SUPPLERENDE LITTERATURLISTE - Evidensbaseret klinisk retningslinie ernæring
|
|
- Ingeborg Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SUPPLERENDE LITTERATURLISTE - Evidensbaseret klinisk retningslinie ernæring Anbefalinger (Evidensstyrke A-D er angivet i parentes efter hver reference) Hvornår og hvordan screenes for ernæringsproblemer? Screening af patienter i ernæringsmæssig risiko skal udføres efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger og inden for 24 timer efter indlæggelsen (33)(D). Hvornår og hvordan påbegyndes ernæringsbehandling? Ernæringsbehandling skal påbegyndes indenfor 72 timer efter tilskadekomst (5)(A);(34)(A);(35)(B). Ernæringsbehandling skal udføres efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger (33)(D). Gives ernæringsbehandling enteralt eller parenteralt? Enteral ernæring kan anbefales frem for parenteral (36)(B);(37)(B);(6)(B);(38)(B) og der er ingen risiko ved at kombinere enteral og parenteral ernæring (39)(A). Sondetype: Nasogastrisk (NGS) eller Percutan endoskopisk gastrostomi (PEG) sonde? Det kan anbefales at anlægge PEG-sonde hos patienter, der ikke forbedrer deres funktionsniveau indenfor 14 dage efter tilskadekomst (9)(D). PEG-sonde kan anbefales hos patienter, der er i risiko for selv at seponere nasalsonden, da seponering øger risiko for aspiration (8)(D). PEG-sonde kan anbefales frem for anden administrationsform, da ernæringstilstanden stabiliseres og serum-albumin generelt stiger (40)(D) Sonde placering: Gastro eller duodenal / jejunal? Ernæringssonden kan som udgangspunkt anlægges i ventriklen (6)(B);(36)(B);(41)(B). Ernæringssonden kan ved risiko for refluks og eller aspirationsproblemer anlægges i jejunum (6)(B);(36)(B);(41)(B);(42)(C). Hvordan kontrolleres sondens placering? Nasalsondens beliggenhed kan umiddelbart efter anlæggelse kontrolleres med røntgengennemlysning (43)(D). Hvor røntgengennemlysning ikke er mulig og før hver indgift af sondeernæring, bør sondens beliggenhed kontrolleres ved indblæsning af luft, hvorved der med stetoskop skal høres en tydelig boblelyd over epigastriets øvre venstre kvadrant. Ved tvivl suppleres med aspiration fra ventriklen eller røntgen over abdomen (43)(D);(44)(D). Hvilken slags sondeernæring anbefales? Færdigblandet sondeernæring i et lukket system kan anvendes frem for sondeernæring i et åbent system, da det minimerer antal infektioner og økonomiske omkostninger (45)(B). Der anbefales at anvende almindeligt protein, da bestemte peptider ikke giver bedre klinisk outcome (39)(A) Tilsættes sondeernæring glutamin og selen? Sondeernæring indeholdende glutamin og probiotics kan gives i minimum 5 dage under indlæggelsen i intensiv regi for at nedsætte infektionsrisikoen og forkorte indlæggelsestiden (35)(B);(46)(B). Selen anbefales ikke som supplement til sondeernæring (47)(A). 2. januar 2008 Side 1
2 Hvordan administreres sondeernæringen? Det kan anbefales at give kontinuerlig infusion af sondeernæring, da den tolereres bedre end ernæring indgivet som bolus (42)(C). Det kan anbefales at al sondehåndtering foregår med ikke-sterile engangshandsker (48)(B). Hvordan behandles problemer med aspirat? Residualaspirat kan behandles med metoclopramid (36)(B). Sondeernæring kan fortsættes på trods af et residualaspirat op til ml, med mindre at dette giver anledning til opstød, opkastning eller aspiration til lungerne. Patientens tilstand skal da observeres tæt (41)(B). Det kan anbefales at sengens hovedgærde eleveres til mindst 30 ved indgivelse af sondeernæring (41)(B);(36)(B);(49)(C). Hvordan kombineres oral og nonoral ernæring? Oral ernæring kan suppleres med non-oral ernæring (sonde), da patienter med dysfagi har behov for non-oral ernæring tre til fire gange så lang tid som patienter uden dysfagi (50)(C). Det kan anbefales at konsistensen af mad og drikke tilpasses patientens præorale-, orale-, faryngeale- og øsofageale funktionsniveau (51)(D);(1)(D). Hvornår screenes og klinisk undersøges for aspiration/dysfagi? Det kan anbefales at screening for dysfagi udføres så tidligt som muligt (8)(D). Det kan anbefales at dysfagi og aspiration identificeres i den akutte fase (fase I) med henblik på at iværksætte en relevant ernæringsterapi samt minimering af komplikationer som f.eks. pneumoni (23)(C);(24)(D);(25)(D). Det kan anbefales at synkefunktionen undersøges standardiseret inden påbegyndelse af oral ernæring med henblik på identifikation af risiko for aspiration og graden af dysfagi (23)(C). Det kan anbefales at patienternes synkefunktion undersøges både klinisk og instrumentelt inden opstart af enteral ernæring (24)(D). Hvordan foretages screening, klinisk- og instrumentel undersøgelse af dysfagi? Et tredelt undersøgelsesprogram kan anbefales (52)(D). o Screening med indsamling af medicinske oplysninger og udførelse af vandtest. o Klinisk undersøgelse. o Instrumentelle undersøgelser f.eks. Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktion (FEES) eller videofluoroskopi. Der henvises til Klinisk retningslinie for undersøgelse af dysfagi udarbejdet på Neurokirurgisk afdeling, Århus Sygehus. Endnu ikke offentliggjort (53). Hvem foretager screening, klinisk- og instrumentel undersøgelse af dysfagi? En tværfaglig tilgang kan anbefales på grund af kompleksiteten af dysfagi (54)(D). Screeningen/undersøgelsen kan anbefales udført af fagpersoner med speciel oplæring/uddannelse i dysfagi (55)(D). Hvilket niveau på RLAS skalaen kan forudsige patientens bevidsthedsniveau for påbegyndelse af oral ernæring? Det kan anbefales ikke at påbegynde oral ernæring før patienten har opnået niveau IV på Rancho Los Amigos Scale (RLAS) (50)(C). Det kan anbefales at patienten ikke får fuld oral ernæring inden patienten opnår niveau VI på RLAS (50)(C). 2. januar 2008 Side 2
3 REFERENCELISTE (1) Kjærsgaard A. Ansigt, mund og svælg. undersøgelse og behandling efter Coombes-konceptet. 1. udgave ed. Kbh.: FADL, (2) Behandling af traumatiske hjerneskader og tilgrænsende lidelser. Redegørelse - nuværende og fremtidig organisation. Kbh.: Sundhedsstyrelsen, (3) Hessov I. Klinisk ernæring. 3. udgave ed. København: Munksgaard, (4) Kondrup J, Bak L, Hansen BS, Ipsen B, Ronneby H. Outcome from nutritional support using hospital food. Nutrition 1998; 14(3): (5) Perel P, Yanagawa T, Bunn F, Roberts I, Wentz R, Pierro A. Nutritional support for head-injured patients. Cochrane Database Syst Rev 2006;(4):CD (6) The Brain Trauma Foundation. The American Association of Neurological Surgeons. The Joint Section on Neurotrauma and Critical Care. Nutrition. J Neurotrauma 2000; 17(6-7): (7) Clifton GL, Robertson CS, Grossman RG, Hodge S, Foltz R, Garza C. The metabolic response to severe head injury. J Neurosurg 1984; 60(4): (8) Logemann JA, Pepe J., Mackay L. Disorders of nutrition and swallowing: Intervention strategies in the trauma center. J Head Trauma Rehabil. 9[1], (9) Akkersdijk WL, Roukema JA, van der WC. Percutaneous endoscopic gastrostomy for patients with severe cerebral injury. Injury 1998; 29(1): (10) Young B, Ott L, Twyman D, Norton J, Rapp R, Tibbs P et al. The effect of nutritional support on outcome from severe head injury. J Neurosurg 1987; 67(5): (11) Rapp RP, Young B, Twyman D, Bivins BA, Haack D, Tibbs PA et al. The favorable effect of early parenteral feeding on survival in head-injured patients. J Neurosurg 1983; 58(6): (12) Jeremitsky E, Omert LA, Dunham CM, Wilberger J, Rodriguez A. The impact of hyperglycemia on patients with severe brain injury. J Trauma 2005; 58(1): (13) Hatton J, Rapp RP, Kudsk KA, Brown RO, Luer MS, Bukar JG et al. Intravenous insulin-like growth factor-i (IGF-I) in moderate-to-severe head injury: a phase II safety and efficacy trial. J Neurosurg 1997; 86(5): (14) Roy BD, Tarnopolsky MA, MacDougall JD, Fowles J, Yarasheski KE. Effect of glucose supplement timing on protein metabolism after resistance training. J Appl Physiol 1997; 82(6): (15) Esmarck B, Andersen JL, Olsen S, Richter EA, Mizuno M, Kjaer M. Timing of postexercise protein intake is important for muscle hypertrophy with resistance training in elderly humans. J Physiol 2001; 535(Pt 1): (16) Gripp PJ, Hayes A. Effects of supplement timing and resistance exercise on skeletal muscle hypertrophy. Med Sci Sports Exerc 2006; 38(11): (17) Goscinski I, Kwiatkowski S, Polak J, Orlowiejska M, Partyk A. The Kluver-Bucy syndrome. J Neurosurg Sci 1997; 41(3): (18) Engberg AW, Teasdale TW. [Epidemiology and treatment of head injuries in Denmark , illustrated with hospital statistics]. Ugeskr Laeger 2007; 169(3): (19) Engberg AW, Teasdale TW. [Epidemiology of non-traumatic brain injury of sudden onset in Denmark ]. Ugeskr Laeger 2007; 169(3): (20) Huld K. Spise/synkefunktion efter erhvervet svær hjerneskade Speciale ved den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse i Århus. 2. januar 2008 Side 3
4 (21) Duong TT, Englander J, Wright J, Cifu DX, Greenwald BD, Brown AW. Relationship between strength, balance, and swallowing deficits and outcome after traumatic brain injury: a multicenter analysis. Arch Phys Med Rehabil 2004; 85(8): (22) Halper AS, Cherney LR, Cichowski K, Zhang M. Dysphagia after head trauma: the effect of cognitivecommunicative impairments on functional outcomes. J Head Trauma Rehabil 1999; 14(5): (23) Mackay LE, Morgan AS, Bernstein BA. Factors affecting oral feeding with severe traumatic brain injury. J Head Trauma Rehabil 1999; 14(5): (24) Munro N. Pulmonary challenges in neurotrauma. Crit Care Nurs Clin North Am 2000; 12(4): (25) Woratyla SP, Morgan AS, Mackay L, Bernstein B, Barba C. Factors associated with early onset pneumonia in the severely brain-injured patient. Conn Med 1995; 59(11): (26) Seidl R.O., Nusser-Müller-Busch R. Die Trachealkanüle:Segen und Fluch. In: Nusser, Müller, Busch, editors. Die Therapie des Facio-OralenTraks. Berlin: Springer Verlag Berlin Heidelberg, 2004: (27) Ekberg O, Hamdy S, Woisard V, Wuttge-Hannig A, Ortega P. Social and psychological burden of dysphagia: its impact on diagnosis and treatment. Dysphagia 2002; 17(2): (28) Elferich B. Beobachtungen und gedanken zur neurologischen Rehabilitation von Dysphagiepatienten. Jubiläumsschrift 10 Jahre Schuulungszentrum. Burgau: Therapiezentrum Burgau, (29) Grahn L.T. Dysfagi: Ett vanligt men dolt handikapp. Läkartidningen 93[47], Läkartidningen. (30) Stensvold H, Utne L. Dysfagi. 2. utg. ed. Oslo: Ad Notam Gyldendal, (31) Buchholz DW. What is dysphagia? Dysphagia 1996; 11(1): (32) Sekretariatet for Referenceprogrammer. Checklister. Sundhedsstyrelsen (33) Sundhedsstyrelsen. Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister: screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. Version 1.0 ed (34) Taylor SJ, Fettes SB, Jewkes C, Nelson RJ. Prospective, randomized, controlled trial to determine the effect of early enhanced enteral nutrition on clinical outcome in mechanically ventilated patients suffering head injury. Crit Care Med 1999; 27(11): (35) Falcão de Arruda IS. Benefits of early enteral nutrition with glutamine and probiotics in brain injury patients. Clinical Science 2004;(106): (36) Heyland DK, Dhaliwal R, Drover JW, Gramlich L, Dodek P. Canadian clinical practice guidelines for nutrition support in mechanically ventilated, critically ill adult patients. JPEN J Parenter Enteral Nutr 2003; 27(5): (37) Pepe JL, Barba CA. The metabolic response to acute traumatic brain injury and implications for nutritional support. J Head Trauma Rehabil 1999; 14(5): (38) Borzotta AP, Pennings J, Papasadero B, Paxton J, Mardesic S, Borzotta R et al. Enteral versus parenteral nutrition after severe closed head injury. J Trauma 1994; 37(3): (39) Kreymann KG, Berger MM, Deutz NE, Hiesmayr M, Jolliet P, Kazandjiev G et al. ESPEN Guidelines on Enteral Nutrition: Intensive care. Clin Nutr 2006; 25(2): (40) Fertl E, Steinhoff N, Schofl R, Potzi R, Doppelbauer A, Muller C et al. Transient and long-term feeding by means of percutaneous endoscopic gastrostomy in neurological rehabilitation. Eur Neurol 1998; 40(1): (41) Williams TA, Leslie GD. A review of the nursing care of enteral feeding tubes in critically ill adults: part I. Intensive Crit Care Nurs 2004; 20(6): (42) Rhoney DH, Parker D, Jr., Formea CM, Yap C, Coplin WM. Tolerability of bolus versus continuous gastric feeding in brain-injured patients. Neurol Res 2002; 24(6): januar 2008 Side 4
5 (43) Sundhedsstyrelsen. Vejledning om anvendelse af perorale fødesonder. Sundhedsstyrelsen (44) Gottschlich M.M (editor). The science and pratice of nutritional support. A Case-Based Core Curriculum. USA: Kendall/Hunt Publishing Compagny, (45) Herlick SJ, Vogt C, Pangman V, Fallis W. Comparison of open versus closed systems of intermittent enteral feeding in two long-term care facilities. Nutr Clin Pract 2000; 15(6): (46) Houdijk AP, Rijnsburger ER, Jansen J, Wesdorp RI, Weiss JK, McCamish MA et al. Randomised trial of glutamine-enriched enteral nutrition on infectious morbidity in patients with multiple trauma. Lancet 1998; 352(9130): (47) Avenell A, Noble DW, Barr J, Engelhardt T. Selenium supplementation for critically ill adults. Cochrane Database Syst Rev 2004;(4):CD (48) Anderton A, Aidoo KE. The effect of handling procedures on microbial contamination of enteral feeds--a comparison of the use of sterile vs non-sterile gloves. J Hosp Infect 1991; 17(4): (49) Carrillo EH, Heniford BT, Osborne DL, Spain DA, Miller FB, Richardson JD. Bedside percutaneous endoscopic gastrostomy. A safe alternative for early nutritional support in critically ill trauma patients. Surg Endosc 1997; 11(11): (50) Mackay LE, Morgan AS, Bernstein BA. Swallowing disorders in severe brain injury: risk factors affecting return to oral intake. Arch Phys Med Rehabil 1999; 80(4): (51) Kostforum. Den Nationale Kosthåndbog. Kostforum (52) Farrell Z, O'Neill D. Towards better screening and assessment of oropharyngeal swallow disorders in the general hospital. Lancet 1999; 354(9176): (53) Langhorn L, Eriksen E. Klinisk retningslinie for undersøgelse af dysfagi (54) Schurr MJ, Ebner KA, Maser AL, Sperling KB, Helgerson RB, Harms B. Formal swallowing evaluation and therapy after traumatic brain injury improves dysphagia outcomes. J Trauma 1999; 46(5): (55) Hamdy S, Jilani S, Price V, Parker C, Hall N, Power M. Modulation of human swallowing behaviour by thermal and chemical stimulation in health and after brain injury. Neurogastroenterol Motil 2003; 15(1): januar 2008 Side 5
KLINISK RETNINGSLINIE Evidensbaseret klinisk retningslinie for ernæringsbehandling til voksne patienter med erhvervet svær hjerneskade. 1.
KLINISK RETNINGSLINIE Evidensbaseret klinisk retningslinie for ernæringsbehandling til voksne patienter med erhvervet svær hjerneskade 1. udgave Dato: 21. december 2007 Revisionsdato: 1. december 2009
Læs mereErnæringsproblemer hos svækkede ældre. Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk
Ernæringsproblemer hos svækkede ældre Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk 2 clinical interventions for weight loss have been used with modest succes. Bales CW, Ritchie CS.
Læs mereNeurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det
ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle
Læs mereDysfagi Dorte Melgaard
Dysfagi Dorte Melgaard Dagens program 13.00 13.10 Velkomst 13.10-14.10 Forskningresultater - dysfagi hos den ældre medicinske pa9ent 14.10-14.30 Pause 14.30-15.30 Screening og undersøgelse af dysfagi Fysisk
Læs mereHvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse
Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse PhD project Trine Hansen, OTR, MPH, PhD student Copenhagen University and Department of occcupational therapy/ Department
Læs mereBaggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1
Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital
Læs mereOpdateres senest: september 2010. 2. udgave juni 2008
Resumé Klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos patienter med traumatisk hjerneskade Arbejdsgruppe Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn, Neurokirurgisk Afdeling, Århus Sygehus Specialeansvarlig
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Klinisk retningslinje for ernæringsbehandling til voksne patienter 18 år med svær erhvervet hjerneskade i den akutte og sub-akutte rehabilitering CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato:
Læs mereDYSFAGI. Definition. Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00. Dysfagi er på latin dys-phagia.
DYSFAGI Ph.d stud, MSc, Specialergoterapeut, F.O.T.T. Instruktør Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00 Definitioner Symptomer, årsager og konsekvenser Normal synkning Incidens og prævalens Screening,
Læs merePneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.
Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mereKlinisk retningslinje for ernæringsbehandling til voksne patienter 18 år, med svær erhvervet hjerneskade i den akutte og sub-akutte rehabilitering
Titel Søgeord Klinisk retningslinje for ernæringsbehandling til voksne patienter 18 år, med svær erhvervet hjerneskade i den akutte og sub-akutte rehabilitering Hoved søgeord: Ernæring Andre søgeord: svær
Læs mereUddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge
Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret
Læs mereApopleksipatientens ernæring i et humanøkologisk perspektiv
Apopleksipatientens ernæring i et humanøkologisk perspektiv Malnutrition is a common problem among apoplexia cerebri patients in Danish hospitals. In spite of procedures regarding sufficient nutrition,
Læs mereVægtaflastet træningsprojekt
Vægtaflastet træningsprojekt Fysioterapeut Birgitte Sommer bs@cfh.ku.dk Center for Hjerneskade Marts 2009 Disposition Baggrund for projekt Formål Design Test og Træning Erfaringer Litteraturliste (Ref:
Læs mereSystematisk opsporing af dysfagi
Systematisk opsporing af dysfagi Temadag 31.05.16 NKR for øvre dysfagi Ergoterapeuter Casper Dyhr og Line Scheppan Østerskov Rehabiliteringsafdelingen OUH NKR - Anbefaling Centrale budskaber Overvej at
Læs mereSCA støttet kommunikation støttet patientinddragelse
SCA støttet kommunikation støttet patientinddragelse Supported Conversation for Adults with Aphasia (SCA) v. Lise Randrup Jensen Lektor i Audiologopædi ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereFor at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet
Hvorfor lære hospitalspersonale neurologiske afdelinger samtalestøtte? Hvordan bruges Samtalestøttemetoden (SCA) i hospitalsfasen? Implementering af SCA-metoden Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup
Læs mereKonsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse
Konsensusdokument Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Kristensen MT 1, Beyer N 2, Foss NB 3, Holm B 1, Kehlet H 4, Isaksson H 1, Testrup SP
Læs mereVægtaflastet træningsprojekt
Vægtaflastet træningsprojekt Unge med erhvervet hjerneskade - sammen skaber vi udvikling Børnefysioterapeut Birgitte Sommer Ålborg 18/6-2015 Baggrund og min rolle.. Projekt for voksne med erhvervet hjerneskade
Læs mereNår behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereKlinisk undersøgelse af mund og svælg
Klinisk undersøgelse af mund og svælg Annette Kjærsgaard Ph.d. studerende, MSc, Ergoterapeut Forskningsinitiativerne for Rehabilitering og Aktivitetsstudier, Syddansk Universitet Tilknyttet Regionshospitalet
Læs mereForskning i neurorehabilitering
Af Trine Schow, Ph.d. forskningsergoterapeut. Afdeling for Ergoterapi, Hvidovre Hospital. Afdeling Stine for Holm, Højt børneergoterapeut Specialiseret, og kandidat i Glostrup Hospital med pædagogisk udefunktion
Læs mereReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction)
ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction) Styregruppen Chef for hjemmesygepleje og kommunal hjemmehjælp i Frederiksberg kommune, diplom i ledelse (SD) og master i sundhedsantropologi (MSA), Heidi
Læs mereRIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
BILAG 6 RESUME Klinisk retningslinje for ernæring til patienter indlagt med KOL i exacerbation Arbejdsgruppe Hovedforfatter: Pernille Maria Wodskou, cand.scient.san., sygeplejerske. Projektleder, lungemedicinske
Læs mereRehabilitering og symptom belastning ved mundhulecancer. Litteraturstudie
Rehabilitering og symptom belastning ved mundhulecancer Litteraturstudie Overblik Review/oversigtsartikel Metode/litteratur Resultater Review/oversigtsartikel Early and late physical and psychosocial effects
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer.
Bilag 2 PROJEKTBESKRIVELSE TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer. PROJEKTET KORT Projektets formål er at modvirke tab af muskelstyrke og funktionsevne
Læs mereSundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre
Sundhedseffekter Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Der er evidens for at antage, at mælk og mejeriprodukter potentielt bidrager til at opretholde muskelmasse og muskelfunktion hos ældre mennesker.
Læs mereErnæringsplan Valg af produkter og beregninger. Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH
Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH Retningslinjer og instrukser for sondeernæring National guideline ernæring til kritisk syge patienter
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs mereHvad træning kan føre til
Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereMAD OG DRIKKE MED MODIFICERET KONSISTENS TIL PERSONER MED DYSFAGI
MAD OG DRIKKE MED MODIFICERET TIL PERSONER MED DYSFAGI Af specialergoterapeut senhjerneskadede F.O.T.T. instruktør Annette Kjærsgaard, Hammel Neurocenter, klinisk diætist, cand.scient. i Human Ernæring
Læs merePatientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16
Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16
Læs mereTværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan
Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan En foreløbig version af projektbeskrivelsen er diskuteret med forsker Anette Ekmann
Læs merePROTEIN og TRÆNING BYGGEKLODSER TIL MUSKLERNE
PROTEIN og TRÆNING BYGGEKLODSER TIL MUSKLERNE DAILY ACTIVITIES WALKING STAIR CLIMBING CHAIR RISING Physical function of the muscle skeletal system Flexibility Coordination / balance Muscle endurance capacity
Læs mere3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning
3.12 Fibromyalgi Baggrund De diagnostiske kriterier for fibromyalgi er beskrevet af American College of Rheumatology (1) og senere justeret i en konsensusrapport fra 1996 (2). Fibromyalgi er betegnelsen
Læs mereErnæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.
Ernæring på tværs - et pilotprojekt Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient., CET Pilotprojekt Hvordan bliver patientens ernæringstilstand
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereENTERAL NUTRITION. Udstyr til enteral ernæring
ENTERAL NUTRITION Udstyr til enteral ernæring Freka PÆD sonde, CH 6,5 Freka PÆD sonde er en sonde i vævsvenlig polyuretan uden mandrin til børn. Velegnet til både korttids- og langtidsanvendelse. Længdemarkering
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mereÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital
ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and
Læs mereDer mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer
cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs mereBilag 7: Påstande udsendt til ekspertpanelet med litteraturhenvisninger
Bilag 7: Påstande udsendt til ekspertpanelet med litteraturhenvisninger Størrelse og type af sugekateter 1. Sugekateteret må ikke fylde mere end halvdelen af kanylens lumen [1][2] [3][4][5] 2. I tilfælde
Læs merePROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011
PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereHvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen
Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale
Læs merePopulation Assessment. Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014
Population Assessment Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014 Population Five women, 16 years and older, who suffer from two or more headaches a week. Location: Church Goal The overall goal of this assessment
Læs mereNYHEDSBREV 1/2012. Billedet er fra stabilitetstemadag i november 2011 i Rødovre. Indhold
NYHEDSBREV 1/2012 Faggruppen For Bassinterapi Billedet er fra stabilitetstemadag i november 2011 i Rødovre. Indhold Så kommer her det første nyhedsbrev som udelukkende udsendes i elektronisk udgave. Der
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereØvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi
Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereKnee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported
Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben
Læs mereDenne publikation er særligt rettet imod ledelse og plejepersonale i kommuner og på sygehuse. Temarapport om dysfagi. - om faren ved fejlsynkning
Denne publikation er særligt rettet imod ledelse og plejepersonale i kommuner og på sygehuse. Temarapport om dysfagi - om faren ved fejlsynkning 2012 Titel: Temarapport om dysfagi Patientombuddet, 15.
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereTværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?
Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden
Læs mereNeurogen dysfagi ses hyppigt hos patienter på intensivafdelinger
2 Neurogen dysfagi ses hyppigt hos patienter på intensivafdelinger Anette Barbre Pedersen 1, Annette Kjærsgaard 2, Jens Kjærgaard Rolighed Larsen 1, 3 & Lars Hedemann Nielsen 1 STATUSARTIKEL 1) Neuro Intensiv
Læs mereNationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL
Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading
Læs mereSTANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn
STANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn Kvalitetsmål Personalet er opmærksomme på hver enkelt mor-barn par i Neonatalklinikken og yder individuel støtte til en velfungerende
Læs merePrognosen for patienter med apopleksi og PEG-sonde
ORIGINALARTIKEL Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 15 Prognosen for patienter med apopleksi og PEG-sonde Prognosis for stroke patients with PEG-tube PEG tubes are increasingly used in stroke rehabilitation.
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund I takt med at borgerne bliver sendt hurtigere hjem fra sygehuset endnu tidligere, oplever vi en stigende tendens til at de får anlagt en nasalsonde, da der endnu ikke er taget stilling til om
Læs mereSondeernæring til patienter med akut apopleksi
Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 2 specifik søgestrategi fælles Swallow* 33 Abstra ct Søgeord Hits Sprog Overskrift PubMed: Limits human, voksne +>19 år tracheotomy AND intensive care unit OR icu OR intensive care Dysphagia Dubletter
Læs mereDanske erfaringer med hjemme-niv
Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To
Læs mereMÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS
MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede
Læs mereHvordan ernæres den kritisk syge patient, som er indlagt på en intensiv afdeling, mest optimalt?
Bachelorprojekt Hvordan ernæres den kritisk syge patient, som er indlagt på en intensiv afdeling, mest optimalt? Udarbejdet af: Lea Jensen, 143381 Trine Visholm Christensen, 143354 Vejleder: Inge Bundgård
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs mereØGC- gruppen 6.11.2014 Ingeniørforeningens mødecenter
ØGC- gruppen 6.11.2014 Ingeniørforeningens mødecenter Evidens: Ernæring hos kræftpatienter Målrettet indsats? Jens Kondrup Overlæge dr med, Ernæringsenheden, Rigshospitalet Interessekonflikter: honorarer
Læs mereaccelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?
accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?
Læs mereØvre luftvejsproblemer og dysfagi Dansk Selskab for Neurorehabilitering 27 september Glostrup Hospital 2010
Øvre luftvejsproblemer og dysfagi Dansk Selskab for Neurorehabilitering 27 september Glostrup Hospital 2010 Carsten Kock-Jensen Neurokirurg Klinikchef Klinik for Tidlig Neurorehabilitering Traumatisk hjerneskade
Læs mereNovember 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59
November 1996 Til Folketingets Sundhedsudvalg Abdominalcentret Ernæringsenheden-2111 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Med tak for lejligheden til at orientere om ernæringsenhedens arbejde
Læs mereFreka PEG. Råd og vejledning til brugere og plejepersonale
ENTERALT TILBEHØR Freka PEG Råd og vejledning til brugere og plejepersonale 1 FAKTA OM FREKA PEG En PEG-sonde (perkutan endoskopisk gastrostomisonde) er en sikker og diskret sonde til voksne og børn. Den
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR ØVRE DYSFAGI OPSPORING, UDREDNING OG UDVALGTE INDSATSER
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR ØVRE DYSFAGI OPSPORING, UDREDNING OG UDVALGTE INDSATSER 2015 Titel National klinisk retningslinje for øvre dysfagi - Opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen,
Læs mereBørneortopædi CP-hoften på 20 minutter
Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag
Læs mereOSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital
OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:
Læs mereAnbefalinger af bedste praksis for afasi
Anbefalinger af bedste praksis for afasi Afasi er en erhvervet kommunikationsforstyrrelse forårsaget af en skade i de sprogdominante områder i hjernen. Apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen) er
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital
Læs mereFaglig ledelse og organisering
Faglig ledelse og organisering National konference om nedbringelse af tvang i psykiatrien Den 9. marts 2015 Ph.d. studerende/oversgpl. Jesper Bak Psykiatrisk Center Sct. Hans Hvis man ønsker at nedbringe
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereTværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital
Tværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september 2016 Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital 1 2 Aalborg Universitetshospital 2014 Formål med Tværfaglige Uddannelsesgrupper: At
Læs mereFaldgruber i Traume-behandling Præhospitalt, i traumemodtagelsen, på OP & ITA
Faldgruber i Traume-behandling Præhospitalt, i traumemodtagelsen, på OP & ITA Jacob Steinmetz Akutlægehelikopter/akutlægebil Traumecenter/Anæstesi-OP Rigshospitalet Jacob.steinmetz@regionh.dk Good judgment
Læs mereErnæringsstatus og -forløb hos apopleksipatienter under rehabilitering
4 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr. 4 2010 ORIGINAL ARTIKEL Ernæringsstatus og -forløb hos apopleksipatienter under rehabilitering Nutritional status in patients with stroke Background: The consequences
Læs mereSundhedseffekter. Vægtkontrol
Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol
Læs mereUltralydsscanning af Lunger
Ultralydsscanning af Lunger Ultralydsscanning af lunger Personlig baggrund Ultralydsscanning af lunger - baggrund Pneumothorax Interstitielt syndrom Perspektiv Ultralydsscanning af lunger - baggrund Ultrasound
Læs mereErfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,
Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Vision for evidensbaseret praksis på BBH Empiriske og teoretiske kundskaber Patientens præferencer
Læs mereKort & Godt. - det korte møde med patienten hvordan bruger vi tiden bedst? 9. Sygeplejesymposium Region Nordjylland 2016
9. Sygeplejesymposium Region Nordjylland 2016 Kort & Godt - det korte møde med patienten hvordan bruger vi tiden bedst? Karin Bundgaard Akutcentret Aarhus Universitetshospital PRÆSENTATION 2 RAMMEN SÆTTES
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereHvorfor er protein og energi så vigtig når vi genoptræner ældre og patienter
Hvorfor er protein og energi så vigtig når vi genoptræner ældre og patienter METTE HANSEN, Associated Professor INSTITUTE OF PUBLIC HEALTH SECTION OF SPORT SCIENCE AARHUS DENMARK Okt EU: THE PORPORTION
Læs mereYngre risikerer fejlagtig demensdiagnose
Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,
Læs mere27-09-2010. Lars Hedemann Nielsen Anæstesi overlæge Hammel Neurocenter/NISA neurointensiv step down afsnit Silkeborg sygehus
THE ALIEN 5 Respiratoriske problemer hos patienten med svær hjerneskade - cuffed trachealkanyle Pulmonale problemer Problemer med at sikre den øvre luftvej Lars Hedemann Nielsen Anæstesi overlæge Hammel
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende
Læs mereBilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI
Bilagsfortegnelse Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV Bilag III: Spørgeskema... VI Bilag IV: Godkendelse fra opererende overlæge... XV Bilag
Læs mereNational Klinisk Retningslinje for
National Klinisk Retningslinje for Trænings- og ernæringsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger Aino Leegaard Andersen, Cand. Scient klinisk ernæring Status Retningslinjen er endnu ikke
Læs mere