Rapport til: Ringkjøbing Amt. Aerob omdannelse af parathion i havvand med suspenderet sediment

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport til: Ringkjøbing Amt. Aerob omdannelse af parathion i havvand med suspenderet sediment"

Transkript

1 Rapport til: Ringkjøbing Amt Aerob omdannelse af parathion i havvand med suspenderet sediment Juni 2005

2 Aerob omdannelse af parathion i havvand med suspenderet sediment Agern Allé Hørsholm Tlf: Fax: Web: Klient Klientens repræsentant Ringkjøbing Amt Børge Hvidbjerg Projekt Høfde 42 Projekt nr Forfattere Trine Thorup Andersen Dato Godkendt af Torben Madsen 01 Rapport TTA TMA TMA Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato Nøgleord Parathion Grundvand/havvand Aerob omdannelse Nedbrydningsprodukter Klassifikation Åben Intern Tilhører klienten Distribution Ringkjøbing Amt DHI: TTA/TMA/ERA Antal kopier 2 3

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 SAMMENFATNING OG KONKLUSION INDLEDNING TESTSTOF TESTMEDIUM OG SEDIMENTPRØVER Testmedium Sediment TESTMETODE KEMISKE ANALYSER DATABEHANDLING TESTRESULTATER REFERENCER...10 BILAG A B C D UDTAGNING OG KARAKTERISERING AF SEDIMENTER RESULTATER AF KEMISKE ANALYSER BESKRIVELSE AF ANALYSEMETODER RÅDATA FRA SIMULERINGSTEST ERA/53190/ i

4 1 SAMMENFATNING OG KONKLUSION Tabel 1.1 viser de resultater, der er opnået ved undersøgelse af den aerobe omdannelse af ethylparathion (EP3) i syntetisk havvand med suspenderet sediment. Teststoffet blev modtaget fra Cheminova A/S den 9. februar Tabel 1.1 Hastighedskonstanter og halveringstider for omdannelse af EP3 i tre testserier Susp. sediment I Susp. sediment II Susp. sediment III Biologisk Abiotisk Biologisk Abiotisk Biologisk Abiotisk k 1 (nedbrydning af EP3) 0,49 0,05 0,49 0,05 0,50 0,04 t½ (dage) 1,4 14 1,4 14 1,4 17 I biologiske testflasker sås en fuldstændig fjernelse af EP3 via omdannelse til diethylthiofosforsyre (EP2-syre) efter 14 dage. I abiotiske testflasker sås ca. 70% fjernelse af EP3 efter 28 dage. Eventuelle nedbrydningsprodukter blev ikke identificeret. Resultaterne af simuleringstesten indikerer således, at omdannelsen af EP3 til EP2-syre er betinget af tilstedeværelsen af mikroorganismer, og at der sker en hurtig omdannelse af EP3 i havvand både ved biologiske og abiotiske processer. Denne undersøgelse har dog ikke vist hvilken mekanisme, der styrer fjernelsen af EP3 under abiotiske forhold. 2 INDLEDNING DHI - Institut for Vand og Miljø har undersøgt den aerobe omdannelse af ethylparathion (EP3) i tre sedimentprøver ved anvendelse af et testsystem, hvor sedimentet blev suspenderet i syntetisk havvand. Sedimentprøverne blev udtaget af NIRAS på tre lokaliteter ved Høfde 42, Harboøre Tange, i den lyse del af sedimentet, som er beliggende umiddelbart under grundvandsspejlet. Den aerobe omdannelse blev undersøgt ved anvendelse af principperne beskrevet i OECD Test Guideline nr. 309 Aerobic Mineralisation in Surface Water Simulation Biodegradation Test (OECD 309) /1/ med anvendelse af relevante modifikationer. De væsentligste modifikationer var som følger: Der blev anvendt syntetisk havvand for at undgå interferens fra eventuelle nedbrydningsprodukter, som vil være tilstede i autentiske vandprøver fra Høfde 42. Der blev anvendt én testkoncentration (OECD 309 angiver, at der bør anvendes mindst to testkoncentrationer). Ethylparathion blev testet i en koncentration på 1 mg/l, da en lavere koncentration ikke giver mulighed for at analysere nedbrydningsprodukter. Der blev ikke anvendt referencestof. Der blev anvendt et testvolumen på 150 ml, svarende til halvdelen af testflaskernes volumen (OECD 309 angiver et testvolumen på op til 1/3 af testflaskens volumen). Der blev ikke lavet test af analysemetodens reproducerbarhed. ERA/53190/

5 3 TESTSTOF Teststoffet blev leveret af Cheminova A/S den 9. februar Der blev leveret 700 mg i glasampul, som var nedkølet ved ankomsten. Teststof: Ethylparathion (EP3), analyse standard Renhed: 99,5% CAS nr.: Batch nr.: 343-BSe-9A Form: Gul væske Molekyleformel: C 10 H 14 NO 5 PS Molekylevægt: 291,3 Vandopløselighed: 12,4 mg/l ved 25 C Opløselighed i ethanol: Opløselig Log K OW : 3,2 Henry s lovkonstant: 1, atm m 3 /mol Teststoffet er stabilt ved opbevaring ved temperaturer lavere end 25 C. Teststoffet blev opbevaret ved ca. -20 C efter ankomsten til DHI og blev anvendt i test påbegyndt den 1. marts TESTMEDIUM OG SEDIMENTPRØVER 4.1 Testmedium Der blev anvendt et syntetisk testmedium bestående af deioniseret vand tilsat mineraler i følgende koncentrationer (mineraler, som beskrevet i OECD Test Guideline nr. 306 Biodegradability in Seawater /2/): KH 2 PO 4 K 2 HPO 4 Na 2 HPO 4 2H 2 O NH 4 Cl CaCl 2 MgSO 4 7H 2 O FeCl 3 6H 2 O 8,50 mg/l 21,75 mg/l 33,30 mg/l 0,50 mg/l 27,50 mg/l 22,50 mg/l 0,25 mg/l Der blev desuden tilsat 5 g NaCl/l (svarende til en salinitet på ca. 5 ). Testmediet blev autoklaveret dagen før teststart. 4.2 Sediment Sedimentprøver fra Høfde 42 blev udtaget af NIRAS den 8. februar Prøvetagningslokaliterne var placeret ca. 1 meter vest for boringerne V49, K og J. Nærmere beskrivelse af prøvetagningen fremgår af bilag A. ERA/53190/

6 Sedimentprøverne blev transporteret i lukkede plasticspande med et volumen, der var mindst dobbelt så stort som prøvens volumen for at sikre opretholdelse af aerobe forhold. Prøverne blev opbevaret ved 5-10 C under transporten. Sedimentprøverne blev leveret til DHI den 9. februar Prøverne blev opbevaret ved ca. 4 C efter ankomsten til DHI og blev anvendt i test påbegyndt den 1. marts Hvert sediment blev sigtet gennem en 2 mm-sigte. Sedimenternes tørvægt, glødetab og partikelfordeling blev herefter karakteriseret. Der blev lavet kimtalsbestemmelser af levende mikroorganismer på marin agar for hvert sediment efter DS 2252, modificeret /3/. Karakteristika for de tre sedimenter fremgår af tabel 4.1 samt bilag A. Tabel 4.1 Karakteristika for de anvendte sedimenter Sediment I Sediment II Sediment III Tørvægt, g/kg Glødetab, g/kg tørvægt 1,9 2,3 2,4 Kimtal pr. g tørvægt* 4, , , * Kimtal blev bestemt ved 21 C på R2A agar. Resultatet er gennemsnittet af en dobbeltbestemmelse 5 TESTMETODE Testen blev udført i 300 ml glasflasker med gummipropper. Testflasker samt andet udstyr blev steriliseret i varmeskab ved 140 C i 3 timer inden anvendelsen. Der blev anvendt et volumen af testmedium og suspenderet sediment på i alt 150 ml. Der blev lavet tre parallelle testserier, en for hvert af sedimenterne I-III. Der blev fremstillet en stamopløsning af EP3 opløst i ethanol med en koncentration på 300 mg/l. Til hver testflaske blev der tilsat 500 µl stamopløsning, svarende til en koncentration på 1 mg/l i testsuspensionen. Opløsningsmidlet blev dampet af i min. inden tilsætning af testmedium og sediment. Sedimenterne blev suspenderet i testmedium i et forhold på 1:1 og blev omrystet i 2 timer. Herefter blev suspenderede partikler dekanteret fra og opbevaret ved 4 C under beluftning, og koncentrationen af suspenderede partikler (SS) blev bestemt. Til hver af de biologiske testflasker blev tilsat 5 ml suspenderet sediment og 145 ml testmedium svarende til en endelig testsuspension på 150 ml og et tørstofindhold på 0,15 g SS/l. Til kontrol af den abiotiske fjernelse af EP3 blev der for hvert sediment fremstillet en parallel testserie, hvor den mikrobielle aktivitet blev hæmmet ved tilsætning af 20 g/l natriumazid (NaN 3 ). Til hver af de abiotiske testflasker blev tilsat 5 ml suspenderet sediment, 138 ml testmedium og 7,5 ml NaN 3, svarende til en endelig testsuspension på 150,5 ml og et tørstofindhold på 0,15 g SS/l. Der blev således anvendt følgende testblandinger i dette studie: 1) biologiske flasker med teststof (1 mg/l) og testmedium 2) abiotiske flasker med teststof (1 mg/l), testmedium og NaN 3 (20 g/l) ERA/53190/

7 Der blev fremstillet ekstra biologiske testflasker til bestemmelse af kimtal, total N, total P, samt til måling af ilt og ph. Kimtal blev bestemt på dag 0, 28 og 56 i henhold til DS 2252, modificeret /3/. Ilt og ph blev målt i biologiske testflasker ved hvert prøvetagningstidspunkt på dag 0, 7, 14, 21, 28, 42 og 56. Der blev i alt fremstillet 123 testflasker. Figur 5.1 Testflaske Testflaskerne blev placeret horisontalt på et rystebord med en intensitet på ca. 100 rpm, og inkuberet i mørke ved 10 C. Testens varighed var 56 dage. Figur 5.2 Testopstilling Til hvert af prøvetagningstidspunkterne dag 0, 7, 14, 21, 28, 42 og 56 blev der udtaget tre replikate biologiske testflasker fra hver serie (sediment I-III) til kemisk analyse. Til hvert af prøvetagningstidspunkterne dag 0, 14, 28 og 56 blev der udtaget tre replikate ERA/53190/

8 abiotiske testflasker fra hver serie (sediment I-III) til kemisk analyse. Testflasker til analyse blev frosset ved -20 C indtil forsendelse. Testflaskerne blev sendt til Cheminova A/S i kølekasser med tøris henholdsvis den 4. april (prøver fra dag 0-28) og den 9. maj 2005 (prøver fra dag 42-56). Prøverne var kodet med et talsystem, således at tidspunkterne, hvor testflaskerne blev udtaget, var ukendt for Cheminova A/S, men således at samhørende replikater kunne identificeres (tabel 5.1). Tabel 5.1 Mærkning af prøver til Cheminova A/S System T = 0 T = 7 T= 14 T = 21 T = 28 T = 42 T = 56 Biologisk 1, ABC 7, ABC 2, ABC 4, ABC 6, ABC 10, ABC 11, ABC Abiotisk 5, ABC 8, ABC 3, ABC 9, ABC På basis af resultaterne fra dag 0-28 blev det besluttet ikke at analysere prøver udtaget fra dag KEMISKE ANALYSER De kemiske analyser blev udført af Cheminova A/S. Følgende parametre blev analyseret: ethylparathion (EP3) diethylthiofosforsyre (EP2-syre) amino-ethylparathion (amino-ep3) paraoxon Der blev udført analyser på kombinerede delprøver for samhørende replikater (A, B og C). Der blev således fremstillet en samlet delprøve på ca. 100 ml, der repræsenterede tre samhørende replikater og bestod af lige dele af hvert replikat. Under optøningen af prøverne gik enkelte prøver tabt. Derfor blev delprøverne i to tilfælde kun fremstillet ud fra to replikater, mens en delprøve i et enkelt tilfælde kun bestod af en enkelt replikat (bilag B). Af de samlede delprøver på 100 ml blev der udtaget 20 ml til analyse af EP3, amino- EP-3 og paraoxon. Prøven blev væskeekstraheret med isopropylacetat (IPE) efter grundig omrystning i 1 min. IPE og vandfase blev herefter adskilt ved centrifugering (3000 rpm). IPE-fasen blev analyseret med GC-NPD (gaschromatograf med nitrogenphosphor detektor) for prøvens indhold af EP3, amino-ep3 og paraoxon. Der blev udtaget 10 ml af delprøven til analyse for EP2-syre. Vandprøven blev centrifugeret (3 min ved 3000 rpm) og analyseret for EP2-syre med et LC-UV instrument. Nærmere beskrivelse af analysemetoderne fremgår af bilag C. 7 DATABEHANDLING Hastighedskonstanter (k) for den biologiske og abiotiske fjernelse af EP3 blev bestemt ved lineær regression af koncentrationen af EP3 fra dag 0-28 for hver af de tre testserier ERA/53190/

9 (logaritmisk transformerede koncentrationer). EP3 s halveringstid blev bestemt ud fra følgende formel: ln 2 t ½ = k hvor t er halveringstiden i dage k er første-ordens hastighedskonstanten for fjernelsen af EP3 (t -1 ). Hastighedskonstanter for produktionen af EP2-syre blev ligeledes bestemt ved lineær regression af EP2-syre koncentrationen fra dag 0-28 (logaritmisk transformerede data). Massebalancen for den totale koncentration af EP3 blev bestemt som summen af EP3 samt de identificerede metabolitter (EP2-syre) i procent af den totale EP3 koncentrationen ved test start (dag 0). Koncentrationen af EP3 og EP2-syre blev omregnet til mmol/kg (EP3 molvægt: 291,25 g/mol; EP2-syre molvægt: 170,16 g/mol). 8 TESTRESULTATER Indledende analyser af sedimentprøverne viste, at der ikke kunne måles EP3 eller amino-ep3 i sediment II-III (detektionsgrænse: 0,02 mg/kg). I sediment I blev der målt lave koncentrationer af amino-ep3 (0,09 mg/kg) og iso-amino-ep3 (0,03 mg/kg) (bilag B). De målte koncentrationer af EP3 i testflaskerne ved forsøgets start (dag 0) var mellem 0,9 og 1,06 mg/l, hvilket viser, at procedurerne i forbindelse med forsøgsstart og tilsætning af EP3 var tilfredsstillende, idet det blev tilstræbt at opnå en startkoncentration på 1 mg/l. Der blev observeret EP3 samt EP2-syre i de biologiske testflasker, mens der udelukkende blev identificeret EP3 i de abiotiske testflasker. Der blev ikke observeret målelige koncentrationer af paraoxon eller amino-ep3 (detektionsgrænse: 0,001 mg/l) i testflaskerne. Resultaterne af simuleringstesten for omdannelse af EP3 i havvand med suspenderet sediment (sediment I-III) fremgår af figur Figurerne angiver fjernelsen af EP3 samt produktionen af EP2-syre i mmol/l. Startkoncentrationen af EP3 på 1 mg/l svarer til 3,4 mmol/l. Rådata for simuleringstesten fremgår af bilag D. Da de kemiske analyser blev udført på kombinerede delprøver for samhørende replikater, kunne der ikke beregnes standardafvigelser på replikaterne, og omdannelsesparametre kunne ikke beregnes for de enkelte replikater i testserierne. ERA/53190/

10 Sediment I EP3 biologisk EP3 abiotisk EP2-syre biologisk EP3 ækvivalenter, mmol/l Tid, dage Figur 8.1 Omdannelse af EP3 i havvand med suspenderet sediment I Sediment II EP3 biologisk EP3 abiotisk EP2-syre biologisk EP3 ækvivalenter, mmol/l Tid, dage Figur 8.2 Omdannelse af EP3 i havvand med suspenderet sediment II ERA/53190/

11 Sediment III EP3 biologisk EP3 abiotisk EP2-syre biologisk EP3 ækvivalenter, mmol/l Tid, dage Figur 8.3 Omdannelse af EP3 i havvand med suspenderet sediment III Det fremgår af figur , at koncentrationen af EP3 faldt umiddelbart efter testens start både i de biologiske og de abiotiske testflasker. I de biologiske testflasker blev koncentrationen af EP3 reduceret til under detektionsgrænsen (0,001 mg/l) efter 14 dage i alle testserier (sediment I-III), mens koncentrationen af EP2-syre steg proportionalt med faldet i EP3-koncentrationen. Når koncentrationen af EP2-syre omregnes til mmol/l, som vist på figur , ses det at den molære koncentrationen af EP2-syre nærmer sig startkoncentrationen af EP3 i den sidste halvdel af forsøget. I de abiotiske testflasker faldt koncentrationen af EP3 til mellem 28-30% af startkoncentrationen efter 28 dage i de tre testserier (sediment I-III). Der blev ikke identificeret EP2-syre i de abiotiske testflasker (detektionsgrænse: 0,1 mg/l). Målinger af ilt og ph i separat fremstillede testflasker viste, at ph lå mellem 6.8-7,7 og iltmætningen var mellem 93% til 110% i testforløbet, hvilket vurderes at være tilfredsstillende. I tabel 8.1 ses de beregnede parametre for fjernelsen af EP3 i overfladevand med suspenderet sediment for hver af de tre testserier (sediment I-III). Der angives første-ordens hastighedskonstanter (k) for henholdsvis fjernelse af EP3 (k 1, biologiske og abiotiske testflasker) og produktion af EP2-syre (k 2, biologiske testflasker), samt lineære korrelationskoefficienter (R 2 ) for beregningen af hastighedskonstanterne. Hastighedskonstanter for fjernelsen af EP3 blev beregnet inden for de tidsintervaller, hvor fjernelsen blev observeret (dag 0-14 for biologiske testflasker, dag 0-28 for abiotiske testflasker). Hastighedskonstanter for produktion af EP2-syre blev beregnet i de tidsintervaller, hvor der sås en stigende koncentration af EP-2 syre (dag 0-14 for sediment I og III og dag 7-28 for sediment II). ERA/53190/

12 Tabel 8.1 Fjernelse af ethylparathion (EP3) og produktion af diethylthiofosforsyre (EP2-syre) Susp. sediment I Susp. sediment II Susp. sediment III Biologisk Abiotisk Biologisk Abiotisk Biologisk Abiotisk k 1 (nedbrydning af EP3) 0,49 0,05 0,49 0,05 0,50 0,04 R 2 0,83 0,91 0,79 0,99 0,87 0,96 t½ (dage) 1,4 14 1,4 14 1,4 17 k 2 (produktion af EP2-syre) 0,11-0,07-0,11 - R 2 0,99-0,71-0,96 - Massebalance, dag 28 sum EP3 + EP2-syre (dag 28) i % af EP3 (dag 0) Resultaterne i tabel 8.1 indikerer, at der i de biologiske testflasker sker en hurtig omdannelse af EP3 med en efterfølgende dannelse af nedbrydningsproduktet EP2-syre. Halveringstiden for fjernelsen af EP3 i de biologiske testflasker var 1,4 dage i alle tre testserier, hvorimod fjernelsen af EP3 i de abiotiske testflasker forløb med halveringstider på mellem dage. Udfra massebalancerne fremgår det, at summen af EP3 og EP2-syre efter 28 dage i testserierne med sediment I og II svarer til henholdsvis 84 og 95% af startkoncentrationen af EP3 (tabel 8.1). Dette indikerer, at omdannelse til EP2-syre var den primære fjernelsesproces for EP3 i de biologiske testflasker. I testsystemet med sediment III udgjorde summen af EP3 og EP2-syre dog kun 65% af startkoncentrationen af EP3. Dette kan være et resultat af usikkerhed som følge af testdesign (variation mellem analyseresultater for individuelle testflasker), eller det kan skyldes en omdannelse af EP2-syre, som muligvis er forklaringen på det tilsyneladende fald i koncentrationen af EP2-syre fra dag 21 til 28 (figur 8.3). Massebalancer som disse kan kun betragtes som vejledende, når der ikke er anvendt radioaktivt mærket teststof, og genfindelsen derfor afhænger af, om nedbrydningsprodukterne er kendte, og om de kemiske analysemetoder er tilstrækkeligt følsomme. I de abiotiske testflasker blev der kun blevet identificeret EP3, og summen af EP3 + EP2-syre (dag 28) ligger på mellem 28-30% af startkoncentrationen af EP3 (dag 0). EP3 synes således at forsvinde ud af testsystemet, da der ikke er observeret målelige koncentrationer af de analyserede nedbrydningsprodukter i flaskerne. En eventuel fordampning af EP3 fra testflaskerne vurderes udfra stoffets egenskaber (Henry s lovkonstant på 1, atm m 3 /mol) samt det anvendte testvolumen og headspace i flaskerne at være negligibel. EP2-syre er en stærk syre, som vil være fuldt dissocieret i det phspektrum, der er observeret i testflaskerne, hvorfor fordampning af eventuelt produceret EP2-syre heller ikke kan forventes. Hydrolyse af EP3 til nedbrydningsprodukter, der ikke er analyseret for i dette studie, kan muligvis forklare massebalancen i de abiotiske testflasker. Resultaterne af simuleringstesten indikerer således, at omdannelsen af EP3 til EP2-syre er betinget af tilstedeværelsen af mikroorganismer, og at der sker en hurtig omdannelse af EP3 i havvand med halveringstider på ca. 1,4 dage. Under abiotiske forhold ses også en relativt hurtig fjernelse af EP3 i havvand med halveringstider mellem dage. Denne undersøgelse har dog ikke vist hvilken mekanisme, der styrer fjernelsen af EP3 under abiotiske forhold. ERA/53190/

13 9 REFERENCER /1/ OECD 309 (2004): OECD Guideline for the Testing of Chemicals. Aerobic Mineralisation in Surface Water Simulation Biodegradation Test. /2/ OECD 306 (1992): OECD Guideline for the Testing of Chemicals: Biodegradability in Seawater. /3/ Dansk Standard 2252 (1983): Vandundersøgelse. Bestemmelse af kimtallet og fluorescerende kim ved 21 grader C i Kings agar B ERA/53190/

14 BILAG A Udtagning og karakterisering af sedimenter ERA/53190/

15 A.1 Udtagning af sedimenter Notat Ringkjøbing Amt SEDIMENTPRØVER TIL NEDBRYDNINGSFORSØG Udtagning af vand- og sedimentprøver ved Høfde 42 Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon Fax CVR-nr Tilsluttet F.R.I 7. februar 2005 Indledning På baggrund af en drøftelse med Torben Madsen har NIRAS udarbejdet følgende et mindre oplæg til selve udtagningen af sediment- og vandprøver til nedbrydningsforsøgene udført ved DHI. Dette oplæg er siden kommenteret af Torben Madsen og Henrik Aktor (AKTOR innovation) og NIRAS fremsender nærværende opdaterede oplæg. Placering af prøvetagningssteder Prøvetagningslokaliteterne (I til III) placeres ca. 1 meter vest for boringerne V49, K og J. Jf. figur 1. I forhold til det oprindelige forslag til placering, som fremgår af AKTOR innovations oplæg af 6. januar 2005 /1/, er det valgt at se bort fra at placere et prøvetagningssted ved boring L. Dette begrundes dels med, at adgang til denne boring ofte umuliggøres på grund af vandstanden i Vesterhavet, og dels at analyseresultat fra vandanalysen tidligst foreligger onsdag middag d. 9. januar Udtagning af sedimentprøver på lokaliteterne I til III Der etableres 1-2 nedstiksboringer (8 snegl og uforede) på hver af lokaliteterne og disse føres ned i det indskudte ler/gytjelag. Når sneglen er trukket op af hullet skrabes det yderste lag bort (afsmittet materiale), som de gennemborede lag fremstår rene. Der udtages herefter henholdsvis aerobe og anaerobe sedimentprøver. Boreteknik er drøftet med Torben Madsen, DHI, som har godkendt valget. Aerobe prøver udtages i den lyse del af sedimentet, som er beliggende umiddelbart under grundvandsspejlet Anaerobe prøver udtages fra lagserien i intervallet ca. 0,2 til 1,5 m. over det indskudte ler/gytjelag, hvor lagserien er kendetegnet ved at være meget reduceret fremstår gråsort/sort med svovlbrinte lugt. Der kan stedvis forekomme partier/horisonter i omtalte lagserie med højt indhold af organisk materiale (gytje/humus). ERA/53190/

16 Tidsplan og tidsforbrug Borearbejde og udtagning af sedimentprøver kan udføres i tirsdag d. 8/2-05 og arbejdet vil kunne udføres på ca. 5 timer. Udtagning af vandprøver på hver af lokaliteterne I til III Der udtages vandprøver fra de eksisterende boringer V49, K og J, som ligger ca. 1 meter øst (opstrøms) for nedstiksboringerne. Vandprøverne udtages alle i boringer med filterinterval fra ca. 0,5 til 1,5 meter over det indskudte ler/gytjelag. I forbindelse med vandprøvetagningen måles iltindhold, temperatur, ph og redoxpotentiale. Vandprøverne udtages med in-line-filtre (0,45 micron), når ovennævnte parametre er stabile. Tidsplan og tidsforbrug De 3 vandprøver udtages samme dag, som nedstiksboringerne etableres. Vandprøvetagningen vil kræve ca. 3 timers arbejde. Prøvemængder, emballering og transport af prøver Prøvemængder og emballering af jord- og vandprøver i henhold til DHI-oplæg. /2/ Transport af prøver foregår ved vognmand Leman Jensen, Lemvig. Økonomi Aktivitet Honorar Udlæg Eksterne I alt Planlægning og koordinering Borearbejde (1) (2) og jordprøver Vandprøver (filtrerede) Transport I alt (excl. moms) (1) inkl. 1 mobilisering af tilsyn (2) inkl. ½ mobilisering af boreentreprenør Referencer /1/ Oplæg til supplerende boringsarbejde i AKTOR innovation d. 5/1-05. /2/ Aerob og Anaerob omdannelse af parathion med sediment fra Høfde 42. DHI d. 31/1-05. ERA/53190/

17 A.2 Feltdata Ringkjøbing Amt SEDIMENTPRØVER TIL NEDBRYDNINGSFORSØG Feltdata for udtagning af sedimentprøver 20. juni 2005 Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon Fax CVR-nr Tilsluttet F.R.I Sediment- og vandprøver udtaget den 8. februar I forbindelse med det et nedbrydningsforsøg med parathion har NIRAS på vegne af Ringkjøbing Amt udtaget sediment- og vandprøver fra tre lokaliteter på forstranden ved Høfde 42, Harboøre Tange. Der er således udtaget sedimentprøver ved de eksisterende boringer V48/49, J og K, mens der er udtaget vandprøver fra boringerne J og K. Boring V49 viste sig at være tilstoppet med sand. Feltarbejdet er udført som beskrevet i NIRAS oplæg af 7. februar Nedenfor fremgår en række specifikke data i forbindelse med prøvetagningen. Udtagning af vandprøver Der er udtaget vandprøver fra boring J og K svarende til lokalitet II og III, mens boring V49 var tilstoppet ved lokalitet I, jf. vedlagte bilag 1. Der er foretaget renpumpning indtil nedenstående parametre var stabile i grundvandet. Jf. tabel 1. Parameter Boring K Boring J Temperatur 6,9 6,7 ph 6,58 7,73 Iltindhold (mg/l) 3,19 2,26 Tabel 1 viser temperatur, ph og iltindhold ved udtagning af vandprøver fra boringerne J og K. I boringerne J og K er etableret 1 meter filterinterval henholdsvis 2,4-3,4 m.u.t. og 3,3-4,3 m.u.t. Beskrivelse af gennemborede lagserier Lagserie ved V48/V49 (Sedimentprøve I) M.u.t. Beskrivelse 0 0,4 Sand, mellem, tørt 0,4 3,0 Sand, mellem, stedvis lidt sten og grus, lyst, vådt 4,5 4,6 Sand, mellem, få gruskorn, sortgrå, vådt 4,6 4,8 Ler-/gytjelag ERA/53190/

18 Der blev etableret 8 nedstiksboringer med ca. 1 meters indbyrdes afstand for at samle tilstrækkeligt med anaerobt sediment. Lagserie ved boring K (Sedimentprøve II) M.u.t. Beskrivelse 0 0,3 Sand, mellem, gult, tørt 0,3 4,1 Sand, mellem til groft, meget gruset og stenet, gult, vådt 4,1 4,5 Sand, mellem til groft, sortgrå, vådt 4,5 4,8 Ler-/gytjelag Der blev etableret 2 nedstiksboringer med ca. 1 meters indbyrdes afstand for at samle tilstrækkeligt med anaerobt sediment. Lagserie ved boring J (Sedimentprøve III) M.u.t. Beskrivelse 0 0,3 Sand, mellem, gult, tørt 0,3 2,8 Sand, mellem, med grus og sorte sten, gult, vådt 2,8 3,1 Sand, mellem til fin, gult, vådt 3,1 3,5 Sand, mellem til fin, gråsort, vådt 3,5 3,7 Ler-/gytjelag Der blev etableret 4 nedstiksboringer med ca. 1 meters indbyrdes afstand for at samle tilstrækkeligt med anaerobt sediment. Der er ikke udført ph-måling af sedimenter ved prøvetagning, idet det ikke var aftalt. Transport fra Høfde 42 til DHI Sediment- og vandprøver er udtaget i perioden fra 7:00 til 12:00 den 8. februar 2005 og transportfirmaet Lehmann Jensen afhentede prøverne ca. kl. 13:30 samme dag. Prøvematerialet (sediment og vand) blev under transporten opbevaret i lukkede blå plastiktromler på ladet af lastbilen, som var overdækket med presenning. Temperaturen var ca grader Celsius under transporten. Prøverne blev afleveret hos DHI den 9. februar ERA/53190/

19 A.3 Karakterisering af sedimenter ERA/53190/

20 ERA/53190/

21 ERA/53190/

22 A.4 Prøveudtagningssteder ERA/53190/

23 BILAG B Rådata, kemiske analyser ERA/53190/

24 B.1 Indledende analyser af sedimentprøver Prøve Dato Art Amino-EP3 EP3 iso-amino-ep3* mg/kg mg/kg mg/kg l Aerob jord 0,09 <0,02 0,03 ll Aerob jord <0,02 <0,02 <0,02 lll Aerob jord <0,02 <0,02 <0,02 B.2 Analyser fra simuleringstest Paraoxon Aerob nedbrydningsforsøg Paranitrophenol (PNF) des-ethylparathion Amino-ethyl parathion Ethyl parathion EP2-syre CAS. No Prøver mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l Ι 1. ABC <0,001 i.a. i.a. <0,001 1,02 <0,1 Ι 2. ABC <0,001 i.a. i.a. <0,001 <0,001 0,5 Ι 3. ABC <0,001 i.a. i.a. <0,001 0,27 <0,1 Ι 4. ABC <0,001 i.a. i.a. <0,001 <0,001 0,5 Ι 5. ABC <0,001 i.a. i.a. <0,001 0,94 <0,1 Ι 6. ABC <0,001 i.a. i.a. <0,001 <0,001 0,5 Ι 7. ABC <0,001 i.a. i.a. <0,001 0,49 0,2 Ι 8. BC <0,001 i.a. i.a. <0,001 0,36 <0,1 II 1. ABC <0,001 i.a. i.a. <0,001 0,9 <0,1 II 2. ABC <0,001 i.a. i.a. <0,001 <0,001 0,4 II 3. ABC <0,001 i.a. i.a. <0,001 0,26 <0,1 II 4. ABC <0,001 i.a. i.a. <0,001 <0,001 0,5 II 5. AB <0,001 i.a. i.a. <0,001 0,93 <0,1 II 6. ABC <0,001 i.a. i.a. <0,001 <0,001 0,5 II 7. ABC <0,001 i.a. i.a. <0,001 0,61 <0,1 II 8. A <0,001 i.a. i.a. <0,001 0,44 <0,1 III 1. ABC <0,001 i.a. i.a. <0,001 1,06 <0,1 III 2. ABC <0,001 i.a. i.a. <0,001 <0,001 0,5 III 3. ABC <0,001 i.a. i.a. <0,001 0,3 <0,1 III 4. ABC <0,001 i.a. i.a. <0,001 <0,001 0,5 III 5. ABC <0,001 i.a. i.a. <0,001 1,01 <0,1 III 6. ABC <0,001 i.a. i.a. <0,001 <0,001 0,4 III 7. ABC <0,001 i.a. i.a. <0,001 0,33 0,3 III 8. ABC <0,001 i.a. i.a. <0,001 0,44 <0,1 i.a. ikke analyseret for det pågældende stof. ERA/53190/

25 BILAG C Beskrivelse af analysemetoder ERA/53190/

26 Cheminova A/S P.O. Box 9 DK-7620 Lemvig Denmark Phone (+45) Fax (+45) CVR-No. DK BBr Analyser af aerobe og anaerobe prøver i forbindelse med Bionedbrydningsforsøg i sediment fra Høfde 42. Analyser af sedimentprøver Spildevandslaboratoriet på Cheminova A/S har analyseret aerobe og anaerobe prøver i forbindelse med bionedbrydningsforsøg af Ethyl-parathion i sediment fra Høfde 42. Det følgende beskriver de prøveforberedelser og analysemetoder der blev anvendt i forbindelse med analyserne af sediment prøverne. Prøveforberedelse Aerobe prøver De aerobe prøver bestod af 3 sæt prøver (I, II og III). Hvert sæt indeholdte 8 prøver med 3 gentagelser (A, B og C). Ud fra de tre gentagelser blev der lavet en delprøve på ca. 100 ml med lige dele af prøverne A, B og C. Under optøningen af prøverne gik enkelte prøver tabt. Derfor består enkelte delprøver kun af to eller en prøve. Hvilke delprøver der ikke består af tre prøver fremgår af resultatskemaet. Fra delprøverne blev 20 ml af prøverne afmålt i et dramglas. De 20 ml prøve blev væske væske ekstraheret med 2 ml IPE (Iso-propyl acetat). Under væske væske ekstraktionen blev blandingen grundigt rystet 1 min. IPE og vand fasen blev adskilt ved hjælp af centrifugering (3000 rpm). IPE fasen bliver analyseret med GC-NPD for prøvens indhold af Ethyl-parathion, Amino-ethyl-parathion og Paraoxon. GC metoden er beskrevet under analysemetoder. Fra delprøverne blev 10 ml af vandprøven centrifugeret 3 min med 3000 rpm. De oprensede vandfaser blev analyseret direkte med et LC-UV instrument, for deres indhold af EP2-Syre. LC metoden er beskrevet under analysemetoder. Anaerobe prøver De anaerobe prøver blev analyseret af to gange. Først blev de 3 sæt (I, II og II) bestående af 8 prøver (1-8) med tre gentagelser (A, B og C) analyseret. Senere blev de tre sæt (I, II og III) bestående af 3 prøver (9-11) med tre gentagelser analyseret. Fra hver af de 3 gange 11 anaerobe A prøver blev ca. 2-3 g prøve afvejet i et dramglas. Inden den mindre prøve blev afvejet, blev helle A prøven grundigt homogeniseret ved omrøring med en spartel. De ca. 2-3 g prøve blev fortyndet med 10 ml af en 35 g/l NaCl opløsning. Opløsningen blev væske væske ekstraheret med 2 ml IPE efter samme fremgangsmåde som beskrevet under de aerobe prøver. IPE fasen blev analyseret med GC-NPD for prøvernes indhold af Ethyl-parathion, Amino-ethyl-parathion og Paraoxon. ERA/53190/

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse: Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Høfde 42, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser omkring planlagt spunsvæg

Høfde 42, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser omkring planlagt spunsvæg UDKAST 22. august 2005 Ringkjøbing Amt Høfde 42, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser omkring planlagt spunsvæg 22. august 2005 UDKAST 22. august 2005 Ringkjøbing Amt Høfde 42, Harboøre Tange Rapport

Læs mere

Retardation i mættet zone

Retardation i mættet zone Retardation i mættet zone Definition af retardation Når opløste forureningskomponenter transporteres igennem en jordmatrice vil der ske en sorption til jordens partikler. Resultatet bliver, at stoffronten

Læs mere

Androstenon-indol-skatol-protokol.

Androstenon-indol-skatol-protokol. Androstenon-indol-skatol-protokol. Indholdsfortegnelse: 1. Formål side 2 2. Teori side 2 2. Prøvebehandling side 2 3. Materialer side 2 3.1 Apparatur side 2 3.2 Kemikalier side 3 3.3 Reagenser side 3 4.

Læs mere

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Læs mere

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder

Læs mere

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12. Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version:

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version: Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Liselotte Sander Johansson Peter Wiberg-Larsen Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S08 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012

Læs mere

Analyse af benzoxazinoider i brød

Analyse af benzoxazinoider i brød Analyse af benzoxazinoider i brød Øvelsesvejledning til kemi-delen af øvelsen. Af Stine Krogh Steffensen, Institut for Agroøkologi, AU Eleven har forberedt før øvelsen: 1. Eleven har udfyldt skemaet herunder

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN/ISO metoder

Betydning af erstatning af DS metoder med EN/ISO metoder By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN/ISO metoder Farvetal Opdatering af rapport (2004) By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af

Læs mere

Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund

Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund NYT FRA 2007/3 ISSN: 1901-5437 Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund Kemikaliet, som anvendes til farvereaktion ved bestemmelse af chlor, har vist sig at have begrænset holdbarhed. Dette

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2 By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen i vandige prøver 2 By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand Miljøstyrelsen Rapport September 2005 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsen Rapport April 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af

Læs mere

TOKSICITETS-TEST med ferskvandsalger VÆKSTHÆMNINGSTEST MED Pseudokirchneriella subcapitata

TOKSICITETS-TEST med ferskvandsalger VÆKSTHÆMNINGSTEST MED Pseudokirchneriella subcapitata TOKSIITETS-TEST med ferskvandsalger VÆKSTHÆMNINGSTEST MED Pseudokirchneriella subcapitata K. Ole Kusk Oktober 2009 Testen udføres (med modifikationer) i henhold til: Water quality - Fresh water algal growth

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

Nitrat sticks AquaChek 0-50 Bilag 3 Nitrat sticks

Nitrat sticks AquaChek 0-50 Bilag 3 Nitrat sticks Notat SEGES P/S SEGES Planter & Miljø Test af måleudstyr til måling af nitrat i drænvand Ansvarlig KRP Oprettet 12-10-2016 Projekt: [3687, TReNDS] Side 1 af 5 Test af måleudstyr til måling af nitrat i

Læs mere

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Rapport December 2000 Miljøstyrelsen BOD 5 på lavt niveau Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail:

Læs mere

Anvendelse af Enzymer i Fødevarer

Anvendelse af Enzymer i Fødevarer SRP-øvelse ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Anvendelse af Enzymer i Fødevarer Øvelsesvejledning 2013 Henriette Erichsen, Anni Bygvrå Hougaard, Karsten Olsen og Jeanette

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere

AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA

AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA Daphnia magna - Akut toksicitetstest Side 5.1 AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA K. Ole Kusk September 2009 Daphnia magna tilhører dyregruppen krebsdyr. Dafnie-arterne er ferskvandsorganismer,

Læs mere

Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark.

Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark. 2008-06-11 Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark. Dette bilag beskriver de miljøkrav, der skal

Læs mere

ANALYSERAPPORT. PCB i luft, PCB i fuge, bly i maling

ANALYSERAPPORT. PCB i luft, PCB i fuge, bly i maling Skelstedet 5, Trørød DK- 2950 Vedbæk (+45) 45662095 www.dma.nu ANALYSERAPPORT Rekvirent: A4 Arkitekter og Ingeniører A/S Gladsaxevej 104 2860 Søborg Att: Peter Tordgaard Sagsnavn/ ref: Bellmansgade 7-37

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT. Undersøgelse af vandprøver. Udarbejdet for: Greve Vandværk Håndværkerbyen 1 2670 Greve Att.: Preben Fogd Jørgensen 2011.11.

PRØVNINGSRAPPORT. Undersøgelse af vandprøver. Udarbejdet for: Greve Vandværk Håndværkerbyen 1 2670 Greve Att.: Preben Fogd Jørgensen 2011.11. PRØVNINGSRAPPORT Undersøgelse af vandprøver Udarbejdet for: Greve Vandværk Håndværkerbyen 1 2670 Greve Att.: Preben Fogd Jørgensen 2011.11.07 Center for Mikroteknologi og Overfladeanalyse, Teknologisk

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED

AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED Civilingeniør, Søren Rygaard Lenschow, NIRAS A/S ATV Temadag 10. Marts 2014, Vingsted. Klient FBE

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Optimering af hydrolyseprocessen samt vurdering af nedbrydningspotentialet

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Optimering af hydrolyseprocessen samt vurdering af nedbrydningspotentialet Notat om Høfde 42, nov. 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Optimering af hydrolyseprocessen samt vurdering af nedbrydningspotentialet Anke Oberender og Claus Jørgensen DHI

Læs mere

Syntetisk prøve (COD Cr 247 mg O 2 /L)

Syntetisk prøve (COD Cr 247 mg O 2 /L) Notat til metodeundersøgelse af chlorid indholdets indflydelse på COD Cr bestemmelsen ifølge DS 217: 1991. (Kirsten Stuckert i samarbejde med Jill Merry) Indledning: Når en prøves COD Cr indhold bestemmes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund Vordingborg kommune Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning: Simulering ved søjle- og batchforsøg

Demonstration af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning: Simulering ved søjle- og batchforsøg Bilag 10 Notat om Høfde 42, April 2009 Demonstration af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning: Simulering ved søjle- og batchforsøg Claus Jørgensen og Anke Oberender DHI Indhold 1 INDLEDNING 8 1.1

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for By- og Landskabsstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 31. oktober 2007 Emne:

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT. Bemærkninger vedrørende prøvetagning/ prøvehåndtering

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT. Bemærkninger vedrørende prøvetagning/ prøvehåndtering Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium CC: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 29. november 2013 QA: Emne: Ulla Lund

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Resultatskemaer: Biopsi Muskel- 0 Muskel- 1 Muskel- 2 Muskel- 3 Vægt [g] 1,32 1,82 1,35 1,58 PCA tilsat [ml] 12,42

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx111-KEM/A-18052011 nsdag den 18. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Bilag 2: Situationsplan med prøvetagningspunkter. Feltarbejdet blev udført den 18. august 2010.

Bilag 2: Situationsplan med prøvetagningspunkter. Feltarbejdet blev udført den 18. august 2010. Notat Grontmij Carl Bro A/S Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45 8210 5155 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Byggemodning LP151, Hadsten Udtagning af supplerende jordprøver, den

Læs mere

Måling af ph i syrer og baser

Måling af ph i syrer og baser Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en

Læs mere

Side 2 af 8 Bestemmelse af vanduopløselige stoffer i tøsalt prvi 99-1:1998 Provisorisk prøvningsmetode 99-1 Udsendt: Februar 1996 Revideret: September

Side 2 af 8 Bestemmelse af vanduopløselige stoffer i tøsalt prvi 99-1:1998 Provisorisk prøvningsmetode 99-1 Udsendt: Februar 1996 Revideret: September Bestemmelse af vanduopløselige stoffer i tøsalt prvi 99-1:1998 Vejteknisk Institut Provisorisk prøvningsmetode 99-1 September 1998 Side 2 af 8 Bestemmelse af vanduopløselige stoffer i tøsalt prvi 99-1:1998

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 9. november 2015

Læs mere

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter

Læs mere

1HWWRSULP USURGXNWLRQ

1HWWRSULP USURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 1HWWRSULP USURGXNWLRQ -RUGEXQGVW\SHUýðýQ ULQJVVDOWHýðýV YDQG Når en landmand høster sine afgrøder fjerner han samtidig mineraler og næringssalte fra markjorden. Det skyldes,

Læs mere

Kuvettetest LCK 555 BI 5 /BI [n]

Kuvettetest LCK 555 BI 5 /BI [n] VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Se venligst punktet Bemærk (se nedenfor). Kuvettetest Princip Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug over 5/[n]

Læs mere

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding.

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Kløvkærvej 8, Kolding Side 1 Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Indledning Kolding Kommune har anmodet Dansk Miljørådgivning A/S om at udføre en forureningsundersøgelse

Læs mere

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD Ryttermarksvej 1, 6000 Kolding Rekvirent: Kolding Kommune Dato: 15. marts 2013 DMR-sagsnr.: 2013-0126 Din rådgiver gør en forskel Industrivej 10A, 8680 Ry Tlf. 86 95 06 55

Læs mere

Kuvettetest LCK 381 TOC Total organisk kulstof

Kuvettetest LCK 381 TOC Total organisk kulstof VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Kuvettetest Princip Total kulstof () og total uorganisk kulstof () bliver gennem oxidation () eller forsuring

Læs mere

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige

Læs mere

Miljøstyrelsens metodeblad nr. 1

Miljøstyrelsens metodeblad nr. 1 Notat 1. juli 2008 Miljøstyrelsens metodeblad nr. 1 Bekendtgørelse om anvendelse af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald til jordbrugsformål. Indholdsfortegnelse 1. Bestemmelse

Læs mere

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. august 216 Jacob Carstensen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 21

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx131-kem/a-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 Diplomingeniør Eva Bang Rasmussen Diplomingeniør Majbritt Skovgaard Lauritsen Ingeniørhøjskolen i Århus ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Syre-base titreringer

Syre-base titreringer Syre-base titreringer Titrering: Er en analytisk metode til bestemmelse af mængden af et stof (A) i et kendt volumen af en opløsning. Metode: Et kendt volumen af opløsningen der indeholder A udtages. En

Læs mere

Odder Kommune. Odder, Vesterhåb. Afrømning af let olieforurenet jord, parcel 17

Odder Kommune. Odder, Vesterhåb. Afrømning af let olieforurenet jord, parcel 17 Odder Kommune Odder, Vesterhåb Afrømning af let olieforurenet jord, parcel 17 Projektnr.: 24.0980.83 November / 2010 Notat Grontmij Carl Bro A/S Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45

Læs mere

Nitrifikationshæmningstest ved brug af ISO 9509 Del 1

Nitrifikationshæmningstest ved brug af ISO 9509 Del 1 Miljøstyrelsen Nitrifikationshæmningstest ved brug af ISO 9509 Del 1 Referencelaboratoriet Rapport Februar 2003 Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail: mwn@dhi.dk Web: www.dhi.dk

Læs mere

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Filtrering af vandprøver til bestemmelse af ammonium

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Filtrering af vandprøver til bestemmelse af ammonium By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Filtrering af vandprøver til bestemmelse af ammonium By- og Landskabsstyrelsen Rapport November 2008 Filtrering af vandprøver til bestemmelse af ammonium

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Bestemmelse usikkerhed ved prøvetagning af spildevand ved et variografisk eksperiment

Bestemmelse usikkerhed ved prøvetagning af spildevand ved et variografisk eksperiment 1. udgave Godkendt: 2013-09-22 Forfatter: Ulla Lund Kvalitetssikring: Per Andersen Forord Bestemmelse usikkerhed ved prøvetagning af spildevand ved et variografisk eksperiment Denne metode beskriver anvendelse

Læs mere

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

BIOTOX LUMINESCENSETEST BASERET PÅ MÅLING AF LYSUDSENDELSE FRA DEN MARINE BAKTERIE VIBRIO FISCHERI

BIOTOX LUMINESCENSETEST BASERET PÅ MÅLING AF LYSUDSENDELSE FRA DEN MARINE BAKTERIE VIBRIO FISCHERI IOTOX LUMINESCENCE INTRODUKTION IOTOX LUMINESCENSETEST SERET PÅ MÅLING F LYSUDSENDELSE FR DEN MRINE KTERIE VIRIO FISCHERI f K. Ole Kusk IOTOX-LUMINESCENCE testen er identisk med den såkaldte Microtoxtest

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S03 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

TEST AF AMOXICILLIN- OG DOXYCYKLIN- PRODUKTER TIL VANDMEDICINERING

TEST AF AMOXICILLIN- OG DOXYCYKLIN- PRODUKTER TIL VANDMEDICINERING Støttet af: TEST AF AMOXICILLIN- OG DOXYCYKLIN- PRODUKTER TIL VANDMEDICINERING ERFARING NR. 1503 Koldt og håndlunkent vand gav samme koncentration i stamopløsningen af en række vandopløselige antibiotika.

Læs mere

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej NOTAT Projekt: Klimavej Emne: Forundersøgelser Grundejerforeningen Øresund Notat nr.: 01 København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369 Reference: jkn@moe.dk Rev.:

Læs mere

Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering

Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering 20. September 2011 Proj.nr. 2000666 LME/CB/MT 1. Generelt Denne protokol omhandler test og træning af lugtdommere til påvisning af hangriselugt

Læs mere

Basisk Hydrolyse Indledende Laboratorieforsøg & Forslag til Demonstration i Pilotskala

Basisk Hydrolyse Indledende Laboratorieforsøg & Forslag til Demonstration i Pilotskala Basisk Hydrolyse Indledende Laboratorieforsøg & Forslag til Demonstration i Pilotskala Høfde 42, Harboøre Tange Loren Ramsay & Lars Elkjær Watertech DGE Miljøprojekt Nr. 1196 2007 Miljøstyrelsen vil, når

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Bilag 13 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Claus Kirkegaard DGE Group Indhold INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Lars Møller Jensen og Stine Kjær Ottsen Dato:

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Notat. Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 22. november Indholdsfortegnelse:

Notat. Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 22. november Indholdsfortegnelse: Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Kirsten Jebjerg Andersen Dato: 16. marts 2005 Emne: Bestemmelser

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

ANALYSE AF PARABENER I KOSMETISKE PRODUKTER

ANALYSE AF PARABENER I KOSMETISKE PRODUKTER ANALYSE AF PARABENER I KOSMETISKE PRODUKTER FORBEREDELSE TIL EKSPERIMENTET Følgende materiale læses forud for eksperimentets udførelse: Noter om kromatografi, noterne kan hentes på Kemisk Instituts hjemmeside.

Læs mere

Kuvettetest LCK 380 TOC Total organisk kulstof

Kuvettetest LCK 380 TOC Total organisk kulstof VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Kuvettetest Princip Total kulstof () og total uorganisk kulstof () bliver gennem oxidation () eller forsuring

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2 ph = -log [H 3 O + ] poh = -log [OH ] pk s = -log K s pk b = -log K b [H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b m ph + poh = 1 [H 3 O + ][OH ] = 10 1 m 2 pk s + pk b = 1 K s K

Læs mere

Afgravning Høj Lav Høj Tabel 1. Oversigt over de afprøvede afværgeteknologier.

Afgravning Høj Lav Høj Tabel 1. Oversigt over de afprøvede afværgeteknologier. HØFDE 42, POTENTIALE FOR BIOLOGISK NEDBRYDNING Af Morten Bondgaard, Region Midtjylland Marts 2010 RESUMÉ Undersøgelser har vist, at der foregår en naturlig, ikke-stimuleret biologisk nedbrydning af forureningskomponenterne

Læs mere

ANALYSERAPPORT. Nyropsgade R00954

ANALYSERAPPORT. Nyropsgade R00954 Skelstedet 5, Trørød DK- 2950 Vedbæk (+45) 45662095 www.dma.nu ANALYSERAPPORT Rekvirent: Sagsnavn/ ref: Vor Journal nr.: Antal prøver udtaget: MBG ENTREPRISE A/S Helsingørsgade 7 C 3400 Hillerød Att. Anders

Læs mere

Forsøgsvejledning til produktion af biogas pa energiafgrøder

Forsøgsvejledning til produktion af biogas pa energiafgrøder Forsøgsvejledning til produktion af biogas pa energiafgrøder Efter GRØNVISION, Risø, http://kortlink.dk/risoe/97ft. Tilpasset af Bent Rasmussen, Bjerringbro Gymnasium og Susanne Frydendal Nielsen og Maibritt

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Na + -selektiv elektrode

Na + -selektiv elektrode C.11.1 Na + -selektiv elektrode Formål: Øvelsens formål er at kalibrere en Na + -ISE (ionselektiv elektrode) finde elektrodens linearitetsområde anvende elektroden til koncentrationsbestemmelse belyse

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

Analyserapport nr

Analyserapport nr ApodanNordic A/S Att. Heine Dalsgaard Legravsvej 63 2300 København S Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 10 00 Telefax 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Analyserapport

Læs mere

KROMATOGRAFI GENERELT OM GASKROMATOGRAFI

KROMATOGRAFI GENERELT OM GASKROMATOGRAFI KROMATOGRAFI Kromatografi betyder egentlig farvetegning, men ordet bruges nu om en række analysemetoder, som alle bygger på det princip, at forskellige stoffer har forskellig bindingsevne til en given

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 25. november 2014

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 30. oktober 2014 QA:

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere