ABC og TDABC MAY 26, GRUPPE 36 Kristian Albrecht Rask, Saman Amir Solimani Pour, Maria Sherzaman og René Hans Herup Nygaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ABC og TDABC MAY 26, 2014. GRUPPE 36 Kristian Albrecht Rask, Saman Amir Solimani Pour, Maria Sherzaman og René Hans Herup Nygaard"

Transkript

1 ABC og TDABC MAY 26, 2014 GRUPPE 36 Kristian Albrecht Rask, Saman Amir Solimani Pour, Maria Sherzaman og René Hans Herup Nygaard

2 Titelblad Uddannelse: Almen erhvervsøkonomi, HA, 6. semester Uddannelsessted: Aalborg Universitet Gruppe: 36 Navne: Kristian Albrecht Rask, Saman Amir Solimani Pour, Maria Sherzaman og René Hans Herup Nygaard Tema: 6. semesters Bachelor projekt ABC og TDABC Problemformulering: I hvilken udstrækning har TDABC afhjulpet de tidligere ABCmodellers problemstillinger omkring implementering, opdateringer, kapacitet, variabilitet og reversibilitet? Vejleder: Thomas Borup Kristensen Afleveringsdato: 26. maj 2014 Eksamensdato: 19. juni 2014 Antal anslag: Kristian Albrecht Rask Saman Amir Solimani Pour Maria Sherzaman René Hans Herup Nygaard II

3 Abstract This Bachelor project's focus consists of making a comparative analysis between Activity-Based Costing (ABC) and Time-Driven Activity-Based Costing (TDABC). TDABC is a newer version of ABC, Robert S. Kaplan and Steven Anderson claims that much of the main critic of ABC would be acknowledged in TDABC, and that TDABC is a better theory than ABC. Thus it is interesting to analyze to which degree TDABC has met the critics from ABC, and if TDABC is a better theory than ABC, and is some abilities lost going from ABC to TDABC, which makes ABC a better theory. From the main criticism, six elements are chosen to be analysed. On the basis of these six elements, the two models are compared. The first element is implementation of the model, which stems from the fact that ABC is often criticized for being too complex to implement in a company, such as gathering the data to construct the model for the company, finding how the activities are divided, and how to communicate and implement the ABC-model throughout the organisation. The second element follows the same path, as it assumes focus on the data gathering for the models. This is interesting because the two models use different types of data gathering. ABC gets its data from interviews, in which data is obtained by asking how much time each employee spends on each activity in percentage. TDABC gathers data by averaging time spent during each transaction. It is interesting to study which method is simpler for the organisation to adapt to. The third element is precision and errors contained within the different types of data, which of course stems from the different types of data gathering. The fourth element is updating. The reason why this element is interesting, is because ABC has been criticized for being too costly for the companies to maintain. The two models are using different distribution mechanisms, and there are therefore different aspects in updating the models to maintaining them. The fifth element is how the two models handles capacity, ABC estimates capacity from the activity level, where TDABC estimates capacity from resource level, and it is therefore valid to evaluate which is best. The sixth and final element is reversibility and variability. These aspects are interesting to analyse, since transaction variations are handled through the activity catalogue in ABC, whereas TDABC does not have activities and use time equations to incorporate variations, so it is valid to analyse which problems and advantages is there for using the two techniques, relative to variability and reversibility. From the report, it is concluded that the two models are the same on many factors. TDABC is calculatory easier to implement, and easier to update in some cases, such as transactions variations. Precision in aggregating the costs varies in both models. TDABC is more accurate on capacity. There is a bigger detail level for each activity in ABC, which has its advantages III

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Videnskabsteori og metode Videnskabsteori Grundlæggende antagelser Paradigme Beskrivelse af genstandsfeltet Ontologi Epistemologi Opsummering af videnskabsteori Metodesyn Metodesyn - Systemsynet Metodologi Metodik Projektdesign Teoridelen Activity-based costing Formål med en ABC-model Implementering af ABC-modellen Karakteristika ved ABC Fastlæggelse af aktiviteter Aktivitetshierarkiet Activity-based management Variabilitet og reversibilitet Opdatering af ABC Præcision og fejlkilder Kritik af ABC Opsummering af ABC Time Driven Activity-Based Costing Implementering af TDABC-model IV

5 4.2.2 Karakteristika ved Time-driven activity-based costing Fastlæggelse af cost-driver Estimering af kapacitetenheder pr. udførelse af aktivitet Uudnyttet kapacitet Opdatering Opsummering af TDABC Analysen Varighedsdrivere og tidsenheder Implementering Dataindsamling Præcision og Fejlkilder Opdatering Kapacitet Variabilitet og reversibilitet Konklusion Figurliste Litteraturliste Artikler Bøger Internet Forelæsninger V

6 1. Indledning For at virksomheder kan danne sig det bedst mulige grundlag for at træffe beslutninger, kan det være vigtigt for virksomheder at have indsigt i, hvordan deres omkostninger medgår til henholdsvist produkter, kunder og serviceydelser. Derfor er der gennem tiden opstillet en række forskellige omkostningsmodeller, der beskæftiger sig med dette. Målet med disse modeller er ofte, at skabe en så præcis model som muligt, for at give det bedst mulige beslutningsgrundlag. I 1980 ernes USA begyndte de traditionelle amerikanske omkostningssystemer at blive kraftig kritiseret for, at de ikke gav virksomheders ledelser et fyldestgørende billede til at planlægge, styre samt træffe fremadrettede beslutninger for virksomheden. Dette fordi de tidligere omkostningsmodeller ikke var i stand til at fordele indirekte omkostninger, på en retvisende måde. Under denne kritik forsøgte Robert S. Kaplan og Robin Cooper at finde løsninger, ved at bidrage med alternative omkostningsstyringsværktøjer. Dette i form af et aktivitetsbaseret regnskabssystem, nemlig Activity-based costing (ABC), der blev introduceret i slutningen af 1980 erne (Bukh & Israelsen, 2003 A, s. 1). Dermed opstod ABC blandt andet for at imødekomme de svagheder, der var forbundet ved brugen af de traditionelle amerikanske omkostningsmodeller henholdsvis Joborder costing, process costing, og så videre (Kaplan Financial) Mange af de traditionelle amerikanske costing systemer tager alle virksomhedens estimerede indirekte omkostninger og fordeler dem, via volumenproportionale fordelingsnøgler, ud på omkostningsobjekterne. Ved job order costing bliver virksomhedens indirekte omkostninger opgjort for hvert individuelle job. omkostningerne i proces-costing opgøres for hvert individuelle procestrin (HA 3. semester, 2012, forelæsning 5). Før i tiden bestod virksomhedens samlede omkostninger i højere grad af direkte omkostninger. Men på grund af nye forudsætninger for salg af virksomhedernes produkter, begyndte de indirekte omkostninger at udgøre en større andel af de samlede omkostninger (Bukh & Israelsen, 2003 B, s. 19). Derfor betød det, før i tiden, ikke så meget for virksomhedens omkostningsobjekter at blive belastet med de indirekte omkostninger, som omkostningsobjektet ikke nødvendigvis trak på, da disse ikke var af lige så væsentlig en størrelse. Men eftersom de indirekte omkostninger er forholdsmæssig steget, er det i dag vigtigere at have et præcist skøn over, hvor meget de enkelte omkostningsobjekter trækker på omkostningerne. Dette for at få et præcist overblik over, hvilke af virksomhedens omkostningsobjekter, der er profitable (Kaplan Financial). Ved at bruge de traditionelle omkostningsmodeller blev der ikke taget højde for, hvor meget hvert enkelt produkt trak på virksomhedens aktiviteter. Derfor kunne det, ved at benytte sig af en volumen proportional fordelingsnøgle, give et misvisende billede af Side 1 af 61

7 fordelingen af indirekte omkostninger. Virksomheder kan være i en situation, hvor det synes at et af deres produkter er rentable, men hvor dette produkt i virkeligheden er det produkt, der trækker mest på de indirekte omkostninger, hvilket gør at produktet i virkeligheden ikke er profitabelt. Dette vil medføre, at virksomhedens ledelse ikke får den rette information til at planlægge og beslutte, da de ikke har et overblik over, hvor meget de forskellige omkostningsobjekter trækker på virksomhedens aktiviteter. ABC fordeler først virksomhedens indirekte omkostninger på virksomhedens aktiviteter og derefter på omkostningsobjekterne. Det giver den forskel, at virksomheden efterfølgende har et billede af, i hvor høj grad virksomhedens omkostningsobjekter trækker på virksomhedens aktiviteter og dermed også omkostningerne. I teorien vil der ikke i lige så høj grad ske fejlallokeringer af virksomhedens omkostninger, og virksomheden vil samtidig kunne danne sig et billede af hvilke produkter eller kunder der er profitable (Den store danske). Siden 1993 er implementeringen af ABC gået stærkt, og er i dag blevet udbredt især i USA og England. I Danmark er der ikke et egentlig overblik over hvor udbredt ABC er, men der findes eksempler på danske virksomheder såsom Danske Bank, Post Danmark samt DSB, som har implementeret det (Bukh & Israelsen, 2003 B, s.11). Årsagen til at ABC måske ikke er så udbredt i Danmark som eksempelvis i England og USA, kan eventuelt skyldes, at metoden er et brud med den ellers udbredte dækningsbidragstankegang. En anden årsag til den manglende udbredelse i Danmark kan skyldes, at der kræves relativt mange ressourcer at indsamle de data, der er nødvendige for at få Activity Based Costing implementeret, og til at få modellen til at fungere mest optimalt. Erfaringer fra virksomheder viser, at Activity Based Costing bland andet kan udvikle sig til at blive nogle meget komplekse modeller, der er svære at opdatere og vedligeholde (Bukh, 2005, s. 13). Disse elementer medførte blandt andet at ABC teorien blev udsat for kritik på disse forskellige områder. Kritikken af ABC har blandt andet medført, at Kaplan, gennem tiden, har udgivet en række opdateringer af ABC-teorien, hvor der medtages forskellige nye problemstillinger, som eksempelvis problematikker omkring ledig kapacitet og variabilitet (Israelsen & Kristensen, 2014). Netop også på baggrund af kritikken omkring ABC-teorierne, og rationel videreudvikling af modellen, blev Time-Driven Activity-Based Costing introduceret af R. Kaplan og S. Anderson. Kaplan og Anderson mener, at TDABC-modellen kan afhjælpe nogle af de problemstillinger, der er ved de tidligere ABC-modeller. Dette kommer blandt andet til udtryk i deres bog Time-driven Activity-based costing fra 2008 (Kaplan & Anderson, 2008) Side 2 af 61

8 2. Problemstilling På trods af at der findes grundige teoretiske redegørelser for både ABC og TDABC, vil det være interessant at undersøge om TDABC-teorien kan afhjælpe nogle af de føromtalte problemstillinger ved ABC. Derfor vil der i dette projekt laves en teoretisk sammenligning af hvorledes ABC og TD-ABC håndterer de førnævnte problemstillinger, som er implementering, kapacitet, variabilitet, reversibilitet og opdateringer. Disse områder søges at afdækkes og vurderes gennem en komparativ analyse, hvorefter forfatterne af nærværende projekt vil give en vurdering af om netop TDABC bedre håndterer de problemstillinger, der er fundet ved ABC. 2.1 Problemformulering I hvilken udstrækning har TDABC afhjulpet de tidligere ABC-modellers problemstillinger omkring implementering, opdateringer, kapacitet, variabilitet og reversibilitet? 2.2 Afgrænsning I dette projekt er der valgt at afgrænse fra inddragelse af de traditionelle regnskabsmodeller. Dette er gjort til trods for, at flere af de begreber der vil indgå i projektets analyse, stammer fra tidligere omkostningsmodeller. Dette er begreber som eksempelvis variabilitet og reversibilitet. Disse begreber vil udelukkende blive belyst i forbindelse med ABC- og TDABC-teorien. Det viser sig gennem læsning af teori omkring henholdsvis ABC og TDABC, at disse teorier er forholdsvist omfattende. Derfor vil en eventuel beskrivelse af hvad der afgrænses fra, kunne blive forholdsvist omfattende. Derfor vil der fokuseres på de elementer af teorien og kritikken, som er relevant for besvarelse af problemstillingen. Vi har desuden, ved ABC teoriens aktivitetshierarki, afgrænset os fra kundeperspektiv og fokuseret mere på produktperspektivet. Ydermere vil der ikke blive fokuseret på, hvordan ledelsen bedst muligt reagerer på de data som fremkommer ved brug af modellene. Derimod vil der blive fokuseret på en teoretisk sammenligning, hvor der diskuteres hvordan de udvalgte elementer ved modellerne, sætter virksomheden i stand til at implementere og opdatere modellerne. Samtidig belyses hvordan modellernes karakteristika giver virksomheden mulighed for at arbejde med ledig kapacitet og variabilitet og reversibilitet. Side 3 af 61

9 3. Videnskabsteori og metode I dette afsnit vil der blive redegjort for vores videnskabsteoretisk standpunkt og efterfølgende metodiske fremgangsmåde. Som metodisk grundlag for undersøgelsen i dette projekt, vil der gøres brug af Arbnor og Bjerkes bog Methodology for creating business knowledge fra Dette fordi, deres arbejde ifølge forfatterne af nærværende artikel, giver et tilfredsstillende grundlag for hvorledes viden kan skabes ud fra de metodetilgange, som er beskrevet i bogen. Som det ses på nedenstående figur 1, bruges videnskabsteorien til at skabe et link mellem forfatterens grundlæggende antagelser og metodiske tilgange ved hjælp af paradigmer. Derefter beskrives, hvordan det operative paradigme er med til at fastlægge undersøgelsesmetoder for forskningsfeltet. Figur 1: Theory of science and methodology (Abnor & Bjerke, 2009, s. 15). Ifølge Arbnor og Bjerke (2009) består de grundlæggende antagelser Ultimate presumptions af videnskaberens forudindtagede holdninger og hypoteser, som han bevidst og ubevidst tager med ind i undersøgelsen. Methodological view beskriver den metodiske tilgang, der antages til behandling af problemstillinger. For at kunne beskrive og diskutere et genstandsfelt er videnskaberen nødt til at anlægge en rammestruktur (Fuglsang & Olsen, 2009, s.7), der beskriver, hvilke forhold undersøgelsen vil foregå under. Dette kaldes et paradigme (Arbnor og Bjerke, 2009, s. 12). Dermed vil tilrettelæggelsen af projektet og udførelsen af dette, afhænge af vores, som forfatteres, grundlæggende antagelser og formålet med projektet. Side 4 af 61

10 3.1 Videnskabsteori Der vil i dette afsnit redegøres for det videnskabsteoretiske standpunkt for forfatterne af dette projekt Grundlæggende antagelser Grundlæggende antagelser er forudindtagede antagelser og hypoteser, som forfatteren har under udførelsen af det videnskabelige arbejde. Forfatterne af nærværende projekt anskuer verden som værende en objektiv realitet, som kan studeres objektivt. Dermed menes der, at der kan opnås viden om genstandsfelter ved at studere dem indgående. Samtidig er forfatterne af den opfattelse, at genstandsfelter ikke står alene men at de også skal ses i sammenhæng med de omgivelser som de er i og interagerer med. Disse antagelser benyttes til at danne grundlag for fastlæggelsen af et paradigme Paradigme Paradigmet er den rammestruktur, der skabes viden indenfor, og bruges til at beskrive den opfattelse af videnskaben og virkeligheden, som videnskaberen antager. En definition af paradigme lyder således A paradigm is the basic conceptions of a science of what its subject is. On this basis it is defined, what is to be studied, which questions are to be raised, how they shall be raised and which rules shall be observed when interpreting the obtained answers. (HA 2. Semester 2012, forelæsning 1, slide 9 ) Som det fremgår af overstående citat, skal der foretages nogle overvejelser om, hvad der skal studeres, også kaldet ontologi, og hvordan det skal studeres, epistemologi. Ifølge Arbnor og Bjerke findes der grundlæggende to videnskabsteoretiske paradigmer, henholdsvis det funktionalistiske paradigme og livsverdensparadigmet. I projektet vil der blive arbejdet ud fra det Funktionalistiske paradigme Beskrivelse af genstandsfeltet Ontologi Ontologi handler om, hvordan videnskaberen anskuer verden og genstandsfeltet på. Side 5 af 61

11 Inden for ontologi, er der grundlæggende to måder, hvorpå genstandsfeltet samt verden kan anskues, henholdsvis objektivt eller subjektivt. Dette afhænger af, om der arbejdes inden for det funktionaltiske pardigme, som i høj grad søger at være objektivt, eller livsverden paradigmet, der arbejder mere subjektivt. Genstandsfeltet inden for det funktionalistiske paradigme anskues således objektivt, og jo dybere genstandsfeltet bliver undersøgt, jo mere rigtig en sandhed opnås (HA 2. semester, 2012, forelæsning 1, slide 14 ). Inden for livsverdens paradigmet anses genstandsfeltet som værende noget aktørerne skaber, og jo mere der kigges jo flere perspektiver og forståelser opnås (HA 2. semester, 2012, forelæsning 1, slide 18). Som det blev beskrevet i afsnittet grundlæggende antagelser, anskuer forfatterne af projektet verden for at være en objektiv realitet, som kan studeres objektivt. Forfatterne af nærværende projekt anser ABC og TDABC for at være økonomiske værkstøjer, der har til henblik at fordele omkostninger ud på forskellige omkostningsobjekter. I forhold til forfatternes syn på verden og genstandsfeltet, vil det betyde, at ABC og TDABC vil blive betragtet som objektive begreber. Dog er forfatterne opmærkesomme på, at den praktiske anvendelse og konstruktion af disse omkostningsmodeller er påvirket af subjektive fortolkninger og skøn, som er styret af omgivelserne Epistemologi Epistemologi handler om, hvordan genstandsfeltet kan studeres. Måden hvorpå genstandsfeltet kan studeres, afhænger igen af, hvilket paradigme der arbejdes ud fra. Inden for Funktionalismen menes verden at bestå af forskellige strukturer, der forstås gennem teorier, analyser og empirisk data. Disse data vil ofte være kvantitative frem for kvalitative (HA 2. semester, 2012, forelæsning 1, slide 14 ). I livsverdenen skabes virkeligheden og forståelsen gennem aktørerne, og skal studeres gennem deres handlinger og forståelse. Verden studeres blandt andet gennem kvalitative metoder og dialog (HA. 2. semester, 2012, forelæsning 1, slide 18). Forfatterne af nærværende projekt mener, at alle systemer skal ses i forbindelse med den sammenhæng som de indgår i, selvom konteksten er i konstant forandring. Derfor er det vigtigt at have in mente, at den sandhed, der findes frem til, ikke nødvendigvis vil være fuldt gældende fremover. I projektet vil vi stræbe efter, at finde så objektive og kvantitative data som muligt. Vores viden omkring styrker og svagheder vedrørende henholdsvis TDABC og ABC vil vi søge igennem eksisterende teorier og empirisk data. Samtidig skal der tages hensyn til, at diverse forfattere kan have incitament i at promovere diverse modeller. Derfor er det vigtigt at stille sig kritisk i forhold til objektivitet af kilder og dette projekts konklusioner. Side 6 af 61

12 3.1.5 Opsummering af videnskabsteori Som nævnt tidligere er vores videnskabsteoretiske synspunkt det funktionalistiske paradigme. Dette fordi, den måde hvorpå vi, som videnskabere, anskuer verden på, stemmer overens med den måde, hvorpå det funktionalistiske paradigme anskuer genstandsfeltet og virkeligheden på. 3.2 Metodesyn Der vil i dette afsnit redegøres for de metodiske overvejelser i forbindelse med dette projekt. Vores paradigme valg har nogle konsekvenser for analysens metodiske tilgang, da denne skal være i overensstemmelse med vores videnskabsteoretiske standpunkt. Arbnor og Bjerke beretter om tre ofte benyttede metodiske tilgange i erhvervsøkonomisk sammenhæng. Dette er henholdsvis det analytiske syn, systemsynet og aktørsynet. I dette projekt vil vi benytte os af systemsynet, da systemsynet er inden for det funktionalistiske paradigme, samt at systemtankegangen stemmer overens med vores grundlæggende antagelser om, at verden ses som systemer der interagerer med hinanden Metodesyn - Systemsynet Abnor og Bjarke skelner mellem tre videnskabsteorietiske metodesyn, som er henholdsvis den analytiske syn, aktørsyn samt systemsynet. Systemsynet, som er det operative paradigme, der arbejdes ud fra, antager, at virkeligheden er objektiv og uafhængig af os som videnskabere. Virkeligheden er ikke summativ, altså kan videnskaberen indenfor systemsynet ikke lægge de forskellige subsystemer sammen og få en helhedsforståelse af systemet, da systemet påvirkes af synergieffekter mellem de forskellige subsystemerne. Det er derfor vigtigt, at der inden for systemsynet ikke kun fokuseres på de enkelte subsystemer, men at der også kigges på deres relationer til hinanden. Dette fordi, at subsystemerne, som følge af den måde hvorpå de enkelte subsystemer interagerer på, kan påvirke hinanden enten positivt eller negativt (Arbnor & Bjerke, 2009, s. 63). Dette vil samtidig have en effekt på projektets afgrænsning, da systemsynet beretter om, at der ikke umiddelbart kan fjernes komponenter fra et system, uden at miste systemets sandhed. Da forfatterne af dette projekt ønsker at foretage en afgrænsning, i forhold til hvilke elementer af ABC der skal undersøges. Forfatterne vil, med dette in mente, være vidende om, at der er flere elementer, der stadig spiller en rolle for blandt andet kapacitet og opdateringer af modellerne. Side 7 af 61

13 Systemsynet forudsætter, at der søges efter finale sammenhænge mellem det, som Arbnor og Bjerke beskriver som værende et producent produkt forhold (Arbnor og Bjerke, 2009, s. 67). Det er disse sammenhænge, der forklarer og skaber forståelse af genstandsfeltet, da der tages højde for eventuelle variable, der kan have en effekt for produktet (Arbnor & Bjerke, 2009, s. 64). Undersøgelser giver et bedre billede af virkeligheden, og vil kunne bruges til bedre, at beskrive og forklare forskellige systemers adfærd (Arbnor & Bjerke, 2009, s. 67). Fremgangsmåden bliver derfor i systemsynet, at videnskaberen først kigger på helheden og dernæst de enkelte dele og deres relationer til hinanden Metodologi Arbnor og Bjerke beskriver, at en typisk måde for at sikre, at undersøgelsens teknikker er valide er at reflektere over genstandsfeltet fra mange forskellige synspunkter. For at opnå dette, vil videnskaberen undersøge genstandsfeltet ud fra både primære- og sekundære-kilder (Arbnor & bjerke, 2009, s. 188). Ved at benytte sekundære kilder, er det vigtigt for forfatteren at være opmærksom på, at disse kilder ofte vil være præget af personlige holdninger og interesser. Dette kan blandt andet imødekommes ved at være kritisk reflekterende over det læste. Dette vil kræve, at der vurderes på de forskellige kilders brugbarhed, troværdighed og hvorfra de har deres oprindelse (Arbnor & Bjerke, 2009, s. 193). Forfatterne af nærværende projekt vil derfor søge at afdække genstandsfeltet ved at studere flere kilder om samme emne, og vil samtidig være reflekterende omkring kildernes objektivitet i forhold til kildernes budskaber. Samtidig anses det for værende vigtigt at vurdere projektets resultater objektivt. Dette for at søge at skabe konklusioner, der kan være objektivt verificerbare, og som kan generaliseres så vidt muligt inden for projektets afgrænsning. Samtidig vil forfatterne af dette projekt ikke samle empirisk data, ved at undersøge praktiske eksempler på egen hånd. Dette er valgt af flere årsager, blandt andet fordi at der i dette projekt behandles flere problemstillinger, og da genstandsfeltet er omkostningsmodellerne og ikke selve virksomheden. Det vil være skadeligt for objektiviteten af projektet, hvis der foretages et casestudie, da det vil være forkert at konkludere om teorien på baggrund af én case-virksomhed. Endvidere vil det være omfattende at finde et statistisk repræsentativt udsnit af virksomheder, der enten har benyttet sig af ABC- eller TDABC-modellen, og samtidig har behandlet de forskellige problemstillinger. Derfor vil der i projektet fokuseres på en teoretisk sammenligning, med enkelte Side 8 af 61

14 inddragelser af cases, lokaliseret i den sekundære litteratur. Derfor er det vigtigt for forfatterne, at være kritiske over for de cases, som der inddrages Metodik Metodik er den måde hvorpå videnskaberen tænker og agerer på, når der skabes viden. Systemsynet benytter sig ikke af hypoteser for at finde kausale relationer. Systemsynet benytter sig af en række af ideer til, hvordan et system kan karakteriseres, og hvordan adfærden er inden for systemet, og det er ikke før genstandsfeltet er blevet undersøgt grundigt, at studiet af de finale relationer kan blive studeret (Arbnor & Bjerke, 2009, s. 238). Derfor vil forfatterne af nærværende projekt, beskrive ABC og TDABC som teorier, for at klarlægge hvordan disse er. For på denne måde, at danne sig så bredt muligt teoretisk fundament til den analytiske behandling Projektdesign På nedenstående figur ses designet af projektet. Dette viser projektets opbygning og struktur. Indledning Problemstilling, Problemformulering og Afgrænsning Videnskabsteori ABC Teori TDABC Teori Analyse Konklusion Figur 2: Projektdesign Side 9 af 61

15 4. Teoridelen I denne del vil der blive redegjort for de benyttede teorier, som er henholdsvis ABC og TDABC. 4.1 Activity-based costing I dette afsnit vil der blive beskrevet, hvilke elementer i ABC-teorien, der benyttes i projektet. Dette gøres ved først at give en kort gennemgang af, hvordan ABC-teorien blev udviklet, samt nogle formål ABC kan benyttes til. Dernæst beskrives implementering af modellen, fastlæggelse af aktiviteter og cost-drivere, hvordan teorien håndterer variabilitet, reversibilitet og opdatering af modellen. Som afslutning på ABC-teorien vil der beskrives nogle af de elementer, som teorien er blevet kritiseret for. Som tidligere nævnt opstod ABC i slutningen af 1980 erne på baggrund af en kraftig kritik af de traditionelle regnskabssystemer. De blev blandt andet kritiseret for ikke at give fyldestgørende information for ledelsen af virksomheder til at kunne planlægge, styre og træffe beslutninger (Bukh & Israelsen, 2003 A, s. 1). Under denne kritik har Robert S. Kaplan og Robin Cooper forsøgt at finde løsninger ved at bidrage med alternative økonomistyringsværktøjer. Dette i form af et aktivitetsbaseret regnskabssystem (Bukh & Israelsen, 2003 A, s. 1). Problemstillingen ved de traditionelle systemer bestod i, at de ikke gav et retvisende billede af de indirekte udgifter og omkostninger, der medgår til omkostningsobjekterne. I de traditionelle omkostningssystemer, er det relativt nemt at danne sig et overblik over de direkte variable omkostninger, men de kan ikke i lige så høj grad, som med de variable udgifter, allokere de indirekte udgifter. Disse udgifter var opstået som en konsekvens af et øget variantudbud, eller flere kundespecifikke serviceudbud (Bukh & Israelsen, 2003 A, s. 2). I en ABC-model tages der udgangspunkt i den grundtanke at hovedparten af de aktiviteter, der udføres i en virksomhed, har til formål at producere og sælge produkter. Derfor bør omkostninger til disse aktiviteter henføres til enten varer eller kunder, også kaldet omkostningsobjekter (Bukh & Israelsen, 2004, s 18). Dermed er målet med en ABC-model at skabe information om, hvor ressourcebelastende de enkelte omkostningsobjekter er for virksomheden, uden at der sker væsentlige fejlallokeringer af ressourcer, og at der derved skabes såkaldte forvridninger af ressourceallokeringer. Dette kan eksempelvis være at omkostninger bliver henført til produkter, som de ikke vedrører (Bukh & Israelsen, 2004, s. 18). Dermed bliver formålet med en ABC-model at fordele virksomhedens omkostninger mere præcist til de omkostningsobjekter, som de vedrører. Side 10 af 61

16 4.1.1 Formål med en ABC-model Et af de spørgsmål som virksomheden er nødt til at stille sig selv, før implementeringen af en ABCmodel, er hvilket formål modellen skal tjene. Generelt er ABC i høj grad specificeret ud fra formålet, hvilket vil sige at det i høj grad er ABC-modellens formål, der har indflydelse på designet af modellen (Bukh & Israelsen, 2004, s. 41). Et udsnit af forskellige formål kan eksempelvis være Kapacitetsstyring, proces forbedringer, omkostningsallokering. Dette er nogle af de formål, som et ABC-system kan udføre Omkostningsallokering Det oprindelig formål med at udvikle ABC var at etablere information til prisefastsætte af produkter. Det vil sige produktkalkulation baseret på fuld omkostningsfordeling (Mejer, 2005, s. 144). Med stigende konkurrence og globalisering er lønsomhed af produkter et fokusområde for flere virksomheder, for at kunne overleve. Derfor blev ABC-modellen senere udviklet således, at den kunne bruges til flere formål. Identifikation af langsigtet produktlønsomhed kræver en fuld omkostningsallokering, hvor der kan vurderes hvorledes omkostningsobjekterne trækker på virksomhedens ressourceomkostninger i forhold til indtjening og andre omkostningsobjekter. På den måde undgås der fejlallokeringer og upræcise henføringer (Bukh & Israelsen, 2003 A, s. 5). Derved opnås information med det formål at vælge produkt afvikling, ændret produktstrategier eller valg af nye markeder og kunder (Bukh & Israelsen, 2003 A, s. 8) Kapacitetsstyring Et andet af ABC s formål er styring af kapacitet, hvor der tages højde for ledig kapacitet. Den første variant af ABC fastlægger cost-driver raterne således, at der sker en fuld fordeling af aktivitetsomkostningerne. Implementering af ABC i virksomhederne foregår oftest ved, at virksomheden inddrager medarbejderne i en spørgeundersøgelsesproces, hvor medarbejdere blev bedt om at estimere en procentvis fordeling af deres tidsforbrug på de forskellige aktiviteter, som virksomheden opererer med. ABC arbejder ud fra den tankegang, at alle virksomhedens ressourcer benyttes fuldt ud, hvilket har medført, at ABC blev kritiseret for at være teoretisk ukorrekt og ignorere ledig kapacitet (Kaplan & Anderson, 2008, s. 24). Som følge af kritikken af ABC som beslutningsmodel på grund af modellens manglende håndtering af ledig kapacitet medførte, at Kaplan og Cooper ændrede modellen til at tage højde for ledig Side 11 af 61

17 kapacitet, ved at introducere den praktiske kapacitet, i stedet for den teoretiske kapacitet, til beregning af cost-driver raterne. Nedenstående formel viser, at forskellen mellem omkostninger for ressourcer til rådighed og omkostninger for forbrugte ressourcer, er den ledige kapacitet (Bukh & Israelsen, 2004, s. 58). Figur 3: Ledig kapacitet (Bukh & Israelsen, 2004, s. 58) Det er ikke altid nemt at komme frem til hvorhenne ledig kapacitet opstår. Når virksomheden har fået indsigt i deres ledige kapacitet, så kan den spore hvor ledig kapacitet opstår, og danne sig en idé om hvorledes den kan håndtere det. Virksomheden kan justere kapaciteten eller aktivitetsniveauet, så den ledige kapacitet bliver forbrugt. Hvis dette ikke er muligt, så kan afskaffelse af ledig kapacitet overvejes. Men nogle kapaciteter er omkostningsfulde eller umulige at afskaffe, derfor kan de kategoriseres som virksomhedsbevarende aktiviteter (Bukh & Israelsen, 2004, s. 59) Proces forbedring Som tidligere beskrevet, er konkurrencen blevet intensiveret for mange virksomheder, da der er kommet flere udbydere af homogene varer på markedet. Derfor vil forhøjelse af udbuddet ikke nødvendigvis føre til øget profit, men ekstra indtjening må hentes fra effektivisering af de processer, som udføres i virksomheden. En effektivisering vil være mulig, når lederen har klar indsigt i processerne og viden om hvilke af processer, der er værdiskabende og hvilke, der ikke er værdiskabende. Virksomheden har brug for denne information løbende, og derfor er det vigtigt at holde modellen opdateret, da forældet information kan være misvisende i forholdt til virksomhedens nuværende situation (Kaplan & Cooper, 1998, s.57). Med en ABC-model gives den påkrævede gennemsigtighed mellem ressourceomkostninger, aktiviteter, og omkostningsobjekter, hvilket kan gøres ved at gå baglæns fra de omkostninger der er forbundet med et givet omkostningsobjekt til de aktivitetsomkostninger, der indgår heri og derefter videre til, hvilke ressourceomkostninger de stammer fra (Bukh & Israelsen, 2003, s.187). Det er ikke kun ledelsen, som kan får gavn af gennemsigtighed. Medarbejderne kan ligeledes effektivisere processerne med de informationer, som de bliver forsynet med ved hjælp af en ABCmodel (Kaplan & Cooper, 1998, s. 17). Side 12 af 61

18 4.1.2 Implementering af ABC-modellen Trin 1: Udvikle og definere begreberne i ABC-modellen For at implementere en ABC-model foreskriver Kaplan og Cooper (1998), at virksomheden først antager et nyt syn på økonomistyring. I stedet for at spørge, hvor virksomheden har omkostninger, skal der i stedet spørges, hvorfor virksomheden har omkostninger (Kaplan & Cooper, 1998, s. 85). For at udvikle modellen skal virksomheden først identificere og beskrive de største aktiviteter, der udføres for at producere produkter. Dette kan eksempelvis være at planlægge produktion, flytte materialer og så videre. Samtidig beskriver Kaplan og Cooper (1998), at det for nogle virksomheder kan være en god ide at designe modellen bottom-up, hvor ABC-projektteamet er i dialog med medarbejderne, for at fastsætte mængden af den tilførte ressource, der medgår til de forskellige aktiviteter. Dette har samtidig den effekt, at det engagerer hele virksomheden i projektet og derved skabes bred tilknytning og ejerskab af modellen (Kaplan & Cooper, 1998, s. 85). Antallet af de definerede aktiviteter varierer fra virksomhed til virksomhed, og udtrykker hvilket formål virksomheden har med ABC-modellen. Eksempelvis vil en virksomhed, der implementerer ABC med et ønske om at kende omkostninger forbundet med kunder og produkter, have færre definerede aktiviteter end virksomheder, der implementerer ABC for at procesforbedre (Kaplan & Cooper, 1998, s. 86) Trin 2: Fastslå hvor store omkostninger der er forbundet med aktiviteterne ABC-modellen bør nu have linket ressourceomkostninger til aktiviteter via ressource cost-drivere. Efterfølgende skal der fastslås, hvor store omkostningerne til hver aktivitet er. Dette gøres, for medarbejdere, ved at spørge, hvor meget tid de bruger på hver aktivitet. Omkostninger forbundet med maskiner afmåles enten direkte, eller henføres arbitrært, da målet med ABC er at få et nogenlunde korrekt billede af virksomhedens omkostninger (Kaplan & Cooper, 1998, s. 89) Trin 3: Identificere virksomhedens produkter services og kunder I dette trin fokuseres der på, hvorfor virksomheden udfører de aktiviteter, der er omtalt i de foregående trin. Svaret på dette er, at virksomheden har brug for at udføre aktiviteter for at designe, bygge og levere produkter og services. Dermed skal der i trin 3 identificeres alle virksomhedens omkostningsobjekter (Kaplan & Cooper, 1998, s. 94). Ifølge Kaplan og Cooper er dette trin yderst Side 13 af 61

19 vigtigt. Hvis dette trin undlades, og ABC-modellen udelukkende er for at forbedre virksomhedens processer, vil virksomheden ikke kunne vurdere om virksomheden modtager passende betaling, for de aktiviteter de udfører (Kaplan & Cooper, 1998, s. 95) Trin 4: Udvælgelse af cost-drivere, der linker aktiviteter til omkostningsobjekter Linket mellem aktiviteter og omkostningsobjekter, består i brugen af aktivitets cost-drivere. Her er det vigtigt, at ABC-projektteamet er bevidste om, at det potentielle antal af aktivitets cost-drivere kan være relativt stort. Derfor kan det, af økonomiske årsager, være en god ide at begrænse antallet af cost-drivere, og lade alle aktiviteter der er forårsaget af samme årsag have den samme aktivitets cost-driver (Kaplan & Cooper, 1998, s. 95) Karakteristika ved ABC Designet af en ABC-model er først og fremmest med fokus på at fordele virksomhedens indirekte omkostninger ud på aktiviteter og derefter ud på omkostningsobjekterne på baggrund af deres træk på aktiviteterne. Dette gøres gennem to trin, som det fremgår af nedenstående figur. Omkostningsobjekterne vil ofte være enten kunder eller produkter, og bør vælges ud fra virksomhedens situation og analysens formål. Selvom der i praksis findes mange variationsmuligheder af ABC-modellen, så er de en nogenlunde fast stuktur som illustreret på figuren forneden (Bukh & Israelsen, 2004, s. 25). Figur 4: ABC-struktur (Bukh, 2005, s. 8) Ved det første trin i ABC-modellen fordeles de forskellige indirekte ressourceomkostninger fra ressourcepuljer ud på de aktiviteter, som virksomheden udfører. Fordelingen af disse ressourceomkostninger sker ved hjælp af ressource-cost-drivere. (Bukh & Israelsen, 2004, s.32). Den mest nøjagtige fordeling af indirekte ressourceomkostninger ud på aktiviteterne kan opnås ved, Side 14 af 61

20 at virksomheden måler det faktiske forbrug. Dette kan gøres ved, at virksomheden registrerer personalets tidsforbrug i forhold til virksomhedens aktiviteter (Bukh & Israelsen, 2004, s. 49). Hvis virksomheden har en ressourceomkostning, der kan relatere sig direkte til én aktivitet, så kan virksomheden henføre ressourceomkostningen direkte til aktiviteten. Det andet trin i modellen beskriver hvorledes omkostninger kan påføres virksomhedens omkostningsobjekter, på baggrund af omkostningsobjekternes træk på aktiviteterne. Dette kan eksempelvis være hvor mange gange virksomheden skal håndtere en ordre fra en kunde, eller hvor mange gange maskiner skal omstilles i forbindelse med kunder eller produkter. Denne fordeling sker ved hjælp af aktivitets cost-drivere (Bukh & Israelsen, 2004, s.32). Der skelnes i ABC-teorien mellem minimum tre aktivitets-cost-drivere, som er henholdsvis transaktionsdrivere, varighedsdrivere og direkte henføring (Bukh, 2005, s. 11). Disse vil blive uddybet senere Fastlæggelse af aktiviteter En aktivitet er en virksomhedshandling, som medfører et træk på én eller flere ressourcer. Måden hvorpå en virksomhed kan finde frem til, hvilke aktiviteter der udføres, er ved enten en top-down proces, hvor ledelsen beslutter hvilke aktiviteter der skal indgå i ABC-modellen, eller en bottom-up proces, hvor medarbejderne i de forskellige afdelinger er med til at definere, hvilke aktiviteter de udfører og som skal indgå i ABC-modellen. Det er vigtigt, at de aktiviteter der fastlægges, er så ensartede som muligt, så de ressourcer der indgår i aktiviteten ikke varierer gang for gang. Derudover skal aktiviteten være uafhængig af hvilket omkostningsobjekt, aktiviteten udføres for. Hvis virksomheden har en aktivitet, der ikke er specielt ensartet, bør aktiviteten deles op i flere aktiviteter (Bukh & Israelsen, 2004, s. 43). Ydermere kan det være en fordel for virksomheden at opdele deres aktiviteter i primære og sekundære aktiviteter. Primære aktiviteter er aktiviteter, som omkostningsobjekterne trækker direkte på og sekundære aktiviteter er støtteaktiviteter. Kaplan og Cooper anbefaler, at der sker en fordeling af omkostningerne fra sekundære aktiviteter til de primære aktiviteter og derefter en videre fordeling ud på omkostningsobjekterne (Bukh og Israelsen, 2004, s. 44). Et andet vigtigt element, som Kaplan og Cooper nævner, er at der skal findes medarbejdere, der har ansvaret for udførelsen af hver aktivitet således, at hvis budgettet til aktiviteten, eller hvis de planlagte effektiviseringsforslag, ikke opfyldes, så kan den ansvarlige stilles til ansvar (Bukh & Israelsen, 2004, s. 45). Side 15 af 61

21 4.1.5 Aktivitetshierarkiet Siden de første regneteknikker for ABC blev publiceret i 80 erne, er der kommet flere variationer af modellen. Som tidligere nævnt, er dette sket på baggrund af effektiviseringer af modellen, kritikker og videnskabelige afhandlinger. Derfor vil der nu blive redegjort for én af de større tillæg og forandring af modellen, nemlig i form af et aktivitetshierarki. Ideen bag hierarki-modellen er, at virksomhedens aktiviteter skal klassificeres efter hvilket niveau i hierarkiet, de befinder sig på. Kaplan og Cooper foreslog at virksomheder skulle identificere deres hovedaktiviteter og inddele dem på 4 niveauer, og tage virksomhedens ressourceomkostninger og fordele dem i en af de 4 aktivitetsniveauer, som er henholdsvis virksomhedsbevarende aktiviteter, produktrelaterede aktiviteter, produktserie relaterede aktiviteter og produktenhedsrelaterede aktiviteter. Aktivitetshierarkiets blev introduceret primært for at undgå fordeling af fællesomkostninger. Når en ressourceomkostning bliver fordelt ud på et givent hierarkisk niveau, så er den en fællesomkostning for alle underliggende niveauer, og derfor er det ikke korrekt at allokere den til underliggende niveauer (Bukh & Israelsen, 2004, s. 51). Det er også vigtigt at notere, at aktiviteterne på de forskellige niveauer har forskellige aktivitets cost-drivere. For eksempel kan omkostninger på produktenhedsniveau variere med antallet af producerede enheder, hvor omvendt, som det kan ses på figuren, så varierer de aktiviteter, der er længere oppe i aktivitetshierarkiet ikke med virksomhedens produktaktiviteter, og der bør derfor ikke ske en fordeling af omkostningerne ud på produkterne (Bukh & Israelsen, 2004, s. 52). Hierarchy of Factory Operation Expenses Facility Sustaining Activities Product Sustaining Activities Batch Level Activities Unit Level Activities Figur 5: Aktivitetshierarki (Kaplan & Cooper, 1991, s. 132) Plant Management Building and Grounds Heating and Lighting Process Engineering Product Specification Engineering Change Notices Product Enhancement Setups Material Movements Purchase orders Inspection Direct Labour Materials Machine Costs Energy Side 16 af 61

22 Produktenhedsrelaterede aktiviteter udgøres i høj grad af de omkostninger, som bliver kaldt de direkte omkostninger, såsom direkte arbejdstimer, direkte materialer, strøm og så videre. Produktserie relaterede aktiviteter udgøres af de omkostninger, der kræves for at producere en serie af et produkt uanset antal producerede enheder. Som der fremgår af figuren, er det typisk udgifter til op- og om-stillinger af maskiner, indkøbsordre, inspektion og så videre. De produktrelaterede aktiviteter er omkostninger som eksempelvis udarbejdelse af styklister, procesdesigns, testrutiner og produktforbedringer. Dette er omkostninger, der gør det muligt at producere og sælge omkostningsobjekterne, men de er uafhængige af antallet af serier og enheder der produceres. Derfor vil disse omkostninger skulle fordeles arbitrært. Virksomhedsbevarende aktiviteter dækker over de omkostninger, der er forbundet med at drive virksomheden, men som ikke varierer med omkostningsobjekterne. Dette kan eksempelvis være omkostninger til økonomistyring, vedligeholdelse af bygninger og så videre. Disse omkostninger fordeles traditionelt set ikke til omkostningsobjekterne, men kan gøres arbitrært. Men dette er ikke altid anbefalelsesværdigt, da dette kan medføre at virksomheden stopper produktion af produkter som i bund og grund er rentable, men som ikke i lige så høj grad kan dække de virksomhedsbevarende aktiviteter (Kaplan & Cooper, 1998, s ). Ved at stoppe produktionen af disse, vil de tilbageblivende produkter skulle dække en endnu større del af fællesomkostningerne, hvorved der kan opstå et scenarie hvor flere produkter ikke vil være rentable, og efterfølgende skulle skæres fra Trin 1 - ressource cost-drivere Som tidligere nævnt, så er første trin i en ABC model at fordele de forskellige indirekte ressourceomkostninger fra ressourcepuljer ud på aktiviteterne. De omkostninger der kan udgøre ressourcepuljerne, kan være lige fra lokaler, energi samt salgsfremmende omkostninger. Hvis en ressourceomkostning er særbestemt, altså relaterbar til en specifik aktivitet, så kan denne ressourceomkostning fordeles direkte ud på aktiviteten. Oftest er ressourceomkostningerne sambestemte, ved at flere aktiviteter trækker på ressourcen, hvilket gør det lidt mere besværligt at fordele ressourcen. (Bukh & Israelsen, 2004, s. 48) Den største præcision af forbruget af ressourcerne opnås, hvad angår medarbejderne, ved at få medarbejderne til at registrere, hvor meget af deres tid de bruger på hver aktivitet. Det anbefales dog, at virksomhederne undgår at opbygge systemer til målinger, da fordelingen af ressourceomkostningerne til aktiviteterne i praksis har det Side 17 af 61

23 med at blive for indviklede, og i stedet er det ofte tilstrækkeligt at vurdere, hvor lang tid medarbejderne cirka bruger på udførelsen af hver aktivitet (Bukh & Israelsen, 2004, s. 48) Trin 2 - Aktivitets cost drivere For ressourceomkostninger, der er særbestemte til ét omkostningsobjekt, er der ikke behov for nogen aktivitets cost-driver, da omkostningen bliver henført til omkostningsobjektet uden om aktiviteterne. En god test af hvorvidt en omkostning er indirekte eller ej til en omkostningsobjekt, er at se på hvorvidt en virksomhed stadig vil have brug for ressourcen såfremt omkostningsobjektet droppes (HA. 4. semester, Forelæsning 2, slide 5). For at fordele de sambestemte omkostninger fra aktiviteterne og ud på omkostningsobjekterne, kan der vælges mellem flere forskellige aktivitets cost-drivere, som er henholdsvis transaktionsdrivere, varighedsdrivere, direkte henføring samt ved hjælp af et kompleksitetsindeks (Bukh & Israelsen, 2004, s. 54). Transaktionsdrivere er et udtryk for hvor ofte, en aktivitet bliver udført, og kan anvendes når omkostningsobjekterne trækker på aktiviteterne på samme måde. Dette kan eksempelvis være, hvis hver ordrehåndtering er lige omfattende og derfor trækker lige meget på ressourcerne (Bukh, 2005, s. 11). Varighedsdrivere viser den tid det tager at udføre aktiviteten. Disse benyttes hvis der er variation i den tid, det tager at udføre aktiviteterne. Dette kan eksempelvis være, hvis omstilling af maskiner tager relativt kort tid for nogle produkter, men tager længere tid, hvis der skal produceres andre produkter (Bukh, 2005, s. 11). Når der skal vælges mellem at benytte henholdsvis transaktionsdrivere eller varighedsdrivere, er det vigtigt at have in mente, at der her er tale om et trade-off mellem præcision i ABC-modellen og omkostninger, der er forbundet med at benytte sig af modellen. Varighedsdrivere er således udtryk for større præcision, men vil kræve flere ressourcer at benytte, mens transaktionsdrivere kan være en mindre ressourcekrævende løsning, men kan ikke medtage mindre variationer, derved kan ABC-modellen blive mindre præcis (Bukh, 2005, s.11). Direkte henføring benyttes, når hverken transaktionsdrivere eller varighedsdrivere kan afspejle aktivitetsomkostningerne på en hensigtsmæssig måde. I disse tilfælde kan det være nødvendigt at henføre omkostningerne direkte til omkostningsobjekterne. Dette kan eksempelvis være ved hjælp af EDB-systemer, der kan foretage en direkte måling af antal gange aktiviteterne udføres, og hvad varigheden har været for disse aktiviteter. Reelt set vil de indirekte omkostninger her blive behandlet på en måde, der minder om den måde, hvorpå de direkte omkostninger bliver håndteret Side 18 af 61

24 på (Bukh, 2005, s. 11). De omtrentlig samme resultater der fås ved at benytte transaktionsdrivere, varighedsdrivere og direkte henføring, kan også opnås ved hjælp af et kompleksitetsindeks. Et kompleksitetsindeks fungerer ved, at virksomheden ved brug af målinger eller interviews, over en periode, danner et estimat over, hvordan en aktivitet agerer som følge af hvilket omkostningsobjekt, der trækker på aktiviteten. Et eksempel kunne være, at der, i forbindelse med målinger over en vis periode, er fremkommet, at der er tre omkostningsobjekter, der hver trækker forskelligt på den samme aktivitet, hvor produkt B og C forventes cirka at trække henholdsvis 50% mere og 25% mindre end produkt A. Produkt A kan hermed blive indekseret til 100, og dermed bliver B indekseret til 150 og C bliver indekseret til 75. (Bukh & Israelsen, 2004, s. 55) Beregningsgrundlag for aktivitets cost-drivere I det tidligere afsnit er der blevet præsenteret, hvordan de opgjorte omkostninger ved aktiviteterne kan fordeles ud på omkostningsobjekterne, ved brug af aktivitets cost-drivere. Dette er ikke tilstrækkelig, da der også skal identificeres en cost-driver sats som omkostningsobjekter, der trækker på aktiviteterne, skal påføres. Ved beregningen bruges nedenstående formel(bukh & Israelsen, 2004, s. 56): Cost Driver sats = Aktivitetsomkostningerne Totale antal driverenheder Før der kan udregnes en cost-driver rate, skal der først tages stilling til, hvorledes aktivitetsomkostningerne skal opgøres. Dette kan enten gøres i forhold til historisk data, eller i forhold til et vedtaget budget. Det kommer an på, om virksomheden vil anskue sit ABC ex post eller ex ante. Oftest vælger virksomheder at opgøre det i forhold til historisk data i form af en historisk regnskabsperiode fra sidste år, ellers kan der vælges en periode. Ofte vil virksomheder opleve, at der for en given periode mangler nogle registreringer, som kan indgå i en ABC-model. I sådanne tilfælde, kan virksomheden muligvis indhente oplysninger fra deres ERP-system, mens det andre gange vil være nødvendigt at foretage interviews, skøn og vurderinger (Bukh & Israelsen, 2004, s. 56). Fordelen ved anvendelsen af historiske data er, at virksomheden inddrager allerede skete begivenheder. Dermed vil en eventuel diskussionen være irrelevant om, hvorvidt begivenheder kan realiseres, da omkostningerne allerede har fundet sted. Ved at gør det ud fra et vedtaget budget, skal virksomheden estimere omkostningerne i en fremtidig periode, hvilket kan skabe usikkerhed. Problemstillingen ved at benytte sig af historisk data er, at aktivitets cost-driver Side 19 af 61

TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED

TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED Uddannelsessted: Aalborg Universitet, HA almen 4. semester, forår/sommer 2012. Fag: Videregående Økonomistyring og IT Vejleder: Daniel Harritz Afleveret: 21-05-2012 Anslag

Læs mere

Økonomistyring. Uddag af artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Økonomistyring. Uddag af artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Økonomistyring Uddag af artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

ABC-modeller. -udvikling og forskelle

ABC-modeller. -udvikling og forskelle Cand.merc. økonomistyring Erhvervsøkonomisk Institut Forfatter: Tim Bønding Eksamensnr: 273799 Vejleder: Steen Nielsen Erhvervsøkonomisk Institut ABC-modeller -udvikling og forskelle Aarhus School of Business,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Activity based costing-

Activity based costing- HA-almen 6 semester Erhvervsøkonomisk institut Opgaveskriver: Marc Nyvang Hassing Eksamensnummer: 300601 Vejleder: Thomas Borup Kristensen Activity based costing- som et værdiskabende aktiv Aarhus universitet

Læs mere

Time-Driven Activity Based Costing

Time-Driven Activity Based Costing Time-Driven Activity Based Costing Hvilken påvirkning vil Time-Driven Activity Based Costing have på kundeprofitabiliteten for henholdsvis kundegruppen af Standard- og Special cykler i forhold til traditionel

Læs mere

Lønsomhedsanalyse af ProHockey

Lønsomhedsanalyse af ProHockey Lønsomhedsanalyse af ProHockey Titelblad Uddannelse: Titel: Kursus: Semester: Vejleder: Erhvervsøkonomi, HA Lønsomhedsanalyse af ProHockey Videregående Økonomistyring & IT 4. semester Jakob Vangsgaard

Læs mere

Activity Based Costing

Activity Based Costing Activity Based Costing Activity Based Costing af BDO-professor, cand.oecon., ph.d, Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus og professor, cand.oecon. Poul Israelsen, pi@iprod.auc.dk,

Læs mere

Omkostningsfordeling

Omkostningsfordeling Omkostningsfordeling - Valget mellem Activity Based Costing og Time Driven Activity Based Costing Casper Lanng Nicholaj Månsson Olsen Lasse Petersen Thea Svangren Martin Fiedel 26.177. anslag, svarende

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

ACTIVITY-BASED COSTING

ACTIVITY-BASED COSTING ACTIVITY-BASED COSTING - Omkostningsallokering & ledig kapacitet 1. maj 2014 - Aalborg Universitet Økonomistyring 4. semester - Gruppe 39 Vejleder: Michael Jørgensen 20140101: Morten Sejersbøl Munk Jensen

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT

Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT Udarbejdet af Inna Pankratova Gruppe 9 AKØ Vejleder: Daniel Harritz 1 Indholdsfortegnelse Executive summary...

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Økonomistyring. Time- Driven Activity Based Costing Gruppe 21. Vejleder: Daniel Harritz. Andreas Vigen Nielsen. Christoffer Spyrisdon Mallios

Økonomistyring. Time- Driven Activity Based Costing Gruppe 21. Vejleder: Daniel Harritz. Andreas Vigen Nielsen. Christoffer Spyrisdon Mallios Økonomistyring Time- Driven Activity Based Costing Gruppe 21 Vejleder: Daniel Harritz Andreas Vigen Nielsen Christoffer Spyrisdon Mallios Michael Pedersen Steffen Tilm Nielsen 1 Excecutive Summery Vi har

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Økonomistyring. Acivity Based Costing. Gruppe 3

Økonomistyring. Acivity Based Costing. Gruppe 3 Økonomistyring Acivity Based Costing Gruppe 3 Titelblad Titel: Semester: Vejleder: Gruppe: ABC-system i en virksomhed HA, 4. semester Christian Nielsen 3 Deltagere: Anamaj Marken Mathiesen Jacob Offersgaard

Læs mere

Logistik og Økonomistyring Læseplan

Logistik og Økonomistyring Læseplan Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Master i Redaktionel Ledelse, Efterårssemestret 2007 Logistik og Økonomistyring Læseplan 25. juni 2007 Direktør Carit Andersen Professor Hans Frimor Professor Steffen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

ABC og Time-Driven ABC

ABC og Time-Driven ABC 8. semester, HDR afhandling Institut for Erhvervsøkonomi Vejleder: Jan Bøllingtoft Forfatter: Søren Grynderup Jensen Regnskabsmetoderne ABC og Time-Driven ABC - deres karakteristika og forskelligheder

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

økono omistyring Gruppe 6

økono omistyring Gruppe 6 Executive Summary This academic article describes the decision-making considerations regarding the implementation of the cost system Activity Based Costing (ABC). Key findings: - The advantage of an ABC

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem

Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem af BDO-Professor Per Nikolaj Bukh, ph.d., pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning aktivitetsbaseret

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Lær og forstå din ABC

Lær og forstå din ABC Lær og forstå din ABC - en dag om kostgennemsigtighed og økonomistyring Lars Johansen og Thomas Varan Copyright 2004, SAS Institute Inc. All rights reserved. Har ABC en effekt? Undersøgelsen bestod af

Læs mere

Supplerende notat om kommunale kontrakter

Supplerende notat om kommunale kontrakter Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Indkøb og Omkostningsfordeling ABC i en mellemstor virksomhed

Indkøb og Omkostningsfordeling ABC i en mellemstor virksomhed Indkøb og Omkostningsfordeling ABC i en mellemstor virksomhed Indkøb og Omkostningsfordeling ABC i en mellemstor virksomhed Af Niels Larsen 1 Resumé Grundet deres fokusering på bagvedliggende årsagsvirkningssammenhænge

Læs mere

Økonomistyring Seminarrapport HA-3 gruppe 4 Opbygning af ABC-system i en produktions virksomhed

Økonomistyring Seminarrapport HA-3 gruppe 4 Opbygning af ABC-system i en produktions virksomhed Økonomistyring Seminarrapport HA-3 gruppe 4 Opbygning af ABC-system i en produktions virksomhed Executive summary Rapporten omhandler Activity Based Costing (forkortet til ABC). Rapporten beskriver ABC

Læs mere

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns

Læs mere

Activity-Based Costing/Management

Activity-Based Costing/Management Cand.merc. økonomistyring Forfattere: Erhvervsøkonomisk Institut Steffen Brusgaard Byrialsen, eks.nr.: 270880 Afhandling, 4. semester René Andersen, eks.nr.: 270874 Vejleder: Margit Malmmose Peyton Erhvervsøkonomisk

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay Bachelor thesis Institute for management Author: Jesper Andersen Drescher Bscb(sustainability) Student ID: 300545 Supervisor: Mai Skjøtt Linneberg Appendix for: How consumers attributions of firm motives

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Time-Driven ABC 5.4. nemmere og mere effektive ABC-modeller. 1. Indledning 1. af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet

Time-Driven ABC 5.4. nemmere og mere effektive ABC-modeller. 1. Indledning 1. af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet Time-Driven ABC Time-Driven ABC nemmere og mere effektive ABC-modeller af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning 1 Sammen med modeller til budgetlægning og resultatopfølgning

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

DONG-område Resten af landet

DONG-område Resten af landet TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af priser for BSA leveret via TDC s fibernet 1 Indledning traf fredag den 15. april 2011 LRAIC-prisafgørelse

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

PROJECT PORTFOLIO MANAGEMENT ARTEMIS 7

PROJECT PORTFOLIO MANAGEMENT ARTEMIS 7 PROJECT PORTFOLIO MANAGEMENT ARTEMIS 7 Udfordringen Udfordringerne skabt af den globale økonomiske situation, kræver ansvarlighed for og overblik over investeringer som aldrig før. IT styring, investeringsplanlægning

Læs mere

Skriftlig Eksamen Diskret matematik med anvendelser (DM72)

Skriftlig Eksamen Diskret matematik med anvendelser (DM72) Skriftlig Eksamen Diskret matematik med anvendelser (DM72) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet, Odense Onsdag den 18. januar 2006 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger, notater etc.),

Læs mere

See: http://scitech.au.dk/mrms/ Ved Peter Borgen Sørensen, Bioscience samt Marianne Thomsen og Anne Jensen, Institut for miljøvidenskab

See: http://scitech.au.dk/mrms/ Ved Peter Borgen Sørensen, Bioscience samt Marianne Thomsen og Anne Jensen, Institut for miljøvidenskab See: http://scitech.au.dk/mrms/ Ved Peter Borgen Sørensen, Bioscience samt Marianne Thomsen og Anne Jensen, Institut for miljøvidenskab Relevansfor hvem? Private virksomheder Konsultvirksomheder Offentlige

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Økonomistyringsprojekt Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Økonomistyringsprojekt Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13 Side 1 af 23 Titelblad Dato: Efterår 2004 Forelæser: Maria Friis Berglind Thorsteinsdottir Charlotta Rosenquist Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne Lund Olesen Side 2 af 23 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Omkostningssystemer ABC vs DB

Omkostningssystemer ABC vs DB Omkostningssystemer ABC vs DB Omkostningssystemer ABC vs DB Uddannelsessted: Studieretning: AalborgUniversitet HA Almenerhvervsøkonomi Semester 6.semester Projektperiode: 04.02.2008 29.05.2008 Temaramme:

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 1: Projektbeskrivelse Dette notat beskriver de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem ChoosEV og DTU Transport. Baggrund Brugerne af den tidligere generation af elbiler

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Er du som leder god nok til intern kommunikation?

Er du som leder god nok til intern kommunikation? 4. november 2010 Er du som leder god nok til intern kommunikation? Aalborg Universitet Vejleder Karsten Niss HA 3. semester Organisatorisk projekt Anslag: 14.911 Marie-Louise Skjoldborg Indholdsfortegnelse

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt salg By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Udarbejdet af Vibeke Langer og Jesper Rasmussen, maj 2003 Baggrund... 2 Formål... 2 Afgrænsning...

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning CIS3 The Danish Non-response Analysis Peter S. Mortensen Notat 2003/1 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for Studies in Research and Research Policy Finlandsgade

Læs mere

Spil i undervisningen

Spil i undervisningen Indledning tema 1: Spil i undervisningen Steffen Löfvall Chefkonsulent Dekansekretariatet for uddannelse Copenhagen Business School sl.edu@cbs.dk Michael Pedersen Specialkonsulent Akademisk IT Roskilde

Læs mere

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? Uddannelsesevaluering 2012 Kandidat i Kommunikation (medier) Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger?

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed. 1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på...

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere