Oktober - November 2004 nr. 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oktober - November 2004 nr. 2"

Transkript

1 93. årgang 2004 Oktober - November 2004 nr. 2 Afpudsningsredskaber Bekæmpelse af græsukrudt Vikingerne er tilbage Vækstpotentiale for dansk frøavl

2 DLF TRIFOLIUM DLF-TRIFOLIUM Danmark: Hovedkontor: Ny Østergade 9. Postboks 59. DK-4000 Roskilde. Telefon Telefax DLF-TRIFOLIUM på internettet: Afdelinger på Sjælland: Ringsted, Smålodsvej 22, Benløse, 4100 Ringsted. Tlf Fax Herfølge, Bjergvej 4, 4681 Herfølge. Tlf Fax Afdelingen på Bornholm: Aakirkeby, Birgersvej 15, 3720 Aakirkeby. Tlf Fax Afdelinger på Lolland-Falster: Nr. Alslev, Nr. Vedbyvej 1, Postboks 49, 4840 Nr. Alslev. Tlf Fax Nakskov, Stensøvej 1, 4900 Nakskov Tlf Fax Afdelingen på Fyn-Langeland: Odense, Højmevej 12, Højme, Postboks 40, 5250 Odense SV. Tlf Fax Afdelinger i Jylland: Hadsund, Produktvej 10, 9560 Hadsund. Tlf Fax Randers, Carlsberggaard, Hadstenvej 20, 8900 Randers. Tlf Fax Langkastrup, Kastrupvej 5, Langkastrup, 8900 Randers. Tlf Fax Hedensted, Odinsvej 20, Postboks 8, 8722 Hedensted. Tlf Fax Skodborg, Industriparken 22, Skodborg, 6630 Rødding. Tlf Fax Planteforædling: DLF-TRIFOLIUM A/S, Dansk Planteforædling. Research Division Højerupvej 31, Postboks 19, 4660 Store Heddinge. Tlf Fax Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: stk. Artiklerne må gengives med kildeangivelse. Grafisk produktion og tryk: Litotryk Svendborg A/S Redaktion: Lars Johansen (ansvarshavende) Ny Østergade 9 Postboks Roskilde Tlf Fax Redaktionsudvalg: Landskonsulent Christian Haldrup, Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Skejby Århus N. Seniorkonsulent Rune Munch-Andersen Patriotisk Selskab, Ørbækvej Odense SØ. Godsejer Benny Kirkebække Christensen Hevringholm Allingåbro Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S Odense SV. Gårdejer Poul Skov Nielsen Hanebjergvej 2, Sallerup Vordingborg Gårdejer Poul Jensen Øster Kyvlingsvej 10, Kyvling Tarm Gårdejer Christian Høegh-Andersen Luenhøj, Sdr. Kirkebyvej Nykøbing Falster Prodana Seeds A/S: Salg af plænegræs, færdiggræs, hydrosåning, gødning, blomsterløg og konsumfrø Fåborgvej 248, 5250 Odense SV. Tlf Fax

3 93. årgang 2004 Oktober - November 2004 nr. 2 Mere frøavl i Danmark også efter EU-reformen Forsiden INDHOLD Afpudsningsredskaber Bekæmpelse af græsukrudt Vikingerne er tilbage Vækstpotentiale for dansk frøavl Flot arbejde med en vanskelig opgave. Her ses afpudseren Scan-Clipper i rødsvingel fra demonstrationen den 8. september Læs mere om valg af afpudsningsudstyr i dette nummer. Her finder du DLF-TRIFOLIUM 2 Lederen 3 Bedriftsbesøg Septembers himmel er så blå 4 Vælg dit afpudsningsredskab med udgangspunkt i afgrødesituationen 6 Bekæmpelse af græsukrudt i sædskiftet 8 Vikingerne er tilbage i Storbritannien med succes 10 Fåreafgræsning af frømarker i efteråret 12 Vækstpotentiale for dansk frøavl også efter afkobling 13 DLF-TRIFOLIUM informerer 14 Personalia 15 Den danske frøeksport udgjorde ca tons i 2003/04 og er således steget med en tredjedel siden Med en eksportandel på ca. 95 pct. er den danske frøbranche helt afhængig af, at vor internationale konkurrenceevne udvikles. Den forestående reform af EU s landbrugsordninger vil komme til at betyde forandringer i europæisk landbrug. For så vidt angår frø, har alle væsentlige frøproducerende lande valgt at afkoble frøstøtten. I forbindelse med ledelsens arbejde med strategiplanerne i 2004 analyserede vi de mulige virkninger af EU-reformen. Samlet set vurderer vi, at den effektive danske frøavl fortsat vil stå stærkt i konkurrencen om frøavlsarealerne i Europa. For de fleste arter vil reformen virke neutralt. Det vil sige, at støttebeløbet pr. ha vil være det samme før som efter afkoblingen. Nogle arter vil modtage mindre støtte pr. ha, men vi forventer, at en ny balance mellem produktionsstørrelse og prisniveau vil sikre konkurrencedygtighed i disse arter. I nogle arter møder vi konkurrence fra blandt andet nordamerikansk frø. Især uden for EU står de højest støttede arter som strandsvingel og hundegræs til at miste konkurrenceevne over for nordamerikanskproduceret frø. Vor eksport af disse arter ud af EU kan blive vanskelig at opretholde på det nuværende niveau. I den konkurrencesituation er vi ligeledes følsomme over for ændringer i valutakurserne, især hvis den amerikanske dollar skulle falde yderligere. Som virksomhed står DLF-TRIFOLIUM utroligt stærkt. Vi vurderer, at vort sortsprogram og markedsføringsapparat sammenholdt med nye dyrkningsmæssige tiltag for at øge udbytterne, herunder mulighederne for øget kvælstoftilførsel til frømarkerne, gør, at det danske frøavlsareal kan udvides. Herudover kan vi fortsat gøre meget i forbindelse med sortsvalget, således at vi producerer på sorter, der kombinerer kvalitet med et højt fremavlspotentiale. EU-reformen giver os ikke anledning til at ændre vore strategiske visioner eller forretningsmæssige målsætninger for de kommende år. DLF-TRIFOLIUM skal fortsat stå for udvikling og vækst for herigennem at tilbyde vore medlemmer frøavl på konkurrencedygtige betingelser, også i forhold til alternative afgrøder. Aksel Nissen 3

4 BEDRIFTSbesøg Septembers himmel er så blå Den animalske produktion har stor indflydelse på markdriften på Brogaard ved Aakirkeby. Frøgræs optager en mindre, men dog stigende andel af arealet, til trods for at omlægningen af EU-støtten alt andet lige vil betyde et tab af indtægter. Der høstes høje udbytter i alm. raj-græs, som i 2003 blev tilført 140 kg N pr. ha. Derved "lånte" frøafgrøden kvælstof fra andre afgrøder. Erfaringerne har vist, at det er nødvendigt for at få afgrøden til at gå i leje inden høst. Af Thomas Jørgensen Afdelingsbestyrer, Aakirkeby DLF-TRIFOLIUM A/S "Septembers himmel er så blå, dens skyer lyser hvide, og vi hører lærken slå, som før ved forårstide". (Alex Garff, 1949) Det er sådan en dag Lars-Ole Hjorth- Larsen, Brogaard ved Aakirkeby er sat i stævne. Høsten er vel overstået. Snorlige stubrækker langs en friseret indkørsel vidner om et veldrevet landbrug. Foruden Lars-Ole består familien Hjorth-Larsen af hans kone Annette og deres tre piger; Katrine (10), Frederikke (8) og Benedikte (5). Bedriften er skruet sammen som et samarbejde mellem Lars- Ole og hans bror Jens-Axel, der har en stor malkekvægsbesætning et par km. fra Brogaard. Herfra leveres kg mælk på årsbasis til Bornholms Andels Mejeri. Lars-Ole og hans tre ansatte passer jorden og leverer grovfoder til broderens kvægbesætning, ligesom de kører gyllen fra besætningen ud på de fælles marker. Lars-Ole har selv en svineproduktion på slagtesvin pr. år fordelt på to ejendomme. Lars-Ole blev driftleder i 1986 og købte sin første gård, St. Grammegård, i "St. Grammegård havde et produktionsapparat til både søer og slagtesvin. Efter en nødvendig renovering valgte vi at satse på slagtesvinene," siger Lars-Ole. Brogaard, der blev erhvervet i 1994, havde høns i gårdens to nyere stalde. Samme år blev den ene stald ombygget til slagtesvin, og den anden er nu under ombygning til også at rumme slagtesvin. "Ombygningen står vi selv for. I det hele taget forsøger vi at klare så mange opgaver med reparation og renovering af bygninger og maskiner som muligt. Det er med til at sørge for beskæftigelse for vore ansatte året rundt. Det er samtidig vigtigt, at der er spændende og afvekslende opgaver for medarbejderne året rundt," siger Lars-Ole og understreger, at det er afgørende at have dygtige og engagerede medarbejdere, der kan tage fat, når det gælder i travle perioder, men som også kan lidt af hvert udenfor vækstsæsonen. Markplan for Brogaard (inkl. samarbejde) 2004/2005 Alm. rajgræs, Tove 17 ha Vårbyg med udlæg af alm. rajgræs 40 ha Majs 123 ha Slætgræs 50 ha Vinterbyg med udlæg til slæt 30 ha Hvede 260 ha Brak 50 ha I alt 580 ha Grovfoder og korn Den store animalske produktion påvirker markdriften på bedrifterne. Grovfoder beslaglægger 30 % af arealet. Derudover dyrkes korn til svineproduktionen, hvortil man blander alt foderet selv. Markplanen er som sådan ikke præget af meget frø, men er typisk bornholmsk. Der er meget få planteavlsejendomme på øen. Det er kun ca. 15% af landbrugsjorden, der ikke benyttes til udspredning af husdyrgødning. Jorden i driftsfællesskabet er god sandblandet lerjord, JB 5-7, og sædvanligvis meget dyrkningssikker. Dobbelt areal "Vi har hidtil haft et areal med alm. rajgræs på omkring ha. Gode udbytter og økonomien i avlen, samt det faktum, at frøet er med til at flytte arbejdspresset i perioder, gør, at vi fra næste år vil udvide Hele familien samlet ved Brogaards indkørsel Brogaard 4

5 vort areal til det dobbelte. Vi har haft forskellige sorter i de seneste år og er landet godt med sorten Tove, som passer ind i vor rytme. Den modner så tilpas tidligt, at vi kan nå at tærske og få halmen bjærget, inden travlheden i kornet for alvor begynder. Den nye EU-reform ændrer godt nok dyrkningsøkonomien. EU-tilskuddet var på godt kr. pr. ha for høsten Med den nye reform vil tilskuddet kun udgøre kr. pr. ha for samme udbytte. Men det er min forventning, at det vil blive hentet ind af en højere afregningspris," siger Lars-Ole. Frøudlægget etableres i vårbyg. Gødningen til dæksæden tilføres udelukkende i form af nedfældet gylle. Det tilstræbes, at ramme ukrudtet med èn behandling, der i de senere år har bestået af en blanding af 0,5 l Oxitril, 0,5 tablet Express og 6 gram Gratil pr. ha. Der sprøjtes, når ukrudtet har et til to løvblade. "Det er ofte vanskeligt at finde sprøjtedage i foråret. Derfor kører vi kun én gang. Blandingen har en meget bred effekt og bevirker, at det kun har været nødvendigt at pletbehandle i frøavlsåret med 0,1 l Primus pr. ha. Det er typisk i foragrene, der sprøjtes," forklarer Lars-Ole. Udbytter af alm. rajgræs 2000 Alm. rajgræs, Parcour (2N): 1353 kg/ha 2001 Alm. rajgræs, Tivoli (4N): 1405 kg/ha 2002 Alm. rajgræs, Greengold (4N): 868 kg/ha 2003 Alm. rajgræs, Tove (4N): 2066 kg/ha 2004 Alm. rajgræs, Tove (4N): kg/ha (anslået) inden høst. I etablerede afgrøder køres gyllen ud med slæbeslanger, men gyllen nedfældes i alle vårafgrøder. "Vi kan godt mærke en forskel i lugt. Naboerne påskønner det også. Vi forsøger i øvrigt at reducere generne fra gyllen mest muligt ved at orientere vore naboer, inden vi går i gang. Jeg tror, at vi er privilegerede, idet jeg føler, at omgivelserne accepterer den måde, vi driver landbrug på. Generelt tror jeg, at langt de fleste folk ikke har problemer med landbruget. Det er dele af pressen, der prøver at hetze landbruget," siger Lars-Ole. Græsset tærskes direkte og lægges ind på tørreri til senere levering i løbet af efteråret. Lader det sig gøre, trækkes høsten længst muligt, så vandindholdet er nede omkring %, hvilket gør høsten og den videre håndtering meget lettere. Rajgræsset låner kvælstof De mange husdyr gør, at rajgræsset altid tilføres gødning i form af gylle; normalt i det tidlige forår. Kniber det med opbevaringskapaciteten, kan der køres ud indtil midten af oktober. "I 2003 kørte vi ud med 20 tons kvæggylle pr. ha (55 kg N) i begyndelsen af oktober. Resten af kvælstoffet (85 kg N) blev tilført i april i form af NS Der er samlet tilført 140 kg N pr. ha", siger Lars- Ole. Rajgræsset "låner" således kvælstof fra andre afgrøder. Erfaringen viser, at det er nødvendigt for at få afgrøden til at gå i leje Fra tanke til handling Lars-Ole er næstformand for bestyrelsen i Bornholms Landøkonomiske Forening og har sæde i økonomi- og planteavlsudvalget, hvilket giver mulighed for at være med til at påvirke beslutninger for erhvervet. Som praktisk landmand kan der undertiden synes at være langt fra tanke til handling i politik. "Her på gården er der kort vej fra beslutning til handling. I det politiske system er beslutningerne længere undervejs," bemærker Lars-Ole. På falderebet kommer snakken ind på andelsselskaberne. Direkte adspurgt Lars-Ole Hjort-Larsen i udlægsmarken med alm. rajgræs, Tove svarer Lars-Ole, at der er fordele ved andelsselskaberne. "Grisene kan afsættes med sikkerhed til en kendt pris. Lokalt har vi et særdeles velfungerende mejeri i Bornholms Andelsmejeri. Tilsvarende føler jeg, det er med DLF-TRIFOLIUM, der har magtet at udvikle sig gennem årene. Det er mit indtryk, at opkøbet af Cebeco har forløbet fantastisk godt, og jeg synes, at det vidner om en særdeles god ledelse af firmaet,"slutter Lars-Ole. 5

6 Vælg dit afpudsningsredskab med udgangspunkt i afgrødesituationen Alle typer af afpudsningsredskaber kan gøre arbejdet. Den konkrete afgrødesituation er dog afgørende for, hvilken maskintype, der klarer opgaven bedst. Ved en afpudsningsdemonstration afholdt den 8. september 2004 klarede rotorafpudseren sig bedst i kornstubben, mens slagleafpudseren klarede sig bedst i rødsvingel og strandsvingel. I rajgræs præsterede rotorog slagleafpudserne lige gode resultater. Af Birthe Kjærsgaard Avlschef, Benløse DLF-TRIFOLIUM A/S DLF-TRIFOLIUM afholdt i samarbejde med Østlige Øers Maskinrådgivning afpudsningsdemonstration i frøafgrøder på Bavelse og Gunderslevholm Godser på Midtsjælland den 8. september Tolv forskellige afpudsningsredskaber af typerne slåmaskine, skiveslåmaskine, slagleafpudser og rotorafpudser afpudsede i følgende fire afgrødesituationer: Kornstub Flerårs rødsvingel sort med lange udløbere Strandsvingel Rajgræs. Generel vurdering af de demonstrerede maskiner er, at alle maskintyper kan afpudse med forskellige grader af begrænsninger; for meget materiale giver altid dårligere afpudsning; slaglemaskinerne klarer sig bedst i de fleste situationer; selv de bedste og dyreste maskiner kan ikke klare mere end 25 cm græs i én overkørsel. Afpudsning af kornstub Lige efter høst af dæksæden skal stubben pudses ned til 3 5 cms højde. Plantematerialet skal slås i stykker og fordeles jævnt på jorden mellem planterne, ellers skal det fjernes. Hvis afpudsningen ligger som en dyne over udlægget, dannes der ikke frøstængler, og i værste fald kvæles græsplanterne. Vurdering - kornstub Slåmaskiner: Egner sig ikke til kornstub. Det afpudsede materiale findeles ikke, og knivbjælken er følsom for jord og sten. Materialet lægges i skår. Skiveslåmaskiner: Kan anvendes til afpudsning af stub. De afpudser materialet til den indstillede stubhøjde, men fordeling og specielt findeling af materialet er dårlig. Slagleafpudsere: Dårlige til afpudsning af sej stub. Stubben lægges delvis ned, og sej stub flosses kun i enden. Afpudsere, der kan blæse materialet bagud såsom Vogel og Noot samt Kverneland Chopper, fordeler bunker af halm bedst over arealet. Rotorafpudsere: Bedste maskintype til opgaven, hvis den indstilles dybt nok! Afpudsning af flerårs rødsvingel, en sort med lange udløbere Rødsvingel er den art, som betaler mest for afbrænding. Hvor afbrænding ikke kan foretages, skal afgrøden klippes helt i bund, og jo mere jord, der blotlægges imellem planterne, des bedre. Er der meget plantemateriale, skal det enten findeles og fordeles jævnt på jorden mellem planterne, ellers skal det fjernes. I praksis afpudses der normalt ikke dybt nok. Afpudsning af gamle rødsvingelmarker og gamle engrapgræsmarker kan sammenlignes. Kuhn i rajgræsstub. Der skal klippes helt tæt. Vurdering - rødsvingel Slåmaskiner: Maskinerne har svært ved at klippe tilstrækkeligt i bund, og de er følsomme overfor ujævnheder. Kapaciteten er lille. Slåmaskinen kan anvendes, hvis materialet fjernes. Skiveslåmaskiner: Maskinerne slår generelt ikke dybt nok. De kan anvendes, hvis materialet fjernes. Skiveslåmaskinerne havde ikke påmonteret spredevinger og samlede derfor materialet i skår. Slagleafpudsere: Bedste maskintype til opgaven. Alle kan afpudse tilfredsstillende, hvis de stilles til korrekt lav stubhøjde, og hastigheden afpasses efter forholdene. Normalt vil det være hammerslagler, som skal anvendes. Tunge y-slagler klarer også den dybe afpudsning tilfredsstillende. Hammerslaglerne må ikke være for tykke. Formodentlig vil 5 10 mm være optimalt for, at de kan holde sig tilstrækkelig skarpe. Rotorafpudsere: Maskinerne klipper ikke tilstrækkeligt i bund, og fordelingen af plantematerialet er ikke optimal. Afpudsning af strandsvingel Opgaven er forholdsvis let. Der er ofte meget plantemateriale, men det er vandholdigt og skørt, så det tørrer derfor hurtigt ind. Strandsvingel er et tuegræs, Regnskabets time. Dommerne måler og giver karakterer for kvaliteten af opgavernes udførelse. 6

7 der ikke gror sammen som rødsvingel og engrapgræs. Afpudsningshøjden skal lige efter høst være ca. 5 cm. Afpudsning af strandsvingel kan sammenlignes med hundegræs, engsvingel og timothe. Vurdering - strandsvingel Slåmaskiner: Afklipningen er i orden, men materialet findeles ikke. Der ligger for meget materiale oven på afgrøden. Slåmaskinen kan anvendes, hvis materialet fjernes. Skiveslåmaskiner: Dårlig fordeling af materiale. Problemet ville måske kunne være løst ved montering af spredevinger. Slagleafpudsere: Slagleafpudseren er perfekt til opgaven. Ved kørsel i samme hastighed er udførelsen af opgaven ens for de forskellige maskiner. Roterafpudsere: Maskinerne kan ikke komme af med det saftfyldte materiale og har der-for svært ved opgaven. Fordelingen af det afklippede materiale er ikke optimal. Afpudsning af rajgræs Her skal den gamle stub afpudses helt i bund, således at planterne hindres i at skyde igen fra de gamle frøstængler. Fra knæene på disse kan der dannes nye skud, som udpiner planten, og hæmmer den i at danne nye, frodige skud fra basis. Skuddene fra de gamle stængler udvintrer let og danner ikke frøstængler det kommende år. Rajgræs går normalt i leje, og i de områder, hvor stubben er lang og liggende, er den svær at "få fat i" med afpudsningsredskabet. Liste over anvendte afpudsere og slåmaskiner Firma Fabrikat/model Champion Danmark Busatis-Mörtl DMH 2700 butterfly A/S Niels Larsen BCS Duplex Gold Kverneland TA 2420 Indkøbsringen Kuhn GMD 902 Indkøbsringen Kuhn RH 320 Indkøbsringen Kuhn VKM 305 Kverneland FXJ Chopper Scan-Agro Scan-Clipper ML 270 A/S Niels Larsen Vogel og Noot TST 300 Spearhead Trident 2500 HD Spearhead 460 Multi Cut Scan-Agro Scan-Clipper SC 275 Type Slåmaskine 2 x 2,70 m Kverneland FXJ Chopper i strandsvingel. Der pudses i en højde af ca. 8 cm. Slåmaskine 2,12 m Skiveslåmaskine 2,40 m Skiveslåmaskine 3,52 m Slagleafpudser 3,20 m Slagleafpudser 3,05 m Slagleafpudser 3,00 m Slagleafpudser 2,70 m Slagleafpudser 3,00 m Slagleafpudser 2,50 m Rotorafpudser 4,60 m Rotorafpudser 2,75 m Arbejdsbredde Effektbehov 25 kw 30 kw kw 50-? kw kw kw kw kw 81 kw 50 kw 110 kw 37-? kw Pris kr Bemærkninger Butterfly (1 højre+1 venstre på samme traktor). Hydr. drevne dobbeltknive. Dobbeltkniv, den ene med fingre. 5 skiver 9 skiver 36 stk. y-knive 32 stk. hammerslagler 36 stk. hammerslagler 36 stk. y-knive. Bag- og frontmontering Mek. sideforskydning, Sideforskydning, spiralrotor, 60 slagler. Bag- og frontmontering. 3 rotorer med 3 knive på hver rotor 3 rotorer med 2 knive på hver rotor Vurdering - rajgræs Slåmaskiner: Knivene kommer ikke under den "liggende" tilbageværende stub. Stubben bøjer af for kniven på grund af for lidt materiale. Skiveslåmaskiner: Knivene kommer ikke godt nok under den "liggende", tilbageværende stub, men dog lidt bedre end slåmaskinerne. Det afklippede materiale lægges lidt i bunker, men det er ikke et problem i rajgræs. Slagleafpudsere: Maskinerne klarer opgaven tilfredsstillende, hvis de indstilles til at pudse helt i bund. Rotorafpudsere: Maskinerne klarer opgaven tilfredsstillende, hvis de indstilles til at pudse helt i bund. Fordelingen af materiale er ikke perfekt, men god nok til rajgræs. Vurderingerne af maskinerne er foretaget af Hans Henning Sørensen, Østlige Øers Maskinrådgivning, Henrik Aagaard, Landbo- Centrum samt Bernt Rasmusen, Per Raae Hansen og Birthe Kjærsgaard, DLF-TRIFOLIUM. Efter hver overkørsel blev kvaliteten af arbejdet bedømt udfra følgende kriterier: Klippehøjde. Maskinens evne til at klippe helt i bund. Fordeling af det afklippede materiale. Maskinens evne til at sprede jævnt, så materialet ikke ligger i klatter eller strenge. Findelingsgrad. Maskinens evne til findeling. Meget findelt materiale falder lettere ned imellem planterne og omsættes hurtigere. Ensartet afklipning. Maskinens evne til at afsætte samme lave stubhøjde over hele arealet. Opsamlingsevne. Maskinens evne til at opsamle og afklippe nedkørt materiale i spor og lignende. 7

8 Bekæmpelse af græsukrudt i sædskiftet Der er mange muligheder for bekæmpelse af græsukrudt i vintersædsmarkerne. Når jordmidlerne Stomp og Boxer anvendes, er tidlighed meget vigtig, mens bladmidlerne skal anvendes, når ukrudtsplanterne har blade at sprøjte på. En blanding af Stomp og Boxer med 1,5 til 2,0 l/ha samlet produkt, ml/ha DFF og 0,2 0,3 l/ha Oxitril vil danne et robust udgangspunkt for en opfølgning i foråret. På visse græsukrudtsarter virker Boxer stærkere end Stomp. Af Michael Rose Konsulent, Hedensted DLF-TRIFOLIUM A/S Både i og udenfor frømarken kan såvel kulturgræsser som ukrudtsgræsser virke meget generende. Med den store andel af vintersæd, der egnsvis er i sædskiftet, opformeres græsukrudt på mange ejendomme. I visse græsfrøarter kan græsukrudtet bekæmpes i frømarken, ellers må græsukrudt bekæmpes generelt i sædskiftet, altså udenfor frømarken. Generelt set er enårig rapgræs, kvik og flyvehavre græsukrudtsarter, som bør holdes nede i et hvilket som helst sædskifte. Enårig rapgræs er i italiensk, hybrid og alm. rajgræs primært et problem i etableringsfasen, specielt i efterårsudlagte rajgræssorter af plænetypen. Jo bedre frøgræsset er etableret, jo bedre klarer det sig i konkurrencen med enårig rapgræs. Et veletableret frøudlæg vil kunne konkurrere med enårig rapgræs. Kvik er uønsket i alle marker, og med en fornuftig Glyphosatstrategi bør kvik kunne holdes i skak. Flyvehavre skal bekæmpes kemisk, hvor lugning er uoverkommeligt. I vårbyg og vårhvede vil der kunne opnås en vis effekt på græsukrudt ved anvendelse af Hussar. Ligeledes vil Primera Super kunne bekæmpe flyvehavre i vårbyg. Udover de nævnte ukrudtsarter er blød hejre et problem i rajgræsserne, da den kan være meget svær at frarense. I hundegræs skal rajgræs, alm. rapgræs, agerrævehale og blød hejre holdes væk, da disse arter er meget svære at frarense. I rødsvingel er væselhale blevet et stigende problem. Rajgræs, hundegræs, andre svingelarter, alm. rapgræs, agerrævehale og blød hejre er alle arter, som er vanskellige at frarense i rødsvingel. Græsukrudtsbehandlingen i rødsvingelmarken vil fjerne rajgræs, hundegræs, alm. rapgræs, agerrævehale og kvik. I engrapgræs er hundegræs, alm. rapgræs, enårig rapgræs, engrapgræs, agerrævehale, knæbøjet rævehale samt vindaks vanskelige at frarense. Sædskiftet En mindre andel af overvintrende afgrøder i sædskiftet begrænser problemet med ukrudts- og kulturgræsser i afgrøderne. De væsentligste ukrudtsgræsser samt flere af vore kulturgræsser er kun i stand til at sætte frø, hvis de har været etableret fra efteråret. Mange landmænd vil gerne bruge frøgræsmarken som forfrugt til hveden, hvilket i høj grad favoriserer græsukrudtet. Man burde i stedet overveje at vende sædskiftet, så man sår en vårafgrøde efter græsfrø og tager hveden 2 år efter græsfrøet. Gør man det, kan den gamle frømark ligge uberørt hen langt ind i efteråret, hvorved en stor del af spildfrøene vil blive ødelagt af svampe, insekter og fugle. Undersøgelser fra Flakkebjerg har vist, at spireevnen i frø af alm. rajgræs bevares bedst ved at begrave dem i pløjedybde straks efter høst. De steder, hvor vinterraps indgår i græsfrøsædskiftet, bør man udnytte den mulighed som Kerb giver for at få en anden kemistofgruppe ind i sædskiftet. Kemisk bekæmpelse af græsukrudt uden for frømarken Der er kommet en del forskellige produkter på markedet til bekæmpelse af græsukrudt. Langt de fleste græsukrudsarter kan bekæmpes i kornafgrøderne, men det er blevet dyrere, end da IPU satte standarden. I tabel 1 og 2 ses en oversigt over græsukrudtsmidlernes godkendelse og bedste valg ved en given græsukrudtsart. Rajgræsser Bekæmpelse af rajgræs i vintersæd starter som udgangspunkt om efteråret. 1,5 til 2,5 l/ha Boxer har en god effekt mod rajgræsser. Herefter kan der følges op om foråret med 50 til 200 g/ha Hussar alt efter behov. Jo mindre ukrudt man kører på jo bedre, det gælder både efterår og forår. I vinterbyg må der kun bruges 50 gram Hussar om foråret. Derfor bør man bruge 2,0 til 3,0 l/ha Boxer om efteråret, hvis der er rajgræs i marken. Enårig rapgræs Enårig rapgræs er blevet et allestedsnærværende problem. Såvel Stomp som Boxer har god effekt mod enårig rapgræs. På grund af indholdet af aktivstof i Stomp Vindaks. 8

9 Pentagon bør denne doseres lidt højere end Stomp SC. En god løsning mod enårig rapgræs kunne være 0,75 l/ha Stomp + 0,75 l/ha Boxer. Ved bekæmpelse af enårig rapgræs er timing meget vigtig. I Landsforsøgene angives effekten af 1,0 l/ha Boxer + 0,05 l/ha DFF + 0,25 l/ha Oxitril på stadie at være 93%, mens effekten af samme blanding på stadie 13 angives at være 69%. En eventuel forårsbehandling med Hussar vil have effekt på enårig rapgræs. Det skal ske tidligt om foråret. Vindaks Boxer er det bedste middel til efterårsbekæmpelse af vindaks. Er marken meget befængt med vindaks, bør man anvende 1,5 2,0 l/ha Boxer og eventuelt følge op med Hussar, Lexus, Monitor, Topik eller Primera Super om foråret. Blød og gold hejre Med godkendelsen af Monitor er der nu kommet kemi til bekæmpelse af hejrearterne. Gold hejre er vanskelig at bekæmpe. Der opnås væsentlig bedre effekt ved splitbehandling med 2 x 12,5 g/ha frem for 1 x 25 g/ha. Blød hejre er lidt lettere at bekæmpe, men stadig bør man lave en splitbehandling, blot med lidt lavere dosering. Hvor blød og gold hejre er på vej ind i marken, kan man eventuelt klare sig med rand- eller pletbehandling. Frøene fra gold hejre har ikke spirehvile og kan derfor bringes til spiring ved en stubbehandling. Efterfølgende kan de nyfremspirede planter nedvisnes med glyphosat eller pløjes ned. Modsat skal frøene fra blød hejre helst ligge uberørt i stubben én måned efter høst, hvorved en stor del af dem vil gå til. På meget befængte arealer kan det være en fordel at udsætte såningen dage efter pløjning (hvis man tør). Herved vil såbedstilberedningen tage nyfremspirede hejreplanter, og sen såning giver alt andet lige mindre ukrudt. Tabel 1: Græsukrudtsmidlernes godkendelse i vintersæd Produkt Tidspunkt Vinterhvede Vinterbyg Vinterrug Triticale Boxer Efterår Stomp Efterår Primera Super Efterår/forår + kun forår + + Lexus Efterår/forår Topik Efterår/forår Hussar Forår + max. 50 g. + + Monitor Forår Tabel 2: Bedste valg af produkt ved given ukrudtsart Art Efterår Forår Rajgræs Boxer, Topik Hussar, Topik Enårig rapgræs Boxer, Stomp Pentagon Hussar (Meget tidligt forår) Vindaks Boxer, Stomp Pentagon, Lexus Hussar, Monitor, Primera Super, Topik Hejrearter Ingen Monitor Alm. rapgræs Topik Monitor, Topik Agerrævehale Lexus, Primera Super, Topik Topik, Primera Super Primera Super og Topik skal have 2-3 bladet agerrævehale for at være effektivt. 2-3 l/ha Boxer er rimeligt effektivt mod agerrævehale og vil være eneste mulighed i vinterbyg. Væselhale Potteforsøg på Flakkebjerg har vist, at Hussar helt nede fra 50 gram om foråret bekæmper 90 pct. af væselhalen. Fra praktisk frøavl har vi lidt svært ved at genfinde den effekt. Både Stomp og Boxer har effekt på væselhale. 2 x 2,0 l/ha Stomp, stadie 7 til 10 og to uger senere, har vist fornuftige bekæmpelseseffekter på væselhale. Væselhale i vinterhvede. Alm. rapgræs Topik er effektivt mod alm. rapgræs. Når alm. rapgræs har 2-3 blade om efteråret anvendes ml/ha Topik. Forårsanvendelse af ml/ha Topik eller 6 8 g/ha Monitor giver også god bekæmpelse. Topik er kun godkendt i hvede, og Monitor er kun godkendt i hvede og triticale. Agerrævehale Agerrævehale bekæmpes med Primera Super, Topik eller Lexus. Bekæmpelsen skal som udgangspunkt starte om efteråret. Primera Super kan om foråret anvendes i alle vintersædsarter, men om efteråret ikke i vinterbyg. Topik og Lexus er kun godkendt i vinterhvede. Bladmidlerne Alm. rapgræs. 9

10 Vikingerne er tilbage i Storbritannien med succes Med en markedsandel på 46 pct. er DLF-TRIFOLIUM Ltd markedsleder inden for kløver- og græsfrø til landbrugsformål, til den professionelle plænesektor og til de private haveejere på De Britiske Øer. Det er en position, der dels er skabt gennem opkøb og sammenlægninger og dels gennem en målrettet forædlings- og markedsføringsindsats. DLF-TRIFOLIUM i Storbritannien markedsfører en række stærke varemærker til alle forbrugsformål. Succesen er desuden skabt gennem stærke relationer til kunderne. Som for cirka tusinde år siden er vikingerne atter i teten i Storbritannien i hvert fald i kløver- og græsfrøsektoren. Med en markedsandel på 46 pct. er DLF-TRIFO- LIUM markedsleder på det britiske marked for kløver- og græsfrø. DLF-TRIFOLIUM Ltd sælger ca tons kløver- og græsfrø årligt af fodergræs samt af plænegræs til såvel den professionelle sektor som de private haveejere. Hertil kommer salg af korn, ærter, raps, roer, vildtafgrøder og andre nicheafgrøder, der blandt andet anvendes i forbindelse med naturgenopretningsprojekter, etablering af læhegn og remisser. Omsætningen udgør ca. 300 mio. kr. Udviklingen af DLF-TRIFOLIUM Ltd gennem opkøb og fusion Donath Seeds 1991 Af Miranda Chambers Marketingchef DLF-TRIFOLIUM Ltd England HF Seeds 1995/1997 DLF-TRIFOLIUM UK & Ireland Ltd 1993 Pope and Chapman 1998 DLF-TRIFOLIUM s tilstedeværelse i England startede med købet af virksomheden Donath Seeds i Siden er DLF-TRIFO- LIUM vokset betydeligt på De Britiske Øer og beskæftiger i dag 120 medarbejdere. DLF-TRIFOLIUM Ltd opererer med udgangspunkt i tre produktions- og distributionsenheder. Størst er afdelingen i Inkberrow, syd for Birmingham. Det er det tidligere hovedsæde for Perryfields Holdings, som blev overtaget i I Inkberrow pakkes og distribueres hovedsageligt plæneblandinger, herunder det højtprofilerede varemærke Johnson s Lawn Seed, som var det daværende Perryfields Holdings væsentligste varemærke inden for plænegræs. Med udgangspunkt i Leth, ved Edinburgh i Skotland, opererer HF Seeds, der markedsfører græsmarksblandinger af høj kvalitet. HF Seeds blev fuldt overtaget i 1997 og er i dag en division af DLF-TRIFO- LIUM Ltd. WW Johnson 1998 Inter Seeds Farmers Seeds Federal Perryfields Holdings Ltd 1995 Perryfields Seeds Marketingchef Miranda Chambers fremviser Johnson s Lawn Seed programmet. Lincoln ligger Nordøst for London, og herfra opererer Oliver Seeds, ligesom aktiviteterne i Pope & Chapman for nyligt er blevet integreret i Lincoln. Pope & Chapman blev overtaget i 1998, mens Oliver Seeds var en del af overtagelsen af Cebeco Seeds Group pr i øvrigt sammen med Cebeco Seed Innovations, som er en engelsk forædlings- og salgsvirksomhed med fokus på korn, ærter og andre landbrugsafgrøder. Cebeco Seed Innovations er beliggende nær Norwich i den sydøstlige del af England. Såvel Pope & Chapman som Oliver Seeds udgør i dag hver en division i DLF-TRIFOLIUM Ltd. Oliver Seeds 2003 Cebeco Seeds Innovations 2003 DLF-Perryfields Ltd 2001 DLF-TRIFOLIUM Ltd 2004 Produkter, medarbejdere og teknologi Gennem investeringer i produkter, medarbejdere og teknologi forsvarer virksomheden sin position som markedsleder og stræber efter at opnå et serviceniveau, der lever op til og overgår kundens forventninger, siger adm. direktør David Keegan, DLF-TRIFOLIUM Ltd. 10

11 Etablering af remisser til vildt er også i Storbritannien en niche, hvor DLF-TRIFOLIUM er aktiv. skal kunne honorere de krav, som kunderne stiller. I dagligdagen lægges der således stor vægt på at identificere vore kunders behov og udvikle produkter, der tilfredsstiller disse behov. Produkterne gør det heller ikke i sig selv. Derfor tilbydes kunderne teknisk assistance og uddannelse af deres medarbejdere. Disse aktiviteter er en integreret del af kunde-leverandørforholdet. Der afholdes kundeseminarer med fokus på emner som eftersåning, såning af vilde blomster, nye sorter og gode råd til pasning af sportsbaner, hvad enten det gælder golf-, cricket- eller fodboldbaner. Kundetilfredshed er vigtig for den fremtidige indtjening, og der gennemføres med jævne mellemrum tilfredshedsundersøgelser. DLF-TRIFOLIUM Ltd s stærke markedsposition, distributionskraft og kundeservice sikrer en god udnyttelse af resultaterne fra koncernens forædlingsprogram på De Britiske Øer. Sortsporteføljen er så at sige unik med absolutte topplaceringer på blandt andet den prestigefyldt Bingley plænegræsliste, der også sætter standarden i store dele af Europa. Hertil kommer korn- og ærtesorter fra koncernens øvrige forædlingsprogrammer, hvor især ærtesorten Nitouche i gennem flere år har været den mest udbredte sort i England. Herudover repræsenterer DLF-TRIFO- LIUM Ltd en række fremmede forædlere inden for blandt andet olieraps, majs, roer, vildtafgrøder, efter- og nicheafgrøder. Som det gør sig gældende i Danmark, er der også på De Britiske Øer efterspørgsel efter frø til genopretning af naturområder, etablering af læhegn og remisser til vildt etc. Som led i både forædlings- og markedsføringsindsatsen udføres en række markforsøg. I et tæt samarbejde med koncernens forædlere testes hvert år mange sorter såvel som frøblandinger af kløver- og græsfrø for at sikre en fortsat produktudvikling. Herudover foretages forsøg med eksempelvis majs, vildtafgrøder og vilde blomster. Forsøgsarealerne anvendes hyppigt til kundebesøg, hvor mange kunder ofte vender tilbage flere gange om året for at følge afgrøderne. Lige nu er der forsøg i gang omkring eftersåning af græsmarker og -plæner, skyggeforsøg af plænegræs, forsøg med nye mikrokløversorter, der anvendes til plæneformål samt forsøg med græsklipning. Mød kundernes behov Markedsføring er vigtig, men markedsføring gør det ikke alene. Organisationen Varemærker der markedsføres og sælges af DLF-TRIFOLIUM Ltd HF Seeds er et veletableret varemærke, der altid har været kendt for topkvalitet inden for græsmarksblandinger. Det er tilsvarende et højprismærke, der understøttes af professionel markedsføring og konstant udvikling af nye koncepter, herunder valg af de bedste sorter. Af nye initiativer kan nævnes GrassMax eftersåningsblandinger. FineFields er et komplet produktprogram bestående af i alt 27 græsmarksblandinger af høj teknisk kvalitet, herunder højsukkerblandingerne SugarMax. Varemærket blev relanceret for ca. 3 år siden i ny emballage. Oliver s markedsføres direkte over for landmænd, men distribueres gennem et netvæk af agenter og distributører. Oliver s har eksisteret i mere end 80 år og har altid været kendetegnet af god kvalitet og høj service. FineFields Countryside blev lanceret i 2002 og består af en række specialprodukter som eksempelvis vildtblandinger og efterafgrøder. Varemærket understøttes af teknisk markedsføring på et højt, professionelt niveau og pakkes i en markant emballage. Techni Ley er et mindre omfattende program end FineFields og anvendes i de tilfælde, hvor kunder ønsker at differentiere sig fra FineFields. Techni Turf er et varemærke rettet mod den professionelle plænesektor med fokus på sportsanlæg og rekreative arealer. Techni Turf forhandles gennem en række grossister, der leverer til anlægsgartnere, landskabsarkitekter, greenkeepers etc. Pro Range udgør et komplet produktprogram af plænegræsblandinger, blomsterfrø, løg og gødning. Varemærket kan sammenlignes med Prodanas sortiment i Danmark. Pro Range står for høj teknisk kvalitet. DLF-TRIFOLIUM s nye mikrokløversorter til plæneformål markedsføres i plæneblandingerne EcoSward, som en del af Pro Range programmet. Mikrokløver i plæner kan medvirke til at reducere gødningsbehovet, og der er god efterspørgsel efter denne type af produkter. Johnson s Sport & Amenity er DLF-TRIFOLIUM Ltd s højst profilerede varemærke sammen med Johnson s Lawn Seed. Det består af en række plænegræsblandinger rettet mod blandt andet golfindustrien og fodboldklubber. Johnson s Sport & Amenity er solgt til flere Premier League klubber som Charlton Athletic og Crystal Palace samt til førende golfbaner som The Belfrey Golf Course, Woodbridge Golf Club og Stackstown Golf Course. Varemærket markedsføres gennem et distributørnetværk, der modtager betydelig teknisk støtte og uddannelse. Johnson s Lawn Seed er Briternes foretrukne plænegræsmærke. Sortimentet er for nylig blevet strømlinet og introduceret i nye emballagedesign og former. Der investeres betydeligt i varemærket for at fastholde den førende markedsposition. 11

12 Fåreafgræsning af frømarker i efteråret Det bedste resultat ved afgræsning med får opnås ved intensiv afgræsning. Får er gode afpudsere og kan være et godt alternativ til maskinel afpudsning. Men de kræver bl.a. opsyn og pasning. Fårene æder alt grønt og vil dermed også gøre indhug i ukrudtsbestanden. Af Jørn Lund Kristensen, Konsulent, Herfølge og Stig Oddershede, Avlschef, Nr. Alslev DLF-TRIFOLIUM A/S Flere frøavlere lader får foretage afpudsningsarbejdet af frømarkerne i efteråret. Før fårene bliver sat ud på arealet, er det vigtigt, at den gamle stub er fjernet enten ved afbrænding eller tæt afpudsning. Det bedste resultat opnås ved intensiv afgræsning, hvilket indebærer udsætning af får pr. ha, og afgræsning finder sted over en periode på dage. Herved afpudses arealet ensartet og i samme højde. Det gør det lettere at bestemme flytningstidspunktet, men kræver mere tilsyn. Afgræsses arealet med for få får, ses det ofte, at områder i marken ikke bliver afpudset. Fårene foretrækker nemlig de nyeste grønne blade. Med høj belægningsgrad kan man tvinge fårene til at afgræsse hele arealet. Ved afgræsning af kortere varighed får planterne også ro til at gro. Frøgræssets vigtigste opgave i efteråret er at danne gode, tykke og kompakte skud med masser af energi. Hvornår, hvor længe og hvor sent Såvel maskiner som får kan anvendes til afpudsning af alle frøarter fra høst og indtil starten af oktober. Fra den 15. oktober er det ikke tilrådeligt at anvende maskinelafpudsning. Ti afpudsere beundrer en rødsvingel tue. Hvis rødsvingelmarken ikke er afbrændt eller afpudset, kan får ikke gøre meget gavn. Vokser frømarkerne meget sent i efteråret, og medfører det lange, hængende blade, der vil kunne skygge for lyset og holde på kulden omkring de nye skud til foråret, vil frømarken kunne afgræsses med får i perioden fra oktober til december. Kun blade må ædes de nye skud i tuen er hellige. Undgå sen afgræsning af stivbladet svingel og fine typer af rødsvingel. Afgræsning af rødsvingel (rubra rubra), lange typer af engrapgræs, strandsvingel, rajgræs, hvene og timothe i perioden fra oktober til december er sket med tilfredsstillende resultater. Afgræsningshøjden midt i græstuen må ikke komme under 10 cm. Fordele ved får på frøgræs * Gode afpudsere * Afgræsser rundt om planten, så planten bliver som en tue. * Laver ikke trykskader og store spor * Æder også noget af det tabte frøgræshalm * Kan træde lidt jord op omkring planterne * Man slipper for afpudsning af flere gange * Kan afpudse marker, der er våde og med dybe spor * De kan afgræsse plantemateriale, der ligger ned * Medfører ofte en stråstiv og mere stråren frømark Ulemper ved får på frøgræs * De kan ikke afpudse gammel stub * De æder ikke dybere end stubhøjden * De æder helst ikke gammelt græs (vraggræs) * Der kræves mange får (min. 30 stk./ha) * De kræver pasning og tilsyn * Der skal sættes og flyttes hegn jævnligt Får æder ukrudtet Får æder stort set alt det grønne i marken. Derfor vil de også gøre et pænt indhug i frømarkens ukrudtsbestand. Ukrudtet vil ikke blive bekæmpet, men vil blive holdt nede, så det ikke i samme grad konkurrerer med frøplanterne. For eksempel vil kamille og tidsler kunne holdes nede i efteråret og vil være lettere at bekæmpe til foråret. Får kan med fordel afgræsse et hvidkløverudlæg i efteråret. Er der udlæg af engrapgræs i hvidkløveren, vil også engrapgræsset få glæde af lyset. Er der ukrudt og spildkorn i marken, vil fårene også tage sig af det. Fårene kan igen til maj stå for afpudsning af hvidkløvermarkerne, hvis det skulle blive nødvendigt. Det vil også være en fordel for engrapgræsset og en gene for ukrudtet. 12

13 Vækstpotentiale for dansk frøavl også efter afkobling Af Truels Damsgaard Salgsdirektør og Anders Mondrup Avlsdirektør DLF-TRIFOLIUM A/S Roskilde Vi skal her give vort bud på EU-reformens virkning på de enkelte arters potentiale for produktion i Danmark de kommende år set i forhold til forventet forbrugsudvikling i de lande, dansk frø eksporteres til og i forhold til den konkurrence, vi påregner vil komme fra de øvrige producerende lande inden- og udenfor EU. Hvidkløver: Afkoblingen er neutral for hvidkløver, idet den gennemsnitlige kg-støtte/ha svarer til ha-støtten. Vi konkurrerer især med New Zealandsk - og i mindre grad med Australsk - produktion. Øget mælkeproduktion på New Zealand har medført reduceret hvidkløverproduktion derude de senere år. Vi regner derfor med fortsatte vækstmuligheder for dansk produceret hvidkløver blandt andet i Østeuropa. Alm. rajgræs: Afkoblingen er neutral for diploid, almindelig rajgræs, hvorimod de tetraploide sorter mister støtte. Samme forhold gør sig dog gældende i de øvrige producerende lande i Europa. Vi påregner en fordel for Danmark sammenlignet med den franske produktion og derfor tilgang af areal til Danmark fra netop Frankrig. Tetraploide sorter, regner vi med, vil opnå en gunstigere prisudvikling end diploide sorter og dermed forblive konkurrencedygtige at dyrke. Den største trussel mod alm. rajgræs i Danmark kommer fra USA, og US$ kursen er derfor meget afgørende for den pris, vi vil se de kommende år. I dag er dollaren lav, men rajgræs er knap i USA, og vi har derfor ikke import af betydning derfra. Det kan ændre sig, men vi regner med, at der fremover skal dyrkes mere alm. rajgræs i Danmark. Facts om afkobling De største frøproducerende lande har vedtaget følgende om afkobling: Land Model Frøproduktion 2003 (tons) Danmark: Fuld afkobling fra Sverige: Fuld afkobling fra Tyskland: Fuld afkobling fra Finland: Fuld afkobling fra Holland: Fuld afkobling fra UK: Fuld afkobling fra Frankrig: Fuld afkobling af frø/ 25% kobling af korn fra 2006? Italien: 100 % kobling (bevarer kg støtte) Som det fremgår har de fleste lande vedtaget fuld afkobling med ikrafttrædelse enten fra 2005 eller 2006, og dermed regner vi ikke med, at konkurrenceforholdet for frøproduktion EU landene imellem forrykkes væsentligt. Det er dog vigtigt, at Frankrig, indtil videre, ser ud til at miste 25 pct. af frøstøtten svarende til ca. 100 /ha, da de 25 pct. koblet støtte ikke vil blive udbetalt til græsfrøet. Italien bevarer fuld kobling som det eneste større frøproducerende land, og det skyldes især deres lucerneproduktion, som udgør hovedparten af deres frøavl. Ital. og hybrid rajgræs: Afkoblingen er neutral til svagt positiv for ital. og hybrid rajgræs. Det gælder også i andre producerende lande. For ital. rajgræs er Frankrig og Tyskland de store producenter, og vi regner med, at det forbliver sådan. Derimod regner vi med, at produktionen af hybrid rajgræs vil stige i Danmark, da arten i stigende grad anerkendes som et godt alternativ til ital. og alm. rajgræs i grovfoderproduktionen. Hundegræs: Afkoblingen er negativ for hundegræs, som mister et betydeligt støttebeløb/ha. Markedet er p.t. overforsynet, og priserne er lave. Den danske produktion er derfor reduceret. Vi har de senere år haft en betydelig eksport til Nord og Sydamerika, som efter afkoblingen bliver svær at opretholde. Det europæiske marked kan betale en højere pris end det amerikanske, og vi regner med, at produktionsniveauet, som vi har nu, svarer til efterspørgslen i Europa. Der er mulighed for, at en del af det franske hundegræsareal med lavere frøstøtte bliver flyttet til Danmark fremover. Rødsvingel: Afkoblingen er negativ for rødsvingelsorter med højt frøudbytte, og neutral for de øvrige. Der er imidlertid ikke andre lande i Europa, der har potentiale til at overtage rødsvingelproduktionen. Konkurrencen vil derfor især komme fra Canada, og $-kursen har afgørende indflydelse på prisdannelsen. Forudsat vi ikke får yderligere dollarfald, regner vi med, at det vil være muligt at opnå en stigende pris for rødsvingel som kompensation for den manglende støtte. Forbruget af rødsvingel er nu på et højt niveau og vil sandsynligvis ikke stige de kommende år. Strandsvingel: Afkoblingen er negativ for strandsvingel, som mister et betydeligt støttebeløb/ha. Takket være et højt EU-tilskud har det været en særdeles profitabel produktion. Vi regner med, at markedet for strandsvingel vil vokse, da det er en tørketolerant plænegræs. USA er en stor og konkurrencedygtig producent af strandsvingel og har de senere år haft en betydelig eksport til EU. Dette er dog også drevet af overproduktion i Oregon og dermed lave priser. Grundet faldende produktion i Oregon regner vi med, at den europæiske pris stiger de kommende år, men ikke så meget, at det fuldt ud dækker det støttetab, der fremkommer. Vi regner med, at strandsvingel fortsat skal dyrkes i stort omfang i Danmark, og at økonomien forbliver konkurrencedygtig i forhold til rødsvingel og hvede. Engrapgræs: Afkoblingen er neutral for engrapgræs. Danmark overtager i stigende grad den europæiske produktion, og den største konkurrent er USA. Vi regner med en dansk produktion på det niveau, vi har haft de senere år. Forbruget er stabilt, og vi har allerede en høj markedsandel. 13

14 Informerer Af Anders Mondrup Avlsdirektør, Roskilde DLF-TRIFOLIUM A/S Høsten 2004 Høsten af græs- og kløverfrø er nu endelig kommet i hus. Vi kan se tilbage på den vanskeligste høst i rigtigt mange år; det gælder også kornhøsten. Siden høsten startede, har vi stort set ikke haft gode sammenhængende tærskeperioder, og høsten varede fra omkring 1. juli til ultimo september. Det er længe siden, at hele 10% af vort alm. rajgræs har stået uhøstet hen ved udgangen af august måned. Oprensningen af høsten er i fuld gang, og vi har nu udarbejdet den første høstprognose for årets høst målt på mængder og kvaliteter. Prognosen er behæftet med nogen usikkerhed, da den bygger på forholdsmæssigt færre renseresultater end normalt på dette tidspunkt i sæsonen. Prognosen viser, at vi generelt i 2004 får en skuffende græs- og kløverfrøhøst, som dog dækker over en del variationer inden for og mellem de enkelte arter. Vi havde et godt forår med gode vækstforhold. Herefter fik vi en varm og især tør periode fra medio maj til ultimo juni. Der var mange af vore afgrøder, der led en uoprettelig skade i denne periode. Regnen kom i juli, og der var rigtig mange regnvejrsdage i juli og august måned. I tabel 1 ses en foreløbig høstprognose opgjort for konventionelt frø, og sammenligningsgrundlaget er de tidligere 5 års udbytter. Tabel 1: Høstudbytte - Prognose for høst 2004 Udbytte kg/ha Indeks rel. 5 år Hvidkløver Alm. rajgræs Hybrid rajgræs Ital. rajgræs Rødsvingel Stivbl. Svingel Engsvingel Strandsvingel Timothe Hundegræs Engrapgræs Tabel 2 Svindprocenter 2004 (aktuel), 2003 og 5 års gns. ( ) I pct års gns (aktuel) (99-03) Hvidkløver Alm. raigræs Hybridraigræs Ital. raigræs Hundegræs Strandsvingel Engsvingel Rødsvingel Stivbl svingel Engrapgræs For rødkløver er det endnu for tidligt at sige noget endeligt om høsten, men udbyttet tegner ikke for godt på grund af den megen nedbør, vi fik i blomstringsperioden. For hvidkløver var vi bekymrede i både tørkeperioden og blomstringsperioden, hvor der ikke var gode flyveperioder for honningbierne. Der var dog flere humlebier i vore marker, end vi har set tidligere. Udbytterne viser, at vi høster godt og vel to tredjedele af udbyttet over de seneste fem år i gennemsnit. Det er altid ærgerligt at høste for lidt, men det er særligt ærgerligt i år, hvor New Zealand også har haft en dårlig høst. Solskinsøen Bornholm glimrer ved at høste over middel. Alm. rajgræs ligger lidt over middel, men med meget store variationer mellem landsdele, marker, typer og sorter. De tidlige sorter har generelt høstet bedre end de sildige, og den nordlige del af Jylland har typisk høstet bedre end resten af landet. En sort som Belida har et flot udbytte sammenlignet med sidste år, hvor udbyttet var relativt dårligt. Hybrid rajgræs, som høstmæssigt typisk ligger på samme tid som de tidlige typer af alm. rajgræs, har høstet godt i år. Ital. rajgræs har skuffet meget, og udbyttet ligger på et lavt niveau. Det skyldes, at ital. rajgræs ligger så meget tidligere end de andre rajgræsser, at den blev hårdere ramt af tørken. Da den var moden, blev den også ramt af kraftig slagregn og ustabilt vejr. Rødsvingel var en af de arter, der virkelig snød os i år. Den klarer sig normalt godt, når vi har tørre vækstsæsoner, og rødsvinglen så rigtig godt ud før høst. Da den var høstmoden, snød den ved at være tvemoden første generation gav det modne indtryk, men næste generation gav stadig røde mærker efter tryktesten i hånden. Som det ses af tabellen, estimerer vi rødsvinglen til at have givet godt 1000 kg/ha, og det er absolut for lidt. Strandsvingel har også skuffet. Den havde ellers set godt ud inden høst. Høst 2003 gav et fantastisk resultat for denne af-grøde, og et niveau på ca. 75% af 5 årsgennemsnittet er to tredjedel af sidste års høst. Hundegræs havde også et virkeligt godt resultat sidste år og ligger i årets høst lidt under et normalt udbytte. I engrapgræs har de tidlige fodertyper givet et normaludbytte, mens de korte plænetyper har givet mindre end normalt. Plænetyperne var meget generet af genvækst, som på et tidspunkt næsten overgroede afgrøden. Det gik dog forholdsmæssig godt med at få disse marker høstet. Råvarekvaliteter I tabel 2 ses de foreløbige svindprocenter for 2004, for sidste år og de sidste 5 års svind i gennemsnit. Generelt ser rensesvindene ud til at ligge over sidste år, men cirka på niveau med de seneste 5 års gennemsnit. Høst 2005 De fugtige forhold, vi har haft i løbet af sommeren, har betydet, at vort udlæg generelt stod rigtig godt under dækafgrøderne. Der har dog visse steder været lidt problemer med spor i marken samt med fjernelse af halmen. Vejret har også drillet i forbindelse med afbrænding og efterbehandling af flerårsmarkerne, hvor september dog har givet gode muligheder for afpudsning af en stor tilvækst. Eftersommeren har givet gode fremspiringsforhold for vore rajgræsmarker, der blev etableret i august og september. 14

15 DLF-TRIFOLIUM bliver hovedaktionær i forædlingsstationen Hladké Zivotice Af Lars Johansen Redaktør, Roskilde DLF-TRIFOLIUM A/S DLF-TRIFOLIUM har øget sin ejerandel i den tjekkiske græs- og kløverforædlingsvirksomhed Hladké Zivotice, og med en ejerandel på 65,5 pct. kontrolleres virksomheden nu af DLF-TRIFOLIUM. De øvrige aktionærer er IØ Fonden under Udenrigsministeriet samt Valdimir Cernoch, som er direktør og forædlingschef i selskabet. Vor engagement i Hladké Zivotice daterer sig tilbage til 1995, hvor DLF-TRIFO- LIUM, IØ Fonden og oprindeligt syv ledende medarbejdere i Hladké Zivotice deltog i privatiseringen af selskabet. I denne omgang har vi købt 28,5 pct. af aktierne til en samlet værdi af små 2 mio. kr. Virksomheden har igennem årene udviklet sig fra at være en ren forædlingsvirksomhed med fokus på forædling af rødkløver, festulolium og græsarter, der er velegnede til et kontinentalt klima, til at Personalia 50 års fødselsdag Den 14. november 2004 fylder shippingassistent Marianne Mikkelsen, Roskilde 50 år. Den 22. november 2004 fylder kontorassistent Grethe Kimer Petersen, Nr. Alslev 50 år. Den 6. december 2004 fylder laborant Else Winther Larsen, Dansk Planteforædling 50 år. Vi ønsker fødselarerne til lykke med dagen. 60 års fødselsdag Den 27. oktober 2004 fylder kontorassistent Inge Marie Sørensen, Nr. Alslev 60 år. Den 11. december 2004 fylder lagerarbejder Peter Lausten Petersen, Skodborg 60 år. Den 28. december 2004 fylder forsøgsmedarbejder Kæte L. Raahauge Larsen, Dansk Planteforædling 60 år. Vi ønsker fødselarerne til lykke med dagen. 65 års fødselsdag Den 15. november 2004 fylder frøavlskonsulent Poul Brandenborg, Højme 65 år. Hovedbygningen på græsforædlingsstationen Hladke Zivotice i Tjekkiet. I forgrund ses enkeltplanteformeringer. Poul Brandenborg, der stammer fra Lolland, har inden sin karriere som frøavlskonsulent, arbejdet som inspektør på bl.a. Mullerup Gods på Fyn. Fra var han ansat af SN Frø som frøavlskonsulent, og i 1988 blev han ansat af DLF som frøavlskonsulent på Fyn. Fra 1992 har hans distrikt været Sydøstfyn og Langeland, som er et rigtig godt frøavlsområde. Her har han oparbejdet en stor kreds af dygtige frøavlere. Poul Brandenborg er kendt for sin kontante rådgivning, der giver få muligheder for misforståelser. Han er desuden kendt for sit gode humør og en stor portion arbejdsiver, der gør ham til en meget værdsat medarbejder i firmaet. Han er bosat ved Hesselager, hvor han driver et lille landbrug, og i markplanen er der selvfølgelig plads til et stykke frø til DLF-TRIFOLIUM. Vi ønsker fødselaren til lykke med dagen. Pension Frøavlsknsulent Frede Olsen valgte at gå på pension pr. 30. september Frede Olsen har været ansat i DLF- TRIFOLIUM i 34 år og hørte dermed til blandt de mest erfarne konsulenter. Han begyndte i DLF i Roskilde og flyttede i 1977 til afdelingen i Skanderborg. Siden 1982 har han været tilknyttet Hedensted afdelingen, blive et fuldt opererende frøselskab med forædling, frøproduktion og salg hovedsageligt til det tjekkiske hjemmemarked samt Slovakiet og omkransende lande. Herudover producerer og markedsfører DLF-TRIFOLIUM er del sorter fra Hladké Zivotice i Vesteuropa, ligesom sorter af rødkløver og festulolium er testet med gode resultater i de nordøstlige dele af USA og de sydøstlige dele Canada. Disse sorter markedsføres af DLF International Seeds i USA. I Danmark introducerer vi til foråret to nye græsmarksblandinger med Hladké Zivotices festuloliumsorter Hykor og Perun. Disse sorter har en tidlig vækst, og festuloliumblandingerne har et godt udbyttepotentiale i forhold til de traditionelle blandinger. Støtte til forskningsprojekter Erstatningsfonden for Markfrø Af Erstatningsfondens midler kan der ydes støtte til projekter inden for forskning og forsøg vedrørende praktisk frøavl af certificerede arter af markfrø. Det er en forudsætning for støtte, at resultaterne kan publiceres. Ansøgninger for 2005 skal være fondens sekretariat, Brancheudvalget for Frø, Vesterbrogade 4A, 1., 1620 København V., i hænde senest den 1. december hvor han foruden konsulentjobbet i Østjylland har udført administrative opgaver. Frede Olsen har altid været loyal og samvittighedsfuld i det daglige arbejde. Vi takker Frede Olsen for hans store indsats i DLF- TRIFOLIUM og ønsker ham og hans familie held og lykke fremover. Ny Konsulent i Jylland Syd Lars Hindbo er ansat som ny frøavlskonsulent i Jylland Syd med tiltrædelse 1. november. Lars Hindbo vil blive tilknyttet regionskontoret i Hedensted og skal overtage en del af Frede Olsens avlere i området omkring Hedensted. Lars Hindbo, der er 34 år, er opvokset på en gård i Videbæk i Vestjylland. Han er uddannet som landbrugstekniker på Nordisk Landboskole i Odense og blev færdig i Han kommer fra en stilling som landbrugslærer på Bygholm Landbrugsskole, hvor han har undervist i teknik- og planteavlsfag. Tidligere har han blandt andet arbejdet som økonomikonsulent i LRØ. Vi glæder os til det fremtidige samarbejde. 15

16 Afs. DLF-TRIFOLIUM A/S Ny Østergade 9 Postboks Roskilde Returneres ved varig adresseændring B PP Porto betalt Danmark BEDST PÅ BUNDLINIEN DLF-TRIFOLIUM sikrer dig som FRØAVLER den bedste økonomi på bundlinien. Det kan vi, fordi vi råder over: Markedets mest professionelle rådgivning! + Markedets bedste sorter! + Frøafgrøder afpasset til dine behov! = Markedets bedste afregning! Ring og hør nærmere om FRØAVL og god økonomi. Avlskontor: Sjælland tlf Lolland-Falster og Møn tlf Fyn og Langeland tlf Jylland syd tlf Jylland nord tlf Bornholm tlf ISSN

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Konsulenttræf Fredericia

Konsulenttræf Fredericia Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference onsdag den 24. november

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Status for resistens, og Udvikling af nye midler Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Program Status for herbicid-resistens i Danmark Hvordan kan vi bedst bevare effekterne af vores

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

December - Januar 2004/2005 nr. 3

December - Januar 2004/2005 nr. 3 93. årgang 2004 December - Januar 2004/2005 nr. 3 Vrejlev Møllegård et moderne landbrug i Vendsyssel DLF AmbA s generalforsamling 2004 Bramstrup stedet hvor nye ideer opstår Et russisk frømarked over elleve

Læs mere

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Markbrug nr. 284a 2003 1 Markbrug nr. 284a Oktober 2003 Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Solvejg K. Mathiassen og Per Kudsk, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed. Årsmøde Frøsektionen. Frøsektionen

Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed. Årsmøde Frøsektionen. Frøsektionen Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed Årsmøde 2015 Dagsorden 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Bestyrelsens beretning ved Formanden 3. Valg af Formand, på valg er Thor Gunnar Kofoed 4. Præsentation

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 1 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 2 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD VÆKSTBETINGELSER 2007 3 ETABLERING AF FRØ I KORN SÅET PÅ DOBBELT RÆKKEAFSTAND 5 KVÆLSTOF OG VÆKSTREGULERING I ALM.

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

Oktober - November 2006 nr. 2

Oktober - November 2006 nr. 2 95. årgang 2006 Oktober - November 2006 nr. 2 Advanta-køb forstærker alliancen med Limagrain Oreby Gods satser på planteavl af høj kvalitet Foreløbige resultater fra årets frøavlsforsøg Hvordan fungerer

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For

Læs mere

Etablering af vintersæd

Etablering af vintersæd Plantenyt nr. 25 d. 21. august 2013 - Ændring efterafgrøder - Bladsvampe i sukkerroer - Etablering af vintersæd - Forsøg med bejdsemidler - Handelsgødning til vintersæd - Efterårsbehandling af frøgræsmarker

Læs mere

NUMMER 32 28. AUGUST 2014

NUMMER 32 28. AUGUST 2014 NUMMER 32 28. AUGUST 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Din landbrugsstøtte fra 2015 Ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede Høstresultater vinterhvede Vigtige datoer Kommende arrangementer Aktuelt i marken Vinterhvede

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program 10-06-2013 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013 Handels Rådgiver John Jensen John Jensen Telefon 0045-9624-1889

Læs mere

Frøavl med hjertet på Spjellerupgaard Frøleverandør til de største sports events Analyse af dækningsbidrag høst 2011

Frøavl med hjertet på Spjellerupgaard Frøleverandør til de største sports events Analyse af dækningsbidrag høst 2011 Frøavl T i d s s k r i f t f o r J U N I - J U L I I 2 0 1 2 I N r. 6 I 1 0 0. å r g a n g Frøavl med hjertet på Spjellerupgaard Frøleverandør til de største sports events Analyse af dækningsbidrag høst

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Tidsskrift for. April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang. Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen

Tidsskrift for. April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang. Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen Frøavl Tidsskrift for April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen 2 Indhold 3 Lederen 4 Frøavl ved Maribo søerne 7 Forårets

Læs mere

Planteværn Online. Forebyggelse og bekæmpelse af resistens mod herbicider. Hvad er herbicidresistens?

Planteværn Online. Forebyggelse og bekæmpelse af resistens mod herbicider. Hvad er herbicidresistens? Planteværn Online Forebyggelse og bekæmpelse af resistens mod herbicider Af Solvejg K Mathiassen, Mette Sønderskov, Ole Qvist Bøjer and Per Rydahl Aarhus Universitet, Flakkebjerg September 2011 Hvad er

Læs mere

Fra svineproduktion til frøavl Hybridgræs og vækstlagsoptimering Frøhøsten 2014

Fra svineproduktion til frøavl Hybridgræs og vækstlagsoptimering Frøhøsten 2014 Frøavl T i d s s k r i f t f o r O K T O B E R - N O V E M B E R I 2 0 1 4 I N r. 2 I 1 0 3. å r g a n g Fra svineproduktion til frøavl Hybridgræs og vækstlagsoptimering Frøhøsten 2014 2 Indhold 3 Lederen

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Kartofler og frøgræs langt mod nord Tema: Undgå fedtspil i udlægsmarken Moderne frøpakkeri i Odense

Kartofler og frøgræs langt mod nord Tema: Undgå fedtspil i udlægsmarken Moderne frøpakkeri i Odense Frøavl T i d s s k r i f t f o r A P R I L - M A J I 2 0 1 3 I N r. 5 I 1 0 1. å r g a n g Kartofler og frøgræs langt mod nord Tema: Undgå fedtspil i udlægsmarken Moderne frøpakkeri i Odense 2 Indhold

Læs mere

KONTRAKTBETINGELSER. for avl af kløver- og græsfrø til DLF AmbA

KONTRAKTBETINGELSER. for avl af kløver- og græsfrø til DLF AmbA Januar 2010 KONTRAKTBETINGELSER for avl af kløver- og græsfrø til DLF AmbA Alle bestemmelser vedrørende basisfrø samt gennemførelse og certificering af avlen er godkendt af Plantedirektoratet. DLF AmbA

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Konsulenttræf efterår Dronning Margrethe Hallen - Fredericia d. 18. august 2011

Konsulenttræf efterår Dronning Margrethe Hallen - Fredericia d. 18. august 2011 Konsulenttræf efterår Dronning Margrethe Hallen - Fredericia d. 18. august 2011 Klaus Nielsen Tlf: 40 71 84 32 klaus.nielsen@basf.com Jakob Skodborg Jensen Tlf: 40 16 81 63 jakob.skodborgjensen@basf.com

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Cuadro 25 EC og Rubric

Cuadro 25 EC og Rubric DLG VækstForum 2015 Cuadro 25 EC og Rubric økonomisk vækstregulering og svampebekæmpelse DLG VækstForum 2015, Kongskilde torsdag den 8 Januar 2015 Michael Rose, Cheminova Agenda Cheminova => FMC Er det

Læs mere

Redskaber til hæk- og hegnsklipning

Redskaber til hæk- og hegnsklipning Redskaber til hæk- og hegnsklipning GreenTec HXF info Scan QR koden med din smartphone og se mere om GreenTec grenklippere på vores hjemmeside Vi skaber mulighederne for forbedret pleje af grønne områder

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

December - Januar 2005/2006 nr. 3

December - Januar 2005/2006 nr. 3 94. årgang 2005 December - Januar 2005/2006 nr. 3 Reportage fra DLF AmbA's generalforsamling 2005 DLF AmbA fylder 100 år DLF TRIFOLIUM DLF-TRIFOLIUM Danmark: Hovedkontor: Ny Østergade 9. Postboks 59. DK-4000

Læs mere

Stor vækst på det kinesiske marked Bell får udbyttet op at ringe Høsten 2011

Stor vækst på det kinesiske marked Bell får udbyttet op at ringe Høsten 2011 Frøavl T i d s s k r i f t f o r O K T O B E R - N O V E M B E R I 2 0 1 1 I N r. 2 I 1 0 0. å r g a n g Stor vækst på det kinesiske marked Bell får udbyttet op at ringe Høsten 2011 2 Indhold 3 Lederen

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ

Læs mere

Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder

Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Plantebeskyttelse - med omtanke Bliv dus med markens skadegørere At kende ukrudtet fra det spirer frem og vide, hvordan svampe og skadedyr

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Hvor er jeg i dag? Jeg er 33 år gift med Pernille. Har

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Økologisk grovfoder Produktprogram 2012

Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Indhold Lad der gå sport i afgræsningen 4 højere udbytte ved rettidig såning 4 foragemax-blandinger med topsorter 5 dlf triple

Læs mere

J U N I J U L I 2 0 1 0 I N r. 6 I 9 8. å r g a n g. Målet på Stevns er top-ti Få succes med frøtærskningen Strategiplan 2010-2015

J U N I J U L I 2 0 1 0 I N r. 6 I 9 8. å r g a n g. Målet på Stevns er top-ti Få succes med frøtærskningen Strategiplan 2010-2015 Frøavl T i d s s k r i f t f o r J U N I J U L I 2 0 1 0 I N r. 6 I 9 8. å r g a n g Målet på Stevns er top-ti Få succes med frøtærskningen Strategiplan 2010-2015 2 Indhold 3 Lederen 4 Målet på Stevns

Læs mere

Økologisk frøavl fra Hammershus til Gudhjem Frøhøsten 2013 Verdensmester i Græs

Økologisk frøavl fra Hammershus til Gudhjem Frøhøsten 2013 Verdensmester i Græs Frøavl T i d s s k r i f t f o r O K T O B E R - N O V E M B E R I 2 0 1 3 I N r. 2 I 1 0 2. å r g a n g Økologisk frøavl fra Hammershus til Gudhjem Frøhøsten 2013 Verdensmester i Græs 2 Indhold 3 Lederen

Læs mere

Kontraktbetingelser for avl af græs- og kløverfrø til DSV Frø Danmark A/S

Kontraktbetingelser for avl af græs- og kløverfrø til DSV Frø Danmark A/S Kontraktbetingelser for avl af græs- og kløverfrø til DSV Frø Danmark A/S Oktober 2013 A. Levering, anvendelse og betaling af basisfrø 1. Det leverede basisfrø skal kvalitetsmæssigt mindst svare til de

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Danish Agro og Vestjyllands Andel køber aktiemajoriteten i Finlands største grovvareselskab. Galten, 7.

PRESSEMEDDELELSE. Danish Agro og Vestjyllands Andel køber aktiemajoriteten i Finlands største grovvareselskab. Galten, 7. PRESSEMEDDELELSE Danish Agro a.m.b.a. Køgevej 55 4653 Karise www.danishagro.dk Galten, 7. september 2012 Vestjyllands Andel Vesterkær 16 6950 Ringkøbing www.vja.dk Danish Agro og Vestjyllands Andel køber

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Teleledninger i landbrugsjord

Teleledninger i landbrugsjord Teleledninger i landbrugsjord 2009 Foto på forsiden: Frits Halvorsen A/S Indhold side Aftalens omfang... 3 Servituterstatning... 3 Afgrødeerstatning... 3 Erstatning for strukturskader... 4 Erstatning for

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Liftophængte skiveslåmaskiner

Liftophængte skiveslåmaskiner Liftophængte skiveslåmaskiner SB SM SMF SB-skiveslåmaskiner SB-skiveslåmaskiner er udstyret med den glatte JF knivbjælke. JF knivbjælken er kendetegnet ved: Egenskaber: Helt glat underside: JF knivbjælken

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Økonomimøde. 14. april 2015

Økonomimøde. 14. april 2015 Økonomimøde 14. april 2015 Program 19.00 Velkomst v/ bestyrelsesmedlem Torben Povlsen 19.10 Lineær programmering som optimeringsværktøj v/ Morten Holm Rasmussen, økonomirådgiver 19.30 Er der lys for enden

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

April - Maj 2009 nr. 5

April - Maj 2009 nr. 5 97. årgang 2009 April - Maj 2009 nr. 5 Krav til frømarken lige nu Cikorie grisens kosttilskud Bedriftsbesøg HSH Agro I/S Frøavl på argentinsk Formanden fylder 60 DLF TRIFOLIUM DLF-TRIFOLIUM Danmark Hovedkontor

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT: MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Strategi i frømarken Tyrkiet et frømarked i hastig udvikling DLF Academy en nyskabelse

Strategi i frømarken Tyrkiet et frømarked i hastig udvikling DLF Academy en nyskabelse Frøavl T i d s s k r i f t f o r A P R I L - M A J I 2 0 1 4 I N r. 5 I 1 0 2. å r g a n g Strategi i frømarken Tyrkiet et frømarked i hastig udvikling DLF Academy en nyskabelse 2 Indhold 3 Lederen 4 Nyetableret

Læs mere

Agil 100 EC 5 L. UKRUDTSMIDDEL Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, raps, ærter og kartofler.

Agil 100 EC 5 L. UKRUDTSMIDDEL Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, raps, ærter og kartofler. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, raps,. Gældende fra 26. november 2015: Dette plantebeskyttelsesmiddel må kun købes af professionelle og anvendes erhvervsmæssigt og kræver gyldig autorisation.

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

96. årgang 2007. December - Januar 2007/2008 nr. 3

96. årgang 2007. December - Januar 2007/2008 nr. 3 96. årgang 2007 December - Januar 2007/2008 nr. 3 DLF AmbA's generalforsamling 2007 DLF trifolium DLF-TRIFOLIUM Danmark: Hovedkontor: Ny Østergade 9. Postboks 59. DK-4000 Roskilde. Telefon 46 33 03 00.

Læs mere

BCS TOHJULEDE TRAKTORER

BCS TOHJULEDE TRAKTORER BCS TOHJULEDE TRAKTORER BCS SERIE 700 tohjulede traktorer. En BCS maskine er udviklet med et mål for øje, at lave en maskine til kunden. Derfor er det et kendetegn for BCS tohjulede traktorer at de er

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere