IDRÆTS SKADE BOGEN REDIGERET AF THORSTEN INGEMANN HANSEN OG MICHAEL R. KROGSGAARD FADL S FORLAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IDRÆTS SKADE BOGEN REDIGERET AF THORSTEN INGEMANN HANSEN OG MICHAEL R. KROGSGAARD FADL S FORLAG"

Transkript

1 IDRÆTSSKADEBOGEN

2

3 IDRÆTS SKADE BOGEN REDIGERET AF THORSTEN INGEMANN HANSEN OG MICHAEL R. KROGSGAARD FADL S FORLAG

4 Idrætsskadebogen 1. udgave, 1. oplag 2007 FADL s Forlag Aktieselskab, København 2007 Fagredaktion: Michael Rindom Krogsgaard og Thorsten Ingemann Hansen Forlagsredaktør: Birthe Margrethe Pedersen Omslag, layout og sats: Carsten Schiøler Tryk: AKA Print Illustrationer Tegninger: Anne Hviid Nicolaisen, OMEDIAILLUSTRATION og Birgitte Lerche, Lerches Tegnestue ISBN Kopiering af denne bog må kun finde sted i overensstemmelse med aftale mellem Copy-Dan og Undervisningsministeriet

5 5 INDHOLD Idrætsskader et nødvendigt onde? 9 Thorsten Ingemann Hansen og Michael Rindom Krogsgaard Idræt og idrætsskadeepidemiologi 17 Thomas Hahn Følgerne af inaktivitet, træning og beskadigelse på det muskuloskeletale væv 37 Thorsten Ingemann Hansen Belastning, restitution, inflammation og smerte 59 Thomas Hahn Biomekanik 71 Thomas Bull Andersen Diagnostisk metodik 87 Inge-Lis Kanstrup Rehabiliteringsstrategier ved idrætsskader 109 Christian Couppé & Frank M. Jacobsen Styrketræning 137 Thue Kvorning og Klavs Madsen Idrætsskader hos børn og unge specielle forhold ved træning 159 Thorsten Ingemann Hansen Torsoens idrætsskader 173 Thorsten Ingemann Hansen Ryg- og nakkeproblemer 185 Finn Hjorth Madsen

6 6 INDHOLD Bækken, hofte og lyske 219 Finn Johannsen Skulder og overarm 255 Michael Rindom Krogsgaard og Jesper Nørregaard Albue og underarm 301 Jesper Nørregaard & Michael Rindom Krogsgaard Håndled og hænder 325 Michael Rindom Krogsgaard Skader på låret 355 Finn Johannsen Knæleddets idrætsrelaterede skader 369 Bent Wulff Jakobsen Underben, ankel og fod 401 Henning Langberg og Michael Kjær Sygdom og idrætsudøvelse 445 Thorsten Ingemann Hansen Doping 457 Rasmus Damsgaard Forfatterbiografier 475 Register 481

7 7 FORORD Idrætsmedicinen beskriver kroppens reaktion på idrætsbelastning. De positive effekter af fysisk aktivitet som forebyggelse af fx hjerte-karlidelser, sukkersyge og andre folkesygdomme er blevet erkendt i de seneste årtier. Prisen for idræt er skaderne, dels de deciderede traumer, og dels overbelastningsskaderne. Selvom de positive sider af idrætten mere end opvejer omkostningerne i forbindelse med skaderne, er det vigtigt at reducere skadesantallet mest muligt og sørge for hurtig diagnostik og korrekt behandling, når skaden er sket. Det er formålet med denne bog at gennemgå de væsentlige idrætsskader, og der er lagt relativt stor vægt på de store diagnostiske og terapeutiske udfordringer, som akutte og kroniske overbelastningsskader udgør. Det er intentionen, at Idrætsskadebogen skal kunne bruges som opslagsbog i dagligdagen og som vejledning til en hurtig diagnostik og behandling af skadede idrætsudøvere, samt at den kan benyttes som inspiration ved tilrettelæggelse af et skadefrit træningsprogram. Bogens første halvdel beskriver de samfundsmæssige aspekter af idræt, funktionen af det muskuloskeletale væv, de enkelte komponenters reaktion på belastning og skader, samt generelle diagnostiske og behandlingsmæssige principper, herunder genoptræningsstrategier og forebyggelse. I bogens anden halvdel beskrives skaderne i de enkelte anatomiske regioner. Dopingområdet og dets mange nye udfordringer omtales i et selvstændigt afsnit. Vi er stolte af at have de bedste eksperter inden for de enkelte områder som forfattere til kapitlerne. Opbygningen fra bunden af denne bog har været et krævende arbejde, ikke mindst for forfatterne til de enkelte kapitler. Vi takker forfatterne for den store tålmodighed og vedholdenhed, de har vist under bogens tilblivelse. Dansk Idræts Forbund takkes for økonomisk støtte til bogens produktion. Februar 2007 Thorsten Ingemann Hansen & Michael Rindom Krogsgaard

8

9 9 IDRÆTSSKADER ET NØDVENDIGT ONDE? THORSTEN INGEMANN HANSEN OG MICHAEL RINDOM KROGSGAARD HVAD ER EN IDRÆTSSKADE? 10 DIAGNOSTICERING AF SKADER 10 BEHANDLING AF SKADER 10 FOREBYGGELSE AF SKADER 11 SYV GODE RÅD TIL AT UNDGÅ IDRÆTSSKADER 15

10 10 IDRÆTSSKADER ET NØDVENDIGT ONDE? Denne bog handler om idrætsskader; mest om hvordan de opstår, diagnosticeres og behandles. Hvad er en idrætsskade? Idrætsskader er flere ting, men er i princippet enten udløst af et traume (dvs. en enkeltstående påvirkning, der er så kraftig, at vævet ødelægges) eller af overbelastning (dvs. konstante eller gentagne påvirkninger, som hver især ikke er så kraftige, at de ødelægger vævet, og hvor skaden opstår pga mange gentagelser). Ordet traume betyder skade, ud fra hvilket man kunne tro, at alle idrætsskader er traumer, men det er slet ikke tilfældet. Eksempler på traumer er overrivning af forreste korsbånd i knæet eller knoglebrud. Overbelastningsskader er fx træthedsbrud eller irritationstilstande omkring senevæv. Traumer kan naturligvis også opstå uden relation til idræt og give anledning til en typisk idrætsskade, fx hvis man falder ned ad trappen eller kvæstes i trafikken. De gentagne, kraftfulde belastninger, som kan udløse en overbelastningsskade, ses også inden for arbejdslivet, og dermed har idrætsmedicin og arbejdsmedicin visse fællestræk. Diagnosticering af skader De fleste skader er en logisk følge af kraftpåvirkning på organismens væv, og de er lettest at diagnosticere, hvis man kender anatomien i regionen og dynamikken mellem de enkelte strukturer samt påvirkningen i idrætssituationen. Derfor omtales vigtige grundprincipper for dette i bogens første halvdel. De forskellige regioner beskrives i den anden del af bogen, og for hver region gennemgås undersøgelsesteknik og billeddiagnostiske muligheder. Behandling af skader Naturen er den største helbreder, og derfor er strategien i behandlingen af mange idrætsskader konservativ, dvs. at man giver det skadede område ro, så kroppens reparative systemer kan træde i funktion. Det er ofte svært for en idrætsudøver at finde grænsen for, hvilken belastning et skadet væv kan tåle. I bogen gennemgås principperne for rehabilitering af vævet og den dynamiske funktion. I de regionale kapitler beskrives foruden de konservative behandlingsstrategier også de kirurgiske behandlingsmuligheder. Selv efter veludført kirurgi og optimal rehabilitering er der mange idrætsudøvere, som aldrig vender tilbage på tidligere niveau efter en alvorlig skade.

11 IDRÆTSSKADER ET NØDVENDIGT ONDE? 11 Forebyggelse af skader Idrætsskadebogen handler desværre ikke ret meget om forebyggelse. Det er godt at kunne diagnosticere skader præcist og yde en effektiv behandling, men det bedste ville være, hvis alle skader kunne undgås ved forebyggelse. Forskningen inden for dette område er imidlertid stadig meget ung. Selvom man nu i højere grad end tidligere systematisk søger at afdække risikofaktorer, er det et besværligt og omfattende arbejde, hvorfor litteraturen om dette er meget sparsom og uensartet. Reglerne i idræt, fx om hvad der er tilladt i kamp, er oftest udformet for at opnå en sportslig fairness og en ensartethed i, hvordan sporten afvikles og sjældnere for at forhindre skader. Der er dog næppe nogen længere, som betvivler betydningen af forebyggelse, og i juni 2005 afholdtes den første World Congress in Sports Injury Prevention i Oslo. Desværre måtte det konkluderes, at der stort set ikke er gennemført interventionsstudier, dvs. undersøgelser, hvor man måler effekten af et forebyggende tiltag. Potentialet inden for forebyggelsesforskningen er enormt. Idrætsskader opstår ved et kompliceret samspil mellem mange forskellige faktorer, af hvilke kun nogle er identificeret. Første skridt mod forebyggelse er at afdække årsagssammenhænge (ætiologier) til idrætsskader, og til dette formål kan man opstille modeller, som inddrager de forskellige mulige årsager, og som også tager højde for rækkefølgen af begivenheder, som i den sidste ende fører til en skade. En ofte benyttet model blev opstillet af Willem Meeuwisse (University of Calgary) i 1994 (fig. 1). Modellen beskriver, at der er en række indre risikofaktorer for skade hos idrætsudøveren, og nogle ydre i omgivelserne. Ved tilstedeværelse af både indre og ydre risikofaktorer bliver idrætsudøveren modtagelig for en skade, men tilstedeværelsen af risikofaktorerne er ikke i sig selv nok til at udløse skaden. Den opstår ved et (uheldigt) samspil mellem risikofaktorerne og en udløsende begivenhed. Ud fra Meeuwisses model kan forebyggende tiltag teoretisk rettes mod de indre og ydre risikofaktorer samt den udløsende begivenhed. Modellen kan bruges til analyse af både traume- og belastningsudløste skader. Eksempelvis har en person med løshed i knæet efter en tidligere forreste korsbåndsskade en stærkt forøget risiko for at pådrage sig menisk- eller brusklæsioner ved sport med pivoterende aktiviteter (dvs. hvor man står på det pågældende ben og roterer kroppen). Teoretisk kan man reducere risikoen for en sådan ny skade ved at rekonstruere korsbåndet, så knæet bliver stabilt, ved at vælge en sportsgren uden pivoterende aktiviteter eller ved at forsøge at undgå situationer med

12 12 IDRÆTSSKADER ET NØDVENDIGT ONDE? Figur1 Teoretisk model for mulige årsager til idrætsskader (efter Meeuwisse). Eksponering overfor ydre risikofaktorer Udløsende begivenhed Indre risikofaktorer: Alder Bevægelighed Tidligere skade Kropsbygning Prædisponeret udøver Risiko udøver Skade Risikofaktor for skade Skademekanisme pivot. Om disse strategier er rigtige eller en af dem er bedre end de andre kan man imidlertid ikke afgøre ud fra modellen. Det er usandsynligt, at man kan eliminere alle skader under idræt. Formålet med forebyggelse er derfor at undgå unødvendige, forudseelige risici, samt så godt som muligt at kontrollere de risikoforhold, som må anses for uundgåelige i den pågældende idrætsgren og hos den pågældende idrætsudøver. Samtidig er det vigtigt at undgå, at forebyggende tiltag resulterer i andre skadestyper. Effekten af forebyggende foranstaltninger skal derfor vurderes løbende. Der findes i dag flere internationale anbefalinger til sikkerhedsforanstaltninger under idrætsudøvelse, bl. a. med det formål at forebygge dødsfald og alvorlige skader, fx rygmarvslæsioner. Inden for trafiksikkerheds-forskning udvikledes i 1960erne modeller, som havde til formål at identificere forebyggelsestiltag, som kunne reducere det voldsomt stigende antal omkomne i trafikken. En af disse modeller, The Haddon Matrix (udviklet af William Haddon) er et skema, hvori man med søjler og rækker beskriver de omstændigheder, der er relateret til den pågældende skade. I søjlerne anføres forskellige faser, som har betydning for skaden og dens følger (før begivenheden, selve begivenheden, og efter begivenheden), og i rækkerne beskrives de faktorer i og omkring den udsatte person, som har betydning for skadens opståen, omfang og følger (fig. 2). Det overordnede mål med

13 IDRÆTSSKADER ET NØDVENDIGT ONDE? 13 Figur 2 Haddons matrix til at identificere risikofaktorer. Før skaden Selve skaden Efter skaden Idrætsudøveren Færdigheder Træningsniveau Genoptræning Neuromuskulær kontrol Faldteknink Styrke Omgivelserne Gulvfriktion Sikkerhedsnet Adgang til medicinsk Spilleregler ekspertise Udstyret Skofriktion Bandager/ortoser Førstehjælpsudstyr Skibindinger Ambulance Skinnebensbeskytter Figur 3 Sekvens for at bevise at et forebyggelsestiltag har positiv effekt på risikoen for idrætsskader (efter van Mechelen). 1. Godtgøre udstrækningen af skadesproblemet (incidens og sværhedsgrad) 2. Godtgøre ætiologi og mekanisme til idrætsskader 4. Bestemme dens effektivitet gennem gentagelse af step 1 3. Introducere den forebyggende foranstaltning Haddons matrix er at identificere risikofaktorer, overfor hvilke man efterfølgende kan indføre forebyggende foranstaltning mhp at undgå eller reducere omfanget af skader. Haddons matrix kan anvendes indenfor enhver idrætsgren til at identificere teoretiske risikofaktorer og inspirere til forebyggelsestiltag. Teori er imidlertid ét, og virkeligheden i nogle tilfælde noget helt andet. Dette har Willem van Mechelen beskrevet i en model over de enkelte trin, som det er nødvendigt at gennemgå for at afgøre, om et forebyggelsestiltag har nogen effekt. Modellen omfatter fire trin (figur 3). For at kunne måle en effekt, må man kende problemets omfang, fx antallet af idrætsudøvere, som pådrager sig en bestemt skade pr spilletime (trin 1). Dernæst skal man identificere årsagerne til, at skaden opstår (trin 2). I de bedste tilfælde kender man kun 1 eller 2 årsa-

14 14 IDRÆTSSKADER ET NØDVENDIGT ONDE? ger, selvom der givetvis er mange flere, som med hver sin vægt medvirker til, at skaden opstår. Erfaring og intuition er derfor vigtige egenskaber, når man skal udvælge en enkelt faktor, som man tror har stor betydning, og som man vil forebygge imod. I trin 3 etableres det forebyggende tiltag, fx vippebrættræning i 15 minutter før hver kamp. Den bedste måde at undersøge effekten på er ved lodtrækningsforsøg, hvor spillerne tilfældigt deles i to grupper, hvoraf den ene udsættes for det forebyggende tiltag, og den anden for et snydetiltag (dvs. noget som man ikke tror har nogen effekt). På denne måde kan man i størst muligt omfang undgå, at andre faktorer spiller ind på resultatet. Det er oftest ikke muligt i praksis at gennemføre lodtrækning, så man indfører typisk det forebyggende tiltag på et helt hold og sammenligner med et andet hold, som ikke udsættes for tiltaget, eller indfører tiltaget i én sæson på et hold og sammenligner med holdets skader i forrige sæson. Effekten vurderes ved igen at måle problemets omfang (trin 4), som er mindsket, hvis forebyggelsen har effekt Antallet af studier, som forsøger at indkredse risikofaktorer og skadesmekanismer, er meget begrænset, og der findes kun ganske få studier om effekten af skadesforebyggelse. Det kræver store grupper og lang tids observation for at kunne påvise effekten af et tiltag, fx en reduktion i antallet af forreste korsbåndsskader under håndbold fra 6 til 3/1.000 spilletimer. Det koster penge at lave så store undersøgelser, men pgra den tiltagende forståelse af, at forebyggelse hjælper den enkelte idrætsudøver og sparer samfundet for mange penge, må man forvente, at der i de kommende år tilvejebringes økonomiske muligheder for, at en række undersøgelser kan gennemføres. For at undgå blot at stå til og betragte idrætsskader som en del af spillet må træner, leder og læge/fysioterapeut hele tiden søge at identificere de idrætsudøvere, som ofte skades og følge trænings- og rehabiliteringsprogrammerne for disse personer, dels for at opbygge en generel erfaring i årsager til skaderne, og dels for at forsøge at mindske risikoen for nye skader hos de pågældende. På et overordnet plan er samarbejdet mellem forskere, læger, idrætsorganisationer og taktikplanlæggere meget vigtigt, og der er et løbende behov for at undersøge muligheder for justeringer af regler og beskyttelsesudstyr. Blandt de mange ubelyste områder i forbindelse med forebyggelse af idrætsskader er: betydningen af lægeundersøgelse før sæsonen (kan man identificere de idrætsudøvere, som er i særlig risiko for bestemte skader?), opvarmning, proprioceptionstræning, udspændingsøvelser, styrketræning, tapening, beskyttelsesudstyr (hjælper profylaktiske bandager?), indholdet i rehabiliteringsprogrammer, uddannelse og regelændringer.

15 IDRÆTSSKADER ET NØDVENDIGT ONDE? 15 Syv gode råd til at undgå idrætsskader Kend din idrætsgren (vær fortrolig med redskaber, regler, teknikker, kravene til kroppen og hvordan de typiske skader opstår) Målsætningen for dine idrætsaktiviteter skal være rimelig i forhold til din kropslige og psykiske kapacitet (opstil målene sammen med din træner/instruktør) Grundtræningen skal være i orden Kend kravene til beklædning og beskyttelsesudstyr; og vær opmærksom på, hvilke aktiviteter der er særligt risikable Kend dig selv og dine grænser Lyt til kroppens advarselssignaler læg især mærke til natlige gener, morgenstartbesvær og døgnvariation Hvis du får en skade, så få stillet diagnosen (og dermed prognosen) og bliv skaden kvit inden du genoptager idrætten i fuldt omfang ellers kan du få en kronisk skade. Forebyggelse af skader bør være en integreret del af det at dyrke idræt. Med få undtagelser er vi dog stadigvæk ved det første trin i van Mechelens model. Supplerende læsning Bahr R, Krosshaug T. Understanding injury mechanics: a key component af preventing injuries in sport. Br J Sports Med 2005; 39: Grandjean P. Forebyggelsesforskning. (Side ) I Sundhedsvidenskabelig forskning, eds. D. Andersen, G Almind, E Bock et al. 5. udgave. FADL s Forlag, København 1999 Haddon W Jr. The changing approach to the epidemiology, prevention, and amelioration of trauma: the transition to approaches etiologically rather than descriptively based. Publiceret 1968, genoptrykt i Injury Prevention. 1999; 5: van Mechelen W, Hlobil H, Kemper HC. Incidence, severity, aetiology and prevention of sports injuries. A review of concepts. Sports Med. 1992; 14:

16 16 IDRÆTSSKADER ET NØDVENDIGT ONDE? Meeuwisse WH. Assessing Causation in Sport Injury: A Multifactorial Model. Clin J Sport Med 1994; 4:

17 17 IDRÆT OG IDRÆTSSKADE- EPIDEMIOLOGI THOMAS HAHN ORGANISERET MOTIONS- OG KONKURRENCEIDRÆT 19 OFFENTLIGT ORGANISERET IDRÆT 20 UORGANISERET IDRÆT 20 BEFOLKNINGENS IDRÆTSDELTAGELSE 21 ÅRSAGER TIL AT DYRKE IDRÆT 23 IDRÆTSSKADEEPIDEMIOLOGI 25 IDRÆTSSKADER 27 HYPPIGHEDEN AF IDRÆTSSKADER I DANMARK 29 IDRÆTSSKADERS BETYDNING FOR INDIVID OG SAMFUND 32

18 18 IDRÆT OG IDRÆTSSKADEEPIDEMIOLOGI På sportssiderne i Politiken den 9. september 2005 meddeles: Betændte Achillessener og springerknæ er væsentlige årsager til, at mange badmintonspillere må drosle ned eller helt stoppe. Hyppigheden af disse skader kender vi ikke, for de færreste går til lægen. Derfor skal 100 habile badmintonspillere have deres Achillessener undersøgt i såvel ultralydskanneren som klinisk i starten af sæsonen. De skal derefter følges løbende og sidst på sæsonen undersøges igen for at pege på forandringer, som var ensbetydende med risiko for skader. Perspektivet er at kunne udvælge spillere, som har høj risiko for alvorlige skader, og tilrettelægge deres træning anderledes for at undgå dem, beretter lederen af den store undersøgelse. Hvilke hyppighedsmål kunne være relevante i undersøgelsen? Prævalens? Incidens? Overvej kilder til bias og usikkerheder i undersøgelsen. Selektionsbias? Informationsbias? Confounding? Tilfældig usikkerhed? Idræt som begreb anvendes ofte synonymt med motion, sport og fysisk aktivitet. Det er vanskeligt at give en præcis og dækkende definition, men meget bredt kan idræt beskrives som den menneskelige organisme i bevægelse. I Danmark har man på baggrund af organisationssammenhæng, herunder konkurrencedeltagelse og aktivitetstype, opdelt idræt i fire former: 1. Den organiserede konkurrenceidræt: aktivitet, hvor deltagerne er medlemmer af en idrætsforening og deltager i turneringskonkurrencer, fx turneringsfodbold og håndbold. 2. Den organiserede motionsidræt: aktivitet, hvor deltagerne er medlemmer af en idrætsforening uden at deltage i organiserede turneringskonkurrencer, fx gymnastik og svømning. 3. Den offentligt organiserede idræt: fx idræt i ungdomsklub, idræt efter skoletid organiseret af skolen. 4. Den uorganiserede idræt: aktivitet, der udøves i fritiden uden for idrætsforeningerne uanset om deltagerne ellers er medlem af en forening.

19 IDRÆT OG IDRÆTSSKADEEPIDEMIOLOGI 19 Figur 1 Antal aktive medlemmer af DIF Antal medlemmer Det bemærkes, at de fire idrætsformer ikke udelukker hinanden. Den samme person kan principielt deltage i idrætsaktivitet inden for alle former. Organiseret motions- og konkurrenceidræt Den organiserede motions- og konkurrenceidræt foregår i Danmark hovedsagelig indenfor de 3 hovedorganisationer: Danmarks Idræts- Forbund (DIF), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF). Derudover hører Team Danmark (Team DK) til blandt de vigtige idrætsorganisationer. Danmarks Idræts-Forbund Dansk Idræts Forbund blev stiftet i Det blev i 1993 sammenlagt med Danmarks Olympiske Komité og ændrede navn til Danmarks Idræts-Forbund. Organisationen har stærke traditioner inden for konkurrenceidræt og har et tæt samarbejde med Team Danmark. DIF bestod i 2005 af 57 specialforbund med medlemmer, hvoraf Dansk Boldspil Union (DBU) er det største forbund med medlemmer (fig. 1). Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) DGI har rødder i De Danske Skytteforeninger, der blev stiftet i I 1992 blev DGI dannet ved en sammenlægning af De Danske Skytte-

20 20 IDRÆT OG IDRÆTSSKADEEPIDEMIOLOGI Gymnastik og Idrætsforeninger (DDSG&I) samt De Danske Gymnastik og Ungdomsforeninger (DDGU). I modsætning til DIF har DGI idræt som folkelig oplysning som det bærende element. DGI er hovedorganisation for ca lokale foreninger og havde i medlemmer. Gymnastik er den dominerende idrætsgren i DGI, men andre idrætsgrene såsom badminton, fodbold, håndbold og svømning har også stor betydning. Foruden de traditionelle idrætsgrene lægger DGI også vægt på at være rugekasse for nye og eksperimenterende idrætsgrene. Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) DFIF blev stiftet i Den adskiller sig fra de øvrige organisationer ved at kun et firmas medarbejdere, deres ægtefælle og børn kan optages som medlemmer. I DFIF er det sociale samvær mellem arbejdskolleger og familie det bærende element. DFIF består af ca firmaklubber og har omkring medlemmer. Team Danmark Team DK er en selvejende institution oprettet i 1985 i henhold til Lov om eliteidrættens fremme. Team DK har til formål på en social og samfundsmæssig forsvarlig måde at iværksætte, koordinere og effektivisere fælles foranstaltninger for eliteidrætten i Danmark. Team DK yder direkte økonomisk støtte til eliteidrætsudøvere, trænerprojekter, træningsfaciliteter eller uddannelsesstøtte. Desuden anvender Team DK midler til konsulentbistand, testcentervirksomhed, dopingkontrol, idrætsmedicin og forskning. Offentligt organiseret idræt Såvel i folkeskolen som i gymnasieskolerne kan der tilbydes idræt uden for skoletiden, undertiden med deltagelse i skoleidrætsturneringer eller lign. Der er desuden mulighed for at dyrke sport i fritidshjem, ungdomsskoler og ungdomsklubber. Derudover ydes under fritidsloven offentligt tilskud til bl.a. gymnastik, yoga, folkedans m.m., men kun til aktiviteter der ikke tager sigte på konkurrencer og opvisninger. Uorganiseret idræt Den uorganiserede idræt spænder fra idrætsgrene, der kan udøves helt individuelt, eksempelvis bodybuilding, svømning, vandring, cykling og jogging til mere eller mindre selvorganiserede grupper og private ord-

21 IDRÆT OG IDRÆTSSKADEEPIDEMIOLOGI 21 Figur 2 De mest udbredte idræts- og motionsaktiviteter i procentandel af de, som dyrker idræt. % Vandretur Cykling Jogging Gymnastik Svømning Styrketræning Skisport Badminton Fodbold Rulleskøjteløb ninger, eksempelvis gymnastik- og danseinstitutter, private danseskoler og motionscentre. Der er ofte en ret stor deltagelse af uorganiserede idrætsudøvere i de privat organiserede motionsløb, motionscykelløb, sejladser o. lign. Befolkningens idrætsdeltagelse Befolkningens idrætsdeltagelse er steget markant inden for de sidste år. Andelen af idrætsaktive danskere er således steget fra 15 % i 1964 til mere end 60 % i dag, hvoraf % deltager regelmæssigt og organiseret. Dette ses også af medlemstallet fra Danmarks Idræts- Forbund, der er blevet mere end fordoblet siden 1966 (fig. 1). Den største stigning i idrætsdeltagelse anses dog at være sket inden for den uorganiserede idræt, der i dag udgør hovedparten af befolkningens idrætsdeltagelse, med vandring, cykling og jogging blandt de mest udbredte (fig. 2). Andelen af fysisk inaktive danskere er i samme periode ligeledes steget til op over 30 %. Der er således samlet set sket en polarisering af danskernes idræts og fritidsvaner. Alder Befolkningens idrætsdeltagelse stiger med alderen til et toppunkt omkring års alderen, for derefter at aftage (fig. 3). En væsentlig årsag til faldet i idrætsaktivitet blandt unge er deres hyppigt ændrede sociale forhold, herunder det at flytte hjemmefra, starte uddannelse og

22 22 IDRÆT OG IDRÆTSSKADEEPIDEMIOLOGI Figur 3 Andelen af klubmedlemmer i Hjortshøj-Egå Idrætsforenings optageområde i 1992 fordelt på alder. % Alder (år) erhverv, samt etablering af familie. Specielt er det at få børn af særlig betydning, større end familiemæssig tilknytning i øvrigt. Køn Kvinders idrætsdeltagelse har generelt været lavere end mænds. I de senere år har kvinders idrætsdeltagelse imidlertid været stigende, og er i dag på niveau med mændenes. I aldersgruppen år er kvinders idrætsdeltagelse lavere end mændenes, hvilket formentlig er knyttet til barsel, fødsel og større deltagelse i børnepasning. Valget af idrætsgren varierer mellem mænd og kvinder. Blandt de 10 største idrætsgrene i Danmarks Idræts-Forbund er kvinderne således i overtal i håndbold, svømning, gymnastik og ridning (fig. 4). Socioøkonomiske forhold Befolkningens idrætsdeltagelse er knyttet til såvel uddannelsesmæssige som økonomiske forhold. En undersøgelse af Danmarks Idræts-forbund fra 1982 viste, at idrætsdeltagelsen blandt personer med HF, gymnasial eller højere uddannelse var mere end dobbelt så stor som blandt personer med folkeskoleuddannelse alene og næsten 3 gange større end blandt personer med kun 7 års skolegang. Samme undersøgelse viste betydelig større idrætsaktivitet blandt højtlønnede end blandt lavtlønnede. Generelt synes de højeste socialgrupper at være mere idrætsaktive end de laveste.

23 IDRÆT OG IDRÆTSSKADEEPIDEMIOLOGI 23 Figur 4 Oversigt over de 10 hyppigsteidrætsgrene under Danmarks Idræts-Forbund Idrætsgren Mænd Kvinder I alt Fodbold Gymnastik Håndbold Golf Svømning Badminton Ridning Tennis Sejlsport Skydning Bredde- og eliteidræt Breddeidrætten beskrives ofte som eliteidrættens modsætning, hvor eliteidræt knyttes til konkurrenceprægede aktiviteter på højt niveau. Eliteidræt inddeles ofte i 3 kategorier: International elite, som omfatter idrætsudøvere, der konkurrerer internationalt i landskampe eller ved lignende repræsentative opgaver på seniorniveau. National elite, som omfatter idrætsudøvere, der konkurrerer på højeste nationale seniorniveau. Talentfuld ungdom, som omfatter deltagere på ynglinge eller juniorlandshold eller repræsentanter for den pågældende idrætsgren ved internationale juniormesterskaber. Derudover udsender Team Danmark 4 gange årligt en kandidatliste, hvor de bedste danske idrætsudøvere placeres i en elitegruppe og en kandidatgruppe. Elitegruppen indeholder de eliteidrætsudøvere, som tilhører den absolutte verdenselite inden for deres idrætsgren; dvs. idrætsudøvere, som gennem en længere periode har præsteret resultater på allerhøjeste niveau. Kandidatgruppen indeholder den subelite, som skønnes senere at kunne komme i elitegruppen. Årsager til at dyrke idræt Idræt og fysisk aktivitet anbefales af såvel Sundhedsstyrelsen og Hjerteforeningen som World Health Organization (WHO) på grund af positive virkninger på især hjertekarsygdomme, ikke-insulinkrævende sukkersyge, knogleskørhed, tyktarmskræft og depression. Udover

24 24 IDRÆT OG IDRÆTSSKADEEPIDEMIOLOGI sundhedsmæssige virkninger har idræt og fysisk aktivitet også psykologiske og sociokulturelle betydninger, herunder social opdragelse og netværksfunktion. I de senere år har idrættens sociale betydning tiltrukket sig tiltagende politisk opmærksomhed bl.a. som led i integrationen af udlændinge og indvandrere. På den anden side har idræt og motion også negative sundhedsmæssige og psykosociale virkninger såsom skader på bevægeapparatet, udløsning af hjerterytmeforstyrrelser, blodprop, pludselig død, dopingmisbrug og spiseforstyrrelser. Generelt anses de positive virkninger imidlertid at overstige de negative. Inaktivitet er forbundet med betydelige negative virkninger, herunder fedme og fedmerelaterede lidelser, knogleskørhed, muskeltab og social isolation. Hovedårsagen til befolkningens idrætsdeltagelse er primært knyttet til lystbetonede og eksistentielle forhold, dvs. at det føles rart og meningsfyldt. Sundhedsmæssige forhold er en sekundær, men næsten ligeså hyppig årsag. Afhængigt af undersøgelsespopulation angives konkurrencemæssige og sociale forhold også ofte som en hyppig årsag til idrætsaktivitet. Konkurrencemæssige forhold angives således ofte som årsag blandt medlemmer af DIF, medens sociale forhold ofte angives som årsag i lokalsamfundene. Reduktionen i den overenskomstmæssige arbejdstid fra 48 timer i 1958 til 37 timer i dag anses imidlertid også for at være af betydning for befolkningens stigende idrætsdeltagelse. Idrætsskadeepidemiologi Idrætsskadeepidemiologi omhandler hyppighed af helbredsfænomener blandt idrætsudøvere, samt ændringer i disse. Det drejer sig således om helbredsforhold på gruppeniveau i modsætning til den kliniske hverdag, der beskæftiger sig med helbredsforhold på individniveau. Idrætsskadeepidemiologiens styrke er således ikke at komme med bud på, hvordan den enkelte idrætsudøver skal behandles, men om hvordan man skaber strategier for generel forebyggelse og behandling. Hyppighedsmål Hyppigheden af helbredsfænomener blandt idrætsudøvere fx idrætsskader, kan inddeles i to typer: hvor mange har skaden (prævalens) og hvor mange får skaden (incidens). Prævalensen beskriver antallet af skader på et givet tidspunkt, medens incidensen beskriver antallet af nytilkomne skader over tid. Antallet af skader sættes sædvanligvis i forhold (proportion) til den gruppe idrætsudøvere der undersøges (risi-

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet?

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet? HVORDAN BLIVER MAN KLAR IGEN? Husk når noget går i stykker, skal det heles! Undgå derfor konkurrencepræget aktivitet indtil funktionen er genvundet fuldstændig. Planlæg i samarbejde mellem aktiv/træner

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 1 1 KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING FORMÅL MED KURSET SKADES DEFINITION ÅRSAG OPSTÅR BEDRING EKSEMPLER

SPORTSSKADE KURSUS DEL 1 1 KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING FORMÅL MED KURSET SKADES DEFINITION ÅRSAG OPSTÅR BEDRING EKSEMPLER KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING AKUT SKADE OG GENOPTRÆNING FORMÅL MED KURSET AT I LÆRER AT UDFØRE KORREKT AKUT SKADES- BEHANDLING AT I FÅR INDSIGT I KROPPENS ADVARSELSSIGNALER

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Genoptræningsprincipper.

Genoptræningsprincipper. Genoptræningsprincipper. Genoptræning hvad gør jeg? Når skaden er sket, og den rigtige diagnose er stillet, er det vigtigt at få etableret det rigtige genoptræningsforløb. Akutte skader og overbelastningsskader

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen 1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan

Læs mere

Svendborgprojektet: Den videnskabelige evaluering af idrætsskolerne

Svendborgprojektet: Den videnskabelige evaluering af idrætsskolerne Svendborgprojektet: Den videnskabelige evaluering af idrætsskolerne Professor Niels Wedderkopp Center for Research in Childhood Health IOB og Institut for Regional Subdhedsforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

Betydningen af et øget antal idrætstimer for udviklingen af idræts- og fritidsskader hos børn

Betydningen af et øget antal idrætstimer for udviklingen af idræts- og fritidsskader hos børn Betydningen af et øget antal idrætstimer for udviklingen af idræts- og fritidsskader hos børn Eva Jespersen, Fysioterapeut, Ph.d Studerende, Centre of Research in Childhood Health - RICH, Institut for

Læs mere

IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016

IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016 IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Forfatterne bag... 4 Rettelser... 4 Kontakt... 4 Datamaterialet... 5 Skadesdefinition... 6 IDRÆTSSKADER HOS VOKSNE...7 Skadesantal og -risiko

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation

Meniskoperation Patientinformation Meniskoperation Patientinformation Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgisk afdeling Menisk Ydre Et knæled indeholder 2 menisker- en indre og ydre menisk Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Løberknæ Træthedsbrud

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Sådan bliver du klar til at starte påp

Sådan bliver du klar til at starte påp Sådan bliver du klar til at starte påp Skadesforebyggende øvelser og træning Oplæg g ved Fysioterapeut Lotte Krebs Skader på Eliteskolen 2010/2011 Overbelastningsskader: Skinnebensbetændelse, irritation

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING TEAM DANMARK KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER KAN STORT SET ALLE FOREBYGGES VED AT LYTTE TIL SMERTEN OG STOPPE AKTIVITET TIDLIGT

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Medlemstal analyse opgørelse pr

Medlemstal analyse opgørelse pr Hovedbestyrelsesmøde den 14. april 2016 Bilag 2.1 30.3.2016 Medlemstal analyse 2016 - opgørelse pr. 31.12.2015 DGI s medlemsopgørelse pr. 31.12.2015 lander på 1.524.083 medlemmer i 6.351 foreninger 1.

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Sådan træner du dine knæ

Sådan træner du dine knæ Sådan træner du dine knæ 45.000 patienter humper hvert år ind på skadestuen med skader i bentøjet i forbindelse med sport og motion. 15 procent af alle skader i løb og fodbold sker i knæet. I denne guide

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader Sportsmedicin Region Midt Patient information vedr. forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark,

Læs mere

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation 1. juli 2013 Notat om rolle- og ansvarsfordeling mellem Danmarks Idrætsforbund, specialforbund og Team Danmark vedr. talentrekruttering, -identifikation og - udvikling. 1. Indledning og baggrund International

Læs mere

KROP. Akutte Idrætsskader. knæskader

KROP. Akutte Idrætsskader. knæskader xx KROP & FYSIK Akutte Idrætsskader knæskader Fakta om idrætsskader Hvert år kommer mange danskere til skade når de dyrker idræt. Ankelforstuvninger, fibersprængninger, smerter i skuldre, ben, knæ og ankler

Læs mere

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 Notat udarbejdet til Rambøll Management, som for Fyns Amt har foretaget en kortlægning og regionaløkonomisk analyse af Sport,

Læs mere

Basal kursus i Idrætsskadebehandling og forebyggelse 1 FORMÅL MED KURSET AKUT SKADE

Basal kursus i Idrætsskadebehandling og forebyggelse 1 FORMÅL MED KURSET AKUT SKADE TEAM DANMARK KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE AKUT SKADE FORMÅL MED KURSET AT I LÆRER AT UDFØRE KORREKT AKUT SKADES-BEHANDLING AT I FÅR INDSIGT I KROPPENS ADVARSELSSIGNALER AT I FÅR

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 21. NOVEMBER 2012 Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 AF ANN-KATHRINE EJSING Resumé Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade ACL rekonstruktion Patientinformation Forreste korsbåndsskade En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

Mellem etik, moral og resultatkontrakter. Team Danmarks formål. Centrale dokumenter for dansk eliteidræt

Mellem etik, moral og resultatkontrakter. Team Danmarks formål. Centrale dokumenter for dansk eliteidræt Mellem etik, moral og resultatkontrakter Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 31. maj 2012 Michael Andersen, direktør mian@teamdanmark.dk 1 Team Danmarks formål Team Danmark har til formål

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Otte typiske skader i en fodboldkamp 28. maj 2010 kl. 10:09

Otte typiske skader i en fodboldkamp 28. maj 2010 kl. 10:09 Otte typiske skader i en fodboldkamp 28. maj 2010 kl. 10:09 Når kommentatorerne erklærer, at en vigtig spiller bliver skadet under en fodboldkamp, kan det være svært at gennemskue, hvad der er for en skade,

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Idrætsklinikken Nord ÅRSRAPPORT 2011

Idrætsklinikken Nord ÅRSRAPPORT 2011 Februar 2012 Idrætsklinikken Nord ÅRSRAPPORT 2011 1 Klinikken kører stadig med fulde programmer. Lægerne kan således se 16 nye patienter pr gang, og vi holder ventetiden på 3 uger. Vi prøver stadig at

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt

Læs mere

FODBOLD FITNESS. Din sunde og fleksible mulighed

FODBOLD FITNESS. Din sunde og fleksible mulighed FODBOLD FITNESS Din sunde og fleksible mulighed FORORD 2 Dette hæfte er til dig, der er på udkig efter en motionsform, som er både sund, sjov og social og som kan tilpasses din travle hverdag. Dansk Boldspil-Union

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport CARSTEN HVID LARSEN Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport PROGRAM 1. Sektion Tre perspektiver på talentudvikling 2. sektion 3 oplæg fra trænere i Ålborg 3. sektion. Vidensdeling og erfaringsudveksling

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Træningsprogram. Øvelser for smerter i achillessenen

Træningsprogram. Øvelser for smerter i achillessenen Træningsprogram Øvelser for smerter i achillessenen Træning af kroniske smerter i achillessenen Kroniske smerter i achillessenen kan afhjælpes med regelmæssig styrketræning af senen, hvor senen belastes

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Genoptræning af knæskader

Genoptræning af knæskader Lægedage 2015 Genoptræning af knæskader v. Peter Rheinlænder, Fysioterapeut, Fysiq Royal Klinisk ræsonnering Knæ Struktur Patologi Biomekanik Externe årsager Psykosocialt Hvilken vævsstruktur er skadet?

Læs mere

Børn & Unge Idræt & Skader

Børn & Unge Idræt & Skader Børn & Unge Idræt & Skader Torsdag den 5.februar 2015 Medical and Scientific Department 2015-2018 Tommy Frisgaard Øhlenschlæger Administrerende- Uddannelsesansvarlig- overlæge Institute of sportsmedicine

Læs mere

TIL EN AKTIV VINTER BAUERFEIND.COM. broschuere_winter_20151210_master_5_languages.indd 1 11.12.2015 11:23:49

TIL EN AKTIV VINTER BAUERFEIND.COM. broschuere_winter_20151210_master_5_languages.indd 1 11.12.2015 11:23:49 TIL EN AKTIV VINTER BAUERFEIND.COM broschuere_winter_20151210_master_5_languages.indd 1 11.12.2015 11:23:49 »KNÆBANDAGEN HAR GIVET MIG MULIG HEDEN FOR AT KOMME TILBAGE OP I BJERGENE«. Angelika Allmann

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012

BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012 BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012 Nærværende notat indeholder baggrundsinformation om køn og foreningsliv. Dette følges op af korte ligestillingsvurderinger af de enkelte

Læs mere

Folkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix

Folkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix Folkesundhed Folkesundhed en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix Samfundslitteratur Britta Hørdam, Dorthe Overgaard,

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Bjarne Ibsen, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning November 2002

Bjarne Ibsen, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning November 2002 Idræt i Vindinge Bjarne Ibsen, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning November 2002 I begyndelsen af 2002 henvendte DGI Roskilde Amt og Vindinge Idrætsforening sig til Institut for Forskning

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

SUPERMOTIONISME ER DET SUNDT ELLER USUNDT?

SUPERMOTIONISME ER DET SUNDT ELLER USUNDT? SUPERMOTIONISME ER DET SUNDT ELLER USUNDT? KRISTIAN OVERGAARD, LARS JUEL ANDERSEN, RASMUS ØSTERGAARD NIELSEN, EWA ROOS, BENTE KLARLUND PEDERSEN, MORTEN GRØNBÆK, MIA LICHTENSTEIN & PETER GJERNDRUP AAGGARD

Læs mere

Korsbåndsrekonstruktion

Korsbåndsrekonstruktion Patientinformation Korsbåndsrekonstruktion Behandling af skade på korsbåndet Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Korsbåndet Du har fået en skade i dit knæled, som har medført, at dit korsbånd

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde Slide 1 Udarbejdet af Bo Kvorning Slide 2 Program 10.00 Velkommen 10.15 Præsentationsrunde 10.30 Hvad er en hjælpetræner? 11.00 Hvorfor opvarmning? 11.45 Den gode hjælpetræner 12.00 Middag 12.30 Medbragte

Læs mere

Idrætsskader - udvalgte idrætsgrene

Idrætsskader - udvalgte idrætsgrene 13 Idrætsskader - udvalgte idrætsgrene Søren Larsen, overlæge, Ortopædkirurgisk afd. O, OUH Lise Kolby, reservelæge, Karkirurgisk afd. A, OUH Det primære formål med at registrere idrætsskader er forebyggelse.

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11. TRIATHLON og overbelastningsskader Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.11 DISPOSITION Introduktion Triathlon skader Træningsmængde og overbelastning

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker?

Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker? Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker? Kick Off dagen Faaborg-Midtfyn Kommune & DGI Fyn Ringe, den Henrik H. Brandt Direktør, Idan Den største udfordring? Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark

Læs mere

Forskere og praktikere

Forskere og praktikere Forskere og praktikere Palle Ørbæk AMI 20-11-2006 Videnskab og praksis Videnskab Forenkling, perspektiv analyse, modeller, distance Forklaring, bagvedliggende årsager Almen gyldighed universelle løsninger

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Resumé

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Resumé Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Resumé Resumé PLS RAMBØLL Management præsenterer i dette resume resultaterne af en undersøgelse af befolkningens

Læs mere

Talent- og Eliteidrætspolitik

Talent- og Eliteidrætspolitik Talent- og Eliteidrætspolitik Baggrund og formål Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget besluttede mødet den 2. december 2014 at igangsætte arbejdet med at formulere en politik indenfor talent- og eliteidræt,

Læs mere

Efter en rekonstruktion af korsbåndet vil der gå ca. 1 år, før man føler, at knæet fungerer så optimalt som muligt.

Efter en rekonstruktion af korsbåndet vil der gå ca. 1 år, før man føler, at knæet fungerer så optimalt som muligt. En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig akut knæskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000 bliver opereret. Der findes to korsbånd i knæet, et forreste

Læs mere

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter

Læs mere

Idrætsklasser for talenter i 7. til 9. klasse - oversigt over optagelsesprocedure for skoleåret 2010/11 -

Idrætsklasser for talenter i 7. til 9. klasse - oversigt over optagelsesprocedure for skoleåret 2010/11 - Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 97 Offentligt Elitekommune Struktur/organisering Hvilke elever/behov er idrætsklasserne rettet mod? Aalborg Ballerup Esbjerg Pt. ingen folkeskoletilbud

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Dec-Jan, 14/15 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt B Daniel Nørby

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv

Læs mere

Talenternes forældre

Talenternes forældre ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet

Læs mere

Voksnes idrætsdeltagelse på Bornholm

Voksnes idrætsdeltagelse på Bornholm Voksnes idrætsdeltagelse på Bornholm Resultater fra de voksnes besvarelse af spørgeskema som led i undersøgelsen af idræt og idrætsfaciliteter på Bornholm Bjarne Ibsen og Louise Bæk Nielsen Center for

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme

National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Sundhedsminister Ellen Trane Nørby Ældreminister Thyra Frank National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Kære Ellen Trane Nørby og Thyra Frank Tillykke med udnævnelserne til sundhedsminister og ældreminister.

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Indhold Indledning... 1 Baggrundsviden og fakta... 2 Udvikling i foreningers medlemstal og befolkningssammensætningen i Faaborg-Midtfyn Kommune...

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

DANSKERNES IDRÆTSVANER

DANSKERNES IDRÆTSVANER Idrætsstrategimøde, Køge, 21. juni 2014 Analytiker Trygve Buch Laub DANSKERNES IDRÆTSVANER Hvor er idrætten på vej hen? IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet

Læs mere