Indholdsfortegnelse. 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi Kæmpe-Bjørneklos udseende Forveksling med andre planter... 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3. 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4. 1.2 Forveksling med andre planter... 5"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi Kæmpe-Bjørneklos udseende Forveksling med andre planter Forholdsregler i forhold til plantesaften Vejledning i bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Rodstikning Slåning Skærmkapning Græsning Kemisk bekæmpelse Jordbehandling Valg af metoderne Indberetning af Kæmpe-Bjørneklo Planlægningen af indsatsen Referencer

3 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi Kæmpe-Bjørneklo stammer oprindeligt fra Kaukasus og blev indført til botaniske haver i 1830 erne. Få årtier efter at dyrkningen begyndte i private haver forekom de første angivelser af Kæmpe-Bjørneklo som forvildet, men først i 1950 erne beskrives den som værende invasiv i den danske natur. I de seneste årtier har den bredt sig voldsomt især langs åer, på opgivne græsningsarealer og braklagte landbrugsarealer, men også i byerne langs veje, i parker og på industrigrunde. Kæmpe-Bjørneklo er en flerårig plante, som udelukkende formerer sig ved frøspredning. Kæmpe- Bjørneklo blomstrer typisk i sit andet eller tredje leveår, hvorefter planten dør. Alt efter vækstbetingelserne kan planten udskyde blomstringen i årevis indtil der er opbygget tilstrækkelig energireserver i roden til at gennemføre blomstringen. Planten kan ikke formere sig ved rodskud, hvilket medfører at såfremt roden overskæres under vækstpunktet vil planten dø. En Kæmpe-Bjørneklos skærm indeholder ca frø og langt de fleste frø lander tæt ved moderplanten, kun ved åer, veje og forblæste åbne landskaber kan frøene spredes langt. I tætte bestande kan jordoverfladen indeholde frø/m 2 om efteråret. Selvom nogle frø dør i løbet af vinteren er der normalt mere end spiredygtige frø/m 2 om foråret. Enkelte frø forbliver i dvaletilstand og kan overleve i jorden i få år. I forekomster med spiredygtige frø/m 2 vil dog langt de fleste kimplanter dø som følge af indbyrdes konkurrence eller skygges bort af større planter. 3

4 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende Kæmpe-Bjørneklo er en skærmplante, som normalt bliver 2-5 m høj med op til 3 m lange blade. Stænglen kan blive 10 cm i diameter og er furet, typisk håret og med rødlige pletter ved basis. Nyspirede planter har runde blade, men disse bliver efterhånden takkede og fuldt udviklede blade er håndfligede med opblæste bladskeder. Blomsterne er hvide og er samlet i en skærm for enden af stænglen. Skærmene er 0,5 m brede med grene og der kan være mere end blomster på en enkelt plante. Blomstringen sker fra juni-august. De grønne frugter (frø) dannes fra juli, hvorefter de tørrer ind og bliver brunlige, i gennemsnit sættes frø pr plante, se billede 1-3. Billede 1 Kæmpe-Bjørneklo kimplante. 4 Billede 2 Kæmpe-Bjørneklo i forskellige tidlige vækststadier. Billede 3 Kæmpe-Bjørneklo i fuld størrelse

5 1.2 Forveksling med andre planter Kæmpe-Bjørnekloen kan trods sit meget karakteristiske udseende og størrelse bliver forvekslet med andre planter. Det anbefales derfor, at tilegne sig et godt kendskab til planten inden bekæmpelsen påbegyndes. Nedenfor vises nogle af de planter Kæmpe-Bjørneklo ofte forveksles med og som findes i Ballerup Kommune, se billede 4-6. Billede 4 Kål-Tidsel og Kær-Tidsels grundblade ligner på afstand Kæmpe-Bjørneklo. Begge arter er tilknyttet fugtig bund på eng og i mose. Billede 5. Alm./Grønblomstret Bjørneklo er nært beslægtet med Kæmpe-Bjørneklo og skelnes især ved at bladet er flere gange opdelt og mindre takket. Findes især på halvtør næringsrig bund Billede 6.Pastinaks blade er fjersnitdelte, men kan drille på afstand. Skærmen er grønblomstret og ligner ofte panikskud. Findes på al åben og næringsrig bund. 2. Forholdsregler i forhold til plantesaften Inden bekæmpelsen starter er det vigtigt at være opmærksom på at Kæmpe-Bjørneklo er sundhedsskadelig, da alle plantens dele indeholder kemiske stoffer kaldet furanocoumariner, som ved hudkontakt og sollys udløser en fototoksisk reaktion i huden. Dette betyder at plantesaften gør huden ekstremt følsom over for sollys og medfører alvorlige forbrændinger. Påvirkede hudområder kan forblive følsomme overfor sollys i årevis. Kontakt med planten er helt smertefri, så det er muligt at alvorlige forbrændinger først observeres efter endt bekæmpelse. Ved bekæmpelse af planten er det derfor vigtigt, at undgå at huden kommer i kontakt med planten også selvom solen ikke skinner. Påklædning med syntetiske vandafvisende materialer anbefales, da disse skyr plantesaften, i modsætning til bomulds- og lærredsmaterialer, som opsuger plantesaften og ydermere kan gennembores af plantens hår. Ydermere er lange handsker og tøj, der dækker huden en nødvendighed og såfremt der foretages slåning af planten bør ansigtet beskyttes af enten visir eller beskyttelsesbriller. 5

6 Derudover anbefales det at foretage bekæmpelsen tidligt eller sent på dagen, når solen står lavt. Ydermere bør udsatte hudpartier, såsom ansigt, hals, hænder og underarme vaskes hver gang der er en pause i bekæmpelsen. Hvis plantesaften kommer i kontakt med huden skal der indenfor maksimalt 20min afvaskes med vand og sæbe og hudområdet skal beskyttes mod sollys i mindst 48 timer. Såfremt skaden ikke bliver opdaget og behandlet indenfor 20min kan cortisoncreme nedsætte skadernes omfang og mindske smerter, efterfølgende skal de berørte partier behandles med solcreme hvorefter de afdækkes. 3. Vejledning i bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Gennem mange år er Kæmpe-Bjørneklo forsøgt bekæmpet rundt om i landet med meget svingende resultat. Mange metoder har været anvendt og mange myter om bekæmpelsen eksisterer. Selvom der blandt fagfolk og erfarne bekæmpere efterhånden er konsensus omkring de mest effektive metoder, så er det ikke altid at disse bliver anvendt. Der foregår derfor stadig megen nytteløs bekæmpelse, hvor resultaterne udebliver eller er lang tid undervejs. For at udgå denne situation i Ballerup Kommune vil de enkelte bekæmpelsesmetoder, med udgangspunkt i den nyeste viden og erfaringer fra diverse bjørnebander, blive gennemgået på de følgende sider. 3.1 Rodstikning Rodstikning udføres med en almindelig spade, som dog bør skærpes undervejs. Selve rodstikningen fungerer ved at overskære plantens rod under vækstpunktet, hvorved denne dør. Vækstpunktet, som er det sted, hvor bladene udspringer, ligger typisk 0-2 cm under jordoverfladen, hvilket bevirker at det normalt er tilstrækkeligt at rodstikke planten i 2-3 cm s dybde. En måde hvorpå det kan kontrolleres om der rodstikkes under vækstpunktet er derfor at iagttage om alle bladene sidder fast på roden, se billede 7. 6

7 Da selve rodstumpen med bladene på kan gro videre, hvis denne lægges på fugtig bar jord, anbefales det derfor at lægge rødderne i en bunke på allerede opgravede planter, så der ikke skabes jordkontakt. Foregår rodstikningen i krat kan der med fordel laves en bund af kviste og grene, hvor rødderne kan lægges, uden risiko for jordkontakt Billede 7: Kæmpe-Bjørneklos vækstpunkt fremgår tydeligt af denne opgravede og overskårne rod. Bemærk at selvom vækstpunktet går ned i roden, så befinder det sig kun i den øvre del af roden, hvilket betyder at kun den øvre del af roden skal overskæres for at slå planten ihjel. Rodstikning kan foregå i hele vækstsæsonen, men det anbefales at udføre rodstikning enten om foråret, hvor planterne er små eller om efteråret, hvor bladene ikke længere er fyldt med saft. Selve rodstikning kan påbegyndes uden nogen former for forudgående bekæmpelse i spredte bestande eller skyggeundertrykte bestande i krat, hvor der ikke er risiko for at aktivere frøbanken. Dog må der ikke rodstikkes i tætte bestande førend at frøsætning har været forhindret i minimum 2-3 år, da en rodstikning i en sådan bestand kan bevirke at frøbanken aktiveres og derved øges væksten af Kæmpe- Bjørneklo. Som metode er rodstikning meget effektiv, da denne muliggør en forholdsvis hurtig udryddelse af planten, såfremt der foretages en systematisk rodstikning. Dog er rodstikning relativt hårdt fysisk arbejde, men dens effektivitet på lang sigt bevirker, at det er den mest anbefalelsesværdige metode i selv store bestande. Størstedelen af planterne i Ballerup Kommune skal udryddes ved rodstikning, da disse forefindes i krat eller på steder, hvor slåning og andre metoder ikke kan anvendes. Starttidspunkt for bekæmpelse: Fra begyndelsen af marts til begyndelsen af april, når planten maksimalt er 50 cm høj. Genbesøg: 3-4 uger efter første bekæmpelse. 7

8 3.2 Slåning Slåning er en ofte benyttet metode til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Dette kan enten gøres maskinelt eller med le. Såfremt der benyttes maskinelslåning er der risiko for dannelse af en tåge af giftig plantesaft, derfor bør maskinelslåning kun udføres i maskiner med lukket førerhus samt med bagmonteret klipper. Hvis der anvendes buskrydder til slåning, bør der ikke benyttes snøre, da denne ophvirvler en tåge af giftig plantesaft. Selve planten dør ikke af slåning og kan overleve selv i græsplæner. Dog hæmmes væksten, da rodens energireserver langsomt tømmes. Hvis slåning vælges som metode til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo er det dog nødvendigt at foretage en sådan hyppigt, da der ellers er risiko for at der blive skabt en tættere bestand, på grundet af bedre vækstforhold for små planter. Der er desværre talrige eksempler på at slåning kan være med til at holde en bestand i live og sågar hjælpe til at sprede planten. I en bestand som slås sjældent vil de blomstrende planter kunne nå at sætte frø, som herefter spredes af maskinen, hvorved der sker en yderligere spredning af bestanden. Det er dog også mulig at foretage en manuel slåning med brug af le. Derved kan frøsætning hindres, da slåning med le typisk indeholder en overvågning af de blomstrende planter. Dette er dog en proces, hvor det må påregnes at der skal udføres en slåning mindst 5 gange årligt i en periode på minimum 10 år før en bestand er død ved udpining. Derfor kan slåning ikke betale sig i mindre bestande, i stedet er rodstikning et bedre alternativ, da bestanden hurtigere udryddes. Det kan kun anbefales af benytte slåning i store bestande, såfremt denne udføres hyppigt samtidig med at det sikres at ingen planter sætter frø. Starttidspunkt for bekæmpelse: slås inden 1. juni Genbesøg: 3-4 uger efter første bekæmpelse og efterfølgende 3-4 uger herefter. 8

9 3.3 Skærmkapning Skærmkapning foretages med en meget skarp le, teleskopstangsaks eller machete og er en variant af slåning, hvor man kun går efter de blomstrende planter, hvilket medfører at skærmkapning er en meget vigtig bekæmpelsesform i juni, juli og august måned, hvormed frøsætning meget effektivt hindres. Hvis skærmkapningen foretages på det helt rigtige tidspunkt dør planten, men i de fleste tilfælde vil planten sætte nye blomster fra roden, såkaldte panikskud, som skal skærmkappes 2-3 uger senere. Det optimale tidspunkt for skærmkapning er når de blomstrende planter begynder at sætte frø, da roden på dette tidspunkt har opbrugt næsten al sin energi, hvilket medfører at der sjældent er energi til endnu en blomstring samtidig med at de frø som bliver fjernet fra planten ikke er færdigmodnet. Selve skærmkapningen skal ske inden frøene bliver modne, hvilket sker ca. medio juli. Ved udførelse af skærmkapning skal skærmen adskilles fuldstændigt fra stænglen, da frøene ellers vil færdigmodne ved at suge energi fra stænglen. Ydermere er det vigtigt, at plantens grundblade skæres over, da de ellers kan levere energi til roden, hvorved der skabes mulighed for dannelsen af panikblomster. Når stænglen er fældet skal man slå skærmen af så højt oppe som muligt, da frøene ellers vil suge næring til sig fra stænglen og på denne måde færdigmodne, se billede 8. Billede 8: Illustration af, hvor der skal slås under skærmkapning. Hvis der er grønne frø skal der slås helt oppe under midterskærmen. Såfremt der kun er blomster kan hele skærmen slås med et slag. Det er valgfrit om den nedre del af stænglen slås, dog skal de store grundblade fjernes. Ved enkeltstående planter er det dog ofte en fordel ikke at fælde hele stænglen, da det så bliver nemmere at finde panikskuddene. Hvis der skærmkappes mens planten er i blomst kan man uden risiko lade skærmen ligge på stedet og rådne, men hvis der derimod er grønne frø skal planten skærmkappes skærm for skærm, da midterskærmen ellers vil suge energi fra sideskærmene og færdigmodne. Såfremt frøene er blevet brune når skærmkapningen udføres skal samtlige skærmene indsamles, hvilket både er meget tidskrævende og besværligt. 9

10 Upåagtet af tidspunktet for skærmkapningen vil mange planter ofte sætte mange panikskud med nye blomster, hvilket medfører at det er nødvendigt at foretage en opfølgende skærmkapning af panikskuddene indenfor 3 uger efter den første skærmkapning. Såfremt planten er særlig livskraftig kan denne sætte panikskud op til 3 gange, hvilket betyder at der skal foretages opfølgende skærmkapning til midten af september, dog kan panikskud, der sætter blomster efter 15. september ikke sætte levedygtige frø. Der skal i princippet foretages skærmkapning i alle bestande, men hvor der er blevet græsset eller hvor der har været foretaget intensiv rodstikning vil kun meget få planter være i stand til at sætte skærm. Gennem skærmkapning hindres frøsætning, hvilket medfører en reduktion i antallet af individer i tætte bestande, idet de store skærmsættende planter skygger de mindre planter væk. Ydermere er det i tætte bestande vigtigt at udnytte den interne konkurrence, så man under skærmkapningen kun skærer i de blomstrende planter og lader de øvrige være. Gennem en omhyggelig skærmkapning kan man i en tæt bestand i løbet af et par år gå fra en plantetæthed på >1000/m2 til 20/m2 og samtidig tømmes frøbanken, se billede 9 og Billede 9 & 10: Effekten af 2 års skærmkapning. I venstre side ca. 400/m og i højre side ca. 20/m. Bemærk også at der efter 2 års skærmkapning stort set ikke findes små (unge) individer, et tegn på at frøbanken er ved at være tømt. Da det ved skærmkapning næsten er umuligt at undgå at komme i kontakt med planten er det meget vigtigt med rigtig og beskyttende påklædning. Ydermere bør skærmkapning ikke foregå i sollys, så typisk skal der skærmkappes tidligt om morgenen eller sent om aftenen. Starttidspunkt for bekæmpelse: Juni/juli, når skærmene har smidt blomsterne. Genbesøg: 10 3 og 6 uge efter første bekæmpelse.

11 3.4 Græsning Græsning er en særdeles effektiv måde til at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo. Det er muligt at benytte både får eller kvæg til græsning, dog er får at foretrække da de i modsætning til kvæg ikke skal vænne sig til planten før de vil æde denne, med derimod ofte spiser Kæmpe-Bjørneklo før andre planter. Der kan med fordel tidligt udsættes dyr i stort antal, optil dyr pr ha., men når Kæmpe- Bjørnekloens grokraft svækkes først på sommeren skal der foretages en sænkning i græsningstrykket til 5-10 dyr pr ha. Såfremt enkelte af dyrene får skader af plantesaften, i form af forbrænding og betændelse skal de fjernes fra arealet og undgå direkte sollys. Græsning er en både billig og effektiv bekæmpelsesmetode, hvor der er tale om store bestande. Hvis bestandene dog er under individer bliver etableringsudgifterne for høje set i forhold til udryddelse vha. enten rodstikning eller skærmkapning. Ydermere har græsning som metode til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo den sidegevinst, at det er god naturpleje, så på steder med bevaringsværdig natur kan græsning med fordel anvendes. Starttidspunkt for bekæmpelse: Marts/april, mens planterne er små Genbesøg: Græsningen foretages kontiunerligt. 3.5 Kemisk bekæmpelse Der findes en række af produkter, heriblandt Roundup Bio, Glyfonova plus, Express ST, LFS Glyphosat Ultra og NS Glyphosat Ultra, som er godkendt til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo, men af hensyn til drikkevandsforsyningen, der er baseret på grundvand, bør al bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo foregå uden brug af pesticider. Ballerup Kommune benytter ikke pesticider til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo og opfordrer til at private ligeledes bruger de pesticidfri alternativer. Hvis man alligevel vælger at sprøjte Kæmpe-Bjørneklo bør dette ske i slutningen af april, inden de store planter dækker for de små, så disse ikke rammes. Behandlingen skal typisk gentages i maj. Selve sprøjtningen skal ske i tørt og stille vejr, da effekten af behandlingen nedsættes, hvis det regner inden for få timer efter behandlingen. Ydermere skal man være opmærksom på, at Glyphosat dræber alle plantearter, så i områder hvor Kæmpe-Bjørneklo står i anden vegetation skal der bruges sprøjteskærm eller weed wiper. Starttidspunkt for bekæmpelse: Slutningen af marts/begyndelsen af april, når planten er maksimalt 50 cm. høj Genbesøg: I maj 11

12 3.6 Jordbehandling Jordbehandling som fræsning, pløjning og harvning er meget effektive metoder til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Jordbehandling skal foregå 3-4 gange fra april til september. Såfremt der er en meget stor frøbank kan bekæmpelsen vare optil fem år, men oftest vil jordbehandling over et par år udrydde de fleste bestande. Inden jordbehandling påbegyndes skal det sikres, at det er tilladt på det pågældende areal, således må jordbehandling ikke foregå i naturområder omfattet af naturbeskyttelsesloven, på braklagte marker og i 2-meter bræmmer. Hvis der er tvivl om der må anvendes jordbehandling på et bestemt område kontaktes Miljø & Teknik på enten eller pr. telefon nr Valg af metoderne Selve valget af metode kan inddeles i tre kategorier; metoder velegnet i små bestande op til planter, metoder velegnet til store bestande fra til planter og metoder velegnet til meget store bestande fra til planter. De enkelte skemaer tager ikke højde for eventuel kombination af forskellige bekæmpelsesmetoder, dog kan mange metoder kombineres med et godt resultat, men generelt vil der næsten altid være behov for at supplere en bekæmpelse med enten rodstikning eller skærmkapning. Smiley en i skemaet er vægtet ud fra metodens tidsforbrug, effektivitet, arbejdsmiljø og påvirkning på natur og miljø. Skemaet er vejledende og hvis der er spørgsmål kan Miljø & Teknik kontaktes på enten eller pr. telefon nr Metoden anbefales = Metoden kan bruges = Metoden anbefales ikke = Ikke tilladt = X Sådan bruges skemaerne Der er på de følgende sider 3 forskellige skemaer, der kan benyttes i forbindelse med metodevalg til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Skema 1 omhandler bekæmpelse af mindre bevoksninger, Skema 2 omhandler bekæmpelse af store bestande, mens Skema 3 omhandler de meget store bestande. Alt efter hvilket størrelse af den enkelte forekomst vælges det tilsvarende skema. Derefter kigges i skemaets venstre side for at finde arealets kategori. Herefter kan det ses på smiley erne udfor de enkelte arealkategorier, hvilke metoder der henholdsvis anbefales, kan bruges eller ikke anbefales. 12

13 Skema 1: Valg af metode i små bestande, planter Manuelle metoder Maskinelle metoder Ændret drift Rodstikning Slåning Skærmkapning Sprøjtning Vandløbskant, 2-meterbræmme. X X X X Hegn, remise, krat mm. Enge, mose, naturareal mm. X X X X Langs vej og jernbane Industrigrund Landbrugsareal Jordbehandling Slåning Sprøjtning Genopdyrkning Græsning Skema 2: Valg af metode i store bestande, planter Manuelle metoder Maskinelle metoder Ændret drift Rodstikning Slåning Skærmkapning Sprøjtning Vandløbskant, 2-meterbræmme. X X X X Hegn, remise, krat mm. Enge, mose, naturareal mm. X X X X Langs vej og jernbane Industrigrund Landbrugsareal Jordbehandling Slåning Sprøjtning Genopdyrkning Græsning 13

14 Skema 3: Valg af metode i meget store bestande, planter Manuelle metoder Maskinelle metoder Ændret drift Rodstikning Slåning Skærmkapning Sprøjtning Vandløbskant, 2-meterbræmme. X X X X Hegn, remise, krat mm. Enge, mose, naturareal mm. X X X X Langs vej og jernbane Industrigrund Landbrugsareal Jordbehandling Slåning Sprøjtning Genopdyrkning Græsning Grundighed, systematik og vedholdenhed er nøgleord, når det gælder bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo. Det er vigtig at være systematisk samt at foretage kontrol og opfølgning på det udførte arbejde. Det kan langt bedre svare sig at rydde et hjørne af en bestand fuldstændigt end at bekæmpe hele bestanden halvhjertet. Selvom en bestand synes udryddet bør denne tilse mindst 3 år efter sidste plante er set. Der skal sørges for at vurdere bestanden inden man starter, er bestanden tæt? er der mange små individer? Ja så skal der først ske en udtynding i bestanden ved konkurrence og selvudskygning, evt. med skærmkapning et par år, inden der påbegyndes rodstikning, eller sprøjtning. Består bestanden af spredte individer kan rodstikning startes med det samme. Hvis der ønskes råd og vejledning kontakt til Miljø & Teknik på enten eller telefon nr

15 4. Indberetning af Kæmpe-Bjørneklo Såfremt der findes forekomster af Kæmpe-Bjørneklo og denne forekomst endnu ikke er registreret i Kommunens database må denne meget gerne registreres i databasen. En yderligere mulighed for registrering er at kontakte Miljø & Teknik enten på mail eller på tlf Planlægningen af indsatsen Inden første gangs bekæmpelse må hver enkelt grundejer danne sig et overblik over, hvor mange bestande af Kæmpe-Bjørneklo, der er tale om, samt hvor store de er. September-oktober er et godt tidspunkt, da blomstrende planter er døde og bestandene er tilgængelige. Derefter bør det vurderes, hvilke metoder der er mest velegnede til at bekæmpe de pågældende bevoksninger og der bør laves en plan for bekæmpelsen af hver enkelt bevoksning (se bilag 1 for vejledning til bekæmpelsesmetode). Det anbefales at påbegynde bekæmpelsen af Kæmpe-Bjørneklo så tidligt som muligt. Grundet de sidste års milde vintre har der været forekomster af Kæmpe-Bjørneklo som spirer allerede sidst i februar. I vækstsæsonen skal der være en håndfast og konsekvent 100 % bekæmpelsesindsats suppleret af kontrol og opfølgning. Sidst på sæsonen er det vigtigt at gøre status over bekæmpelsen, således at man kan planlægge det følgende års indsats optimalt. Figur 1 opsummerer de opgaver, der kan være relevante i forbindelse med den årlige bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. 15

16 Efterår - vinter: Få overblik over antal bestande og bestandsstørrelser Undersøg hvilke metoder, der er velegnede til bekæmpelsen Planlæg aktuelle bekæmpelsesmetoder Udarbejd bekæmpelsesplan Ryd krat, brombær mm, som vil genere en kommende bekæmpelse Søg nødvendige tilladelser Ansøg om eventuelle tilskudsordninger Lav græsningsaftaler Etabler folde, læskure, vand m.v. på arealer, der skal afgræsses Anskaf redskaber og beskyttelsesudstyr Vækstsæsonen (tidligt forår - sommer): Etabler græsning med dagligt tilsyn og pasning af dyrene Husk at bekæmpe planter uden for græsningsfoldene Rodstik planterne mindst 3 gange Udfør slåning mindst 3 gange Udfør andre bekæmpelsesmetoder efter behov Før tilsyn med bevoksningerne ca. hver tredje uge Juster bekæmpelsesplaner og metoder Sensommer - efterår: Gør status over årets bekæmpelse Indberet evt. årets indsats til Miljø og Teknik i Ballerup Kommune Afskær alle sene skærme før frøspredning Afslut græsning Figur 1: Overblik over den årlige bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 16

17 6. Referencer 1. Nielsen, H. (2007). Forebyggelse og bekæmpelse af invasive plantearter. Det Økologiske Råd. Kan downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside under publikationer. 2. Nielsen, C., H.P. Ravn, W. Nentwig and Wade (red). (2005). Kæmpe-Bjørneklo Forebyggelse og bekæmpelse. Strategi for håndtering af en invasiv plante i Europa. Skov og Landskab, Hørsholm. Kan downloades fra 3. Lov om drift af landbrugsjorde (Lov nr. 434 af 9. juni 2004) 4. Bekendtgørelse om bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. (Bekendtgørelse nr. 17 af 13. januar 2006). Hjemmesider: 17

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Indhold. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 3 af 15

Indhold. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 3 af 15 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 Forord Med denne indsatsplan tages det første skridt mod en koordineret bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Stevns Kommune. Kæmpe-Bjørneklo kan vokse

Læs mere

Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo Bekæmpelse af kæmpebjørneklo kræver, at man vælger de rigtige bekæmpelsesmetoder, og at man gennemfører en systematisk indsats gennem flere år. Dette hæfte fortæller, hvordan du i praksis kan komme kæmpebjørneklo

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i. Indsatsområdet Lindenborg ådal & Østerådalen

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i. Indsatsområdet Lindenborg ådal & Østerådalen Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Indsatsområdet Lindenborg ådal & Østerådalen Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) i indsatsområde Lindenborg ådal & Østerådalen,

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Sorø Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Sorø Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Sorø Kommune Udarbejdet for Sorø Kommune, Fagcenter Plan & Miljø af Biomedia, Januar 2009 Revideret Januar 2012 1 Forord Med denne indsatsplan tages det

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Odsherred Kommune

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Odsherred Kommune Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Odsherred Kommune - et skridt mod en koordineret og langsigtet løsning! Udarbejdet af Planlægger Nina Lemkow Odsherred Kommune januar 2007 Titel: Indsatsplan

Læs mere

Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune 2006-2016

Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune 2006-2016 Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune 2006-2016 Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune 2006-2016 Allerød Kommune Teknik & Miljø Bjarkesvej 2 3450 Allerød Juni 2006 Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT: MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter.

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Forord Branchesikkerhedsrådet for Jordbruget har udgivet denne branchevejledning for

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj

Læs mere

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Baggrund Handlingsplanen er udarbejdet efter bekendtgørelse nr. 696 af 26/06/2012 6 og bilag 1, om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Handlingsplanen skal

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

Regler for afbrænding

Regler for afbrænding Regler for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Gældende for erhverv og private 3. udgave juni 2013 HAR DU TILLADELSEN I HUS? Miljøhensyn Enhver afbrænding af affald udenfor dertil godkendte

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Anemonen. Anemonen. Hvordan formerer den sig?

Anemonen. Anemonen. Hvordan formerer den sig? Trinmål til undersøgelsesaktiviteter Beskrive udvalgte (dyr og) planter Kende forhold, der karakteriserer de forskellige årstider Undersøge enkle forhold vedrørende vejret Kende de naturområder, hvor navngivne

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU Transport udover alle grænser Den stærkt stigende internationale samhandel skærper kravene til godssikring. Kravene til virksomhederne øges. Det handler om at undgå dyre transportskader, vel at mærke på

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

by i 2015 Københavns Rottestrategi

by i 2015 Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Københavns Rottestrategi Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Tryk FORMULA Grafik og layout tmf design Foto Ursula Bach øvrige billeder Københavns Kommune

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Udgiver: Miljøsamarbejdet Milsam, marts 2009. En fælleskommunal folder, udarbejdet

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Fodfil til batteri Model Nr: 2184

Fodfil til batteri Model Nr: 2184 Fodfil til batteri Model Nr: 2184 Opbevar denne vejledning til fremtidig brug. Indledning Tillykke med dit køb! Denne hårdhudsfjerner er et nyskabende produkt, der er beregnet til at blødgøre tør, ru og

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop

Læs mere

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder. Slutrapport for demonstrationsprojektet Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastningen af plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget J. nr. Demonstrationen/forsøget er finansieret ved hjælp

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Den sunde bifamilie:

Den sunde bifamilie: Bisygdomme Den sunde bifamilie: Først på året: Et tørt og rent stade. Døde bier i bunden er almindelige og en stram lugt kan forekomme. Lugten: En rar, varm sødlig og parfumeret voksduft: Lyden: En monoton

Læs mere

Naturplejeforeninger for alle

Naturplejeforeninger for alle Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Grundejerforeningen Lundegårdsparken

Grundejerforeningen Lundegårdsparken Hermed fremsendes som aftalt materiale vedrørende licitation for vedligeholdelse af foreningens grønne områder m.v. Materialet indeholder: 1. Beskrivelse 2. Tilbudsblanket 1,2 og 3 3. Almindelige betingelser

Læs mere

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola)

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola) Side 1 af 8 Bekæmpelse Skimmelsvamp Du kan selv teste for skimmelsvamp Læs mere om mulighederne her! obh-gruppe SkimmelKompagniet ApS Professionel bekæmpelse af skimmelsvamp og andre svampetyper www.skadedyr.dk

Læs mere

EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI

EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI EN ROTTEPROBLEMFRI BY I 2015 2 3 Verdens miljømetropol I 2015 vil Københavns Kommune være kendt som verdens miljømetropol.

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Dispensation til skæring af undervandvegetation i Bagsværd Sø

Dispensation til skæring af undervandvegetation i Bagsværd Sø Naturteam Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 24 E-mail: natur@gladsaxe.dk I/S Danmarks Rostadion Bagsværd Hovedgade 86-90 2880 Bagsværd 24. marts 2015 Dispensation til skæring

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0 NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

RC-750 en sikker investering

RC-750 en sikker investering RC-750 RC-750 en sikker investering Undgå ryg og hofteskader Sikker arbejdsmiljø = mindre sygefravær Kapacitet = 3,7 mand med buskrydder Skrænter optil 50 Regnvandsbassinger Under fjernvarmerør Svært tilgængelige

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect.

Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect. Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect. Af Jens Madsen 1108. Jeg havde ikke overskud til at se min druehøst forsvinde i kun arbejde med frostskader, der var resultatet af vækstsæsonerne

Læs mere

Skrap mod lus - blid mod børn

Skrap mod lus - blid mod børn Hedrin Skrap mod lus - blid mod børn www.hedrin.dk norpharma a/s Slotsmarken 15 2970 Hørsholm Tlf. 45 17 48 00 www.hedrin.dk 1207.HE pixi.ip Hedrin Børn og lus bør ikke behandles med hvad som helst Indhold

Læs mere

mobil, praktisk, billig

mobil, praktisk, billig mobil, praktisk, billig Sådan fungerer det: til individuelle hytter, som følger det testede Igloo Veranda koncept. Igloerne og overdækningen flyttes. for ca. 2 x 5 enkelthytter og deres respektive løbegårde

Læs mere

GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD Indhold Jorden i storbyområder som Frederiksberg er lettere forurenet det kræver særlige hensyn til børnene Sådan lever vi med forureningen i hverdagen

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Nyhedsbrev maj 2015 Sommerfest

Nyhedsbrev maj 2015 Sommerfest Nyhedsbrev maj 2015 Vi går ind i milde maj måned med lysegrønne træer, blomstrende buske og varme i luften. Nedenfor kan I se et skema over maj måned, som giver et overblik over de mest overordnede ting,

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere