Ordblinde B L A D E T. Susanne Dalum maler billeder om livet som ordblind Læs mere på side 2. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ordblinde B L A D E T. Susanne Dalum maler billeder om livet som ordblind Læs mere på side 2. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark"

Transkript

1 Ordblinde N R. 2 J U N I Å R G A N G 6 7 B L A D E T Susanne Dalum maler billeder om livet som ordblind Læs mere på side 2 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark

2 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Ordblinde B L A D E T Foto: Steen Evald ISSN Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse. Indlæg sendes til: Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Kløverprisvej 10b 2650 Hvidovre Redaktion: Hans-Pauli Christiansen (ansvarshavende) Erik K. Rasmussen (redaktør) Tom West Linda Nybo Andersen Bent Johannsen Mona Steiniche Ordblindebladet udkommer fire gange om året også på cd-rom og som PDF-fil på mail. Abonnement: Blad: 200 kr. pr. år. Abonnement, blad + cd-rom: 300 kr. pr. år. (abonnement er inkluderet i kontingent til landsforeningen). Årligt kontingent: Alm. medlemskab: 310 kr. Familiemedlemskab: 440 kr. (blad og eventuelt cd-rom er inkluderet) Institutionsmedlemskab: 440 kr. Enkeltnumre: 50 kr. inkl. forsendelse. Bestilling af abonnement, enkeltnumre eller bladet på cd-rom kan ske hos: Sekretariatet Kløverprisvej 10b 2650 Hvidovre Tlf.: Annoncebestilling: Sekretariatet Kløverprisvej 10b 2650 Hvidovre Tlf.: Fax: Layout: Strandbygaard Grafisk A/S Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S Oplag: ekspl. Hans kongelige Højhed Kronprins Frederik er protektor for Ordblinde/ Dysleksiforeningen i Danmark»Når livet gør ondt«billedet på forsiden er fra en maleriudstilling i Holbæk. Susanne Dalum har gennem flere år malet billeder, der fortæller om livet som ordblind og psykisk syg. Mange kender Susanne fra hendes dybe, men humoristiske foredrag om livet som ordblind. Det er redaktionens hensigt at bringe nogle fotografier af hendes malerier i de næste numre af Ordblindebladet, men de kan også ses hver torsdag fra klokken samt søndag klokken 11-12, eller efter aftale i det gamle skibsværft på Holbæk havn. Billederne kan købes hos Susanne og indtægterne går til»susanne Dalum Fonden«, hvor unge kan søge støtte til uddannelse. Redaktionen Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Sekretariatet Kløverprisvej 10b 2650 Hvidovre Tlf.: Fax: Åbent mandag til fredag fra til Internet adresse: Læserbreve bragt i Ordblindebladet er nødvendigvis ikke udtryk for Ordblindeforeningens holdning og politik. Redaktionen forbeholder sig ret til at beskære, redigere eller udelade tilsendte læserbreve. 2 Ordblindebladet

3 Indhold Bestyrelsen og lokale repræsentanter Bestyrelsen: Formand: Hans-Pauli Christiansen Jægerhusene 41, 2620 Albertslund Tlf Næstformand og repræsentant for det nordiske samarbejde: Erik K. Rasmussen Baunehøj 106, Osted 4320 Lejre Tlf Kasserer: Sanne Nielsen Stadfeldtsvej 37, 1.th Randers NØ Tlf Folkevalgt bestyrelsesmedlem Rolf S. Nielsen Glimvej Roskilde Tlf Folkevalgt bestyrelsesmedlem Kaj Andersen Vestas, Fabriksvej Tim Tlf Folkevalgt bestyrelsesmedlem Thomas Friis Rasmussen Uglevang 80, 2.th Allerød Tlf Folkevalgt bestyrelsesmedlem Mona Steiniche Madumflodvej 4, Madum 6990 Ulfborg Tlf Kredsrepræsentanter: København Frederiksberg Amager: Bent Johannsen Refsnæsgade 32, 4.th København N Tlf Storkøbenhavn: Henvendelse til Sekretariatet Bornholm: Tom West Sølunden 4, 3700 Rønne Tlf fax: Nordsjælland: Maj Mortensen Kollensøvej 18, 3550 Slangerup, Mobil Fyn: Lene Baasch Kivmosevej Tommerup Telefon: Nordjylland: Flemming Gaaei Hans Dyres Vej 51, 9300 Sæby Tlf Vestjylland: Ib Jensen Nørrevang 3, Skave 7500 Holstebro Tlf Midtsjælland: Esben Andersen Møllevej Jyllinge Tlf Storstrøm: Henvendelse til Sekretariatet Sydjylland: Susanne Cording Hjortøvej 6, 6100 Haderslev Tlf Vejle: Henvendelse til Sekretariatet Vestsjælland: Peter Bislev Apollovej Slagelse Tlf Viborg: Bent Dalgaard Brovej Viborg Tlf Østjylland: Rasmus Lerbak Brigadevej 1, st.tv Randers NØ Tlf Indhold»Når livet gør ondt«... 2 Forældre betaler test... 4 Problemet med manglende specialundervisning... 5 Kampen for specialundervisning... 6 Årsmødet Ordblind på universitetet Elevfortællinger fra St. Andst Ordblindeefterskole Ordblindhed er ingen hindring, men en udfordring Gode grunde til at blive medlem af Ordblinde/ Dysleksiforeningen i Danmark Faglighed i specialskoler og specialklasser Lige muligheder uanset handicap Ny hjemmeside for ligeberettigelse Momo Skuespillernes Lydbogsværksted Læserbreve Anmeldelser Nyt fra sekretariatet Nyt fra kredsene HUSK! Sidste frist for indlevering af indlæg til Ordblindebladet 3/2010 er: 19. juni 2010 Sidste frist for indlevering af indlæg til Ordblindebladet 4/2010 er: 20. september 2010 Ordblindebladet modtager gerne indlæg for vores læsere og andre med interesse for ordblindhed. Meget gerne på men selvfølgelig også indlæg skrevet på maskine, indtalt på bånd eller håndskrevet. Husk, at der også gerne må være illustrationer eller billeder med. Ordblindebladet

4 Forældre betaler test Forældre betaler test I gamle dage gemte eleverne sig, når de opdagede, at de ikke kunne lære at læse lige så hurtigt som klassekammerat erne. Hver gang læreren stillede et spørgsmål dukkede eleven sig. Eleven udviklede hurtig»en gemme væk«strategi. Sådan er det heldigvis ikke længere. Elever og forældre stiller krav til skolen. Eleverne vil ikke gemmes væk fra undervisningen. Men desværre er der stadig skoler, som nægter at lade eleven teste for ordblindhed. Der er forældre og elever, der må vente i flere år på en test. Derfor er der flere og flere forældre, som selv betaler tusindvis af kroner for at få undersøgt deres børn for ordblindhed. Hans-Pauli Christiansen, formand for Ordblinde/ Dysleksiforeningen i Danmark Ordblindeinstituttet i Ballerup får et stigende antal henvendelser fra fortvivlede forældre. Det koster cirka kroner for en test, og så er der ingen garanti for at skolen tager den alvorligt. Det burde være kommunerne der betaler, når al undervisning i Danmark er gratis. Det lille private firma»nyt Mod«tester også børn for ordblindhed, og de kan bekræfte tendensen. De har allerede i år testet 20 børn, hvoraf de 18 var ordblinde. Mange af de børn de møder, har i skolen bare fået at vide, at de skulle tage sig sammen. Børn, der ikke lære at læse, kommer hurtig bag efter i alle fag, og så mister de hurtig selvtilliden. Det er skolerne i den enkelte kommune, der har ansvaret for, at børnene får det rette tilbud. Forældrene kan kræve, at der bliver lavet en test, hvis de mener at deres barn er ordblind. Men det er vigtigt, at kravet sendes skriftligt til skolens ledelse. Mange kommuner har i disse år en stram økonomi, derfor har de ikke investeret nok i skolerne. Skolerne er fanget i kontrol, regulering, lovændringer og spareplaner. I nogle kommuner bliver specialundervisningen derfor sorteper. I Ordblindeforeningen vil vi gøre alt for at undgå dette. Vi forsøger at påvirke politikerne. Vi har meget dygtige rådgivere stående parat til at hjælpe den enkelte familie. Tekst af LT og EKR 4 Ordblindebladet

5 Problemet med manglende specialundervisning Problemet med manglende specialundervisning I februar afgjorde højesteret en principiel sag, om hvorvidt et forældrepar skal have erstatning. Deres ordblinde søn er aldrig blevet testet for ordblindhed i folkeskolen og han har derfor aldrig fået den rigtige specialundervisning. Derfor sendte forældrene deres søn på en ordblindeefterskole. Et ophold der kostede kroner. Højesteret afgjorde, at de ikke skulle have erstatning på trods af folkeskoleloven er ganske klar Ifølge folkeskolelovens 3, stk. 2, skal der gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte. Undervisningsministeren fastsætter regler herom. I den gældende bekendtgørelse om specialundervisning og anden socialpædagogisk bistand (bekendtgørelse nr. 537 af 6. oktober 1990) er blandt andet fastsat: 1 indeholder nærmere bestemmelser om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i børnehaveklasser og folkeskolens klasse. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, som ikke kan ydes inden for rammerne af den almindelige undervisning Ordblindeforeningen har som nævnt tidligere skrevet til landspolitikere og undervisningsudvalget, at der er kommuner, der ikke overholder disse bestemmelser i folkeskolen. Det svar vi får er blot:»at det er ulovligt«eller som Ulla Tørnes sagde, da hun var undervisningsminister:»folkeskoleloven er klokkeklar«. Hvad kan de ordblinde så bruge det til, når Højesteret siger det modsatte. Problemets rod ligger ikke i folkeskolen, men hos de kommunale politikere. Kommunerne har på dette område selvstyre og kan bestemme, hvad deres skattekroner skal bruges til. Lokalpolitikerne kan pålægge en skoleinspektør, hvor mange penge, der skal bruges på specialundervisning. Selvom en psykolog peger på et bestemt antal timer til den enkelte elev, så kan skolelederen altid afgøre, om det skal udløse disse timer. Karina Thøgersen skrev i det sidste Ordblindeblad i et meget fint indlæg:»vi ved alle, at it-hjælpemidler koster penge. Det er den enkelte folkeskole, som skal betale it-rygsækken, eller forældrene, og vi ved alle at folkeskoler er økonomisk trængt. Det er paradoksalt at unge ordblinde, i ungdomsuddannelser, med lethed kan få bevilget en it-rygsæk via SU-Styrelsen. Der burde være samme vilkår for ordblinde i folkeskolen. Det er i grundskolen grundviden skal tilegnes«. Landspolitikerne vil blive afkrævet en løsning på dette problem. De udsteder fine love, uden at finde pengene. De må erkende at der ikke er afsat ressourcer nok i kommunerne. Ordblindeforeningen vil sammen med familierne kæmpe for, at der bliver gjort noget ved dette problem. Som det fremgår af andre artikler her i bladet, så er der familier, der har kæmpet i mange år for at opnå den naturlige ret, at deres børn lærer at læse. EKR Ordblindebladet

6 Kampen for specialundervisning Kampen for specialundervisning I ti år har familien Helle og Klaus Raunborg kæmpet for at få erstatning for den manglende specialundervisning i folkeskolen. Familien har klaget til Fjends Kommune, Klagenævnet for vidtgående specialundervisning og Statsamt Nordjylland. De har vundet sagen ved Vestre Landsret, men den 12. februar blev sagen tabt ved Højesteret. Deres lange kamp mod retfærdighed fortæller de om her Da Rasmus kom i 2. klasse bliver familien kontaktet af klasselæreren, fordi han ikke kunne følge med i skolen. Familien er meget tilfreds med at skolen gør noget, for de frygtede, at det var noget familiemæssigt, som havde ødelagt Rasmus koncentration. Den første psykolog tog en del test, og konklusionen var, at Rasmus er velbe- gavet. Han scorer det antal point som svarer til hans alder. Derefter tager en læsekonsulent nogle prøver og familien bliver tilkaldt til en samtale. Ved samtalen bliver Helle bedt om at gøre rede for fødslens forløb. Familien får ingen orientering om, hvad der skal ske med Rasmus, og de næste år bevilliges ingen ekstra undervisning. Rasmus og familien bliver kontaktet af 8 forskellige psykologer. Ingen af dem laver en egentlig test for at se om Rasmus er ordblind. Rasmus modtager ingen kvalificeret ordblindeundervisning, men bliver sat til at læse i Søren og Mette bøger. Da Rasmus kommer i 5. kl. spørger Helle læsekonsulenten, om ikke hendes søn kan få nogle let læselige bøger, som Klaus og Helle Raunborg med sønnen Rasmus i midten. (Foto: Erik K. Rasmussen) 6 Ordblindebladet

7 Kampen for specialundervisning har et indhold der svarer til hans alder og interesse. Læsekonsulenten svar er:»nu må mor lære at forstå, at Rasmus aldrig lærer at læse«. Desværre findes der stadig negative fagfolk, som taler ned til forældrene. Forældrenes ønske om at deres børn lærer at læse er fuldt berettiget. Også dengang fandtes der let læselige bøger for alle aldersklasser. Rasmus bliver nu henvist til en skole for hjerneskadede og svagt begavede børn. Da familien kender skolen, siger de straks nej tak til tilbuddet. Men psykologerne fastholder at Rasmus er hjerneskadet, og når han og familien ikke vil tage imod tilbuddet, sker der ikke mere i sagen. Familien og lærerne på skolen er enige om, at Rasmus ikke er hjerneskadet. Rasmus har nogle indlæringsvanskeligheder, og han har svært ved at omsætte bogstaver til lyd og omvendt. De næste par år bliver der ved med at komme psykologer til Rasmus. De spørger hele tiden familien om»hvad er Rasmus da for en dreng?«og de kommer med alle mulige og umulige forslag til familien, om hvordan familien skal opdrage drengen. Et af forslagene går ud på at Rasmus skal sidde med hovedet ind i væggen, for Rasmus kan ikke koncentrere sig, siger psykologerne. Hvad er årsag og hvad er virkning? Det er jo klart, at han ikke kan koncentrere sig, når han ikke kan følge med i teksten. Psykologerne bliver ved med at hænge fast i symptomerne og får aldrig fat i årsagen til Rasmus uro. På intet tidspunkt bliver han testet for ordblindhed, og kommunen har aldrig anerkendt, at han er ordblind. I landsretten blev der også spurgt, om der var lavet en test om Rasmus var ordblind. Viborg kommune måtte erkende, at det var der ikke. PPR. fra Fjends Kommune (som var den ansvarlige kommune inden sammenlægningen med Viborg) måtte erkende, at der ikke er testet for ordblindhed. I Vestre landsretten i Viborg gør sagkundskaben ved Carsten Elbro og Kirsten Jacobsen opmærksom på, at der ikke forligger nogen test for ordblindhed. Det er en væsentlig årsag til, at Vestre Landsret dømmer Viborg kommune til at betale erstatning på kr., som forældrene har betalt for et ophold på en ordblindeefterskole. Efter 7. kl. kommer Rasmus på en anden kommuneskole, og der er en læsekonsulent, som anbefaler familien at sende Rasmus på en ordblindeefterskole. Hun kan, ud fra hvad hun har hørt fra lærerne konstatere, at Rasmus er ordblind. I 9. klasse kommer Rasmus på efterskole. Her hører familien for første gang, at der er kommuner, der betaler for et efterskoleophold, når det er dem, der henviser til ordblindeefterskole. Men Fjends Kommunen fastholder, at det var familiens eget valg. De kunne bare blive i folkeskolen. Familien har været igennem 7 forskellige klagenævn, og de har fået ret mange steder. Til sidst endte det i statsamtet Nordjylland. Der blev sagen henlagt, fordi de retsregler, der gælder på området, var meget svage. Politikerne og den daværende undervisningsminister Ulla Tørnes udtalte dengang:»nej. Folkeskoleloven er krystal klar. Kommunerne er forpligtigede til at give specialundervisning«. I 10 år har familien kæmpet for at få opfyldt folkeskoleloven.»vi håber ikke vores kamp skal være forgæves, og vi vil gerne opfordre til, at I, de ansvarlige politikere hurtigst muligt kommer i arbejdstøjet og får lavet en lovgivning man kan være bekendt over for de elever, der har særlige behov. Vi synes ikke samfundet har råd til at lade være«. Interview EKR Bliv medlem af Ordblindeforeningen i Danmark Hvad vi kan tilbyde: Medlemsbladet»Ordblindebladet«Vejledning og rådgivning Organisatorisk fællesskab Tilbud om kurser og foredrag Rettigheder om uddannelse Information om computer Information om lydbøger og letlæst litteratur Pædagogiske programmer, regler og rettigheder Ordblindebladet

8 Årsmødet 2010 Årsmødet 2010 Foreningens Årsmødet den 8. maj 2010 blev afviklet på en god måde af den valgte dirigent Charlotte Vincentz Petersen fra 3F Odense GOPS. Der blev valgt dygtige folk på alle poster, så de delegerede kan styrke optimismen og troen på, at det nytter noget, når vi står sammen Årsmødet blev indledt med en veloplagt foredragsholder, Karl-Åge Andreasen, tidligere skoleleder for Ordblindeinstituttet. Foredraget handlede om folkeskolens nationale tests generelt og med særligt fokus på dansk/læsning. Karl-Åge viste blandt andet demotesten på undervisningsministeriets hjemmeside, og eksempler på elever som har gennemført den nationale test. Der blev også vist eksempler på den tilbagemelding, som sker til læreren, eleven, forældrene, skolen og kommunens skolevæsen. Karl-Åges Andreasens meget fine præsentation lægges på foreningens hjemmeside. Beretning Formanden Hans-Pauli Christiansen fremlagde bestyrelsens beretning, som også lå i en trykt udgave og offentliggjort i sidste Ordblindeblad. Hans-Pauli supplerede beretningen med følgende: I året har foreningen været aktiv i rådgivningen af forældre. Hans- Henrik Roholm har varetaget rådgivningen. Nu er Stella Steengaard ansat og Karl-Åge Andreasen har tilbudt at yde børnerådgivning som frivillig. Frit skolevalg byder fortsat på udfordringer. Det frie skolevalg gælder alle elever også elever med ordblindhed. Formanden refererede til en sag, hvor forældre havde svært ved at komme igennem i forhold til frit skolevalg til Ordblindeinstituttet. Forældrene havde sammen med Ordblindeforeningens formand foretræde for folketingets uddannelsesudvalg. Her kom ønsker fra uddannelsesudvalget om forslag til fagbeskrivelse for ordblindeundervisning. Den er udarbejdet sammen med Karl-Åge Andreasen og sendt til undervisningsminister Bertel Haarder, som anerkendte udfordringen, men ønskede at gøre det anderledes. Uddannelsesudvalget har valgt at følge sagen videre til folketinget. Ordblindeforeningen har kontakt til Marianne Jelved, som vil bringe fagbeskrivelsen for ordblindeundervisning ind i folketinget. Regnskab Kasserer Lars Sander fremlagde regnskabet, som viste et lille underskud på kroner i stedet for forventet underskud på kroner. Samlede aktiver er på godt 2 millioner kroner. Likvide midler: Vi har en relativ stor pengestrøm gennem foreningen. Valg På årsmødet blev Erik K. Rasmussen, Midtsjællands kreds genvalgt som næstformand og Sanne Nielsen, Østjyllands kreds blev valgt som ny kasserer. De delegerede valgte tre nye folkevalgte til bestyrelsen: Thomas Friis Rasmussen, Nordsjælland og Rolf S. Nielsen, Midtsjælland, blev valgt for 2 år og Kaj Andersen, Vestjylland, blev valgt for et år. På det konstituerende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen valgte bestyrelsen 3 personer til forretningsudvalget: Thomas Friis Rasmussen, Nordsjælland, Bent Johannsen, København og Rasmus Lerbak, Østjylland. EKR Sanne Nielsen, Østjyllands kreds, blev valgt til ny kasserer for Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Foto: Erik K. Rasmussen 8 Ordblindebladet

9 Årsmødet 2010 Der var mødt 54 deltagere til foreningens årsmøde Foto: Erik K. Rasmussen Formand Hans-Pauli Christiansen takker her foreningens afgående kasserer, Lars Sander, for hans store arbejde Foto: Erik K. Rasmussen Karl-Åge Andreasen, tidligere skoleleder på Ordblindeinstituttet i Ballerup, åbnede årsmødet med et foredrag om de nationale test i folkeskolen Foto: Erik K. Rasmussen Ordblindebladet

10 Ordblind på universitetet Ordblind på universitetet De skal kende mig som Anita Anita Hylke Østerdal mener, at hun og andre dyslektikere har ansvar for at informere om deres handicap. Ellers kommer man aldrig fordomme om dumhed og dovenskab til livs, mener den specialestuderende på Aarhus Universitet. Fordomme, som hun selv har været ramt af Det er chokket, hun husker bedst. Chokket og vreden. Selv om hun godt ved, at der ikke er noget som helst at skamme sig over. Men da hun sidder over for de fire andre studerende fra hendes læsegruppe og får at vide, at de ikke har lyst til at gå til eksamen sammen med hende, at de ikke stoler på hendes evner, så er det alligevel skam, der kommer krybende. En lille vrede sniger sig næsten umærkeligt ind i Anita Hylke Østerdals stemme, da hun fortæller om episoden, som fandt sted for fem år siden. Hun var lige startet på en uddannelse i æstetik og kultur på Aarhus Universitet, og læsegrupperne var blevet sat sammen af underviseren fra starten. Da gruppen skulle lære hinanden at kende, valgte Anita at fortælle, at hun er dyslektiker ordblind men at de sandsynligvis aldrig ville opdage det, fordi hun har en række hjælpemidler, der hjælper hende med arbejdet.»men noget gik helt i hårdknude«, fortæller hun. Kort efter indkalder de andre gruppemedlemmer hende til møde.»de sagde, at de havde talt om mig, da jeg var gået hjem efter et læsegruppemøde, og at de var blevet enige om, at de var usikre på min faglighed. De syntes ikke, at jeg gjorde det godt nok«. De blev dog enige om at prøve at fortsætte, men Anita kunne mærke, at deres konstante fokus på hendes præstationer gjorde hende usikker. Den ubehagelige mobning Nogle uger senere konfronterer de hende igen. I en foyer på universitetet. I fuld offentlighed. Her fortæller de hende, at de ikke vil til eksamen med hende. Hun skal ikke trække deres karakterer ned. Anita er chokeret. Det samme er en medstuderende, som overhører snakken. Hun inviterer fluks Anita med i sin læsegruppe, og her går det meget bedre. Men:»Det er ikke rart at blive set på som det sorte får, og det er rigtig ubehageligt at blive udsat for mobning på universitetet«, siger Anita, som hverken i folkeskolen eller på hf har oplevet noget lignende. Oplevelsen betyder, at hun i dag sørger for, at folk kender hende som Anita, før de får at vide, at hun har dysleksi.»når de først kender mig, er reaktionen en helt anden. Ofte siger de: Det havde vi slet ikke troet. Og så spørger de om, hvad det betyder«, fortæller Anita, som varmt anbefaler andre studerende at gøre det på samme måde.»der er stadig så meget tabu omkring dyslektikere. Ordblinde er nogen, der er dovne eller dumme eller allerværst: dovne og dumme«, siger den specialestuderende på informationsvidenskab, som mener, at dyslektiske studerende har et ansvar for at nedbryde fordomme. Hjælp til struktur Anita selv har næsten altid vidst, at hun havde et problem med at læse og skrive. Men til gengæld var hun skrap til at formulere sig mundtligt, så det var først, da hun kom på hf, at en lærer foreslog hende at blive testet.»det var en kæmpe lettelse, da jeg fik resultatet. Selvfølgelig var det også lidt svært at få at vide, at jeg har dysleksi, men mest var det en lettelse at finde ud af, at jeg altså netop ikke er hverken doven eller dum, selv om det tager mig meget lang tid at læse en tekst, og selv om mine skriftlige karakterer ikke var ret gode«. Diagnosen betød, at en række hjælpemuligheder åbenbarede sig. Anita fik en it-startpakke, hun fik adgang til en læsepædagog, og hun fik ekstra tid til eksamen. Hendes karakterer steg eksplosivt, og fra ikke at ane, hvordan hendes fremtid skulle se ud, var der pludselig frit valg på alle studie-hylder.»det var vildt! Jeg fik lov til at skinne lidt, og mine karakterer gav mig mulighed for at tænke kreativt, når jeg tænkte på fremtiden«. Om et halvt år er hun så færdig. Så skal der søges job. Og Anita Hylke Østerdal har for længst besluttet, at der ikke kommer til at stå et ord om dysleksi i hendes ansøgninger.»de skal først lære mig lidt at kende gennem en samtale. Så fortæller jeg det. De skal først lære mig at kende som Anita med en uddannelse i informationsvidenskab. 10 Ordblindebladet

11 Ordblind på universitetet Der er mange, der har gjort det før dig For Kasper Ditlevsen var det lidt en åbenbaring at komme i kontakt med Rådgivnings- og Støttecentret på Aarhus Universitet. Her fik han at vide, at hans ordblindhed ikke bør stå i vejen for hans drømme så pludselig lå verden åben Hun havde selv haft en ordblind lærer i gymnasiet. Og hun kendte andre ordblinde, der underviste både i gymnasiet og på universitetet. Kasper Ditlevsen lyttede til hvert et ord.»jeg var begyndt at tænke over, hvorfor jeg egentlig skulle læse på universitetet, hvis jeg alligevel ikke kunne få et job bagefter. Jeg drømte om at blive gymnasielærer, men havde opgivet det, for hvordan kan man være lærer, hvis man har lidt svært ved at læse og skrive«, siger den 24-årige studerende i historie og samfundsfag.»mette fik mig til at holde fast i, at man sagtens kan få et fedt studieliv og arbejde, selv om man er ordblind. At ordblinde akademikere bliver værdsat af arbejdsgiverne. Og så understregede hun, at det er vigtigt også at lave andet end at studere«, fortæller han om sin kontaktperson, Mette Schmidt, fra Rådgivnings- og Støttecentret under Aarhus Universitet. Et sted, hvor han havnede ved lidt af et tilfælde. Tog mod til sig Kasper kom nemlig let på universitetet. Hans karakterer fra gymnasiet var fine. De mundtlige dog væsentligt bedre end de skriftlige. Og Kasper vidste med sig selv, at han gerne ville læse videre. Han vidste også, at det ville blive hårdt, for han var vant til, at tekster, som kammeraterne skimmede på et øjeblik, kunne tage ham halve og hele timer at komme igennem. Og når han endelig nåede slutningen, var det ofte, at han ikke havde fået fat i hele meningen, fordi hjernen var optaget af at få sammenhæng i de mange bogstaver. Men Kasper var parat til en hård tørn. Da han i rus-ugen hørte et foredrag fra en ansat i Rådgivnings- og Støttecentret, som fortalte om dysleksi, og at man kunne blive testet for det og ikke mindst kunne få redskaber, der kunne gøre studietiden nemmere, overvejede han imidlertid at lade sig teste.»men det er jo også lidt tabubelagt, det der med ordblindhed, så det tog lige nogle måneder, inden jeg gik derop«, siger Kasper med et skævt smil. Til sidst tog han mod til sig. Og testen viste, at han har dysleksi. Samtidig fik han en god snak med Mette Schmidt, der stod for hans test. Det var her, det gik op for ham, at man godt kan få det fede job, selv om man er dyslektiker.»det var helt vildt heldigt, at jeg havnede hos hende. Det har reddet mig på mange måder«, understreger Kasper, som i dag er overflyttet til Københavns Universitet for at afslutte sine studier og for at være tættere på sit hverv som næstformand i DM Studerende. Brug for rollemodeller Kasper valgte hurtigt, at han vil fortælle sine medstuderende om sit lille handicap. I hvert fald i de tilfælde, hvor det er nødvendigt, at de kender til det. Kasper er færdig med studiet om et par år. Og drømmen om at blive gymnasielærer er intakt. Den er dog blevet suppleret med en tanke om måske at blive politisk medarbejder i et ministerium. I dag ved Kasper nemlig, at der er så gode hjælpemidler til ordblinde, at det ikke er det, der skal holde ham tilbage på arbejdsmarkedet. Samtidig vil han gerne være rollemodel for andre studerende.»kunstnere er rigtig gode til at stå frem og fortælle, at de er ordblinde. Det er næste en kvalitet«, siger han med et grin.»i den akademiske verden er det helt modsat. Der bliver virkelig ikke talt højt om det, og det vil jeg gerne være med til at gøre noget ved. Der mangler nogle rollemodeller og nogle mennesker, der vil fortælle om deres erfaringer. Ellers bliver dysleksi ved at være et tabu«, mener Kasper Ditlevsen. Af Mette Engell Friis fra DMstud.bladet oktober 2009 Ordblindebladet

12 Elevfortællinger fra St. Andst Ordblindeefterskole Elevfortællinger fra St. Andst Ordblindeefterskole Elevfortællinger Det er redaktionens hensigt at bringe en ny serie fra forskellige ordblindeefterskoler. I den første artikelserie er det elever fra St. Andst Ordblindeefterskole, der fortæller om deres ophold på efterskolen Deres dansklærer Charlotte Graunslund fortæller:»jeg har ikke rettet i det, andet end så det er forståeligt. De har brugt CDord, mens de har skrevet det«. Af Anne Jeg bliv opdaget i 3 kl. at jeg var ordblind, jeg har gået til noget der hedder speciel klasse. Da jeg gik i 4 kl., på et halv år på kursus får ordblinde, med 3 andre elever, så var jeg næsten niveau med de andre. Da jeg kom tilbage til min gamle skole, gik det ned af bakke igen, indtil jeg kom på St. Andst efterskole, fik jeg mere selvtillid, mange flere venner. Det er en fordel at vi ikke var så mange i klassen, som man er i folkeskolen, så få man hjælp og lære mere. Men det er selvtillid der er det vigtigste for at lære noget. Af Linn I første klasse kom jeg i en lille gruppe med 3 andre elever med læsevanskeligheder, det gjorde jeg helt til 3 klasse, at jeg var ordblind. Jeg fik en computer af kommunen med cd ord 3, jeg fik en skanner bind, som jeg brugt til matematik, jeg fik også en skanner som kunne skanne bøger ind, det tog en halv krig at skanne bøgerne ind. Nogle gange skannede den det ikke rigtigt ind så det var svært at forstå. Da kom jeg bagefter med lektier. Jeg fortalte de andre i klassen at jeg var ordblind, så de viste hvad det er for noget at være ordblind. Hver anden onsdag underviste jeg elevers forældre om cd ord. Så begyndte jeg at tage nogle piller som hed IQ og de

13 Elevfortællinger fra St. Andst Ordblindeefterskole skulle hjælpe mig med, at hjernen med at arbejde hurtigt. Så kig jeg til en terapeut. Så ved nogle lydprøver fandt hun ud af at min venstre og højre hjerne ikke kunne arbejdet sammen. Der fik jeg en stor trækasse som jeg skulle sidde på. Som... og spillede mærkeligt musik, og imens sad min mor med nogle kort med nogle ord på. Det skulle hjælper mig at huske orden på kortere og nu kan jeg dem uden ad. Skolen var interesseret i ordblinde så jeg skulle igennem masser af prøver får at se hvor meget jeg har rykket mig. I 7 klasse følte jeg at jeg ikke lærte noget, jeg synes at hele året var spildt væk: Det var meningen at jeg skulle gå på efterskole i 9. klasse men tog derhen i 8. klassen, det var jeg glad for, fordi jeg fik mere selvtillid og opbakning af de andre elever, og jeg fandt ud af at jeg ikke var dum som jeg gik og troede jeg var, jeg bruger cd ord til alt nu, jeg kan beder forholde mig til at være ordblind en da jeg gik i folkeskolen der følte jeg mig anderledes end de andre. Jeg er blevet beder til at læse fordi jeg bruger cd ord meget mere end jeg gjorde i skolen end at skanne det ind hele tiden. Jeg har ført (red.: fået) nogle lære der gider og sætte sig ind i ordblindhed. Af Eva I 3 klasse kom jeg tre gange om ugen i en specie klasse og det gjorde jeg til 5. klasse også kom jeg i specie klasse igen fordi de fandt ud af jeg ikke var god nok til at gå i en almindelig klasse, Og det gjorde jeg to gange om ugen. Og så i 7. klasse begyndte jeg at gå til motorik, hvor jeg fik en opgaver som jeg skulle lave når jeg kom hjem sammen med mine forældre. Den ene opgave jeg fik var at jeg skulle ligge mig på ryggen og kigge op på en bold med ord på som jeg skulle følge med mit ene øje fordi jeg sprang over ord når jeg læste, og det gjorde jeg i et år. Og det hjalp rigtig meget. Mine forældre kiggede på efterskoler også fandt vi St. Andst. Mit år på efterskolen var rigtig godt, fordi vi ikke er så mange i klassen og fordi jeg bruger cd ord nu. Det har jeg aldrig kendt før. Af Stefan Hvornår fandt du ud af om du var ordblind? I 0. klasse. i første klasse blev jeg taget ind i en spical klasse. Og der var jeg i to år, jeg var i en prøveklasse i to år, hvor jeg havde noget ekster dansk. I 4 klasse flyttede jeg fra byen. Hvordan var det så at gå på de nye skole? Jeg blev mobbet med min ordblindhed. fordi jeg ikke fik lektier for, det kunne de andre ikke forstå og de syndes det var urimligt. Dem det gik sammen med mig blev også mobbet så de fladte fra med tiden. Jeg har gået der op til 6. klasse hvor jeg så flyttede skole igen. Næste skole: der var en i klassen der bestemte, over alle i klassen. Han syndes jeg var i en nørd fordi jeg holdte mig i bagrunden, fordi jeg blev mobbet på de andre skoler jeg har gået på, derfor var det meget svært og åbne op overfor andre og tro de ville noget godt for mig. Jeg blev også mobbet af min dansk hjælpe lære, hun sagde at jeg aldrig blev til noget, råbte af mig. til sidst fik jeg for meget, stoppede med at ha hende som min hjælpe lære. Hvordan er det så at gå her på Efterskolen? Det første år. Jeg var meget glad for livet på efterskole de første stykke tid. Med så da vi rigtig kom ind i hverdagen blev det mere og mere det samme, som jeg havde oplevet på de andre skoler. Jeg blev meget indafvendt og holdte mig meget for mig selv. Men jeg blev enig med lærene og mine forældre om at jeg gerne ville prøve et år til. Jeg havde ikke rigtigt flyttet mig fagligt det førdte år. Det andet år, på efterskolen. I starten var jeg rimlig meget nede, jeg kunne slet ikke åbne mig, jeg sad der hele dagen. Bare inde på mit værelse fordi det var rigtig svært for mig at prøve og åbne op fordi jeg var bange for endnu et nederlag. Men til sidst fik jeg mig til at gå ud fra værelset og kom rigtig godt i snak med nogle der var første års elever. Det hjalp mig også rigtig meget fagligt, at få nogle venner som ikke syndes jeg var en nørd eller underlig. Jeg har enda fået en kæreste som støtter mig meget. Så alt i alt er jeg både blevet gladere og har også rykket mig fagligt. Ordblindebladet

Ordblinde B L A D E T. Få hjælp til at læse og skrive på Roskilde Bibliotekerne Læs mere på side 16. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark

Ordblinde B L A D E T. Få hjælp til at læse og skrive på Roskilde Bibliotekerne Læs mere på side 16. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Ordblinde N R. 3 S E P T. 2 0 1 0 Å R G A N G 6 7 B L A D E T Få hjælp til at læse og skrive på Roskilde Bibliotekerne Læs mere på side 16 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Ordblinde/Dysleksiforeningen

Læs mere

NR. 1 MARTS 2010 ÅRGANG 67. Ordblinde B L A D E T. Ordblindeprisen gik til Karl-Åge Andreasen Læs side 5. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark

NR. 1 MARTS 2010 ÅRGANG 67. Ordblinde B L A D E T. Ordblindeprisen gik til Karl-Åge Andreasen Læs side 5. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Ordblinde NR. 1 MARTS 2010 ÅRGANG 67 B L A D E T Ordblindeprisen gik til Karl-Åge Andreasen Læs side 5 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Ordblinde B L A D E

Læs mere

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN MARTS 2015. side 1

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN MARTS 2015. side 1 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN MARTS 2015 side 1 Amtsforeningens bestyrelse: Formand: Kasserer: Søren Nielsen Indutrivej 1 9640 Farsø tlf.: 2340 3690 sn.farsoetaxi@gmail.com Jytte

Læs mere

Besvær med at læse og skrive?

Besvær med at læse og skrive? såd an KO MM ER DU VID ER E Besvær med at læse og skrive? Få hjælp eller hjælp andre videre Gør som Louise, Tommy, Anne Lise og Frederik MED IT & UNDERVISNING VIT_Kampagne_Generel_K2.indd 1 04/10/13 17.36

Læs mere

Ordblinde B L A D E T. Ordblindeprisen gik til Birgit Dilling Jandorf Læs side 5. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark

Ordblinde B L A D E T. Ordblindeprisen gik til Birgit Dilling Jandorf Læs side 5. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Ordblinde N R. 2 J U N I 2 0 11 Å R G A N G 6 8 B L A D E T Foto: Erik K. Rasmussen Ordblindeprisen gik til Birgit Dilling Jandorf Læs side 5 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Ordblinde/Dysleksiforeningen

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Ordblinde B L A D E T. Ordblinde i folkeskolen Læs side 5-7. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark

Ordblinde B L A D E T. Ordblinde i folkeskolen Læs side 5-7. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark N R. 13 MS EA PR T. T S 2 02 0 90 0. Å R G A N G 66 5 7 Ordblinde B L A D E T FOTO: KEN QVIST JENSEN Ordblinde i folkeskolen Læs side 5-7 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Ordblinde/Dysleksiforeningen

Læs mere

NR. 1 MARTS 2012 ÅRGANG 69. Ordblinde B L A D E T. Skriverprisen Læs side 2. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark

NR. 1 MARTS 2012 ÅRGANG 69. Ordblinde B L A D E T. Skriverprisen Læs side 2. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Ordblinde NR. 1 MARTS 2012 ÅRGANG 69 B L A D E T Skriverprisen Læs side 2 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Ordblinde B L A D E T Hans kongelige Højhed Kronprins

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

Ordblinde. Direktøren for DBB, Elsebeth Tank, modtager her Ordblindeforeningens første hæderspris se side 8. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark

Ordblinde. Direktøren for DBB, Elsebeth Tank, modtager her Ordblindeforeningens første hæderspris se side 8. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark NR. NR. 13 MARTS SEPT. 2006 2000. ÅRGANG 6357 Ordblinde B L A D E T FOTO: DBB Direktøren for DBB, Elsebeth Tank, modtager her Ordblindeforeningens første hæderspris se side 8 Ordblinde/Dysleksiforeningen

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland

Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland Nyhedsbrev September 2009 nr. 23 Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland Netværkslokomotivet har den 1.august indgået aftale med Kompetence Midt om at deltage i indsatsen for at

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Ordblinde B L A D E T. Ord09 konference om læsevanskeligheder. Læs side 6. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark

Ordblinde B L A D E T. Ord09 konference om læsevanskeligheder. Læs side 6. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark N R.. 14 MD AE RC T. S 2 02 0 90 0. Å R G A N G 66 5 7 Ordblinde B L A D E T FOTO: ERIK K. RASMUSSEN Ord09 konference om læsevanskeligheder. Læs side 6 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Ordblinde/Dysleksiforeningen

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

ONR. 2 2013 ÅRGANG 70 B

ONR. 2 2013 ÅRGANG 70 B Ordblinde NR. 2 juni. 2013 ÅRGANG 70 B L A D E T Foto: Ida Madsen Billede af Asger Madsen og Magnus Vetter - Vores Bud på en god skole Læs mere på side 17 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Ordblinde/Dysleksiforeningen

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

[Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA.

[Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA. [Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA. Jeg ringer fordi vi er i færd med at gennemføre en undersøgelse om medievaner og skolegang blandt unge. Træffer jeg @name? Når

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 29. oktober 2008

Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 29. oktober 2008 Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 29. oktober 2008 29-10- 2008 Vedr. Tilskud til efterskoleophold. A har ved brev af 23. oktober 2006, på vegne af B og C rettet henvendelse til Statsamtet Århus.

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET Vi har samlet en række cases, artikler og indslag, som kan benyttes samlet og enkeltvis. Materialet kan både bruges forebyggende ift. at skabe en god dialog med de

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Inde i hovedet kan jeg alting

Inde i hovedet kan jeg alting Artikel i Muskelkraft nr. 8, 2000 Inde i hovedet kan jeg alting Mette Have Justsen, 19 år, vil ikke acceptere ret mange begrænsninger i sit liv. En 70 dages rundrejse i Australien var derfor en selvfølge

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

PLAN T - læsecamp for teenagere

PLAN T - læsecamp for teenagere Distriktsudvalg Tarup, c/o Tarup Ungdomsskole, Rismarksvej 80, 5200 Odense V, tlf: 63 755 755, mail: tu.buf@odense.dk Evaluering af Plan T, eleverne, opsamling Modtaget 18 ud af 24 mulige svar (svarende

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014.

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014. Igen blev generalforsamlingen afholdt i Uddannelsescenter UIUs lyse og rummelige lokaler. LEV København havde fået tilsagn fra to oplægsholdere til at indlede kredsens generalforsamling: Anna-Belinda Fosdal,

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Kvalitativt studie af sammenhænge i uddannelsessystemet Profiler af fem 16-20 årige unge ordblindes oplevelse af overgangen fra grundskole til

Kvalitativt studie af sammenhænge i uddannelsessystemet Profiler af fem 16-20 årige unge ordblindes oplevelse af overgangen fra grundskole til Kvalitativt studie af sammenhænge i uddannelsessystemet Profiler af fem 16-20 årige unge ordblindes oplevelse af overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Kvalitativt studie af sammenhænge i uddannelsessystemet

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole.

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. 1. Del omhandler efterskoleopholdet generelt. 2. Del omhandler undervisningen på Hardsyssel efterskole. 3. Del omhandler skolens værdigrundlag. 1. del 1. Hvor

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Generalforsamling 13. maj 2014

Generalforsamling 13. maj 2014 Generalforsamling 13. maj 2014 Lokalforeningen Ligeværd Sønderborg Deltagere fra bestyrelsen: Jørn Thrane, Lone Pedersen, Benedikte Daabeck, Gitte Beier, Leif Thomassen og Alan Mortensen Referent: Alan

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

AMU Hjælpemiddelservice hjælp til kursister med funktionsnedsættelse. Læsning med ørerne. den lige vej til læring

AMU Hjælpemiddelservice hjælp til kursister med funktionsnedsættelse. Læsning med ørerne. den lige vej til læring AMU Hjælpemiddelservice hjælp til kursister med funktionsnedsættelse Læsning med ørerne den lige vej til læring Baggrund AMU Hjælpemiddelservice blev oprindeligt sat i verden af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

10. klasse har haft stor fokus på tysk og fysik/kemi.

10. klasse har haft stor fokus på tysk og fysik/kemi. OB-NYT April 2014 Overblik Fra bog til film I uge 14 og 15 har hele overbygningen været i gang med forskellige projekter. 7. og 8. klasse har arbejdet sammen på kryds og tværs i begge uger. Den første

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk Velkommen til VUC Storstrøm Den 2-årige hf er en kompetencegivende ung doms - uddannelse, der giver adgang til de videregående

Læs mere

Der er altid nogen, der elsker dig

Der er altid nogen, der elsker dig Der er altid nogen, der elsker dig Hvis der er folk, der siger, du er dum, mærkelig eller anderledes, skal du tænke på, at der altid er nogen, der elsker dig, siger 20årige Mads. Mads blev selv mobbet

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk Velkommen til VUC Storstrøm Den 2-årige hf er en kompetencegivende ung doms uddannelse, der giver adgang til de videregående

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

ELEVER, SOM ER INKLUDERET?

ELEVER, SOM ER INKLUDERET? LÆRERKURSUS I INKLUSION AF ORDBLINDE ELEVER Trives du bedst med ELEVER, SOM ER INKLUDERET? INKLUSION AF ORDBLINDE ELEVER ER DU KLÆDT PÅ TIL OPGAVEN? Læsning og skrivning er byggeklodser, som er nødvendige

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Referat fra kredsgeneralforsamlingen tirsdag den 9. september 2014 kl. 19.00, Danhostel Lejrskolevej 4, 3400 Hillerød

Referat fra kredsgeneralforsamlingen tirsdag den 9. september 2014 kl. 19.00, Danhostel Lejrskolevej 4, 3400 Hillerød ABF s kreds Nordsjælland, den 9. september 2014 Referat fra kredsgeneralforsamlingen tirsdag den 9. september 2014 kl. 19.00, Danhostel Lejrskolevej 4, 3400 Hillerød Antal fremmødte foreninger: 11, som

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

N R. 4 D E C. 2 0 1 0 Å R G A N G 6 7. Ordblinde B L A D E T. Nordisk Konference i Oslo Læs mere på side 12. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark

N R. 4 D E C. 2 0 1 0 Å R G A N G 6 7. Ordblinde B L A D E T. Nordisk Konference i Oslo Læs mere på side 12. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Ordblinde N R. 4 D E C. 2 0 1 0 Å R G A N G 6 7 B L A D E T Nordisk Konference i Oslo Læs mere på side 12 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Ordblinde B L A D

Læs mere

Få hjælp til at læse og skrive med din mobil

Få hjælp til at læse og skrive med din mobil Få hjælp til at læse og skrive med din mobil Dette lille hæfte er til dig, der har svært ved at læse og skrive. www.mobillaesning.dk Det giver inspiration til, hvordan mobiltelefonen kan hjælpe dig med

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Ordblinde B L A D E T. Ordblind og forfatter - mød Christina Ramskov i bladet Læs mere på side 22. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark

Ordblinde B L A D E T. Ordblind og forfatter - mød Christina Ramskov i bladet Læs mere på side 22. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Ordblinde NR. 3 september. 2013 ÅRGANG 70 B L A D E T Foto: XX Ordblind og forfatter - mød Christina Ramskov i bladet Læs mere på side 22 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Ordblinde/Dysleksiforeningen

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer,

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer, Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening Kære Medlemmer, Aarhus, Det er en fornøjelse at kunne sætte jer ind i foreningsåret 2013/2014 set fra et økonomisk perspektiv. Som altid præsenteres her

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

Ordblinde B L A D E T

Ordblinde B L A D E T N R. 14 MD AE C R. T S2 02 0 80 0. Å R G A N G 65 5 7 Ordblinde B L A D E T FOTO: ANDERS LYSHOLM Ordblinde elever med matematikvanskeligheder i folkeskolen må indstille sig på at sidde med fingeren i vejret

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales Land: Australien Periode: Fra: juli 2012 Til: november 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen Bl.a. i dette nummer: Ønskebørn! Abortrådgivning i Mødrehjælpen Fakta om abort og loven Folketingets tværpolitiske netværk Interview med folketingsmedlem Kirsten Brosbøl NR. 17 MARTS 2009 I tvivl? - abortrådgivning

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Generalforsamling. Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00

Generalforsamling. Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00 Generalforsamling Bjerringbro IF inviterede til generalforsamling Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00 Generalforsamlingen blev liver afholdt i Bjerringbro IFs klubhus Dagsorden: 1) Valg af dirigent og referent

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx NR 2 MARTS 2013 Kære Steinerskoler lærere, elever, bestyrelser, forældre og venner af skolerne Vi arbejder i øjeblikket på at få Sammenslutningens nye hjemmeside færdig, hvorfra det også vil blive muligt

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere