ER KRITIK AF FAIRTRADE UNFAIR?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ER KRITIK AF FAIRTRADE UNFAIR?"

Transkript

1 ER KRITIK AF FAIRTRADE UNFAIR? OM ETISK FORBRUGERISME PÅ ET NEO- LIBERALT MARKED Projekt af Marc Theis Bærentzen Vejleder Peter Nielsen Projekt K2, Forvaltning Institut for Samfund og Globalisering RUC

2 Indholdsfortegnelse Hvor retfærdigt kan det gøres at spise en chokoladebar?... 3 Problemformulering 6 Videnskabsteori og metode... 7 Kritisk Teori 7 Neo-marxismens rolle 9 Anvendelse og design 10 Et historisk perspektiv på fairtrade: fra bevægelse til brand 12 Netværk og brand 14 Teori Den nye kapitalismes optagelse af kulturer 16 Oplevelser og følelser til salg; Forbrug & Kulturel Kapitalisme 18 Same #!%, Different label 19 En form for governance; den moderne styring af forbrugere 21 Analyse Afsnit 1: Fairtrade-organisationen som brand 23 FLO - en ekspansiv international virksomhed 26 Problematisering ved fairtrade-netværkets dominerende rolle 28 Afsnit 2: Forbruger etik og forbruger kultur 29 Ansvarliggørelse af forbrugerne 32 Afsnit 3: Interkontekstualitet mellem forbruger og brand - reproduktionen af værdier 33 Konklusion Litteraturliste... 40

3

4 Hvor retfærdigt kan det gøres at spise en chokoladebar? Den 7. december 2009 meddelte Fair Trade Foundation (FTF), at storproducenten Nestlé fra dags dato har fået fairtrade-certificeret deres chokoladebar, Kit Kat. I sin pressemeddelse om certificeringen skriver Fair Trade Foundation, at de 6000 kooperative kakaobønder på Elfenbenskysten vil få gavn af aftalen fordi salget af kakaobønner stiger, men også fordi fairtradeprisen omfatter et premium. Dette premium kan bruges af kooperativet til langtidsinvesteringer i samfundet og derigennem forbedres og gavnes de lokales situation (Fair Trade Foundation, 2009). Det er ikke kun kakaobønderne, der vil få glæde af Kit Kats fairtrade-certifikation. Ifølge Harriet Lamb, direktør hos FTF, vil forbrugerne værdsætte beslutningen, da fairtrade kan skabe bedre forhold for kakaobønderne og sikre kakaobønnernes kvalitet: The public will be cheering this groundbreaking move taking Fairtrade further into the mainstream. This is a huge step towards tipping the balance of trade in favour of disadvantaged cocoa producers (Fair Trade Foundation, 2009). Dette er kun ét af mange eksempler på den fairtrade-bølge, der i de senere år har ramt det vestlige forbrugsmarked. Den sociale retfærdighed, der tillægges fairtrade-produkter, anses som et alternativt valg til produkter, der udelukkende er prissat efter deres reelle markedsværdi. Fair Trade Labelling Organization International (FLO), er en paraplyorganisation der sikrer, at producenterne får en retfærdig og certificeret fairtrade-aftale og står bag størstedelen af fairtradehandel i verden. FLO kendetegnes ved et lille fairtrade logo og ses ikke kun på kaffe og chokoladeprodukter men på alle former for produkter lige fra øl, fodbolde, tøj, blomster og frugt. (FLO: Retail Products, 2011). Når man læser om FLO, bygger deres visionsgrundlag på en markedsorienteret frihandelsmodel mellem producent og forbruger, men med en idealisme om social retfærdighed. På den ene side anerkender FLO eksistensen af markedsulighed mellem lande i Nord og Syd, mens de på den anden side forsøger at myndiggøre producenter i3 selvsamme marked for derigennem at skabe en bedre fremtid. Købekraften hos forbrugere er dermed en afgørende faktor for fairtrade producenternes fremtid, men fairtrade arbejder paradoksalt nok på præcis samme konkurrencevilkår som traditionelle produkter. Forskellen mellem produkterne ses ved det premium fairtrade produkter 3

5 omfatter der sikrer producenten en højere pris og fairtrade-aftaler der sikrer længerevarende købsaftaler end på traditionelle markedsvilkår (Hayes, 2005: 10). Det premium kooperativet får, dvs. det ekstra, der betales for produktet over markedsprisen, går ikke altid udelukkende til producenten i form af højere profit, men går blandt andet til investeringer i lokalsamfundet, hvorfor FLO også kræver, at kaffebønder arbejder sammen i et kooperativ for at blive certificeret (Hayes, 2005: 11). Gennem premiumet hjælper forbrugeren ikke kun en kaffebondes familie, men hjælper også kaffebonden med at hjælpe sig selv og sit lokalsamfund. Fænomenet er med til at skabe en etisk forbrugerisme, hvor den individuelle forbruger handler ud fra en moralbunden holdning til omverdenen. Valget om at købe fairtrade sender et signal om individets politiske forbrugssolidaritet ved at stemme med sine penge for en mere fair (trade) verden (Youde, 2009: 203). Den etiske forbrugerisme skaber en sammenhæng mellem filantropi og forbrugeradfærd, hvor markedet indsluser godhjertede personer, der gennem deres forbrug vil gøre verden til et bedre sted. Imens påpeger kritikere, at udviklingen er en privatisering af støtteorganisationer og blot virksomhedsstrategier for at få flere kunder (Youde, 2009: 209). På trods af de kritiske spekulationer har denne form for forbrugerisme grundlagt fairtradeorganisationens success de sidste 15 år, hvor markedet har ekspanderet og vundet indpas helt ind i det lokale supermarked. Der er dog en række problematikker, der er værd at nævne i forbindelsen med fairtradeorganisationen, virksomhedernes rolle og forbrugernes tiltro til de filantropiske markedskræfter. Da det tidligere eksempel, Nestlé, valgte at få KitKat chokoladebaren fairtrade certificeret, var det på en historisk blodrød sti af protester og skandaler om dårlige arbejdsforhold - ikke kun for kakaobønder, men for en lang række af Nestlés producenter (Baby Milk Action, 2011). Yderligere skal det nævnes, at det ikke er hele KitKat-sortimentet, der er fairtrade godkendt, men kun den klassiske 4 fingers chokoladebar. Altimens kommer alle andre KitKat og Nestlé chokoladeprodukter stadig fra ikke-certificerede kakaobønder, hvorfor fairtrade kun udgør 1% af hele Nestlés kakaoproduktion (Baby Milk Action, 2011). Man kan derfor undre sig over, hvorvidt Nestlés fairtade-certificeringer er et skridt i retningen mod en etisk bevidst virksomhed, eller blot symbolske værdier, der skaber aflad og markedsudvidelse til den etiske forbruger. 4

6 Slavoj Zizek bruger i sin bog First as Tragedy, Then as Farce, begrebet kulturel kapitalisme i et forsøg på at forklare en ny kapitalistisk ånd, hvori den etiske forbrugeradfærd indgår. Vi køber ikke længere produkter udelukkende for deres brugsværdi eller som statussymboler, vi køber dem for den følelse og oplevelse, det er at købe produktet (Zizek, 2009: 52). Det ekstra, man betaler for produktet, er et kulturelt overskud, der kan sidestilles med det fairtrade premium, kakao- og kaffebønderne får til at bygge sig en værdig tilværelse. Det økonomiske premium bliver derved sammenkædet med et kulturelt og socialt forbrugsoverskud, der skaber værdi for både forbruger og producent: Forbrugeren føler, at hun gør noget godt ved at købe produktet, mens producenten opnår større profit og vækst i lokalsamfundet. Jeg mener hermed, at der er grund til at stille spørgsmålstegn ved den nye form for etisk forbrugerisme og hvorvidt denne forbrugerisme gør en forskel for producenterne af fairtradecertificerede produkter. Fair Trade Labelling Organization International er langt fra de eneste organisationer, der slår sig op på etisk forbrugerisme. Man kan blandt andet nævne Product (RED) organisationen, der gennem salg af special editions af kendte mærkevareprodukter hjælper med donationer til forebyggelse og bekæmpelse af HIV/AIDS i Afrika. Product (RED) produkter er en signalværdi, i form af røde 1 mærkevareproduker, af forbruget og samtidig en oplevelse for forbrugen af at have gjort noget godt med sit køb (Youde, 2009: 201). Jeg vil i dette projekt problematisere den etiske forbrugerisme med udgangspunkt i fairtradeorganisationens udvikling, og hvordan fairtrade italesættes og sælges som løsningen på markedets globale uretfærdigheder. Yderligere vil jeg problematisere, hvordan der med en stigende etisk forbrugerisme flyttes et ansvarsfokus fra virksomheder og statslige aktører i den neoliberale økonomi til individets købsvaner. Med lidt fantasi kan man forestille sig, at man snart kan vælge elselskab alt efter, hvilken sag man helst vil støtte, hvortil vi er et skridt tættere på en fuldkommen markedsliggørelse af filantropisk kultur og støtteorganisationsarbejde 2. På baggrund af ovenstående, mener jeg det er relevant at opstille følgende problemformulering: 1 Product(RED) er kendetegnet ved at mærkevareprodukterne laves i genkendelig rød farve, hvorpå (RED) titlen indgår. Produkterne er alt fra American Express kreditkort, Dell computere, Apple Ipods, Converse sko og populære applikation til mobiltelefoner (Product(Red), 2011). 2 WWF (verdensnaturfonden) og Klima-Energi indgik i 2008 et samarbejde om at sikre øget troværdighed til produktet Ren Energi (WWF, 2008). Man kan hos Natur-Energi vælge mellem regnskovs-bevarende energi, Verdensnaturfond certificeret el eller elektricitet, der bidrager til Folkekirkens Nødhjælp (Natur-Energi, 2011). 5

7 Problemformulering Hvordan har fairtrade netværket (FLO) opnået en så markant indflydelse på den etiske forbrugerisme og hvilke konsekvenser er der ved at virksomheder sælger deres produkter på baggrund af etiske holdninger? 6

8 Videnskabsteori og metode Kritisk Teori Dette projekt bygger i høj grad på den tidligere Frankfurterskoles tilgang til kritisk teori, repræsenteret af Ardono og Horkheimers værk Oplysningens Dialektik fra I Oplysningens Dialektik fokuserer Ardono og Horkheimer på udviklingen af de moderne vestlige samfund og analyserer, hvilke konsekvenser teknologiens fremskridt har fået for kunsten, kulturen og samfundet. Gennem deres analyse af oplysningens dobbelthed af fremmedgørende og frigørende elementer, søger de at positionere fornuftens rolle i det moderne samfund (Elling, 2007: 211ff). Denne oplysningens dobbelthed af frigørende og fremmedgørende elementer, bliver i udviklingen af det moderne samfund til en undertrykkende og fremmedgørende rationalitet. Dette sker som følge af en øget videnskabeliggørelse af kultur og samfund (Elling, 2007: 214). Projektet arbejder videre med dette videnskabsteoretiske udgangpunk fra den tidligere Frankfurterskole ved at analysere samfundsstrukturens ændringer og kapitalismens indflydelse på samfundets opfattelse af den rationelle fornuft. Projektets gennemgående hypotese er dermed, at etik og fornuft er blevet opslugt af kapitalismens logikker. Hypotesen baserer sig på Ardonos og Horkheimers fokus på oplysningens totaliserede fremmedgørelse, hvor fornuften undertrykkes af kulturkapitalismens fremvækst (Elling, 2007: 214f). Kapitalismen har behersket fornuften i sådan en grad, at denne ikke længere står mellem det frigørende og fremmedgørende - oplysningen dobbelthed - men bliver derimod en del af det fremmedgørende. En stor del af Ardonos og Horkheimers tilgang til fornuftsbegrebet er baseret på oplysningsfilosofiens ide om, at fornuften er forankret i en objektiv sandhed eller højere orden (Elling, 2007: 211ff). Ifølge Ardono og Horkheimer er fornuften truet på grund af den teknologiske udvikling og modernisering. Fornuftsbegrebet kan i denne sammenhæng opfattes som et udenforstående objekt, der korrumperes af ændrede samfundsstrukturers styringmekanismer (Elling, 2007: 228f). I oplysningens dobbelthed er fornuftsbegrebets dualistiske forhold, at den enten er fremmedgørende gennem en tingsliggørelse eller er frigørende gennem refleksion (Elling, 2007: 214). Men hvis ikke 7

9 subjektet skaber sig en bevidsthed om virkeligheden gennem refleksioner 3, kan dens fornuftspotentiale heller ikke opnås. Dermed risikerer samfundet at forfalde til et massebedrag og en fremmedgørelse af fornuften, der i oplysningens dialektik eksemplificeres ved kulturindustriens opvækst og masseoplysning (Elling, 2007: 218; Adorno & Horkheimer: 1993: 180f, 193). Habermas søger i sin kritik af Ardonos og Horkheimers oplysningstankegang at gøre op med praksisfilosofien og tanken om det metafysiske niveaus uopnåelighed og eksistens. Med den kommunikative handlens teori plæderer Habermas for en forståelse af rationaliteten i det sociale, strukturelle og det enkelte subjekts livsverden (Elling, 2007: 219). Den fulde erkendelse opnås ifølge Habermas ikke ved subjektets praktiske bevidsthed om objektet, men gennem menneskelig interaktion. En forståelse af verden og andre mennesker sker derfor på et intersubjektivt niveau (Elling, 2007: 219). Hermed adskiller Habermas forståelse af fornuftsbegrebet sig fra Ardono og Horkheimers, da samfundet kan forstås både ud fra systemiske processer, såsom kulturindustriens udvikling, og ud fra en intersubjektivitet som Ardono og Horkheimer ikke forholder sig til i deres subjektsforståelse (Elling, 2007: 219f). Med Habermas begreb om det intersubjektive accepterer han, at rationalitet og fornuft skabes mellem mennesker. Dermed vægter han i højere grad end Ardono og Horkheimer betydningen af enkeltsubjekternes refleksion og interageren. Dette projektet søger ikke at analysere eller undersøge de intersubjektive forhold, der udgør en stor del af Habermas teori om kommunikativ handlen, men anerkender dog enkeltsubjekternes rolle. Projektet arbejder i stedet for med en holdning og metodisk overvejelse om, at de systematiske processer stadig fremmedgør det intersubjektive niveau, hvilket skaber en yderligere fremmedgørelse af fornuften. I projektet accepteres præmissen om det intersubjektive niveaus udviklingspotentiale, men fornuften kan ske i total fremmedgørelse - og ikke kun en position mellem det fremmedgørende og frigørende, som oplysningens dobbelthed. Med dette menes, at subjektet kan agere meningsfuldt, etisk og være underholdt i interaktionen med andre subjekter, men samtidig er den refleksion og fornuft som subjektet handler ud fra funderet i en række systematiske og fremmedgørende processer. 3 Ifølge Ardono og Horkheimer kan subjektet lære, analysere og observere objektet samt opnå bevidsthed om objektets væren, struktur og virkelighed. Der er en forestilling om en virkelig verden og praksis som subjektet kan opnå erkendelse af (Elling, 2007: 217). 8

10 Projektet undersøger hvilke elementer i de systematiske processer, der er fremmedgørende for subjekter. Ved at opnå viden om disse processer er det muligt for subjektet at forholde sig kritisk til kapitalismens indflydelse og fremmedgørelse. I stedet for at været et objekt i oplysningens dobbelthed, vil projektet undersøge om fornuften igennem de fremmedgørende elementer reproduceres ved hjælp af intersubjektiviteten. Dermed er fornuften ikke længere positioneret mellem det fremmedgørende og frigørende, men forankret i en fremmedgjort rationalitet, der har skabt grundlaget for kulturindustriens massebedrag (Elling, 2007: 215) Neo-marxismens rolle Med et videnskabsteoretisk udgangspunkt i kritisk teori og inspiration fra den tidlige frankfurterskole, har dette projekt et ideologikritisk perspektiv. Projektet er inspireret af en nyere bølge indenfor marxismen, kendetegnet som neo-marxisme. I den klassiske marxisme fokuseres der på nærlæsninger og sammenligninger af Marx-tekster eller tekster, der placerer sig i direkte forlængelse heraf. Her adskiller neo-marxismen sig ved at acceptere forskellige tolkninger af marxistisk teori og arbejder med marxistiske idealer, fremfor en stringent marxistiske referenceramme (Nielsen, 2007: 193ff). Hvor den klassiske marxisme, groft sat op, havde en særlig interesse i problemstillinger om revolution, klasse, materialisme, værditeori og udbytning, har neomarxismen en åben og refleksiv tilgang til mangeartede og forskellige problemstillinger, kendetegnet ved en marxistisk horisont. Marxismens videnskabelige hovedrolle har været at afdække de underliggende og uklare strukturer og mekanismer, der er menneskets forestilling om verden (Nielsen, 2007: 201) Den klassiske marxisme har til dels søgt at afdække en generaliseret virkelighed bag menneskets forestilling om verden. Derimod er neo-marxismens mål mere forskelligartede og søger i højere grad en refleksiv og kritisk tolkning af både forestillingen om verden og de underliggende strukturer. Med neo-marxismen er det muligt at være en del af et projekt, en kultur eller samfund og samtidig være i stand til at fremføre en kritik indefra (Nielsen, 2007: 195). Neo-marxismen giver også, i forhold til den klassiske marximen, mulighed for at kritisere og diskutere pointer og konklusioner, projektet måtte have uden at forfalde til indiskutable bagvedliggende sandheder i marxismen. 9

11 Dette projekt søger med inspiration fra neo-marxismen at afdække de underliggende og uklare elementer i fairtrade-netværkets udvikling og position i forhold til kultur, marked og samfund. Projektet undersøger forestillingen om, at det neo-liberale marked varetager etiske holdning og meninger, eksemplificeret ved fairtrade-netværket. Ved at analysere og afdække de forskellige relationer, processer og modsætninger der er mellem etisk forbrugerisme og det neo-liberale marked, bliver vi mere bevidste om de forhold, der ligger bag forestillingen om fairtrade som en gavnlig hjælp og forbedring af markedets ulige fordeling. Projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt og inspiration baserer sig i høj grad på et kultur- og ideologikritisk syn på verden. Ardono og Horkheimers placering i projektets videnskabsteori har en indvirkning på den måde analysen er struktureret og udarbejdet. Ved at analysere og undersøge de elementer, der fremmedgør forholdet mellem subjekter og ændrer vores forestilling om fornuften skabes en bevidsthed om de bagvedliggende strukturer og processer. Den neo-marxistiske inspiration skaber et mere nutidigt og refleksivt perspektiv på problemstillingen, som flere af projektets teoretikere også har anvender i deres værker. Som tidligere nævnt, søger jeg med dette projekt ikke at opnå endegyldige konklusioner eller at afdække en sandfærdig virkelig, men i stedet skabe en refleksiv og kritisk bevidsthed gennem analyse og undersøgelse af den etiske forbrugerisme på det neo-liberale marked. Dette projekt og dets konklusioner skal ses som en kritisk samtidsanalyse af ideologi, marked og kultur indefra, der er åben for diskussion og refleksivitet. Anvendelse og design Ovenstående videnskabsteoretiske retning og problemstillingen om udviklingen af den etiske forbrugerisme bliver i dette projekt eksemplificeret gennem fairtrade paraply-organisationen (FLO). Det teoretiske afsnit vil videreføre mange af tankerne fra den kritiske teori igennem en definition af det neoliberalistiske projektsamfund og hvordan kulturindustri og kulturel kapitalisme skal forstås som teoretiske begreber i analysen. Yderligere har jeg valgt at inddrage teori om brand strategi og management, for bedre at kunne analysere og forstå den udvikling og adfærd, der ligger bag FLO og de forskellige virksomheder, organisationen arbejder sammen med. Med forfattere som Boltanski og Chiapello, Slavoj Zizek, Ardono og Horkheimer forsøger jeg at formulere og begrænse projektets ideologi- og kulturkritik. Samtidig anvencer jeg disse forfatter til 10

12 at begrebsliggøre en række elementer der bliver anvendt i analysen for at forstå de bagvedliggende årsager og etiske dilemmaer mellem forbruger og marked. I branding teorien tager jeg udgangspunkt i svenske Adam Arvidsson, der tilføjes i teoriafsnittet for at kunne analysere virksomheder og brandingens rolle i etisk forbrugerisme. Branding er blevet en stor del af hvordan virksomheder, borgere og samfund interagerer og bliver derfor en relevant vinkling i forståelsen og analysen af succes og mål. etisk forbrugerisme, samt fairtrade-netværkets udvikling, Analysen vil være opdelt i tre hovedafsnit, hvor første del omhandler fairtrade organisationens udvikling og tilstedeværelse som brand. Ud fra den teoretiske ramme beskrevet nedenfor vil afsnittet, undersøge hvordan fairtrade-netværket er blevet en nærmest uundgåelig aktør i etisk forbrugerisme, og hvorledes fairtrade-netværkets brand fremstiller dem som en virksomhed rettere end en organisation og bevægelse. Fairtrade-netværket FLO er valgt som eksempel i projektet, da organisationen har oplevet stor succes ved at indordne og udvikle sig som brand med fokus på etik, kulturel forståelse og holdninger. Dette bliver konkretiseret og uddybet i teori- og analyseafsnittet nedenfor. Anden del af analysen vil have fokus på forbrugeren og hvordan branding og etisk forbrugerisme er blevet en større del af den sociale kontekst mellem mennesker. Ved brug af pointer og delkonklusioner fra første afsnit vil jeg her undersøge, hvordan etisk forbrugerisme og fairtrade brandingen har betydning for vores forståelse af fairtrades værdier og forbrugerens egne værdier. Sidste og tredje afsnit vil omhandle de filosofiske konsekvenser, som udviklingen i etisk forbrugerisme har og hvorledes menneskelige værdier og ansvar er under mærkbar forandring som følge af den neo-liberale markedsøkonomi samt dens anvendelse af etik, holdninger og følelser i forbrugsfæren. Projektets empiriske fokus er mangeartet og favner både akademiske artikler, fairtrade årsrapporter, hjemmesider, reklamer og virksomhedsbeskriveler. Empiriens rolle er at underbygge og påvise de tendenser, der analyseres ved hjælp af teorien. Ved brugen af rapporter og analyser udgivet af fairtrade-netværket FLO, skal det understreges, at de har en meget refleksiv tilgang til deres organisation; en betydning jeg senere vil vende tilbage til. En anvendelse og analyse af FLOs eget materiale ud fra projektets teoretiske ramme, kan give et indblik i FLOs arbejde, struktur, strategier og deres bevidsthed om etik, kultur og følelser i organisationen. 11

13 Afsluttende vil jeg opsummere og konkludere på de analytiske pointer som projektet er nået frem til. Det er opgavens håb at kunne skabe en større bevidst om de bagvedliggende strukturer, der er inkorporeret i det etiske forbrug. Dertil er det opgavens formål i forlængelse af både videnskabsteori, teoretisk ramme, empiri og analyse at besvare projektets problemstilling klart og uddybende. Det er ikke projektets indstilling eller mål ikke at skabe en positivistisk konklusion om virkeligheden eller subjektets manglende realiseringer, men i stedet, søger projektet at udforme en relevant ideologi- og kulturkritik af den etiske forbrugerisme og den udvikling, der er sket som følge af det neo-liberale markeds udbredelse. For at kunne nå til disse konklusioner, er det nødvendigt at gennemgå de forskellige teoretiske elementer og begreber, der vil indgå og anvendes i analysen. For at forstå, hvordan fairtradenetværket opfattes og anvendes i dette projekt, vil det næste afsnit omhandle udviklingen af fairtrade-ideen fra bevægelse til brand. Afsnittet vil have en historisk karakter og skal ses som et supplement og forståelsesgrundlag, der videre vil blive inddraget i både analyse og konklusion. Et historisk perspektiv på fairtrade: fra bevægelse til brand Formålet med dette afsnit er at definere og skabe en forståelse af hvordan fairtrade-ideen har udviklet sig. Jeg vil i dette afsnit argumentere for, hvordan fairtrade organisationens udvikling og nuværende status er et brugbart eksempel til at analysere etisk forbrugerisme i dag. Den moderne fairtrade bevægelse kan spores tilbage til 1940 erne, hvor målet var at ændre på Nord-Syd handelsrelation gennem international markedsregulering. De nordlige, stærke økonomier, som USA, Tyskland og England førte protektionistisk handspolitik og brugte markedsregulerende instrumenter, såsom streng import-kontrol, toldbarrierer, handelskvoter og handelspræferencer, for så vidt muligt at holde handlen inden for de nationale grænser (Fridell, 2007: 24f). Fairtrade bevægelsen gik imod den protektionistiske handelspolitik og søgte i stedet for at skabe lige handelsvilkår mellem Nord- og Syd-økonomier. Bevægelsen gik ind for at markedsreguleringer skulle implementeres på det internationale handelsmarked for at skabe et mere lige handelssystem (ibid). Bevægelsens aktører var især kontinental-europæiske koloniseringsstater og firmaer, der 12

14 søgte at forbedre koloniernes økonomi og afværge at firmaerne i kolonierne måtte trække sig fra det internationale handelsmarked (ibid). I et forsøg på at undgå finansiel økonomisk ulighed på det internationale marked, som erfaret ved depressionen i 1930 erne og den økonomiske ustabilitet efter anden verdenskrig, udviklede de allierede stater et internationalt monetært system bygget på et liberalt internationalt handelssystem (Fridell, 2007: 27). Udviklingen af International Monetary Fund (IMF) og General Agreement on Tariffs and Trade (GATT) skulle sikre frihandel i det internationale handelssystem. Fairtrade aktører så muligheden for at sikre bedre stabilitet i de sydlige økonomier gennem international markedsregulation, og dette blev et af fairtrade bevægelsens største arbejdsområder (ibid). Indtil 1970 erne havde fairtrade-bevægelsen to hovedformål der skulle forbedre handelsvilkår for de sydlige økonomier: afskaffelsen af protektionistisk handelspolitik og regulering i de nordlige økonomier; samt udviklingen af regulerende mekanismer, der kunne sikre en retfærdig prissættelse af produktionen i Syd (Fridell, 2007: 30). Den internationale handel mellem Nord og Syd omhandlede hovedsagligt primære erhvervsprodukter, såsom kaffebønner, bomuld og kakao. Dette skabte ulige vilkår for de sydlige økonomiers eksport- og produktionsvilkår, da importtolden i Nord var højere på forarbejdede produkter, end ikke-forarbejdede (Fridell, 2007: 30f). De sydlige økonomier har derfor måtte forblive i en række ikke-forarbejdede produktionserhverv, på grund af de høje handels- og toldbarriere i nordlige økonomier. Fairtrade-bevægelsen søgte at ændre de nordlige staters bistandsmodel til en handelsmodel, som kunne skabe incitament til at udvikle de sydlige økonomier, i stedet for at vedligeholde dem passivt gennem økonomiske tilskud. Gennem tiltag og slogans, som trade not aid, søgte bevægelsen at ændre den politiske bistandsdiskurs gennem krav om bedre handelsvilkår for Syd (ibid). Med flere og flere transnationale selskabers (TNCs) fremkomst og globale ekspansion kom der fra slut 70 erne et øget pres for et mere globaliseret marked og lavere produktionsomkostninger. På grund af de globale finanser og pengestrømme og TNC ernes økonomiske positioneringer på tværs af landegrænser, kom der et politisk pres på nationalstaterne, der blandt andet endte med omregulering og nedprioritering af bl.a. bistand til fordel for internationalt orienterede, neoliberale reformer (Fridell, 2007: 35). Gennem 1980 erne blev opbakningen til fairtrade bevægelsens målsætning om international markedsregulering for mere retfærdig handel og modstand af protektionistisk handelspoltik, mindre og mindre (Fridell, 2007: 37). Med Sovjetunionens fald og 13

15 stiftelsen af World Trade Organisation blev promoveringen af deregulation og neoliberale handelsreformer yderligere implementeret, hvortil fairtrade bevægelsens overlevelse og indflydelse nærmest var ikke-eksisterende (Fridell, 2007: 39). Netværk og brand Op igennem 1990 erne var fairtrade bevægelsens indflydelse på national og international politik nærmest udvisktet. I samme periode begyndte et nyt netværk af aktivistiske organisationer og grupper at overtage fairtrade-diskursen (Fridell, 2007: 41). Flere af disse grupper fik støtte og var organiserede gennem kristne fællesskaber med formålet at skabe bedre handelsvilkår for sydlige producenters produkter (Fridell, 2007: 41f). Målene for fairtrade netværket udviklede sig ekspansivt og kom til at omhandle en række solidariske elementer ud over fair handel, såsom arbejdsvilkår, premium-pris, kooperativt samarbejde m.m. Siden 1997 har mange af de største fairtrade organisationer (MaxHavelaar, Fair Trade Foundation, Equal Exchange) været under paraplyorganisationen Fair Trade Labelling Organisation International (FLO) (Fridell, 2007: 44). FLOs rolle har påvirket fairtrade produktionen mærkbart ved at reformere og kommercialisere fairtrade til at omfavne flere større TNC virksomheder. FLO repræsenterer en række standarder og kvaliteter ved at certificere virksomheders produktionsforhold og produkter (ibid). Når projektet omtaler fairtrade netværkets organisationer eller grupper, er det med henvisning til de partnere der er under FLO. Fairtrade-bevægelsens oprindelige grundlag, som et forsøg på at skabe et alternativ handelssystem med markedsregulering, der påvirkede både nationale og internationale markeder, er ikke længere synlig. Med udviklingen af det neoliberalistisk globale marked, har fairtrade-netværket omlagt sit fokus til forbrugsverdenen, hvor man gennem kommercielle virksomheder forsøger at skabe bedre forhold for producenter i sydlige økonomier (Fridell, 2007: 45f). I dag bygger fairtrade-netværket i høj grad på en markeds-venlig tilgang og fokuserer ikke på radikale alternativer og ændringer af markedet. Ved at accepterer og gøre fairtrade-produkter kompatible med neoliberalismens markedsmodel har fairtrade netværket kunne overleve og få en ekspansiv succes (Fridell, 2007: 51). Trods FLO agerer og antages at være en protest eller et alternativ til den neoliberalistiske markedsmodel, repræsenterer fairtrade-netværket i høj grad den neoliberale version af den tidligere fairtrade-bevægelse. Fairtrade-netværket agerer på det neoliberale markeds vilkår uden 14

16 demonstration, indflydelse eller vilje til at tænke et alternativt marked med statslig og international regulation af markederne (Fridell, 2007: 51). FLO udgiver løbende en lang række rapporter om fairtrade organisationens tilstand. Der udgives blandt andet en lang række publikationer, årsrapporter, impact-rapporter, tillidsanalyser, guides og informationsbrochurer (Fairtrade international (FLO, ressources, 2011). FLO er en meget refleksiv organisation, der konstant prøver at forbedre deres organisation, finde nye samarbejdspartnere, samt sikre kvaliteteten af fairtrade produkterne på markedet. Denne refleksivitet minder meget om en moderne virksomhedsstrategi og fremtidssikring, som blandt andet sikres ved at holde sig ajour med forbrugernes behov, markedet og produkterne. Projektet vil analysere FLOs egne udgivelser, samt en række akademiske artikler om fairtrade for at skabe en forståelse af organisationen som den er i dag. Gennem en teoretisk forståelsesramme, der præsenteres nedenfor, vil fairtrade-netværket blive analyseret ud fra sin nuværende positionering. Fairtrade netværket og dets samarbejdspartnere vil stå som det gennemgående eksempel i dette projekt. Ved at analysere og forstå FLO som organisation og fairtrades rolle i samfundet, er det muligt at undersøge deres betydning og sammenkoblingen med etisk forbrugerisme, samt hvilke konsekvenser dette har for samfund og etik. I det næste kapitel vil jeg præsentere de teorier, der udgør forståelses grundlaget for videre analyse. Med udgangspunkt i kritisk teori og en definition af kulturindustri og kulturkapitalisme vil de sociale og kulturelle elementer, omhandlende etisk forbrugerisme og forbrugerens rolle, udgøre første halvdel af teorien. Anden halvdel vil tage udgangspunkt i brandingteori, der begrebsliggøre brand management i forhold til fairtrade og hvordan brugen af sociale og mennesker værdier hos virksomheder skal forstås. Dette vil give en bedre forståelse for, hvordan analysen af fairtradeorganisationen og etisk forbrugerisme udføres og sammenkobles. 15

17 Teori Den nye kapitalismes optagelse af kulturer Der findes mange teorier om den sammenkobling af kultur, økonomi og liberalisme, der i større grad finder sted. Sammensmeltning af den offentlige og private sfære og fremherskelsen af en større global afhængighed er blandt nogle af de mange temaer, Boltanski og Chiapellos diskuterer med deres bog, The New Spirit of Capitalism. Bogen omhandler kapitalismens nyfundne karaktertræk i arbejdsmoral og organisering efter fascismens og kommunismens fald. Ifølge Boltanski og Chiapello er der siden 1980 erne opstået en ny form for organisering og holdning til arbejdet som er baseret på den projektorienterede væren. I det projektorienterede er vores liv blevet en række projekter, hvis værdier skal tillægges og prioriteres af individet (Boltanski & Chiapello, 2002: 9f). Kapitalismens organisering, fra det fordistiske, kontrollerede industriarbejde til det projektbaserede og netværksorienterede, er ikke kun en strukturel ændring, men en åndelig ændring af kapitalismen (Boltanski & Chiapello, 2002: 11). Innovation, problemløsning, fleksibilitet og risiko er værdier, der tillægges individet og betragtes nærmest som nødvendige kvaliteter og kompetencer for arbejdstageren i den nye kapitalisme. Individet skal anderkende disse værdier som meningsgivende, erfaringsudvidende og værdiskabende og ikke kun som en del af arbejdet, men som en del af sig selv, sit potentiale og livsverden (Boltanski & Chiapello, 2002: 8). Ændringen betyder, at der forekommer en større ansvarliggørelse af individet, da individet nu i højere grad selv skal tillægge arbejde og privatliv værdier, som der forventes i den nye kapitalistiske ånd. Man kan i den projektorienterede væren ikke undgå at sammenkoble arbejdets sfære med den personlige og private sfære, da det forventes, at man opnår åndelig emancipation, udvikler værdier, meninger og erfaringer gennem den nye kapitalistiske ånd. Det er ikke kun i arbejdets organiseringen vi ser denne ændring af den kapitalistiske ånd. I Ardono og Horkheimers Oplysningens Dialektik fra 1944, bliver udviklingen af kulturelle værdier og masseproduktionsmekanismer diskuteret og problematiseret. Med udgangspunkt i kunsten, i form af billede, lyd og film, analyseres kulturindustrien, som en masseproduktion af kommercialiseret kultur. Ifølge Ardono & Horkheimer bliver kunsten reduceret 16

18 til noget, der skal sælges og undertrykker mennesket til kun at forholde sig til det masseproducerede og kommercialiserede kunst (Ardono & Horkheimer, 1993: 203). Med begrebet kulturindustri ligestilles kulturens kommercialisering med industriens produktion og kapitalinteresser. Kunstens udtryk og betydning bliver underordnet i forhold til produktion og behovet for salgs- og kapitalvækst (Ardono & Horkheimer, 1993: 188). Kapitalismens udvikling omfatter og inkorporerer sine mekanismer i kulturen, så der skabes et stigende produktion og et øget salgsbehov. Kunstens værdi eksisterer ikke længere i sig selv, men som en markedsliggjort værdi, der måles i salg, produktion og vækst. Helheden ved kunststykker, filmen eller musikværket duplikeres, reproduceres og sælges og bliver til enkle kulturstykker fjernet fra helheden (Ardono & Horkheimer, 1993: 186). I dag ses den samme tendens med den filantropiske kultur og etikkens ånd, der ligeledes udsættes for en hensynsløs massekulturel produktion, der fjerner fokus fra den værdi det er at hjælpe andre for den gode gernings skyld. Den filantropiske ånd bliver ved masseproduktionen underordnet i forhold til de markedsliggjorte vilkår om produktion, vækst og salg. Fairtrade-produkter sælges for at skabe en imitationen af denne kultur, hvor køberen gør noget godt gennem sit forbrugsadfærd. Adorno og Horkheimer indkapsler problematikken meget rammende i deres beskrivelse af kulturindustriens sammenkobling med forbrugsfæren: Kulturindustrien kan rose sig af energisk at have gennemført den i mange tilfælde ubehjælpsomme transponering af kunsten til forbrugsfæren, at have ophøjet denne transponering til princip, frigjort underholdningen fra dens påtrængende naivitet og forbedret varemodellerne (Ardono & Horkheimer, 1993: 197). Med Ardono og Horkheimers eksempel er kunsten overført til forbrugsfæren, nærmest uden protest, da den underholdning, kunsten er blevet til, fremstilles i mængder som alle kan forbruge. Den samme problematik kan ses i forhold til fairtrade-netværket, hvor det som tidligere var en bevægelse mod protektionistisk handelspolitik og uretfærdige handelsvilkår er blevet et kulturelt forbrugselement, vi vælger til eller fra, når vi er på indkøb efter kaffe, te eller chokolade. Det er ikke tilstrækkeligt for dette projekt at analysere og undersøge fairtrade-netværket uden at inddrage forbrugerismen, som fairtrade søger at påvirke. Forbrugsfæren er blevet en utrolig stor del af den massekultur, vi oplever i dag. Siden Adorno og Horkheimer har den tekniske udvikling skabt nye medieformater og bragt verden tættere på hinanden. Udveksling af kapital, kultur og 17

19 information har medført en udvidelse af kulturindustrien, der favner bredt og massivt i forsøget på at skabe kapital. Oplevelser og følelser til salg; Forbrug & Kulturel Kapitalisme Med udgangspunkt i denne ændrede kapitalistiske ånd og udvikling af den kulturelle industri, bruger Slavoj Zizek i sin bog, First as Tragedy, Then as Farce, begrebet kulturel kapitalisme til at omfavne og definere den ændrede holdning til forbrug, der er sket siden 1990 erne (Zizek, 2009: 52). Vi betragter ikke længere vores forbrug ud fra produktets egentlige brugsværdi, men ud fra den mening og oplevelse produktet giver os. Forbruget er ifølge Zizek blevet en livskvalitet, en kvalitetstid, hvor individet oplever og skaber mening for sig selv og omverdenen gennem den kulturelle kapitalismes merværdi (Zizek, 2009: 53). Kulturel kapitalisme kan ses i fairtrade-produkternes ekspansion og salgsudvikling. Fairtradeproduktets kulturelle merværdi findes i fairtrade-netværkets visioner om etisk handel og socialt ansvar for de mennesker, der producerer de varer vi forbruger. Når vi køber en kop fairtrade-kaffe hos Starbucks, køber vi ikke bare kaffe, men noget større og mere betydningsfuldt, nemlig en kaffe-etik (Zizek, 2009: 53). Kulturel kapitalisme giver os en mening med vores forbrug og en mening med en merpris for den oplevelse og følelse, kaffe-etik giver os. Kulturel kapitalisme er et eksempel på den indoptagelse af kultur og modkultur, der sker i den nye kapitalistiske ånd. Alt fra anti-kapitalistisk adfærd til kvalitetstid med familien, realiseres i dag igennem det kapitalistiske marked (Zizek, 2009: 52). Det samme kan ses i Danmark ved restaurant Sticks n Sushi hvor man har man igangsat Sushistainable som er et bæredygtighedsprogram for mennesker og dyr brugt i produktionskæden (Sushi.dk, 2011: a). Hypotesen er, at hvis Sticks n Sushi gør noget godt for miljøet og de udryddelsestruede tunfisk, kan forbrugeren med god samvittighed spise ved Sticks n Sushi s restauranter. Yderligere indgik Sticks n Sushi i 2009 et samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp til gavn for fattige i Cambodja, hvor gæster i restauranten kan købe en lille symbolsk ris-pose med en kode, hvortil man kan vælge mellem tre projekter i Cambodja, der alle omhandlede oprettelse af en ris-bank for fattige cambodjanere (Sushi.dk 2011: b). Projektet ser derfor ikke fænomenet kulturel kapitalisme som et symptom på, at virksomhederne har 18

20 indset de må bekæmpe verdens dårligdomme, men som en integreret strategi for virksomheder, der vil udvide deres markedspotentiale. Det er ikke nyt, at virksomheder har henvendt sig til forbrugerens impulser og fantasier i promoveringen af produkter, men branding har fået en større rolle i jagten på øgede markedsandele. FLO sælger sig udelukkende på at være et brand og et certifikations stempel på andre virksomheders produkter. Virksomheder, der aktivt bruger brandingstrategier, har for længst sluppet idéen om at sælge produkter udelukkende på baggrund af deres brugsværdi eller som statussymbol i forskellige samfundslag (Arvidsson, 2006: 20f). I stedet sælges produkter i højere grad på brandets værdier og forhold til forbrugeren(arvidsson, 2006: 10). Same #!%, Different label Med bogen Brands - Meaning and value in media culture giver Adam Arvidsson en analyse og teoretisering af, hvordan brands skaber økonomisk vækst ved at udgøre en større og vigtigere del af vores liv og hverdag. Brands bygger i højere grad på et kommunikativt arbejdsgrundlag, hvor firmaet ikke kun sælger produktet, men skaber immaterielle kvaliteter, såsom æstetik, socialsfærer og følelser til firmaets brand (Arvidsson, 2006: 10). Virksomheder anvender immaterielle kvaliteter og værdier, der er genkendelige for forbrugernes socialsfærer, meninger og følelser for at skabe et socialt overskud (social surplus), der igen giver brandet en betydning hinsides brugsværdi og symbolsk status (Arvidsson, 2006: 10). Brandets vigtigste manifestation sker igennem forbruget og gennem inklusion i forbrugerens liv og hverdag som et socialt og følelsesmæssigt genkendelseselement. Et succesfuldt brand formår at reproducere brandets kvaliteter ved at blive en del af den offentlige kommunikation og menneskelige interaktion. Brandet skal stadig kunne styre retningen af forbrugerne og søger derfor at opstille en kontrolleret kontekst, hvori brandet kan udvikle kommunikationen mellem mennesker i en ønsket retning (Arvidsson, 2006: 67). Denne strategiske måde at reproducere værdier og kvaliteter til et brand er ifølge Arvidsson en form for Brand management, hvor brandet får personlige træk, såsom holdninger, følelser og endda etiske dimensioner (Arvidsson, 2006: 67f). Forbrugeren indgår i en interaktiv kontekst med brandet og brandet bliver en del af forbrugerens sociale kontekst. Formålet med brand management er at skabe immaterielle værdier og tilhørsforhold til produktet. Når disse immaterielle værdier produceres og reproduceres gennem menneskelige relationer, øges brandets genkendelighed og 19

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Ingen forældre. synes, at deres børn skal arbejde

Ingen forældre. synes, at deres børn skal arbejde Interview Heick og Brygmann i Afrika Ingen forældre synes, at deres børn skal arbejde Debatten om børnearbejde er blusset op igen efter en dokumentarfilm om kakaobøndernes levevilkår. Derfor rejste Annette

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Hans Erik Stolten Hvorfor er Sydafrikas historie vigtig? Fascinerende mikrokosmos, der kan give svar på globale problemer i forbindelse

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

DEN SAMVIRKENDE SKOLE

DEN SAMVIRKENDE SKOLE DEN SAMVIRKENDE SKOLE 9. september 2010 SKOLEN BRÆNDER! Njalsgade 106,2.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205 www.copenhagenlivinglab.com Copenhagen Living Lab er en rådgivningsvirksomhed,

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Strategi for Livet - Inspirationsaften

Strategi for Livet - Inspirationsaften Strategi for Livet - Inspirationsaften Agri Nord 16. december 2014 Specialkonsulent Ivan Damgaard Spidskompetencer Specialkonsulent Ivan Damgaard Telefon 0045-8740 5036 Mobil 0045-2916 3134 Mail: ivd@vfl.dk

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Musen gør det. Frøen gør det. Og vi mennesker gør det. Handler instinktivt og pr. refleks og bliver ubevidst tiltrukket af nogle ting og frastødt af andre. Det

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff Virksomhedsetik og strategi Af Jacob Dahl Rendtorff I min bog Virksomhedsetik. En grundbog i organisation og ansvar fra 2007 (udgivet på samfundslitteratur) gennemgik jeg virksomhedsetikkens forskellige

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG.

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. Få din virksomhed til at vokse med IPR - SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. 2 INDHOLD Produktudvikling Produktion Salg & Markedsføring Internationalisering

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015

Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015 Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015 Vi arbejder ud fra fem strategiske principper 1. Vi arbejder ud fra et helhedssyn og med et langsigtet perspektiv 2. Vores tilgang er praksisnær

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort

FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort Vi er en Godkendt af By FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort Kommunen skal træffe et fair valg Fairtrade By er en del af en samlet kampagne, der inkluderer Fairtrade By, Fairtrade Universitet,

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

Fremtidens professionelle forbruger fremtidens kvinde og fremtidens mand Om adfærdsændringer blandt forbrugerne

Fremtidens professionelle forbruger fremtidens kvinde og fremtidens mand Om adfærdsændringer blandt forbrugerne Fremtidens professionelle forbruger fremtidens kvinde og fremtidens mand Om adfærdsændringer blandt forbrugerne Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Forkortet version af præsentation til SPTs

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Antal timer: 104 + 104 NR.6 + 8 Lærere: SS + PF - HP, TE Formålet med undervisningen: Målet for de unge er, at de bliver så selvhjulpne som

Læs mere

Fusioner. - hvor svært kan det være? www.a-2.dk 2002, A-2 A/S

Fusioner. - hvor svært kan det være? www.a-2.dk 2002, A-2 A/S Fusioner - hvor svært kan det være? 2002, A-2 A/S www.a-2.dk Baggrund og formål med undersøgelsen 2 Resultatet er, at kun 30 pct. af virksomhedshandlerne skabte shareholder value, mens 31 pct. faktisk

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER Thomas Christensen Bestyrelsesformand i Divisionsforeningen & adm. direktør i OB Indhold 1. Kommerciel platform og udfordringer 2. Fan

Læs mere

ET MODERNE LØNSYSTEM, DER STYRKER VIRKSOMHEDENS STRATEGI. Tillidsrepræsentant Bjarne Kirkeby Fabrikschef Bent Nielsen

ET MODERNE LØNSYSTEM, DER STYRKER VIRKSOMHEDENS STRATEGI. Tillidsrepræsentant Bjarne Kirkeby Fabrikschef Bent Nielsen ET MODERNE LØNSYSTEM, DER STYRKER VIRKSOMHEDENS STRATEGI Tillidsrepræsentant Bjarne Kirkeby Fabrikschef Bent Nielsen ET MODERNE LØNSYSTEM, DER STYRKER VIRKSOMHEDENS STRATEGI Lidt om A/S Vestfrost Baggrunden

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Keep it simple. Implementering af kommunikationsstrategi. Introduktion. Analysedesign

Keep it simple. Implementering af kommunikationsstrategi. Introduktion. Analysedesign Keep it simple Implementering af kommunikationsstrategi Af kommunikationsbureauet, LEAD Agency Det er et velkendt paradoks, at kommunikationsstrategier ofte slet ikke bliver det levende aktiv for virksomheden,

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere