En undersøgelse af. Per Olov Enquists. Katedralen i München

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En undersøgelse af. Per Olov Enquists. Katedralen i München"

Transkript

1 En undersøgelse af Per Olov Enquists Katedralen i München Skrevet af Mie Kirkeby Syddansk Universitet, Kolding Maj

2 Indledning Den svenske forfatter Per Olov Enquist er mest berømt for sine romaner Legionärerne, Sekundanten og senest Livlægens besøg, som alle er opbygget med en dokumentarisk æstetik. I denne opgave vil jeg dog undersøge et andet af hans værker, nemlig Katedralen i München fra 1972, der omhandler samme års olympiade i München. Katedralen i München lader sig ikke umiddelbart genremæssigt placere, hvorfor jeg i denne opgave vil afdække de forskellige skrivemåder, bogen repræsenterer, først i forhold til den litterære institution og dernæst i forhold til den journalistiske institution. I min analyse af værket vil jeg undersøge, på hvilken måde det litterært kan genrebestemmes. Første skridt mod dette er mit afsnit om genre og komposition. Med udgangspunkt i mine to første afsnit om litteratur som henholdsvis fiktion og dokumentarisme, vil jeg herefter i selve analysen forsøge at placere værket i forhold til disse to genrer. Såvel mine teoretiske afsnit som selve analysens afsnit vil tage udgangspunkt i Roman Jakobsons kommunikationsmodel (bilag 1). Til slut i min analyse vil jeg ved hjælp af mit temaafsnit indkredse, hvad der rører sig på tekstens semantiske niveau. Efter at have defineret værket i forhold til den litterære institution vil jeg i min perspektivering undersøge, hvorledes værket placerer sig i forhold til de journalistiske genrer og skrivemåder. Ud fra mit afsnit omkring journalistikkens historiske udvikling vil jeg sammenligne kapitlet Svinen och helgonen med to artikler af henholdsvis Herman Bang og Lasse Ellegaard for herudfra til sidst at identificere tekstens journalistiske tilhørsforhold. Til slut vil jeg undersøge, hvorvidt Enquist benytter sig af de traditionelle nyhedskriterier i sin udvælgelse af værkets begivenheder. 2

3 Litteratur som fiktiv kommunikation Den fiktive opdigtning kan føres helt tilbage til perioden f.kr. og er et resultat af skriftkulturens fremkomst. Denne skriftkultur afløste den første kendte kommunikationsform, den orale kultur, hvis eneste redskab var dialogen. Målet for digteren som det guddommelige talerør i den orale kultur var at formidle sandhed ansigt til ansigt. Med skriftkulturen var det derimod i højere grad muligt for forfatterne at omgås sandheden og blande fiktive elementer ind i en troværdig fortælling, idet de ofte ikke er tilstede, når deres tekster læses. Problemstillingen omkring forholdet mellem virkelighed og kunst er dog ældre end dette. Den findes i udpræget grad hos den græske filosof, Platon. Platons argumentation for, at digterne skulle fremstille repræsentationer af verden, blev problematiseret, fordi han samtidig mente, at verden blot er en kopi af den ideelle verden, idéverdenen. Al kunst skulle mime virkeligheden, og det reducerede digternes fiktive fortællinger til løgn, hvilket medførte, at digterne måtte fordrives fra Platons idealstat. (Rasmussen, 1999) Litteratur er med Johan Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten det første egentlige massemedie i vores kultur. I litteraturens egenskab af kommunikerende medium vil jeg i det følgende redegøre for fiktionslitteraturens forskellige aspekter i forbindelse med en kommunikationssituation. Til dette vil jeg bruge Roman Jakobsons kommunikationsmodel, hvori han taler om teksters forskellige orienteringer og heraf følgende funktioner. (Lyngsø, 2000) Kommunikationsmodellen bibringer i min gennemgang af fiktion som kommunikation det nødvendige overblik og omfatter samtidig alle kommunikationens relevante elementer. Fiktionslitteraturens grundlæggende kommunikationsmønster omfatter naturligvis forfatteren som afsender, teksten som meddelelse og endelig læseren som modtager. I mødet mellem tekst og læser gælder det principielt, at læseren ud fra minimale oplysninger må vælge, om han vil læse teksten som fiktion eller fakta. En undersøgelse af tekstens ydre kontekst (avis, bibliotek, leksikon osv.) kan give et hint om tekstens forhold til virkeligheden. Ved at indsætte teksten i et fiktivt perspektiv accepterer læseren et fiktionalitetsprincip, som udgør den afgørende forskel i receptionen af teksten. Fiktionalitetsprincippet indebærer, at teksten ikke bestræber sig på at give referencer til læserens aktuelle verden, men i stedet hovedsageligt bevæger sig indenfor et fiktivt, opdigtet univers. (Mikkelsen og Steffensen, 1987) Afsenderen stilles frit med hensyn til formidling af sandhed, men vil i de fleste tilfælde alligevel benytte enkelte aspekter fra læserens aktuelle virkelighed. Der gives dog ingen 3

4 garanti for, at det skrevne indeholder en sandhed om læserens virkelige kontekst. Det interessante er i denne forbindelse, hvorledes fiktionen alligevel kan legitimere sig selv og tiltrække læsere, selvom den ikke indeholder endegyldige sandheder. Den fiktive tekst har, på trods af at den ikke indeholder sande udsagn om den aktuelle verden, en berettigelse, idet den fra afsenderens hånd opfylder et relevansprincip, der skal sikre, at det skrevne indeholder betydning. (Steffensen, 1991) En fiktiv tekst indeholder imidlertid alligevel en slags sandhed, der dog kun gør sig gældende i det fiktive univers, som teksten er opbygget omkring. For at teksten kan have relevans for læseren, må denne acceptere det skrevne som en relativ sandhed indenfor det fiktive univers. Idet en modtageren accepterer en tekst som fiktion, depragmatiseres afsenderfunktionen til det højeste tekstniveau, dvs. det, som tekstens fortællerinstans ytrer, anses for at være en endegyldig sandhed i det fiktive univers dog med det forbehold, at der kan være tale om en utroværdig fortæller. (Steffensen, 1991) Den minimale betingelse for, at en tekst kan indeholde relevant betydning for læseren, er, at teksten og læseren benytter samme kode eller sprog. Koden for fiktion adskiller sig dog fra hverdagssprogets normale kode. I modsætning til hverdagssproget, som hovedsageligt opererer på det denotative niveau, bevæger fiktionens sprog sig videre fra det denotative til det konnotative niveau og bringer herved sprogets tvetydigheder i spil. Hos læseren opstår således en paradigmatisk og associativ produktion af merbetydning, som bidrager til betydningsdannelsen. Denne forskel mellem hverdagssproget og fiktionens sprog oprinder fra formalismen, som i denne forbindelse taler om fremmedgørelse af hverdagssproget. Ved i fiktionen at fremmedgøre normalsproget, fornyer og forlænger man samtidig den æstetiske nydelse af sproget. Bevægelsen fra det denotative til det konnotative niveau er altså ensbetydende med, at teksten udtrykker én ting, men i virkeligheden betyder noget andet. Det er dette andet, som læseren i sin reception skal finde frem til. I denne receptionsteoretiske forstand er det faktisk ikke teksten, der i sig selv er særligt fiktiv, men derimod læseren, der i sin læsning gør teksten fiktiv ved at følge særlige konventioner for læsning af fiktionslitteratur. Disse konventioner er uskrevne, men forudsætter at læseren besidder en særlig litterær kompetence, som udelukkende kan tilegnes gennem læseerfaring. Indenfor de forskellige litteraturteorier hersker der dog uenighed om, hvorvidt det er sprogets egen særlige grammatik, der skaber en 4

5 tekst som fiktion, eller om det er en særlig læsemåde, der fremkalder det fiktive aspekt ved en tekst. (Fibiger, Lütken og Mølgaard, 2001) Litteratur som dokumentarisk kommunikation Ligesom den fiktive opdigtning er også den dokumentariske nedskrivning af virkelige begivenheder et gammelkendt fænomen. Der findes flere eksempler på dette i gammel dansk digtning. Ét af dem er Brorsons digt, Lissabons ynkelige undergang fra 1755, der med en didaktisk undertone maner til rettroenhed i Danmark, for at skæbnen ikke skal blive den samme hér som i Lissabon. (Nyord, 1999) Virkelige hændelser er altså blevet nedskrevet længe før dokumentarismen, som vi kender den i dag, blev til. Dokumentarisme som romanform blev først udbredt i Danmark i slutningen af 1960 erne, og udformede sig hovedsageligt som såkaldt arbejderlitteratur, der skildrede arbejdernes forhold på arbejdsmarkedet. Arbejderlitteraturens primære formål var gennem skildringer fra arbejdspladsens indre at ændre væsentlige politiske forhold og således forbedre arbejdernes stilling i samfundet. Et eksempel er Grethe Stenbæk Jensens Konen med æggene, der skildrer forholdene på et jysk æggepakkeri. (Sønderriis, 1978) Men ikke alle dokumentarromaner havde arbejdspladsen som omdrejningspunkt. Fra USA kom begrebet non-fiction novel, som opstod på baggrund af den amerikanske forfatter, Truman Capotes dokumentariske roman, In cold blood, fra 1966, der behandler stof fra virkeligheden ved hjælp af dokumenter. (Bredsdorff, 1967) Det er denne form for dokumentarroman, Per Olov Enquist skriver, bedst eksemplificeret i Legionärerne. Katedralen i München, som er denne opgaves omdrejningspunkt, er ikke entydigt en dokumentarroman på samme måde som Legionärerne, men har alligevel elementer fra dokumentargenren, som jeg senere vil tydeliggøre. I resten af dette afsnit vil jeg gøre rede for litteratur som ren dokumentarisk læsning og kommunikation, stadig med henvisninger til kommunikationsmodellens funktioner. Dokumentarismen hører under den saglige faktagenre, hvortil der traditionelt er knyttet megen troværdighed. Troværdigheden bunder ofte i konkrete dokumenter, som afsenderen benytter som bevis for, at der er tale om virkelige kendsgerninger. Meddelelsens sandhedskriterium er således en grundlæggende forudsætning for, at kommunikationen vil lykkes som dokumentarisme. Overholdes sandhedskriteriet ikke, vil der opstå tvivl om 5

6 meddelelsens genreforhold, hvilket kan medføre, at læseren vælger at læse meddelelsen som fiktion. Afsenderen er altså nødt til at have belæg for sine påstande for at overtale modtageren om rigtigheden af meddelelsens indhold. Dette indebærer, at dokumentarismen traditionelt ikke forsætligt er orienteret mod afsenderen selv, da forfatterens subjektive holdning til en sag ikke kan betragtes som sandhed. Orienteringen mod afsenderen kan dog forekomme i en ubevidst version, som jeg senere vil gøre rede for. Overtalelsen af modtageren involverer den konative funktion, som gennem dokumenteret overtalelse skal medvirke til at påvirke modtageren og efterfølgende få ham til at ændre adfærd i en specifik henseende. Formålet med den dokumentariske meddelelse er, som tidligere nævnt, at gøre opmærksom på særlige forhold for derigennem at ændre modtagerens holdning til en konkret sag. Den dokumentariske meddelelse kendetegnes ved, at den på udtrykssiden forsøger at gengive meddelelsens indhold meget nøjagtigt, således at budskabet kommer tydeligt og uforfalsket frem til modtageren. Den poetiske funktion opsøges altså ikke, da afsenderen må bestræbe sig på at give meddelelsen mening på det denotative niveau og hermed undgå sproglige tvetydigheder, der kan vildlede modtageren. Derimod kan der være fokus på den metasproglige funktion, da det jo er vigtigt for at undgå misforståelser, at afsender og modtagers kode hele tiden er i overensstemmelse med hinanden. Dokumenterne, der benyttes i en dokumentarroman, er forskellige alt efter, hvordan de er opstået. For den rene dokumentarisme gælder det, at dokumenterne skal være uberørte, dvs. at de består i sig selv og findes i forfatterens kontekst, hvorfra de benyttes uændrede. Det bliver mere kompliceret, når forfatteren selv begynder at medvirke til fremstillingen af dokumenter, idet det går ud over objektiviteten og virkelighedsfremstillingen. (Rømhild, 1974) Det, der styrer afsenderen, når han skriver sin meddelelse, er den referentielle funktion, idet en faktiv tekst forventes at danne en direkte forbindelse mellem meddelelsen og den aktuelle verden. Afsenderen af en faktiv tekst er begrænset af virkelighedens verden og beviselige kendsgerninger, der skal grundlægge modtagerens tillid. Denne tillid kan ikke etableres, hvis afsenderen involverer elementer i sin tekst, som modtageren ikke kan genkende i sin aktuelle kontekst. Meddelelsens grænser styres dog ikke blot ved hjælp af den referentielle funktion, men også, som jeg tidligere var inde på, af afsenderens ubevidste emotive funktion, der reflekterer strukturen af det omgivende samfund. Afsenderen vil med andre ord ofte ubevidst være påvirket af sin aktuelle kontekst og derfor ufrivilligt videregive nogle af samfundsforholdene til sin tekst. I den faktive tekstreception er det, modsat den fiktive 6

7 tekstreception, muligt at forstå teksten ud fra afsenderens stilling i samfundet. Eksempelvis kan afsenderens politiske ståsted være afgørende for læsningen og tilegnelsen af en tekst, idet afsenderen, som nævnt, ubevidst vil farve sin tekst efter sin egen kontekst. Det forventes, at dokumentaristen tilstræber objektivitet, men objektiviteten vil altid være relativ, idet han gennem udvælgelse af konkrete dokumenter selv dikterer tekstens vinkling. Enhver udvælgelse må i denne forbindelse betragtes som en form for iscenesættelse af en begivenhed. Så selvom der er tale om referencer til den aktuelle virkelighed, består en stor del af dokumentaristens opgaver i at tilrettelægge og bearbejde dokumenterne for at få sit budskab frem. Man kan drage en parallel mellem dokumentarromaner og detektivromaner, idet begge skildrer en begivenhed, der er fortid, hvorefter det så bliver forfatterens opgave at montere handlingen sammen igen. I denne sammenstykning af begivenheden ligger forfatterens mulighed for at skabe suspence, idet han kan tilbageholde eller fremskynde oplysninger. De karakteristika, jeg her har gennemgået, gælder for den rene dokumentarisme, men der findes efterhånden flere forskellige hybridgenrer, der blander faktaoplysninger med fiktive elementer, således at grænsen mellem illusion og virkelighed problematiseres. Det er i lyset af denne problemstilling, at jeg i næste afsnit ud fra både fiktionens og dokumentarismens teksttilgange vil analysere Katedralen i München. En analyse af Katedralen i München som fiktiv og faktiv læsning Jeg vil i lyset af Per Olov Enquists egenskab af både romanforfatter og dokumentarist i det følgende afsnit analysere Katedralen i München ved hjælp af fiktionens og dokumentarismens begreber. Til dette formål vil jeg bibeholde Roman Jakobsons kommunikationsmodel som mit udgangspunkt. Derudover vil jeg undervejs inddrage andre relevante tekstanalytiske aspekter. Bogen er ikke entydig i sin brug af fiktive og faktive greb, hvorfor jeg ved hjælp af denne analyse vil påvise bogens forhold til henholdsvis den fiktive og den dokumentariske skrivemåde. Genre og komposition Katedralen i München kan som fiktion genrebestemmes som en litterær montage, bestående af 28 små beretninger, der med få undtagelser i form af flash backs placerer sig 7

8 kronologisk i forhold til hinanden. Kapitlerne Vadarna og Sweet lord binder, med beskrivelserne af plasticregnbuen, beretningerne sammen. Den øvrige komposition kan inddeles i, hvad der sker henholdsvis før og under OL i München, Ud over dette har kapitlerne ingen umiddelbar rumlig eller indholdsmæssig forbindelse med hinanden, men står alene med hver sit udtryk. Sammenholder man dem, danner de dog montagens velkendte helhed og udtrykker et detaljeret billede af OL som institution, tradition og begivenhed, idet der både skildres situationer fra olympiadens ydre, sceniske plan, men også fra det historiske og bagvedliggende politiske plan. Den fremadskridende og kronologiske komposition danner i det overordnede perspektiv bølgemodellens struktur, hvor hver beretning udgør en lille bølge, mens De 30 timmarnas jakt fungerer som værkets klimaks. Hver beretning er samtidig et lille drama for sig, der i de fleste tilfælde følger berettermodellen, hvorved små spændingskurver dannes, og bogens fremdrift opstår. I en dokumentarisk læsning underskrives tekstens genrekontrakt eksplicit på første side i forordet: De här 28 berättelser skrevs i september 1972, och bygger på de artiklar jag skrev i Expressen från OS i München, samt på andra anteckningar jag gjorde under tiden. Jag har försökt beskriva det jag såg. Per Olov Enquist Dette er en tillidsvækkende appel fra afsenderen til modtageren, som sendes af sted ved hjælp af bogens tydeligste eksempel på den konative funktion. Den har til hensigt at indstille modtageren mod en dokumentarisk og autentisk læsning. Et problematisk aspekt vedrørende den dokumentariske genrekontrakt er selve dokumenterne, som bogen bygger på, nemlig avisartikler, som forfatteren, Enquist, selv har skrevet på et tidligere tidspunkt. Han griber ind i virkeligheden ved ikke alene at udvælge, men også ved selv at fremstille dokumenterne, hvilket relativerer bogens opfyldelse af sandhedskriteriet. Enquist bevæger sig fra positionen som den objektivt granskende dokumentarist til en mere subjektiv position og bliver ved sin indsættelse af protagonisten, E, til en medagent. Et eksempel på ét af de underbyggende dokumenter kan ses i bilag 2, i form af artiklen Han drömde om en ren värld, som Enquist skrev d for den svenske avis, Expressen. Bogens kapitel, Byggherren ikke bare bygger på artiklen, men er med meget få undtagelser artiklen, hvilket betyder, at bogens kapitel ikke kan siges at være sandheden om virkeligheden, men blot et billede af en allerede iscenesat virkelighed. 8

9 Læseren har altså forskellige retningslinier at medtage i sin umiddelbare vurdering af tekstens genre og indfaldsvinkel, hvoraf den mest tydelige er forordets eksplicitte og autenticitetsfremmende udtalelse direkte fra forfatteren. Men dokumentaristens dobbeltrolle i forbindelse med udvælgelse og fremstilling af dokumenter sætter det autentiske aspekt på spil og argumenterer for, at læsningen skal foregå med visse forbehold. Den fiktive genrebeskrivelse, montage, retfærdiggøres derimod i lyset af kompositionens grundlæggende fragmentariske islæt, der overordnet danner helheden: OL. De forskellige genrekontrakter, der findes i teksten skaber tvetydigheder på flere områder. I næste afsnit vil jeg redegøre for, hvorledes tekstens afsenderinstans ligeledes kan anskues fra flere vinkler. Afsenderfunktion og fortællerforhold Tekstens 28 beretninger har forskelligt fokus og fordeler sig nævneværdigt på tre af kommunikationsmodellens seks instanser, nemlig afsender, meddelelse og kontekst. I dette afsnit vil jeg koncentrere mig om afsenderinstansen. Både i et fiktivt og et dokumentarisk øjemed er bogens afsenderfunktion på det teksteksterne niveau forfatteren, Per Olov Enquist, men fiktionsverdenen lader sig efter nykritikkens fremkomst ikke fortolke gennem sammenligning med forfatteren i den aktuelle virkelighed. (Bertens, 2001) Forfatteren Enquist udgør ifølge nykritikken godt nok tekstens ophav, men er ikke tekstens fortolkningsmæssige facitliste. Dette markeres i teksten ved, at forfatteren har oprettet en tekstintern afsender, den eksplicitte 3. personsfortæller, E, gennem hvis øjne beretningerne tager form. Fortællerforholdet er dog mere kompliceret, end det umiddelbart lader til, idet der af og til indtræder beskrivelser, som må siges at være uden for protagonistens indflydelse. Dette vil jeg eksemplificere ved hjælp af kapitlet Trap, som er bogens tydeligste eksempel på brugen af en todelt fortællerinstans. I Trap stifter læseren for første gang bekendtskab med E s noget aparte journalistiske indstilling. På olympiadens første dag beskriver E selv sin inderlige trang til at gøre sig ubemærket: ( ) han vill gömma sig. Han bestämde sig för att avverka någonting som låg mycket vid sidan, eller något han avskydde. Ett kuriosum, vad som helst. Fingret längs listan. Lerduveskytte? (Enquist, s. 60) 9

10 Sådan udformer det meste af afsnittet sig, men da E indleder et interview med nogle af konkurrencens skytter, hæves situationsbeskrivelsen til et højere og mere distanceret niveau: De omkringstående betraktar E lätt förvirrade, vart vill han egentligen komma? Spelar det någon roll om dom skjuter med engels k eller rysk ammunition? Han övergår då att fråga om trycket i ammunitionen, om det skiljer sig mycket, om hur man ställer in trycket på avtryckaren ( ) Någon skakar sakta på huvudet och går. Detta är inte E:s dag. (Enquist, s. 64) Her er det ikke E, der vurderer situationen, men derimod en behavouristisk fortæller, der via de øvrige karakterers handlinger stiller E i et ironisk skær, der udstiller hans arbejdsmetoder. E s journalistiske rolle kulminerer til sidst i en selverkendelse, og han indser tilsyneladende, at han er langt fra en journalistisk pointe: Och E drar då ett streck i sin lilla bok, stryker över ordet korean och japan och halvfigur och rysk ammunition, och stryker också över bristande olympisk anda. Och så finns ingenting kvar att stryka över. (Enquist, s. 67) Tekstens funktion bliver emotiv, idet fokus nærmere rettes mod afsenderen og hans problemer, end mod bogens egentlige emne, de olympiske idrætsudøvere. En lignende opmærksomhed får afsenderen i Blomsterkorgar, hvor hans arbejdsproblemer denne gang kun fremstilles gennem egne betragtninger: ( ) han känner sig modstulen och obeslutsam, han har ingenting uträttet, han är hungrig, han tycker att alla glor på hans måhända alltför skitiga tennisskor, han förstår inte vad han har här att göra, han hittar inga utvägar och får inga informationer ( ) (Enquist, s. 47) Disse eksempler viser altså dels tekstens dobbelte udsigelsesstruktur, dels tekstens kommunikative fokusering på afsenderen, der problematiserer E som researcher. I en dokumentarisk læsning af teksten kan afsenderen spores tilbage til forfatteren, Per Olov Enquist, der som dokumentarist også fungerer som den alvidende fortæller, idet han selv, som udsendt reporter fra den svenske avis Expressen, har oplevet det beskrevne. I Katedralen i München vælger han dog, som før nævnt, at indskyde et ekstra fortællerniveau, i form af karakteren, E. E optræder som researcheren, der på læserens vegne opsøger dokumenter og undersøger konflikter. Den første etablering af tillid sker ved hjælp af 10

11 forordets jeg-fortæller underskrevet med forfatterens egne initialer. Ud fra dette synes det som modtager oplagt at drage konklusionen, at E er synonym med forfatteren, Enquist. Denne konklusion bestyrkes yderligere, idet både E og Enquist angiveligt arbejder som journalister ved samme olympiade. Hvis dette er tilfældet, opstår en bizar situation, når Enquist, som tidligere eksemplificeret, lader den alvidende fortæller ironisere over sine egne arbejdsmetoder. Med hensyn til karakteristikken af afsenderfunktionen er der altså stor forskel på, om teksttilgangen følger fiktionens eller dokumentarismens rettesnor. Den fiktive læsning vil lytte til den tekstinterne fortæller og indenfor det fiktive univers stole på alle oplysninger, der udsendes herfra også når det gælder ironiske udsagn om protagonisten. Overfor dette står den dokumentariske teksttilgang, der vil betragte fortællerens udsagn som ytret af forfatteren eller dokumentaristen og altså som en gældende sandhed i den aktuelle verden. Som det fremgår, er det ikke kun et spørgsmål om, hvem der taler, men også om hvorvidt udsagnet er sandt eller falsk. Meddelelse den poetiske funktion Et anderledes perspektiv tegner sig, når beretningernes fokus rettes mod meddelelsen selv, som det eksempelvis sker i adskillige af beretningernes titler: En panter, en puma, Svinen och helgonen, Den sovande kobran, Myrorna, Gonnarr, Pavlovs flickor, osv. En centralisering af meddelelsen kommer til udtryk gennem en fremhævelse af sprogets poetiske funktion. Titlerne fremhæver på forskellig måde sproget som redskab og udnytter de sproglige tvetydigheder, der opstår gennem fremmedgørelsen. Bogstavrim, sammenligninger og lydefterlignende ord er nogle af de greb, der anvendes for at fremkalde forskellige poetiske udtryk. I selve teksten findes flere steder malende beskrivelser, som danner poetiske udtryk på en baggrund af mere neutrale beskrivelser. De idrætsudøvere der skildres, bygges sprogligt op fra bunden i en detaljerigdom af adjektiver, til der til sidst er formet et sammenhængende billede, hvor udøverne flere steder sammenlignes med et dyr: I den stora träningshallen såg han ofta den ryske supertungviktaren Alexejev vandra omkring med sin abnormt utvecklade buk förd framför sig som en tevagn: och hur han sedan kunde stå över stången, orörlig, till synes sovande eller vilande ( ) Det sovande i hans ansikte hade efterträtts av en starkt 11

12 levande, vaksam aggressivitet, som en kobra som på en tiondels sekund vaknat ur sin sömn och omedelbart förstått situationen och blivit beredd till angrepp ( ) (Enquist, s. 110) Den poetiske funktion kommer her til udtryk ved brug af tropen, sammenligning, hvorved udtrykkenes tvetydigheder kommer i spil. Sammenligningen er i dette tilfælde kompleks, da det ikke umiddelbart synes muligt at drage succesfulde sammenligninger mellem en stor, tyk mand og en tynd slange, men sammenligningen fungerer, idet der hovedsagligt fokuseres på cobraens egenskaber, som herved overføres til Alexejev. Efter kapitlet De 30 timmarnas jakt, hvor israelske idrætsudøvere bliver dræbt, anvendes der udfra en fiktiv læsning både den referentielle, den konative og den poetiske funktion i De dödas begravning. Titlen aktiverer den konative funktion ved at etablere forventninger hos læseren om, at det forestående kapitel vil omhandle en begravelse, men den viser sig derimod at være affødt af en intertekstualitet, der refererer til T.S.Eliot. Fokuseringen er således på den referentielle funktion, der her udgør én af fiktionens uundgåelige referencer til den aktuelle virkelighed. Protagonisten reflekterer over, hvorvidt legene kan fortsætte på baggrund af attentatet i De 30 timmarnas jakt, og dette emne danner grundlag for De dödas begravning. Elementerne fra Eliots allerede eksisterende tekst etablerer en sammenhæng med den aktuelle situation ved OL: Och när vi var små och var på besök hos ärkehertigen (min kusin), tog han mig med sig ut och åkte kälke, och jag blev så rädd. Då sade han: Marie, Marie, håll dig fast. Och så bar det av. Det man kunde göra var att fortsätta. (Enquist, s. 163) Her skinner montagegenren igennem, idet budskabet i Eliots tekst monteres sammen med protagonistens oplevelse af situationen ved hjælp af den poetiske funktion, som tillader, at læseren skaber en hermeneutisk sammenhæng mellem de to elementer. Senere i kapitlet omkring iagttagelserne af bueskytterne opstår samme fokus på sproget, hvor sprogets tvetydigheder udnyttes ved hjælp af et symbol: Så tog man loss pilarna, små ringar ritades runt hålen, det var dags att räkna poäng. Det var vad man kunde göra dessa dagar: markera var hålen fanns, räkna poäng, försöka urskilja var segrarna, och var förlorarna fanns. (Enquist, s. 164) 12

13 Protagonisten etablerer forbindelsen mellem elementerne ved at benytte ordene i en dobbelt forstand, således at hålen både får betydningen pilehuller og skudhuller, samtidig med at han understreger, at hullernes placering i begge tilfælde er interessant, idet der skal kåres en vinder og en taber. Udtrykkene fra sportens verden hives således ud af deres vante kontekst, og fordi de medvirker i en uvant kontekst, sker en fremmedgørelse af sproget, som etablerer et nyt og iøjnefaldende udtryk. Tekstens denotative og konnotative niveau interagerer, således at teksten tillægges et ekstra betydningsniveau. Tekstens brug af den poetiske funktion appellerer, som det ses af dette afsnit, til en udpræget fiktiv læsning af teksten, men det ser anderledes ud, når brugen af den referentielle funktion undersøges, hvilket næste afsnit vil vise. Kontekst den referentielle funktion Den tredje af kommunikationsmodellens elementer, som teksten benytter, er orienteringen mod konteksten, hvorved der opnås fokus på tekstens referentielle funktion, som jeg allerede i det forrige har givet et enkelt eksempel på. Som jeg omtalte i det teoretiske afsnit, vil der næsten altid være enkelte referencer i fiktion, som læseren kan genkende fra sin aktuelle verden, men referencerne forekommer hyppigt i Katedralen i München. Imellem bogens små selvstændige glimt fra forskellige sportsdiscipliner optræder kapitler af overvejende politisk karakter med sonderinger omkring olympiadens sammensætning på det politiske, økonomiske og kulturelle område. Det er hovedsageligt i disse kapitler, at den referentielle funktion kommer til udtryk. Et eksempel på dette er titelkapitlet, Katedralen i München, der omhandler OL s historiske aspekter og således skildrer franskmanden Pierre de Coubertins kamp i sidste århundrede for at genopbygge OL. Oplysningerne, der gives i dette kapitel, refererer til den virkelige verden både i kraft af velkendte stednavne, men også i kraft af historiske kendsgerninger: Världen var osäker på Hitler och hans nya fascistika regim. Det hade hörts otäcka rytkten från Tyskland, man talade om judeförföljelser, koncentrationsläger ( ) (Enquist, s. 25) I fiktion frembringer brugen af referencer til virkeligheden autenticitet i teksten, hvilket er medvirkende til at forstærke læserens engagement. Autenticiteten sætter med andre ord fokus 13

14 på kommunikationsmodellens konative funktion, nemlig en orientering mod læseren. Den konative funktion vil jeg komme tilbage til i min perspektivering under afsnittet om Enquists nyhedsvurdering. Bogen er bygget på kapitlerne med den referentielle funktion, fordi det der beskrives i bogen kredser om institutionen OL, som er en direkte reference til virkeligheden. Fundamentet er således velkendt for læseren, men det udsættes i en fiktiv tekstlæsning for en fremmedgørelsesproces gennem en betydelig fokusering på den poetiske funktion, samt på den emotive funktion. Denne fokusering på netop den poetiske og den emotive funktion er medvirkende til at læserens tilgang til teksten påvirkes, idet det velkendte, det referentielle, danner baggrunden for den mere æstetisk indstillede forgrund, de poetiske og de emotive udtryk. Forholdet mellem denne velkendte baggrund og den defamilariserede forgrund er dialektisk, idet man må sande, at selvom forgrunden er det iøjnefaldende element, er det samtidig betinget af baggrundens tilstedeværelse. I den dokumentariske læsning er det ikke så meget den poetiske funktion som den referentielle funktion, der tilstræbes. Kapitlerne Katedralen i München, Korrekta motbilder, Byggherren, Handelsavtalen og Korrekt hållning bærer bogens dokumentariske grundlag. De er af overvejende historisk karakter og bibringer ydermere bogen et politisk aspekt. Korrekt hållning er bogens eneste rene dokumentariske kapitel der, udover en aktuel diskvalifikation af to idrætsudøvere, indeholder lange citater fra IOC s reglement for sejrsceremonier: Inmarschen till prispallen skall ske i ett lugnt, marschliknande tempo, dock utan hög knäföring. Varje typ av militär paradmarsch måste i detta sammanhang anses olämplig. Rak benföring, typ äldre historisk tysk paradmarsch, är direkt förbjuden. En rak, manlig inmarsch med distinkt fotisättning anbefalles. (Enquist, s. 161) Disse citater giver mening for modtageren i kraft af bogens tidligere præsentation af De Olympiske Leges politiske og historiske forhold. Kapitlerne bryder bogens kronologi, idet de gennem episoder fra fortiden forklarer, hvorfor München-olympiaden udformede sig som den gjorde. De har altså hovedsageligt en referentiel funktion, idet de er med til at sikre, at modtageren ser München-olympiaden i den rette historiske kontekst. De virkelighedsrefererende historiske, kulturelle og politiske afsnit er afgørende for, at læseren skal kunne få det fulde udbytte af teksten, ligesom de poetiske og emotive udtryk skaber tekstens fiktive præg. I en fiktiv læsning er den referentielle funktion noget 14

15 uundgåeligt, men absolut ikke noget dominerende, hvorimod den referentielle funktion i en dokumentarisk læsning danner tekstens grundlæggende substans. I Katedralen i München er den poetiske funktion altså medvirkende til at fremme en fiktiv læsning af bogen, mens den referentielle funktion i højere grad argumenterer for en dokumentarisk læsning. Tema I analysens forrige afsnit har jeg ved hjælp af forskellige funktioner gjort rede for, hvorledes bogen fungerer som både fiktiv og dokumentarisk kommunikation. I dette afsnit vil jeg opstille tekstens binære oppositioner (markeret med fed) for herved at få klarhed over tekstens dybere betydningslag. Allerede tidligt i bogen opponeres olympiaden i Berlin, 1936 med olympiaden i München, 1972, hvorved altså nutiden tematiseres ved hjælp af den modsætningsfyldte fortid. Af kapitlerne Katedralen i München samt Korrekta motbilder fremgår det, at olympiaden i München har til opgave: att stryka över, och glömma (Enquist, s. 29), hvordan olympiaden i Berlin, 1936 fungerede som en skueplads, der legitimerede Hitler og hans fascistiske regime. For at udglatte fortiden må München-olympiaden gøres upolitisk, men det mislykkes, fordi München-olympiaden netop i sin stillingtagen til fortiden bliver politisk. Dette tema er tilbagevendende gennem hele bogen, og læseren indvies fra starten i, hvorledes hele olympiaden fra bunden bygges op som det positive og idylliske billede af Tyskland. Fortidens kendsgerninger er imidlertid fremtrædende i fx arkitekturen, som derfor må camoufleres, så den på overfladen ser tilforladelig ud: Haus der Kunst, skapat av Hitler och Albert Speer i tung, monumental nazistisk arkitekturstil. ( ) Speers tunga marmorpelare har man byggt in i fyrkantiga träställningar, taken i salarna är sänkta, nya konstgjorda sektionsindelningar är gjorda. ( ) Bara genom de decimeterbreda springorna vid marmorpelarnas sidor tittar den fascistika arkitekturen fram, som ett nästan helt maskerat och undanstoppat olycksbarn vars existens inte går att förneka, men väl smuggla undan. (Enquist, s. 30) Således bygges en falsk facade op, som har til opgave at lede tankerne væk fra nazismen og dermed ændre omverdenens opfattelse af Tyskland. Denne passage leder samtidig tankerne hen på Herman Bangs roman, Stuk, hvor også det overfladiske indtryk bruges til at skabe en illusion og på denne måde forfalske virkeligheden. Overfladen i Stuk brister til sidst, og ligeledes sker det i Katedralen i München, da attentatet indtræder i De 30 timmarnas jakt : 15

16 De hade drömt om att skapa en motbild till Berlin, drömt fram en lekfull olympiad som skulle förinta deras egen historia. Och ur den drömmen kom den lite småslappa brist på disciplin ( ) (Enquist, s. 148) Forsøget på at opstille en falsk virkelighed mislykkes og leder samtidig videre til et andet af tekstens store temaer, nemlig forholdet mellem virkelighed og illusion. Selve olympiaden som sportsbegivenhed er en iscenesættelse af virkeligheden, hvor alt planlægges på forhånd, samtidig med at man fra alle sider har barrikaderet sig mod virkeligheden. Den olympiske by udgør Teaterscenen München (Enquist, s. 57), som er et afgrænset, fiktivt univers, hvor helt specielle regler gælder: Under två veckor skall verkligheten hålla sig borta. (Enquist, s. 148) Illusionen brister, da terrorister fra virkeligheden springer ind på scenen og: ( ) spelar ett spel som handlar om världen utanför. Män i svarta masker hoppar upp, skott faller, de framför ett spel som handlar om Palestinakonflikten. Och spelet är verklighet, inte teater längre. (Enquist, s. 149) Udover forholdet til virkeligheden tematiseres også sportsudøvernes kamp om medaljerne. I denne sammenhæng er det ikke så meget spørgsmålet om tabere og vindere, men nærmere spørgsmålet om på hvilken måde udøvernes psykiske tilstand afspejles i deres fysiske præstationer. I Bonnie och Clyde tegnes et billede af Sveriges store medaljehåb, stangspringer Kjell Isaksson, som tilsyneladende har problemer med en gammel skade. Men skadens eksistens betvivles af alle omkring ham: Då och då talar E med hans vänner i den svenska truppen. De ler glatt och har ständigt nya teorier. Det sitter i huvudet, säger de, skadan är läkt. (Enquist, s. 87) Mediernes og omverdenens forventningspres påvirker Isaksson psykisk, hvilket afspejles i hans fysiske præstationer, der munder ud i, at han ikke kvalificerer sig til finalen. 16

17 Jo, det är logiskt: i den brinnande ugn av tvivel, förväntningar och neuros som byggdes åt honom kom till sist drömmen om medaljerna att sjunka undan, och bara trotset och besvikelsen att finnas kvar. (Enquist, s. 88) Netop i forbindelse med Isakssons skade og mediernes pres på ham, opstår et nyt tema, der aktiverer den emotive funktion, idet protagonisten, E, viser sig at have et tvetydigt forhold til sin profession. Han vakler mellem på den ene side at ville distancere sig og på den anden side at ville involvere sig: Som en villrådig äggsjuk höna betraktar E scenen över axlarna på världspressen ( ) Situationen är grotesk och motbjudande men har ändå ett slags fascination: E vill höra vad han säger men vill inte fråga, han vill delta men samtidigt ta avstånd, allt detta tycks sjukt ( ) (Enquist, s. 85) Som jeg også var inde på tidligere, fokuseres der af og til mindst lige så meget på afsenderens position, som på de olympiske lege som begivenhed. Olympiadens politiske aspekter rækker længere end blot til et forsøg på at negere fortiden. De Olympiske Leges udvikling afspejles i det omgivende samfunds udvikling, hvilket bl.a. kommer til udtryk i Handelsavtalen, hvor olympiadens oprindelige amatørbegreb sættes overfor det kapitalistiske samfunds professionalisering af idrætsudøverne. Professionaliseringen sker i mange tilfælde i det skjulte, ved at idrætsudøverne modtager penge for fx interviews eller sponsorater fra sportsfirmaer, mens de udadtil fastholder olympiaden som en konkurrence mellem amatører. Tematikken i bogen er hovedsageligt koncentreret omkring den referentielle funktion, og blotlægger altså primært anliggender vedrørende konteksten. Men den referentielle funktion lægger samtidig op til debat om problematiseringen af forholdet mellem illusion og virkelighed, som er kendetegnende for bogen som helhed. Den emotive funktion indfinder sig kun sporadisk, men er alligevel medvirkende til at danne et billede af afsenderen som den noget usædvanlige og følelsesmæssigt engagerede journalist. Sammenfatning Som det fremgår af analysen er det ikke muligt entydigt at vurdere Katedralen i München som enten skønlitterær roman eller dokumentarroman, idet Per Olov Enquist placerer sig 17

18 mellem flere forskellige genrer på én gang. Hans skrivemåde kan karakteriseres som en hybridgenre, der dækker over og samler flere genrer i én tekst. Dette sættes der med artiklen Han drömde om en ren värld (bilag 1) en tyk streg under, idet den eksplicit demonstrerer, at den samme tekst kan stå i to vidt forskellige kontekster, nemlig som del af en roman og som del af en avis. Enquists fremstilling af de Olympiske Lege blander begreber fra både fiktion og fakta således at bogen kan kategoriseres som blandingsformen faktion, der fortæller om virkeligheden ved hjælp af fiktive virkemidler. Som nævnt i tema-afsnittet er det netop denne problematik mellem fiktion og virkelighed, der udgør bogens kerne, både på det tekstnære plan, men altså også på det kontekstmæssige plan med hensyn til tekstens kategorisering i konteksten. Faktion kommer oprindeligt fra new journalism, som er en slags reportage fra det virkelige liv. I det forrige har jeg hovedsageligt undersøgt Enquists forhold til forskellige litterære genrer og vil derfor, i lyset af tekstens faktionstræk, i det næste forsøge at placere ham i journalistikkens univers. Perspektiverende afsnit I dette afsnit vil jeg først redegøre for udviklingen af nogle journalistiske skrivemåder fra 1880 erne og frem til i dag. Ud fra dette vil jeg derefter se nærmere på kapitlet Svinen och helgonen og sammenligne det med både Herman Bangs reportage, Branden (bilag 3) og journalisten Lasse Ellegaards artikel, Billeder fra en boksekamp (bilag 4), for herudfra at undersøge Enquists placering i forhold til de journalistiske genrer: reportage, new journalism og feature. Journalistikkens fremstillingsmåder et historisk rids I Danmark tog journalistikken sin begyndelse i 1749 med oprettelsen af landet ældste avis, Berlingske Tidende. Læserskaren begrænsede sig dog til samfundets spidsborgere, og indholdet var udelukkende informativt og omhandlede således økonomiske og politiske forhold, lokalnyt, annoncer osv. Indtil 1900-tallet var aviserne stadig opinionsaviser, der fungerede som talerør for politiske partier. Omkring år 1900 satte medieudviklingen rigtig i 18

19 gang i Danmark med indførelse af både telefon, omnibusavis, farvetryk, tegneserier osv., hvilket medførte, at den traditionelle avis måtte opgradere sit stof for stadig at være med i kapløbet om læserne. (Drotner, 1996) Til denne opgave bidrog Henrik Cavling, journalist og senere redaktør for Politiken, i 1882 med Danmarks første reportage, Eksplosionen. I denne artikel brugte han en ny skrivemåde, der var mere levende end den traditionelle, objektive skrivemåde. Den nye skrivemåde kom senere til at hedde reportage og var en mere engageret journalistik, end man hidtil havde set. Reportagejournalistikken er objektiv, men skiller sig ud fra traditionel journalistik, ved at den fremstiller verden for læserne, som om de selv er til stede. Tiden, hvor reportagen slog igennem, var netop efter det moderne gennembrud med samfundets industrialisering, der resulterede i et skift fra den romantiske til den realistiske litteratur. Forfatterne begyndte med andre ord at se på virkeligheden og gengive den i brudstykker frem for at videredyrke romantikkens intention om at formulere sig som en organisk helhed. Det moderne gennembrud viser sig ikke kun i litteraturen, men også i journalistikken, således at kernen i begge genrer bliver at vise læseren begivenheder i stedet for, som tidligere, at fortælle om dem. Reportagen kommer altså på banen som en del af journalistikkens moderne gennembrud. Når jeg i næste afsnit benytter mig af en reportage af Herman Bang, er det ikke fordi han i særlig grad er eksponent for reportagen, men fordi netop den udvalgte reportage er repræsentativ for datidens reportager. Herman Bang skrev altså ikke udpræget mange reportager, men udviklede derimod føljetonjournalistikken, der med sit fokus på det subjektive fortællerjeg og selve skriveprocessen minder meget om new journalism, der dog først opstod i 1960 erne. Ud af reportagegenren voksede featuren, der kom til Danmark i 1960 erne fra USA. Feature er en slags fortællende journalistik, der inviterer læseren med ind i teksten. Ifølge den amerikanske journalist og forfatter, Tom Wolfe, udvikler featuren sig sideløbende med de litterære skrivemåder, idet journalistikken udfylder det rum, som forfatterne forlod, da de i 1960 erne opgav at skrive realisme og i stedet gav sig til at skrive om sproget. I forhold til den klassiske journalistik, der beskæftiger sig med den politiske offentlighed, drejer featurejournalistik sig nærmere om den kulturelle offentlighed, og er således en blødere genre end den objektive journalistik. Reportage og feature har mange fællestræk, men i deres mål er 19

20 de forskellige. Reportagens mål er at vise den konkrete virkelighed, mens featuren vil fortælle en historie, som peger ud over det konkrete tilfælde. (Hvid, 2002) Selvom jeg tidligere nævnte, at føljetonjournalistikken har fællestræk med new journalism, er det den moderne feature, der afføder netop denne journalistiske genre. Tom Wolfe taler særligt om fire forskellige elementer, der danner grundlaget for både new journalism og den moderne feature: scene-på-scene princippet, realistisk dialog, talende detaljer og personbunden synsvinkel. (Hvid, 2002) Reportagestilen har i sit forløb gennem føljetonjournalistik over feature til new journalism udviklet sig til en mere uortodoks skrivestil, der bryder med den objektive journalistik, som altid har været det journalistiske ideal. De subjektive holdninger kommer nu til udtryk gennem genren new journalism, der sætter fokus på journalisten selv for derigennem at etablere en troværdighedsforankring. Den objektive journalistik formidler en strøm af facts, og det er disse facts, som new journalismgenren gerne vil fastholde ved at vise historien i en subjektiv vinkel. New journalism søger ikke svar på hvad der er sket, men på hvorfor noget er sket og supplerer ved hjælp af den subjektive journalist med personlige oplevelser men stadig medtages kun oplysninger, der lader sig verificere. Journalisten vinder altså ikke sine points ved at fremhæve de nøgne kendsgerninger, da new journalism ofte vil beskæftige sig med allerede afgjorte begivenheder. Derimod kan han fortælle om, hvordan det er at være til stede for derigennem at finde en forståelse af begivenhedens udfald. Journalistikken har altså udviklet sig fra at være et udelukkende informativt medie til mere og mere at udfylde en underholdningsrolle for modtagerne. Underholdningsaspektet ekspliciteres i skrivemådens udvikling, der bliver af en mere fri og æstetisk karakter. På udtrykssiden vokser sproget og får en selvstændig karakter, der ikke blot fokuserer på facts, men også på den sproglige formidling af dem. Journalistikkens indholdsmæssige side bevæger sig fra det konkrete hvad? til det mere æstetiske hvorfor?, således at rammen om en begivenhed udvides fra de nøgne facts til også at indeholde billeder af den omkringstående kontekst. 20

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE HUSK!!!! BRUG DIN TEKST HENVIS TIL DEN SKRIV VIGTIGE TING I MARGEN UNDERSTREG NOGET DU SYNES ER VIGTIGT!!! Præsentationspunkter o Tekstens titel og forfatter o Tekstens

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Indhold. 1. Indledning. 4. Vinkling. 10. Reportage. 11. Interview 12. Medier og journalistik. avisens genrer. Velkommen på forsiden og hva så?

Indhold. 1. Indledning. 4. Vinkling. 10. Reportage. 11. Interview 12. Medier og journalistik. avisens genrer. Velkommen på forsiden og hva så? Indhold Medier og journalistik m m 1. Indledning Velkommen på forsiden og hva så? 4 2. 3. TEMA 1 Layout 7 Avistyper og pressehistorie En avis er ikke bare en avis 10 TEMA 2 Webaviser 18 Avisens indhold

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Disposition til essay

Disposition til essay Disposition til essay Du skal være indstillet på et stort forarbejde, hvis du vælger essayet. Du SKAL også inddrage danskfaglig viden og danskfaglige begreber. Tekstlæsning Læs teksten igennem to-tre gange

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Årsplanen er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for danskfaget herunder trinmål http://www.faellesmaal.uvm.dk/ og fagets

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk

Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 mandag Skoleopstart kl. 16-18 Min sommerferie Jeg er ikke nogen kanin om personkarakteristik

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog DRENGEN der gik BAGLÆNS Undervisnings-e-bog Et touch værd! En UNDERVISNINGS-E-BOG tilpasset børneromanen "Drengen der gik baglæns" med fokus på læse- og fortællestrategier, samt indeholdende differentierede

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Fag: Dansk C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) Hold: dansk C-niveau koncentreret Termin: Juni 2013 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

2. Lån værker på biblioteket (så hurtigt som muligt)

2. Lån værker på biblioteket (så hurtigt som muligt) Gruppeopgave Produkt: Romantrailer - video Frist for læsning af romanerne: Tirsdag den 10. april (lige efter påske) Aflevering/Fremlæggelse: Uge 18 (1. april) Arbejdsopgave: Et af produktkravene i ReadIt

Læs mere

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME STRUKTURALISME Litteraturanalyse 3, 4. semester Strukturalisme kaldes en af de klassiske litteraturteorier. Få praktiserer den, mange tager afstand fra den, men alle forholder sig til den. Strukturalismen

Læs mere

Nu skal vi have avisemne

Nu skal vi have avisemne Avisprojekt i udskolingen 1. udgave, april 2012 Elevvejledning i avisens genrer Nu skal vi have avisemne I skal nu i gang med et avisprojekt, hvor I skal lære om avisens genrer og prøve at skrive nyhedsartikler,

Læs mere

Mikkel Orthmann Rasmussen Dansk A SUP Skriftlig aflevering: Film - 28-10-2005. Film af Helle Helle

Mikkel Orthmann Rasmussen Dansk A SUP Skriftlig aflevering: Film - 28-10-2005. Film af Helle Helle Film af Helle Helle Hvilken betydning har den voksende globalisering, vi hører så meget om? Og hvilken betydning kan den få, hvis ikke vi passer på? Jeg finder svaret i Helle Helles (ja, det hedder hun

Læs mere

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten Faktion: kapitel om reklameanalyse Det skal bare sælge om at analysere reklamer Verden er fuld af reklamer. Der er reklamer i blade og aviser, på internettet og i fjernsynet. Når vi venter på en bus, er

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen.

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Nidstangen Skrevet af Åsa Larsson og Ingela Korsell, illustreret af Henrik Jonsson. Resume De to brødre Alrik og Viggo kommer i pleje hos

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere