Dimittendundersøgelse 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dimittendundersøgelse 2011"

Transkript

1 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse 2011 Landskabsforvaltning Malene Bødker Kim Nørgaard Helmersen Lotte Lynggaard-Johansen December 2011

2 Indholdsfortegnelse Forord...3 Undersøgelsens formål og datagrundlag...4 Undersøgelsens hovedkonklusioner...6 Kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning... 8 Erhvervsrelaterede aktiviteter under uddannelsen Første job. 12 Ansatte uden for forskningsområdet...15 Efter- og videreuddannelse.19 2

3 Forord KU-LIFE har besluttet at gennemføre dimittendundersøgelser hvert fjerde år som led i kvalitetssikringen af fakultetets uddannelser. Undersøgelserne har fokus på dimittendernes beskæftigelsessituation og tilfredshed med deres uddannelsesforløb, for at afdække om dimittenderne opnår de rette kompetencer, eller om der er behov for ændringer af uddannelsen. Dimittendundersøgelserne tilgår således studielederne med henblik på fortsat udvikling af uddannelserne. Jeg vil gerne takke alle de dimittender, der har deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsen er gennemført af stud.scient.san.publ. Malene Bødker og stud.scient.soc. Kim Helmersen. Lotte Lynggaard-Johansen 3

4 Undersøgelsens formål og datagrundlag KU-LIFE har besluttet at gennemføre dimittendundersøgelser hvert fjerde år som led i kvalitetssikringen af fakultetets uddannelser. Dimittendundersøgelsen 2011 er den første af sin slags og den tager udgangspunkt i årgangene Nærværende undersøgelse retter sig mod dimittender fra kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning. Formålet med undersøgelsen er: 1. At tilvejebringe viden om beskæftigelsesforholdene for de seneste dimittendårgange, både hvad angår overgang fra studie til job, jobindhold, sektorplacering og mobilitet på arbejdsmarkedet. Hertil viden om dimittendernes ledighed og mulige årsager hertil samt en belysning af forholdet mellem erhvervede kompetencer på uddannelsen og efterspurgte og brugte kompetencer i forbindelse med opnået beskæftigelse. 2. At afdække forhold vedrørende de pågældende dimittenders studieforløb såsom gennemførelsestid, studiejob, projektorienterede forløb, praktikophold og studieophold i udlandet samt disse forholds mulige sammenhænge med opnået beskæftigelse. Dimittendundersøgelsen bygger på data fra en spørgeskemaindsamling, der tager udgangspunkt i et generisk spørgeskema, udviklet af ph.d. Sara Korzen. I 2010 gennemførte lektor Jesper Lassen i samarbejde med studentermedhjælp Caroline Skov-Carlsen et pilotprojekt med dimittender fra kandidatuddannelsen i Biology-Biotechnology med henblik på at udvikle spørgeskemaet til brug for nærværende og fremtidige dimittendundersøgelser. Spørgeskemaet anvendt i undersøgelsen er med hjælp fra de respektive studieledere yderligere tilpasset de enkelte studieretninger. Udviklingen og gennemførelsen af spørgeskemaet er foregået via internettet. Der blev rettet henvendelse til dimittenderne via almindelig post på baggrund af adresser udtrukket fra CPR-registret. Invitationsbrevet indeholdt internetadresse og individuel kode til udfyldelse af spørgeskemaet samt oplysninger om undersøgelsen, herunder anonymitet i besvarelserne. Både invitationsbrev og spørgeskema fandtes i en dansk og en engelsk version. Efter den oplyste frist for udfyldelse af spørgeskemaet blev der sendt påmindelsesbreve ud til de personer, der endnu ikke var registreret en besvarelse fra. Som incitament til at deltage i undersøgelsen blev der trukket lod om 10 gavekort à 300 kr. til Gavekortet.dk blandt respondenterne. På dataindsamlingstidspunktet (juni, 2011) var 52 kandidater fra de pågældende årgange dimitteret, som det var muligt at finde gennem CPR-registeret. Således blev der udsendt invitationsbreve til 52 dimittender, hvoraf et blev sendt retur med posten. 35 personer udfyldte en besvarelse, hvilket modsvarer en svarprocent på 69 %. Nærværende rapport omhandler dimittenderne fra landskabsforvaltning. Rapporten bygger på 35 besvarelser, som fordelt på nuværende jobsituation tæller 33, som er i arbejde, én, som er ph.d.-studerende, og én, som står uden for arbejdsmarkedet. Da der kun er én respondent i gruppen af ph.d.-studerende og dimittender uden for arbejdsmarkedet, udelades disse som selvstændige afsnit i rapporten. 4

5 Tabel 0.1 viser dimissionsårene for undersøgelsens respondenter. Tabel 0.1: Dimissionsår Årgang Procentandel % % % % n 35 Der er en forholdsvis jævn fordeling på årgangene , men årgang 2007 er lidt overrepræsenteret i undersøgelsen. Kønsfordelingen blandt respondenterne er 60 % kvinder og 40 % mænd. Aldersfordelingen vises af figur 0.1 nedenfor. Figur 0.1 Dimittendernes aldersfordeling Alder år år år 40 år - Figur 0.1 viser aldersfordelingen blandt undersøgelsens respondenter. 15 af respondenterne er år gamle, og denne aldersgruppe udgør dermed 43 % af det samlede antal respondenter. Ni er år, syv er år, og fire er over 40 år. Undersøgelsens yngste respondent er 27 år, mens den ældste er 55 år. 5

6 Undersøgelsens hovedkonklusioner Dette indledende afsnit opsamler de væsentligste konklusioner i undersøgelsen og vil give et indblik i undersøgelsen for den almindeligt interesserede læser. Kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning 88 % af dimittenderne er blevet optaget på kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning på baggrund af en bacheloruddannelse fra KU-LIFE. Således har 52 % taget en bacheloruddannelse i enten skovbrug eller landskabsarkitektur, og 36 % i enten agronomi, biologi, naturressourcer eller skov-og landskabsingeniør. Én har taget en bacheloruddannelse inden for miljø i Holland. Den typiske dimittend fra kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning har været tilfreds med sin uddannelse og mener i særdeleshed, at uddannelsens kerneaspekter har været givende. Dette gælder såvel de teoretiske kerneaspekter såsom case-orienteret undervisning, tværfaglighed og forelæsninger som de praktiske kerneaspekter som projektarbejde og praktiske øvelser. Dimittenderne har også haft glæde af mere sideløbende aspekter så som feltarbejde samt udbuddet af valgfag på KU-LIFE. Erhvervsrelaterede aktiviteter under uddannelsen Mange dimittender vælger at have erhvervsrelaterede aktiviteter under kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning. 57 % af dimittenderne har haft et studierelevant arbejde, og 70 % af disse mener, at jobbet har haft nogen eller høj grad af relevans for dem. 40 % har været i volontørtjeneste, og 86 % af disse mener, at erfaringer herfra i nogen eller høj grad har haft relevans for dem. Halvdelen af dimittenderne har lavet et erhvervsprojektsamarbejde, men her finder hele 94 % erfaringerne herfra relevante i arbejdslivet. Dimittenderne vurderer altså erfaringer fra erhvervsrelaterede aktiviteter som værdifulde i senere beskæftigelse. Konklusionen underbygges af det forhold, at 30 % af dem, der har haft studierelevant arbejde, 21 % af dem, der har været i volontørtjeneste og 28 % af dem, der har lavet erhvervsprojektsamarbejde, også har fundet ansættelse hos den pågældende virksomhed efter dimissionen. Første job Den typiske dimittend fra kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning er ansat i en offentlig institution eller en privat virksomhed med over 250 ansatte. Vejen til første ansættelse er primært sket gennem annoncer i medierne, sekundært via private og faglige netværk. Godt halvdelen af dimittenderne bliver ansat i virksomheder inden for forvaltning af naturressourcer og jordbrug i første job. Derudover er dimittenderne ansat i virksomheder inden for andre områder med faglig tilknytning til landskabsforvaltning så som miljø- /energiområdet. I virksomhederne bruger dimittenderne typisk tid på administration, rådgivning/vejledning, analyse/evaluering samt kontrol og inspektion. Tre ud af fire mener således, at der i nogen eller høj grad er faglig sammenhæng mellem deres første job og uddannelsen. 38 % af dimittenderne har desuden angivet, at der er direkte sammenhæng mellem deres speciale og job. Der ser altså ud til at være en god sammenhæng mellem uddannelsens faglige indhold og dimittendernes opgaver i første job. 6

7 I denne forbindelse bør det bemærkes, at kun omkring halvdelen af dimittenderne mener, at de kompetencer, som de har tilegnet sig på uddannelsen, har været medvirkende til at de blev ansat i første job. De generelle akademiske kompetencer såsom evnen til at analysere, evnen til at løse et konkret problem og praktisk viden inden for fagområdet vurderes til at have haft størst indflydelse på ansættelsen i første job. Ph.d.-studerende Der er ingen ph.d.-studerende fra kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning. Ansatte uden for forskningsområdet 33 dimittender er i arbejde, hvilket udgør 94 % af det samlede antal respondenter i undersøgelsen. Af disse er 30 % ansat i offentlige institutioner, og 67 % i private virksomheder primært med over 250 ansatte. 13 ud af de 33 dimittender er ansat i første job, og deres vej til jobbet er primært sket gennem uopfordrede ansøgninger og sekundært gennem faglige netværk og annoncer i medierne. Af dimittenderne i første job fandt ni ud af 13 jobbet inden for et halvt år, hvilket kan tyde på en tendens, der peger retning af hurtig ansættelse blandt dimittenderne. 42 % af dimittenderne er ansat i virksomheder inden for forvaltning af naturressourcer og jordbrug, 15 % inden for miljø-/energiområdet og 12 % inden for fødevareområdet. Halvdelen af virksomhederne beskæftiger sig med forvaltning..herefter følger opgavetyper som rådgivning/konsulentopgaver og planlægning. I deres stillinger bruger over halvdelen af dimittenderne noget eller meget tid på rådgivning/vejledning. I denne forbindelse angiver dimittenderne, at de i udbredt grad anvender de kompetencer, som de har tilegnet sig på uddannelsen. Både generelle akademiske kompetencer som evnen til at analysere og fagspecifikke kompetencer som praktisk viden inden for fagområdet anvendes af mindst to tredjedele af dimittenderne i nogen eller høj grad Samlet set vidner virksomhedernes beskæftigelsesområder og opgaver samt dimittendernes jobfunktioner om, at dimittenderne arbejder inden for fagligt relevante områder. Dette kan underbygges af, at dimittenderne i udpræget grad anvender de kompetencer, som de har opnået på kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning i deres nuværende job. Endvidere mener 85 % af dimittenderne direkte, at der i nogen eller høj grad er faglig sammenhæng mellem uddannelsen og deres nuværende job. Ledighed Der er ingen ledige dimittender fra kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning. Efter- og videreuddannelse Der er et udbredt ønske blandt dimittenderne om at deltage i efter- og videreuddannelse. 26 % af dimittenderne har deltaget i kurser af kortere varighed, og 71 % kan forestille sig at gøre det inden for de næste tre år. Dimittenderne ønsker både at styrke deres faglige profil både i dybden og i bredden. Således overvejer 40 % af dimittenderne af tage kurser inden for jura, naturressourceområdet, landskabsforvaltning eller miljø- og energiområdet, og 55 % overvejer kurser inden for økonomi, ledelse/organisation, kommunikation/formidling, og it. 7

8 1. Kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning Nærværende afsnit fokuserer på kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning. Der følger en beskrivelse af dimittendernes adgangsgrundlag og egen vurdering af det faglige indhold i kandidatuddannelsen. Denne vurdering foretages ud fra et spørgsmål om, i hvilken grad dimittenderne vurderer, at uddannelsen har rustet dem til arbejdslivet. Kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning er normeret til to år og udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet sig på den adgangsgivende bacheloruddannelse. Otte dimittender (26 %) har en bacheloruddannelse i landskabsarkitektur, og otte andre en bacheloruddannelse i skovbrug. Derudover har bacheloruddannelser i agronomi, biologi, geografi og naturressourcer og professionsbacheloruddannelsen til skov- og landskabsingeniør fra KU dannet grundlag for optag på kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning. Blandt uddannelser uden for KU kan også de samfundsteknologiske og humanistiskteknologiske basisuddannelser fra RUC samt bacheloruddannelsen i arkitektur nævnes som adgangsgrundlag. En enkelt har desuden taget en masteruddannelse i Agriculture and Natural Environment - Environmental Planning and Design i Holland. De kandidatstuderende på landskabsforvaltning kommer altså med mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. 1.1 Vurdering af uddannelsen Der spørges indledningsvist til dimittendernes generelle tilfredshed med uddannelsen, som kompetencegivende i forhold til arbejdslivet. Der spørges til generel tilfredshed med uddannelsen og til tilfredshed med kompetenceudbyttet af mere specifikke aspekter af uddannelsesforløbet. Som det ses af tabel 1.1, er der en overvejende tilfredshed blandt dimittenderne med, hvorvidt uddannelsen har rustet dem til arbejdslivet. 94 % mener, at uddannelsen i nogen eller høj grad har rustet dem til arbejdslivet. Tabel 1.1 Tilfredshed med uddannelsen I hvor høj grad mener du, at din kandidatuddannelse fra KU-LIFE har rustet Procentandel til dit arbejdsliv? I høj grad 47 % I nogen grad 47 % I mindre grad 3 % Slet ikke 3 % I alt 100 % n 34 Ud over den generelle tilfredshed med uddannelsen er der spurgt til, hvor stor glæde dimittenderne har haft af en række specifikke aspekter af deres uddannelse efter dimissionen. Besvarelserne ses af tabel

9 Tabel 1.2 Tilfredshed med aspekter ved uddannelsen I hvor høj grad har du haft glæde af følgende aspekter ved dit uddannelsesforløb, siden du afsluttede din uddannelse? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Forekom ikke på uddannelsen Total n Forelæsninger 15 % 53 % 18 % 15 % 0 % 100 % 34 Gruppearbejde/-projekter 50 % 38 % 6 % 6 % 0 % 100 % 34 Individuelt projektarbejde 41 % 44 % 9 % 6 % 0 % 100 % 34 Problemorienteret projektarbejde 47 % 41 % 6 % 6 % 0 % 100 % 34 Case-orienteret undervisning 41 % 38 % 9 % 6 % 6 % 100 % 34 Praktiske øvelser 21 % 56 % 18 % 6 % 0 % 100 % 34 Volontørtjeneste/praktik el. 21 % 15 % 3 % 24 % 38 % 100 % 34 lign. Fagenes dybde 18 % 41 % 32 % 6 % 3 % 100 % 34 Tværfagligheden 44 % 44 % 12 % 0 % 0 % 100 % 34 Metodekurser 27 % 35 % 29 % 9 % 0 % 100 % 34 Feltarbejde 21 % 38 % 21 % 18 % 3 % 100 % 34 Træning i faglig formidling 18 % 21 % 44 % 15 % 3 % 100 % 34 Selvstændigt laboratoriebaseret 0 % 9 % 6 % 44 % 41 % 100 % 34 specialearbejde Muligheden for at specialisere 12 % 27 % 44 % 15 % 3 % 100 % 34 sig Udbuddet af valgfag på KU- 12 % 50 % 32 % 6 % 0 % 100 % 34 LIFE Valgfag på andre fakulteter 9 % 18 % 15 % 32 % 27 % 100 % 34 eller universiteter i Danmark Udlandsophold via udvekslingsaftale 0 % 9 % 6 % 35 % 50 % 100 % 34 Udlandsophold via selvstændigt arrangeret aftale 6 % 6 % 3 % 32 % 53 % 100 % 34 Overordnet set fremgår det, at dimittenderne især har haft glæde af uddannelsens kerneaspekter. Aspekter som projektarbejde både individuelt og i gruppe, problemorienteret projektarbejde, tværfaglighed, case-orienteret undervisning, praktiske øvelser, forelæsninger og fagenes dybde har dimittenderne i overvejende grad haft glæde af i nogen eller høj grad. Umiddelbart vurderes uddannelsens mere sideløbende aspekter mindre positivt. Her refereres til aspekter som selvstændigt laboratoriebaseret specialearbejde, volontørtjeneste, udlandsophold via udvekslingsaftale eller via selvstændigt arrangeret aftale, volontørtjeneste og valgfag på andre fakulteter eller universiteter Dette kan dog skyldes, at dimittenderne simpelthen ikke har valgt at tage del i disse sideløbende uddannelsesaspekter. Det er derfor ikke let at drage konklusioner på baggrund af disse data. Feltarbejde og udbuddet af valgfag på KU-LIFE er eksempler på sideløbende aspekter, som dimittender angiver, at de har haft glæde af. Over halvdelen af dimittenderne har haft glæde af disse to uddannelsesaspekter. 9

10 1.2 Delkonklusion 88 % af dimittenderne er blevet optaget på kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning på baggrund af en bacheloruddannelse fra KU-LIFE. Således har 52 % taget en bacheloruddannelse i enten skovbrug eller landskabsarkitektur, og 36 % i enten agronomi, biologi, naturressourcer eller skov-og landskabsingeniør. Én har taget en bacheloruddannelse inden for miljø i Holland. Den typiske dimittend fra kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning har været tilfreds med sin uddannelse og mener i særdeleshed, at uddannelsens kerneaspekter har været givende. Dette gælder såvel de teoretiske kerneaspekter såsom case-orienteret undervisning, tværfaglighed og forelæsninger som de praktiske kerneaspekter som projektarbejde og praktiske øvelser. Derimod mener en del af dimittenderne ikke, at der har været mulighed for dygtiggørelse inden for mere sideløbende uddannelsesaspekter. Således har der ikke været gode muligheder for at tage på et selvstændigt arrangeret udlandsophold eller udlandsophold gennem udvekslingsaftale, deltage i volontørtjeneste eller tage valgfag på andre fakulteter eller universiteter. Til gengæld har over halvdelen af dimittenderne haft glæde af feltarbejde samt udbuddet af valgfag på KU-LIFE. 2. Erhvervsrelaterede aktiviteter under uddannelsen På kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning har man mulighed for et meritgivende projektorienteret forløb: volontørtjeneste eller erhvervsprojekt på 15 ECTS point samt specialesamarbejde. Sideløbende med uddannelsen har mange studerende et studierelevant arbejde. 2.1 Studierelevant arbejde Tabel 2.1 Studierelevant arbejde relevans for arbejdslivet I hvor høj grad vurderer du, at du kan bruge dine erfaringer fra dit studiejob Procentandel i dit arbejdsliv? I høj grad 40 % I nogen grad 30 % I mindre grad 20 % Slet ikke 10 % n % af dimittenderne har haft studierelevant arbejde, hvilket er forholdsvist højt. Tabel 2.1 viser, at 70 % mener, at studiejobbet i høj eller nogen grad har haft relevans for arbejdslivet. Blot 10 % mener, at studiejobbet ingen relevans har haft i arbejdslivet. Det kan altså konkluderes, at studiejob har givet dimittenderne erfaringer, som er relevante på arbejdsmarkedet. Denne konklusion understøttes af det forhold, at 30 % af de dimittender, der har haft studiejob, også har været ansat i den pågældende virksomhed efter dimissionen. 2.2 Volontørtjeneste På kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning har dimittenderne haft mulighed for at komme i volontørtjeneste til og med studieåret 2008/ % af dimittenderne har såle- 10

11 des været i volontørtjeneste, og som det ses af tabel 2.2, mener 86 %, at volontørtjenesten i nogen eller høj grad har givet dem erfaringer til brug i arbejdslivet. I forlængelse heraf kan det nævnes, at 21 % af volontørerne har været ansat i den samme virksomhed efter dimissionen. Tabel 2.2 Volontørtjeneste relevans for arbejdslivet I hvor høj grad vurderer du, at du kan bruge dine erfaringer fra volontørtjeneste Procentandel i dit arbejdsliv? I høj grad 57 % I nogen grad 29 % I mindre grad 14 % Slet ikke 0 % n Erhvervsprojektsamarbejde Erhvervsprojektsamarbejde dækker over specialesamarbejde og erhvervsprojekt, hvor den studerende udarbejder sit speciale eller projekt i samarbejde med erhvervet sidstnævnte dog kun siden studieåret 2009/2010. Denne mulighed har 51 % af dimittenderne benyttet sig af. Som det fremgår af tabel 2.3, mener 94 % af disse, at erhvervsprojektsamarbejdet i nogen grad eller høj grad har givet dem positive erfaringer til brug i arbejdslivet. I forlængelse heraf angiver 28 % af dimittenderne have fået ansættelse efter dimissionen i netop den virksomhed, hvor de lavede deres erhvervsprojektsamarbejde. Det tyder altså på, at erfaringer fra erhvervsprojektsamarbejde har relevans på arbejdsmarkedet. Tabel 2.3 Erhvervsprojektsamarbejde relevans for arbejdslivet I hvor høj grad vurderer du, at du kan bruge dine erfaringer fra erhvervsprojektsamarbejde Procentandel i dit arbejdsliv? I høj grad 33 % I nogen grad 61 % I mindre grad 0 % Slet ikke 6 % n Delkonklusion Mange dimittender vælger at have erhvervsrelaterede aktiviteter under kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning. 57 % af dimittenderne har haft et studierelevant arbejde, og 70 % af disse mener, at jobbet har haft nogen eller høj grad af relevans for dem. 40 % har været i volontørtjeneste, og 86 % af disse mener, at erfaringer herfra i nogen eller høj grad har haft relevans for dem. Halvdelen af dimittenderne har lavet et erhvervsprojektsamarbejde, men her finder hele 94 % erfaringerne herfra relevante i arbejdslivet. Dimittenderne vurderer altså erfaringer fra erhvervsrelaterede aktiviteter som værdifulde i senere beskæftigelse. Konklusionen underbygges af det forhold, at 30 % af dem, der har haft studierelevant arbejde, 21 % af dem, der har været i volontørtjeneste og 28 % af dem, der har lavet erhvervsprojektsamarbejde, også har fundet ansættelse hos den pågældende virksomhed efter dimissionen. 11

12 3. Første job Følgende afsnit omhandler dimittenderne erfaringer med første job. Afsnittets formål er at give et indblik i, hvordan dimittenderne er kommet i arbejde, hvor hurtigt de fandt ansættelse og inden for hvilke områder. 21 dimittender har svaret på spørgsmålene vedrørende første job, hvilket udgør 63 % af det samlede antal respondenter i undersøgelsen. 57 % af dimittenderne er ansat i en offentlig institution, 38 % i en privat virksomhed, og 5 % i en interesseorganisation. 86 % er ansat i store virksomheder/organisationer/institutioner med over 250 ansatte, heraf 29 % i meget store virksomheder med over 1000 ansatte. Ingen af dimittenderne har opnået personaleansvar i første job. 3.1 Vejen til jobbet Tabel 3.1 Vejen til første job Hvordan fandt du dit første job? Procentandel Annoncer i medier (fagblad, jobdatabase, dagblad mv.) 43 % Gennem mit private netværk 14 % Gennem mit faglige netværk 10 % Gennem uopfordret ansøgning 5 % Arbejdsgiverne henvendte sig til mig 0 % Via A-kassen 0 % Via jobcentret 0 % Andet 29 % n 21 Dimittenderne er blevet spurgt, hvordan de fandt deres første job, og svarene herpå fremgår af tabel % fandt jobbet gennem annoncer i medierne, 14 % gennem private netværk, og 10 % gennem faglige netværk. 29 % har svaret, at de har fået deres job på anden vis, herunder uopfordret ansøgning, telefonisk henvendelse til arbejdsgiver, gennem specialeprojekt eller gennem jobopslag på KU-LIFE. 3.2 Ansættelsesområde, jobfunktioner og kompetencer Dimittenderne er blevet spurgt, inden for hvilket område de vil placere den virksomhed/institution/organisation, som de er ansat ved i første job. Svarene, som fremgår af tabel 3.2, viser, at 48 % arbejder i en virksomhed inden for forvaltning af naturressourcer og jordbrug. Dette viser, at kandidaterne fra landskabsforvaltning primært kommer i arbejde inden for fagområdet i første job. Derudover finder dimittender også ansættelse inden for fødevareområdet (10 %) og miljø-/energiområdet som (14 %) samt andre andre områder (29 %), herunder skovforvaltning, ingeniørvirksomhed, forskning og undervisning. Tabel 3.2 Virksomhedens arbejdsområde Inden for hvilket område vil du primært placere den Procentandel virksomhed/institution/organisation, som du er ansat i? Forvaltning af naturressourcer og jordbrug 48 % 12

13 Fødevareområdet (inkl. jordbrug) 10 % Medicinalområdet 0 % Miljø-/energiområdet 14 % Sundhedsområdet 0 % Veterinærområdet (inkl. veterinær "public health") 0 % Andet område - specificér venligst: 29 % n 21 Tabel 3.3 viser fordelingen i dimittendernes svar på, hvilke typer opgaver der varetages af den virksomhed, hvor de er ansat hos. Tabel 3.3 Virksomhedens opgavetyper i første job Hvilke af følgende type opgaver varetages primært af den virksomhed/institution/organisation, Procentandel hvor du er ansat? Forskning 15 % Forvaltning 41 % Klinisk praksis 0 % Produktion 4 % Produktudvikling 0 % Rådgivning/konsulentopgaver 30 % Undervisning 4 % Andet 7 % n 27 1 De klart mest udbredte arbejdsopgaver i første job er forvaltning med 41 % og rådgivning/konsulentopgaver med 30 % af besvarelserne. Herudover varetager virksomhederne også forskning, produktion og undervisning. Tabel 3.4 Jobfunktioner i første job Hvor meget tid bruger du på Meget følgende jobfunktioner i tid første job? Noget tid Lidt tid Ingen tid Total Administration 33 % 14 % 24 % 29 % 100 % 21 Analyse/evaluering 33 % 14 % 29 % 24 % 100 % 21 Forskning 5 % 0 % 14 % 81 % 100 % 21 Kommunikation/PR 5 % 19 % 29 % 48 % 100 % 21 Kontrol og inspektion 19 % 19 % 33 % 29 % 100 % 21 Ledelse og organisation 0 % 10 % 10 % 81 % 100 % 21 Naturforvaltning 5 % 10 % 24 % 62 % 100 % 21 Produktudvikling eller - 0 % 5 % 14 % 81 % 100 % 21 innovation Rådgivning/vejledning 19 % 19 % 19 % 43 % 100 % 21 Undervisning/formidling 0 % 14 % 19 % 67 % 100 % 21 Produktion 10 % 5 % 0 % 86 % 100 % 21 n 1 Det har været muligt at afgive to svar, hvorved antallet af svar (59) er større end popolationen (21). 13

14 Projektansøgninger 5 % 0 % 14 % 81 % 100 % 21 Tabel 3.4 illustrerer fordelingen i svarene på, hvor meget tid dimittenderne mener, at de bruger på en række jobfunktioner i første job. Lige knap halvdelen af dimittenderne bruger meget eller noget tid på administration og analyse/evaluering. Derefter følger kontrol og inspektion samt rådgivning og vejledning. I forlængelse heraf spørges der til, i hvilken grad dimittenderne mener, at der er faglig sammenhæng mellem første job og kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning. 76 % af dimittenderne mener at, der er høj eller nogen grad af faglig sammenhæng mellem deres første job og uddannelsen. 38 % angiver i forlængelse heraf, at der er direkte sammenhæng mellem deres speciale og job. 3.3 Kompetencer Tabel 3.5 viser dimittendernes svar på, i hvilken grad de mener, at en række kompetencer, som de har opnået på kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning, har haft betydning for, at de blev ansat i deres første job. Tabel 3.5 Kompetencers indvirkning på ansættelse i første job I hvilken grad mener du, at I høj I nogen I mindre Slet Kompetence Total n følgende kompetencer, som du har tilegnet dig gennem din uddannelse på KU- LIFE, var medvirkende til, at du fik dit første job? grad grad grad ikke ikke tilegnet gennem uddannelse Evnen til at analysere 38 % 33 % 10 % 14 % 5 % 100 % 30 Evnen til at definere relevante 29 % 14 % 29 % 24 % 5 % 100 % 30 problemstillinger Evnen til at generalisere 14 % 29 % 38 % 14 % 5 % 100 % 30 Evnen til at løse et konkret 29 % 43 % 10 % 14 % 5 % 100 % 30 problem Evnen til at vælge den 19 % 29 % 24 % 24 % 5 % 100 % 30 bedste metode Evnen til at planlægge og 14 % 19 % 29 % 33 % 5 % 100 % 30 styre et projekt Evnen til at formidle faglige 10 % 19 % 33 % 33 % 5 % 100 % 30 problemstillinger og løsninger til forskellige målgrupper Evnen til at samarbejde 14 % 33 % 24 % 24 % 5 % 100 % 30 med andre med den samme faglige baggrund som mig Evnen til at samarbejde 24 % 29 % 24 % 19 % 5 % 100 % 30 med andre med en anden faglig baggrund end mig Praktisk viden inden for 19 % 38 % 24 % 19 % 0 % 100 % 30 mit fagområde Evnen til at udarbejde helhedsløsninger 19 % 14 % 29 % 33 % 5 % 100 % 30 14

15 Omkring halvdelen mener, at de opnåede kompetencer i nogen eller høj grad har haft indflydelse på ansættelsen i første job, og omkring halvdelen mener, at de ikke har. Visse kompetencer såsom evnen til at analysere, evnen til at løse en konkret problem og praktisk viden inden for fagområdet mener dimittenderne dog i overvejende grad har haft indflydelse på ansættelsen i første job. Omvendt har kompetencer som evnen til at udarbejde helhedsløsninger, evnen til at formidle faglige problemstillinger samt evnen til at planlægge og styre et projekt en ringe grad af indflydelse. 3.4 Delkonklusion Den typiske dimittend fra kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning er ansat i en offentlig institution eller en privat virksomhed med over 250 ansatte. Vejen til første ansættelse er primært sket gennem annoncer i medierne, sekundært via private og faglige netværk. Godt halvdelen af dimittenderne bliver ansat i virksomheder inden for forvaltning af naturressourcer og jordbrug i første job. Derudover er dimittenderne ansat i virksomheder inden for andre områder med faglig tilknytning til landskabsforvaltning så som miljø- /energiområdet. I virksomhederne bruger dimittenderne typisk tid på administration, rådgivning/vejledning, analyse/evaluering samt kontrol og inspektion. Tre ud af fire mener således, at der i nogen eller høj grad er faglig sammenhæng mellem deres første job og uddannelsen. 38 % af dimittenderne har desuden angivet, at der er direkte sammenhæng mellem deres speciale og job. Der ser altså ud til at være en god sammenhæng mellem uddannelsens faglige indhold og dimittendernes opgaver i første job. I denne forbindelse bør det bemærkes, at kun omkring halvdelen af dimittenderne mener, at de kompetencer, som de har tilegnet sig på uddannelsen, har været medvirkende til at de blev ansat i første job. De generelle akademiske kompetencer såsom evnen til at analysere, evnen til at løse et konkret problem og praktisk viden inden for fagområdet vurderes til at have haft størst indflydelse på ansættelsen i første job. 4. Ansatte uden for forskningsområdet Følgende afsnit omhandler dimittenderne i arbejde uden for forskningsområdet. Populationen af arbejdende dimittender tæller 33, hvilket udgør 94 % af det samlede antal respondenter i undersøgelsen. Af disse er 30 % ansat i en offentlig institution, 67 % i en privat virksomhed, og 3 % i en interesseorganisation. 76 % arbejder i store virksomheder/organisationer/institutioner med over 250 ansatte, heraf 27 % i meget store virksomheder med over 1000 ansatte. De resterende 24 % er ansat i mellemstore virksomheder med mellem ansatte. Én af dimittenderne har personaleansvar for mellem 1-5 ansatte. 4.1 Vejen til jobbet Af de arbejdende dimittender svarer 13 (41 %), at deres aktuelle job også er deres første job. Disse er blevet spurgt, hvordan de fandt vej til jobbet. Svarene fremgår af tabel % fandt således jobbet gennem uopfordret ansøgning, og 23 % gennem henholdsvis faglige netværk og annoncer i medierne. 15

16 Tabel 4.1 Vejen til nuværende job Hvordan fandt du dit nuværende job? Procentandel Annoncer i medier (fagblad, jobdatabase, dagblad mv.) 23 % Gennem mit private netværk 8 % Gennem mit faglige netværk 23 % Gennem uopfordret ansøgning 38 % Via A-kassen 0 % Via jobcentret 0 % Andet 8 % n 13 Dimittenderne, hvis nuværende job også er første job, er endvidere blevet spurgt, hvor lang tid der gik fra dimission til nuværende ansættelse. Ni ud af 13 dimittender svarer, at de fandt deres nuværende job inden for en periode på et halvt år, og resten inden for et år. Dette kan tyde på, dimittenderne kommer hurtigt i ansættelse efter dimissionen. I forlængelse heraf er de blevet spurgt, hvorvidt deres arbejdsplads har haft ansatte med samme uddannelsesbaggrund tidligere. Hertil svarer fem ud af 13, at deres arbejdsplads tidligere har haft ansatte med samme uddannelsesbaggrund. 4.2 Ansættelsesområde og jobfunktioner Tabel 4.2 Virksomhedens arbejdsområde Inden for hvilket område vil du primært placere den Procentandel virksomhed/institution/organisation, som du er ansat i? Forvaltning af naturressourcer og jordbrug 13 % Fødevareområdet (inkl. jordbrug) 0 % Medicinalområdet 0 % Miljø-/energiområdet 11 % Sundhedsområdet 0 % Veterinærområdet (inkl. veterinær "public health") 0 % Andet område - specificér venligst: 77 % n 33 Som tabel 4.2 viser, er 42 % af dimittenderne ansat i virksomheder inden for forvaltning af naturressourcer og jordbrug, 15 % inden for miljø-/energiområdet, og 12 % inden for fødevareområdet. Derudover har 27 % placeret den virksomhed, hvor de ansat, inden for andre områder såsom offentlig forvaltning, transport- og trafikplanlægning, informationsområdet, ingeniørvirksomhed og brevdistribution. Samlet set tyder tallene på, at dimittenderne kommer i arbejde inden for fagområdet. Tabel 4.3 viser dimittendernes svar på, hvilke typer opgaver der varetages af den virksomhed, hvor de er ansat. 16

17 Tabel 4.3 Virksomhedens opgavetyper i nuværende job Hvilke af følgende type opgaver varetages primært af den virksomhed/institution/organisation, Procentandel hvor du er ansat? Forskning 2 % Forvaltning 42 % Klinisk praksis 0 % Planlægning 20 % Produktion 4 % Produktudvikling 2 % Rådgivning/konsulentopgaver 20 % Undervisning 0 % Andet 10 % n 50 2 Den mest udbredte opgavetype hos virksomhederne i nuværende job er ikke overraskende forvaltning med 42 % af svarene. Herefter følger rådgivning/konsulentopgaver og planlægning med hver 20 % af besvarelserne. Seks dimittender underviser, mens to bruger tid på andre opgaver, hvilket specificeres til entreprenørvirksomhed, detailhandel, formidling, interessevaretagelse samt tilskud/støtte. Tabel 4.4 Jobfunktioner i nuværende job Hvor meget tid bruger du Meget på følgende jobfunktioner tid i dit nuværende job? Noget tid Lidt tid Ingen tid Total Administration 34 % 12,5 % 47 % 6 % 100 % 32 Analyse/evaluering 9 % 38 % 31 % 22 % 100 % 32 Forskning 0 % 3 % 16 % 81 % 100 % 32 Kommunikation/PR 3 % 22 % 53 % 22 % 100 % 32 Kontrol og inspektion 9 % 22 % 28 % 41 % 100 % 32 Ledelse og organisation 3 % 9 % 28 % 59 % 100 % 32 Naturforvaltning 22 % 12,5 % 31 % 34 % 100 % 32 Produktudvikling eller - 3 % 19 % 22 % 56 % 100 % 32 innovation Rådgivning/vejledning 22 % 34 % 25 % 19 % 100 % 32 Undervisning/formidling 3 % 9 % 47 % 41 % 100 % 32 Produktion 11 % 7 % 11 % 72 % 100 % 32 Projektansøgninger 3 % 12,5 % 12,5 % 72 % 100 % 32 Tabel 4.4 viser dimittendernes vurdering af tidsforbrug på en række jobfunktioner. 46 dimittender har afgivet svar på dette spørgsmål, og de typiske jobfunktioner er administration og rådgivning/vejledning, som ca. halvdelen bruger meget eller noget tid på. Dimittenderne angiver dog generelt ikke i særlig høj grad at bruge meget tid på nogen af de listede jobfunktioner. Ti dimittender har angivet at bruge tid på andre jobfunktioner såsom planlægning, service, projektstyring, salg og databehandling. n 2 Det har været muligt at sætte to krydser, hvorved antallet af svar bliver 43 og altså større end selve antallet af dimittender i job, som er

18 I forlængelse heraf spørges der til, i hvilken grad dimittenderne oplever faglig sammenhæng mellem deres job og kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning. 85 % af dimittenderne angiver, at der i nogen eller høj grad er faglig sammenhæng. 10 % har desuden angivet, at der er direkte sammenhæng mellem deres speciale og job. Ud fra disse tal ser der altså ud til at være en god sammenhæng mellem uddannelsens faglige indhold og dimittendernes jobopgaver. 4.3 Kompetencer Dimittenderne i job er også blevet spurgt, i hvilken grad de mener, at de i deres job anvender en række kompetencer, som de har tilegnet sig på kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning. Tabel 4.5 viser svarene herpå. Tabel 4.5 Anvendelse af kompetencer i nuværende job I hvilken grad bruger du i dit nuværende job følgende kompetencer, som du har tilegnet dig gennem din uddannelse? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kompetence ikke tilegnet gennem uddannelse Total Evnen til at analysere 60 % 31 % 4 % 4 % 0 % 100 % 32 Evnen til at definere relevante problemstillinger 58 % 31 % 7 % 4 % 0 % 100 % 32 Evnen til at generalisere 18 % 33 % 33 % 4 % 11 % 100 % 32 Evnen til at løse et konkret 58 % 31 % 7 % 4 % 0 % 100 % problem 32 Evnen til at vælge den 44 % 29 % 20 % 7 % 0 % 100 % bedste metode 32 Evnen til at planlægge og 44 % 16 % 20 % 9 % 11 % 100 % styre et projekt 32 Evnen til at formidle faglige problemstillinger og løsninger til forskellige målgrupper 51 % 16 % 18 % 9 % 7 % 100 % 32 Evnen til at samarbejde med andre med den samme faglige baggrund som mig Evnen til at samarbejde med andre med en anden faglig baggrund end mig Praktisk viden inden for mit fagområde Evnen til at programmere og udforme projekter til forandring af by og landskab Evnen til at vurdere planlægnings-, forvaltnings- og designprojekter Evnen til at håndtere komplekse problemstillinger 40 % 44 % 7 % 9 % 0 % 100 % % 33 % 13 % 2 % 11 % 100 % % 27 % 13 % 9 % 2 % 100 % % 31 % 22 % 11 % 0 % 100 % % 29 % 18 % 11 % 0 % 100 % % 33 % 22 % 9 % 2 % 100 % 32 n 18

19 Evnen til at være innovative og forslagsstillende Evnen til at sammentænke rumlige, sociale og miljømæssige problemstillinger 36 % 24 % 36 % 2 % 2 % 100 % % 29 % 18 % 9 % 0 % 100 % 32 Tabellen tegner et overordnet billede af, at dimittenderne i høj grad anvender de tilegnede kompetencer ligeligt i jobbet. To tredjedele af dimittenderne anvender således langt de fleste af kompetencerne i nogen eller høj grad. Derudover nævnes kompetencer inden for EU-ret, forvaltningsret, projektstyring og organisation, klima og energiplanlægning samt konfliktløsning som eksempler på andre af uddannelsens kompetencer, der også anvendes i jobbet. 4.4 Delkonklusion 33 dimittender er i arbejde, hvilket udgør 94 % af det samlede antal respondenter i undersøgelsen. Af disse er 30 % ansat i offentlige institutioner, og 67 % i private virksomheder primært med over 250 ansatte. 13 ud af de 33 dimittender er ansat i første job, og deres vej til jobbet er primært sket gennem uopfordrede ansøgninger og sekundært gennem faglige netværk og annoncer i medierne. Af dimittenderne i første job fandt ni ud af 13 jobbet inden for et halvt år, hvilket kan tyde på en tendens, der peger retning af hurtig ansættelse blandt dimittenderne. 42 % af dimittenderne er ansat i virksomheder inden for forvaltning af naturressourcer og jordbrug, 15 % inden for miljø-/energiområdet og 12 % inden for fødevareområdet. Halvdelen af virksomhederne beskæftiger sig med forvaltning. Herefter følger opgavetyper som rådgivning/konsulentopgaver og planlægning. I deres stillinger bruger over halvdelen af dimittenderne noget eller meget tid på rådgivning/vejledning. I denne forbindelse angiver dimittenderne, at de i udbredt grad anvender de kompetencer, som de har tilegnet sig på uddannelsen. Både generelle akademiske kompetencer som evnen til at analysere og fagspecifikke kompetencer som praktisk viden inden for fagområdet anvendes af mindst to tredjedele af dimittenderne i nogen eller høj grad Samlet set vidner virksomhedernes beskæftigelsesområder og opgaver samt dimittendernes jobfunktioner om, at dimittenderne arbejder inden for fagligt relevante områder. Dette kan underbygges af, at dimittenderne i udpræget grad anvender de kompetencer, som de har opnået på kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning i deres nuværende job. Endvidere mener 85 % af dimittenderne direkte, at der i nogen eller høj grad er faglig sammenhæng mellem uddannelsen og deres nuværende job. 5. Efter og videreuddannelse I dette afsnit beskrives de dimittender, der har deltaget i efter- og videreuddannelse, samt de, som overvejer at efter- eller videreuddanne sig inden for de næste tre år. 26 % (ni) af dimittenderne har deltaget i efter- eller videreuddannelse, og disse er blevet spurgt, hvilke typer af kurser de har deltaget i. Det har været muligt at afgive flere svar, hvorved antallet af svar (11) er større end antallet af respondenter (ni). Ni har taget kurser af kortere varig- 19

20 hed. Herudover har én valgt at tage enkeltstående master- eller HD-kurser, og én et kursus i formidling. 78 % tog selv initiativ til deres seneste efter- eller videreuddannelse, og 22 % tog initiativet sammen med deres leder. Der spørges endvidere ind til, hvilke årsager dimittenderne lægger til grund for deres eftereller videreuddannelse. Fordelingen i svarene fremgår af tabel 5.1. Det har også her været muligt at afgive flere svar (22), hvilket er større end antallet af respondenter (ni). De hyppigste årsager til efter- eller videreuddannelse er ønsket om personlig udvikling, ønske om at få færdigheder, som ikke har direkte har relevans for jobbet, samt ønsket om at få muligheder for nye jobfunktioner inden for ansættelsesområdet. Tabel 5.1 Årsager til deltagelse i efter- eller videreuddannelse Hvorfor har du valgt at efter- eller videreuddanne dig? Procentandel (Sæt gerne flere kryds) Det giver mulighed for nye jobfunktioner inden for mit ansættelsesområde 18 % Efteruddannelse giver bedre mulighed for at få højere løn 9 % Krav/ønske fra arbejdsgiver 9 % Ønske om at skifte ansættelsesområde (fx til anden branche) 0 % Ønske om at få specifikke kompetencer (fx it, sprog) 27 % Ønske om at få færdigheder, som ikke har direkte relevans for mit job 0 % Ønske om personlig udvikling 36 % Der lå ingen klare grunde bag 0 % Andet 0 % Total 99 % 3 n 22 4 Blandt alle dimittenderne inklusive dem, der deltager/har deltaget i efter- eller videreuddannelse, overvejer 71 % at gøre det inden for de næste tre år. Disse er blevet spurgt, inden for hvilke områder de overvejer at efter- eller videreuddanne sig. Tabel 5.2 Efter- eller videreuddannelsesområder inden for de næste tre år Inden for hvilke områder overvejer du at efter- eller videreuddanne dig? Procentandel (Sæt gerne flere kryds) Fremmedsprog 0 % Fødevareområdet 0 % It 3 % Jura 12 % Kommunikation/formidling 21 % Landskabsforvaltning 9 % Ledelse/organisation 21 % Miljø og energi 9 % Naturressourceområdet 10 % Veterinærområdet 0 % Økonomi 10 % Andet, skriv hvilket 3 % 3 Tallene summer til 99 %, pga. afrunding til hele tal. 4 Respondenttallet er ni, men det har været muligt at afgive flere svar, hvorfor er svarantallet

21 Ved ikke 2 % n 58 5 Som tabellen viser, overvejer dimittenderne at videreuddanne sig inden for henholdsvis kommunikation/formidling, ledelse/organisation, jura, naturressourceområdet, økonomi, landskabsforvaltning og miljø-/energiområdet. Dette kan tyde på, at dimittenderne søger kompetenceudvikling såvel i bredden som i dybden. Dimittenderne spørges i forlængelse af ovenstående, hvilke typer af kurser de mere specifikt ønsker at tage del i inden for de næste tre år. Der er afgivet 33 svar på dette spørgsmål, og mest populært er andre korte kurser (42 %). Derudover overvejer 30 % at tage enkeltstående master-/diplom-/hd-kurser, og 21 % at tage en tilsvarende hel uddannelse. Af andre typer af efteruddannelse, som overvejes, kan nævnes ph.d.-uddannelse samt kurser i statistik, formidling og ledelse. 5.1 Delkonklusion Der er et udbredt ønske blandt dimittenderne om at deltage i efter- og videreuddannelse. 26 % af dimittenderne har deltaget i kurser af kortere varighed, og 71 % kan forestille sig at gøre det inden for de næste tre år. Dimittenderne ønsker både at styrke deres faglige profil både i dybden og i bredden. Således overvejer 40 % af dimittenderne af tage kurser inden for jura, naturressourceområdet, landskabsforvaltning eller miljø- og energiområdet, og 55 % overvejer kurser inden for økonomi, ledelse/organisation, kommunikation/formidling, og it. 5 Det har været muligt at afgive flere svar, hvorfor antallet er større (58) end antallet af respondenter (24). 21

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Dimittendundersøgelse 2011 Human ernæring Malene Bødker Kim Nørgaard Helmersen Lotte Lynggaard-Johansen

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelsen 2014

Dimittendundersøgelsen 2014 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2014 Sociologisk Institut Line Græsted Bjerring April 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I LANDINSPEKTØRVIDENSKAB AAU KØBENHAVN UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Data 5 2.1 Dimittendundersøgelsen 5 2.2 Afrapportering

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse 2014 Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Data 5 2.1 Dimittendundersøgelsen 5 2.2 Afrapportering

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 15. september Sammensling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) -,, og Indledning Som led i arbejdet med at

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en

Læs mere

Kandidatundersøgelsen for det humanistiske fakultet 2011 Delrapport for Studienævnet for Engelsk, Tysk og Kulturforståelse

Kandidatundersøgelsen for det humanistiske fakultet 2011 Delrapport for Studienævnet for Engelsk, Tysk og Kulturforståelse KANDIDATUNDERSØGELSEN 20 DET HUMANISTISKE FAKULTET Delrapport for ENGELSK, TYSK OG KULTURFORSTÅELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen 20 er foretaget af Karrierecentret,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I KLINISK VIDENSKAB OG TEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2010 Biologi-Bioteknologi

Dimittendundersøgelse 2010 Biologi-Bioteknologi DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Dimittendundersøgelse 2010 Biologi-Bioteknologi Caroline Skov-Carlsen Jesper Lassen Juli 2010 2

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for kandidatdimittender Marts 2014 For 2013 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Dimittendundersøgelse af Masteruddannelsen i IT(MIT)

Dimittendundersøgelse af Masteruddannelsen i IT(MIT) Dimittendundersøgelse af Masteruddannelsen i IT(MIT) Af Sanne Fraas November 2012 Indhold Om undersøgelsen... 2 Baggrund... 2 Nuværende jobsituation... 3 Beskæftigelse... 3 Indflydelse på arbejdssituationen...

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN I BYGGERI OG ANLÆG AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for MASTERUDDANNELSEN I INFORMATION TECHNOLOGY AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 18. September Sammensling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi, og Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2008

Dimittendundersøgelse 2008 Dimittendundersøgelse 2008 Indholdsfortegnelse 1. Dimittendundersøgelse 2008... 4 Hovedemnerne for undersøgelsen...4 Opsætning og gennemførelse...4 Udarbejdelse af spørgeskema...5 Svarprocenter...6 1.1

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Danske professionshøjskoleog

Danske professionshøjskoleog Danske professionshøjskoleog erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Af Jeppe Krag og Bertel Ståhle Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund.

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. R a pport Kompetencer i jobcentrene 1. Indledning Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. Hvilken

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015. - diplomingeniøruddannelsen på DTU og IHK

Dimittendundersøgelse 2015. - diplomingeniøruddannelsen på DTU og IHK Dimittendundersøgelse 2015 - diplomingeniøruddannelsen på DTU og IHK Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1 Undersøgelsens formål og opbygning... 5 1.2 Dimittendundersøgelsens gennemførelse... 5 1.3

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2015

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2015 Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2015 er foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet

Læs mere

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser Campus Odense Miljøplanlægning Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Jura vælg din retning Er du interesseret i samfundets love, og hvordan de bruges i praksis? Så er bacheloruddannelsen

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 FRANSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes fortsatte karriere...6 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Fra studium til job. U n d e r s ø g e l s e o m k a n d i d a t e r s s t u d i e t i d s a m t v e j t i l a r b e j d s m a r k e d e t

Fra studium til job. U n d e r s ø g e l s e o m k a n d i d a t e r s s t u d i e t i d s a m t v e j t i l a r b e j d s m a r k e d e t CENTRE OF AFRICAN STUDIES U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Fra studium til job U n d e r s ø g e l s e o m k a n d i d a t e r s s t u d i e t i d s a m t v e j t i l a r b e j d s m a r k e

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

Dimittendundersøgelsen 2014

Dimittendundersøgelsen 2014 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2014 Institut for Antropologi Line Græsted Bjerring Februar 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆTSTEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er: Faktaark: Studiejob Dette faktaark omhandler studiejobs blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder tidsforbrug, faglig relevans og forskelle mellem bachelor og kandidatstuderende. Resultaterne stammer

Læs mere

Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred

Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred Marts 2003 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2620 Fax: 7220 2621 E-mail: arbejdsliv@teknologisk.dk

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

12 Bilag 3: Liste over ansættelsessteder og stillingsbetegnelser 58 13 Bilag 4: Liste over bachelorers eksempler på elementer i uddannelsen, der ikke

12 Bilag 3: Liste over ansættelsessteder og stillingsbetegnelser 58 13 Bilag 4: Liste over bachelorers eksempler på elementer i uddannelsen, der ikke Odontologi Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Data 5 2.1 Dimittendundersøgelsen 5 2.2 Afrapportering 5 2.3 Baggrundsdata fra det studieadministrative system STADS 6 2.4 Læsevejledning 8 3 Kandidater/professionsbachelorers

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013 Kvalitetsenheden Juni 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Psykomotorikuddannelsen.

Læs mere

Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for kandidater.

Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for kandidater. Kære kandidat fra Aarhus Universitet, Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for kandidater. Undersøgelsen skal kortlægge beskæftigelsessituationen for kandidater, der

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Reformarbejdet på de videregående uddannelser

Reformarbejdet på de videregående uddannelser Reformarbejdet på de videregående uddannelser De studerendes vilkår, erfaringer og vurderinger af bl.a. Uddannelsens kvalitet, deres egen indsats og forudsætninger Internationalisering og udlandsophold

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Kandidatundersøgelsen for det humanistiske fakultet 2011 Delrapport for Studienævnet for Musik

Kandidatundersøgelsen for det humanistiske fakultet 2011 Delrapport for Studienævnet for Musik KANDIDATUNDERSØGELSEN 2011 DET HUMANISTISKE FAKULTET Delrapport for MUSIK DET HUMANISTISKE FAKULTET Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen 2011 er foretaget af Karrierecentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012)

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) Til Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Dokumenttype Rapport Dato April 2013 SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Dimittendundersøgelse

Dimittendundersøgelse Dimittendundersøgelse 2016 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Marts 2016 INDHOLD 1. Om FIA dimittendundersøgelse 2016... 1 1.1 Dataindsamlingen... 1 1.2 Spørgeskemaet og afrapporteringen... 2 2. Dimittendernes

Læs mere

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013. CBS Indekseret benchmarking af daguddannelserne

Dimittendundersøgelse 2013. CBS Indekseret benchmarking af daguddannelserne Dimittendundersøgelse CBS Indekseret benchmarking af daguddannelserne CBS / Dimittendundersøgelse / Daguddannelserne / Læsevejledning Benchmarkingrapporten har til formål at gøre det relativt enkelt at

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2015 Rapport for ph.d.-dimittender Juni 2016 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Tilfredshed, engagement og passion

Tilfredshed, engagement og passion Tilfredshed, engagement og passion Lederne December 214 Indledning Undersøgelsen belyser om respondenterne er tilfredse med deres nuværende job om jobbet giver mening, og hvor engagererede de er i jobbet

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for MASTERUDDANNELSEN I TEKNOLOGILEDELSE AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser VALG UNDERVEJS Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser 2016 DIN GUIDE TIL VALG UNDERVEJS 2016 UDGIVES AF SYDDANSK UNIVERSITET Spørgsmål om valg undervejs tlf. 65 50 10 50 eller sdu.dk/spoc

Læs mere

Flere akademikere i job 2016

Flere akademikere i job 2016 Akademikeraftalen Flere akademikere i job 2016 Følgende partier er med i aftalen Det Konservative Folkeparti enhedslisten Liberal Alliance Radikale venstre socialdemokraterne socialistisk folkeparti venstre

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for ph.d.-dimittender Marts 2014 For 2013 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater for hele Aarhus Universitet.

Læs mere

JAs arbejdsmarkedspolitik

JAs arbejdsmarkedspolitik JAs arbejdsmarkedspolitik Oktober 2015 Formål JAs arbejdsmarkedspolitik tegner foreningens holdning til arbejdsmarkedsforhold og ansættelsesvilkår. Arbejdsmarkedspolitikken er det fælles grundlag, der

Læs mere

Sikkerhed og risikostyring

Sikkerhed og risikostyring Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om

Læs mere

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER 1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER Har du afsluttende kommentarer, er du velkommen til at skrive dem nedenfor: Jeg har ikke været på arbejdsmarkedet siden endt uddannelse. Højere grad af målretning - mange ting

Læs mere

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Til: Hovedbestyrelsen Fra: Anders Tybjerg, Kommunikation Dato: 18-01-11 Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Finanssektoren har i mange år været præget af lav ledighed og høj jobsikkerhed,

Læs mere

hvem, hvad, hvornår og hvordan?

hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studieophold i udlandet hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studievejledningen Psykologi, Øster Farimagsgade 5, 5.1.26, 1353 København K Tlf. 35 32 48 16 studievejl@psy.ku.dk Det er på mange måder givende

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: September 2008 Projektnummer: 55864 Rapportering: Oktober 2008 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

Professionsbachelorer i ernæring og sundhed. En beskæftigelsesundersøgelse

Professionsbachelorer i ernæring og sundhed. En beskæftigelsesundersøgelse Professionsbachelorer i ernæring og sundhed En beskæftigelsesundersøgelse Professionsbachelorer i ernæring og sundhed En beskæftigelsesundersøgelse 2008 Professionsbachelorer i ernæring og sundhed 2008

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012

Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012 Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012 Indledning (ved telefoninterview) Goddag, det er xx fra Aarhus Universitet Jeg ringer til dig, fordi vi er i gang med at lave en

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere