Ordblinde B L A D E T. Susanne Dalum maler billeder om livet som ordblind Læs mere på side 2. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ordblinde B L A D E T. Susanne Dalum maler billeder om livet som ordblind Læs mere på side 2. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark"

Transkript

1 Ordblinde N R. 2 J U N I Å R G A N G 6 7 B L A D E T Susanne Dalum maler billeder om livet som ordblind Læs mere på side 2 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark

2 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Ordblinde B L A D E T Foto: Steen Evald ISSN Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse. Indlæg sendes til: Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Kløverprisvej 10b 2650 Hvidovre Redaktion: Hans-Pauli Christiansen (ansvarshavende) Erik K. Rasmussen (redaktør) Tom West Linda Nybo Andersen Bent Johannsen Mona Steiniche Ordblindebladet udkommer fire gange om året også på cd-rom og som PDF-fil på mail. Abonnement: Blad: 200 kr. pr. år. Abonnement, blad + cd-rom: 300 kr. pr. år. (abonnement er inkluderet i kontingent til landsforeningen). Årligt kontingent: Alm. medlemskab: 310 kr. Familiemedlemskab: 440 kr. (blad og eventuelt cd-rom er inkluderet) Institutionsmedlemskab: 440 kr. Enkeltnumre: 50 kr. inkl. forsendelse. Bestilling af abonnement, enkeltnumre eller bladet på cd-rom kan ske hos: Sekretariatet Kløverprisvej 10b 2650 Hvidovre Tlf.: Annoncebestilling: Sekretariatet Kløverprisvej 10b 2650 Hvidovre Tlf.: Fax: Layout: Strandbygaard Grafisk A/S Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S Oplag: ekspl. Hans kongelige Højhed Kronprins Frederik er protektor for Ordblinde/ Dysleksiforeningen i Danmark»Når livet gør ondt«billedet på forsiden er fra en maleriudstilling i Holbæk. Susanne Dalum har gennem flere år malet billeder, der fortæller om livet som ordblind og psykisk syg. Mange kender Susanne fra hendes dybe, men humoristiske foredrag om livet som ordblind. Det er redaktionens hensigt at bringe nogle fotografier af hendes malerier i de næste numre af Ordblindebladet, men de kan også ses hver torsdag fra klokken samt søndag klokken 11-12, eller efter aftale i det gamle skibsværft på Holbæk havn. Billederne kan købes hos Susanne og indtægterne går til»susanne Dalum Fonden«, hvor unge kan søge støtte til uddannelse. Redaktionen Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Sekretariatet Kløverprisvej 10b 2650 Hvidovre Tlf.: Fax: Åbent mandag til fredag fra til Internet adresse: Læserbreve bragt i Ordblindebladet er nødvendigvis ikke udtryk for Ordblindeforeningens holdning og politik. Redaktionen forbeholder sig ret til at beskære, redigere eller udelade tilsendte læserbreve. 2 Ordblindebladet

3 Indhold Bestyrelsen og lokale repræsentanter Bestyrelsen: Formand: Hans-Pauli Christiansen Jægerhusene 41, 2620 Albertslund Tlf Næstformand og repræsentant for det nordiske samarbejde: Erik K. Rasmussen Baunehøj 106, Osted 4320 Lejre Tlf Kasserer: Sanne Nielsen Stadfeldtsvej 37, 1.th Randers NØ Tlf Folkevalgt bestyrelsesmedlem Rolf S. Nielsen Glimvej Roskilde Tlf Folkevalgt bestyrelsesmedlem Kaj Andersen Vestas, Fabriksvej Tim Tlf Folkevalgt bestyrelsesmedlem Thomas Friis Rasmussen Uglevang 80, 2.th Allerød Tlf Folkevalgt bestyrelsesmedlem Mona Steiniche Madumflodvej 4, Madum 6990 Ulfborg Tlf Kredsrepræsentanter: København Frederiksberg Amager: Bent Johannsen Refsnæsgade 32, 4.th København N Tlf Storkøbenhavn: Henvendelse til Sekretariatet Bornholm: Tom West Sølunden 4, 3700 Rønne Tlf fax: Nordsjælland: Maj Mortensen Kollensøvej 18, 3550 Slangerup, Mobil Fyn: Lene Baasch Kivmosevej Tommerup Telefon: Nordjylland: Flemming Gaaei Hans Dyres Vej 51, 9300 Sæby Tlf Vestjylland: Ib Jensen Nørrevang 3, Skave 7500 Holstebro Tlf Midtsjælland: Esben Andersen Møllevej Jyllinge Tlf Storstrøm: Henvendelse til Sekretariatet Sydjylland: Susanne Cording Hjortøvej 6, 6100 Haderslev Tlf Vejle: Henvendelse til Sekretariatet Vestsjælland: Peter Bislev Apollovej Slagelse Tlf Viborg: Bent Dalgaard Brovej Viborg Tlf Østjylland: Rasmus Lerbak Brigadevej 1, st.tv Randers NØ Tlf Indhold»Når livet gør ondt«... 2 Forældre betaler test... 4 Problemet med manglende specialundervisning... 5 Kampen for specialundervisning... 6 Årsmødet Ordblind på universitetet Elevfortællinger fra St. Andst Ordblindeefterskole Ordblindhed er ingen hindring, men en udfordring Gode grunde til at blive medlem af Ordblinde/ Dysleksiforeningen i Danmark Faglighed i specialskoler og specialklasser Lige muligheder uanset handicap Ny hjemmeside for ligeberettigelse Momo Skuespillernes Lydbogsværksted Læserbreve Anmeldelser Nyt fra sekretariatet Nyt fra kredsene HUSK! Sidste frist for indlevering af indlæg til Ordblindebladet 3/2010 er: 19. juni 2010 Sidste frist for indlevering af indlæg til Ordblindebladet 4/2010 er: 20. september 2010 Ordblindebladet modtager gerne indlæg for vores læsere og andre med interesse for ordblindhed. Meget gerne på men selvfølgelig også indlæg skrevet på maskine, indtalt på bånd eller håndskrevet. Husk, at der også gerne må være illustrationer eller billeder med. Ordblindebladet

4 Forældre betaler test Forældre betaler test I gamle dage gemte eleverne sig, når de opdagede, at de ikke kunne lære at læse lige så hurtigt som klassekammerat erne. Hver gang læreren stillede et spørgsmål dukkede eleven sig. Eleven udviklede hurtig»en gemme væk«strategi. Sådan er det heldigvis ikke længere. Elever og forældre stiller krav til skolen. Eleverne vil ikke gemmes væk fra undervisningen. Men desværre er der stadig skoler, som nægter at lade eleven teste for ordblindhed. Der er forældre og elever, der må vente i flere år på en test. Derfor er der flere og flere forældre, som selv betaler tusindvis af kroner for at få undersøgt deres børn for ordblindhed. Hans-Pauli Christiansen, formand for Ordblinde/ Dysleksiforeningen i Danmark Ordblindeinstituttet i Ballerup får et stigende antal henvendelser fra fortvivlede forældre. Det koster cirka kroner for en test, og så er der ingen garanti for at skolen tager den alvorligt. Det burde være kommunerne der betaler, når al undervisning i Danmark er gratis. Det lille private firma»nyt Mod«tester også børn for ordblindhed, og de kan bekræfte tendensen. De har allerede i år testet 20 børn, hvoraf de 18 var ordblinde. Mange af de børn de møder, har i skolen bare fået at vide, at de skulle tage sig sammen. Børn, der ikke lære at læse, kommer hurtig bag efter i alle fag, og så mister de hurtig selvtilliden. Det er skolerne i den enkelte kommune, der har ansvaret for, at børnene får det rette tilbud. Forældrene kan kræve, at der bliver lavet en test, hvis de mener at deres barn er ordblind. Men det er vigtigt, at kravet sendes skriftligt til skolens ledelse. Mange kommuner har i disse år en stram økonomi, derfor har de ikke investeret nok i skolerne. Skolerne er fanget i kontrol, regulering, lovændringer og spareplaner. I nogle kommuner bliver specialundervisningen derfor sorteper. I Ordblindeforeningen vil vi gøre alt for at undgå dette. Vi forsøger at påvirke politikerne. Vi har meget dygtige rådgivere stående parat til at hjælpe den enkelte familie. Tekst af LT og EKR 4 Ordblindebladet

5 Problemet med manglende specialundervisning Problemet med manglende specialundervisning I februar afgjorde højesteret en principiel sag, om hvorvidt et forældrepar skal have erstatning. Deres ordblinde søn er aldrig blevet testet for ordblindhed i folkeskolen og han har derfor aldrig fået den rigtige specialundervisning. Derfor sendte forældrene deres søn på en ordblindeefterskole. Et ophold der kostede kroner. Højesteret afgjorde, at de ikke skulle have erstatning på trods af folkeskoleloven er ganske klar Ifølge folkeskolelovens 3, stk. 2, skal der gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte. Undervisningsministeren fastsætter regler herom. I den gældende bekendtgørelse om specialundervisning og anden socialpædagogisk bistand (bekendtgørelse nr. 537 af 6. oktober 1990) er blandt andet fastsat: 1 indeholder nærmere bestemmelser om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i børnehaveklasser og folkeskolens klasse. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, som ikke kan ydes inden for rammerne af den almindelige undervisning Ordblindeforeningen har som nævnt tidligere skrevet til landspolitikere og undervisningsudvalget, at der er kommuner, der ikke overholder disse bestemmelser i folkeskolen. Det svar vi får er blot:»at det er ulovligt«eller som Ulla Tørnes sagde, da hun var undervisningsminister:»folkeskoleloven er klokkeklar«. Hvad kan de ordblinde så bruge det til, når Højesteret siger det modsatte. Problemets rod ligger ikke i folkeskolen, men hos de kommunale politikere. Kommunerne har på dette område selvstyre og kan bestemme, hvad deres skattekroner skal bruges til. Lokalpolitikerne kan pålægge en skoleinspektør, hvor mange penge, der skal bruges på specialundervisning. Selvom en psykolog peger på et bestemt antal timer til den enkelte elev, så kan skolelederen altid afgøre, om det skal udløse disse timer. Karina Thøgersen skrev i det sidste Ordblindeblad i et meget fint indlæg:»vi ved alle, at it-hjælpemidler koster penge. Det er den enkelte folkeskole, som skal betale it-rygsækken, eller forældrene, og vi ved alle at folkeskoler er økonomisk trængt. Det er paradoksalt at unge ordblinde, i ungdomsuddannelser, med lethed kan få bevilget en it-rygsæk via SU-Styrelsen. Der burde være samme vilkår for ordblinde i folkeskolen. Det er i grundskolen grundviden skal tilegnes«. Landspolitikerne vil blive afkrævet en løsning på dette problem. De udsteder fine love, uden at finde pengene. De må erkende at der ikke er afsat ressourcer nok i kommunerne. Ordblindeforeningen vil sammen med familierne kæmpe for, at der bliver gjort noget ved dette problem. Som det fremgår af andre artikler her i bladet, så er der familier, der har kæmpet i mange år for at opnå den naturlige ret, at deres børn lærer at læse. EKR Ordblindebladet

6 Kampen for specialundervisning Kampen for specialundervisning I ti år har familien Helle og Klaus Raunborg kæmpet for at få erstatning for den manglende specialundervisning i folkeskolen. Familien har klaget til Fjends Kommune, Klagenævnet for vidtgående specialundervisning og Statsamt Nordjylland. De har vundet sagen ved Vestre Landsret, men den 12. februar blev sagen tabt ved Højesteret. Deres lange kamp mod retfærdighed fortæller de om her Da Rasmus kom i 2. klasse bliver familien kontaktet af klasselæreren, fordi han ikke kunne følge med i skolen. Familien er meget tilfreds med at skolen gør noget, for de frygtede, at det var noget familiemæssigt, som havde ødelagt Rasmus koncentration. Den første psykolog tog en del test, og konklusionen var, at Rasmus er velbe- gavet. Han scorer det antal point som svarer til hans alder. Derefter tager en læsekonsulent nogle prøver og familien bliver tilkaldt til en samtale. Ved samtalen bliver Helle bedt om at gøre rede for fødslens forløb. Familien får ingen orientering om, hvad der skal ske med Rasmus, og de næste år bevilliges ingen ekstra undervisning. Rasmus og familien bliver kontaktet af 8 forskellige psykologer. Ingen af dem laver en egentlig test for at se om Rasmus er ordblind. Rasmus modtager ingen kvalificeret ordblindeundervisning, men bliver sat til at læse i Søren og Mette bøger. Da Rasmus kommer i 5. kl. spørger Helle læsekonsulenten, om ikke hendes søn kan få nogle let læselige bøger, som Klaus og Helle Raunborg med sønnen Rasmus i midten. (Foto: Erik K. Rasmussen) 6 Ordblindebladet

7 Kampen for specialundervisning har et indhold der svarer til hans alder og interesse. Læsekonsulenten svar er:»nu må mor lære at forstå, at Rasmus aldrig lærer at læse«. Desværre findes der stadig negative fagfolk, som taler ned til forældrene. Forældrenes ønske om at deres børn lærer at læse er fuldt berettiget. Også dengang fandtes der let læselige bøger for alle aldersklasser. Rasmus bliver nu henvist til en skole for hjerneskadede og svagt begavede børn. Da familien kender skolen, siger de straks nej tak til tilbuddet. Men psykologerne fastholder at Rasmus er hjerneskadet, og når han og familien ikke vil tage imod tilbuddet, sker der ikke mere i sagen. Familien og lærerne på skolen er enige om, at Rasmus ikke er hjerneskadet. Rasmus har nogle indlæringsvanskeligheder, og han har svært ved at omsætte bogstaver til lyd og omvendt. De næste par år bliver der ved med at komme psykologer til Rasmus. De spørger hele tiden familien om»hvad er Rasmus da for en dreng?«og de kommer med alle mulige og umulige forslag til familien, om hvordan familien skal opdrage drengen. Et af forslagene går ud på at Rasmus skal sidde med hovedet ind i væggen, for Rasmus kan ikke koncentrere sig, siger psykologerne. Hvad er årsag og hvad er virkning? Det er jo klart, at han ikke kan koncentrere sig, når han ikke kan følge med i teksten. Psykologerne bliver ved med at hænge fast i symptomerne og får aldrig fat i årsagen til Rasmus uro. På intet tidspunkt bliver han testet for ordblindhed, og kommunen har aldrig anerkendt, at han er ordblind. I landsretten blev der også spurgt, om der var lavet en test om Rasmus var ordblind. Viborg kommune måtte erkende, at det var der ikke. PPR. fra Fjends Kommune (som var den ansvarlige kommune inden sammenlægningen med Viborg) måtte erkende, at der ikke er testet for ordblindhed. I Vestre landsretten i Viborg gør sagkundskaben ved Carsten Elbro og Kirsten Jacobsen opmærksom på, at der ikke forligger nogen test for ordblindhed. Det er en væsentlig årsag til, at Vestre Landsret dømmer Viborg kommune til at betale erstatning på kr., som forældrene har betalt for et ophold på en ordblindeefterskole. Efter 7. kl. kommer Rasmus på en anden kommuneskole, og der er en læsekonsulent, som anbefaler familien at sende Rasmus på en ordblindeefterskole. Hun kan, ud fra hvad hun har hørt fra lærerne konstatere, at Rasmus er ordblind. I 9. klasse kommer Rasmus på efterskole. Her hører familien for første gang, at der er kommuner, der betaler for et efterskoleophold, når det er dem, der henviser til ordblindeefterskole. Men Fjends Kommunen fastholder, at det var familiens eget valg. De kunne bare blive i folkeskolen. Familien har været igennem 7 forskellige klagenævn, og de har fået ret mange steder. Til sidst endte det i statsamtet Nordjylland. Der blev sagen henlagt, fordi de retsregler, der gælder på området, var meget svage. Politikerne og den daværende undervisningsminister Ulla Tørnes udtalte dengang:»nej. Folkeskoleloven er krystal klar. Kommunerne er forpligtigede til at give specialundervisning«. I 10 år har familien kæmpet for at få opfyldt folkeskoleloven.»vi håber ikke vores kamp skal være forgæves, og vi vil gerne opfordre til, at I, de ansvarlige politikere hurtigst muligt kommer i arbejdstøjet og får lavet en lovgivning man kan være bekendt over for de elever, der har særlige behov. Vi synes ikke samfundet har råd til at lade være«. Interview EKR Bliv medlem af Ordblindeforeningen i Danmark Hvad vi kan tilbyde: Medlemsbladet»Ordblindebladet«Vejledning og rådgivning Organisatorisk fællesskab Tilbud om kurser og foredrag Rettigheder om uddannelse Information om computer Information om lydbøger og letlæst litteratur Pædagogiske programmer, regler og rettigheder Ordblindebladet

8 Årsmødet 2010 Årsmødet 2010 Foreningens Årsmødet den 8. maj 2010 blev afviklet på en god måde af den valgte dirigent Charlotte Vincentz Petersen fra 3F Odense GOPS. Der blev valgt dygtige folk på alle poster, så de delegerede kan styrke optimismen og troen på, at det nytter noget, når vi står sammen Årsmødet blev indledt med en veloplagt foredragsholder, Karl-Åge Andreasen, tidligere skoleleder for Ordblindeinstituttet. Foredraget handlede om folkeskolens nationale tests generelt og med særligt fokus på dansk/læsning. Karl-Åge viste blandt andet demotesten på undervisningsministeriets hjemmeside, og eksempler på elever som har gennemført den nationale test. Der blev også vist eksempler på den tilbagemelding, som sker til læreren, eleven, forældrene, skolen og kommunens skolevæsen. Karl-Åges Andreasens meget fine præsentation lægges på foreningens hjemmeside. Beretning Formanden Hans-Pauli Christiansen fremlagde bestyrelsens beretning, som også lå i en trykt udgave og offentliggjort i sidste Ordblindeblad. Hans-Pauli supplerede beretningen med følgende: I året har foreningen været aktiv i rådgivningen af forældre. Hans- Henrik Roholm har varetaget rådgivningen. Nu er Stella Steengaard ansat og Karl-Åge Andreasen har tilbudt at yde børnerådgivning som frivillig. Frit skolevalg byder fortsat på udfordringer. Det frie skolevalg gælder alle elever også elever med ordblindhed. Formanden refererede til en sag, hvor forældre havde svært ved at komme igennem i forhold til frit skolevalg til Ordblindeinstituttet. Forældrene havde sammen med Ordblindeforeningens formand foretræde for folketingets uddannelsesudvalg. Her kom ønsker fra uddannelsesudvalget om forslag til fagbeskrivelse for ordblindeundervisning. Den er udarbejdet sammen med Karl-Åge Andreasen og sendt til undervisningsminister Bertel Haarder, som anerkendte udfordringen, men ønskede at gøre det anderledes. Uddannelsesudvalget har valgt at følge sagen videre til folketinget. Ordblindeforeningen har kontakt til Marianne Jelved, som vil bringe fagbeskrivelsen for ordblindeundervisning ind i folketinget. Regnskab Kasserer Lars Sander fremlagde regnskabet, som viste et lille underskud på kroner i stedet for forventet underskud på kroner. Samlede aktiver er på godt 2 millioner kroner. Likvide midler: Vi har en relativ stor pengestrøm gennem foreningen. Valg På årsmødet blev Erik K. Rasmussen, Midtsjællands kreds genvalgt som næstformand og Sanne Nielsen, Østjyllands kreds blev valgt som ny kasserer. De delegerede valgte tre nye folkevalgte til bestyrelsen: Thomas Friis Rasmussen, Nordsjælland og Rolf S. Nielsen, Midtsjælland, blev valgt for 2 år og Kaj Andersen, Vestjylland, blev valgt for et år. På det konstituerende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen valgte bestyrelsen 3 personer til forretningsudvalget: Thomas Friis Rasmussen, Nordsjælland, Bent Johannsen, København og Rasmus Lerbak, Østjylland. EKR Sanne Nielsen, Østjyllands kreds, blev valgt til ny kasserer for Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Foto: Erik K. Rasmussen 8 Ordblindebladet

9 Årsmødet 2010 Der var mødt 54 deltagere til foreningens årsmøde Foto: Erik K. Rasmussen Formand Hans-Pauli Christiansen takker her foreningens afgående kasserer, Lars Sander, for hans store arbejde Foto: Erik K. Rasmussen Karl-Åge Andreasen, tidligere skoleleder på Ordblindeinstituttet i Ballerup, åbnede årsmødet med et foredrag om de nationale test i folkeskolen Foto: Erik K. Rasmussen Ordblindebladet

10 Ordblind på universitetet Ordblind på universitetet De skal kende mig som Anita Anita Hylke Østerdal mener, at hun og andre dyslektikere har ansvar for at informere om deres handicap. Ellers kommer man aldrig fordomme om dumhed og dovenskab til livs, mener den specialestuderende på Aarhus Universitet. Fordomme, som hun selv har været ramt af Det er chokket, hun husker bedst. Chokket og vreden. Selv om hun godt ved, at der ikke er noget som helst at skamme sig over. Men da hun sidder over for de fire andre studerende fra hendes læsegruppe og får at vide, at de ikke har lyst til at gå til eksamen sammen med hende, at de ikke stoler på hendes evner, så er det alligevel skam, der kommer krybende. En lille vrede sniger sig næsten umærkeligt ind i Anita Hylke Østerdals stemme, da hun fortæller om episoden, som fandt sted for fem år siden. Hun var lige startet på en uddannelse i æstetik og kultur på Aarhus Universitet, og læsegrupperne var blevet sat sammen af underviseren fra starten. Da gruppen skulle lære hinanden at kende, valgte Anita at fortælle, at hun er dyslektiker ordblind men at de sandsynligvis aldrig ville opdage det, fordi hun har en række hjælpemidler, der hjælper hende med arbejdet.»men noget gik helt i hårdknude«, fortæller hun. Kort efter indkalder de andre gruppemedlemmer hende til møde.»de sagde, at de havde talt om mig, da jeg var gået hjem efter et læsegruppemøde, og at de var blevet enige om, at de var usikre på min faglighed. De syntes ikke, at jeg gjorde det godt nok«. De blev dog enige om at prøve at fortsætte, men Anita kunne mærke, at deres konstante fokus på hendes præstationer gjorde hende usikker. Den ubehagelige mobning Nogle uger senere konfronterer de hende igen. I en foyer på universitetet. I fuld offentlighed. Her fortæller de hende, at de ikke vil til eksamen med hende. Hun skal ikke trække deres karakterer ned. Anita er chokeret. Det samme er en medstuderende, som overhører snakken. Hun inviterer fluks Anita med i sin læsegruppe, og her går det meget bedre. Men:»Det er ikke rart at blive set på som det sorte får, og det er rigtig ubehageligt at blive udsat for mobning på universitetet«, siger Anita, som hverken i folkeskolen eller på hf har oplevet noget lignende. Oplevelsen betyder, at hun i dag sørger for, at folk kender hende som Anita, før de får at vide, at hun har dysleksi.»når de først kender mig, er reaktionen en helt anden. Ofte siger de: Det havde vi slet ikke troet. Og så spørger de om, hvad det betyder«, fortæller Anita, som varmt anbefaler andre studerende at gøre det på samme måde.»der er stadig så meget tabu omkring dyslektikere. Ordblinde er nogen, der er dovne eller dumme eller allerværst: dovne og dumme«, siger den specialestuderende på informationsvidenskab, som mener, at dyslektiske studerende har et ansvar for at nedbryde fordomme. Hjælp til struktur Anita selv har næsten altid vidst, at hun havde et problem med at læse og skrive. Men til gengæld var hun skrap til at formulere sig mundtligt, så det var først, da hun kom på hf, at en lærer foreslog hende at blive testet.»det var en kæmpe lettelse, da jeg fik resultatet. Selvfølgelig var det også lidt svært at få at vide, at jeg har dysleksi, men mest var det en lettelse at finde ud af, at jeg altså netop ikke er hverken doven eller dum, selv om det tager mig meget lang tid at læse en tekst, og selv om mine skriftlige karakterer ikke var ret gode«. Diagnosen betød, at en række hjælpemuligheder åbenbarede sig. Anita fik en it-startpakke, hun fik adgang til en læsepædagog, og hun fik ekstra tid til eksamen. Hendes karakterer steg eksplosivt, og fra ikke at ane, hvordan hendes fremtid skulle se ud, var der pludselig frit valg på alle studie-hylder.»det var vildt! Jeg fik lov til at skinne lidt, og mine karakterer gav mig mulighed for at tænke kreativt, når jeg tænkte på fremtiden«. Om et halvt år er hun så færdig. Så skal der søges job. Og Anita Hylke Østerdal har for længst besluttet, at der ikke kommer til at stå et ord om dysleksi i hendes ansøgninger.»de skal først lære mig lidt at kende gennem en samtale. Så fortæller jeg det. De skal først lære mig at kende som Anita med en uddannelse i informationsvidenskab. 10 Ordblindebladet

11 Ordblind på universitetet Der er mange, der har gjort det før dig For Kasper Ditlevsen var det lidt en åbenbaring at komme i kontakt med Rådgivnings- og Støttecentret på Aarhus Universitet. Her fik han at vide, at hans ordblindhed ikke bør stå i vejen for hans drømme så pludselig lå verden åben Hun havde selv haft en ordblind lærer i gymnasiet. Og hun kendte andre ordblinde, der underviste både i gymnasiet og på universitetet. Kasper Ditlevsen lyttede til hvert et ord.»jeg var begyndt at tænke over, hvorfor jeg egentlig skulle læse på universitetet, hvis jeg alligevel ikke kunne få et job bagefter. Jeg drømte om at blive gymnasielærer, men havde opgivet det, for hvordan kan man være lærer, hvis man har lidt svært ved at læse og skrive«, siger den 24-årige studerende i historie og samfundsfag.»mette fik mig til at holde fast i, at man sagtens kan få et fedt studieliv og arbejde, selv om man er ordblind. At ordblinde akademikere bliver værdsat af arbejdsgiverne. Og så understregede hun, at det er vigtigt også at lave andet end at studere«, fortæller han om sin kontaktperson, Mette Schmidt, fra Rådgivnings- og Støttecentret under Aarhus Universitet. Et sted, hvor han havnede ved lidt af et tilfælde. Tog mod til sig Kasper kom nemlig let på universitetet. Hans karakterer fra gymnasiet var fine. De mundtlige dog væsentligt bedre end de skriftlige. Og Kasper vidste med sig selv, at han gerne ville læse videre. Han vidste også, at det ville blive hårdt, for han var vant til, at tekster, som kammeraterne skimmede på et øjeblik, kunne tage ham halve og hele timer at komme igennem. Og når han endelig nåede slutningen, var det ofte, at han ikke havde fået fat i hele meningen, fordi hjernen var optaget af at få sammenhæng i de mange bogstaver. Men Kasper var parat til en hård tørn. Da han i rus-ugen hørte et foredrag fra en ansat i Rådgivnings- og Støttecentret, som fortalte om dysleksi, og at man kunne blive testet for det og ikke mindst kunne få redskaber, der kunne gøre studietiden nemmere, overvejede han imidlertid at lade sig teste.»men det er jo også lidt tabubelagt, det der med ordblindhed, så det tog lige nogle måneder, inden jeg gik derop«, siger Kasper med et skævt smil. Til sidst tog han mod til sig. Og testen viste, at han har dysleksi. Samtidig fik han en god snak med Mette Schmidt, der stod for hans test. Det var her, det gik op for ham, at man godt kan få det fede job, selv om man er dyslektiker.»det var helt vildt heldigt, at jeg havnede hos hende. Det har reddet mig på mange måder«, understreger Kasper, som i dag er overflyttet til Københavns Universitet for at afslutte sine studier og for at være tættere på sit hverv som næstformand i DM Studerende. Brug for rollemodeller Kasper valgte hurtigt, at han vil fortælle sine medstuderende om sit lille handicap. I hvert fald i de tilfælde, hvor det er nødvendigt, at de kender til det. Kasper er færdig med studiet om et par år. Og drømmen om at blive gymnasielærer er intakt. Den er dog blevet suppleret med en tanke om måske at blive politisk medarbejder i et ministerium. I dag ved Kasper nemlig, at der er så gode hjælpemidler til ordblinde, at det ikke er det, der skal holde ham tilbage på arbejdsmarkedet. Samtidig vil han gerne være rollemodel for andre studerende.»kunstnere er rigtig gode til at stå frem og fortælle, at de er ordblinde. Det er næste en kvalitet«, siger han med et grin.»i den akademiske verden er det helt modsat. Der bliver virkelig ikke talt højt om det, og det vil jeg gerne være med til at gøre noget ved. Der mangler nogle rollemodeller og nogle mennesker, der vil fortælle om deres erfaringer. Ellers bliver dysleksi ved at være et tabu«, mener Kasper Ditlevsen. Af Mette Engell Friis fra DMstud.bladet oktober 2009 Ordblindebladet

12 Elevfortællinger fra St. Andst Ordblindeefterskole Elevfortællinger fra St. Andst Ordblindeefterskole Elevfortællinger Det er redaktionens hensigt at bringe en ny serie fra forskellige ordblindeefterskoler. I den første artikelserie er det elever fra St. Andst Ordblindeefterskole, der fortæller om deres ophold på efterskolen Deres dansklærer Charlotte Graunslund fortæller:»jeg har ikke rettet i det, andet end så det er forståeligt. De har brugt CDord, mens de har skrevet det«. Af Anne Jeg bliv opdaget i 3 kl. at jeg var ordblind, jeg har gået til noget der hedder speciel klasse. Da jeg gik i 4 kl., på et halv år på kursus får ordblinde, med 3 andre elever, så var jeg næsten niveau med de andre. Da jeg kom tilbage til min gamle skole, gik det ned af bakke igen, indtil jeg kom på St. Andst efterskole, fik jeg mere selvtillid, mange flere venner. Det er en fordel at vi ikke var så mange i klassen, som man er i folkeskolen, så få man hjælp og lære mere. Men det er selvtillid der er det vigtigste for at lære noget. Af Linn I første klasse kom jeg i en lille gruppe med 3 andre elever med læsevanskeligheder, det gjorde jeg helt til 3 klasse, at jeg var ordblind. Jeg fik en computer af kommunen med cd ord 3, jeg fik en skanner bind, som jeg brugt til matematik, jeg fik også en skanner som kunne skanne bøger ind, det tog en halv krig at skanne bøgerne ind. Nogle gange skannede den det ikke rigtigt ind så det var svært at forstå. Da kom jeg bagefter med lektier. Jeg fortalte de andre i klassen at jeg var ordblind, så de viste hvad det er for noget at være ordblind. Hver anden onsdag underviste jeg elevers forældre om cd ord. Så begyndte jeg at tage nogle piller som hed IQ og de

13 Elevfortællinger fra St. Andst Ordblindeefterskole skulle hjælpe mig med, at hjernen med at arbejde hurtigt. Så kig jeg til en terapeut. Så ved nogle lydprøver fandt hun ud af at min venstre og højre hjerne ikke kunne arbejdet sammen. Der fik jeg en stor trækasse som jeg skulle sidde på. Som... og spillede mærkeligt musik, og imens sad min mor med nogle kort med nogle ord på. Det skulle hjælper mig at huske orden på kortere og nu kan jeg dem uden ad. Skolen var interesseret i ordblinde så jeg skulle igennem masser af prøver får at se hvor meget jeg har rykket mig. I 7 klasse følte jeg at jeg ikke lærte noget, jeg synes at hele året var spildt væk: Det var meningen at jeg skulle gå på efterskole i 9. klasse men tog derhen i 8. klassen, det var jeg glad for, fordi jeg fik mere selvtillid og opbakning af de andre elever, og jeg fandt ud af at jeg ikke var dum som jeg gik og troede jeg var, jeg bruger cd ord til alt nu, jeg kan beder forholde mig til at være ordblind en da jeg gik i folkeskolen der følte jeg mig anderledes end de andre. Jeg er blevet beder til at læse fordi jeg bruger cd ord meget mere end jeg gjorde i skolen end at skanne det ind hele tiden. Jeg har ført (red.: fået) nogle lære der gider og sætte sig ind i ordblindhed. Af Eva I 3 klasse kom jeg tre gange om ugen i en specie klasse og det gjorde jeg til 5. klasse også kom jeg i specie klasse igen fordi de fandt ud af jeg ikke var god nok til at gå i en almindelig klasse, Og det gjorde jeg to gange om ugen. Og så i 7. klasse begyndte jeg at gå til motorik, hvor jeg fik en opgaver som jeg skulle lave når jeg kom hjem sammen med mine forældre. Den ene opgave jeg fik var at jeg skulle ligge mig på ryggen og kigge op på en bold med ord på som jeg skulle følge med mit ene øje fordi jeg sprang over ord når jeg læste, og det gjorde jeg i et år. Og det hjalp rigtig meget. Mine forældre kiggede på efterskoler også fandt vi St. Andst. Mit år på efterskolen var rigtig godt, fordi vi ikke er så mange i klassen og fordi jeg bruger cd ord nu. Det har jeg aldrig kendt før. Af Stefan Hvornår fandt du ud af om du var ordblind? I 0. klasse. i første klasse blev jeg taget ind i en spical klasse. Og der var jeg i to år, jeg var i en prøveklasse i to år, hvor jeg havde noget ekster dansk. I 4 klasse flyttede jeg fra byen. Hvordan var det så at gå på de nye skole? Jeg blev mobbet med min ordblindhed. fordi jeg ikke fik lektier for, det kunne de andre ikke forstå og de syndes det var urimligt. Dem det gik sammen med mig blev også mobbet så de fladte fra med tiden. Jeg har gået der op til 6. klasse hvor jeg så flyttede skole igen. Næste skole: der var en i klassen der bestemte, over alle i klassen. Han syndes jeg var i en nørd fordi jeg holdte mig i bagrunden, fordi jeg blev mobbet på de andre skoler jeg har gået på, derfor var det meget svært og åbne op overfor andre og tro de ville noget godt for mig. Jeg blev også mobbet af min dansk hjælpe lære, hun sagde at jeg aldrig blev til noget, råbte af mig. til sidst fik jeg for meget, stoppede med at ha hende som min hjælpe lære. Hvordan er det så at gå her på Efterskolen? Det første år. Jeg var meget glad for livet på efterskole de første stykke tid. Med så da vi rigtig kom ind i hverdagen blev det mere og mere det samme, som jeg havde oplevet på de andre skoler. Jeg blev meget indafvendt og holdte mig meget for mig selv. Men jeg blev enig med lærene og mine forældre om at jeg gerne ville prøve et år til. Jeg havde ikke rigtigt flyttet mig fagligt det førdte år. Det andet år, på efterskolen. I starten var jeg rimlig meget nede, jeg kunne slet ikke åbne mig, jeg sad der hele dagen. Bare inde på mit værelse fordi det var rigtig svært for mig at prøve og åbne op fordi jeg var bange for endnu et nederlag. Men til sidst fik jeg mig til at gå ud fra værelset og kom rigtig godt i snak med nogle der var første års elever. Det hjalp mig også rigtig meget fagligt, at få nogle venner som ikke syndes jeg var en nørd eller underlig. Jeg har enda fået en kæreste som støtter mig meget. Så alt i alt er jeg både blevet gladere og har også rykket mig fagligt. Ordblindebladet

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN MARTS 2015. side 1

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN MARTS 2015. side 1 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN MARTS 2015 side 1 Amtsforeningens bestyrelse: Formand: Kasserer: Søren Nielsen Indutrivej 1 9640 Farsø tlf.: 2340 3690 sn.farsoetaxi@gmail.com Jytte

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil

Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil Interview med kursister Morten, 3. år Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil Inklusion på ungdomsuddannelser: Til sommer får de første kursister fra HF Inklusion hue på. Morten Pilemann er én af dem.

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN. Januar 2014. side 1

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN. Januar 2014. side 1 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN Januar 2014 side 1 Amtsforeningens bestyrelse: Formand Flemming Gaaei Hans Dyres vej 51 9300 Sæby Telefon: 60 64 90 95 flemming@supersej.dk Næstformand

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4

Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4 Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg. København Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4 Det smukke er at se livet i et andet perspektiv Det er lykkedes at

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland

Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland Nyhedsbrev September 2009 nr. 23 Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland Netværkslokomotivet har den 1.august indgået aftale med Kompetence Midt om at deltage i indsatsen for at

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011. Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011. Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011 Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen Generalforsamling i Mediecentret. Forårslyset så at sige buldrer ind i det propfyldte lokale. De var der fra hele gamle

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1 Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning 1 HeleBonderupHebs@via.dk En indsats, der virker og bliver ved med at gøre det I intensive kursusforløb opleves et tab, når man returnerer til

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Besvær med at læse og skrive?

Besvær med at læse og skrive? såd an KO MM ER DU VID ER E Besvær med at læse og skrive? Få hjælp eller hjælp andre videre Gør som Louise, Tommy, Anne Lise og Frederik MED IT & UNDERVISNING VIT_Kampagne_Generel_K2.indd 1 04/10/13 17.36

Læs mere

Først vil jeg sige tak for et konstruktivt borgermøde på Tapeten d. 27. august 2014.

Først vil jeg sige tak for et konstruktivt borgermøde på Tapeten d. 27. august 2014. Ballerup Kommune Center for Skoler og Institutioner boern-unge@balk.dk Måløv d. 2. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur. Først vil jeg sige tak for et konstruktivt borgermøde på

Læs mere

Ordblinde B L A D E T. Få hjælp til at læse og skrive på Roskilde Bibliotekerne Læs mere på side 16. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark

Ordblinde B L A D E T. Få hjælp til at læse og skrive på Roskilde Bibliotekerne Læs mere på side 16. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Ordblinde N R. 3 S E P T. 2 0 1 0 Å R G A N G 6 7 B L A D E T Få hjælp til at læse og skrive på Roskilde Bibliotekerne Læs mere på side 16 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Ordblinde/Dysleksiforeningen

Læs mere

NR. 1 MARTS 2010 ÅRGANG 67. Ordblinde B L A D E T. Ordblindeprisen gik til Karl-Åge Andreasen Læs side 5. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark

NR. 1 MARTS 2010 ÅRGANG 67. Ordblinde B L A D E T. Ordblindeprisen gik til Karl-Åge Andreasen Læs side 5. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Ordblinde NR. 1 MARTS 2010 ÅRGANG 67 B L A D E T Ordblindeprisen gik til Karl-Åge Andreasen Læs side 5 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Ordblinde B L A D E

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Forældrebrev den 25. oktober 2013

Forældrebrev den 25. oktober 2013 Forældrebrev den 25. oktober 2013 1. Præsentation af vores lærerpraktikanter Line Quistgaard Larsen og Kirstine Vægter 1.1. Præsentation af 1. årgang -matematikgruppen Vi udgør den matematiske gruppe af

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog.

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Indledning Hej kære læser Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Jeg hedder Kirsten og er en 24 årig blogger, som interesserer mig for selvkærlighed og personlig udvikling og det at få det bedste

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere