IDRÆTS SKADE BOGEN REDIGERET AF THORSTEN INGEMANN HANSEN OG MICHAEL R. KROGSGAARD FADL S FORLAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IDRÆTS SKADE BOGEN REDIGERET AF THORSTEN INGEMANN HANSEN OG MICHAEL R. KROGSGAARD FADL S FORLAG"

Transkript

1 IDRÆTSSKADEBOGEN

2

3 IDRÆTS SKADE BOGEN REDIGERET AF THORSTEN INGEMANN HANSEN OG MICHAEL R. KROGSGAARD FADL S FORLAG

4 Idrætsskadebogen 1. udgave, 1. oplag 2007 FADL s Forlag Aktieselskab, København 2007 Fagredaktion: Michael Rindom Krogsgaard og Thorsten Ingemann Hansen Forlagsredaktør: Birthe Margrethe Pedersen Omslag, layout og sats: Carsten Schiøler Tryk: AKA Print Illustrationer Tegninger: Anne Hviid Nicolaisen, OMEDIAILLUSTRATION og Birgitte Lerche, Lerches Tegnestue ISBN Kopiering af denne bog må kun finde sted i overensstemmelse med aftale mellem Copy-Dan og Undervisningsministeriet

5 5 INDHOLD Idrætsskader et nødvendigt onde? 9 Thorsten Ingemann Hansen og Michael Rindom Krogsgaard Idræt og idrætsskadeepidemiologi 17 Thomas Hahn Følgerne af inaktivitet, træning og beskadigelse på det muskuloskeletale væv 37 Thorsten Ingemann Hansen Belastning, restitution, inflammation og smerte 59 Thomas Hahn Biomekanik 71 Thomas Bull Andersen Diagnostisk metodik 87 Inge-Lis Kanstrup Rehabiliteringsstrategier ved idrætsskader 109 Christian Couppé & Frank M. Jacobsen Styrketræning 137 Thue Kvorning og Klavs Madsen Idrætsskader hos børn og unge specielle forhold ved træning 159 Thorsten Ingemann Hansen Torsoens idrætsskader 173 Thorsten Ingemann Hansen Ryg- og nakkeproblemer 185 Finn Hjorth Madsen

6 6 INDHOLD Bækken, hofte og lyske 219 Finn Johannsen Skulder og overarm 255 Michael Rindom Krogsgaard og Jesper Nørregaard Albue og underarm 301 Jesper Nørregaard & Michael Rindom Krogsgaard Håndled og hænder 325 Michael Rindom Krogsgaard Skader på låret 355 Finn Johannsen Knæleddets idrætsrelaterede skader 369 Bent Wulff Jakobsen Underben, ankel og fod 401 Henning Langberg og Michael Kjær Sygdom og idrætsudøvelse 445 Thorsten Ingemann Hansen Doping 457 Rasmus Damsgaard Forfatterbiografier 475 Register 481

7 7 FORORD Idrætsmedicinen beskriver kroppens reaktion på idrætsbelastning. De positive effekter af fysisk aktivitet som forebyggelse af fx hjerte-karlidelser, sukkersyge og andre folkesygdomme er blevet erkendt i de seneste årtier. Prisen for idræt er skaderne, dels de deciderede traumer, og dels overbelastningsskaderne. Selvom de positive sider af idrætten mere end opvejer omkostningerne i forbindelse med skaderne, er det vigtigt at reducere skadesantallet mest muligt og sørge for hurtig diagnostik og korrekt behandling, når skaden er sket. Det er formålet med denne bog at gennemgå de væsentlige idrætsskader, og der er lagt relativt stor vægt på de store diagnostiske og terapeutiske udfordringer, som akutte og kroniske overbelastningsskader udgør. Det er intentionen, at Idrætsskadebogen skal kunne bruges som opslagsbog i dagligdagen og som vejledning til en hurtig diagnostik og behandling af skadede idrætsudøvere, samt at den kan benyttes som inspiration ved tilrettelæggelse af et skadefrit træningsprogram. Bogens første halvdel beskriver de samfundsmæssige aspekter af idræt, funktionen af det muskuloskeletale væv, de enkelte komponenters reaktion på belastning og skader, samt generelle diagnostiske og behandlingsmæssige principper, herunder genoptræningsstrategier og forebyggelse. I bogens anden halvdel beskrives skaderne i de enkelte anatomiske regioner. Dopingområdet og dets mange nye udfordringer omtales i et selvstændigt afsnit. Vi er stolte af at have de bedste eksperter inden for de enkelte områder som forfattere til kapitlerne. Opbygningen fra bunden af denne bog har været et krævende arbejde, ikke mindst for forfatterne til de enkelte kapitler. Vi takker forfatterne for den store tålmodighed og vedholdenhed, de har vist under bogens tilblivelse. Dansk Idræts Forbund takkes for økonomisk støtte til bogens produktion. Februar 2007 Thorsten Ingemann Hansen & Michael Rindom Krogsgaard

8

9 9 IDRÆTSSKADER ET NØDVENDIGT ONDE? THORSTEN INGEMANN HANSEN OG MICHAEL RINDOM KROGSGAARD HVAD ER EN IDRÆTSSKADE? 10 DIAGNOSTICERING AF SKADER 10 BEHANDLING AF SKADER 10 FOREBYGGELSE AF SKADER 11 SYV GODE RÅD TIL AT UNDGÅ IDRÆTSSKADER 15

10 10 IDRÆTSSKADER ET NØDVENDIGT ONDE? Denne bog handler om idrætsskader; mest om hvordan de opstår, diagnosticeres og behandles. Hvad er en idrætsskade? Idrætsskader er flere ting, men er i princippet enten udløst af et traume (dvs. en enkeltstående påvirkning, der er så kraftig, at vævet ødelægges) eller af overbelastning (dvs. konstante eller gentagne påvirkninger, som hver især ikke er så kraftige, at de ødelægger vævet, og hvor skaden opstår pga mange gentagelser). Ordet traume betyder skade, ud fra hvilket man kunne tro, at alle idrætsskader er traumer, men det er slet ikke tilfældet. Eksempler på traumer er overrivning af forreste korsbånd i knæet eller knoglebrud. Overbelastningsskader er fx træthedsbrud eller irritationstilstande omkring senevæv. Traumer kan naturligvis også opstå uden relation til idræt og give anledning til en typisk idrætsskade, fx hvis man falder ned ad trappen eller kvæstes i trafikken. De gentagne, kraftfulde belastninger, som kan udløse en overbelastningsskade, ses også inden for arbejdslivet, og dermed har idrætsmedicin og arbejdsmedicin visse fællestræk. Diagnosticering af skader De fleste skader er en logisk følge af kraftpåvirkning på organismens væv, og de er lettest at diagnosticere, hvis man kender anatomien i regionen og dynamikken mellem de enkelte strukturer samt påvirkningen i idrætssituationen. Derfor omtales vigtige grundprincipper for dette i bogens første halvdel. De forskellige regioner beskrives i den anden del af bogen, og for hver region gennemgås undersøgelsesteknik og billeddiagnostiske muligheder. Behandling af skader Naturen er den største helbreder, og derfor er strategien i behandlingen af mange idrætsskader konservativ, dvs. at man giver det skadede område ro, så kroppens reparative systemer kan træde i funktion. Det er ofte svært for en idrætsudøver at finde grænsen for, hvilken belastning et skadet væv kan tåle. I bogen gennemgås principperne for rehabilitering af vævet og den dynamiske funktion. I de regionale kapitler beskrives foruden de konservative behandlingsstrategier også de kirurgiske behandlingsmuligheder. Selv efter veludført kirurgi og optimal rehabilitering er der mange idrætsudøvere, som aldrig vender tilbage på tidligere niveau efter en alvorlig skade.

11 IDRÆTSSKADER ET NØDVENDIGT ONDE? 11 Forebyggelse af skader Idrætsskadebogen handler desværre ikke ret meget om forebyggelse. Det er godt at kunne diagnosticere skader præcist og yde en effektiv behandling, men det bedste ville være, hvis alle skader kunne undgås ved forebyggelse. Forskningen inden for dette område er imidlertid stadig meget ung. Selvom man nu i højere grad end tidligere systematisk søger at afdække risikofaktorer, er det et besværligt og omfattende arbejde, hvorfor litteraturen om dette er meget sparsom og uensartet. Reglerne i idræt, fx om hvad der er tilladt i kamp, er oftest udformet for at opnå en sportslig fairness og en ensartethed i, hvordan sporten afvikles og sjældnere for at forhindre skader. Der er dog næppe nogen længere, som betvivler betydningen af forebyggelse, og i juni 2005 afholdtes den første World Congress in Sports Injury Prevention i Oslo. Desværre måtte det konkluderes, at der stort set ikke er gennemført interventionsstudier, dvs. undersøgelser, hvor man måler effekten af et forebyggende tiltag. Potentialet inden for forebyggelsesforskningen er enormt. Idrætsskader opstår ved et kompliceret samspil mellem mange forskellige faktorer, af hvilke kun nogle er identificeret. Første skridt mod forebyggelse er at afdække årsagssammenhænge (ætiologier) til idrætsskader, og til dette formål kan man opstille modeller, som inddrager de forskellige mulige årsager, og som også tager højde for rækkefølgen af begivenheder, som i den sidste ende fører til en skade. En ofte benyttet model blev opstillet af Willem Meeuwisse (University of Calgary) i 1994 (fig. 1). Modellen beskriver, at der er en række indre risikofaktorer for skade hos idrætsudøveren, og nogle ydre i omgivelserne. Ved tilstedeværelse af både indre og ydre risikofaktorer bliver idrætsudøveren modtagelig for en skade, men tilstedeværelsen af risikofaktorerne er ikke i sig selv nok til at udløse skaden. Den opstår ved et (uheldigt) samspil mellem risikofaktorerne og en udløsende begivenhed. Ud fra Meeuwisses model kan forebyggende tiltag teoretisk rettes mod de indre og ydre risikofaktorer samt den udløsende begivenhed. Modellen kan bruges til analyse af både traume- og belastningsudløste skader. Eksempelvis har en person med løshed i knæet efter en tidligere forreste korsbåndsskade en stærkt forøget risiko for at pådrage sig menisk- eller brusklæsioner ved sport med pivoterende aktiviteter (dvs. hvor man står på det pågældende ben og roterer kroppen). Teoretisk kan man reducere risikoen for en sådan ny skade ved at rekonstruere korsbåndet, så knæet bliver stabilt, ved at vælge en sportsgren uden pivoterende aktiviteter eller ved at forsøge at undgå situationer med

12 12 IDRÆTSSKADER ET NØDVENDIGT ONDE? Figur1 Teoretisk model for mulige årsager til idrætsskader (efter Meeuwisse). Eksponering overfor ydre risikofaktorer Udløsende begivenhed Indre risikofaktorer: Alder Bevægelighed Tidligere skade Kropsbygning Prædisponeret udøver Risiko udøver Skade Risikofaktor for skade Skademekanisme pivot. Om disse strategier er rigtige eller en af dem er bedre end de andre kan man imidlertid ikke afgøre ud fra modellen. Det er usandsynligt, at man kan eliminere alle skader under idræt. Formålet med forebyggelse er derfor at undgå unødvendige, forudseelige risici, samt så godt som muligt at kontrollere de risikoforhold, som må anses for uundgåelige i den pågældende idrætsgren og hos den pågældende idrætsudøver. Samtidig er det vigtigt at undgå, at forebyggende tiltag resulterer i andre skadestyper. Effekten af forebyggende foranstaltninger skal derfor vurderes løbende. Der findes i dag flere internationale anbefalinger til sikkerhedsforanstaltninger under idrætsudøvelse, bl. a. med det formål at forebygge dødsfald og alvorlige skader, fx rygmarvslæsioner. Inden for trafiksikkerheds-forskning udvikledes i 1960erne modeller, som havde til formål at identificere forebyggelsestiltag, som kunne reducere det voldsomt stigende antal omkomne i trafikken. En af disse modeller, The Haddon Matrix (udviklet af William Haddon) er et skema, hvori man med søjler og rækker beskriver de omstændigheder, der er relateret til den pågældende skade. I søjlerne anføres forskellige faser, som har betydning for skaden og dens følger (før begivenheden, selve begivenheden, og efter begivenheden), og i rækkerne beskrives de faktorer i og omkring den udsatte person, som har betydning for skadens opståen, omfang og følger (fig. 2). Det overordnede mål med

13 IDRÆTSSKADER ET NØDVENDIGT ONDE? 13 Figur 2 Haddons matrix til at identificere risikofaktorer. Før skaden Selve skaden Efter skaden Idrætsudøveren Færdigheder Træningsniveau Genoptræning Neuromuskulær kontrol Faldteknink Styrke Omgivelserne Gulvfriktion Sikkerhedsnet Adgang til medicinsk Spilleregler ekspertise Udstyret Skofriktion Bandager/ortoser Førstehjælpsudstyr Skibindinger Ambulance Skinnebensbeskytter Figur 3 Sekvens for at bevise at et forebyggelsestiltag har positiv effekt på risikoen for idrætsskader (efter van Mechelen). 1. Godtgøre udstrækningen af skadesproblemet (incidens og sværhedsgrad) 2. Godtgøre ætiologi og mekanisme til idrætsskader 4. Bestemme dens effektivitet gennem gentagelse af step 1 3. Introducere den forebyggende foranstaltning Haddons matrix er at identificere risikofaktorer, overfor hvilke man efterfølgende kan indføre forebyggende foranstaltning mhp at undgå eller reducere omfanget af skader. Haddons matrix kan anvendes indenfor enhver idrætsgren til at identificere teoretiske risikofaktorer og inspirere til forebyggelsestiltag. Teori er imidlertid ét, og virkeligheden i nogle tilfælde noget helt andet. Dette har Willem van Mechelen beskrevet i en model over de enkelte trin, som det er nødvendigt at gennemgå for at afgøre, om et forebyggelsestiltag har nogen effekt. Modellen omfatter fire trin (figur 3). For at kunne måle en effekt, må man kende problemets omfang, fx antallet af idrætsudøvere, som pådrager sig en bestemt skade pr spilletime (trin 1). Dernæst skal man identificere årsagerne til, at skaden opstår (trin 2). I de bedste tilfælde kender man kun 1 eller 2 årsa-

14 14 IDRÆTSSKADER ET NØDVENDIGT ONDE? ger, selvom der givetvis er mange flere, som med hver sin vægt medvirker til, at skaden opstår. Erfaring og intuition er derfor vigtige egenskaber, når man skal udvælge en enkelt faktor, som man tror har stor betydning, og som man vil forebygge imod. I trin 3 etableres det forebyggende tiltag, fx vippebrættræning i 15 minutter før hver kamp. Den bedste måde at undersøge effekten på er ved lodtrækningsforsøg, hvor spillerne tilfældigt deles i to grupper, hvoraf den ene udsættes for det forebyggende tiltag, og den anden for et snydetiltag (dvs. noget som man ikke tror har nogen effekt). På denne måde kan man i størst muligt omfang undgå, at andre faktorer spiller ind på resultatet. Det er oftest ikke muligt i praksis at gennemføre lodtrækning, så man indfører typisk det forebyggende tiltag på et helt hold og sammenligner med et andet hold, som ikke udsættes for tiltaget, eller indfører tiltaget i én sæson på et hold og sammenligner med holdets skader i forrige sæson. Effekten vurderes ved igen at måle problemets omfang (trin 4), som er mindsket, hvis forebyggelsen har effekt Antallet af studier, som forsøger at indkredse risikofaktorer og skadesmekanismer, er meget begrænset, og der findes kun ganske få studier om effekten af skadesforebyggelse. Det kræver store grupper og lang tids observation for at kunne påvise effekten af et tiltag, fx en reduktion i antallet af forreste korsbåndsskader under håndbold fra 6 til 3/1.000 spilletimer. Det koster penge at lave så store undersøgelser, men pgra den tiltagende forståelse af, at forebyggelse hjælper den enkelte idrætsudøver og sparer samfundet for mange penge, må man forvente, at der i de kommende år tilvejebringes økonomiske muligheder for, at en række undersøgelser kan gennemføres. For at undgå blot at stå til og betragte idrætsskader som en del af spillet må træner, leder og læge/fysioterapeut hele tiden søge at identificere de idrætsudøvere, som ofte skades og følge trænings- og rehabiliteringsprogrammerne for disse personer, dels for at opbygge en generel erfaring i årsager til skaderne, og dels for at forsøge at mindske risikoen for nye skader hos de pågældende. På et overordnet plan er samarbejdet mellem forskere, læger, idrætsorganisationer og taktikplanlæggere meget vigtigt, og der er et løbende behov for at undersøge muligheder for justeringer af regler og beskyttelsesudstyr. Blandt de mange ubelyste områder i forbindelse med forebyggelse af idrætsskader er: betydningen af lægeundersøgelse før sæsonen (kan man identificere de idrætsudøvere, som er i særlig risiko for bestemte skader?), opvarmning, proprioceptionstræning, udspændingsøvelser, styrketræning, tapening, beskyttelsesudstyr (hjælper profylaktiske bandager?), indholdet i rehabiliteringsprogrammer, uddannelse og regelændringer.

15 IDRÆTSSKADER ET NØDVENDIGT ONDE? 15 Syv gode råd til at undgå idrætsskader Kend din idrætsgren (vær fortrolig med redskaber, regler, teknikker, kravene til kroppen og hvordan de typiske skader opstår) Målsætningen for dine idrætsaktiviteter skal være rimelig i forhold til din kropslige og psykiske kapacitet (opstil målene sammen med din træner/instruktør) Grundtræningen skal være i orden Kend kravene til beklædning og beskyttelsesudstyr; og vær opmærksom på, hvilke aktiviteter der er særligt risikable Kend dig selv og dine grænser Lyt til kroppens advarselssignaler læg især mærke til natlige gener, morgenstartbesvær og døgnvariation Hvis du får en skade, så få stillet diagnosen (og dermed prognosen) og bliv skaden kvit inden du genoptager idrætten i fuldt omfang ellers kan du få en kronisk skade. Forebyggelse af skader bør være en integreret del af det at dyrke idræt. Med få undtagelser er vi dog stadigvæk ved det første trin i van Mechelens model. Supplerende læsning Bahr R, Krosshaug T. Understanding injury mechanics: a key component af preventing injuries in sport. Br J Sports Med 2005; 39: Grandjean P. Forebyggelsesforskning. (Side ) I Sundhedsvidenskabelig forskning, eds. D. Andersen, G Almind, E Bock et al. 5. udgave. FADL s Forlag, København 1999 Haddon W Jr. The changing approach to the epidemiology, prevention, and amelioration of trauma: the transition to approaches etiologically rather than descriptively based. Publiceret 1968, genoptrykt i Injury Prevention. 1999; 5: van Mechelen W, Hlobil H, Kemper HC. Incidence, severity, aetiology and prevention of sports injuries. A review of concepts. Sports Med. 1992; 14:

16 16 IDRÆTSSKADER ET NØDVENDIGT ONDE? Meeuwisse WH. Assessing Causation in Sport Injury: A Multifactorial Model. Clin J Sport Med 1994; 4:

17 17 IDRÆT OG IDRÆTSSKADE- EPIDEMIOLOGI THOMAS HAHN ORGANISERET MOTIONS- OG KONKURRENCEIDRÆT 19 OFFENTLIGT ORGANISERET IDRÆT 20 UORGANISERET IDRÆT 20 BEFOLKNINGENS IDRÆTSDELTAGELSE 21 ÅRSAGER TIL AT DYRKE IDRÆT 23 IDRÆTSSKADEEPIDEMIOLOGI 25 IDRÆTSSKADER 27 HYPPIGHEDEN AF IDRÆTSSKADER I DANMARK 29 IDRÆTSSKADERS BETYDNING FOR INDIVID OG SAMFUND 32

18 18 IDRÆT OG IDRÆTSSKADEEPIDEMIOLOGI På sportssiderne i Politiken den 9. september 2005 meddeles: Betændte Achillessener og springerknæ er væsentlige årsager til, at mange badmintonspillere må drosle ned eller helt stoppe. Hyppigheden af disse skader kender vi ikke, for de færreste går til lægen. Derfor skal 100 habile badmintonspillere have deres Achillessener undersøgt i såvel ultralydskanneren som klinisk i starten af sæsonen. De skal derefter følges løbende og sidst på sæsonen undersøges igen for at pege på forandringer, som var ensbetydende med risiko for skader. Perspektivet er at kunne udvælge spillere, som har høj risiko for alvorlige skader, og tilrettelægge deres træning anderledes for at undgå dem, beretter lederen af den store undersøgelse. Hvilke hyppighedsmål kunne være relevante i undersøgelsen? Prævalens? Incidens? Overvej kilder til bias og usikkerheder i undersøgelsen. Selektionsbias? Informationsbias? Confounding? Tilfældig usikkerhed? Idræt som begreb anvendes ofte synonymt med motion, sport og fysisk aktivitet. Det er vanskeligt at give en præcis og dækkende definition, men meget bredt kan idræt beskrives som den menneskelige organisme i bevægelse. I Danmark har man på baggrund af organisationssammenhæng, herunder konkurrencedeltagelse og aktivitetstype, opdelt idræt i fire former: 1. Den organiserede konkurrenceidræt: aktivitet, hvor deltagerne er medlemmer af en idrætsforening og deltager i turneringskonkurrencer, fx turneringsfodbold og håndbold. 2. Den organiserede motionsidræt: aktivitet, hvor deltagerne er medlemmer af en idrætsforening uden at deltage i organiserede turneringskonkurrencer, fx gymnastik og svømning. 3. Den offentligt organiserede idræt: fx idræt i ungdomsklub, idræt efter skoletid organiseret af skolen. 4. Den uorganiserede idræt: aktivitet, der udøves i fritiden uden for idrætsforeningerne uanset om deltagerne ellers er medlem af en forening.

19 IDRÆT OG IDRÆTSSKADEEPIDEMIOLOGI 19 Figur 1 Antal aktive medlemmer af DIF Antal medlemmer Det bemærkes, at de fire idrætsformer ikke udelukker hinanden. Den samme person kan principielt deltage i idrætsaktivitet inden for alle former. Organiseret motions- og konkurrenceidræt Den organiserede motions- og konkurrenceidræt foregår i Danmark hovedsagelig indenfor de 3 hovedorganisationer: Danmarks Idræts- Forbund (DIF), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF). Derudover hører Team Danmark (Team DK) til blandt de vigtige idrætsorganisationer. Danmarks Idræts-Forbund Dansk Idræts Forbund blev stiftet i Det blev i 1993 sammenlagt med Danmarks Olympiske Komité og ændrede navn til Danmarks Idræts-Forbund. Organisationen har stærke traditioner inden for konkurrenceidræt og har et tæt samarbejde med Team Danmark. DIF bestod i 2005 af 57 specialforbund med medlemmer, hvoraf Dansk Boldspil Union (DBU) er det største forbund med medlemmer (fig. 1). Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) DGI har rødder i De Danske Skytteforeninger, der blev stiftet i I 1992 blev DGI dannet ved en sammenlægning af De Danske Skytte-

20 20 IDRÆT OG IDRÆTSSKADEEPIDEMIOLOGI Gymnastik og Idrætsforeninger (DDSG&I) samt De Danske Gymnastik og Ungdomsforeninger (DDGU). I modsætning til DIF har DGI idræt som folkelig oplysning som det bærende element. DGI er hovedorganisation for ca lokale foreninger og havde i medlemmer. Gymnastik er den dominerende idrætsgren i DGI, men andre idrætsgrene såsom badminton, fodbold, håndbold og svømning har også stor betydning. Foruden de traditionelle idrætsgrene lægger DGI også vægt på at være rugekasse for nye og eksperimenterende idrætsgrene. Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) DFIF blev stiftet i Den adskiller sig fra de øvrige organisationer ved at kun et firmas medarbejdere, deres ægtefælle og børn kan optages som medlemmer. I DFIF er det sociale samvær mellem arbejdskolleger og familie det bærende element. DFIF består af ca firmaklubber og har omkring medlemmer. Team Danmark Team DK er en selvejende institution oprettet i 1985 i henhold til Lov om eliteidrættens fremme. Team DK har til formål på en social og samfundsmæssig forsvarlig måde at iværksætte, koordinere og effektivisere fælles foranstaltninger for eliteidrætten i Danmark. Team DK yder direkte økonomisk støtte til eliteidrætsudøvere, trænerprojekter, træningsfaciliteter eller uddannelsesstøtte. Desuden anvender Team DK midler til konsulentbistand, testcentervirksomhed, dopingkontrol, idrætsmedicin og forskning. Offentligt organiseret idræt Såvel i folkeskolen som i gymnasieskolerne kan der tilbydes idræt uden for skoletiden, undertiden med deltagelse i skoleidrætsturneringer eller lign. Der er desuden mulighed for at dyrke sport i fritidshjem, ungdomsskoler og ungdomsklubber. Derudover ydes under fritidsloven offentligt tilskud til bl.a. gymnastik, yoga, folkedans m.m., men kun til aktiviteter der ikke tager sigte på konkurrencer og opvisninger. Uorganiseret idræt Den uorganiserede idræt spænder fra idrætsgrene, der kan udøves helt individuelt, eksempelvis bodybuilding, svømning, vandring, cykling og jogging til mere eller mindre selvorganiserede grupper og private ord-

21 IDRÆT OG IDRÆTSSKADEEPIDEMIOLOGI 21 Figur 2 De mest udbredte idræts- og motionsaktiviteter i procentandel af de, som dyrker idræt. % Vandretur Cykling Jogging Gymnastik Svømning Styrketræning Skisport Badminton Fodbold Rulleskøjteløb ninger, eksempelvis gymnastik- og danseinstitutter, private danseskoler og motionscentre. Der er ofte en ret stor deltagelse af uorganiserede idrætsudøvere i de privat organiserede motionsløb, motionscykelløb, sejladser o. lign. Befolkningens idrætsdeltagelse Befolkningens idrætsdeltagelse er steget markant inden for de sidste år. Andelen af idrætsaktive danskere er således steget fra 15 % i 1964 til mere end 60 % i dag, hvoraf % deltager regelmæssigt og organiseret. Dette ses også af medlemstallet fra Danmarks Idræts- Forbund, der er blevet mere end fordoblet siden 1966 (fig. 1). Den største stigning i idrætsdeltagelse anses dog at være sket inden for den uorganiserede idræt, der i dag udgør hovedparten af befolkningens idrætsdeltagelse, med vandring, cykling og jogging blandt de mest udbredte (fig. 2). Andelen af fysisk inaktive danskere er i samme periode ligeledes steget til op over 30 %. Der er således samlet set sket en polarisering af danskernes idræts og fritidsvaner. Alder Befolkningens idrætsdeltagelse stiger med alderen til et toppunkt omkring års alderen, for derefter at aftage (fig. 3). En væsentlig årsag til faldet i idrætsaktivitet blandt unge er deres hyppigt ændrede sociale forhold, herunder det at flytte hjemmefra, starte uddannelse og

22 22 IDRÆT OG IDRÆTSSKADEEPIDEMIOLOGI Figur 3 Andelen af klubmedlemmer i Hjortshøj-Egå Idrætsforenings optageområde i 1992 fordelt på alder. % Alder (år) erhverv, samt etablering af familie. Specielt er det at få børn af særlig betydning, større end familiemæssig tilknytning i øvrigt. Køn Kvinders idrætsdeltagelse har generelt været lavere end mænds. I de senere år har kvinders idrætsdeltagelse imidlertid været stigende, og er i dag på niveau med mændenes. I aldersgruppen år er kvinders idrætsdeltagelse lavere end mændenes, hvilket formentlig er knyttet til barsel, fødsel og større deltagelse i børnepasning. Valget af idrætsgren varierer mellem mænd og kvinder. Blandt de 10 største idrætsgrene i Danmarks Idræts-Forbund er kvinderne således i overtal i håndbold, svømning, gymnastik og ridning (fig. 4). Socioøkonomiske forhold Befolkningens idrætsdeltagelse er knyttet til såvel uddannelsesmæssige som økonomiske forhold. En undersøgelse af Danmarks Idræts-forbund fra 1982 viste, at idrætsdeltagelsen blandt personer med HF, gymnasial eller højere uddannelse var mere end dobbelt så stor som blandt personer med folkeskoleuddannelse alene og næsten 3 gange større end blandt personer med kun 7 års skolegang. Samme undersøgelse viste betydelig større idrætsaktivitet blandt højtlønnede end blandt lavtlønnede. Generelt synes de højeste socialgrupper at være mere idrætsaktive end de laveste.

23 IDRÆT OG IDRÆTSSKADEEPIDEMIOLOGI 23 Figur 4 Oversigt over de 10 hyppigsteidrætsgrene under Danmarks Idræts-Forbund Idrætsgren Mænd Kvinder I alt Fodbold Gymnastik Håndbold Golf Svømning Badminton Ridning Tennis Sejlsport Skydning Bredde- og eliteidræt Breddeidrætten beskrives ofte som eliteidrættens modsætning, hvor eliteidræt knyttes til konkurrenceprægede aktiviteter på højt niveau. Eliteidræt inddeles ofte i 3 kategorier: International elite, som omfatter idrætsudøvere, der konkurrerer internationalt i landskampe eller ved lignende repræsentative opgaver på seniorniveau. National elite, som omfatter idrætsudøvere, der konkurrerer på højeste nationale seniorniveau. Talentfuld ungdom, som omfatter deltagere på ynglinge eller juniorlandshold eller repræsentanter for den pågældende idrætsgren ved internationale juniormesterskaber. Derudover udsender Team Danmark 4 gange årligt en kandidatliste, hvor de bedste danske idrætsudøvere placeres i en elitegruppe og en kandidatgruppe. Elitegruppen indeholder de eliteidrætsudøvere, som tilhører den absolutte verdenselite inden for deres idrætsgren; dvs. idrætsudøvere, som gennem en længere periode har præsteret resultater på allerhøjeste niveau. Kandidatgruppen indeholder den subelite, som skønnes senere at kunne komme i elitegruppen. Årsager til at dyrke idræt Idræt og fysisk aktivitet anbefales af såvel Sundhedsstyrelsen og Hjerteforeningen som World Health Organization (WHO) på grund af positive virkninger på især hjertekarsygdomme, ikke-insulinkrævende sukkersyge, knogleskørhed, tyktarmskræft og depression. Udover

24 24 IDRÆT OG IDRÆTSSKADEEPIDEMIOLOGI sundhedsmæssige virkninger har idræt og fysisk aktivitet også psykologiske og sociokulturelle betydninger, herunder social opdragelse og netværksfunktion. I de senere år har idrættens sociale betydning tiltrukket sig tiltagende politisk opmærksomhed bl.a. som led i integrationen af udlændinge og indvandrere. På den anden side har idræt og motion også negative sundhedsmæssige og psykosociale virkninger såsom skader på bevægeapparatet, udløsning af hjerterytmeforstyrrelser, blodprop, pludselig død, dopingmisbrug og spiseforstyrrelser. Generelt anses de positive virkninger imidlertid at overstige de negative. Inaktivitet er forbundet med betydelige negative virkninger, herunder fedme og fedmerelaterede lidelser, knogleskørhed, muskeltab og social isolation. Hovedårsagen til befolkningens idrætsdeltagelse er primært knyttet til lystbetonede og eksistentielle forhold, dvs. at det føles rart og meningsfyldt. Sundhedsmæssige forhold er en sekundær, men næsten ligeså hyppig årsag. Afhængigt af undersøgelsespopulation angives konkurrencemæssige og sociale forhold også ofte som en hyppig årsag til idrætsaktivitet. Konkurrencemæssige forhold angives således ofte som årsag blandt medlemmer af DIF, medens sociale forhold ofte angives som årsag i lokalsamfundene. Reduktionen i den overenskomstmæssige arbejdstid fra 48 timer i 1958 til 37 timer i dag anses imidlertid også for at være af betydning for befolkningens stigende idrætsdeltagelse. Idrætsskadeepidemiologi Idrætsskadeepidemiologi omhandler hyppighed af helbredsfænomener blandt idrætsudøvere, samt ændringer i disse. Det drejer sig således om helbredsforhold på gruppeniveau i modsætning til den kliniske hverdag, der beskæftiger sig med helbredsforhold på individniveau. Idrætsskadeepidemiologiens styrke er således ikke at komme med bud på, hvordan den enkelte idrætsudøver skal behandles, men om hvordan man skaber strategier for generel forebyggelse og behandling. Hyppighedsmål Hyppigheden af helbredsfænomener blandt idrætsudøvere fx idrætsskader, kan inddeles i to typer: hvor mange har skaden (prævalens) og hvor mange får skaden (incidens). Prævalensen beskriver antallet af skader på et givet tidspunkt, medens incidensen beskriver antallet af nytilkomne skader over tid. Antallet af skader sættes sædvanligvis i forhold (proportion) til den gruppe idrætsudøvere der undersøges (risi-

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet?

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet? HVORDAN BLIVER MAN KLAR IGEN? Husk når noget går i stykker, skal det heles! Undgå derfor konkurrencepræget aktivitet indtil funktionen er genvundet fuldstændig. Planlæg i samarbejde mellem aktiv/træner

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader Sportsmedicin Region Midt Patient information vedr. forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark,

Læs mere

Sådan træner du dine knæ

Sådan træner du dine knæ Sådan træner du dine knæ 45.000 patienter humper hvert år ind på skadestuen med skader i bentøjet i forbindelse med sport og motion. 15 procent af alle skader i løb og fodbold sker i knæet. I denne guide

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade ACL rekonstruktion Patientinformation Forreste korsbåndsskade En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Efter en rekonstruktion af korsbåndet vil der gå ca. 1 år, før man føler, at knæet fungerer så optimalt som muligt.

Efter en rekonstruktion af korsbåndet vil der gå ca. 1 år, før man føler, at knæet fungerer så optimalt som muligt. En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig akut knæskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000 bliver opereret. Der findes to korsbånd i knæet, et forreste

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation 1. juli 2013 Notat om rolle- og ansvarsfordeling mellem Danmarks Idrætsforbund, specialforbund og Team Danmark vedr. talentrekruttering, -identifikation og - udvikling. 1. Indledning og baggrund International

Læs mere

Eliteidræt og uddannelse. For Team Danmark og øvrige eliteidrætselever. Virum Gymnasium. Vi rummer mere... VG - Elite Idræt

Eliteidræt og uddannelse. For Team Danmark og øvrige eliteidrætselever. Virum Gymnasium. Vi rummer mere... VG - Elite Idræt Malene Degn på vej mod VM sølv på MT B Eliteidræt og uddannelse For Team Danmark og øvrige eliteidrætselever Virum Gymnasium Vi rummer mere... 1 Forord til Elite og udannelse Team Danmark ordningen for

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse i København

Børns idrætsdeltagelse i København Børns idrætsdeltagelse i København Bjarne Ibsen Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning (IFO) August 2003 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvilke idrætsaktiviteter går børnene til?... 13

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Forreste korsbåndsoperation. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Ortopædkirurgisk afdeling Idrætsklinikken

Forreste korsbåndsoperation. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Ortopædkirurgisk afdeling Idrætsklinikken Forreste korsbåndsoperation Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Ortopædkirurgisk afdeling Idrætsklinikken Information vedrørende forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde Slide 1 Udarbejdet af Bo Kvorning Slide 2 Program 10.00 Velkommen 10.15 Præsentationsrunde 10.30 Hvad er en hjælpetræner? 11.00 Hvorfor opvarmning? 11.45 Den gode hjælpetræner 12.00 Middag 12.30 Medbragte

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Zell eleven 2015 Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Uffe Jørgensen. Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afd. O Odense Universitetshospital Syddansk Universitet uj@quattroclinic.dk

Læs mere

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport CARSTEN HVID LARSEN Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport PROGRAM 1. Sektion Tre perspektiver på talentudvikling 2. sektion 3 oplæg fra trænere i Ålborg 3. sektion. Vidensdeling og erfaringsudveksling

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Formål. Hestesektoren i Danmark. Head lines fra Lov om hold af heste. Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse.

Formål. Hestesektoren i Danmark. Head lines fra Lov om hold af heste. Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse. Formål Hestesektoren i Danmark Head lines fra Lov om hold af heste Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse Diskussion Erfaringsudveksling Hestesektoren i DK 200.000 heste i DK Hestesektoren

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

At der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere.

At der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere. Team Danmark og Århus Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Århus Kommune.

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi 26. august 2015 Bent Mathiesen - Forsikringsmedicin 1 Hvad er forsikringsmedicin? Jura Forsikring

Læs mere

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Carsten Hvid Larsen og Henrik Skov Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Syddansk Universitetsforlag 2013 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER. www.krop&fysik.dk IDRÆTSSKADER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER. www.krop&fysik.dk IDRÆTSSKADER DANSKE FYSIOTERAPEUTER www.krop&fysik.dk IDRÆTSSKADER 2 www.krop-fysik.dk Fakta om idrætsskader Hvert år kommer mange danskere til skade når de dyrker idræt. Ankelforstuvninger, fibersprængninger, smerter

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Eliteidrætsgymnasier.dk Falconergårdens Gymnasium 4. december 2014 3. DECEMBER 2013. Michael Andersen, direktør ELITEIDRÆTSRÅDET BALLERUP

Eliteidrætsgymnasier.dk Falconergårdens Gymnasium 4. december 2014 3. DECEMBER 2013. Michael Andersen, direktør ELITEIDRÆTSRÅDET BALLERUP Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt Eliteidrætsgymnasier.dk Falconergårdens Gymnasium 4. december 2014 3. DECEMBER 2013 Michael Andersen, direktør ELITEIDRÆTSRÅDET BALLERUP Team Danmarks hovedopgave

Læs mere

Patientvejledning. Genoptræning. SportNetDoc.dk

Patientvejledning. Genoptræning. SportNetDoc.dk Patientvejledning Genoptræning SportNetDoc.dk Du har i dag fået stillet en diagnose, der kræver genoptræning. Genoptræningen kan gribes an på mange måder. Den mest simple vil være at søge et genoptrænings

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2010/2011

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

DAnSKe FySioTeRAPeuTeR. www.krop&fysik.dk. SKuLDeRPRoBLeMeR

DAnSKe FySioTeRAPeuTeR. www.krop&fysik.dk. SKuLDeRPRoBLeMeR DAnSKe FySioTeRAPeuTeR www.krop&fysik.dk SKuLDeRPRoBLeMeR 2 www.krop-fysik.dk Fakta Stadig flere danskere oplever at få skulderproblemer. Det kan skyldes at flere af os arbejder i mange timer med ensidigt

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Talenternes forældre

Talenternes forældre ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt B Charlotte Birkmose

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

guide slidgigt få styr på dine led sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide slidgigt få styr på dine led sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 14 sider slidgigt få styr på dine led Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SLIDGIGT INDHOLD SIDE 4 Kan du med lethed nå gulvet med håndfladerne, når du står med strakte ben,

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17

Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17 5 Indhold Forord... 11 Redaktører... 13 Forfattere... 14 Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17 1 Om fagene... 19 Om ortopædkirurgien... 19 Om fysioterapi... 21 Om

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Vejen frem. Dermed står Danmark med et fantastisk udgangspunkt til fremtiden, og til at kunne bevare vores position i toppen af verdenseliten.

Vejen frem. Dermed står Danmark med et fantastisk udgangspunkt til fremtiden, og til at kunne bevare vores position i toppen af verdenseliten. Vejen frem I starten af 2012 blev Danmark kåret som verdens bedste håndboldnation. Kåringen skete på baggrund af de seneste års resultater, som vores landshold har præsteret på såvel ungdoms- som seniorsiden

Læs mere

PRP (Platelet Rich Plasma)

PRP (Platelet Rich Plasma) Patientinformation PRP (Platelet Rich Plasma) Behandling af kroniske seneskader med kroppens egne væksthormoner Velkommen til Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Idrætsklinikken - Middelfart Middelfart

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf

Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf Golf Fitness Marina Aagaard Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf aagaard GOLF FITNESS stærkere fysik og bedre golf Marina Aagaard og Forlaget Hovedland Fotos: Claus Petersen, CPhotography, med

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Patientvejledning. Rekonstruktion af udvendig sideledbånd. Skade på ledbånd i knæ

Patientvejledning. Rekonstruktion af udvendig sideledbånd. Skade på ledbånd i knæ Patientvejledning Rekonstruktion af udvendig sideledbånd Skade på ledbånd i knæ Skader på det ydre sideledbånd i knæet kan ske ved en større vridskade med stor kraft fx kropstacklinger, fald fra højde

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere