Personlighedsændring efter hjerneskade

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Personlighedsændring efter hjerneskade"

Transkript

1 Personlighedsændring efter hjerneskade Birgit Bork Mathiesen Ph.d.afhandling Institut for Psykologi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet 2000 Vejleder Simo Køppe Medvejleder Erik Lykke Mortensen

2 Tak til alle jer som lod mig komme ind i jeres liv med alle mine prøver og mange spørgsmål. Tak til alle jer som har støttet og hjulpet mig undervejs. Takket være jeres hjælp, fik jeg gennemført dette arbejde, som også har været en fornøjelse. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING AFGRÆNSNING AF PROBLEMFELTET PROBLEMFORMULERING AFHANDLINGENS OPBYGNING TEORI NEUROPSYKOLOGI Teorier om psykiske ændringer efter hjerneskade...16 Specifikke deficit og kontekstuelle faktorer...17 Generelle og multiple faktorer i teorier om personlighedsændring efter hjerneskade Undersøgelser af og teorier om personlighedsændring efter hjerneskade...32 Specifikke deficit relateret til frontallapsskade...32 Undersøgelser der understreger kontekstuelle faktorers betydning...50 Den præmorbide psyke...58 Teorier om frontallappernes funktioner Neuropsykologiske teorier om styringsfunktioner, emotioner, bevidsthed og selv...77 Stuss og Bensons teori om hierarkiet af hjernefunktioner...77 Styringsfunktionernes historie før og efter Stuss & Benson...82 Shallice og Burgess superviserende opmærksomhedssystem og underprocesserne...86 Edmund Rolls teori om de emotionelle aspekter af eksekutive funktioner og bevidsthed...91 Subjektet: Det personligt erfarede og bevidsthed om sig selv...99 Bevidsthed som forskningsobjekt i den kognitive neurovidenskab Donald Stuss teori om hierarkisk organiserede niveauer af selv-bevidsthed Antonio Damasio, kropsoplevelsens betydning for psyken og følelse som forudsætning for fornuft PERSONLIGHEDSDANNELSE, PSYKOANALYSE OG SELVET Daniel Sterns teori om psykiske repræsentationer og selvets dannelse Repræsentationer Selvoplevelsens udviklingsforløb Episodisk hukommelse og selvdannelse Det subjektive selv som deler oplevelser med andre Det verbale selv og symboliseringsevnen Fornemmelser af selvet som kan mistes ved hjerneskade Otto Kernbergs teori om psykens struktur og selvet Objektrelationer og selvdannelse Psykoanalytiske kontroverser om affekter og det psykiske livs begyndelse Den intrapsykiske organisation og strukturel diagnose Borderline personlighedsorganisation og hjerneskade Interaktionen mellem mennesker: Overføring og modoverføring Neuro-psykoanalytisk teoridannelse Hjernen, jeget og organiseringen af tanke, affekt og adfærd De to hjernehalvdele og psykens forsvarsmekanismer Hjernefunktion, analog sammenligning og overføring Lyst-ulyst, subjekt-objekt og hjernen Frontallapsskade og jegets integrative funktioner Selvmodeller Galen Strawson om mennesket som mental ting Butterworth, kroppen og det interpersonelle selv Pribrams hjerne og bevidsthed Gallagher & Marcels kontekstualiserede selv OPSUMMERING AF TEORIGENNEMGANGEN

4 3. DEN EMPIRISKE UNDERSØGELSE METODE Rekruttering af deltagere PROCEDURER Neuropsykologisk testning Klinisk interview og Karolinska Psychodynamic Profile Spørgeskemaer: EBIQ, TAS-R og DSQ RESULTATER KVANTITATIVE RESULTATER Neuropsykologiske testresultater KAPP reliabilitet og resultater TAS-R resultater DSQ-40 resultater EBIQ resultater Samtidig validitet - korrelationer mellem KAPP og EBIQ EBIQ - aktuelle og præmorbide funktioner CASEGENNEMGANG OG KVALITATIVE RESULTATER Case Case Case Case Case Case Case Case Case Case Case Case Case DISKUSSION DISKUSSION AF TEORETISKE OG EMPIRISKE FUND FREMTIDIG FORSKNING KONKLUSION RESUMÉ SUMMARY IN ENGLISH LITTERATURLISTE BILAG Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

5 1. INDLEDNING Formålet med dette projekt er at undersøge personlighedsændring efter hjerneskade, hvilket sker igennem både en teoretisk diskussion og en metodisk afprøvning. Det teoretiske arbejde består i at demonstrere, at de neuropsykologiske og klinisk psykologiske teorier ikke er uforenelige størrelser. Således gennemgås både den neuropsykologiske teoriudvikling om personlighedsændring efter hjerneskade og forskellige andre teorier om selvet, dets dannelse, struktur og særkende. Jeg har desuden tilegnet mig og anvendt en klinisk psykologisk metode som supplement til de neuropsykologiske redskaber. Opgaven har således dels været at afprøve denne metode i vurderingen af personlighedsændring efter hjerneskade, dels at undersøge en gruppe personlighedsændrede hjerneskadede med metoden i håb om at kunne finde nogle karakteristika, som supplerer den neuropsykologiske testmetode, og som siger noget relevant om disse menneskers psykiske fungeren og relationer efter hjerneskaden. Mange af de traditionelle neuropsykologiske metoder er ganske gode redskaber til vurderingen af kognitive og perceptuelle færdigheder. Den empiriske neuro-forsknings metoder anvendt i praksis i den kliniske neuropsykologi har gjort os væsentligt bedre i stand til at vurdere, hvordan hjerneskade kan gribe ind i et menneskes adfærdsmæssige og mentale formåen. Men til en vis grænse. Denne grænse demonstreres tydeligt for os, når mennesker udskrives som raske efter en hjerneskade, og tilværelsen viser sig ikke længere at fungere som før. Grænsen for (neuro-) psykologiens formåen har også indflydelse på, i hvilken grad samfundet tager vare på disse mennesker, idet der ikke umiddelbart er den samme sociale eller økonomiske hjælp at hente for dem som for mennesker med kendte, velbeskrevne handicaps af fysisk og/eller mental art. Som en af deltagerne i min undersøgelse siger: Det er jo meget godt, at jeg kun bliver regnet for halvt invalid, fordi jeg er intellektuelt og fysisk rask. Men jeg kan jo ikke engang arbejde som gadefejer, når jeg ikke kan finde ud af at komme afsted på arbejde. Når det drejer sig om at vurdere emotionelle eller personlighedsmæssige ændringer efter hjerneskade, er det ikke blot et metodisk problem, der gør det vanskeligt at diagnosticere og behandle disse mennesker. Der er også et teoretisk problem, idet det er umådeligt vanskeligt at rumme, beskrive og forstå hele spektret af den menneskelige psyke, hvilket mange (neuro-) psykologer eller neuroforskere af samme grund har afstået fra (se f.eks. (Powell. 1979), kap. 1). Dette på trods af at det netop er mennesker, hvis hjerneskader først og fremmest griber ind i psykens mest komplekse systemer, 5

6 der gør det så tydeligt, at det er påtrængende nødvendigt, at alle psykologer forholder sig både teoretisk og konkret til både krop (= hjerne) og psyke og til den samlede psyke. Den samlede psyke som omfatter både de kognitive og de emotionelle aspekter, både det fælles (menneskespecifikke eller fylogenetiske) og det individuelle (livshistoriske eller ontogenetiske). Blandt kliniske neuropsykologer i Danmark er der interesse for både emnet personlighedsvurdering og psykoterapi med hjerneskadede. Dette blev afspejlet i deltagerinteressen ved Dansk Neuropsykologisk Selskabs årsmøder i 1999 og 2000, hvor hhv. Neuropsykologi og personlighed. Om personlighedens betydning i forbindelse med erhvervet hjerneskade og Psykoterapi og Neuropsykologi. Identitet, krise, indsigt, forsoning var på dagsordenen. Henimod afslutningen af mødet år 2000 blev det nævnt, at der ikke er nogen fast tradition for at have et afsnit med overskriften personlighedsvurdering eller lignende i den almindelige neuropsykologiske undersøgelsesrapport, hvilket der burde laves om på. De første skridt henimod at finde og anvende metoder til både neuropsykologisk (kognitiv) og personlighedspsykologisk vurdering af hjerneskadede er dog taget, idet man for tiden samarbejder om at udvælge et sådant fælles testbatteri blandt landets neuropsykologiske rehabiliteringscentre. Danske neuropsykologer har også gennem tiden forsket i personligheds- eller emotionsrelaterede aspekter i forbindelse med hjerneskade, herunder problemer med sygdomsindsigt eller awareness samt metodeproblemerne knyttet til sådanne spørgsmål (Willanger. 1989; Willanger. 1994). Specielt i forhold til vurdering af følgerne efter frontallapsskade, synes det at være relevant at supplere med klinisk baserede, systematiske vurderinger rettet mod personligedsaspekter, hvilket bl.a. er forsøgt med Rorschach-prøven her i landet (Ehlers & Bratt. 1996). Neurovidenskabelige forskere har i 1980-erne og 90-erne fået selvet indplaceret i en neuropsykologisk model af psyken, men det er ikke blevet systematisk undersøgt eller yderligere kvalificeret, hvordan dette selv udvikles, hvad det består af, hvordan det ændres efter hjerneskade og hvordan det kan undersøges eller vurderes. Det vil dog fremgå af teorigennemgangen, at alle psykologiske teorier overordnet synes at være enige om, at kognition og emotion eller følelse og erkendelse er et integreret fænomen i normalpsyken. Inspireret af at både dynamisk psykologi og neuropsykologi kalder elementer af psyken for repræsentationer, har jeg interesseret mig for, hvor psykoanalysens metateori og neuropsykologiens metateori kan mødes. Af samme grund har jeg suppleret et udvalg af neuropsykologiske metoder med et psykoanalytisk inspireret klinisk interview. Udgangspunktet for metodevalget i min aktuelle undersøgelse er, at der uden tvivl findes psykiske funktioner og træk, som de kognitive neuropsykologiske metoder ikke indfanger, og som den kliniske psykologi måske er i stand til at opfange. Her findes bl.a. systematiske erfaringer med at udlede psy- 6

7 kens strukturer på grundlag af individets formuleringer og interaktioner under et klinisk interview. Det er hensigten med dette projekt at demonstrere, at psykens struktur og identitetens stabilitet kan undersøges hos en gruppe af hjerneskadede mennesker, idet også selvet kan forstyrres af hjerneskade. 7

8 1.1. Afgrænsning af Problemfeltet Personlighedsændringer efter hjerneskade kan komme til udtryk på måder, som til forveksling ligner psykiatriske patienters problemer, der har en ganske anden ætiologi (Mattson & Levin. 1990; McAllister. 1992). Dette opleves måske især af familie og venner, der synes, at den hjerneskadede har ændret personlighed. Problemerne afsløres til tider slet ikke i de neuropsykologiske testpræstationer, som først og fremmest vedrører kognitive (eller jeg-) funktioner som koncentration og opmærksomhed, indprentning, genkaldelse, rum- og retningsopfattelse osv., uanset at neuropsykologer ofte i den kliniske eller kvalitative vurdering bemærker et særligt såkaldt frontalt præg. Samtidig er det i høj grad testpræstationerne, som danner grundlag for vurderingen af menneskets invaliditetsgrad og behov for støtte eller behandling. Der kan således være tale om socialt invaliderende personlighedsmæssige forandringer fremfor (eller sideløbende med) påviselig kognitiv reduktion (jf. f.eks. (Benton. 1994), s. 11 ff., (Lezak. 1995), s. 40 ff og (Miller & Cummings. 1999), s. 370, s. 436 ff. og s. 498 ff.). I den neuropsykologiske teori og praksis er det sparsomt med terminologi og praktiske redskaber til at vurdere arten og omfanget af sådanne personlighedsforstyrrelser ((Powell. 1979) kap. 6), og der er endnu ikke udviklet generelt accepterede instrumenter til at dække specifikt neuropsykologisk relaterede personlighedsaspekter (jf (Spreen & Strauss. 1991), s. 385, (Rabbitt. 1997), kap. 1 og (Damasio. 1999), s. 38 ff). Den traditionelle teoretiske adskillelse af kognition og emotion har medført, at der er tendens til, at man i neuropsykologien undersøger psyken, som om den primært består af kognitive funktioner. På den anden side har man i den kliniske psykologi traditionelt fravalgt at beskæftige sig indgående med samme for i stedet at fokusere på det emotionelt prægede indhold af menneskets forestillingsverden (ibid). Men da det reelt er forskellige aspekter af den samme psyke, man undersøger, bør der kunne findes et fælles grundlag i form af en sammenhængende teori. Disse problemstillinger var temaet i mit speciale "Hjerneskade, Jeg'et og Selvet", som er en teoretisk undersøgelse af muligheden for at forstå personlighedsændringer efter hjerneskade udfra en personlighedsteoretisk forståelsesramme. Jeg konkluderer følgende: "Der synes at være rimelig grund til at antage, at man i neuropsykologisk rehabiliteringsarbejde med frontallapsskadede kan hente relevante teoretiske redskaber i de seneste jeg-psykologiske teorier, og et ordforråd som kan beskrive de adfærds- og tilpasningsvanskeligheder, der findes. Det står dog stadig tilbage at afprøve og præcisere disse teoretiske overvejelser i praksis". 8

9 Når man beskæftiger sig med de højeste, mest avancerede og integrerede psykiske funktioner, har man også i neuropsykologien taget begreber i brug, der ligger fjernt fra snævre lokalisationsteoretiske (årsag-virkning) forestillinger. Både i A.R. Lurias (Luria. 1975) og i nyere neuropsykologisk teoridannelse (Stuss & Benson. 1986; Damasio, Damasio, & Christen. 1996; Miller & Cummings. 1999), kap. 1) om frontallapperne benytter man sig således også af formuleringer som vilje, empati, motivation og drifter ("drive"), mens frontallappernes mest avancerede opgave beskrives som at "udøve kontrol" via eksekutive funktioner ved ikke-rutineprægede, nye situationer, som kræver nye løsninger. Disse såkaldte "eksekutive funktioner" omfatter ifølge forskerne Stuss og Benson (1986) adfærdsregulerende funktioner som anticipation, udvælgelse af mål, forudplanlægning og "monitoring" (at regulere), og de mener, at det er på dette niveau, bevidsthed hører hjemme, således at man på det højeste frontallapsfunktions-niveau finder "self-awareness", altså selv-erkendelse, selv-bevidsthed og selv-kontrol. Det er disse funktioner, der kan forstyrres ved frontallapsskade. I de senere år har man også i den neuropsykologiske forskning kunnet spore en øget interesse for at forstå og beskrive mere end det kognitive funktionsniveau hos mennesker (Ellertsen. 1989; Damasio. 1994; Rolls. 1999; Grigsby & Stevens. 2000). Der er offentliggjort en række artikler, bøger og empiriske undersøgelser, hvor overvejelser om selv-evaluering, social tilpasning og personlighedsændringer er centrale (Prigatano & Schacter. 1991; Gainotti. 1993; Hütter & Gilsbach. 1995; Wheeler, Stuss, & Tulving. 1997; Levine, Freedman, Dawson, Black, & Stuss. 1999; Deloche, Dellatolas, & Christensen. 2000). Måske er der en holdningsændring på vej i retning af en forståelse for, at man til vurdering af de mest komplekse mentale funktioner må bruge mindre forenklede metoder, hvor også patientens og de pårørendes perspektiv og opfattelse inddrages, og hvor fænomenlogiske samt eksistentialistiske perspektiver kommer med (Prigatano. 2000b). Der er desuden forskellige tiltag til at bevæge sig over i den klinisk psykologiske tænkning og (især psykometriske) forskningstradition. Ligesom der er en øget tendens til at lade de forskellige metoder supplere hinanden. Jeg definerer personligheden og "selvet udfra Kernbergs teori om integrationen af subjekt-, affektog objektrepræsentationer (Kernberg. 1996). Selvet kan forstås som det oplevende, subjektive selv med et bestemt (livshistorisk udviklet) indhold. Men selvet kan også forstås som psykisk instans eller mental struktur. Førstnævnte svarer til personlighed eller karakter, hvilket igen er lig individets psykosociale og særlige interaktionsmåder, der er udviklet i ontogenesen. Sidstnævnte svarer til den intrapsykiske struktur, som udspringer af jeg et ifølge psykoanalytisk teori. Man taler overordnet om personlighedstræk ( traits ) i modsætning til forbigående tilstande ( states ). Overjeg, jeg og det er psykiske strukturer, som er langsomt eller kun lidt foranderlige over tid, når først personligheden er 9

10 dannet. De bestemmer eller kanaliserer de mentale processer og integrerer på dynamisk vis understrukturer som f.eks. jeg ets kognitive og defensive processer. Formålet med herværende projekt er at undersøge teorier og metoder, der kan integreres med og supplere de kendte og anvendte neuropsykologiske. Dette bærer afhandlingen præg af, bl.a. i form af en ret bred litteraturgennemgang. Der er gjort forsøg på at kompensere for denne bredde dels ved at fokusere på hjerneskade af de to typer, der er fremherskende i det empiriske materiale, dels ved at fravælge at gå i dybden med i øvrigt relevante undersøgelser af personlighedsmæssige forstyrrelser eller ændringer, som de fremtræder f.eks. ved medfødte kromosomanomalier, diffus hjerneskade og deraf følgende demens eller progredierende hjernesygdom. 10

11 1.2. Problemformulering Traditionelt tilskrives menneskets frontallapper de mest komplicerede intellektuelle, mentale operationer, idet det er her information fra utallige hjerneområder integreres i planlæggelsen, udførelsen og efterprøvningen af menneskelig aktivitet og tænkning. Samtidig er det kendt, at visse typer frontallapsskader i højere grad forårsager følelsesmæssige eller personlighedsmæssige ændringer end intellektuel reduktion. Udgangspunktet for ph.d.-afhandlingen er for det første, at følelse og tænkning er et integreret fænomen i den menneskelige normalpsyke, for det andet at dette afspejles i en stabil, velintegreret psykisk struktur, dvs. stabile og avancerede forsvarsfunktioner, intakt realitetstestning, stabil identitetsintegration og dermed stabil oplevelse af sig selv og andre over tid. Disse påstande er relativt ukontroversielle, men de udgør en teoretisk forudsætning for det, der søges belyst empirisk. Når de formuleres som teoretiske forudsætninger, og når udredning af dem alligevel tildeles et vist omfang, er det fordi hensigten er at sandsynliggøre, at det både er muligt og fordelagtigt af kombinere den neuropsykologiske og den klinisk psykologiske tradition i beskrivelsen af grundlaget for forståelsen af psyken efter hjerneskade, ikke mindst frontallapsskade. Idet den empiriske tilgang er baseret på begge psykologiske traditioner, er det netop også nødvendigt at dokumentere, at de teoretiske udgangspunkter for empirien kan supplere hinanden. Hvis ikke denne begyndende teoretiske sammentænkning af de to traditioner blev forsøgt, ville man med rette kunne kritisere det empiriske arbejde for at være baseret på to inkommensurable psykologiske traditioner. Det er derfor nødvendigt at sandsynliggøre, at de to retningers overordnede beskrivelse af personlighedsmæssig ustabilitet i det mindste ikke direkte modsiger hinanden, hvis det skal være muligt at sammentænke de empiriske resultater af klassiske neuropsykologiske undersøgelser (her realiseret ved et neuropsykologisk testbatteri udvalgt til den aktuelle screening samt et spørgeskema rettet mod følger efter hjerneskade) med de klinisk psykologiske resultater (her realiseret ved Karolinska Psychodynamic Profile samt to spørgeskemaer rettet mod hhv. psykens forsvarsmekanismer og alexitymi ). I ph.d. afhandlingen vil der søges belæg for nedenstående: Med udgangspunkt i en integreret neuropsykologisk og klinisk psykologisk beskrivelse af den psykiske strukturs ustabilitet, opstået som konsekvens af en hjerneskade der rammer de frontale funktionelle kredsløb, skal det såvel empirisk som teoretisk sandsynliggøres, at denne ustabilitet samlet kan vurderes som en forstyrrelse af selvet (identitetsdiffusion) og en forringet integration af mentale forestillinger forstået som selv- og objektforestillinger. 11

12 1.3. Afhandlingens opbygning Helt overordnet falder afhandlingen i to dele, en teoretisk og en empirisk. Den teoretiske er opdelt i et neuropsykologisk og et personlighedsteoretisk hovedafsnit, mens den empiriske er opdelt i en indledende gennemgang af metoder og procedurer samt hhv. kvantitative og kvalitative resultater. I afsnit organiseres teorier om psykiske ændringer efter hjerneskade udfra en historisk udvikling, der begynder med en helhedsforklaring og slutter med multifaktorielle årsager til sådanne psykiske forandringer. Afsnit omhandler personlighedsændring efter hjerneskade, der er under påvirkning af dels de specifikke hjerneforandringer, dels kontekstuelle faktorer og endelig den præmorbide psyke. Afslutningsvis beskrives teorier om frontallappernes funktioner, idet deltagerne i min undersøgelse har vist sig at have skader, som griber ind i disse hjerneområders funktionelle systemer. I gennemgås en række forskeres nyere neuropsykologiske teorier om de mest komplekse (styrings-) funktioner. Her præsenteres aktuelle teorier, som inddrager emotioner, bevidsthed og selv i en neuropsykologisk model af psyken og hjernen. Afsnit udvider det hidtil gennemgåede felt med en empirisk underbygget teori om udviklingen af selvet fra fødslen og gennem de første leveår med særlig fokus på det interpersonelle perspektiv. I beskrives den psykoanalytiske metateori, der kan matche både de neuropsykologiske teorier og lægges i forlængelse af udviklingspsykologiens teori om selvdannelsen og psykens struktur. De seneste års forsøg på at sammenholde neuropsykologiske og psykoanalytiske begreber bliver eksemplificeret i afsnit Denne teorigennemgang afsluttes med forskellige selvmodeller fra de aktuelle diskussioner i det tværfaglige felt mellem filosofi, psykologi, psykiatri og neuroforskning i afsnit Den empiriske undersøgelse indledes i 3.1. med en overordnet metodepræsentation, hvorefter de konkrete metoder og procedurer gennemgås i 3.2. Resultatafsnittende falder i to dele, hvor de kvantitative resultater præsenteres i 4.1., mens der er en relativt kortfattet casegennemgang i 4.2. Dette leder frem til diskussionen af, hvad det teoretiske og empiriske arbejde har givet af viden, og hvilke nye opgaver og spørgsmål, der trænger sig på (afsnit 5). Afhandlingen afrundes med en konklusion. 12

13 2. TEORI 2.1. Neuropsykologi Frontallapperne udgør næsten en tredjedel af menneskehjernens overflade, men deres funktion er stadig gådefuld, og der er fortsat meget, der mangler at blive forstået vedrørende frontallappernes rolle i menneskelivets kognitive og emotionelle aspekter. Samtidig er et af kendetegnene ved frontallapsdysfunktioner, at de medfører dramatiske adfærdsændringer (Miller & Cummings. 1999). I introduktionen til bogen Frontal Lobe Function and Dysfunction formulerer Benton, at det som i den tidlige frontallapsforskningsepoke frem til 1950-erne gav det præfrontale område særlig signifikans, var overbevisningen om at området var basis for det neurale substrat bag komplekse mentale processer såsom abstrakt tænkning, fremsynethed, planlægningskapacitet, selv-erkendelse, empati og elaboreringen og moduleringen af emotionelle reaktioner. ((Benton. 1991) s. 3, min oversættelse). Fra 50-erne og ikke mindst i 70-erne og frem er denne viden blevet revideret og stærkt udbygget, hvilket han mener, resten af bogen bevidner. Desværre er der flest bidrag vedrørende neuroanatomi-studier og kognitive funktioner, og ordet personlighed er ikke at finde i indholdsfortegnelsen. Det nærmeste man kommer er neuropsychiatric effects og neurobehavioral outcome udover Prigatanos kapitel om ændret selvoplevelse efter hjerneskade. Som Damasio siger i det afsluttende kapitel, er frontallapperne stadig en gåde på grund af strukturernes umådelige kompleksitet og den manglende afklaring om deres generelle formål, hvilket har fået de fleste forskere til at fortrække at tilbringe deres videnskabelige liv bag den centrale sulcus. På trods af dette er mænden af data fra frontallapsforskningen nærmest eksploderet op til år 2000, og det er næsten umuligt at holde sig ajour og få overblik over al denne viden (se f.eks.(warren J.M. & Akert. 1964; Benson & Blumer. 1975; Levin, Eisenberg, & Benton. 1991; Boller & Grafman. 1994; Roberts, Robbins, & Weiskrantz. 1996; Damasio, Damasio, & Christen. 1996; Fuster. 1997; Roberts, Robbins, & Weiskrantz. 1998; Lishman. 1998) for blot at nævne nogle af de vigtigste bøger, der er udgivet, mens tidsskriftsartiklerne udgør et helt kapitel for sig). Det er således en stor opgave i sig selv at få organiseret de forskellige tilgange og teorier. De teoretiske diskussioner i 1800-tallet drejede sig om, hvorvidt det var muligt at lokalisere diverse personlighedsaspekter til bestemte hjerneområder (snævre lokalisationsteorier), eller om menneskelig adfærd skulle ses som udtryk for den samlede hjernes funktion (holisme, se f.eks. gennemgangen i 13

14 (Mathiesen. 1993) s ). Selvom man i dag mener, der er sandheder i begge teorier, idet der både er tale om lokaliserede (simple) funktioner og funktionelt samvirkende systemer, afhængigt af på hvilket niveau i hjernefunktionshierarkiet, man fokuserer, er der stadig tendens til at lede efter lokalisationen af komplekse psykiske funktioner. Flere forskere har f.eks. gjort opmærksom på det påfaldende og forvirrende ved at tale om frontallapsfunktioner synonymt og på skift med de såkaldte eksekutive funktioner, hvilket lægger op til simple lokalisationsteorier, som der ikke er belæg for, samtidig med at ingen ville finde på at tale om occipitallapsfunktioner under ét f.eks. (Stuss. 1992; Tranel, Anderson, & Benton. 1994; Baddeley & Della Sala. 1998). Men hvad er det egentlig, der gør det så vanskeligt at forstå frontallappernes funktion? I The Frontal Lobes indleder Stuss og Benson med at sige, at studiet af frontallapperne kan beskrives som studiet af de kvaliteter, der differentierer et menneske fra andre dyr (Stuss & Benson. 1986).QUOTE De skriver, at man derfor skulle mene, frontallapperne er involveret i hukommelsesfunktioner, intelligens, opmærksomhed, visuo-spatiale funktioner, sprog og enhver anden menneskelig evne. Men selv store frontale læsioner kan efterlade de nævnte funktioner tilsyneladende uændrede. Dette har udløst overvejelser om, hvad der er specifikt for den menneskelige psyke, og hvorvidt frontallapperne er vigtigere for menneskets intellekt end andre hjerneområder. Selvom man ifølge Stuss og Benson har beskrevet de påfaldende og enestående adfærdsændringer efter frontallapsskade i mere end et århundrede, og selvom visse træk ses hyppigere end andre, kan der ikke med rette tales om et enkelt, konsistent adfærdsmønster ved navn det frontale syndrom, og det er måske en del af problemet, for det ville i differentialdiagnosticeringen og identifikationen af følgerne efter frontallapsskade i klinikken. Man ved i dag, at det er nødvendigt både at se på skadens art, omfang og lokalisaton. Fokal præfrontal skade skyldes f.eks. relativt sjældent blodpropper (= cerebrovaskulære insulter, ibid, kap. 3.); mere hyppigt ses især media-infarkter men også infarkter i posterior-arteriernes forsyningsområder, mens personlighedsændringer efter frontallapsskade ofte findes i forbindelse med hovedtraumer (Mattson & Levin. 1990), (især frontale) aneurismeblødninger (Ahola, Vilkki, & Servo. 1996; Hütter & Gilsbach. 1995), bylddannelser (absces) eller tumorer (Rylander. 1939). Hermed ikke sagt, at der ikke kan forekomme personlighedsændringer efter forskellige typer hjerneskade, som rammer andre hjerneområder end de frontale. Her er der blot som regel samtidig andre psykiske, kognitive og fysiske symptomer, som ikke efterlader tvivl om, at der er tale om en hjerneskade, ligesom de følgende emotionelle eller personlighedsmæssige ændringer kan forstås af omverdenen som indlevelige reaktioner på de tab, som det er så tydeligt, man har lidt. 14

15 Forandret adfærd efter hjerneskade kan dog også ses som udtryk for, hvad resten af hjernen kan formå efter skaden, og der er tiltagende belæg for, at hjernen ændrer sig livet igennem og fungerer langt mere plastisk, end man tidligere har ment (Schore. 1994; Gabbard. 1997; Kolb & Whishaw. 1998). Desuden er de psykiske ændringer efter hjerneskade afhængige af omgivelsernes indvirkning på og samspil med den skadede, samt hvilke ressourcer og personlighedstræk, der eksisterede før skaden kom til (Gainotti. 1993). I det kommende kapitel vil jeg præsentere nogle forskellige teorier om psykiske ændringer efter frontallapsskade, samt hvad man mener, disse ændringer skyldes. Sidstnævnte er blevet diskuteret i en teori om h.h.vis specifikke deficit og kontekstuelle faktorer (Nelson & Cicchetti. 1995), der ligger tæt op af Gainottis teori om tre hovedkategorier af faktorer med indflydelse på, hvilke forandringer, der ses: Neurologiske, psykologiske og psykosociale (Gainotti. 1993). Historisk set kan man desuden se en udvikling af teorierne gående fra enkle til multiple forklaringer: Psykiske ændringer efter frontallapsskade er blevet præsenteret som hhv. udtryk for én generel faktor, nemlig tab af den abstrakte attitude (Goldstein & Scheerer. 1941), som to generelle typer afhængigt af skadens lokalisation ( pseudopsykopati og pseudodepression (Blumer & Benson. 1975)), som tre neuroadfærd syndromer afhængigt af, hvilket af tre frontale-subcorticale kredsløb, der forstyrres (Cummings. 1993) og endelig som multiple typer forandringer afhængigt af både psykodynamiske, lokalisationsrelaterede og præmorbide personlighedsrelaterede faktorer (Prigatano. 1986; Prigatano. 2000a; Prigatano. 1997), hvilket er en teori, der synes i rimelig grad at afspejle aktuelle diskussioner om, hvor mange forskellige, samvirkende faktorer der spiller ind på udfaldet af (præfrontal) hjerneskade og rehabiliteringen efter samme (Wilson. 1997). Kapitel organiseres derfor omkring Prigatanos teori, således at den aktuelle forskning i og viden om personlighedsændringer efter (især) hovedtraume og subarachnoidalblødninger relateret til hhv. psykiske reaktioner på at blive hjerneskadet, til selve skaden samt til den præmorbide personlighed præsenteres. I kapitel gennemgås nogle af de seneste neuropsykologiske teorier om, hvordan vi kan forstå samspillet mellem krop/psyke, kognition/emotion, bevidsthed og selv, hvilket lægger op til det andet store teoriafsnit, som vedrører personlighedsdannelse, psykoanalyse og selvet. 15

16 Teorier om psykiske ændringer efter hjerneskade Det har som nævnt været livligt diskuteret, hvorvidt specifikke frontallapsfunktioner kan differentieres og lokaliseres på samme måde som mere posteriore hjernefunktioner, eller om der er tale om ét samvirkende system (Zangwill. 1966; Stuss, Eskes, & Foster. 1994; Roberts, Robbins, & Weiskrantz. 1998). I arbejdet med at identificere bestemte frontale funktioner er der muligvis indbygget en risiko for reduktionisme, hvilket kommer frem på mere eller mindre direkte måder. Der er en tendens til at nævne Hughlings Jacksons (Jackson. 1874) og Lurias (Luria. 1980) teorier om hjernens hierarkisk opbyggede, samvirkende funktionelle systemer for derefter at fortsætte søgningen efter lokaliserbare kognitive frontallapsfunktioner eller (oftere) dysfunktioner som kædes sammen med lokaliserede frontale læsioner. Hertil har f.eks. Donald Stein (inspireret af Hughlings Jackson) den kommentar, at den posttraumatiske præstation eller fremtræden ikke så meget reflekterer det ødelagte områdes funktion, som hvad resten af hjernen kan gøre med dette område ude af funktion ((Stein. 1989), s. 24). De konkurrerende paradigmer vedrørende lokalisation af psykiske funktioner har endnu ikke fundet en generelt accepteret fælles vej, mener han, ligesom der til hvert paradigme knytter sig specifikke teknikker og metoder, der måske siger mere om paradigmet end om hjernefunktion. Via forskning i den primære sensoriske hjernebark (med det visuelle system som standardeksempel) er der dog fundet belæg for teorier om, at hjernevævet er opbygget af utallige systemer som udgøres af netværk af funktionelle områder, der er forbundet med feed-forward og feedback projektioner (Damasio & Damasio. 1989). Der er tale om parallelle, serielle, gentagne og nonlineære processer, således at f.eks. hukommelsens rå-indhold oplagres i hjernebarkområder, men i ensembler af forbundne neuronale søjler fremfor i enkeltneuroner, dvs. fordelt over hele hjernen. På samme måde ses komplekse psykologiske aktiviteter ikke som resultatet af et enkelt områdes eller endog et enkelt funktionelt områdes aktivitet, men nærmere som resultat af samtidig aktivitet i netværk dækkende adskillige områder (ibid, s. 13, min oversættelse). At lokalisere psykiske aktiviteter til et bestemt område er således ifølge denne teori en illusion. Damasio & Damasio mener, vi i stedet skal forsøge at identificere de neurale systemer, som er relateret til bestemte typer kognitive processer, et synspunkt som deles af forskere som Donald Stuss m.fl. (Stuss, Alexander, Hamer, et al. 1998; Levine, Stuss, Milberg, Alexander, Schwartz, & MacDonald. 1998). Denne tænkning støttes ligeledes af Jeffrey L. Cummings, som med sin erfaring fra neuro-psykiatrien og belæg fra Alexander m.fl.s teori (Alexander, DeLong, & Strick. 1986) om parallelle, men adskilte frontale-subcortikale kredsløb har en teori om tre forskellige adfærdssyndromer efter skader lokaliseret forskellige steder i disse kredsløb (Cummings. 1993). Denne teoriudvikling understreger, at frontallapsskade ikke kommer til udtryk i letbeskrivelige og simpelt identificerbare adfærdsændringer. Dét at præfrontale skader hos forskelli- 16

17 ge mennesker kan komme til udtryk på så mange måder, at det er lettere at finde forskellene end lighederne, synes dog i høj grad også at være knyttet til ontogenesen, hvor både psykiske funktioner og funktionelle hjernesystemer dannes udfra den enkeltes særlige forudsætninger og sociale interaktioner (Schore. 1994; Pally. 1997; Schore. 2000). Specifikke deficit og kontekstuelle faktorer Emotionelle ændringer efter hjerneskade kan forstås som enten et direkte symptom på hjerneskade eller en reaktion på at have mistet evner eller færdigheder ved hjerneskaden (eller begge dele). Teorierne om emotionernes relation til hjernefunktion er blevet opsummeret i to kategorier: En som vedrører specifikke deficit og en der understreger de kontekstuelle faktorer (Nelson & Cicchetti. 1995). Forskning som undersøger relationen mellem lokaliserede hjerneskader og emotionelle ændringer tilhører Specifikke Deficit-kategorien, og her mener man f.eks. at højresidige posteriore apopleksier kan have upassende munterhed eller ligegyldighed til følge (Starkstein, Boston, & Robinson. 1988). Der er også fundet en række belæg for, at depression ( major depression ifølge DSM-III s definition) er en hyppig følge efter cerebrale infarkter i venstre (oftest forreste) hjernehalvdel. Denne emotionelle ændring er blevet tilskrevet beskadigelsen af nervebaner, hvis neurotransmitterstoffer formodes at spille en væsentlig rolle i udviklingen af depression ((Nelson & Cicchetti. 1995), s. 404). Præcist hvordan disse neurokemiske mekanismer fungerer er i øvrigt fortsat under diskussion (se (Lishman. 1998), s. 386). Fænomenet tvangsgråd og -latter tilskrives ligeledes læsioner i de forreste venstre hjerneområder (House, Dennis, Molyneux, Warlow, & Hawton. 1989; House, Dennis, Warlow, Hawton, & Molyneux. 1990) og forskerne diskuterer også her, i hvilket omfang man kan tale om depression som en direkte patofysiologisk reaktion (Lyketsos, Treisman, Lipsey, Morris, & Robinson. 1998) eller en psykodynamisk reaktion på apopleksien (House, Dennis, Warlow, Hawton, & Molyneux. 1990). Det er også blevet påvist i forskning indenfor psykokirurgien, at orbitofrontale indgreb kan skabe signifikant færre tegn på bl.a. depression (udredt via Minnesota Multiphasic Personality Inventory - MMPI - udfyldt af patienter før og efter operationen). Dette bekræfter, at frontale hjerneområder har betydning i regulering af depressiv affekt. ((Walsh. 1994), s. 180). Der er i pågældende studie tale om psykokirurgi som sidste udvej for mennesker plaget af skyldbetonet grublen over fortiden og angstfyldte forventninger til fremtiden også kaldet tortured self-concern, hvilket tilsyneladende lindres af hjerneindgrebet. Den mentale omkostning som er blevet identificeret i samme undersøgelse er en svækkelse af jeg et (udledt af MMPI s jeg-styrke-skala) forstået som personlighedens ibo- 17

18 ende integrationsevne, personlighedens potentiale for at magte situationer. Walsh konkluderer, at psykokirurgiens centrale mekanisme er en reduktion i evnen til at føle selv-kontinuitet (ibid, s , mine oversættelser). Guido Gainotti har opsummeret tre hovedgrupper af faktorer, som har indflydelse på de forstyrrelser, der kommer til udtryk: 1. Neurologiske, dvs. arten og omfanget af ødelæggelsen af neurale mekanismer, som formodes at være baggrund for bestemte psykiske funktioner. 2. Psykologiske eller psykodynamiske faktorer, dvs. de personlige måder at forholde sig på overfor vanskeligheder, der er et resultat af erkendelsen af forstyrrelserne og deres følger for personens livskvalitet. 3. De psykosociale faktorer, dvs. de konsekvenser som den funktionelle skade får på netværket af sociale relationer og sociale aktiviteter for patienten. (Gainotti. 1993) De neurologiske faktorer tilhører således kategorien specifikke deficit, mens psykologiske og psykosociale faktorer svarer til det, der beskrives under kontekstuelle faktorer. Kontekstuelle Faktorer vedrører betydningen af den kontekst hjerneskaden sker i for de adfærdsmæssige følger af skaden, samt det tidspunkt man vurderer følgerne på. Det drejer sig f.eks. om indflydelsen af den præmorbide personlighed, den alder man har, når man bliver hjerneskadet, ens almene helbredstilstand og ens familiesituation. Adfærdsmæssig bedring kan ske automatisk i den såkaldte spontane remission af symptomer, men det er ikke sikkert, at en spontan adfærdsmæssig bedring forekommer, mener Stein (Stein. 1989; Stein. 2000). Han er (ligesom f.eks. Bennet m.fl. (Bennett, Diamond, Krech, & Rosenzweig. 1964), Allan N. Schore (Schore. 1994), Jesper Mogensen (Mogensen. 1997), Glen O. Gabbard (Gabbard. 1997) og Bryan Kolb (Kolb & Whishaw. 1998) fortaler for teorier om neural (og adfærdsmæssig) plasticitet. Sådanne teorier bestyrker i parentes bemærket tilliden til de menneskelige udviklingsmuligheder, der foreligger (også) for hjerneskadede. Ligesom Stein mener, at de neuronale reparationsprocesser kan tage langt længere tid end almindeligt antaget, hvilket forklarer, at total helbredelse er set mange, mange år efter en hjerneskade, hvis umiddelbare følger blev taget for permanente ((Stein. 1989), s. 28). Det at kende læsionens lokalisation i hjernen er ikke tilstrækkeligt til at forudse de reelle følger efter skaden, idet interne og eksterne kontekstuelle faktorer har en væstentlig indflydelse på arten og graden af de efterfølgende funktionelle deficit. Som eksempel på en empirisk efterforskning efter dette paradigme nævner Nelson & Cichetti deres egen undersøgelse af de emotionelle følger efter apopleksi i hhv. højre og venstre hjernehalvdel. Patienterne undersøgtes efter 2 uger, 2 måneder og 6 måneder, og der viste 18

19 sig at være tidslig forskel på bedringen af symptomer som depression, apati og ligegyldighed for de to grupper, idet de venstrehemisfære-skadede fik det bedre i periodens løb, mens de højrehemisfære-skadede efter en bedring først i forløbet havde det dramatisk dårligere efter 6 måneder (Nelson, Cicchetti, Satz, & Sowa. 1994). Forskerne konkluderer, at en kontekstuel faktor som tidspunktet for undersøgelsen er en væsentlig variabel. Hjerneskaders sekundære emotionelle effekt mener forskerne er af multifaktoriel natur, idet funktionel outcome målt i testscores skal suppleres med faktorer som tidsforløbet siden skaden skete, lokalisation af skaden, socioøkonomisk status, køn, alder, sygehistorie og huskeevne, der alle bidrager til en specifik emotionel reaktion. Ved hjælp af regressionsanalyse kan man undersøge, hvor væsentlig variablen hjernelæsioners lokalisation er for de emotionelle følger af skaden, og kontekstuelle faktorer -modellen tager således hjernefunktioners interaktive komponenter og omgivelsernes indflydelse med i relation til emotionel outcome (ibid, s. 406). De sociale relationers centrale rolle for en hjerneskadets videre liv ekspliciteres i denne teoretiske tilgang, hvilket i øvrigt hyppigt fremhæves som væsentligt i rehabiliteringsarbejdet med hjerneskadede (Christensen & Uzzell. 1988; Lezak. 1988; Christensen & Uzzell. 2000). Et tema som fylder virkelig meget i dette arbejde, men som kun flygtigt er berørt indtil nu, er spørgsmålet om indsigt i de vanskeligheder eller ændringer man har pådraget sig efter skaden og genoptræning af funktioner som ændret motivation, opmærksomhed og social tilpasningsevne (Prigatano & Schacter. 1991; Thomsen. 1992; Ripa. 1997). Hverken pårørende og venner eller behandlere er i tvivl om, hvor meget personlighedsforstyrrelser efter hjerneskade betyder: Patienter som virker deprimerede og umotiverede er frustrerende for behandlere og terapeuter, og ofte får disse patienter utilstrækkelig eller ikke relevant behandling, mens paranoide eller opfarende patienter ofte bortvises fra behandling p.g.a. deres adfærdsproblemer. Disse forstyrrelser er ofte neurologisk forårsagede i lige så høj grad som afasi og hemiparese, mener Prigatano. Derudover kommer så patientens reaktion på de psykiske og fysiske forandringer, uanset at det kan være svært at præcisere, hvad der bør tilskrives specifikke deficit, og hvad der er en psykodynamisk reaktion eller skyldes andre kontekstuelle faktorer. Man kan altså organisere undersøgelsen af psykiske ændringer efter hjerneskade omkring specifikke deficit forstået som arten og omfanget af hjernemæssige ændringer og kontekstuelle faktorer forstået som psykodynamiske og psykosociale reaktioner samt de omstændigheder under hvilke skaden sker og tidspunktet for undersøgelsen af følgerne efter skaden. Det kan dog ikke altid lade sig gøre at skelne mellem, hvorvidt ætiologien bag de fænomener, der kommer til udtryk er fysisk eller psykisk. Hvilken betydning har dette f.eks. for behandlingen? Overordnet vedrører dette 19

20 spørgsmålet om relationen mellem krop/hjerne og psyke samt hvorvidt psyken eksisterer som et selvstændigt ontologisk niveau. Det er ikke et spørgsmål, der kan afklares i denne afhandling, men det er et, man hyppigt støder ind i, når det er psykiske ændringer efter hjerneskade der undersøges. Interaktionen mellem hjerne og psyke er desuden et centralt spørgsmål i forbindelse med rehabilitering og psykoterapi, herunder de førnævnte nyere overvejelser om hjernens plasticitet. Jeg vender tilbage til spørgsmålet nogle gange i det følgende, samt når der er præsenteret et mere samlet billede af de neuropsykologiske teorier om krop, psyke og selv, dvs. i forbindelse med Sterns udviklingspsykologiske teori om selvets dannelse. Generelle og multiple faktorer i teorier om personlighedsændring efter hjerneskade Den tyske neurolog Kurt Goldsteins teori om personlighedsændring efter hjerneskade beskriver én overordnet, generel faktor som fællesnævner for frontallapsdysfunktion, nemlig tabet af den abstrakte attitude: Goldstein ( ), som måtte flygte til USA p.g.a. sine jødiske aner, er i sit nye fædreland blevet rubriceret under holistisk personlighedspsykologi, (Drapela. 1995; Pedersen. 1995), s. 169). Han har i sit neuropsykologiske arbejde forsøgt at gøre op med centerlæren eller lokalisationsteorier, som argumenterer for en (entydig) sammenhæng mellem læsionslokus og symptom. Han præsenterer i stedet funktionslæren : Funktioner manifesterer sig som præstationer, der kan kompromitteres af en hjerneskade, hvilket ses som et symptom, dvs. en psykisk eller fysiologisk forstyrrelse (ibid, s. 73 ff.). Systemet har en bestemt, konstant energimængde, hvorfor en energikrævende præstation vil gå ud over andre processer. Idet alle enkeltpræstationer i øvrigt ses som figurgrund relationer, vil enhver hjerneskade ændre hele systemets funktionsmåde. Det vi kan iagttage er kun funktionernes udtryk, dvs. præstation eller symptom. Den funktionelle betydning af frontallapperne vedrører både det fysiske og det psykiske, hvor den psykiske frontallapspræstation ses som en psykisk retten sig mod det væsentlige i en totalsituation, som en erkendelse og fastholden af dette væsentlige og som at reagere på en til dette ækvivalerende følelses- og viljemæssig måde. Man kunne tale om en Psykisk rettethed (ibid, s. 104). Udover ovennævnte grundtanker er Goldstein måske mest kendt for sine overvejelser om frontallapsdysfunktion som en kvalitativ ændring fra at være i stand til at beherske både konkret og abstrakt forholdemåde afhængig af situationen til udelukkende at kunne benytte sig af den konkrete efter frontallapsskade. Hans definition lyder: Den abstrakte attitude er basis for de følgende bevidste og vijlestyrede adfærdsmåder: 1. At kunne løsrive vort jeg fra ydreverdenen eller fra vore indre oplevelser. 2. At kunne indstille sig mentalt. 3. At gøre sig handlinger klart og verbalisere dette. 20

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Neuropsykologiske betragtninger over APD.

Neuropsykologiske betragtninger over APD. Klinisk psykolog Christian Worsøe, Kolding Kommune, Børnerådgivningen Nicolaiplads 6, 6000 Kolding chwo@kolding.dk Neuropsykologiske betragtninger over APD. Testresultater, der opfordrer til en audiologisk

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning:

Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning: Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning: domæner tests demenstyper indikationsområder Dansk Geriatrisk Selskab s årsmøde Klarskovgård, marts 2014 ved Peter Bruhn 1 Diagnostiske demenskriterier

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution UCH Holstebro Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Psykologi B Karin Peters

Læs mere

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Neuropsykologisk Klinik APS

Neuropsykologisk Klinik APS Forslag til retningslinjer for neuropsykologiske undersøgelser i kommunalt regi Neuropsykologisk Klinik APS Den neuropsykologiske undersøgelse i kommunalt regi Forslag til retningslinjer for neuropsykologiske

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

sker store fremskridt i forståelsen af hjernens anatomi, fysiologi og funktion.

sker store fremskridt i forståelsen af hjernens anatomi, fysiologi og funktion. INTERVIEW AF REDAKTØR JØRGEN CARL Bro over to forskningsområder En ny psykologisk disciplin er ved at blive født, konstaterer to psykologer begejstret. Hjerneforskning og udviklingspsykologien mødes i

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse

01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER Forstyrrelser af personlighedsudvikling Erkendelse Tænkning Følelse Vilje Relation Har indflydelse på social funktion Diagnosticeres ved interpersonelle

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Dansk selskab for neurorehabilitering

Dansk selskab for neurorehabilitering Dansk selskab for neurorehabilitering DNSR d. 17. september 2015 BENTE JUUL SUSANNE BOMMELUND Case Bo er diagnos,ceret apopleksi og deraf frontale svækkelser. Bo har afasi og et meget sparsomt sprog. Det

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ Indhold Præsentation samt afgrænsning af emne og formål Cases Hjernens udviklingsprincipper Sensitive udviklingsperioder Informationsstrømme det implicitte og eksplicitte hukommelsessystem Udviklingsfaser

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt Kommunikation Det er ikke nemt men enkelt Hverdagsbevidsthhed Vi er som mennesker nød til: Redigere og sortere det forstyrrende væk i vores hverdags oplevelser, for at skabe mening, ro, undgå kaos og angst.

Læs mere

Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager:

Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: 14; varighed 1,5 time Introduktion: mit baggrund som

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket "ID" en forkortelse for "integrativ" og "dynamisk". Integrativ betyder

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket ID en forkortelse for integrativ og dynamisk. Integrativ betyder side 1/9 Af Ole Vadum Dahl Den første betydning af ID er, at vores terapeutiske arbejdsform er "identitets-orienteret". Det vil sige at den har til formål at afdække og udvikle så mange lag og aspekter

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse.

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. af Mikael Sonne. Personligt lederskab har allerede gennem flere år fyldt meget indenfor lederudvikling. Traditionelle ledelses- og styringsværktøjer synes undertiden

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere