3.1a Initiativbeskrivelse

Transkript

1 KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte, og tidskrævende forflytninger, som stresser borgerne og skaber utryghed, har tidligere været dagligdagen på mange plejecentre og i hjemmeplejen. Med moderne liftsystemer såkaldte forflytningsteknologier kan man i dag nemmere flytte borgere med fysiske funktionsnedsættelser og herved gøre det muligt at gå fra to til én medarbejder. Anvendelse af forflytningsteknologier frigør medarbejderressourcer til borgernære opgaver og forbedrer arbejdsmiljøet for medarbejderne, der undgår tunge løft. Samtidig øges servicekvaliteten for borgeren, idet de nye forflytningsmetoder af mange opleves som mindre belastende. Initiativet skal understøtte en national implementering af forflytningsteknologier med henblik på at effektivisere arbejdsgange i kommunerne. Beskrivelse af initiativ Forflytning af borgere med fysiske funktionsnedsættelser i den kommunale plejesektor er en arbejdsopgave, som medarbejdere i plejecentre og hjemmeplejen typisk foretager flere gange dagligt. Forflytningen sker for eksempel, når borgeren om morgenen skal have hjælp til at komme på toilettet og i bad og derfor skal forflyttes fra sengen til en bade- eller toiletstol ved siden af sengen og køres ud på badeværelset. Medarbejderne foretager almindeligvis mellem seks og 0 forflytninger af en borger på én enkelt arbejdsdag. En forudsætning for at kunne gå fra to til én medarbejder ved en forflytning er, at medarbejderen lærer den rigtige forflytningsteknik. Under forflytningen skal borgeren sidde i et såkaldt løftesejl. Medarbejderen skal lære, hvordan sejlpålægning/sejlaftagning fx af en sengeliggende borger trygt og arbejdsmiljømæssigt sikkert kan foretages uden hjælp fra en kollega. Det er således afgørende for en succesfuld implementering af de nye forflytningsmetoder, at der er et løbende og vedvarende fokus (både hos ledelsen og hos medarbejderne) på ændringerne i arbejdsgangene (fra to til én). Målet med dette initiativ er således at sikre, at kommunerne høster de fulde gevinster af at arbejde med forflytningsteknik. Der ydes hjælp til viden om anvendelse og implementering af forflytningsteknik. 1

2 I business casen udarbejdet på baggrund af projekt fra Fonden for Velfærdsteknologi, herunder i opdatering af business casen i 013, indgår en forudsætning om, at 75 pct. af alle forflytninger kan foretages af én medarbejder. Der er en vis usikkerhed forbundet med potentialet, og særligt på fritvalgsområdet forventes i nogle tilfælde udfordringer med etablering af forflytningsteknik. Målsætningen er derfor, at mindst 60 pct. af forflytninger på plejecentre og mindst 30 pct. af forflytninger i eget hjem kan foretages af én medarbejder ved fuld indfasning, jf. tabel 1. Tabel 1: Økonomisk potentiale ved hjælp til løft 014* 015* 016* 017* Udgifter (mio. kr.) Gevinster (mio. kr.)** Forventet årligt potentiale (mio. kr.) Anm.: I business casen forudsættes, at 75 pct af alle forflytninger kan foretages af én medarbejder. Dette er her nedjusteret til 60 pct på plejecentre og 30 pct. i eget hjem ved fuld indfasning. * Der forudsættes 60 pct. indfasning i 014, 90 pct. i 015 og 100 pct. fra 016. ** Der forudsættes en samlet besparelse på udgifter til eksisterende teknologi på samlet 01 mio. kr. i takt med indfasning i perioden Det er således først fra 017, at gevinsterne udelukkende består af arbejdskraftbesparelse. Business casen anviser årlige nettogevinster ved fuld indfasning på minimum 350 mio. kr., der realiseres ved, at forflytninger foretages af én medarbejder i stedet for to. Initiativet forankres i et fælleskommunalt program for udbredelse af velfærdsteknologi, jf. initiativbeskrivelse 3.1.

3 KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1b Initiativbeskrivelse Vasketoiletter Målsætning Vasketoiletter kan gøre borgere mere selvhjulpne, reducere behovet for personlig hjælp og derved skabe en betydelig service- og produktivitetsforbedring. Initiativet skal understøtte en national implementering af vasketoiletter med henblik på at øge borgerens selvhjulpenhed. Beskrivelse af initiativ På landsplan er der i dag ca borgere i ældreboliger eller i eget hjem, som modtager hjælp af social- og sundhedspersonale til toiletbesøg. Ydelsen gives typisk 4-5 gange dagligt og er ofte kombineret med udførelsen af andre ydelser (fx påklædning og lignende). I nogle tilfælde besøges borgeren af hjemmeplejen udelukkende med det formål at få hjælp til toiletbesøg. Hjælp til toiletbesøg indebærer oftest to arbejdsgange for den enkelte social- og sundhedsmedarbejder: 1) hjælp til og fra toilettet og ) udførelse af nedre toilette. I et projekt i regi af Fonden for Velfærdsteknologi (FFVT) og med deltagelse af fire kommuner er der demonstreret et væsentligt økonomisk og kvalitetsmæssigt potentiale for de borgere, hvor der er sikret et match mellem borgerens behov og vasketoilettets muligheder for at gøre borgeren selvhjulpen. Hvis borgeren bliver helt selvhjulpen ved toiletbesøg, opnås en betydelig besparelse af medarbejderens tid til transport til og fra borgers hjem samt besøgstid. Gevinsten er størst for besøg, hvor der udelukkende ydes hjælp til toiletbesøg, og hvor der dermed spares tid til både besøg og transport for medarbejderen. Vasketoilettet kan med fordel betragtes som et hjælpemiddel, der kan støtte en afgrænset målgruppe med behov for hjælp ved toiletbesøg. For eksempel skal borgeren selv kunne af- og påføre sig benklæder, ligesom en række fysiske forhold på borgerens badeværelse skal være til stede. For borgere i målgruppen indeholder vasketoilettet et stort potentiale for øget selvhjulpenhed og værdighed. Endvidere indeholder vasketoiletter potentiale for bedre fysisk arbejdsmiljø for medarbejderne og for økonomiske gevinster. FFVT-projektet har vist, at det er afgørende for en succesfuld brug af vasketoiletterne, at der er foretaget en grundig individuel visitation. Det er afgørende, at den 1

4 kommunale visitation både har et indgående kendskab til borgerens funktionsniveau og til de typer af vasketoiletter, som kommunen kan tilbyde borgeren. Da kommunernes viden om vasketoiletternes muligheder er begrænset, og kun nogle kommuner har taget toiletterne i brug, vurderes det hensigtsmæssigt at igangsætte en national indsats for udbredelse af viden om visitering og implementering af vasketoiletter. Målet med initiativ er således at sikre, at kommunerne høster de fulde gevinster ved brug af vasketoiletter. FFVT-projektet anviser ikke et samlet økonomisk potentiale. Et landsdækkende potentiale er vanskeligt at opgøre, da målgruppens præcise størrelse er ukendt, ligesom det kræver en konkret og individuel visitation at afgøre hvor mange hjemmehjælpsbesøg, der kan erstattes af et vasketoilet. I FFVT-projektet er der arbejdet med fire cases for typer af borgere til illustration af det økonomiske potentiale. For de borgere, hvor flere hjemmehjælpsbesøg helt kan undværes, er der en positiv business case med en tilbagebetalingstid på 8 uger, jf. tabel 1. Tabel 1: Økonomisk potentiale ved vasketoiletter Case Potentiale Tidsbesparelse per dag (min.) Investeringsudgifter (kr.) Tilbagebetalingstid 1 Antal hjælp ved toiletbesøg pr. døgn falder med op til 8, og 3 besøg kan ca. 8 uger undværes Antal hjælp ved toiletbesøg pr. døgn falder med, og 1 besøg kan undværes 3 Antal hjælp ved toiletbesøg pr. døgn falder med 1, men ingen besøg kan undværes 4 Antal hjælp ved toiletbesøg er uændret, og ingen besøg kan undvære Kilde: Fonden for Velfærdsteknologi og Socialstyrelsen ca. 16 måneder ca. 3 år Initiativet forankres i et fælleskommunalt program for udbredelse af velfærdsteknologi, jf. initiativbeskrivelse 3.1.

5 KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1c Initiativbeskrivelse Bedre brug af hjælpemidler Målsætning Bedre brug af hjælpemidler kan gøre borgeren mere selvhjulpen, skabe en betydelig produktivitets- og serviceforbedring og derved reducere behovet for personlig pleje og praktisk hjælp. Initiativet skal understøtte en national implementering af hjælpemiddeltilgangen, så ældre borgere i højere grad tildeles hjælpemidler og instrueres i korrekt brug. Beskrivelse af initiativ Initiativet vedr. bedre brug af hjælpemidler handler om at gøre borgerne mere selvhjulpne ved at gøre dem mindre afhængige af personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp). Et projekt i regi af Fonden for Velfærdsteknologi (FFVT) med deltagelse af tre kommuner har demonstreret, at mere optimal tildeling og implementering af hjælpemidler vil gøre borgere, der modtager under tre timers hjælp pr. 14. dag, mere selvhjulpne (49 pct. helt selvhjulpne og 35 pct. delvist selvhjulpne) og dermed reducere medarbejdernes tidsforbrug med 74 pct. Det har i projektet ikke været muligt at reducere tidsforbruget væsentligt for borgere, der får over tre timers hjælp pr. 14. dag. Den store forskel mellem de to borgergrupper skyldes, at det kan være nemmere og mere ligetil at kompensere med et hjælpemiddel for borgere med en begrænset og specifik funktionsnedsættelse. Hvis borgeren fx udelukkende får hjælp til at tage støttestrømper af og på, er det nemt at forsøge med en glidesok eller lignende hjælpemidler. Tilsvarende er det forholdsvis ligetil at erstatte hjælp til støvsugning med rengøringshjælpemidler, fx en robotstøvsuger. Omvendt kan det være vanskeligt at sætte ind med specifikke hjælpemidler for borgere med omfattende funktionsnedsættelser, idet disse borgere har mere komplekse og sammensatte behov, som ikke alene kan løses ved hjælp af velfærdsteknologi eller hjælpemidler. For de borgere kan det være muligt at kompensere delopgaver, fx at borgeren kan gennemføre dele af badet uden hjælp. Men det frigiver ikke tid for hjemmeplejen, hvis medarbejderen stadig skal være til stede og støtte før, under og efter badet. Projektet fokuserer både på kulturforandringsprocesser, viden og kompetenceudvikling af visitatorer, trænende ergoterapeuter og medarbejderne i hjemmeplejen samt på større tværfagligt samarbejde. Implementeringen af hjælpemidler handler ikke kun om introduktionen af konkrete hjælpemidler. Det handler også om introduktionen af en tilgang til borgeren, der sætter rehabilitering (en tidsbestemt indsats rettet mod, at en person med 1

6 funktionsevnenedsættelse genvinder, udvikler eller vedligeholder sin funktionsevne og i højere grad bliver selvhjulpen og dermed får et mindre behov for kompenserende hjælp) i fokus frem for mere passiv hjælp og støtte. For medarbejderne indebærer det et kultur- og fokusmæssigt skift fra at tænke i personlig pleje og praktisk hjælp til at tænke i hjælpemidler kombineret med en rehabiliterende tilgang. Kommunerne arbejder i dag på forskellig vis med en rehabiliterende tilgang til borgere, som søger om eller modtager praktisk bistand og/eller personlig pleje. Ofte inddrages hjælpemidler som en del af rehabiliteringen. Der findes ikke på nuværende tidspunkt sikker viden om de langsigtede effekter, men en række undersøgelser har vist positive resultater. Projektet skal ses i sammenhæng med den indsats, som Socialstyrelsen i løbet af 013 vil igangsætte for at understøtte kommunernes arbejde med at rehabilitere ældre borgere med bl.a. faldende fysisk funktionsevne. Målsætningen med projektet er, at kommunerne realiserer potentialet ved hjælpemiddeltilgangen, gør borgerne mere selvhjulpne og reducerer medarbejdernes tidsforbrug væsentligt som demonstreret af kommunerne i FFVT-projektet. FFVT-projektet anviser årlige gevinster på ca. 500 mio. kr. årligt ved fuld indfasning, der realiseres ved at frigøre tid hos medarbejderne. Projektet baserer sig på tre kommuner og ca. 150 borgere. Der er en vis usikkerhed forbundet med potentialet. Det forventes som minimum, at hjælpemiddeltilgangen kan anvendes for 35 pct. af relevante borgere. Det årlige nettopotentiale udgør på den baggrund som minimum 150 mio. kr. ved fuld indfasning, jf. tabel 1. De lokale udgifter er i perioden ca. 00 mio. kr. til indkøb af hjælpemidler, træning af borgere (terapeuter), revisitation af borgere (visitatorer), sidemandsoplæring, indkøb og sagsbehandling samt vikarudgifter i forbindelse med undervisning af hjælpere. Fra projektkommunerne er det vurderingen, at udgifterne vil falde hvert andet år som følge af borgerudskiftning, indkøb af nye hjælpemidler mv. Tabel 1: Økonomisk potentiale ved bedre brug af hjælpemidler 014* 015* 016* 017* Udgifter (mio. kr.) Gevinster (mio. kr.) Forventet årligt potentiale (mio. kr.) Anm.: Sammenlignet med business case er her indlagt en forventning om indfasning for 35 pct. af relevante borgere. * Implementerings- og gevinstrealiseringsfasen begynder i 3. kvartal 014. Indfasningen af den nye hjælpemiddeltilgang tager op til 3 måneder, før effekten opnås. Der forudsættes 70 pct. indfasning i 015 og 100 pct. i 016. I udarbejdelse af business case er anvendt kontrolgruppe, og potentialet er korrigeret for generel udvikling på området. Det beskrevne potentiale er baseret på hjælpemiddeltilgangen alene, men det blev i projektet vurderet, at der vil være et større potentiale, hvis tilgangen kombineres med rehabilitering. Rehabilitering vil

7 således kunne sætte en borger i stand til at bruge et hjælpemiddel (fx en støttestrømpepåtager). Der er ikke i potentialeberegningen taget højde for sparet køretid, hvor en borger gøres helt selvhjulpen. Initiativet forankres i et fælleskommunalt program for udbredelse af velfærdsteknologi, jf. initiativbeskrivelse

8 KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1d Initiativbeskrivelse Spiserobotter i botilbud Målsætning Spiserobotter kan gøre borgere mere selvhjulpne, reducere behovet for personlig hjælp og derved skabe både øget kvalitet for brugeren og tidsbesparelse for medarbejderne. Initiativet skal understøtte en national implementering af spiserobotter med henblik på at øge borgernes selvhjulpenhed. Beskrivelse af initiativ Mennesker med funktionsnedsættelser i arme og hænder er ofte ude af stand til at indtage et måltid uden hjælp. Det betyder, at den enkelte borgers måltidsoplevelse er helt afhængig af, om medarbejderen forstår hvor hurtigt, hvor meget og i hvilken rækkefølge borgeren ønsker at indtage maden fra sin tallerken, og at medarbejderen har den tid, der skal til i forhold til borgerens ønsker. Hjælp til spisning er en ressourcetung opgave, hvortil der som regel afsættes 0-30 minutter pr. borger flere gange om dagen. I et projekt i regi af Fonden for Velfærdsteknologi (FFVT) og med deltagelse af fem kommuner er det demonstreret, at for borgere, der bliver helt eller delvist selvhjulpne ved anvendelse af en spiserobot, vil det daglige tidsforbrug pr. måltid pr. borger i gennemsnit kunne reduceres med næsten 70 pct. 1. Endvidere føler borgeren større selvstændighed og livskvalitet ved at spise selv. I FFVT-projektet er afprøvet i alt 6 spiserobotter, heraf 14 manuelle og 1 elektriske. Ved brug til to daglige måltider tilbagebetales de to modeller på henholdsvis 14 og 30 uger. For selv den dyreste model er udgifterne til indkøb af teknologien dermed tjent hjem på godt et halvt år. Spiserobotter er endnu ikke taget systematisk i brug i kommunerne. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at igangsætte en national indsats for udbredelse af viden om visitering og implementering af spiserobotter. Målet med initiativet er således at sikre, at kommunerne høster de fulde økonomiske og kvalitetsmæssige gevinster ved brug af spiserobotter. FFVT-projektet anviser ikke et samlet nationalt økonomisk potentiale. Et landsdækkende potentiale er vanskeligt at opgøre, da målgruppes præcise størrelse er ukendt, ligesom det kræver en konkret og individuel visitation at afgøre hvor mange handicappede, der kan blive helt eller delvist selvhjulpne med en spiserobot. 1 Fra i gennemsnit at bruge 4 min. og sek. kan medarbejderne nu nøjes med at bruge gennemsnitlig 7 min. og 38 sek. Kilde: Evalueringsrapporten Spiserobot til borgere med fysisk handicap udarbejdet af Teknologisk Institut, side

9 I projektet er der taget udgangspunkt i, at der ved måltider i botilbud uden spiserobotter er afsat én medarbejder til hver af de beboere, som skal have hjælp til spisning. Den assistance tager 48,4 minutter pr. borger pr. dag ved to daglige måltider. Projektet viser, at der ved brug af spiserobotter kan spares 33,5 minutter pr. borger pr. dag. Projektet estimerer desuden, at der på landsplan er.567 fysisk handicappede voksne i botilbud, der kan profitere af en spiserobot. Hvis målgruppeestimatet er korrekt, vil der på landsplan kunne frigøres 317,8 årsværk årligt svarende til 118,6 mio. kr. 3 Det er afgørende, at der i beregningen af besparelser og tilbagebetalingstid tages højde for, at mange af borgere, som kan aflastes med en spiserobot, ikke nødvendigvis er i stand til at selv at anrette maden og rydde op efter spisningen, hvilket betyder, at der alligevel skal afsættes tid til dette fra en hjemmeplejer eller andet. Det bemærkes, at tidsbesparelserne ikke forventes at kunne reducere personaleforbruget på et botilbud, men alene frigøre ressourcer til andre aktiviteter inden for den samme budgetramme på bostedet. Der er dermed ikke tale om et personalebesparende potentiale i klassisk forstand, hvor besparelsen kan reducere en kommunes udgiftsramme eller at besparelsen kan prioriteres til andre områder i kommunen. Der er alene tale om, at en medarbejder kan allokeres til andre opgaver på botilbuddet, hvormed produktiviteten hæves. Det må dog forudsættes, at den øgede produktivitet kan finansiere de forbundne omkostninger ved indførsel af spiserobotter på botilbuddet. Initiativet forankres i et fælleskommunalt program for udbredelse af velfærdsteknologi, jf. initiativbeskrivelse 3.1. Evalueringsrapporten Spiserobot til borgere med fysisk handicap udarbejdet af Teknologisk Institut, side 3 1 årsværk er beregnet som 1648 timer. Kilde: Evalueringsrapporten Spiserobot til borgere med fysisk handicap udarbejdet af Teknologisk Institut, side