ROCK ME, BABY. - om 50 ernes København, ungdomsoprør og dans EVALUERING AF
|
|
- Karl Mørk
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EVALUERING AF ROCK ME, BABY - om 50 ernes København, ungdomsoprør og dans Undervisningsprojekt 1. september marts 2013 Sidsel Risted Staun, projektleder Danseworkshop med Ørestad Gymnasium, 3.K.,
2 Introduktion Projektoplysninger Samlet vurdering af projektets succes Målsætning Målgrupper Projektets afvikling Involverede partnere Anvendte økonomiske ressourcer Antal aktiviteter afholdt Udvikling og metode De faglige mål Læringspotentiale Anvendt metoder (også dansernes) Inddragelse af slutbrugerne undervejs Justeringer Afslutning Samlet vurdering af projektets succes Kommentarer fra lærerne Kommentarer fra eleverne Effektmål 2
3 Introduktion Evalueringen opsamler de erfaringer som Københavns Museum har fået, oplevet, generet og deltager med i undervisningsforløbet, Rock Me, BABY, i perioden oktober 2012 marts Undervisningsforløbet startede officielt d , men projektet var begyndt 4 måneder tidligere ud fra et ønske om, at arbejde konkret med kroppen som læringsakse og gymnasieelever, et område museet har begrænset erfaring med. Herefter fulgte projektbeskrivelse og ansøgning om midler. Samtidig ønskede vi at bygge videre på en række samarbejder, vi tidligere havde etableret, og også vise vores brugere og ikke-brugere i denne aldersgruppe, hvad museet også kan være. Derfor lagde vi i projektets begyndelse vægt på, at evaluere med eleverne og ikke blot lærerne, så vi kunne blive klogere både på det konkrete projekt, samtidig med elevernes forhold til institutionen. Afgørende for projektets succes er derfor både selve den konkrete udførelse, elevernes tilbagemeldinger og samarbejdet med eksterne partnere, samt ønsket om at skabe en positiv oplevelsen i eleverne, så de får lyst til at vende tilbage og bruge andre af museets tilbud. Samlet vurdering af projektets succes Projektets styrke har vist sig både at ligge i sammenhængen for eleverne mellem det faglige indhold og kroppen som formidlings- og fortolkningsredskab, og underbygge og styrke en gruppes fællesskabsfølelse. Dertil kommer, at elevernes oplevelse af museet som kulturinstitution er markant mere positiv efter forløbet ifølge deres egne udsagn, fordi de gennemgående har haft en positiv oplevelse både på skolen og herinde på museet. Til dette er det også vigtigt at tilføje, at det at de oplever museet for fuld musik, med bevægelse, klap, dans og en masse snak også bidrager positivt til deres oplevelse af museet. Samarbejdet med Thomas Nørskov fra Dansehallerne og gruppen af gymnasielærere har overordnet været positivt. Særligt i forhold til Thomas Nørskov har det været en frugtbar proces både før, under og efter afviklingen af projektet. En særlig tilføjelse her er, at da Thomas Nørskov også har andet arbejde ved siden af, har vi været nødsaget til at trække en ekstra danser ind, Lars Dahl Pedersen. Det har været en meget positiv oplevelse at arbejde sammen med ham, og også interessant at få en ekstra vinkel på arbejdet med kroppen. Målsætning Evalueringens formål er, både systematisk at vurdere projektprocessen, metode, justeringer og resultater undervejs, og blive klogere på hvad institutionen og skoletjenesten kan bruge i den videre udvikling, samt reflektere over hvordan erfaringerne skal forankres i museet femover. 3
4 Projektets målsætning var at give eleverne nye perspektiver på ungdomskultur og dans i 1950 erne: At gøre det nærværende på en ny måde ved at sætte det ind i en personlig og kropslig kontekst i samspil med udstillingen og museet som uformelt læringsrum. Eleverne skulle reflektere over, hvad de tænker og føler om udstillingens temaer ungdomskultur, dans, sex, rock n roll og bruge deres egne kroppe som både medie og middel i en anderledes form for arbejde med fortolkning og formidling. Som ramme herfor var det også et mål at undersøge, hvad det betyder i en læringssammenhæng at bruge det museale rum og komme nærmere ind på, hvad det præcist kan i forhold til de formelle læringsrum. Projektet har dertil også handlet om, at opnå flere erfaringer med hvordan samarbejder udvikles og implementeres i institutionen. Yderligere har et ønske været at pille lidt ved de unges forestilling om, hvad et museum er og hvordan det kan bruges. Projektoplysninger Målgrupper I udgangspunktet og i projektansøgningen lagde vi vægt på at henvende os til elever på ungdomsuddannelser, primært gymnasieelever. Undervejs har vi dog udvidet denne gruppe, så vi også har formet projektet til at passe til folkeskolens udskolingsklasser, SOSU-elever og elever på den pædagogiske assistentuddannelse. Det har betydet, at der har været en del tilpasning af undervisningsmaterialet undervejs, hvilket har været forholdsvis enkelt, da en løbende evaluering var tænkt ind i projektet fra begyndelsen. Samtidig har denne udvidelse i aldersgrupper også belyst projektets stærke og svage sider. Projektets afvikling Undervisningsforløbet var delt over to dage og er blevet afviklet på de forskellige skoler, primært i København, men også i Lyngby, Brøndby og Nakskov, samt på 2. dagen herinde på museet. De fleste af dagene har fordelt sig over forløb af 2 x 3 timer med en række forskellige øvelser. Der har dog været enkelte undtagelser, hvor forløbet har været tilpasset den enkelte skoles behov, sådan at forløbet hos dem har varet 1.5 time eller 4-5 timer, og ligesådan på museet, hvor forløbet har været kortet ned til 2.5 time eller forlænget til næsten 4 timer. Afviklingen er sket i samarbejde med klassens lærer/-e og vores dansepartner, Thomas Nørskov, og i den sidste periode, danseren Lars Dahl Pedersen, også fra Dansehallerne. 4
5 Involverede partnere Museet vil gerne opnå flere erfaringer med æstetiske og taktile læreprocesser. Derfor har vi igen gjort brug af vores gode samarbejde med Dansehallerne, konkret Thomas Nørskov, og i den sidste del af afviklingen, Lars Dahl Pedersen. Vi inddrog også en gruppe gymnasielærere, hvor målet var, udover at styrke samarbejdet mellem dem og os, at blive klogere på, hvordan museets grundlæggende strategi for undervisningsmaterialer rettet mod gymnasier og ungdomsuddannelser kan tilrettelægges, samt opnå viden om, hvordan deres skoleår er planlagt og hvilke muligheder det indeholder for samarbejder med os, så vi kan blive bedre til at matche deres planlægning. Følgende lærere har deltaget i udviklingen af projektet med forskellige bidrag: Christina Nordentoft og Anders Hassing, Ørestad Gymnasium. Gitte Raarup, Ingrid Jespersens Gymnasieskole. Maria Hviid Nielsen og Ida Merete Nilsson, Gefion Gymnasium. Anne Fischer Thomasen, Tårnby Gymnasium. Deres rolle har primært bestået i at tale projektet igennem inden starten og stille klasser til rådighed for både undervisning og evaluering. Efterfølgende er de også blevet bedt om at evaluere projektet, men kun to har vendt tilbage. Dertil er det vigtigt at tilføje, at næsten alle lærerne har bidraget med konstruktiv kritik i hvert forløb, og langt de fleste har også ytret ønske om at vedligeholde samarbejdet ud i fremtiden. Særligt har Anita Albrecht Pedersen fra SOSU-C i Brøndby været yderst hjælpsom undervejs i afviklingen med hendes klasse og i evalueringen af projektet. Desuden vil hun gerne udvide samarbejdet, så det er skolens i alt 10 klasser vi udvikler et eventuelt kommende projekt med. Anvendte økonomiske ressourcer 6 uger egen finansering søges gennem styrelsen Tilsagn honorar til danser/thomas Nørskov pr. forløb honorar til lærere/ørestad, Gefion, Ingrid Jespersen pr. pers. når deres skriv er leveret projekt ledelse projektmedarbejder
6 50'er baller kommunikation Dokumentation/fotograf I alt Antal aktiviteter afholdt I alt har vi haft 27 klasser igennem forløbet og desuden afholdt 2 åbne fredage som optakt til vores jitterbugmesterskaber. Udvikling og metode Læringspotentialet Et mål for projektet var at udvikle forholdet mellem skolerne/eleverne og os, hvor vi lærer noget om dem som brugere og ikke-brugere, og deres opleves af vores institution gennem samtidsrelevans, dialog og vidensdeling. Museet og danseudstillingen var udgangspunkt og ramme for eleverne, hvor de kobler deres eget liv, deres historie og erfaringer med den historie, museet fremstiller i danseudstillingen. Museet bliver her både katalysator og ramme for dette møde. I overgangen mellem gymnasium og museum var målet den udveksling af tanker og idéer, der foregår mellem gymnasieeleverne og museet, og det nye der opstår her: Deres viden og ståsted og museets input, genererer ny viden og nye erkendelser for den enkelte elev og museet, ikke kun i forhold til det konkrete undervisningsprojekt, men også som viden af mere generel karakter. Et overordnet dannelsesideal på museet handler om at styrke elevernes kulturelle identitet, og deres kritiske og analytiske evner i forhold til en verden af divergerende historiefortællinger, og herved få eleverne til at reflektere over, hvordan de historiske spor har præget deres liv i dag og politiske, sociale og kulturelle problemstillinger vores verden i dag forholder sig til. Et mål er derfor også at eleverne kan skabe en sammenhæng mellem museets genstande i udstillingen og den kulturarv de repræsenterer og dem selv, deres personlige udvikling, viden og interesser. Et andet mål var at skabe historisk bevidsthed hos eleverne. Dette handler om at eleverne skal få indsigt i, hvordan de selv og andre mennesker i forsøget på at forstå 6
7 verdenen og deres eget forhold til den og plads i den, gør brug af samspillet mellem fortid, nutid og fremtid. Herved kommer vi også omkring perspektivering af elevernes eget liv ved at sammenligne og fortolke deres liv og hverdage med unge i 50 ernes. De faglige mål For dansk var de faglige mål følgende: Opøve evnen til at analysere, fortolke, vurdere og perspektivere et givent materiale. For idræt: Kropsbevidsthed, kendskab til historisk betinget bevægmønstre, opøve evne til at argumenterer for valgte bevægelser. For historie: Opøvelse af kendskab til historiesyn, fortolkninger og kontekst, samt evnen til at udvælge og argumenterer herfor. Anvendt metoder Dobbeltforløbet som metode blev valgt ud fra en række overvejelser, der primært handlede om, hvordan vi kunne skabe nok tillid i gruppen til at de ville gå ind på dansens og koreografiens præmisser, og bruge deres egne kroppe uanset form, størrelse og evner som læringsmiddel, idet det ikke giver mening blot at tale dans. Desuden giver dobbeltforløbet mulighed for en faglig og pædagogisk fordybelse. Vores tilgang til emnet var interdisciplinær og gennemgående for tilrettelæggelsen af undervisningsforløbene og indgåelsen af de forskellige samarbejder. Projektets overordnede læringsmål var, at opøve bevidsthed om metoder, om samarbejde, refleksion over egen position i verden, tidslighed, kreativitet, og hvordan man kan arbejde med fortolkning og formidling. Den første del af projektet blev derfor lagt an på en række velkendte arbejdsformer, eleverne allerede kender fra gymnasiet: Oplæg, brainstorming, research, fremlæggelse og evaluering. Her var målet dels at arbejde fagligt med temaet, 1950 erne, og skabe den base, der var nødvendig, for at eleverne ville have lyst til at overskride deres egne grænser inde på museet. På museet var målet at bruge metoder end ved den traditionelle, dialogbaserede undervisning. Kroppen var her i centrum som omdrejningspunkt både for den læringsproces de skulle igennem, og for at lære at metoder er mange ting. Desuden var det centralt for projektet at de også fik indsigt i hvordan og på hvilke præmisser dans arbejder. Vi ønskede at give eleverne mulighed for medskabelse, ejerskab og dialog gennem tillid til os, hinanden og dem selv, lyst til at deltage og nysgerrighed. Danserens metode Thomas Nørskov har beskrevet sine faglige overvejelser og samarbejdet med museet på følgende måde: Som Danseformidler på Københavns Museum oplever jeg rigtig mange spændende tiltag og jeg udvikler mig i en retning jeg føler er den rigtige for mig. Jeg oplever Københavns Museum som et engageret og dynamisk team, der virkelig vil formidling af emner på nye og 7
8 Løbende evaluering udfordrende måder. Personligt oplever jeg tillid til at vi kan udrette noget vigtigt i mødet mellem historien og kunsten. Bare det at få lov til at danse og arbejde i så inspirerende og anderledes rum, giver en fornemmelse af at udrette noget og samtidig at få noget særligt forærende ved bare tilstedeværelsen. Igennem en årrække har jeg samarbejdet med Københavns Museum om at formidle deres udstillinger gennem anderledes og kreative danseworkshops til både børn, unge og voksne. Dette arbejde kommer hele tiden et skridt dybere og nu kan vi se hvor meget det efterhånden gavner og har af betydning for de involverede og deres videre læring i livet. Vi bliver selv dygtigere til at skabe de rammer, der gør, at formidlingen rammer målgruppen på en måde, hvor det ikke føles som utilnærmeligt men derimod skaffer deltagerne nogle redskaber, de kan reelt kan bruge. Det er svært at måle om hvorvidt de tænker kreativt og anderledes næste gang de kommer og ser en udstilling et andet sted men vores håb og overbevisning er, at de næste oplevelser lagrer sig dybere og at bevidstheden dermed automatisk bruger vores anskueligheds- måder. Egne faglige overvejelser drejer sig om at implementere teori ift dansekunsten men også ift udtryksmåder, sociale værdier og omgang med hinanden. Efter hver session får jeg også nyt indblik i hvordan helt enkle formuleringer forstås og kan arbejdes videre med. Jeg lærer sindssygt meget om kommunikation og om min egen måde at formidle på. Det er interessant fordi vi som samfundsborgere alle.. Projektets eksperimenterende karakter gjorde, at vi fra begyndelsen og i ansøgningen havde tænkt en del evaluering ind. Det blev gjort ved at de første fire klasser evaluerede underviseren med ude på skolen efterfølgende, og med alle klasser blev der kort evalueret i fællesskab efter del to på museet. Dertil har vi bedt de involverede lærere om at evaluere. Dertil kommer læreren fra det sidste forløb, Anita Albrect Pedersen, fra SOSU C i Brøndby, der også har bidraget med en evaluering. Vedlagt: Undervisningsdesign m.m. Link til film: Link til prezi: Inddragelse af slutbrugerne undervejs Undervejs stillede vi os følgende spørgsmål: Hvornår opstår læring for slutbrugeren? Hvad lærer de? Hvor og hvad lærer museet? Hvilke udfordringer og fordele er der i samarbejder med uddannelsesinstitutionerne? Både lærerne dem der kvalificerer, integrerer og benytter sig af tilbuddene og eleverne, som de konkrete brugere af projektet var stemmer vi ønskede at høre, både undervejs og i de efterfølgende 8
9 evalueringer. Vi afholdt procesmøder i udviklingen af forløbet med en række af lærerne, også med det formål at rekrutterer gennem deres netværk. Vi evaluerede med de første fire klasser efter forløbet var overstået, og vi evaluerede med alle klasserne på museet og løbende med hinanden, underviseren og danseren, efter hvert afsluttet forløb. Justeringer Formen på museet blev justeret fra gang til gang netop pga. ovenstående. Det viste sig hurtigt, at succesen med museumsdelen var meget afhængig af tre ting: Den tillid eleverne havde til hinanden indbyrdes, klassens fællesskabsfølelse generelt og vores evne til at tilpasse opgaverne ud fra dette. Undervisningsmodellen er derfor blevet justeret løbende. Dels fordi at den tænkte udgave krævede praksis for at forstå værdien af de enkelte elementer og følgende justere dem, og dels fordi målgruppen forandrede sig og blev udvidet undervejs. Afslutning Samlet vurdering af projektets succes Museets målsætning med projektet var at udforske rummets og udstillingens betydning for læring ved helt konkret at bruge det som ramme for undervisning og som konkret værktøj i selve undervisningen. Det betyder, at vi i undervisningsdesignet aktiverede rummet og udstillingens genstande gennem konkrete øvelser. Projektet har derfor også handlet om, hvad rum og materialitet gør ved én, og hvad læringspotentiale der er ved at inddrage kroppen i et musealt undervisningsforløb. Denne tanke er ikke ny, forstået på den måde at Skoletjenesten på Københavns Museum er i gang - og har været i et godt stykke tid med en transitionsproces, hvor det velkendte og de måder, vi tidligere løste opgaver på, konstant bliver udfordret og gentænkt. Projektet her er med i denne proces og har rykket ved vores viden om, hvad museet kan, hvad det betyder at lave undervisning i kombination mellem uddannelsesstedet og museet og hvad det er vi særligt kan byde ind med ikke kun i forhold til den traditionelle målgruppe, men i særdeleshed er vi blevet klogere på, hvad vi kan tilbyde udsatte grupper. Som en del af denne proces ligger også museets ønske om at ville videreudvikle sin ramme for samarbejder, og den måde hvorpå de bliver faciliteret og implementeret i institutionen på. Både så den viden der genereres undervejs ikke går tabt, i samme sekund projektet eller andre projekter bliver afsluttet, og så vi bliver klogere på verden rundt omkring os og den måde andre institutioners årsplanlægning ser ud. Denne del har netop været udfordret, da vi ikke har manglet interesse fra skoler, men de har manglet tid, da deres år allerede var planlagt. 9
10 Kommentarer fra evaluering med lærerne Jesper Petersen/Københavns Åbne Gymnasium (har deltaget med 2 klasser) Har du forankret projektet i din undervisning? Hvis ja, hvordan? Hvis nej, hvorfor ikke? Ikke rigtig. Der har været for kort tid fra vi tilmeldte os til det blev skudt i gang, så klasserne har været i gang med andre forløb. Dog har dansklæreren nævnt at det har fungeret som en anden vinkel eg lidt repetition af et forløb, de har haft tidligere. Har undervisningsforløbet suppleret din egen undervisning? Hvis ja, hvordan? Hvis nej, hvorfor ikke? Forløbet har fungeret som en glimrende introduktion til et netop startet forløb om bevægelse til musik. Både i forhold til idegenereringsprocesser særligt hvordan man kan finde inspiration i omgivelser, historien og det daglige liv til at udvikle et kreativt produkt / en fortælling, men også ift at turde være på gulvet foran sine klassekammerater, selv om man er på gyngende grund og sårbar. Hvad vil du vurdere læringseffekten er her og nu, og på sigt? Vi forventer helt klart, at det vil være nemmere at arbejde kreativt med eleverne, i det isen er brudt. Opmærksomheden på at tænke et oplæg mere bredt har vi også talt om flere gange, og så har vi også talt om betydningen af nogle gange at kaste sig ud i noget, som man på forhånd ikke bryder sig om og faktisk ende med at have en positiv oplevelse. Det blev forløbet med Jer et rigtig godt eksempel på for nogle af eleverne. Andre kommentarer, gode råd etc. Jeg synes det er helt fantastisk, at I tilbyder forløb som dette, og vil helt klart gerne deltage en anden gang. Christina Nordentoft/Ørestad Gymnasium (har deltaget med 3 klasser) Har du forankret projektet i din undervisning? Hvis ja, hvordan? Hvis nej, hvorfor ikke? Nej. Det passede ikke lige nøjagtigt ind i det forløb vi var i gang med som var velfærdsstaten, men var jo periodemæssigt tæt på. Så vi har refereret til det. I forhold til idræt har vi refereret meget til det idet vi er i gang med et performance, hvor der indgår alternative bevægelsesformer. Jeg har ladet mig inspirere af jeres danser til forløbet og vi har refereret til hans dans. Har undervisningsforløbet suppleret din egen undervisning? Hvis ja, hvordan? Hvis nej, hvorfor ikke? Ja. Det var super at eleverne fik en ud af huset oplevelse og det er et godt supplement med sådanne ud af huset oplevelser. Det kunne batte mere, hvis jeres projekt var planlagt i lidt bedre tid, så man faktisk kunne bruge det i et undervisningsforløb man 10
11 allerede kørte. Det er mit største kritik punkt at det var så tæt på udførslen af projektet vi kom ind over, ellers ville det have været meget mere anvendeligt. Hvad vil du vurdere læringseffekten er her og nu, og på sigt? Det er altid godt at komme ud af huset og i andre rum og jeg tror eleverne har lettere ved at besøge et museum i deres fritid nu, når de har lavet noget sjovt på museet. De kan helt sikkert huske bedre hvad de har lavet end hvis de bare var blevet undervist traditionelt af mig. Andre kommentarer, gode råd etc. Hovedsagelig tidsfaktoren, det er afgørende at jeres projekt passer med det undervisningsforløb man kører i forvejen. En ide kunne være at koble en person på, der faktisk havde været en del af kulturen i 50 erne, så de kunne høre en historie førstehånds. Det er altid rigtig godt når de hører nogen der har oplevet det selv, det synes eleverne er spændende. Uddrag af kommentarer fra evaluering med eleverne Hvad mener du, idéen med forløbet var? Hvad har du lært? Dansen var rigtig god til at fremme forståelsen for emnet i og med at man får lov til at bearbejde den på en måde der er udfordrende. Dette skærper koncentrationen og motivationen for at forstå emnet og på den måde vil det sidde bedre fast i hukommelsen. At lære noget om 50 erne generelt og så udtrykke det gennem dans. Vi blev undervist i, hvordan man kan formidle information via bevægelser. At forstå forskellene mellem unge dengang og nu, og relaterer forskellene til værdier og normer i samfundet. At lære at udtrykke viden på en anden måde. Både indlæringsmetoden og udtryksformen. At få et indblik i 50 erne på en anderledes facon end man normalt oplever i et klasseværelse. For via at have fokus på dansen, kan man også få kroppen med i sin indlæring. Jeg har lært at tænke kreativt på en ny måde. Jeg har fået forståelse for, hvordan man kan udtrykke følelser gennem dans. Det betyder noget hvordan man udtrykker sig. Man kan bruge kroppen til at formidle et budskab såvel som en historie. 11
12 At det er vigtigt at bruge den kreative del af hjernen til at udfører opgaver og lærer nye ting. Jeg har lært at jeg kan bruge min krop mere, når jeg f.eks. femlægger. Jeg har lært at alt ikke behøver være så firkantet: Det kan godt være abstrakt og så kan man bare forklare det bagefter, hvad meningen var. Om 50 erne, København, ungdomsoprør, dans. Hvad der er vigtigt i moderne dans. At bevæge mig i tid og rum. At der er andre udtryksformer som alternativ til undervisningen o gymnasiet. Om 50 ernes udbrud. Brud med traditioner og normer, hvor unge dyrkede nye værdier der var vilde. Nævn tre gode ting ved forløbet: Brugen af dans som arbejdsmetode. Teambuilding-elementet. Samspil med andre. Fedt med foredrag og fremlæggelser inden. Sjovt at bruge museet på en anden måde. At det blev gjort til noget mere end bare et museum. Jeg er blevet udfordret i forhold til at danse foran klassen. Jeg skulle overskride nogle grænser. Hygge og sjov med klassen. Det fungerede sindssygt godt at vi i mandags skulle lave en fremlæggelse om et selvvalgt emne, som vi så skulle arbejde videre med i dag, som kom til udtryk gennem abstrakt dans og baseret på vores abortfremlæggelse. Dermed var der en rød tråd. Rigtig fin opsamling gennem hele forløbet. Det bedste ved det hele var at det var i en gruppe, så man kunne gøre det sammen. Sammenligning mellem 50 erne og os selv/nu. Vi skulle bruge kroppen. Danserens oplæg hvor han forklarede os forskellige ting. Foredraget: En god måde at få forståelse for tiden, så man ved hvad der foregik dengang før man begyndte at arbejde med det. Gruppearbejdet: Den selvstændige opgave. Udstillingen. Det er en oplevelse man vil huske. 12
13 Refleksionen i klassen da vi perspektiverede vores nye viden til os selv og unge i dag. Nævn en ting vi gerne må give mere opmærksomhed fremover: Afslutning Bedre sammenkobling af det faglige og det kreative. Dans skal spille en større rolle i klassen, og historie skal have større indflydelse på det der dansens og undervises i i løbet af dansemodulet. Mere tid til at se udstillingen. Mere hvorfor gjorde de det i 50 erne?. Mere hvorfor og hvordan i koblingen mellem dans og information. (Vi gymnasieelever bliver hurtigt forvirrede og forstyrrede.) Bedre forklaring på, hvad I forventer at få ud af forløbet. De dokumenterede erfaringer fra elever og lærere bliver brugt i den videre udvikling af skoletjenestens arbejde og planlægning. Vi arbejder løbende på, hvordan vi kan blive bedre til at implementere nye erfaringer i institutionen, og en af måderne er helt konkret at lade et enkelt projekt bliver udgangspunktet for nye ansøgninger, således at de dragede erfaringer kan undersøges yderligere. Desuden bliver erfaringer delt internt via møder. 13
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereAARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE
AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,
Læs mereChristianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereNår en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge
Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereHUB FOR DESIGN & LEG
RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG
Læs merePædagogiske læreplaner Hyrdebakken
Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereDe tre nye projektpionere vil ryste områdets unge sammen
De tre nye projektpionere vil ryste områdets unge sammen Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Tre unge iværksættere har sat sig et mål: De vil samle Greves unge og sætte gang i nogle aktiviteter,
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereGLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. - Et læringsmiljø som rykker
GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF - Et læringsmiljø som rykker Udgivet oktober 2015 af Globale Gymnasier Indhold: Lotte Vestermarken, Erik Terp, Kirsten
Læs mereMETTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET
METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling
Læs mereDe femårige gymnasieforløb
GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs merePædagogiske læreplaner
- en kort introduktion til programmet Pædagogiske læreplaner med værktøjet RiskMinder. - Se evt. den tilhørende video på www.rmlink.dk Hvad siger loven..? Det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereLærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.
Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereVores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.
Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereForberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereFra viden til vaner sundhed på dagtilbudsområdet i Holstebro.
Fra viden til vaner sundhed på dagtilbudsområdet i Holstebro. Projektets baggrund og problemstilling Der er stor fokus på sundhed som forebyggende indsats. Sundhed er et indsatsområde, hvor det står klart
Læs mereMidtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014
Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Låsby Skole Læringsforsøgets helt overordnede formål er inklusion i/fra 0.klasse = At eleverne fra specialklasserækken
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereFORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune
FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Kommissorium... 3 Forslag til kulturpas... 4 Børn som kulturbrugere... 4 Kulturpas... 4 Erfaringer... 4 Formålet... 5 Målgruppe...
Læs mereLejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor
Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereEvaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS
Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013 v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Formål og opdrag Evalueringen gennemført for FolkeFerieFonden Arbejdsmarkedets Feriefond støtter FolkeFerieFondens
Læs mereProjektbeskrivelse - Pulje til nye partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner
Projektbeskrivelse - Pulje til nye partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner Punkt 1, Ansøgere: Kulturskibet (Tidl. Kerteminde Musikskole) Tyrebakken 11, 5300 Kerteminde Kulturskoleleder: Morten
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mere5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen
5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen På Ellemarkskolen har 7. klasse normalt skolebod en gang om året. Her tjener de penge til deres kommende lejrskole. I dette skoleår har skoleboden
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs merefotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra.
Fotos: BØrnEHavEn i FrEDEnsgÅrDEn og HEEr BarnEHagE 3 Gode råd FrA ForSKer åsta birkeland til At Se På VÆGGeNe Med Nye ØJNe vægge kan fremkalde handlinger Men væggene kan også fremkalde handlinger og på
Læs mereForestillinger 2004 - Værk i kontekst
INSPIRATIONSMATERIALE Forestillinger 2004 - Værk i kontekst Esbjerg Kunstmuseum 07.05.-15.08.2004 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Forestil dig Asger Jorns Lykkens have (1947) indgå i hele fem forskellige
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mere3 trin til at håndtere den indre kritik
Fri og Kreativ 3 trin til at håndtere den indre kritik Ved cand. mag. i psykologi og pædagogik Line Larsen friogkreativ.dk Copyright 2013 friogkreativ.dk Alle rettigheder reserveret. Side 1 af 7. 3 trin
Læs mereSTYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereSe teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling
Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereOverordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereGENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART
GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART PROCESORIENTEREDE FORMIDLINGSEKSPERIMENTERR Gennem Kunsten er en række formidlingseksperimenter, som afprøver rammerne for,
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mere5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Læs mereNyhedsbrev. Velkommen
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 7 F e b r u a r 2 0 1 6 Velkommen
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereB A R N E T S K U F F E R T
BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs merePIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner
1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø
Læs mereVALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2015 2016
VALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2015 2016 Rødovre Skole HENDRIKSHOLM SKOLE Valgfag i Ungdomsskolen Alle, der går i 7., 8. og 9. kl., skal ifølge folkeskolereformen have et obligatorisk valgfag. Folkeskolerne
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereLæreplaner og læring i fritiden
Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber
Læs mereTegn på læring sådan gør I
Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereInnovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk
Innovation og læring Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring - vores fælles projekt til udforskning! Hvordan skaber vi læring
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereBilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser
Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,
Læs mereDet innovative læringsrum. 18. august 2010 Steen Elsborg og Steen Høyrup
Det innovative læringsrum 18. august 2010 Steen Elsborg og Steen Høyrup Innovation er vigtig i fremtidens samfund Innovation er vigtig i fremtidens samfund Hvad kendetegner innovation: Noget nyt, nye løsninger
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereBørnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan
Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....
Læs mereUndersøgelse af Lederkompetencer
Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereJeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Læs mere