Uddannelse til salg! det private skolemarked i England

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse til salg! det private skolemarked i England"

Transkript

1 Uddannelse til salg! det private skolemarked i England Af Susanne Wiborg Målet med denne artikel er dels at redegøre for den engelske privatskoletradition som er kendetegnet ved at være elitær, selektiv og dyr. Dels at give et overblik over de sidste tredvie års uddannelsespolitik, der har haft til hensigt at markedsgøre det offentlige skolesystem ved blandt andet at indføre frit skolevalg, league tables, selektion samt at tillade private firmaer at etablere skoler dog ikke for profitmaksimering som i Sverige endnu. Indledning Et af de mest grundlæggende og vedvarende træk ved det engelske skolesystem, siden etableringen af de første offentlige sekundære skoler i 1902, er det skarpe skel mellem den private og offentlige skolesektor. Skellet mellem disse to sektorer har overlevet gennemgribende sociale og politiske forandringer gennem de sidste hundrede år og modstået presset fra selv de mest determinerede skolelove i 1960 erne, som søgte at komme privatskolerne til livs. Privatskolesektoren i England er ganske vist lille, kun syv procent går i en privatskole i dag, men den har siden 1979, hvor Margaret Thatcher kom til magten, været under beskyttelse af skiftende regeringer. 1 Tilmed har regeringerne med held forsøgt at styrke privatskolesektoren og at skabe en tættere forbindelse mellem den private og offentlige sektor gennem privatisering og markedsgørelsen af den offentlige uddannelsessektor. Mens den engelske privatskolesektor ikke har været genstand for megen forskning, forholder det sig derimod omvendt med privatiseringen af den offentlige uddannelsessektor. 2 I løbet af de sidste tredive år er denne privatiseringsproces blevet grundigt belyst og ofte i sammenligning med USA, som også har gennemført vidtgående privateriseringsreformer af uddannelsesområdet. Målet med denne artikel er at redegøre både for den engelske privatskoletradition og for nogle af de vigtigste privatiseringstiltag inden for den offentlige uddannelses- 1 Et tal, der er mindre end i både Danmark og Sverige. 2 Se især Ball 2007, hvor privatiseringen af hele skoleområdet bliver kortlagt. 10

2 sektor på det sekundære skoleniveau (11-18 år). Ikke overraskende har privatiseringen af uddannelsessektoren medført en heftig debat i de britiske medier, og derfor vil der til slut i artiklen ganske kort blive redegjort for denne. Skolesystemet i historisk lys: The two nations Privatskoleområdet i England har en historie, der rækker langt tilbage i tiden. Dette er især grundet i, at staten, i modsætning til kontinentet og Norden, var længe om at involvere sig i skoleområdet. I stedet var skoleområdet frem til begyndelsen af det 20. århundrede overvejende privat. Skolegangen for børn af de velstillede sociale klasser foregik i private Public schools, Grammar schools og andre former for privatskoler, mens undervisningen for de lavere klassers børn nødtørftigt blevet sørget for af kirker og private velgører i grundskolen, the elementary school. I 1830 viste staten for første gang interesse for de lavere klassers undervisning ved at give et mindre statstilskud til oprettelsen af skoler. Og så sent som i 1880 blev skolepligt indført, men statens engagement skulle stadig være begrænset, idet den blot skulle træde til, hvor det private initiativ udeblev eller som det i samtiden blev udtrykt: staten skulle blot fill up the gaps. I 1902 blev de første offentlige sekundære skoler oprettet, hvilket var over et hundrede år senere end oprettelsen af de tyske gymnasier og franske lycées. 3 I tiden herefter begyndte det statslige engagement at blive mere tydeligt. Med skoleloven i 1818 blev skolepligt frem til det fyldte 14 år indført samtidigt med, at det nu blev gratis at gå i skole. I 1944 blev skolepligten udvidet til 15 år, og et nationalt sekundært skolesystem blev indført, der hvilede på grundskolen. Det sekundære skolesystem bestod af Grammar schools, technical secondary schools og secondary modern schools, som elever i elleve års alderen på baggrund af intellektuel begavelse blev selekteret til. I løbet af 1960 erne og 1970 erne blev de fleste af de tre sekundære skoletyper sammenlagt til comprehensive schools, men der var dog en hel del Grammar schools, hovedsageligt beliggende i konservative lokale autoriteter (kommuner), som blev bevaret. 4 Idag er der ca. 160 Grammar schools tilbage. I 1988 kom den næste store og skelsættende lov. Baseret på neo-liberale principper om markedet, frit valg og konkurrence blev et nationalt curriculum, testning og league tables indført. Det blev endog muligt for skoler at blive selvstyrende ved at sætte sig uden for lokale autoriteters kontrol. Ydermere blev skolerne underlagt et accountability -system gennem periodevis inspektion af Ofsted og en udvidelse af skolebestyrelsernes beføjelser. Med loven blev der også etableret selvstyrende City Technology Colleges og Grant-maintained schools, som skulle finansieres både af staten og det private erhvervsliv, og som fik mulighed for at selektere elever på bagrund af faglighed 3 Green Wiborg

3 og interesser, der var sammenfaldende med skolernes specialområder. 5 Dette var første politiske forsøg på at bringe det private erhvervsliv direkte ind i den offentlige skolesektor. Loven havde også en vigtig betydning for selve privatskoleomådet, som blev styrket gennem tildeling af økonomisk støtte (Assisted Place Scheme) og en lang række skattefordele. 6 Ved siden af den statslige involvering i skoleområdet, som kulminerede i 1980 erne og 1990 erne, har den private skolesektor ufortrødent levet videre i stort set fred for politisk indblanding selv under Labour-regeringen fra 1997 til Opdelingen mellem den offentlige og private skolesektor, som dog gennem de senere år er blevet noget udvisket i kraft af offentlig-private partnerskaber, viser, at der stadig er afgrundsdybe klasseforskelle. Dette har fået adskillige gennem tiden til at omtale det engelske skoleystem som the two nations eller ligefrem som et apartheid -system. Den engelske privatskolesektor I dag er der kun omkring 7 procent elever (omkring ud af 8 millioner) ud af den skolesøgende befolkning som går i privatskole. Tallet faldt fra 8 til 6 procent mellem 1960 erne og 1970 erne og steg igen i løbet af 1980 erne og 1990erne og har siden da været stabilt 7. Selvom det er forholdsvis få, der er indskrevet i en privatskole, er skolernes samfundsmæssige betydning dog meget større, end tallet indikerer. Privatskolerne, som er koncentreret i London og Sydøstengland, er oftest eliteskoler i den forstand, at de har en tæt forbindelse til prestigefyldte universiteter, især Oxford og Cambridge, og igennem dem til højstatusstillinger i den statslige administration eller i det private erhvervsliv. Der er også en privatskolesektor i Skotland og Wales, men denne er langt mindre end i England (ca. 3 procent). Da der er store uddannelsesmæssige forskelle mellem disse landsdele, vil fokus udelukkende være på England. De mest kendte privatskoler i England er utvivlsomt de gamle traditionsrige Public schools, som især siden dronning Victoria-tiden har tjent den økonomiske og politiske elite. Navne såsom Eton College, Winchester College og Cheltenham Ladies College er berømte skoler overalt i verden. Disse skoler er ekstrem selektive både fagligt og økonomisk med skoleafgifter på mellem og pr. skoleår plus det løse til uniformer og ikke-faglige aktiviteter. 8 Skolerne udgør dog tilsammen kun ca. en fjerdedel af privatskolesektoren og den øvrige sektor, som på ingen måde er homogen, består af forskellige typer skoler præget af særlige historiske 5 Fitz, Halpin og Power Chitty 2004; Tomlinson Der er store regionale forskelle i antallet af elever, der sendes til privatskoler. Således er der kun 4 procent af elever, som går i privatskoler i Nordøstengland, mens der er 15 procent elever i privatskoler i London. 8 Walford 2006, s

4 og kulturelle traditioner. Disse kan enten være pigeskoler eller skoler med et specifikt religiøst tilhørelsesforhold. Nogle skoler udvælger elever ud fra faglige evner, mens andre er mere enhedsskoleorienterede ved at optage elever i skolernes nærområde og endda elever med indlæringsvanskeligheder. Det er dog de gamle Public schools, som opmærksomheden har samlet sig fortrinsvist om fra forskningsmæssig side. Selvom disse skoler kun uddanner en meget lille andel af samtlige privatskolerelever i England, er forskningen i dem måske legitimieret ved deres unikke historiske rolle i uddannelsen af nationens elite. Studier af Wakeford og Lambert & Millham 9 hører til den lidt ældre forskning, men især bør Walford 10 nævnes, da han utvivlsomt er den, som mest indgående har behandlet området. De private Public schools De private Public Schools har deres oprindelse helt tilbage i den tidlige middelalder. Der var omkring 20 skoler, hvoraf de tidligste og vigtigste var The Kings School, Canterbury (ca. 600), Sherborne (ca. 710), Westminster School (1179) og Eton College (1440). 11 Skolerne var offentlige (og ikke private) velgørenhedsskoler for lærde mænd af fattig herkomst. Men det var først i løbet af det 19. århundrede, at Public schools for alvor ekspanderede (og blev private) og kom til at spille en afgørende rolle i uddannelsen af gentlemen til den viktorianske politiske og sociale elite. I 1820 dannede syv Public schools, de såkaldte Great Schools, Eton, Winchester, Westminster, Charterhouse, Harrow, Rugby og Shrewsbury, en løs defineret gruppe af skoler, der rakte op over de øvrige Public schools ved at være domineret af højaristokratiet og landadelen og andre, som var tilstrækkelig velhavende til at leve en aristokratisk tilværelse. 12 Skolerne udelukkede i første halvdel af det 19. århundrede konsekvent børn fra den øvre middelklasse selv i tider med fald i elevantallet og dermed indtægt. I magre år kunne skolerne ganske vist have optaget elever fra den fremvoksende middelklasse bestående af ingeniører, videnskabsfolk, læger og højt placerede embedsmænd osv., men undlod at gøre dette for at opretholde skolernes aristokratiske præg. Undervisningen var domineret af klassiske fag, hvor latin og græsk stod helt centralt. Selvom der var et tæt tilknytningsforhold til Oxford og Cambridge, var undervisningen dog ikke rettet ind efter erhverv, da det ikke forventedes af drengene at skulle tjene til livets opretholdelse. Deres liv ville udfolde sig på store slotlignende ejendomme, financieret fortrinsvist af afkastet fra jord- og ejendomsinvesteringer. Yngre sønner søgte nu og da ind i flåden, domstolene eller i kirken, 9 Wakeford 1969; Lambert og Millham Walford Rodgers 1934, s Bamford

5 men at befatte sig med forretninger, lægegerningen eller ingeniørvirksomhed var helt utænkelig. Meget lidt blev der gjort i den tidlige viktorianske periode for at forny undervisningen og gøre den mere moderne ved f.eks at introducere naturfag og moderne sprog; i stedet fastholdt man traditionen for klassisk undervisning. I øvrigt var der eksempler på skoler, som ligefrem udnyttede deres fine status ved at se i gennem fingrene med at tilbyde en ordentlig undervisning. På Eton og Winchester havde the masters (lærerstaben) brugt fondsmidlerne til eget forbrug og gav drengene en ringe undervisning, blev dårligt bespist og sørget for. Men eftersom Eton fungerede som udklækkelsessted for statsmænd opvejede de dårlige skoleforhold muligvis dette. I 1868 var der således 850 elever på skolen. Den øvre middelklasses børn, som ikke havde adgang til the Great Schools, blev i stedet undervist i private Grammar schools. En stigende utilfredshed med den klassiske undervisning i disse skoler fik mange middelklasseforældre til at søge over i andre typer privatskoler, som gav en mere tidsvarende undervisning, eller til at oprette nye skoler, Proprietary day schools, i større byer. Disse skoler, som var mere erhvervsorienterede ved blandt andet at undervise i naturfag og matematik, blomstrede i tiden Men i takt med store sociale forandringer og jernbanens udbredelse, der fulgte i tiden omkring midten af det 19. århundrede, blev de ikke længere foretrukket af den voksende viktorianske middelklasse. I stedet blev deres sønner sendt til nyoprettede kostskoler på landet, hvis ånd og indhold var planlagt i overensstemmelse med the Great Schools dog med undtagelse af, at moderne fag indgik i fagkredsen. Cheltenham blev således oprettet i 1841, Marlborough 1843, Rossall 1844, Radley 1847, Lancing 1848, Bradfield 1850, Wellington 1853, Haileybury 1862, Clifton 1862 og St Edward s, Oxford Idealet for skolegangen, som især Thomas Arnold fra Rugby promoverede, var team spirit og muscular christianity. Sidstnævnte var et ideal, der havde rod i en viktoriansk bevægelse og som opmuntrede til energisk kristen levevis kombineret med livskraftig maskulinitet. Forfatterne Charles Kingsley og Thomas Hughes, som var nogle af hovedpersonerne i bevægelsen, gav idealet indhold i deres populære bøger. Undervisningen på disse Public schools var også udelukkende baseret på klassiske fag og fysisk aktivitet. Den disciplinære opdragelse, som mestendels var overladt til de ældre elever, præfekterne, blev anset for at være en effektiv metode i forberedelsen af elever til ledende poster inden for den offentlige og oversøiske administration samt militæret. Det er ofte disse disciplinære udøvelser, der har påkaldt sig interesse af forfattere, filminstruktører og gamle elever, som i biografier ærindrer deres gamle skoletid. Et af de mest kendte er Tom Hughes Tom Brown s Schooldays fra 1854, som indeholder rædsleshistorier om, hvordan yngre elever måtte lide udspekulerede straffemetoder fra prefekterne. Der kommer lige en her for at holde læseren vågen: 14

6 Very well then, let s roast him cried Flashman, and catches hold of Tom by the collar: One or two boys hesitate, but the rest join in. East seizes Tom s arm and tries to pull him awy, but is knocked back by one of the boys, and Tom is dragged along struggling. His shoulders are pushed against the mantelpiece, and he is held by main force before the fire, Flashman drawing his trousers tight by way of extra torture. Poor East, in more pain even than Tom, suddenly thinks of Diggs, and darts off to find him, Will you sell now for ten shillings? says one boy who is relenting. Tom only answers by groans and struggles. I say, Flashy, he has had enough says the same boy, dropping the arms he holds. No, no, another turn ll do it, answers Flashman. But poor Tom is done already, turns deadly pale, and his head falls forward on his breast Hughes 1857 i Walford 1986, s

7 I skolerne herskede der streng disciplin, homoseksualitet var udbredt, og mindre elever måtte opvarte de ældre elever og ofte udstå hårde straffe, som måske dog ikke altid var så grusom som beskrevet i citatet ovenfor. Men måske kunne disse pinsler udholdes med udsigten til et lukrativt liv i hengivelsen til the Crown and Empire. Disse traditioner gled dog efterhånden ud med tiden. I en af de første grundige undersøgelser af livet inden for murene fra 1986, 14 understreger Walford, at essensen i en kostskoleopdragelse er høj akademisk faglighed, og at præfekterne ikke længere spiller en central rolle i disciplineringen af yngre elever. Undervisningen, som han fulgte, var traditionelt organiseret på den måde, at læreren talte til eleverne uden forventning om, at de skulle deltage i en dialog om stoffet. I stedet skulle de kun stille forståelsesspørgsmål. Sport og militære øvelser var stadig en meget vigtig del af skolelivet, dog var sidstnævnte valgfrit. Hovedparten af de unge svarede på spørgsmålet om, hvorvidt de var tilfredse med opholdet på en kostskole, at de stort set var glade for undervisningen og kostskolelivet, men ind i mellem var der også nogle, der var knap så tilfredse. Én af dem udtrykker sig på denne elegante måde: It was fucking boring, and the masters were about 100 years behind the times. I m not used to being boxed in a 1 mile square for 2 years, and that s that. 15 Skolerne var, dengang som i dag, tæt tilknyttet prestigefyldte universiteter og derigennem til højtplacerede stillinger. Denne sociale elitsme, som disse skoler i flere århundrede har medvirket til at opretholde, blev dog noget svækket efter de to verdenskrige, men helt frem til 1960 erne var den stadig meget synlig. En undersøgelse af Reid et al fra viste, at en meget stor andel af højtstående dommere, embedsmænd, diplomater, bankdiretører og andre lignede indflydelsesrige erhverv var uddannet på en Public school. Tallene er henholdsvis 84 procent for dommere, 70 procent for bankdirektører og 49 procent for højtstående embedsmænd. I dag er tallene dog mindre, men i 2003 havde f.eks. 84,5 procent af dommere stadig en privat kostskolebaggrund. Walford anfører i den forbindelse, at det ikke tyder på, at det primært er den uddannelsesmæssige kvalitet, der giver eleverne adgang til disse prestigefyldte erhverv. Faktisk har det ikke været muligt at afgøre, om uddannelsen på en Public school er af højere kvalitet end på en ganske almindelig statsstøttet Grammar school, som også optager fagligt dygtige elever. Snarere synes adgangen til disse erhverv derfor at være mindre betinget af den uddannelsesmæsige kvalitet i en Public school og mere afhængig af elevernes socio-kulturelle baggrund. I en undersøgelse fra 2003 påpeger Sullivan og Heath, at den eneste faktor, som tilsyneladende kan forklare de bedre eksamensresultater fra Public schools, er den sociale sammensætning i skolen, som blandt 14 Walford Ibid, s Read, Williams og Rayner

8 andet viser sig gennem en peer-group-effekt, der opmuntrer til ihærdig akademisk arbejde 17. Pigeskolerne Privat uddannelse for piger har været forbundet med mindre prestige end for drenge, og forskningen i pigeskoler har måske også derfor været mere begrænset. Wober, 18 Dyhouse 19 og Avery 20 giver et godt indblik i pigeskolernes historie, og Delamonts 21 studie koncentrerer sig om elitepigeskolernes rolle i den sociale reproduktion. Jane Martin 22 skriver om uddannelsespolitikken vedrørende kvinders adgang til uddannelse i den viktorianske og edwardianske periode. Pigeskolerne udgør i dag en noget mere broget størrelse end Public schools, men har ligesom kostskolerne en historie, der går langt tilbage i tiden. Mange forældre fra overklassen ønskede, at overdrage uddannelsen af deres døtre til andre, og pigeskoler blev derfor som konsekvens heraf oprettet fra det tidlige 17. århundrede i større byer såsom Manchester, Oxford, Leicester og især i områder nær London, f.eks. Hackney, Chelsey og Putney. Skolerne var indrettet efter at undervise i det, der var nødvendigt for Ladies of Leisure, og inkluderede læsning, skrivning og religion, men også syning, musik, dans, husholdsningslære og fransk. Langt de fleste pigeskoler blev dog oprettet i det 19. århundrede. Cheltenham Ladies College, som blev grundlagt i 1854, var den første i en række af nye kostskoler for piger og blev baseret på tilsvarende skolemodel som drengenes Public schools. 23 Akademisk faglighed og et stramt reguleret skoleliv blev nu introduceret dog med hensyn til, hvad der var passende for en ung dame. Skolerne gav adgang til universiteterne. I slutningen af århundredet var der således omkring 20 pigeskoler, mens der til sammenligning var 820 privatskoler for drenge. I tiden derefter kom der endnu flere pigeskoler til. I dag er der ca. 207 private pigeskoler, som enten kan være kost- eller dagskoler, anglikanske eller katolske, store eller små, og der er også store forskelle på skolepengene. Nogle skoler er dyre og har gode undervisningsfaciliteter, mens andre er noget mere beskedne. Walford udtaler om dette, at although there is no direct relationship between size of fee and quality of education received, those at the lower end of the spectrum sometimes offer little more than snob appeal, and have poor facilities and teaching Sullivan og Heath Wober Dyhouse Avery Delamont Martin 1999; I 1876 var der til eksempel kostpigeskoler i Chelsea, Notting Hill, Croyden, Norwich, Clapham, Hackney, Nottingham, Bath og Oxford 24 Walford 2006, s

9 I de senere år er andelen af piger, som bliver privatuddannet, vokset hurtigere end andelen af drenge i 2003 var 49 procent af privatskoleelever således piger hvilket har betydet, at nogle af pigeskolerne er blevet større. Andre skoler har derimod mistet elever eller er blevet tvunget til at lukke, fordi de fleste Public schools nu er begyndt at optage piger. Public schools har haft stor succes med at trække pigerne over til disse tidligere drengeskoler, mens pigeskolerne omvendt ikke har været så heldige med at fat på drengene. Public schools udviste interesse for samskolingen af piger og drenge, dels på grund af at piger blev anset som et middel til at civilisere drengene, dels fordi de kunne forhøje det akademiske niveau. Dermed kunne skolerne have fuldt elevoptag uden at skulle risikere at sænke de faglige krav i optagelsesprøverne. Piger har været særligt velkomne på skoler i landlige områder med faldende elevtal, idet dette ansås for en nemmere måde at opretholde elevtallet på end gennem det udenlandske elevmarked. Antallet af piger på kostskoler steg fra 5 procent i 1975 til 16.7 procent i 1990, men tallet har siden da været faldende. 25 Nok har pigeskolerne ikke nydt samme prestige som drengeskolerne, men piger fra privatskoler udgør idag 25 procent af samtlige universitetsstuderende, og 50 procent af dem går videre til universiteterne i Oxford og Cambrigde. 26 De religiøse privatskoler Af særlig interesse er de religiøse skoler, som har været i vækst de senere år. De er hovesagelig oprettet af forældre og andre, som er af den opfattelse, at de offentlige skoler ikke tilbyder et religiøst livssyn, der er i tilpas overensstemmelse med deres eget selvom der i over et hundrede år har eksisteret mange religiøse skoler inden for den offentlige skolesektor. Der er omkring 80 kristne privatskoler, 80 muslimske privatskoler og et mindre antal buddistiske og hinduistiske skoler. De kristne skoler er drevet af lærere, forældre eller kirker, som forsøger at gøre kristendommen til en del af hele skolens dagligdag. Undervisningsfaciliteterne er ofte ringe på grund af de lave skolepenge og lærernes lønninger ligger normalt under det nationale løntrin for lærere. I de senere år er der oprettet et stigende antal muslimske privatskoler, som konsekvens af at muslimske forældre er utilfredse med de offentlige inner-city skoler. De ønsker også med disse at indskærpe disciplin og respekt for voksne samt at opdrage børnene i den islamske religion. De fleste britiske muslimer, som kom til Storbritannien i løbet 1950 erne og 1960 erne, har oprindelse i Indien, Pakistan og Bangladesh. Disse grupper blev med tiden mere integreret i samfundet samtidigt med, at de udviklede distinkte muslimske fællesskaber og blev mere religiøst bevidste. Omkring 2 procent af muslimske børn i England går i dag i en muslimsk privatskole. Skolerne rangerer fra én dyr London-baseret skole 25 Ibid., s Ibid., s

10 med omkring 2000 elever, hvis forældre er diplomater, entrepenører og embedsmænd fra Mellemøsten, til små skoler, der holder til i private hjem med helt ned til kun fem børn. Gennemsnittet er 120 elever pr. skole. Hvor afhængig er den uafhængige sektor? Den statslige støtte til privatskolerne Den private skolesektor, som skitseret ovenfor, er således meget forskelligartet, men er hovedsageligt kendetegnet ved at være elitær, selektiv og meget dyr 27. Den sociale elitisme og eksklusivitet, som mange af privatskolerne er forbundet med, mødte især fra 1970 erne stigende kritik fra blandt andet Labour-politikere, lærere, forældre og kommentatorer 28. Labourregeringen tog intitiativ til at bringe dem ind under den offentlige skolesektor, men det lykkedes ikke. Da den konservative regering tiltrådte i 1979, udtalte Thatchers første undervisningsminister, Mark Carlisle, at comprehensive schools ikke længere var national politik og ønskede i stedet at genindføre et tredelt skolesystem og støtte det private skoleområde. I de konservatives første periode ved magten fra 1979 til 1988 vedtog regeringen 10 uddannelseslove, som udstak retningslinjer for genindførelsen af selektion i det offentlige skolesystem, støtte til privatskoleområdet gennem Assisted Place Scheme og introduktion af markedskræfter i uddannelsessektoren gennem frit skolevalg. Uddannelse blev med andre ord betragtet som en forbrugsvare, som forældre kunne købe gennem en voucher -ordning ud fra egne ønsker om kvalitet, placering og økonomisk formåen. Values of, udtaler den britiske sociolog Sally Tomlinson, competitive individualism, seperation and exlusion were to be extolled and knowledge itself regarded as a commodity for private consumption. 29 Men viden blev dog ikke lagt ud til de frie markedskræfter. Med skoleloven af 1988 blev viden centralt reguleret af regeringen gennem et detaljeret foreskrevet nationalt curriculum. Det nationale curriculum mindede stort set om det 19. århundredes fagkreds ved at være skarpt inddelt i akademisk, teknisk og praktiske læringsområder. Med skoleloven af 1980, hvis hensigt var at enable pupils who might not 27 Det er kun nogle af de vigtigste sekundære skoler, der er nævnt her, men det er også væsentligt at nævne de private forberedelseskoler for de 7- til 13-årige. Disse bliver ofte benyttet af forældre som et springbræt til private højstatus skoler. 28 Skolerne svarede på kritikken ved at gennemføre en massiv offentlig kampagne i 1980 erne, hvor det stort set lykkedes dem at omdanne deres image. Ved at tage afstand fra deres elitisme, erklærede privatskolesektoren sig i stedet for independent og fremstillede sig selv som fri og initiativrig. Siden da har begrebet uafhængig oftest været brugt til at beskrive den private skolesektor, mens ordet privatskole er blevet et noget belastet udtryk og er næsten gledet helt ud i den offentlige debat. 29 Tomlinson 2005, s

11 otherwise be able to do so to benefit from education at an independent [privat] school, blev der oprettet en Assisted Place Scheme. Ideen bag den assisterede pladsordning var, ifølge den konservative regering, at give særligt dygtige børn fra mindre bemidlede hjem bredere uddannelsesmuligheder, eller som en skoleleder for en privatskole kynisk udtalte det, to pluck embers from the ashes of the comprehensive schools. 30 Det var dog ikke alle privatskoler (over 1000 skoler), der fik lov at deltage i ordningen. Efter behandling af 470 ansøgninger godkendte Undervisningsministeriet således 291 privatskoler, som levede op til kravet om akademisk excellence. Optagelseskravene for eleverne blev dog besluttet af de enkelte godkendte skoler, men disse var normalt baseret på stringente faglige kriterier. Et barn, der således havde bestået optagelsesprøven, og hvis forældre havde en årsindtægt på under (i 1986/87), fik automatisk en friplads. Forældre med en årsindkomst på skulle selv betale 615 oveni, og forældre med en indtægt på over skulle afkræves om året. 31 En evaluering af den assisterede pladsordning blev foretaget efter nogle år og viste, at omkring en tredje del af eleverne fra ordningen kom fra hjem med én forælder, og at 25 procent af dem havde søskende, der allerede havde gået på en privatskole 32. Selvom størstedelen af fripladserne rent faktisk var tildelt børn fra lavindkomstfamilier, blev der i evaluleringen peget på, at der kun var lille deltagelse af børn, hvis forældre kom fra den manuelle arbejderklasse og konkluderer på baggrund heraf, at a considerable proportion of assisted place holders come from submerged middle-class backgrounds already well-endowed with cultural capital. 33 Fra således at være et tilbud til lavindkomstforældre om at give deres fagligt dygtige børn en plads i en privatskole blev ordningen efterhånden et tilløbsstykke for den aspirerende middelklasse, som forstod at udnytte reglerne til egen fordel. Den store interesse skolerne, viste for den assisterede pladsordning, skyldes ifølge Walford, hovedsageligt skolernes økonomiske sårbarhed. 34 Nogle skoler var endda så entusiastiske, at deres tilbud om fri- og tilskudspladser måtte begrænses til 50 procent af deres samlede elevoptag. Havde skolerne omvendt haft en solid økonomi, havde interessen måske ikke været så stor. Mens det ikke er muligt fuldt ud at konstatere, i hvilken udstrækning ordningen bidrog til at holde privatskolerne økonomisk i live ved at have fuldt elevoptag på de britiske skatteyders regning, så vides det dog med sikkerhed, at dette var tilfældet for nogle af skolerne. Ydermere havde skolerne den fordel, at de, for at holde elevtallet oppe, 30 Ibid., s Walford 2006, s Fitz, Edwards, Whitty Ibid., s Walford 2006, s

12 undgik at optage elever med mindre gode akademiske færdigheder, eller at omdanne dem til fællesskoler for drenge og piger. Især kostskoleafdelingerne på privatskolerne fik et løft af regeringens støtteordning. Nogle af skolerne havde forinden ordningen blev indført haft et nedadgående elevtal, som truede deres kostafdelinger med lukning, men de kunne med ordningen således bevare deres identitet som kostskoler. Ordningen fungerede ligefrem, ifølge Clive Griggs, som en livline for nogle af de mindre kendte privatskoler by boosting the intake of highly academic children. En skoleleder havde ligefrem indrømmet, at it had prevented his small school sliding down the Gin and Jaguar belt of the minor public schools. 35 Walford udtaler i samme spor, at skolerne dog ikke havde brug for støtteordningen, fordi de var decideret lukningstruede (kun nogle af dem var), men at den snarere skabte større råderum for skolerne i udvælgelsen af foretrukne elever og i bevaringen af deres elitære identitet. Det kan siges med sikkerhed, at den assisterede pladsordning var med til at højne det faglige niveau inden for privatskolesektoren. I 1985 gik således 55 procent sixth-form elever (gymnasieelever på højt niveau) på ordningen videre til universitetet. Konsekvensen af at flytte dygtige elever over i den private skolesektor var, at the Assisted Places students thus increase the higher education entry success rates of the schools and therefore artificially further widen the difference in these rates between maintained schools [offentlige skoler] and independent schools [private skoler]. 36 Eftersom eleverne blev optaget udelukkende på baggrund af akademiske færdigheder, var hver faglig dygtig elev overført til den private skolesektor derfor en potentiel success for denne. Thus the scheme gives the illusion that the differences between the two sectors are greater than they would otherwise be 37 Denne forskel blev understreget ved at regeringen gennem den assisterede pladsordning viste, at den private skolesektor tilsyneladende var bedre rustet til at uddanne særligt dygtige elever end den statslige sektor. Ved samtidigt at så tvivl om den offentlige skolesektor, blandt andet gennem kritik af lokale autoriteters kontrol over uddannelse, lærerstanden og underfinanciering af de offentlige skoler, lykkedes det i høj grad regeringen at overbevise middelklasseforældre om, at deres egen statskontrollerede skolesektor ikke var tilstrækkelig god nok til at blive benyttet. Ordningen blev ikke overraskende mødt med kritik især fra den offentlige skolesektor, hvor det blev hævdet, at den var med til genindføre udvælgelse ad bagdøren og derfor bidrog til den øgede sociale ulighed i samfundet. Den assisterede pladsordning, som blev afviklet af Labour i 1994, var den mest kendte måde, hvorpå den konservative regering gav direkte økonomisk støtte 35 Griggs 1985, s Walford 2006, s Ibid., s

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

nr. 27 5. januar 2010 Undervisningstaxameter sat ned efter omberegning i Undervisningsministeriet

nr. 27 5. januar 2010 Undervisningstaxameter sat ned efter omberegning i Undervisningsministeriet nr. 27 Undervisningstaxameter sat ned efter omberegning i Undervisningsministeriet Lilleskolerne undersøger, hvad der er gået galt. Opdateret tilskudsberegner på hjemmesiden. Finanslov vedtaget 17. december.

Læs mere

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed Lektor Anders Buch, DTU-Management Punkter 1. Kinesisk kultur og tradition 2. Det kinesiske uddannelsessystem 3. Ingeniøruddannelserne og ingeniørerne i Kina

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Notat: De private enklaveskoler svigter det sociale ansvar

Notat: De private enklaveskoler svigter det sociale ansvar Notat: De private enklaveskoler svigter det sociale ansvar Blandt privatskoleeleverne kommer 48,2 pct. fra veluddannede hjem, på trods af, at adskillige undersøgelser har vist, at børn lærer bedst i en

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

NOW: Pensions ATP s aktiviteter på det engelske marked. 26. februar 2013, Louise Starup

NOW: Pensions ATP s aktiviteter på det engelske marked. 26. februar 2013, Louise Starup NOW: Pensions ATP s aktiviteter på det engelske marked CFIR 26. februar 2013, Louise Starup ATP Huset Pension Administration Investering AUB ATP Livslang Pension AES Barsel.dk DA-Barsel FerieKonto LG Skatte

Læs mere

Kursus-introduktion. IT Sikkerhed Efterår 2012 04/09/2012 ITU 0.1

Kursus-introduktion. IT Sikkerhed Efterår 2012 04/09/2012 ITU 0.1 Kursus-introduktion IT Sikkerhed Efterår 2012 04/09/2012 ITU 0.1 Praktiske bemærkninger Kurset T6 (12 undervisningsuger): Forelæsninger (Lokale 4A22), Tirsdag 8:00 9:50 Øvelser (Lokale 4A54, 4A56), Tirsdag

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

en privatskole i storbyen med gamle rødder

en privatskole i storbyen med gamle rødder Klostermarksskolen en privatskole i storbyen med gamle rødder 368 Friskolebladet vil besøge et par frie grundskoler fra de andre skoleforeninger for at se på deres baggrund og virke. Fælles for dem er,

Læs mere

ROSE AND CROWN. Malene Djursaa Charlotte Werther. Ideas and Identities in British Politics and Society. Third Edition HANDELSHØJSKOLENS FORLAG

ROSE AND CROWN. Malene Djursaa Charlotte Werther. Ideas and Identities in British Politics and Society. Third Edition HANDELSHØJSKOLENS FORLAG ROSE AND CROWN Ideas and Identities in British Politics and Society Malene Djursaa Charlotte Werther Third Edition HANDELSHØJSKOLENS FORLAG Malene Djursaa and Charlotte Werther Rose and Crown Ideas and

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 WELCOME TO COPENHAGEN INVITATIONAL It is a great pleasure for me as president of Værløse Basketball Club to welcome you all to for three days filled with

Læs mere

Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A

Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A - vi vil være verdens bedste skole for børn Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A Generationsskiftet Vi har i årets løb brugt megen tid i FB, på at sikre at generationsskiftet

Læs mere

Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2. Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014

Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2. Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014 Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2 Juni 2014 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Opsætning i C5 3 Som sælger: 3 Som køber: 6 OIOUBL

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Det civile samfund, hvordan styrker vi det?

Det civile samfund, hvordan styrker vi det? Det civile samfund, hvordan styrker vi det? / Elsebeth Gerner Nielsen Tre perspektiver: Det civile samfund og demokratiets krise Det civile samfund og den menneskelige/sociale krise Det civile samfund

Læs mere

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 Opvarmning Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 I alle nedenstående opvarmningsøvelser arbejdes sammen 2 og 2 Begge spillere har en uden bold, 1. Spillerne står over for hinanden med front mod

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT VORES MOTIVATION: Navnet Foreningen Nydansker er en forkortelse af det noget længere navn: "Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet". Og det

Læs mere

Multichannel Retail & Marketing

Multichannel Retail & Marketing Multichannel Retail & Marketing Fundamental anvendelse E-handel bruges til: Køb Prækvalificering Danske kunder researcher på nettet før køb (fra kædernes konkurrencekraft 2009) Kun 36% af danske detailkæder

Læs mere

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3 Ferie 2014 Marts 2014 Contents Overførsel af ferieoplysninger pr. 01/05-2014 3 Overførsel af feriepenge på fratrådte funktionærer

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Y'S MEN INTERNATIONAL. Nominerede kandidater til Internationale Rådsmedlem (Young medlem)

Y'S MEN INTERNATIONAL. Nominerede kandidater til Internationale Rådsmedlem (Young medlem) Y'S MEN INTERNATIONAL Nominerede kandidater til Internationale Rådsmedlem (Young medlem) BEMÆRK: Det er ikke tilladt for hverken en kandidat på valg til enhver internationale kontor, eller nogen klub,

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

LØS DANMARKS STØRSTE PROBLEM

LØS DANMARKS STØRSTE PROBLEM LØS DANMARKS STØRSTE PROBLEM Teach First Graduate program i samarbejde med Start din karriere med at inspirere dem, der har mest brug for det. Teach First er et toårigt graduate program, hvor du underviser

Læs mere

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by BRORSONSKOLEN, NDR. BOULEVARD 81, VARDE Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by fra skolebestyrelsen på Brorsonskolen. Indledning ved Varde Bys skolebestyrelser. Januar 2013 Brorsonskolen, Ndr.

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst?

At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst? At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst? Om enhedsskole, udelt skole og niveaudeling Sven Erik Nordenbo 30 Kan det vises forskningsmæssigt, at det er bedst at have en udelt skole, eller skal vi foretrække

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

CRM-system markedet i overblik. ForretningsSystemer 2013 Peter Ulka, HerbertNathan & Co. A/S

CRM-system markedet i overblik. ForretningsSystemer 2013 Peter Ulka, HerbertNathan & Co. A/S CRM-system markedet i overblik ForretningsSystemer 2013 Peter Ulka, HerbertNathan & Co. A/S Agenda Intro til CRM Trends i CRM-system markedet Markedsoverblik 6 grundlæggende overvejelser ved valg af CRM-system

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere