Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kemiteknik

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kemiteknik Akkrediteringsrådet har akkrediteret kandidatuddannelsen i kemiteknik betinget positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet. Rådet har fastsat akkrediteringsperioden til 2 år. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Rådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen er en helhedsvurdering. Akkrediteringsrådet har identificeret en række problemer i behandlingen af de enkelte kriterier, som har medvirket til den samlede vurdering af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringsrådet 7. marts 2013 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr. 12/ Akkrediteringsrådet finder, at der er alvorlige problemer med forskningsbaseringen af uddannelsen, da der ikke vurderes at være et stærkt forskningsmiljø bag uddannelsen. Det er primært Sektion for Kemiteknologi i Esbjerg, som står bag uddannelsen. Forskningsmiljøet vurderes at have en lav forskningsaktivitet. Akkrediteringsrådet vurderer, at universitetet har tiltag til løsning af problemerne og inden for en periode på to år vil kunne styrke forskningsmiljøet bag uddannelsen. Nedenstående kriterium vil være genstand for opfølgning ved udløbet af den betingede periode: 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/3

2 Kriterium 2 Akkrediteringsrådet finder, at forskningsmiljøet bag uddannelsen ikke er af høj kvalitet. Det skyldes, at publikationsniveauet er lavt og kvaliteten i forskningen ikke er høj nok. Universitetet gives en frist på 2 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter ACE Denmark vil udarbejde en supplerende akkrediteringsrapport. Rådet vil herefter træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. Rådet har fastsat turnusperioden for bacheloruddannelser til 6 år, jf. akkrediteringslovens 7, stk Dato for rådsmøde: 8. februar 2013 Akkrediteringsperioden gælder til: 1. juli 2015 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Sprog: Uddannelsen udbydes på engelsk Udbudssted: Esbjerg Censorkorps: Uddannelsen er tilknyttet ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps, kemi. Uddannelsen udbydes: Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 27. februar 2013 truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietid og maksimumramme: Dansk titel: Civilingeniør, cand.polyt. i kemiteknik Normeret studietid: 120 ECTS Maksimumramme: Der er hverken fastsat en maksimumramme af universitetet eller af ministeriet. Engelsk titel: Master of Science (MSc) in Engineering (Chemical Engineering) Takst: Heltidstakst 3 Aktivitetsgruppekoden er 5360 Danmarks Statistik: UDD 5240 AUDD 5240 Andre oplysninger såsom adgangskrav, udvælgelseskriterier og tekst til uddannelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven) Side 2/3

3 Rådet har på baggrund af styrelsens afgørelse godkendt jeres uddannelse, jf. universitetslovens 3, stk Klagevejledning Rådets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. akkrediteringslovens 14. Retlige spørgsmål til denne afgørelse kan dog indbringes for Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 2. Det betyder, at universitetet kan klage til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, hvis I mener, at afgørelsen ikke følger de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. I kan ikke klage over de faglige vurderinger i afgørelsen, da rådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over retlige spørgsmål er senest 14 dage, efter at I har modtaget afgørelsen. Hvis I ønsker at klage over afgørelsen, skal I sende klagen til: ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Eller på ui@ui.dk I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på acedenmark@acedenmark.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for mere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 3 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven). Side 3/3

4 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Aalborg Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende eksisterende kandidatuddannelse i kemiteknik ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 8. februar 2013 behandlet Aalborg Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af en eksisterende kandidatuddannelse i kemiteknik. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen betinget positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 14. februar 2013 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Kandidatuddannelsen i kemiteknik skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012, herunder februar 2013 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Telefon Telefax E-post ui@ui.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Anders Bau Truelsen Telefon E-post bau@ui.dk Ref.-nr. 13/ Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18, stk. 1 og nr i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Civilingeniør, cand.polyt. i kemiteknik Master of Science (MSc) in Engineering (Chemical Engineering) Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 17, fastlægges uddannelsens normering til 120 ECTS-point. Ad tilskudsmæssig indplacering: Kandidatuddannelsen indplaceres til heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetning til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 5240 AUDD 5240 Side 1/2

5 Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 8, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 213 af 21. februar 2012 om adgang m.v. til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen). Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på engelsk. Vi bemærker hertil, at det fremgår af kandidatadgangsbekendtgørelsens 6, stk. 1, at hvis en uddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for ingeniøruddannelsen/kemiretning. Au udbudssted: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på universitetets campus i Esbjerg. Med venlig hilsen Anders Bau Truelsen Fuldmægtig Side 2/2

6 Bacheloruddannelse i kemi og bioteknologi og kandidatuddannelse i kemiteknik Aalborg Universitet, Esbjerg Turnusakkreditering

7 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

8 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 8 Indstilling for kandidatuddannelsen Juridiske opmærksomhedspunkter Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 22 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens kvalitetssikringssystem Indstilling til UI for bacheloruddannelsen Særlige forhold Indstilling til UI for kandidatuddannelsen Særlige forhold

9 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

10 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for kemi og bioteknologi samt kemiteknik Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for kemi og bioteknologi samt kemiteknik Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor i kemi og bioteknologi og kandidat i kemiteknik består af: Kernefaglig ekspert Professor Klas Engvall, Skolan för kemivetenskap, Kungliga Tekniska Högskolan (KTH) Klas Engvall er uddannet inden for fysisk kemi ved Göteborgs Universitet (Bachelor i 1989, kandidat i 1992 og ph.d. i 1995). Han har bred erfaring som forsker, forskningsleder og -chef inden for termokemisk transformation, både fra universitetet og industrien. I 2009 blev Klas Engvall adjungeret professor i kemiteknik og i 2011 blev han ordinær professor i kemiteknik. I øjeblikket leder Klas Engvall en forskningsgruppe, som består af 10 forskere og ph.d. ere ved KTH. Derudover koordinerer han forskning- og udviklingsaktiviteter (FoU) på KTH inden for det nationale forskningsprogram; Svenskt förgasningscentrum. Klas Engvall underviser og vejleder studerende på både bachelor- and kandidatniveau ved KTH. Han vejleder desuden flere ph.d.-studerende. Aftagerrepræsentant Finn Ewert Christensen, direktør for energi, Atkins Finn Ewert Christensen er uddannet som Mechanical Engineer i Siden 1990 har han arbejdet i olie-og gasbranchen og styret en bred vifte af front end studier, vedligeholdelses- og designopgaver i den danske sektor. Finn Ewert Christensen har erfaring fra flere danske operatørvirksomheder, herunder Mærsk Olie & Gas, Statoil og DONG Energy. I dag er han direktør for en af Atkins Danmark førende forretningsområder, energi, med kontorer i Esbjerg, Aalborg, Stavanger og København. Finn Ewert Christensen er desuden professionelt bestyrelsesmedlem i flere danske virksomheder (LHJ Consult A/S, Løvenborg A/S, EA Automatic A/S og Sahara 4 ApS). Studerende Anna Hellmers, kandidatstuderende, Danmarks Tekniske Universitet Anna Hellmers studerer matematisk modellering og computing på DTU, hvor hun forventer at afslutte foråret Anna Hellmers påbegyndte en bacheloruddannelse i fysik og nanoteknologi men færdiggjorde den som en bachelor i matematik og teknologi. Hun har deltaget i studienævnsmøder for Fysik og har i flere år arbejdet med uddannelsespolitik. Ved siden af studiet arbejder hun i Søfartsstyrelsen. 5

11 Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 2. juli 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 10. oktober 2012 modtaget supplerende dokumentation om - Sammenhængen mellem fagelementer og forskningsområder - Tilrettelæggelsen af bacheloruddannelsen - Publikationer - Sammenhængen mellem fagenes læringsmål og kompetenceprofil 29. oktober 2012 modtaget supplerende dokumentation om opfølgning på studiemiljøundersøgelsen 12. december 2012 modtaget supplerende dokumentation vedr. bacheloruddannelsens tilrettelæggere og UI-forhold. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 18. september 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 14. december 2012 Høringssvar modtaget 10. januar 2013 Kriterium 1 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at dialogen med aftagerpanelet og øvrige aftagere ikke i tilstrækkelig grad blev anvendt, fordi dialogen med aftagerpanelet ikke var blevet anvendt på uddannelsen, og fordi dialogen med øvrige aftagere ikke var systematiseret. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har uddybet kvaliteten af den uformelle dialog, systematiseret opfølgningen på den uformelle dialog og vedtaget at nedsætte mere uddannelsesnære aftagerpaneler i 2013, der får til opgave at udtale sig om den enkelte uddannelse. Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at det ikke var klart, hvordan dialogen med dimittender blev anvendt. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har præciseret ansvaret og proceduren for behandling af input fra dimittender. Vurderingen af kriterium 1 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Kriterium 5 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: - Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at fakultetet ikke havde udarbejdet procedurer og retningslinjer for brugen af informationsværktøjet QlickView, der anvendes i monitoreringen af uddannelsens kvalitet. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har udarbejdet procedurer for, hvordan hvert ledelsesniveau i organisationen skal indsamle, analysere og handle ud fra en vifte af de nøgletal QlikView giver adgang til. Der skal årligt pr. 1. marts udarbejdes en studienævnsrapport, der indeholder nøgletal for den enkelte uddannelse. Rapporten drøftes i studienævnet, der sammen med studielederen iværksætter nødvendige tiltag og dekanen orienteres om nøgletal og evt. opfølgninger - senest pr. 1. juli. Derudover har universitetet udarbejdet og iværksætter pr. 1. marts 2013 procedure for anvendelse af nøgletal fra QlickView i forhold til frafaldstruede studerende. 6

12 - Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at kvalitetssikringspolitikken ikke i tilstrækkelig grad var udmøntet på uddannelsen på grund af manglerne i dialogen og anvendelsen af dialogen med aftagere og dimittender. Vurderingen er ændret i og med vurderingen af kriterium 1 er ændret. - Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at studienævnets kvalitetssikringsprocedure ikke blev udmøntet på kandidatuddannelsen. Vurderingen er ændret, da der fremadrettet vil blive gennemført semesterevalueringer og styringsgruppemøder. Vurderingen af kriterium 5 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Sagsbehandling afsluttet 25. januar 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 8. februar 2013 Bemærkninger Uddannelsen er akkrediteret i samme turnusrunde som kandidatuddannelsen i olie- og gasteknologi, som også udbydes på Aalborg Universitet, campus Esbjerg. Der er det samme forskningsmiljø, som står for den praktiske tilrettelæggelse af uddannelserne, og der er en del samlæsning mellem kandidatuddannelsen i kemiteknik og kandidatuddannelsen i olie- og gasteknologi. Uddannelsen er desuden akkrediteret i samme turnusrunde som Aalborg Universitets cand.scient. i kemi og cand.polyt. i kemi beliggende på Aalborg campus. Det faglige indhold i kandidatuddannelsen i kemiteknik (polyt.) adskiller sig fra universitetets kandidatuddannelse i kemi (polyt.). Både kurser, læringsmål og kompetenceprofiler er forskellige. 7

13 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i kemi og bioteknologi på Aalborg Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på ikke tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), fordi der ikke er tilstrækkelig sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsområder knyttet til uddannelsen, da der er centrale fag på uddannelsen, hvor der ikke er tilstrækkelig forskningsmæssig tyngde bag. Akkrediteringspanelet bemærker, at den påtænkte omorganisering af fagansvarlige og de praktiske konsekvenser heraf endnu ikke kan vurderes. Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøet bag uddannelsen ikke er af tilstrækkelig kvalitet. Det skyldes, at publikationsniveauet og kvaliteten i forskningen ikke vurderes at være høj nok. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Det er også vurderet, om uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på universitetet. Der er alvorlige problemer med forskningsbaseringen af uddannelsen, da der ikke vurderes at være et stærkt forskningsmiljø bag uddannelsen. Det er primært Sektion for Kemiteknologi i Esbjerg, som står bag uddannelsen. Forskningsmiljøet vurderes at have haft en relativt lav forskningsaktivitet, og kvaliteten i forskningen vurderes ikke at være høj nok. Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at der ikke har været forskningsmæssig tyngde bag flere af uddannelsens centrale fag såsom organisk kemi, fysisk kemiske separationsmetoder og kemisk reaktionsteknik. Den fagansvarlige for disse fag har ikke publiceret inden for området, og det er ikke på anden måde dokumenteret, at den fagansvarlige forsker inden for området. For at håndtere dette har universitetet i januar 2013 foretaget en omorganisering af de fagansvarlige for de pågældende fag. I praksis betyder det, at universitetet vil trække på forskere fra campus Aalborg og campus København. Det vurderes, at omorganiseringen kan være med til at sikre forskningsbaseringen fremover, men det kan endnu ikke vurderes, hvilken betydning det får for de studerendes muligheder for kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Uddannelsens faglige indhold og niveau stemmer overens med kvalifikationsrammen og uddannelsens titel, ligesom uddannelsens struktur, indhold og progression er tilfredsstillende. Evalueringsprocedurerne fungerer, og især styringsgrupperne kan løbende håndtere udfordringer. Ud over dialogen med aftagerpanelet er der dialog med dimittender gennem dimittendundersøgelser og uformel dialog mellem kandidatstuderende og undervisere. 8

14 Universitetet har igangsat initiativer til at styrke forskningsmiljøet bag uddannelsen. Universitetet har igangsat et generationsskifte og foretager samtidig et gennemsyn af forskningsporteføljen for Sektion for Kemiteknologi som helhed. Derudover har universitetet opslået et fuldt professorat til Sektion for Kemiteknologi inden for olie- og gasteknologi og et professorat MSO inden for kemiteknologi. De to professorater forventes besat i begyndelsen af Når stillingerne er besat, vil der blive tilknyttet en post.doc eller ph.d.- studerende til at assistere med opbygningen af forskningsmiljøet. Universitetet har desuden udarbejdet 5- årsplaner for tre adjunkter. På den baggrund vurderes det, at universitetet har iværksat initiativer til løsning af problemerne og inden for en periode på to år vil kunne styrke forskningsmiljøet bag uddannelsen. Samlet set vurderes det, at uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på Aalborg Universitet i den periode uddannelsen er betinget positivt akkrediteret. 9

15 Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i kemiteknik på Aalborg Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på ikke tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), fordi forskningsmiljøet bag uddannelsen ikke er af høj kvalitet. Det skyldes, at publikationsniveauet er lavt og kvaliteten i forskningen ikke er høj nok. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Det er også vurderet, om uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på universitetet. Der er alvorlige problemer med forskningsbaseringen af uddannelsen, da der ikke vurderes at være et stærkt forskningsmiljø bag uddannelsen. Det er primært Sektion for Kemiteknologi i Esbjerg, som står bag uddannelsen. Forskningsmiljøet vurderes at have en lav forskningsaktivitet, og kvaliteten i forskningen vurderes ikke at være høj nok. Uddannelsens titel, faglige indhold og niveau stemmer overens med kvalifikationsrammen. Der er progression på uddannelsen og prøveformerne udprøver centrale kompetencer i kompetenceprofilen. Derudover afvikles undervisning på kvalificeret og pædagogisk vis, uddannelsens fysiske rammer er tilstrækkelige, og der er mulighed for et studieophold i udlandet. Universitetet er desuden i løbende dialog med aftagere og dimittender, og der er et samfundsmæssigt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Universitetet har igangsat initiativer til at styrke forskningsmiljøet bag uddannelsen. Universitetet har igangsat et generationsskifte og foretager samtidig et gennemsyn af forskningsporteføljen for Sektion for Kemiteknologi som helhed. Derudover har universitetet opslået et fuldt professorat til Sektion for Kemiteknologi inden for olie- og gasteknologi og et professorat MSO inden for kemiteknologi. De to professorater forventes besat i begyndelsen af Når stillingerne er besat, vil der blive tilknyttet en post.doc eller ph.d.- studerende til at assistere med opbygningen af forskningsmiljøet. Universitetet har desuden udarbejdet 5- årsplaner for tre adjunkter. På den baggrund vurderes det, at universitetet har tiltag til løsning af problemerne og inden for en periode på to år vil kunne styrke forskningsmiljøet bag uddannelsen. 10

16 Samlet set vurderes det, at uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på Aalborg Universitet i den periode uddannelsen er betinget positivt akkrediteret. 11

17 Juridiske opmærksomhedspunkter Gælder kun for bacheloruddannelsen På bacheloruddannelsens 4. og 5. semester er der et valgfrit projektmodul på 15 ECTS-point (i alt 30 ECTSpoint). De studerende kan på hvert af projektmodulerne vælge mellem tre forskellige projekter inden for uddannelsens fagområde. Det er ACE Denmarks opfattelse, at frit emnevalg, der indgår i projektmoduler ikke er valgfrihed efter uddannelsesbekendtgørelsens 14, stk. 3, nr. 2. Valgfriheden skal være udmøntet i forhold til valg af deciderede fagelementer i overensstemmelse med bestemmelsens formål om muligheden for optag på flest mulige kandidatuddannelser, jf. også ordlyden i 9, stk. 2. I høringssvaret skriver universitetet: De tre valgfri projektmoduler på uddannelsens 4. og 5. semester har hver især deres unikke læringsmål. De valgfri projektmoduler er derfor at sidestille med valgfri kursusmoduler med hver deres unikke læringsmål. Universitetet mener derfor ikke, at der kan være tvivl om, at uddannelsen lever op til kravet om 10 ECTS-points valgfrihed. (Høringssvar, s. 7). Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Esbjerg Sprog Bacheloruddannelsen udbydes på tidspunktet for akkreditering på dansk, men universitetet har ansøgt om at udbyde uddannelsen på engelsk, jf. Indstilling til UI. Hovedområde Det teknisk-videnskabelige hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

18 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Viden Vidensfeltet - Har forskningsbaseret viden om teori, metoder og praksis inden for følgende natur- og ingeniørvidenskabelige fagområder: o Kemi, biologi, fysik, materialelære, matematik og statistik. o Analytisk kemi, herunder instrumentelle metoder, eksperimentelt design, dataopsamling og o validering. Procesteknik, herunder reaktionsteknik, kemiske enhedsoperationer, konstruktionsmaterialer, procesregulering, instrumentering og sikkerhed. Forståelses- og refleksionsniveauet - Kan forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis inden for ovennævnte fagområder og sætte disse ind i en samfundsmæssig kontekst. Færdigheder Typen af færdigheder - Kan anvende den problemorienterede metode til at analysere komplekse problematikker, identificere problemer og opstille krav til løsninger. - Kan beskrive processer og systemer vha. procesdiagrammer samt opstille og løse balanceligninger herfor. - Kan udføre kemiske, mikrobiologiske, materiale- og procestekniske eksperimenter i laboratoriet på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. - Kan udvælge og anvende relevante instrumentelle metoder til kvalitativ eller kvantitativ analyse af indholdsstoffer i produkter samt til proceskontrol. - Kan anvende statistiske metoder til at opstille forsøgsplaner, bearbejde forsøgsdata og validere analysemetoder. - Kan opstille matematiske modeller for kemiske og biokemiske reaktioner og processer samt dimensionere ideale reaktorer og enkle enhedsoperationer. - Kan vælge procesudstyr, konstruktionsmaterialer, sikkerhedsinstrumentering, dataopsamling og reguleringsstrategi for en given proces. Vurdering og beslutning - Kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger i forbindelse med udvikling, produktion og analyse af kemiske og bioteknologiske produkter samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Formidling - Kan formidle kemiske, biokemiske, proces- og analysetekniske problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikkespecialister herunder samarbejdspartnere og brugere gennem såvel diskussion som skriftlig og mundtlig afrapportering. Kompetencer Handlingsrummet - Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. Samarbejde og ansvar - Kan selvstændigt og med en professionel tilgang indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med ingeniører, teknisk personale og andre faggrupper. Læring - Kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. (Studieordning for BA, s. 7-8). 13

19 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil The graduate of the Master s programme in Chemical Engineering: Knowledge - has knowledge that is based on the highest international research in one or more subject areas within chemical engineering: o Bio energy o Environmental technology o Polymer technology o Ceramics and photocatalysis o Spectroscopy and data analysis - can understand and, on a scientific basis, reflect over the above mentioned knowledge and identify scientific problems Skills - masters the scientific methods, the tools and general skills related to employment within chemical engineering - can evaluate and select among scientific theories, methods, tools and general engineering skills and, on a scientific basis, advance new analyses and solutions - can communicate research-based knowledge and discuss professional and scientific problems with both peers and nonspecialists Competencies - can manage work and development situations that are complex, unpredictable and require new solutions. - can independently initiate and implement discipline-specific and interdisciplinary cooperation and assume professional responsibility. - can independently take responsibility for own professional development and specialisation (Studieordning for KA, s. 5). 14

20 Bacheloruddannelsens struktur Modul Projekt eller kursus ECTSpoint 1. semester Kemiske og bioindustrielle produkter Projekt 10 Kemi, miljø og sundhed et casestudie 5 Problembaseret læring i videnskab, teknologi og 5 samfund Organisk kemi 5 Lineær algebra 5 2. semester Kemiske reaktioner i naturlige og tekniske miljøer Projekt 15 Bioaktive molekyler introduktion til biologisk 5 kemi, human fysiologi og toksikologi Grundlæggende kemisk procesteknik og termodynamik 5 Calculus 5 3. semester Kemisk analyse af homogene systemer Projekt 15 Metoder til kvantitativ kemisk analyse 5 Uorganisk og fysisk kemi 5 Anvendt statistik 5 4. semester Valgmodul Teknisk mikrobiologi Projekt 15 Levnedsmiddelkvalitet Polymerteknologi Fysisk kemiske separationsmetoder 5 Biologisk kemi 5 Materialelære og materialevalg 5 5. semester Valgmodul Kemisk procesteknologi Projekt 15 Bioprocesteknologi Miljøkemiske oprensningsprocesser Kemisk reaktionsteknik 5 Varmetransmission og strømningsmekanik 5 Matematisk modellering og numeriske metoder 5 6. semester Statistisk forsøgsplanlægning 5 Procesregulering, instrumentering og sikkerhed 5 Videnskabsteori og entreprenørskab 5 Bachelorprojekt 15 Oversigten er udarbejdet af ACE Denmark med udgangspunkt i bacheloruddannelsens studieordning (s ). 15

21 Kandidatuddannelsens struktur (Studieordning for KA, s. 7). 16

22 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen School of Engineering and Science har nedsat et aftagerpanel, som dækker alle uddannelserne på skolen, herunder bacheloruddannelsen i kemi og bioteknologi og kandidatuddannelsen i kemiteknik. Aftagerpanelet består af 18 medlemmer, som repræsenterer offentlige og private virksomheder, eksempelvis Arla, Novozymes, Novo Nordisk, Danisco og Mærsk Olie og Gas A/S (bilag 1A). Aftagerpanelet blev etableret i starten af 2011 og har holdt to møder siden da. På møderne er uddannelserne blevet præsenteret for panelet. Panelet har bl.a. drøftet, hvordan kandidaterne fra Aalborg Universitet differentierer sig fra kandidater fra de øvrige danske universiteter, men derudover har aftagerne ikke haft kommentarer til uddannelserne (bilag 1B). Det fremgik af mødet med ledelsen, at aftagerpanelet forholder sig overordnet til uddannelserne og ikke til de enkelte uddannelser. Ledelsen oplyste desuden, at aftagerpanelet blev etableret dels som en følge af fakultetets organisering i skoler og dels i en erkendelse af, at det tidligere fakultære aftagerpanel var for bredt. Den 9. januar 2013 vedtog Studierådet, at der skal nedsættes aftagerpaneler for hvert studienævn på skolens uddannelser. Kommissoriet for uddannelsesspecifikke aftagergrupper træder i kraft 1. februar 2013 (Høringssvar, bilag 5). Ud over dialogen med aftagerpanelet lægger universitetet stor vægt på den uformelle dialog, der er mellem virksomheder og vejledergruppen på universitetet i forbindelse med studenterprojekter. Universitetet beskriver, at vejledergruppen får god indsigt i, hvilke kompetencer virksomhederne efterspørger, og at projekternes indhold defineres, så de imødekommer såvel aftagernes som universitetets behov (Dokumentationsrapport, s. 2). Dertil kommer at en faglig relevant person fra virksomheden fungerer som bivejleder. Dette er særligt gældende for bachelorprojekter og specialer og betyder ifølge universitetet, at aftagere forholder sig til såvel den enkelte studerendes samlede kompetencer som læringsmålene i studieordningen (Høringssvar, s. 4-5). Universitetet nævner flere eksempler på, hvordan løbende uformel dialog med aftagere inddrages i forbindelse med studieordningsrevisioner, herunder bl.a.: - Matematikundervisningen på bacheloruddannelsen er udvidet fra 10 til 15 ECTS-point. De studerende undervises nu i beregningsprogrammet matlab på 1. semester og får en udvidet undervisning i numeriske metoder og matematisk modellering på 5. semester. Det skal bl.a. sikre en kritisk tilgang til beregningsprogrammerne, hvilket aftagere har tilkendegivet ikke altid har været tilfældet tidligere. - Anvendt statistik og statistisk forsøgsplanlægning fastholdes som et fag på 10 ECTS-points på bacheloruddannelsen, mens der først undervises i kemometri på kandidatuddannelsen. - Der er ikke så mange kemiingeniører, der ansættes som analysekemikere som tidligere, men universitetet argumenterer for, at det i forbindelse med udvikling af nye produkter og processer er vigtigt for ingeniøren at kunne planlægge og udføre relevante forsøg, og ikke mindst at kunne foretage en relevant behandling af de opnåede data. Derfor skal 3. semesters projekt skal dreje sig om kemisk 17

23 analyse af homogene systemer, mens 4. semesters projekttemaer omfatter kemiske analyser på ikkehomogene systemer. - De studerende skal kunne fordybe sig i materialer, eller i processer, der vedrører energi eller miljøproblematikker, da det er inden for disse områder, der især efterspørges ingeniører. (Dokumentationsrapport, s. 4). På besøget fortalte underviserne, at de diskuterer tilbagemeldinger fra aftagerne på sektionsmøder, og om der på den baggrund skal ske ændringer i fag på uddannelsen. Der afholdes et årligt sektionsmøde, som bl.a. behandler uddannelsernes praktiske tilrettelæggelse, indhold og didaktik (Dokumentationsrapport, s. 36). Semesterkoordinatoren har det formelle ansvar for at samle op på og bearbejde input fra aftagere og dimittender, ligesom semesterkoordinatoren skal rapportere til studienævnet. Universitetet oplyser, at dette er præciseret som en del af semesterkoordinatorens funktionsbeskrivelse i skolens studiehåndbog (Høringssvar, bilag 4a-c), som blev vedtaget af Studierådet 9. januar 2013 (Høringssvar, s. 4). Akkrediteringspanelet vurderer, at aftagerpanelet har flere medlemmer, der er relevante for bachelor- og kandidatuddannelsens kemitekniske og bioteknologiske faglighed. Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at dialogen med aftagerpanelet er etableret og forventes at blive afviklet løbende, da aftagerpanelet vil afholde møder en gang om året. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at skolen vil etablere aftagerpaneler for hvert studienævn. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at den uddannelsesspecifikke dialog med aftagere primært har fundet sted gennem uformel kontakt mellem undervisere og aftagere gennem studenterprojekter og forskningssamarbejder, da skolens aftagerpanel kun forholder sig overordnet til uddannelserne. Det er akkrediteringspanelet vurdering, at input fra den uformelle dialog med aftagere er blevet drøftet på sektionsmøder og har indgået i udviklingen af uddannelserne. Samlet er det akkrediteringspanelets vurdering, at dialogen med aftagerpanelet og øvrige aftagere i tilstrækkelig grad anvendes i udviklingen af uddannelsernes relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet lægger vægt på kvaliteten af den uformelle dialog, at universitetet har forholdt sig til og anvendt input fra den uformelle dialog med aftagere, og at såvel den uddannelsesnære dialog med aftagere og opfølgningen fremadrettet vil være systematiseret. Dialog med dimittender Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Aalborg Universitet gennemfører hvert fjerde år en undersøgelse af kandidaternes overgang fra uddannelse til arbejdsmarked. Den seneste kandidatundersøgelse blev gennemført i 2009 og rummer en delrapport for uddannelserne under Studienævn for Kemi, Miljø- og Bioteknologi. 166 dimittender under studienævnet deltog i undersøgelsen, hvilket er en svarprocent på 61,7 % (Kandidat- og aftagerundersøgelsen 2009, Delrapport for Kemi, Miljø og Bioteknologi s. 1). I rapporten er der besvarelser for alle uddannelserne under studienævnet og de større fag følges mere detaljeret. Bachelor- og kandidatuddannesen er dog ikke udskilt i delrapporten. I høringssvaret har universitetet præciseret, at Studienævnet drøfter dimittendundersøgelsens resultater og justerer på denne baggrund uddannelsens indhold ved behov herfor. Det er desuden blevet tydeliggjort i skolens studiehåndbog, at semesterkoordinatoren har ansvar for at samle op på og bearbejde input fra dialog med dimittender, jf. afsnittet om aftagerdialog ovenfor (Høringssvar, bilag 4a-c). Dimittendundersøgelsernes resultater bidrager blandt andet til kvalificering af policyudvikling vedrørende beskæftigelse, bedre karrierevejledning og forbedret arbejdsmarkedsrelevans af uddannelserne (Dokumentationsrapport, s. 5). 18

24 Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet redegør for, at størstedelen af bachelordimittenderne fortsætter på kandidatuddannelsen i kemiteknik. Bachelor- og kandidatuddannelsen tilrettelægges ifølge universitetet i udstrakt grad af den samme gruppe VIP er, og det betyder, at underviserne løbende er i kontakt med bachelordimittenderne og kan justere bacheloruddannelsen på denne baggrund (Dokumentationsrapport, s. 5). Eksempelvis er at forståelse af reaktionsmekanismer er indført i faget organisk kemi på baggrund af dialog med bachelordimittenderne. Ligeledes er matematisk modellering blevet opprioriteret, delvist på baggrund af dialog med bachelordimittender (Dokumentationsrapport, s. 6). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet løbende er i dialog med dimittenderne gennem dimittendundersøgelser. Samtidig bemærker akkrediteringspanelet kritisk, at dimittendundersøgelsen ikke giver mulighed for at udskille og følge bacheloruddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer derudover, at øvrig dialog med uddannelsens dimittender sker uformelt. Samlet vurderer akkrediteringspanelet, at der er en løbende dialog med bachelordimittenderne, og at dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår, at delrapporten for Studienævn for Kemi, Miljø og Bioteknologi viste, at over 90 % af respondenterne oplevede, at arbejdsgiverne efterspørger kompetencer inden for projektorienteret arbejde, mundtlig og skriftlig præsentation, analyseevner og praktisk faglig viden (Dokumentationsrapport, s. 5). Universitetet skriver, at det er kompetencer, der opnås på uddannelsen. Derudover oplyser universitetet, at mange dimittender holder faglig kontakt med deres specialevejleder. Denne dialog bliver bl.a. brugt til oprettelse af nye studenterprojekter i de virksomheder, hvor dimittenderne er ansat (Dokumentationsrapport, s. 6). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet løbende er i dialog med dimittenderne gennem dimittendundersøgelser, men konstaterer, at dimittendundersøgelsen ikke giver mulighed for at udskille og følge kandidatuddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at dialogen med dimittender i tilstrækkelig grad anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Tabellen nedenfor viser data fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering for bachelordimittender i teknisk videnskab, civilingeniør fra Aalborg Universitet. Tallene opgøres ikke på uddannelsesniveau, og der er derfor heller ikke specifikke data for bacheloruddannelsen i kemi og bioteknologi Kandidatuddannelse 87 % 95 % Beskæftigelse 5 % 2 % Udlandet 6 % 1 % Ledighed 0 % 0 % Udenfor arbejdsstyrken 2 % 1 % Antal dimittender Tabellen er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af tal fra ui.dk. Ledigheden for teknisk videnskab på landsplan var i 2008 og %. 19

25 Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet skriver, at der ikke laves specifikke tal for uddannelsen. Følgende ledighedstal er relevante for uddannelsen (tabellen er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af Civilingeniører fra AAU Hovedområdet på landsplan % 2 % % 1 % % 6 % Civilingeniørområdet på AAU dækker over mange forskellige fagligheder og dermed også mange forskellige arbejdsmarkeder, hvilket akkrediteringspanelet finder, gør det vanskeligt at anvende UI s tal til at sige noget om beskæftigelsessituationen for kandidater i kemiteknik. Panelet konstaterer, at der ikke udarbejdes uddannelsesspecifikke tal på ingeniørområdet. Som nævnt ovenfor kan uddannelsen ikke skilles ud i den seneste dimittendundersøgelse, så universitetet har ikke sikre oplysninger om dimittendernes beskæftigelse og ledighed fra undersøgelsen. Panelet vurderer dog, at civilingeniører fra AAU som gruppe ikke har problemer med stor ledighed. Underviserne oplyste dog på mødet, at de gennem deres uformelle dialog med aftagere om blandt andet de studerendes projekter har kendskab til en række dimittenders jobsituation og -funktion. Underviserne gav flere eksempler og fortalte, at de oplever gode og relevante beskæftigelsesmuligheder for dimittenderne. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Hovedparten af bachelorer i kemi og bioteknologi fortsætter på enten kandidatuddannelsen i kemiteknik, kandidatuddannelsen i olie- og gasteknologi eller en anden kandidatuddannelse under studienævnet. Enkelte vælger at dimittere som professionsbachelorer, hvilket sker ved at supplere bacheloruddannelsen med virksomhedspraktik (Dokumentationsrapport, s. 8). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet giver følgende eksempler på dimittendernes første ansættelsessted: - Bioenergi: Dong Energy Skærbæk, Risø DTU - Modellering og procesteknik: Haldor Topsøe A/S, Fiberline Middelfart, Rambøll Esbjerg, Atkins Esbjerg, Mærsk Olie og Gas A/S Esbjerg, Vestas Lem, Dupont Grindsted, Brødrene Hartmann Tønder, Dong Energy Skærbæk, Off Shore Center Danmark i Esbjerg - Polymerteknologi: Fibervision Varde, LM glasfiber Lunderskov, Vestas Wind System Lem, Coloplast Thisted, Coloplast Hellebæk, Lego Billund, Plast Center Danmark i Esbjerg - Miljøteknologi: Rambøll Miljø i Vejle, Esbjerg Vandforsyning - Kemisk analyse og kvalitetssikring: Arla Foods, Dandy Vejle, Ecofins Brørup, Højmarkslaboratoriet Højmark, Dong Energy Skærbæk, Haldor Topsøe A/S Frederiksværk - Undervisning: HTX Skjern - Videreuddannelse til ph.d.: Aalborg Universitet, SDU, DTU, universiteter i USA og i Holland (Dokumentationsrapport, s. 8-9). 20

26 Kandidater i kemiteknik finder ifølge universitetet beskæftigelse inden for udvikling, produktion, kvalitetssikring eller som konsulenter inden for de fagområder, hvor de har udført deres specialer. Som nævnt ovenfor kan uddannelsen ikke udskilles i delrapporten for uddannelserne under Studienævn for Kemi, Miljø og Bioteknologi. Ovenstående eksempler er derfor baseret på undervisernes personlige kendskab til dimittenderne (Dokumentationsrapport, s. 9). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse i relevante virksomheder og er ansat i akademiske jobfunktioner inden for relevante fagområder for uddannelsen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 2-9 Bilag - Bilag 1A: Aftagerpanel for School for Engineering and Science - Bilag 1B: Referater fra møder med aftagerpanelet - Kandidat- og aftagerundersøgelsen 2009, Delrapport for Kemi, Miljø og Bioteknologi - Høringssvar - Høringssvar, bilag 4a Semesterkoordinator 1. studieår - Høringssvar, bilag 4b Semesterkoordinator studieår - Høringssvar, bilag 4c Vejledning semesterkoordinatorer - Høringssvar, bilag 5 Kommissorium aftagerpanel 21

27 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Undervisningen varetages primært af forskere fra Sektion for Kemiteknologi (Institut for Kemi og Bioteknologi) og i mindre grad af forskere fra Sektion for Bæredygtig Bioteknologi (Institut for Kemi og Bioteknologi), Sektion for Fluid Mekanik og Forbrændingsteknik (Institut for Energiteknik) samt Institut for Læring og Filosofi (Dokumentationsrapport, s. 10). Sektion for Kemiteknologi forsker i områder inden for energi, miljø og materialer baseret på kemi, fysik og fysisk kemi. Herudover udfører sektionen matematisk og statistisk modellering på transport- og omdannelsesprocesser. Særlige fokusområder er olie- og gasteknologi, miljøoprensninger, komposit- og klæbematerialer, drikkevand og biomasseomdannelser. (Dokumentationsrapport, s. 10). Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har udarbejdet en oversigt over uddannelsens obligatoriske og valgfrie kurser, den modulansvarlige VIP og hvilken forskningsgruppe vedkommende tilhører. Nedenfor er skemaet gengivet for 1. og 4. semester: Semester Modul Institut Modulansvarlig Forskningsgruppe 1. Kemiske og bioindustrielle Institut for Kemi og bioteknologi Koordinator Jens Sektion for Kemiteknologi produkter Esbjerg campus Muff Flere vejledere Kemi, miljø og sundhed et casestudie Institut for Kemi og bioteknologi Esbjerg campus Jens Muff Rudi P. Nielsen CIChem Research Group Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Organisk kemi Lineær algebra 4. Valgmodul Polymerteknologi Teknisk mikrobiologi Levnedsmiddelkvalitet Fysisk kemiske separationsmetoder Biologisk kemi Institut for Læring og Filosofi Esbjerg campus Institut for Kemi og bioteknologi Esbjerg campus Institut for Kemi og bioteknologi Esbjerg campus Institut for Kemi og bioteknologi Esbjerg campus Institut for Kemi og bioteknologi Esbjerg campus Institut for kemi og bioteknologi København campus Materialelære og materialevalg Esbjerg campus Institut for Kemi og bioteknologi (Supplerende dokumentation 10. oktober 2012, Bilag 1). Torben Rosenørn Inge-Lise Hansen Ulla Tradsborg Koordinator Jens Muff Flere vejledere Inge-Lise Hansen Peter Westermann Birgit K. Storm Matematik og naturvidenskabslæring - SMERG Sektion for Kemiteknologi Sektion for Kemiteknologi Sektion for Kemiteknologi Sektion for Kemiteknologi Sektion for Bæredygtig Bioteknologi PoEM 22