Indholdsfortegnelse. 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi Kæmpe-Bjørneklos udseende Forveksling med andre planter... 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3. 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4. 1.2 Forveksling med andre planter... 5"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi Kæmpe-Bjørneklos udseende Forveksling med andre planter Forholdsregler i forhold til plantesaften Vejledning i bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Rodstikning Slåning Skærmkapning Græsning Kemisk bekæmpelse Jordbehandling Valg af metoderne Indberetning af Kæmpe-Bjørneklo Planlægningen af indsatsen Referencer

3 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi Kæmpe-Bjørneklo stammer oprindeligt fra Kaukasus og blev indført til botaniske haver i 1830 erne. Få årtier efter at dyrkningen begyndte i private haver forekom de første angivelser af Kæmpe-Bjørneklo som forvildet, men først i 1950 erne beskrives den som værende invasiv i den danske natur. I de seneste årtier har den bredt sig voldsomt især langs åer, på opgivne græsningsarealer og braklagte landbrugsarealer, men også i byerne langs veje, i parker og på industrigrunde. Kæmpe-Bjørneklo er en flerårig plante, som udelukkende formerer sig ved frøspredning. Kæmpe- Bjørneklo blomstrer typisk i sit andet eller tredje leveår, hvorefter planten dør. Alt efter vækstbetingelserne kan planten udskyde blomstringen i årevis indtil der er opbygget tilstrækkelig energireserver i roden til at gennemføre blomstringen. Planten kan ikke formere sig ved rodskud, hvilket medfører at såfremt roden overskæres under vækstpunktet vil planten dø. En Kæmpe-Bjørneklos skærm indeholder ca frø og langt de fleste frø lander tæt ved moderplanten, kun ved åer, veje og forblæste åbne landskaber kan frøene spredes langt. I tætte bestande kan jordoverfladen indeholde frø/m 2 om efteråret. Selvom nogle frø dør i løbet af vinteren er der normalt mere end spiredygtige frø/m 2 om foråret. Enkelte frø forbliver i dvaletilstand og kan overleve i jorden i få år. I forekomster med spiredygtige frø/m 2 vil dog langt de fleste kimplanter dø som følge af indbyrdes konkurrence eller skygges bort af større planter. 3

4 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende Kæmpe-Bjørneklo er en skærmplante, som normalt bliver 2-5 m høj med op til 3 m lange blade. Stænglen kan blive 10 cm i diameter og er furet, typisk håret og med rødlige pletter ved basis. Nyspirede planter har runde blade, men disse bliver efterhånden takkede og fuldt udviklede blade er håndfligede med opblæste bladskeder. Blomsterne er hvide og er samlet i en skærm for enden af stænglen. Skærmene er 0,5 m brede med grene og der kan være mere end blomster på en enkelt plante. Blomstringen sker fra juni-august. De grønne frugter (frø) dannes fra juli, hvorefter de tørrer ind og bliver brunlige, i gennemsnit sættes frø pr plante, se billede 1-3. Billede 1 Kæmpe-Bjørneklo kimplante. 4 Billede 2 Kæmpe-Bjørneklo i forskellige tidlige vækststadier. Billede 3 Kæmpe-Bjørneklo i fuld størrelse

5 1.2 Forveksling med andre planter Kæmpe-Bjørnekloen kan trods sit meget karakteristiske udseende og størrelse bliver forvekslet med andre planter. Det anbefales derfor, at tilegne sig et godt kendskab til planten inden bekæmpelsen påbegyndes. Nedenfor vises nogle af de planter Kæmpe-Bjørneklo ofte forveksles med og som findes i Ballerup Kommune, se billede 4-6. Billede 4 Kål-Tidsel og Kær-Tidsels grundblade ligner på afstand Kæmpe-Bjørneklo. Begge arter er tilknyttet fugtig bund på eng og i mose. Billede 5. Alm./Grønblomstret Bjørneklo er nært beslægtet med Kæmpe-Bjørneklo og skelnes især ved at bladet er flere gange opdelt og mindre takket. Findes især på halvtør næringsrig bund Billede 6.Pastinaks blade er fjersnitdelte, men kan drille på afstand. Skærmen er grønblomstret og ligner ofte panikskud. Findes på al åben og næringsrig bund. 2. Forholdsregler i forhold til plantesaften Inden bekæmpelsen starter er det vigtigt at være opmærksom på at Kæmpe-Bjørneklo er sundhedsskadelig, da alle plantens dele indeholder kemiske stoffer kaldet furanocoumariner, som ved hudkontakt og sollys udløser en fototoksisk reaktion i huden. Dette betyder at plantesaften gør huden ekstremt følsom over for sollys og medfører alvorlige forbrændinger. Påvirkede hudområder kan forblive følsomme overfor sollys i årevis. Kontakt med planten er helt smertefri, så det er muligt at alvorlige forbrændinger først observeres efter endt bekæmpelse. Ved bekæmpelse af planten er det derfor vigtigt, at undgå at huden kommer i kontakt med planten også selvom solen ikke skinner. Påklædning med syntetiske vandafvisende materialer anbefales, da disse skyr plantesaften, i modsætning til bomulds- og lærredsmaterialer, som opsuger plantesaften og ydermere kan gennembores af plantens hår. Ydermere er lange handsker og tøj, der dækker huden en nødvendighed og såfremt der foretages slåning af planten bør ansigtet beskyttes af enten visir eller beskyttelsesbriller. 5

6 Derudover anbefales det at foretage bekæmpelsen tidligt eller sent på dagen, når solen står lavt. Ydermere bør udsatte hudpartier, såsom ansigt, hals, hænder og underarme vaskes hver gang der er en pause i bekæmpelsen. Hvis plantesaften kommer i kontakt med huden skal der indenfor maksimalt 20min afvaskes med vand og sæbe og hudområdet skal beskyttes mod sollys i mindst 48 timer. Såfremt skaden ikke bliver opdaget og behandlet indenfor 20min kan cortisoncreme nedsætte skadernes omfang og mindske smerter, efterfølgende skal de berørte partier behandles med solcreme hvorefter de afdækkes. 3. Vejledning i bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Gennem mange år er Kæmpe-Bjørneklo forsøgt bekæmpet rundt om i landet med meget svingende resultat. Mange metoder har været anvendt og mange myter om bekæmpelsen eksisterer. Selvom der blandt fagfolk og erfarne bekæmpere efterhånden er konsensus omkring de mest effektive metoder, så er det ikke altid at disse bliver anvendt. Der foregår derfor stadig megen nytteløs bekæmpelse, hvor resultaterne udebliver eller er lang tid undervejs. For at udgå denne situation i Ballerup Kommune vil de enkelte bekæmpelsesmetoder, med udgangspunkt i den nyeste viden og erfaringer fra diverse bjørnebander, blive gennemgået på de følgende sider. 3.1 Rodstikning Rodstikning udføres med en almindelig spade, som dog bør skærpes undervejs. Selve rodstikningen fungerer ved at overskære plantens rod under vækstpunktet, hvorved denne dør. Vækstpunktet, som er det sted, hvor bladene udspringer, ligger typisk 0-2 cm under jordoverfladen, hvilket bevirker at det normalt er tilstrækkeligt at rodstikke planten i 2-3 cm s dybde. En måde hvorpå det kan kontrolleres om der rodstikkes under vækstpunktet er derfor at iagttage om alle bladene sidder fast på roden, se billede 7. 6

7 Da selve rodstumpen med bladene på kan gro videre, hvis denne lægges på fugtig bar jord, anbefales det derfor at lægge rødderne i en bunke på allerede opgravede planter, så der ikke skabes jordkontakt. Foregår rodstikningen i krat kan der med fordel laves en bund af kviste og grene, hvor rødderne kan lægges, uden risiko for jordkontakt Billede 7: Kæmpe-Bjørneklos vækstpunkt fremgår tydeligt af denne opgravede og overskårne rod. Bemærk at selvom vækstpunktet går ned i roden, så befinder det sig kun i den øvre del af roden, hvilket betyder at kun den øvre del af roden skal overskæres for at slå planten ihjel. Rodstikning kan foregå i hele vækstsæsonen, men det anbefales at udføre rodstikning enten om foråret, hvor planterne er små eller om efteråret, hvor bladene ikke længere er fyldt med saft. Selve rodstikning kan påbegyndes uden nogen former for forudgående bekæmpelse i spredte bestande eller skyggeundertrykte bestande i krat, hvor der ikke er risiko for at aktivere frøbanken. Dog må der ikke rodstikkes i tætte bestande førend at frøsætning har været forhindret i minimum 2-3 år, da en rodstikning i en sådan bestand kan bevirke at frøbanken aktiveres og derved øges væksten af Kæmpe- Bjørneklo. Som metode er rodstikning meget effektiv, da denne muliggør en forholdsvis hurtig udryddelse af planten, såfremt der foretages en systematisk rodstikning. Dog er rodstikning relativt hårdt fysisk arbejde, men dens effektivitet på lang sigt bevirker, at det er den mest anbefalelsesværdige metode i selv store bestande. Størstedelen af planterne i Ballerup Kommune skal udryddes ved rodstikning, da disse forefindes i krat eller på steder, hvor slåning og andre metoder ikke kan anvendes. Starttidspunkt for bekæmpelse: Fra begyndelsen af marts til begyndelsen af april, når planten maksimalt er 50 cm høj. Genbesøg: 3-4 uger efter første bekæmpelse. 7

8 3.2 Slåning Slåning er en ofte benyttet metode til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Dette kan enten gøres maskinelt eller med le. Såfremt der benyttes maskinelslåning er der risiko for dannelse af en tåge af giftig plantesaft, derfor bør maskinelslåning kun udføres i maskiner med lukket førerhus samt med bagmonteret klipper. Hvis der anvendes buskrydder til slåning, bør der ikke benyttes snøre, da denne ophvirvler en tåge af giftig plantesaft. Selve planten dør ikke af slåning og kan overleve selv i græsplæner. Dog hæmmes væksten, da rodens energireserver langsomt tømmes. Hvis slåning vælges som metode til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo er det dog nødvendigt at foretage en sådan hyppigt, da der ellers er risiko for at der blive skabt en tættere bestand, på grundet af bedre vækstforhold for små planter. Der er desværre talrige eksempler på at slåning kan være med til at holde en bestand i live og sågar hjælpe til at sprede planten. I en bestand som slås sjældent vil de blomstrende planter kunne nå at sætte frø, som herefter spredes af maskinen, hvorved der sker en yderligere spredning af bestanden. Det er dog også mulig at foretage en manuel slåning med brug af le. Derved kan frøsætning hindres, da slåning med le typisk indeholder en overvågning af de blomstrende planter. Dette er dog en proces, hvor det må påregnes at der skal udføres en slåning mindst 5 gange årligt i en periode på minimum 10 år før en bestand er død ved udpining. Derfor kan slåning ikke betale sig i mindre bestande, i stedet er rodstikning et bedre alternativ, da bestanden hurtigere udryddes. Det kan kun anbefales af benytte slåning i store bestande, såfremt denne udføres hyppigt samtidig med at det sikres at ingen planter sætter frø. Starttidspunkt for bekæmpelse: slås inden 1. juni Genbesøg: 3-4 uger efter første bekæmpelse og efterfølgende 3-4 uger herefter. 8

9 3.3 Skærmkapning Skærmkapning foretages med en meget skarp le, teleskopstangsaks eller machete og er en variant af slåning, hvor man kun går efter de blomstrende planter, hvilket medfører at skærmkapning er en meget vigtig bekæmpelsesform i juni, juli og august måned, hvormed frøsætning meget effektivt hindres. Hvis skærmkapningen foretages på det helt rigtige tidspunkt dør planten, men i de fleste tilfælde vil planten sætte nye blomster fra roden, såkaldte panikskud, som skal skærmkappes 2-3 uger senere. Det optimale tidspunkt for skærmkapning er når de blomstrende planter begynder at sætte frø, da roden på dette tidspunkt har opbrugt næsten al sin energi, hvilket medfører at der sjældent er energi til endnu en blomstring samtidig med at de frø som bliver fjernet fra planten ikke er færdigmodnet. Selve skærmkapningen skal ske inden frøene bliver modne, hvilket sker ca. medio juli. Ved udførelse af skærmkapning skal skærmen adskilles fuldstændigt fra stænglen, da frøene ellers vil færdigmodne ved at suge energi fra stænglen. Ydermere er det vigtigt, at plantens grundblade skæres over, da de ellers kan levere energi til roden, hvorved der skabes mulighed for dannelsen af panikblomster. Når stænglen er fældet skal man slå skærmen af så højt oppe som muligt, da frøene ellers vil suge næring til sig fra stænglen og på denne måde færdigmodne, se billede 8. Billede 8: Illustration af, hvor der skal slås under skærmkapning. Hvis der er grønne frø skal der slås helt oppe under midterskærmen. Såfremt der kun er blomster kan hele skærmen slås med et slag. Det er valgfrit om den nedre del af stænglen slås, dog skal de store grundblade fjernes. Ved enkeltstående planter er det dog ofte en fordel ikke at fælde hele stænglen, da det så bliver nemmere at finde panikskuddene. Hvis der skærmkappes mens planten er i blomst kan man uden risiko lade skærmen ligge på stedet og rådne, men hvis der derimod er grønne frø skal planten skærmkappes skærm for skærm, da midterskærmen ellers vil suge energi fra sideskærmene og færdigmodne. Såfremt frøene er blevet brune når skærmkapningen udføres skal samtlige skærmene indsamles, hvilket både er meget tidskrævende og besværligt. 9

10 Upåagtet af tidspunktet for skærmkapningen vil mange planter ofte sætte mange panikskud med nye blomster, hvilket medfører at det er nødvendigt at foretage en opfølgende skærmkapning af panikskuddene indenfor 3 uger efter den første skærmkapning. Såfremt planten er særlig livskraftig kan denne sætte panikskud op til 3 gange, hvilket betyder at der skal foretages opfølgende skærmkapning til midten af september, dog kan panikskud, der sætter blomster efter 15. september ikke sætte levedygtige frø. Der skal i princippet foretages skærmkapning i alle bestande, men hvor der er blevet græsset eller hvor der har været foretaget intensiv rodstikning vil kun meget få planter være i stand til at sætte skærm. Gennem skærmkapning hindres frøsætning, hvilket medfører en reduktion i antallet af individer i tætte bestande, idet de store skærmsættende planter skygger de mindre planter væk. Ydermere er det i tætte bestande vigtigt at udnytte den interne konkurrence, så man under skærmkapningen kun skærer i de blomstrende planter og lader de øvrige være. Gennem en omhyggelig skærmkapning kan man i en tæt bestand i løbet af et par år gå fra en plantetæthed på >1000/m2 til 20/m2 og samtidig tømmes frøbanken, se billede 9 og Billede 9 & 10: Effekten af 2 års skærmkapning. I venstre side ca. 400/m og i højre side ca. 20/m. Bemærk også at der efter 2 års skærmkapning stort set ikke findes små (unge) individer, et tegn på at frøbanken er ved at være tømt. Da det ved skærmkapning næsten er umuligt at undgå at komme i kontakt med planten er det meget vigtigt med rigtig og beskyttende påklædning. Ydermere bør skærmkapning ikke foregå i sollys, så typisk skal der skærmkappes tidligt om morgenen eller sent om aftenen. Starttidspunkt for bekæmpelse: Juni/juli, når skærmene har smidt blomsterne. Genbesøg: 10 3 og 6 uge efter første bekæmpelse.

11 3.4 Græsning Græsning er en særdeles effektiv måde til at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo. Det er muligt at benytte både får eller kvæg til græsning, dog er får at foretrække da de i modsætning til kvæg ikke skal vænne sig til planten før de vil æde denne, med derimod ofte spiser Kæmpe-Bjørneklo før andre planter. Der kan med fordel tidligt udsættes dyr i stort antal, optil dyr pr ha., men når Kæmpe- Bjørnekloens grokraft svækkes først på sommeren skal der foretages en sænkning i græsningstrykket til 5-10 dyr pr ha. Såfremt enkelte af dyrene får skader af plantesaften, i form af forbrænding og betændelse skal de fjernes fra arealet og undgå direkte sollys. Græsning er en både billig og effektiv bekæmpelsesmetode, hvor der er tale om store bestande. Hvis bestandene dog er under individer bliver etableringsudgifterne for høje set i forhold til udryddelse vha. enten rodstikning eller skærmkapning. Ydermere har græsning som metode til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo den sidegevinst, at det er god naturpleje, så på steder med bevaringsværdig natur kan græsning med fordel anvendes. Starttidspunkt for bekæmpelse: Marts/april, mens planterne er små Genbesøg: Græsningen foretages kontiunerligt. 3.5 Kemisk bekæmpelse Der findes en række af produkter, heriblandt Roundup Bio, Glyfonova plus, Express ST, LFS Glyphosat Ultra og NS Glyphosat Ultra, som er godkendt til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo, men af hensyn til drikkevandsforsyningen, der er baseret på grundvand, bør al bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo foregå uden brug af pesticider. Ballerup Kommune benytter ikke pesticider til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo og opfordrer til at private ligeledes bruger de pesticidfri alternativer. Hvis man alligevel vælger at sprøjte Kæmpe-Bjørneklo bør dette ske i slutningen af april, inden de store planter dækker for de små, så disse ikke rammes. Behandlingen skal typisk gentages i maj. Selve sprøjtningen skal ske i tørt og stille vejr, da effekten af behandlingen nedsættes, hvis det regner inden for få timer efter behandlingen. Ydermere skal man være opmærksom på, at Glyphosat dræber alle plantearter, så i områder hvor Kæmpe-Bjørneklo står i anden vegetation skal der bruges sprøjteskærm eller weed wiper. Starttidspunkt for bekæmpelse: Slutningen af marts/begyndelsen af april, når planten er maksimalt 50 cm. høj Genbesøg: I maj 11

12 3.6 Jordbehandling Jordbehandling som fræsning, pløjning og harvning er meget effektive metoder til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Jordbehandling skal foregå 3-4 gange fra april til september. Såfremt der er en meget stor frøbank kan bekæmpelsen vare optil fem år, men oftest vil jordbehandling over et par år udrydde de fleste bestande. Inden jordbehandling påbegyndes skal det sikres, at det er tilladt på det pågældende areal, således må jordbehandling ikke foregå i naturområder omfattet af naturbeskyttelsesloven, på braklagte marker og i 2-meter bræmmer. Hvis der er tvivl om der må anvendes jordbehandling på et bestemt område kontaktes Miljø & Teknik på enten eller pr. telefon nr Valg af metoderne Selve valget af metode kan inddeles i tre kategorier; metoder velegnet i små bestande op til planter, metoder velegnet til store bestande fra til planter og metoder velegnet til meget store bestande fra til planter. De enkelte skemaer tager ikke højde for eventuel kombination af forskellige bekæmpelsesmetoder, dog kan mange metoder kombineres med et godt resultat, men generelt vil der næsten altid være behov for at supplere en bekæmpelse med enten rodstikning eller skærmkapning. Smiley en i skemaet er vægtet ud fra metodens tidsforbrug, effektivitet, arbejdsmiljø og påvirkning på natur og miljø. Skemaet er vejledende og hvis der er spørgsmål kan Miljø & Teknik kontaktes på enten eller pr. telefon nr Metoden anbefales = Metoden kan bruges = Metoden anbefales ikke = Ikke tilladt = X Sådan bruges skemaerne Der er på de følgende sider 3 forskellige skemaer, der kan benyttes i forbindelse med metodevalg til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Skema 1 omhandler bekæmpelse af mindre bevoksninger, Skema 2 omhandler bekæmpelse af store bestande, mens Skema 3 omhandler de meget store bestande. Alt efter hvilket størrelse af den enkelte forekomst vælges det tilsvarende skema. Derefter kigges i skemaets venstre side for at finde arealets kategori. Herefter kan det ses på smiley erne udfor de enkelte arealkategorier, hvilke metoder der henholdsvis anbefales, kan bruges eller ikke anbefales. 12

13 Skema 1: Valg af metode i små bestande, planter Manuelle metoder Maskinelle metoder Ændret drift Rodstikning Slåning Skærmkapning Sprøjtning Vandløbskant, 2-meterbræmme. X X X X Hegn, remise, krat mm. Enge, mose, naturareal mm. X X X X Langs vej og jernbane Industrigrund Landbrugsareal Jordbehandling Slåning Sprøjtning Genopdyrkning Græsning Skema 2: Valg af metode i store bestande, planter Manuelle metoder Maskinelle metoder Ændret drift Rodstikning Slåning Skærmkapning Sprøjtning Vandløbskant, 2-meterbræmme. X X X X Hegn, remise, krat mm. Enge, mose, naturareal mm. X X X X Langs vej og jernbane Industrigrund Landbrugsareal Jordbehandling Slåning Sprøjtning Genopdyrkning Græsning 13

14 Skema 3: Valg af metode i meget store bestande, planter Manuelle metoder Maskinelle metoder Ændret drift Rodstikning Slåning Skærmkapning Sprøjtning Vandløbskant, 2-meterbræmme. X X X X Hegn, remise, krat mm. Enge, mose, naturareal mm. X X X X Langs vej og jernbane Industrigrund Landbrugsareal Jordbehandling Slåning Sprøjtning Genopdyrkning Græsning Grundighed, systematik og vedholdenhed er nøgleord, når det gælder bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo. Det er vigtig at være systematisk samt at foretage kontrol og opfølgning på det udførte arbejde. Det kan langt bedre svare sig at rydde et hjørne af en bestand fuldstændigt end at bekæmpe hele bestanden halvhjertet. Selvom en bestand synes udryddet bør denne tilse mindst 3 år efter sidste plante er set. Der skal sørges for at vurdere bestanden inden man starter, er bestanden tæt? er der mange små individer? Ja så skal der først ske en udtynding i bestanden ved konkurrence og selvudskygning, evt. med skærmkapning et par år, inden der påbegyndes rodstikning, eller sprøjtning. Består bestanden af spredte individer kan rodstikning startes med det samme. Hvis der ønskes råd og vejledning kontakt til Miljø & Teknik på enten eller telefon nr

15 4. Indberetning af Kæmpe-Bjørneklo Såfremt der findes forekomster af Kæmpe-Bjørneklo og denne forekomst endnu ikke er registreret i Kommunens database må denne meget gerne registreres i databasen. En yderligere mulighed for registrering er at kontakte Miljø & Teknik enten på mail eller på tlf Planlægningen af indsatsen Inden første gangs bekæmpelse må hver enkelt grundejer danne sig et overblik over, hvor mange bestande af Kæmpe-Bjørneklo, der er tale om, samt hvor store de er. September-oktober er et godt tidspunkt, da blomstrende planter er døde og bestandene er tilgængelige. Derefter bør det vurderes, hvilke metoder der er mest velegnede til at bekæmpe de pågældende bevoksninger og der bør laves en plan for bekæmpelsen af hver enkelt bevoksning (se bilag 1 for vejledning til bekæmpelsesmetode). Det anbefales at påbegynde bekæmpelsen af Kæmpe-Bjørneklo så tidligt som muligt. Grundet de sidste års milde vintre har der været forekomster af Kæmpe-Bjørneklo som spirer allerede sidst i februar. I vækstsæsonen skal der være en håndfast og konsekvent 100 % bekæmpelsesindsats suppleret af kontrol og opfølgning. Sidst på sæsonen er det vigtigt at gøre status over bekæmpelsen, således at man kan planlægge det følgende års indsats optimalt. Figur 1 opsummerer de opgaver, der kan være relevante i forbindelse med den årlige bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. 15

16 Efterår - vinter: Få overblik over antal bestande og bestandsstørrelser Undersøg hvilke metoder, der er velegnede til bekæmpelsen Planlæg aktuelle bekæmpelsesmetoder Udarbejd bekæmpelsesplan Ryd krat, brombær mm, som vil genere en kommende bekæmpelse Søg nødvendige tilladelser Ansøg om eventuelle tilskudsordninger Lav græsningsaftaler Etabler folde, læskure, vand m.v. på arealer, der skal afgræsses Anskaf redskaber og beskyttelsesudstyr Vækstsæsonen (tidligt forår - sommer): Etabler græsning med dagligt tilsyn og pasning af dyrene Husk at bekæmpe planter uden for græsningsfoldene Rodstik planterne mindst 3 gange Udfør slåning mindst 3 gange Udfør andre bekæmpelsesmetoder efter behov Før tilsyn med bevoksningerne ca. hver tredje uge Juster bekæmpelsesplaner og metoder Sensommer - efterår: Gør status over årets bekæmpelse Indberet evt. årets indsats til Miljø og Teknik i Ballerup Kommune Afskær alle sene skærme før frøspredning Afslut græsning Figur 1: Overblik over den årlige bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 16

17 6. Referencer 1. Nielsen, H. (2007). Forebyggelse og bekæmpelse af invasive plantearter. Det Økologiske Råd. Kan downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside under publikationer. 2. Nielsen, C., H.P. Ravn, W. Nentwig and Wade (red). (2005). Kæmpe-Bjørneklo Forebyggelse og bekæmpelse. Strategi for håndtering af en invasiv plante i Europa. Skov og Landskab, Hørsholm. Kan downloades fra 3. Lov om drift af landbrugsjorde (Lov nr. 434 af 9. juni 2004) 4. Bekendtgørelse om bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. (Bekendtgørelse nr. 17 af 13. januar 2006). Hjemmesider: 17

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Vejledning til grundejere

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Vejledning til grundejere Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Vejledning til grundejere Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Kæmpe-bjørneklos økologi... 3 1.1 Kæmpe-bjørneklos udseende... 4 1.2 Forveksling med andre planter... 5 2. Forholdsregler

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Høje-Taastrup Kommune 2008-2014.

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Høje-Taastrup Kommune 2008-2014. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Høje-Taastrup Kommune 2008-2014. Udarbejdet af Hans Wernberg Biomedia 1 Indhold 1. Indledning. 3 2. Lovgrundlag. 4 3. Indsatsområde.... 4 4. Gyldighedsområde.

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Furesø Kommune 2012-2018

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Furesø Kommune 2012-2018 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Furesø Kommune 2012-2018 FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF KÆMPEBJØRNEKLO I FURESØ KOMMUNE 2012-2018 2 Indhold 1 Indledning...4 2 Lovgrundlag...4

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6.

Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6. 1 Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6. Håndhævelse af planen..4 6.1 Kontrol og påbud.4 6.2

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2016

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2016 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2016 Center for Teknik & Miljø Vej- & Landskabssektionen Sagsnr. 2010-749 Dok.nr. 2011-8677 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2016 Indsatsplan

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kolding Kommune 2011-2020. KOV1_Kvadrat_RØD

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kolding Kommune 2011-2020. KOV1_Kvadrat_RØD KOV1_Kvadrat_RØD Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kolding Kommune 2011-2020 Indhold 1 Indledning... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Formål... 4 4 Indsatsområde og gyldighedsområde... 4 5 Bekæmpelsespligt...

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

En grundig vejledning i bekæmpelse af kæmpebjørneklo findes i Bilag 2.

En grundig vejledning i bekæmpelse af kæmpebjørneklo findes i Bilag 2. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i område ved Søndersø 2010-2016 2 Indhold 1 Indledning...4 2 Lovgrundlag...4 3 Formål...5 4 Indsatsområde og gyldighedsområde...5 5 Bekæmpelsespligt...5 6 Tidsfrister

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 17.08.2016 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Lovgrundlag og håndhævelse... 4 3. Indsatsområde... 5 4. Tidsfrister for bekæmpelse...

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Vordingborg Kommune 2014 2023.

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Vordingborg Kommune 2014 2023. Indsatsplan for bekæmpelse af æmpe-bjørneklo i Vordingborg ommune 2014 2023. Indhold 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning...3 ovgrundlag...3 Formål...3 Indsatsområde og gyldighedsområde...3 Bekæmpelsespligt...3

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i den nordøstlige del af Næstved Kommune 2013 2022

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i den nordøstlige del af Næstved Kommune 2013 2022 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i den nordøstlige del af Næstved Kommune 2013 2022 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Lovgrundlag... 4 3 Formål... 4 4 Indsatsområde og gyldighedsområde... 4 5

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2015 Glostrup Kommune Udgivet af: Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik Udgivelsesdata: 14. september 2011 Forside foto: Forekomst af kæmpebjørneklo

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Indhold 1. KÆMPE-BJØRNEKLO OG DENS SKADEVIRKNING... 3 1.1 Oprindelse og historie... 3 1.2 Beskrivelse af planten... 3 1.3 Truslen

Læs mere

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune 2017-2027 Forord Kæmpe-bjørneklo er den mest kendte af de invasive plantearter, hvilket desværre er et udtryk for, at den er vidt udbredt

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indhold Indledning... 1 Lovgrundlag... 1 Indsatsområde... 2 Mål med bekæmpelse... 2 Frist for bekæmpelse... 2 Kontrol og konsekvens af manglende

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Middelfart Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Middelfart Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Middelfart Kommune 2016-2026 Middelfart Kommune 2016 1 Indledning Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Allerød Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Allerød Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Allerød Kommune 2017-2027 Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Lovgrundlag... 3 Indsatsområde... 3 Bekæmpelsens udførelse...

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Derfor skal kæmpe-bjørneklo bekæmpes i Faaborg-Midtfyn Kommune Kæmpe-bjørneklo er en ikke hjemmehørende planteart, som breder sig aggressivt i Danmark. Planten

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Hedensted Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Hedensted Kommune 1 Kolofon Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Hedensted Kommune

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan

Læs mere

En kommune uden bjørneklo. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2014-2023 UDKAST. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2014-2023

En kommune uden bjørneklo. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2014-2023 UDKAST. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2014-2023 En kommune uden bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2014-2023 UDKAST Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2014-2023 1 Udarbejdet af Rudersdal Kommunes Natur, Park og Miljøafdeling

Læs mere

BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO. Denne indsatsplan er et led i en systematisk og langsigtet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Københavns Kommune.

BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO. Denne indsatsplan er et led i en systematisk og langsigtet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Københavns Kommune. BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO Denne indsatsplan er et led i en systematisk og langsigtet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Københavns Kommune. Forord Denne indsatsplan er et led i en systematisk og langsigtet

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Hjørring Kommune Miljø- og naturkontoret 2008 Indhold 1 Indledning...2 1.1 Hvorfor en indsatsplan?...2 1.2 Fælles indsats...2 2 Lovgrundlaget...2

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020 Indsatsplan Holbæk Byråd har på mødet den 18.06.2008 vedtaget nærværende indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Indsatsområdet

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021)

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021) Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021) Indledning Kerteminde Kommune vedtog i april 2008 en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo ved Vejlbækken. Det er kommunens

Læs mere

Forslag. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Roskilde Kommune

Forslag. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Roskilde Kommune Forslag Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Roskilde Kommune Forslag vedtaget af Roskilde Byråd oktober 2009 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Januar 2008 Indledning Kæmpe-bjørneklo er en skadelig invasiv planteart, som er særdeles uønsket i den danske natur, og som derfor bør bekæmpes.

Læs mere

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Park og Natur Natur, Miljø og Trafik By og Kulturforvaltningen Odense Kommune Se også www.odense.dk/tip Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo er invasiv

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

Indhold. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 3 af 15

Indhold. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 3 af 15 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 Forord Med denne indsatsplan tages det første skridt mod en koordineret bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Stevns Kommune. Kæmpe-Bjørneklo kan vokse

Læs mere

Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo

Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan genkender du kæmpebjørnekloen Du kan kende kæmpebjørnekloen på de meget store grundblade (op til en halv meter lange), som viser sig i april-maj. Grundbladene er

Læs mere

Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo Bekæmpelse af kæmpebjørneklo kræver, at man vælger de rigtige bekæmpelsesmetoder, og at man gennemfører en systematisk indsats gennem flere år. Dette hæfte fortæller, hvordan du i praksis kan komme kæmpebjørneklo

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo ved Vejlbækken

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo ved Vejlbækken Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo ved Vejlbækken April 2008 Indledning Denne indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo har været offentliggjort til otte ugers indsigelsesperiode, hvor alle

Læs mere

Kommunerne er pr. 1. januar 2007 myndighed for opgaven.

Kommunerne er pr. 1. januar 2007 myndighed for opgaven. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Rebild Kommune 2015-2017 1. Indledning Kæmpe-Bjørneklo hører ikke naturligt hjemme i Danmark. Planten stammer oprindeligt far det vestlige Kaukasus, hvorfra

Læs mere

bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo Denne indsatsplan er et led i en systematisk og langsigtet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Københavns Kommune.

bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo Denne indsatsplan er et led i en systematisk og langsigtet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Københavns Kommune. bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo Denne indsatsplan er et led i en systematisk og langsigtet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Københavns Kommune. Forord Denne indsatsplan er et led i en systematisk og langsigtet

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Albertslund Kommune 2009 www.albertslund.dk mtf@albertslund.dk T 43 68

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Udkast -INDSATSPLAN. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Fredericia Kommune

Udkast -INDSATSPLAN. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Fredericia Kommune Udkast -INDSATSPLAN Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo Fredericia Kommune 2010-2020 Forord Kæmpe-bjørneklo er et problem i den danske natur. I Fredericia Kommune findes planten spredt i hele kommunen med de

Læs mere

Center for Teknik & Miljø INDSATSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF KÆMPE-BJØRNEKLO 2013-2023

Center for Teknik & Miljø INDSATSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF KÆMPE-BJØRNEKLO 2013-2023 Center for Teknik & Miljø INDSATSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF KÆMPE-BJØRNEKLO 2013-2023 Udarbejdet af: Charlotte Rosenblad Ralund Februar 2013 For: Faxe Kommune Center for Teknik & Miljø Industrivej 2 4683 Rønnede

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune April 2011 Forord Kæmpe-bjørneklo er indført til Danmark i starten af 1800 tallet, og har siden spredt sig ud over hele landet. I dag er

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020 Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 2010-2020 Juni 2009 Kolofon Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Ole Brøndum Udgivet juni 2009 af: Hovedgaden

Læs mere

Center for Teknik & Miljø INDSATSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF KÆMPE-BJØRNEKLO 2013-2023

Center for Teknik & Miljø INDSATSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF KÆMPE-BJØRNEKLO 2013-2023 Center for Teknik & Miljø INDSATSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF KÆMPE-BJØRNEKLO 2013-2023 Udarbejdet af: Charlotte Rosenblad Ralund Februar 2013 For: Faxe Kommune Center for Teknik & Miljø Industrivej 2 4683 Rønnede

Læs mere

INDSATSPLAN INDSATSPLAN. for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Egedal Kommune

INDSATSPLAN INDSATSPLAN. for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Egedal Kommune INDSATSPLAN INDSATSPLAN for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Egedal Kommune 2012 2022 2 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Hvorfor bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo?...3 Identifikation

Læs mere

Kæmpebjørneklo. Vejledning i bekæmpelse

Kæmpebjørneklo. Vejledning i bekæmpelse Kæmpebjørneklo Vejledning i bekæmpelse 2005 Historie og udbredelse i Danmark Kæmpebjørnekloen blev indført til Danmark før 1830 som prydplante. Den bredte sig langsomt fra enkelte haver og parker til større

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Indsatsområde Hørsholm Nord ved motorvejen. (2013-2016)

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Indsatsområde Hørsholm Nord ved motorvejen. (2013-2016) Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Indsatsområde Hørsholm Nord ved motorvejen. (2013-2016) Hørsholm Kommune Center for Teknik Team Miljø Titel: Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo.

Læs mere

Derfor skal den bekæmpes!

Derfor skal den bekæmpes! Bekæmp kæmpe-bjørneklo Hvis kæmpe-bjørneklo får lov spreder den sig i store, høje bestande, der fortrænger al anden vegetation og skaber risiko for skader på mennesker. Derfor skal den bekæmpes! På grund

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kalundborg Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kalundborg Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kalundborg Kommune 2011-2021 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Politisk godkendelse... 3 4 Indsatsområdet... 3 5 Gyldighedsområde...

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Indledning Kæmpe-bjørneklo er en skadelig invasiv planteart, som er særdeles uønsket i den danske natur,

Læs mere

Bekæmpelse af bjørneklo Indsatsplan

Bekæmpelse af bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af bjørneklo Indsatsplan Indholdsfortegnelse 1) Hvorfor en indsatsplan? 3 2) Lovgrundlag 4 2.1) Kontrol 4 2.2) Påbud 4 3) Indsatsområdet 4 4) Kæmpebjørnekloens biologi 4 5) Bekæmpelsesvejledning

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Forord Med denne indsatsplan tages det første skridt mod en koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Rudersdal Kommune. Kæmpebjørneklo kan vokse næsten alle

Læs mere

BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO

BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO I BALLERUP en fælles indsats kan gøre en forskel Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er en smuk, men farlig plante, som vi skal gøre en ekstra indsats for at bekæmpe

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021

Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021 Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021 MILJØ OG TEKNIK oktober 2010 2 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Fredensborg Kommune Indhold Forord... 3 1 Indledning...

Læs mere

SLAGELSE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Skovsø-Gudum Å

SLAGELSE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Skovsø-Gudum Å SLAGELSE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo Nr. 1 Skovsø-Gudum Å 2006-2016 Titel: Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo Skovsø-Gudum Å (2006-2016) Udarbejdet

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021 Center for Plan og Miljø april 2014 2 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Fredensborg Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Læs mere

Indsatsplan for Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Brønderslev Kommune Teknik og Miljø Miljø, Vand og Natur - 2008

Indsatsplan for Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Brønderslev Kommune Teknik og Miljø Miljø, Vand og Natur - 2008 Indsatsplan for Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Brønderslev Kommune Teknik og Miljø Miljø, Vand og Natur - 2008 Adresse ved besøg: Miljø, Vand & Natur, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Læs mere

FORSLAG til politisk behandling i Miljø- og Teknikudvalget

FORSLAG til politisk behandling i Miljø- og Teknikudvalget Indsatsplan Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Norddjurs Kommune 2014-2024 FORSLAG til politisk behandling i Miljø- og Teknikudvalget Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum)

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

FORSLAG til politisk behandling i Miljø- og Teknikudvalget

FORSLAG til politisk behandling i Miljø- og Teknikudvalget Indsatsplan Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Norddjurs Kommune 2014-2024 FORSLAG til politisk behandling i Miljø- og Teknikudvalget Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum)

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele

Læs mere

Den 4. september 2008 vedtog Teknik- og Miljøudvalget en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Sønderborg Kommune.

Den 4. september 2008 vedtog Teknik- og Miljøudvalget en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Sønderborg Kommune. Midtvejsevaluering af Indsatsplanen for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Sønderborg Kommune 2008-2018 April 2014 Forord Den 4. september 2008 vedtog Teknik- og Miljøudvalget en indsatsplan for bekæmpelse

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning

Læs mere

Indhold. Lovgrundlag. Indsatsområde ... Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse...

Indhold. Lovgrundlag. Indsatsområde ... Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse... Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indhold Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse...... Kontrol og konsekvens af manglende

Læs mere

Forebyggelse og bekæmpelse af Invasive plantearter

Forebyggelse og bekæmpelse af Invasive plantearter Forebyggelse og bekæmpelse af Invasive plantearter det økologiske råd Indhold 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 5 3. Invasive plantearter 9 3.1 Hvad betinger invasive arters udbredelse? 3.2 Spredningsveje

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Forord. Indsatsplanen er vedtaget på Teknik og miljøudvalgsmøde den 4. september 2008.

Forord. Indsatsplanen er vedtaget på Teknik og miljøudvalgsmøde den 4. september 2008. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Sønderborg Kommune 2008-2018. Forord Med denne indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo tager Sønderborg Kommune et vigtigt skridt i de langsigtede

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Sorø Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Sorø Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Sorø Kommune Udarbejdet for Sorø Kommune, Fagcenter Plan & Miljø af Biomedia, Januar 2009 Revideret Januar 2012 1 Forord Med denne indsatsplan tages det

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i. Indsatsområdet Lindenborg ådal & Østerådalen

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i. Indsatsområdet Lindenborg ådal & Østerådalen Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Indsatsområdet Lindenborg ådal & Østerådalen Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) i indsatsområde Lindenborg ådal & Østerådalen,

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune ( )

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune ( ) Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune (2008-2017) Lejre Kommune Teknik & Miljø Titel: Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune (2008-2018). Udarbejdet af: I samarbejde

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Lovgivning om bekæmpelse af kæmpebjørneklo og administrativ forvaltning af loven... 3 2. Botanik... 4 3.

Indholdsfortegnelse 1. Lovgivning om bekæmpelse af kæmpebjørneklo og administrativ forvaltning af loven... 3 2. Botanik... 4 3. Handleplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Nyborg Kommune 2009 Indholdsfortegnelse 1. Lovgivning om bekæmpelse af kæmpebjørneklo og administrativ forvaltning af loven.... 3 2. Botanik... 4 3. Biologiske

Læs mere

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune er udarbejdet for: af : Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur e-mail: benpost@furesoe.dk Care4Nature, Hans Wernberg, Charlotte

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2010 2021 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hillerød Kommune Indsatsplanen er udarbejdet af en tværgående projektgruppe i Hillerød Kommune bestående

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Odsherred Kommune

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Odsherred Kommune Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Odsherred Kommune - et skridt mod en koordineret og langsigtet løsning! Udarbejdet af Planlægger Nina Lemkow Odsherred Kommune januar 2007 Titel: Indsatsplan

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE VEDTAGET AF FAXE BYRÅD 30. MAJ 2013 Side 1 Indledning De tidligere kommuner, der nu udgør Faxe Kommune, har

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

INDSATSPLAN. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Vejen Kommune. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo

INDSATSPLAN. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Vejen Kommune. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo INDSATSPLAN Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo Vejen Kommune Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 1 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Telefon: 7996 5000 Mail: post@vejenkom.dk www.vejenkom.dk Lay out: Vejen

Læs mere

Handleplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune

Handleplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune Handleplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune Februar 2008 Indledning Denne handleplan tilkendegiver Kerteminde Kommunens strategi for bekæmpelse af den invasive plante Kæmpe Bjørneklo.

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune 2006-2016

Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune 2006-2016 Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune 2006-2016 Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune 2006-2016 Allerød Kommune Teknik & Miljø Bjarkesvej 2 3450 Allerød Juni 2006 Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo

Læs mere

Bekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider. Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rmb@life.ku.

Bekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider. Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rmb@life.ku. Bekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rmb@life.ku.dk Indledning Bedste praksis Oversigt over Metoder Valg af metode

Læs mere

Baggrund, forslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Faaborg-Midtfyn Kommune

Baggrund, forslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Faaborg-Midtfyn Kommune Natur og Landskab, 18-04-2013 Baggrund, forslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Faaborg-Midtfyn Kommune Baggrund Kæmpe-bjørneklo er en ikke hjemmehørende planteart, som breder sig aggressivt

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere