Test af Analytiske Element Modeller (AEM) sammenlignet med den numeriske metode til udpegning af indvindingsoplande

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Test af Analytiske Element Modeller (AEM) sammenlignet med den numeriske metode til udpegning af indvindingsoplande"

Transkript

1 Test af Analytiske Element Modeller (AEM) sammenlignet med den numeriske metode til udpegning af indvindingsoplande (Delprojekt 1 om oplande) Claus Holst Iversen, GEUS, Thomas Wernberg, ALECTIA og o Thomas Nyholm, Miljøcenter A rhus DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND MINISTERIET FOR KLIMA OG ENERGI

2

3 Test af Analytiske Element Modeller (AEM) sammenlignet med den numeriske metode til udpegning af indvindingsoplande Oktober 2009 Udarbejdet af: Claus Holst Iversen, GEUS, Thomas Wernberg, ALECTIA og Thomas Nyholm, Miljøcenter Århus 1

4 Test af den Analytiske element metode (AEM) sammenlignet med den numeriske metode til udpegning af indvindingsoplande Særudgivelse Omslag: Henrik Klinge Repro: GEUS Oplag: 150 Oktober 2009 ISBN web: Tryk: Vejledningen kan hentes på nettet: Pris (indbundet): 200 kr. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS Øster Voldgade 10 DK-1350 København K Telefon: E-post: Udarbejdet i samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet. 2

5 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND AEM MODELLER INDLEDNING BRUGEN AF ANALYTISKE MODELLER Anvendelsen af analytiske metoder i Danmark Historisk brug af AEM modeller Andre applikationsområder med AEM modeller Sammenligning af AEM og finite difference modeller VALG AF VÆRKTØJ Nogle tommelfingerregler for brugen af AEM modeller AEM Ressourcer EKSEMPEL PÅ OPSTILLING AF EN SIMPEL AEM MODEL Modelopstilling Modelkalibrering KOMPARATIV ANALYSE AF OPLANDE BEREGNET MED MODFLOW, AEM OG DEN ANALYTISKE HÅNDTEGNINGSMETODE METODE Scenarietyper Arbejdsgang Modelopstillinger MODEL A - HEDESLETTEN Modflow model Håndtegnede oplande AEM model Resultater Sammenfatning på oplande fra hedesletten...31 MODEL B - BEGRAVET DAL Data MODFLOW model Håndtegnede oplande AEM model Modelkalibrering Resultater Sammenfatning på oplande fra den begravede dal MODEL C - RANDZONE GEOLOGI Opstilling Modflow model Håndtegnede oplande AEM model Resultater Sammenfatning på oplande fra ø med rodet geologi MODEL D KALKMAGASIN Data Modflow model

6 3.4.3 Håndtegnede oplande AEM model Kalibrering Resultater DISKUSSION OG KONKLUSION AEM modeller som værktøj KONKLUSIONER REFERENCE

7 1 Baggrund I forbindelse med revision af Geo-Vejledning nr. 2 om Indvindings- og grundvandsdannende oplande /1/ skal der udarbejdes et afsnit om Analytiske Element Modeller (AEM) evalueres mht. oplandsberegninger, specielt i forbindelse med trin 1 kortlægningen /2/. Derfor er denne rapport udarbejdet, der bygger på undersøgelser af AEM-metoden sammenlignet med den numeriske finite differens metode (fx MODFLOW) for 4 forskellige geologiske miljøer. Anbefalinger og konklusioner fra denne rapport vil indgå i den reviderede udgave af Geo- Vejledningen om oplande.. 5

8 2 AEM modeller 2.1 Indledning Grundvandsmodeller har været benyttet som redskab i forbindelse med mange hydrologiske opgaver, og i de sidste år har modelredskabet været en fast del af arbejdsprocessen. Modellerne er velegnede, idet de kan benyttes til adskillige formål, heriblandt vurdering af vandbalancer, oplandsberegninger og konsekvensanalyse i forbindelse med etablering af indvinding. Ydermere kan modeller benyttes til at teste og evaluere geologiske modeller. Det har i Danmark og i andre lande været sædvane/3/ at opbygge modellerne omkring numeriske finite difference modeller (FDM) eller finite element modeller (FEM), hvor MODFLOW og MIKE SHE i Danmark har været, og fortsat er, de mest anvendte, med FDM som den typisk anvendte kodetype. FEFLOW udgør et eksempel på en FEM model, men antallet af applikationer med denne kode er mere begrænset i Danmark. Allerede i starten af 1980 erne dukkede der en anden type modeller op /4/. Denne modeltype byggede på analytiske metoder og fik forkortelsen AEM (Analytisk Element Metode). AEM modellen bygger på sammensætningen af elementer, der hver især har én løsning, og den samlede løsning findes vha. superposition af analytiske funktioner. De analytiske funktioner kaldes for analytiske elementer, som hver især repræsenterer nogle strømningsforhold i grundvandsmagasinet. Man kan eksempelvis i AEM benytte et linie-element til beskrivelse af et vandløb. De hydrologiske egenskaber er bestemt af elementerne, og der benyttes ikke et grid, som man ser i de diskrete metoder som finite difference eller finite element metoderne. Overordnet set kan man placere AEM modellerne mellem de rene analytiske løsninger (fx Theis løsningen) og de numeriske løsninger (fx FDM og FEM), /4/. Det at modellerne ikke arbejder i et beregningsgrid, betyder, at man kan arbejde med AEM modeller mere uafhængigt af skala, og på regional skala kan have nogle overordnede randbetingelser som kyst, søer og vandløb, mens man på lokal skala kan have en langt større detaljeringsgrad. Omvendt er der nogle begrænsninger i AEM fx når det gælder modellering i tre dimensioner og beskrivelse af ikke stationære forhold. De fleste AEM modeller benytter en to dimensional modelapproksimation af et grundvandsmagasin under Dupuits-Forchheimers antagelse om, at grundvandsstrømningen i magasinet er horisontal. Denne antagelse er generelt brugbar på regional skala, hvor man også kan slå flere magasiner sammen, men gælder fx ikke i områder hvor vertikal strømning er dominerende, fx nær grundvandskel, omkring delvist filtersatte boringer i øvre magasiner eller omkring vandløb under visse hydrogeologiske forhold /3/. AEM modellerne har været anvendt i forbindelse med grundvandsbeskyttelse og afgrænsning af indvindingsoplande. 6

9 2.2 Brugen af analytiske modeller Anvendelsen af analytiske metoder i Danmark De analytiske metoder har været benyttet i sagsbehandling igennem adskillige dekader. Brugen har f.eks. været tilknyttet analytiske beregninger af vandløbspåvirkning eller beregning af sænkning ved vandindvinding /9/. Figur 2-1 viser et eksempel på en analytisk tilgang. Figur 2-1: Eksempel på en simpel analytisk beregning af vandløbspåvirkning fra en indvinding. Fra /6/. Antagelserne for de simple analytiske løsninger er ofte ens for de mange løsninger, eksempelvis et uendelig homogent magasin, vandløbet er lige og uendeligt langt og strømningen er horisontal. Når man benytter analytiske metoder, er disse antagelser nødvendige, idet de fastlægger grundlaget for den forenklede beregning, som en analytisk løsning forudsætter. Disse simple analytiske løsninger benyttes stadig i daglig sagsbehandling i Danmark - specielt inden for kommunalt regi i forbindelse med indledende hydrologiske vurderinger til eksempelvis vurdering af vandløbspåvirkning i forbindelse med indvindingstilladelser. Løsninger hertil er eksempelvis implementeret i GeoGIS 2000 /12/, KMD s STRUKTURA /13/ og BEST fra NIRAS /14/. Fælles for disse er, at de beregner en enkelt analytisk løsning uden at tage hensyn til indbyrdes påvirkning af vandløb og boringer, samt heterogenitet og fx tidslige variationer. De analytiske løsninger er siden hen blevet udvidet med mere komplicerede formuleringer, hvis løsninger kan findes ved superposition, eksempelvis /10/ og /11/. Brugen af en analytisk tilgang til beregning af indvindingsoplande har været benyttet i adskillige år. En af de mere simple tilgange er den man benytter i forbindelse med de boringsnære beskyttelsesområder. Ved simple analytiske betragtninger afgrænses en beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, BNBO, /15/. I Miljøstyrelsen har man desuden benyttet en analytisk tilgang til oplandsberegninger, /16/, en metode som også er beskrevet i Geo-Vejledning nr. 2 første del /1/. Der findes i denne forbindelse forskellige metoder, og fælles for metoderne er, at man ved et begrænset ressource- og tidsforbrug kan komme med et første estimat på udbredelsen af et indvindingsopland, under forudsætning af nogle ret forenklede betragtninger Historisk brug af AEM modeller Den historiske brug af AEM modeller går tilbage til starten af 80 erne, hvor strømningsmodellerne i finite difference var begrænset af computerkraften og derfor havde en meget begrænset detaljeringsgrad eller gav nogle barrierer i forhold til regional modellering /17/. Her blev det nødvendigt at formulere andre metoder til at udføre beregninger af fx grundvands-overfladevandsinteraktion i større områder med mange vandløb. Kodeudviklingen med AEM modeller har siden udviklet sig 7

10 på næsten alle områder, hvor der i dag også benyttes strømningsmodeller - fra storskala regionale modeller til detailmodellen på meget lille skala. Et godt review af AEM modelapplikationer kan findes i /17/. Den mere praktiske anvendelse af AEM har dog været ret begrænset bl.a. på grund af problemerne med at beskrive heterogenitet og dermed modellering af grundvandssystemet i 3- D. Muligheden for at anvende forskellige typer randbetingelser fx ved vandløb eller grundvandsskel er også ret begrænset ved metoden. Endelig er der også begrænsninger i forbindelse med beskrivelse af transient strømning da AEM kun kan beregne den stationære løsning. Grundvandsbeskyttelse og oplandsberegninger I forbindelse med grundvandsbeskyttelsen har man i Nordamerika ved U.S. Environmental Protection Agency (EPA) arbejdet med begrebet Well Head Protection Area, (WHPA), som er det nordamerikanske boringsnære beskyttelsesområde. Her anbefales til screeningsformål forskellige analytiske tilgange bl.a. AEM. I den analytiske element model tilgang til WHPA er der udarbejdet software (WHPA), /18/, /19/ og /20/, til oplandsberegninger ved at medtage elementer for uendeligt lange vandløb samt rektangulære områder uden hydrogeologisk kontakt (no flow). Programmet beregner et trykniveau og benytter herefter partikelbaner til at estimere indvindingsoplandet, idet man kan beregne en analytisk løsning til selve indvindingsoplandet. De første versioner af programmet benytter en DOS tilgang og er i dag forældet, men den analytiske tilgang og konceptet med simpel modellering har været med til at udvikle de programmer, man kan få i dag. En gennemgang af WHPA og sammenligning med andre analytiske metoder kan desuden findes i /22/. Et af områderne hvor AEM modellerne har fundet praktisk anvendelse er i forbindelse med indvindingsboringer og grundvandsbeskyttelse. Boringsnær beskyttelse af grundvandet (BNBO, /15/) går fra simpel fast radius (300 m) omkring boringen til oplande beregnet med avancerede strømningsmodeller. AEM modellerne repræsenterer her en niche, idet disse kan håndtere indsamlede data og samtidig er relativ nemme at bruge og hurtige at opstille. Dermed er AEM potentiel anvendelig til afgrænsning af indvindingsoplande, opholdstider og transporttider til fx boringer. 8

11 Figur 2-2: Eksempel på 5 års indvindingsopland beregnet med WhAEM. Fra /28/. I løbet af 1990 erne foregik der en markant kodeudvikling af analytisk element metoden bl.a. til brug for beregning af indvindingsoplande i forbindelse med grundvandsbeskyttelse. Her udvikledes CZAEM (Capture Zone AEM, /29/) med fokus på estimering af indvindingsoplande. Metoden bygger i CZAEM på, at den endelige løsning findes som superposition af enkelte analytiske funktioner, hvor hver funktion repræsenterer kendte hydrologiske egenskaber, eksempelvis indvindingsboringer (punkter), vandløb (linjesegmenter) og geologiske heterogeniteter. Konceptet bag superposition, af de enkelte løsninger og beskrivelse af AEM kan findes i /30/ og /31/. Metoden bag CZAEM bygger på løsning af todimensionale analytiske elementer, hvor Dupuit- Forchheimers antagelse er opfyldt /34/. Det antages, at grundvand strømmer horisontalt i et frit magasin, og at strømningen er proportional med mægtigheden af grundvandsmagasinet. I forbindelse med indvindingsoplande kan denne antagelse benyttes, når bredden af indvindingsoplandet er ca. 1 størrelsesorden større end magasintykkelsen /28/. CZAEM løsningsmetoden blev indbygget i WhAEM og senere tilknyttet andre mere sofistikerede løsere til WhAEM heriblandt GFLOW1 /31/. GFLOW er videre benyttet som redskab til beregning af indvindingsoplande og blev med GIS kobling til hydrologiske data benyttet bl.a. i forbindelse med grundvandsbeskyttelse. WhAEM, /23/, /24/, /25/ og /28/ udvikles som et værktøj til bestemmelse af beskyttelseszoner omkring indvindingsboringer. Ud over en ny brugerflade kan programmet benytte vandløbssegmenter og heterogene hydrauliske zoner med varierende form. Der er stadig begrænsninger i form af, at man ikke kan benytte varierende bundkoter for magasinerne, 3-dimensionelle elemen- 9

12 ter, flerelagsmodeller og transiente forhold, som de traditionelle numeriske strømningsmodeller understøtter, eksempelvis MODFLOW /26/ og MIKE SHE /27/. Dette betyder dog, at denne konceptuelle tilgang til grundvandsmodeller tillader en mere simpel forståelse af de hydrogeologiske forhold. Videreudviklingen af WhAEM sker løbende, og programmet er i dag en del af de metoder som U.S. Environmental Protection Agency anbefaler, man kan benytte til bestemmelse af indvindingsoplande /3/. Figur 2-3: Eksempel på strømlinjer til en indvindingsboring fra GFLOW. Fra /33/. Den første software der inkluderede flerelagsmodeller var ModAEM, der blev færdigudviklet omkring år 1999 og desuden inkluderede muligheden for processoropsplitning /21/. Det brugervenlige Visual Bluebird udvikledes herefter som et mere generelt system, der kunne benytte forskellige løsere afhængig af kompleksiteten, og videreudvikledes senere til VisualAEM /36/. Udviklingen af AEM modellerne sker hele tiden og nye elementer produceres. Dette kan være elementer med anisotropi eller håndtering af horisontale eller skråtstillede boringer /39/. Disse elementer er endnu ikke indarbejdet i den tilgængelige software, men med tiden vil disse også kunne håndtere mere komplekse systemer. Ydermere udvikles AEM modeller med brugerflader i GIS. ArcAEM er en udvidelse til ESRI s Arc- GIS, men benytter samme motor (Split) som VisualAEM. Fælles for den software og de koder, som er tilgængelige for AEM er, at der ikke som i fx MODFLOW er tale om en enhedskode men om mange forskellige koder, og at de alle forudsætter stationære 2D løsninger. Der forskes dog i udvikling af 3D og i transiente løsninger, men i praktiske anvendelser er stationære 2D antagelser langt den mest udbredte anvendelse. En del af den eksisterende software er public domain og udviklet under GNU licens. Dvs. software som WhAEM og VisualAEM kan downloades og benyttes uden betaling. Dette gælder ligeledes for MODFLOW-koden som er udviklet af USGS. Kapitel og gennemgår nogle af de tilgængelige AEM ressourcer og AEM software Andre applikationsområder med AEM modeller AEM modeller kan også benyttes til at beregne strømning i det vertikale plan. Sådanne modeller kan benyttes til nærmere analyse af grundvand / vandløbsinteraktioner og undersøgelser af vådområder /37/. 10

13 Figur 2-4: Eksempel på en vertikal AEM model. Fra /37/. AEM modeller er desuden benyttet som simple randbetingelser for mere detaljerede numeriske strømningsmodeller. I /36/ forslås det, at man ved usikkerhed omkring randbetingelser i regional skala strømningsmodeller opstiller en AEM model, hvorfra man kan trække randbetingelser til mere detaljerede strømningsmodeller. Sammenfattende kan man klassificere AEM modeller som en modeltype, der i kompleksitet og anvendelse ligger et sted mellem de rene analytiske løsninger og de numeriske modeller (FDM og FEM). I tabel 1 er denne klassificering af AEM kort sammenfattet. Analytisk (fx Theis) Analytisk element model (AEM) Numerisk model (FDM og FEM) Løsning af grundlæggende differentialligning Eksakt Eksakt Approksimation Repræsentation af randbetingelser Eksakt Approksimation Approksimation Egnethed i forhold til kompleks hydrogeologi Lav Middel Høj Tabel 1: Klassifikation af AEM i forhold til analytiske og numeriske modeller, /4/ Sammenligning af AEM og finite difference modeller Der er fortaget simple sammenligninger mellem boringsnære oplande for forskellige modeller. /40/ sammenligner brugen af AEM modeller (SLAEM /30/) og finite difference (MODFLOW) for Amsterdam vandforsyning. Konklusionen på undersøgelsen viste, at de forskellige modelteknikker har deres fordele og ulemper. Til nogle undersøgelser kunne AEM metoden vise detaljer omkring strømningen på et detaljeringsplan, hvor en finite difference model ville kræve en diskretisering på 5-10 m, og i AEM modellerne kunne de enkelte elementer udskiftes med mere detaljerede uden at forholde sig til et beregningsnet. MODFLOWs stærke sider var sammenlignet hermed modellering af transient strømning, dræn og stream-routing, densitetsstrømning, samt i situationer, hvor den hydrostratigrafiske kompleksitet er meget stor. Desuden blev MODFLOW også anbefalet på grund af tilknyttede inversionsrutiner, GIS kobling til brugerflade og kobling til transport kode (eks. MST3D). Inversionsrutiner og kobling til GIS findes i de seneste versioner af AEM softwaren, eks. VisualAEM /36/. Der findes bl.a. inversionsrutiner til AEM modeller i koden fra 11

14 Ostrich (http://www.groundwater.buffalo.edu/software/ostrich/ostrichmain.html) /37/ er integreret i Visual AEM. Ostrich er en universel inversionsrutine i stil med PEST. Man foretager sine modelberegninger og evaluerer resultaterne mod observationer ved beregning af en vægtfunktion. Herefter opdateres de hydrostratigrafiske parametrene som eks. grundvandsdannelse og transmissivitet. Gennem en sammenligning af oplande foretaget med GFLOW, WHAEM2000 og MODFLOW, har man fundet en rimelig lighed i oplandene mellem disse modeller /32/. Oplandene afviger fra de gængse mere simple analytiske tilgange (AFR Arbitary fixed Radius og CFR Calculated fixed radius). Disse metoder har store ligheder med dem man benytter i forbindelse med BNBO undersøgelser og 300 meter zoner i Danmark. Lignende arbejde er udført i /22/. Her beregnes 10 års boringsnære beskyttelseszoner med forskellige analytiske metoder og disse sammenlignes med en MODFLOW / MODPATH strømningsmodel. Modellerne har stigende kompleksitet (eks. vertikal anisotropi og hydrostratigrafiske heterogeniteter) og undersøgelsen viser bl.a., at de analytiske metoder for simple systemer har sammenfaldende oplande med oplande beregnet med strømningsmodeller. Dog bliver nøjagtigheden af de analytiske beregnede oplande mindre med stigende heterogen kompleksitet (jf. tabel 1 da AEM ikke er egnet til heterogene og komplekse hydrogeologiske forhold). 2.3 Valg af værktøj Når man skal beregne indvindingsoplande, såvel som andre hydrogeologiske vurderinger, er det vigtigt, at man i den indledende fase foretager et valg om, hvilke værktøjer man vil benytte. Valget skal reflektere den tilgængelige datakvalitet, tid og økonomi og krav til resultatets præcision. Hvis formålet er screening og ikke detailmodellering, så kan AEM give en indledende vurdering. For områder, hvor man ikke kender de hydrogeologiske forhold, kan man med rette foretage oplandsberegninger med meget simple metoder. Jo flere data man har til rådighed jo mere komplekse modeller kan man udarbejde og jo mere pålideligt vil oplandene fremstå. Figur 2-5 viser hvorledes valget af redskab til en oplandsberegning afhænger af mange forskellige faktorer. De mest simple beskyttelseszoner finder man i de boringsnære beskyttelsesområder. Her foretages en simpel beregning i et regneark og beregningen medtager ikke essentielle faktorer som vandløbspåvirkning, heterogen strømning eller boringsinteferens. Jo flere data man har til rådighed, jo mere komplekse modeller kan benyttes. Samtidig vil den tid, der skal benyttes til oplandsberegningen, også stige tilsvarende. 12

15 Usikkerhed Kompleksitet / Tid / Økonomi Simpel Beskyttelseszone 300 m zone BNBO (WHPA) Analytiske oplande (håndtegnede) Simple modeller AEM modeller 3D strømningsmodeller Beslutningsgrundlag Hydrogeologisk kompleksitet Vandløbspåvirkning Indvindingspåvirkning Andre kompleksiteter Figur 2-5: Det korrekte valg af værktøj er afhængigt af mange faktorer såsom datagrundlag, datakompleksitet, tid og økonomi. Erfaringsmæssigt er de faktorer, som giver størst usikkerhed på et opland, den manglende viden om de hydrogeologiske forhold eller viden om, at der forekommer nogle komplicerede hydrogeologiske forhold, som ikke umiddelbart kan opløses, i den skala man ønsker Nogle tommelfingerregler for brugen af AEM modeller. Følgende afsnit gennemgår nogle af de tommelfingerregler, som kan benyttes i forbindelse med AEM modeller. De analytiske modeller forudsætter Dupuit-Forchheimer s antagelse om horisontal strømning i grundvandsmagasinet. Indvindingsoplandet skal deraf være 10 gange bredere end magasintykkelsen. Man skal være opmærksom på at AEM metoden er primært gyldig for stationære forhold. Der er enkelte metoder, hvor man kan se på simple transiente forhold, eksempelvis en indvindingsboring. 3D modeller og fuldt transiente modeller, hvor randbetingelserne ændrer sig, er endnu ikke udviklede /3/. Elementerne i AEM metoden er stykvis konstante. Der er ikke udarbejdet elementer med varierende hydraulisk ledningsevne, porøsitet eller bund. 13

16 Opholdstiden i en grundvandsbeskyttelseszone er ikke specielt påvirket af vandløb, hvis afstanden mellem vandløb og indvindingsboringen er større end 4 Qt / πbn, hvor Q er indvindingen, b er magasintykkelse, n er porøsiteten, t er opholdstiden i indvindingsoplandet /28/. Den tredimensionelle strømning er nødvendig, hvis en af følgende egenskaber forekommer /28/: Afstanden mellem indvindingsboring og en hydrologisk rand (eksempelvis et vandløb, større inhomogenitet eller no-flow) er mindre end 2 k k b, hvor k h og k v er henholdsvis den horisontale og vertikale hydrauliske ledningsevne og b er magasintykkelsen. Bredden af indvindingsoplandet i en todimensional model er mindre end 2 k k b, hvor k h og k v er henholdsvis den horisontale og vertikale hydrauliske ledningsevne og b er magasintykkelsen. h / v h / v En hydrostratigrafi er karakteriseret ved, at der er flere magasiner adskilt af mindre permeable lag. Dette er typisk i mange danske områder, og her kan det være muligt at benytte en quasitredimensionel tilgang. Dette bør gøres når /28/: En indvindingsboring ikke er filtersat i samtlige magasiner Længden af et indvindingsopland er mindre end 4 T / m, hvor T [m 2 /s] er transmissiviteten for hele aquiferen, og m er lækagekoefficienten [s -1 ], fundet som, m = k z /b, hvor k z er den vertikale hydrauliske ledningsevne og b er mægtigheden af lækagelaget. En Hydrologisk randbetingelse (vandløb, sø eller kyst) er inden for en afstand af 4 T / m fra en indvindingsboring, hvor T er magasinets transmissivitet, og m er den mindste lækage AEM Ressourcer Oversigt over AEM modeller og metoder Der findes på nettet en udviklet kreds af AEM udviklere og brugere. Wikipedia giver en hurtig introduktion til AEM modeller. Det bedste sted at starte er nok ANALYTIC ELEMENT MODELING COMMUNITY HOMEPAGE (http://www.analyticelements.org/index.html). Herfra er der direkte links til Nyheder omkring konferencer, møder og udgivelser af software og publikationer AEM software Der findes en del tilgængeligt software på markedet, og der er i de sidste år udgivet meget nyt. Der skelnes mellem brugerflader og motorer. Brugerfladen er hvor modellen opstilles, mens motoren er den numeriske løser. Man kan godt have flere forskellige brugerflader, som benytter samme motor, og enkelte brugerflader har også valgbare motorer. 14

17 En del software er uden grafisk brugerflade og er derfor ikke helt nemt at benytte. Der er dog meget tilgængeligt software. En del er gratis og med brugerflade og er meget velegnet til typiske hydrologiske problemstillinger. De vigtigste er nævnt her: VisualAEM Udgivet: 2008 (Version 1.0) Licens: Freeware, kræver dog Surfer. Web download: EM/Main.html VisualAEM er en grafisk brugerflade, hvor ens problem opstilles i et GIS miljø. Programmet arbejder tæt sammen med Surfer. Programmet benytter forskellige beregningsmoduler afhængigt af problemstillingen, og kan håndtere flerelagsmodeller. Programmet er en udbygning af Bluebird ArcAEM Udgivet: 2006 (Version 2.2beta) Licens: Open Source Web download: WhAEM2000 Udgivet: 2005 (Version 3.2) Licens: Open Source Web download: GFLOW Udgivet: 2005 (Version 2.1) Licens: Betalingssoftware (~USD 475) Web Download: GMS / MODAEM Udgivet: 2007 (Version 6.5) Licens: Betalingssoftware (~USD 1500) Web download: Motorer En motor er et beregningsværktøj som løser ligningssystemet. Typiske motorer er TimML, Cardinal og Split. Forskellen i motorerne findes ikke kun i løsningsmetoden men specielt i hvilke type elementer der inkluderes i løsningen. Eksempelvis kan TimML håndtere flerelagsløsninger, men er begrænset i brugen af TimML kan eksempelvis håndtere flerelagsmodeller, mens Cardinal er god til at håndtere vandløbslækage. Split har pt. ikke indbygget vandløbslækage. Det anbefales at man ser i manualen, hvad de enkelte motorer kan håndtere. 2.4 Eksempel på opstilling af en simpel AEM model. I følgende afsnit gennemgås et eksempel på opstilling af en AEM model. Når man opstiller en AEM grundvandsmodel, skal man tænke på samme måde, som når man opstiller en strømningsmodel i eksempelvis MODFLOW. Det første skridt for modelopstillingen, hvor randbetingelserne skal identificeres, er det samme for de to metoder. Så det gælder om at finde nogle gode naturlige rande - eksempelvis vandløb, kyst, grundvandsskel og så fremdeles. 15

18 Start altid med at lave en simpel model. I AEM sammenhæng gælder det om at simplificere problemområdet til det essentielle, altså medtage så få analytiske elementer som muligt. Efterfølgende kan man forøge modellens kompleksitet eller evt. gå over til en FDM eller FEM model hvis det viser sig at AEM modellen ikke er tilstrækkelig. I AEM modeller er beregningstiden afhængig af modellens kompleksitet. Jo flere elementer og jo mere komplekse elementerne er, jo længere tid er modellen om at konvergere til en løsning. Dette bør man have med i sin vurdering, når en model opstilles. Man bør i det omfang, man kan slå zoner med nær samme egenskaber sammen, holde polygoner og linjer så simple som muligt. På denne måde vil man opnå en stabil AEM model, som hurtigt konvergerer til en løsning. De analytiske elementer er relativt hurtige at opstille. Man kan som ved strømningsmodeller inkludere flere vandværker i samme område, og derved beregne flere indvindingsoplande på en gang. Erfaringsmæssigt tager en pålidelig og velkaliberet AEM model 2-5 dage at opstille og kalibrere. Dette svarer godt til /32/, hvor de estimerer, at en model tager 2 dage at opstille fra nogle få timer op til 2 uger afhængig af modelkompleksitet og ønsket detaljeringsgrad Modelopstilling Definer hydrostratigrafien, de ydre randbetingelser og foretag de første beregninger herpå. Herefter kan man forbedre detaljeringsgraden i modellen Hydrostratigrafi Den hydrostratigrafiske tilgang skal være simpel i AEM modellen, hvad enten man benytter en 1 lags AEM model eller benytter modeller, med en løsning for flere lag. Lav en vurdering af hydrostratigrafien i fokusområdet. Hvilken kote er bunden af magasinet, og hvad er mægtigheden af magasinet. Er der tale om et frit magasin, kan man benytte en mægtighed som overstiger terræn. Er der heterogene forhold, kan man lægger zoner ind med varierende transmissivitet, men det anbefales, at man initialt starter med en simpel model Randbetingelser Rande i AEM modellen opfører sig lidt anderledes end rande i en strømningsmodel. I en strømningsmodel er et vandløb en relativ kompliceret randbetingelse. I AEM modelsammenhæng er dette et relativt simpelt element. Modsat er en no-flow rand i en strømningsmodel en simpel rand at implementere, mens en no-flow rand i AEM sammenhæng godt kan benyttes, men giver en markant diskontinuitet til AEM modellens uendeligt udbredte magasin. På den måde vil ens valg af rande bidrage til løsningens stabilitet. I AEM modeller kan det være en fordel at lade modellen selv finde et vandskel, frem for at lægge en no-flow rand ind i modellen Vandløb Når vandløb lægges ind i modellen, kan man benytte en digital højdemodel til at finde koten til vandløbene. Der findes software, eksempelvis /36/, hvor koten til vandløbene hentes direkte fra den digitale højdemodel. Først digitaliseres vandløbene. Under digitaliseringen skal man være 16

19 opmærksom på, at hvert delsegment i et vandløb bidrager med en ekstra ligning i den analytiske løsning. Så jo flere knæk, man har i vandløbet, jo tungere løsning vil man få. Derfor bør man indlægge vandløbene med så få knæk så muligt - dog sådan, at tilnærmelsen ikke er for grov til det man skal bruge vandløbene til, og med den antagelse, at vandløbenes delsegmenter har en kontant gradient. I randområdet til modellen kan vandløbene være grovere end ved fokusområderne. Er der behov for større detaljeringsgrad ved fokusområdet, kan disse indlægges efterfølgende. På samme måde kan man ændre vandløbskonduktansen fra fuld kontakt til reduceret kontakt, men det anbefales, at dette først gøres, når man har hovedelementerne i modellen på plads Grundvandsdannelse Der er ikke dræn i AEM modeller, som man har det i strømningsmodeller. Dette betyder, at AEM modeller benytter grundvandsdannelse som input, dvs. nettonedbør fratrukket det vandvolumen som strømmer til vandløb via dræn. Dette betyder, at eksisterende nettonedbørsdata kun kan benyttes vejledende som en øvre grænse. Grundvandsdannelse som input betyder, at afstrømningen i vandløb kan sammenholdes med den naturlige grundvandsafstrømning, dvs. medianminimum. Start med at lave en stor zone for grundvandsdannelse. Har man kendskab til områder med reduceret grundvandsdannelse, kan disse indlægges som zoner efterfølgende Vandindvinding Vandindvinding indlægges i modellen som indvindingsboringer på samme måde som ved en traditionel strømningsmodel. I flerelagsmodellerne kan man specificere, i hvilket modellag indvindingen foregår Modelkalibrering Modellen kalibreres ligesom en strømningsmodel. Man kan i /36/ indlægge pejleobservationer, og modellen kan herefter kalibreres inverst. Normalt kalibreres der på grundvandsdannelsen og den hydrogeologiske zonering. Pejleobservationerne håndteres på samme måde som i strømningsmodeller. Dog skal man være opmærksom på, at en pejleobservation, i et punkt hvorfra der også indvindes, er uhensigtsmæssigt for den analytiske løsning og bør undgås. Afstrømningsdata kan også benyttes i kalibreringen for at opnå en bedre vandbalance. Da AEM modellen benytter grundvandsdannelse til grundvandsmagasinet er vandbalancen knyttet til denne størrelse, og minimumsvandføringer (medianminimum) er derved velegnet. Vandføringen beregnes for delsegmenter for de enkelte vandløb. Ønsker man at beregne vandføringen for et helt vandløbsopland kan man summere tilførslen fra de enkelte delsegmenter. I den softwarekode som VisualAEM anvender, sker dette automatisk i en output fil. 17

20 3 Komparativ analyse af oplande beregnet med MODFLOW, AEM og den analytiske håndtegningsmetode Den komparative analyse af oplande går ud på at beregne oplande med forskellige metoder og herefter sammenligne disse oplande. Der tages udgangspunkt i eksisterende strømningsmodeller udarbejdet i områder med typiske danske hydrostratigrafier. De eksisterende strømningsmodeller forsimples ved bl.a. at lægge hydrauliske zoner sammen, så de f.eks. har én K-værdi (hydraulisk ledningsevne m/s) for hele beregningslaget eller maksimalt 2-3 zoner pr. beregningslag. Herved forsimples den oprindelige heterogenitet i modellerne, og det er således de samme forsimplede hydrostratigrafiske modeller, som indgår i AEM og den numeriske model. Det sikres herved, at en eventuel forskel i oplande referer til metoden (AEM vs. MOD- FLOW), og ikke til hvordan den hydrostratigrafiske model er implementeret. Der indsættes herefter et antal pejlinger i hver model. Pejlepunkterne er pænt fordelt over modellen. Der tilstræbes, at der er ca pejlinger for hver model. Pejlingerne skal repræsentere alle aquiferlag og have en realistisk fordeling. Pejlepunkterne udgør herefter datagrundlag til kalibrering af AEM modellerne samt udarbejdelse af potentialekort til den analytiske håndtegningsmetode. Strømningsmodellerne tilstræbes en størrelse på ca. 10x10 km med en diskretisering på 100 m og 4-6 modellag. Da modellerne er forsimplet i forhold til kendt hydrostratigrafi, skal strømningsmodellerne i den komparative analyse ikke kalibreres efter eksisterende pejleobservationer. De fysiske parametre i strømningsmodellerne skal dog have realistiske størrelser. De hydrauliske ledningsevner, som er anvendte, stammer fra de oprindelige MODFLOWmodeller. For at forsimple modellerne er flere zoner lagt sammen, så der optræder ens K-værdi i hele beregningslag flere steder i modellerne. Vandløb beskrives med 1. og 2. ordens vandløbssegmenter, så det kun er de større og betydende vandløb som er medtaget i modellerne. Indvindingen beskrives særskilt for hver model svarende til de scenarier som er udført. Der er således ikke andre indvindinger i modellerne ud over dem, som er introduceret gennem scenarierne. Nettonedbøren er tildelt det øverste aktive lag i modellen, som er homogen fordelt, og der er benyttet en middelværdi i forhold til de originale modeller. 18

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Oplandsberegninger Oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Disposition Indledning Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige

Læs mere

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen,

UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen, UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN Af Flemming Damgaard Christensen, fldc@hofor.dk AGENDA Baggrund for BNBO istorie for BNBO Fremtiden for BNBO Konceptuelt model for BNBO Forudsætninger & matematik Betydningen

Læs mere

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder

Læs mere

Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO).

Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO). Århus 1. juni 2012 Til alle kommuner Att.: Grundvand Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO). I forbindelse med kommunernes

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

Horisontal vandindvindingsboring håndtering af indvindingsopland og BNBO

Horisontal vandindvindingsboring håndtering af indvindingsopland og BNBO Horisontal vandindvindingsboring håndtering af indvindingsopland og BNBO Torben Bøgh Christensen tbch@orbicon.dk Tlf. 20 24 94 04 9. marts 2017 1 Baggrund Ny jernbane mellem Køge og Ringsted gjorde, at

Læs mere

Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER

Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Adam Brun IHA Ingeniørhøjskolen i Århus Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke-stationær, fastholdt tryk, flux, indvinding. ABSTRACT: En numerisk model

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

3D-visualisering af indvindings- og grundvandsdannende oplande i GeoScene3D

3D-visualisering af indvindings- og grundvandsdannende oplande i GeoScene3D 3D-visualisering af indvindings- og grundvandsdannende oplande i GeoScene3D Claus Holst Iversen Favrskov Kommune Lonnie Frøjk I-GIS Disposition Baggrund Data/GV-model 3D-Visualisering af IO og GO 3D-Visualisering

Læs mere

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af

Læs mere

For at kunne beregne BNBO kræves det fastlæggelse af følgende sæt af parametre:

For at kunne beregne BNBO kræves det fastlæggelse af følgende sæt af parametre: Notat Dato: 27-02-2016 Opgave: Afsender: Modtager: Følgegruppe til BNBO Flemming Damgaard Christensen, NST Kommentar til BNBO beregningen Generelt På vegne af DANVA deltager Flemming Damgaard Christensen

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

Potentialekortlægning

Potentialekortlægning Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, GEUS Henrik Olesen, Orbicon Claus Ditlefsen, GEUS 1. Indledning I gamle dage dybden til grundvand Vandplanlægningen i 80érne

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Kvalitetssikring af hydrologiske modeller

Kvalitetssikring af hydrologiske modeller Projekt: Opgavebeskrivelse Titel: Kvalitetssikring af hydrologiske modeller Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: SVANA Godkendt af: JEHAN Dato: 12-09-2016 Version: 1 Kvalitetssikring af hydrologiske

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Notat udarbejdet af Hans Jørgen Henriksen, GEUS Endelige rettelser pr. 27. oktober 2002 1. Baggrund Storstrøms Amt og

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Håndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse

Håndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1-1 1.1 Baggrund og formål... 1-1 1.1.1 Baggrund... 1-1 1.1.2 Formål og målgruppe... 1-2 1.2 Terminologi og modelcyklus... 1-2 1.3 Modelprotokol... 1-5 1.4 Parter og

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN 22-06-2011 FØLSOMHEDSANALYSE

FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN 22-06-2011 FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN OG STOKASTISKE BEREGNINGER Dagsorden -Introduktion -Følsomhedsanalyse -Erfaringer fra kalibreringen -Stokastiske beregninger -Gennemgang og snak om kommentarer til

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG

DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Kapitel 7 STED DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Adam Brun Afdeling for Grundvand, Affald og Mikrobiologi, DHI - Institut for Vand og Miljø Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke stationær,

Læs mere

Dette notat beskriver beskrives beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grunde for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beskrives beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grunde for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til [Navn] Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat beskriver

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING

INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING Niels Richardt, Kristian Bitsch, Bibi Neuman Gondwe og Kristine Kjørup Rasmussen; Rambøll Susanne Hartelius; Ringsted Kommune Maria Ammentorp

Læs mere

EN GRUNDVANDSMODEL ET VÆRKTØJ TIL AT LØSE DE KOMMUNALE GRUNDVANDSOPGAVER

EN GRUNDVANDSMODEL ET VÆRKTØJ TIL AT LØSE DE KOMMUNALE GRUNDVANDSOPGAVER EN GRUNDVANDSMODEL ET VÆRKTØJ TIL AT LØSE DE KOMMUNALE GRUNDVANDSOPGAVER Civilingeniør Anders Korsgaard NIRAS A/S Geolog Merete Olsen Køge Kommune Vintermøde om jord- og grundvandsforurening Vingstedcentret

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS

Frederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS Frederikshavn Vand A/S August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensvurdering af ophør af indvinding fra Voerså Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde

Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde Naturstyrelsen Aarhus Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde November 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Naturstyrelsen Aarhus Grundvandsmodel

Læs mere

BoringsNæreBeskyttelsesOmråder

BoringsNæreBeskyttelsesOmråder BoringsNæreBeskyttelsesOmråder Den 1. november 2016 Peter Spøer pespo@svana.dk 1 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Dagsorden BNBO Overordnet omkring baggrunden for projektet BNBO Koncept

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

Bilag 5. Grundvandsmodelnotat

Bilag 5. Grundvandsmodelnotat Bilag 5 Grundvandsmodelnotat Notat GRUNDVANDSMODEL FOR LYNGE GRUSGRAV Modelnotat 20 aug. 2012 Projekt nr. 207488 Dokument nr. 124803153 Version 1 Udarbejdet af KiW Kontrolleret af AKO Godkendt af TBJ 1

Læs mere

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 DK-model geologi Status, visioner og anvendelse ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Lars Troldborg (ltr@geus.dk)

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af

Læs mere

FDC anbefaler en præsentation af baggrund, metode og valg af parameterstørrelse.

FDC anbefaler en præsentation af baggrund, metode og valg af parameterstørrelse. NOTAT Dette notat indeholder Orbicons svar på spørgsmål samt kommentarer til anbefalinger fra Flemming Damgaard Christensen (FDC), som på vegne af DANVA har udarbejdet et notat med kommentarer til BNBO

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

HYACINTS. Lokal gridforfining af regionale grundvandsmodeller, eksempler fra Ristrup Kildeplads

HYACINTS. Lokal gridforfining af regionale grundvandsmodeller, eksempler fra Ristrup Kildeplads 16 nov. 2011 Lokal gridforfining af regionale grundvandsmodeller, eksempler fra Ristrup Kildeplads Postdoc, Troels Vilhelmsen Ass. Prof. Steen Christensen, Aarhus Universitet HYACINTS En grundvandsmodels

Læs mere

NOTAT. 1. Følsomhedsanalyse

NOTAT. 1. Følsomhedsanalyse NOTAT Projekt Grundvandsmodel for Hjørring Kommune Kunde Hjørring Kommune og Hjørring Vandselskab Notat nr. 01 Dato 2011-06-21 Til Fra Lene Milwertz, Jens Chr. Ravn Roesen, Denni Lund Jørgensen Bianca

Læs mere

DK-model2009 - Opdatering 2005-2009

DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering: Teknisk løsningl Lars Troldborg, GEUS Disposition Geologisk opdatering

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK. Oluf Z. Jessen - DHI

WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK. Oluf Z. Jessen - DHI WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK Oluf Z. Jessen - DHI WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK Formål og baggrund Udfordringer og barrierer

Læs mere

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? DANVA temadag: Proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Torsdag d. 28. januar 2010, Comwell, Kolding Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

BoringsNæreBeskyttelsesOmråder Orientering om status for BNBO projektet som afsluttes i 2016

BoringsNæreBeskyttelsesOmråder Orientering om status for BNBO projektet som afsluttes i 2016 BoringsNæreBeskyttelsesOmråder Orientering om status for BNBO projektet som afsluttes i 2016 Grundvandsdagene 2016 GKO Anette Hansen Dagsorden o Lidt om organiseringen o Baggrunden for beregning af BNBO

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Deltagere: Favrskov Kommune: Karin Hvidberg Nilsson,

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin

Læs mere

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC 10 1 3 4 6 7 9 10 11 15 14 19 13 47 16 Inderhavn 54 55 58 59 69 50 Slæbested 56 57 68 70 26a 26b 73 74 72 22 24 31 32 18b Fremtidig kanal 33 34 18a 17b 21 20 46 35 71 Nuværende kanal 23 30 29 Pier 52 53

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering

Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering ATV Jord og Grundvand Vintermøde 9-10 marts 2010 Lars Troldborg (ltr@geus.dk) Klima- og Energi ministeriet Disposition Grundvandsdatering

Læs mere

Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1)

Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1) Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1) Vejledning i oplandsberegninger i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning Claus Holst Iversen, Lisbeth Ulsøe Lauritsen, Thomas

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Kapitel 6 FRA HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL TIL NUMERISK GRUNDVANDSMODEL

Kapitel 6 FRA HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL TIL NUMERISK GRUNDVANDSMODEL Kapitel 6 FRA HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL TIL NUMERISK GRUNDVANDSMODEL Adam Brun IHA Ingeniørhøjskolen i Århus Nøglebegreber: Kode, præ- og postprocessering, procesbeskrivelse, numerisk net, numerisk

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune

Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Allan Pratt, Hydrogeolog Dette indlæg: Processen frem mod-

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. November 2012 UNDERSØGELSE AF VANDFORHOLD I VASBY- OG SENGELØSE MOSER. NATURA 2000 OMRÅDE

Høje-Taastrup Kommune. November 2012 UNDERSØGELSE AF VANDFORHOLD I VASBY- OG SENGELØSE MOSER. NATURA 2000 OMRÅDE Høje-Taastrup Kommune November 2012 UNDERSØGELSE AF VANDFORHOLD I VASBY- OG SENGELØSE MOSER. NATURA 2000 OMRÅDE PROJEKT NATURA 2000 OMRÅDE Høje-Taastrup Kommune Projekt nr. 210563 Version 3 Projekt nr.

Læs mere

Modellering af vandtransport med GMS MODFLOW

Modellering af vandtransport med GMS MODFLOW Modellering af vandtransport med GMS MODFLOW Formål Formålet med opsætning af en model i GMS MODFLOW er at blive i stand til at beskrive vandtransporten gennem et system bestående af 3 sandtyper; baskarpsand,

Læs mere

Geologisk modellering

Geologisk modellering Geologisk modellering Smålyng Gislum Haderup Viborg Kasted Grindsted Thyregod Skuldelev Gladsaxe Ishøj Frederiksberg Torkildstrup Store Fuglede Nyborg Abild Vesterborg )LJXU 3ODFHULQJHQDIGH*5802RPUnGHUGHUHUXGYDOJWWLOJHRORJLVNPRGHOOHULQJ

Læs mere

KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT

KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT Seniorforsker Bertel Nilsson Forsker Mette Dahl Geolog Lisbeth Flindt Jørgensen Danmarks og Grønlands Geologiske

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven

Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Opgaven er udformet af Peter Engesgaard, Geologisk Institut, Københavns Universitet 1 Formål Formålet med opgaven

Læs mere

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering

Læs mere

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

1 Baggrund Kort modelresume Scenarieberegninger Hydrogeologiske parametre Partikelbaneberegninger...

1 Baggrund Kort modelresume Scenarieberegninger Hydrogeologiske parametre Partikelbaneberegninger... Sag Grindsted Projektnr. 105643 Projekt Grindsted forureningskortlægning Dato 2015-11-04 Emne Del 2 - Scenarieberegninger Initialer THW Indhold 1 Baggrund... 2 1.1 Kort modelresume... 2 2 Scenarieberegninger...

Læs mere

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S

ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S Problemstilling Vi bruger i højere og højere grad modeller til at beregne

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner

Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner Med udgangspunkt i Frederikssund Kommune Geolog Jan Kürstein Geolog Bent Kjær Hansen Civilingeniør Dani Mikkelsen Vingstedcentret 8. 9.

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere