Motivation i dansk elitesport

Transkript

1 INSTITUT FOR IDRÆT OG ERNÆRING KØBENHAVNS UNIVERSITET Bacheloropgave Jonas Vestergaard Jensen & Pætur Smith Clementsen Motivation i dansk elitesport Et kvalitativt studie af fire danske elitesportsudøvere i et Self-Determination perspektiv Vejleder: Ebbe Lavendt Afleveret den: 17/06/13 Anslag:

2 !!! Indholdsfortegnelse 1! Abstract!...!1! 2! Resume!...!2! 3! Indledning!...!3! 3.1! Introduktion!til!emne!...!3! 3.2! Problemformulering!...!4! 3.3! Metode!og!teori!...!4! 3.4! Afgrænsning!...!4! 3.5! Begrebsdefinition!...!4! 3.5.1! Motivation!...!4! 3.5.2! Eliteudøvere!...!4! 4! Teori!...!5! 4.1! SelfEDetermination!Theory!...!5! 4.1.1! De!tre!basale!psykologiske!behov!...!6! 4.1.2! Indre!motivation!...!7! 4.1.3! Ydre!motivation!...!9! 4.1.4! Støtte!versus!underminering!af!ydre!motivation!...!11! 4.1.5! Motivationsorientering!...!12! 4.1.6! Amotivation!...!12! 4.2! Sammenfatning!...!13! 5! Metode!...!14! 5.1! Opgavens!forudsætning!og!videnskabsteoretiske!grundlag!...!14! 5.1.1! Fænomenologi!...!14! 5.2! Undersøgelsesmetode!...!16! 5.2.1! Kvalitative!forskningsinterview!...!17! 5.2.2! Emneguide!...!19! 5.2.3! Transskription!...!22! 5.2.4! Etiske!overvejelser!...!22! 6! Analyse!...!24! 6.1! Præsentation!af!IP!...!24! 6.1.1! Kasper!...!24! 6.1.2! Marianne!...!27! 6.1.3! HansEKristian!...!29! 6.1.4! Rikke!...!31!

3 !!! 6.2! Sammenfatning!af!analyse!...!33! 6.2.1! Udvikling!...!33! 6.2.2! Miljøet!...!33! 6.2.3! Den!mest!motiverende!situation!...!34! 7! Diskussion!...!35! 7.1! Diskussion!af!analyse!resultater!...!35! 7.1.1! Udvikling!...!35! 7.1.2! Miljø!...!36! 7.1.3! Den!mest!motiverende!situation!...!37! 7.2! Diskussion!af!metode!...!38! 7.2.1! Fænomenologi!...!38! 7.2.2! Det!kvalitative!forskningsinterview!...!38! 7.2.3! Analysemetode!...!39! 7.3! Diskussion!af!SDT!...!39! 8! Konklusion!...!41! 9! Perspektivering!...!43! 10! Litteraturliste!...!44! 10.1! Artikler!&!bøger!...!44! 10.2! Hjemmesider!...!46! 11! Bilag!...!47!!

4 ! 1!! 1 Abstract The purpose of this assignment is to investigate what motivates Danish elite athletes this results in the following problem statement: How can four Danish elite athletes motivation be understood from a perspective of Self-Determination Theory? The theoretical base for this assignment is Ryan & Deci s Self-Determination Theory and the following mini-theories are used: Cognitive Evaluation Theory (CET), Organismic Integration Theory (OIT) and Basic Psychological Needs Theory (BPNT). The method is based on four qualitative research interviews with four Danish elite athletes: a female swimmer, a female handball player, a male badminton player and a male soccer player, respectively. The results revealed that these four Danish elite athletes are motivated by being talented and by the element of competition in the sport, which can give them perceived competence. In addition, these four elite athletes experience personal development as a central part of being an elite athlete, which can be an expression of them internalizing the sport with their own personal values. Furthermore, the training environment is essential for their motivation, wherein the coach is mentioned as an important facilitator. This study found some similarities between these four Danish elite athletes motivation, but these similarities are expressed in different ways and are situational and contextual. Seemingly, there can be several types of motivation present at the same time. However, we believe it to be predominantly self-determined motivation. Keywords: Motivation, Elite athletes, Self-Determination Theory, CET, OIT, BPNT, Ryan & Deci, Qualitative research interviews!

5 ! 2!! 2 Resume Formålet med denne opgave er at undersøge, hvad der motiverer danske eliteudøvere. Dette har foranlediget følgende problemformulering: Hvordan kan fire danske eliteudøveres motivation forstås ud fra Self-Determination Theory? Det teoretiske fundament for denne opgave er Ryan & Deci s (2000) Self-Determination Theory, hvor følgende miniteorier benyttes: Cognitiv Evaluation Theory(CET), Organismic Integration Theory (OIT) og Basic Psychological Needs Theory (BPNT). Det metodiske grundlag bygger på fire kvalitative forskningsinterviews med fire danske eliteudøvere, henholdsvis en kvindelig svømmer, en kvindelig håndboldspiller, en mandlig badmintonspiller og en mandlig fodboldspiller. Resultaterne viser, at disse fire danske eliteudøvere bliver motiveret af at være gode, og af konkurrenceelementet i sporten, hvilket kan give dem en oplevet kompetence. Derudover ser de fire eliteudøvere personlig udvikling som en central del i det at være eliteudøver, hvilket kan være et udtryk for, at de internaliserer sporten med deres egne personlige værdier. Endvidere er træningsmiljøet en væsentlig faktor for deres motivation, hvori træneren bliver nævnt som en vigtig medspiller. Dette studie viser, at der er visse lighedstræk mellem disse fire danske eliteudøveres motivation, men at disse lighedstræk kommer til udtryk på forskellig vis og er situations- og kontekstafhængige. Der kan tilsyneladende være flere typer af motivation tilstede samtidig, dog mener vi, at der i overvejende grad er tale om motivation, der er selvreguleret. Keywords: Motivation, Eliteudøvere, Self-Determination Theory, CET, OIT, BPNT, Ryan & Deci, Kvalitative forskningsinterviews

6 ! 3!! 3 Indledning 3.1 Introduktion til emne»levetiden bliver ofte bare kortere. Hvis du er drevet af ydre ting, penge og status, så stopper det på et tidspunkt. Når jeg spørger toptræneren i Argentina, hvorfor landsholdet har været med i de sidste 11 ud af 20 VM-finaler, hvad der kan true deres talentudvikling, så svarer han: velstand.«[ ] Sådan er det ikke i Danmark. I Danmark er der ingen, der har kniven for struben; ingen, der kæmper for livet. Der må noget andet til, og det er passion, det er den, der driver de bedste fremad, forklarer han 1. Dette citat er taget ud fra et interview med Kasper Hjulmand (cheftræner i FC Nordsjælland), som blev bragt på information.dk d. 9/2-13 (bilag 1) og netop dette citat rammer meget præcist vores incitament for udarbejdelsen af denne opgave. Ifølge Hjulmand har vi i Danmark en udfordring i at skabe sportsudøvere i den absolutte verdensklasse. Problemet er, at Danmark er et lille land. Og at vi derfor har få talenter. [ ] Har man ikke volumen, så skal du være god til den enkelte du må gå rundt om den enkelte spiller på alle mulige andre måder, når du ser et talent. Fordi der er så få at tage af. Og fordi, der skal noget helt andet til at motivere dem.«motivation er afgørende for at nå den absolutte verdenselite, men hvilken form for motivation, der er afgørende, kan der derimod stilles spørgsmålstegn ved. Ifølge Hjulmands kilder er mangel på velstand en motivationsfaktor i Argentina, og han påpeger samtidig, at dette ikke er tilfældet i Danmark. Han mener i stedet, at der skal noget helt andet til at motivere eliteudøvere i Danmark: Der må noget andet til, og det er passion, det er den, der driver de bedste fremad Inden for motivationsforskning bliver Ryan & Deci s (2000b) Self-Determination Theory (SDT) ofte nævnt. SDT er en motivations teori, der beskæftiger sig med menneskelig motivation og personlig udvikling (Ryan & Deci, 2008), og er hyppigt anvendt inden for sports motivation, hvor forskning primært har været på fritidssport og amatørniveau. (Ryan & Deci, 2007). Treasure et al. (2007) påpeger endvidere, at forskningen i motivationsprocesser på eliteniveau er mangelfuld. Vo-!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 1!

7 ! 4!! res opfattelse er også, at forskningen er mangelfuld, når det kommer til undersøgelsen af danske eliteudøveres motivation. Derfor er formålet med denne opgave at bidrage til forskningen samt at medvirke til en forståelse af, hvad det andet, som Hjulmand omtaler det, er, der motiverer danske eliteudøvere. Er det passion eller måske andre faktorer? Dette leder os frem til vores problemformulering: 3.2 Problemformulering Hvordan kan fire danske eliteudøveres motivation forstås ud fra Self-Determination Theory? 3.3 Metode og teori Vi indsamler vores empiri ved brug af kvalitative forskningsinterviews med fire danske eliteudøvere fra fire forskellige sportsgrene. Derudover bruger vi Ryan & Deci s (2000b) Self-Determination Theory (SDT) som teoretisk ramme, i forsøget på at forstå disse fire danske eliteudøveres motivation. 3.4 Afgrænsning Vi undersøger to individuelle- og to holdsportsudøvere, henholdsvis én mand og én kvinde af hver, hvilket, vi mener, kan give et varieret billede af danske eliteudøveres motivation. Vi har afgrænset os til SDT, da teorien ofte bliver anvendt inden for sport (Treasure, Lemyre, Kuczka, & Standage, 2007). SDT bliver fremlagt i teoriafsnittet. Vi har afgrænset vores opgave til at omhandle udøvernes motivation for at præstere inden for deres sportsgren og ikke i andre sammenhænge. 3.5 Begrebsdefinition Motivation Vi benytter os af SDT s definition, hvor motivation er: To be moved to do something. (Ryan & Deci, 2000a) Eliteudøvere Deltagerne i denne undersøgelse er alle etablerede udøvere i deres sportsgren. Det vil sige, at der er tale om voksne personer og ikke ungdomsspillere. De har alle fire repræsenteret Danmark på internationalt niveau. Udøverne i holdsportsgrenene spiller/har spillet på landsholdet, udøverne i de individuelle sportsgrene deltager i nationale træningscentre.

8 ! 5!! 4 Teori Til at undersøge vores problemstilling har vi valgt at gøre brug af motivationsteorien af Ryan & Deci (2000b) Self-Determination Theory. Self-Determination Theory er en positiv motivationsteori inden for den positive psykologi (Sheldon, 2012). The aim of positive psychology is to begin to catalyze a change in the focus of psychology from preoccupation only with repairing the worst things in life to also building positive qualities (Seligman & Csikszentmihalyi, 2000: 5). Endvidere understreger Seligman & Csikszentmihalyi (2000) vigtigheden af ikke kun at studere patologi, svagheder og skader med budskabet: Treatment is not just fixing what is broken; it is nurturing what is best (s. 7). Dette fokus på menneskers styrker frem for svagheder, og fokus på de faktorer der får mennesker til at trives og præstere optimalt (Lavendt, 2009), mener vi, er et relevant perspektiv for vores undersøgelse, da vi ønsker at undersøge, hvad der motiverer eliteudøvere, og formoder at eliteudøvere søger en optimal præstation. Vedrørende valg af motivationsteori faldt vores valg på Ryan & Deci s Self-Determination Theory, som er: en af de bedst underbyggede og mest anerkendte motivationsteorier. (Sheldon, 2012: 33), hvilket vi dermed mener, kan give os den nødvendige ballast i vores undersøgelse. I den efterfølgende præsentation af teorien vil vi gøre brug af danske begreber, hvor de engelske benævnelser vil fremgå i parentes første gang. Ved benævnelse af Self-Determination Theory og dens mini-teorier, vil forkortelser blive brugt, og disse vil blive præsenteret i parentes ved første benævnelse af begrebet. 4.1 Self-Determination Theory Self-Determination Theory (SDT) er en psykologisk tilgang til menneskelig motivation, personlighed og adfærd, hvor der sættes fokus på menneskers oplevelser og fortolkningen af disse (Ryan & Deci, 2008). Derudover er den, ifølge Ryan & Deci (2007) blevet so important in the domain of sport and exercise, as it is the only major theory of human motivation that both acknowledges spontaneous, intrinsically motivated activity and pinpoints the factors that either enhance or debilitate it. (s. 1)

9 ! 6!! Vi vil undersøge eliteudøveres motivation, med udgangspunkt i deres oplevelser og erfaringer, og da dette er inden for sportsverdenen, mener vi, at SDT er velegnet til formålet. SDT startede som en udforskning af faktorerne, der har indflydelse på indre motivation, (eng.: intrinsic motivation) og denne tidlige del af arbejdet udmøntede sig i mini-teorien Cognitive Evaluation Theory (CET). Herefter er der udarbejdet tre yderligere mini teorier, som henholdsvis er Organismic Integration Theory (OIT), Causuality Orientaions Theory (COT) og Basic Psychological Needs Theory (BPNT) (Ryan & Deci, 2008). Denne sidste mini teori er en eksplicitering af grundstenene i SDT, nemlig postulatet om de tre basale psykologiske behov kompetence (eng.: competence), autonomi (eng.: autonomy) og relaterethed (eng.: relatedness), og disses nødvendighed i forhold til at fremme optimal funktion, social udvikling og velvære (Ryan & Deci, 2000b). Integreret i SDT er tre overordnede motivationstyper; indre motivation, ydre motivation (eng.: extrinsic motivation) og amotivation (eng.: amotivation), hvor ydre motivation er opdelt i yderligere fire kategorier (Ryan & Deci, 2000a). I det følgende afsnit vil vi redegøre for de tre typer af motivation, og herunder vil vi komme ind på mini teorierne, som udgør SDT. Først vil vi uddybe BPNT, som omhandler de tre basale psykologiske behov. Derefter redegøres for indre motivation, herunder CET. Sidenhen følger en redegørelse af ydre motivation, herunder OIT og COT. Vi har valgt at præsentere mini teorierne i denne rækkefølge, da vi mener at de tre basale psykologiske behov, som BPNT omhandler, er centrale i SDT, og derfor vil det gavne læseren at få en indsigt i de tre behov, inden der redegøres yderligere for motivationstyper og mini teorier. Til sidst redegøres der for amotivation De tre basale psykologiske behov Ryan & Deci (2000b) definerer et psykologisk behov som:.an energizing state that, if satisfied, conduces toward health and well-being but, if not satisfied, contributes to pathology and ill-being. (s. 74) Kompetence Kompetence handler om at føle, at ens egen oplevede kompetence er tilfredsstillende, og at man er i stand til at løse den opgave, man stilles over for. Følelse af kompetence øges, når man stilles over for optimale udfordringer og modtager positivt feedback. Modsat øges følelsen af manglende kompetence i situationer, hvor individet ikke har kontrol over udfaldet, eller oplever, at det ikke besidder de nødvendige kompetencer til at udføre en given opgave (Ryan & Deci, 2008).

10 ! 7!! Autonomi Autonomi er følelsen af at være selvbestemmende. At man selv har indflydelse på de ting, man foretager sig og at disse udføres af egen fri vilje. Det modsatte af autonomi, heteronomi, er følelsen af at være kontrolleret af andre eksterne kræfter, som man ikke har kontrol over (Ryan & Deci, 2008). Postulatet er, at folk har brug for at føle ejerskab til det de foretager sig, og at deres adfærd er selvvalgt (Sheldon, 2012). Autonomi skal ikke forstås, som værende det samme som uafhængighed (Ryan & Deci, 2007) eller selvcentrering, da det hverken skal ses som et fravær af afhængighed af andre eller som fravær af interesse for andre (Sheldon, 2012) Relaterethed Relaterethed handler om at føle sig knyttet til andre og at indgå i relationer. Det kan være med konkrete personer, eller det kan være at føle, at man tilhører et fællesskab eller et samfund. Ved at få dækket dette behov øges følelsen af, at man er vigtig for andre, og dette manifesterer sig ofte i andres villighed til at tage sig af én eller andres villighed til at tage imod ens hjælp (Ryan & Deci, 2008). Ifølge Ryan & Deci er de tre ovenfor nævnte basale psykologiske behov universelle og tværkulturelle og derved gældende for alle, uafhængigt af køn, opvækst eller kultur (Ryan & Deci, 2007, 2008). Endvidere mener Ryan & Deci, at de tre basale behov er objektive, snarere end subjektive, og tilfredsstillelsen af alle tre behov er en nødvendighed for optimal funktion og vækst (Ryan & Deci, 2007, 2008). I forlængelse heraf påpeger Ryan & Deci (2008), at: people require them whether or not they think they do (s. 657) Der ses dog ikke bort fra forskelligheden af, hvordan behovene kompetence, autonomi og relaterethed kommer til udtryk i forskellige kulturer med forskellige værdier. Den sociokulturelle kontekst samt gældende traditioner i samfundet påvirker, hvordan behovene udtrykkes, og der kan i det hele taget være stor forskel på vægtningen af de enkelte behov set over hele levetiden, men behovenes nødvendighed er uændret (Ryan & Deci, 2000b, 2008) Indre motivation Indre motivation defineres af Ryan & Deci (2000a) som: the doing of an activity for its inherent satisfactions rather than for some separable consequence. (s. 56) Det vil sige, at den umiddelbare nydelse af selve aktiviteten er i fokus. Selve glæden ved at udføre aktiviteten er motivationen for handling - og ikke et muligt udfald, belønning, straf eller lignende (Ryan & Deci, 2008). Det anta-

11 ! 8!! ges, at børn fra fødslen, i deres sundeste form, er nysgerrige, aktive og undersøgende - selv uden en mulig belønning af deres handling. Mennesker vil som udgangspunkt gerne udvikle sig, lære nye ting og bruge deres færdigheder ansvarligt. Ligeledes kan førstegangsoplevelser og nyhedsværdi være fremmende for indre motivation. På den anden side er der også eksempler på mennesker, som tilsyneladende er uinspirerede og apatiske (Ryan & Deci, 2000a, 2000b). Menneskers naturlige tilbøjelighed til at være indre motiverede, er tilsyneladende noget, der kommer til udtryk under særlige forhold. Dette kræver derfor en undersøgelse af de faktorer, der skaber, vedligeholder og forbedrer indre motivation, og henholdsvis underminerer og aftager denne (Ryan & Deci, 2000b). Selvom indre motivation kan være iboende i mennesker, så er det i relationen mellem mennesket og en given aktivitet, at den indre motivation skabes. Man kan være indre motiveret for nogle aktiviteter, og ikke for andre aktiviteter (Ryan & Deci, 2000a). Således beskæftiger SDT sig ikke med, hvad der er årsagen til indre motivation, men derimod omstændighederne, som henholdsvis understøtter eller nedbryder indre motivation (Ryan & Deci, 2000b). Disse faktorer undersøges med CET mini teorien. CET har som formål at specificere faktorer, der kan forklare variationen i indre motivation, og fokuserer især på de basale behov for kompetence og autonomi (Ryan & Deci, 2000b). CET postulerer, at enhver motivationsfaktor både har et kontrollerende (eng.: controlling) og et informativt (eng.: informational) aspekt, hvor det kontrollerende aspekt har en hæmmende effekt på tilfredsstillelsen af autonomi, imens det informative aspekt har en fremmende effekt på oplevelsen af kompetence. Med CET er det muligt at specificere aspekter af en given social kontekst og dens kontrollerende og informative betydning. Men det er dog selve oplevelsen og erfaringen af denne kontekst, som er afgørende for, hvordan enkeltpersoner opfatter kontekstens kontrollerende og informative betydning, og derved hvordan dette influerer på personernes oplevelse af autonomi og kompetence (Ryan & Deci, 2008). Ud fra forskning på området er der fundet flere eksempler, der kan underminere oplevelsen af autonomi. Det være sig blandt andet deadlines, overvågning, konkurrencepres, dømmende evalueringer og pålagte mål. Af faktorer, der kan styrke autonomi, er blandt andet valgfrihed i forhold til hvordan og hvornår en opgave skal udføres, samt anerkendelse af menneskers følelser omkring en given situation (Ryan & Deci, 2008). I en undersøgelse af konkurrencepressets indflydelse på indre motivation blev det påvist, at deltagere, som var presset til at vinde, mistede indre motivation, selv når de vandt. Modsat så fastholdte deltagere, der ikke konkurrerede under pres, deres indre motivation (Ryan & Deci, 2007).

12 ! 9!! Ifølge Ryan & Deci, øger positiv feedback følelsen af kompetence, og det kan derved styrke den indre motivation, såfremt feedbacken ikke opleves kontrollerende (Ryan & Deci, 2000a, 2008). Optimale udfordringer kan ligeledes øge følelsen af kompetence, men det specificeres, at følelsen af kompetence ikke vil medføre øget indre motivation, medmindre det er ledsaget af følelsen af autonomi (Ryan & Deci, 2000b). Derudover påpeger Ryan & Deci, at negativ feedback har tendens til at hæmme indre motivation, da dette signalerer inkompetence (Ryan & Deci, 2008). Sammenfattende kan det siges, at øget oplevet autonomi og kompetence er centrale for opretholdelse og forbedring af den indre motivation (Ryan & Deci, 2000b, 2008). Derudover påpeges der, at tilfredsstillelse af behovet for relaterethed også kan være vigtigt for indre motivation, selv om relaterethed ikke er lige så dominerende som behovet for autonomi og kompetence. Som Ryan & Deci (2007) beskriver det: Although the support for relatedness need not be so proximal as support for autonomy and competence, it is nonetheless essential in order for intrinsic motivation to thrive. (s. 3) Ydre motivation Når vi kigger på eliteudøveres motivation, er det ikke kun relevant at kigge på indre motivation. Undersøgelser af eliteudøvere og deres motivation har vist, at deres adfærd ikke kun er styret af indre motivation, men at der også findes andre motivationstyper (Treasure et al., 2007). Det er derfor relevant at kigge på begrebet ydre motivation. I SDT er ydre motivation ikke blot det modsatte af indre motivation og ej heller det samme som amotivation, men det ligger derimod i et relativt kontinuum (bilag 2) mellem amotivation og indre motivation. Ydre motivation kan variere fra at være betinget af straf eller belønning til at ligge tæt op af indre motivation, hvor motivationen for aktiviteten er karakteriseret ved at være integreret i personens egne værdier og behov (Ryan & Deci, 2000a, 2000b, 2007, 2008; Sheldon, 2012). Ifølge SDT referer ydre motivation til: the performance of an activity in order to attain some separable outcome and, thus, contrasts with intrinsic motivation, which refers to doing an activity for the inherent satisfaction of the activity itself. (Ryan & Deci, 2000b: 71) Ydre motivation skal ifølge SDT ikke kun ses som at være eller ikke at være ydre motiveret. Ydre motivation er styret af, hvorvidt opgaven opleves kontrollerende eller autonomistøttende (Ryan &

13 ! 10!! Deci, 2000a). Ydre motivation kan reguleres ved, at værdien af aktiviteten eller opgaven internalisereres (eng.: internalization) og integreres (eng.: integration) personligt, hvilket vil sige, at vi som mennesker optager opgaven som værende vores egen og at opgaven er i overensstemmelse med egne værdier og behov (Ryan & Deci, 2000b). Det er derfor ikke al ydre motivation, der er problematisk. For at beskrive variationen af ydre motivation har SDT udviklet mini teorien, Organismic Integration Theory (OIT), hvori fire typer regulering af ydre motivation bliver beskrevet. Disse er henholdsvis ekstern regulering (eng.: external regulation), introjiceret regulering (eng.: introjected regulation), identificeret regulering (eng.: identified regulation) og integreret regulering (eng.: integrated regulation) (Ryan & Deci, 2000a, 2000b, 2007, 2008). Alle fire typer regulering står i kontrast til amotivation, der repræsenterer fraværet af motivation. Desuden adskiller de sig fra indre motivation, fordi grundlaget for selv de mest internaliserede typer ydre motivation ikke er selve glæden ved aktiviteten som sådan, men snarere i aktivitetens eksterne udbytte (Ryan & Deci, 2008). Den mindst autonome, og dermed mest kontrollerende form for ydre motivation, er ekstern regulering. Sådanne adfærd udføres udelukkende for at tilfredsstille et eksternt krav, er udført på baggrund af tvang, for at opnå belønning eller for at undgå straf. Ekstern regulering opleves typisk som kontrolleret eller fremmedgjort. Det er de aktiviteter man tvinges til at gøre, og ikke ser nogen særlig værdi i (Ryan & Deci, 2000b; Sheldon, 2012). Introjiceret regulering er den type af ydre motivation, der er internaliseret i forhold til ekstern regulering. Adfærden er internt kontrolleret og bliver udført med en følelse af pres for at undgå skyldfølelse eller angst, eller for opnå andres godkendelse. Den er derfor mere kontrolleret end den er autonom (Ryan & Deci, 2000a, 2008). Ifølge Sheldon (2012) kan introjiceret regulering medføre stærkt positiv adfærd, men der er meget, der tyder på, at det ikke er gunstigt for en præstation over en længere periode. Det vil derimod være at foretrække, hvis introjiceret regulering internaliseres yderligere og dermed bliver til identificeret regulering. Identificeret regulering er en relativt selvdeterminerende type af ydre motivation, da personen kan identificere aktiviteten med egne selvvalgte mål, værdier eller forhåbninger (Ryan & Deci, 2007). Man kan så at sige identificere sig med opgaven og udføre den frivilligt, dog uden nødvendigvis at opleve den tilfredsstillende i sig selv. Integreret regulering er en særdeles selvreguleret og dermed den mest autonomi-oplevede form for ydre motivation og er dermed den der i det relative kontinuum ligger tættest på indre motivation. Det sker når man reflekteret internaliserer aktiviteten ind i en sammenhæng, så den er fuldt assimileret med ens øvrige værdier og behov. Man

14 ! 11!! vil således opleve større autonomi i en given aktivitet (Ryan & Deci, 2000b, 2008). Her kan det dog nævnes, at integreret regulering til tider undlades i nogle udgaver af kontinuummet. Blandt andet undlader Sheldon (2012) denne kategori i hans udredning af teorien, hvilket han undlader at kommentere på. Dog indgår integreret regulering som oftest i motivationskontinuummet, hvorfor vi vælger at benytte os af den udgave Støtte versus underminering af ydre motivation Præmissen for OIT er, at man skal opleve kompetence for at være motiveret på nogen måde, hvad end det er ekstern-, introjiceret-, identificeret-, integreret regulering eller indre motivation. Ellers er man amotiveret (Ryan & Deci, 2007). Endvidere er mennesker naturligt tilbøjelige til at internalisere holdninger, værdier, adfærd og skikke, der er tilhørende deres sociale miljø og godkendt af andre, med hvem de omgås, eller gerne vil omgås (Ryan & Deci, 2008). Da ydre motiveret adfærd i sagens natur ikke opleves som værende interessant og spændende, udføres denne i første omgang med eksterne motiver. Grunden, til at man alligevel er tilbøjelig til at udføre denne aktivitet, er, at man i et vist omfang føler sig relateret til andre mennesker (Ryan & Deci, 2000b). Derfor, for at være introjiceret motiveret, skal man udover oplevet kompetence som minimum også føle en form for relaterethed. Det er typisk ønsket om relaterethed og dynamikken i andres godkendelse, der fører folk til introjiceret regulering, som måske eller måske ikke er internaliseret med egne interesser og værdier (Ryan & Deci, 2000a). Ifølge SDT kan en introjiceret aktivitet være internaliseret, og dermed sagtens efterlade folk med en tilfredsstillelse af behovet for kompetence og relaterethed. Men fordi introjiceret regulering er kontrollerende, vil det derimod efterlade folk med en begrænset følelse af autonomi (Ryan & Deci, 2000a). Hvis motivationen skal internaliseres yderligere gennem identificeret eller integreret regulering, er det ikke tilstrækkeligt med en oplevet kompetence og relaterethed. En person skal også opleve autonomi dvs. man skal opleve selvstændighed og have fornemmelsen af valgfrihed. Det kan derfor siges at være af afgørende betydning, at miljøet ikke er kontrollerende, da dette hæmmer internaliseringen af aktiviteter. Miljøet bør derimod være autonomistøttende, da dette virker fremmende på internalisering og integreringen (Ryan & Deci, 2007). For fuldt ud at internalisere en aktivitet, hvor den er styret af autonomi, er det nødvendigt, at personen forstår betydningen og værdien heraf (Ryan & Deci, 2000a).

15 ! 12!! Motivationsorientering De ovenfornævnte autonome og kontrollerede motivationstyper i OIT, betragtes som typer af regulering, der er adfærds- eller domænespecifikke i forhold til individuelle forskelle (Ryan & Deci, 2008). Causuality Orientations Theory (COT) ekspliciterer individuelle forskelle i menneskers generelle eller globale motivationsorientering (Ryan & Deci, 2007, 2008). Der specificeres tre typer af orienteringer; den autonome orientering (eng.: autonomy orientation), den kontrollerende orientering (eng.: controlled orientation) og den upersonlige orientering (eng.: impersonal orientation). Den autonome orientering viser, i hvilken grad mennesker har tendens til at fortolke sociale kontekster som autonomistøttende og informative. At være bevidst om egne behov og værdier og bruge disse som vejledning for ens adfærd har tendens til at føre til en mere autonom form for regulering (Ryan & Deci, 2008). Den kontrollerende orientering fremhæver menneskers tendens til at søge efter tegn på kontrollerende aspekter i miljøet og lade disse virke kontrollerende og determinerende for adfærden. Denne orientering medfører ofte, at adfærden bliver styret af krav, trusler eller belønning (Ryan & Deci, 2008). Den upersonlige orientering repræsenterer i hvilken grad mennesker føler, at de ikke har kontrol over ønskede udfald i deres liv, og derved oplever et slags tab og amotivation (Ryan & Deci, 2008). Generelt skal motivationsorienteringen forstås som udfald, der opstår i interaktionen mellem mennesket og de sociale kontekster, hvilket resulterer i en niveaufastsættelse af hver orientering. Mennesket opfatter herved sig selv i relation til miljøet, som værende autonomt, kontrolleret eller upersonligt til en given grad, og dette kan bruges til at forudse diverse udfald (Ryan & Deci, 2008) Amotivation Amotivation er stadiet, hvor en person mangler en intention til at handle. Ikke dermed forstået at personen ikke nødvendigvis udfører en opgave, men derimod at personen vitterligt føler mangel på motivation (Ryan & Deci, 2000a, 2007). Man kan være amotiveret, hvis man føler sig inkompetent til at udføre en opgave eller hvis opgaven ikke fører til det ønskede udfald (Ryan & Deci, 2000a, 2007). Yderligere kan man føle, at handlingen ikke har nogen værdi - hverken i form af ydre motiver eller indre glæde - og dermed være amotiveret (Ryan & Deci, 2007). Vi vil i denne opgave ikke benytte os af amotivation i analysen, men vi mener at en beskrivelse af denne i teoriafsnittet giver en bedre forståelse af motivationskontinuummet som helhed og de små

16 ! 13!! forskelle der ligger heri. Derudover undersøger vi hvad der motiverer danske eliteudøvere, og ikke hvad der gør dem amotiveret Sammenfatning Sammenfattende kan det siges, at SDT beskriver tre typer motivation, som er indre motivation, ydre motivation og amotivation. I SDT er de tre basale psykologiske behov, kompetence, autonomi og relaterethed essentielle, og skal være til stede for at være indre motiveret. Derudover er ydre motivation præsenteret i et kontinuum, hvor ydre motivation er styret af graden af kontrol/autonomi. Ifølge teorien er oplevelsen den afgørende faktor for menneskelig handling (Sheldon, 2012). Specielt oplevelsen af autonomi bliver nævnt som afgørende. Dette mødes dog ifølge Sheldon (2012), med en vis skepsis af nogle principfaste psykologer, der mener, at mennesket ikke besidder egen fri vilje. Til dette siger Sheldon (2012): selvom selvregulering i virkeligheden er en vrangforestilling og den frie vilje en myte, er det stadig betydningsfuldt, at vi tror på disse forestillinger og oplever dem personligt. (s. 51) SDT fremhæver dermed, at oplevelsen af at være ophavsmand til eget liv og handlinger er afgørende og kan have mange positive effekter (Sheldon, 2012). Vi finder derfor fænomenologiens tanker som et velegnet udgangspunkt for vores undersøgelsesmetode, da vi netop ønsker at undersøge eliteudøvernes oplevelse af motivation. Vores tilgang til fænomenologien og undersøgelsesmetode vil blive beskrevet i metodeafsnittet.!

17 ! 14!! 5 Metode I dette afsnit præsenteres vores metodiske grundlag, og der vil blive argumenteret for valg af undersøgelsesmetode. Afsnittet indledes med opgavens forudsætning ud fra fænomenologien som videnskabsteoretisk baggrund. Derefter argumenteres for vores valg af undersøgelsesmetode, det kvalitative forskningsinterview, emneguide, transskription og etiske overvejelser. 5.1 Opgavens forudsætning og videnskabsteoretiske grundlag I dette afsnit beskriver vi det videnskabsteoretiske standpunkt, som har været vigtigt i vores indsamling af empiri og dermed hvilket videns-syn, der ligger til grund for nærværende opgave. Her vil vi redegøre for fire fænomenologiske begreber, som vi anser for værende væsentlige i indsamlingen af empiri via det semistrukturerede forskningsinterview, samt refleksioner over typiske indvendinger, som fænomenologien ofte bliver stillet over for Fænomenologi Den moderne fænomenologi er som filosofisk retning grundlagt af Edmund Husserl ( ), men er sidenhen også blevet en betegnelse for en gruppe metoder og en videnskabelig retning, der står i kontrast til den positivistiske videnskab og adskillelsen mellem subjekt og objekt (Birkler, 2005). I dag tæller fænomenologien en række forskellige filosoffers og teoretikers tænkning, der mere eller mindre har forsøgt at distancere sig fra Husserls moderne fænomenologi. Her kan bl.a. nævnes Martin Heidegger ( ), som gav fænomenologien et eksistensfilosofisk grundlag og Maurice Merleau-Ponty ( ), der betragtes som grundlægger af kropsfænomenologien (Rendtorff, 2009; Zahavi, 2007). I nærværende afsnit vil vi udlægge vores opfattelse af viden ud fra Merleau-Pontys kropsfænomenologi, med udgangspunkt i begreberne intentionalitet, første-person perspektivet, livsverden og époche, som oprindeligt har sit udspring i Husserls fænomenologi (Zahavi, 2007). Vi har taget dette udgangspunkt, da vi, i denne opgave, ønsker at undersøge, hvordan motivation opleves og erfares som eliteudøver. Fænomenologi betyder videnskaben om fænomenerne. I fænomenologi søger man, at blotlægge fænomenet således, at det fremtræder, som det fremstår i subjektets øjne, og ikke som fænomenet er i sig selv. Dermed kan man sige, at fænomenologien søger, at undersøge fænomenets forskellige fremtrædelsesformer (Zahavi, 2007).

18 ! 15!! En af fænomenologiens bærende idéer er intentionalitet. Den menneskelige bevidsthed er altid intentionel, eftersom intentionalitet betyder rettethed. At bevidstheden er intentionel vil sige, at den altid er rettet mod noget og aldrig kan se sig fri for at være bevidst om noget. Altså er bevidstheden i konstant relation med den, som oplever, og det oplevede (Birkler, 2005). I et fænomenologisk perspektiv ønsker man derfor ikke at undersøge en bevidsthedsuafhængig objektiv verden, men at undersøge den verden, vi alle sanser, udlever og erfarer, nemlig menneskets livsverden (Birkler, 2005). Dette opnås ved at inddrage første-person perspektivet og beskæftige sig med den subjektive side af meningsdannelsen. Tanken er derved, at et fænomen altid er en fremtrædelse af noget for nogen (Kristensen, 2007; Zahavi, 2007). Her er det blandt andet, at Merleau-Ponty går skridtet videre og siger, at kroppen er vores udgangspunkt for overhovedet at opleve og erfare verden. Det er igennem kroppen, at vi ser, føler og sanser, og derved kan danne et meningsgrundlag. Derved søgte Merleau-Ponty at gøre op med den tidligere filosofiske tradition, som var præget af en dualistisk tankegang, hvori krop og bevidsthed modstilles. Kroppen blev betragtet som en materiel genstand, i hvilken bevidstheden, en immateriel enhed med fuld refleksiv adgang til sig selv, var påhægtet. Tilsvarende er det et opgør med modstillingen af bevidsthed og verden, hvor verden ses som den aktive side, der udsender sansedata, som bevidstheden skal opfange og omforme (Kirkeby, 1994; Kristensen, 2007). Ifølge Merleau-Ponty er kroppen vores adgang til verden, og dermed vil vores erfaring og viden altid være situationel- og kontekstafhængig. Når vi retter opmærksomheden i én retning, vender vi os væk fra en anden. Eller som Merleau-Ponty (1994) udtrykker det: Er det at se ikke altid at se et eller andet sted fra? (s. 1) Det har været væsentligt for os, at være bevidste om denne kontekstafhængige viden, vi, i sammenspil med interviewpersonen (IP en), har opnået om IP ens livsverden, erfaring og mening. Vi kan derfor ikke sige os fri for, at hvis interviewet havde været udført af en anden person, i et andet lokale eller på et andet tidspunkt af året, ville der formentlig været blevet formet et helt andet billede af vores IP ers livsverden. Vi vil, som forskere, altid være en lige så stor aktør i denne vidensproduktion, som vores IP er. For at kunne indfange subjektets meningssammenhæng via subjektets første-persons perspektiv, har det altafgørende betydning, at man som fænomenologisk forsker forsøger at sætte parentes om sin egen forforståelse, begrebslige kategorier og teoretiske fordomme. Fænomenologer anvender begrebet epoché for denne holden tilbage af sin forforståelse (Birkler, 2005).

19 ! 16!! Netop epoché har været vigtig for os i vores tilgang til interviewene. Vi har forsøgt at holde os selv tilbage i interviewsituationen og eksempelvis undgå at stille spørgsmål, der kunne virke dømmende eller ledende. Derudover bør man aldrig tage for givet, at man ved, hvad en anden person føler, tænker eller ønsker. Man bliver derfor nødt til omhyggeligt at spørge og lytte, og dermed for en tid se bort fra de antagelser og teorier man måtte have om et givent emne (Kristensen, 2007). Fænomenologi som forskningstilgang møder ofte kritik, specielt med henblik på epoché, da der af mange stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er muligt at sætte parentes om sin forforståelse, og om man ikke altid vil være præget af fordomme og eventuel viden på området. Vi mener dog, at ved at tilstræbe epoché opnår vi dybere og mere udvidet indsigt i vores IP ers livsverden, velvidende om, at dette er en svær disciplin. 5.2 Undersøgelsesmetode I dette afsnit vil undersøgelsesmetoden blive præsenteret, og der vil blive argumenteret for de valg, der er blevet truffet undervejs. Inden for humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning anvendes både kvalitative og kvantitative forskningsmetoder. Kvantitative metoder er optaget af at undersøge, hvor meget der findes af noget, og derudfra for eksempel udarbejde statistik. Modsat er de kvalitative metoder optaget af, hvordan noget gøres, opleves, fremtræder eller udvikles. I sidstnævnte forsøger man typisk, at forstå menneskelivet inde fra, forstå de sociale processer for konkrete personer, i modsætning til at se tingene ude fra, for eksempel via objektiverende metoder (Brinkmann & Tanggaard, 2010). Da formålet med vores undersøgelse er at opnå empirisk viden om danske eliteudøveres motivation, valgte vi at gøre brug af kvalitativ metode i form af det kvalitative forskningsinterview, da denne type forskningsmetode kan belyse menneskelige oplevelser og erfaringer, samt at kunne skabe en forståelse af hvordan mennesker tænker, oplever, føler eller udvikles (Brinkmann & Tanggaard, 2010). I den henseende mener Kvale og Brinkmann (2009), at fænomenologien kan medtænkes og udtrykker det således: Når det drejer sig om kvalitativ forskning, er fænomenologi i almindelighed et begreb, der peger på en interesse i at forstå sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver og beskrive verden, som den opleves af informanterne, ud fra den antagelse, at den vigtige virkelighed er den mennesker opfatter. (s. 44)

20 ! 17!! Kvalitative forskningsinterview Der er flere typer forskningsinterview, og de varierer alle i deres grad af struktur fra det meget strukturerede interview, hvor spørgsmål er formuleret på forhånd og indsættes i faste svarkategorier, og til det helt åbne interview med meget lidt struktur, hvor hverken temaer eller uddybende spørgsmål er formuleret på forhånd (Christensen, Nielsen, & Schmidt, 2012). Vi har valgt at bruge det semistukturerede fænomenologiske livsverdens interview, som Kvale og Brinkmann (2009) definerer som et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. (s. 19) Der er således tale om en type af interview, hvor der på forhånd er fastlagt nogle emner, som ønskes belyst, mens IP en dog selv får lov til at fortælle om sine oplevelser med sine egne ord og hvor de videre spørgsmål tager udgangspunkt i IP ens fortælling (Christensen et al., 2012). Der tilstræbes med andre ord omfattende subjektive beskrivelser af specifikke situationer og hændelser (Kristensen, 2007). Inden vi påbegyndte de egentlige interviews, satte vi os ind i Kvale og Brinkmanns (2009) syv faser i en interviewundersøgelse, for at sikre højest mulig kvalitet af den viden vi generer igennem interviewet. Vi vil i det følgende beskrive de overvejelser, vi har gjort os i forhold til de første fire faser, fra tematisering til og med transskription, da disse faser er relevante i forhold til vores indsamling af empiri. Første fase er tematisering, som er en formulering af formålet med undersøgelsen, samt en tilegnelse af viden om det emne, der skal undersøges. Formålet med vores undersøgelse er beskrevet i indledningen af opgaven. Endvidere tilegnede vi os viden om emnet, ved at undersøge SDT s mini teorier og anden relevant litteratur på området. I de næste faser planlægges og gennemføres interviewene. Her følger nogle af overvejelserne i forbindelse med planlægningen af interviewene, selve udførelsen og den efterfølgende transskription. I forbindelse med udvælgelse af IP er var de centrale overvejelser, hvor mange IP er der skulle bruges, og hvordan disse skulle udvælges. I denne undersøgelse blev der udvalgt fire IP er. Kvale og Brinkman (2009) hævder, at anbefalingen almindeligvis er: Interview så mange personer, som det kræver for at finde ud af det, du har brug for at vide. (s. 133) Derudover påpeges der, at antallet af interviews i en almindelig undersøgelse typisk er omkring 15 +/- 10, og at dette påvirkes af den tid og de ressourcer, der er til rådighed (Kvale & Brinkmann, 2009). Antallet af IP er i vores undersø-

21 ! 18!! gelse er påvirket af opgaven omfang, da vi er opmærksomme på den begrænsede tid og ressourcer, der er til rådighed til en bacheloropgave. Interviewenes forventede varighed (omkring en time), influerede også på vores valg om at begrænse antallet af IP er, da vi var opmærksomme på, at det typisk tager en utrænet forholdsvis lang tid at transskribere et interview på en times varighed (Christensen et al., 2012; Kvale & Brinkmann, 2009; Tanggaard & Brinkmann, 2010). Med hensyn til den strategiske udvælgelse af IP er overvejede vi især to muligheder. Den første var homogen udvælgelse, hvor et fænomen kunne studeres i en subgruppe. Her kunne IP erne for eksempel have været eliteudøvere i samme sportsgren, i samme klub og på det samme hold. Da vi gerne ville undersøge centrale temaer ved et givent fænomen (motivation hos eliteudøvere), valgte vi at bruge maksimal variation som udvælgelses strategi (Christensen et al., 2012). Udøverne repræsenterer fire forskellige sportsgrene, herunder to typer holdsport (fodbold og håndbold) og to typer individuel sport (badminton og svømning). Der var tale om to kvindelige og to mandlige udøvere. Ved maksimal variation ønsker vi at opnå et bredt indblik i eliteudøveres motivation på tværs af sportsgrene. I forberedelsen af interviewene udarbejdede vi en emneguide (bilag 3), som indeholder de emner, der ønskes undersøgt og forslag til spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009). Derudover blev der udarbejdet en projektbeskrivelse (bilag 4), der indeholder en beskrivelse af formålet og andre praktiske oplysninger. Denne beskrivelse blev, sammen med emneguiden, sendt til IP erne på forhånd, for at give dem indblik i, hvad interviewet skulle omhandle. Vores forhåbning med at sende projektbeskrivelse og emneguide på forhånd, og lægge kortene på bordet, var at skabe en god og ærlig relation med IP erne, hvormed IP erne ville opleve en tryghed i selve interviewsituationen. I forbindelse med iscenesættelsen af interviewsituationen, var vi opmærksomme på vigtigheden af den interpersonelle relation mellem IP en og os, og at det er i dette samspil mellem interviewer og IP, at viden produceres (Kvale & Brinkmann, 2009). Alle fire interviews blev afholdt, hvor det passede IP en bedst. Typisk var dette på et træningsanlæg, hvor IP en har sin daglige gang. Dette valgte vi for at skabe en uformel stemning i interviewsituationen, hvor IP en var på sin egen hjemmebane og dermed i normalt trygge omgivelser. Det lykkedes at få mødelokaler, hvor vi kunne sidde uforstyrret og udføre interviewene. Det var medvirkende til at skabe en afslappet stemning, hvor der ikke var støj og andre forhold, der kunne virke forstyrrende. Før mødet med IP en, havde vi lavet research om vedkommende, så vi på forhånd havde en baggrundsviden. Dette kan være fordelagtigt,

22 ! 19!! når der skal laves interview med en person, som er i eliten inden for sit fag (Kvale & Brinkmann, 2009). Derudover benyttede vi os af denne baggrundsviden som icebreaker, hvor vi eksempelvis spurgte indtil aktuelle begivenheder for IP en, inden vi påbegyndte interviewet. Nedenfor følger en beskrivelse af et interview, og de overvejelser vi gjorde os før, under og efter interviewet. Før lydoptageren blev tændt valgte vi at præsentere os selv og interviewets forløb, og gav IP en mulighed for at stille spørgsmål til projektbeskrivelsen og/eller emneguiden. Vi var opmærksomme på, at de første minutter af et interview er afgørende for den relation, der skabes imellem interviewer og IP, og vi havde derfor stor opmærksomhed på denne del af interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009). Vi besluttede før interviewet, at den ene af os skulle påtage sig rollen som interviewer igennem hele interviewet, imens den anden indtog en forholdsvis passiv rolle og skulle tage eventuelle noter undervejs. Med valget af én interviewer, i stedet for to, håbede vi at undgå, at IP en oplevede det som et forhør, hvor spørgsmålene blev stillet fra højre og venstre. Samtidig kan det også være en fordel, at intervieweren er fri for at tage noter, imens der interviewes, da det kan være udfordrende, imens man skal være til stede i samtalen og lytte aktivt til IP en. Vi startede interviewet med, at vi mundtligt indhentede informeret samtykke (Kvale & Brinkmann, 2009). IP en blev informeret om, at vedkommende deltager frivilligt, og at han på ethvert tidspunkt undervejs kan vælge, at trække sig fra interviewet, ligeledes som at vedkommende kan nægte at svare på visse spørgsmål, såfremt dette ønskes. Vi informerede IP en om, at der er mulighed for anonymitet, og da dette muligvis kan være nemmere at svare på efter interviewets afslutning, forelagde vi ligeledes denne mulighed. Herefter blev lydoptageren tændt, og det egentlige interview startede Emneguide Nedenfor fremlægges de overvejelser vi har gjort vedrørende udarbejdelse af emneguide og de dertilhørende forslag til spørgsmål. Vi indledte med nogle dynamiske spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009), hvor IP en fik lov til at fortælle om sig selv, med det formål at skabe en god relation mellem interviewer og IP en. Derefter gjorde vi brug af tematiske spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009), hvor vi søgte information om

23 ! 20!! IP ens motivation for at starte med sin sport, og hvordan motivationen muligvis blev ændret igennem IP ens karriere. Efter vores indledning, stillede vi to spørgsmål, henholdsvis Hvad er det fedeste ved at være eliteudøver? og Hvad er det værste ved at være eliteudøver. Hvorefter vi bedte IP en om at beskrive en konkret situation, hvor det særligt var kommet til udtryk. Dette var med henblik på at indhente en så detaljeret beskrivelse som muligt, da En måde, hvorpå man kan lokke deltaljerede beskrivelser ud af IP erne, er ved at tilskynde til at udfolde relationer i tid og rum med udgangspunkt i en konkret situation. (Kristensen, 2007 s. 194) Vores forhåbning med disse konkrete situationer var at få nuancerede beskrivelser af de ting, der har indvirkning på udøvernes motivation. Dernæst benyttede vi et prioriteringsspørgsmål, hvori vi bedte IP en om at prioritere fire på forhånd udvalgte motiver for deltagelse i sin sportsgren. Dette ved at tegne en lagkage og inddele den i fire stykker, hvis størrelse skulle repræsentere den individuelle vægtning af disse. De udvalgte motiver var henholdsvis penge, berømmelse/hæder, please andre og glæde. Denne synliggørelse tjente det formål, at IP en kunne beskrive hvor meget disse fire motiver fylder i forhold til hinanden, og bruge tegningen til en mere detaljeret beskrivelse af sin motivation for deltagelsen i sin sportsgren. Ved at have valgt de her fire kategorier er vi velvidende om, at vi dermed også har valgt et hav af andre muligheder fra. Vi har valgt netop disse fire kategorier, først og fremmest fordi vi mener, de er nemme at identificere sig med. Dernæst mener vi, at disse fire kategorier repræsenterer forskellige dele af motivationskontinuummet, og derved kan give os et indtryk af IP ens prioritering af disse motivationsfaktorer. Hvad har givet dig selvtillid? og Har du nogensinde været i tvivl om dine kompetencer og hvad gjorde du i så fald? var vores næste emne i emneguiden. På den måde kunne vi få en indsigt i hvilke parametre, der er afgørende for IP ens selvtillid, samtidig med at vi forsigtigt skaber en bro til vores næste emne Arbejder du med din motivation? Med Arbejder du med din motivation? fik vi et indblik i, hvorvidt IP en arbejder aktivt med sin motivation. Ved opfølgende spørgsmål tilskyndede vi IP en til at beskrive, hvilke redskaber vedkommende bruger i forbindelse med deres arbejde med motivation, i forhåbning om, at denne viden kunne bidrage til helhedsbilledet af IP ens motivation.

24 ! 21!! Vores sidste emne er Hvad kunne du godt tænke dig i et drømmemiljø?. Her beder vi om en beskrivelse af et ønske-scenario, hvor IP en får frit spil til at skabe drømme-motivationsmiljøet. Som opfølgning på dette spørgsmål bad vi IP en om at indtage en trænerrolle og derefter reflektere over, hvad han/hun selv aktivt ville gøre som træner for at skabe et drømme-motivationsmiljø. Dette kan siges, at være et skift i perspektiv for IP en, hvilket kan tilskynde IP en til at udtrykke et optimistisk og løsningsorienteret bud på et motiverende miljø (Stelter, Hansen-Skovmoes, & Rosenkvist, 2002). I udformningen af interviewspørgsmålene gik vores overvejelser på, at spørgsmålene til dels skulle være tematiske og derved producere brugbar viden, men også have en dynamisk dimension, så samtalen holdes i gang og IP en stimuleres til at fortælle frit om sine oplevelser og erfaringer. I vores undersøgelsesmetode har vi gjort brug af SDT i forbindelse med udarbejdelse af spørgsmål til vores emneguide. Først og fremmest ved at tilegne os viden omkring emnet for derefter at udarbejde spørgsmål indenfor de tre overordnede motivationstyper, indre-, ydre- og amotivation. Vores hensigt med spørgsmålene har været, at IP en skulle have mulighed for at give udtryk for sin motivation, både i de situationer hvor vedkommende har været meget motiveret (fx Hvad er det fedeste ved at være eliteudøver?) og de situationer hvor vedkommende har været mindre motiveret (fx Hvad er det værste ved at være eliteudøver? ) og hvad der har ligget til grund for dette. De overordnede teoretiske overvejelser i forbindelse med spørgsmålene var, at få IP erne til at beskrive deres motivation så præcis som mulig, så vi derefter kunne tolke på svarene i forhold til det førnævnte motivationskontinuum. Dermed kunne vi få et overblik over, hvilken type motivation IP erne havde, i forhold til de begivenheder/emner, som blev beskrevet. Med de sidste spørgsmål i interviewet, vedrørende IP ens arbejde med motivation var formålet at få et indblik i, hvad IP en opfatter som værende vigtigt i arbejdet med motivation. Ved at få viden om, hvad IP en oplever vigtigt i et drømmemiljø, var vores forhåbning at få oplysninger om, hvilke elementer et sådant miljø skal indeholde, og dermed kunne tolke på, hvilke behov IP en gerne vil have opfyldt i drømme motivationsmiljøet. Derefter kan vi analysere på, hvorvidt dette er i overensstemmelse med de tre basale psykologiske behov, eller om der eventuelt er tale om en prioritering af disse. Igennem interviewet gjorde vi brug af forskellige spørgsmålstyper, såsom indledende, opfølgende, sondrende, direkte og indirekte, imens vi hele tiden var opmærksomme på den gode effekt tavshed