Fra Risiko til Resiliens Om usikkerhed og uforudsigelighed som vilkår i beredskabstænkning. Rasmus Dahlberg PhD-stipendiat COPE/DEMA

Transkript

1 Fra Risiko til Resiliens Om usikkerhed og uforudsigelighed som vilkår i beredskabstænkning Rasmus Dahlberg PhD-stipendiat COPE/DEMA 12.November 2014

2 Side 2 Katastrofehistorikeren

3 Den videnskabelige revolution Nikolaj Kopernikus Galileo Galilei Sir Isaac Newton : Gennem reduktion, tilnærmelser og linearisering skabte videnskabens kæmper en forståelig og forudsigelig verden Side 3

4 Desværre er virkeligheden en anden Kompleksitet produceres af: Mange forbindelser på kryds og tværs Ressourceknaphed/konkurrence Aktører som handler ud fra lokal viden Konsekvensen af kompleksitet er: Uforudsigelighed Ulige forhold mellem årsager og virkninger (non-linearitet) Opdukkende orden (emergens) Side 4

5 Kortet og landskabet Donald Rumsfeld Kendte kendte Kendte ukendte Ukendte ukendte Ukendte kendte Side 5

6 Hvad er risiko? Risiko = Sandsynlighed x konsekvens Risiko = Sandsyndligheden for tab Risiko = Sårbarhed x fare Risiko = (Sårbarhed x fare) / Kapacitet Risiko = (Sårbarhed x fare) - resiliens Side 6

7 Usikkerhedsparadigmet Aleatorisk usikkerhed The practical difference between the two categories, risk and uncertainty, is that in the former the distribution of the outcome in a group of instances is known (either through calculation a priori or from statistics of past experience), while in the case of uncertainty this is Epistemisk Risk is the effect of not true, the reason being in general that it is impossible to form a usikkerhed uncertainty on objects group of instances, because the situation dealt with is in a high degree unique. ISO (2009) Frank Knight, Risk, Uncertainty, and Profit (1921) Side 7

8 Sorte svaner og perfekte storme Sorte svaner: Uforudsete begivenheder med store konsekvenser, som efterfølgende ligner noget, vi burde have forudset (epistemiske usikkerheder) Perfekte storme: Uforudsete kombinationer af sandsynligheder med kendte konsekvenser (aleatoriske usikkerheder) Side 8

9 Resiliens - historik Ophav: Resilire (lat.): at springe tilbage Første moderne brug: Francis Bacon 1625 Anvendt i litteratur og jura i 1700-tallet Industrialisering og mekanisk resiliens Adaptive økosystemer og homeostase (Holling 1973) dynamisk stabilitet Tværfagligt buzzword i 2000-tallet Side 9

10 Robusthed og resiliens Robusthed: Evnen til at opretholde funktion under chokpåvirkning uden at skabe varig forandring. Resiliens: Evnen til at opretholde funktion under chokpåvirkning gennem tilpasning og forandring. Side 10

11 Robusthed og resiliens Robust system: Normal Normal Resilient system: Normal Ny normal Chok Side 11

12 Risiko, usikkerhed og resiliens Resilience is the opposite of risk (Kathleen Tierney) Resilience is the discursive field in which we negotiate the governance of complexity (David Chandler) We need to build resilience to the uncertainties that lie ahead (Lauren Alexander) Side 12

13 Mod en anvendelig definition Evnen hos et individ, et fællesskab eller et system til at tilpasse sig for at opretholde et tåleligt niveau af funktion, struktur og identitet. (Resilient Nation, Demos, UK 2009) Side 13

14 Side 14 En ny metafor

15 Resiliente fællesskaber Geografiske fællesskaber: Folk som bor i nærheden af hinanden Interessefællesskaber: Folk som går op i de samme ting, fx sport Tilfældige fællesskaber: Når folk rammes af samme chokpåvirkning Støttefællesskaber: Fx frivillige org. Side 15

16 Resiliente fællesskaber Karakteristika: Borgerne udnytter eksisterende evner og ressourcer til at hjælpe hinanden Resiliens opstår i samspillet mellem borgere og myndigheder Markedet kan styrke resiliensen Side 16

17 Resiliens i praksis Stadig husly her på Frberg, hvis du har brug for det! #stormdk #husly Tweet fra Susanne H-J. under stormen den 28. okt. Kilde: DR.dk Side 17

18 Resiliens i praksis Seks timers afbrydelse af togtrafik på Fyn berørte rejsende på en af årets travleste togdage. Bombetrussel mod Odense Banegård Center, søndag 22. december Side 18

19 Side 19 Resiliens i praksis

20 Den resiliente organisation Hvordan vi tror, organisationer ser ud.. Side 20

21 Den resiliente organisation Hvordan en organisation virkelig ser ud Side 21

22 Den resiliente organisation kan absorbere stød uden at bryde sammen er i stand til at tilpasse sig nye udfordringer lærer af sine fejl i stedet for at tildele skyld faciliterer frem for at kontrollere adfærden tænker mere i netværk end i hierarkier kommer styrket ud af svære situationer Side 22

23 Videre læsning og kontakt Rasmus Dahlberg: 100 års katastrofer (2012) og Danske katastrofer (2014) Kathleen Tierney: The Social Roots of Risk David Chandler: Resilience: The Governance of Complexity Side 23