Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby. I alt Fald var den Kongens efter Reformationen 1 og blev ved Rytterdistrikternes Oprettelse lagt ind under Ryttergodset. Kirken købtes ved Auktion 6. Februar 1868 gennem en Mellemmand 2 af C. F. Tietgen, som 26. April 1901 gav Lyngby Kommune Skøde paa den var Lyngby Anneks til Gentofte. Fra Sognet udskiltes ved Resolution af 11. December 1906 Tàarbæk Sogn, der havde faaet egen Kirke 1864 (Arkitekt: C. E. Wessel). I Lyngby opførtes Christianskirken (Arkitekter: Jacob E. Bang og Erik Jensen). Kirken, der ses viden om, ligger paa Toppen af en høj og stejl Bakke, der hæver sig midt i den gamle Bydel. Adgangen til Kirken er besværlig; blev der ved begge daværende Opgange sat Rækværk»for aldrende og skrøbelige Folk at hjælpe sig op til Kirken«(Rgsk.). Kirkegaardens meget stærke Fald til alle Sider er udlignet med talrige, meterhøje Terrasser, og de i Regnskaberne stadigt tilbagevendende, meget store Reparationer af Kirken og navnlig Kirke-

2 (KONGENS) LYNGBY KIRKE 407 ^ ^ o ~,. /O,,,. ~,,,, J2Q 2 m Fig. 2. Lyngby. Plan. 1 : 300. Maalt af Arne Nystrøm 1931 (El. M. 1945). gaardsmuren viser, hvilke Vanskeligheder og Udgifter der i Tidens Løb har været forbundet med den smukke, men meget udsatte Beliggenhed. Ved Bakkens Fod, som i Øst, Syd og Vest er blevet haardt trængt af Gadereguleringer, danner nye Hegnsmure af kløvet Kamp en høj Terrasse mod de omgivende Gader. Kun mod Nord er den stejle Kirkebakke nogenlunde urørt. Den brede Laage i Nordøst og den smallere i Vest har Piller af kløvet Granit betaltes Landgilde af en»plads at bygge paa, som Kirkeladen, i forrige Tider haver standen«(rgsk.). Bygningen er et Langhus bestaaende af et romansk Midtparti med sengotiske Vest- og Østforlængelser samt tre Tilbygninger: mod Nord et højgotisk Taarn med sengotisk Forhøjelse, et sengotisk Sydkapel og et Nordkapel fra o Orienteringen har svag nordlig Afvigelse. Fra den romanske Korbygnings Østmur stammer formodentlig en Murflugt, vistnok af Kampesten, som ved Restaureringen saas under Gulvet midt i Kirkerummets østligste Fag. Ifølge en løs Skitse 3 var den iagttagne Del af Muren o. 1 m tyk, 1,25 m høj og 2,5 3 m lang. Er Tydningen rigtig, har det oprindelige Kor været o. 8 m langt og o. 7,5 m bredt 4. Endvidere maa en romansk Reliefkvader (Fig. 4) af Kridt at dømme efter dens nuværende Plads paa den sengotiske Østgavl henføres til det romanske Kor eller Triumfmuren. Kvaderen 5, der maaler o. 75 x 45 cm, udfyldes helt af en

3 408 SOKKELUNDS HERRED Fig. 3. Lyngby. Efter Tegning af H. G. F. Holm i ret højt Relief fremstillet stor, gaaende Løve, som i Gabet holder Hovedet af et lille Menneske, hvis Krop og Ben dingler ned foran Dyrets Bringe. Skibet, hvis Mnrhøjde er o. 5,2 m (maalt ved det sydøstre Hjørne), er opført af større og mindre Marksten i ret regelmæssige Skifter med Hjørner og Enkeltheder af veltildannede Kridtkvadre. Alle Skibets udvendige Hjørner med Undtagelse af det sydvestre er helt eller delvis bevaret. Hver af Langmurene har haft i alt Fald to Yinduer, hvoraf Nordmurens østligste og Sydmurens vestligste er synlige over Hvælvene. Vinduerne, der er tilmurede og kun delvis bevarede, har Karm og Kilestensbue af Kridt og maaler henholdsvis 77 og 85 cm 6 i Bredden. Flikmuringer over Hvælvene antyder de to forsvundne Vinduers Plads. Ingen af de oprindelige Døre er bevaret; paa Norddørens Plads er der en bred, ny Dør, og Syddøren er helt forsvunden ved den store Arkadegennembrydning til søndre Kapel. Et fladt, rundbuet Stik over det vestligste af to smaa, spidsbuede Munkestensvinduer (Fig. 5) mellem Taarn og Nordkapel hidrører maaske fra et senromansk Vindue, der har afløst det adskilligt højere siddende Kridtstensvindue (sml. S. 410). Tilbygninger og Ændringer. Med Undtagelse af Taarnets ældste Del, der maa hidrøre fra Tiden o. 1400, følger alle Kirkens gotiske Tilbygninger hurtigt efter hinanden i 1400 rnes sidste Del; de er alle opført af Munkesten i Munkeskifte

4 (KONGENS) LYNGBY KIRKE 409 Fig. 4. Lyngby. Kridtstensrelief i Korgavlen (S. 408). Efter Tegning af Mogens Clemmensen paa kraftig Syld af delvis rejste Kampesten. Taarnet, hvis usædvanlige Beliggenhed ud for Kirkens Norddør maa skyldes det stærke Fald i Terrænet Vest for Kirken, havde oprindelig kun tre Stokværk, men blev i sengotisk Tid forhøjet med endnu to (se nedenfor). Taarnrummet, der fra første Færd har tjent som Vaabenhus, har smaa, spidsbuede, indvendigt fladbuede Vinduer i Øst og Vest (udvidet 1654, Rgsk.), og en flere Gange omdannet Dør i Nord. I Vestvæggen, hvor Vinduet flankeres af en bred, fladbuet Niche og en tilsvarende smal, nu tilmuret Dør til Trappen, har Muren fuld Tykkelse; de mange False i Niche og Dør hidrører fra sidste Restaurering. I de tre andre Vægge er der brede, o. 75 cm dybe, skjoldbueagtige Blændinger, i Nord og Syd spidse, rund i Øst. Rummet dækkes af et samtidigt, fladt spændt Halvstens Hvælv, hvis Kapper langs Væggene kantes af Rundstave, der sammen med de Kvartstens Ribber løber af paa lavtsiddende Kridtstenskonsoller, formede som Menneskehoveder, hvoraf to er skæggede og to skægløse. Paa Hvælvets Overside er der Helstens Overribber med enkelte Trinsten i den sydvestre. Trappehuset, der er samtidigt med Taarnet og ført helt op til det oprindelige Klokkestokværk, har været tilgængeligt fra Taarnrummet gennem den omtalte Dør, som nu er erstattet af en fladbuet Yderdør. Trappen, der mod Sædvane er venstresnoet, har Spindel, forneden af Kridt, foroven af Munkesten og Loft af fladbuede Binderstik. Mellemstokværket, til hvilket der er Adgang gennem en fladbuet, indvendig falset Dør, har paa hver Væg en stor, fladbuet Spareblænding Østmuren dog to med dobbelt Rulskiftestik og faar Lys fra et spidsbuet Nordvindue, hvis False er nye. Trinrester og Flikmuringer samt en i det Ydre bevaret Fladbue i Østmurens sydligste Blænding maa henføres til den 1755 brudte Opgang til et Pulpitur over Skibets Norddør (sml. S. 412). Taarnets oprindelige Klokkestokværk har, ligesom de to underliggende, store

5 410 SOKKELUNDS HERRED Spareblændinger, men de skjules nu delvis af en i sengotisk Tid paamuret Forstærkning for Taarnforhøjelsen. I Øst og Vest dækker Paamuringen endvidere Glamhullerne, der her er spidsbuede og tvillingdelte, kronet af en foroven rundbuet Gennembrydning. Det kan næppe mere afgøres, hvorledes Forholdene har været mod Syd, men mod Nord er der et simpelt, i hvert Tilfælde nu falset Spidsbue-Glamhul. Af Gavlene, der paa Grund af Taarnets Placering vender Nord Syd, er den nordre næsten fuldstændig bevaret under Taarnforhøjelsen. Vel er Kamtakkerne forsvundne, og Konturerne noget udviskede, men den ydre Blændingsdekoration tre brede, spidsbuede Høj blændinger, stavværksdelt som paa Gentoftes gamle Vestgavl (sml. S. 392) er urørt. Midtblænding og Glamhul er samarbejdet til en dekorativ Helhed, idet de har fælles Yderfals (sml. Fig. 1). Rimeligvis efter Taarnets, men inden Overhvælvningen og Vestforlængelsens Opførelse blev Skibets Mure forhøjet med et Par Skifter Munkesten (sml. Kalkmalerier 1.). Skibets Hvælv og Vestforlængelsen er stort set samtidige, men da det smalle Østfag nøje gaar tre Gange op i det romanske Skibs indvendige Længdemaal, ser det ud, som om Hvælvslagningen er paabegyndt uden Tanke paa en eventuel Vestforlængelse. Denne maa dog være opført inden Hvælvarbejdets Afslutning, eftersom dens Overvægge staar i blank Mur, og Vesthvælvet mangler Skjoldbue mod Gavlen. Den uregelmæssige Hvælvfordeling kan i hvert Tilfælde ikke skyldes Hensynet til de dengang eksisterende Døre og Vinduer. Vestforlængelsen er jævnbred med Skibet, men kun tre og en halv Meter lang, og Aarsagen hertil maa vel søges i de vanskelige Terrænforhold. Over det nuværende Vestvindue er der Rester af en ældre Spidsbue. Gavlen har ni slanke Højblændinger og samme Antal Kamtakker; med Undtagelse af den brede Midtblænding, der har vandret Afdækning, er Blændingerne afsluttet med dobbelt Trappestik samlet paa korte Hængestave, der forneden ender i Konsoller med brudte Hjørner. Det forlængede Skibs tre stærkt kuplede, simple Krydshvælv har Halvstens Kapper og Ribber, hvilende paa falsede Vægpiller med Rester af et tre Skifter højt Kragbaand (Hulkehl over Rundstav adskilt med et glat Skifte). Skjold- og Gjordbuer er spidse; paa Oversiden er der Helstens Overribber med Trinsten. Samtidig med Hvælvene er muligvis de to smaa, spidsbuede, falsede Nordvinduer (Fig. 5), hvis inderste False og svagt smigede Karme dog hidrører fra Over dem begge ses der rundbuede Stik, af hvilke det vestre som anført (S. 408) kan stamme fra et senromansk Vindue, mens det østre maaske kun er en Efterligning heraf. Taarnets sengotiske Forhøjelse hviler paa den nævnte Forstærkning: en svær, fladbuet Dobbeltarkade paa hver Væg i det oprindelige Klokkestokværk, og

6 (KONGENS) LYNGBY KIRKE 411 paa de gamle Gavle. Det nye Klokkestokværk har til hvert Verdenshjørne to slanke, falsede, spidsbuede Glamhuller. Gavlene, hvoraf den søndre er ny, har syv Kamtakker og samme Antal Højblændinger med vekselvis Trappe- og Spærstikafdækninger over Hængestave paa hjørnebrudte Konsoller; den midterste Blænding har to Hængestave og forneden en trappeafdækket Glug. Paa Tagryggen en gennembrudt Vindfløj med Aarstallet Fanen fra en ældre Vindfløj med gennembrudte Bogstaver: C F T og Aarstallet 1868 opbevares over Taarnhvælvet. Søndre Kapel, der er føjet til det romanske Skibs Vestende, var muligvis fra første Færd Vaabenhus, men blev Fi - 5. Lyngby. Parti af det romanske Skibs 1644 (Rgsk.) indrettet til Privatkapel, 1763 til Daabskapel og tjener nu som Korsarm. I Vest ses et oprindeligt, spidsbuet og udvendig tredobbelt falset, nu tilmuret Vindue, og i Syd Rester af et lignende. Herunder har der været en Dør, hvis Tærskelsten endnu ligger paa Plads. I Muren Øst herfor ses o. 1,5 m over Terræn en plan, trapezformet Sten (190 x63 58 cm). Den nitakkede Gavl har samme Antal Højblændinger, hvis Afdækninger ganske svarer til Taarngavlenes. Rummet dækkes af et samtidigt, højtsiddende Krydshvælv med Halvstensribber og rundbuet Skjoldbue mod Kirkens Sydvæg, der 1755 blev gennembrudt med en stor og skæv, rundbuet Arkade. I Østforlængelsens Murværk ses en Del sortbrændte Bindere, og et Par af Gavlens Skifter er iblandet regelmæssige Kridtkvadre, sikkert Materiale fra det nedrevne Kor. Gavlens store, spidsbuede Vindue er bevaret med middelalderlig Tilmuring, og lidt Syd for Buetoppen sidder den omtalte Reliefkvader (sml. S. 407). Gavlen har ni Kamtakker og lige saa mange Højblændinger, der med Undtagelse af de to yderste spidsbuede alle har Spærstikafdækninger over Hængestave paa hjørnebrudte Konsoller. Den brede Midtblænding er dog etagedelt saaledes, at dens nederste Del er stavværksmuret (to slanke spærstikdækkede Blændinger med diagonalstillet Toprude), og den øverste Del omslutter en lille, fladbuet Aabning, hvori der sikkert har hængt en Messeklokke. Det Indre, der har samme Højde og Bredde som Skibet, og hvis Vægge hovedsagelig er Kridt og Kamp, dækkes af to Krydshvælv, ganske svarende

7 412 SOKKELUNDS HERRED til Skibets. I Østhvælvets Sydkappe ses Hullet til et Messeklokkereb; i Sydmuren nær Østhjørnet er der en to Sten dyb, 37 cm bred og 55 cm høj Gemmeniche afdækket med Spærstik. Over næsten alle Langhusets Vinduer er der bevaret fladbuede Stik, som muligvis stammer fra en stor Restaurering 1755, ved hvilken alle Vinduer blev udvidet (Rgsk.). Ved samme Lejlighed blev Kirkens Murværk glat afskrabet og nyfuget, men om dette ogsaa gjaldt den romanske Del, kan ikke siges. Desuden blev der brudt nye Døre til Sorgenfris Stol højt i Sydmuren i Kirkens næstøstligste Fag (S. 424) og til den»saakaldede Taarbechs Stol«over Kirkens Norddør (S. 424). Endvidere blev Gulvene i Kor, Vaabenhus og Sydkapel sænket. Nordkapellet, nu Sakristi, er opført o som en aaben Begravelse for Familierne Lowson og Barchmann. Murene, der er af smaa, gule Sten paa en høj Sokkel af Granitkvadre, har kraftig Profilgesims af Sandsten og fremspringende, murede Rammer om Vinduerne og de nye Døre i Øst og Vest. Rummet, som i Nord har to retkantede Vinduer, dækkes af et samtidigt, ottedelt Kuppelhvælv; de profilerede Ribber mødes foroven i en Topring og løber ned paa Halvstens Hjørnepiller og smaa, profilerede Konsoller midt paa hver Væg. Tidligt blev der indskudt en Etageadskillelse over Kisterne 7, og Kapellet indrettedes til Sakristi. Da Sorgenfris Stol ved sidste Restaurering overflyttedes til Kirkens Nordvæg, blev der i Sakristiets sydøstre Hjørne indrettet en Indgang for Kongen gennemgik Kirken en Hovedistandsættelse (Arkitekt: I. Magdahl- Nielsen) hvorved alle Kirkens aabne Vinduer ommuredes med flere False. Taarnets Norddør og Døren mellem dette og Skibet blev udvidet, og en nyere Norddør i Skibets østligste Fag blev tilmuret. Langhusets og Taarnets Tagværker blev fornyet, og Blytagene, der nævnes allerede 1631 (Rgsk.), blev ligesom søndre Tilbygnings Stentag erstattet med nye Munketegl; kun paa Trappehuset bibeholdtes Blyet. Nordkapellet har fladt afvalmet Kobbertag. Med Undtagelse af Nordkapellet, der er rødkalket, staar Kirkens Mure alle blanke. Solur, købt hos Hans Stenbuch Sejermager, nævnes 1643 (Rgsk.). KALKMALERIER 1) Svage Rester af Kalkmalerier ses paa Langhusets Nordvæg over Hvælvene, strækkende sig over den romanske Mur og Munkestensforhøjelsen. De har været malet paa Kalk over et Pudslag og begrænsedes nedadtil af en Frise, der bestod af røde Cirkelslag paa o. 25 cm s Diameter; Cirklernes Indhold lader sig ikke mere bestemme.

8 (KONGENS) LYNGBY KIRKE 413 K. W Fig. 6. Lyngby. Kalkmalerier i østligste Hvælvings Nordkappe (S. 414). Fig. 7. Lyngby. Kalkmalerier i fjerde Hvælving fra Øst, Nordkappen (S. 416). M. M ) Samtidig med eller lidt senere end Indbygningen af Langhusets yngste Hvælv, Østforlængelsens, er alle Skibets fem Hvælv samt Dele af Væggene blevet dekoreret med Kalkmalerier fra Slutningen af 1400 rne. I de næstøstligste Fag fremdroges de 1876 af Magnus-Petersen, medens Resten afdækkedes 1914, hvorefter de underkastedes en meget nødtørftig Istandsættelse af Ole Søndergaard. Af Afdækningsberetningen fremgaar, at Billederne ved Fremdragningen stod adskilligt klarere og tydeligere end nu (1945), da flere Enkeltheder er saa afblegede, at de ikke mere er kendelige. Hvælvene myldrer med Billeder og Billedgrupper tæt omgivet af sengotisk Rankeværk, store Rosetter, Stjerner etc., holdt i røde, grønne, gule og graa (sorte) Farver. Indholdet af Malerierne er i store Træk fra Øst: Værnehelgener(?), tronende Gud Fader, Apostle, Evangelister og Engle Dommedag, Skabelsen og Paradis Treenigheden, Lidelsen og Himmelfarten samt Helgener og Helgeninder Golgatha, Pietà, Thomas og de syv Dødssynder Martyrer, et broget Indhold, som er typisk for netop den Tids Kirkemalerier. Østligste Hvælvingsfag. Østkappen (delvis skjult af Altertavlen) optages overvejende af Rankeværk samt to brunrøde, grønne og gule Rosetter, mod Syd en Helgenkonge med trefliget Krone, mod Nord saas en Bisp, hvorover Minuskler: Nicol[aus]; i den tilstødende Svikkel en Engel(?) med ulæseligt Skrift-

9 414 SOKKELUNDS HERRED baand. Sydkappen: fire staaende Apostle, mod Øst Johannes og Paulus, mod Vest Andreas og Peter(?) samt en Enhjørning. Apostlene har rødbrun Kappe og lys Kjortel eller omvendt. I Vestkappen troner Gud Fader eller Kristus under et Skriftbaand i rødbrun Kappe og blegrød Kjortel, flankeret af Johannes og Matthæus Symboler (Ørnen grøn med rødbrune Vinger); ved hans venstre Side knæler en lille Stifterfigur med grønne Hoser og kort, rødbrun Trøje; en to-treliniet Indskrift over denne er ulæselig; i Nordsviklen en Engel. I Nordkappen (Fig. 6) sidder Markus og Lukas med deres Symboler. Skriftbaandene uden om Figurerne har ingen bevarede Indskrifter. I Østsvikkelen en Engel, over hvis Hoved læses: Gabriel. Paa Østfagets Nordvæg (Fig. 6) ses den korsfæstede flankeret af Maria og Johannes og endnu to gloriebærende Personer, som har rødbrune Kapper og graalige Kjortler eller omvendt; herunder Draperier. Foruden disse Hovedbilleder er der mellem det bugtende, brunrøde Rankeværk anbragt de forskelligste Motiver: Enhjørninger baade i Øst-, Syd- og Vestkappen, en Hjort ved Markus, en Pelikan ved Lukas, Hagekors, Hjul og Rosetter i alle Størrelser og Former samt»ventilhoveder«. Næstøstligste Hvælvingsfag. Østkappen indeholder et meget medtaget Dommedagsbillede. Kristus, med Sværd og Lillie i Munden og oprakte Hænder, troner i rødbrunt Gevandt paa en af afvekslende grønne og røde Linier tegnet Himmelbue. Udviskede Skriftbaand. Til Siderne Maria og Johannes, omkring den sidste saas Dj ævle i forskellige Størrelser, en med Trillebør; de saliges Tog skimtedes bag Maria og i begge Svikler de dødes Opstandelse. I Nordkappen ses, adskilt af en stor Roset, Gud Fader i Paradisets Have (Rester af Adams Hoved) omgivet af forskellige Fugle samt Evas Skabelse. I Sydkappen fremstilles i Øst Fristelsen. Kundskabens Træ er rødbrunt med cirkelrund Krone; Slangen er grøn med Mennneskeoverkrop og vistnok Krone. Mod Vest ses Uddrivelsen. Vestkappens sydlige Billede er næsten forsvundet, mod Nord fremstilles Adam og Eva i deres jordiske Virksomhed, hun spindende, iført en rødbrun Kjortel, han, i kort, blegrød Vams og rødbrune Hoser, med Spade. Imellem dem tre smaa legende Drenge, en af dem ridende paa Kæphest. I de to nordvestligste Svikler henholdsvis et Brølehoved om et Ventilhul og en Narrefigur i en meget uanstændig Stilling (ses nu ikke mere). Tredie Hvælvingsfag fra Øst. I Østkappen ses Treenigheden (Gud Faders Hoved er dog forsvundet ved Udhugning af et senere tilmuret Lampehul) flankeret af fire kronede Helgeninder, Dorothea (med Kurv), Barbara (med Bog, Navn i Skriftbaand), Ursula og Kvinde med Bog og Palmegren. Ursulas rødbrune Kappe er mønstret med hvide Stjerner. I Vestkappen ligeledes to Helgenpar uden om en stor Midtroset, Laurentius og Margrethe(?), kronet, med Patriarkalkors og Bog, ukendt, kronet Helgeninde og Jakob den

10 (KONGENS) LYNGBY KIRKE 415 Fig. 8. Lyngby. Kalkmalerier i fjerde Hvæl- Fig. 9. Lyngby. Kalkmalerier i fjerde Hvælving fra Øst, Sydkappen (S. 415). ving fra Øst, Sydkappen (S. 415). Ældre. Nordkappen indeholder foruden to Par Enhjørninger et Billede af Nadverunderet: fra Kristi Saar strømmer Blodet ned i en Kalk, herunder et Vaabenskjold med Kors og Kornsegl (Præstens?). I den vestlige Del sidder Kristus som Smertensmand (Minuskelindskrift). Bladværket har i Nordkappen en noget anden Karakter, Rankeværket er trængt tilbage, og den største Plads optages af Strøblomster, hvorimellem foruden de sædvanlige smaa Rosetter ses en Del Minuskel-m er. I Sydkappen Kristi Himmelfart. Fjerde Hvælvingsfag fra Øst, det af Magnus-Petersen afdækkede. I Sydkappen Korsegangen (Fig. 9). Klædt i fodsid, rødbrun Kjortel trækkes Kristus i et Tov af Sted af en rustningsklædt Kriger (Fig. 8) med Pigkølle. Rosetterne ved Albuer og paa Knæpukler i Forbindelse med Skødets skørteagtige Form henfører Rustningen til o Bag Kristus en Knægt med grøn, opbræmmet Hat, rødstribet Undertrøje, rødbrun, aabentstaaende Bluse, grønne Hoser og lange, gule Snabelsko. Bag ham ses atter svage Spor af Simon af Kyrene samt de to Kvinder, Maria med Glorie. I Sviklerne ses mod Vest to Paveskikkelser, mod Øst en Konge mellem to Bisper, der vistnok holder ham i Hænderne; alle Skriftbaand udviskede. Østkappen viser en Korsfæstelsesgruppe, alle tre Kors er T-formede, Longinus i lang, rødbrun Kappe og med Hatten paa Snur stikker Spyddet i Kristi Side. Forneden i Syd gentages Krucifiksbilledet i mindre Format, her som et Led i en Fremstilling af den hellige Frans Stig-

11 416 SOKKELUNDS HERRED matisering. Under Frants ses atter en ganske lille Figur i kort, vidærmet, rødbrun Vams; han holder et Skriftbaand over sit Hoved. Figurerne adskiller sig saa meget fra Korsfæstelsesgruppen paa Østfagets Nord væg, at der her maa være Tale om en anden Maler. Nordkappen: Længst mod Øst et Pietà- Billede, mod Vest Thomas, der stikker Haanden i Spydsaaret, herimellem to Apostle, Matthias og Matthæus med Navneskrift over Hovedet. Bag Pietà- Billedet staar en gloriesmykket Kvinde (Fig. 7) og bag hende en Indskrift, som viser, at Pietà-Fremstillingen er sammenblandet med Motivet om Kvindernes Gang til Graven; midt i Kappen en anden Indskrift om Jesus, der borttager vore Synder, samt Raabet: O, Guds Moder, forbarm dig over mig. Imellem Rankeværket er i denne Kappe anbragt to store Jesumonogrammer. Vestkappen optages af de syv Dødssynder, ganske svarende til det Billede, der i sin Tid fandtes i Tirsted Kirke (Fuglse Herred, Maribo Amt). Billedet er meget utydeligt i Enkelthederne. Man ser en stor, nøgen Figur midt i Hvælvet; paa hans Legeme er de forskellige Synder lokaliserede, idet der fra dets enkelte Dele udgaar»delfiner«, i hvis vidt opspærrede Gab smaa Menneskeskikkelser er anbragt. I søndre Svikkel et ubestemmeligt Brystbillede, vistnok af en Mandsskikkelse, i nordre Svikkel to Figurer, maaske Kristus fremvises for Folket. Det femte og sidste Hvælvingsfag fra Øst. I Østkappen tre Helgener, dræbt med Pileskud. Længst mod Nord et Skib med den hellige Ursula og hendes Jomfruer; fra Land skyder den forsmaaede Bejler, Hunnerkongen Guan, med Armbrøst mod Skibet. I Midten af Kappen S. Sebastian, sydligst en Ærkebisp i Ornat med Pallium og Krumstav, til venstre for ham en Mand med Armbrøst. - I Sydkappen ses Kristoffer med Jesusbarnet, Vest for ham Antonius og mod Øst to Bisper. Vestkappen: i Nord vinder to Bødler Tarmene ud af Erasmus, ved Siden staar en Konge med vide Ærmer og tvefarvede Hoser; over Martyrscenen løftes Erasmus Sjæl til Himmelen af en Engel. Kappens sydlige Halvdel optages af Lykkehjulet, hvorunder en rød, djævleagtig Figur med lang Snabel. Nordkappens Billeder er maaske de utydeligste af alle; dog er der ingen Tvivl om, at det er Johannes Døberens Lidelseshistorie, der fremstilles. I Øst danser Salome foran Herodes Bord, i Vest ses Johannes hovedløse Krop og ved Siden af Salome, der paa det fremrakte Fad faar Hovedet udleveret af Bøddelen. I Sviklerne et Par smaa Helgenskikkelser, den ene en Pave. Denne Hvælving indeholder desuden et Par mere verdslige Anskuelsesbilleder: under Erasmus løber en Ræv bort med en Gaas og under Ursula skildres Modstykket: Gæssene klynger Ræven op i en Galge. Ribbedekorationerne er meget ensartede, idet de fleste Ribber saavel som Skjoldbuerne har Skraabaand i rødbrunt eller graasort. Enkelte har dog Sik-

12 (KONGENS) LYNGBY KIRKE 417 sakbaand af vekslende Typer. Paa Undersiden af de to sammenstødende Gjordbuer mellem andet- og tredieøstligste Hvælv, Skellet mellem det romanske Skib og Østforlængelsen, er der malet en Vinranke. INVENTAR Alterbordet, op ad Østvæg'gen, er muret af Munkesten iblandet enkelte Kridtsten, Hikket og udvidet med smaa Mursten. Det dækkes nu af moderne Bræddebeklædning. Alterklæde af rødt, stærkt falmet Fløjl med Frederik 6.s Monogram, kronet og omgivet af Egekrans, over Aarstallet 1829, syet med Sølvtraad anskaffedes et rødt, blomstret Alter klæde, og i Inventariet 1764 nævnes et af karmoisinrødt Fløjl med Guldkniplinger, foræret af Seigneur Lehn. Altertavle (Fig ) i Høj-Renaissance, med malet Aarstal 1602(?). Den meget anselige Søjletavle domineres nu af det 1829 indsatte Maleri, som dækker det seksdelte Storfelt og forvansker Tavlens Komposition, der svarer til den i Sorø og Præstø Amter ret almindelige Type med Malerier eller hyppigere med Katekismusord i Felterne, f. Eks. Kongsted og Magleby (DK. Præstø S. 536, 374). Den virker som en Forløber for den prægtige Søllerød-Tavle fra 1610, idet Storfeltet flankeres ikke af enkelte, men af dobbelte Søjlestillinger med korintiske Kapitæler og Kartoucheprydbælter; disse indeholder Smaarelieffer af Thomas (med Vinkel), Andreas (med Skraakors), Peter (med omvendt Kors) og Johannes (med Kalk). Bag Maleriet er Storfeltets seksdelte Panelværk bevaret, med Spor af fjernede Halspilastre mellem Felterne. De smalle Sidestykker mellem Søjleparrene har samme vandrette Inddeling, og i Nichefyldingerne staar Evangelistrelieffer over Navnekartouche, mod Nord S. Marcus, S. Johannes, mod Syd S. Lucas og S. Mathaeus, alle ligesom Apostlene med skraatstillede Glorieskiver. Der ses ikke Spor efter Storvinger. Fodstykket, der nu har Tavlens fulde Bredde, 350 cm, hviler i hele sin Længde paa Alterbordpladen, men af de fire Søjlepostamenter, der har Kassetteværk om Englehoveder, er de to yderste nye (oprindelig har der vist været Hængekugler under de yderste Søjler); mellem de to Postamentfelter er der fjernet et ikkesøjlebærende Fremspring. Den kraftige, rigt ornamenterede Storgesims deles af Løvemaske-Bøjler, hvoraf den midterste svarer til det forsvundne Midtpostament. Topstykket, hvis Postament er besat med Ædelstensbosser, har tre Arkadefelter adskilt af frie Hermer, to mandlige og to kvindelige, og flankeres af Kartouchevinger og Smaaspir. Over Topgesimsen krones Tavlen af Rigsvaabenet med de tre Løver i Hjerteskjoldet og to Løver som Skjoldholdere. Tavlens Staffering virker nu meget dyster; Ramme og Ornamentbund har 27

13 418 SOKKELUNDS HERRED Fig. 10. Lyngby. Altertavle 1602(?) i oprindelig Form (S. 417). Halfdan Sandøe o mange sorte Led, de glatte Søjleskafter er brune. Forgyldning paa Ornamenter, Lasurer, Legemsfarver, gullige Frugtklaser og blaa Postamentbunde er i Tidens Løb mørknede, men svarer maaske til en oprindelig Staffering. De hvide Frakturindskrifter i det seksdelte Storfelt stammer fra 1742, da Maler Hans Nielsen af Gandløse stafferede Tavlen med Farver og ægte Forgyldning samt adskillige bibelske Sprog,»som ham dertil af Sognepræsten er givet«(rgsk.). Indskrifterne i Postamentfelterne, paa Frise og i Topfelter er alle overmalet o Under disse Indskrifter skimtes ældre, sikkert fra 1742, og paa Rammestykket mellem de søndre Evangelistrelieffer spores et overmalet Aarstal, der snarest maa læses blev Altertavlen igen renoveret og overferniseret to Gange (Rgsk.). Storfeltet udfyldes nu af et Maleri, Nadveren, signeret af Eckersberg Altersølv. Kalk, Disk, Oblatæske og Vinkande er alle fra 1845 med Københavns Stempel og Mestermærke for Carl Nielsen, København, mens Oblatskeen bærer Københavnerguldsmeden C. F. Westrups Mærke.

14 (KONGENS) LYNGBY KIRKE 419 Fig. 11. E. M Lyngby. Altertavle efter Indsættelse af Eckersbergs Maleri (S. 417) omgjorde Sten Guldsmed i København Foden til den store Kalk og Disk lavede Jakob Habermann Bogbinder et Futteral til Kalk og Disk for 2 Dir forfærdigedes hos Guldsmed Niels Jonsen en ny Kalk og Disk med Frederik 4.s kronede Navnetræk. Dertil foruden 38 Rdl. og 4 Sk. leveredes Kirkens gamle, forslidte Kalk og Disk og den gamle Berettelses-Kalk (Rgsk.). Oblatæske omtales 1694 som et lidet, udpuklet Sølvskrin paa 17 Lod (Rgsk.). I et Inventarium fra 1700 bemærkes det, at den er skænket af salig Olle Ollesen; den findes sidste Gang omtalt i Inventariet Vinkande forfærdigedes 1631 af Tin hos Cort Kandestøber (Rgsk.). I Inventariet 1694 nævnes et Glaskrus med Sølvlaag til Vinen. Sygekalk og Disk 1890 med Københavns Vaaben og Stemplet: P. Hertz. Sygekalke m. m forærede Hans van Schmalkell, Husfoged paa Københavns Slot,»som og haver Hiortholms Mølle«,»efter hans salig Hustrus Død og Afgang, S. Cathrine Sachria Datter«en»Pocal«, der 1629 efter velb. Mogens 27*

15 420 SOKKELUNDS HERRED Fig. 12. Lyngby. Prædikestols- Fig. 13. Lyngby. Prædikestol herme (S. 422). (S. 422). Kaas Bevilling,»som da var Slotsherre«solgtes, og i Stedet anskaffedes en liden Kalk og Disk til syge paa 12 Lod og 1 Kvint (Rgsk.) købtes en Tinbuddike til Vin og Brød til de syge skænkede Kirstine, Matthias Pfeifers Enke i Lyngby, en liden Sølvberettelseskalk og Patel med hendes og Mandens Navne indgraveret og Kongens Navn»udstukket«. Kirken bekostede selv en Vinflaske med Brøddaase i Skruelaaget, udført af Christoffer Jansen i København (Rgsk.). Alterkrucifiks af Nysølv, 29 cm højt, fra dette Aarhundrede. Alter krucifiks nævnes et Krucifiks af sort Træ paa Alteret (Rgsk.). Alterstager. 1) Fra o , 45 cm høje, signerede med samme Bomærke som Stagerne i S. Jørgensbjerg (S. 108); af de tre runde Skaftringe er den midterste meget kraftig. Den enkelt profilerede Fodskaal hviler paa tre Ben, der er udformet med fem Tæer. 2) Af Sølv, skænket af Enkedronning Caroline Amalie paa hendes 75 Aars Fødselsdag, 28. Juni 1871, hvilket Aarstal tilligemed et kronet C A er graveret paa Stagerne; Mestermærke for Clement, København. Røgelsekar. I Inventariet 1694 omtales et Malmrøgelsekar»fra Papisternes Tider«, som brugtes til at hente Ild i; 1764 kaldes det ubrugeligt (Rgsk.). Messehageler. 1) Anskaffet 1636, af rødt, blomstret Fløjl. 2) Af Gyldenstykke med Guldkniplinger, underforet med hvidt Taft,»foræret af Madam

16 (KONGENS) LYNGBY KIRKE 421 Weyberg«, nævnt ) Af karmoisinrødt Fløjl med Guldkniplinger, underforet med brunt Taft,»foræret af Greve Ahlefeldt«, nævnt 1764 (Rgsk.). Font, middelalderlig; kun den svagt tolvkantede Kumme, cm i Tvm., med stejlt opstigende Sider er bevaret. Foden er muret, og baade den og Kummen er marmoreret 1755 (Rgsk.). Fonten staar nu ved Nordvæggen i østligste Hvælvingsfag, men havde tidligere Plads i søndre Tilbygning, hvortil den flyttedes 1673 efter Dronning Charlotte Amalies allernaadigste Tilladelse (Rgsk.), idet Kapellet da hørte til Frederiksdal. Daabs ade. 1) O. 1800, af Tin, 74 cm i Tvm., med to Stempler, det ene udslidt, det andet en lukket Krone af Frederik 6.s Type i Oval. 2) 1845, af Sølv, med samme Mærker som Alterkalken (S. 418). Daabs ade. 1 2) 1613 anskafîedes et stort og et lille Bækken af Tin; det store vejede 1 Lispund og 15 Pund, det lille, der vejede 2 Pund, brugtes ifølge Inventariet 1764 til uægte Børn. 3) 1727, af Sølv, paa 62 Lod, foræret af Johan Drevitzen og hans»kæreste«anne Kirstine Finkenhoff (Ejeren af Strandmøllen Joh. Drewsen og Hustru). Daabskander. 1) 1829, af Tin, med slangesnoet Hank nævnes et Tinkrus, som bruges til at hente Vand i til Daaben (Rgsk.). 2) 1926, af Sølv, med Christian 10.s kronede Navnetræk og Mestermærke for Fritz Heimbürger, København. Fontegitter. I Regnskabet for 1732 hedder det:»et Guds Barn, som ikke har villet være sit Navn bekendt, har ziret denne Kirkes Font med et Gitterværk af Træ, og med smukke Farver marmoreret« blev»indelukket«renoveret og ferniseret (Rgsk.). b.m. im4 Daabstavle fra 1727, af Kobber, indfattet i en Fi β L y n b y- Prædikestoisherme (S. 422). tilbagetrædende Karnisramme med Akantusblade over Hjørnerne og kronet af et rundbuet og svunget Topstykke adskilligt højere end den smalle Tavle; den kraftige Ramme omslutter her et drevet

17 422 SOKKELUNDS HERRED Relief af Kristi Daab med Duen i Straaleglans over Skriftbaand med Daabsordene. Rammen har tidligere haft et Messingovertræk. I Tavlen er med Fraktur graveret et Daabsvers af Kingo:»O kommer I, som Pagt med Christo ind vil gaa, I Daab og Christendom saa gierne her skal faae«etc. Under Verset staar Giverens Navn med Versaler: Paul Badstyver (Ejer af Brede Kobberværk) og Aarstallet. Ophængt over Fonten. Korgitter. Regnskabet for 1745 meddeler, at Snedker Christian Jensen i Lyndby i Stedet for det gamle»korrækspanel«har gjort et nyt Fyldingspanelværk, med»en stor udkilet Hammer foroven«og siret med 30 drejede Piller af Asketræ, 5 Kvarter høje, fra Drejer Ambrosius i København. Det stafferedes af Maler Hans Nielsen i Gandløse blev Korgitteret nedtaget (Rgsk.). Korbuekrucifiks blev der gjort et Brædt til Krucifikset over Kordøren omtales Krucifikset som meget forældet; det»blev af ny opmålet og Skærfet som forhen med ægte Guld forgyldt«. Det blev nedtaget 1755 sammen med Korgitteret, men atter ophængt ved Fonten; her omtales det sidste Gang i Inventariet 1764; det var da hvidmalet. Prædikestol (Fig. 13) i Høj-Renaissance, med malet Aarstal 1598, af Helsingørtype, men gjort af en Københavner og nær beslægtet med den finere skaarne Prædikestol i Asminderød (Lynge-Kronborg Hrd.), sml. ogsaa Slangerup (Lynge-Frborg Hrd.). De fire Storfelter fyldes af smukt komponerede Kartoucher med Diademhoveder, Putti, Fugle, Frugtbundter etc., som omfatter perlestavindrammede Nicher med konsolbaarne Smaastatuetter af de fire Evangelister, alle med opslaaede Bøger. Navnene staar med Reliefversaler under Konsollerne, stærkt forkortede: S. Matte, S. Marc, S. Luca og S. Iohan. Paa Hjørnerne, foran lange, smalle Fyldinger, staar delvis frie Hermer med Bærepude under joniske Kapitæler og kassettesmykket Skaft med Frugtklaser og Hængeklæde, der er draperet omkring de nøgne Hofter. Til Værkstedsbestemmelsen er især Hermerne (Fig. 12 og 14) af Betydning, idet de ganske nøje svarer til de ligeledes pudebærende paa den fine Prædikestol i Herfølge (DK. Præstø Amt S. 281), der maaske er udgaaet fra Engelbret Chastesens Værksted, og den mandlige Herme viser samtidig Slægtskab med de tilsvarende i den øvre Række paa Kongestolen i Roskilde Domkirke, idet man ogsaa her genfinder den samme ejendommelige Bærekrave. Frisen er gennemløbende under Tandsnit-Æggestav, men Postamentet delt i Felter med Kartoucher, af hvilke en har Brølemaske, en anden Løvehoved. Paa hvert af Postamentfremspringene er der to Felter med Diademhoveder, under Hjørnerne Kugler med Kassetteværk, og til dem slutter sig Underbaldakinens Kassetteværksribber. Bærestolpen stammer fra 1755 ligesom Trapperækværket

18 (KONGENS) LYNGBY KIRKE 423 Fig. 15. Lyngby. Maleri, vistnok af Valentin Fig. 16. Lyngby. Maleri paa Prædikestolens Merchel og Familie (S. 425). Rygskjold (S. 423). (Rgsk.). Rygskjoldet har to glatte Arkadefelter med toskanske Kapitæler og omkringløbende Profilrammer og paa Rammerne tre riflede Pilastre med toskanske Kapitæler. Den samtidige, sekssidede Himmel, der slutter sig til Rygskjoldet, viser paa Undersiden et firkantet Midtfelt med en Due i Relief, omgivet af andre forskelligt formede Felter, alle med glatte Lister. Mellem Himmelens Topkartoucher staar der paa Hjørnerne Smaapostamenter, som dels bærer Kuglespir, dels allegoriske Smaastatuetter, den østligste Klogskaben (med Spejl), den vestligste Retfærdighed (med Sværd og Vægt) fik Stolen en gennemgribende Restaurering, ved hvilken den hovedsagelig hvide og bronzerede Staffering fjernedes og de oprindelige brogede Renaissancefarver fremkaldtes og udbedredes. Underbaldakinen har grøn Bundfarve og Skablonmotiver. I Frisen læses paa Latin:»Herrens Ord bliver i Evighed«, i Himmelens Frise, ligeledes paa Latin:»Denne er min Søn, den elskelige, i hvem jeg har Velbehag; hører ham; i Herrens Aar 1598«. I Rygskjoldet afdækkedes to Malerier af Dyder, Kærligheden (med Barn), Troen (med Kors, Kalk og Oblat) (Fig. 16). Kongestolen blev indrettet ud for Nordkapellet ved Hovedrestaureringen Skriftestole anskafîedes en ny Skriftestol stafferede Hans Nielsen af Gandløse de to nye Skriftestole inden i med en rød Kulør og grønne Lister, udvendig blev Fyldingerne marmoreret og»rabatterne«malet grønne blev der ved begge Sider af Alteret gjort to nye, trekantede Skriftestole, hver

19 424 SOKKELUNDS HERRED med to Døre. De stafferedes med Perlefarve af Lars Bendixen fra Frederiksborg lavede Søren Jensen i Farum en ny Skriftestol med»dukker«i Brystværnet, Dør for og behørige Lister. Den stafferedes næste Aar af Thomas Møller i Esbønderup (Rgsk.). Degne- og Skolemesterstolene i Koret, som var brøstfældige, blev 1755 ganske omgjort og forbedret med ny Fod,»Underlage, Bistøder«, Sæder og Murpanel. De maledes af Lars Bendixen fra Frederiksborg (Rgsk.). Stolestaderne er for Gavlenes Vedkommende hovedsagelig lavet hos Morten Snedker i København, der 1646 fik 135 Slettedaler for 15 nye Stole, Sldlr. for 16 og Sldlr. for 20 nye Stole. Hans Kleinsmed i Lyngby leverede Hængslerne. Af disse 51 Barokstader er nu 45 Gavle bevaret, fordelt med 21 i Sydrækken, 18 i Nordrækken og 6 i søndre Tilbygning, hvor der desuden findes 12 nye Stader. De bruskbarokke Gavle, som ganske svarer til dem i Søllerød (S. 440), har glatte Planker, der krones af Topstykker med store Englehoveder (Fig ). De fire østligste Stadepar er rigere udformet end de øvrige, paa eet nær højere og bredere, med store Øreflipvolutter og Bruskkonturer; Englehovederne har nedfaldende Pandelok og Perlehalskæde. Lignende Englehoveder findes paa 18 andre Gavle, medens Hovederne paa de resterende 19 har fyldigere og mere viltert Haar og opadstræbende Pandelok. Alle Ansigter er indbyrdes saa ens som Haandarbejde nu kan være, Folderne falder paa omtrent samme Maade, og Hængesmykket er som Regel en Kvast dels fornyedes dels hovedrepareredes Ryglænene, Dørene, Sæderne og Boghylderne. Stolene staar nu i renset Eg. Skabe købtes Materialer til et Skab, hvori kgl. Majestæts Geværer, som var laant Bønderne i Sokkelunds Herred i Fejdetiden, skulde opbevares. Skabet lavedes af Anders Hansen Skaaning omtales Skabet, som de fattiges og Kirkens Tavler opbevares i, og 1688 et Skab i Koret til Kirkens Ornamenter (Rgsk.). Orgelpulpitur, fra Magdahl-Nielsens Hovedrestaurering. Tidligere havde Kirken adskillige Pulpiturer: 1) Kongepulpituret, ogsaa kaldet Sorgenfris Stol, var anbragt ved Sydvæggen i næstøstligste Hvælvingsfag og havde Adgang ad en udvendig Trappe og en højtsiddende Dør i Sydmuren (sml. S. 412). Den omtales tidligst i Regnskaberne for 1748, da Snedker Jens Christensen fra Farum reparerede»trappeskuret«. Dette Trappeskur fjernedes 1755, Dørhullet blev»brækket større«, og der opsattes et nyt Rækværk af Jern ved Trappen, som blev fornyet med Stentrin. Pulpituret, som før 1914 var hvidmalet og med Rigsvaabenet, hvori endnu den norske Løve, blev nedtaget ved den sidste store Restaurering og erstattet af den ovenfor nævnte Kongestol. 2)»Taarbæks Stol«, opsat 1755 i Skibet foran Vaabenhuset, havde Indgang ad en udvendig Trappe ved Taarnets østre Mur gennem en højtsiddende

20 (KONGENS) LYNGBY KIRKE 425 E. M Fig Lyngby. Topstykker af Stolestadegavle fra Morten Snedkers Værksted i København (S. 424). Dør, der førte ind til Rummet over Vaabenhushvælvet; herfra førte atter en Dør ind gennem Skibets Nordmur til Pulpituret (sml. S. 409). Pulpituret havde tidligere siddet»mellem Kirken og dens Udbygning«, men blev nedtaget herfra 1755, da det betog Udsigten, og opsat over Yaabenhusdøren; samtidig blev det forlænget i Dybden med 10 Tommer og forbedret med nyt Endepanel; der blev gjort to Døre med Karme. Til den ydre Dør blev der lavet en Stentrappe med Jernrækværk (Rgsk.). I Synsprotokollen for 1865 krævede Synet den lukkede Stol over Indgangen fjernet. 3) 1755 blev der i søndre Tilbygning udført et nyt Pulpitur med tre»indlukte Stole«paa, deri dobbelt Gulv og Forpanel, samt til Opgang gjort to nye, beklædte Trapper (Rgsk.). Andre Steder i Regnskaberne omtales Pulpiturer, men det fremgaar ikke, hvorvidt det drejer sig om de allerede nævnte eller om andre. Saaledes indsattes der 1680 fem nye Vinduer under»det nye Pulpitur«, og 1731 omtales Kommandørkaptajn Jochim Friis s»indelukte«stol, der var opsat for nogle Aar siden. Endelig taler Regnskabet om Mester Hans s Pulpitur; men da her nævnes en muret Trappe, hentydes der maaske til Taarbækstolen. Malerier. 1) (Fig. 15) , paa Kobber, af en Præst i halv Figur og hans Familie, muligvis Valentin Merchel, der var Præst i Lyngby fra Det udmærkede, karakterfulde Maleri er usigneret. Nu i Præsteværelset. 2) Paa Træ. Kristi Gravlæggelse, spejlvendt Kopi fra 1600 rne efter Rafael. 3) Paa Lærred. Simeon med Jesusbarnet, Maria og Josef i Baggrunden, i nederlandsk Manér. Kopi fra 1700 rne.

21 426 SOKKELUNDS HERRED Malerier. I Inventariet 1764 nævnes et Skilderi af Kristi Lidelseshistorie samt et andet, begge opsat ved Alteret, det første skænket af Frantz Pedersen. Lysekroner. 1) 1664, med 12 Lysearme og som Topfigur en Bjørn, der bærer to Skjolde, det ene med en Ulv i Fjederham, det andet med en mod venstre vendt Ørneklo og en Partisan. Paa Hængekuglen, der ender i en Profilknop, er der Versaler:»Kön. Mayst. Müntzmeister Caspar Herbach Gott zu Ehren Liunbie Kÿrck zum Zyraht verehr«og nedenunder:»anna Caspar Herbachs 1664«. I tredieøstligste Hvælvingsfag. 2) (Fig. 20). O. 1725, af Krystal, med 6 og 4 Lysearme. Da den i Tidens Løb havde mistet mange af sine Led, blev den istandsat af Glashandler Oluf Nielsen, København. De manglende Led udførtes i Bøhmen. I søndre Tilbygning. Sej erværk. Sejerværket er gammelt og af ganske enkel Konstruktion. Der er Urskiver i Nord og Vest gennemgik det forfaldne Sejerværk en Hovedreparation hos Hans Sejermager i København fornyedes det hos Hans Stenbuch Sejermager. Under Svenskekrigen førtes det til Brønshøj, men opsattes atter 1661 efter en Reparation hos Mester Jakob Brun i København fik Kirken atter nyt Værk, hos Niels Madsen Urmager, og saaledes indrettet, at»til den nordre Side ud til Kongl. Mayst.s Vej en Skive kunde opsættes«. Ludvig Fischer, Snedker udi Kristianshavn, leverede en stor Egeskive med»vindllugeler«og deres kgl. Majst. Navn, til at opsætte paa den vestre Mur, den maledes af Salomon Drost i København. Til den nordre Side forfærdigedes Urskiven, med Billedværk rundt omkring, af stærke Fyrrebrædder, af Bent Svendsen og maledes af Henrich Wahlhaupter i København blev Sejerværket repareret af Valentin Schrøder,»da hans Excellence Gyldenløve, der kom forbi Kirken, spurgte, hvorfor Uret ikke gik« gjorde Christoffer Quist i Stedet for de ældre, forraadnede Urskiver to nye af 2 Tommer Egeplanker; Petter Cornelisen malede dem med de kongelige Navne og Aarstal fornyedes Skiverne atter (Rgsk.). Klokker 1-2) 1844, støbt af Gamst og Lund i København. Begge Klokker har baaret Christian 8.s og Caroline Amalies Navnetræk i Ovaler; kun Dronningens Navnetræk er imidlertid bevaret paa den lille Klokke; de øvrige Ovaler er faldet af og ligger paa Vaabenhusloftet. *Klokke 1591, flyttet til Søllerød (S. 443). Klokker. 1) 1605, med Indskriften:»Verbum Domini manet in æternum«. 2-3) 1637 blev en gammel Klokke leveret til Mester Filip til Omstøbning; den vejede 4 Skippund og 8 Lispund (224 kg), den nye Klokke vejede Skippund og 5 Lispund. Støberen betaltes med 3867a Slettedaler l 1 / 2 Mark, og Bymændene, som hjalp til at hænge Klokken op, fik 01 for 3 Slettedaler (Rgsk.). 4) 1687 omstøbtes denne (den store) Klokke atter af Getmesteren for 615

22 (KONGENS) LYNGBY KIRKE 427 Rdl. (Rgsk.), idet den var»aldeles revnet og fordærvet«paa Grund af Ringningen over Sophie Amalie, og fornyedes med Præstens Navn:»Fridericus Plumius, Pastor 1687«. Klokkestol med indskaaret Aarstal 1768, af Fyr, men med Kryds af Eg, formodentlig fra den tidligere Klokkestol fra 1673 (Rgsk.), forf ærdiget af Snedker og Tømmermand Søren Jensen i Farum (Rgsk.). Halsjern. I Inventariet 1764 nævnes et gammelt, ubrugeligt Halsjern og et nyt med tilhørende Kæde og Hængelaas. GRAVMINDER Epitaf Ingvarus Olai (Ingvar Olsen), Præst, død 1692, 42 Aar gammel. I Regnskaberne for 1755 tales om V. H.1942»det store Epitafium«, som sad paa Muren, hvor der blev brækket Hul til et Fig. 20. Lyngby. Prismelysekrone (S. 426). nyt Vindue, og som nu flyttedes op i Koret, hvor det blev opsat bag Altertavlen. Det er muligvis identisk med ovennævnte eller med Maleri Nr. 1. Mindetavler. 1) 1649 for Johann Rosenmeier og Maren Olufîsdatter, opsat af dem selv, Maleri paa Lærred i enkelt profileret Ramme, 140x180 cm. Midtpartiet optages af et Billede af Elias Himmelfart i ottekantet (malet) Ramme med tysk Indskrift, i hvilken de to Givere anraaber Herren om at sende sin himmelske Vogn, for at de kan skue hans Herlighed. Dette Motiv flankeres af Moses og Johannes Døberen. I Hjørnerne Cirkler med Billeder af Esau og Jakob, Peters Gang paa Søen (foroven), den barmhjertige Samaritan og Jakobs Kamp (forneden). Mellem de øvre tre Kartoucher, de to med Skriftsprog, den midterste med Jahves Navn i Straaleglans, mellem de nedre ligeledes tre Kartoucher, de yderste med Brystbilleder af Giverne, den midterste med en allegorisk Fremstilling: en Hane staaende paa et Kranie, der hviler paa et Timeglas, der atter er anbragt paa en vinget Kugle. Flankerende Stifterbillederne ses Aarstallet: Anno Farverne er noget mørknede. Nu paa Skibets Nord væg. 2) O Jørgen Borch, Præst, Professor i Teologi, født 29. Nov. 1737,

23 428 SOKKELUNDS HERRED død 30. Dec. 1803, og Hustru Karen Borch, født Rose, født 11. Juni 1712, død 15. Sept Opsat af»hans Slægt, Madam Ellen Catharina Lindal, der af Erkiendtlighed ærer ham som Fader«. Tavle af hvidt Marmor, 70x50 cm, med fordybede, sortmalede Versaler. I søndre Tilbygning. 3) For de faldne i Krigene 1848, 1849, 1850, Sat af Sognets Beboere Paa Skibets Nordvæg. Gravsten. 1) O »Niels Willems Induoner udi Kiøbenhafn oc hans Hustru Birrete Christoffers Datter haver ladet her legge denne Sten under hvilken deris Søn Willem ligger begraven, som døde den 24. Julii Anno 1625 udi hans Alders 2. Aar. Gud gifve ham«etc. Gotlandsk Kalksten, 135 x 98 cm, med fordybede Versaler. Under en fladbuet Portal, staaende paa en rektangulær Skrifttavle, der paa de tre Sider omgives af Bøjler, ses et Barn i lang Kjortel med en Blomst i Haanden. Under Skriftfeltet en fordybet Oval med Rosenvinges Vaaben. I Hjørnerne Cirkler med Evangelisttegnene. Stenen har senere været benyttet, idet der langs dens (heraldisk) højre Side læses fordybede Versaler:... (io)rt fød den 26. Juli 1795, døde. I Kælderen under nordre Tilbygning. 2) O Brudstykke af graa Sandsten, 109 cm bredt, med Relief af en Okse og derunder fordybede Versaler:»Graf Skrift. Farvel Du salig Siel, som lefdt her saa vel, at vi dig nu maa safne, Vi skal dog snart engang med Fryd og Seyerssang i Himmerig dig favne«. I Kælderen under nordre Tilbygning. 3) O »Soli Deo Gloria (»Gud alene Æren«), Anno Baltzer von Buchwald, königli.. Oberfurst...«Brudstykke af rødlig Kalksten, 117 cm bredt, med profileret Kant. Indenfor en fordybet Rammestreg er bevaret en Bort af Laurbærblade med runde Bær og med Blomster i Hjørnerne, Indskriften er med fordybede Versaler. Paa Kirkegaarden mellem Kapel og Vaabenhus. 4) O »Denne Steen og Gravsted tilhører den sl. unge Karl Johan Jørgen Andersen Lund og hans Arwinger, Jæger ved hans Kongl. Mayestets Jagt, er føed udi Fartunen ved Dyrehauen d. 4. Jun. A 1696 og døde udi hans Alders 26. Aar d. 8. October A 1720«, herefter Syr. 38, 23. Religiøs Randskrift. Graa Kalksten, 196x 105 cm, med fordybede Versaler. Gravskriften staar paa en forsænket, konveks Oval. Forneden en Oval med Kranie, vinget Timeglas og Knogler. I Kælderen under nordre Tilbygning. Sarkofag, udført for»andreas Lowson, født paa Dalund i Fyen Aar 1704 den 28. Juny, Advocat ved Højesteret i 31 ve Aar og Kirkeinspecteur i Siælland, beskikket Aar 1757 til Assessor i samme Ret med Etatsraadsrang og til Lovens Forbedring, død ugift den 19 de Juny 1758«. Sarkofagen, der er af norsk Marmor i nyklassisk Stil, er udført af Johs. Wiedewelt. Den staar

24 (KONGENS) LYNGBY KIRKE 429 nu i den lave Kælder under nordre Tilbygning, som Andreas Lowson selv lod opføre til den (sml. S. 412). Ifølge Præsteindberetningen 1773 stod ogsaa Etatsraad Borchmanns Kiste af norsk Marmor i Kapellet, der afskilredes ved et smukt Gitter. Kirkegaardsmonument. O »Cecilia, daughter of the right hon ble H. W. William Wynn, born July 2., died August Infant! of such as thou is heaven. Fordybede Versaler. Stele af graa Sandsten i klassisk Stil, med svungent Topstykke kronet af Palmet. Omgivet af Jerngitter med Palmetter. Ved nordre Udbygnings Nordmur. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber , (LA), , (div. Aar), (RA). Synsprotokoller (LA). Præsteindberetning 1773 til Hofman (NM), 1808 (NM). Museumsindberetning af J. B. Løffler og M. Mackeprang 1899, C. A. Jensen (Kalkmalerier, Inventar) 1914, P. Nørlund (Kalkmalerier) Revideret af C. A. Jensen, E. Moltke, Elna Møller og Kirsten Weber-Andersen. Mogens Clemmensen: Notebog, 1, Eiler Nystrøm: Lyngby Sogn i Fortid og Nutid. - Rørdam: Kongens Lyngby i gamle Dage, Kirkehist. Saml. 5. R. IV S C. M. Smidt: Lyngby Kirkes Historie, i Lyngby-Bogen S Fortegnelse over Danmarks Kirker o (RA). 2 Nystrøm S Skitsen er udført af Magdahl-Nielsen paa en Plan af Kirken (Kunstakademiet). 4 Efter den for romanske Kirker almindelige Regel er Koret nøje to Murtykkelser smallere end Skibet. 5 Billedkvaderen har givet Anledning til forskellige Sagndannelser, bl. a. om en Lindorm, som bortførte et Barn under Daaben, men saa blev dræbt af en Tyr, sml. Thile: Danske Folkesagn II S Den større Bredde paa dette Vindue, der mangler Buetoppen, skyldes vistnok en Revne i Muren. 7 Ved Omlægning af Sakristiets Gulv 1868 stødte man paa de allerede da glemte Kister. Det nye Gulv blev derefter sænket saa meget, at Laaget af den store Sarkofag blev synligt i Sakristiet lod Magdahl-Nielsen foretage en mindre Udgravning, hvorved Kapellets oprindelige Gulv sænkedes o. 30 cm, og et nyt, støbt Loft dækker nu Begravelsen, der ved samme Lejlighed fik Adgang fra Kirkegaarden. 8 Bestemmelsen skyldes Museumsinspektør Ada Bruhn. Fig. 21. Lyngby 1811.

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west. 4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED .C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn.

Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. (Der henvises til Betty Lukens flonellograf og hæftet: Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher s manual.

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 Sangblad med opstandelsesbillede af Carl Bloch Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE 652 FREDERIKSSUND Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. E.M. 1962 FREDERIKSSUND KIRKE UDE SUNDBY KIRKE de Sundby omtales af Saxe, og man ved, at byen 14. maj 1315, af den senere Christoffer II., blev

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Tager man en tur på kryds og tværs gennem Danmark med opmærksomheden særlig rettet mod de landsbykirker man passerer, kan

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg.

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. J 4. -4 1. -4 - I«,-«Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. LEDREBORG SLOTSKAPEL ALLERSLEV SOGN Kapellet,

Læs mere

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1930 ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 HISTORIE Ebeltoft kirkes historie DE INVOLVEREDE Rådgiver, konservatorer og håndværkere RESTAURERING Hvordan gør man Indhold Forord... 3 Ebeltoft kirkes historie...

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. TISTED KIRKE

Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. TISTED KIRKE Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. E. M. 1938 TISTED KIRKE Skønt Tisted først fik Købstadsprivilegier i Begyndelsen af 1500 erne, har allerede den middelalderlige Landsby været en driftig Handelsplads,

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, TORUP KIRKE* STRØ HERRED

Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, TORUP KIRKE* STRØ HERRED Fig. 1. Torup. Ydre, set fra sydøst. H. J. 1970 TORUP KIRKE* STRØ HERRED Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, Halland og Samsø, der hævdede at være dens

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 --- Godmorgen I

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 --- Godmorgen I Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 Godmorgen I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, og vi sidder

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1909 VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken er indviet til S. Nicolaus af Myra (sml. Klokkeindskrift S. 495 og Kalkmalerier S. 486 f.). I Roskildebispens

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Langfredag 2012. Lk. 23,26 49 193 192 201 198-217 Meditationer over langfredags-vidner

Langfredag 2012. Lk. 23,26 49 193 192 201 198-217 Meditationer over langfredags-vidner 1 Langfredag 2012. Lk. 23,26 49 193 192 201 198-217 Meditationer over langfredags-vidner Langfredag. Sådan hedder dagen hos os. Kært barn har mange navne. Langfredag. Stammende fra Longfriday. VI forbinder

Læs mere

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED Torslunde, tidligere Torslundemagle Kirke, der er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1 ; 1702 tilhørte den Rector

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

Kunstmuseet i Tbilisi

Kunstmuseet i Tbilisi Kunstmuseet i Tbilisi Shalva Amiranashvili-kunstmuseet ligger i Georgiens hovedstad Tbilisi og er en del af det georgiske nationalmuseum. Attraktionen er guldsmedeafdelingen. Her opbevares georgisk guldsmedearbejder

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest.

Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest. Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest. Aa. Rl. 1945 NAKSKOV KIRKE Nakskov er formentlig grundlagt i Valdemar Sejrs kongedage 1 ; byen nævnes i købstadslisten i Valdemars jordebog og modtog i løbet af

Læs mere

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE Kirken, som har Navn efter den allerede i 1200 rne stiftede S. Jørgensgaard, var oprindelig indviet til

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar Forklaringsgudstjeneste for konfirmander Søndag den 27. oktober i Skibet kirke Prædiken Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Menighedssvar Da kom Peter til Jesus og spurgte:»herre, hvor

Læs mere

Ikke vores, men Guds frugt!

Ikke vores, men Guds frugt! Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren

Læs mere

VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE

VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE Fig. 1. Vordingborg. Ydre, set fra Nordøst. VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE H vornaar den lille By ved Valdemar den Stores og hans Efterfølgeres Kongeborg har faaet Købstadrettigheder, vides ikke, men det

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Opstandelse i musik og poesi

Opstandelse i musik og poesi Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne

Læs mere

MODEL TIL BILLEDANALYSE

MODEL TIL BILLEDANALYSE MODEL TIL BILLEDANALYSE Beskæring: Hvad har man valgt at vise? Hvad kan man se indenfor rammen? Fylder motivet hele billedet ud til rammen? Synes motivet at sprænge ud over rammens grænser? Hvad har fået

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Det historiske museum i Kutaisi

Det historiske museum i Kutaisi Det historiske museum i Kutaisi Niko Berdzenishvilis historiske museum ligger i den vestlige del af Georgien. Her opbevares georgiske guldsmedearbejder fra det 10. til 18. århundrede, som hørte hjemme

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere