AFFALD. - før, nu og i fremtiden. Aktivitetshæfte

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AFFALD. - før, nu og i fremtiden. Aktivitetshæfte"

Transkript

1 AFFALD - før, nu og i fremtiden Aktivitetshæfte

2 STENALDEREN Jæger og fisker LANDET I 1700-TALLET UDE PÅ LANDET BYEN I 1700-TALLET LIVET FRA Da FARFAR var ung INDE I BYEN BYEN FRA LIVET FRA I DAG DA BYEN BLEV STØ RRE HJEMME HOS DIG AFFALDSBEHANDLING I DAG Sådan behandler vi affaldet FREMTIDEN - ÅR 2040 FREMTIDEN

3 Livet i stenalderen for 8000 år siden Jæger og fisker I stenalderen levede menneskene i små grupper tæt på havet. Her samlede de muslinger og fangede fisk. De jagede også dyr på land, som de dræbte og spiste. Deres affald smed de i en stor bunke på bopladsen. Sådan en bunke affald kalder man en køkken mødding. I dag kan man finde rester af de gamle køkkenmøddinger ved kysten. Affaldet på møddingerne fortæller om menneskene i sten alderen. Man kan for eksempel se, hvad de har spist, og hvilke red skaber de har brugt. Se på tegningen, og prøv at svare på spørgsmålene: n Hvad spiste menneskene i stenalderen? n Hvilke materialer brugte de til deres tøj og redskaber? n Kan du se, hvor de har smidt deres affald? n Kan du finde rester af deres mad i affaldet? n Kan du finde rester af deres redskaber i affaldet? n Kan du gætte, hvad der sker med de forskellige ting i affaldet? Hvad forsvinder og bliver til jord? Hvad er det, vi kan finde i dag, som ikke er forsvundet, selv om det har ligget i jorden i mange tusinde år? 4

4

5 Livet på landet i 1700-tallet Ude på landet I 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet boede de fleste mennesker på landet. De boede på gårde og i mindre huse. De levede af at dyrke jorden og holde dyr. Hvis de kun havde meget lidt jord og få dyr, kunne de være nødt til at have et håndværk ved siden af. De havde ikke så mange penge, og derfor lavede de næsten alt selv. De var gode til at udnytte det, de havde. Intet gik til spilde. Hvis de slagtede en gris, blev alt kød og fedt spist. Blodet blev brugt til blodpølse. Knoglerne blev brugt til at koge suppe på. Grisens hår blev brugt til at lave børster af. De havde ikke så mange ting, som vi har i dag. For eksempel havde de ikke hver deres tallerken. Alle spiste direkte af samme fad eller gryde. Derfor havde de heller ikke så meget affald, som vi har i dag. Det affald, de havde, var afføring fra dyr og mennesker. Det smed de på møddingen. Her smed de også det halm, de lå på i sengene. Hver gård havde sin egen mødding. Møddingen var vigtig for bønderne, fordi de brugte den som gødning. Se på tegningen, og prøv at svare på spørgsmålene: n Bonden og hans familie skal til at spise. Se, hvordan bordet er dækket. Synes du, der mangler noget? n Midt på gårdspladsen er der en mødding. Et andet sted på tegningen kan du se, hvad affaldet fra møddingen blev brugt til. Men hvor? n Hvad tror du, gården er bygget af? n Er dit hus bygget af andre materialer? n Hvilke byggematerialer tror du holder bedst? Hvad sker der med de forskellige materialer, når de bliver til affald? n Gårdspladsen og diget rundt om gården er lavet af sten. Hvor tror du, bonden har fået stenene fra? n Hvad er gården, fortovet og vejen lavet af, der hvor du bor? Og hvor kommer materialerne fra? 6

6

7 Livet i byen i 1700-tallet Inde i byen I og 1800-tallet boede der ikke så mange mennesker i byen, som der gør nu. Til gengæld boede de ofte mange sammen i små lejligheder. Husene lå tæt, og gaderne var smalle. De havde hverken skraldespande eller affaldscontainere i gården. Derfor smed de ofte affald på gaden og i rendestenen lige uden for døren. En del affald blev dog kørt på lossepladsen. Lossepladsen lå i byen eller meget tæt på. Der var ikke så mange butikker i byen som nu. Til gengæld kom bønder og fiskere hver dag ind til byen og solgte deres varer. Når dagen var ovre, lå der masser af affald tilbage. Rådne grøntsager, frugt, jord og fiskerester flød på torve og gader. Når folk i byen skulle på toilettet, gik de i gården. Her var der gravet et hul. Når hullet var fyldt, blev det tømt eller dækket med sand og jord. Nogle steder var de heldige at have et rigtigt lokum i gården et lille skur og en spand at sidde på. Spanden blev tømt af natmanden, der kørte indholdet ud til en særlig plads uden for byen. Her blev afføringen tørret og solgt som gødning til bønderne. Se på tegningen, og prøv at svare på spørgsmålene: n Hvor mange forskellige mennesker og dyr kan du finde i byen? Kan du se, hvad de laver? n Hvilket affald kan du se, og hvor ligger det? n Kan du finde lokummet? n Hvordan tror du, der har lugtet i byen? n Hvilket affald kan du se på lossepladsen? n Kan du se, hvilke dyr, de kommer fra? 8

8

9 Livet i byen fra Da byen blev større I 1800-tallet flyttede mange mennesker fra landet ind til byen. Der blev bygget nye huse mellem de gamle. Husene kom til at ligge endnu tættere end før. Samtidig boede der stadig mange mennesker i hver lejlighed. Affaldet blev smidt på gaden eller i byens kanaler. Affaldet blev kørt på byens lossepladser, der voksede og voksede. På lossepladserne var der klunsere, der levede af at finde ting, de kunne sælge. Det kunne være klude og jern eller madrester, de kunne sælge som svinefoder. I 1853 døde mange mennesker af sygdommen kolera. De smittede hinanden, fordi de boede tæt sammen i usunde lejligheder. Der var også bakterier i deres drikkevand. Bakterierne kom fra lokummer i gårdene og fra dyrene i byen. I slutningen af 1800-tallet begyndte man at grave kloakker. De rige fik deres egne wc er altså toiletter, hvor afføring og urin blev skyllet i kloakken med vand. Der var stadig mange rotter i byen. De levede af madrester og andet affald, der lå rundt omkring. Rotterne spredte sygdomme og ødelagde husene. For at få styr på affaldet fik man skralde spande i gårdene i København i 1880 erne. Se på tegningen, og prøv at svare på spørgsmålene: n Hvem kan du se på lossepladsen? n Er der noget på lossepladsen, han kan sælge? n Hvilke dyr kan du se på lossepladsen? n Hvad tror du, dyrene levede af? n Hvordan var grisene med til at lave affaldet om til gødning? n Prøv at sammenligne affaldet på lossepladsen med affaldet på tegningen fra sten alderen forrest i hæftet: Hvad er ens? Hvad er forskelligt? n Hvilke nye materialer kan du finde på lossepladsen i forhold til affaldet på tegningen fra stenalderen. 10

10

11 Det skal du finde... Hjælp os med at finde de forskellige ting på siderne i hæftet 12 Det skal du finde i Stenalderen En hare En kurv med friske muslinger Fire fiskeskeletter En krabbe En flinteøkse En flækket træske En ødelagt sivkurv (side 5) Det skal du finde på landet i 1700-tallet Otte grise En død ræv To høns To gæs En børste (lavet af svinehår) En brønd En hestevogn En trillebør (side 7)

12 Det skal du finde i byen i 1700-tallet En ko To grise Fire mus Et ødelagt vognhjul En gammel tønde En bager og en pige med brød En fiskehandler En grønthandler (side 9) (side 15) Det skal du finde i køkkenet da farfar var ung To mælkeflasker En brødskærer En opvaskebørste Et æble og en pære En kaffekande (Madam Blå) Tre stofbleer En støvsuger Det skal du finde på tegningen af sådan behandler vi affaldet En radiator En skraldebil En gummiged En lampe med lys i Tre åbne containere Otte tagplader En grab med affald (side 19) Det skal du finde foran byen fra En klunser Det skal du finde hjemme hos dig En ananas og en pose nødder En elkedel En fjernstyret bil En sok med hul i En mobiltelefon En elsparepære To batterier Et franskbrød Et metalbeslag Kartofler En skåret skål En hestevogn En kop En knust flaske (side 17) Det skal du finde på tegningen af Fremtiden Fire metaldåser En mælkekarton Et kyllingelår En mælkeflaske i plastik Et æbleskrog Tre regnorme To affaldsspande (side 11) (side 21)

13 Livet fra Da farfar var ung I 1930 erne var der økonomisk krise og stor arbejdsløshed. I 1939 brød Anden Verdenskrig ud. Under krigen var der mangel på stort set alt. Folk blev rigtig gode til at spare og genbruge. Gamle søm blev rettet ud, og madpapir blev glattet og brugt igen. Klude blev kradset op og lavet til ny tråd. I mange butikker kunne man ikke få lov at købe nyt tøj, før man havde afleveret noget gammelt til genbrug. Uden Klude, ingen Klæder. Efter krigen blev det helt ander ledes. Mange ville gerne købe varer fra Danmark. Arbejdsløsheden faldt, og man fik flere penge. Samtidig var det blevet billigere at hente varer i udlandet. Der kom mange nye produkter og materialer i butikkerne, og det blev billigere at købe nyt i stedet for at reparere og genbruge. Mange kvinder begyndte at arbejde ude. Derfor havde de mindre tid til at lave mad og passe hus. For at spare tid begyndte man at købe flere ting. For eksempel færdiglavet mad og maskiner, der kunne hjælpe med husholdningen. I slutningen af 1960 erne havde de fleste hjem f.eks. køleskab, fryser og støvsuger. Se på tegningen, og prøv at svare på spørgsmålene: (Tegningen viser et køkken fra slutningen af 1960 erne.) n Hvor mange elektriske maskiner kan du finde i køkkenet? n Hvor er opvaskemaskinen, el-kedlen og kaffemaskinen? n Hvad tror du, der har været i flaskerne nederst til højre? n Hvad er lillebrors ble lavet af? n Hvad sker der med den, når lillebror har lavet i bleen? n Læg mærke til frugterne oven på køleskabet. Hvor i verden tror du, de kommer fra? 14

14

15 Livet fra i dag Hjemme hos dig I dag bor de fleste af os i byerne. Vi bor ikke så mange mennesker sammen som tidligere. I 4 ud af 10 boliger bor der kun 1 person. De fleste familier bor i deres eget hus eller i en stor lejlighed. Mange børn og unge har deres eget værelse. Vores måde at bo og leve på giver en masse affald. Lige meget om vi bor alene eller flere sammen, har vi brug for møbler, et komfur, en telefon, et tv og mange andre ting. De fleste har også deres egen vaskemaskine og tørretumbler. Mange familier har endda flere telefoner, fjernsyn og computere. Ting der alt sammen bliver til affald. I gennemsnit smider hver af os mere end 625 kg* affald ud om året. Virksomhederne smider også affald ud. I alt smider vi over 14 millioner tons* affald ud om året i Danmark. * Baseret på tal fra Miljøstyrelsen for De store mængder affald skyldes blandt andet: n at det, vi køber, er pakket ind i emballage n at mange af de ting, vi køber, kun er beregnet til at blive brugt én gang og n at vi har fået råd til at købe meget mere end før. Se på tegningen, og prøv at svare på spørgsmålene: n Hvad kan du kende fra dit eget hjem? Og hvad er anderledes? n Hvor mange ting, der bruger strøm, kan du finde i huset? n Hvad tror du, familien skal have at spise? Har de selv lavet maden? n Hvor i verden kommer frugterne oven på køleskabet fra? n Hvad tror du, familien gør med de ting, der går i stykker? n Kunne familien undvære nogle af de ting, der er på tegningen? n Kan du finde noget affald på tegningen? Noget, der skal smides ud eller allerede er smidt ud? 16

16

17 Affaldsbehandling i dag Sådan behandler vi affaldet I moderne affaldsbehandling forsøger man at genbruge mest muligt, brænde mindre og lægge mindst muligt på deponi. Deponiet er det, der førhen hed losseplads: Et stort depot af affald i et stort hul. Når man genbruger affald, sparer man energi og vand. Og man skal ikke hente så mange råstoffer og materialer til nye ting i naturen. Man kan ikke genbruge alt affald. Derfor brænder man en del af dit affald på forbrændingsanlæg. Når affaldet bliver brændt, kan man bruge varmen til at lave strøm og fjernvarme. På den måde udnytter man energien i affaldet. Det affald, der ikke kan genbruges og heller ikke kan brændes, lægger man på deponi. Her gør det ingen nytte, men man kan sikre, at det ikke gør skade. For 30 år siden smed man omkring halvdelen af alt affald på lossepladsen. I dag er det kun omkring 6% af affaldet, der ender på deponi. Du kan læse mere om moderne affaldsbehandling på Se på tegningen, og prøv at svare på spørgsmålene: n Find genbrugspladsen. Ligner den din lokale genbrugsplads? (En genbrugsplads kaldes også for genbrugsstation eller containerplads) n Hvilke slags affald kan man aflevere på din lokale genbrugsplads? n Find forbrændingsanlægget. Hvilken slags affald brænder man der? n Tror du, at man sorterer det affald, der bliver læsset af på forbrændingsanlægget? Se på tegningen! n Find deponiet. Kan du se, at bunden og siderne er gjort tætte med store baner af plast? Hvorfor tror du, man gør det? n Hvilke typer affald, tror du, der ender på deponier? Hvad er det, man ikke kan genbruge og heller ikke brænde? 18

18 affaldsdepon i

19 Fremtid - år Fremtid I år 2040 er næsten alt lavet af planter. Derfor kan du lægge meget af dit affald direkte ud i naturen. Orme og bakterier spiser affaldet og laver det til jord. De ting, som bliver lavet af planter, er flasker, legetøj, møbler, biler og mange andre ting. Man har fundet ud af, at lave en slags biologisk plastic af de små tråde (fibre), som planterne er lavet af. Den biologiske plast forurener ikke. Når plast-flasken er tom, kan den lægges i kompostbeholderen, hvor den bliver til gødning. Hjemme hos dig selv har du en maskine, der behandler resten af dit affald. De ting, der skal brændes, bliver først revet i stykker og bagefter tørret. Det er for eksempel gammeldags plast lavet af olie, madrester og lillebrors ble. Dåser og låg af metal bliver mast og samlet til genbrug. Din kop, der gik i stykker, bliver knust til et fint pulver. Pulveret kan fabrikkerne bruge til at lave nye kopper af. Efter at have været gennem maskinen fylder affaldet næsten ingen ting. Dit affald fra en hel måned fylder kun det nederste af din skraldespand. Fordi affaldet er tørt, lugter det heller ikke. Derfor behøver skraldemanden kun at hente dit affald et par gange om året. Se på tegningen, og prøv at svare på spørgsmålene: n Hvor gør drengen af sit affald? n Hvor er skraldespanden? n Hvad sker der med plastflasken? Hvilken slags plast tror du, flasken er lavet af? n Hvad sker der med den gammeldags mælkekarton og kyllingebenet? n Hvad sker der med metaldåsen? n Hvad er fordelen ved, at dåsen er mast sammen, når skraldemanden skal hente metallet til genbrug? n Hvilken slags affald smider du ud i år 2040? Tror du stadig, du bruger gammeldags plast lavet af olie? Findes der stadig dåser af metal? n Hvordan tror du, din affaldsspand ser ud om 30 år? n Hvordan bliver dit affald behandlet i år 2040? Brænder man stadig noget af affaldet, eller bliver alt genbrugt? Findes der stadig deponier om 30 år?

20

21 Spillebrikker Klip brikkerne ud, og brug dem i spillet Fra stenalder til fremtid, der er stukket ind midt i hæftet. Symbolerne på brikkerne viser forskellige måder at behandle affaldet på. Fra venstre mod højre er det: genbrug, forbrænding, deponering (at lægge noget på lossepladsen), specialbehandling (for eksempel behandling af farligt affald) og mindre affald (det at undgå at noget bliver til affald ved for eksempel at købe mindre, reparere og passe på sine ting). Sådan gør du:

FIND-fasen er idéfasen, hvor eleverne udtænker løsninger på de problemstillinger, de har fundet.

FIND-fasen er idéfasen, hvor eleverne udtænker løsninger på de problemstillinger, de har fundet. FIND... FIND-fasen er idéfasen, hvor eleverne udtænker løsninger på de problemstillinger, de har fundet. I denne kreative proces udvælger eleverne de løsninger, de mener er realistiske at gennemføre. FIND

Læs mere

Familiens liv og hverdag år 1900

Familiens liv og hverdag år 1900 Familiens liv og hverdag år 1900 Århundredeskiftet Børneliv Mad og Køkken Ægteskab Bolig Arbejde Introduktion Hvorfor ser Danmark ud, som det gør i dag? Historien kan hjælpe os med at få svar på det spørgsmål.

Læs mere

vand Opgaver om vand på www.undervisningsavisen.dk Danskerne deler vand med dinosaurerne Vanddråbens magiske rejse Hvordan bruger vi vand?

vand Opgaver om vand på www.undervisningsavisen.dk Danskerne deler vand med dinosaurerne Vanddråbens magiske rejse Hvordan bruger vi vand? En undervisningsavis fra og vand 2004 Danskerne deler vand med dinosaurerne Vanddråbens magiske rejse Hvordan bruger vi vand? Volmer Vandhunds Store Vandvids-Quiz Hvad sker der,når vi trækker ud i toilettet?

Læs mere

Madpakken - fra Oldtiden til nu

Madpakken - fra Oldtiden til nu Madpakken - fra Oldtiden til nu Madpakkens historie Har du en madpakke med i skole hver dag? Hvad er der i den? Måske forskellige slags spændende brød og pålæg? Men sådan har madpakken ikke altid set ud.

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning FORLØB NR. 7 De fleste af jer har nok prøvet at betale og få udbetalt pant for dåser og flasker til sodavand. Men har du tænkt nærmere over, hvad der ligger bag, og om det er muligt at bruge en pantordning

Læs mere

ER DU EL-SIKKER? 5._6. SPÆNDING, BRAND OG GEAR ER DU EL-SIKKER?

ER DU EL-SIKKER? 5._6. SPÆNDING, BRAND OG GEAR ER DU EL-SIKKER? ER DU EL-SIKKER? SPÆNDING, BRAND OG GEAR ER DU EL-SIKKER? 5._6. Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Sikkerhedsstyrelsen i samarbejde med Elmuseet. Materialet er støttet af Undervisningsministeriets

Læs mere

GEOS GRUNDBOG B NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL

GEOS GRUNDBOG B NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL GEOS GRUNDBOG B NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL Indhold KAPITEL 1 Råstoffer 6 Guld i Sydafrika 8 Råstofdannelse 12 Vand som råstof 18 Råstoffer i fremtiden 23 Cafe Geos: Mineulykker 28 KAPITEL 2

Læs mere

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER www.bloddonor.dk Hvorfor har vi blod i kroppen? Hvad laver blodet? Du tænker nok ikke ret meget over det i hverdagen, men blodet har en lang række vigtige opgaver i kroppen,

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

SUSTAINIA. en del af MANDAG MORGEN FREMTIDS- BILLEDER AF ET DANMARK UDEN AFFALD

SUSTAINIA. en del af MANDAG MORGEN FREMTIDS- BILLEDER AF ET DANMARK UDEN AFFALD SUSTAINIA en del af MANDAG MORGEN FREMTIDS- BILLEDER AF ET DANMARK UDEN AFFALD 1 SUSTAINIA en del af MANDAG MORGEN Sustainia tilrettelæggere: Nicholas Krøyer Blok Christian Eika, Tine Rubeck Andreasen,

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Du skal adlyde din mor

Du skal adlyde din mor Du skal adlyde din mor af Sørine Steenholdt fra novellesamlingen: Ung i Grønland, ung i Verden Oversat til dansk af Aminnguaq Dahl Petrussen Kommentarer af psykolog Jonna Ketwa Novelle 2 En ung kvinde

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

Bliv grønnere! Gode råd til et mere miljøvenligt liv. Europæiske Fællesskabers

Bliv grønnere! Gode råd til et mere miljøvenligt liv. Europæiske Fællesskabers Bliv grønnere! Gode råd til et mere miljøvenligt liv Europæiske Fællesskabers Bliv grønnere! 1 Indledning 3 Energi 8 Luft 12 Vand 16 Jord Indledning Europe Direct er en service, der giver dig svar på dine

Læs mere

NYE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?

NYE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber? NYE HVIDEVRER - hvad skal jeg vide, før jeg køber? Brug lidt energi - og få et mindre energiforbrug Vil du gerne have et lavt energiforbrug med i købet, når du anskaffer nye hvidevarer? Så betaler det

Læs mere

Skole som i gamle dage

Skole som i gamle dage Skole som i gamle dage 1 Sydvestsjællands Museum 1.- 3. klasse ˆ Östen stiger so en oπ Den spr der guld pä sky Gär ov r bºer o båkketoπ gär ov r land o bω INDHOLD Skole som i gamle dage s. 1 Børneliv for

Læs mere

INDHOLD INDLEDNING 2 INVITATIONER 2-7

INDHOLD INDLEDNING 2 INVITATIONER 2-7 EN VIKINGEFEST INDHOLD INDLEDNING 2 INVITATIONER 2-7 FORBEREDELSER OPSKRIFTER Tørrede æbler 8 Honningslik 8 Figurboller 9 FESTLIG UDSMYKNING Pyntedug 10 En guirlande af vikinger 11 Vikingeskjolde til bordet

Læs mere

Verden er skæv. Af Anne Mette Poulsen; Lene Poulsen Jensen

Verden er skæv. Af Anne Mette Poulsen; Lene Poulsen Jensen ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå Verden er skæv Af Anne Mette Poulsen; Lene Poulsen Jensen Dette er en pdf-fil med Verden er skæv Filen er stillet til rådighed

Læs mere

Lærervejledning til Er du el-tjekket?

Lærervejledning til Er du el-tjekket? Er du el-tjekket? - et undervisningsmateriale til fysik i folkeskolens 7. til 9. klasse Indhold Forord hvorfor arbejde med el-sikkerhed i skolen? side 2 Undervisningstemaer side 3 Den spænding man dør

Læs mere

Skole som i gamle dage

Skole som i gamle dage Skole som i gamle dage ˆ Östen stiger so en oπ Den spr der guld pä sky Gär ov r bºer o båkketoπ gär ov r land o bω INDHOLD Skole som i gamle dage s. 3 Børneliv for 100 år siden s. 4 Skolens lange historie

Læs mere

L RERVEJLEDNING & UNDERVISNINGS- FORSLAG

L RERVEJLEDNING & UNDERVISNINGS- FORSLAG L RERVEJLEDNING & UNDERVISNINGS- FORSLAG MOVEATHON børn hjælper børn MOVEATHON UNICEF/NYHQ04-0604/Pirozzi UNICEF/Klaus Nedergaard UNICEF/MLIA2010-00655/Asselin UNICEF/Klaus Nedergaard børn hjælper børn

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Hørelse for livet Kom godt i gang. Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater

Hørelse for livet Kom godt i gang. Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater Hørelse for livet Kom godt i gang Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater Hørelse for livet 3 Tillykke! Tillykke med valget af dine nye høreapparater! En helt ny verden ligger for dine

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

HEJ SØSTER. og grædt det samme snot uden dig var det aldrig gået godt

HEJ SØSTER. og grædt det samme snot uden dig var det aldrig gået godt HEJ SØSTER 1. HEJ SØSTER Hej, søster, kan du ikke se komikken, så står vi her igen med fletningerne langt nede i postkassen hej, søster, det er ligesom bukseelastikken har fået et knæk og sikkerhedsnålen

Læs mere