Test af Analytiske Element Modeller (AEM) sammenlignet med den numeriske metode til udpegning af indvindingsoplande

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Test af Analytiske Element Modeller (AEM) sammenlignet med den numeriske metode til udpegning af indvindingsoplande"

Transkript

1 Test af Analytiske Element Modeller (AEM) sammenlignet med den numeriske metode til udpegning af indvindingsoplande (Delprojekt 1 om oplande) Claus Holst Iversen, GEUS, Thomas Wernberg, ALECTIA og o Thomas Nyholm, Miljøcenter A rhus DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND MINISTERIET FOR KLIMA OG ENERGI

2

3 Test af Analytiske Element Modeller (AEM) sammenlignet med den numeriske metode til udpegning af indvindingsoplande Oktober 2009 Udarbejdet af: Claus Holst Iversen, GEUS, Thomas Wernberg, ALECTIA og Thomas Nyholm, Miljøcenter Århus 1

4 Test af den Analytiske element metode (AEM) sammenlignet med den numeriske metode til udpegning af indvindingsoplande Særudgivelse Omslag: Henrik Klinge Repro: GEUS Oplag: 150 Oktober 2009 ISBN web: Tryk: Vejledningen kan hentes på nettet: Pris (indbundet): 200 kr. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS Øster Voldgade 10 DK-1350 København K Telefon: E-post: Udarbejdet i samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet. 2

5 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND AEM MODELLER INDLEDNING BRUGEN AF ANALYTISKE MODELLER Anvendelsen af analytiske metoder i Danmark Historisk brug af AEM modeller Andre applikationsområder med AEM modeller Sammenligning af AEM og finite difference modeller VALG AF VÆRKTØJ Nogle tommelfingerregler for brugen af AEM modeller AEM Ressourcer EKSEMPEL PÅ OPSTILLING AF EN SIMPEL AEM MODEL Modelopstilling Modelkalibrering KOMPARATIV ANALYSE AF OPLANDE BEREGNET MED MODFLOW, AEM OG DEN ANALYTISKE HÅNDTEGNINGSMETODE METODE Scenarietyper Arbejdsgang Modelopstillinger MODEL A - HEDESLETTEN Modflow model Håndtegnede oplande AEM model Resultater Sammenfatning på oplande fra hedesletten...31 MODEL B - BEGRAVET DAL Data MODFLOW model Håndtegnede oplande AEM model Modelkalibrering Resultater Sammenfatning på oplande fra den begravede dal MODEL C - RANDZONE GEOLOGI Opstilling Modflow model Håndtegnede oplande AEM model Resultater Sammenfatning på oplande fra ø med rodet geologi MODEL D KALKMAGASIN Data Modflow model

6 3.4.3 Håndtegnede oplande AEM model Kalibrering Resultater DISKUSSION OG KONKLUSION AEM modeller som værktøj KONKLUSIONER REFERENCE

7 1 Baggrund I forbindelse med revision af Geo-Vejledning nr. 2 om Indvindings- og grundvandsdannende oplande /1/ skal der udarbejdes et afsnit om Analytiske Element Modeller (AEM) evalueres mht. oplandsberegninger, specielt i forbindelse med trin 1 kortlægningen /2/. Derfor er denne rapport udarbejdet, der bygger på undersøgelser af AEM-metoden sammenlignet med den numeriske finite differens metode (fx MODFLOW) for 4 forskellige geologiske miljøer. Anbefalinger og konklusioner fra denne rapport vil indgå i den reviderede udgave af Geo- Vejledningen om oplande.. 5

8 2 AEM modeller 2.1 Indledning Grundvandsmodeller har været benyttet som redskab i forbindelse med mange hydrologiske opgaver, og i de sidste år har modelredskabet været en fast del af arbejdsprocessen. Modellerne er velegnede, idet de kan benyttes til adskillige formål, heriblandt vurdering af vandbalancer, oplandsberegninger og konsekvensanalyse i forbindelse med etablering af indvinding. Ydermere kan modeller benyttes til at teste og evaluere geologiske modeller. Det har i Danmark og i andre lande været sædvane/3/ at opbygge modellerne omkring numeriske finite difference modeller (FDM) eller finite element modeller (FEM), hvor MODFLOW og MIKE SHE i Danmark har været, og fortsat er, de mest anvendte, med FDM som den typisk anvendte kodetype. FEFLOW udgør et eksempel på en FEM model, men antallet af applikationer med denne kode er mere begrænset i Danmark. Allerede i starten af 1980 erne dukkede der en anden type modeller op /4/. Denne modeltype byggede på analytiske metoder og fik forkortelsen AEM (Analytisk Element Metode). AEM modellen bygger på sammensætningen af elementer, der hver især har én løsning, og den samlede løsning findes vha. superposition af analytiske funktioner. De analytiske funktioner kaldes for analytiske elementer, som hver især repræsenterer nogle strømningsforhold i grundvandsmagasinet. Man kan eksempelvis i AEM benytte et linie-element til beskrivelse af et vandløb. De hydrologiske egenskaber er bestemt af elementerne, og der benyttes ikke et grid, som man ser i de diskrete metoder som finite difference eller finite element metoderne. Overordnet set kan man placere AEM modellerne mellem de rene analytiske løsninger (fx Theis løsningen) og de numeriske løsninger (fx FDM og FEM), /4/. Det at modellerne ikke arbejder i et beregningsgrid, betyder, at man kan arbejde med AEM modeller mere uafhængigt af skala, og på regional skala kan have nogle overordnede randbetingelser som kyst, søer og vandløb, mens man på lokal skala kan have en langt større detaljeringsgrad. Omvendt er der nogle begrænsninger i AEM fx når det gælder modellering i tre dimensioner og beskrivelse af ikke stationære forhold. De fleste AEM modeller benytter en to dimensional modelapproksimation af et grundvandsmagasin under Dupuits-Forchheimers antagelse om, at grundvandsstrømningen i magasinet er horisontal. Denne antagelse er generelt brugbar på regional skala, hvor man også kan slå flere magasiner sammen, men gælder fx ikke i områder hvor vertikal strømning er dominerende, fx nær grundvandskel, omkring delvist filtersatte boringer i øvre magasiner eller omkring vandløb under visse hydrogeologiske forhold /3/. AEM modellerne har været anvendt i forbindelse med grundvandsbeskyttelse og afgrænsning af indvindingsoplande. 6

9 2.2 Brugen af analytiske modeller Anvendelsen af analytiske metoder i Danmark De analytiske metoder har været benyttet i sagsbehandling igennem adskillige dekader. Brugen har f.eks. været tilknyttet analytiske beregninger af vandløbspåvirkning eller beregning af sænkning ved vandindvinding /9/. Figur 2-1 viser et eksempel på en analytisk tilgang. Figur 2-1: Eksempel på en simpel analytisk beregning af vandløbspåvirkning fra en indvinding. Fra /6/. Antagelserne for de simple analytiske løsninger er ofte ens for de mange løsninger, eksempelvis et uendelig homogent magasin, vandløbet er lige og uendeligt langt og strømningen er horisontal. Når man benytter analytiske metoder, er disse antagelser nødvendige, idet de fastlægger grundlaget for den forenklede beregning, som en analytisk løsning forudsætter. Disse simple analytiske løsninger benyttes stadig i daglig sagsbehandling i Danmark - specielt inden for kommunalt regi i forbindelse med indledende hydrologiske vurderinger til eksempelvis vurdering af vandløbspåvirkning i forbindelse med indvindingstilladelser. Løsninger hertil er eksempelvis implementeret i GeoGIS 2000 /12/, KMD s STRUKTURA /13/ og BEST fra NIRAS /14/. Fælles for disse er, at de beregner en enkelt analytisk løsning uden at tage hensyn til indbyrdes påvirkning af vandløb og boringer, samt heterogenitet og fx tidslige variationer. De analytiske løsninger er siden hen blevet udvidet med mere komplicerede formuleringer, hvis løsninger kan findes ved superposition, eksempelvis /10/ og /11/. Brugen af en analytisk tilgang til beregning af indvindingsoplande har været benyttet i adskillige år. En af de mere simple tilgange er den man benytter i forbindelse med de boringsnære beskyttelsesområder. Ved simple analytiske betragtninger afgrænses en beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, BNBO, /15/. I Miljøstyrelsen har man desuden benyttet en analytisk tilgang til oplandsberegninger, /16/, en metode som også er beskrevet i Geo-Vejledning nr. 2 første del /1/. Der findes i denne forbindelse forskellige metoder, og fælles for metoderne er, at man ved et begrænset ressource- og tidsforbrug kan komme med et første estimat på udbredelsen af et indvindingsopland, under forudsætning af nogle ret forenklede betragtninger Historisk brug af AEM modeller Den historiske brug af AEM modeller går tilbage til starten af 80 erne, hvor strømningsmodellerne i finite difference var begrænset af computerkraften og derfor havde en meget begrænset detaljeringsgrad eller gav nogle barrierer i forhold til regional modellering /17/. Her blev det nødvendigt at formulere andre metoder til at udføre beregninger af fx grundvands-overfladevandsinteraktion i større områder med mange vandløb. Kodeudviklingen med AEM modeller har siden udviklet sig 7

10 på næsten alle områder, hvor der i dag også benyttes strømningsmodeller - fra storskala regionale modeller til detailmodellen på meget lille skala. Et godt review af AEM modelapplikationer kan findes i /17/. Den mere praktiske anvendelse af AEM har dog været ret begrænset bl.a. på grund af problemerne med at beskrive heterogenitet og dermed modellering af grundvandssystemet i 3- D. Muligheden for at anvende forskellige typer randbetingelser fx ved vandløb eller grundvandsskel er også ret begrænset ved metoden. Endelig er der også begrænsninger i forbindelse med beskrivelse af transient strømning da AEM kun kan beregne den stationære løsning. Grundvandsbeskyttelse og oplandsberegninger I forbindelse med grundvandsbeskyttelsen har man i Nordamerika ved U.S. Environmental Protection Agency (EPA) arbejdet med begrebet Well Head Protection Area, (WHPA), som er det nordamerikanske boringsnære beskyttelsesområde. Her anbefales til screeningsformål forskellige analytiske tilgange bl.a. AEM. I den analytiske element model tilgang til WHPA er der udarbejdet software (WHPA), /18/, /19/ og /20/, til oplandsberegninger ved at medtage elementer for uendeligt lange vandløb samt rektangulære områder uden hydrogeologisk kontakt (no flow). Programmet beregner et trykniveau og benytter herefter partikelbaner til at estimere indvindingsoplandet, idet man kan beregne en analytisk løsning til selve indvindingsoplandet. De første versioner af programmet benytter en DOS tilgang og er i dag forældet, men den analytiske tilgang og konceptet med simpel modellering har været med til at udvikle de programmer, man kan få i dag. En gennemgang af WHPA og sammenligning med andre analytiske metoder kan desuden findes i /22/. Et af områderne hvor AEM modellerne har fundet praktisk anvendelse er i forbindelse med indvindingsboringer og grundvandsbeskyttelse. Boringsnær beskyttelse af grundvandet (BNBO, /15/) går fra simpel fast radius (300 m) omkring boringen til oplande beregnet med avancerede strømningsmodeller. AEM modellerne repræsenterer her en niche, idet disse kan håndtere indsamlede data og samtidig er relativ nemme at bruge og hurtige at opstille. Dermed er AEM potentiel anvendelig til afgrænsning af indvindingsoplande, opholdstider og transporttider til fx boringer. 8

11 Figur 2-2: Eksempel på 5 års indvindingsopland beregnet med WhAEM. Fra /28/. I løbet af 1990 erne foregik der en markant kodeudvikling af analytisk element metoden bl.a. til brug for beregning af indvindingsoplande i forbindelse med grundvandsbeskyttelse. Her udvikledes CZAEM (Capture Zone AEM, /29/) med fokus på estimering af indvindingsoplande. Metoden bygger i CZAEM på, at den endelige løsning findes som superposition af enkelte analytiske funktioner, hvor hver funktion repræsenterer kendte hydrologiske egenskaber, eksempelvis indvindingsboringer (punkter), vandløb (linjesegmenter) og geologiske heterogeniteter. Konceptet bag superposition, af de enkelte løsninger og beskrivelse af AEM kan findes i /30/ og /31/. Metoden bag CZAEM bygger på løsning af todimensionale analytiske elementer, hvor Dupuit- Forchheimers antagelse er opfyldt /34/. Det antages, at grundvand strømmer horisontalt i et frit magasin, og at strømningen er proportional med mægtigheden af grundvandsmagasinet. I forbindelse med indvindingsoplande kan denne antagelse benyttes, når bredden af indvindingsoplandet er ca. 1 størrelsesorden større end magasintykkelsen /28/. CZAEM løsningsmetoden blev indbygget i WhAEM og senere tilknyttet andre mere sofistikerede løsere til WhAEM heriblandt GFLOW1 /31/. GFLOW er videre benyttet som redskab til beregning af indvindingsoplande og blev med GIS kobling til hydrologiske data benyttet bl.a. i forbindelse med grundvandsbeskyttelse. WhAEM, /23/, /24/, /25/ og /28/ udvikles som et værktøj til bestemmelse af beskyttelseszoner omkring indvindingsboringer. Ud over en ny brugerflade kan programmet benytte vandløbssegmenter og heterogene hydrauliske zoner med varierende form. Der er stadig begrænsninger i form af, at man ikke kan benytte varierende bundkoter for magasinerne, 3-dimensionelle elemen- 9

12 ter, flerelagsmodeller og transiente forhold, som de traditionelle numeriske strømningsmodeller understøtter, eksempelvis MODFLOW /26/ og MIKE SHE /27/. Dette betyder dog, at denne konceptuelle tilgang til grundvandsmodeller tillader en mere simpel forståelse af de hydrogeologiske forhold. Videreudviklingen af WhAEM sker løbende, og programmet er i dag en del af de metoder som U.S. Environmental Protection Agency anbefaler, man kan benytte til bestemmelse af indvindingsoplande /3/. Figur 2-3: Eksempel på strømlinjer til en indvindingsboring fra GFLOW. Fra /33/. Den første software der inkluderede flerelagsmodeller var ModAEM, der blev færdigudviklet omkring år 1999 og desuden inkluderede muligheden for processoropsplitning /21/. Det brugervenlige Visual Bluebird udvikledes herefter som et mere generelt system, der kunne benytte forskellige løsere afhængig af kompleksiteten, og videreudvikledes senere til VisualAEM /36/. Udviklingen af AEM modellerne sker hele tiden og nye elementer produceres. Dette kan være elementer med anisotropi eller håndtering af horisontale eller skråtstillede boringer /39/. Disse elementer er endnu ikke indarbejdet i den tilgængelige software, men med tiden vil disse også kunne håndtere mere komplekse systemer. Ydermere udvikles AEM modeller med brugerflader i GIS. ArcAEM er en udvidelse til ESRI s Arc- GIS, men benytter samme motor (Split) som VisualAEM. Fælles for den software og de koder, som er tilgængelige for AEM er, at der ikke som i fx MODFLOW er tale om en enhedskode men om mange forskellige koder, og at de alle forudsætter stationære 2D løsninger. Der forskes dog i udvikling af 3D og i transiente løsninger, men i praktiske anvendelser er stationære 2D antagelser langt den mest udbredte anvendelse. En del af den eksisterende software er public domain og udviklet under GNU licens. Dvs. software som WhAEM og VisualAEM kan downloades og benyttes uden betaling. Dette gælder ligeledes for MODFLOW-koden som er udviklet af USGS. Kapitel og gennemgår nogle af de tilgængelige AEM ressourcer og AEM software Andre applikationsområder med AEM modeller AEM modeller kan også benyttes til at beregne strømning i det vertikale plan. Sådanne modeller kan benyttes til nærmere analyse af grundvand / vandløbsinteraktioner og undersøgelser af vådområder /37/. 10

13 Figur 2-4: Eksempel på en vertikal AEM model. Fra /37/. AEM modeller er desuden benyttet som simple randbetingelser for mere detaljerede numeriske strømningsmodeller. I /36/ forslås det, at man ved usikkerhed omkring randbetingelser i regional skala strømningsmodeller opstiller en AEM model, hvorfra man kan trække randbetingelser til mere detaljerede strømningsmodeller. Sammenfattende kan man klassificere AEM modeller som en modeltype, der i kompleksitet og anvendelse ligger et sted mellem de rene analytiske løsninger og de numeriske modeller (FDM og FEM). I tabel 1 er denne klassificering af AEM kort sammenfattet. Analytisk (fx Theis) Analytisk element model (AEM) Numerisk model (FDM og FEM) Løsning af grundlæggende differentialligning Eksakt Eksakt Approksimation Repræsentation af randbetingelser Eksakt Approksimation Approksimation Egnethed i forhold til kompleks hydrogeologi Lav Middel Høj Tabel 1: Klassifikation af AEM i forhold til analytiske og numeriske modeller, /4/ Sammenligning af AEM og finite difference modeller Der er fortaget simple sammenligninger mellem boringsnære oplande for forskellige modeller. /40/ sammenligner brugen af AEM modeller (SLAEM /30/) og finite difference (MODFLOW) for Amsterdam vandforsyning. Konklusionen på undersøgelsen viste, at de forskellige modelteknikker har deres fordele og ulemper. Til nogle undersøgelser kunne AEM metoden vise detaljer omkring strømningen på et detaljeringsplan, hvor en finite difference model ville kræve en diskretisering på 5-10 m, og i AEM modellerne kunne de enkelte elementer udskiftes med mere detaljerede uden at forholde sig til et beregningsnet. MODFLOWs stærke sider var sammenlignet hermed modellering af transient strømning, dræn og stream-routing, densitetsstrømning, samt i situationer, hvor den hydrostratigrafiske kompleksitet er meget stor. Desuden blev MODFLOW også anbefalet på grund af tilknyttede inversionsrutiner, GIS kobling til brugerflade og kobling til transport kode (eks. MST3D). Inversionsrutiner og kobling til GIS findes i de seneste versioner af AEM softwaren, eks. VisualAEM /36/. Der findes bl.a. inversionsrutiner til AEM modeller i koden fra 11

14 Ostrich (http://www.groundwater.buffalo.edu/software/ostrich/ostrichmain.html) /37/ er integreret i Visual AEM. Ostrich er en universel inversionsrutine i stil med PEST. Man foretager sine modelberegninger og evaluerer resultaterne mod observationer ved beregning af en vægtfunktion. Herefter opdateres de hydrostratigrafiske parametrene som eks. grundvandsdannelse og transmissivitet. Gennem en sammenligning af oplande foretaget med GFLOW, WHAEM2000 og MODFLOW, har man fundet en rimelig lighed i oplandene mellem disse modeller /32/. Oplandene afviger fra de gængse mere simple analytiske tilgange (AFR Arbitary fixed Radius og CFR Calculated fixed radius). Disse metoder har store ligheder med dem man benytter i forbindelse med BNBO undersøgelser og 300 meter zoner i Danmark. Lignende arbejde er udført i /22/. Her beregnes 10 års boringsnære beskyttelseszoner med forskellige analytiske metoder og disse sammenlignes med en MODFLOW / MODPATH strømningsmodel. Modellerne har stigende kompleksitet (eks. vertikal anisotropi og hydrostratigrafiske heterogeniteter) og undersøgelsen viser bl.a., at de analytiske metoder for simple systemer har sammenfaldende oplande med oplande beregnet med strømningsmodeller. Dog bliver nøjagtigheden af de analytiske beregnede oplande mindre med stigende heterogen kompleksitet (jf. tabel 1 da AEM ikke er egnet til heterogene og komplekse hydrogeologiske forhold). 2.3 Valg af værktøj Når man skal beregne indvindingsoplande, såvel som andre hydrogeologiske vurderinger, er det vigtigt, at man i den indledende fase foretager et valg om, hvilke værktøjer man vil benytte. Valget skal reflektere den tilgængelige datakvalitet, tid og økonomi og krav til resultatets præcision. Hvis formålet er screening og ikke detailmodellering, så kan AEM give en indledende vurdering. For områder, hvor man ikke kender de hydrogeologiske forhold, kan man med rette foretage oplandsberegninger med meget simple metoder. Jo flere data man har til rådighed jo mere komplekse modeller kan man udarbejde og jo mere pålideligt vil oplandene fremstå. Figur 2-5 viser hvorledes valget af redskab til en oplandsberegning afhænger af mange forskellige faktorer. De mest simple beskyttelseszoner finder man i de boringsnære beskyttelsesområder. Her foretages en simpel beregning i et regneark og beregningen medtager ikke essentielle faktorer som vandløbspåvirkning, heterogen strømning eller boringsinteferens. Jo flere data man har til rådighed, jo mere komplekse modeller kan benyttes. Samtidig vil den tid, der skal benyttes til oplandsberegningen, også stige tilsvarende. 12

15 Usikkerhed Kompleksitet / Tid / Økonomi Simpel Beskyttelseszone 300 m zone BNBO (WHPA) Analytiske oplande (håndtegnede) Simple modeller AEM modeller 3D strømningsmodeller Beslutningsgrundlag Hydrogeologisk kompleksitet Vandløbspåvirkning Indvindingspåvirkning Andre kompleksiteter Figur 2-5: Det korrekte valg af værktøj er afhængigt af mange faktorer såsom datagrundlag, datakompleksitet, tid og økonomi. Erfaringsmæssigt er de faktorer, som giver størst usikkerhed på et opland, den manglende viden om de hydrogeologiske forhold eller viden om, at der forekommer nogle komplicerede hydrogeologiske forhold, som ikke umiddelbart kan opløses, i den skala man ønsker Nogle tommelfingerregler for brugen af AEM modeller. Følgende afsnit gennemgår nogle af de tommelfingerregler, som kan benyttes i forbindelse med AEM modeller. De analytiske modeller forudsætter Dupuit-Forchheimer s antagelse om horisontal strømning i grundvandsmagasinet. Indvindingsoplandet skal deraf være 10 gange bredere end magasintykkelsen. Man skal være opmærksom på at AEM metoden er primært gyldig for stationære forhold. Der er enkelte metoder, hvor man kan se på simple transiente forhold, eksempelvis en indvindingsboring. 3D modeller og fuldt transiente modeller, hvor randbetingelserne ændrer sig, er endnu ikke udviklede /3/. Elementerne i AEM metoden er stykvis konstante. Der er ikke udarbejdet elementer med varierende hydraulisk ledningsevne, porøsitet eller bund. 13

16 Opholdstiden i en grundvandsbeskyttelseszone er ikke specielt påvirket af vandløb, hvis afstanden mellem vandløb og indvindingsboringen er større end 4 Qt / πbn, hvor Q er indvindingen, b er magasintykkelse, n er porøsiteten, t er opholdstiden i indvindingsoplandet /28/. Den tredimensionelle strømning er nødvendig, hvis en af følgende egenskaber forekommer /28/: Afstanden mellem indvindingsboring og en hydrologisk rand (eksempelvis et vandløb, større inhomogenitet eller no-flow) er mindre end 2 k k b, hvor k h og k v er henholdsvis den horisontale og vertikale hydrauliske ledningsevne og b er magasintykkelsen. Bredden af indvindingsoplandet i en todimensional model er mindre end 2 k k b, hvor k h og k v er henholdsvis den horisontale og vertikale hydrauliske ledningsevne og b er magasintykkelsen. h / v h / v En hydrostratigrafi er karakteriseret ved, at der er flere magasiner adskilt af mindre permeable lag. Dette er typisk i mange danske områder, og her kan det være muligt at benytte en quasitredimensionel tilgang. Dette bør gøres når /28/: En indvindingsboring ikke er filtersat i samtlige magasiner Længden af et indvindingsopland er mindre end 4 T / m, hvor T [m 2 /s] er transmissiviteten for hele aquiferen, og m er lækagekoefficienten [s -1 ], fundet som, m = k z /b, hvor k z er den vertikale hydrauliske ledningsevne og b er mægtigheden af lækagelaget. En Hydrologisk randbetingelse (vandløb, sø eller kyst) er inden for en afstand af 4 T / m fra en indvindingsboring, hvor T er magasinets transmissivitet, og m er den mindste lækage AEM Ressourcer Oversigt over AEM modeller og metoder Der findes på nettet en udviklet kreds af AEM udviklere og brugere. Wikipedia giver en hurtig introduktion til AEM modeller. Det bedste sted at starte er nok ANALYTIC ELEMENT MODELING COMMUNITY HOMEPAGE (http://www.analyticelements.org/index.html). Herfra er der direkte links til Nyheder omkring konferencer, møder og udgivelser af software og publikationer AEM software Der findes en del tilgængeligt software på markedet, og der er i de sidste år udgivet meget nyt. Der skelnes mellem brugerflader og motorer. Brugerfladen er hvor modellen opstilles, mens motoren er den numeriske løser. Man kan godt have flere forskellige brugerflader, som benytter samme motor, og enkelte brugerflader har også valgbare motorer. 14

17 En del software er uden grafisk brugerflade og er derfor ikke helt nemt at benytte. Der er dog meget tilgængeligt software. En del er gratis og med brugerflade og er meget velegnet til typiske hydrologiske problemstillinger. De vigtigste er nævnt her: VisualAEM Udgivet: 2008 (Version 1.0) Licens: Freeware, kræver dog Surfer. Web download: EM/Main.html VisualAEM er en grafisk brugerflade, hvor ens problem opstilles i et GIS miljø. Programmet arbejder tæt sammen med Surfer. Programmet benytter forskellige beregningsmoduler afhængigt af problemstillingen, og kan håndtere flerelagsmodeller. Programmet er en udbygning af Bluebird ArcAEM Udgivet: 2006 (Version 2.2beta) Licens: Open Source Web download: WhAEM2000 Udgivet: 2005 (Version 3.2) Licens: Open Source Web download: GFLOW Udgivet: 2005 (Version 2.1) Licens: Betalingssoftware (~USD 475) Web Download: GMS / MODAEM Udgivet: 2007 (Version 6.5) Licens: Betalingssoftware (~USD 1500) Web download: Motorer En motor er et beregningsværktøj som løser ligningssystemet. Typiske motorer er TimML, Cardinal og Split. Forskellen i motorerne findes ikke kun i løsningsmetoden men specielt i hvilke type elementer der inkluderes i løsningen. Eksempelvis kan TimML håndtere flerelagsløsninger, men er begrænset i brugen af TimML kan eksempelvis håndtere flerelagsmodeller, mens Cardinal er god til at håndtere vandløbslækage. Split har pt. ikke indbygget vandløbslækage. Det anbefales at man ser i manualen, hvad de enkelte motorer kan håndtere. 2.4 Eksempel på opstilling af en simpel AEM model. I følgende afsnit gennemgås et eksempel på opstilling af en AEM model. Når man opstiller en AEM grundvandsmodel, skal man tænke på samme måde, som når man opstiller en strømningsmodel i eksempelvis MODFLOW. Det første skridt for modelopstillingen, hvor randbetingelserne skal identificeres, er det samme for de to metoder. Så det gælder om at finde nogle gode naturlige rande - eksempelvis vandløb, kyst, grundvandsskel og så fremdeles. 15

18 Start altid med at lave en simpel model. I AEM sammenhæng gælder det om at simplificere problemområdet til det essentielle, altså medtage så få analytiske elementer som muligt. Efterfølgende kan man forøge modellens kompleksitet eller evt. gå over til en FDM eller FEM model hvis det viser sig at AEM modellen ikke er tilstrækkelig. I AEM modeller er beregningstiden afhængig af modellens kompleksitet. Jo flere elementer og jo mere komplekse elementerne er, jo længere tid er modellen om at konvergere til en løsning. Dette bør man have med i sin vurdering, når en model opstilles. Man bør i det omfang, man kan slå zoner med nær samme egenskaber sammen, holde polygoner og linjer så simple som muligt. På denne måde vil man opnå en stabil AEM model, som hurtigt konvergerer til en løsning. De analytiske elementer er relativt hurtige at opstille. Man kan som ved strømningsmodeller inkludere flere vandværker i samme område, og derved beregne flere indvindingsoplande på en gang. Erfaringsmæssigt tager en pålidelig og velkaliberet AEM model 2-5 dage at opstille og kalibrere. Dette svarer godt til /32/, hvor de estimerer, at en model tager 2 dage at opstille fra nogle få timer op til 2 uger afhængig af modelkompleksitet og ønsket detaljeringsgrad Modelopstilling Definer hydrostratigrafien, de ydre randbetingelser og foretag de første beregninger herpå. Herefter kan man forbedre detaljeringsgraden i modellen Hydrostratigrafi Den hydrostratigrafiske tilgang skal være simpel i AEM modellen, hvad enten man benytter en 1 lags AEM model eller benytter modeller, med en løsning for flere lag. Lav en vurdering af hydrostratigrafien i fokusområdet. Hvilken kote er bunden af magasinet, og hvad er mægtigheden af magasinet. Er der tale om et frit magasin, kan man benytte en mægtighed som overstiger terræn. Er der heterogene forhold, kan man lægger zoner ind med varierende transmissivitet, men det anbefales, at man initialt starter med en simpel model Randbetingelser Rande i AEM modellen opfører sig lidt anderledes end rande i en strømningsmodel. I en strømningsmodel er et vandløb en relativ kompliceret randbetingelse. I AEM modelsammenhæng er dette et relativt simpelt element. Modsat er en no-flow rand i en strømningsmodel en simpel rand at implementere, mens en no-flow rand i AEM sammenhæng godt kan benyttes, men giver en markant diskontinuitet til AEM modellens uendeligt udbredte magasin. På den måde vil ens valg af rande bidrage til løsningens stabilitet. I AEM modeller kan det være en fordel at lade modellen selv finde et vandskel, frem for at lægge en no-flow rand ind i modellen Vandløb Når vandløb lægges ind i modellen, kan man benytte en digital højdemodel til at finde koten til vandløbene. Der findes software, eksempelvis /36/, hvor koten til vandløbene hentes direkte fra den digitale højdemodel. Først digitaliseres vandløbene. Under digitaliseringen skal man være 16

19 opmærksom på, at hvert delsegment i et vandløb bidrager med en ekstra ligning i den analytiske løsning. Så jo flere knæk, man har i vandløbet, jo tungere løsning vil man få. Derfor bør man indlægge vandløbene med så få knæk så muligt - dog sådan, at tilnærmelsen ikke er for grov til det man skal bruge vandløbene til, og med den antagelse, at vandløbenes delsegmenter har en kontant gradient. I randområdet til modellen kan vandløbene være grovere end ved fokusområderne. Er der behov for større detaljeringsgrad ved fokusområdet, kan disse indlægges efterfølgende. På samme måde kan man ændre vandløbskonduktansen fra fuld kontakt til reduceret kontakt, men det anbefales, at dette først gøres, når man har hovedelementerne i modellen på plads Grundvandsdannelse Der er ikke dræn i AEM modeller, som man har det i strømningsmodeller. Dette betyder, at AEM modeller benytter grundvandsdannelse som input, dvs. nettonedbør fratrukket det vandvolumen som strømmer til vandløb via dræn. Dette betyder, at eksisterende nettonedbørsdata kun kan benyttes vejledende som en øvre grænse. Grundvandsdannelse som input betyder, at afstrømningen i vandløb kan sammenholdes med den naturlige grundvandsafstrømning, dvs. medianminimum. Start med at lave en stor zone for grundvandsdannelse. Har man kendskab til områder med reduceret grundvandsdannelse, kan disse indlægges som zoner efterfølgende Vandindvinding Vandindvinding indlægges i modellen som indvindingsboringer på samme måde som ved en traditionel strømningsmodel. I flerelagsmodellerne kan man specificere, i hvilket modellag indvindingen foregår Modelkalibrering Modellen kalibreres ligesom en strømningsmodel. Man kan i /36/ indlægge pejleobservationer, og modellen kan herefter kalibreres inverst. Normalt kalibreres der på grundvandsdannelsen og den hydrogeologiske zonering. Pejleobservationerne håndteres på samme måde som i strømningsmodeller. Dog skal man være opmærksom på, at en pejleobservation, i et punkt hvorfra der også indvindes, er uhensigtsmæssigt for den analytiske løsning og bør undgås. Afstrømningsdata kan også benyttes i kalibreringen for at opnå en bedre vandbalance. Da AEM modellen benytter grundvandsdannelse til grundvandsmagasinet er vandbalancen knyttet til denne størrelse, og minimumsvandføringer (medianminimum) er derved velegnet. Vandføringen beregnes for delsegmenter for de enkelte vandløb. Ønsker man at beregne vandføringen for et helt vandløbsopland kan man summere tilførslen fra de enkelte delsegmenter. I den softwarekode som VisualAEM anvender, sker dette automatisk i en output fil. 17

20 3 Komparativ analyse af oplande beregnet med MODFLOW, AEM og den analytiske håndtegningsmetode Den komparative analyse af oplande går ud på at beregne oplande med forskellige metoder og herefter sammenligne disse oplande. Der tages udgangspunkt i eksisterende strømningsmodeller udarbejdet i områder med typiske danske hydrostratigrafier. De eksisterende strømningsmodeller forsimples ved bl.a. at lægge hydrauliske zoner sammen, så de f.eks. har én K-værdi (hydraulisk ledningsevne m/s) for hele beregningslaget eller maksimalt 2-3 zoner pr. beregningslag. Herved forsimples den oprindelige heterogenitet i modellerne, og det er således de samme forsimplede hydrostratigrafiske modeller, som indgår i AEM og den numeriske model. Det sikres herved, at en eventuel forskel i oplande referer til metoden (AEM vs. MOD- FLOW), og ikke til hvordan den hydrostratigrafiske model er implementeret. Der indsættes herefter et antal pejlinger i hver model. Pejlepunkterne er pænt fordelt over modellen. Der tilstræbes, at der er ca pejlinger for hver model. Pejlingerne skal repræsentere alle aquiferlag og have en realistisk fordeling. Pejlepunkterne udgør herefter datagrundlag til kalibrering af AEM modellerne samt udarbejdelse af potentialekort til den analytiske håndtegningsmetode. Strømningsmodellerne tilstræbes en størrelse på ca. 10x10 km med en diskretisering på 100 m og 4-6 modellag. Da modellerne er forsimplet i forhold til kendt hydrostratigrafi, skal strømningsmodellerne i den komparative analyse ikke kalibreres efter eksisterende pejleobservationer. De fysiske parametre i strømningsmodellerne skal dog have realistiske størrelser. De hydrauliske ledningsevner, som er anvendte, stammer fra de oprindelige MODFLOWmodeller. For at forsimple modellerne er flere zoner lagt sammen, så der optræder ens K-værdi i hele beregningslag flere steder i modellerne. Vandløb beskrives med 1. og 2. ordens vandløbssegmenter, så det kun er de større og betydende vandløb som er medtaget i modellerne. Indvindingen beskrives særskilt for hver model svarende til de scenarier som er udført. Der er således ikke andre indvindinger i modellerne ud over dem, som er introduceret gennem scenarierne. Nettonedbøren er tildelt det øverste aktive lag i modellen, som er homogen fordelt, og der er benyttet en middelværdi i forhold til de originale modeller. 18

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

EN GRUNDVANDSMODEL ET VÆRKTØJ TIL AT LØSE DE KOMMUNALE GRUNDVANDSOPGAVER

EN GRUNDVANDSMODEL ET VÆRKTØJ TIL AT LØSE DE KOMMUNALE GRUNDVANDSOPGAVER EN GRUNDVANDSMODEL ET VÆRKTØJ TIL AT LØSE DE KOMMUNALE GRUNDVANDSOPGAVER Civilingeniør Anders Korsgaard NIRAS A/S Geolog Merete Olsen Køge Kommune Vintermøde om jord- og grundvandsforurening Vingstedcentret

Læs mere

DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG

DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Kapitel 7 STED DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Adam Brun Afdeling for Grundvand, Affald og Mikrobiologi, DHI - Institut for Vand og Miljø Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke stationær,

Læs mere

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Deltagere: Favrskov Kommune: Karin Hvidberg Nilsson,

Læs mere

Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1)

Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1) Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1) Vejledning i oplandsberegninger i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning Claus Holst Iversen, Lisbeth Ulsøe Lauritsen, Thomas

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Kapitel 6 FRA HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL TIL NUMERISK GRUNDVANDSMODEL

Kapitel 6 FRA HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL TIL NUMERISK GRUNDVANDSMODEL Kapitel 6 FRA HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL TIL NUMERISK GRUNDVANDSMODEL Adam Brun IHA Ingeniørhøjskolen i Århus Nøglebegreber: Kode, præ- og postprocessering, procesbeskrivelse, numerisk net, numerisk

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Projektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen.

Projektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen. Hjørring Kommune Vandværker, BNBO projekt Team Vand og Jord Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring den 04-08-2014 Sagsnr.:

Læs mere

Potentialekortlægning

Potentialekortlægning Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, Claus Ditlefsen og Henrik Olesen GEO-VEJLEDNING 4 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND MINISTERIET

Læs mere

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Torben O. Sonnenborg Jacob Kidmose GEUS 2012 Indhold 1. Indledning... 3 2. Område og data... 3 2.1. Modelområde... 3 2.2. Hydrologiske

Læs mere

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen Disposition Introduktion til projektet Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark Geologi og jordvarmeboringer Hvordan kan en jordvarmeboring

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Hydrogeologiske forhold. Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen

Hydrogeologiske forhold. Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen COWI ARUP SYSTRA JV Foto: Roy William Gabrielsen 1 Magasin og lækageforhold Primære magasin inkl. sandlag, sekundære magasiner Sammenhænge lodret/vandret (prøvepumpninger,

Læs mere

Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem

Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem December 2000 Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem December 2000 Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 Afd.

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Kapitel 13 ANVENDELSE AF MODELLEN: VANDBALANCE, GRUNDVANDSDANNELSE OG INDVINDINGSOPLANDE

Kapitel 13 ANVENDELSE AF MODELLEN: VANDBALANCE, GRUNDVANDSDANNELSE OG INDVINDINGSOPLANDE Ståbi i grundvandsmodellering, Henriksen et al. (red) 21/56 GEUS Kapitel 13 ANVENDELSE AF MODELLEN: VANDBALANCE, GRUNDVANDSDANNELSE OG INDVINDINGSOPLANDE Hans Jørgen Henriksen Hydrologisk afdeling, GEUS

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET

NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET Dato 14-02-2014 Charlotte Bamberg Xiulan He Sebastian Ravn Morten Bak Helle Pernille Hansen Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T +45 8944 7700 Indhold 1.

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund

Fra boringsdatabasen JUPITER til DK- grund Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 9 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 9.1

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

God praksis i hydrologisk modellering

God praksis i hydrologisk modellering Naturstyrelsen, Roskilde, 1 november 2011 God praksis i hydrologisk modellering Jens Christian Refsgaard Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy Disposition Geo-Vejledning

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne 6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8

GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8 GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8 GIS-OIS integration BRUGERMANUAL Udarbejdet for: Titel: Dokumenttype: I GS GIS-OIS integration Brugermanual Software manual Udgave: 1 Dato: 20-05-2008

Læs mere

BRYRUP NY VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/

BRYRUP NY VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ BRYRUP NY VANDVÆRK BRYRUP NY VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 3 Boringer 5 Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 7 Råvand 7 Rentvand 7 Vandbehandling

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

DK-model2009. Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland

DK-model2009. Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/79 DK-model2009 Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland Anker L. Højberg, Maria Ondracek, Per Nyegaard, Lars Troldborg, Simon Stisen &

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ LEMMING VANDVÆRK LEMMING VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 2 3. Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 6 4.1 Råvand 6 4.2 Rentvand

Læs mere

God praksis i hydrologisk modellering

God praksis i hydrologisk modellering God praksis i hydrologisk modellering Jens Christian Refsgaard, Lars Troldborg, Hans Jørgen Henriksen, Anker Lajer Højberg, Rasmus Rønde Møller, Anne Mette Nielsen GEO-VEJLEDNING 7 G E U S God praksis

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Simulering af ekstremvandføringer og grundvandsbetinget oversvømmelse

Simulering af ekstremvandføringer og grundvandsbetinget oversvømmelse D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 2 / 1 1 5 Simulering af ekstremvandføringer og grundvandsbetinget oversvømmelse Analyse af mulighed

Læs mere

THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG

THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 3 3. Boringer 5 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 7 4.1 Råvand

Læs mere

Historik for grundvandsbaserede energianlæg

Historik for grundvandsbaserede energianlæg Side 2 Side 3 Historik for grundvandsbaserede energianlæg Første anlæg blev etableret i 80 erne ved Hørholm (Høj temperaturlager) Etableret i gennemsnit to anlæg årligt fra medio 90 erne til dato Enkelt

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

GEUS-NOTAT Side 1 af 5 Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,

Læs mere

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 INDHOLD SSV-metoden SSV-modellering på Samsø Anvendelse af SSV i den

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/16 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 Kortlægning af Danienkalk-Skrivekridt grænsen samt forkastninger i denne

Læs mere

TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding

TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding Tilladelse til undersøgelsesboring på Kokbjerg 30, 6000 Kolding Geodrilling ApS har på vegne af TREFOR har søgt

Læs mere

Hvad er regionernes rolle?

Hvad er regionernes rolle? Hvad er regionernes rolle? Behovet for dataudveksling mellem Staten, kommunerne og Regionerne Jordforureningsindsats og grundvandsbeskyttelse Natur & Miljø 22. maj 2012 Fagleder Carsten Bagge Jensen, Region

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1

WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1 WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1 W e l l P l o t A r c G I S BRUGERMANUAL 9.3.1 Udarbejdet for: Titel: Dokumenttype: I GIS ApS WellPlot ArcGIS Brugermanual 9.3.1 Software manual

Læs mere

Temadag 1. februar 2012

Temadag 1. februar 2012 Temadag 1. februar 2012 Energianlæg - en trussel for grundvandet? 05-02-2012 1 Karsten Juul Geolog Siden 1991: Vandforsyning Siden 1997: Grundvandskortlægning Siden 2008: Energianlæg baseret på grundvand

Læs mere

FREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE 2014-2018 (GRUNDVANDSPLAN)

FREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE 2014-2018 (GRUNDVANDSPLAN) FREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE 2014-2018 (GRUNDVANDSPLAN) Dato 2015-06-15 Udarbejdet Maj til november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg Kommune Beskrivelse Indsatsplan for

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Region Hovedstaden. Potentialekort for kalkmagasinet. Rekvirent. Rådgiver

Region Hovedstaden. Potentialekort for kalkmagasinet. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Kim Sørensen Telefon 4820 5564 E-mail ks@regionh.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 08 34 E-mail asb@orbicon.dk

Læs mere

Afgrænsning af grundvandsforekomster

Afgrænsning af grundvandsforekomster D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 4 / 58 Afgrænsning af grundvandsforekomster Tredje revision af grundvandsforekomster i Danmark Lars

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

National vandsressource model

National vandsressource model DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2009/2 National vandsressource model Opdatering af DK-model Bornholm med data fra detailkortlægningen Lars Troldborg, Per Nyegaard & Simon Stisen DE

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer Vejledning Til sløjfning af brønde og boringer Januar 2010 Forord Brønde og boringer der ikke benyttes mere kan medføre en sundhedsrisiko samt en forurening af grundvandet på længere sigt. Det er derfor

Læs mere

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni 2012. Rørcentret

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni 2012. Rørcentret Byer i Vandbalance FIF-møde den 13. juni 2012 Byer i Vandbalance 10.00-10.30 10.30-10.40 10.40-11.00 11.00-11.10 11.10-11.25 11.10-11.30 11.30-11.44 11.45-12.00 12.00-12.40 12.40-12.50 12.50-14.10 14.10-14.20

Læs mere

VANDRESSOURCE- OG STOFTRANSPORT- MODELLERING I KALK: STATUS OG MULIGHEDER

VANDRESSOURCE- OG STOFTRANSPORT- MODELLERING I KALK: STATUS OG MULIGHEDER VANDRESSOURCE- OG STOFTRANSPORT- MODELLERING I KALK: STATUS OG MULIGHEDER Seniorforsker Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

INTRODUKTION TIL GRUNDVANDSSTRØMNINGER

INTRODUKTION TIL GRUNDVANDSSTRØMNINGER INTRODUKTION TIL GRUNDVANDSSTRØMNINGER Peter Engesgaard og Karsten Høgh Jensen Geologisk Institut Københavns Universitet April 2004 1 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 5 1.1 Hydrogeologi... 7 2 Et historisk

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Dagsorden - Velkomst - Kommentarer til Rapport - Konsekvenser for landbrugsproduktionen - Alternative og Supplerende muligheder - Erstatning - Forslag

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky P R O D U K T S P E C I F I K A T I O N Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky Data version 2.0 - Januar 2015 Januar 2015 Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf.: 7254 5000, E-mail: gst@gst.dk Data version

Læs mere

VandGraf VarmeGraf ElGraf Brugermøde

VandGraf VarmeGraf ElGraf Brugermøde VandGraf VarmeGraf ElGraf Brugermøde Ved Lars Bodin & Jesper Stahl Madsen Program Programændringer og fejlrettelser: Ny VandGraf brugervejledning! Forbedret Lukkeplan v/jsma Brugerdefinerede layout og

Læs mere

Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling

Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling Hvordan virker jordvarmeboringer og hvordan kan de påvirke hydrologi og grundvandskvalitet Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling Disposition Lidt om GEUS Introduktion til projekt

Læs mere

KALIBRERING AF STRØMNINGSMODEL

KALIBRERING AF STRØMNINGSMODEL Kapitel 13 KALIBRERING AF STRØMNINGSMODEL Torben Obel Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Nøglebegreber: Kalibreringsprotokol, identificerbarhed, entydighed, parameterestimation, sensitivitetsanalyse,

Læs mere

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark IMM Statistical Consulting Center Technical University of Denmark ISCC Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect Endelig udgave til Eurofins af Christian Dehlendorff 15.

Læs mere

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej NOTAT Projekt: Klimavej Emne: Forundersøgelser Grundejerforeningen Øresund Notat nr.: 01 København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369 Reference: jkn@moe.dk Rev.:

Læs mere

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Dagsorden 19.00 19.10 Velkomst og indledning om BNBO hvad er det? - Vandrådet 19.10 19.25 BNBO - Hvorfor og hvordan? - BNBO

Læs mere

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England.

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England. Cookievejledningens Tekniske Guide Den tekniske guide beskriver fem skridt til overholdelse af cookiereglerne: 1. Fastlæggelse af webejendom 2. Undersøgelse af om der sættes cookies på hjemmesiden 3. Afgivelse

Læs mere

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI. Jordvarmeprojektet ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008 Bente Villumsen Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.DK 1 Resultater Vi ved ikke, hvor mange jordvarmeanlæg der er. Vi tror der

Læs mere

Vejledning og kvalitetsdokumentation

Vejledning og kvalitetsdokumentation DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE DATADOKUMENTATIONSRAPPORT 1998/26 Overførsel af modeldata til landsdækkende modeldatabase Vejledning og kvalitetsdokumentation Hans Jørgen Henriksen DANMARKS OG GRØNLANDS

Læs mere

Anvendt litteratur : Mat C v. Bregendal, Nitschky Schmidt og Vestergård, Systime 2005

Anvendt litteratur : Mat C v. Bregendal, Nitschky Schmidt og Vestergård, Systime 2005 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2011 Institution Campus Bornholm Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hhx Matematik C Peter Seide 1AB

Læs mere

Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering

Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering Flemming Jørgensen, Margrethe Kristensen, Anker Lajer Højberg, Knud Erik Strøyberg Klint, Christina Hansen, Birthe Eg Jordt, Niels Richardt og

Læs mere

Inspirationspapir for en Trin 1 kortlægning

Inspirationspapir for en Trin 1 kortlægning G E U S Grundvandskortlægning Inspirationspapir for en Trin 1 kortlægning Introduktion Nærværende inspirationspapir er tænkt som oplæg til udarbejdelse af udbudsmateriale for trin 1 af grundvandskortlægningen.

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere