Planlægning af den offentlige belysning

Transkript

1 Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn og glæde for offentligheden, og den betales også i den sidste ende af offentligheden dvs. borgere og virksomheder enten som skatteydere eller som el-forbrugere. Som i alle andre belysningsanlæg får man den bedste udnyttelse og den højeste glæde af de investerede midler, når anlæggene planlægges godt, dvs. at belysningsform, belysningsniveau, anlægstype og materiel tilpasses de lokale behov for trafiksikkerhed, tryghed, visuel fremtræden, virkning på omgivelserne mv. De gamle udtjente belysningsanlæg Behovet for planlægning er bl.a. aktuelt i forbindelse med, at mange gamle vejbelysningsanlæg i disse år udskiftes eller ombygges, enten fordi de er udtjente, eller fordi luftledninger med elforsyning erstattes af jordkabler. Disse gamle vejbelysningsanlæg er omkring 40 år gamle eller mere og naturligvis præget af datidens byggemåder, teknik og materialer. Det er typisk træ- eller gittermaster, som bærer elforsyning til forbrugerne samt et lysrørsarmatur på hver anden mast. Afstanden mellem armaturerne er derfor typisk fra 40 til 50 m, i enkelte tilfælde op til over 60 m. De gamle belysningsanlæg er etableret i en tid, hvor behov og trafiksikkerhed vurderedes anderledes end nu, samtidig med at de tekniske og økonomiske muligheder var ringere end i dag, og anlæggene opfylder derfor ikke vejbelysningsreglerne, som første gang udkom i 1979 (senest revideret i 1999). Ved renovering af de gamle belysningsanlæg lader det sig normalt ikke gøre at opfylde vejbelysningsreglerne med de gamle anlægs armaturafstande uden at anvende æstetisk eller miljømæssigt uforsvarlige løsninger. Derfor giver én-til-én-udskiftning af armaturer og master ikke et tidssvarende belysningsanlæg og er i høj grad spild af penge. Hvad sker der i dag (år 2005) Man kan i dag desværre se mange eksempler på, at de forældede måder føres ugen- Frederiksberg Kommune. Byens lys. 12 DANSK VEJTIDSSKRIFT OKTOBER 2005

2 Gamle lysrørsarmaturer på træmaster som står tilbage efter at elforsyningen er lagt i kabler. Masterne står skævt og ude af linie. Armaturerne er forvitrede. Mastearmene er dominerende i gadebilledet. Det er meget tvivlsomt, om belysningen opfylder vejbelysningsreglerne. Lange mastearme er unødvendige og kan med dagens lysteknik undgås. Veje/stier gennem grønne områder er ofte temmelig åbne. Parklygterne bør derfor være med en tæt afskærmning og ikke med diffus afskærmning som den viste GV-lygte, der er meget synlig på lang afstand i mørke. Anlæg hvis fremtræden ikke lever op til stedets, miljøets eller arkitekturens betydning og stil. Hvis vejen klassificeres som lokalvej, er belysningen sandsynligvis overdimensioneret. Hvis den klassificeres som trafikvej er anvendelsen af kviksølvlamper uøkonomisk. Nyere standard vejbelysning i byområde. Mere dekorative armaturtyper på lidt lavere master burde have været anvendt eller bør anvendes i fremtiden. Veltilpasset belysningsanlæg i åbent boligområde. Små nedadlysende og velafskærmede armaturer på lav mastetop. OKTOBER 2005 DANSK VEJTIDSSKRIFT 13

3 nemtænkt videre, idet master og armaturer udskiftes én til én, dvs. nye master eller armaturer placeres præcis samme sted som de gamle med et standardarmatur udstyret med en billig lyskilde (læs: højtryksnatrium). Det er samtidig normalt, at samme standardløsning anvendes overalt i kommunen uanset vejtype og omgivelser. Vi har nu nye generationer af belysningsmateriel med en mangfoldighed af forskellige armaturer, lyskilder og master og kan derfor tænke belysningen ind i de enkelte strækningers og områders særlige lokale behov, arkitektur og visuelle miljø; men det kræver planlægning at udnytte disse muligheder. Dette har en række kommuner heldigvis allerede indset og har igangsat eller gennemført udarbejdelse af belysningsplaner, som dels giver retningslinier for hele kommunens fremtidige belysning og dels har konkrete planer for de nærmeste års renoveringer og nyetableringer af den offentlige belysning. Mange steder er kabellægning af elforsyningen imidlertid foregået uden planer for vejbelysningen, hvorved man forpasser de muligheder for synergi og besparelse, der ligger i, at kabellægning af el-forsyning og udskiftning af vejbelysning foregår samtidig, eller hvad der er værre man ofrer penge på et nyt anlæg, der ikke opfylder vejbelysningsreglerne og ikke er lokalt tilpasset. Hvad siger Vejbelysningsreglerne Vejregler for Vejbelysning eller i daglig tale Vejbelysningsreglerne, som første gang blev udgivet i 1979 og senest er revideret i 1999, indeholder et godt fælles grundlag for planlægningen. Der er bl.a. et afsnit om Dispositionsplan for vejbelysning, hvori vejbestyrelserne (kommuner, amter og Vejdirektoratet) opfordres til at udarbejde planer for belysningen, således at ombygning og udbygning heraf kan følge vejenes trafikdisposition, de lokale forhold og andre ønsker/behov. Vejbelysningsreglerne tager udgangspunkt i de fælles begreber og retningslinier for vejplanlægning, der er nedfældet i vejregler for Byernes trafikarealer (også kaldet Vejregler for den geometriske udformning af trafikarealer i byer ). Reglerne indeholder krav til belysning af veje, stier og pladser. Kravene er specificeret ved en række belysningsklasser, Lokalvej i by med bygningsfacader. Der burdes anvende mere dekorative vejbelysningsarmaturer. der anvendes afhængigt af vejtypen. Herudover angives krav og retningslinier for udformning af anlæg dvs. lyspunkthøjde, armaturer, lyskilder mv. afhængigt af vejtype og omgivelser, og endelig gives anvisninger for Ændring af eksisterende vejbelysningsanlæg og for Periodevis reduktion af vejbelysning. Vejbelysningsreglerne lægger altså i høj grad op til en hensigtsmæssig planlægning, der som man desværre må konstatere, ikke sjældent er fraværende. Vejbelysningsreglernes status er den, at de gælder som en lov, i det de er sat i kraft gennem Trafikministeriets Cirkulære om vejbelysning af d. 12. oktober Langt de fleste krav i vejbelysningsreglerne er dog kun vejledende i den forstand, at det normalt vil være hensigtsmæssigt at følge dem. Det må dog omvendt fortolkes således, at de kun bør fraviges, når det (i sjældne tilfælde) er uhensigtsmæssigt at følge dem. Hvorfor planlægning af den offentlige belysning Planlægning er det arbejde, der ligger forud for konkret projektering, dvs. valg af anlægstype og materiel mv., og igangsætning af entreprenørarbejdet. Belysningsplanlægning af et større område f.eks. en kommune starter med udarbejdelsen af en belysningsplan med det formål at skabe overblik og at få sammenhæng i den fremtidige udendørs belysning i overensstemmelse med kommune- og trafikplaner. Mens vejbelysningsreglerne hovedsageligt beskæftiger sig med belysning af færdsels- og trafikarealer, så hører der dog mere med til god og veltilpasset offentlig belysning, som bør medtages i belysningsplanen. Belysningen bør være afstemt efter det enkelte områdes karakter og anvendelse og skal være af både teknisk og æstetisk god kvalitet. Ved valg af belysningsanlæg skal miljøhensyn tilgodeses, ligesom driftsøkonomien skal være optimal ud fra det konkrete valg. En belysningsplan er dermed et værktøj, der i forbindelse med fornyelse og udbygning af offentlige belysningsanlæg kan give både principielle og konkrete anvisninger, således at det sikres, at belysningen fremover etableres efter de nyeste belysningsprincipper, som i disse år er inde i en hastig udvikling med mange nye former for belysning. Den præcise udformning af de kommende belysningsanlæg i de enkelte områder udføres ved en efterfølgende projek- 14 DANSK VEJTIDSSKRIFT OKTOBER 2005

4 tering med belysningsplanen som udgangspunkt. Den offentlige belysning skal primært skabe gode synsbetingelser og dermed trafiksikkerhed for den gående og kørende trafik, og samtidigt skal den skabe tryghed for borgerne, hvor de færdes. Herudover bør belysningen understøtte de lokale bymiljøer gennem hensigtsmæssig og til tider dekorativ belysning af byrummet. Belysningen kan samtidig værne om en speciel historisk eller grøn identitet i en kommunens byrum. De kommunale byrum er inde i en rivende udvikling, der ofte tilpasses det moderne og mere aktive byliv. Flere af de eksisterende vejforløb er ligeledes forbedret de senere år, hvor der foruden æstetiske tiltag er sket trafik- og brugsmæssige forbedringer for bilister, cyklister og fodgængere samt for almindeligt ophold. Trafikvej med belysningsanlæg efter dagens standard (dog med anvendelse noget høje rundkoniske rørmaster). Moderne dekorative armaturer med flad skærm for begrænset fjernvirkning. Belysning skal derfor tilpasses og understøtte alle de mange nye tiltag Den offentlige belysning bør i dag ikke alene være tiltalende og funktionel om natten, men også have et godt og veltilpasset design, der falder ind i bybilledet om dagen. Samtidigt er det meget vigtigt at anvende lyskilder med god farvegengivelse, hvorved blandt andet kommunens mange træer, smukke bygninger og de mennesker, der færdes i områderne, vil få et naturligt udseende i mørkeperioderne. Hvordan planlægger man fremtidens belysningsanlæg Belysningsplanlægning af et større område, f.eks. en kommune starter med udarbejdelsen af en belysningsplan: 1. Der skabes en oversigt på grundlag af f.eks. en kommuneplan og en trafikplan samt på grundlag af en opdeling i strækninger og områdetyper. Opdelingen sker ud fra lokale forhold som beliggenhed, betydning, anvendelse, arkitektur, beplantning m.m. Strækninger og områder ordnes og slås sammen alt efter fælles præg. 2. Samtidig fastlægges der ønsker og politiker for den fremtidige belysning, dvs. hvilke mål skal belysningen fremme for de enkelte strækninger og områder. 3. Områder og strækninger tildeles belysningsklasser, der fastlægges en række typiske anlægstyper, og der udarbejdes en designmanual over typisk materiel, der anses for at passe til de pågældende områder og belysningsklasser. 4. Der udarbejdes illustrationer med typeløsninger og retningslinier for fremtidig projektering. 5. Der foretages en registrering af eksisterende anlæg til grundlag for planlægning og prioritering af udskiftning i fremtiden, således at indsatsen kan målrettes til de områder, der trænger mest eller som har størst betydning. Trafikvej med næsten nyetableret vejbelysningsanlæg. Maste og armaturer bidrager absolut ikke til vejens og områdets forskønnelse. Lokalvej i by belyst med lygter, der giver diffus rumbelysning på facader. 16 DANSK VEJTIDSSKRIFT OKTOBER 2005

5 Lokalvej eller lille trafikvej i erhvervsområde. Ved nyanlæg eller fornyelse anvendes små vejbelysningsarmaturer på lave master. I områder med mange salgsvirksomheder kan der evt. anvendes dekorative armaturer. Lille landsbygade med spredt orienteringsbelysning. En sådan belysning er ikke tilstrækkelig, når der er væsentlig trafik. 6. Der fastlægges en plan for udskiftning og udbygning af belysningsanlæg med de planlagte anlægstyper og materiel for en overskuelig periode ud i fremtiden. Hvis elselskabet kabellægger elforsyningen i områder, bør disse områder prioriteres højt, således at udskiftning af vejbelysningen kan foregå samtidig med kabellægningen. Der udarbejdes samtidig økonomiske budgetter, således at det hele kan foregå inden for kendte økonomiske rammer. 7. Der udarbejdes planer for drift og vedligehold. Seminar om planlægning af offentlig belysning Lysteknisk Selskab planlægger i samarbejde med de førende aktørerne på området inden for planlægning af vejbelysning i Danmark at afholde et landsdækkende seminar om ovenstående problematikker. Et sådant seminar hilses meget velkomment, da det er nu, der skal gives oplysning og skabes debat, så vi de næste 40 år kan opleve et velbelyst Danmark. Gamle lysrørsarmaturer på gittermaster med elforsyningsluftledninger. Masterne er stærkt rustne. Belysningen opfylder antageligt ikke vejbelysningsreglerne. OKTOBER 2005 DANSK VEJTIDSSKRIFT 17