Peter Thornvig orienterede om at forbundet er i dialog med chefredaktør fra MX om uretmæssig brug af billeder.

Transkript

1 11 okt 13 Indstilling Referat af hovedbestyrelsesmøde Dato 13. september 2013 Sted København Deltagere fra HB: Allan Boye Thulstrup, Frederik M. Juel, Henrik Vilmar, Iben Danielsen, Karen Hedegaard, Lars Lindskov, Lars Werge, Marianne Molin, Mette Schmidt Rasmussen, Mogens Blicher Bjerregaard, Per Roholt, Peter Thornvig, Troels Gadegaard Frølich, Villy Dall, Maria Becher Trier Deltagere fra observatører: Finn Arne Hansen, Hanne Fokdal Barnekow, Ivan Hejlskov, John Lykkegaard, Jørn Albertus, Karina Bjerregaard, Lars Elmsted, Lars Refn, Helge Thomsen Andreassen, Jesper Bo Danscher, Mathias Bay Lynggaard, Henrik Rath Paulsen. Afbud Dirigent Ad 1. Henrik Simonsen, Amalie Foss, Julie Rosenkilde, Lars Lindskov/Karen Hedegaard Godkendelser Ad 1.1 Godkendelse af referat fra seneste møde Referat af mødet blev godkendt. Næstformanden har ansvaret for en sang til næste møde. Ad 2. Meddelelser Formanden orienterede om følgende: HB holdt seminar d.12. september. Her blev bl.a. kommunikation til medlemmerne drøftet. Derudover blev de store temaer for HBs arbejde i den kommende periode drøftet. Der foregår en del nedskæringer på printmedierne i øjeblikket. DJ følger et tæt og hjælper medlemmerne. Det har stor betydning for vores medlemmer. Der er arbejdet på at redde Nordisk Journalistcenter. Det ser vanskeligt ud. Peter Thornvig orienterede om at forbundet er i dialog med chefredaktør fra MX om uretmæssig brug af billeder. Ad 3. Sager til beslutning

2 Ad 3.1 Ad Overenskomstsager OK staten Indstilling Status på forhandlingerne om Statsoverenskomsten Efter at de offentlige overenskomster på henholdsvis det kommunale og regionale område er faldet på plads, har vi lidt større udfordringer på statsområdet. Det gælder især følgende punkter: Cand. Public., hvor staten ikke vil være med til en pragmatisk tilgang, så overenskomstdækningen som på det øvrige offentlige område i realiteten kunne følge vores områdetænkning. For staten er det afgørende, at akademikere arbejder på akademikervilkår, dvs enten på en AC-overenskomst eller på en akademisk ø inde i DJoverenskomsten. Den første løsning vil samle alle cand.public. er på samme overenskomst, mens den sidste vil splitte de to grupper. Vi har derfor undersøgt muligheden hos Akademikerne for at kunne blive medejer af den del af AC-overenskomsten, der omhandler cand.public., og det kan vi godt. På længere sigt kan det også give andre muligheder for os. Nye professionsbacheloruddannelser. Staten vil i modsætning til kommuner og regioner end ikke give den mindste tilkendegivelse af, at professionsbachelorer i kommunikation fra DMJX naturligt hører hjemme på DJ-overenskomsten. Staten vil først tage stilling til dette, når der rent faktisk bliver ansat nogle. Og da vi overenskomstdækker ansatte har det været svært at komme videre lige nu, så her ligger et arbejde foran os både over for de kommende kommunikatører og arbejdspladserne på statsoverenskomsten. Praktikanters ferie-afvikling ønsker staten ændret til at følge de almindelige regler under ferieloven, da de finder den nuværende ordning om afvikling af ferie med løn under praktiktiden for lovstridig. Næste forhandling er mandag den 23. september 2013, hvor vi sigter på at kunne blive færdige. Budgetmæssig konsekvens Ligestillingsmæssig konsekvens Konto Andet resurseforbrug Involverede medarbejdere ingen ferieloven mbb, ps HB drøftede forhandlingerne på statsoverenskomsterne. HB udtrykte bekymring for ønsket om at ændre ferie-afviklingen for praktikanterne. Det vil blive undersøgt nærmere, om der er en alternativ løsning. 2/14

3 Ad 3.2 Intet Ad 3.3 Ad Medlemssager Økonomi Budgetkontrol første halvår Indstilling FU indstiller første halvårs budgetkontrol til godkendelse i HB. På indtægtssiden er der en negativ afvigelse på annonceindtægter på kr. Vi har i 2013 skiftet annnoncebureau og har i den forbindelse været nødt til at acceptere nogle ekstra engangsomkostninger til DG Media for at komme ud af kontrakten. Denne ekstraomkostning på ca kr. er fratrukket annonceindtægterne. På nuværende tidspunkt er salget af annoncer forbedret efter skift af annoncebureau. På omkostningssiden er der positive afvigelser på mange poster. Derfor er forventningerne på nuværende tidspunkt til årets samlede resultat på kr i forhold til et budgetteret underskud på kr Budgetmæssig konsekvens Ligestillingsmæssig konsekvens Konto - Andet resurseforbrug - Involverede medarbejdere LG, Bilag budget kontrol 2013 HB godkendte budgetkontrollen. Ad 3.4 Ad Forskelligt HBs forretningsorden HB godkendte forretningsordenen med enkelte rettelser. En kort bemærkning kan fremover maximalt vare 30 sekunder. Ad Kodeks for god tone 3/14

4 Indstilling Hovedbestyrelsen drøfter oplæg til kommissorium og sammensætning af arbejdsgruppe, der skal komme med udspil til, om DJ skal have et kodeks for "god tone" - og træffer herefter beslutning herom Hvordan taler vi til og om hinanden - i DJ, og i brancherne som sådan? Og kan det reguleres af, at DJ opretter et kodeks for "god tone"? Skal det reguleres? Disse spørgsmål har flere fagligt aktive i DJ (herunder også HB- og FUmedlemmer) stillet sig selv i forlængelse af, at DJ's delegeretmøde i april 2013 vedtog af afskaffe bijob-reglen. Dette samt det fortsatte pres på branchen og lønningerne ses som udløsere af "dårlig tone" mellem medlemmerne, og derfor bedes HB beslutte at nedsætte en arbejdsgruppe, der kan belyse omfang, effekt og gennemslagskraft ved at udarbejde et kodeks for god tone i DJ. Arbejdsgruppen kan bestå af: Iben Danielsen, fmd. Freelancegruppen og medlem af FU Lars Lindskov, fmd. PF og medlem af FU Peter Thornvig, fmd. DJ-fotograferne og medlem af HB Maria Becher Trier, medlem af HB Julie Rosenkilde Nielsen, formand for Kreds 1 Sekretær for udvalget: Per Nielsen, udviklingschef i DJ Et kommissorium for arbejdsgruppen kan være: Arbejdsgruppen bedes undersøge omfang, indhold og eventuel udformning af et kodeks for god tone i DJ. Gruppen bedes vurdere gennemslagskraften i et kodeks, set i relation til såvel andre organisationers erfaringer med at indføre god tone, som i forhold til DJ's allerede eksisterende vedtægter samt diverse etiske retningslinje-sæt i brancherne. Gruppen bedes vende tilbage til HB på mødet 26. februar med en indstilling, der enten kan anbefale et kodeks (og komme med bud på udformningen heraf) eller anbefale ikke at indføre et kodeks. Der var i HB kredsen forskellige holdninger til, om DJ skal arbejde med et kodeks for god tone. Flere mente, at det handler mere om hvordan man er en god kollega i forhold til f.eks. afskaffelsen af bijobreglen. Andre mente, at det handler om god opførsel. Flere mente, at DJ slet ikke skal forholde sig til emnet. Det kan evt. udmønte sig i et værdipapir eller en kampagne for en bedre arbejdspladskultur. HB godkendte indstillingen. Troels Gadegaard Frølich erstatter Lars Lindskov i arbejdsgruppen. Ad Anti-terror lovgivning 4/14

5 Indstilling FU bakker op om den hidtidige DJ-håndtering mediepolitisk som følge af angrebet på kildebeskyttelsen på den britiske avis The Guardian. Endvidere indstiller FU, at der udarbejdes forslag og ideer til, hvordan den enkelte kan beskytte sine kilder under de nuværende lovgivningsmæssige udfordringer, ligesom der er opbakning til daglig forbundsledelses tiltag vedr. evaluering af antiterror lovgivning. O-gruppen har henvendt sig til hovedbestyrelsen for at bede om handling i kølvandet på, at den britiske premierminister beordrede sit efterretningsvæsen i aktion på the Guardian for at få udleveret kildebeskyttet materiale vedr. Snowdon alternativt destrueret. The Guardians chefredaktør valgte det sidste. DJ s formand har i forbindelse med dette været i to DR2-debatter, P1 Morgen, Information, Journalisten.dk, et debatindlæg i Politiken, samt internationalt som EFJ-præsident i nl.nu og med pressemeddelelse fra EFJ/IFJ fulgt op af et brev til EUkommissær Viviane Reding. De to hovedbudskaber, vi ønsker at sende, er: 1: Anmode regeringerne i Danmark, EU og det øvrige Europa om en revision eller evaluering af anti-terror-lovgivningen med henblik på at sikre kildebskyttelsen. 2: Bede de ansvarlige ministre sende klare politiske signaler om, at pressefrihed og kildebeskyttelse har topprioritet som en afgørende grundpille i et demokrati. Næste skridt er at identificere de love og paragraffer, som vi især ønsker, at regeringen skal evaluere, så vi kan være præcise. Det vil hvert europæisk lands journalistforbund blive bedt om at tage action på. På den baggrund kan O-gruppens forslag om handlingsplan bedst beskrives gennem tre elementer: - Fordømmelse af hændelsen i Storbritannien, hvilket er sket på en lang række platforme både i Danmark og udlandet. - En opfordring til, at Danmark giver Snowdon asyl, hvilket må anses som en sag, der ligger uden for DJ s sagsområde. - Forslag til, hvordan journalisterne i den nuværende situation kan beskytte sine kilder. Dette bør DJ undersøge og som følge heraf tage initiativ til løsninger, eksempelvis i samarbejde med Danske Medier. Budgetmæssig konsekvens Ligestillingsmæssig konsekvens Konto Andet resurseforbrug Ingen Gennemgang af antiterrorlovgivning m.m. samt 5/14

6 Involverede medarbejdere Bilag udarbejdelse af forslag til nye tiltage i forhold til kildebeskyttelse. mbb, tjo, cd Brev fra O-gruppen, brev fra EFJ til Viviane Reding, indlæg i Politiken Der var overvejelser i forhold til, om man kan kalde det noget andet end anti-terror lovgivning. f.eks overvågning. Det må handle om de særlige rettigheder i forhold til at beskytte kilder. DJ skal ikke have holdninger til terror bekæmpelse generelt. HB bakkede op om indstillingen. Der var i HB enighed om, at vi skal gøre meget ud af at forklare, hvad det hele drejer sig om. Det har stor betydning for vores demokrati. Det fortæller vi i alle debatter, som DJ er involveret i. Ad Medienævn Indstilling Det indstilles, at DJ indstiller henholdsvis Mogens Blicher Bjerregård og Linda Garlov til DJ s post i det kommende Medieudvalg, idet der skal indstilles både en mand og en kvinde. Kulturstyrelsen har bedt DJ allerede nu komme med indstilling til, hvem der skal sidde i det kommende Medienævn, som vil blive nedsat til at udføre arbejdet med at behandle ansøgninger om tilskud i henhold til den nye mediestøttelov, såfremt den bliver vedtaget. Udvalget kommer til at bestå af 7 medlemmer, hvoraf Danske Medier og Dansk Journalistforbund hver får beskikket et medlem på baggrund af indstillinger, mens Kulturministeren suverænt beskikker de sidste fem. Medienævnet ventes at skulle stille med en samlet ekspertise, hvor et af elementerne er mediernes demokratiske funktion. Her bliver DJ s repræsentant central i arbejdet, og det er bl.a. dette punkt, der gør det relevant, at DJ s formand indstilles til beskikkelse. Det betyder samtidig, at erfaringerne fra arbejdet i Dagbladsnævnet kommer med over i det nye nævn. Erfaringerne er også afgørende for, at det er DJ s direktør, vi indstiller som den anden person. Linda Garlov har hidtil siddet med i det fordelingsarbejde, der har sikret en fair fordeling af distributionsstøtten. Da DJ skal indstille såvel en mand som en kvinde, lægges der op til en indstilling af Mogens Blicher Bjerregård og Linda Garlov. 6/14

7 Budgetmæssig konsekvens Ligestillingsmæssig konsekvens Konto Andet resurseforbrug Involverede medarbejdere Bilag Ingen evt indkomst i form af honorarer Indstilling af både en mand og en kvinde mbb, lg, tjo Brev fra Kulturstyrelsen HB godkendte indstillingen. Ad Ligestillings seminar Indstilling HB vedtager at afvikle en ligestillingskonference/-seminar i Rammen er en udgift på op til kroner, med deltagelse af op til 40 DJmedlemmer (frivillige og udpegede deltagere) På sit seminar 12. september diskuterede HB et oplæg fra HB s ligestillingskoordinator Villy Dall (bilag på HB-mødet), og man enedes om at ville fremrykke beslutning om at afvikle det i indstillingen skitserede seminar i Rammen for dette seminar er kroner, som skal bevilges via budgettet. Målet for seminaret er at få input fra de mange medlemmer, der er engageret i de forskellige ligestillingsproblematikker. Arbejdet tager udgangspunkt i, at det ligestillingspolitiske arbejde har flere dimensioner, som overvejes og medtænkes, og målet er tilligemed at skaffe et katalog med overblik over værktøjer og mulige handlingsscenarier. Eksemplerne på dimensioneringerne: Politiske dimensioner: - FPU: Løngabet i statistikkerne, barselsorlov, arbejdsmiljø, repræsentativitet i diverse fora på arbejdspladserne - MKU: Repræsentativitet i mediernes kildevalg, repræsentativitet i mediernes bestyrelser og ledelser - BUU: Hindringer for rekruttering til grunduddannelser og diskrimination i beskæftigelsesforanstaltninger Ligestillingsmæssige dimensioner: - Kvinder vs. mænd (50/50 af befolkningen/medlemskaren, i f.t. minoritets- og mangfoldighedsproblematikker) - Ung vs. gammel (manglende start på joblivet udgrænsning af erfaring) - Majoritet vs. minoritet (hvilke problemstillinger er relevante?) 7/14

8 - Handikap (fysisk såvel som psykiske) Budgetmæssig konsekvens Ligestillingsmæssig konsekvens ligestillingsproblematikker Konto Andet ressourceforbrug Involverede medarbejdere Bilag fra HB-seminar Op til kroner Større fokus på HB Arrangement, planlægning LW, LG, NM, andre Til stede på HB-mødet: Indstilling HB godkendte indstillingen. Ad 4. Ad 4.1 Sager til drøftelse Beskæftigelsessituationen HB drøftede beskæftigelsessituationen. Arbejdsløsheden er reduceret. En del skyldes en bedring af konturerne, men en stor del handler også om den forkortede dagpengeret. Der er igangsat en undersøgelse af, hvad der er sket med de arbejdsløse, der har mistet dagpengeretten. Ad 4.2 Det internationalt arbejde Indstilling DJ s status på internationale arbejde til drøftelse DJ s internationale arbejde har med vores styrkede engagement i den europæiske journalistfederation ændret fokus. Samtidig har DJ pr. 11. september 2013 overtaget præsidiet i Nordisk Journalistforbund. Samlet set betyder det både muligheder og forpligtelser. EFJ: Præsidentposten i EFJ giver gode muligheder for med al respekt for kulturforskelle og en kolossal europæisk mangfoldighed at præge det internationale arbejde med en portion dansk tilgang og styrkelse af DJ s interesser. Det seneste eksempel herpå er det møde, som MBB havde med den franske EU-kommissær Michel Barnier den 29. august 2013 om ophavsret, forvaltningsorganisationer og freelanceres kontraktvilkår, hvor især det sidste var på dagsorden. Hertil kom kommissærens klare tilkendegivelser af, at der bør handles i forhold til blandt andre telekommunikationsselskaber. Det hollandske journalistforbund NVJ havde inviteret MBB til Amsterdam i august 2013 for at komme med oplæg om den danske organisationsudvikling, da hollænderne søger inspiration til forbundets videreudvikling. På den måde kan vi bidrage til at styrke centrale journalistforbund i en retning, som er genkendelig for os. 8/14

9 DJ kan mere selektivt være med til at sætte fokus på de mediepolitiske udfordringer, som for os har størst betydning. Det kunne vi nu bedre i forhold til kildebeskyttelsen i kølvandet på the Guardian sagen, ligesom vi mere centralt kan vælge de elementer, vi finder mest afgørende i den særlige EU-rapport om pressefrihed og mangfoldighed. Vores adgang til lobbyvirksomhed i EU er helt generelt styrket, og da stadig mere lovgivning i Danmark begynder i Bruxelles, giver det os et ekstra fortrin simpelt hen at få en lettere adgang til alle de europæiske institutioner også til Europarådet. Arbejdet i Nordisk Journalistforbund er mere kendt stof. Her har vi tidligere haft ambitioner om tættere samarbejde både med koordinering af det internationale samarbejde og mere temabaseret samarbejde på tværs. Vi må nok erkende, at den største værdi af det nordiske samarbejde er koordineringen af det europæiske og det internationale samarbejde og at væres tætte relationer i konkrete sager som tilspidsningen i Aller-konflikten, eller når der er brug for at trække på hinandens viden i eksempelvis temaer som arbejdsmiljø og om kollektive forvaltningsselskaber. Derfor skal vi koncentrere vores kræfter om netop koordineringen og pleje af de gode relationer, vi har opbygget. DJ lægger således op til 2-3 årlige præsidiemøder i den 2-års periode, hvor Danmark har formandskabet. Normalt vil det være 1-dagsmøder, bortset fra efterårsmødet, hvor vi vil følge traditionen med et temabaseret 2-dagsmøde. Det danske præsidium består af DJ-formand og næstformand som henholdsvis præsident og vicepræsident samt DJ s direktør som NJF s generalsekretær. Hertil kommer, at vi som tidligere når det er relevant vil invitere den nordiske freelancekoordinator, som i nationalitet følger værtsskabet) med til møderne Blandt de særlige emner, vi skal have på dagsorden i de kommende to år er: 1. Safety og international mediestøttearbejde 2. Ophavsret og de digitale udfordringer 3. TR-samarbejdet i nordiske koncerner I forhold til EFJ skal vi i første omgang mere konkret tage stilling til, hvordan vi koordinerer den nordiske indsats i ekspertgrupperne (arbejdgrupperne), hvor vi nok lægger op til færre (dvs 3 i stedet for 5) mere effektive ekspertgrupper og i stedet nedsætte ad hoc grupper, som vi kender det fra DJ. Når det gælder internationale projekter, som vi støtter gennem vores ejerskab (25%) af og engagement i International Media Support (IMS), har DJ herigennem deltaget i organisationsopbygning i lande som Hviderusland, Yemen og Tunesien. Vi skal være med til dels at sikre fortsat opbakning til IMS og styrke forholdet mellem IMS og IFJ. Angående det sidste holdes der et møde den 17. september 2013 i Bruxelles. 9/14

10 Budgetmæssig konsekvens Ligestillingsmæssig konsekvens Konto Andet resurseforbrug Involverede medarbejdere Bilag Ingen mbb, lw, lg, eo, ej Nordiske samarbejdsaftaler HB drøftede den internationale situation. Der ser ud til at være en åbning i forhold til EU og freelanceres forhold. DJ skal være med til at levere eksempler på uhyrlige kontrakter. På opfordring informerede formanden om, at der ikke er planer om at brede det nordiske samarbejde ud til også at handle om andre ting. Det fungerer som et koordineringsarbejde. På opfordring meddelte formanden, at Safety kører gennem IMS allerede i dag. Det er der tilfredshed med. Flere opfordrede til, at der blev holdt øje med de penge, som tidligere er indsamlet af DJs medlemmer. Strategien er, at DJ via kontingent til IFJ stiller krav om at få noget for pengene. Vi skal sørge for, at vi internationalt kan gøre en forskel. Ad 4.3 Fremtidens efteruddannelse Hovedbestyrelsen præsenteres for og drøfter oplæg til ny struktur for Den Journalistiske Efteruddannelse - en model, der indebærer øget fokus på markedsudbud, men som også kan indebære forandringer i håndteringen lokalt og centralt af retten og muligheden for efteruddannelse, og som derfor potentielt i en overgangsfase vil kunne opleves som en forringelse I 2007 overdrog Pressens Uddannelsesfond (fællesfond mellem Danske Medier og Dansk Journalistforbund) Pressens Uddannelsescenter samt Den Journalistiske Efteruddannelse til Update!/DMJX, og siden har PU hvert år overført betydelige midler til Update for at varetage Den Journalistiske Efteruddannelse. I kroner (se bilag 1, side 1 af årsaftale 2013). PU's indtægter kommer fra de overenskomstaftalte bidrag på kroner/år/fuldtidsansat, og langt hovedparten af fondens udgifter går til årsaftalen med DMJX, der driver Update-institutionen - og DMJX har de facto haft monopol på journalistisk efteruddannelse inden for overenskomstområderne, som benævnes "Den Journalistiske Efteruddannelse". Hertil knytter sig en særlig fortolkning for de DJ-medlemmer, der via overenskomsten har en ret til efteruddannelse. Det gælder fx Fællesoverenskomsten og Berlingske. En fortolkning fra 1993 fra en faglig voldgift afgjorde, at alt, hvad der er samlet i kataloget fra "Den Journalistiske Efteruddannelse" og som dermed har en reduceret pris for 10/14

11 PU-medlemmer, er journalistisk relevant efteruddannelse; det gælder uanset om der er tale om komma-kurser, engelsk politik eller Asiens nyere udvikling, og det gælder uanset om kurset finder sted i Aarhus, København, Lissabon eller Cape Town. Denne afgørelse er kendt som "Kalundborg-kendelsen", og fortolkningen er fastholdt til dags dato. Men det har også låst samarbejdet mellem PU og DMJX, fordi det overenskomstaftalte beløb til PU er blevet opfattet i stigende grad som ufleksibelt i sin anvendelse, og i bestyrelsen for PU har der i de seneste år været en stigende opfattelse af, at det var umuligt at se, hvad PU får for pengene, og om man får nok for pengene. -- I forbindelse med DMA-forhandlingerne 2012 besluttede parterne at nedsætte (endnu) et efteruddannelsesudvalg, der med protokollatets ord skulle se på muligheden for at lave en "generel tidssvarende brancheaftale om efteruddannelse". Denne aftale kan i sagens natur i udgangspunktet ikke omfatte hele branchen, idet eksempelvis DR, magasinpressen og TV2 ikke er belastet af medlemskab af DMA - men forhåbningen har dog været, at arbejdet i udvalget kunne tage farve af og gensidigt påvirke indstillingen i PU's bestyrelse og fagråd (der har kontakten på halvårlig basis til DMJX vedrørende Update). Udvalget fik udarbejdet en større analyse, baseret på såvel en kvantitativ som en kvalitativ undersøgelse hos både medie-chefer og - medarbejdere, og den viste blandt andet: - efteruddannelse opfattes som en nødvendighed - chefer ser efteruddannelse som led i en kompetence- og udviklingsstrategi - medarbejderne ser efteruddannelse som personlig udvikling, men - medarbejderne ser også efteruddannelse som faglig udvikling - chefer peger på, at efteruddannelse giver medarbejderne inspiration og innovative tanker, men - de peger også på, at efteruddannelse er ufokuseret - begge parter peger på, at det tillærte kan være vanskeligt at implementere efterfølgende (kvalitativ undersøgelse) Samlet set kan det konkluderes, at der er stor interesse fra begge sider for efteruddannelse, og at de to parter efterspørger en tydelig, engagerende og aktiv efteruddannelsesstrategi, som tager højde for både journalisternes og virksomhedens behov (kvantitativ undersøgelse). Jo yngre, man er (som journalist) jo mere ses efteruddannelse desuden som et samarbejde mellem leder og medarbejder. -- PU's midler bliver stadig mere begrænsede. En strategi i bestyrelsen om at nedbringe en stor formue (+10 mio i 2007, se "Opgørelse over midler til rådighed", bilag 2) med ansættelse af medarbejder til at øge fokus i virksomheder og blandt DJ-medlemmer på PU's midler og muligheden for at søge disse til forskellige uddannelsesmæssige, forsknings- og granskningsmæssige formål, har i dén grad båret frugt, og en rå fremskrivning (samme bilag) af de nugældende posteringer viser, at PU i 2016 har negativ egenkapital. Hertil skal lægges, at der på dagblads-/dma-området nu viser sig en nedgang i antallet af DJ-medlemmer, som er dem, virksomhederne betaler PU-bidrag for. Yderligere kan tilføjes, at flere andre store 11/14

12 medievirksomheder - magasinpressen, Danmarks Radio - fra tid til anden har talt om at forlade PU. Finansieringen fremadrettet er således usikker, og den faktor har naturligvis også betydning for bestyrelsens overvejelser omkring en ny model for udbud af efteruddannelse, når den tiltagende utilfredshed med samarbejdet med DMJX som ene-leverandør af de formelle tilbud har været i stigning. Bestyrelsen nedsatte således et arbejdsudvalg bestående af Ebbe Dal og Stig Ørskov (Danske Medier), og Lars Werge og Hans Jørgen Dybro (DJ), som på et møde i juni enedes om et oplæg til den videre dialog med DMJX - og andre udbydere. Oplægget er vedlagt som bilag 3, her med DJ's forslag til rettelser (der er reelt ikke enighed om oplægget, men arbejdet er gået videre ) Målet med en ny struktur for efteruddannelse af DJ's medlemmer er flerdelt: 1. Flere journalister skal gerne på efter- og videreuddannelse 2. PU's midler skal gerne række længere end i dag 3. Samlet skal dette medvirke til at løfte standard og viden i branchen -- Derfor har Ebbe Dal og Lars Werge i eftersommeren indledt forhandlinger med DMJX, ved prorektor Lars Poulsen og Update-leder Søren Dalsgaard, om en fremtidig model. I partnerskabets navn - og ånd - har PUrepræsentanterne haft en dialog om flere mulige modeller (bilag 4), og det er blevet understreget, at PU vanskeligt kan forestille sig en fremtid, hvor DMJX/Update ikke spiller en væsentlig rolle for efter- og videreuddannelse af fremtidens journalister og mediearbejdere. PU og DMJX har en årsaftale med en opsigelsesfrist på 12 måneder, og det er blevet klart markeret, at denne aftale vil blive opsagt pr 31. december 2013, med virkning 12 måneder senere. Dette giver PU, men også DM og DJ, mulighed for at gå i realitetsforhandlinger såvel med DMJX og andre potentielle udbydere, som - og ikke mindst - med hinanden for at få defineret og udformet den pakke, som Den Journalistiske Efteruddannelse i fremtiden skal bestå af. Inden opsigelse af årsaftalen er det målet, at der i begge organisationer (DM og DJ) er en afklaring i forhold til at gå videre. Derfor tages denne debat i HB nu, og den følges op i BUU, det store forhandlingsudvalg (DMA-overenskomsten) og i PU-bestyrelsen. HB vil løbende blive holdt orienteret om udviklingen, men tanken er ikke, at der er en fix og færdig løsning allerede med udgangen af december Målet er ikke at udhule den overenskomstsikrede (for nogle DJ-medlemmer) ret til efteruddannelse. Målet er at øge incitamentet til efteruddannelse, og tanken er via modernisering af strukturen i efteruddannelses-arbejdet også at åbne for en modernisering af formen for efteruddannelse såvel for den enkelte som for virksomhederne. Med andre ord: At sikre bedre og mere efteruddannelse for flere DJ-medlemmer. Der var flere, som mente at tiden er løbet fra, at Update skal administrere PUs midler. Der kan være god værdi i at trække PU tættere ind på os selv. Så får vi også flere leverandører på efteruddannelsessiden. Der skal mere konkurrence til. Det er ikke godt nok. 12/14

13 Der er derfor opbakning til, at aftalen bliver opsagt. Det er betinget af, at vi tager det hjem og selv bestyrer det. Der er enighed om, at vi skal have mere og bedre efteruddannelse. Det er vigtigt med et bredere udbud. Den individuelle ret til efteruddannelse i overenskomsterne er vigtig. Nogle mente også, at de nuværende bestemmelser i overenskomsterne er gammeldags. Nogle mente, at det er vigtigt, at der er et samlet efteruddannelses katalog. Det gør folk opmærksomme på, at de skal huske efteruddannelsen. Det er vigtigst med retten til en uges efteruddannelse i overenskomsten. Det er også vigtigt med selvkomponerede kurser. Det er ikke alle, som har adgang til kurserne, da de allerede er blevet væsentlig dyrere. I DR har man allerede taget fat på at få flere leverandører ind. Mange arbejdsgivere interesserer sig slet ikke for efteruddannelse. Der var ros til næstformandens arbejde med at udvikle efteruddannelsen. Update skal stadig have en væsentlig rolle. Det er alle enige om. Det er dog stadig vanskeligt at få klarhed over, hvad pengene bliver brugt til. Det er vigtigt, at man bliver klarer på niveauet for de enkelte efteruddannelseskurser. På TV2 kan man ikke bruge Update kataloget til ret meget. Her laver man kurser selv eller sender medarbejdere til USA, hvor udbuddet er bedre. TV2 regionerne vil formentlig arbejde mere sammen om efteruddannelse fremover. Næstformanden takkede for debatten og lovede at tage synspunkterne med i det videre arbejde. Han konkluderede, at der er enighed om, at driftsaftalen skal ændres. Bemærkninger om problemet med niveauet på de enkelte kurser tages også med. Det fremgår også af efteruddannelsesundersøgelsen. Ad 5 Sager til efterretning/orientering Ad 5.1 Opfølgning på tidligere beslutninger HB tog opfølgningen til efterretning. 13/14

14 Ad 5.2 TV2 regionerne Overenskomsten er godkendt af både HB og medlemmerne på området. Ad 5.3 Orientering om fusionsprocessen Formanden orienterede om fusionsprocessen. Ad 6. Eventuelt Iben Danielsen spurgte til, hvad der sker i forhold til gratis arbejde. Formanden orienterede om, at der er et samarbejdsudvalg med DM. De vil lave undersøgelse på deres område. Det er også en del af OK tænketankens arbejde. Formanden er inviteret til møde med freelancerne i DR om det samme emne. Peter Thornvig orienterede om konferencen, Tal til øjet d.9. november. 14/14