8. Spejlneuroen Når jeg ser og bliver set, så er jeg Lis Lundby Oktober

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "8. Spejlneuroen... 25 8.1. Når jeg ser og bliver set, så er jeg... 28. Lis Lundby Oktober 2007 2"

Transkript

1 Blandede Bolcher og Evaluering - Matematik 1. Oldenburg Dekalogen Hvad er god undervisning Opgavediskurs Undersøgelseslandskaber Hvad er god evaluering Fra facit til proces Ekstern evaluering Einstein Man leder ikke, hvor man har tabt mønten, men hvor lyset er Intern evaluering En god, løbende evaluering Formativ evaluering Pædagogisk Selvevaluering Spørgsmål til en metode Evaluering på klassen Kvikkassen Elevplaner Bekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 703 af 23. juni Tårnby Logbogskrivning Fælles Mål Muligheder for evaluering Erfaringer med evaluering Database acces Portfolie Diagnostiske opgaver KIM Åbne opgaver De fire regningearter Lis Lundby Oktober

2 Lærerens egen diagnostiske prøve Portfolie (matematik og idræt) Portfolie 7. klasse Elevers selvevaluering korte forløb Spejlneuroen Når jeg ser og bliver set, så er jeg Lis Lundby Oktober

3 1. Oldenburg Dekalogen God undervisning kan jo ikke sådan lige sættes på en formel. Forskere ved Oldenburg Universitet har ved over to år at studere 51 skoleklasser fundet frem til bud på en række konkrete træk, der kendetegner kvalitetsfuld undervisning. Konklusion: Mange men ikke alle veje fører til Rom. Forskerne tog udgangspunkt i hvad de formodede måtte have en langsigtet positiv indvirkning på undervisningen. Det drejer sig om seks områder: 1. Effektiv udnyttelse af tiden 2. Struktur og klarhed over opgaver 3. Individuel rådgivning af den enkelte elev - indgriben og kontrol ved enkeltmands- og gruppearbejde 4. Støtte til svagere elever - tilpasning af krav til elevernes evner og færdigheder 5. Det sociale klima i klassen - læreren som personlig samtalepartner 6. Mangfoldighed med hensyn til metodevalg 10 bud: Tese - tegn - refleksion 1.1. Hvad er god undervisning Oldenburgdekalogen: Tese 1: Tydelig struktur i undervisning og læreproces. - det drejer sig om gennemsigtighed for såvel lærer som elev med fokus på mål, indhold og proces i undervisningen. Tegn: Læreren taler et forståeligt sprog Rollerne er klart defineret Eleverne ved, hvad opgaven går ud på Tydelig markering af enkelte faser/skridt i forløbet Læreren anvender et klart og tydeligt kropssprog Læreren er godt forberedt og har undervisningsmaterialer klar til rette tid Refleksion: Læreren giver ved undervisningens start et kort overblik over forløbet og over elevopgaverne Forberedelse mod præcis dette forløb Anvender ritualer og regler Kobler ny viden med eksisterende viden Tese 2: Effektiv udnyttelse af læringstiden. - den effektive læretid er den anvendte nettotid, hvor eleverne er i gang med at løse opgaven. Tegn: Eleverne er aktive og arbejder med sagen Eleverne lader sig ikke aflede Arbejdsresultaterne løser og opfylder de stillede opgaver Der er kun få disciplinære forstyrrelser Lis Lundby Oktober

4 Læreren vandrer ikke omkring Læreren forstyrrer ikke eleverne Refleksion: Tydelig tidsramme. Eleverne bliver gjort opmærksom på, hvor meget tid de har til opgaven med det formål, at de selv på længere sigt kan planlægge tiden Så få ikke undervisningsmæssige aktiviteter som muligt f.eks. i forbindelsae med disciplinære problemer Læreren griber ind så gnidningsløst som muligt Punktlig og præcis start på alle lektioner Tese 3: Sammenhæng mellem mål, indhold og metodevalg. Mål, indhold og metode skal afstemmes så effektivt som muligt. Når de er afstemt har både elev og lærer en fornemmelse af, at undervisningssekvensen var rund, cool eller interessant. Man kan måske gå så vidt som til at tale om flow i denne sammenhæng. Tegn: De læringsmål, som læreren har formuleret, gør eleven til sine egne Den valgte metode passer til indhold Form follow function God timing i undervisningen, således at f.eks. afslutningen føles som en afslutning og ikke som et brud Differentiering betyder, at såvel stærke som svage elever får en chance, kommer i gang og kan komme op at stå på tæer Refleksion: Iagttag elevernes læringsprocesser tæt Vær parat til hurtige kursændringer, hvis undervisningen ikke forløber efter hensigten hvis succeskriterierne ikke viser sig Tese 4: Mangfoldighed i metodevalget. Det kan være i form af lærerinstruktioner i samspil med elevernes egne aktiviteter/arbejder. Tegn: Et miks af forskellige organiseringsformer (enkeltvis, par, grupper og team) har vist sig at fremme læring ikke mindst ved kobling af forskellige arbejdsformer. Anvendelse af situeret læring, hvormed forstås læringsformer, hvor eleverne selv kan konstruere arbejdsformer (måske læringsstile) Mindre lærerinstruktion! lærerinstruktionen skal ikke udgøre 2/3 af undervisningen Refleksion: Metoder og mangfoldighed i metodevalget skal afbalanceres og samstemmes med undervisningens mål og indhold Tese 5: Intelligent øvning/træning. Undervisning drejer sig bl.a. om at indøve færdigheder. Der skal trænes og atter trænes, så færdighederne automatiseres. Reflektion: Det fremmer træningen, hvis eleverne får mulighed for at give træningen personlig betydning Metoder for træning og øvning bør varieres Træningen skal placeres på forskellige tidspunkter Lis Lundby Oktober

5 Stoffet trænes i begyndelsen med korte intervaller, derefter med længere og længere intervaller Tese 6: Lærerens individuelle støtte til den enkelte elev. Der er tale om individuel støtte til den enkelte elev, når læreren emotionelt og via elevens individuelle profil dækker elevens læringsbehov og interesser. Tegn: Alle elever såvel fagligt svage som stærke tilbydes fagligt stof på relevant niveau For de svage elever er der tale om, at der opbygges en grundfaglighed og indsigt i egen læringsstrategi For de stærke elever er der fokus på fastholdelse af motivation, at opbygge specialviden og opbygge rutiner omkring læringsstrategier og - processer Refleksion: Udenadslære, der trænes gennem gentagelse f.eks. tabeller og andre remser Forståelseslære, hvor eleven skal forbinde nyt stof med allerede kendt stof Kontrol, der giver eleven mulighed for indblik i, hvad hun allerede kan og ikke kan Tese 7: Undervisningsklima, der fremmer læring. Menneskelig relation mellem lærer og elev og eleverne indbyrdes Følelsernes betydning Elevernes selvvirksomhed Nærmeste udviklingszone Tegn: Ansvarlig omgang med hinanden og med genstande i klassen Retfærdighed En tilfreds og glad grundstemning Høflighed og respekt Refleksion: Arbejde med konfliktløsningsteknikker Classroom management Feedback f.eks.(jeg ser, jeg oplever, jeg tolker) Elevmedbestemmelse Meta-undervisning med henblik på at afklare problemer omkring undervisningen og evt. finde alternative løsninger Tese 8: Meningsskabende sprog i undervisningen. Det sprog, der for eleven giver mening i form af koblingen af eksisterende viden med ny viden og som giver eleverne rum til at arbejde med egne interesser og temaer. Tegn: Eleverne kan med egne ord fortælle om stoffet Det føles let for dem at stille spørgsmål fra andre tilgrænsende områder De stiller kritiske spørgsmål De griber selv tilbage til tidligere temaer og forbinder disse med det nye stof Refleksion: Giv rum for elevernes forforståelser, følelser og indstillinger til temaet Hjælp eleverne til at nå frem til de rigtige svar Bibring eleverne overblik over stoffet og vis eksempler Lis Lundby Oktober

6 Vær opmærksom på ikke at sammenblande instruktionssprog og undervisningssprog Tese 9: Regelmæssig anvendelse af elevfeedback. Feedback er kvalitetssikringen af undervisningen i form af en regelmæssig tilbagemelding fra eleven omkring læreprocessens form og indhold. Tegn: Læreren tydeliggør, hvilken information hun anvender til at gøre undervisningen bedre Elev og lærer vender fælles spørgsmål til stoffet og de anvendte undervisningsmetoder Lærer og elev er fælles om valg af de kriterier, der skal være gældende for vurderingen Refleksion: Samtale med eleverne om elevernes og lærernes rolle i undervisningen. Hvad fremmer læringen og hvad hindrer? Anvend evt. anonyme spørgeskemaer som: Hvad skal vi bibeholde? Hvad skal vi ændre? Eleverne udfylder evt. hver anden uge spørgeskemaer med faste punkter eller åbne spørgsmål og resultater fremlægges på klassen Tese 10: Klare forventninger til og evaluering af elevernes præstationer. Forventninger er både verbale og nonverbale. De fortæller, om eleven har indfriet målene og peger på de fremskridt, eleven har opnået. Tegn: Klare, tydelige og venlige faglige og sociale forventninger til eleverne Kropssprog og følelsesmæssigt udtryk inddrages Evaluering af elevens standpunkt og tilbagemeldingen er gennemskuelig for eleven Refleksion: Den enkelte elev skal bibringes en indsigt i eget standpunkt både fagligt og med hensyn til indsigt i egen læreproces Læreren har indsigt i, og kan dokumentere hver elevs kompetencer og standpunkt Inddrag eleven og dennes forældre med hansyn til, hvorledes elevens læring fremmes Anvend evt. portfolie i form af elevens egen dokumentation af de fremskridt hun gør Opgavediskurs Matematikundervisningen er stærkt præget af opgavediskursen, hvilket præger elevers og læreres forestillingsverden. Matematikundervisningen omfatter i vid udstrækning elevers arbejde med matematikopgaver. Stieg Mellin-Olsen karakteriserer matematikopgaver ved at fokuserer på en række særlige træk ved dem. En matematikopgave er en lukket enhed, der, når den er løst, leder frem mod den næste opgave eller det næste emne i en lærebog har en begyndelse og en slutning når frem til et definitivt svar på et stillet spørgsmål er ordnet efter rækkefølge er nummereret Lis Lundby Oktober

7 inviterer sædvanligvis ikke eleven til selv at formulere spørgsmål bliver evalueret ved en test i samme type opgave Matematiklærere bruger ofte rejsemetaforer om deres undervisning: Kører deres undervisning v.h.a. opgaver Transportmidlet er opgaver Rejseplanen er lærebogen Guiden er læreren Klassen kan køre af sporet Undervisningen kan bringes tilbage på sporet Rejsen har fart på, kan gå for stærkt eller for langsomt Elever kan gå for hurtigt frem Elever kan komme foran Nu og da følges vejen omhyggeligt - den lige vej Man kan også tage en omvej, komme uden om eller springe over for at komme videre og nå frem til målet Man kan gøre holdt og tage et panoramavue Eleverne har bagage med - som forøges undervejs Man kan besøge mindre tilgængelige steder, som kræver særligt udstyr Eleverne kan ikke tage mere bagage om bord end vedkommendes kapacitet tillader Rejsemetaforerne lægger op til konkurrence mellem deltagerne. Nogle gange er forskellene mellem eleverne så store, at de ikke kan deltage i samme rejse eller bruge samme transportmiddel - rute og mål kan variere Det mest negative ved opgavediskursen kan være den af konkurrence forårsagede inddeling af elever i dygtighedsgrupper - en klassestruktur i sociologisk forstand i undervisningsklassen. Hvordan kan det forklares, at opgavediskursen står i centrum for matematikundervisningen? Traditionel matematikundervisning omfatter: læsning af lærebogen mundtlig præsentation af et stykke fagligt stof fremstilling af fagligt stof i skriftlig form for læreren fremlæggelse og forklaring af beviser eller udregninger for klassen besvarelse af quiz-spørgsmål stillet af læreren med vægt på facts og fremgangsmåder Mindre traditionsbunden matematikundervisning omfatter: projektarbejde modellering opgavekonstruktion til klassekammerater udarbejdelse af essays om matematiske emner fremstilling af begrebskort fremstilling af posters videosekvenser og teaterstykker som præsenterer aspekter af matematik gennemførelse af matematiske undersøgelser fremstilling af konkrete fysiske matematiske objekter analyse eller opfindelse af matematikorienterede spil Når man se på ovenstående kræver opgavediskursens dominans en forklaring - den giver ikke sig selv. - matematisk opgavehåndtering kan ses som et mål i sig selv eller som et nyttigt middel til opnåelse af noget andet. Matematikkens videnskabelige udvikling drives af beskæftigelse med matematiske problemer. Samlet set er løsningen af matematiske problemer at betragte som selve essensen af Lis Lundby Oktober

8 matematisk virksomhed. Hvis vi ønsker, at matematikundervisningen skal indfange denne matematiske essens i en rimelig grad, må matematisk problemløsning indtage en mere fremtrædende og betydningsfuld position i undervisningen - opgavediskursen er jo ikke udelukkende en problemdiskurs. Hvis vi ønsker at en elev skal blive i stand til at behandle matematiske problemer, er de nødt til at lære det, og vi er nødt til at undervise dem i det. Et andet argument er, at løsning af opgaver, der kræver argumentation/begrundelse af de påstande der fremsættes, er et fornuftigt middel til at erhverve sig indsigt i de logisksystematiske træk ved matematikkens teoretiske bygningsværker Undersøgelseslandskaber Literacy repræsenterer en kritisk kompetence. Gennem læse- og skriveundervisning får man et redskab til at gennemskue og udfordre ved hjælp af. Matemacy (en bredere forståelse end regnefærdighed) repræsenterer en kompetence, der gør det muligt at tolke, forstå og gennemskue, hvordan teknologien fungerer i en social sammenhæng Hvis matematikundervisningen faktisk kan tilrettelægges på en sådan måde, at den udfordrer autoritetsformer, så er kritisk matematikundervisning en mulighed. Kritisk matematikundervisning Matematisk kompetence udvikles ofte løsrevet fra en kritisk kompetence. Kritisk matematikundervisning er udtryk for nogle relationer Forberedelse til demokratisk stillingstagen i konfliktfyldte situationer Kommunikationsformer i klasseværelset Hensyntagen til elevernes interesser Kritisk matematikundervisning refererer ikke til bestemte metodiske principper Den sætter perspektiv på undervisning og læring Lis Lundby Oktober

9 Prøv at arbejde med hjørnetallene i firkanterne sammenholdt med de forskellige regnetegn Hvad nu hvis? - forskydning - drejning - andre figurer Læreren: Hvad nu hvis...? - eleverne kikker nøjere på sagen - læreren forundrer sig - eleverne forundres også Eleverne: Hvad nu hvis.? Læreren: Hvorfor nu det.? Eleverne: Ja, hvorfor nu det.? Eleverne befinder sig i et undersøgelseslandskab! Frodigt Invitere og friste til at blive udforsket Lærerens spørgsmål erstattes af elevernes Elevernes forundring bliver styrende - Men eleverne skal tage imod, for at undersøgelseslandskabet udfoldes At udforske et undersøgelseslandskab er ganske anderledes end at arbejde indenfor opgaveparadigmet. Opgavediskursen repræsenterer en facitfokusering - opgaverne kan dog være åbne uden entydig løsning I undersøgelseslandskaber er der ikke formuleret opgaver, men inviteret til udforskning via lærerens udfordrende spørgsmål. Lis Lundby Oktober

10 Opgave paradigmet Refererer til Facitfokusering ren matematik Refererer til semivirkelighed Opdigtede butiksopgaver * Tabeller med Reelle referencer lønstatistikker ** Undersøgelses landskaber *** Eksemplet med tal tavlen Taxi-geometri Projektarbejde * Referencemyter! det har ingen mening at spørge om fornuften i at købe 16 kg tomater. ** Eleverne kommer til at arbejde med reelle referencer men struktureret som opgaver. *** En mangfoldighed af forunderlige sammenhænge Det er afgørende at udfordre opgaveparadigmet! Man skal nok ikke parkere sig i et felt Man bør finde en rytme og bevæge sig rundt mellem de forskellige læringsmiljøer. Man kan se tilbage på sin undervisning og se, hvor de enkelte undervisningssekvenser befinder sig i matrixen, 2. Hvad er god evaluering Kriterier for god evaluering Evalueringen må give informationer, der er relateret til undervisningsmål Evalueringen må vedrøre det hele barn den fysiske, sociale, emotionelle og mentale udvikling Evalueringen må rumme gentagne observationer af og til kan en usædvanlig adfærd dominere en lærers opfattelse Evaluering må have kontinuitet over tid en elev skal vurderes i forhold til sin egen udvikling og ikke til et gennemsnit Evaluering skal benytte en mangfoldighed af metoder Evaluering skal bruges til at etablere og ændre den individuelle læseplan Evalueringen fokuserer på læringsprocessen Evalueringen fremhæver igangværende eller spirende udvikling Evalueringen bygger på elevens styrkesider Evalueringen er baseret på livsnære sagsforhold Evalueringen er relateret til undervisningen Evalueringen baseres på samarbejdet mellem forældre, lærere, pædagoger, elever og andre, der er involveret Lis Lundby Oktober

11 2.1. Fra facit til proces Matematikevaluering - fokus flyttes fra facit til proces Kompetence Analyse og refleksion Argumentere Problemhåndtering Forklare Procedureregning Beskrive Gengivelse og gæt Illudere Kundskab Fakta Færdighed Forståelse Fortrolighed Stigende grad af indsigt 3. Ekstern evaluering Oftest summativ evaluering - kontrollerer og sammenligner Ekstern politisk styring, kontrol og/eller konkurrence mellem skoler. Ekstern kontrol, konkurrence og pres fra brugere tilskynder skolens ansatte til at ændre praksis. Skolens virksomhed evalueres i form af lokale, nationale og internationale sammenligninger i form af: brugertilfredshed færdighedsundersøgelser nationale læringsstandarder TIMSS, PISA, Nationale Test, Bindende Trinmål Evaluering som måling af et fast produkt: - kvantitative, faktuelle og registrerbare informationer. Lis Lundby Oktober

12 3.1. Einstein Not everything that counts, can be counted! Albert Einstein 3.2. Man leder, hvor man nemt kan finde lidt eller i værste fald - ingenting "Har herren tabt noget? Tjah - æh - min port- ort- nøgle! Lis Lundby Oktober

13 Har De tabt den her? Næh - det var henne iden mørke gade. Jamen, hvorfor søger De så her? Jo - her står en lygte - her er betydeligt lysere." 4. Intern evaluering Oftest formativ - støtter og former ud fra ud fra folkeskolelovens brede lærings- og dannelsesideal Det betyder, at værdier og bestemmelser i folkeskoleloven, mål og beskrivelser i faghæfterne Fælles Mål samt skolens konkrete behov er det centrale afsæt for at målfastsætte og evaluere skolens praksis. En god, løbende evaluering En god, løbende evaluering har nogle karakteristiske træk. Lis Lundby Oktober

14 Evalueringen er elevcentreret Det er læringen og indirekte undervisningen, der observeres og om muligt forbedres. Meningen er at ændre elevens vaner og/eller tænkning om eget udbytte på vej mod ansvaret. Evalueringen afhænger af læreren Professionen afhænger i det hele taget af klog og effektiv brug af vejledning og viden. Ingen kan fortælle lærere, hvad de skal minut for minut. Lærere handler på baggrund af egne færdigheder, erfaring, professionel viden og indsigt. Den løbende evaluering må respektere denne autonomi og metodefrihed. Læreren er den, der bestemmer, hvad og hvordan der evalueres, og hvilke handlinger det fører til. Hvis skolen har en metode, der skal anvendes, er det helt afgørende, at læreren ser fordele heri eller i det mindste er opmærksom på mulige negative sideeffekter, så de kan imødegås. Evalueringen giver gensidigt udbytte Løbende evaluering handler om elevernes læring og kræver derfor deres aktive medvirken styrker deres færdigheder, viden og indsigt. Men det skærper også lærerens fokus: Hvad er de vigtigste færdigheder og indsigter, jeg underviser i? Løbende evaluering er formativ Målet er primært at øge kvaliteten i undervisningen. Den er knyttet til god undervisningspraksis og finder sted i tide mens den endnu kan få betydning for klassens læring Formativ evaluering Formativ evaluering Selvevaluering med henblik på intern kvalitetsudvikling og ekstern dialog og samarbejde i relation til folkeskolelovens formål og mål. Intern dialog om og vurdering af forholdet mellem mål og praksis fremmer de ansattes ejerskab til at udvikle egen praksis. Skolens virksomhed evalueres i relation til folkeskolens formål, faghæfter/fælles Mål og elevernes behov i form af: - dialog om undervisningsmål, pædagogiske mål/aktiviteter, elevernes læring m.v. Evaluering er skriftlig synliggørelse og vurdering af processer og resultater i dialog. Intern evaluering af processer og resultater skal kvalificere dialogen med skolens samarbejdsparter Pædagogisk Selvevaluering Et dialog- og læringsredskab Når man som skoleleder, lærer eller pædagog overvejer at påbegynde arbejdet med selvevaluering efter stjernemodellen, kan det være vanskeligt at overskue, hvor megen energi og tid der bør lægges i arbejdet. Erfaringerne viser, at det kan være en god idé at afprøve stjernemodellen med nogle overskuelige forløb for her igennem at lære modellens fem faser og systematik at kende. Når arbejdet påbegyndes med stjernemodellen, er det vigtigt at holde for øje, at skrivearbejdet ikke er et mål i sig selv. Arbejdet med at beskrive indholdet i stjernemodellens fem faser er et middel til at fastholde en konstruktiv og afklarende dialog om, hvem der skal gøre hvad og hvornår i daglig praksis. Det skriftlige arbejde er således en hjælp til at fastholde et fælles forpligtende samarbejde om at formulere mål for og evaluere kvaliteten i skolens virksomhed og praksis. Lis Lundby Oktober

15 Det er et hovedprincip i stjernemodellen, at værdier og mål formuleres før handlinger/aktiviteter, succeskriterier og evalueringsplaner. Før arbejdet med evaluering kan igangsættes, er det vigtigt, at værdier og mål er så præcist og konkret formuleret, at alle medvirkende har mulighed for at vurdere, om aktiviteter og handlinger er gennemført på tilfredsstillende vis i daglig praksis. Arbejdet med stjernemodellen fordrer på denne baggrund: at der udvikles refleksionskompetence, således at alle medvirkende forholder sig undersøgende til egen praksis ved at vurdere sammenhængen mellem det, der beskrives (baggrund/værdier, mål og succeskriterier), og det, der i praksis gennemføres sammen med eleverne (handlinger/aktiviteter og evalueringsresultater) at der udvikles åbenhed, således at alle medvirkende forholder sig diskuterende over for hinandens arbejde og samarbejde, når der fastsættes mål og evalueres at der udvikles ejerskab, således at alle medvirkende kan se relevansen af og meningen med at formulere mål og evalueringsplaner at der udvikles samarbejde, således at team og udvalgsfora kan være udgangspunkt, hvorfra arbejdet med systematisk målfastsættelse og evaluering kan foregå Spørgsmål til en metode Til alle evalueringsmetoder bør man stille bl.a. nedenstående spørgsmål: Er den kontekst-følsom? Kan den bruges i hele faget/måske i flere fag? Kan den gøre en forskel? Er den gensidigt givende for både elever og lærere? Er den let, enkel og hurtig at administrere? Er den let at reagere, svare og give feedback på - er det nemt at organisere og analysere data? Styrker og fremmer den også selv læring - indhold og færdigheder i det, der evalueres? 4.3. Evaluering på klassen Fordele ved evaluering på klassen: Elev-centreret Lærer-centreret Giver gensidigt udbytte Formativ tilgang til undervisning Kontekst-afhængig Kontinuert Fæstnet i praksis og finder sted i tide 4.4. Kvikkassen Minut-papiret med to spørgsmål: Hvad var det vigtigste du lærte? Hvilket spørgsmål presser sig stadig på Det uklare sted i dette emne (i dag) Resumé i én sætning Hvem gjorde hvad for hvem, hvornår, hvordan, hvorfor? Sagt på en anden måde: 2-3 sætninger om dagens indhold, som til dine forældre vil kunne forstå og få noget ud af Lis Lundby Oktober

16 Hvad kan det, du har lært, bruges til? kort En anden måde: Hvad har du lavet? Hvad har du lært? Hvad kan det bruges til? Hvordan har du haft det? og der må ikke svares: "ingenting" og der må ikke svares: "ingenting" og der må ikke svares: "forskelligt" og der må ikke svares: "godt nok" 4.5. Elevplaner Elevplaner Lovgivning, der skal styrke evalueringskulturen. Det drejer sig bl.a. om elevplaner og offentliggørelse af landsresultater af test. Den tidligere omtalte lov (om ændring af lov om folkeskolen) indeholder bestemmelser om anvendelse af nationale test som et obligatorisk led i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og om, at forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af testene. Derfor indeholder lovændringen i den seneste lov en bestemmelse om, at alle elever på alle folkeskolens klassetrin også skal have en skriftlig elevplan. Elevplanen skal indeholde oplysninger om den løbende evaluering af undervisningen i alle fag. Elevplanen skal udleveres til forældrene. Der indføres ikke en fast skabelon for, hvordan en elevplan skal se ud. Det vil fortsat være op til skolebestyrelsen at fastsætte principper for underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen og om samarbejdet mellem skole og hjem i øvrigt Bekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 703 af 23. juni 2006 Undervisningsministeriet beskriver i bekendtgørelsen, hvordan arbejdet med elevplaner skal udmøntes Tårnby Tårnby Kommune har lavet et rigtig godt stykke forarbejde med skabeloner til elevplaner. Grundbeskrivelse til anvendelse ved bl.a. forældremøder Elevplaner Forside Elev- forældre forberedelsesark gående på de alsidige sociale kompetencer. - Mange måder at lære på - Lyst til at lære - At lære sammen med andre En teamdel opdelt i tre hovedområder - laves af teamet omkring klassen. - Humanistiske fag - Naturvidenskablige fag - Praktisk-musiske fag Indstiksark for fagene, som vedlægges efter en af hver skole lavet plan En kontraktdel om fremtidigt arbejde og ansvar, som laves på selve mødet og underskrives af forældrene Indstiksarkene findes på: Lis Lundby Oktober

17 Forside, elev-forældreside og teamdelen findes på min hjemmeside: Logbogskrivning Logskrivning som tilbagemelding. Et skriftligt svar kan fortælle læreren, hvordan eleven tænker, om han/hun kan gå videre, eller om noget er uklart, og hvor problemerne så ligger. Logskrivning for at lære. Skrivning kan gøre eleven bevidste om egen læringsproces. Eleven får skriftlig træning i at sætte ord på sine tanker. Først når eleven kan forklare noget med egne ord, er det forstået. Logskrivning med det lærte. Skrivning kan medvirke til at huske, forstå, vurdere og bruge fagstof. Eleven får øvelse i at systematisere sine tanker evt. med henblik på kommunikation. Du husker bedre det, du selv har skrevet. Og læringen bliver funktionel. Logskrivning som ajourføring. Her kan indgås aftaler med en selv og/eller læreren om arbejdet i den kommende periode. 5. Fælles Mål Muligheder for testning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Trinmål 2 for 6. klasse - Arbejde med geometri - Muligheder for testning Mange Få Ingen benytte geometriske metoder og begreber i beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen, herunder figurer og mønstre X undersøge og beskrive enkle figurer tegnet i planen kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet arbejde med fysiske modeller og enkle tegninger af disse X X X kende til forskellige kulturers metoder til at angive dybde i billeder undersøge de enkelte tegnemetoders anvendelighed til beskrivelse af form og afstand måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer tegne, undersøge og eksperimentere med geometriske figurer, bl.a. ved at benytte computer. X X X X Trinmål 4 for 6. klasse - Kommunikation og problemløsning Muligheder for testning kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer Mange Få Ingen X Lis Lundby Oktober

18 beskrive løsningsmetoder gennem samtaler og skriftlige notater opstille hypoteser, og efterfølgende ved at "gætte og prøve efter" medvirke til at opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer formulere, løse og beskrive problemer og i forbindelse hermed anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber samarbejde med andre om at anvende matematik ved problemløsning undersøge, systematisere og begrunde matematisk ud fra arbejde med konkrete materialer. X X X X X 6. Erfaringer med evaluering Lis Lundby Oktober

19 6.1. Database acces Et eksempel på/et udsnit af en rapport/evaluering af Fælles Mål, Kompetencer, elevens selvindsigt og elevens mål for den næste periode: Denne database fortsætter med en del flere felter. Alle kompetencerne, arbejdsindsats, selvindsigt og elevens mål for den næste periode. Et andet eksempel på/udsnit af en rapport udarbejdet på det samme datamateriale: Lis Lundby Oktober

20 Portfolie Gode grunde til portfolie set fra elevens synspunkt Portfolie giver elever mulighed for at demonstrere deres stærke sider i højere grad end deres svage sider fremmer elevers selvvurdering og selvindsigt fremmer elevers fortrolighed med skriftlig formulering giver mulighed for gensidig (elev-elev / "makker") støtte, respons og vurdering gør eleverne bevidste om, hvad de har arbejdet med og hvad de har lært giver eleverne ejerskab til deres eget arbejde og udvikling - medansvar for egen læring. Lis Lundby Oktober

21 6.2. Diagnostiske opgaver Vi bør kun bruge test eller kortlægning i forbindelse med ønsket om at finde frem til elevernes matematikforståelse og for at finde frem til mulige misopfattelser samt for at lære disse misopfattelser at kende helt ind til benet for af den vej at lave en rigtig god matematikundervisning. Tanken bag diagnostiske test er netop at finde eller kortlægge misopfattelser - men hvilke test er så diagnostiske og hvad er diagnostiske opgaver? MG og FG er IKKE diagnostiske blot et bredt udsnit at forskellige opgaver fra lærebøgerne. Ville dette f.eks. være en god diagnostisk opgave? Sæt en ring omkring det største tal: 4,7 4,73 4,9235 NEJ! En bedre opgave ville være denne: Lis Lundby Oktober

22 Sæt en ring omkring det største tal: 4,09 4,7 4,008 En elev som tænker, at det største tal er det med flest decimaler, vil svare 4,008. I denne opgaven er dette det mindste tal, mens 4,7 er det største tal, selv om det har færrest decimaler. Dermed vil vi have fundet ud af, hvilke elever som har akkurat denne misopfattelse af decimaltal KIM KIM-prosjektet (KIM står for Kvalitet I Matematikundervisningen) er et vældig godt projekt. Her bruges megen tid på at forstå tallene, opgaverne er begrebsafklarende og har rod i misopfattelser. Her er masser af gode idéer til din undervisning og kortlægning - men ikke mindst også meget godt stof til didaktisk snak på fagteammøderne 6.3. Åbne opgaver Lukket opgave: Find omkredsen af et rektangel med længde 8 m og bredde 17 m. Åben opgave: Susan vil bygge en hundegård. Hun har 50 m hegn. Hvilke rektangler kan hun lave? Hvilken form ville være bedst? Lis Lundby Oktober

23 6.4. De fire regningearter Addition (at lægge sammen) 1. Øgning Eva har 5 kr., hun får 3 kr. mere. Hvor meget har Eva så? 2. Sammenlægning Eva købte en pære til 5 kr. og et æble til 3 kr. Hvor meget kostede frugterne? 3. Sammenligning Eva har 5 kr. Per har 3 kr. mere. Hvor meget har Per 4. Opfyldning Eva er 5 år. Hvor længe er der til hun bliver 8 år? 5. Efter en mindskning Eva tabte 3 kr. og har nu kun 5 kr. hvor mange penge havde hun før? Subtraktion (at trække fra) 1. Mindskning Per har 8 kr. og køber for 3 kr. Hvor mange penge har Per så? 2. Opdeling En pærer og et æble kostede 8 kr. tilsammen. Æblet kostede 3 kr. Hvor meget kostede pæren? 3. Sammenligning (forskel efterspørges) Per har 8 kr. Eva har 5 kr. Hvor meget mindre har Eva? Hvor meget mere har Per? 4. Sammenligning (forskel givet) Per har 8 kr. Eva har 3 kr. mindre. Hvor meget har Eva? Per har 8 kr. Det er 3 kr. mere end Eva har. Hvor meget har Eva? 5. Forskel efterspørges Eva vil købe en is til 8 kr., men hun har kun 5 kr. Hvor mange penge mangler hun? 6. Efter en øgning Per har lige vundet 3 kugler og har nu 8 kugler. Hvor mange kugler havde Per til at begynde med? Multiplikation (at gange) 1. Gentaget addition Per, Eva og Bo har 5 kr. hver. Hvor meget har de tilsammen? Lis Lundby Oktober

24 2. Mangfoldiggørelse En kage koster 5 kr. Hvor meget koster 3 kager? Division (at dele) 1. Gentaget subtraktion Til hvor mange børn rækker 15 kr., når hvert barn skal have 5 kr.? 2. Ligedeling Vi betalte 15 kr. for 3 ens kager. Hvor meget kostede en kage? 6.5. Blik for progression Matrice for plus - Findes for alle fire regningsarter i bogen "Matematikkvansker" af Per Even Melbye Talområdet 0-9 Talområdet = = = 7 Talområdet cifret addend = 27 2-cifret addend = 85 3-cifret resultat = = = = = = = =125 3-cifret addend = = = 518 Ingen 10- overgang. a+b < 9 En 10- overgang uden mente. a+b < 18 En 10- overgang med mente. a<9, b<9 1+a+b < 19 En 10-over-gang m. mente og en uden. a<9, b<9 1+a+b < 19 To 10-overgange med menter De fem næste punkter findes som artikler på ovenstående hjemmeside...samt meget meget mere! Lis Lundby Oktober

25 7.1. Lærerens egen diagnostiske prøve 7.2. Portfolie (matematik og idræt) 7.3. Portfolie 7. klasse 7.4. Elevers selvevaluering korte forløb 8. Spejlneuroen I personlighedspsykologien er termer som projektion/introjektion, overføring/ modoverføring, arbejdsalliance, empati, indre repræsentationer velkendte. Tilsyneladende er den neurofysiologiske forskning ved at være så langt, at den kan begynde at give os neurale forklaringer på de fænomener, der binder os sammen som mennesker. Meget tyder på, at denne viden, ud over at bidrage til at forstå børns udvikling og fejludvikling, også kan støtte os i en forståelse af personlighedsudvikling og ændringspotentiale i den psykoterapeutiske proces. Spædbørnsforskere har længe vidst, at spædbarnet kort tid efter fødslen imiterer deres omsorgspersoner, og de har undret sig over, hvordan denne proces foregår (Meltzoff & Moore 1999, Field & Fogel 1982, Field m.fl. 1982). Dette begyndte der er at komme en forklaring på i 1990 erne, da en gruppe italienske neurologer (Rizzolatti & Arbib 1998, Rizzolatti m.fl. 1999, Gallese m.fl. 1996, Gallese & Goldman INTRODUKTION AF SUSAN HART Spejlneuroner, kontakt og omsorg Spejlneuroner er nerveceller, som kan tilføre os ny viden om, hvordan vi som mennesker påvirker hinanden. Biologi og psykologi mødes i nervebanerne. 1998, Gallese 2001, Fogassi m.fl. 2005) dels gennem abeforsøg, dels ved et tilfælde, opdagede, at de samme præmotoriske nerveceller blev aktiveret, når aben observerede en aktivitet, som når den selv udførte handlingen. Nervecellerne blev kaldt for spejlneuroner, og de har efterhånden givet et neuralt grundlag for at forstå imitation af andre individer (Hart, 2006a). Det har senere vist sig, at spejlneuroner ikke kun aktiveres ved at iagttage en andens handlinger. Lyde, som er typiske for en bestemt handling, har samme effekt. Hvis fx nødder i et stykke papir rasler på en bestemt måde, er denne lyd nok til at aktivere abens pågældende handlingsstyrende spejlneuroner. Hos mennesker er det nok at høre tale om en handling, for at spejlneuronerne aktiveres. Rizzolatti har bl.a. konkluderet, at spejlneuronsystemerne gør det muligt at begribe andre menneskers sind, ikke gennem begrebsmæssige fornuftsargumenter, men gennem direkte efterligning, altså ved at føle, ikke ved at tænke (Bauer 2006). I modsætning til spædbarnet, hvis spejlsystem har en stærk tendens til straks at indgå i imitativ adfærd, aktiveres hos ældre børn og voksne et neurobiologisk system, der gennem viljesstyring i et vist omfang kan hæmme imitationstendensen. Dette hæmningssystem aktiveres først i treårsalderen på grund af modningen af præfrontal cortex og er i normaludviklingen først færdigudviklet efter puberteten (Hart 2006b). En ubevidst proces Spejlneuronerne gør det muligt at være fælles om øjeblikket, hvilket kan betegnes som empatisk resonans. Eksperimenter viser, at beredskabet til spontant at spejle et andet menneskes følelsesmæssige udtryk ikke kontrolleres bevidst, og resonansadfærden registreres heller ikke bevidst. Når forsøgspersoner vises fotografier af smilende ansigter og kun ser fotografiet i femhundrede millisekunder, kan et måleapparat afsløre, at forsøgspersonens kontrol over egne ansigtstræk glipper et kort øjeblik, og vedkommende smiler (Dimberg m.fl. 2000, Dimberg & Petterson 2000, Dimberg m.fl. 2002). Nervebanernes forbindelse til ansigtsmusklerne sikrer, at de følelser, som vækkes, kan ses af andre, medmindre de aktivt undertrykkes. Spejlneuroner betyder, at når en følelse kommer til udtryk i ansigtet og bliver set af en anden, vil vedkommende være i stand til at fornemme den samme følelse i sig selv. Dette forbindelsesled gør det muligt både kropsligt, følelsesmæssigt og tankemæssigt at indgå Lis Lundby Oktober

26 i et samspil med hinanden. Uden spejlneuroner vil der ikke være kontakt og empati. Det genetiske beredskab betyder, at spædbarnet allerede fra fødslen har spejlneuroner til rådighed, som giver det mulighed for at foretage de første spejlingshandlinger med omsorgspersonerne. Kort tid efter gør barnet de første forsøg på at efterligne udtryk gennem egne artikulationer, og det viser tidligt motoriske resonansreaktioner, når det ser på udtryksfulde kropsbevægelser. Aktivitet i hjernen Indtil videre er der fundet spejlneuroner i præmotorisk cortex, den forreste del af gyrus cinguli, insula og sulcus temporalis superior (STS). Præmotorisk cortex og motorisk cortex befinder sig i den bagerste del af frontallapperne. Hvor præmotorisk cortex organiserer og forbereder handlingssekvenser, udføres handlingen i kraft af motorisk cortex, og neuroner i præmotorisk cortex affyrer signaler, ca millisekunder før motorisk cortex reagerer. Registreringen af kroppens egen tilstand kaldes proprioception (fra latin: proprius = egen, capio = opfatte) og foregår i parietallapperne. Den almene kropsfornemmelse befinder sig i insula i parietallapperne, som forbinder og koordinerer følelsesmæssige og kognitive processer med somatisk erfaring. Det er kombinationen af det sansende, handlende og følende system, der giver den neurologiske basis for forestillingen om og planlægningen og udførelsen af handlinger. Insula Insula aktiveres, når man fornemmer en anden persons tilstand og samtidig lægger mærke til sin egen. Sammen med den forreste del af gyrus cinguli indeholder området kropsrepræsentationer, som bearbejder og organiserer erfaringer, fx i forhold til berøring, temperatur og smerte. Denne bearbejdning skaber oplevelsen af et somatisk selv (Cozolino 2006). Den nyfødtes evne til at skelne mellem egen berøring og andres berøring skyldes bl.a., at dele af insula er aktiv fra fødslen. Insula spiller en vigtig rolle for både at fornemme sig selv og evnen til at skelne mellem sig selv og andre. Der er således god grund til at formode, at modningen af insula i samspil med amygdala, gyrus cinguli og præmotorisk cortex spiller en central rolle i udviklingen af en sansning af selv og udvikling af selvopmærksomhed og selvindsigt (Hart 2006a, Cozolino 2006). Gyrus cinguli Den emotionelle side af fx glæde og smerte registreres gennem nerveceller i den forreste del af gyrus cinguli. Gyrus cinguli gør medfølelse og empati mulig, og der er fundet både spejlneuroner og såkaldt tenneuroner i dette område. Undersøgelser tyder på, at den forreste del af gyrus cinguli udgør en del af et socialt tilknytningssystem, som tilsyneladende har placeret sig oven på de allerede eksisterende strukturer, der skal gøre hjernen opmærksom på fysisk skade (Eisenberger m.fl. 2003). Det at være del af en gruppe har været afgørende for menneskets overlevelsesevne, hvorfor der biologisk synes at være en funktion, der får afvisning til at føles som fysisk smerte. Sorg over adskillelse og glæde ved at blive knyttet sammen vidner om den magt, der ligger i at være forbundet. Erfaringsdannelse Iagttagelsen af dele af en handlingssekvens hos en anden er nok til at aktivere relevante spejlneuroner, når der igennem erfaringsdannelsen er nedlagt et program for hele handlingen. Registreringen af korte delsekvenser kan være nok til intuitivt at vide, hvilken udgang man kan forvente af den iagttagede handling. Spejlneuroner gør således ikke alene iagttagede handlinger spontant forståelige, men kan også komplettere iagttagede dele af handlinger til hele, sandsynlige sekvenser. De programmer, handlingsneuronerne har oplagret, er ikke frit opdigtede, men typiske sekvenser, der er baseret på helheden af alle de erfaringer, som den enkelte hidtil har gjort (jf. Sterns teori om RIG s). Spejlneuroner gør situationer forudsigelige, uanset om de er gode eller dårlige, og tidligere individuelle erfaringer spiller en væsentlig rolle for fortolkninger. De skaber en implicit intuition, som gør det muligt at forudsige handlinger. Såfremt der ikke er nedlagt et program for de iagttagede handlinger, er situationen ikke længere til at forudsige, der er ingen intuitiv fornemmelse, hvilket betyder, at der opstår en stærk neurobiologisk stressreaktion, som ofte er forbundet med en massiv angstfølelse (Bauer 2006). Da langt de fleste handlingssekvenser svarer til erfaringen hos alle medlemmer af et Lis Lundby Oktober

27 socialt fællesskab, danner handlingsneuronerne et fælles intersubjektivt handlings- og betydningsrum. Tilknytningsmønstre Hos spædbarnet, men også hos personer, der lever i et intimt fællesskab, opstår der gensidige resonansmønstre, som efterhånden udvikles til fastlagte intersubjektive mønstre. Disse resonansmønstre dannes ud fra summen af interaktionsmønstre nedlagt gennem en periode, hvilket var det, Mary Ainsworth betegnede som tilknytningsmønstre, og som adskiller interaktion fra relation. Den interaktion, som forældre tilbyder barnet, er en intersubjektivitet, som i høj grad er bestemt af deres indre repræsentationer af barnet, og derfor vil man ud fra barnets tilknytningsmønster både kunne udlede træk, der er relateret til intersubjektiviteten, til forældrenes indre repræsentationer og til barnets personlighedsstruktur. Angst og opmærksomhed Angst, anspændelse og stress reducerer spejlneuronernes signalrate væsentligt, og evnen til indføling begrænses. Indføling er stærkest, når man har sin fulde opmærksomhed rettet mod den, man indgår i en følelsesmæssig afstemning med (Bauer 2006). Jo mere opmærksomheden skærpes, jo nemmere fornemmes en persons indre tilstand, og desto bedre kan man foretage vurderinger på et subtilt grundlag. Et to måneder gammelt spædbarn bliver instinktivt stille, når det fx registrerer, at moderen nærmer sig. Det dæmper åndedrættet en smule, vender sig mod hende og ser på hendes ansigt, fokuserer på hendes øjne eller mund og orientere sine ører efter de lyde, der måtte komme fra hende, samtidig med at det rynker panden. Disse bevægelser øger barnets evne til at opfatte, hvad moderen siger eller gør. Gestik og sprogproduktion De neurale netværk for sprogproduktion er placeret samme sted som spejlneuronerne i præmotorisk cortex. I løbet af menneskets evolutionshistorie har sproget øjensynligt udviklet sig fra hjernens præmotoriske system. Det betyder, at spejlneuronerne aktiveres ved blot at tale om eller lytte til en andens fortælling om en handling. Sproget er en del af resonanssystemet, og i sproget ligger der et skjult handlingspotentiale, der betyder, at sprog kan erstatte handlinger. På samme måde gør sproget det muligt at udveksle forestillinger om handlinger og muligheden for at blive bevæget og pirret. Igennem millioner af år har gestik og lydudtryk langsomt fundet ord og sætninger, og gestik er fortsat en vigtig del af kommunikation (Rizzolatti & Arbib, 1998). En af sprogets funktioner er at sprogliggøre den måde, levende aktører handler indbyrdes med andre på, og det, de føler i den forbindelse. Denne del af sproget kan kun udvikle sig hos børn, hvis de mellemmenneskelige relationer tilbyder et miljø for handlings- og interaktionserfaringer. Aktivitet i spejlneuroner, der er udløst ved hjælp af sproget, kan både aktivere forestillinger om handlesekvenser og fremkalde kropsfølelser. Gennem spejlneuronerne trækkes mennesket ind i den narrative proces fx ved at identificere sig med heltene og skurkene i en historie og ved at indgå i et resonansfelt med deres konflikter, kampe osv. Narrativerne bliver en del af en intern emotionel erfaring, og de aktiveres, når man indgår i lignende situationer (Bauer 2006). Narrativer forbinder mennesker og integrerer neurale netværk. Manglende kontakt Flere undersøgelser har vist, at social udelukkelse har en entydig negativ biologisk effekt. Når de spejlende resonanssignaler udebliver, formindskes følelsen af socialt tilhørsforhold og selvværdet og identitetsfølelsen svækkes. Spædbørn er overordentlige følsomme, når de selv i kortvarige sekvenser ikke mødes i en afstemt kontakt (jf. Trevarthen 1993a, Trevarthen 1993b, Tronick 1989, Hart 2006b). Spejlingsprocesser er forudsætningen for, at indgå i relationer, og de sociale omgivelser må stille de signaler til rådighed, som spejlsystemerne næres af. Spejlneuronerne aktiveres spontant og gør menneskelige situationer forudsigelige og beregnelige, hvilket bl.a. er grundlaget for fortrolighed. Spejlneuronsystemet er et socialt orienteringssystem, og når man ikke kan orientere sig, bliver sociale situationer uberegnelige og føles farlige. I enhver faresituation aktiverer organismen selvbeskyttelsesstrategier og reagerer med stressreaktioner. Lis Lundby Oktober

28 Menneskeliggørelse Gener leverer et fantastisk grundlæggende neurobiologisk udstyr, men de skal bruges. Hvis muligheden for relationsdannelse forpasses i barnets første år, kan det neurologiske spejlsystems udvikling og funktionsdygtighed hæmmes, og der kan opstå omfattende vanskeligheder i udviklingen af intakt selvfølelse og empati. Winnicott skrev: Når jeg ser og bliver set, så er jeg. (citeret af Bauer, 2006) En stabil selvfølelse udvikles gennem barnets relationer, hvor det kan se sig spejlet med sine personlige egenskaber og sit individuelle temperament. De biologiske selvorganiseringsprocesser foregår i hjernen, og et levende system kan kun reagere på signaler, hvis generne kan reguleres gennem stimulation og påvirkes ved indøvning og læring. Spejling og resonans er på et menneskeligt niveau et grundlæggende biologisk behov og forudsætningen for følelsesmæssig og social udvikling. Primater og mennesker, der umiddelbart efter fødslen bliver socialt isolerede, viser trods tilstrækkelig ernæring en forstyrret og socialt inkompetent adfærd. Her hjælper ingen gode gener. I menneskeliggørelsesprocessen er et centralt motiv at søge omsorg, spejling og afstemning gennem hinandens biologiske systemer. Susan Hart, cand.psych. Privatpraktiserende psykolog 8.1. Når jeg ser og bliver set, så er jeg Forvent noget af dine elever - hav gode håb for dem - for både stærke og svage. Man skal nok øve sig mest på at have forventninger til de svage - tænk ikke "Han lærer det aldrig"...forventninger har det med at blive indfriet - også de dårlige. Ordet respekt, og at respektere kommer fra det latinske "Respektrum", der betyder "at blive genspejlet" - dvs. Set. "Jeg ser Dig!" = "Jambo", som de siger i Afrika. Man kunne også sige: "Jeg føler mig værdsat og jeg værdsætter dig, fordi vi er her." At respektere betyder det at man vurderer nogen højt og ikke gør noget der skader dem el. bringer én på kant med dem = ÆRBØDIGHED, ÆREFRYGT, AGTELSE, ANSEELSE Lis Lundby Oktober

Hvad er god undervisning? - om et tysk forskningsprojekt

Hvad er god undervisning? - om et tysk forskningsprojekt Hvad er god undervisning? - om et tysk forskningsprojekt 10 kendetegn ved god undervisning Sektorchef Michael Schelde, Ph.d. & M.A. PISA i form af OECDs årlige ranking af verdens skolesystemer står i Tyskland,

Læs mere

Spejlneuroner, kontakt og omsorg

Spejlneuroner, kontakt og omsorg INTRODUKTION AF SUSAN HART Spejlneuroner, kontakt og omsorg Spejlneuroner er nerveceller, som kan tilføre os ny viden om, hvordan vi som mennesker påvirker hinanden. Biologi og psykologi mødes i nervebanerne.

Læs mere

Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole

Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole Lærergruppen Vester Mariendal skole har med udgangspunkt i Oldenburg Dekalogen i opstillet 10 kendetegn ved god undervisning. Forskerne ved

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling. Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

ÅRSPLAN M A T E M A T I K ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole Kriterier for god undervisning på Næsby Skole 1. Tydelig struktur på undervisningen Læreren taler i et forståeligt sprog Eleverne ved, hvad opgaverne går ud på Eleverne kender dagsordenen for lektionen/dagen

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

En matematikundervisning der udfordrer alle elever.

En matematikundervisning der udfordrer alle elever. En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Lær af nye bøger, men af gamle lærere!! Det vigtigste spørgsmål handler ikke længere om, hvordan børn lærer matematik men om, hvordan de tænker, når

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Klasse: 2. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5(mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sproget er til for at skjule Tankerne - nemlig, at man ingen har. (Søren Kierkegaard) Hvad er sprog? En kombination af et fonologisk

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Mundtlig prøve i Matematik

Mundtlig prøve i Matematik Mundtlig prøve i Matematik Mandag d. 9. september 2013 CFU Sjælland Mikael Scheby Dagens indhold Velkomst, præsentation, formål med dagen Vekselvirkning mellem formalia, oplæg og arbejde med eksempler

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske

Læs mere

Mundtlig prøve i Matematik

Mundtlig prøve i Matematik Mundtlig prøve i Matematik Tirsdag d. 9. september 2014 CFU Sjælland Mikael Scheby NTS-Center Øst Dagens indhold Prøvebekendtgørelse highlights Vekselvirkning mellem formalia, oplæg og arbejde med eksempler

Læs mere

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Appendiks 2 til Bilag 2 - Eksempler på tekster til tilbagemeldinger, case: Matematik i 6. klasse

Appendiks 2 til Bilag 2 - Eksempler på tekster til tilbagemeldinger, case: Matematik i 6. klasse Uddannelsesudvalget L 101 - Bilag 3 Offentligt Appendiks 2 til Bilag 2 - Eksempler på tekster til tilbagemeldinger, case: Matematik i 6. klasse Undervisningsministeriets udbud - Fremme af evalueringskultur

Læs mere

Evaluering der peger fremad. Evaluering. Tunnelsyn og indikatorfiksering. Husk alle målene! 30. november 2015. www.pindogbjerre.

Evaluering der peger fremad. Evaluering. Tunnelsyn og indikatorfiksering. Husk alle målene! 30. november 2015. www.pindogbjerre. Evaluering Tro aldrig, at én evalueringsmetode kan det hele. DEN ENESTE ENE, DER KAN OPFYLDE ALLE JERES BEHOV FINDES IKKE! Mange forskellige former for evaluering, på flere forskellige tidspunkter hvor

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

Af jord er vi kommet

Af jord er vi kommet Evaluering af Matematik for 5 og 6 kl.: Af jord er vi kommet Heden, Samsø, Ulla Fredsøe Undervisningsplan Emne: Af jord er vi kommet Fag: Matematik 6. kl. Forløbsperiode: August September 2013 Begrundelse

Læs mere

Modellering med Lego education kran (9686)

Modellering med Lego education kran (9686) Modellering med Lego education kran (9686) - Et undervisningsforløb i Lego education med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Kranen - et modelleringsprojekt

Læs mere

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

HELHED I BØRN OG UNGES LIV HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Læringsdata som udgangspunkt for samarbejde om og evaluering af elevernes læring. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet

Læringsdata som udgangspunkt for samarbejde om og evaluering af elevernes læring. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Læringsdata som udgangspunkt for samarbejde om og evaluering af elevernes læring Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Introduktion Kort om os Programmet for de to dage Præsentation af læringsmål

Læs mere

Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013

Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Undervisere: Marianne Kvist (MKV) & Asger Poulsen (APO) Omfang: mandag kl. 10 00 11 20, onsdag kl. 10 00 11 20 4 lektioner pr. uge Matematikken i 6.c

Læs mere

En dialogisk undervisningsmodel

En dialogisk undervisningsmodel 8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,

Læs mere

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune

Læs mere

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Fælles mål 2009 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence) Matematiske kompetencer indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse

Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse RAMMESÆTNING Mælkeby er et projekt som er baseret på, at elever, i matematik i indskolingen, skal kunne forstå, bearbejde og herved flytte et fysisk projekt ind i et digitalt,

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering 2013 Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering, karakterer, udtalelser De praktisk-musiske fag

Læs mere

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Geometri i plan og rum

Geometri i plan og rum INTRO I kapitlet arbejder eleverne med plane og rumlige figurers egenskaber og med deres anvendelse som geometriske modeller. I den forbindelse kommer de bl.a. til at beskæftige sig med beregninger af

Læs mere

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016 Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen 8. marts 2016 Forenklede fælles mål Kompetenceområde Kompetencemål Færdighedsmål Vidensmål Opmærksomhedspunkter Bindende/vejledende Bindende

Læs mere

Problembehandling. Progression

Problembehandling. Progression Problembehandling Progression Problemløsning Problemløsning forudsætter at man står overfor et problem som man ikke har en færdig opskrift til at løse. Algoritme Når man har fundet frem til en metode eller

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere