Transfer Pricing. Danske Skatteadvokater, 24. maj Jesper Wang-Holm Viceskattedirektør Store Selskaber, SKAT

Transkript

1 Transfer Pricing, Jesper Wang-Holm Viceskattedirektør Store Selskaber, SKAT

2 Dagsorden Indledning Organisering af Store Selskaber mv. Sagsgangen i en TP-sag Statistik og mulige forklaringer Lidt om TP-problemstillinger og værktøjer Eksempler på sager Spørgsmål Side 2

3 Organisering af Store Selskaber Store Selskaber Direktør og vicedirektør Transfer Pricing Selskabsskat mv. Internationalt selskabskontor Værdiansættelsesgruppe TP-revisionskontor TP-revisionskontor Selskabsskat Compliance Kulbrinteskat Selskabsskat Forsikringsselskaber Tonnageskat Selskabsskat Administration PAL TP-revisionskontor Selskabsskat Pengeinstitutter TP-revisionskontor Selskabsskat El og Vand TP-revisionskontor s TP-revisionskontor Rene Selskabsskattekontorer Side 3

4 Organisering af indsatsarbejdet Identifikation/prioritering af overordnede (TP) risici projekter IT-baseret udsøgning i hvert projekt liste med mulige selskaber til revision Manuel gennemgang Selskaber til (TP) kontrol Side 4

5 TP-indsatsprojekter i SKAT skatteselskaber Immaterielle aktiver Management Fee Finansielle transaktioner Skattely Store Selskaber (ny) Captives/genforsikring Selskaber med ingen eller uvæsentlig skattebetaling Overdragelse og/eller brug af immaterielle aktiver. Nedlukning af danske aktiviteter/omstruktureringer Danske koncerners manglende allokering af management fee til datterselskaber Renter og garantier Transaktioner med koncernforbundne selskaber hjemmehørende i egentlige skattely (herunder Money Transfer) De største 150 koncerner i Danmark Herunder køb af tillægsforsikringer Side 5

6 Sagsgangen i en TP-sag Start Indkaldelse af TP-dokumentation +/- Indsendelse af TP-dokumentation Revision Næsten altid yderligere informationsanmodninger og udgående revisionsbesøg Ofte møder mellem virksomhed og SKAT Agterskrivelse eller henlæggelse Hvis agterskrivelse så næsten altid møde mellem virksomhed og SKAT Konfliktløsning Korresponderende nedsættelse i udlandet Klage til Landsskatteretten / evt. forlig i forløbet Mutual Agreement (evt. koblet med APA) efter indgåede dobbeltbeskatningsaftaler eller EU s Voldgiftskonvention Side 6

7 Statistik mv. Danske forhøjelser i perioden Periode Antal sager Mio. DKK Sum Side 7

8 Statistik mv. Sager løses i MAP fremfor ved LSR/domstole LSR sættes i bero SKAT har en god relation til de udenlandske skattemyndigheder Fleste sager med Europa og USA Voldgiftskonvention i EU MAP Under forhandling Afsluttede Side 8

9 Statistik mv. Primært BIG4-revisionsfirmaer som er involveret i sagerne hvorfor: Revisionerne er normalt first point of contact? TP er primært en økonomisk disciplin med mindre fokus på jura? Internationalt netværk? Selskaberne vil normalt bare sikre sig at de ikke bliver dobbeltbeskattet? De 5 sammenligningsfaktorer: Vare eller ydelses egenskaber Funktioner, aktiver, risici Kontraktsvilkår Markedsforhold Forretningsstrategi Side 9

10 TP-problemstillinger mv. Interne sammenlignelige Eksterne sammenlignelige CUP R- C+ Profit Split TNMM Uafh. distributør Datter (distributør) Moder (producent) CUP R- C+ Profit Split TNMM Uafh. Distributør Uafh. Producent Uafh. producent (CUP) (R-) (C+) (Profit split) TNMM Kunde Kunde Side 10

11 TP-værktøjer/-databaser Amadeus / Orbis (varer og ydelser) Osiris (varer og ydelser) Bloomberg (immaterielle aktiver) Zephyr (royalties) RoyaltyStat (royalties) Moody s, Risk Calc Plus (renter) Moodys, Market Implied Ratings (renter) Thomson Reuters, Loan-connector (renter) Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Logistic Machinery A/S Distributør

16 Kontrollerede transaktioner Logistic Machinery OY (produktion) Logistic Machinery A/S (salg og after-sales til 3. mand ) Moderselskab sælger alene til koncernforbundne salgsselskaber Datterselskab sælger alene til uafhængige tredjemænd Salgsselskaberne har forholdsvis lav bruttomargin pga. høj indtjening på after-sales service Uafhængige kunder Side 16

17 TP-problemstilling Selskabet har haft underskud eller kun beskedent overskud de sidste 14 år Ifølge koncernens TP-dokumentation skal produktionsselskaberne have en overskudsgrad mellem 3-7 %. Der er udarbejdet Paneuropæisk databaseundersøgelse Selskab mener at underskud skyldes: (1) manglende styr på omkostningssiden (f. eks. personlig coach til ledelse ), og (2) dårlig ledelse, som har gjort at selskabet ikke har solgt den fornødne kritiske mængde udstyr nok til at kunne tjene nok på after-sales service Side 17

18 SKATs tilgang Distributionsselskab er den mest simple part (mest simple funktioner, færrest risici og ingen unikke immaterielle aktiver) og skal derfor være tested part Undersøgelse viser Pan-europæisk Amadeus BM giver overskudsgrad på 3,7 % Manuel søgning indikerer at også mindre (uafhængige) konkurrenter i Danmark med både salg og after-sales har opnået overskud. Andre større lignende konkurrenter har også overskud (og 1 af dem meget større overskud) SKATs løsning Uden for range SKAT vurderer at manglende OM skyldes for høje vareindkøbspriser SKAT justerer selskabets OM margin over perioden til 3,7 % Side 18

19 IP A/S Overdragelse af IP

20 Overdragelse af IP rettigheder Moderselskab US Alle immaterielle rettigheder Armslængde-værdi af immaterielle aktiver? Datterselskab DK Side 20

21 Selskabets TP-dokumentation Rapport med to tilgange til værdiansættelsen DCF-model Sanity check ved multipel-model DCF: Tilbagediskontering af de fremtidige pengestrømme, som aktivet/ virksomheden forventes at generere. Tilbagediskontering foretages med rente der afspejler usikkerheden ved de fremtidige pengestrømme Multipel: Markedsbaseret værdiansættelse, hvor værdien findes ved at sammenligne relative priser på sammenlignelige virksomheder/transaktioner Side 21

22 SKATs vurdering af TP-dokumentation (TPD) DCF-modellen Grundlag for cashflow Grundlag for diskonteringsfaktor Multipel Er peer group egentlig sammenlignelig Niveau for multipel beregning (EV/sales versus EV/EBITDA) Omsætningsniveau og indtjeningsniveau for DK selskab Datagrundlaget for multipel beregning SKATs vurdering at TPD understøtter/dokumenterer ikke den selvangivne overdragelsesværdi (tværtimod) Side 22

23 SKATs grundlag for korrektion Selskabets eget dokumentationsmateriale Korrektion for størrelse på WACC i DCF Korrektion for datagrundlag for multipel peer group Armslængde-værdiansættelse af hele virksomheden ca. 1,5 år tidligere Korrektion for selskabets ændrede forventninger til fremtidigt cashflow i perioden SKATs egne multipel beregninger Beregninger på bredere og bedre sammenligningsgrundlag (SKATs vurdering) Beregninger både på salgsmultiple og indtjeningsmultiple Side 23

24 Multiplikator Royalty 2007

25 Koncernstruktur efter opkøb i 2004 Selskaber i USA Holding LLC (USA) Ingen funktioner Salg Inc. (USA) Salg i USA Produktion Inc. (USA) Produktion til USA Licens Aftale Royalty A/S Immaterielle rettigheder Forskning og udvikling Produktion Salg Side 25

26 Sagens faktiske omstændigheder Møbelbranchen, Unikt produkt IP = Produktions knowhow, patenter, varemærker Historisk meget høj indtjening (over 25 %) hos Royalty A/S Licensaftale: Langtidskontrakt og mindre royalty (x < 5 %) for brug af alt IP Understøttet af Rapport A: Residual Profit Split (RPS) analyse Aflønning for rutinefunktioner: Kostplus på direkte omkostninger Estimater for salg, omkostninger mv., dvs. estimeret overskud på US aktivitet Mark-up på direkte omkostninger herefter 34,7% Residualen fordeles efter 25 pct. s reglen (Goldschreiber), dvs. 25 pct. til Royalty A/S for immaterielle aktiver og 75 % til US Side 26

27 SKATs opfattelse Hvorfor RPS, når US tilsyneladende kun udfører rutinefunktioner? Sammenligning med konkurrenter (rutinedistributører) viser også at marketingsintensitet ikke er højere hos US Hvorfor er 25 pct s regel ikke anvendt på den totale profit? Fejl i beregningerne, bl.a.: Budgetteret salg for lavt Mark-up i BM er på direkte omkostninger, men anvendes på alle omkostninger i US SKATs beregning af royalty: TNMM med US som testet part Anvender data fra Rapport A til at finde basisindtjening til US-Manufacturing Aflønning til US-salg via databaseundersøgelse udarbejdet af selskabet Hele residualen herefter til Royalty A/S Side 27

28 Management fee Management fee

29 Kontrollerede transaktioner N Comp Management fee (CCA) Betaling af management fee Service ydelse NTN A NTN B NTN C NTN DK Side 29

30 De faktiske forhold Et dansk datterselskab i en multinational koncern havde ikke udarbejdet TP-dokumentation, jf. SKL 3 B I forbindelse med skatterevisionen ej fremlagt oplysninger, der kunne godtgøre, at deltagelsen i en omkostningsfordelings-aftale - reelt management fee - havde haft en nytteværdi for selskabet svarende til betalingen SKAT havde derfor skønnet at nytteværdien ved deltagelsen i medfør af SKL 3 B kunne ansættes til halvdelen af betalingen I forbindelse med klagen fremlagde selskabet en redegørelse for de projekter, der tidligere var blevet udtaget som stikprøver i forbindelse med revisionen. Side 30

31 TP-mæssige overvejelser Nyttetest - at betaling for deltagelse i omkostningsfordelingsaftalen (CCA) svarer til den faktisk forventede nytte ved deltagelsen Overvejelser omkring den forventede nytteværdi ved deltagelse - værdien af de modtagne ydelser Vigtigt at det i TP-dokumentationen godtgøres, at der er et rimeligt forhold mellem betalingen for deltagelsen og de modtagne ydelser ved aftalen Hvad er alternativet - uafhængige foretagender vil vurdere nytten i forhold til mulige alternativer Side 31

32 Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og lagde ved afgørelsen bl.a. vægt på: At selskabet ikke havde udarbejdet TP-dokumentation, jf. SKL 3 B At der ikke var foretaget en konkret vurdering af selskabets nytte ved deltagelsen i omkostningsfordelingsaftalen - eller redegjort for konkrete resultater - som følge af deltagelsen At det ikke på det foreliggende grundlag er muligt at vurdere, om selskabets betaling for deltagelse i omkostningsfordelingsaftalen svarer til den faktiske eller forventede nytte ved deltagelsen, og om betalingen dermed er på arms længde vilkår Side 32

33 TM Danmark A/S Bruttomargin-metode

34 Problemerne med at bruge en bruttomargin-metode Virksomheden TM Danmark Filial af svensk selskab TM har haft underskud alle år siden etableringen for 8 år siden Aktivitet Salg- og distribution af elektriske apparater - business to business Side 34

35 Transaktionsdiagram TM Corporation TM Produktion Ltd. Betaling for vareleverancer Fakturering Vareleverance TM Electronics AB TM Electronic (Europe) GmbH, Fakturering vareleverance Betaling for serviceydelser Levering af serviceydelser Betaling for vareleverancer Fysiske vareleverancer TM Danmark, filial Faktura Betaling Kunde i DK Fysiske vareleverancer Side 35

36 Faktum TM DK har Relativt begrænsede risici; Fremlagt BM med et bredt interval af bruttoavancer; Realiseret bruttoavancer alle år der ligger indenfor interval SKAT har Fundet frem til at TM realiserede nettoavancer (TNMM) derimod ligger uden for interval Ved brug af de samme comparables Interval meget smallere: Overskudsgrad 1.5% 4,0 % Side 36

37 Problemet med bruttoavancemetoder Funktionsforskelle næppe tilstrækkeligt identificeret Klassifikation af omkostninger (bruttoavancer contra nettoavancer) Hvad siger OECDs Transfer Pricing Guidelines, pkt. 2.62: The net margins also may be more tolerent to some functional differences Differences in the functions performed are often reflected in variations in operating expenses. Consequently, this may lead to a wide range of gross profit margins but still broadly similar levels of net operating profits indicators. In addition, in some countries the lack of clarity in the public data with respect to the allocation of expences in the gross or oprerating profit may make it difficult to evaluate the comparability of gross margins, while the use of net profit indications may avoid the problem. Side 37