RUMLIG VARIATION AF N 2 -FIKSERING I ÆRT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RUMLIG VARIATION AF N 2 -FIKSERING I ÆRT"

Transkript

1 RUMLIG VARIATION AF N 2 -FIKSERING I ÆRT Speciale Lars Holdensen L September 2005 Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Institut for Jordbrugsvidenskab Faggruppen for Miljø, Ressourcer og Teknologi & Forskningscenter Risø Afdeling for Biosystemer Vejledere: Dvoralai Wulfsohn, Henrik Hauggaard-Nielsen og Erik Steen Jensen

2 1

3 SUMMARY Legumes may, with their capability to fix nitrogen from the atmosphere (N 2 -fixation), contribute considerably to sustainable agriculture. In symbiosis with Rhizobia, legumes withdraw nitrogen from the air and use it for growth, whereby the need for further applied nitrogen fertilization disappears. The need for nitrogen fertilization of a following crop will also be either significantly reduced or become unnecessary due to accumulation of nitrogen in legume plant residues. The spatial variation of nitrogen fixation can be quite significant, but is often ignored in modern conventional agriculture because it can be settled with fertilizers. The field might appear homogeny due to the application of fertilizer, but if the spatial variation is unknown, this might be due to unnecessary use of resources. Understanding of the dynamics controlling nitrogen fixation is essential for optimal use of legumes in crop rotations. If the field-scale spatial variation of nitrogen fixation is known and understood it can show positive results concerning crop quality, economy and environment. This master thesis investigates variation of N 2 -fixation in field-scale and relates this variation to the natural variation of the soil parameters: Total soil N, phosphorus-, clay-, humus-, lime, and water-content as well as ph value, electric conductivity and topography. A 10 ha field was sown with pea and divided in a 42x42 m grid containing 56 sampling points. The amount of total N in plants derived from atmosphere (%Ndfa) was measured using natural abundance technique (barley and weed were used as combined reference crops) in each plot at flowering stage of the pea. Data from other soil parameters used in the project was interpolated with block kriging to fit %Ndfa sampling points. The experiment did not show any significant correlations between N 2 -fixation and any single soil parameter when the entire field was considered. A model describing N 2 - fixation as a function of the investigated soil parameters could not be constructed for the entire field. When the field was divided in sub-sections based upon differences in water content, total soil N or clay content, models of N 2 -fixation could be made in some sections. The models suggest N 2 -fixation as a function of total N in soil + clay content + humus content or as a model of electric conductivity + clay content. The two models were site specific and could not be superimposed to other regions of the field. The experiment included a micro-scale plot to evaluate the variation of N 2 -fixation and δ 15 N values within short distances. Within 15 cm %Ndfa varied from 73-89% and δ 15 N barley varied up to 1.8 units ( ). The thesis suggests that dynamics involved in N 2 -fixation is more complex and involves more parameters than included in this experiment. Moreover the experiment suggests that %Ndfa as well as δ 15 N values are controlled by highly local conditions. It is concluded that field scale assessment of atmospheric N 2 -inputs from pea fixation to the cropping system and subsequent crop effects, including environmental impacts, needs further research. 2

4 SAMMENDRAG Bælgplanter kan med deres evne til at fange atmosfærens frie kvælstof (N 2 ), kvælstoffiksering, bidrage væsentligt til et bæredygtigt jordbrug. Idet bælgplanterne i symbiose med jordens Rhizobium bakterier formår at trække kvælstof ned fra luften og bruge det til egen vækst, forsvinder behovet for yderligere kvælstofgødskning. Ydermere bliver behovet for tilført kvælstof til efterfølgende afgrøder enten helt overflødigt eller kraftigt reduceret. Dette forhold skyldes akkumulering af kvælstof i tilbageblevet plantemateriale, såsom rødder og strårester, efter høst af kernerne. Markvariation af kvælstoffiksering kan være ganske betydelig, men er ofte en ignoreret faktor i moderne landbrug, da det kan udlignes ved gødskning. Herved forekommer marken homogen, men et unødigt stort ressource spild kan forekomme, hvis markvariationen ikke kendes. Forståelse af de dynamikker der kontrollere kvælstoffikseringen er essentiel for optimal udnyttelse af bælgplanterne i sædskiftet. Hvis variationen af kvælstoffikseringen på markniveau erkendes og forstås kan dette have gavnlig effekt på både afgrøde kvalitet, økonomi og miljø. Specialet belyser variationen af N 2 -fikseringen på markniveau, og forholde denne variation til den naturlige variation af jordbundsparametrene: Total N i jorden, fosfor indhold, ler indhold, humus indhold, kalk indhold, ph værdi, elektrisk ledningsevne (EM38), vandindhold og topografi. En 10 ha mark blev tilsået med ærter og inddelt i et 42x42 m grid indeholdende 56 plots til prøveudtagning. Andelen af den totale mængde kvælstof der var fikseret fra atmosfæren (%Ndfa) blev i hvert plot målt ved ærternes blomstring ved hjælp af natural abundance teknikken med byg, isået forsøgsplottene, og ukrudt som kombineret referenceplante. Data for markens øvrige jordbundsparametre blev interpoleret med blok kriging hvorved værdier for de specifikke plots forekom. Forsøget viste ingen signifikante korrelationer mellem N 2 -fiksering og de enkelte jordbundsparametre når hele marken blev betragtet. Det lykkedes således ikke at lave en model der beskrev N 2 -fiksering som funktion af de givne jordbundsparametre. Ved opdeling af marken i under-regioner baseret på vandindhold, total N indhold eller lerindhold kunne N 2 -fikseringen modelleres i enkelte regioner og skrives som funktion af enten: total N i jorden + lerindhold + humusindhold eller som funktion af elektrisk ledningsevne + lerindhold. De beregnede modeller var regionalt specifikke og kunne ikke bruges i øvrige områder. Forsøget inkluderede et mikro-skala plot til vurdering af variation af N 2 -fiksering og δ 15 N værdier indenfor korte afstande. Indenfor 15 cm afstand varierede %Ndfa fra 73-89% og δ 15 N byg varierede med op til 1,8 enheder ( ) indenfor samme afstand. Specialet foreslår at dynamikken vedrørende N 2 -fiksering er mere kompleks og inkluderer flere parametre end anvendt i dette forsøg. Yderligere vises tendenser på at N 2 -fikseringen såvel som δ 15 N værdier er kontrolleret af meget lokale forhold. Det konkluderes at vurdering af N 2 -fiksering på markniveau, dennes variation og dettes relationer til jordbundparametre og efterfølgende afgrøder behøver yderligere forskning. 3

5 FORORD Hensigten med denne rapport er at undersøge den rummelige variation af kvælstoffiksering i mark-ært på markniveau, samt at undersøge muligheden for at estimere denne på baggrund af kendskab til øvrige jordbundsparametre. Rapporten bygger på et markforsøg udført på forskningscenter Risø s forsøgsgård. Projektet bliver udført i tilknytning til et overordnet forskningsprojekt, under EU 6 rammeprogram med titlen GRAIN LEGUMES (http://www.eugrainlegumes.org), der har til formål at undersøge, udvikle og forbedre frøbælgplanter. Rapporten indeholder et teoretisk baggrundskapitel baseret på relevant litteratur, samt et udkast til en videnskabelig artikel der præsenterer forsøgets resultater. Tak til min KVL-vejleder Dvoralai Wulfsohn og mine eksterne vejledere Henrik- Haugaard-Nielsen og Erik Steen Jensen for det store engagement, inspiration og kyndig vejledning. Tak til Mette Klindt Andersen for gode råd og hjælpsomhed, teoretisk såvel som praktisk og til øvrige beskæftigede på Afdelingen for Biosystemer, Risø for åbenhed samt for at stille arbejdsplads i gode omgivelser til rådighed. Tak også til Michael Nørremark og Anders Nørgaard for assistance med GPS målinger, til Anette Olsen for assistance med fosformålinger, til Finn Hasselbach, Carsten Borggaard og Rene Petersen for hjælpsomhed i forbindelse med markforsøg, høst og klargøring af planteprøver, til Per Ambus og Hanne Wojtaszewski for δ 15 N målinger og til Rasmus Jørgensen for klargøring af jordbundsdata til database. Risø den 31. august 2005 Lars Holdensen 4

6 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indledning Baggrund Problemformulering Indledende metode Afgrænsning 9 3 Teoretisk baggrund Kvælstoffiksering Jordbundsforhold Virkning og eftervirkning Variation i jordens kemiske, fysiske og biologiske parametre 18 Case 22 4 Metodik Bestemmelse af N 2 -fiksering Geostatistiske metoder Forudgående undersøgelser 29 Artikel udkast 30 Field-scale spatial variation of N 2.fixation and natural 30 xxxxx 15 N abundance in Pisum sativum Poster 64 Reflektioner 65 Referenceliste 70 Appendix 77 5

7 1 INDLEDNING 1.1 Baggrund Bælgplanter kan med deres muligheder for kvælstof (N) fiksering bidrage væsentligt til et bæredygtigt jordbrug (Peoples et al. 1995). Idet bælgplanterne, oftest, i symbiose med mikroorganismer formår at trække N 2 ned fra luften og bruge det til egen vækst således at behovet for yderligere tilført kvælstof (f.eks. i form af handelsgødning eller via husdyrgødning) enten er helt overflødig eller kraftigt reduceret. Symbiotisk fikseret kvælstof bruges direkte af planterne hvorved tab i form af denitrifikation, udvaskning og fordampning udebliver i modsætning til udbringning af kvælstof hvor et vist tab må indregnes (Graham & Vance 2000). Ved brug af bælgplanter i sædskiftet kan tilførslen af N gødning begrænses og dermed reduceres også det samlede energiforbrug i produktionen, da industriel fremstilling af N gødninger er en energikrævende proces (Jensen & Hauggaard-Nielsen 2003). Bælgplanterne fikserer ikke blot kvælstof til deres egen vækst, men har også vist signifikant effekt på efterfølgende afgrøder. Dette forhold skyldes akkumulering af kvælstof i tilbageblevet plantemateriale, såsom rødder og strårester, efter høst af kernene. Mængden og gevinsten af N i det tiloversblevne plantemateriale, fra f.eks. ærter, til efterfølgende planter modsvarer gerne 50 kg gødnings N per ha (udtrykt som residual benefit) (Jensen 1997). Denne mængde er dog stærkt varierende og afhænger af flere faktorer såsom sorten af bælgplante og efterfølgende afgrøde, jordbundsforhold, klima og vækstsæson (Vance 1998). Bælgplanterne er mest brugt i lav-input systemer som f.eks økologisk jordbrug, og mange forskellige arter er brugt verden over. I Danmark dyrkes frøbælgplanter hovedsagligt som proteinkilde til dyrefoder. Den mest dyrkede frøbælgplante på dansk jord er ært, men der dyrkes også lupiner, hestebønner og vikke. Mængden af kvælstof der fikseres fra ærter i jordbruget er meget varierende fra sted til sted, og afhængig af en række biotiske og abiotiske faktorer. Herunder menes mængden af kvælstof i jorden, mængden af andre næringsstoffer samt vandindhold i jorden at øve særlig indflydelse på kvælstoffikseringen (Sprent & Minchin 1983;Stevenson et al. 1995;Peoples et al. 2001). På markniveau kan det dog være 6

8 vanskeligt at se forskelle i kvælstoffiksering fra de isolerede dyrkningsparametre, hvilket indikerer at N 2 -fikseringen afhænger af flere samtidige parametre (Androsoff et al. 1995). Et canadisk ærteforsøg på en 2 ha kuperet og jordbundsvariabel mark, viste variation i %Ndfa (nitrogen derived from atmosphere) mellem 0-92,8% (Androsoff et al. 1995). Forståelse for variationen af kvælstoffikseringen og erkendelse af markvariation er væsentlig for optimal udnyttelse af bælgplanternes egenskaber (Stevenson et al. 1995). Markvariation er i nutidigt jordbrug ofte en negligeret faktor, der som oftest kompenseres for ved f.eks. gødskning eller vanding efter laveste fællesnævner. På denne måde forekommer marken homogen, men et unødigt stort ressource spild kan have været baggrund herfor, samtidig med potentiel mulighed for tab til det omgivende miljø. Jordbundsforhold og plantevækst varierer over landskabet, og for at håndtere dette forhold kan præcisionsjordbrugs teknikker integreres i visualiseringen af landskabets rummelige variation. Præcisionsjordbrug er opbygget om den grundidé at en given mark skal kunne behandles afhængigt af den rummelige variation af potentiel planteproduktion. Målet bliver således at klargøre variationen i en sådan grad at mønstre af dyrkningsparametre tydeliggøres. I den udstrækning at biologien bag disse mønstre forstås kan jorden dyrkes efter forholdene og det potentielle udbytte nærmes med minimalt forbrug af ressourcer (van Kessel & Stevenson 2005). Kan variationen af N 2 -fikseringen i en mark estimeres, på baggrund af kendskab til øvrige jordbundsparametre, kan også N værdien af tilbageblevet plantemateriale for efterfølgende afgrøder vurderes rummeligt. Med en sådan viden kan dyrkningen optimeres både med hensyn til kvalitet, kvantitet og miljø. Formålet med dette speciale er at undersøge den rummelige variation af kvælstoffikseringen i markært på en 10 ha heterogen mark. Det er ønsket at kunne klargøre hvilke dyrkningsparametre der øver indflydelse på fikseringsraten, samt hvorledes disse påvirker hinanden i forbindelse med kvælstoffiksering. Projektet bliver udført i tilknytning til et overordnet forskningsprojekt, under EU 6 rammeprogram, med titlen Grain Legume, der har til formål at undersøge, udvikle og forbedre frøbælgplanter. Dette gælder både genetisk forståelse, dyrkning og udvikling. 7

9 1.2 Problemformulering Ønsket for dette speciale projekt er at belyse den rummelige variation af kvælstoffiksering og udbytte i ærter (Pisum Sativum) på en 10 ha mark. Det ønskes yderligere at bestemme sammenhæng mellem kvælstoffiksering og henholdsvis fosforindhold i jorden, total N i jorden, humus %, kalk indhold, lerindhold og topografi. Yderligere ønskes den rummelige variation af kvælstoffikseringen undersøgt i en mindre skala med tilnærmelsesvis identiske dyrkningsforhold. Målingerne i mindre skala skal ligeledes bidrage til vurderingen af naturlig 15 N forekomst teknikken (Natural Abundance) for bestemmelse af N 2 -fiksering. Målsætningen er således at undersøge den rummelige variation af kvælstoffiksering samt at relatere variationen til, for kvælstoffikseringen, relevante jordbundsparametre. Følgende overordnede spørgsmål ønskes besvaret: Kan den rummelige variation af kvælstoffiksering i marken forudsiges, lokaliseres og visualiseres på baggrund af variation i øvrige abiotiske faktorer? Følgende hypoteser danner baggrund for projektet: Kvælstoffiksering er hovedsagligt påvirket af jordens kvælstofindhold (total N). Områder med højt total N har den laveste fikseringsrate. Lokaliteter på marken med det største vandindhold har det højeste indhold af total N og dermed den mindste fikseringsrate. Der findes derfor høje korrelationer mellem kvælstoffiksering og topografi og tekstur i det markens vandindhold forventes afhængigt af topografi og tekstur. Forskellige indhold af fosfor og Ca (udtrykt gennem kalk %) korrelerer forskelligt med kvælstoffikseringen. Lave fosfortal og lav kalk % hæmmer kvælstoffikseringen. Kvælstoffikseringen er underlagt stor rummelig variation, og denne variation er afhængig af flere samtidige dyrkningsparametre. Således forventes multiple korrelationer samt forskellige korrelationer mellem total N og kvælstoffikseringen forskellige steder i marken. Ærter dyrket indenfor en afstand af få meter har tilnærmelsesvis ens fikseringsrate. Der forventes således ingen signifikant rummelig variation af kvælstoffiksering på mikroskala (plots < 2 m 2 ). 8

10 1.3 Indledende metode Dette projekt er udført i samarbejde med Afdeling for Biosystmer Program for bioenergi og biomasse, Forskningscenter Risø og ved Faggruppen for Miljø, Ressourcer og Teknik, Institut for Jordbrugsvidenskab, KVL. Projektet er en del af det EU finansierede 6. rammeprogram forskningsprojekt Grain Legume og bidrager til dettes workpackage Low Input Farming. Problemstillingen og hypoteserne er besvaret via et markforsøg og et litteratur studie. Undersøgelsen er udført i en 10 ha mark på Risø i Tidligere forsøgsaktiviteter på denne mark og medfølgende omfattende indsamling af relevante jordbundsdata er i udstrakt grad benyttet til besvarelse af problemstillingen. I forsøget dyrkes markært (Pisum sativum), hvori der er sået bygplanter (Hordeum vulgare). Ukrudt i forsøgsparcellerne, er indsamlet og analyseret. Forsøget er designet til planteklip og analyse både ved ærternes blomstring og modenhed. Kun analysen ved blomstring gennemføres i dette specialeprojekt. Øvrige analyser foretages efterfølgende som del af Grain Legume projektet. Konklusionerne fra dette specialeprojekt og yderligere prøveudtagning danner grundlag for analoge forsøgsaktiviteter hos minimum to økologiske jordbrugere i vækstsæsonen Rapporten består af et indledende afsnit med teoretisk baggrund og udvidet metodebeskrivelse, dernæst et udkast til en videnskabelig artikel hvori forsøgsresultater behandles, diskuteres og konkluderes. Rapporten afsluttes med en overordnet konklusion samt perspektivering. Udkastet til den videnskabelige artikel er skrevet på engelsk hvorimod resten af specialet er forfattet på dansk. Da artiklen er skrevet dels på baggrund af det øvrige speciale, og da artiklen skulle kunne læses separat kan overlap mellem artikeludkastet og øvrige afsnit i rapporten forekomme. 1.4 Afgrænsning Specialet har fokus på markvariation af kvælstoffiksering og udbytte i ærter, med et praktisk markforsøg udført under tempererede forhold. Globalt set er der en række ekstreme dyrkningsfaktorer der kan øve indflydelse på kvælstoffiksering såsom ekstremt saltholdige jorde, meget sure jorde, ekstreme 9

11 temperaturer i jord eller luft ligesom mangel på en række mikronæringsstoffer kan forekomme. Disse forhold er atypiske for danske jorde og tempererede egne i det hele taget, hvorfor forholdene er ignoreret i dette forsøg. Signifikante variationer mellem både arter og sorter i forhold til kvælstoffiksering er vist i litteraturen. I dette speciale fokuseres på markært (Pisum sativum), der drages dog paralleller til andre arter. Den totale mængde af fikseret kvælstof i planter estimeres retmæssigt ved planternes modenhed, om end fikseringsraten ved planternes blomstring giver en god indikation på forventet fiksering og variation. På grund af omfanget af specialeprojektet begrænses målinger af fiksering til planternes blomstring. Fikseringsrate ved modenhed måles efterfølgende, men inkluderes ikke i denne rapport. For at opnå optimale interpolationer fra forsøgsdata, vurderes det at kræve målte data fra punkter (Goovaerts 1999). Det optimale antal punkter afhænger dog af både rummelig skala og variation. Af økonomiske og tidsmæssige grunde er prøve antallet i dette projekt begrænset til 56. I samråd med vejledere antages dette at være acceptabelt for interpolering. 10

12 2 TEORETISK BAGGRUND Lys, vand og en lang række næringsstoffer dækker planters behov for optimal vækst. Næringsstofferne inddeles i makro og mikronæringsstoffer afhængigt af planternes behov for de respektive stoffer. Størst forbrug har planterne af makronæringsstofferne kvælstof (N), kalium (K), calcium (Ca), magnesium (Mg), fosfor (P) og svovl (S). Mindre forbrug, men stadig essentielt, har planterne af mikronæringsstofferne klor (Cl), bor (B), jern (Fe), mangan (Mn), zink (Zn), kobber (Cu), nikkel (Ni) og molybdan (Mo). I globalt perspektiv er vand efterfulgt af kvælstof anset som værende mest begrænsende faktor for planters vækst (Vance 2001). Reduktion af luftens frie kvælstof (N 2 ) til NH 3 er den primære proces, både i industriel fremstilling af kvælstofgødning, Haber-Bosch processen, og i den naturligt forekommende symbiotiske biologiske kvælstoffiksering (SNF). Den industrielle fremstilling af NH 3 forgår under høj temperatur (op til 1200 o C) og højt tryk ( bar), og er derfor både energikrævende og kostbar (Jensen & Hauggaard-Nielsen 2003). Med stigende energi priser og øget interesse for bæredygtighed i jordbruget såvel som i samfundet øges interessen for symbiotisk N fiksering. Bæredygtighedsbegrebet dækker i jordbruget, kort beskrevet, over det ønske at kunne dække sit nutidige behov uden at reducere og forringe fremtidige muligheder (Bruntland 1987). I bestræbelserne for et bæredygtigt jordbrug er håndtering af kvælstof en hjørnesten, både angående energi i forbindelse med produktion af N gødning, betydning for planternes vækst, økonomi og betydninger i miljøet. SNF, i sammenligning med store mængder N gødning, resulterer ikke i ammoniakfordampninger eller fordampning af N 2 oxider (drivhusgasser), direkte udvaskning (dvs. udbragt N der ikke optages af planterne) til vandløb og grundvandreservoirs forekommer ikke, ligesom udtømning af ikke fornybare ressourcer udebliver (Graham & Vance 2000). Ved integrering af kvælstoffikserende bælgplanter i sædskiftet opnås først en afgrøde, der som udgangspunkt ikke har behov for yderligere tilført kvælstof, men også en signifikant kvælstofforsyning, fra planterester, til efterfølgende afgrøde. Dertil kommer fordele i form af reduceret sygdom og skadedyrstryk i efterfølgende afgrøder og reduceret ukrudtsmængde (Stevenson & Vankessel 1996;Jensen & Hauggaard-Nielsen 2003). 11

13 Ovenstående forhold giver ud over de energi-, og samfundsmæssige fordele også potentielle økonomiske besparelser for den enkelte landmand i form af reduceret forbrug af handelsgødning såvel som pesticider. Forskning der har til hensigt at illuminere og forbedre forhold omkring biologisk kvælstoffiksering har derfor økonomiske såvel som energimæssige og miljømæssige potentialer. 2.1 Kvælstoffiksering Kvælstoffiksering foretages af nogle organismer med prokaryotisk cellestruktur, f.eks. bakterier eller blågrøn alger. I jordbruget udføres fiksering af Eubakterier hvoraf mange er heterotrofe, dvs. afhængige af tilført carbon (Marschner 1995;Graham & Vance 2000). Andre er autotrofe og kan selv ved fotosyntese reducere CO 2. Det er mellem de heterotrofe bakterier og planter at den symbiotiske kvælstoffiksering forekommer. Symbiotisk kvælstoffiksering er den mest effektive fikseringsform og udgør med ca. 80% også langt størstedelen af kvælstoffiksering på globalt plan (Vance 1998). De resterende ca. 20% udføres af ikke symbiotiske organismer, der enten kan være forbundet til en plante eller frit levende som blågrøn alger (Marschner 1995). Af den række af kvælstoffikserende organismer der findes er slægten rhizobia af speciel interesse for dens symbiotiske egenskaber med bælgplanter. Rhizobiabakterier kan opdeles i 5 grupper hvoraf den langsomt voksende Bradyrhizobium og den hurtigt voksende Rhizobium, i landbrugsmæssig henseende er mest interessant. Indenfor begge grupper findes flere stammer (Marschner 1995). Bakterierne har foretrukne værter, og der er store forskelle mellem de forskellige bakteriestammer og deres værtsplante i forhold til infektion, nodulering og N 2 -fikserings effektivitet. Bradyrhizobium foretrækker bl.a. lupin og sojabønne, mens Rhizobium stammerne foretrækker bl.a. mark-ært, hestebønne, vikke, linse og kløver (Marschner 1995). Reduktionen af frit kvælstof til ammoniak eller ammonium er katalyseret af nitrogenase enzym komplekset i bakteriernes celler, og ser grundlæggende sådan ud: N ATP + 8e H + 2 NH H ADP + 16 P i (Vance 1998) 12

14 Reaktionen er meget energikrævende og har et højt forbrug af ATP (adenosine triphosphate). Det estimeres at reduktion af 1 g N 2 kræver 6 g C, hvoraf kan tolkes at % af plantens fotosyntese, afhængigt af plantens vægt og C indhold, går til N 2 - fiksering (Vance 1998). Det er ikke blot symbiosen mellem bakterie og værtsplanten der afgør mængden af symbiotisk fikseret kvælstof. En lang række jordbundsparametre øver stor indflydelse, og mængden af biologisk fikseret kvælstof bør derfor anses som en funktion af en række genetiske og miljømæssige effekter. 2.2 Jordbundsforhold Overordnet set er kvælstoffikseringsraten afhængig af værtsplantens biomasseproduktion, dvs. værtsplantens vækstforhold er i høj grad styrende for potentialet for N 2 -fikseringen. Forholdet defineres som plantens source-sink forhold. Væksten skaber behovet for N og dermed plantens sink-styrke. Fotosyntesen producere det materiale, hovedsagligt C, der kan opretholde N 2 -fikseringen, og udtrykker derved en del af systemets source (Unkovich & Pate 2000). For at opnå høj %Ndfa (source-styrke), kræves gode dyrkningsforhold for planten, og øget fikseringsrate opnås formentlig bedst ved at øge plantens N behov via optimal dyrkning og håndtering af næringsstoffer, jordstruktur, jordbearbejdning etc. (van Kessel & Hartley 2000). Sink-styrke (plantens biomasse) har formentlig kun indflydelse på fikseringsraten når symbiosen mellem plante og bakterier fungerer effektivt (Unkovich & Pate 2000). Enkelte vækstfaktorer har dog direkte indflydelse på enten infektion, nodulering af bælgplanten eller på selve fikseringsprocessen i nodulerne, og kan således påvirke fikseringsraten før biomasseproduktionen påvirkes. Kvælstof En række forsøg har entydigt konkluderet at N 2 fiksering er påvirket af mængden af plantetilgængeligt N i jorden, idet højere N indhold i jorden inhibere N 2 fikseringen (Jensen 1986;Androsoff et al. 1995;Peoples et al. 2001) Såfremt planten, ubesværet, kan optage tilstrækkeligt N fra jordvæsken reduceres noduldannelse og N 2 -fikserings aktivitet (Sprent & Minchin 1983). Dette skyldes formentlig de lavere energiomkostninger for planten ved optag og assimilering af NO - 3 og NH

15 Flere faktorer yder indflydelse på plantetilgængeligheden af N i jorden, herunder tekstur, vandindhold (van Kessel & Stevenson 2005), topografi, naturlig forekomst afhængigt af dyrkningshistorie og planterester, samt variation af N-mineralisering over vækstsæsonen (Androsoff et al. 1995). Følgelig påvirker de parametre, der påvirker plantetilgængeligt N i jorden også indirekte kvælstoffikseringen. Androsoff et al. (1995) undersøgte i et canadisk markforsøg korrelationer mellem N 2 -fikseringen og enkeltparameterne AWC (available water concentration), topografi, ph, EC (electric conductivity), sand, ler og silt. Forsøget viste ingen signifikante korrelationer mellem N 2 -fiksering og de enkelte angivne parametre, hvilket indikerer at fikseringen i marken formentlig afhænger af flere samtidige parametre, samt at andre dyrkningsparametre, såsom øvrige næringsstoffer, kan have betydning for fikseringsraten. Fra forsøg i det østlige Australien (9 forskellige områder) konkluderes det dog entydigt at %Ndfa var størst i områder hvor mængden af plantetilgængeligt N var mindst ved udsåning og hvor AWC var højest (Peoples et al. 2001). Vand Mængden af tilgængeligt vand i jorden er generelt vurderet som en væsentlig regulerende faktor i forhold til bælgplanternes nodulering og N 2 -fiksering. Jensen (1997) konkluderer i sin doktorafhandling tilgængeligheden af vand er blandt de parametre der oftest begrænser bælgplanternes N 2 -fiksering såvel som udbytte under tempererede forhold. Det vurderes at både vandstressede og vandlidende jorde har inhiberende effekt på nodulering såvel som fikseringsrate (Sprent & Minchin 1983;Stevenson et al. 1995). Ved vandstress bliver vand en styrende faktor for plantens vækst og derved for kvælstoffikseringen. Sprent og Minchin (1983), postulerer dog at tørke formentlig har større effekt på selve fikseringen end på plantens generelle vækst. Planternes reaktion på AWC er afhængig af sort og genotype, f.eks. er noduleringen hos ærter følsom for vandlidende jorde, mens hestebønner tilsyneladende nodulerer fint under samme forhold (Sprent J.L. & Minchin F.R. 1983). Det potentielle vandindhold i jorden, er foruden nedbørsmængden påvirket af jordens tekstur og markens topografi. Højeste potentiale findes i lavninger og/eller områder hvor lerindhold og humusindhold er højt. Isoleret set betragtes vandindhold i jorden som lineære funktioner af henholdsvis ler % og mængden af organisk materiale i 14

16 jorden, med stigende potentielt vandindhold med stigende ler eller C indhold (Olness & Archer 2005). Fosfor Nitrogenaseaktivitet er påvirket af fosfor (P) indhold, idet ATP driver de energikrævende processer i nitrogenasesystemet (Marschner 1995). En række forsøg med forskellige bælgplanter har indikeret nitrogenase inhibering ved lav P tilgængelighed (Sa & Israel 1991;Cadisch et al. 1993;Leidi & Rodriguez-Navarro 2000). Andre har derimod fundet korrelation mellem kvælstoffiksering og biomasse som resultat af fosforindhold, og konkludere derigennem at plantevæksten reduceres ved fosformangel hvorved også kvælstof behov og kvælstoffiksering aftager (Amanuel et al. 2000;Hogh-Jensen et al. 2002). I et forsøg af Labidi et al. (2003), konkluderedes det, at biologisk kvælstoffiksering i ærter, udtrykt gennem antal og vægt af noduler, hovedsagligt var styret af mængden af tilgængeligt fosfor. Flest noduler blev observeret på planter dyrket med mest fosfor i jorden, og overordnet blev det vurderet at 20 mg P Olsen kg -1 i jorden var den kritiske værdi for tilfredsstillende noduldannelse (Labidi et al. 2003). Jakobsen (1985), konkluderer på baggrund af forsøg med ærter, at fosfor mangel svækker kvælstoffikseringen indirekte ved at forringe metabolismen i skuddene. På trods af den generelle opfattelse at fosfor mangel i højere grad reducerer nodulerne end den totale plantevækst menes reduceret fiksering under P mangel ikke at skyldes direkte påvirkning af nodul kvantitet eller kvalitet (Jakobsen 1985). Ekstrem fosformangel er dog sjældent set under tempererede forhold på grund af vores relativt unge jorde der som udgangspunkt er forholdsvis vel suppleret med fosfor, og desuden modtager betragtelige mængder gødning i form af NPK gødning eller fosforrigt husdyrgødning. Fosformangel er derimod et alvorligt problem andre steder i verden, som f.eks. Australien der hovedsagligt har meget gamle, udvaskede og næringsfattige jorde (Bolland et al. 2001). Calcium Jordens calciumindhold menes også at have kontrollerende effekt på nitrogenase enzymkomplekset (Marschner 1995;Izmailov 2003). Izmailov (2003) refererer til forsøg med bl.a. kløver, lucerne og sojabønner hvor tilgængeligt calcium menes at influere på både funktion og formation af bælgplanternes noduler. Det konkluderes 15

17 yderligere at kvælstoffikserende bælgplanter har betydeligt større behov for calcium end ikke fikserende planter. Lavt calciumindhold i sure jorde har i særdeleshed negativ effekt på noduldannelsen (Marschner 1995). Calcium indholdet i jorde under tempererede forhold er dog generelt højt pga. jævnlig kalkning gennem de sidste årtier. Mikronæringsstoffer Mangel af jern (Fe), kobber (Cu), bor (B), molybdæn (Mo) og cobal (Co) har ligeledes direkte inhiberende effekt på nodulering og/eller fiksering, ligesom øvrige essentielle plantenæringsstoffer resulterer i indirekte inhiberende effekter ved mangel (Sprent & Minchin 1983). En anselig mængde danske jorde har forholdsvis lavt kobbertal, hvilket har resulteret i at mange handelsgødninger tilsættes kobber. ph Lave ph værdier reducerer generelt nodulformation og funktion (Correa et al. 2001), bælgplanternes sensitivitet for ph værdier varierer dog meget mellem arter (Tang & Thomson 1996). Ærter har vist sig følsomme for ph værdier under 6, mens andre arter først viser sensitivitet ved ph under 5 (Tang & Thomson 1996). Moderate variationer i ph værdier vurderes dog ikke at have direkte effekt på kvælstoffikseringen, men kan have indirekte betydning da tilgængeligheden af en lang række næringsstoffer, i større eller mindre grad, er styret af jorden surhedsgrad (Marschner 1995). På forsøgsmarken i dette forsøg, varierer ph fra 6,9-8,1. Indenfor dette interval forventes stor variation i tilgængelighed af bl.a. Fe, Zn og P (Marschner 1995) Samlet set Kvælstoffikseringen er påvirket af en række direkte faktorer hvor plantebiomasse, jordens N samt vandindhold betragtes som de mest signifikante. Disse parametre er en del af et komplekst samspil der er illustreret i Figur 1. Figuren skitserer de mest betydningsfulde faktorer for kvælstoffiksering under tempererede forhold. Yderligere viser den de faktorer der indirekte påvirker fikseringen via påvirkning af andre faktorer. Dette er f.eks. det forhold at jordbearbejdning påvirker mineraliserings/immobiliserings processer der videre påvirker mængden af plantetilgængeligt N i jorden der påvirker biomasseproduktionen og N 2 -fikseringen 16

18 N 2 -fix Nedbør Vandfordeling Topografi Tekstur Vandindhold i jorden Jordtype Lerindhold Humus % Jordbearbejdning Total N i jorden Mineralisering Immobilisering Nitrifikation Denitrifikation ph Plante biomasse Plantetilgængeligt N Øvrige næringsstoffer >< Rhizobium Nodulering NO 3 - optag Figur 1. Model der illustrerer de mest betydningsfulde faktorer for symbiotisk biologisk kvælstoffiksering. Modificeret fra Stevenson et al., (1995). 2.3 Virkning og eftervirkning Mængden af fikseret kvælstof i bælgplanterne (%Ndfa) er meget variabelt afhængigt af forholdene og kan variere fra 0-92% inden for få hektar. (Evans et al. 1991;Androsoff et al. 1995). Eksempler på fikseringsrater i overjordisk plantemateriale er givet i Tabel 1. Det fikserede kvælstof har ikke kun positiv betydning for bælgplanten, men kan ligeledes blive tilgængeligt for en eventuelt samdyrket eller efterfølgende afgrøde. Dette kan forekomme enten direkte i form af udskillelse af kvælstofholdige rodeksudater eller indirekte i form af udvaskning fra blade, nedbrydning af bladrester, nedbrydning af rødder og noduler eller via husdyrgødning (Vance 1998). Selvom direkte overførsel af kvælstof mellem f.eks. ærter og en samdyrket kornplante forekommer, menes mængden af overført N ikke at have signifikant værdi i N forsyningen af kornplanten i næringsrige jorde (Jensen 1996). 17

19 Tabel 1. Eksempler på mængder af kvælstof fikseret i overjordisk plantemateriale i forskellige afgrøder på forskellige steder. %Ndfa angiver mængden af fikseret N i procent af total N. N Afgrøde %Ndfa fikseret i Udvalgte referencer kg ha -1 Markært (Pisum sativum) (Stevenson et al. 1995;Androsoff et al. 1995;Jensen 1997;Unkovich & Pate 2000) Lupin (Lupinus angusti.) (Unkovich & Pate 2000) Vikke (Vicia sativa) (Papastylianou & Danso 1991;Provorov & Tikhonovich 2003) Hestebønne (Vicia faba) (Schwenke et al. 1998) Eftervirkningsværdien, dvs. det N bidrag bælgplanten overfører til efterfølgende afgrøde fra nedbrudte planterester, rødder og noduler, viser sig betydningsfulde for efterfølgende afgrøders vækst. Eftervirkningsværdien er meget variabel, og bl.a. afhængig af genotype, klima, jordbundsforhold, plantekomposition og mængden af inkorporeret bælgplante i jorden. Således har Vance (1998), opstillet en række bælgplanters eftervirkningsværdi (udtrykt som Fertilizer N 2 Replacement Value) fra forskellige forsøg. Værdierne varierede fra 26 kg N ha -1 til 110 kg N ha -1, mindst for ærter og størst for lucerne. I et dansk forsøg fandtes en eftervirkningsværdi fra ærter på kg N ha -1 for efterfølgende vinterraps (Jensen & Haahr 1989). Signifikante mængder N i underjordisk materiale er ligeledes påpeget i australske forsøg af Unkovich og Pate (2000), de påpeger at mængden af N i rødder og noduler udgør mellem 20 og 40% af planternes total N afhængigt af sort. Forsøg af Peoples et al. (2001) med ærter estimerer tilsvarende op til 80 kg N ha -1 fra underjordisk materiale. 2.4 Variation i jordens kemiske, fysiske og biologiske parametre Jorde og de jordbundsdannende parametre varierer over landskabet og forekommer sjældent homogene. Selvom en jord umiddelbart ser homogen ud, kan der forekomme 18

20 væsentlig variation indenfor selv korte afstande. Som udgangspunkt er heterogeniteten i jorden skabt af jordens udgangsmateriale og den måde overordnede jordbundsdannende faktorer påvirker jordbundsudviklingen forskelligt. Dette er i høj grad vind og vejr og den indflydelse disse har afhængigt af bl.a. jordens beliggenhed og topografi. Rummelig markvariation er også influeret af den udførte dyrkningspraksis på marken. På trods af jordens heterogenitet er det stadig almindelig praksis at det meste landbrugsjord behandles som homogen (Odlare et al. 2005). På trods af homogen behandling af marker gennem årtier kan specifikke jordbunddannende parametre stadig forekommer signifikant forskellige. Dette kan illustreres ved en given mark der gennem de sidste 20 år har modtaget samme mængde NPK gødning over hele marken, men ikke desto mindre stadig viser store udsving i jordens fosforindhold (Figur 2) Fosfortal Pt Figur 2. Variation i fosfortal (Pt) på en 10 ha mark på Risø. Pt værdier under 2,5 indikerer utilstrækkeligt tilgængeligt fosfor for afgrøder, mens værdier over 4 vidner om tilstrækkeligt fosfor Med viden om og håndtering af jordens variation kan udbytter øges samtidig med at tab til miljøet reduceres ved en generel bedre tilpasset gødskning til lokale forhold. Adskillige forsøg illustrerer stor udbyttevariation på en given mark på grund af markvariation (Blackmore 2000;Joernsgaard & Halmoe 2003). Viden om en sådan variation kan hjælpe landmanden til positionsbestemt behandling af marken, og dermed udnytte markens variation for at opnå optimeret økonomiske løsninger med mindst mulige brug af indsatsfaktorer. 19

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Når I kommer på besøg på SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet hos Institut for Plante- og Miljøvidenskab,

Læs mere

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen

Læs mere

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side 2014 INDHOLD: Uovertruffen kvalitet.... side 3 Din egen gødning.... side 4 Emballage.... side 5 BioCrop Opti.... side 6 BioCrop Opti XL... side 7 BioCrop Møldrup XL... side 8 BioCrop Opti ML... side 9

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD NYE LØSNINGER PÅ DANSK JORD PLACÉR GØDNINGEN, OG DINE AFGRØDER VIL TAKKE DIG! dan GØDNING A/S Dan Gødning fordi Med flydende DanGødning

Læs mere

Plantens liv under jorden

Plantens liv under jorden 38 Plantens liv under jorden Plantens rødder er helt centrale, når jordens begrænsede ressourcer skal udnyttes optimalt. Derfor studerer forskere ivrigt rodsystemerne på vigtige afgrøder for at udvikle

Læs mere

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken!

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken! Dan Gødning Behold kvælstoffet i marken! Råvareforsyning og produktion Sortiment Kvælstoftab Agrotain Anbefalinger vedr. udbringning Opbevaring Hjemmeside Hvordan produceres gødning I Gas 450 C 200 atm

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Fortolkning af NDICEA resultater.

Fortolkning af NDICEA resultater. af NDICEA resultater. 1. Forord Af hensyn til organisk stofs egenskaber og dynamik i jorden, udfyldes data for min. 3 år: det aktuelle år og de 2 forudgående år. Procent organisk stof i jorden udfyldes,

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Plant-Route. Næringsstoffer og deres betydning for planternes vækst

Plant-Route. Næringsstoffer og deres betydning for planternes vækst Plant-Route Næringsstoffer og deres betydning for planternes vækst Plant-Routes Baggrunds artikler (3) C. Meier ; (cm@plant-route.dk) Denne artikel er tænkt som en oversigt, du kan bruge til at få en grundlæggende

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Navn: Funktion: Anker U. Glerup Produkt chef for jord. Plove Såbeds- og stubharver - radrensere Fræsere Rotorharver Såmaskiner - gødningsspredere Baggrund : Tidligere.

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark IMM Statistical Consulting Center Technical University of Denmark ISCC Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect Endelig udgave til Eurofins af Christian Dehlendorff 15.

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 2 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Mangantest & Bladgødskning

Mangantest & Bladgødskning Avlerforeningen af danske spiseløg Årsmøde den 28.-29. januar 2014 Mangantest & Bladgødskning Jørn Nygaard Sørensen AU-Årslev Bladgødskning i 2013 Formål at sikre en sund plantetop og derigennem sygdomsfrie

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Afprøvning af automatisk jordprøveudtager med on-line bestemmelse af ph

Afprøvning af automatisk jordprøveudtager med on-line bestemmelse af ph Afprøvning af automatisk jordprøveudtager med on-line bestemmelse af ph 2 Afprøvning af automatisk jordprøveudtager med on-line bestemmelse af ph Leif Knudsen og Rita Hørfarter, Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE. Gødevanding i jordbær på flere niveauer Hvor begynder man henne? v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S

TIL GAVN FOR GARTNERE. Gødevanding i jordbær på flere niveauer Hvor begynder man henne? v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Gødevanding i jordbær på flere niveauer Hvor begynder man henne? v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S 1. Råvandsanalyse Første skridt er at få sendt en vandprøve af sit vandingsvand af sted

Læs mere

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? 31. oktober 211 Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Energispørgsmål fylder efterhånden

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph -styring Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph-styring Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage næringsstoffer og regulere optagelsen

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen 1 Svaret: Man spørger en, der har forstand på det, som man gerne vil måle 2 Eksempel: Spiritualitet Peter A., Peter G. &

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

Nyhedsbrev fra KvægTeam Vitfoss

Nyhedsbrev fra KvægTeam Vitfoss Organiske Availa mikromineraler til køer giver flere fordele Vitfoss har introduceret tre nye blandinger, der alle indeholder organisk Availa Zn, Cu og Mn: Gold d-alfa Availa Org Se Komix Gold Availa Org

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Roskilde Golf Klub. Grønt Regnskab 2003

Roskilde Golf Klub. Grønt Regnskab 2003 Roskilde Golf Klub Grønt Regnskab 2003 Miljoe_03 Side 1 5/17/2012 Forord... 3 1. Indledende oplysninger... 3 1.1 Adresse... 3 1.2 Matrikel. Nr... 3 1.4 Beliggenhed... 4 1.5 Hovedvirk- somhed... 6 1.6 Bivirksomhed...

Læs mere

Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050?

Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Preben Bach Holm Institut for Molekylærbiologi og Genetik Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse Landboforeningen Odder-Skanderborg

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Bioprocessering af proteinafgrøder

Bioprocessering af proteinafgrøder FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere