktive univers stole på alle oplysninger, der udsendes herfra også når det gælder ironiske udsagn om protagonisten. Overfor dette står den dokumentariske teksttilgang, der vil betragte fortællerens udsagn som ytret af forfatteren eller dokumentaristen og altså som en gældende sandhed i den aktuelle verden. Som det fremgår, er det ikke kun et spørgsmål om, hvem der taler, men også om hvorvidt udsagnet er sandt eller falsk. Meddelelse den poetiske funktion Et anderledes perspektiv tegner sig, når beretningernes fokus rettes mod meddelelsen selv, som det eksempelvis sker i adskillige af beretningernes titler: En panter, en puma, Svinen och helgonen, Den sovande kobran, Myrorna, Gonnarr, Pavlovs flickor, osv. En centralisering af meddelelsen kommer til udtryk gennem en fremhævelse af sprogets poetiske funktion. Titlerne fremhæver på forskellig måde sproget som redskab og udnytter de sproglige tvetydigheder, der opstår gennem fremmedgørelsen. Bogstavrim, sammenligninger og lydefterlignende ord er nogle af de greb, der anvendes for at fremkalde forskellige poetiske udtryk. I selve teksten findes flere steder malende beskrivelser, som danner poetiske udtryk på en baggrund af mere neutrale beskrivelser. De idrætsudøvere der skildres, bygges sprogligt op fra bunden i en detaljerigdom af adjektiver, til der til sidst er formet et sammenhængende billede, hvor udøverne flere steder sammenlignes med et dyr: I den stora träningshallen såg han ofta den ryske supertungviktaren Alexejev vandra omkring med sin abnormt utvecklade buk förd framför sig som en tevagn: och hur han sedan kunde stå över stången, orörlig, till synes sovande eller vilande ( ) Det sovande i hans ansikte hade efterträtts av en starkt 11

12 levande, vaksam aggressivitet, som en kobra som på en tiondels sekund vaknat ur sin sömn och omedelbart förstått situationen och blivit beredd till angrepp ( ) (Enquist, s. 110) Den poetiske funktion kommer her til udtryk ved brug af tropen, sammenligning, hvorved udtrykkenes tvetydigheder kommer i spil. Sammenligningen er i dette tilfælde kompleks, da det ikke umiddelbart synes muligt at drage succesfulde sammenligninger mellem en stor, tyk mand og en tynd slange, men sammenligningen fungerer, idet der hovedsagligt fokuseres på cobraens egenskaber, som herved overføres til Alexejev. Efter kapitlet De 30 timmarnas jakt, hvor israelske idrætsudøvere bliver dræbt, anvendes der udfra en fiktiv læsning både den referentielle, den konative og den poetiske funktion i De dödas begravning. Titlen aktiverer den konative funktion ved at etablere forventninger hos læseren om, at det forestående kapitel vil omhandle en begravelse, men den viser sig derimod at være affødt af en intertekstualitet, der refererer til T.S.Eliot. Fokuseringen er således på den referentielle funktion, der her udgør én af fiktionens uundgåelige referencer til den aktuelle virkelighed. Protagonisten reflekterer over, hvorvidt legene kan fortsætte på baggrund af attentatet i De 30 timmarnas jakt, og dette emne danner grundlag for De dödas begravning. Elementerne fra Eliots allerede eksisterende tekst etablerer en sammenhæng med den aktuelle situation ved OL: Och när vi var små och var på besök hos ärkehertigen (min kusin), tog han mig med sig ut och åkte kälke, och jag blev så rädd. Då sade han: Marie, Marie, håll dig fast. Och så bar det av. Det man kunde göra var att fortsätta. (Enquist, s. 163) Her skinner montagegenren igennem, idet budskabet i Eliots tekst monteres sammen med protagonistens oplevelse af situationen ved hjælp af den poetiske funktion, som tillader, at læseren skaber en hermeneutisk sammenhæng mellem de to elementer. Senere i kapitlet omkring iagttagelserne af bueskytterne opstår samme fokus på sproget, hvor sprogets tvetydigheder udnyttes ved hjælp af et symbol: Så tog man loss pilarna, små ringar ritades runt hålen, det var dags att räkna poäng. Det var vad man kunde göra dessa dagar: markera var hålen fanns, räkna poäng, försöka urskilja var segrarna, och var förlorarna fanns. (Enquist, s. 164) 12

13 Protagonisten etablerer forbindelsen mellem elementerne ved at benytte ordene i en dobbelt forstand, således at hålen både får betydningen pilehuller og skudhuller, samtidig med at han understreger, at hullernes placering i begge tilfælde er interessant, idet der skal kåres en vinder og en taber. Udtrykkene fra sportens verden hives således ud af deres vante kontekst, og fordi de medvirker i en uvant kontekst, sker en fremmedgørelse af sproget, som etablerer et nyt og iøjnefaldende udtryk. Tekstens denotative og konnotative niveau interagerer, således at teksten tillægges et ekstra betydningsniveau. Tekstens brug af den poetiske funktion appellerer, som det ses af dette afsnit, til en udpræget fiktiv læsning af teksten, men det ser anderledes ud, når brugen af den referentielle funktion undersøges, hvilket næste afsnit vil vise. Kontekst den referentielle funktion Den tredje af kommunikationsmodellens elementer, som teksten benytter, er orienteringen mod konteksten, hvorved der opnås fokus på tekstens referentielle funktion, som jeg allerede i det forrige har givet et enkelt eksempel på. Som jeg omtalte i det teoretiske afsnit, vil der næsten altid være enkelte referencer i fiktion, som læseren kan genkende fra sin aktuelle verden, men referencerne forekommer hyppigt i Katedralen i München. Imellem bogens små selvstændige glimt fra forskellige sportsdiscipliner optræder kapitler af overvejende politisk karakter med sonderinger omkring olympiadens sammensætning på det politiske, økonomiske og kulturelle område. Det er hovedsageligt i disse kapitler, at den referentielle funktion kommer til udtryk. Et eksempel på dette er titelkapitlet, Katedralen i München, der omhandler OL s historiske aspekter og således skildrer franskmanden Pierre de Coubertins kamp i sidste århundrede for at genopbygge OL. Oplysningerne, der gives i dette kapitel, refererer til den virkelige verden både i kraft af velkendte stednavne, men også i kraft af historiske kendsgerninger: Världen var osäker på Hitler och hans nya fascistika regim. Det hade hörts otäcka rytkten från Tyskland, man talade om judeförföljelser, koncentrationsläger ( ) (Enquist, s. 25) I fiktion frembringer brugen af referencer til virkeligheden autenticitet i teksten, hvilket er medvirkende til at forstærke læserens engagement. Autenticiteten sætter med andre ord fokus 13

14 på kommunikationsmodellens konative funktion, nemlig en orientering mod læseren. Den konative funktion vil jeg komme tilbage til i min perspektivering under afsnittet om Enquists nyhedsvurdering. Bogen er bygget på kapitlerne med den referentielle funktion, fordi det der beskrives i bogen kredser om institutionen OL, som er en direkte reference til virkeligheden. Fundamentet er således velkendt for læseren, men det udsættes i en fiktiv tekstlæsning for en fremmedgørelsesproces gennem en betydelig fokusering på den poetiske funktion, samt på den emotive funktion. Denne fokusering på netop den poetiske og den emotive funktion er medvirkende til at læserens tilgang til teksten påvirkes, idet det velkendte, det referentielle, danner baggrunden for den mere æstetisk indstillede forgrund, de poetiske og de emotive udtryk. Forholdet mellem denne velkendte baggrund og den defamilariserede forgrund er dialektisk, idet man må sande, at selvom forgrunden er det iøjnefaldende element, er det samtidig betinget af baggrundens tilstedeværelse. I den dokumentariske læsning er det ikke så meget den poetiske funktion som den referentielle funktion, der tilstræbes. Kapitlerne Katedralen i München, Korrekta motbilder, Byggherren, Handelsavtalen og Korrekt hållning bærer bogens dokumentariske grundlag. De er af overvejende historisk karakter og bibringer ydermere bogen et politisk aspekt. Korrekt hållning er bogens eneste rene dokumentariske kapitel der, udover en aktuel diskvalifikation af to idrætsudøvere, indeholder lange citater fra IOC s reglement for sejrsceremonier: Inmarschen till prispallen skall ske i ett lugnt, marschliknande tempo, dock utan hög knäföring. Varje typ av militär paradmarsch måste i detta sammanhang anses olämplig. Rak benföring, typ äldre historisk tysk paradmarsch, är direkt förbjuden. En rak, manlig inmarsch med distinkt fotisättning anbefalles. (Enquist, s. 161) Disse citater giver mening for modtageren i kraft af bogens tidligere præsentation af De Olympiske Leges politiske og historiske forhold. Kapitlerne bryder bogens kronologi, idet de gennem episoder fra fortiden forklarer, hvorfor München-olympiaden udformede sig som den gjorde. De har altså hovedsageligt en referentiel funktion, idet de er med til at sikre, at modtageren ser München-olympiaden i den rette historiske kontekst. De virkelighedsrefererende historiske, kulturelle og politiske afsnit er afgørende for, at læseren skal kunne få det fulde udbytte af teksten, ligesom de poetiske og emotive udtryk skaber tekstens fiktive præg. I en fiktiv læsning er den referentielle funktion noget 14

15 uundgåeligt, men absolut ikke noget dominerende, hvorimod den referentielle funktion i en dokumentarisk læsning danner tekstens grundlæggende substans. I Katedralen i München er den poetiske funktion altså medvirkende til at fremme en fiktiv læsning af bogen, mens den referentielle funktion i højere grad argumenterer for en dokumentarisk læsning. Tema I analysens forrige afsnit har jeg ved hjælp af forskellige funktioner gjort rede for, hvorledes bogen fungerer som både fiktiv og dokumentarisk kommunikation. I dette afsnit vil jeg opstille tekstens binære oppositioner (markeret med fed) for herved at få klarhed over tekstens dybere betydningslag. Allerede tidligt i bogen opponeres olympiaden i Berlin, 1936 med olympiaden i München, 1972, hvorved altså nutiden tematiseres ved hjælp af den modsætningsfyldte fortid. Af kapitlerne Katedralen i München samt Korrekta motbilder fremgår det, at olympiaden i München har til opgave: att stryka över, och glömma (Enquist, s. 29), hvordan olympiaden i Berlin, 1936 fungerede som en skueplads, der legitimerede Hitler og hans fascistiske regime. For at udglatte fortiden må München-olympiaden gøres upolitisk, men det mislykkes, fordi München-olympiaden netop i sin stillingtagen til fortiden bliver politisk. Dette tema er tilbagevendende gennem hele bogen, og læseren indvies fra starten i, hvorledes hele olympiaden fra bunden bygges op som det positive og idylliske billede af Tyskland. Fortidens kendsgerninger er imidlertid fremtrædende i fx arkitekturen, som derfor må camoufleres, så den på overfladen ser tilforladelig ud: Haus der Kunst, skapat av Hitler och Albert Speer i tung, monumental nazistisk arkitekturstil. ( ) Speers tunga marmorpelare har man byggt in i fyrkantiga träställningar, taken i salarna är sänkta, nya konstgjorda sektionsindelningar är gjorda. ( ) Bara genom de decimeterbreda springorna vid marmorpelarnas sidor tittar den fascistika arkitekturen fram, som ett nästan helt maskerat och undanstoppat olycksbarn vars existens inte går att förneka, men väl smuggla undan. (Enquist, s. 30) Således bygges en falsk facade op, som har til opgave at lede tankerne væk fra nazismen og dermed ændre omverdenens opfattelse af Tyskland. Denne passage leder samtidig tankerne hen på Herman Bangs roman, Stuk, hvor også det overfladiske indtryk bruges til at skabe en illusion og på denne måde forfalske virkeligheden. Overfladen i Stuk brister til sidst, og ligeledes sker det i Katedralen i München, da attentatet indtræder i De 30 timmarnas jakt : 15

16 De hade drömt om att skapa en motbild till Berlin, drömt fram en lekfull olympiad som skulle förinta deras egen historia. Och ur den drömmen kom den lite småslappa brist på disciplin ( ) (Enquist, s. 148) Forsøget på at opstille en falsk virkelighed mislykkes og leder samtidig videre til et andet af tekstens store temaer, nemlig forholdet mellem virkelighed og illusion. Selve olympiaden som sportsbegivenhed er en iscenesættelse af virkeligheden, hvor alt planlægges på forhånd, samtidig med at man fra alle sider har barrikaderet sig mod virkeligheden. Den olympiske by udgør Teaterscenen München (Enquist, s. 57), som er et afgrænset, fiktivt univers, hvor helt specielle regler gælder: Under två veckor skall verkligheten hålla sig borta. (Enquist, s. 148) Illusionen brister, da terrorister fra virkeligheden springer ind på scenen og: ( ) spelar ett spel som handlar om världen utanför. Män i svarta masker hoppar upp, skott faller, de framför ett spel som handlar om Palestinakonflikten. Och spelet är verklighet, inte teater längre. (Enquist, s. 149) Udover forholdet til virkeligheden tematiseres også sportsudøvernes kamp om medaljerne. I denne sammenhæng er det ikke så meget spørgsmålet om tabere og vindere, men nærmere spørgsmålet om på hvilken måde udøvernes psykiske tilstand afspejles i deres fysiske præstationer. I Bonnie och Clyde tegnes et billede af Sveriges store medaljehåb, stangspringer Kjell Isaksson, som tilsyneladende har problemer med en gammel skade. Men skadens eksistens betvivles af alle omkring ham: Då och då talar E med hans vänner i den svenska truppen. De ler glatt och har ständigt nya teorier. Det sitter i huvudet, säger de, skadan är läkt. (Enquist, s. 87) Mediernes og omverdenens forventningspres påvirker Isaksson psykisk, hvilket afspejles i hans fysiske præstationer, der munder ud i, at han ikke kvalificerer sig til finalen. 16

17 Jo, det är logiskt: i den brinnande ugn av tvivel, förväntningar och neuros som byggdes åt honom kom till sist drömmen om medaljerna att sjunka undan, och bara trotset och besvikelsen att finnas kvar. (Enquist, s. 88) Netop i forbindelse med Isakssons skade og mediernes pres på ham, opstår et nyt tema, der aktiverer den emotive funktion, idet protagonisten, E, viser sig at have et tvetydigt forhold til sin profession. Han vakler mellem på den ene side at ville distancere sig og på den anden side at ville involvere sig: Som en villrådig äggsjuk höna betraktar E scenen över axlarna på världspressen ( ) Situationen är grotesk och motbjudande men har ändå ett slags fascination: E vill höra vad han säger men vill inte fråga, han vill delta men samtidigt ta avstånd, allt detta tycks sjukt ( ) (Enquist, s. 85) Som jeg også var inde på tidligere, fokuseres der af og til mindst lige så meget på afsenderens position, som på de olympiske lege som begivenhed. Olympiadens politiske aspekter rækker længere end blot til et forsøg på at negere fortiden. De Olympiske Leges udvikling afspejles i det omgivende samfunds udvikling, hvilket bl.a. kommer til udtryk i Handelsavtalen, hvor olympiadens oprindelige amatørbegreb sættes overfor det kapitalistiske samfunds professionalisering af idrætsudøverne. Professionaliseringen sker i mange tilfælde i det skjulte, ved at idrætsudøverne modtager penge for fx interviews eller sponsorater fra sportsfirmaer, mens de udadtil fastholder olympiaden som en konkurrence mellem amatører. Tematikken i bogen er hovedsageligt koncentreret omkring den referentielle funktion, og blotlægger altså primært anliggender vedrørende konteksten. Men den referentielle funktion lægger samtidig op til debat om problematiseringen af forholdet mellem illusion og virkelighed, som er kendetegnende for bogen som helhed. Den emotive funktion indfinder sig kun sporadisk, men er alligevel medvirkende til at danne et billede af afsenderen som den noget usædvanlige og følelsesmæssigt engagerede journalist. Sammenfatning Som det fremgår af analysen er det ikke muligt entydigt at vurdere Katedralen i München som enten skønlitterær roman eller dokumentarroman, idet Per Olov Enquist placerer sig 17

18 mellem flere forskellige genrer på én gang. Hans skrivemåde kan karakteriseres som en hybridgenre, der dækker over og samler flere genrer i én tekst. Dette sættes der med artiklen Han drömde om en ren värld (bilag 1) en tyk streg under, idet den eksplicit demonstrerer, at den samme tekst kan stå i to vidt forskellige kontekster, nemlig som del af en roman og som del af en avis. Enquists fremstilling af de Olympiske Lege blander begreber fra både fiktion og fakta således at bogen kan kategoriseres som blandingsformen faktion, der fortæller om virkeligheden ved hjælp af fiktive virkemidler. Som nævnt i tema-afsnittet er det netop denne problematik mellem fiktion og virkelighed, der udgør bogens kerne, både på det tekstnære plan, men altså også på det kontekstmæssige plan med hensyn til tekstens kategorisering i konteksten. Faktion kommer oprindeligt fra new journalism, som er en slags reportage fra det virkelige liv. I det forrige har jeg hovedsageligt undersøgt Enquists forhold til forskellige litterære genrer og vil derfor, i lyset af tekstens faktionstræk, i det næste forsøge at placere ham i journalistikkens univers. Perspektiverende afsnit I dette afsnit vil jeg først redegøre for udviklingen af nogle journalistiske skrivemåder fra 1880 erne og frem til i dag. Ud fra dette vil jeg derefter se nærmere på kapitlet Svinen och helgonen og sammenligne det med både Herman Bangs reportage, Branden (bilag 3) og journalisten Lasse Ellegaards artikel, Billeder fra en boksekamp (bilag 4), for herudfra at undersøge Enquists placering i forhold til de journalistiske genrer: reportage, new journalism og feature. Journalistikkens fremstillingsmåder et historisk rids I Danmark tog journalistikken sin begyndelse i 1749 med oprettelsen af landet ældste avis, Berlingske Tidende. Læserskaren begrænsede sig dog til samfundets spidsborgere, og indholdet var udelukkende informativt og omhandlede således økonomiske og politiske forhold, lokalnyt, annoncer osv. Indtil 1900-tallet var aviserne stadig opinionsaviser, der fungerede som talerør for politiske partier. Omkring år 1900 satte medieudviklingen rigtig i 18

19 gang i Danmark med indførelse af både telefon, omnibusavis, farvetryk, tegneserier osv., hvilket medførte, at den traditionelle avis måtte opgradere sit stof for stadig at være med i kapløbet om læserne. (Drotner, 1996) Til denne opgave bidrog Henrik Cavling, journalist og senere redaktør for Politiken, i 1882 med Danmarks første reportage, Eksplosionen. I denne artikel brugte han en ny skrivemåde, der var mere levende end den traditionelle, objektive skrivemåde. Den nye skrivemåde kom senere til at hedde reportage og var en mere engageret journalistik, end man hidtil havde set. Reportagejournalistikken er objektiv, men skiller sig ud fra traditionel journalistik, ved at den fremstiller verden for læserne, som om de selv er til stede. Tiden, hvor reportagen slog igennem, var netop efter det moderne gennembrud med samfundets industrialisering, der resulterede i et skift fra den romantiske til den realistiske litteratur. Forfatterne begyndte med andre ord at se på virkeligheden og gengive den i brudstykker frem for at videredyrke romantikkens intention om at formulere sig som en organisk helhed. Det moderne gennembrud viser sig ikke kun i litteraturen, men også i journalistikken, således at kernen i begge genrer bliver at vise læseren begivenheder i stedet for, som tidligere, at fortælle om dem. Reportagen kommer altså på banen som en del af journalistikkens moderne gennembrud. Når jeg i næste afsnit benytter mig af en reportage af Herman Bang, er det ikke fordi han i særlig grad er eksponent for reportagen, men fordi netop den udvalgte reportage er repræsentativ for datidens reportager. Herman Bang skrev altså ikke udpræget mange reportager, men udviklede derimod føljetonjournalistikken, der med sit fokus på det subjektive fortællerjeg og selve skriveprocessen minder meget om new journalism, der dog først opstod i 1960 erne. Ud af reportagegenren voksede featuren, der kom til Danmark i 1960 erne fra USA. Feature er en slags fortællende journalistik, der inviterer læseren med ind i teksten. Ifølge den amerikanske journalist og forfatter, Tom Wolfe, udvikler featuren sig sideløbende med de litterære skrivemåder, idet journalistikken udfylder det rum, som forfatterne forlod, da de i 1960 erne opgav at skrive realisme og i stedet gav sig til at skrive om sproget. I forhold til den klassiske journalistik, der beskæftiger sig med den politiske offentlighed, drejer featurejournalistik sig nærmere om den kulturelle offentlighed, og er således en blødere genre end den objektive journalistik. Reportage og feature har mange fællestræk, men i deres mål er 19

20 de forskellige. Reportagens mål er at vise den konkrete virkelighed, mens featuren vil fortælle en historie, som peger ud over det konkrete tilfælde. (Hvid, 2002) Selvom jeg tidligere nævnte, at føljetonjournalistikken har fællestræk med new journalism, er det den moderne feature, der afføder netop denne journalistiske genre. Tom Wolfe taler særligt om fire forskellige elementer, der danner grundlaget for både new journalism og den moderne feature: scene-på-scene princippet, realistisk dialog, talende detaljer og personbunden synsvinkel. (Hvid, 2002) Reportagestilen har i sit forløb gennem føljetonjournalistik over feature til new journalism udviklet sig til en mere uortodoks skrivestil, der bryder med den objektive journalistik, som altid har været det journalistiske ideal. De subjektive holdninger kommer nu til udtryk gennem genren new journalism, der sætter fokus på journalisten selv for derigennem at etablere en troværdighedsforankring. Den objektive journalistik formidler en strøm af facts, og det er disse facts, som new journalismgenren gerne vil fastholde ved at vise historien i en subjektiv vinkel. New journalism søger ikke svar på hvad der er sket, men på hvorfor noget er sket og supplerer ved hjælp af den subjektive journalist med personlige oplevelser men stadig medtages kun oplysninger, der lader sig verificere. Journalisten vinder altså ikke sine points ved at fremhæve de nøgne kendsgerninger, da new journalism ofte vil beskæftige sig med allerede afgjorte begivenheder. Derimod kan han fortælle om, hvordan det er at være til stede for derigennem at finde en forståelse af begivenhedens udfald. Journalistikken har altså udviklet sig fra at være et udelukkende informativt medie til mere og mere at udfylde en underholdningsrolle for modtagerne. Underholdningsaspektet ekspliciteres i skrivemådens udvikling, der bliver af en mere fri og æstetisk karakter. På udtrykssiden vokser sproget og får en selvstændig karakter, der ikke blot fokuserer på facts, men også på den sproglige formidling af dem. Journalistikkens indholdsmæssige side bevæger sig fra det konkrete hvad? til det mere æstetiske hvorfor?, således at rammen om en begivenhed udvides fra de nøgne facts til også at indeholde billeder af den omkringstående kontekst. 20

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

FAKTION: REKLAMEANALYSE

FAKTION: REKLAMEANALYSE FAKTION: REKLAMEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Dette er en analyse af en reklame for produktet Naturcreme, der er en rynkecreme. Se reklamen ovenfor. Reklamen er fra maj 2011. GENRE 1 Denne

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Har vi forskellig læringsstil? (testskema)

Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Dette spørgeskema er udformet for at finde frem til din foretrukne læringsstil. I årenes løb har du sikkert udviklet læringsvaner, som hjælper til at give en

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru?

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru? Gys og gru Forforståelse Hvad ved du om genren gys og gru? Har du læst nogen bøger fra genren? Skriv ja eller nej. Hvis ja, nævn en eller to. Kan du lide at læse gyser? Skriv ja eller nej. Hvorfor, eller

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

SNIT 90 ERNES LITTERATUR

SNIT 90 ERNES LITTERATUR 1 Tekst 5 SNIT 90 ERNES LITTERATUR Helle Christiansen TENDENSER I TIDENS LITTERATUR Disse typiske træk, som vi kan finde i meget af 90 ernes prosa, kan ses som vigtige tendenser i periodens litteratur.

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ Formålet med faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Analyse af Henning Mortensens novelle Miraklet fra novellesamlingen Ofelia skal ikke være fed. Historier fra sindets hundehuller. Gyldendal,

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

F-modul 1: Faglitteraturens genrer

F-modul 1: Faglitteraturens genrer F-modul 1: Faglitteraturens genrer Genre [sjangre] betyder egentlig slægt. Når vi har med tekster at gøre, er der tekster der kan grupperes efter nogle fælles træk. De er med andre ord i slægt med hinanden.

Læs mere

Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13

Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13 Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13 Ved skoleårets start udleveres en detaljeret læseplan for årets timer, med

Læs mere

Forord Forord Hvem er bogen for?

Forord Forord Hvem er bogen for? Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Årsplan med Fandango 3

Årsplan med Fandango 3 Årsplan med Fandango 3 På side 55-64 er der en oversigt for hvert kapitel i Fandango 3. Oversigten viser, hvilke kompetenceområder og færdigheds- og vidensmål der kan tilgodeses gennem arbejdet med Fandango

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Danskbogen til social og sundhedselever

Danskbogen til social og sundhedselever Tillæg til Danskbogen til social og sundhedselever Reklameanalyse (maj 2011) Af Lisbeth Bjerrum Jensen Gads Forlag Reklameanalyse Overblik over teksten Præsentation Dette er en analyse af en reklame for

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare

Læs mere

Aktivitets og årsplan for gul klasse Svenstrup Efterskole 2015-2016 Dansk Tonni Jensen

Aktivitets og årsplan for gul klasse Svenstrup Efterskole 2015-2016 Dansk Tonni Jensen Aktivitets og årsplan for gul klasse Svenstrup Efterskole 2015-2016 Dansk Tonni Jensen Når vi når prøverne, skal alle være noget så langt, som arbejdsmoralen og kompetencer kan bære én. Af den årsag har

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere