Indkomster i de sociale klasser i 2012

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indkomster i de sociale klasser i 2012"

Transkript

1 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster fra 1985 til af senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers og stud.polit. Helene Bækkelund Larsen 17. oktober 2014 Analysens hovedkonklusioner Den disponible indkomst for personer i overklassen i 2012 er 4,4 gange højere end personer i arbejderklassen. Fra 1985 til 2012 har alle klasser haft en stigning i disponibel indkomst. Mens overklassen har haft den klart største fremgang, har underklassen haft den mindste fremgang og har fra 2008 til 2012 kun lige akkurat haft en fremgang i disponibel indkomst. Kun overklassen har haft stigende markedsindkomst efter krisen. Generelt har de øvrige klasser mærket effekterne af krisen senere end overklassen. De selvstændige i overklassen er den gruppe, der har den største disponible indkomst i 2012 større end gruppen af topledere i overklassen. For selvstændige i overklassen er de disponible indkomster steget fra at udgøre 1,6 gange arbejdernes i 1985 til 3,4 gange en arbejderindkomst i Generelt er den disponible indkomst inden for hver socialklasse højere i den private sektor end i den offentlige på nær for middelklassen, hvor det modsatte gør sig gældende. Kontakt Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 I denne analyse vises udviklingen i indkomster for de sociale klasser. I analysen betragtes både indkomstudviklingen for de sociale klasser opgjort på familieniveau og på personniveau. Der er i alle tabeller foretaget en fremskrivning med forbrugerprisindekset, således at alle indkomster er angivet i prisniveau. En forklaring af de forskellige indkomstbegreber (disponibel indkomst, markedsindkomst, mv.) fremgår af boks 1. En definition af de forskellige socialklasser findes i boks 2 (sidst i analysen). Boks 1. Forklaring af indkomstbegreber Samlet indkomst: En persons samlede indkomst dækker over al indkomst fra både arbejde, formue, overførsler, legater, honorarer, mv. De nedenstående kategorier markedsindkomst, formueindkomst, overførselsindkomst og andre indkomster indgår således alle i den samlede indkomst. Disponibel indkomst: Den disponible indkomst er en persons samlede indkomst fratrukket renteudgifter og skat. Man siger, at en persons samlede indkomst, renteudgifter og skat er komponenter i beregningen af den disponible indkomst. Markedsindkomst: Markedsindkomsten er primært udtryk for den enkeltes løn. Overskud af egen virksomhed går også under markedsindkomst. Formueindkomst: Formueindkomst er indkomster fra renter og aktieudbytter samt et såkaldt imputeret afkast af ejerbolig. Det imputerede afkast kompenserer for det forhold, at boligejere besidder et formueaktiv i kraft af ejerboligen, som giver et afkast, der gør, at ejeren frit kan bo i ejendommen uden at betale husleje. I modsætning hertil skal lejere betale husleje ud af den disponible indkomst. For at gøre indkomsterne mellem ejere og lejere sammenlignelige beregnes derfor et såkaldt imputeret afkast af ejerboligen, som tillægges ejerens øvrige indkomster. Afkastet beregnes som fire procent af den aktuelle ejendomsvurdering i hele perioden. Samme fremgangsmåde anvendes af Økonomi- og Indenrigsministeriet, jf. Fordeling og Incitamenter, juni Overførselsindkomst: Overførselsindkomster er primært overførsler fra det offentlige som fx dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge, men indeholder også eventuelle private pensionsudbetalinger. Andre indkomster: Kan for eksempel være legater, honorarer fra arbejde udført i udlandet, uddelinger fra fonde mv. Samlet indkomst Markedsindkomst Formueindkomst Overførselsindkomst Andre indkomster Udgifter Skat Rentebetalinger Disponibel indkomst Indkomster på familieniveau I de følgende tabeller er socialklasse opgjort på familieniveau, og kun personer på år er medtaget. Når den sociale klasse opgøres på familieniveau, er det den sociale klasse for det familiemedlem, der har den højeste sociale klasse, der afgør hele familiens sociale klasse. At klasserne er opgjort på familieniveau betyder således, at indkomsterne er udtryk for familiernes økonomiske situation. 2

3 Udviklingen i disponibel indkomst I tabel 1 ses udviklingen i disponibel indkomst for de sociale klasser fra 1985 til I den disponible indkomst indgår al indkomst (markedsindkomst, formueindkomst inkl. lejeværdi af egen bolig, overførsler mv.), og renteudgifter samt skatten er trukket fra. Det ses bl.a. af tabel 1, at overklassen har haft den største fremgang i real disponibel indkomst både i perioden fra 1997 til 2008 samt fra 2008 til Underklassen har haft den mindste stigning i disponibel indkomst og har fra 2008 til 2012 kun lige akkurat haft en fremgang i disponibel indkomst (målt i 2012-prisniveau). Tabel 1. Disponibel indkomst for de sociale klasser Klasse kr. Overklasse 245,6 423,5 586,4 655,3 Højere middel 175,9 237,9 289,1 311,2 Middel 136,5 181,1 223,3 235,4 Arbejder 148,0 175,1 211,3 215,2 Underklasse 103,9 125,6 138,9 139,6 Gennemsnit 144,9 181,9 225,1 235,0 Anm.: Social klasse er opgjort på familieniveau. Kun personer i aldersgruppen år er medtaget i beregningerne. Indkomster er angivet i prisniveau.. I tabel 2 ses den procentvise vækst i disponibel indkomst for klasserne fra hhv og samt og Det fremgår af tabellen, at der sker en forskydning mellem overklassen og de øvrige klasser, alt efter om væksten i disponibel indkomst opgøres med 2008 eller 2009 som opdelings år. Dette skyldes, at der fra 2008 til 2009 var et fald i real disponibel indkomst for overklassen. Dette kan ses som et udtryk for, at de øvrige klasser oplevede en senere effekt af krisen end overklassen. Tabel 2. Disponibel indkomst for de sociale klasser, vækst i pct. Klasse Overklasse 38,5 11,7 34,6 15,0 Høj middel 21,5 7,7 24,2 5,3 Middel 23,3 5,4 26,2 3,0 Arbejder 20,7 1,8 22,1 0,6 Underklasse 10,6 0,5 12,1-0,9 Gennemsnit 23,7 4,4 24,3 3,9 Anm.: Social klasse er opgjort på familieniveau. Kun personer i aldersgruppen år er medtaget i beregningerne. Indkomster er angivet i prisniveau Pct. I tabel 3 er udviklingen i den disponible indkomst vist som et indeks målt relativt til arbejderklassens. Heraf ses det, at overklassen i 2012 havde en disponibel indkomst, der var 3 gange større end arbejderklassen mod en faktor 2,4 i Fra 2008 til 2009 skete der et fald i overklassens disponible indkomst i forhold til arbejderklassens, hvilket som nævnt ovenfor vidner om, at overklassen i 2009 var 3

4 hårdere ramt af krisen end arbejderklassen. Overordnet set er de disponible indkomster fra for alle klasserne over arbejderklassen steget i forhold til arbejderklassens, mens underklassens disponible indkomst er faldet i forhold til arbejderklassens. Tabel 3. Udvikling i disponibel indkomst i forhold til arbejderklassen Klasse indeks Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Anm.: Social klasse er opgjort på familieniveau. Kun personer i aldersgruppen år er medtaget i beregningerne Indkomster før og efter skat I tabel 4 er klassernes indkomster opgjort før og efter skatte- og rentebetalinger. Som det fremgår af tabellen, er disponibel indkomst beregnet som samlet indkomst (bestående af lønindkomst og markedsindkomst) fratrukket renteudgifter og skat. Samlet indkomst, Renteudgifter mv. og Skat er således komponenter i beregningen af den disponible indkomst. Tabel 4. Indkomster før og efter skatte- og rentebetalinger for de sociale klasser i 2012 Klasse Samlet indkomst Renteudgifter mv Skat Disponibel indkomst kr. Overklasse 1.192,1-122,2-414,6 655,3 Højere middel 521,1-37,8-172,2 311,2 Middel 377,9-30,4-112,2 235,4 Arbejder 337,8-21,8-100,8 215,2 Underklasse 190,6-8,0-43,1 139,6 Gennemsnit 376,1-27,2-113,9 235,0 Anm.: Social klasse er opgjort på familieniveau. Kun personer i aldersgruppen år er medtaget i beregningerne. Indkomster er angivet i prisniveau Tabel 5 viser klassernes procentvise vækst i hver indkomstkomponent i perioden Fortegnene i tabellen angiver, om selve indkomstkomponenten er faldet eller steget. Fald i samlet indkomst påvirker den disponible indkomst negativt, mens fald i renteudgifter mv. samt skat påvirker disponibel indkomst positivt. I perioden har alle sociale klasser et fald i samlet indkomst. Dette afspejles direkte i mindskede skattebetalinger. Endvidere har alle klasser i denne periode mindskede renteudgifter, hvilket sammen med de mindskede skatter påvirker disponibel indkomst positivt på trods af faldet i samlet indkomst. Således har der altså været en fremgang i den disponible indkomst for alle klasser i årene efter krisen dog mest markant for overklassen. 4

5 Tabel 5. Udviklingen i disponibel indkomst , ændring i pct. Klasse Samlet indkomst Renteudgifter mv Skat Disponibel indkomst Overklasse -0,7-32,2-4,5 11,7 Højere middel -2,6-37,6-7,0 7,7 Middel -2,8-34,7-5,8 5,4 Arbejder -4,6-33,6-8,4 1,8 Underklasse -2,0-32,7-1,8 0,5 Gennemsnit -3,2-34,4-6,7 4,4 Anm.: Social klasse er opgjort på familieniveau. Kun personer i aldersgruppen år er medtaget i beregningerne. Indkomster er angivet i prisniveau Pct. Disponibel indkomst for de sociale klasser underopdeling af klasser I tabel 6 ses udviklingen i disponibel indkomst fra 1985 til 2012 for de underopdelte sociale klasser. Klasserne er opgjort på familieniveau. Familiens klasse opgøres som klassen for den person i familien, som har den højeste socialklasse (hvor de underopdelte klasser er rangeret som i tabellen). Det fremgår f.eks. af tabellen, at selvstændige i overklassen er den gruppe, der har den højeste gennemsnitlige disponible indkomst i Tabel 6. Disponibel indkomst for årige Klasse kr. Overklasse - Selvstændige 236,0 432,5 661,4 655,5 728,6 Overklasse - Topleder 280,8 423,2 563,3 540,8 653,7 Overklasse - Uddannelse 246,5 404,9 530,1 507,6 583,9 Højere middel - Selvstændige 153,3 243,6 322,4 334,2 354,4 Højere middel - Topleder 176,1 256,2 332,9 342,6 367,4 Højere middel - KVU, MVU og LVU over indkomster 193,7 270,1 347,1 353,3 380,3 Højere middel - LVU under indkomster 170,6 212,9 256,7 265,8 274,3 Middel - Selvstændige 107,1 147,9 174,4 173,8 186,6 Middel - Topleder 143,1 198,7 248,6 256,2 264,4 Middel - KVU og MVU 160,4 194,0 236,2 243,1 246,3 Arbejder - Faglært 152,4 180,2 219,0 221,4 222,5 Arbejder - Gymnasie 145,8 169,8 204,9 207,5 214,7 Arbejder - Ufaglært 141,5 164,5 191,3 193,3 193,3 Underklasse 103,9 125,6 138,9 140,8 139,6 Anm.: Social klasse er opgjort på familieniveau. Kun personer i aldersgruppen år er medtaget i beregningerne. Indkomster er angivet i prisniveau Tabel 7 viser samme udvikling i disponibel indkomst som tabel 6, men beregnet som indeks i forhold til en gennemsnitlig arbejderfamilie. Hermed illustrerer tabellen udviklingen i indkomstspændet mellem familierne i de sociale klasser. Af tabel 7 fremgår det bl.a., at de selvstændige i overklassen i 2012 hav- 5

6 de en disponibel indkomst, der var 3,4 gange så stor som en gennemsnitlig arbejder, og at denne faktor har været stigende lige siden Tabel 7. Disponibel indkomst i forhold til gennemsnit for arbejdere Klasse indeks Overklasse - Selvstændige 159,5 247,0 313,1 306,6 338,6 Overklasse - Topleder 189,7 241,7 266,6 253,0 303,8 Overklasse - Uddannelse 166,5 231,3 250,9 237,4 271,4 Højere middel - Selvstændige 103,6 139,1 152,6 156,3 164,7 Højere middel - Topleder 119,0 146,3 157,6 160,2 170,8 Højere middel - KVU, MVU og LVU over indkomster 130,9 154,3 164,3 165,3 176,7 Højere middel - LVU under indkomster 115,3 121,6 121,5 124,3 127,5 Middel - Selvstændige 72,4 84,4 82,5 81,3 86,7 Middel - Topleder 96,7 113,5 117,7 119,8 122,9 Middel - KVU og MVU 108,4 110,8 111,8 113,7 114,5 Arbejder - Faglært 103,0 102,9 103,7 103,6 103,4 Arbejder - Gymnasie 98,5 97,0 97,0 97,1 99,8 Arbejder - Ufaglært 95,6 93,9 90,5 90,4 89,9 Arbejder - Gennemsnit 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Underklasse 70,2 71,7 65,7 65,9 64,9 Indkomster på personniveau Ovenstående indkomstudviklinger dækker over udviklingen i den gennemsnitlige indkomst inden for familierne. I de følgende tabeller ses i stedet på klasserne opgjort på personniveau. Opgjort på denne måde, afspejler indkomsterne i højere grad indtjeningsmulighederne for personer med forskellige uddannelser, arbejdsstillinger mv. I tabel 8 ses udviklingen i perioden i disponible indkomster opgjort på personniveau. Ved en sammenligning med tabel 1 ses det, at den disponible indkomst for personerne i de sociale klasser er højere end ved opgørelsen på familieniveau. Dette følger direkte af, at klasserne på familieniveau fastsættes ud fra personen med højst klasse, således at de øvrige familiemedlemmers indkomst typisk vil hive familiens gennemsnitsindkomst ned. 6

7 Tabel 8. Udvikling i disponibel indkomst for de sociale klasser opgjort på personniveau Klasse Udvikling i procent kr Overklasse ,1 14,1 18,2 Højmiddel ,0 8,7 6,3 Middel ,1 8,2 4,5 Arbejder ,6 4,9 2,8 Underklasse ,1 2,4 0,2 Gennemsnit ,3 5,7 4,9 Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau. Indkomster er angivet i 2012-prisniveau I tabel 9 er udviklingen i disponibel indkomst på personniveau vist som indeks i forhold til arbejderklassen. Det fremgår af tabellen, at den disponible indkomst for personer i overklassen i 2012 er 4,4 gange højere end personer i arbejderklassen (mod en faktor 3,0 ved opgørelse på familieniveau, jf. tabel 3). Tabel 9. Udvikling i disponibel indkomst i forhold til arbejderklassen, indeks Klasse Indeks Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau Indkomster før og efter skat I tabel 10 er der foretaget endnu en opdeling af den disponible indkomst for personerne i de sociale klasser i Det vil sige, det er vist, hvordan hhv. den samlede indkomst, renteudgifter og skat hver især bidrager til den disponible indkomst. Fortolkningen af tabellen er den samme som for tabel 4, som viste den samme opdeling for socialklasserne på familieniveau. Ved en sammenligning af tabel 4 og 10 kan det bl.a. bemærkes, at personerne i overklassen har en væsentlig højere samlet indkomst (ca. 2 mio. kr.) end familierne i overklassen (ca. 1,2 mio. kr.), men at højere renteudgifter og skat gør, at forskellen i den disponible indkomst ikke er helt lige så stor (1,1 mod 0,7 mio. kr.). Bemærk, at samlet indkomst opdeles yderligere i tabel 12 og 13. 7

8 Tabel 10. Indkomster før og efter skatte- og rentebetalinger, opgjort på personer i 2012 Klasse Samlet indkomst Renteudgifter mv Skat Disponibel indkomst kr. Overklasse 1999,2-214,0-719,7 1065,4 Højere middel 608,1-43,6-207,5 357,0 Middel 411,6-34,0-122,9 254,7 Arbejder 382,3-25,6-116,4 240,3 Underklasse 202,2-11,1-45,5 145,7 Gennemsnit 397,9-29,1-121,1 247,7 Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau. Indkomster er angivet i 2012-prisniveau I tabel 11 er væksten i procent i elementerne til disponibel indkomst i perioden vist. Det ses af tabellen, at der fra 2008 til 2012 var et realt fald i samlet indkomst for alle klasser på nær overklassen, og at alle klasser har oplevet en markant reduktion i renteudgifterne (i omegnen af 30 til 40 procent) samt en reduktion i skattebetalinger. Tabel 11. Dekomponering af væksten i disponibel indkomst , ændring i pct. Klasse Samlet indkomst Renteudgifter mv Skat Disponibel indkomst Overklasse 1,1-29,2-3,0 14,1 Højere middel -2,3-37,6-7,3 8,7 Middel -0,4-33,5-3,0 8,2 Arbejder -2,0-32,4-5,3 4,9 Underklasse -1,7-35,2-2,0 2,4 Gennemsnit -2,1-33,7-5,5 5,7 Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau. Indkomster er angivet i 2012-prisniveau Pct. Udviklingen af løn, formueindkomst og overførselsindkomst I tabel 12 er der foretaget en opdeling af de samlede indkomster i Som det ses, dækker Samlet indkomst over markedsindkomst, formueindkomst, overførselsindkomst og andet. Markedsindkomst indeholder primært løn og overskud af egen virksomhed. Formueindkomst er indkomster fra renter og aktieudbytter samt imputeret afkast af ejerbolig. Overførselsindkomster er primært overførsler fra det offentlige, men indeholder dog også eventuelle private pensionsudbetalinger. Andet er bl.a. legater, honorarer fra arbejde udført i udlandet, uddelinger fra fonde mv. Det ses af tabel 12, at markedsindkomst udgør langt den største del af den samlede indkomst for arbejder- til overklassen. Specielt for overklassen bidrager formueindkomst også betydeligt. I underklassen er overførselsindkomster den dominerende indkomst. 8

9 Tabel 12. Opdeling af samlet indkomst for de sociale klasser i 2012 Klasse Formueindkomst kr. Andet Samlet indkomst Overklasse 1645,4 328,1 7,4 18,3 1999,2 Højere middel 533,4 55,6 15,4 3,7 608,1 Middel 355,2 36,2 18,5 1,7 411,6 Arbejder 332,8 30,6 17,9 1,0 382,3 Underklasse 34,7 14,5 149,7 3,3 202,2 Gennemsnit 315,3 35,4 45,0 2,2 397,9 Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau. Indkomster er angivet i 2012-prisniveau I tabel 13 er den procentvise vækst i delkomponenterne til disponibel indkomst i perioden vist. Da tabellen viser ændringer i procent, bør tallene sammenholdes med indkomstelementernes størrelse i kr., jf. tabel 12, for at kunne vurdere den samlede effekt på samlet indkomst. Det fremgår bl.a. af tabel 13, at overklassens vækst i samlet indkomst fra 2008 til 2012, jf. tabel 11, kan forklares af, at de i perioden har oplevet en stigning i markedsindkomst (på 7 procent), som lidt mere end opvejer det fald i formueindkomst (på 19,5 procent), som de også har haft i perioden. Tabel 13. Dekomponering af væksten i samlet indkomst , ændring i pct. Klasse Formueindkomst Markedsindkomst Overførselsindkomst Markedsindkomst Overførselsindkomst Pct. Andet Samlet indkomst Overklasse 7,1-19,5-14,6-24,5 1,1 Højere middel -1,8-7,6 7,6-22,5-2,3 Middel 0,1-2,7 5,4-55,4-0,4 Arbejder -2,4-4,4 14,7-30,0-2,0 Underklasse -11,7-14,8 5,2-53,3-1,7 Gennemsnit -3,7-7,5 21,2-38,8-2,1 Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau. Indkomster er angivet i 2012-prisniveau I tabel 14 er den procentvise vækst i delkomponenterne til disponibel indkomst vist for de underopdelte klasser. Tabellen viser, at der er store forskelle i indkomstudviklingen inden for nogle af klasserne. F.eks. er det kun selvstændige og topledere i overklassen, der har oplevet en stigning i markedsindkomsten fra For de øvrige personer i overklassen har markedsindkomsten (i prisniveau) faktisk været stort set uændret fra 2008 og

10 Tabel 14. Dekomponering af væksten i samlet indkomst , ændring i pct. Klasse Markedsindkomst Formueindkomst Overførselsindkomst Pct. Andet Samlet indkomst Overklasse - Selvstændige 11,7-42,1-8,1-23,0 1,6 Overklasse - Topleder 9,6-10,3-9,9-16,6 4,5 Overklasse - Uddannelse 0,1-12,1-17,0-30,5-3,0 Højere middel - Selvstændige -0,4-1,0 2,8-21,6-0,8 Højere middel - Topleder 0,1-10,1 10,0-7,5-1,0 Højere middel - KVU, MVU og LVU over indkomstgrænsen 0,1-4,6-5,0-23,1-0,6 Højere middel - LVU under indkomstgrænsen -1,0-7,0 9,3-17,3-1,3 Middel - Selvstændige -4,2-1,0 10,3-16,5-3,0 Middel - Topleder 0,5-2,5 10,5-33,9 0,2 Middel - KVU og MVU 0,1-3,2 4,5-70,0-0,6 Arbejder - Faglært -3,3-6,8 20,4-34,8-2,9 Arbejder - Gymnasie 0,8 3,6 2,4-8,1 1,0 Arbejder - Ufaglært -2,3-4,4 10,6-28,9-1,9 Underklasse -11,7-14,8 5,2-53,3-1,7 Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau. Indkomster er angivet i 2012-prisniveau Indkomstudviklingen i den offentlige og private sektor Tabel 15 viser fordelingen af de årige i de sociale klasser på den sektor, de er ansat i. I tabellen sondres mellem offentligt ansatte samt privat ansatte inklusiv personer med uoplyst sektor. Underklassen er ikke medtaget, da de som udgangspunkt er uden for arbejdsmarkedet. Tabel 15. De sociale klasser opdelt på offentlig og privat sektor, antal personer og andele i pct. Klasse Sektor personer Pct. Overklasse Offentlig 2,6 3,2 3,1 7,8 9,2 8,6 Privat og uoplyst 31,5 31,1 33,2 92,2 90,8 91,4 Højere middel Offentlig 58,5 79,2 93,2 37,5 36,4 38,2 Privat og uoplyst 97,4 138,4 150,8 62,5 63,6 61,8 Middel Offentlig 236,0 271,3 269,3 45,8 46,3 47,1 Privat og uoplyst 279,4 314,6 303,1 54,2 53,7 52,9 Arbejder Offentlig 369,6 312,4 281,9 26,4 24,9 25,7 Privat og uoplyst 1.032,3 940,1 817,0 73,6 75,1 74,3 I alt Offentlig 666,7 666,1 647,5 31,6 31,9 33,2 Privat og uoplyst 1.440, , ,0 68,4 68,1 66,8 Anm.: Sociale klasser er opgjort på personniveau. Bemærk, at underklassen ikke er medtaget i figuren 10

11 Det fremgår af tabellen, at gennemsnitligt hver tredje af personerne i de sociale klasser er ansat i den offentlige sektor og to tredjedele i privat sektor mv. Denne fordeling har været nogenlunde konstant siden Blandt personer fra overklassen er langt størstedelen privat ansat. Også i den højere middelklasse og arbejderklassen er der, med andele i 2012 på hhv. 61,8 og 74,3 procent, en større andel end gennemsnitligt i den private sektor. I tabel 16 vises udviklingen i disponibel indkomst for personerne i offentlige og private sektor. Det fremgår bl.a. af tabellen, at den disponible indkomst inden for hver socialklasse generelt er højere i den private sektor end i den offentlige på nær for middelklassen, hvor det modsatte gør sig gældende. Endvidere er der en tendens til højere stigninger i disponibel indkomst i den private sektor end i den offentlige specielt i perioden Endelig kan det bemærkes, at stigningen i disponibel indkomst i perioden for offentligt ansatte er højere desto højere socialklasse. Tabel 16. Disponibel indkomst i de sociale klasser i offentlig og privat sektor, kr. og stigning i pct. Klasse Sektor kr. Pct. Overklasse Offentlig 550,4 719,8 771,8 30,8 7,2 Privat og uoplyst 704,5 955, ,9 35,6 14,4 Højere middel Offentlig 268,2 308,2 330,1 14,9 7,1 Privat og uoplyst 294,4 340,2 373,6 15,5 9,8 Middel Offentlig 204,7 246,2 261,5 20,3 6,2 Privat og uoplyst 181,3 226,2 248,6 24,8 9,9 Arbejder Offentlig 175,1 212,4 223,3 21,3 5,2 Privat og uoplyst 193,9 234,7 246,2 21,1 4,9 I alt I alt 188,9 234,2 247,7 24,0 5,7 Anm.: Sociale klasser er opgjort på personniveau. Indkomster er angivet i 2012-prisniveau 11

12 Boks 2. Klassesamfundet i Danmark. Definition af klasserne Overklasse: - Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,1 million kr. svarende til 1,2 million i 2014). - Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør. Højere middelklasse: - Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem kr. og 1,1 million kr. svarende til kr. og 1,2 million kr. i 2014). - Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. - Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge. Middelklasse: - Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under kr. svarende til kr. i 2014). - Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske. Arbejderklasse: - Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent. Underklasse: - Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. - Eksempler: Førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager. Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen år er med i klasseopdelingen. 12

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Formue og arv i de sociale klasser i 2012

Formue og arv i de sociale klasser i 2012 Formue og arv i de sociale klasser i 212 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Fokus i analysen er på formuer, formueindkomster og arv i de fem sociale klasser.

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

Stigende opdeling af skoler i Danmark

Stigende opdeling af skoler i Danmark Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Voksende ulighed i Danmark?

Voksende ulighed i Danmark? Voksende ulighed i Danmark? Analysechef Jonas Schytz Juul jsj@ae.dk / @jonasschytzjuul Akademiet for talentfulde unge 3. September 2015 www.ae.dk www.klassesamfund.dk @taenketank Disposition Udvikling

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Overførsler for de rigeste i Danmark

Overførsler for de rigeste i Danmark Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv

Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Social arv i nationale tests Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Den sociale arv er stærk i Danmark. Mens knap 9 pct. af børnene fra overklassen og den højere klasse opnår gode

Læs mere

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Der er store gevinster at hente ved at videreuddanne sig, hvis man har en faglært uddannelse. Det gælder uanset, om den videre uddannelse sker i umiddelbar

Læs mere

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt 1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle

Læs mere

Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension

Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension Ud af 1. kontanthjælpsmodtagere har omkring 3. modtaget kontanthjælp i mere end 3 år. Heraf har knap 9. personer modtaget kontanthjælp i mere

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort

Læs mere