Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr.

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i sundhedsinformatik Masteruddannelsen i sundhedsinformatik (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 17. juni 2010 behandlet Aalborg Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af herefter uddannelsen. Uddannelsen fokuserer på teoretiske og praktiske aspekter ved informationsbehandling med særlig henblik på udvikling og anvendelse af informationsteknologi i sundhedssektoren. Udover viden, færdigheder og kompetencer inden for sundhedsinformatik lægges der vægt på kompetencer der er relateret planlægning, udvikling og ibrugtagning af informationssystemer samt tilrettelæggelse af arbejdsgange i forbindelse med anvendelse af disse systemer, herunder kritisk at kunne vurdere hvilke muligheder og begrænsninger, der er for anvendelsen af informationsteknologi i sundhedssektoren. (Studieordning, s. 1). Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat. Akkrediteringsrådet 8. juli 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 3. redigerede udgave, oktober Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 23. juni 2010 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 30. juni 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Master i sundhedsinformatik Master of Information Technology in Health Informatics Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS-point. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Side 2/3 Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8920 AUDD 8920 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for ingeniøruddannelserne - elektro. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 1. august 2016, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Adgangskrav Bachelor i sundhedsteknologi En relevant sundhedsfaglig bachelor- eller kandidatuddannelse suppleret med mindst 2 års relevant erhvervserfaring og konkret erfaring med it-projekter i sundhedssektoren. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg.

3 Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om visse masteruddannelser ved universiteterne. Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte konstitueret direktør Sami Stephan Boutaiba på eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Sami Stephan Boutaiba Konstitueret direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Masteruddannelse i sundhedsinformatik Aalborg Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, forår 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 6 Juridiske opmærksomhedspunkter... 6 Grundoplysninger... 7 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur... 9 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Akkrediteringspanelets begrundelse Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelser Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for teknisk videnskab Forskning inden for sundhedsinformatik Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for sundhedssektorrettet informatik Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området. Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i sundhedsinformatik består af: Kernefaglig ekspert Professor Hans Åhlfeldt, Institutionen för medicinsk teknik, Linköpings Universitet Aftagerrepræsentant HR-funktionsleder, Allan Tambo Christiansen, Århus Universitetshospital Skejby Studerende Frida Starup Jepsen, kandidatstuderende på Folkesundhedsvidenskab, Syddansk Universitet, Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 11. januar 2010 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 18. marts 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 12. maj 2010 Høringssvar modtaget 25. maj 2010 Sagsbehandling afsluttet 3. juni 2010 Bemærkninger Uddannelsen har hidtil haft sin egen bekendtgørelse og været normeret til 90 ECTS-point. Efter den seneste masterbekendtgørelse er den normeret til 60 ECTS-point (gældende fra studiestart 1. september 2010). Der er derfor rekvireret supplerende dokumentation om udkast til ny studieordning, og i lyset af den ændrede studieordning: fagelementernes og strukturens understøttelse af kompetenceprofilen, faglig progression på uddannelsen og progression i relation til adgangskravene samt kriterium 9. Oplysningerne modtaget den 24. februar Vurderingerne i akkrediteringsrapporten forholder sig som udgangspunkt til den struktur uddannelsen vil have fremover, fra 1. september 2010 og frem for nyoptagne. I enkelte tilfælde har akkrediteringspanelet forholdt sig sammenlignende til uddannelsen under den eksisterende og den kommende struktur. Det fremgår af vurderingsbegrundelserne under de enkelte kriterier, hvad der er tilfældet. 5

9 Indstilling ACE Denmark indstiller masteruddannelsen i sundhedsinformatik til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om behov for uddannelsen (kriterium 1) dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsens forskningsbasering (kriterium 3) at uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) uddannelsens struktur (kriterium 6) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8), fordi institutionen har et kvalitetssikringssystem, der er ledelsesmæssigt forankret og det har klare procedurer for opfølgning på identificerede problemer på uddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at det er uklart, hvordan systemet er blevet anvendt på uddannelsen. Resultaterne af studenterevalueringerne bruges til sikring af uddannelsens kvalitet i forhold til vurderinger af opnået læringsudbytte, sammenhængen i uddannelsen samt undervisnings- og arbejdsformer. Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Den indstillede engelske titel er ikke i overensstemmelse med masterbekendtgørelsens regulering. Adgangskravene omfatter ikke professionsbachelorer i modsætning til universistetets praksis. 6

10 Grundoplysninger Udbudssted Aalborg. Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. Hovedområde Teknisk-videnskabeligt Antal nye studerende i de seneste 3 år opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen pr. 1/10 i opgørelsesåret Antal optagne studerende i 2007: 27 Antal optagne studerende i 2008: 32 Antal optagne studerende i 2009: 27 Den samlede studenterbestand på uddannelsen i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Samlet studenterbestand pr. 1/ : 84 Samlet studenterbestand pr. 1/ : 78 Samlet studenterbestand pr. 1/ : 67 Antal fuldførte grader på uddannelsen i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Antal fuldførte grader i 2007: 33 Antal fuldførte grader i 2008: 34 Antal fuldførte grader i 2009: 29 7

11 Uddannelsens kompetenceprofil Viden Vidensfeltet En master i Sundhedsinformatik har viden om og forståelse af teori, metode og praksis baseret på højeste internationale forskning inden for følgende sundhedsinformatiske områder: Data-opsamling, -behandling og anvendelse Informationssystemer i sundhedssektoren Teknologiske forandringsprocesser Informations-indsamling og analyse Forståelses og refleksionsniveauet En master i Sundhedsinformatik kan forstå og forholde sig kritisk til teori, videnskabelige metoder og praksis inden for vidensfeltet samt identificere videnskabelige problemstillinger Færdigheder Typen af færdigheder En master i Sundhedsinformatik har generelle færdigheder i identificering og analyse af komplekse informatiske problemstillinger og informationsteknologiske systemer i klinisk praksis ved anvendelse af relevante videnskabelige metoder og redskaber, herunder informationsindsamling og -behandling. Vurdering og beslutning En master i Sundhedsinformatik kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsforslag med inddragelse af organisatoriske begrænsninger samt informationsteknologiske, etiske og samfundsmæssige implikationer. Formidling En master i Sundhedsinformatik kan formidle faglige problemstillinger og løsningsforslag til fagfæller og ikke-specialister, både gennem diskussion og gennem skriftlig og mundtlig afrapportering. Kompetencer, Handlingsrummet En master i Sundhedsinformatik kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge. Samarbejde og ansvar En master i Sundhedsinformatik kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med sundhedsog it-professionelle i såvel udviklings- som implementeringssituationer og påtage sig professionelt ansvar. Læring En master i Sundhedsinformatik kan selvstændigt identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. (Supplerende oplysninger, udkast til studieordning) Det bemærkes at universitetet selv oplyser, at [k]ompetenceprofilen ikke [er] ændret (...) i forhold til hidtil (supplerende oplysninger s. 1), jf. Bemærkninger under Sagsbehandling, s. 5. 8

12 Uddannelsens struktur (Supplerende oplysninger, udkast til studieordning) Det bemærkes, at der her er tale om uddannelsens fremtidige struktur, jf. Bemærkninger under Sagsbehandling, s. 5. Den hidtidige struktur har været spændt over 3 semestre (år) og dækket 90 ECTS-point. 9

13 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Akkrediteringspanelet vurderer, at der er etableret løbende dialog med et aftagerpanel. Universitetet beskriver (...) et aftagerpanel for ingeniørvidenskab, som sikrer en løbende og systematisk dialog med aftagerne. For aftagerpanelet er dialogen forankret på fakultetsniveau og aftagerpanelet mødes hvert halve år og diskuterer uddannelsesmæssige forhold med henblik på at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelserne. (dokumentationsrapporten, s. 2). Akkrediteringspanelet bemærker at det ikke er sandsynliggjort, at dialogen med aftagerpanelet anvendes i forhold til sikring af kvaliteten og relevansen af uddannelsen. Aftagere Akkrediteringspanelet vurderer, at der er etableret løbende dialog med aftagere, og at dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Aalborg Sygehus deltager (...) med en observatør i studienævnet (...) Uddannelsen er tilrettelagt efter, at mindst en tredjedel af projektvejlederne er eksterne lektorer, som har deres primære virke hos repræsentanter for aftagerne. (dokumentationsrapporten, s. 2). På mødet med ledelsen blev det diskuteret om brugen af eksterne lektorer ville blive mindre i den nye struktur efter tilpasningen til ny bekendtgørelse. Det var ledelsens forventning, at der ville blive brugt færre eksterne lektorer fremover. Det blev også nævnt på mødet, at forskningscentret bag uddannelsen er vært for et leverandørforum, hvor de mødes med leverandører af sundheds-it en gang i kvartalet. Derigennem kan tilrettelæggerne løbende holde sig orienteret om udviklingen på feltet for sundheds-it i Danmark. Akkrediteringspanelet bemærker, at der ikke er givet konkrete eksempler på anvendelsen af dialogen med aftagere, men vurderer, at det er sandsynliggjort at dialogen anvendes til sikring af kvaliteten og relevansen af uddannelsen. Dimittender/alumner Akkrediteringspanelet vurderer, at der er etableret løbende dialog med dimittender, og at dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Alle dimittender bevarer deres adgang til en nyhedskonference på FirstClass konferencesystemet. Alle dimittender bliver på denne måde pr. automatik inviteret til gratis at deltage i alle gæsteforelæsninger på alle weekendseminarer, hvorved de kan (...) fastholde kontakten til netværket og det Sundhedsinformatikmastercommunity, der er et resultat af uddannelsens centrale rolle i den sundhedsinformatiske udvikling i Danmark. (dokumentationsrapporten, s. 2f). Af besøget fremgik det, at dimittender fra uddannelsen indgår i et aktivt netværk med hinanden og uddannelsens nuværende studerende og undervisere. Derudover er der gennemført to dimittendundersøgelser, første gang i 2004 og anden gang i Om den første skriver universitetet, at den (...) afdækkede, hvilke arbejdsområder masters i sundhedsinformatik dækkede i deres aktuelle job. De informationer indgik i den seneste revision af studieordningen, som specielt blev styrket i forhold til undervisning i implementering af it-systemer og projektledelse. (dokumentationsrapporten, s. 3) 10

14 Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s

15 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at dimittenderne får et udbytte af uddannelsen i forhold til deres arbejdsmarkedssituation. Universitetet beskriver de to dimittendundersøgelser. I den seneste fra 2008 er svarprocenten på 60 %, svarende til 165 svarpersoner. Af disse arbejder 80 % på undersøgelsestidspunktet med sundheds-it og 6 % arbejder med anden it. 13 % arbejder ikke med it. Alle på nær én er i beskæftigelse. Det fremgår at 57 % af svarpersonerne var sygeplejersker inden uddannelsen. Det dokumenteres at over halvdelen har skiftet job mindst én gang siden dimission, men tallet sammenlignes ikke med en kontrolgruppe, og det må antages at dække dimittender med op til 11 års anciennitet. Dimittendernes lønudvikling dokumenteres også uden sammenligningsgruppe. I en tabel ses ansættelsessted før og efter dimission: (Bilag 2) Blandt de mest tydelige ændringer i dimittendernes jobsituation er reduktionen i personer beskæftiget med pleje- og behandlingsopgaver samt stigningen i regions-/amtsansatte og personer beskæftiget i it-industrien. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynligt at uddannelsen har været afgørende for disse ændringer. På mødet med studerende fortalte én om sin erfaring med at være blevet opfordret til at søge en stilling inden for uddannelsens erhvervssigte. Opfordringen var kommet via uddannelsens netværk fra en tidligere dimittend. På mødet med ledelsen fremgik det, at nogle studerende skifter job under studiet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 3-4 Bilag 2 Artikler fra dimittendundersøgelser på masteruddannelsen i sundhedsinformatik: The Career Paths for Masters in Health Informatics in Denmark 12

16 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Akkrediteringspanelet vurderer, at væsentlige dele af de fagområder, der undervises i, er dækket af forskningsområder ved det forskningsmiljø, uddannelsen er tilknyttet. Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik er tilknyttet forskningsmiljøet Virtuelt Center for Sundhedsinformatik (V-CHI), som arbejder med forskning, udvikling, rådgivning og undervisning i informationsteknologi til sundhedssektoren. (...) Centret er forankret i det forskningsmæssige miljø på Aalborg Universitet, der på det sundhedsinformatiske område er et samspil mellem flere institutter, bl.a. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning og Institut for Kommunikation og Psykologi. (dokumentationsrapporten, s. 5). I dokumentationsrapporten (s. 6f) er undervisere på modulerne (i den nuværende struktur) og deres instituttilknytning dokumenteret i et skema, der i uddrag ses her: Akkrediteringspanelet vurderer, at da uddannelsen fremover har samme kompetenceprofil (jf. Bemærkninger under Sagsbehandling, s. 5) og dermed også i væsentligt omfang samme indholdselementer, så vil uddannelsen også i den kommende struktur bestå af fagelementer, der er dækket af forskning i forskningsmiljøet. Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens overordnede kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål. I de supplerende oplysninger, der redegør for uddannelsens kommende struktur er der opstillet et skema, som sammenholder kompetenceprofilens videnselementer med uddannelsens fagelementer: 13

17 (Supplerende oplysninger s. 2) Af målene for for eksempel kurserne i dataopsamling fremgår det, at den studerende skal kunne blandt andet (...) forstå hvorledes typiske kliniske data og biosignaler danner grundlag for beslutninger (...) viden om hvorledes typiske billeddata indsamles, transporteres og lagres, samt danner grundlag for beslutninger [og] viden om principperne for repræsentation af viden i beslutningsstøttesystemer (...) (supplerende oplysninger s. 7ff). Dette vurderes at understøtte målet i kompetenceprofilen om viden om og forståelse af teori, metode og praksis baseret på højeste internationale forskning inden for (...) Dataopsamling, -behandling og anvendelse. (supplerende oplysninger s. 3). Videre anfører universitetet, at [f]ærdighederne og kompetencerne opøves i høj grad i projektarbejdet, hvor metoder og teorier fra semestrenes kurser omsættes til akademiske kompetencer og færdigheder, herunder kritisk artikellæsning, informationssøgning samt mundtlig og skriftlig formidling. (supplerende oplysninger s. 2) Akkrediteringspanelet bemærker, at en tilsvarende redegørelse for uddannelsens aktuelle struktur findes i dokumentationsrapporten (s. 7ff) og vurderer, at den samme sammenhæng gør sig gældende dér. Det bemærkes at der tidligere medgik 90 ECTS-point til at understøtte den samme kompetenceprofil. Universitetet redgør i supplerende oplysninger for, at adgangskravene øges, idet det fremover vil blive krævet, at studerende, der optages på uddannelsen, har erfaring fra konkrete IT-projekter i sundhedssektoren. (supplerende oplysninger s. 2). Yderligere skriver universitetet, at Reduktionen i ECTS har væsentligst reduceret projektarbejdets omfang.(...) Det oprindelige fjerde spor Metode til dataindsamling og analyse er dels indarbejdet i kursusbeskrivelserne i de tre øvrige spor og dels i projektmodulerne. (supplerende oplysninger s. 2). Akkrediteringspanelet vurderer, at de øgede adgangskrav og integrationen af de metoderelaterede elementer i de øvrige kurser og projektarbejdet, samt at en væsentlig del af reduktionen ligger i projektarbejdets omfang, samlet set sandsynliggør, at den samme kompetenceprofil er understøttet af færre ECTS-point. Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende opnår viden om fagområdets videnskabelige teorier og erfaring med at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder. Universitetet skriver, at Kursusundervisningen samt projektvejledningen på masteruddannelsen i sundhedsinformatik inddrager i høj grad metoder og resultater fra forskningsprojekter i V-CHI og fra de tre forskningsgrupper der især leverer undervisning til masteruddannelsen. Det drejer sig om forskningsgruppen for participation og teknologi som især bidrager med forskning inden for teknologivurdering og evaluering i sundhedssektoren samt organisations og ledelsesteori, faggruppen for medicinsk informatik, der især bidra- 14

18 ger med forskning i databaser, beslutningsstøtte samt datamodeller og statistiske metoder; e-learning lab, center for userdriven innovation learning and design, der især bidrager med forskning i kommunikation, samarbejde og læring. (dokumentationsrapporten, s. 9). På mødet med underviserne fremgik det, at metodeundervisningen i den nye studiestruktur vil være integreret i den teoretiske undervisning. Videre fremgik det, at metodeundervisning især også er et vigtigt element i vejledningen til projektarbejdet, og at det er en del af kravene til projektrapporterne, at de studerende argumenterer for til- og fravalg af metoder. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 5-9 Supplerende dokumentation s

19 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Akkrediteringspanelet vurderer, at en væsentlig andel af de medarbejdere, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen er VIP er, og at de er placeret i det relevante forskningsmiljø. Dokumentationsrapporten nævner tilrettelæggerne som (...) initiativtager[e] til uddannelsen, studieleder, studienævnsmedlemmer, centerleder og semesterkoordinatorer. Semesterkoordinatorerne arbejder sammen som en gruppe (koordinatorgruppen) om selvstændigt at varetage drift og tage initiativer til udvikling af uddannelsen i tæt samarbejde med initiativtager til uddannelsen og leder af forskningscenteret V-CHI. Tilrettelæggerne danner hermed en gruppe af 12 personer (...) (dokumentationsrapporten, s. 9) I bilag 5 er vedlagt CV er for alle 12 personer og i bilag 6 er deres publikationer oplistet. Deraf vurderer akkrediteringspanelet, at tilrettelæggerne forsker inden for området. Antal studerende pr. VIP Akkrediteringspanelet vurderer, at forholdet mellem antal VIP er og studerende (ca. 4 studerende per VIP) muliggør, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Antallet af VIP i forhold til antallet af studerende på uddannelsen er VIP/studerende = 0,25. Selvom de studerende ikke dagligt er i fysisk kontakt med forskningsmiljøerne pga. at uddannelsen er opbygget med fjernundervisning, så er der tæt kontakt mellem undervisere og studerende. Det er almindeligt, at studerende og undervisere mødes udover de fysiske møder på weekendseminarerne i forbindelse med hyppig mødeaktivitet i forbindelse med projektarbejdet. (dokumentationsrapporten, s. 10f) På mødet med de studerende fremgik det, at de studerende oplever, at underviserne, både VIPér og DVIPér, reagerer hurtigt på spørgsmål fra studerende via First Class, som er det elektroniske kommunikationssystem, der understøtter kommunikationen mellem studerende, undervisere og dimittender (jf. også kriterium 1). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at det er sandsynliggjort, at de studerende i praksis opnår tæt kontakt til forskerne. VIP/DVIP-ratio Antal VIP: 15 Antal DVIP: 8 Årsværk VIP: 1,76 Årsværk DVIP: 0,94 VIP/DVIP ratio (årsværk): 1,87 Det relativt høje antal DVIP-årsværk skyldes prioriteringen af eksterne lektorer som projektvejledere på specielt første og andet år af uddannelsen. (dokumentationsrapporten, s. 10) Akkrediteringspanelet bemærker, at VIP/DVIP-ratioen er væsentligt under landsgennemsnittet for teknisk og naturvidenskab, som ligger omkring 6,5. Panelet bemærker videre, at der forventes mindre brug af DVIP er fremover, jævnfør kriterium 1. Specielt bemærkes, at DVIP har været brugt til projektvejledning, som hidtil har omfattet fagelementer svarende til 66 ECTS-point, mens projektarbejdet fremover vil omfatte 30 ECTSpoint. Ledelsen oplyste på mødet, at der forventes et fald i optaget, hvilket panelet vurderer yderligere vil reducere DVIP-andelen, da det vil påvirke vejledningsmængden, men ikke kursusundervisningen. På den baggrund vurderer panelet, at det er sandsynligt, at VIP/DVIP-ratioen også fremover vil være lavere end 16

20 landsgennemsnittet, men i noget reduceret grad. Universitet anfører om anvendelsen af DVIP er, at [s]tyrken ved de eksterne lektorer er deres indsigt i sundhedsinformatiske problemstillinger i praksis, og de løsninger der udvikles og anvendes (...) (dokumentationsrapporten, s. 11). Samlet vurderer akkrediteringspanelet at universitetet har redegjort tilfredsstillende for den relativt lave VIP/DVIP-ratio, idet antallet af VIP i sig selv vurderes at være relativt højt. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet sikrer forskningsbasering af DVIP-undervisningen. Det bliver via fordeling af projektvejledning sikret, at undervisningen er forskningsbaseret. Semesterkoordinator arrangerer projektopstart, hvor de studerende og alle vejledere mødes for at diskutere de projektideer som de studerende præsenterer, således at de resulterende projektforslag kan danne grundlag for fordeling af vejledere. (dokumentationsrapporten, s. 11) På besøget fremgik det, at de fleste DVIP er også producerer videnskabelige artikler. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 5 CV er for tilrettelæggere af uddannelsen Bilag 6 Publikationslister for tilrettelæggere af uddannelsen 17

21 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmiljøet Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen har en høj kvalitet dokumenteret ved relevante forskningsindikatorer. (Dokumentationsrapporten, s. 12) I tabellen ses publikationer fordelt på dels det forskningscenter i sundhedsinformatik (V-CHI), som uddannelsen er knyttet til, dels på de institutter (I21, I20 og I11), som forskerne i V-CHI er ansat på og som derigennem også bidrager til uddannelsen. På besøget blev teksten, der ledsager tabellen forklaret med, at en medarbejder ved indberetning af en publikation måske kun opgiver sin instituttilknytning. Derved kan de tal, der er opført under centeret, V-CHI, måske være for lave. Dermed vil det reelle antal publikationer fra forskere, der er tilknyttet V-CHI formodentlig være højere. Forskningsmiljøets internationale samarbejde Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen deltager aktivt i internationalt samarbejde. (Dokumentationsrapporten, s. 12) I bilag 7 redegøres nærmere for det internationale samarbejde, ved blandt andet at navngive forskningsprojekter og forskere på udlandsophold. For eksempel omtales et forskningsprojekt med navnet Patient Safety through Intelligent Procedures in Medication (PSIP), der handler om hvordan sundhedsinformatik kan forebygge fejlmedicinering. The project runs from January 2008 to June 2011and the project team consists of partners from France, Denmark, Greece, Romania, Italy, and Austria. The total budget for the project exceeds 7 Mill.. The official project homepage can be found here: (Bilag 7) 18

22 Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 7 Internationale samarbejder for V-CHI 19

23 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur understøtter kompetenceprofilen, og at der er sammenhæng i uddannelsen. Universitetet beskriver, at uddannelsen er opbygget i tre spor, der indgår i hvert semester (et semester på denne uddannelse svarer til et års deltidsstudier). Inden for hvert spor er der progression mellem semestrene, og der arbejdes med integration af de tre spor og højnelse af læringsniveauet i projektarbejdet i hvert semester. Skematisk opstillet, ser strukturen således ud: (Supplerende oplysninger s. 4) Som eksempel på progressionen inden for sporene skriver universitetet: På 1. semester introduceres de studerende til terminologi og begreber for data hvordan biologiske signaler bliver til digitale data ved hjælp af signalbehandling, klassifikation af data, grundlæggende database-strukturer og basale færdigheder i anvendelse af SQL og regelbaseret beslutningsstøtte. Abstraktionen øges på 2. semester, hvor fokus lægges på datakvalitet, avanceret signal- og databehandling og intelligente beslutningsstøttesystemer. (supplerende oplysninger s. 5) Akkrediteringspanelet bemærker, jævnfør kriterium 3, at uddannelsen i den hidtidige struktur har omfattet et fjerde spor, jævnfør figuren i dokumentationsrapporten s. 14: 20

24 Akkrediteringspanelet vurderer, at når reduktionen i ECTS-point er foretaget ved at skære i projektarbejdets omfang og integrere metodesporet i de øvrige moduler, er det sandsynliggjort at strukturen fortsat understøtter kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens faglige niveau på de første moduler i den nye struktur, svarende til 30 ECTS, er tilpasset adgangskravene. Det fremgår at adgangskravene er blevet skærpet i forbindelse med revisionen, for at sikre at kompetenceprofilen kan nås af de studerende, (...) idet det fremover vil blive krævet, at studerende, der optages på uddannelsen, har erfaring fra konkrete IT-projekter i sundhedssektoren. (supplerende oplysninger s. 1). Adgangskravene er i øvrigt en relevant sundhedsfaglig bachelor- eller kandidatuddannelse og to års relevant ervhervserfaring. Det er primært sygeplejersker, fysioterapeuter, bioanalytikere og læger, der søger optagelse på uddannelsen. (dokumentationsrapporten, s. 16). Frafald og studieprogression Akkrediteringspanelet vurderer, at det er uklart om institutionen har en strategi og en praksis i forhold til at håndtere eventuelt frafald og langsom studieprogression på uddannelsen. Universitetet dokumenterer frafald og gennemførsel ved denne tabel: (Dokumentationsrapporten s. 15) Det bemærkes, at det er uklart, hvordan studerende fra 2007 allerede kan være afsluttet på normeret tid, da studiet er normeret til 3 års deltidsstudier og der på tidspunktet for aflevering af dokumentation er forløbet 2½ år fra studiestart. Universitetet redegør for den tilsyneladende stigende tendens i frafalds-/færdiggørelsesstatistikken med henvisning til den for studerende demotiverende effekt af to forhold: Regionsdannelsen i 2006/2007, som betød omorganisering på stort set alle niveauer i sundhedssektorens organisationer, og Sundhedsministerens udviklingsstop ved udgangen af 2006, hvor det blev klart, at digitaliseringen i sundhedssektoren gik langsommere end ønsket. (dokumentationsrapporten, s. 15) 21

25 Der henvises i øvrigt til et analysenotat om frafald på fakultetets uddannelser (bilag 8). Det omhandler dog ikke masteruddannelser. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at tallene viser, at kun få bruger længere tid end normeret, hvis de ikke afbryder. Videre vurderer panelet, at universitetet har redegjort for sandsynlige udefrakommende faktorer, der kan forklare det stigende frafald, men som det vurderes svært at afbøde virkningen af for universitetet. Det fremgår ikke, hvordan universitetet nærmere har analyseret eller undersøgt forholdene. Inddragelse af praksis Akkrediteringspanelet vurderer, at inddragelsen af praksis understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Projektarbejderne tager som regel udgangspunkt i reelt forekommende problemstillinger i sundhedssektoren. De studerende har tæt kontakt med praksis i kraft af deres ansættelser i eller i relation til sundhedssektoren. Der er således kontakt med alle danske kommuner og regioner, sygehuse, styrelser og standardiseringsorganisationer, sundheds-it leverandører og konsulenthuse. (dokumentationsrapporten, s. 16). Dette vurderes at understøtte blandt andet kompetenceprofilens færdighedsmål om at (...) vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsforslag (...). Internationalt studiemiljø Akkrediteringspanelet bemærker, at uddannelsen ikke har en særlig international profil. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 8 Notatet Gennemførselsprocenter på INS Supplerende dokumentation s. 1,

26 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Pædagogiske og didaktiske metoder Akkrediteringspanelet vurderer, at de valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Undervisningens overordnede tilrettelæggelse beskrives således: I løbet af et studieår afholdes der fire weekendseminarer. De starter fredag kl. 19, og slutter søndag eftermiddag kl. 15. På weekend seminarerne afholdes der projektseminarer lørdag formiddage. Kursusstoffet præsenteret på forelæsningsform og/eller workshops. I forbindelse med enkelte af kurserne vil der endvidere være laboratorieøvelser. (...) I perioderne mellem weekendseminarerne arbejder de studerende selvstændigt med litteraturstudier, opgavebesvarelser og projektarbejde. Til støtte for dette arbejde anvendes det elektroniske konferencesystem (FirstClass). (dokumentationsrapporten, s. 13). På mødet med de studerende fremgik det, jævnfør også kriterium 4, at det elektroniske konferencesystem anvendes aktivt af studerende og undervisere. Universitet beskriver de generelle didaktiske overvejelser om at forelæsninger formidler overblik og indblik i videnselementer og terminologi, mens øvelser fremmer anvendelse af viden og analyse. Derudover nævnes styrkerne ved projektorganiseret undervisning (problembaseret læring), herunder dets karakter af forskningsarbejde med tilhørende styrker inden for videnskabelig metode, samt den under kriterium 6 nævnte integration af undervisningen i og progression i læringen af videnselementer. (dokumentationsrapporten, s. 17f). Prøveformer Akkrediteringspanelet vurderer, at de valgte prøveformer understøtter og udprøver de kompetencer, som er centrale i uddannelsens kompetenceprofil. Projekter afsluttes med mundtlig eksamination over skriftlig projektrapport. Kurserne eksamineres med skriftlige og mundtlige prøver. Det nævnes, at (...) metoden for eksamination af projektarbejdet [anvendes] for at udprøve og fremme de studerendes evne til at formidle deres resultater og sikre, at de selvstændigt kan træffe og begrunde beslutninger. (dokumentationsrapporten, s. 18) Undervisernes pædagogiske kompetencer Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en strategi og en praksis for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer? Den formaliserede udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer foregår primært i regi af Pædagogisk Udviklingscenter (Learning Lab AAU). Indsatsen dækker over: Tilbud om 2-dages-kurser for universitetsundervisere fire gange om året. løbende kurser, der skal ruste underviserne til andre undervisningsformer end forelæsninger. Universitetet afholder hvert år en pædagogisk dag for alle undervisere. Alle adjunkter gennemgår pædagogikum. Der tilbydes desuden kurser i undervisning på engelsk. Disse kurser kan studienævnet bede undervisere deltage i efter behov (Dokumentationsrapport, s. 19) 23

27 De fleste af disse kurser er tilbud. Projektarbejdet er som nævnt ovenfor en vigtig del af uddannelsernes pædagogisk og didaktiske metoder, og vejlederen er en vigtig bestanddel i projekarbejdet, men det er uklart, hvordan udviklingen af undervisernes pædagogiske kompetencer inden for vejlederopgaverne adresseres i universitetets strategi og praksis for udviklingen af disse kompetencer. Videre oplyses, at [a]ktuelle spørgsmål vedrørende undervisning og vejledning diskuteres på lærermøder som afholdes to gange årligt. Særlige temaer på lærermøderne har været udvikling af projektseminarer, eksaminationsformer og niveau for karaktergivning. Akkrediteringspanelet vurderer således, at de to årlige lærermøder udgør strategien og praksissen for pædagogisk udvikling, mens det er mere uklart, hvordan de tilbud Learning Lab giver indgår i en strategi for uddannelsens pædagogiske udvikling. Fysiske forhold Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen med dens dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infrastruktur kan gennemføres i en form, der understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Alle årgange deltager samtidigt i weekendseminarer. De studerende råder over 10 seminarrum og studiepladser med adgang til trådløst netværk på alle weekendseminarer. (...)Disse bygninger rummer bl.a. auditorium, seminarrum og mødelokaler. Desuden forefindes bibliotek, kantine, boghandel som dog kun er åben på første weekendseminar efter studiestart. De studerende har fuld internetadgang og kan udnytte universitetsbibliotekets services, herunder abonnementer på E-tidsskrifter via deres egne computere. De studerende har adgang til trådløst internet samt til printere og kopimaskiner på weekendseminarerne. (dokumentationsrapporten, s. 19). I tillæg hertil omtales e-læringssystemet, som studerende og undervisere benytter imellem seminarerne. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 13,

28 Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har et kvalitetssikringssystem, der er ledelsesmæssigt forankret og det har klare procedurer for opfølgning på identificerede problemer på uddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at det er uklart, hvordan systemet er blevet anvendt på uddannelsen, herunder til analyse af og tiltag til afhjælpning af stigende frafald, jf. kriterium 6. Aalborg Universitetet skriver om kvalitetssikringssystemet, at: Det grundlæggende princip bag kvalitetssikringssystemet for uddannelser ved Aalborg Universitet er, at dataindsamling og opfølgning skal finde sted decentralt og så tæt på de studerende som muligt. Der opnås således en tæt kobling mellem kvalitetssikringssystemet og den primære kontekst, som systemet skal virke indenfor. (Dokumentationsrapport, s. 26) Universitets kvalitetssikringssystem som det beskrives i Aalborg Universitets politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet ( - centrale dokumenter) har til formål at: 1) sikre størst mulig effektivitet og kvalitet i forhold til gennemførelse af universitetets kerneopgaver: undervisning, forskning, formidling (styring), samtidig med at der opnås autonomi i de udførende led, der levner plads til udvikling 2) sikre størst mulig effektivitet og kvalitet i forhold til det omgivende samfund (accountability) 3) sikre at universitetet lever op til internationale standarder for god kvalitet inden for dets kerneopgaver ( Det overordnede ansvar for kvalitetssikringen er forankret i universitetets bestyrelse. Implementeringen af bestyrelsens kvalitetssikringspolitik er placeret i rektoratet og hos universitetets direktør. Den ledelsesmæssige forankring og ansvarsfordeling er derudover som følger: Dekanerne har det overordnede ansvar for at sikre kvalitet af uddannelser og undervisning og for at kvalitetsudvikle hovedområdets uddannelser. Opfølgning på både uddannelses- og undervisningsevalueringer sker i samarbejde med relevante institutleder(e). Institut- og studieledere har tilsammen ansvaret for at sikre, at der er sammenhæng mellem instituttets forskning og undervisning (dvs. at der til uddannelserne er knyttet relevante forskningsmiljøer og kvalificerede undervisere). Studienævn og studieledere varetager den daglige ledelse af uddannelserne og har ansvar for at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelser og undervisning og for at følge op på uddannelses- og undervisningsevalueringer. ( I dokumentet Aalborg Universitets politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet ( - centrale dokumenter) fremgår det desuden, at systemet indeholder procedurer for opfølgning på frafald og studieprogression, vejledning af de studerende og dimittendundersøgelser. I dokumentet Procedure for uddannelses- og undervisningsevalueringer på AAU ( - centrale dokumenter) fremgår det desuden, at der foregår en intern evaluering af alle uddannelser. Denne evaluering, der skal lede hen til en strategi for de efterfølgende tre år, inddrager eksterne tilbagemeldinger fra: 25

29 - censorer og censorformandskabet - aftagerpaneler - aftager- og kandidatundersøgelser Desuden inddrages: - nøgletal for gennemførselsprocenter, frafald og studietider de seneste 3 år - udviklingen på uddannelsens arbejdsmarked - undervisnings- og uddannelsesevalueringer - undervisningsmiljøvurderinger Studenterevalueringer Akkrediteringspanelet vurderer, at resultaterne af studenterevalueringerne bruges til sikring af uddannelsens kvalitet. Undervisningen evalueres ved hjælp af individuelle spørgeskemaundersøgelser samt semestergruppemøder med særligt fokus på hele semesterforløbet og kontinuerligt ved semestergruppemøder i dialog mellem studerende og undervisningsansvarlige. (...) Koordinatorgruppen forebygger (...) potentielle problemer. Studienævnet involveres, hvis der opstår problemer, er klager fra studerende osv. Opfølgning sker i dialog mellem institutledere, koordinatorerne og studielederen og med inddragelse af berørte personer. Studienævnet påser opfølgningen. (dokumentationsrapporten, s. 21f). I høringssvar modtaget 25. maj 2010, bemærker universitetet, at [S]tudienævnet [prioriterer] kvalitetsarbejdet relateret til den daglige drift af uddannelsen højt, hvor kritik og ideer fra de studerende er blevet samlet op på semestergruppemøder. Antallet af studerende på uddannelsen og studieformen gør det muligt for uddannelsens tilrettelæggere at holde en tæt kontakt til alle studerende og undervisere. Dette befordrer et udviklingsorienteret miljø med høj grad af dialog og kort afstand fra problem til løsning. Studenterevalueringer, herunder semestergruppemøder er blevet brugt med henblik på sikring og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er opfyldt på delvist tilfredsstillende vis, idet institutionen har et kvalitetssikringssystem, der er ledelsesmæssigt forankret og det har klare procedurer for opfølgning på identificerede problemer på uddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at det er uklart, hvordan systemet er blevet anvendt på uddannelsen. Resultaterne af studenterevalueringerne bruges til sikring af uddannelsens kvalitet i forhold til vurderinger af opnået læringsudbytte, sammenhængen i uddannelsen samt undervisnings- og arbejdsformer. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 8 centrale dokumenter, derunder dokumenterne - Procedure for uddannelses- og undervisningsevalueringer på AAU - Aalborg Universitets politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet Høringssvar modtaget 25. maj

30 Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel. Som det fremgår af uddannelsens kompetenceprofil vil en master i sundhedsinformatik have kompetencer der er relateret planlægning, udvikling og ibrugtagning af informationssystemer samt tilrettelæggelse af arbejdsgange i forbindelse med anvendelse af disse systemer, herunder kritisk at kunne vurdere hvilke muligheder og begrænsninger, der er for anvendelsen af informationsteknologi i sundhedssektoren, ligesom en master vil have viden og forståelse af teori, metode og praksis baseret på højeste internationale forskning inden for en række sundhedsinformatiske områder jf. studieordningen, bilag 3. Der er således overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil og uddannelsens titel, navn (betegnelse) og emneområde. (dokumentationsrapporten, s. 22f). Niveau Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen og at den understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål (jf. kriterium 3) og af uddannelsens struktur og adgangskrav (jf. kriterium 6). I bilag 9 sammenholdes uddannelsens kompetenceprofil med kvalifikationsrammen (her i udklip): Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er tilfredsstillende opfyldt. 27