RUMLIG VARIATION AF N 2 -FIKSERING I ÆRT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RUMLIG VARIATION AF N 2 -FIKSERING I ÆRT"

Transkript

1 RUMLIG VARIATION AF N 2 -FIKSERING I ÆRT Speciale Lars Holdensen L September 2005 Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Institut for Jordbrugsvidenskab Faggruppen for Miljø, Ressourcer og Teknologi & Forskningscenter Risø Afdeling for Biosystemer Vejledere: Dvoralai Wulfsohn, Henrik Hauggaard-Nielsen og Erik Steen Jensen

2 1

3 SUMMARY Legumes may, with their capability to fix nitrogen from the atmosphere (N 2 -fixation), contribute considerably to sustainable agriculture. In symbiosis with Rhizobia, legumes withdraw nitrogen from the air and use it for growth, whereby the need for further applied nitrogen fertilization disappears. The need for nitrogen fertilization of a following crop will also be either significantly reduced or become unnecessary due to accumulation of nitrogen in legume plant residues. The spatial variation of nitrogen fixation can be quite significant, but is often ignored in modern conventional agriculture because it can be settled with fertilizers. The field might appear homogeny due to the application of fertilizer, but if the spatial variation is unknown, this might be due to unnecessary use of resources. Understanding of the dynamics controlling nitrogen fixation is essential for optimal use of legumes in crop rotations. If the field-scale spatial variation of nitrogen fixation is known and understood it can show positive results concerning crop quality, economy and environment. This master thesis investigates variation of N 2 -fixation in field-scale and relates this variation to the natural variation of the soil parameters: Total soil N, phosphorus-, clay-, humus-, lime, and water-content as well as ph value, electric conductivity and topography. A 10 ha field was sown with pea and divided in a 42x42 m grid containing 56 sampling points. The amount of total N in plants derived from atmosphere (%Ndfa) was measured using natural abundance technique (barley and weed were used as combined reference crops) in each plot at flowering stage of the pea. Data from other soil parameters used in the project was interpolated with block kriging to fit %Ndfa sampling points. The experiment did not show any significant correlations between N 2 -fixation and any single soil parameter when the entire field was considered. A model describing N 2 - fixation as a function of the investigated soil parameters could not be constructed for the entire field. When the field was divided in sub-sections based upon differences in water content, total soil N or clay content, models of N 2 -fixation could be made in some sections. The models suggest N 2 -fixation as a function of total N in soil + clay content + humus content or as a model of electric conductivity + clay content. The two models were site specific and could not be superimposed to other regions of the field. The experiment included a micro-scale plot to evaluate the variation of N 2 -fixation and δ 15 N values within short distances. Within 15 cm %Ndfa varied from 73-89% and δ 15 N barley varied up to 1.8 units ( ). The thesis suggests that dynamics involved in N 2 -fixation is more complex and involves more parameters than included in this experiment. Moreover the experiment suggests that %Ndfa as well as δ 15 N values are controlled by highly local conditions. It is concluded that field scale assessment of atmospheric N 2 -inputs from pea fixation to the cropping system and subsequent crop effects, including environmental impacts, needs further research. 2

4 SAMMENDRAG Bælgplanter kan med deres evne til at fange atmosfærens frie kvælstof (N 2 ), kvælstoffiksering, bidrage væsentligt til et bæredygtigt jordbrug. Idet bælgplanterne i symbiose med jordens Rhizobium bakterier formår at trække kvælstof ned fra luften og bruge det til egen vækst, forsvinder behovet for yderligere kvælstofgødskning. Ydermere bliver behovet for tilført kvælstof til efterfølgende afgrøder enten helt overflødigt eller kraftigt reduceret. Dette forhold skyldes akkumulering af kvælstof i tilbageblevet plantemateriale, såsom rødder og strårester, efter høst af kernerne. Markvariation af kvælstoffiksering kan være ganske betydelig, men er ofte en ignoreret faktor i moderne landbrug, da det kan udlignes ved gødskning. Herved forekommer marken homogen, men et unødigt stort ressource spild kan forekomme, hvis markvariationen ikke kendes. Forståelse af de dynamikker der kontrollere kvælstoffikseringen er essentiel for optimal udnyttelse af bælgplanterne i sædskiftet. Hvis variationen af kvælstoffikseringen på markniveau erkendes og forstås kan dette have gavnlig effekt på både afgrøde kvalitet, økonomi og miljø. Specialet belyser variationen af N 2 -fikseringen på markniveau, og forholde denne variation til den naturlige variation af jordbundsparametrene: Total N i jorden, fosfor indhold, ler indhold, humus indhold, kalk indhold, ph værdi, elektrisk ledningsevne (EM38), vandindhold og topografi. En 10 ha mark blev tilsået med ærter og inddelt i et 42x42 m grid indeholdende 56 plots til prøveudtagning. Andelen af den totale mængde kvælstof der var fikseret fra atmosfæren (%Ndfa) blev i hvert plot målt ved ærternes blomstring ved hjælp af natural abundance teknikken med byg, isået forsøgsplottene, og ukrudt som kombineret referenceplante. Data for markens øvrige jordbundsparametre blev interpoleret med blok kriging hvorved værdier for de specifikke plots forekom. Forsøget viste ingen signifikante korrelationer mellem N 2 -fiksering og de enkelte jordbundsparametre når hele marken blev betragtet. Det lykkedes således ikke at lave en model der beskrev N 2 -fiksering som funktion af de givne jordbundsparametre. Ved opdeling af marken i under-regioner baseret på vandindhold, total N indhold eller lerindhold kunne N 2 -fikseringen modelleres i enkelte regioner og skrives som funktion af enten: total N i jorden + lerindhold + humusindhold eller som funktion af elektrisk ledningsevne + lerindhold. De beregnede modeller var regionalt specifikke og kunne ikke bruges i øvrige områder. Forsøget inkluderede et mikro-skala plot til vurdering af variation af N 2 -fiksering og δ 15 N værdier indenfor korte afstande. Indenfor 15 cm afstand varierede %Ndfa fra 73-89% og δ 15 N byg varierede med op til 1,8 enheder ( ) indenfor samme afstand. Specialet foreslår at dynamikken vedrørende N 2 -fiksering er mere kompleks og inkluderer flere parametre end anvendt i dette forsøg. Yderligere vises tendenser på at N 2 -fikseringen såvel som δ 15 N værdier er kontrolleret af meget lokale forhold. Det konkluderes at vurdering af N 2 -fiksering på markniveau, dennes variation og dettes relationer til jordbundparametre og efterfølgende afgrøder behøver yderligere forskning. 3

5 FORORD Hensigten med denne rapport er at undersøge den rummelige variation af kvælstoffiksering i mark-ært på markniveau, samt at undersøge muligheden for at estimere denne på baggrund af kendskab til øvrige jordbundsparametre. Rapporten bygger på et markforsøg udført på forskningscenter Risø s forsøgsgård. Projektet bliver udført i tilknytning til et overordnet forskningsprojekt, under EU 6 rammeprogram med titlen GRAIN LEGUMES (http://www.eugrainlegumes.org), der har til formål at undersøge, udvikle og forbedre frøbælgplanter. Rapporten indeholder et teoretisk baggrundskapitel baseret på relevant litteratur, samt et udkast til en videnskabelig artikel der præsenterer forsøgets resultater. Tak til min KVL-vejleder Dvoralai Wulfsohn og mine eksterne vejledere Henrik- Haugaard-Nielsen og Erik Steen Jensen for det store engagement, inspiration og kyndig vejledning. Tak til Mette Klindt Andersen for gode råd og hjælpsomhed, teoretisk såvel som praktisk og til øvrige beskæftigede på Afdelingen for Biosystemer, Risø for åbenhed samt for at stille arbejdsplads i gode omgivelser til rådighed. Tak også til Michael Nørremark og Anders Nørgaard for assistance med GPS målinger, til Anette Olsen for assistance med fosformålinger, til Finn Hasselbach, Carsten Borggaard og Rene Petersen for hjælpsomhed i forbindelse med markforsøg, høst og klargøring af planteprøver, til Per Ambus og Hanne Wojtaszewski for δ 15 N målinger og til Rasmus Jørgensen for klargøring af jordbundsdata til database. Risø den 31. august 2005 Lars Holdensen 4

6 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indledning Baggrund Problemformulering Indledende metode Afgrænsning 9 3 Teoretisk baggrund Kvælstoffiksering Jordbundsforhold Virkning og eftervirkning Variation i jordens kemiske, fysiske og biologiske parametre 18 Case 22 4 Metodik Bestemmelse af N 2 -fiksering Geostatistiske metoder Forudgående undersøgelser 29 Artikel udkast 30 Field-scale spatial variation of N 2.fixation and natural 30 xxxxx 15 N abundance in Pisum sativum Poster 64 Reflektioner 65 Referenceliste 70 Appendix 77 5

7 1 INDLEDNING 1.1 Baggrund Bælgplanter kan med deres muligheder for kvælstof (N) fiksering bidrage væsentligt til et bæredygtigt jordbrug (Peoples et al. 1995). Idet bælgplanterne, oftest, i symbiose med mikroorganismer formår at trække N 2 ned fra luften og bruge det til egen vækst således at behovet for yderligere tilført kvælstof (f.eks. i form af handelsgødning eller via husdyrgødning) enten er helt overflødig eller kraftigt reduceret. Symbiotisk fikseret kvælstof bruges direkte af planterne hvorved tab i form af denitrifikation, udvaskning og fordampning udebliver i modsætning til udbringning af kvælstof hvor et vist tab må indregnes (Graham & Vance 2000). Ved brug af bælgplanter i sædskiftet kan tilførslen af N gødning begrænses og dermed reduceres også det samlede energiforbrug i produktionen, da industriel fremstilling af N gødninger er en energikrævende proces (Jensen & Hauggaard-Nielsen 2003). Bælgplanterne fikserer ikke blot kvælstof til deres egen vækst, men har også vist signifikant effekt på efterfølgende afgrøder. Dette forhold skyldes akkumulering af kvælstof i tilbageblevet plantemateriale, såsom rødder og strårester, efter høst af kernene. Mængden og gevinsten af N i det tiloversblevne plantemateriale, fra f.eks. ærter, til efterfølgende planter modsvarer gerne 50 kg gødnings N per ha (udtrykt som residual benefit) (Jensen 1997). Denne mængde er dog stærkt varierende og afhænger af flere faktorer såsom sorten af bælgplante og efterfølgende afgrøde, jordbundsforhold, klima og vækstsæson (Vance 1998). Bælgplanterne er mest brugt i lav-input systemer som f.eks økologisk jordbrug, og mange forskellige arter er brugt verden over. I Danmark dyrkes frøbælgplanter hovedsagligt som proteinkilde til dyrefoder. Den mest dyrkede frøbælgplante på dansk jord er ært, men der dyrkes også lupiner, hestebønner og vikke. Mængden af kvælstof der fikseres fra ærter i jordbruget er meget varierende fra sted til sted, og afhængig af en række biotiske og abiotiske faktorer. Herunder menes mængden af kvælstof i jorden, mængden af andre næringsstoffer samt vandindhold i jorden at øve særlig indflydelse på kvælstoffikseringen (Sprent & Minchin 1983;Stevenson et al. 1995;Peoples et al. 2001). På markniveau kan det dog være 6

8 vanskeligt at se forskelle i kvælstoffiksering fra de isolerede dyrkningsparametre, hvilket indikerer at N 2 -fikseringen afhænger af flere samtidige parametre (Androsoff et al. 1995). Et canadisk ærteforsøg på en 2 ha kuperet og jordbundsvariabel mark, viste variation i %Ndfa (nitrogen derived from atmosphere) mellem 0-92,8% (Androsoff et al. 1995). Forståelse for variationen af kvælstoffikseringen og erkendelse af markvariation er væsentlig for optimal udnyttelse af bælgplanternes egenskaber (Stevenson et al. 1995). Markvariation er i nutidigt jordbrug ofte en negligeret faktor, der som oftest kompenseres for ved f.eks. gødskning eller vanding efter laveste fællesnævner. På denne måde forekommer marken homogen, men et unødigt stort ressource spild kan have været baggrund herfor, samtidig med potentiel mulighed for tab til det omgivende miljø. Jordbundsforhold og plantevækst varierer over landskabet, og for at håndtere dette forhold kan præcisionsjordbrugs teknikker integreres i visualiseringen af landskabets rummelige variation. Præcisionsjordbrug er opbygget om den grundidé at en given mark skal kunne behandles afhængigt af den rummelige variation af potentiel planteproduktion. Målet bliver således at klargøre variationen i en sådan grad at mønstre af dyrkningsparametre tydeliggøres. I den udstrækning at biologien bag disse mønstre forstås kan jorden dyrkes efter forholdene og det potentielle udbytte nærmes med minimalt forbrug af ressourcer (van Kessel & Stevenson 2005). Kan variationen af N 2 -fikseringen i en mark estimeres, på baggrund af kendskab til øvrige jordbundsparametre, kan også N værdien af tilbageblevet plantemateriale for efterfølgende afgrøder vurderes rummeligt. Med en sådan viden kan dyrkningen optimeres både med hensyn til kvalitet, kvantitet og miljø. Formålet med dette speciale er at undersøge den rummelige variation af kvælstoffikseringen i markært på en 10 ha heterogen mark. Det er ønsket at kunne klargøre hvilke dyrkningsparametre der øver indflydelse på fikseringsraten, samt hvorledes disse påvirker hinanden i forbindelse med kvælstoffiksering. Projektet bliver udført i tilknytning til et overordnet forskningsprojekt, under EU 6 rammeprogram, med titlen Grain Legume, der har til formål at undersøge, udvikle og forbedre frøbælgplanter. Dette gælder både genetisk forståelse, dyrkning og udvikling. 7

9 1.2 Problemformulering Ønsket for dette speciale projekt er at belyse den rummelige variation af kvælstoffiksering og udbytte i ærter (Pisum Sativum) på en 10 ha mark. Det ønskes yderligere at bestemme sammenhæng mellem kvælstoffiksering og henholdsvis fosforindhold i jorden, total N i jorden, humus %, kalk indhold, lerindhold og topografi. Yderligere ønskes den rummelige variation af kvælstoffikseringen undersøgt i en mindre skala med tilnærmelsesvis identiske dyrkningsforhold. Målingerne i mindre skala skal ligeledes bidrage til vurderingen af naturlig 15 N forekomst teknikken (Natural Abundance) for bestemmelse af N 2 -fiksering. Målsætningen er således at undersøge den rummelige variation af kvælstoffiksering samt at relatere variationen til, for kvælstoffikseringen, relevante jordbundsparametre. Følgende overordnede spørgsmål ønskes besvaret: Kan den rummelige variation af kvælstoffiksering i marken forudsiges, lokaliseres og visualiseres på baggrund af variation i øvrige abiotiske faktorer? Følgende hypoteser danner baggrund for projektet: Kvælstoffiksering er hovedsagligt påvirket af jordens kvælstofindhold (total N). Områder med højt total N har den laveste fikseringsrate. Lokaliteter på marken med det største vandindhold har det højeste indhold af total N og dermed den mindste fikseringsrate. Der findes derfor høje korrelationer mellem kvælstoffiksering og topografi og tekstur i det markens vandindhold forventes afhængigt af topografi og tekstur. Forskellige indhold af fosfor og Ca (udtrykt gennem kalk %) korrelerer forskelligt med kvælstoffikseringen. Lave fosfortal og lav kalk % hæmmer kvælstoffikseringen. Kvælstoffikseringen er underlagt stor rummelig variation, og denne variation er afhængig af flere samtidige dyrkningsparametre. Således forventes multiple korrelationer samt forskellige korrelationer mellem total N og kvælstoffikseringen forskellige steder i marken. Ærter dyrket indenfor en afstand af få meter har tilnærmelsesvis ens fikseringsrate. Der forventes således ingen signifikant rummelig variation af kvælstoffiksering på mikroskala (plots < 2 m 2 ). 8

10 1.3 Indledende metode Dette projekt er udført i samarbejde med Afdeling for Biosystmer Program for bioenergi og biomasse, Forskningscenter Risø og ved Faggruppen for Miljø, Ressourcer og Teknik, Institut for Jordbrugsvidenskab, KVL. Projektet er en del af det EU finansierede 6. rammeprogram forskningsprojekt Grain Legume og bidrager til dettes workpackage Low Input Farming. Problemstillingen og hypoteserne er besvaret via et markforsøg og et litteratur studie. Undersøgelsen er udført i en 10 ha mark på Risø i Tidligere forsøgsaktiviteter på denne mark og medfølgende omfattende indsamling af relevante jordbundsdata er i udstrakt grad benyttet til besvarelse af problemstillingen. I forsøget dyrkes markært (Pisum sativum), hvori der er sået bygplanter (Hordeum vulgare). Ukrudt i forsøgsparcellerne, er indsamlet og analyseret. Forsøget er designet til planteklip og analyse både ved ærternes blomstring og modenhed. Kun analysen ved blomstring gennemføres i dette specialeprojekt. Øvrige analyser foretages efterfølgende som del af Grain Legume projektet. Konklusionerne fra dette specialeprojekt og yderligere prøveudtagning danner grundlag for analoge forsøgsaktiviteter hos minimum to økologiske jordbrugere i vækstsæsonen Rapporten består af et indledende afsnit med teoretisk baggrund og udvidet metodebeskrivelse, dernæst et udkast til en videnskabelig artikel hvori forsøgsresultater behandles, diskuteres og konkluderes. Rapporten afsluttes med en overordnet konklusion samt perspektivering. Udkastet til den videnskabelige artikel er skrevet på engelsk hvorimod resten af specialet er forfattet på dansk. Da artiklen er skrevet dels på baggrund af det øvrige speciale, og da artiklen skulle kunne læses separat kan overlap mellem artikeludkastet og øvrige afsnit i rapporten forekomme. 1.4 Afgrænsning Specialet har fokus på markvariation af kvælstoffiksering og udbytte i ærter, med et praktisk markforsøg udført under tempererede forhold. Globalt set er der en række ekstreme dyrkningsfaktorer der kan øve indflydelse på kvælstoffiksering såsom ekstremt saltholdige jorde, meget sure jorde, ekstreme 9

11 temperaturer i jord eller luft ligesom mangel på en række mikronæringsstoffer kan forekomme. Disse forhold er atypiske for danske jorde og tempererede egne i det hele taget, hvorfor forholdene er ignoreret i dette forsøg. Signifikante variationer mellem både arter og sorter i forhold til kvælstoffiksering er vist i litteraturen. I dette speciale fokuseres på markært (Pisum sativum), der drages dog paralleller til andre arter. Den totale mængde af fikseret kvælstof i planter estimeres retmæssigt ved planternes modenhed, om end fikseringsraten ved planternes blomstring giver en god indikation på forventet fiksering og variation. På grund af omfanget af specialeprojektet begrænses målinger af fiksering til planternes blomstring. Fikseringsrate ved modenhed måles efterfølgende, men inkluderes ikke i denne rapport. For at opnå optimale interpolationer fra forsøgsdata, vurderes det at kræve målte data fra punkter (Goovaerts 1999). Det optimale antal punkter afhænger dog af både rummelig skala og variation. Af økonomiske og tidsmæssige grunde er prøve antallet i dette projekt begrænset til 56. I samråd med vejledere antages dette at være acceptabelt for interpolering. 10

12 2 TEORETISK BAGGRUND Lys, vand og en lang række næringsstoffer dækker planters behov for optimal vækst. Næringsstofferne inddeles i makro og mikronæringsstoffer afhængigt af planternes behov for de respektive stoffer. Størst forbrug har planterne af makronæringsstofferne kvælstof (N), kalium (K), calcium (Ca), magnesium (Mg), fosfor (P) og svovl (S). Mindre forbrug, men stadig essentielt, har planterne af mikronæringsstofferne klor (Cl), bor (B), jern (Fe), mangan (Mn), zink (Zn), kobber (Cu), nikkel (Ni) og molybdan (Mo). I globalt perspektiv er vand efterfulgt af kvælstof anset som værende mest begrænsende faktor for planters vækst (Vance 2001). Reduktion af luftens frie kvælstof (N 2 ) til NH 3 er den primære proces, både i industriel fremstilling af kvælstofgødning, Haber-Bosch processen, og i den naturligt forekommende symbiotiske biologiske kvælstoffiksering (SNF). Den industrielle fremstilling af NH 3 forgår under høj temperatur (op til 1200 o C) og højt tryk ( bar), og er derfor både energikrævende og kostbar (Jensen & Hauggaard-Nielsen 2003). Med stigende energi priser og øget interesse for bæredygtighed i jordbruget såvel som i samfundet øges interessen for symbiotisk N fiksering. Bæredygtighedsbegrebet dækker i jordbruget, kort beskrevet, over det ønske at kunne dække sit nutidige behov uden at reducere og forringe fremtidige muligheder (Bruntland 1987). I bestræbelserne for et bæredygtigt jordbrug er håndtering af kvælstof en hjørnesten, både angående energi i forbindelse med produktion af N gødning, betydning for planternes vækst, økonomi og betydninger i miljøet. SNF, i sammenligning med store mængder N gødning, resulterer ikke i ammoniakfordampninger eller fordampning af N 2 oxider (drivhusgasser), direkte udvaskning (dvs. udbragt N der ikke optages af planterne) til vandløb og grundvandreservoirs forekommer ikke, ligesom udtømning af ikke fornybare ressourcer udebliver (Graham & Vance 2000). Ved integrering af kvælstoffikserende bælgplanter i sædskiftet opnås først en afgrøde, der som udgangspunkt ikke har behov for yderligere tilført kvælstof, men også en signifikant kvælstofforsyning, fra planterester, til efterfølgende afgrøde. Dertil kommer fordele i form af reduceret sygdom og skadedyrstryk i efterfølgende afgrøder og reduceret ukrudtsmængde (Stevenson & Vankessel 1996;Jensen & Hauggaard-Nielsen 2003). 11

13 Ovenstående forhold giver ud over de energi-, og samfundsmæssige fordele også potentielle økonomiske besparelser for den enkelte landmand i form af reduceret forbrug af handelsgødning såvel som pesticider. Forskning der har til hensigt at illuminere og forbedre forhold omkring biologisk kvælstoffiksering har derfor økonomiske såvel som energimæssige og miljømæssige potentialer. 2.1 Kvælstoffiksering Kvælstoffiksering foretages af nogle organismer med prokaryotisk cellestruktur, f.eks. bakterier eller blågrøn alger. I jordbruget udføres fiksering af Eubakterier hvoraf mange er heterotrofe, dvs. afhængige af tilført carbon (Marschner 1995;Graham & Vance 2000). Andre er autotrofe og kan selv ved fotosyntese reducere CO 2. Det er mellem de heterotrofe bakterier og planter at den symbiotiske kvælstoffiksering forekommer. Symbiotisk kvælstoffiksering er den mest effektive fikseringsform og udgør med ca. 80% også langt størstedelen af kvælstoffiksering på globalt plan (Vance 1998). De resterende ca. 20% udføres af ikke symbiotiske organismer, der enten kan være forbundet til en plante eller frit levende som blågrøn alger (Marschner 1995). Af den række af kvælstoffikserende organismer der findes er slægten rhizobia af speciel interesse for dens symbiotiske egenskaber med bælgplanter. Rhizobiabakterier kan opdeles i 5 grupper hvoraf den langsomt voksende Bradyrhizobium og den hurtigt voksende Rhizobium, i landbrugsmæssig henseende er mest interessant. Indenfor begge grupper findes flere stammer (Marschner 1995). Bakterierne har foretrukne værter, og der er store forskelle mellem de forskellige bakteriestammer og deres værtsplante i forhold til infektion, nodulering og N 2 -fikserings effektivitet. Bradyrhizobium foretrækker bl.a. lupin og sojabønne, mens Rhizobium stammerne foretrækker bl.a. mark-ært, hestebønne, vikke, linse og kløver (Marschner 1995). Reduktionen af frit kvælstof til ammoniak eller ammonium er katalyseret af nitrogenase enzym komplekset i bakteriernes celler, og ser grundlæggende sådan ud: N ATP + 8e H + 2 NH H ADP + 16 P i (Vance 1998) 12

14 Reaktionen er meget energikrævende og har et højt forbrug af ATP (adenosine triphosphate). Det estimeres at reduktion af 1 g N 2 kræver 6 g C, hvoraf kan tolkes at % af plantens fotosyntese, afhængigt af plantens vægt og C indhold, går til N 2 - fiksering (Vance 1998). Det er ikke blot symbiosen mellem bakterie og værtsplanten der afgør mængden af symbiotisk fikseret kvælstof. En lang række jordbundsparametre øver stor indflydelse, og mængden af biologisk fikseret kvælstof bør derfor anses som en funktion af en række genetiske og miljømæssige effekter. 2.2 Jordbundsforhold Overordnet set er kvælstoffikseringsraten afhængig af værtsplantens biomasseproduktion, dvs. værtsplantens vækstforhold er i høj grad styrende for potentialet for N 2 -fikseringen. Forholdet defineres som plantens source-sink forhold. Væksten skaber behovet for N og dermed plantens sink-styrke. Fotosyntesen producere det materiale, hovedsagligt C, der kan opretholde N 2 -fikseringen, og udtrykker derved en del af systemets source (Unkovich & Pate 2000). For at opnå høj %Ndfa (source-styrke), kræves gode dyrkningsforhold for planten, og øget fikseringsrate opnås formentlig bedst ved at øge plantens N behov via optimal dyrkning og håndtering af næringsstoffer, jordstruktur, jordbearbejdning etc. (van Kessel & Hartley 2000). Sink-styrke (plantens biomasse) har formentlig kun indflydelse på fikseringsraten når symbiosen mellem plante og bakterier fungerer effektivt (Unkovich & Pate 2000). Enkelte vækstfaktorer har dog direkte indflydelse på enten infektion, nodulering af bælgplanten eller på selve fikseringsprocessen i nodulerne, og kan således påvirke fikseringsraten før biomasseproduktionen påvirkes. Kvælstof En række forsøg har entydigt konkluderet at N 2 fiksering er påvirket af mængden af plantetilgængeligt N i jorden, idet højere N indhold i jorden inhibere N 2 fikseringen (Jensen 1986;Androsoff et al. 1995;Peoples et al. 2001) Såfremt planten, ubesværet, kan optage tilstrækkeligt N fra jordvæsken reduceres noduldannelse og N 2 -fikserings aktivitet (Sprent & Minchin 1983). Dette skyldes formentlig de lavere energiomkostninger for planten ved optag og assimilering af NO - 3 og NH

15 Flere faktorer yder indflydelse på plantetilgængeligheden af N i jorden, herunder tekstur, vandindhold (van Kessel & Stevenson 2005), topografi, naturlig forekomst afhængigt af dyrkningshistorie og planterester, samt variation af N-mineralisering over vækstsæsonen (Androsoff et al. 1995). Følgelig påvirker de parametre, der påvirker plantetilgængeligt N i jorden også indirekte kvælstoffikseringen. Androsoff et al. (1995) undersøgte i et canadisk markforsøg korrelationer mellem N 2 -fikseringen og enkeltparameterne AWC (available water concentration), topografi, ph, EC (electric conductivity), sand, ler og silt. Forsøget viste ingen signifikante korrelationer mellem N 2 -fiksering og de enkelte angivne parametre, hvilket indikerer at fikseringen i marken formentlig afhænger af flere samtidige parametre, samt at andre dyrkningsparametre, såsom øvrige næringsstoffer, kan have betydning for fikseringsraten. Fra forsøg i det østlige Australien (9 forskellige områder) konkluderes det dog entydigt at %Ndfa var størst i områder hvor mængden af plantetilgængeligt N var mindst ved udsåning og hvor AWC var højest (Peoples et al. 2001). Vand Mængden af tilgængeligt vand i jorden er generelt vurderet som en væsentlig regulerende faktor i forhold til bælgplanternes nodulering og N 2 -fiksering. Jensen (1997) konkluderer i sin doktorafhandling tilgængeligheden af vand er blandt de parametre der oftest begrænser bælgplanternes N 2 -fiksering såvel som udbytte under tempererede forhold. Det vurderes at både vandstressede og vandlidende jorde har inhiberende effekt på nodulering såvel som fikseringsrate (Sprent & Minchin 1983;Stevenson et al. 1995). Ved vandstress bliver vand en styrende faktor for plantens vækst og derved for kvælstoffikseringen. Sprent og Minchin (1983), postulerer dog at tørke formentlig har større effekt på selve fikseringen end på plantens generelle vækst. Planternes reaktion på AWC er afhængig af sort og genotype, f.eks. er noduleringen hos ærter følsom for vandlidende jorde, mens hestebønner tilsyneladende nodulerer fint under samme forhold (Sprent J.L. & Minchin F.R. 1983). Det potentielle vandindhold i jorden, er foruden nedbørsmængden påvirket af jordens tekstur og markens topografi. Højeste potentiale findes i lavninger og/eller områder hvor lerindhold og humusindhold er højt. Isoleret set betragtes vandindhold i jorden som lineære funktioner af henholdsvis ler % og mængden af organisk materiale i 14

16 jorden, med stigende potentielt vandindhold med stigende ler eller C indhold (Olness & Archer 2005). Fosfor Nitrogenaseaktivitet er påvirket af fosfor (P) indhold, idet ATP driver de energikrævende processer i nitrogenasesystemet (Marschner 1995). En række forsøg med forskellige bælgplanter har indikeret nitrogenase inhibering ved lav P tilgængelighed (Sa & Israel 1991;Cadisch et al. 1993;Leidi & Rodriguez-Navarro 2000). Andre har derimod fundet korrelation mellem kvælstoffiksering og biomasse som resultat af fosforindhold, og konkludere derigennem at plantevæksten reduceres ved fosformangel hvorved også kvælstof behov og kvælstoffiksering aftager (Amanuel et al. 2000;Hogh-Jensen et al. 2002). I et forsøg af Labidi et al. (2003), konkluderedes det, at biologisk kvælstoffiksering i ærter, udtrykt gennem antal og vægt af noduler, hovedsagligt var styret af mængden af tilgængeligt fosfor. Flest noduler blev observeret på planter dyrket med mest fosfor i jorden, og overordnet blev det vurderet at 20 mg P Olsen kg -1 i jorden var den kritiske værdi for tilfredsstillende noduldannelse (Labidi et al. 2003). Jakobsen (1985), konkluderer på baggrund af forsøg med ærter, at fosfor mangel svækker kvælstoffikseringen indirekte ved at forringe metabolismen i skuddene. På trods af den generelle opfattelse at fosfor mangel i højere grad reducerer nodulerne end den totale plantevækst menes reduceret fiksering under P mangel ikke at skyldes direkte påvirkning af nodul kvantitet eller kvalitet (Jakobsen 1985). Ekstrem fosformangel er dog sjældent set under tempererede forhold på grund af vores relativt unge jorde der som udgangspunkt er forholdsvis vel suppleret med fosfor, og desuden modtager betragtelige mængder gødning i form af NPK gødning eller fosforrigt husdyrgødning. Fosformangel er derimod et alvorligt problem andre steder i verden, som f.eks. Australien der hovedsagligt har meget gamle, udvaskede og næringsfattige jorde (Bolland et al. 2001). Calcium Jordens calciumindhold menes også at have kontrollerende effekt på nitrogenase enzymkomplekset (Marschner 1995;Izmailov 2003). Izmailov (2003) refererer til forsøg med bl.a. kløver, lucerne og sojabønner hvor tilgængeligt calcium menes at influere på både funktion og formation af bælgplanternes noduler. Det konkluderes 15

17 yderligere at kvælstoffikserende bælgplanter har betydeligt større behov for calcium end ikke fikserende planter. Lavt calciumindhold i sure jorde har i særdeleshed negativ effekt på noduldannelsen (Marschner 1995). Calcium indholdet i jorde under tempererede forhold er dog generelt højt pga. jævnlig kalkning gennem de sidste årtier. Mikronæringsstoffer Mangel af jern (Fe), kobber (Cu), bor (B), molybdæn (Mo) og cobal (Co) har ligeledes direkte inhiberende effekt på nodulering og/eller fiksering, ligesom øvrige essentielle plantenæringsstoffer resulterer i indirekte inhiberende effekter ved mangel (Sprent & Minchin 1983). En anselig mængde danske jorde har forholdsvis lavt kobbertal, hvilket har resulteret i at mange handelsgødninger tilsættes kobber. ph Lave ph værdier reducerer generelt nodulformation og funktion (Correa et al. 2001), bælgplanternes sensitivitet for ph værdier varierer dog meget mellem arter (Tang & Thomson 1996). Ærter har vist sig følsomme for ph værdier under 6, mens andre arter først viser sensitivitet ved ph under 5 (Tang & Thomson 1996). Moderate variationer i ph værdier vurderes dog ikke at have direkte effekt på kvælstoffikseringen, men kan have indirekte betydning da tilgængeligheden af en lang række næringsstoffer, i større eller mindre grad, er styret af jorden surhedsgrad (Marschner 1995). På forsøgsmarken i dette forsøg, varierer ph fra 6,9-8,1. Indenfor dette interval forventes stor variation i tilgængelighed af bl.a. Fe, Zn og P (Marschner 1995) Samlet set Kvælstoffikseringen er påvirket af en række direkte faktorer hvor plantebiomasse, jordens N samt vandindhold betragtes som de mest signifikante. Disse parametre er en del af et komplekst samspil der er illustreret i Figur 1. Figuren skitserer de mest betydningsfulde faktorer for kvælstoffiksering under tempererede forhold. Yderligere viser den de faktorer der indirekte påvirker fikseringen via påvirkning af andre faktorer. Dette er f.eks. det forhold at jordbearbejdning påvirker mineraliserings/immobiliserings processer der videre påvirker mængden af plantetilgængeligt N i jorden der påvirker biomasseproduktionen og N 2 -fikseringen 16

18 N 2 -fix Nedbør Vandfordeling Topografi Tekstur Vandindhold i jorden Jordtype Lerindhold Humus % Jordbearbejdning Total N i jorden Mineralisering Immobilisering Nitrifikation Denitrifikation ph Plante biomasse Plantetilgængeligt N Øvrige næringsstoffer >< Rhizobium Nodulering NO 3 - optag Figur 1. Model der illustrerer de mest betydningsfulde faktorer for symbiotisk biologisk kvælstoffiksering. Modificeret fra Stevenson et al., (1995). 2.3 Virkning og eftervirkning Mængden af fikseret kvælstof i bælgplanterne (%Ndfa) er meget variabelt afhængigt af forholdene og kan variere fra 0-92% inden for få hektar. (Evans et al. 1991;Androsoff et al. 1995). Eksempler på fikseringsrater i overjordisk plantemateriale er givet i Tabel 1. Det fikserede kvælstof har ikke kun positiv betydning for bælgplanten, men kan ligeledes blive tilgængeligt for en eventuelt samdyrket eller efterfølgende afgrøde. Dette kan forekomme enten direkte i form af udskillelse af kvælstofholdige rodeksudater eller indirekte i form af udvaskning fra blade, nedbrydning af bladrester, nedbrydning af rødder og noduler eller via husdyrgødning (Vance 1998). Selvom direkte overførsel af kvælstof mellem f.eks. ærter og en samdyrket kornplante forekommer, menes mængden af overført N ikke at have signifikant værdi i N forsyningen af kornplanten i næringsrige jorde (Jensen 1996). 17

19 Tabel 1. Eksempler på mængder af kvælstof fikseret i overjordisk plantemateriale i forskellige afgrøder på forskellige steder. %Ndfa angiver mængden af fikseret N i procent af total N. N Afgrøde %Ndfa fikseret i Udvalgte referencer kg ha -1 Markært (Pisum sativum) (Stevenson et al. 1995;Androsoff et al. 1995;Jensen 1997;Unkovich & Pate 2000) Lupin (Lupinus angusti.) (Unkovich & Pate 2000) Vikke (Vicia sativa) (Papastylianou & Danso 1991;Provorov & Tikhonovich 2003) Hestebønne (Vicia faba) (Schwenke et al. 1998) Eftervirkningsværdien, dvs. det N bidrag bælgplanten overfører til efterfølgende afgrøde fra nedbrudte planterester, rødder og noduler, viser sig betydningsfulde for efterfølgende afgrøders vækst. Eftervirkningsværdien er meget variabel, og bl.a. afhængig af genotype, klima, jordbundsforhold, plantekomposition og mængden af inkorporeret bælgplante i jorden. Således har Vance (1998), opstillet en række bælgplanters eftervirkningsværdi (udtrykt som Fertilizer N 2 Replacement Value) fra forskellige forsøg. Værdierne varierede fra 26 kg N ha -1 til 110 kg N ha -1, mindst for ærter og størst for lucerne. I et dansk forsøg fandtes en eftervirkningsværdi fra ærter på kg N ha -1 for efterfølgende vinterraps (Jensen & Haahr 1989). Signifikante mængder N i underjordisk materiale er ligeledes påpeget i australske forsøg af Unkovich og Pate (2000), de påpeger at mængden af N i rødder og noduler udgør mellem 20 og 40% af planternes total N afhængigt af sort. Forsøg af Peoples et al. (2001) med ærter estimerer tilsvarende op til 80 kg N ha -1 fra underjordisk materiale. 2.4 Variation i jordens kemiske, fysiske og biologiske parametre Jorde og de jordbundsdannende parametre varierer over landskabet og forekommer sjældent homogene. Selvom en jord umiddelbart ser homogen ud, kan der forekomme 18

20 væsentlig variation indenfor selv korte afstande. Som udgangspunkt er heterogeniteten i jorden skabt af jordens udgangsmateriale og den måde overordnede jordbundsdannende faktorer påvirker jordbundsudviklingen forskelligt. Dette er i høj grad vind og vejr og den indflydelse disse har afhængigt af bl.a. jordens beliggenhed og topografi. Rummelig markvariation er også influeret af den udførte dyrkningspraksis på marken. På trods af jordens heterogenitet er det stadig almindelig praksis at det meste landbrugsjord behandles som homogen (Odlare et al. 2005). På trods af homogen behandling af marker gennem årtier kan specifikke jordbunddannende parametre stadig forekommer signifikant forskellige. Dette kan illustreres ved en given mark der gennem de sidste 20 år har modtaget samme mængde NPK gødning over hele marken, men ikke desto mindre stadig viser store udsving i jordens fosforindhold (Figur 2) Fosfortal Pt Figur 2. Variation i fosfortal (Pt) på en 10 ha mark på Risø. Pt værdier under 2,5 indikerer utilstrækkeligt tilgængeligt fosfor for afgrøder, mens værdier over 4 vidner om tilstrækkeligt fosfor Med viden om og håndtering af jordens variation kan udbytter øges samtidig med at tab til miljøet reduceres ved en generel bedre tilpasset gødskning til lokale forhold. Adskillige forsøg illustrerer stor udbyttevariation på en given mark på grund af markvariation (Blackmore 2000;Joernsgaard & Halmoe 2003). Viden om en sådan variation kan hjælpe landmanden til positionsbestemt behandling af marken, og dermed udnytte markens variation for at opnå optimeret økonomiske løsninger med mindst mulige brug af indsatsfaktorer. 19

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Bilag 8.12 Afvandingens betydning for høstudbyttet I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Undersøgelsen blev foretaget i en mark på

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Svend Christensen Institutleder, professor Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Københavns Universitet Målrette

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering

Læs mere

Resultat af jordanalyser

Resultat af jordanalyser Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os? Humus overset faktor i jordens potentiale Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof påvirker jordens funktion

Læs mere

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene

Læs mere

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen

Læs mere

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Når I kommer på besøg på SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet hos Institut for Plante- og Miljøvidenskab,

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning

Danmarks salg af handelsgødning Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010

Læs mere

TourTurf Liquid Feed Special (FS)

TourTurf Liquid Feed Special (FS) TourTurf Liquid Feed Special (FS) DK: NK 7-0-9 EU: NK 7-0-11 TourTurf Liquid Feed Special (FS) NK 7-0-9 er en flydende NK-gødning til alle græsarealer på golf- og fodboldbaner. Udbringes med marksprøjte.

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?

Læs mere

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med

Læs mere

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer 307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid

Læs mere

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013

Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Denne statistik er udarbejdet af Ministeriet

Læs mere

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod.

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod. Rodtyper s opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport Trævlerod Rodstængel Skiverod Hjerterod s funktion Fastholde planten Finde og optage vand Finde og optage næringsstoffer

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Mere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder

Mere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder Mere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder - ved udfasning af konventionel husdyrgødning i økologisk jordbrug Lars Stoumann Jensen Professor (mso) Jordfrugtbarhed,

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Sådan styres kvælstofressourcen

Sådan styres kvælstofressourcen Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Gødningsanbefalinger til nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Claus Jerram Christensen

Gødningsanbefalinger til nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Claus Jerram Christensen Gødningsanbefalinger til nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Claus Jerram Christensen Forskellige anbefalinger til nordmannsgran og nobilis Vækst følger en S-kurve Stigningsdel: Juletræer og yngre

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Yara N-Sensor. Få mere ud af marken

Yara N-Sensor. Få mere ud af marken Yara N-Sensor Få mere ud af marken Styringsværktøjet i marken Yara N-Sensor er et styringsværktøj, som du kan anvende i hele vækstsæsonen. Til informationsindsamling, ved aktiv udførelse f.eks. ved gødskning

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014

Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Juni 2015 SALG AF HANDELSGØDNING I DANMARK 2013/2014 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning

Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Delrapport for PAF projekt 25-14 Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Paul Christensen, PC-Consult 27 Forord Denne delrapport omtaler dele

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD NYE LØSNINGER PÅ DANSK JORD PLACÉR GØDNINGEN, OG DINE AFGRØDER VIL TAKKE DIG! dan GØDNING A/S Dan Gødning fordi Med flydende DanGødning

Læs mere

Kvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer

Kvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer Kvælstof et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer Det tveæggede sværd Fordele og ulemper O O N O Hyppighed af for stor grenafstand (%)> 4 cm 35 69 138 27 276 Højde (cm) Vækst: Højde og grenafstand

Læs mere

Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed

Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed Bent Tolstrup Christensen Afd. Plantevækst og Jord Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Indledning Jordens frugtbarhed tilhører sammen med beslægtede

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed

Læs mere

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv Nr 2 Vinterbygsorter Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410

Læs mere

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme

Læs mere

Ophobning og tilgængelighed af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning

Ophobning og tilgængelighed af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning Ophobning og tilgængelighed af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning Undersøgelsen viste, at vandopløseligt fosfor i gødning fra mink og ræv kun udgør 26-28 pct. af indholdet af

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning 2010/2011

Danmarks salg af handelsgødning 2010/2011 Danmarks salg af handelsgødning 2010/2011 Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2010/2011 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2012 Fotograf(er): Colurbox.com

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det

Læs mere

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i

Læs mere

Kvadratisk regression

Kvadratisk regression Kvadratisk regression Helle Sørensen Institut for Matematiske Fag Københavns Universitet Juli 2011 I kapitlet om lineær regression blev det vist hvordan man kan modellere en lineær sammenhæng mellem to

Læs mere

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side 2014 INDHOLD: Uovertruffen kvalitet.... side 3 Din egen gødning.... side 4 Emballage.... side 5 BioCrop Opti.... side 6 BioCrop Opti XL... side 7 BioCrop Møldrup XL... side 8 BioCrop Opti ML... side 9

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne. Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro Gødningsaktuelt Nr. 4 april 2014 1. årgang www.yara.dk Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger YaraVita Gramitrel En harmonisk forsyning med alle næringsstoffer er grundlaget for en optimal

Læs mere

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her) Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - -

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - - NRORJLVNJU QVDJVV GVNLIWHXGHQNY OVWRILPSRUW ULVWLDQ7KRUXS ULVWHQVHQ 'DQPDUNV-RUGEUXJV)RUVNQLQJ $IGIRU3U\GSODQWHURJ9HJHWDELOVNH) GHYDUHU KWWSZZZDJUVFLGNSYI*URQVDJHUNWNLQGH[VKWPO Ved Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Vand på golfbaner - Vandkvalitet

Vand på golfbaner - Vandkvalitet Vand på golfbaner - Vandkvalitet Simon Toft Ingvertsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Indhold Forureningsprofilen af regnvand fra tage og veje Lidt om krav til jordkvalitet og vandingsvand

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse

Læs mere

VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ

VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Søren

Læs mere

Kvælstof i luften, på land og til vands

Kvælstof i luften, på land og til vands kapitel 4 Kvælstof i luften, på land og til vands Planterne har brug for kvælstof for at kunne gro og give et højt høstudbytte. De fleste væsentlige afgrøder er ikke kvælstoffikserende og kan ikke optage

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Knowledge grows. Gødningssortiment. Sæson 2015-2016

Knowledge grows. Gødningssortiment. Sæson 2015-2016 Knowledge grows Gødningssortiment Sæson 2015-2016 Velkommen til Yaras gødningssortiment 2016 som bl.a. indeholder flere nyheder i produktserien YaraMila. I år har vi endvidere valgt at tilføje en oversigt

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere