Bestem den optimale pris- og mængdekombination til det skandinaviske marked i det kommende år.

Transkript

1 Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Stedprøve 5. aj 003 Det skal her understreges, at der er tale o et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal findes fre til et bestet tal. I disse situationer skal der helst være enighed o resultaterne. Mange af opgaverne er problebaserede opgaver, hvor løsningen i høj grad vil være afhængig af den arguentation, der bruges i opstillingen af løsningen. I disse situationer vil der kunne opnås andre løsninger, der er lige så tilfredsstillende so dette løsningsforslag eller ere tilfredsstillende, hvis vægten lægges på andre paraetre end de jeg bruger. Opgave : Spørgsål.: Beste den optiale pris- og ængdekobination til det skandinaviske arked i det koende år. Først skal prisafsætningsfunktionen bestees. Da vi har priselasticiteten oplyst er det forholdsvis let: p 600 e p = = = 8 p b 600 b (8*600) b = = Prisafsætningsfunktionen kan så udledes til en ateatisk løsning: 00 p = = 000 Os = p = GROMS = 0 dos d = GROMS = GROMK = = stk p = =.300 kr. 0 Opgaven kan også løses grafisk: Brian Nielsen Side af

2 0 00 kr GROMK p=-(/0) GROMS = -(/5) stk Spørgsål.: Beregn afdelingens salede dækningsbidragsindtjening, såfret ventilationsanlægget arkedsføres. Angiv ligeledes det salede kapacitetsforbrug. Licensproduktion Kr. Tier Osætning stk. á kr..300 = Variable okostninger stk. á kr. 800 = Dækningsbidrag licensprodukt Industrikunder Grossistfira Dækningsbidrag / tieforbrug i alt Spørgsål.3: Beste den optiale pris- og ængdekobination for ventilationsanlægget til det salede europæiske arked i det koende år. Beregn ligeledes afdelingens salede dækningsbidragsindtjening. På den grafiske løsning er det eget net at gøre arkedet 0 gange større og se konsekvensen ed det sae: Brian Nielsen Side af

3 0 00 kr GROMK p=-(/0) GROMS = -(/5) stk Det ses således, at hvis an optierer på det europæiske arked alene, så vil an skulle producere.000 stk. svarende til en produktionstid på.000 tier. Da vi således får knap kapacitet, så å vi optiere efter faldende grænsedækningsbidrag pr. tie. 00 kr GRDB-Licens GRDB-Industri t.000 tier Det å forudsættes, at de 00 kr. pr. tie i dækningsbidrag på industrikunderne er et fast dækningsbidrag pr. tie, så det også kan bruges so grænsedækningsbidrag. Ligeledes å det forudsættes, at dækningsbidraget på 00 kr. pr. tie for grossistfiraet kan anses for at være et grænsedækningsbidrag. Brian Nielsen Side 3 af 3

4 Af den grafiske løsning ses det, at der nu skal frestilles stk. af licensproduktet, svarende til et tidsforbrug på tier. Dette giver følgende dækningsbidrag: Licensproduktion Kr. Tier Osætning stk. á kr..0 = Variable okostninger stk. á kr. 800 = Dækningsbidrag licensprodukt Industrikunder Grossistfira - - Dækningsbidrag / tieforbrug i alt For en god ordens skyld edtages her den ateatiske løsning, da det gør det neere at rette, en ovenstående er fuldt tilstrækkeligt. 00 p = = Os = p = 00 dos GROMS = d = GROMS = GROMK = 800 =.000 stk.000 p = =.300 kr. 00 GRDBLicens / stk = = GRDBLicens / tie = t og da det stadig forudsættes, at GRDB Industri er 00 kr./tie: = 00 GRDB Licens t = 00 t = Med ét licensprodukt pr. tie bliver det så Licens = stk. og p=.0 kr./stk. De resterende tier bruges til industrikunderne og kontrakten ed grossisten opsiges. Brian Nielsen Side af

5 Spørgsål.: Beste hvorledes virksoheden nu bør disponere, og beregn de økonoiske konsekvenser. Hvis licensgiveren vil betale.00 kr./stk. og de pågældende enheder fritages for licensafgiften, så giver dette et dækningsbidrag pr. stk. på kr. 0. Med en produktion på én enhed i tien giver dette et grænsedækningsbidrag på 0 kr./tie. Grafisk giver dette: 00 kr. 0 GRDB-Licens 8 6 GRDB-licensgiver t.000 tier og salet dækningsbidrag: Licensproduktion Kr. Tier Osætning - Europa stk. á kr..5 = Osætning - licensgiver stk. á kr..00 = Osætning i alt Materialer.000 stk. á kr. 0 = Løn.000 stk. á kr. 00 = Licensafgift stk. á kr. 00 = Dækningsbidrag licensprodukt Industrikunder - - Grossistfira - - Dækningsbidrag / tieforbrug i alt Her ses det, at leverancen til industrikunderne skal overgives til vores svenske saarbejdspartner hurtigst uligt. Brian Nielsen Side 5 af 5

6 Opgave : Spørgsål.: Beregn optialprisen, såfret an forudsætter, at den finske virksohed vil følge evt. prisændringer fra Fresh Air fuldstændigt. Illustrer løsningen grafisk. p p arked FreshAir = = 00 Os = p = dos GROMS = = d Hvilket grafisk giver: Kr GROMS = GROMK + 0 = 0 5 =.7 stk.7 p = + 0 = 75 kr Markedets efterspørgselsfunktion F.A.'s prisafsætningsfunktion GROMK GROMS stk Spørgsål.: Beregn priselasticiteten ved den i. beregnede pris og ved prisen i udgangssituationen på 70 kr. Først priselasticiteten i optialsituationen: p 75 5 e p = = = = p b Denne kan bruges til at kontrollere resultatet i. ed onopolprisforlen: Brian Nielsen Side 6 af 6

7 5 e 5 7 p = GROMK * = 0* 7 = 0* * = 75 e og så priselasticiteten i udgangssituationen: p 70 7 e p = = = =,75 p b 70 0 Spørgsål.3: Indtegn Fresh Air s afsætningsfunktion og grænseosætningsfunktion i et diagra og beste efter indtegning af grænseokostningsfunktionen den optiale pris og ængde. Kr Partiel afsætningskurve: p=-(/) GROMK GROMS IPK:p=-(/00) stk Det ses af grafen, at grænseokostningen skærer grænseosætningen på det lodrette stykke og ængden er derfor.000 stk., svarende til en pris på 70 kr. Spørgsål.: Giv en kort beskrivelse af konkurrenceforen på arkedet. Markedsforen å beskrives so duopol. Hvis an kigger på det salede arked for så industriventilatorer, så er der få udbydere og dered har vi et oligopol. Der er så forskelle i produkterne og derfor er der tale o et differentieret oligopol, hvor der er præferencer. Begge (alle) udbydere tænker eget i arkedsandel og holder derfor skarpt øje ed den anden. Der er sandsynligvis en forventning o, at prisen ikke kan hæves ret eget uden at an nærer sig de store udenlandske udbydere. Brian Nielsen Side 7 af 7

8 Dette edfører, at vi får en knækket prisafsætningsfunktion, hvor konkurrenten ikke følger ed op i pris, en hvor konkurrenten vil følge ed ned i pris for at sikre sin arkedsandel. I øvrigt individuel besvarelse. Spørgsål.5: Redegør kort for, hvilken interesse an kan have af sådanne inforationer. Hvis det kan lade sig gøre at sænke prisen så eget, at konkurrenten ikke kan følge ed, så kan Fresh Air overtage hele arkedet. Dette kan give et større salet dækningsbidrag. For at afklare dette å det afdækkes hvilke okostningsforhold den finske konkurrent har og hvilken kapacitet de har. Det kan være at oplysningerne giver anledning til at overveje et strategisk saarbejde ed konkurrenten. Brian Nielsen Side 8 af 8

9 Opgave 3: Spørgsål 3.: Du bedes i et diagra anskueliggøre substitutionsulighederne elle vand og keikalier ved at indtegne en isokvant (substitutionskurve). Keikalier kg 7 6 ISO-kvant 5 3 ISO-cost ISO-cost =..000 Vand io liter Spørgsål 3.: Indtegn i sae diagra en isocostkurve, og beste den økonoiske est optiale kobination af de to produktionsfaktorer. Det ses af ovennævnte tegning, hvor iso-cost-kurven og den optiale iso-cost-kurve er indtegnet, at den optiale kobination er 6 io. liter vand og.7 kg keikalier. Denne kobination koster i alt kr...000: Vand liter á kr kr. Keikalier.7 kg á kr kr. I alt..000 kr. Spørgsål 3.3: Beste hvilke konsekvenser det vil edføre. Det aflæses i opgaven, at der så skal bruges io. liter vand: Vand liter á kr kr. Keikalier. kg á kr kr. I alt..000 kr. Brian Nielsen Side 9 af 9

10 Svarende til en okostningsstigning på kr. Spørgsål 3.: Beregn den årlige kapitaltjeneste (afskrivning og rente) for vandgenvindingssysteet og vurder o investeringen er fordelagtig. Først beregnes den årlige kapitaltjeneste: Y = * α = * α = kr. K O N R % Denne skal saenlignes ed den ulige besparelse. For at gøre dette laves en ny optiering. Denne optiering kan enten tage udgangspunkt i en ny tabel ed det halve vandforbrug i hver kobination eller prisen på vandet kan halveres i iso-cost-kurvens forudsætninger. Her vælges at ændre prisen i iso-costkurven: Keikalier kg 7 6 ISO-kvant 5 3 ISO-cost ISO-cost =..000 Ny ISO-cost 3. Vand io liter Det ses, at denne nye ISO-cost-kurve tangerer ISO-kvanten ved både og tliter vand. Den nye optiale okostning bliver så: Vand liter á kr kr. Keikalier.65 kg á kr kr. I alt kr. Da vandgenvindingsanlægget skal installeres satidig ed nedbringelsen af keikalieforbruget kan besparelsen beregnes således: Vand liter á kr kr. Keikalier. kg á kr kr. I alt kr. Brian Nielsen Side 0 af 0

11 Svarende til en besparelse på kr Vand kan også skrives so tliter á kr. 00 = Nutidsværdien af denne besparelse kan beregnes so: K = * α kr. 0 = % Det er således ikke økonoisk rentabelt at foretage investeringen. Spørgsål 3.5: Beregn den effektive rente på dette lån. Først beregnes den årlige ydelse: Y = * α = * α K O N R 5 % = ,60 kr. Herefter kan den effektive rente beregnes ed balanceligningen: ( *0,97)* α R terin =,388% 5 R = ,60 kr. Spørgsål 3.6: Beregn og forklar hvilken indflydelse, dette lånetilbud får på overvejelserne o, hvorvidt an skal installere vandgenvindingssysteet. Først beregnes nutidsværdien af ydelserne på lånet ed kalkulationsrenten. K = ,60* α 0 = %.0.59,96 kr. Det vil sige, at et lån, der udbetales ed ( *0,97 =) Skal tilbagebetales ed ydelser, der i nutidsværdi giver Dette giver en finansieringsgevinst på ,00 kr..0.59,96 kr ,0 kr. Denne finansieringsgevinst skal selvfølgeligt indregnes i beregningen af kapitaltjenesten og dette gøres ved at reducere investeringsbeløbet til ( ,0 =).8.59,96: Y = * α =.8.59,96* α = kr. K O N R % Heraf ses det, at det nu kan betale sig at genneføre besparelsen, da reduktionen af keikalieforbruget skal ske satidig. Hvis an ønsker at frestå so en iljøbevidst virksohed, hvor an reducerer vandforbrug og keikalieforbrug på, så er dette også et godt signal at sende til overden. Brugt rigtigt i arkedsføringen kan det påvirke efterspørgselsfunktionerne. Brian Nielsen Side af

12 Opgave : Spørgsål.: Beregn det kapitalbehov der vil opstå, hvis vi accepterer tilbuddet o at forhandle det pågældende produkt. For at få et udgangspunkt beregnes først osætning og vareforbrug: Sørreiddel Kr. Osætning.000 stk. á kr. = Variable okostninger.000 stk. á kr. 00 = Dækningsbidrag Kapitalbehovet kan nu opgøres so et gennesnitligt kapitalbehov: Pengebinding i debitorer: /8= Pengebinding i varelager: /0= Reduktion fra kreditorer: /= Svarende til en gennesnitlig pengebinding på kr..000 kr kr kr kr. Ovenstående forudsætter, at køb og salg sker jævnt hen over året. Man kan også opstille et likviditetsbudget, der viser ind- og udbetalinger: Måned Køb 533,33 333,33 333,33 333,33 333,33 333,33 333,33 Salg 333,33 333,33 333,33 333,33 333,33 333,33 333,33 Udbetalinger , , , , , , ,33 Indbetalinger.000,00.000,00.000,00.000,00.000,00.000,00 I alt pr. åned (53.333,33) 6.666, , , , , ,67 Saldo Kapitalunderskud (53.333,33) Kapitaloverskud , , , , , ,67 Kapitalbehov (53.333,33) (36.666,67) (0.000,00) (3.333,33) 3.333, , ,67 Dette viser, at driften genererer likviditet allerede efter 5 åneder. Da vi ikke kender udbetalingstidspunktet for de kontante kapacitetsokostninger på kr kan disse ikke indsættes i oversigten. Spørgsål.: Beregn ved at opstille et resultat- og et likviditetsbudget for det pågældende produkt, hvorledes firaets resultat og likviditet påvirkes det. år efter lanceringen. Først opstilles et resultatbudget: Brian Nielsen Side af

13 Sørreiddel Kr. Osætning.000 stk. á kr. = Variable okostninger.000 stk. á kr. 00 = Dækningsbidrag Kontante kapacitetsokostninger Indtjeningsbidrag (= årets resultat her) Herefter opstilles et likviditetsbudget: Indtjeningsbidrag Debitorer prio + - Debitorer ultio (75.000) Varelager prio + - Varelager ultio (0.000) Kreditorer prio - - Kreditorer ultio Driftens likviditetsvirkning Det vil sige, at selv o der er et regnskabsæssigt overskud på kr. det første år, så giver det kun et likviditetsoverskud på kr. Brian Nielsen Side 3 af 3