Etablering af vintersæd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etablering af vintersæd"

Transkript

1 Plantenyt nr. 25 d. 21. august Ændring efterafgrøder - Bladsvampe i sukkerroer - Etablering af vintersæd - Forsøg med bejdsemidler - Handelsgødning til vintersæd - Efterårsbehandling af frøgræsmarker - Nye regler for forsuring - Agersnegle Husk indberetning af udlagt areal med pligtige efterafgrøder skal være indberettet i Tast Selv senest den 31. august Har du ændret i arealet med pligtige efterafgrøder i forhold til det oprindelige planlagte areal, skal dette ligeledes indberettes. Har du for lidt efterafgrøde i efteråret 2013, vil din kvælstofkvote for 2014 blive nedsat. Læs mere om regler for pligtige efterafgrøder i Plantenyt nr. 24. Bladsvampe i sukkerroer Der er i registreringsnettet fundet bladsvampe på alle lokaliteter. Er roemarken ubeskyttet udføres en svampesprøjtning med 0,4 l/ha Opera Charlotte Hansen Telefon Mail: Bladsvampe I Bladsvampevarslingen er der fundet begyndende angreb af rust, meldug og ramularia på alle lokaliteter. Bladsvampe bekæmpes ved begyndende angreb og senest, når der er 5 procent angrebne planter. Roerne er ubeskyttet, hvis der ikke har været sprøjtet tidligere, eller det er mere end 3 uger siden, man har sprøjtet. Der anvendes 0,4 l/ha Opera. Det kan blive nødvendigt med en opfølgning i roer, der skal tages op senere end medio oktober. Vær opmærksom på, at der maksimalt må anvendes Dansk Landbrug Sydhavsøerne Agrovej Nykøbing F

2 1,0 l. Opera pr. år i sukkerroer. Læs mere om bladsvampe og sprøjtestrategi i sukkerroer i Plantenyt nr. 21. Bladsvampevarslingen i sukkerroer udføres af NBR i samarbejde med Agricentret og DLS. Etablering af vintersæd Et ensartet og veltilberedt såbed er afgørende for et højt udbyttepotentiale. Optimalt såbed skal have højere prioritet end såtidspunktet. Tidlig såning øger risiko for angreb af goldfodsyge, havrerødsot og sneskimmel. Udsædsmængden tilpasses efter såtidspunktet (øget udsædsmængde kompenserer ikke for dårligt såbed). Christian Iuel Telefon Mail: Såbed Et ensartet og veltilberedt såbed er altafgørende for en god etablering, som giver afgrøden gode muligheder for rodudvikling og vækstbetingelser videre frem. Kernerne skal placeres i en ensartet dybde på ca. 4 cm. Hvis udsæden placeres for tæt på jordoverfladen, øger det både risikoen for udvintring, og at agersnegle kan æde udsæden. Et knoldet og ubekvemt såbed giver optimale betingelser for agersneglene. Hvis der er risiko for forekomst af agersnegle, er det vigtigt, at jorden straks pakkes sammen efter pløjningen. Herved mindskes hulrum, hvor sneglene kan opholde sig. Relativt få snegle med gode muligheder for at bevæge sig i jorden, forårsager større skade end mange snegle med dårlige bevægelsesmuligheder. Tabel 1: Optimale plantetal pr m 2 ved forskellige såtidspunkter for vinterbyg, vinterhvede, rug og triticale. Såtidspunkt Vinterbyg Vinterhvede Vinterrug Triticale 5. september september september oktober oktober Efter 15. oktober Såtidspunkt Plantetal skal tilpasses såtidspunktet. Et for stort plantetal i forhold til såtidspunkt giver ikke tilsvarende merudbytte, men øger risikoen for lejesæd. Samtidig er det vigtigt at få korrigeret udsædsmængden op ved sen såning for at kompensere for dårligere jordtemperatur, fremspiring og buskning. Tabel 1 viser det optimale plantetal i forhold til såtidspunktet for vintersædsafgrøderne. Vinterbyg Vinterbyg er den af vintersædsarterne, som er mest følsom over for ændringer af såtidspunktet. Optimalt tidspunkt for såning af vinterbyg er midt i september, hvor vinterbyggen har gode 2

3 muligheder for at buske sig. Sen såning efter 1. oktober kan koste forholdsvist mere i udbyttet sammenlignet med tidlig såning. Tidlig såning kan i milde efterår/vintre øge risikoen for problemer med havrerødsot og til dels med trådkølle og sneskimmel. Vinterhvede Uanset forfrugt er der meget lille forskel i nettoudbytterne ved den optimale udsæds-mængde ved såning i perioden fra 1. september til 20. september, mens såning i begyndelsen af oktober kan resultere i et udbyttetab afhængig af vækstsæsonen. Med de seneste vækstsæsoner i tankerne, hvor vi har haft to hårde vintre, har det været hvedemarker, som er sået tidligt og i et godt og ensartet såbed, der har givet de højeste udbytter. Tidlig såning giver den højeste kvælstofoptagelse om efteråret, som samtidig giver de bedste forudsætninger for en god rodudvikling og dermed overvintringsevne. Såning af første års hvede bør prioriteres først og dernæst anden- og flere-års hvedemarker og goldfodsygebejdset hvede. I anden- og flere års hvede er der større risiko for angreb af goldfodsyge, og man bør derfor være tilbageholdende med meget tidlig såning. Tidlig såning øger risikoen for havrerødsot specielt i milde efterår, hvor bladlusene har en lang periode til at overføre virus. Hvor forfrugten er frøgræs, bør hveden ikke etableres før efter midten af september pga. risiko for skadedyr. Udsædsmængde Udsædsmængden fastsættes ud fra udsædens tusindkornsvægt og markspirings-procenten. På såsædsækkene er angivet tusindkorns-vægt (TKV) - se billede 1. Markspiringsprocenten vil typisk være 5-10 pct. lavere end laboratorium-spirings-procenten, og ligger typisk på omkring 90 pct. Ved dårlig etablering, hvor en stor del af kernerne ligger oven på jorden, vil markspiringsprocenten være noget lavere. Tommelfingerreglen siger: - 10 pct. øget udsæd ved knoldet og ubekvemt såbed. - Plantetallet skal øges med 5 planter/m 2 pr. dag for hver dag såningen udsættes i forhold til såtidspunktet i tabel 1. Beregn udsædsmængden ud fra den aktuelle tusindkornsvægt og markspringsprocenten: Eksempel på udregning af udsædsmængde: Vinterbyg, sådato 10. september, TKV 65, markspiring 90 procent. Plantetallet aflæses i tabel 1 til 175 ved såning 5. september + 25 planter for 5 dage yderligere. 3

4 Billede 1: Tusindkornsvægten (TKV) er på sækken angivet til 65 gram. Forsøg med bejdsemidler i vintersæd Hvis du bruger egen udsæd, bør du bejdse din udsæd, hvis over 10 procent af kernerne er angrebet af spireskadende svampe. Årets lokale forsøg med bejdsning af sund udsæd har ikke givet merudbytte. Elisabeth Nørby Nielsen Telefon Mail: Grænseværdien for bejdsebehov er sænket til 10 procent angrebne kerner af spireskadende svampe som Fusarium og Septoria. Forsøg ved AU, Flakkebjerg har vist lidt bedre effekt mod Fusarium af Celest Fomula M og Redigo end af Dividend bejdsning. Der har i år været 4 landsforsøg med bejdsning mod svampesygdomme i vinterhvede. Vi har haft ét af disse forsøg ved Holeby. Udsæden havde 5 procent kerner angrebet med Septoria. Der indgik 5 forsøgsled: urenset ubejdset, renset ubedjset, samt renset og bejdset med Redigo Pro 170 FS, Celest Formula M eller Dividend Formula M. Der var forskel på plantebestanden i efteråret på de forskellige bejdsemidler og en tendens til, at Redigo Pro 170 FS og Celest Formula M havde større plantebestand i efteråret. Årets lokale forsøg med sund udsæd har ikke givet merudbytte for bejdsning - se tabel 2. Tabel 2: Plantebestand og udbytte for de forskellige bejdsemidler Behandling Plantebestand Plantebestand Udb. og Udbytte pl/m okt. pl/m nov. merudbytte hkg forholdstal Urenset ubejdset ,8 100 Renset ubedjset ,1 99 Renset og bejdset med Redigo Pro 170 FS ,9 99 Renset og bejdset med Celest Formula M ,1 100 Renset og bejdset med Dividend Formula M ,

5 Placering af handelsgødning til vintersæd i efteråret Placering af fosfor og kvælstof kan være aktuelt på stiv lerjord, hvor der er erfaringer for vinterhveden har svært ved at komme i vækst om foråret. Placering af svovlsur ammoniak kan være relevant til vintersæd, hvor der er erfaring for manganmangel. Charlotte Hansen Telefon Mail: Placering af kg kvælstof ved såning af vintersæd kan være aktuelt i marker, hvor der tidligere har været erfaringer for, at vintersæden har svært ved at komme i vækst i foråret. Der vil typisk være størst potentiale for merudbytte i marker: med stiv lerjord hvor der ikke er tilført husdyrgødning halmen er fjernet gennem flere år sen såning Tre års lokale forsøg i perioden har vist stabile merudbytter for placering af 18 kg N ved såning af vinterhvede. Se en opsummering af udvalgte resultater i tabel 1. De 18 kg N tildelt om efteråret i led 5 er ikke fratrukket i forårstildelingen, dvs. led 5 har fået 18 kg N mere end led 1. Merudbyttet for tildeling af 18 kg N om efteråret svarer til, hvad der kan opnås ved at øge tilførslen tilsvarende om foråret. Forudsætning for at tildele N til hveden i efteråret, er, at du har en rimelig mængde Ntil rådighed dvs kg N pr ha. Tabel 3: Udbytter og merudbytter for placering af gødning til hvede ved såning Led Tilført Kg N/ Kg P Hkg hvede pr hektar pr ha (udbytte og merudbytte) Plac. ved Gns. 4 Forår såning forsøg Pris gødning 2013, hkg hvede Nettomerudb. hkg pr. ha 1-109,2 81,6 107,1 88,0 96, kg P 1,9 1,8 0,2-0,4 0,9 3,4-2, kg N 30 kg P 6,0 4,2 3,6 5,4 4,8 4,4 0,4 Placering af kvælstof om efteråret kan give en bedre vækst og rodudvikling specielt ved sen såning. Tildeling af kvælstof om efteråret kan have negativ konsekvens, hvis vintersæden bliver for kraftig, da det øger risikoen for sneskimmel. Gødningen skal placeres, da den ellers vil ligge i jordoverfladen og dermed er tilgængelig for ukrudt. Placering af fosfor og kvælstof kan være aktuelt i marker med lave fosfortal dvs. fosfortal på under 2. I tabel 3 er der ikke forskel på, om der tilføres 30 kg fosfor om foråret eller ved placering om efteråret. Fosfor påvirker rodudviklingen, og placering af 30 kg fosfor ved såning kan formentlig give en bedre rodudvikling, som vil gøre vintersæden i stand til at modstå vinteren og komme hurtigere fra start i foråret. Der er ikke konstateret sammenhæng mellem det målte fosfortal og merudbyttet for tilførsel af fosfor, men der er en tendens til, at udbytteniveauet er lavest ved lave fosfortal. 5

6 Manganmangel På marker med risiko for manganmangel har flere års forsøg vist, at tilførsel af svovlsur ammoniak (NS 21-24) mindsker risikoen for udbyttetab som følge af manganmangel. Der skal stadig tilføres mangan til marken senere på efteråret, placeringen af gødning kan ikke stå alene. I forbindelse med såning af vintersæd kan der placeres en mindre mængde svovlsur ammoniak (ca. 20 kg N pr. ha). Kvælstofkvoten om foråret skal reduceres med den kvælstofmængde, der er anvendt om efteråret. Anvendelse af surtvirkende gødninger har generelt større effekt på manganoptagelsen end bejdsning af udsæd og af manganholdige gødninger. Efterårsbehandling i frømarken Generelt står udlæg af græs og kløver godt, men regnen er faldet meget forskelligt, og nogle steder mangler afgrøden vand for at få gang i væksten Husk at få afpudset både stub og græs i bund Bent Buchwald Telefon Mail: Hold øje med sneglene hvis der kommer mere regn Afpudsning og gødskning i frøavlen Det forholdsvis tørre og ganske varme vejr i august har ikke medført optimale betingelser for genvækst i græs og kløver, så behovet for afpudsning er i flere marker begrænset. I Nykøbing F. faldt der i juli 29,6 mm mod normalt 65 mm fordelt på 23 nedbørsdage, og middeltemp. var 18,0 grader C mod normalt 16,0 grader. Billede 2 viser, hvor meget regn der er faldet i august til og med den 18. august. I de første 3 uger af august er der i Nykøbing faldet 29 mm, hvor normalen for hele august er 59 mm. Regnen er dog faldet meget forskelligt i regionen, og derfor er der områder, hvor frøgræsset er hæmmet af vandmangel. Det er nu, at næste års frøudbytte skal fastlægges. Det er meget vigtigt, at græsset trives om efteråret, da det er på denne tid, at næste års frøbærende stængler (fertile skud) dannes hos bl.a rødsvingel og engrapgræs. Nye skud skal være tykke, kompakte og fyldt med sukker for at være klar til næste sæson. 6

7 Afpudsning med får er et godt alternativ til den mekaniske afpudsning, men vær opmærksom på, at der er får nok per ha (min. 30 stk.), og de skal ikke gå for længe på samme areal. Derfor vil det være bedre at opdele en stor mark i mindre stykker, så fårene kan få gnavet i bund, inden de flyttes til næste mark. Skal udlægget pløjes op, skal der spares på udgifterne, men der skal evt. sprøjtes med Round-up for at komme af med græsser, tidsler og rodukrudt. Hvidkløver Udlægget er mange steder etableret godt og vokser i øjeblikket godt til. Plantetallet er højt pga. de optimale spiringsbetingelser i foråret og nogle steder ses mere end 70 planter/m2. Bladrandbiller kan især i svage udlæg være et problem og bekæmpes med Karate 2,5 WG eller Fastac 50 (Off-label godkendelse). Snegle Det fugtige junivejr gav ideelle betingelser for snegle. Den efterfølgende tørre juli har sat sneglene på vågeblus, men hold øje med udlægsmarkerne, når vi igen får fugtig vejr. Vi ser ofte angreb af snegle i engrapgræsset, efter kløveren er bortsprøjtet i efteråret. Snegleproblemet kan også være massivt efter raps. I hvidkløver kan sneglene også gøre skade så hold øje med, at de nye planter ikke bliver for meget udtyndet. Der kan eksempelvis anvendes 7 kg. Sluxx, 8-10 kg. Smartbayt eller Agros Sneglegift. Bemærk, at Ferrox er på forbudslisten fra 1.juni Marken skal tromles, så den er jævn, når vejret er til det, og ellers er næste vigtige behandling en Reglonesprøjtning i december/ januar på en solrig dag og meget gerne efter en kuldeperiode på nogle dage med nattefrost. Rødsvingel 1. årsmarker: Frømarkedet ser fornuftigt ud, men det er vigtigt at pløje udlægget op, hvis ikke etableringen har været god I de kraftige typer kan det komme på tale med flere afpudsninger af græsset, hvis græsset begynder at hænge. Er marken tynd, skal den have kvælstof nu og gerne som gylle, men handelsgødning virker hurtigere. Rødsvingel skal have kg. N/ha (se tabel 4 og 5) om efteråret, hvor de første kg. kan gives som opstart, hvis ikke hele mængden gives på en gang. 2. årsmarker: De fleste marker er generelt i god stand, og 2. afpudsning er aktuel, selvom marken ellers er brændt ordentligt af. Er marken ikke brændt ordentligt af, skal der laves en dyb afpudsning (2-3 cm dybde) nu. Gentagne afpudsninger helt ind i oktober kan komme på tale. Det kommer an på vejret i den kommende tid. Efterårsgødskningen skal vente til sidst i september eller efter sidste afpudsning for at undgå for megen bladvækst - se tabel 4. Sidste afpudsning skal ikke være dybere end en håndsbredde. Vær opmærksom på, at væselhale ofte bliver et større problem, hvor rødsvingel ikke er afbrændt eller, når der er huller i marken, hvor græsset er etableret dårligt eller i sprøjtespor. Det er i rødsvingel vigtigt, at dæksæds-stubben ikke er for høj, og en halvering af stubhøjden fra ca til 5-10 cm kan betyde 200 kg frø mere til næste år. Er der ikke meget lave P og K tal, anbefaler vi, at der anvendes ren kvælstofgødning. Svovl skal ikke anvendes om efteråret, men først til foråret, da der er risiko for udvaskning. 7

8 Tabel 4 Oversigt over efterårsbehandling i udvalgte frøafgrøder Efter høst af Rødsvingel Engrapgræs Strandsvingel Hundegræs Alm rajgræs Afpudsning 2-3 cm`s dybde 2-3 cm`s dybde 3-5 cm`s dybde 5-8 cm`s dybde 5-6 cm`s dybde Afpudsning primo okt. 5-8 cm`s højde 5-8 cm`s højde cm`s højde 8-10 cm`s højde 8-10 cm`s højde Gødskning kg N kg N kg N kg N 0-30 kg N Er det får, der afpudser, skal man være opmærksom på, at plænetyperne er mere følsomme end fodertyperne, og derfor skal fårene helst være væk inden medio oktober. I fodertyperne kan de gå til medio november. Engrapgræs 1. årsmarker: Tag stilling til, om marken skal bevares. Er marken lagt ud i hvidkløver, skal hvidkløveren sprøjtes væk (hvis det ikke allerede er gjort) med 1 tablet Express ST + 0,1 pct. sprede- klæbemiddel senest den 30. september. Under de aktuelle forhold har en behandling med 20 ml Hussar OD + 0,5 Renol været en oplagt mulighed, men den skal foretages inden den 15/9 ifølge off-label godkendelsen. Der opnås også en bedre effekt på ènårig rapgræs, når denne er i vækst. Én sprøjtning med Express kan være tilstrækkelig mod kløveren, men ofte er der behov for sprøjtning med både Express og Hussar OD. Vær opmærksom på de nye begrænsninger i anvendelsen af visse S.U. midler. Express eller Hussar OD må kun anvendes 1 gang pr. vækstår (1. august juli) - dette fremgår af de nye etiketter. Anvendes der Express og Hussar OD med gammel etikette, er det muligt at anvende begge midler i samme vækstår. Engrapgræs skal have op til kg N om efteråret - se tabel 5. I svage udlæg, hvor der mangler kvælstof, ses ofte kraftige angreb af rust, så kig godt efter. Hvis der er kraftige angreb, kan der være behov for at hæmme rusten med 0,25 l/ha Orius eller 0,2 l/ha Folicur. 2. årsmarker er generelt i god stand. Er marken ikke brændt ordentligt af, skal der laves en dyb afpudsning (2-3 cm.) nu. Flere afpudsninger helt ind i oktober kan komme på tale, men det kommer an på vejret i den kommende tid. Det afpudsede materiale skal kunne komme i kontakt med jorden. I tætte plænesorter skal man undgå, at afpudset dækker planterne, så der skal afpudses flere gange, hvis det afpudsede materiale ikke skal fjernes. Rustangreb i ældre marker er sjældent så voldsomme, at det kræver behandling, men afpudsning og kvælstof vil i de fleste tilfælde afhjælpe problemet. Efterårsgødskningen venter til lige efter sidste afpudsning for ikke at få for megen bladvækst. Marken skal gå vinteren i møde med planter på en håndsbreds højde og uden, at bladene hænger ind over hinanden. Nyfremspiret enårig og alm. rapgræs i engrapgræs Bekæmpelse af nyfremspiret enårig og alm. rapgræs kan i efteråret ske med Boxer og/eller Stomp. Boxer er godkendt i engrapgræs med 1-1,5 l/ha, og Stomp/ Activus 40 WG kan anvendes med 1,2 l/ha. Boxer er måske en tand bedre end Stomp mod alm. rapgræs med 1-2 blade, hvorimod Stomps jordvirkning ved gode fugtigheds-forhold er glimrende. Desuden har Stomp en sideeffekt mod agerstedmoder. Begge midler er gode mod enårig rapgræs. 8

9 Alm. rapgræs, der er drysset af før høst, spirer nu og er klar til en behandling med Boxer eller Stomp. Strandsvingel Et plantetal på 50 planter pr. m 2 kan give et tilfredsstillende resultat som i de fleste frøgræsser. Som for rødsvingel og engrapgræs afpudses strandsvingel efter høst. De nye planter busker sig bedst, hvis der afpudses i ca. 5 cm. højde. Strandsvingel er en langsom starter, der netop nu kræver lys, så planterne stimuleres til at sætte nye friske blade og sideskud. Strandsvingel kan pga. sin oprette vækst godt tåle en afgrødehøjde på to håndsbredder dvs. op til 20 cm inden vinteren. Generelt gælder, at det kan være svært at dokumentere økonomien i en ekstra afpudsning, men i praksis er det de marker, der ikke er passet ordentligt i efteråret, der skuffer udbyttemæssigt! Der gødes primo oktober med ca. 60 kg N/ha., men hvis græsfrøet er udlagt i ærter nedsættes mængden til ca. 40 kg N/ha. (se tabel 5.) I 2. og 3. års marker gødes efter afpudsning første uge i oktober. Hundegræs Hundegræs kan i det sene efterår, uden problemer gå vinteren i møde med en bladlængde på op til 20 cm, men for kraftig og hængende bladmasse kan give grobund for sneskimmel. Derfor tilrådes en afpudsning i første uge af oktober i 8-10 cm højde. Optimalt tilføres kg N/ha om efteråret. Udlægsmarken gødes medio september, men er udlægget svagt, burde kvælstoffet være tilført nu. I 2. og 3. års marker gødes efter afpudsning primo oktober. Har man afsætning for et slæt omkring 1. oktober, burde græsset være gødet med ca kg N lige efter høst. Efterslættet, der ikke må tages for dybt (en håndsbredde uden tommelfinger), gødes med den normale mængde - se evt. tabel 5. Afgræsning med får er et godt alternativ til mekanisk afpudsning. Sen afgræsning i november må ikke efterlade græsset lavere end i 6-8 cm`s højde. Alm. Rajgræs Pas på snegle i svage marker og marker udlagt i renbestand. Er rajgræs udlagt i vårbyg, kan spildkorn og noget græsukrudt bekæmpes med 0,12 l/ha Agil (offlabel), men rajgræsset må ikke være stresset. Gødskning Svage udlæg bør tilføres 30 kg N straks efter høst af dæksæden for at sikre en tilstrækkelig udvikling. Vær opmærksom på afgrødens totale kvælstofkvote. Den mængde kvælstof, der tildeles om efteråret, fratrækkes den totale kvote. Nye forsøg viser, at det koster udbytte at omfordele kvælstof i alm. rajgræs fra forår til efterår. I den situation kan det derfor være nødvendigt, at låne kvælstof hos andre afgrøder i sædskiftet. Hvis der er mulighed for afsætning af et slæt græs, er der mulighed for at tildele frøgræsudlægget 50 kg N efter høst af dæksæden og så tage et slæt græs. Derved spares også en afpudsning af en eventuelt for høj stub efter høst af dæksæd. Bemærk, at det er et krav for at benytte kvoten på 50 kg N, at den efterfølgende afgrøde høstes og udnyttes. Kvælstoffet kan tildeles som gylle. I frøgræs er der ikke krav om nedfældning. Der regnes med 100 pct. udnyttelse af ammonium-n. 9

10 Tabel 5: De anbefalede mængder kvælstof til frøgræsser i Vejledende økonomisk optimale kvælstofmængder, kg/ha Kvælstofnorm 2012/2013 Efterår Forår I alt Alm. rapgræs Engrapgræs, marktype Engrapgræs, plænetype Hundegræs Rødsvingel, fåresvingel Bakkesvingel Strandsvingel Hvene, alm. og krybende Alm. rajgræs, 1 & 2 års Alm. rajgræs, efterårsudlagt Engsvingel Hybrid rajgræs Hybrid rajgræs, efterårsudlagt Rajsvingel, festulolium Rajsvingel, festulolium, efterårsudl 172 Ital. rajgræs Ital. rajgræs, efterårsudlagt Timothe, knoldrottehale Afpudsning Udlægget skal have en højde på 8 cm medio oktober. Hvis udlægget bliver for langt, øges risikoen for sneskimmel, og plantemassen kan skygge og give en senere vækststart i foråret. Derfor er det vigtigt hele tiden at vurdere behovet for afpudsning. Et alternativ til afpudsning er afgræsning med får. Det kræver selvfølgelig, at man kan skaffe får, og at man kan skaffe tilstrækkeligt mange får. Et for stort areal i forhold til antallet af får giver vraggræs, der er absolut uønsket og efterfølgende skal afpudses. Der skal derfor så mange dyr på arealet, at der sikres en hurtig og ensartet afgræsning. Den gamle stribegræsning er absolut at foretrække, selvom den er mere tidskrævende. Skal jeg gøde mere end kvoten! Afgørende er, om der er et højt udbytte-potentiale i marken. Højt N-niveau er mest aktuelt på dyrkningssikker jord, og hvor afgrøden står lovende. Det skal i rødsvingel, strandsvingel, hundegræs og i enkelte tilfælde også i engrapgræs kombineres med en velvalgt strategi for vækstregulering. Prisen på gødning og den afgrøde, hvor kvælstoffet skal tages fra, spiller selvfølgelig også en rolle. Gylle Gylle til frøgræs om efteråret er en rigtig god ide. Gylle kan tilføres på samme tidspunkt som handelsgødning, og effekten af kvælstoffet i gylle svarer til indholdet af NH4-N (lav evt. en gylleanalyse). Det vil sige, at man kan regne med 100 pct. udnyttelse af ammonium N. Gylle indeholder 0,3-0,4 kg S pr. ton, men kun en lille del er plantetilgængeligt. Hundegræs og strandsvingel vil sætte pris på at få opfyldt deres N-behov via gylle om efteråret. 10

11 Nye regler for udbringning af gylle Du kan nu undgå nedfældning af gylle, hvis du forsurer gyllen og samtidig forpligter dig til at anvende forsuret gylle til en del af dit areal med vintersæd Christian Iuel Telefon Mail: Forsuret gylle før såning Næsten frit valg mellem nedfældning eller forsuring og slangeudlægning før såning - men ikke uden ekstraarbejde ved skrivebordet. Sådan er reglerne Ønsker du at slangeudlægge forsuret gylle inden såning, forpligter du dig til at forsure gylle til 20 pct. af det pågældende areal i vintersæd eller vinterraps i perioden 1. februar til høst. Det betyder, at hvis du forsurer og slangeudlægger gylle før såning af 10 ha vinterraps og 10 ha vårbyg, skal du i forårssæsonen forsure gylle til mindst 4 ha med vintersæd eller vinterraps. Denne betingelse medfører, at kvægbrug uden vintersæd og raps ikke har et alternativ til nedfældning før såning af majsen. Du skal være opmærksom på, om du kan slippe for nedfældning. Du kan nemlig ikke medregne arealer, hvor anvendelsen af forsuringsteknik er et krav i husdyrbrugets diverse godkendelser. Da godkendelserne oftest omhandler ammoniakreduktion fra stald og lager, har Videncentret i dag kun kendskab til få godkendelser, som betinger ammoniakreduktion i marken ved forsuring på specifikke arealer. Inden forsuring og slangeudlægning af gylle før såning, skal kommunalbestyrelsen orienteres skriftligt om, hvilke arealer der er omfattet, samt hvilke forsuringsteknik der anvendes. Efter udbringning af forsuret gylle, skal du have dokumentation for den anvendte teknik ifølge Teknologilistens forskrifter (udskrift fra maskinstation). Da betingelserne tager udgangspunkt i Teknologilisten, betyder det, at der er de samme krav til ph mv. for kvæg- og svinegylle, som ved forsuring af gylle til fodergræs. Det er ikke et krav, at det er samme forsuringsteknik som anvendes hhv. før og efter såning. Bemærk, at den udlagte forsurede gylle før såning skal nedbringes indenfor 6 timer. Kravet om forsuring eller nedfældning af gylle til fodergræs og frøgræs uden kontrakt er uændret. Baggrund for ændringerne Nedfældning af gylle før såning giver som gennemsnit den bedste effekt af gyllen til vårsæd. På lerjorde og bakkede arealer kan nedfælderen forårsage strukturskader, især hvor jorden indeholder meget vand. Alternativet til nedfældning under disse betingelser har indtil nu været, at slangeudlægge gyllen efter såning med en lavere kvælstofudnyttelse og en øget risiko for tab af kvælstof ved ammoniakfordampning. Det har derfor været et stort ønske fra erhvervet igen at få mulighed for slangeudlægning af gylle før såning, som erstatning for nedfældningskravet. I den nye husdyrgødningsbekendtgørelse er der fortsat krav om nedfældning af gylle før såning, men der er til gengæld givet mulighed for slangeudlægning af forsuret gylle som alternativ. Betingelsen for at benytte muligheden er, at ammoniakfordampningstabet fra den udbragte 11

12 husdyrgødning ikke er større end, hvis gyllen nedfældes. Der er således ikke indregnet effekt af tabet fra den gylle, som tidligere blev slangeudlagt efter såning på arealer, hvor nedfælderen blev valgt fra pga. risikoen for strukturskader. Med udgangspunkt i de effekter på ammoniakfordampningen, som fremgår af Teknologilisten ved forskellige udbringningsteknikker, betyder det at for at sikre sig et uændret tab, skal der også forsures gylle til en andel af vintersædsarealet. Andre gylletyper på Teknologiliste Testresultater har vist, at gylle med forskelligt tørstofindhold og bufferkapacitet holder sig stabilt ved en ph-værdi på omkring 6,0 - det vil sige, at også afgasset gylle kan forsures. Andre gylletyper og ph-krav De nye tilpassede dokumentationskrav har ført til godkendelse af forsuring af alle gylletyper med nedenstående ph-krav. Bemærk, at ph-kravet på 6,0 ved forsuring af afgasset gylle giver et stort syrebehov, da phværdien ofte er forholdsvis høj. Kravet er uafhængigt af, om den afgassede gylle er separeret. Ved forsuring til ph 5,5 er der fortsat en udbringningsperiode for tankforsuret gylle på 3 uger efter forsuring ved Harsøs anlæg og 3 måneder ved Ørum Smedens anlæg. Tabel 6: Maksimale ph-værdier for forsuring af gylle til fodergræs samt ved slangeudlægning før såning Gylletype/Forsuringsteknik Markforsuring Tankforsuring Staldforsuring Svinegylle 6,4 6,0 5,5 Kvæggylle 6,4 6,0 5,5 Andre typer af gylle 6,0 6,0 5,5 Afgasset gylle 6,0 6,0 Ej relevant Hold øje med snegle Der kan være risiko for snegleangreb i vinterraps og vintersæd trods det tørre vejr i juli. Undersøg derfor markerne for snegle nu og vær særlig opmærksom på lerjord samt i marker med gruppesåning. Charlotte Hansen Telefon Mail: Det er altafgørende at opdage sneglene tidligt, hvis der skal opnås en god bekæmpelse. Ved mange snegle bør der også satses på at reducere snegleantallet ved jordbearbejdning, hvis tiden tillader det. I praksis er set mange eksempler på dårlig effekt ved for sen bekæmpelse trods høje doser af sneglemidler og flere behandlinger. Er man kommet for sent, og der er kraftige angreb, er omsåning oftest en bedre løsning end at ofre mange penge på sneglekorn og alligevel få dårlig effekt. 12

13 Der kan p.t. ikke anbefales specielle fældetyper til at fastlægge angrebsgraden af snegle i marken, så der kan udlægges en sæk, en halmballe eller lignende, hvorunder man dagen efter kigger efter snegle Anbefalede doser og bekæmpelse I tabel 7 ses en oversigt over godkendte midler. Den rigtige dosis afhænger af antallet af snegle. Ved kraftige angreb anbefales fuld dosering af Sluxx/Sluxx HP. Da antallet er svær at fastlægge, kan det være aktuelt at anvende en dosis i den lave ende og gentage behandlingen, hvis sneglekornene hurtigt forsvinder. Det er dog vigtigt at følge op på behandlingen, så en evt. 2. behandling ikke kommer for sent. Hold øje med, hvor hurtigt granulaterne bliver ædt op. I nogle marker kan man nøjes med rand- eller pletbehandling. Tabel 7: Oversigt over godkendte sneglemidler og anbefalede doser. Middel Indhold af aktivt stof, pct. Godkendt normaldosis, landbrug kg/ha Anbefalet dosis*, kg/ha Granulater pr. m2 ved anbefalet dosis Pris ved anbefalet dosis, kr./ha inkl. afgift ekskl. moms Agros 1, Sneglegift SmartBayt 1, Sluxx/Sluxx 3, HP * Se afsnit om doser Midlerne indeholder ikke lokkemidler, så det tager længere tid, før sneglene finder og æder sneglegranulaterne, hvorfor virkningen indtræder langsommere end for tidligere godkendte midler. En forudsætning for en god bekæmpelse er derfor, at man opdager sneglene tidligt. Det kan være aktuelt at sprede sneglekornene straks efter såning. Forsøg har vist ringere effekt ved iblanding af granulater i såsæden. Årsagen til den dårligere effekt ved iblanding angives at være, at snegle har sværere ved at finde sneglekornene ved iblanding i såsæden. Angrebsbillede I vinterraps æder sneglene af kim- og løvblade, mens frøene kun sjældent angribes. I vintersæd bliver både kerner og senere blade ædt. Tidlige angreb i vintersæd viser sig derfor som manglende fremspiring. Billede 3: Angreb af agersnegle i vinterraps Billede 4: Angreb af agersnegle i vinterhvede 13

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 Indhold Bedriften lige nu. Etablering af majs. Husdyrgødning til majs hvordan håndteres det? Efterafgrøder i majs. Bedriften lige nu Dette begyndende forår har budt på

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

NUMMER 32 28. AUGUST 2014

NUMMER 32 28. AUGUST 2014 NUMMER 32 28. AUGUST 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Din landbrugsstøtte fra 2015 Ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede Høstresultater vinterhvede Vigtige datoer Kommende arrangementer Aktuelt i marken Vinterhvede

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Konsulenttræf Fredericia

Konsulenttræf Fredericia Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..

Læs mere

VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION. Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016

VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION. Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016 VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016 DANISH VALG AF AGROS RAPSSORT KVÆGFODERPROGRAM Vinterraps - kort og godt SY Carlo Stabilt højt, uanset lokalitet. Nem at høste

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dak Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkoulent

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 1 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 2 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD VÆKSTBETINGELSER 2007 3 ETABLERING AF FRØ I KORN SÅET PÅ DOBBELT RÆKKEAFSTAND 5 KVÆLSTOF OG VÆKSTREGULERING I ALM.

Læs mere

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Cuadro 25 EC og Rubric

Cuadro 25 EC og Rubric DLG VækstForum 2015 Cuadro 25 EC og Rubric økonomisk vækstregulering og svampebekæmpelse DLG VækstForum 2015, Kongskilde torsdag den 8 Januar 2015 Michael Rose, Cheminova Agenda Cheminova => FMC Er det

Læs mere

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK Vær med på den grønne revolution Dyrk hybridraps og få et sikkert merudbytte og en god rapsmark hvert år Hybridraps er blevet dyrket i danmark de

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Konsulenttræf efterår Dronning Margrethe Hallen - Fredericia d. 18. august 2011

Konsulenttræf efterår Dronning Margrethe Hallen - Fredericia d. 18. august 2011 Konsulenttræf efterår Dronning Margrethe Hallen - Fredericia d. 18. august 2011 Klaus Nielsen Tlf: 40 71 84 32 klaus.nielsen@basf.com Jakob Skodborg Jensen Tlf: 40 16 81 63 jakob.skodborgjensen@basf.com

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Produktinformation 2012

Produktinformation 2012 Produktinformation 2012 Vintersæd og efterafgrøder Valg af rapssort Vinterraps: Kort og godt Markedets bedste bejdsning! DK Extrovert, højt udbytte med unik Phoma-resistens. DK Expower, velkendt sort,

Læs mere

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning har en stabil udbredelse i Danmark. Det anslås, at dyrkning uden pløjning praktiseres på cirka 200.000 ha i Danmark. Den stadigt stigende

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

AfgrødeNyt nr. 5. 23. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr. 5. 23. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 5 23. april 2014 Indhold Aktuelt i marken Der er meget stor forskel på udviklingen af vintersædsmarkerne. Hvedemarker ses fra st. 30 33 (begyndende strækning 3 knæ dannet). De vinterbygmarker,

Læs mere

vintersæd 2014 produktinformation

vintersæd 2014 produktinformation vintersæd 2014 produktinformation Stærke vintersædssorter til sæson 2014/2015. Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber. Danish valg af agros rapssort kvægfoderprogram 2014 Vinterraps - kort og

Læs mere

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ

Læs mere

Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder

Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Plantebeskyttelse - med omtanke Bliv dus med markens skadegørere At kende ukrudtet fra det spirer frem og vide, hvordan svampe og skadedyr

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side 2014 INDHOLD: Uovertruffen kvalitet.... side 3 Din egen gødning.... side 4 Emballage.... side 5 BioCrop Opti.... side 6 BioCrop Opti XL... side 7 BioCrop Møldrup XL... side 8 BioCrop Opti ML... side 9

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

AfgrødeNyt nr. 6. 30. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr. 6. 30. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 6 30. april 2014 Indhold Aktuelt Gylleskader i vintersæd Svampebekæmpelse i vårbyg Vigtige datoer Aktuelt i marken Man har næsten kunnet se afgrøderne vokse den sidste uge det går rigtig

Læs mere

DLG VækstForum 2015. Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate / Plenum. Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64

DLG VækstForum 2015. Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate / Plenum. Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64 DLG VækstForum 2015 Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64 Mogens Steenholt Mogensen Tel: 20 12 01 82 Martin Clausen Tel: 24 47 84 02 Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate /

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Status for resistens, og Udvikling af nye midler Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Program Status for herbicid-resistens i Danmark Hvordan kan vi bedst bevare effekterne af vores

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

- får tingene til at gro

- får tingene til at gro får tingene til at gro Indholdsfortegnelse: Introduktion... 4 Hvorfor flydende gødning?... 5 Sortimentsoversigt... 6 Dosering af gødning... 7 Eksempel på Doseringstabel... 8 Udbringning med marksprøjten...

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Planteavlsforum 2014

Planteavlsforum 2014 Planteavlsforum 2014 Dagsorden 9.00 Kaffe og velkomst v/ Lars Langskov Nielsen, bestyrelsesmedlem i Centrovice 9.15 EU s landbrugsreform træder i kraft i 2015 hovedtræk og økonomiske konsekvenser v/ Rådgivningschef

Læs mere

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 2 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Industrihamp. Etablering

Industrihamp. Etablering Side 1 af 6 Industrihamp Interessen for hamp og hampedyrkning er stor mange steder i Europa. Det skyldes ikke mindst, at hamp har et stort udbyttepotentiale og mange anvendelsesmuligheder, som der er et

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Årstal og startdato for denne logbog....

Læs mere

MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste

MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kyndestoft Maskinfabrik Aps Kontaktperson Albert Hedegaard, Kyndestoft Maskinfabrik, Vesterled 38A, 7830 Vinderup, tlf. 96 13 30

Læs mere

Præsentation af årets topsorter

Præsentation af årets topsorter Til samtlige jordbrugere Foderhvede side 2-3 Industri-, brød- og hybridhvede side 4-5 Raps side 6-7 Foder- og maltbyg side 8-9 Sortimentsoversigt side 10-11 Rug og triticale side 12-13 Sprøjteplaner side

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Markbrug nr. 284a 2003 1 Markbrug nr. 284a Oktober 2003 Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Solvejg K. Mathiassen og Per Kudsk, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter

Læs mere

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD NYE LØSNINGER PÅ DANSK JORD PLACÉR GØDNINGEN, OG DINE AFGRØDER VIL TAKKE DIG! dan GØDNING A/S Dan Gødning fordi Med flydende DanGødning

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken!

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken! Dan Gødning Behold kvælstoffet i marken! Råvareforsyning og produktion Sortiment Kvælstoftab Agrotain Anbefalinger vedr. udbringning Opbevaring Hjemmeside Hvordan produceres gødning I Gas 450 C 200 atm

Læs mere

Forhandlermøde 2013. MI, Vejle tirsdag den 24 September. V/ Morten Toft

Forhandlermøde 2013. MI, Vejle tirsdag den 24 September. V/ Morten Toft Forhandlermøde 2013 MI, Vejle tirsdag den 24 September V/ Morten Toft SyreN forhandlermøde 24.09 Teknologipulje 2013, forventede salg Status på lovgivning, forsøg, dosering SyreN system 2014 SyreN+ SyreN

Læs mere

MArkbogen Såsæd Gødning Planteværn Plast og bindegarn

MArkbogen Såsæd Gødning Planteværn Plast og bindegarn MArkbogen Såsæd Gødning Planteværn Plast og bindegarn 2015 Værs go Markbogen 2015 Vi håber at den lille markbog og kalender kan være til nytte og inspiration såvel ved planlægningen som i dagligdagen.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri

Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri Gulerødder dyrkes i Danmark primært til frisk konsum. Kun en mindre del afsættes til industri i Danmark og eksport. I Belgien, Holland,

Læs mere

Markbogen Såsæd Gødning Planteværn Plast og bindegarn

Markbogen Såsæd Gødning Planteværn Plast og bindegarn Markbogen Såsæd Gødning Planteværn Plast og bindegarn 2013 2014 Værs go Markbogen 2014 Vi håber at den lille markbog og kalender kan være til nytte og inspiration såvel ved planlægningen som i dagligdagen.

Læs mere

Indhold DanGødning Fordi... 2 Hvordan kommer jeg i gang?... 3 Opbevaring:... 3 Vores tankløsninger:... 3 Håndtering:... 3 Udbringning...

Indhold DanGødning Fordi... 2 Hvordan kommer jeg i gang?... 3 Opbevaring:... 3 Vores tankløsninger:... 3 Håndtering:... 3 Udbringning... Indhold DanGødning Fordi... 2 Hvordan kommer jeg i gang?... 3 Opbevaring:... 3 Vores tankløsninger:... 3 Håndtering:... 3 Udbringning... 4 Valg af dyse:... 4 Rengøring... 4 Sprøjten.... 4 GPS-Gødskning...

Læs mere

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner FarmTest -Planteavl nr. 1-2001 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner Undersøgelse af pløjefri dyrkning på 15 bedrifter, hvor der enten benyttes en såmaskine med tandskær (Horsch CO med PPF

Læs mere

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Martin Nørregaard Hansen og Torkild S. Birkmose En stor del af kvælstofindholdet i husdyrgødning

Læs mere

Rubric i hvede, 8 fs 2011

Rubric i hvede, 8 fs 2011 Rubric i hvede, 8 fs 2011 0,25 Bell + 0,1 Comet 0,5 Bell + 0,15 Comet 0,375 Bell 0,75 Bell 1,125 Bell 1,5 Bell 0,33 Rubric + 0,15 Comet 0,5 Rubric 0,75 Rubric 2,2 2,4 2,1 2,8 2,2 2,8 2,1 3 3,1 0 2 4 6

Læs mere

Teleledninger i landbrugsjord

Teleledninger i landbrugsjord Teleledninger i landbrugsjord 2009 Foto på forsiden: Frits Halvorsen A/S Indhold side Aftalens omfang... 3 Servituterstatning... 3 Afgrødeerstatning... 3 Erstatning for strukturskader... 4 Erstatning for

Læs mere

Tidsskrift for. April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang. Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen

Tidsskrift for. April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang. Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen Frøavl Tidsskrift for April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen 2 Indhold 3 Lederen 4 Frøavl ved Maribo søerne 7 Forårets

Læs mere

Kartofler og frøgræs langt mod nord Tema: Undgå fedtspil i udlægsmarken Moderne frøpakkeri i Odense

Kartofler og frøgræs langt mod nord Tema: Undgå fedtspil i udlægsmarken Moderne frøpakkeri i Odense Frøavl T i d s s k r i f t f o r A P R I L - M A J I 2 0 1 3 I N r. 5 I 1 0 1. å r g a n g Kartofler og frøgræs langt mod nord Tema: Undgå fedtspil i udlægsmarken Moderne frøpakkeri i Odense 2 Indhold

Læs mere

Terra Biosa Landbrug

Terra Biosa Landbrug Terra Biosa Landbrug Landbrug Terra Biosa Jordforbedrings- og komposteringsmiddel Terra Biosa er et flydende produkt, baseret på naturlige mikroorganismer (GMO-frie) og en økologisk urteblanding. Terra

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

CCM-majs (Corn Cob Mix)

CCM-majs (Corn Cob Mix) Side 1 af 11 CCM-majs (Corn Cob Mix) CCM-majs høstes med en mejetærsker og er en blanding af kerner + en større eller mindre del af spindelen, som formales før ensilering. CCM-majs kan benyttes som foder

Læs mere

Frøavl med hjertet på Spjellerupgaard Frøleverandør til de største sports events Analyse af dækningsbidrag høst 2011

Frøavl med hjertet på Spjellerupgaard Frøleverandør til de største sports events Analyse af dækningsbidrag høst 2011 Frøavl T i d s s k r i f t f o r J U N I - J U L I I 2 0 1 2 I N r. 6 I 1 0 0. å r g a n g Frøavl med hjertet på Spjellerupgaard Frøleverandør til de største sports events Analyse af dækningsbidrag høst

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2004 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkonsulent i planteavl Scanprint a/s

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

FarmTest - Planteavl nr. 11-2004. Forsøg med stubbearbejdning. såmetoder ved pløjefri dyrkning

FarmTest - Planteavl nr. 11-2004. Forsøg med stubbearbejdning. såmetoder ved pløjefri dyrkning FarmTest - Planteavl nr. 11-2004 Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning Syv forskellige stubbearbejdninger er afprøvet

Læs mere

Baggrund for udvikling af SyreN

Baggrund for udvikling af SyreN Baggrund for udvikling af SyreN I de senere år, har miljølovgivning været meget fokuseret på at reducere udledninger af miljøbelastende stoffer. Dette gælder især for landbruget, hvor anvendelse af mange

Læs mere

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference onsdag den 24. november

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Rådgivning hvor 1+1 =3 Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Emner Præsentation af bedriften Baggrund for deltagelse i grovfoderskolen Arrondering Mål og handlingsplan for grovfoderproduktion

Læs mere