3.1a Initiativbeskrivelse
|
|
- Frederikke Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte, og tidskrævende forflytninger, som stresser borgerne og skaber utryghed, har tidligere været dagligdagen på mange plejecentre og i hjemmeplejen. Med moderne liftsystemer såkaldte forflytningsteknologier kan man i dag nemmere flytte borgere med fysiske funktionsnedsættelser og herved gøre det muligt at gå fra to til én medarbejder. Anvendelse af forflytningsteknologier frigør medarbejderressourcer til borgernære opgaver og forbedrer arbejdsmiljøet for medarbejderne, der undgår tunge løft. Samtidig øges servicekvaliteten for borgeren, idet de nye forflytningsmetoder af mange opleves som mindre belastende. Initiativet skal understøtte en national implementering af forflytningsteknologier med henblik på at effektivisere arbejdsgange i kommunerne. Beskrivelse af initiativ Forflytning af borgere med fysiske funktionsnedsættelser i den kommunale plejesektor er en arbejdsopgave, som medarbejdere i plejecentre og hjemmeplejen typisk foretager flere gange dagligt. Forflytningen sker for eksempel, når borgeren om morgenen skal have hjælp til at komme på toilettet og i bad og derfor skal forflyttes fra sengen til en bade- eller toiletstol ved siden af sengen og køres ud på badeværelset. Medarbejderne foretager almindeligvis mellem seks og 0 forflytninger af en borger på én enkelt arbejdsdag. En forudsætning for at kunne gå fra to til én medarbejder ved en forflytning er, at medarbejderen lærer den rigtige forflytningsteknik. Under forflytningen skal borgeren sidde i et såkaldt løftesejl. Medarbejderen skal lære, hvordan sejlpålægning/sejlaftagning fx af en sengeliggende borger trygt og arbejdsmiljømæssigt sikkert kan foretages uden hjælp fra en kollega. Det er således afgørende for en succesfuld implementering af de nye forflytningsmetoder, at der er et løbende og vedvarende fokus (både hos ledelsen og hos medarbejderne) på ændringerne i arbejdsgangene (fra to til én). Målet med dette initiativ er således at sikre, at kommunerne høster de fulde gevinster af at arbejde med forflytningsteknik. Der ydes hjælp til viden om anvendelse og implementering af forflytningsteknik. 1
2 I business casen udarbejdet på baggrund af projekt fra Fonden for Velfærdsteknologi, herunder i opdatering af business casen i 013, indgår en forudsætning om, at 75 pct. af alle forflytninger kan foretages af én medarbejder. Der er en vis usikkerhed forbundet med potentialet, og særligt på fritvalgsområdet forventes i nogle tilfælde udfordringer med etablering af forflytningsteknik. Målsætningen er derfor, at mindst 60 pct. af forflytninger på plejecentre og mindst 30 pct. af forflytninger i eget hjem kan foretages af én medarbejder ved fuld indfasning, jf. tabel 1. Tabel 1: Økonomisk potentiale ved hjælp til løft 014* 015* 016* 017* Udgifter (mio. kr.) Gevinster (mio. kr.)** Forventet årligt potentiale (mio. kr.) Anm.: I business casen forudsættes, at 75 pct af alle forflytninger kan foretages af én medarbejder. Dette er her nedjusteret til 60 pct på plejecentre og 30 pct. i eget hjem ved fuld indfasning. * Der forudsættes 60 pct. indfasning i 014, 90 pct. i 015 og 100 pct. fra 016. ** Der forudsættes en samlet besparelse på udgifter til eksisterende teknologi på samlet 01 mio. kr. i takt med indfasning i perioden Det er således først fra 017, at gevinsterne udelukkende består af arbejdskraftbesparelse. Business casen anviser årlige nettogevinster ved fuld indfasning på minimum 350 mio. kr., der realiseres ved, at forflytninger foretages af én medarbejder i stedet for to. Initiativet forankres i et fælleskommunalt program for udbredelse af velfærdsteknologi, jf. initiativbeskrivelse 3.1.
3 KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1b Initiativbeskrivelse Vasketoiletter Målsætning Vasketoiletter kan gøre borgere mere selvhjulpne, reducere behovet for personlig hjælp og derved skabe en betydelig service- og produktivitetsforbedring. Initiativet skal understøtte en national implementering af vasketoiletter med henblik på at øge borgerens selvhjulpenhed. Beskrivelse af initiativ På landsplan er der i dag ca borgere i ældreboliger eller i eget hjem, som modtager hjælp af social- og sundhedspersonale til toiletbesøg. Ydelsen gives typisk 4-5 gange dagligt og er ofte kombineret med udførelsen af andre ydelser (fx påklædning og lignende). I nogle tilfælde besøges borgeren af hjemmeplejen udelukkende med det formål at få hjælp til toiletbesøg. Hjælp til toiletbesøg indebærer oftest to arbejdsgange for den enkelte social- og sundhedsmedarbejder: 1) hjælp til og fra toilettet og ) udførelse af nedre toilette. I et projekt i regi af Fonden for Velfærdsteknologi (FFVT) og med deltagelse af fire kommuner er der demonstreret et væsentligt økonomisk og kvalitetsmæssigt potentiale for de borgere, hvor der er sikret et match mellem borgerens behov og vasketoilettets muligheder for at gøre borgeren selvhjulpen. Hvis borgeren bliver helt selvhjulpen ved toiletbesøg, opnås en betydelig besparelse af medarbejderens tid til transport til og fra borgers hjem samt besøgstid. Gevinsten er størst for besøg, hvor der udelukkende ydes hjælp til toiletbesøg, og hvor der dermed spares tid til både besøg og transport for medarbejderen. Vasketoilettet kan med fordel betragtes som et hjælpemiddel, der kan støtte en afgrænset målgruppe med behov for hjælp ved toiletbesøg. For eksempel skal borgeren selv kunne af- og påføre sig benklæder, ligesom en række fysiske forhold på borgerens badeværelse skal være til stede. For borgere i målgruppen indeholder vasketoilettet et stort potentiale for øget selvhjulpenhed og værdighed. Endvidere indeholder vasketoiletter potentiale for bedre fysisk arbejdsmiljø for medarbejderne og for økonomiske gevinster. FFVT-projektet har vist, at det er afgørende for en succesfuld brug af vasketoiletterne, at der er foretaget en grundig individuel visitation. Det er afgørende, at den 1
4 kommunale visitation både har et indgående kendskab til borgerens funktionsniveau og til de typer af vasketoiletter, som kommunen kan tilbyde borgeren. Da kommunernes viden om vasketoiletternes muligheder er begrænset, og kun nogle kommuner har taget toiletterne i brug, vurderes det hensigtsmæssigt at igangsætte en national indsats for udbredelse af viden om visitering og implementering af vasketoiletter. Målet med initiativ er således at sikre, at kommunerne høster de fulde gevinster ved brug af vasketoiletter. FFVT-projektet anviser ikke et samlet økonomisk potentiale. Et landsdækkende potentiale er vanskeligt at opgøre, da målgruppens præcise størrelse er ukendt, ligesom det kræver en konkret og individuel visitation at afgøre hvor mange hjemmehjælpsbesøg, der kan erstattes af et vasketoilet. I FFVT-projektet er der arbejdet med fire cases for typer af borgere til illustration af det økonomiske potentiale. For de borgere, hvor flere hjemmehjælpsbesøg helt kan undværes, er der en positiv business case med en tilbagebetalingstid på 8 uger, jf. tabel 1. Tabel 1: Økonomisk potentiale ved vasketoiletter Case Potentiale Tidsbesparelse per dag (min.) Investeringsudgifter (kr.) Tilbagebetalingstid 1 Antal hjælp ved toiletbesøg pr. døgn falder med op til 8, og 3 besøg kan ca. 8 uger undværes Antal hjælp ved toiletbesøg pr. døgn falder med, og 1 besøg kan undværes 3 Antal hjælp ved toiletbesøg pr. døgn falder med 1, men ingen besøg kan undværes 4 Antal hjælp ved toiletbesøg er uændret, og ingen besøg kan undvære Kilde: Fonden for Velfærdsteknologi og Socialstyrelsen ca. 16 måneder ca. 3 år Initiativet forankres i et fælleskommunalt program for udbredelse af velfærdsteknologi, jf. initiativbeskrivelse 3.1.
5 KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1c Initiativbeskrivelse Bedre brug af hjælpemidler Målsætning Bedre brug af hjælpemidler kan gøre borgeren mere selvhjulpen, skabe en betydelig produktivitets- og serviceforbedring og derved reducere behovet for personlig pleje og praktisk hjælp. Initiativet skal understøtte en national implementering af hjælpemiddeltilgangen, så ældre borgere i højere grad tildeles hjælpemidler og instrueres i korrekt brug. Beskrivelse af initiativ Initiativet vedr. bedre brug af hjælpemidler handler om at gøre borgerne mere selvhjulpne ved at gøre dem mindre afhængige af personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp). Et projekt i regi af Fonden for Velfærdsteknologi (FFVT) med deltagelse af tre kommuner har demonstreret, at mere optimal tildeling og implementering af hjælpemidler vil gøre borgere, der modtager under tre timers hjælp pr. 14. dag, mere selvhjulpne (49 pct. helt selvhjulpne og 35 pct. delvist selvhjulpne) og dermed reducere medarbejdernes tidsforbrug med 74 pct. Det har i projektet ikke været muligt at reducere tidsforbruget væsentligt for borgere, der får over tre timers hjælp pr. 14. dag. Den store forskel mellem de to borgergrupper skyldes, at det kan være nemmere og mere ligetil at kompensere med et hjælpemiddel for borgere med en begrænset og specifik funktionsnedsættelse. Hvis borgeren fx udelukkende får hjælp til at tage støttestrømper af og på, er det nemt at forsøge med en glidesok eller lignende hjælpemidler. Tilsvarende er det forholdsvis ligetil at erstatte hjælp til støvsugning med rengøringshjælpemidler, fx en robotstøvsuger. Omvendt kan det være vanskeligt at sætte ind med specifikke hjælpemidler for borgere med omfattende funktionsnedsættelser, idet disse borgere har mere komplekse og sammensatte behov, som ikke alene kan løses ved hjælp af velfærdsteknologi eller hjælpemidler. For de borgere kan det være muligt at kompensere delopgaver, fx at borgeren kan gennemføre dele af badet uden hjælp. Men det frigiver ikke tid for hjemmeplejen, hvis medarbejderen stadig skal være til stede og støtte før, under og efter badet. Projektet fokuserer både på kulturforandringsprocesser, viden og kompetenceudvikling af visitatorer, trænende ergoterapeuter og medarbejderne i hjemmeplejen samt på større tværfagligt samarbejde. Implementeringen af hjælpemidler handler ikke kun om introduktionen af konkrete hjælpemidler. Det handler også om introduktionen af en tilgang til borgeren, der sætter rehabilitering (en tidsbestemt indsats rettet mod, at en person med 1
6 funktionsevnenedsættelse genvinder, udvikler eller vedligeholder sin funktionsevne og i højere grad bliver selvhjulpen og dermed får et mindre behov for kompenserende hjælp) i fokus frem for mere passiv hjælp og støtte. For medarbejderne indebærer det et kultur- og fokusmæssigt skift fra at tænke i personlig pleje og praktisk hjælp til at tænke i hjælpemidler kombineret med en rehabiliterende tilgang. Kommunerne arbejder i dag på forskellig vis med en rehabiliterende tilgang til borgere, som søger om eller modtager praktisk bistand og/eller personlig pleje. Ofte inddrages hjælpemidler som en del af rehabiliteringen. Der findes ikke på nuværende tidspunkt sikker viden om de langsigtede effekter, men en række undersøgelser har vist positive resultater. Projektet skal ses i sammenhæng med den indsats, som Socialstyrelsen i løbet af 013 vil igangsætte for at understøtte kommunernes arbejde med at rehabilitere ældre borgere med bl.a. faldende fysisk funktionsevne. Målsætningen med projektet er, at kommunerne realiserer potentialet ved hjælpemiddeltilgangen, gør borgerne mere selvhjulpne og reducerer medarbejdernes tidsforbrug væsentligt som demonstreret af kommunerne i FFVT-projektet. FFVT-projektet anviser årlige gevinster på ca. 500 mio. kr. årligt ved fuld indfasning, der realiseres ved at frigøre tid hos medarbejderne. Projektet baserer sig på tre kommuner og ca. 150 borgere. Der er en vis usikkerhed forbundet med potentialet. Det forventes som minimum, at hjælpemiddeltilgangen kan anvendes for 35 pct. af relevante borgere. Det årlige nettopotentiale udgør på den baggrund som minimum 150 mio. kr. ved fuld indfasning, jf. tabel 1. De lokale udgifter er i perioden ca. 00 mio. kr. til indkøb af hjælpemidler, træning af borgere (terapeuter), revisitation af borgere (visitatorer), sidemandsoplæring, indkøb og sagsbehandling samt vikarudgifter i forbindelse med undervisning af hjælpere. Fra projektkommunerne er det vurderingen, at udgifterne vil falde hvert andet år som følge af borgerudskiftning, indkøb af nye hjælpemidler mv. Tabel 1: Økonomisk potentiale ved bedre brug af hjælpemidler 014* 015* 016* 017* Udgifter (mio. kr.) Gevinster (mio. kr.) Forventet årligt potentiale (mio. kr.) Anm.: Sammenlignet med business case er her indlagt en forventning om indfasning for 35 pct. af relevante borgere. * Implementerings- og gevinstrealiseringsfasen begynder i 3. kvartal 014. Indfasningen af den nye hjælpemiddeltilgang tager op til 3 måneder, før effekten opnås. Der forudsættes 70 pct. indfasning i 015 og 100 pct. i 016. I udarbejdelse af business case er anvendt kontrolgruppe, og potentialet er korrigeret for generel udvikling på området. Det beskrevne potentiale er baseret på hjælpemiddeltilgangen alene, men det blev i projektet vurderet, at der vil være et større potentiale, hvis tilgangen kombineres med rehabilitering. Rehabilitering vil
7 således kunne sætte en borger i stand til at bruge et hjælpemiddel (fx en støttestrømpepåtager). Der er ikke i potentialeberegningen taget højde for sparet køretid, hvor en borger gøres helt selvhjulpen. Initiativet forankres i et fælleskommunalt program for udbredelse af velfærdsteknologi, jf. initiativbeskrivelse
8 KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1d Initiativbeskrivelse Spiserobotter i botilbud Målsætning Spiserobotter kan gøre borgere mere selvhjulpne, reducere behovet for personlig hjælp og derved skabe både øget kvalitet for brugeren og tidsbesparelse for medarbejderne. Initiativet skal understøtte en national implementering af spiserobotter med henblik på at øge borgernes selvhjulpenhed. Beskrivelse af initiativ Mennesker med funktionsnedsættelser i arme og hænder er ofte ude af stand til at indtage et måltid uden hjælp. Det betyder, at den enkelte borgers måltidsoplevelse er helt afhængig af, om medarbejderen forstår hvor hurtigt, hvor meget og i hvilken rækkefølge borgeren ønsker at indtage maden fra sin tallerken, og at medarbejderen har den tid, der skal til i forhold til borgerens ønsker. Hjælp til spisning er en ressourcetung opgave, hvortil der som regel afsættes 0-30 minutter pr. borger flere gange om dagen. I et projekt i regi af Fonden for Velfærdsteknologi (FFVT) og med deltagelse af fem kommuner er det demonstreret, at for borgere, der bliver helt eller delvist selvhjulpne ved anvendelse af en spiserobot, vil det daglige tidsforbrug pr. måltid pr. borger i gennemsnit kunne reduceres med næsten 70 pct. 1. Endvidere føler borgeren større selvstændighed og livskvalitet ved at spise selv. I FFVT-projektet er afprøvet i alt 6 spiserobotter, heraf 14 manuelle og 1 elektriske. Ved brug til to daglige måltider tilbagebetales de to modeller på henholdsvis 14 og 30 uger. For selv den dyreste model er udgifterne til indkøb af teknologien dermed tjent hjem på godt et halvt år. Spiserobotter er endnu ikke taget systematisk i brug i kommunerne. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at igangsætte en national indsats for udbredelse af viden om visitering og implementering af spiserobotter. Målet med initiativet er således at sikre, at kommunerne høster de fulde økonomiske og kvalitetsmæssige gevinster ved brug af spiserobotter. FFVT-projektet anviser ikke et samlet nationalt økonomisk potentiale. Et landsdækkende potentiale er vanskeligt at opgøre, da målgruppes præcise størrelse er ukendt, ligesom det kræver en konkret og individuel visitation at afgøre hvor mange handicappede, der kan blive helt eller delvist selvhjulpne med en spiserobot. 1 Fra i gennemsnit at bruge 4 min. og sek. kan medarbejderne nu nøjes med at bruge gennemsnitlig 7 min. og 38 sek. Kilde: Evalueringsrapporten Spiserobot til borgere med fysisk handicap udarbejdet af Teknologisk Institut, side
9 I projektet er der taget udgangspunkt i, at der ved måltider i botilbud uden spiserobotter er afsat én medarbejder til hver af de beboere, som skal have hjælp til spisning. Den assistance tager 48,4 minutter pr. borger pr. dag ved to daglige måltider. Projektet viser, at der ved brug af spiserobotter kan spares 33,5 minutter pr. borger pr. dag. Projektet estimerer desuden, at der på landsplan er.567 fysisk handicappede voksne i botilbud, der kan profitere af en spiserobot. Hvis målgruppeestimatet er korrekt, vil der på landsplan kunne frigøres 317,8 årsværk årligt svarende til 118,6 mio. kr. 3 Det er afgørende, at der i beregningen af besparelser og tilbagebetalingstid tages højde for, at mange af borgere, som kan aflastes med en spiserobot, ikke nødvendigvis er i stand til at selv at anrette maden og rydde op efter spisningen, hvilket betyder, at der alligevel skal afsættes tid til dette fra en hjemmeplejer eller andet. Det bemærkes, at tidsbesparelserne ikke forventes at kunne reducere personaleforbruget på et botilbud, men alene frigøre ressourcer til andre aktiviteter inden for den samme budgetramme på bostedet. Der er dermed ikke tale om et personalebesparende potentiale i klassisk forstand, hvor besparelsen kan reducere en kommunes udgiftsramme eller at besparelsen kan prioriteres til andre områder i kommunen. Der er alene tale om, at en medarbejder kan allokeres til andre opgaver på botilbuddet, hvormed produktiviteten hæves. Det må dog forudsættes, at den øgede produktivitet kan finansiere de forbundne omkostninger ved indførsel af spiserobotter på botilbuddet. Initiativet forankres i et fælleskommunalt program for udbredelse af velfærdsteknologi, jf. initiativbeskrivelse 3.1. Evalueringsrapporten Spiserobot til borgere med fysisk handicap udarbejdet af Teknologisk Institut, side 3 1 årsværk er beregnet som 1648 timer. Kilde: Evalueringsrapporten Spiserobot til borgere med fysisk handicap udarbejdet af Teknologisk Institut, side
VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE
Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns
Læs mereUdbredelse af velfærdsteknologi i Stevns Kommune
Udbredelse af velfærdsteknologi i Dette notat har det overordnede formål at dokumentere udviklingen i afvendelsen af velfærdsteknologi inden for det fælleskommunale program i. Notatet sammenstiller indrapporterede
Læs mereDemonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter
Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereVelfærdsteknologi Handleplan Februar 2015
I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.
Læs mereRåderum Social- og Seniorudvalget Budgetdrøftelse juni 2013, Budget 2014-2017
Politikområde 41 Effektivisering grundet omstrukturering Titel: Sammenlægning af Kammerhuset og plejeboligerne Sophielund Som konsekvens af en tilbygning til Aktivitetscentret Sophielund flyttes daghjemmet
Læs mereResume ABT-projekt Spiserobot til borgere med fysisk handicap
Resume ABT-projekt Spiserobot til borgere med fysisk handicap Kort om indhold: I perioden januar 2011 til maj 2012 har Socialstyrelsen gennemført afprøvning af spisemaskine til personer med fysisk funktionstab,
Læs mereTV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud
BILAG 1 BUSINESS CASE Effektiviseringsstrategi 2017 Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud Forslaget indeholder
Læs mereOPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN
Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns
Læs mereNOTAT. Velfærdsteknologi
NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:
Læs mereBusiness case for ABT-projekt om forflytning
Business case for ABT-projekt om forflytning Maj 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk
Læs mereResume af business case for robotstøvsugere på plejecentre
Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk
Læs mereImplementering af RotoCare og RotoFlex senge i Viborg Kommunes Sundhedsafdeling
Implementering af RotoCare og RotoFlex senge i Viborg Kommunes Sundhedsafdeling Viborg Kommune har i perioden 2011 til 2014 indkøbt 67 roterende plejesenge af typerne RotoFlex og RotoCare. Målet med sengene
Læs mereUdbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune
Udbredelse af velfærdsteknologi i Dette notat har det overordnede formål at dokumentere udviklingen i afvendelsen af velfærdsteknologi inden for det fælleskommunale program i. Notatet sammenstiller indrapporterede
Læs mereResume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning
Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at
Læs mereVELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING, MAJ 2016 VELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi
VELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING, MAJ 2016 VELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING 2016 Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Velfærdsteknologi Side 2 af 36 Indholdsfortegnelse 1 Resume...4
Læs mereErfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk
Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold
Læs mere1. Projektbeskrivelse
Selvhjulpne ældre 1. Projektbeskrivelse Sundheds- og Ældreafdelingen arbejder målrettet med forebyggelse af behov for praktisk og personlig hjælp hos ældre borgere i Furesø Kommune. Det er ønsket at kunne
Læs mereVELFÆRDSTEKNOLOGI KL MAJ 2017 SLUTMÅLING
VELFÆRDSTEKNOLOGI KL MAJ 2017 SLUTMÅLING DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI 2014-2016 2 Slutmåling 2016 SLUTMÅLING Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget
Social- og Sundhedsudvalget Budgetopfølgning pr. 30. september 2014 1. Resume Drift Oprindelig budget Korrigeret budget uden over- /underskud Forventet resultat Afvigelse (- = mindreforbrug) I 1.000 kr.
Læs mereVISITATION OG IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE
Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato December 2012 VISITATION OG IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København
Læs mereKVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86
KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og
Læs mereSuccesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015
Succesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015 Hanne Engholm Hansen, Frederikshavn Kommune Gitte Duelund Jensen, KL 2 Hvad er det vi skal?
Læs mereÅrsrapport 2014. For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam
Årsrapport 2014 For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam 0 Indhold Forord: Vi hjælper med at kunne selv... 2 1. Køge Kommune og hverdagsrehabilitering... 3 Formål... 3 Målgruppe... 3 2. Rehabteamet... 4 Rehabteamets
Læs mereForflytningsteknologi - fra 2 til 1
Juli 2014 Center for Velfærdsteknologi Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 Værktøjer og vejledninger Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse 2014... 3 Introduktion
Læs mereVISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE
Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300
Læs mereDet siger medlemmer af FOAs Social- og Sundhedssektor om velfærdsteknologi
FOA Kampagne og Analyse 9. december 2009 Det siger medlemmer af FOAs Social- og Sundhedssektor om velfærdsteknologi FOA har i perioden 24. november 2009 til 2. december 2009 gennemført en undersøgelse
Læs mereRehabilitering Backstage
Programmet: Kort præsentation af Randers 1. AKT: Strategisk niveau for rehabilitering Strategisk niveau for rehabilitering i Randers Kommune, Pejlemærker/kommissoriet om rehabilitering 2. AKT: Hjælpemiddelvisitation
Læs mereRudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:
Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale
Læs mereVelfærdsteknologi med Servicestyrelsen
Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Hvad er vores Grundlag? Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre Det
Læs mereI Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:
Redegørelse Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt en Værdig død. I vil vi sikre disse værdier, så
Læs mereProjektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv
Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereUDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI
LOKAL STATUSRAPPORT, MAJ 2017 FANØ KOMMUNE DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT 2014-16 Lokal Statusrapport Side 2 af 1584
Læs mere1. Understøtte udbredelsen og implementering af 4 udvalgte indsatsområder:
NOTAT Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Velfærdsteknologi 2017 Dato: 25. april 2017 Udviklingen på Ældre- og
Læs mereUDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI
LOKAL STATUSRAPPORT, MAJ 2016 DRAGØR KOMMUNE DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT 2016 Lokal Statusrapport Side 2 Udbredelse
Læs merePulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet, 2014
Pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet, 2014 Der er i forbindelse med finansloven for 2014 afsat en pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet. I henhold til denne søges der
Læs mereEvaluering af elektroniske vendesystemer. Anne Pagh Programleder for velfærdsteknologi Theresa Jepsen Konsulent for velfærdsteknologi
Evaluering af elektroniske vendesystemer Anne Pagh Programleder for velfærdsteknologi Theresa Jepsen Konsulent for velfærdsteknologi Disposition Velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune Strategi for digital
Læs mereVelfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune
Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune Birgitte Halle Projektleder Baggrund Aarhus Byråd 2010: At udnytte teknologiens muligheder for at alle borgere kan forblive i eget hjem så længe som muligt Skab
Læs mereNotat. Forebyggelse og Sundhed. Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011. Serviceniveau + 20 timer. Sag: Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef
Forebyggelse og Sundhed Notat Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011 Sag: Sagsbehandler: Serviceniveau + 20 timer Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef Indledning Som led i analyse og revision af serviceniveauer
Læs mereGevinstrealisering og praksis - hvordan spiller det sammen?
Gevinstrealisering og praksis - hvordan spiller det sammen? Gennemgang af små praksis eksempler koblet på målemetoder af små praksis eksempler koblet på målemetoder Ivan Kjær Lauridsen Velfærdsteknologichef
Læs mereKvalitetsstandard for
2011/2012 Kvalitetsstandard for Hverdagsrehabilitering Vi bruger dine ressourcer aktivt Informationsfolder om Rehabiliteringskoordinatorfunktionen Ishøj Kommune 1 Vi tror på, at det giver livskvalitet
Læs mereDet fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi
Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Vejledning til Statusmåling 2017 Denne vejledning er udarbejdet for at lette og kvalificere dataindsamlingen til statusmålingen for udbredelse
Læs mereDemonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter
Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Juni 2012 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereSeniorrådets høringssvar vedr. Kvalitetsstandarder 2015
Seniorrådet i Gladsaxe v/ formand Carl Erik Andersen Rådhus Allé, 2860 Søborg Formanden træffes på telefon 40 19 54 43 Formandens e mail: carl.e.andersen@gmail.com 3. marts 2015 Seniorrådets høringssvar
Læs merePolitikområdet Ældre. Regnskabsresultat
Politikområdet Ældre Regnskabsresultat Regnskabet for politikområdet viser en forbrugsprocent på 97,8%. Mindreforbruget, der udgør 14,8 mio. kr., er fremkommet på følgende måde: Driften viser et mindre
Læs mereFORSLAG TIL MODGÅENDE FORANSTALTNINGER UDOVER ALLEREDE IVÆRKSATTE I 2016 - SSU
FORSLAG TIL MODGÅENDE FORANSTALTNINGER UDOVER ALLEREDE IVÆRKSATTE I 2016 - SSU Nr. Tekst Anslået beløb (1000 kr) 2016 2017 2018 2019 1a* Robotstøvsuger -212-363 -363-363 1b* Rengøring hver 4. uge, borgere
Læs mereKontraktbilag G. Status på velfærdsteknologiske projekter
Kontraktbilag G på velfærdsteknologiske projekter 1 over velfærdsteknologiske projekter 2015 Forflytning Forflytningsprojektets sigte er at forbedre arbejdet med forflytning ved anvendelse velfærdsteknologi
Læs mereDATO: 20-01-2016 SAGS NR.: 14/27193 DOK. NR.: 16958/16 SAGSBEH.: Pia Grundahl
ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: 20-01-2016 SAGS NR.: 14/27193 DOK. NR.: 16958/16 SAGSBEH.: Pia Grundahl Visitation i pakker. Fra ydelse til pakkeløsning Side 2 Antallet af pakker Side 2
Læs mereVTV af Opus 5 multifunktionel seng
VTV af Opus 5 multifunktionel seng Gennemført på Ældrecentret Broparken Rødovre Kommune 2017 Baggrund og målgruppe Ældrecentret Broparken er et plejehjem for 78 beboere, fordelt på otte afdelinger. Beboerne
Læs mereBesøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune
Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 HERNING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereTemanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv
Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så
Læs mereEvaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner
Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid
Læs mereSTATUSMÅLING, JUNI 2015. Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi
STATUSMÅLING, JUNI 2015 Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Forord De fleste borgere ønsker at bestemme over eget liv. At gøre de ting de ønsker, når de ønsker det, uden at
Læs mereKvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice
Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice Godkendt i Byrådet den 15. december 2015 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr. 27.36.00-P23-1-15
Læs mereStatusmåling i uge 3-5, 2015
Side 1 af 12 Som et led i at kunne dokumentere udbredelsen af Forflytningsteknologi - fra 2 til 1, Vasketoiletter, Spiserobotter og Bedre brug af hjælpemidler fra 2014-2016 gennemførte Center for Velfærdsteknologi
Læs mereYdelses- og plejepakkebeskrivelse
Ydelses- og plejepakkebeskrivelse for Personlig pleje 2015 FORORD... 3 AKTIV HVERDAG... 3 PLEJEPAKKER... 3 PLEJEPAKKE - DAG 1... 4 PLEJEPAKKE - DAG 2... 5 PLEJEPAKKE - DAG 3... 6 PLEJEPAKKE - DAG 4...
Læs mereGenerelle oplysninger
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereVTV af Raizer. 0,2 test. Det var godt og behageligt. Det var hurtig og god hjælp. Jeg er meget tilfreds - borger
VTV af Raizer 0,2 test Gennemført hos Hjemmeplejen BIN, Kastanjehusene og Peder Lykke Centret, aug. dec., 2015 Det var godt og behageligt. Det var hurtig og god hjælp. Jeg er meget tilfreds - borger Med
Læs mereTak for det tilsendte link fra Ældre og Sundhed vedrørende udfærdigelsen af velfærdspolitikken (første udkast regner jeg med).
Oversigt over høringssvar modtaget af Ældre- og Sundhed. 1. Hanne Davidsen 2. Ældre Sagen Allerød 3. Venstre Allerød 4. Elsie W. Andersen Kære Dorthe Jay Allerød den 10. marts 2016 Tak for det tilsendte
Læs mereProjekt. Sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper. Projektperiode: Den 09.11.2009 30.06.
Projekt Sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Projektperiode: Den 09.11.2009 30.06.2010 Et godt Hverdagsliv Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest
Læs mereGenerelle oplysninger
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger
Læs mereKontraktbilag N Status på velfærdsteknologiske projekter maj 2015
Kontraktbilag N på velfærdsteknologiske projekter maj 2015 Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 på velfærdsteknologiske projekter maj 2015 Forflytning
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereLangsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016
Udvalg: Demens rette indsats til rette tid 05 Ældre Initiativer for målopnåelse kan iværksættes indenfor det eksisterende budget. Der vil blive sat fokus på dette gennem samarbejde med følgende interessenter:
Læs mereResultatrapport 2/2012
Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 MIDDELFART Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på
Læs mereDanskernes holdning til digital velfærd. September 2013
Danskernes holdning til digital velfærd September 2013 1. Indledning 2 1.1 Digital velfærd nye muligheder...2 1.2 Hovedresultater...2 2. Danskernes overordnede holdning til digital velfærd 3 2.1 Danskerne
Læs mereResume af business case for ABT-projekt om forflytning
Resume af business case for ABT-projekt om forflytning April 2011 Resume af business case for ABT-projekt om forflytning Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.:
Læs mereVærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken
stevns kommune 2016 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst mulig
Læs merePatientforflytninger i seng
Patientforflytninger i seng Indledning Formålet med undersøgelsen var at udvikle et værktøj til vurdering af plejerens belastning ved patientforflytninger. Ideen var at man ud fra patientens vægt, grad
Læs merekvalitetsstandarder boligændringer guldborgsund kommune 2011 social og arbejdsmarked ældreområdet
kvalitetsstandarder boligændringer guldborgsund kommune 2011 social og arbejdsmarked ældreområdet Indholdsfortegnelse Generel information om boligændringer... 3 Generel kvalitetsstandard for boligindretning...
Læs mereByrådet har besluttet, at der skal foretages besparelser via RKSK 3.0 og budget 2015-2018, hvor den samlede besparelse udgør 200 mio. pr. år.
N O T A T Til Social- og Sundhedsudvalget Kopi Fra Else Cathrine Ladefoged og Marie Christiansen Emne Besparelser i hjemmeplejen i relation til RKSK version 3.0 og budget 2015 2018. Sundhed og Omsorg Administrationen
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mere27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU
Status på pulje til løft af ældreområdet 27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har modtaget midler fra den statslige pulje til løft af ældreområdet på 8,1 mio.
Læs mereVurdering af Sara Stedy
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Sara Stedy Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet Sara
Læs mereVurdering af Doff n Donner
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Doff n Donner Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet
Læs mereFrit valg mellem kommunal og privat hjemmehjælp
Tid til hjemmehjælp Frit valg mellem kommunal og privat hjemmehjælp Hvis du oplever, at du har fået behov for hjælp til praktiske gøremål og personlig pleje, kan du få bevilget hjemmehjælp gennem kommunens
Læs mereIndsatsteori og mulige indikatorer
Benchmarkanalyse og udvikling af serviceindikatorer på ældreområdet i Holbæk, Køge, Næstved og Slagelse Kommune Indsatsteori og mulige indikatorer Notat Dette notat beskriver for det første den indsatsteori
Læs mereBilag 17. Fortsat omlægning af indsatsen samt energioptimeringer.
Bilag 17 Emne: Redegørelse for Sundhed og Omsorgs finansiering af innovationspulje og buffer fra budget 2013 og frem. Til: Byrådet Den 16/05 2012 Aarhus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og Omsorg Sundhed
Læs mereNYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen
NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats
Læs mereBilag 1 Status på Innovationsprojekter
Bilag 1 Status på Innovationsprojekter Fremdrift på Innovationsprojekter, Q1 2015: Fremdrift og status på de igangværende innovationsprojekter præsenteres herunder: Først i oversigtsform i tabellen, der
Læs mereKvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje - i boliger udenfor plejeboliger og botilbud Serviceloven 83, stk. 1, nr. 1 Lovgrundlag 83.
Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje - i boliger udenfor plejeboliger og botilbud Serviceloven 83, stk. 1, nr. 1 Lovgrundlag Formål Indhold Målgruppe/tildelingskriterier 83. Kommunalbestyrelsen skal
Læs mereFonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)
1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder
Læs mereJuli 2014. Center for Velfærdsteknologi. Bedre brug af hjælpemidler Værktøjer og vejledninger
Juli 2014 Center for Velfærdsteknologi Bedre brug af hjælpemidler Værktøjer og vejledninger Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse 2014... 3 Introduktion til værktøjer
Læs mereHerunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.
Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand
Læs mereDe danske kommuner kan spare op mod EN MILLIARD KRONER I ÆLDREPLEJEN hvert eneste år...
De danske kommuner kan spare op mod EN MILLIARD KRONER I ÆLDREPLEJEN hvert eneste år...... blot ved at øge selvhjulpenhed og livskvalitet hos 50.000 ældre i hjemmeplejen med målrettet hverdagstræning.
Læs mereStrategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune
Strategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune Baggrund: Det danske samfund er et samfund, hvor befolkningen bliver ældre, samtidig med at der opleves øgede krav om livskvalitet
Læs mereOmsorgsudvalget. Næstved Kommunes årsberetning 2013 34 af 80
Omsorgsudvalget Omsorgsudvalget varetager forvaltningen af kommunens opgaver på ældre- og handicapområdet, herunder hjemmepleje, hjemmesygepleje, ældrecentre, pleje og ældreboliger samt handicapkompenserende
Læs mereINDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6. Rehabilitering eller hje SIDE 13. Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2
HÅNDBOG Rehabilitering eller hje SIDE 13 INDHOLDSFORTEGNEL Indledning SIDE 4 Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6 Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2 SE Forløb SIDE 30 Organisering og implementering SIDE 36
Læs mereHøje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde
Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08 Budget 2004-2007 Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget
Læs mereVelfærdsteknologi er positivt
Paneldebat: Velfærdsteknologi hvordan kommer vi med på vognen? Velfærdsteknologi er positivt Vi har brug for at tænke anderledes Voksende ældregeneration & færre hænder Etik er vigtigt Overordnet formål,
Læs mereEvaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper
Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:
Læs mereVELFÆRDSTEKNOLOGI PÅ PLEJECENTRE - MULIGHEDER OG UDFORDRINGER ERGO15 12. NOVEMBER V. ERGOTERAPEUT OG SPECIALKONSULENT RIKKE FALGREEN MORTENSEN
VELFÆRDSTEKNOLOGI PÅ PLEJECENTRE - MULIGHEDER OG UDFORDRINGER ERGO15 12. NOVEMBER V. ERGOTERAPEUT OG SPECIALKONSULENT RIKKE FALGREEN MORTENSEN OMDREJNINGSPUNKT Velfærdsteknologi på plejecentre - muligheder,
Læs mereSags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune
Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt
Læs mereIndledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold:
Kommunaludvalget 2009-10 KOU alm. del Svar på Spørgsmål 93 Offentligt Business case Indledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold: 1.
Læs mereNotat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd
Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes
Læs mereBOSTEDET MUNKEHATTEN. Velkommen som beboer på Bostedet Munkehatten
Velkommen som beboer på Bostedet Munkehatten 1 Udgivet af Ældre- og Handicapforvaltningen September 2013 2 Indhold Lidt om os Velkommen! 4 Botilbuddet Munkehatten 4 Vores værdigrundlag 4 En god hverdag
Læs mereResultatrapport 4/2012
Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mere