Samspillet mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter i Vestgrønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samspillet mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter i Vestgrønland"

Transkript

1 Samspillet mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter i Vestgrønland Teknisk rapport nr. 49, 2004 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 1

2 Titel: Forfattere: Samspillet mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter i Grønland Peter J. Aastrup & Mikkel P. Tamstorf, Danmarks Miljøundersøgelser. Christine Cuyler, Pipaluk Møller-Lund, Kristjana G. Motzfeldt, Christian Bay & John D.C. Linnell, Grønlands Naturinstitut Serie: Teknisk rapport nr. 49, 2004 Udgiver: Grønlands Naturinstitut Finansiel støtte: Nærværende rapport er finansieret af Miljøstyrelsen via programmet for Miljøstøtte til Arktis. Rapportens resultater og konklusioner er forfatteren(nes) egne og afspejler ikke nødvendigvis Miljøstyrelsens holdninger. Forsidefoto: Peter J. Aastrup ISBN: ISSN: Layout: Reference: Rekvireres hos: Kirsten Rydahl Aastrup, P. (ed.) Samspillet mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter i Grønland. Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, teknisk rapport nr s. Er udelukkende tilgængelig i elektronisk format på Grønlands Naturinstituts hjemmeside 2

3 Samspillet mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter i Vestgrønland Teknisk rapport nr. 49, 2004 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 3

4 4

5 Resume Projektets hovedmål er at forbedre grundlaget for forståelse af forholdet mellem rensdyrene, deres fødegrundlag og de levevilkår, der findes forskellige steder på Grønlands vestkyst. En sådan viden vil forbedre grundlaget for bl. a. Grønlands Naturinstituts rådgivning til Hjemmestyret og for DMU s rådgivning til Råstofdirektoratet. Projektets fire delmål er: 1) at dokumentere sneafsmeltningens forløb samt vegetationens frodighed over en længere årrække, 2) at forbedre kendskabet til fourageringsmulighederne og vegetationens beskaffenhed i forskellige dele af Grønland ved udarbejdelse af vegetationskort, 3) at kortlægge rensdyrenes vandringer i områderne ved Nuuk og Kangerlussuaq samt 4) at undersøge rensdyrenes adfærd i forbindelse med forstyrrelser ved menneskelige aktiviteter. Der er tilvejebragt satellitbilleder (NOAA AVHRR) til beskrivelse af sneforhold og frodighed (NDVI) for perioden Billederne kan anvendes til at vurdere sneafsmeltning, etablering af første snedække samt frodighed og er inkluderet på den medfølgende CD-rom. Der er udviklet metoder til analyse af disse forhold, som er testet på mindre områder nær Kangerlussuaq og ved Nuuk. Baseret på beregninger af middelårene for disse to områder ses, at sneafsmeltningen er tidligst i Kangerlussuaq og at frodigheden har toppunkt ca. 3-4 uger senere i Nuuk end i Kangerlussuaq. Det vil med det udviklede værktøj være muligt at beskrive vækstsæson og frodighed for specifikke områder med stor nøjagtighed. Vegetationen i områderne ved Kangerlussuaq, ved Nuuk og i Sydgrønland er blevet kortlagt ved hjælp af Landsat TM satellitbilleder, og de forekommende vegetationstyper er blevet grundigt beskrevet på baggrund af detaljerede botaniske analyser (Itex-metoden). De kortlagte vegetationstyper er: Krat, kær, græsland, sneleje, lavholdig dværgbuskhede, dværgbuskhede, steppe og afblæsningsflade/fjeldmark. Kortene er anvendelige for studier af den relative fordeling af vegetation i forskellige områder. Usikkerheden på vegetationstypernes geografiske placering er imidlertid så stor, at kortene skal anvendes med forsigtighed. Kortlægningen af vegetationen har vist nogle væsentlige forskelle mellem områderne ved Kangerlussuaq, Nuuk og Sydgrønland. I Kangerlussuaq er det karakteristisk at: 1) dværgbuskhede udgør en meget stor del af det samlede areal, 2) lavholdig dværgbuskhede findes næsten ikke og 3) fjeldmark udgør en mindre del af området end i Nuuk og Sydgrønland. Ved Nuuk er det karakteristisk, at: 1) forekomsten af lavholdig hede er væsentlig højere end i de to andre områder og 2) at krat kun udgør en lille del af området. I Sydgrøn- land er det karakteristisk at: 1) græshede er langt mere udbredt end på de andre lokaliteter, 2) at lavholdig dværgbuskhede har en meget ringe udbredelse og 3) at steppe ikke findes. Analyse af de satellitmærkede rensdyrs positioner i forhold til de forekommende vegetationstyper har vist at dyrene tilbringer 50% af tiden i afgrænsede kerneområder som udgør mellem 8 og 25% af dyrenes forekomstområde. Det blev endvidere fundet, at rensdyrene i Kangerlussuaq-området i brunsttiden primært anvender dværgbuskhede og kær, i kælvningstiden og umiddelbart efter anvendes hovedsageligt fjeldmark, mens græsland anvendes mest om sommeren. I den nordlige del af Nuuk-området anvendes fjeldmark og steppe i kælvningstiden, mens dyrene resten af året fortrinsvis færdes i den lavholdige dværgbuskhede. Rensdyrsimlers vandringer er undersøgt ved hjælp af Argos satellitsendere i Kangerlussuaq-området (7 sendere) og i Nuuk-områ- 5

6 det (8 sendere). Ingen vandringer var over længere afstande end 100 km. De mærkede rensdyr i Kangerlussuaq-området fulgte begge år det samme mønster med ophold nær indlandsisen i sommerhalvåret og ophold længere mod vest i vinterhalvåret. I Nuukområdet var vandringsmønstret mere kompliceret, idet en del af dyrene foretog vandringer mellem kystområdet, hvor de opholdt sig om vinteren, og området nær indlandsisen, hvor de opholdt sig om sommeren. Andre dyr var stationære i kystområdet. Dyrene foretog ikke koordinerede, samtidige vandringer, men var alligevel trofaste overfor bestemte områder. Endelig var dyrene langt mere mobile i Nuuk-området end i Kangerlussuaq-området. Der var ingen vandringer mellem de to områder. Undersøgelserne af rensdyrs reaktioner på menneskelige forstyrrelser blev undersøgt i Kangerlussuaq og i Nuuk-området i kælvningstiden, om sommeren og efter jagten. Dyrenes frygt- og flugtafstande blev målt ved hjælp af en afstandsmåler. Undersøgelserne viste, at opdagelsesafstand, frygtafstand, flugtafstand og flugtlængde var længere hos flokke end hos enlige rensdyr. Flokke med kalve var mere årvågne end flokke udelukkende med voksne dyr. Hyppigheden af nysgerrig adfærd og opdagelsesafstandene indikerede at rensdyr ved Nuuk var mindre årvågne end rensdyr ved Kangerlussuaq efter jagttiden, mens der ikke var forskelle i kælvningstiden og om sommeren. Rensdyr ved Nuuk var mest årvågne i kælvningstiden, mens rensdyr ved Kangerlussuaq var mest årvågne efter jagttiden. Det konkluderes, at flugt- og frygtreaktioner hos grønlandske rensdyr er sammenlignelige med andre rensdyrbestande, og at rensdyr i kælvningstiden bør beskyttes mod forstyrrelser i lighed med andre steder i verden. Projektet har givet ny information, som understøtter at rensdyr i Vestgrønland bør betragtes som adskilte bestande, som lever under meget forskellige vilkår. Dette er viden som allerede nu er brugbar for forvaltningen af Grønlands rensdyr. Der er imidlertid et meget stort behov for undersøgelser af forholdet mellem dyrenes kondition og de forskelle i vegetationsforhold, vandringsmønstre og adfærd, som de foreliggende undersøgelser har afsløret. 6

7 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Rapportens opbygning og indhold Baggrund Valg af områder Vegetationsbeskrivelse Indledning Tidligere botaniske undersøgelser og kortlægning Beskrivelser af de undersøgte lokaliteter Valg af feltlokaliteter Metoder og materialer Placering af analysefelter Materiale til vegetationsanalyse Rekognoscering Vegetationsanalyser efter Itex-metoden Beregning af arternes dækningsgrad og navngivning af vegetationstyper Vurdering af græsningstryk Resultater Analyserede vegetationstyper Beskrivelser af vegetation på alle lokaliteter - baseret på rekognosceringer Vegetationsanalyser Vegetationsklassifikation Beskrivelse af de kortlagte, generaliserede vegetationsklasser Vegetationskort Kangerlussuaq Vegetationskort Nuuk Vegetationskort Sydgrønland Sammenligning af metoder for vurdering af dækningsgrad Græsning Diskussion Græsningstilstand Vegetationens fødemæssige betydning Konklusion Literaturliste Satellitbaseret vegetations- kortlægning i Vestgrønland Resumé Introduktion Rapportens opbygning Områder, klima og vegetation Områdernes geografiske udstrækning Klima og klimagradienter Arktisk vegetation og dens tilpasning til klimaet Vegetationskortlægning Databearbejdning Datagrundlag Satellitdata Atmosfæreprofiler Kortdata og digital højdemodel (DEM) Feltundersøgelser Spektralmålinger Overfladetyper Positionsdata Metode Præprocessering Gain (C 1 ) og offset (C 0 ) værdier for pre- og inflight kalibreringer af Landsat 5 TM Klassifikation

8 Usikkerhedsbestemmelse Resultater Spektralsignaturer Vegetationskortlægning ved Kangerlussuaq Vegetationskortlægning ved Nuuk Vegetationskortlægning ved Sydgrønland Vegetationstypernes fordeling langs klimagradienterne Diskussion Kortlægning af vegetationen i de tre områder Vegetation og klimagradienter Konklusion Retrospektiv AVHRR analyse Formål Datagrundlag Generelt om NOAA AVHRR Billeddata Punktdata Teori og metode Præprocessering Maximum compositing Beskrivelse af middelår ud fra billeddata Sneafsmeltning Vækstsæsonen Resultater Middelår fra billeddata Maximum compositing Modellering Diskussion og opsummering Præsentation af middelår fra billeddata Maximum composite Modellering af punktdata Anvendelse af billeddata Konklusion Analyse af vegetation i satellitmærkede rensdyrs kerneområder Indledning Formål Datagrundlag Undersøgelsesområder Positionsdata Kortmateriale Teori og metode Rensdyrenes sæsoner Estimering af home range Databehandling Resultater Samlede home ranges Sæsondelte home ranges Home range baseret på alle år Diskussion Home ranges og migration Fordeling af vegeta tionstyper Konklusion Opsummering og perspektivering af kortlægning Vegetationskortlægning Analyse af vegetation i satelitmærkede rensdyrs kerneområder Referencer til kapitel 3, 4 og Årligt vandringsmønster hos satellitmærkede rensdyr i Vestgrønland Baggrund Afgrænsning af bestande Vandringsrater, aktivitetsmønstre og forstyrrelser Undersøgelsesområder Metoder

9 Indfangning af rensdyr Indstilling af sendere Udvælgelse af data Resultat De mærkede dyr Årstidsbetingede vandringer Social struktur Del-bestande Vigtige vinter- og kælvningsområder Variationer i vandringsrate Forstyrrelser fra jagt Årstidsbetingede ændringer i aktivitet Diskussion Satellitsendernes stabilitet Årstidsvandringer Sæsonbetingede variationer i aktivitet Forskelle mellem de to undersøgelsesområder Afgrænsning af bestande Årstidsmæssigt vigtige områder Fremtiden References Diskussion Årvågenhed Reaktionens styrke Tilvænning til mennesker Effekter af forstyrrelse Jagt Miljømæssig regulering Referencer Sammenfatning Vækstperiode og sneforhold Vegetationsforhold i vigtige rensdyrområder Rensdyrs vandringer Rensdyrs og forstyrrelser Litteratur Tak Appendiks Rensdyrs adfærd ved forstyrrelser Resume Indledning Undersøgelsesområder Metoder Provokation Statistisk analyse Resultater Opdagelsesafstand Frygtafstand Flugtafstand Flugtdistance Nysgerrig adfærd Umiddelbare reaktioner Andre parametre Opsummering

10 10

11 Indledning Kort kan give væsentlige oplysninger om rensdyrs levevilkår. Hvor findes der f.eks. områder med lav, hvor findes der frodig vegetation og hvor er der som regel tidligt snefrit? Dette er eksempler på faktorer, som er væsentlige for rensdyr, men hvor der kun findes begrænset viden. Målet med projektet Samspillet mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter (RenVeg) er at undersøge spørgsmål som disse. Projektet består af følgende delprojekter: 1. Vækstperiode og sneforhold Formålet med disse undersøgelser er at dokumentere sneafsmeltningens forløb samt vegetationens frodighed over en længere årrække. 2. Kortgrundlag for vurdering af vegetationsforhold i vigtige rensdyrområder Kortlægningens formål er at forbedre kendskabet til fourageringsmulighederne og vegetationens beskaffenhed i forskellige dele af Grønland ved udarbejdelse af vegetationskort. Kortene er også anvendelige for vurdering af moskusoksers og fårs leveområder. Dette er dog ikke nærmere behandlet i rapporten. 3. Rensdyrs vandringer og aktivitetsområder (home range) Undersøgelsens formål var at kortlægge rensdyrenes vandringer i Nuuk- og Kangerlussuaq områderne, samt at øge kendskabet til rensdyrenes opdeling i delbestande. Dette kendskab er bl.a. vigtigt for at kunne differentiere forvaltning på bestandsbasis. 4. Rensdyrs adfærd i forhold til forstyrrelser Formålet var at undersøge rensdyrs adfærd i forbindelse med forstyrrelser ved menneskelige aktiviteter. En sådan viden er vigtig for at forvalte eksempelvis kælvningsområder i forhold til turisme, råstofaktiviteter mv. Projektformulering og ansøgning blev til på initiativ af Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut, GN) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Desuden blev ASIAQ (Grønlands Forundersøgelser) og Geografisk Institut, Københavns Universitet (GI), inddraget. Kortlægningsdelen af projektet er gennemført som PhD-projekt. Kapitel 3-5 er med mindre ændringer i indledende afsnit identisk med PhD-rapporten. Projektet indledtes i Nærværende rapport er finansieret med støtte fra Miljøstyrelsen via miljøbistandsprogrammet Dancea - Danish Cooperation for Environment in the Arctic. Rapportens resultater og konklusioner er forfatterens(nes) egne og afspejler ikke nødvendigvis Miljøstyrelsens holdninger. Rapportens opbygning og indhold Rapporten består af 6 delrapporter (hovedansvarlig institution i parentes) samt et Appendikssbind. Delrapporterne er: 1. Vegetationsbeskrivelse (GN). 2. Satellitbaseret vegetationskortlægning i vestgrønland. Del af PhD- rapport udført som en integreret del af projektet (DMU). 3. Retrospektiv AVHRR analyse. Kortlægning af snedækning og -afsmeltning samt vegetationens frodighed på basis af satellitbilleder (DMU på baggrund af rapportering fra ASIAQ). 4. Analyse af vegetation i satellitmærkede rensdyrs kerneområder (DMU). 5. Satellitsporing af rensdyr (GN). 6. Undersøgelser af rensdyrs reaktioner på forstyrrelser (DMU) 11

12 Data fra delrapport 2-4 findes på en data- CD, som inkluderer vegetationskort mm. Det er i princippet tilstræbt, at de enkelte afsnit kan læses som helheder uden for mange henvisninger frem og tilbage mellem delprojekter. Ønsket om at perspektivere resultater med data fra andre delprojekter i de enkelte afsnit gør det imidlertid umuligt at undgå at foregribe resultater fra efterfølgende projektrapporteringer. Grønlands logistiske forhold gjorde anvendelse af fjernanalyser (Remote Sensing) oplagte, og i projektet indgår både anvendelse af satellitbilleder og satellitsendere til sporing af rensdyr. Der har været lagt vægt på også at komme ud i felten for at bekræfte resultaterne af fjernanalyserne. Projektet spænder vidt, men har rensdyrbestanden i Vestgrønland som fælles akse. En væsentlig begrundelse for projektet var ønsket om at tilvejebringe et kortgrundlag for karakteristik af især rensdyrs og fårs men også moskusoksers levevilkår. En sådan viden er en af forudsætningerne for at forvalte bestandene efter de forhold som dyrene lever under, og for monitering af bestandenes størrelse, køns- og alderssammensætning og kondition. Forvaltning af rensdyrene under hensyntagen til de enkelte bestandes særlige forhold kræver imidlertid også viden om bl.a. 1) afgrænsningen af bestande samt antallet af dyr i de enkelte bestande, 2) levevilkår, plantevækst og sneforhold for de enkelte bestande samt 3) kendskab til hvorledes menneskelige aktiviteter griber ind i rensdyrenes færden. Med rapporten er skabt et væsentligt grundlag for forståelse af sammenhængen mellem dyrenes levevilkår og dyrenes kondition og reproduktion i forskellige dele af Vestgrønland. Der er dermed lagt op til at gamle data om rensdyrbestandene kan sættes i et nyt perspektiv, og at nye undersøgelser kan tilrettelægges med baggrund i en velfunderet viden om de vegetationsmæssige og klimatiske vilkår. Baggrund Rensdyr (Rangifer tarandus groenlandicus og R.t. tarandus) findes hovedsagelig på Grønlands vestkyst. Bestanden har været genstand for periodiske svingninger i antal, som dokumenteret af Vibe (1967) og Meldgaard (1986). De første egentlige undersøgelser af grønlandske rensdyr blev gennemført i slutningen af 1970 erne (Thing 1984, Lassen & Aastrup 1981 m.fl.). Disse undersøgelser, som især var koncentreret om Kangerlussuaq, blev iværksat som følge af stor dødelighed blandt rensdyrene i området samt et indtryk af stærk tilbagegang i antallet af dyr. Undersøgelserne konkluderede, at overgræsning bevirkede at dyrene ikke fik tilstrækkelig føde til at klare vinteren. Siden har Grønlands Hjemmestyre og senere Grønlands Naturinstitut gennemført et antal flytællinger, som baggrund for vurdering af bestandsstørrelser med henblik på fastsættelse af kvoter for fangsten af rensdyr. Rensdyrene har tidligere forvaltningsmæssigt været betragtet som een bestand, da der hverken har været tilstrækkelig viden om rensdyrenes forekomst i selvstændige bestande eller om de vilkår, som rensdyrene lever under i forskellige dele af Grønland. I DMU s regi er gennemført miljømæssige undersøgelser i forbindelse med eventuel etablering af vandkraft flere steder i rensdyrenes udbredelsesområde. Disse undersøgelser gennemførtes med henblik på at vurdere i hvor høj grad transmissionslinjer og opdæmning af søer m.m. kunne forventes at påvirke rensdyrene negativt. I kælvningstiden er kælvningsområderne særligt vigtige for bestandene. I kælvningstiden kan råstofaktiviteter således kun foregå efter Råstofdirektoratets særlige godkendelse. Identifikation af kælvningsområder for rensdyr er derfor et vigtigt indsatsområde for DMU s rådgivning til Råstofdirektoratet. 12

13 Valg af områder Undersøgelsesområderne er vist på figur 1.1. Området i Sydgrønland er udvalgt på grund af regionens økonomisk og kulturelt vigtige fåreholdererhverv. Der eksisterer konventionelle vegetationskort over en stor del af landbrugsdistrikterne i Sydgrønland (Thorsteinsson 1983, Motzfeldt & Guðjónsson 1999). Der er samtidig et voksende behov for at iværksætte en græsningsmonitering for hele regionen. Græsningsmonitering bør udføres for at undgå overgræsning og for at søge at kvantifisere hvor mange får, der kan græsse på et givet område. Overgræsning forårsaget af får er et problem, idet en svækkelse af vegetationen medfører øget erosionsrisiko. Denne risiko er størst ved vintergræsning som først og fremmest går ud over træagtige planter. Nuuk området er prioriteret kortlagt af flere grunde. Nuuk kommune s befolkning lægger med sine godt indbyggere et stort pres på de omkringliggende landområders naturressourcer, og rensdyrbestandene udgør en vigtig ressource. Kangerlussuaq området er prioriteret kortlagt for at dække vildrenernes og moskusoksernes udbredelsesområde i Angujaartorfiup Nunaa. Vildrenbestanden i området har vekslet meget i størrelse (Vibe 1967) og bestandens seneste større nedgangsperiode var i 1970 erne (Thing 1984). Området har den største vildrenbestand i Vestgrønland (Pedersen 1999). Lavvegetationen i vildrenernes primære vintergræsningsområde omkring Ikarlulik var nedgræssede i 1979 (Thing 1984) og er ikke siden undersøgt, ej heller kender man vintergræsningsområdernes udbredelse. Figur 1.1. De kortlagte områders beliggenhed i Grønland. 13

14 14

15 Del 2 Vegetationsbeskrivelse af Pipaluk Møller Lund, Christian Bay & Kristjana Motzfeldt Grønlands Naturinstitut 15

16 16

17 Vegetationsbeskrivelse 2.1. Indledning Kortlægning af vegetation bygger på klassifikation af de overfladetyper, som kan identificeres på satellitbilleder og på mulighederne for at definere meningsfulde vegetationstyper, som kan genfindes i felten. En væsentlig forudsætning for tolkning af satellitbilleder er detaljerede botaniske beskrivelser af de kortlagte vegetationstyper og vegetationstypernes fødemæssige betydning kan vurderes på baggrund af de detaljerede beskrivelser. Kendskab til hvilke vegetationstyper der er tilgængelige året igennem er vigtigt for vurdering af rensdyrs, moskusoksers og fårs livsbetingelser. Forskellige bestande i Vestgrønland lever under forskellige klimatiske og vegetationsmæssige forhold, og det giver sig f. eks. udslag i at rensdyrene i ét område sulter en vinter, mens de i et andet område klarer sig fint. I dette kapitel beskrives de kortlagte plantesamfund på baggrund af detaljerede analyser. Undersøgelserne omfatter karplanter og laver (lichener), sidstnævnte dog kun på nogle af lokaliteterne. Mosser er behandlet som een gruppe. Formålene med vegetationsbeskrivelsen er: 1. At undersøge, definere og beskrive de kortlagte vegetationstyper (Kapitel 3): Kangerlussuaq og Nuuk: dværgbuskhede, fjeldmark, græsland, kær, krat, lavholdig dværgbuskhede og steppe. Sydgrønland: dværgbuskhede, fjeldmark, lavholdig dværgbuskhede, græsland, kær, krat og opdyrket/frodigt. 2. At analysere og beskrive de arealmæssigt dominerende plantesamfund i de tre områder. 3. At forbedre baggrunden for at vurdere de beskrevne og kortlagte samfunds betydning for rensdyr, moskusokser og får. 4. At sammenligne ITEX metoden med den konventionelle dækningsgradsanalyse ved beskrivelse af plantedække. 5. At vurdere græsningstryk Tidligere botaniske undersøgelser og kortlægning Kortlægning af vegetation i Grønland ved hjælp af flyfoto og/eller satellitoptagelser er tidligere udført på Jameson Land (Mosbech & Hansen 1994), i den Grønlandske Nationalpark (Hansen & Søgaard 1989), ved Zackenberg (Lund 1993, Tamstorf 1997), ved Søndre Strømfjord (Holt 1983, Olesen 1990), i Paradisdalen (Holt 1987), ved Kangerluarsunnguup tasersua syd for Nuuk (DMU 1984), ved Paamiut (Motzfeldt et. al 1996), i Sydgrønland (Hansen 1991, Folving 1986, Lund et. al 1996, Thorsteinsson 1983, Motzfeldt & Guðjónsson 1999) og i et afgrænset område i Qingua-dalen i Sydgrønland (Feilberg & Folving 1990). Thorsteinsson inddelte vegetationen i 59 plantesamfund fordelt i 18 forskellige plantesamfund efter dominerende og karakteristiske karplanters forekomst. Fredskild et al. (1994) har i korte træk beskrevet vegetationen omkring en sø i 510 meters højde lige syd for Narsarssuaq. Feilberg og Folving (1990) inddelte vegetationen i den ydre del af Qingua-dalen i 5 typer, hvor skov- og hedetyperne er unikke i grønlandsk sammenhæng. For Nuuk-regionen eksisterer der ingen tidligere vegetationskort, bortset fra et lille område ved bunden af Kangerluarsunnguup 17

18 Figur 2.1. Lokaliteterne i Sydgrønland afmærket med orange firkanter. Figur 2.2. Lokaliteterne ved Nuuk afmærket med orange firkanter. tasersua. Hanfgarn (DMU 1984) inddelte vegetationen i lavlandet i 7 plantesamfund. Böcher (1954) undersøgte vegetationen i og umiddelbart omkring Nuuk. Vegetationen i Ilulialik er kort beskrevet af Fredskild og Hansen (GBU 1976), der beskriver 9 forskellige plantesamfund. Derudover har Trapnell (1933) inddelt vegetationen i Qussuk i 21 typer (plantesamfund) efter hvilke arter, der dominerer i de forskellige plantelag og navngivet typerne efter Braun-Blanquet metoden (1930). Holt (1983) kortlagde 87 km 2 vegetation nord og øst for Kangerlussuaq i 14 typer. Böcher (1954) inddelte vegetationen omkring Kangerlussuaq i 14 typer ud fra forekomsten af økogeografiske og klimatiske indikatorarter. Holt (1983) har inddelt vegetationen i Paradisdalen i 5 forskellige overordnede plantesamfund. Den foreliggende beskrivelse af plantesamfund er den første, som dækker større områder i Vestgrønland på baggrund af detaljerede beskrivelser af et stort antal lokaliteter. 18

19 Figur 2.3. Lokaliteterne i Kangerlussuaq området afmærket med orange firkanter Beskrivelser af de undersøgte lokaliteter Feltarbejde er gennemført i somrene 1997 i Nuuk området og i 1998 i fåreholderdistrikterne i Sydgrønland samt i Sisimiut/Kangerlussuaq-regionen. Feltområdernes placering er vist på figur Feltarbejdet blev koordineret med de øvrige kortlægningsaktiviteter, der er beskrevet i kapitel Valg af feltlokaliteter Feltlokaliteterne er udvalgt med henblik på undersøgelser af plantesamfundene i såvel kyst- som indlandsområder i hvert af de tre hovedområder. Vigtige kriterier for udvælgelsen af lokaliteter er: forekomst af store sammenhængende vegetationsdækkede flader på de forklassifiserede satellitbilleder, logistiske forhold samt at området er skyfrit på de udvalgte satellitbilleder. Qassiarsuk ligger i indlandet og er et lavlandsområde med store sammenhængende vegetationsdækkede flader. Dele af området er intensivt opdyrket, og der forekommer intensiv fåregræsning. Området tilhører den subkontinentale, subarktiske zone, som er defineret ved forekomsten af pile- og birkekrat (Feilberg 1984). Vatnahverfi er både indlands- og kystpræget. Fåregræsning forekommer og området hører til den suboceaniske, lavarktiske vegetationszone, som er defineret ved forekomst af pilekrat (Feilberg 1984). Området er et fjeldlandskab med lave afrundede fjelde og store brede dale. Vegetationen er typisk for indlandsbæltet og Vatnahverfi er et af de frodigste områder i Grønland. Qaqortoq lokaliteten er et kystpræget område, hvor der ikke holdes får. Området har store sammenhængende vegetationsdækkede arealer. Lokaliteten Uutaap Kuua er et kystområde beliggende i en dal, der deler sig i to mod nord fra bunden af Kangerluarssuk Tulleq lige nord for Sisimiut, se figur 2.7. Lokaliteten ligger i en bred nordøst-sydvest gående dal. På begge sider af hovedelven i dalen ligger løsmasse-terasser, der gennemskæres af bielve. Dette giver et varieret landskab med mange plantesamfund. Fra lejren var der adgang til Uutaap Kuua, store nordøst-, øst-, sydøst-, syd-, sydvest- og vestvendte arealer. Området grænser op til Arctic Circle Raceruten og hundeslædespor mellem Sisimiut og Kangerlussuaq, der følger en østgående 19

20 dal. Den nordøstgående dal blev valgt for at sikre, at undersøgelsesfelterne vil kunne genfindes uforstyrrede. Lokaliteten ved Brayasø (figur 2.8) blev valgt som mellemposition i forhold til indlandsog kystlokaliteterne. Landskabet er småkuperet og de højeste toppe er alle under 500 m.o.h. Området er let tilgængeligt og var på satellitbilledet helt skyfri. Derudover er lokaliteten interessant fordi hovedparten af de 49 vildren-simler, som GN nedlagde i under forskningsfangst, blev taget i dette område. Derudover er området et yndet vintergræsningsområde for en del rensdyr (Cuyler pers. komm). Analyserne blev foretaget i samfund, der ikke blev krydset af turiststier og veje. En enkelt analyse (GN98-34) er placeret tæt ved en vej nær et strømkrat langs en elv. Isunngua lokaliteten (figur 2.9) repræsenterer de ekstreme indlands vegetationstyper. Undersøgelsesområdet omfatter arealer vest Figur 2.4. Placeringen af analysefelterne på Qassiarsuk lokaliteten er vist med orange firkanter med angivelse af ID. Figur 2.5. Placeringen af analysefelterne i Vatnahverfi lokaliteten er vist med orange firkanter med angivelse af ID. 20

21 for den store sø i Isunngua og udgør et areal på ca. 5 km x 3 km. Området omfatter en bred øst-vestgående dal samt lav- og højlandsområder nord og syd herfor. Området blev valgt på grund af dets betydning som kælvings- og græsningsområde for rensdyr (Cuyler pers. komm.). Kanassut (figur 2.10) og Qussuk (figur 2.11) lokaliteterne ligger i et typisk vestgrønlandsk terræn, gennemskåret af dale med frodig vegetation. Kanassut lokaliteten omfatter store arealer med terrasser af marine aflejringer og store kær-områder. Lokaliteten Qussuk kaldes lokalt for Isersuitilik. På grund af mange vindudsatte fjeldrygge og ringe jorddannelse, er kun et mindre areal dækket af sammenhængende vegetation. Området er småkuperet og har mange små og store søer. Begge lokaliteter blev valgt p.g.a. deres forekomst af lavrige plantesamfund, som gør dem attraktive som vintergræsningsområder for rensdyr. Ilulialik lokaliteten (figur 2.12) ligger nord for elvlejet Sangujaarssuit. Området repræsenterer de nordlige kontinentale vegetationstyper i Nuuk-området. Området er vanskeligt tilgængeligt med båd på grund af store lavvandede områder i Ilulialik, som tørlægges ved ebbe. Der er store forekomster af finkornede løsmasser såsom silt og ler i lavlandet. Derudover er store områder dækket af moræne, og overalt er plantedækket meget tæt. Kangerluarsunnguaq lokaliteten ligger for østenden af Kangerluarssuunguup Tasersua i nærheden af dæmningen for vandkraftværket i Buksefjorden. Området har som helhed udstrakte løsmasser med sammenhængende plantedække Metoder og materialer Behovet for at kvantificere plantegruppers og plantearters dækningsgrad til sammenligning med målt reflektion samt muligheden for at følge vegetationens udvikling fremover, har ført til valget af ITEX projektets (International Tundra Experiment) metode (Walker 1995). Denne metode giver statistisk reproducerbare resultater, som tillader sammenligninger mellem lokaliteter og over tid. De metoder, der er anvendt i tidligere kortlægninger, botaniske beskrivelser og plantesamfundsbeskrivelser er mangeartede og vanskelige at sammenligne direkte med Itex-data Placering af analysefelter Før hver feltsæson blev der ved automatisk klassifikation fremstillet satellitkort over de udvalgte lokaliteter med henholdsvis 6 og 9 vegetationsklasser. Den mindste enhed, der kan defineres på satellitkortene er 25 x 25 m 2 efter resampling. Kortene blev derfor anvendt for at sikre at analyserne blev udført i ensartet farvede områder, som indikerede homogene plantesamfund. Figur 2.6. Placeringen af analysefelterne i Qaqortoq lokaliteten er vist med orange firkanter med angivelse af ID. 21

BOTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESON land 1982

BOTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESON land 1982 BTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESN land 1982 Rapport ved BENT FREDSKILD CHRISTIAN BAY SUNE HalT Grønlands Botaniske Undersøgelse Botanisk Museum Gothersgade 130 DK-1123 København K BTANISKE UNDERSØGELSER

Læs mere

Satellitbaseret vegetationskortlægning. i Vestgrønland DANCEA. PhD-afhandling Mikkel P. Tamstorf

Satellitbaseret vegetationskortlægning. i Vestgrønland DANCEA. PhD-afhandling Mikkel P. Tamstorf Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Satellitbaseret vegetationskortlægning i Vestgrønland PhD-afhandling Mikkel P. Tamstorf DANCEA Danish Cooperation for Environment in the Arctic Ministry

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A30 Version: 1.3

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Zackenberg i Nordøstgrønland

Zackenberg i Nordøstgrønland Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland ti års undersøgelser af klimaet, plante- og dyrelivet Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, i samarbejde med Dansk Polarcenter, Forskningsog

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Jordbund og klima på Grønland

Jordbund og klima på Grønland Jordbund og klima på Grønland Af Bo Elberling Jordbunden er en vigtig del af et økosystem, som repræsenterer et lager af næringsstoffer og vand, der er helt afgørende for liv i og på jorden. Næringsstofferne

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky P R O D U K T S P E C I F I K A T I O N Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky Data version 2.0 - Januar 2015 Januar 2015 Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf.: 7254 5000, E-mail: gst@gst.dk Data version

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Disposition for kursus i Excel2007

Disposition for kursus i Excel2007 Disposition for kursus i Excel2007 Analyse af data (1) Demo Øvelser Målsøgning o evt. opgave 11 Scenariestyring o evt. opgave 12 Datatabel o evt. opgave 13 Evt. Graf og tendens o evt. opgave 10 Subtotaler

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Oplevet mobildækning Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Maj 2013 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Ingen dækning 6 Delvis dækning 7 Opkaldsfejl pr. selskab 8 Opkaldsfejl pr. telefon

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING (DK)

MONTAGEVEJLEDNING (DK) MONTAGEVEJLEDNING (DK) Tillykke med Deres nye møbel fra dk3 ROYAL SYSTEM reolen blev tegnet i 1948 af den legendariske danske designer og producent Poul Cadovius. Det var ét af verdens første væghængte

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Dansk Botanisk Forenings tur til Færøerne, 17.-25. juli 2003.

Dansk Botanisk Forenings tur til Færøerne, 17.-25. juli 2003. Dansk Botanisk Forenings tur til Færøerne, 17.-25. juli 2003. 1. Dag, 17/7: Alle mødte i rimelig tid fuld af forventning. Det tog dog nogen tid med indskrivningen af bagage, da transportbåndet strejkede

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Indhold i den vilde natur... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Med fly til Narsarsuaq og bådtransfer

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

KURSUS I ANALYSEPORTALEN (AP) DANSK PALLIATIV DATABASE 3 1. ÅBNING AF ANALYSEPORTALEN 3 2. OPRETTELSE AF EN RAPPORT DVS. START AF DATAANALYSE 4

KURSUS I ANALYSEPORTALEN (AP) DANSK PALLIATIV DATABASE 3 1. ÅBNING AF ANALYSEPORTALEN 3 2. OPRETTELSE AF EN RAPPORT DVS. START AF DATAANALYSE 4 KURSUS I ANALYSEPORTALEN (AP) DANSK PALLIATIV DATABASE 3 1. ÅBNING AF ANALYSEPORTALEN 3 2. OPRETTELSE AF EN RAPPORT DVS. START AF DATAANALYSE 4 3. VALG AF DATA 5 4. BEHANDLING OG VISNING AF DATA 7 1 Liste

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 12 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Forord Naalakkersuisut nedsatte i 2009 en Transportkommission, der skulle give forslag til billige, effektive og samfundsmæssigt ansvarlige transportmuligheder

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Vejledning i brug af MiljøGIS.

Vejledning i brug af MiljøGIS. NOTAT Naturplanlægning, naturprojekter og skov J.nr. NST-3379-00005 Ref. MOBKI/TRDIP/KINIE Den 11. februar 2014 Vejledning i brug af MiljøGIS. Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 1. Fremsøgning af lokalitet...

Læs mere

ISLAND RUNDT 5.JULI TIL 15.JULI 2005

ISLAND RUNDT 5.JULI TIL 15.JULI 2005 ISLAND RUNDT 5.JULI TIL 15.JULI 2005 BOTANIK ved Inge Margrethe Verland Floraliste Island 5. til 15. juli 2005 Listen er ikke komplet men indeholder langt de fleste arter og i hvert fald de mest interessante

Læs mere

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering Sammenfatning Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, juli 2010 Overordnet konkluderende

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014

Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014 Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014 Indhold: 0. Indledning kort om undersøgelsen side 2 1. Sammenfatning side 4 2. Viben 8C side 6 A. Gennemgang af resultater B. Søjlediagrammer

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, trin 1 ISBN: 978-87-92488-11-4 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

JAR kommune minimanual. Ver 2.1 2. juli 2009

JAR kommune minimanual. Ver 2.1 2. juli 2009 JAR kommune minimanual Ver 2.1 2. juli 2009 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Generelt om navigering...3 GEM og GODKEND knapperne...4 Startsiden...4 Søg efter en kortlagt grund...4 Opret ny lokalitet...5

Læs mere

Evaluering af matematikundervisningen december 2014

Evaluering af matematikundervisningen december 2014 Evaluering af matematikundervisningen december 0 Evalueringen er udarbejdet på baggrund af et ønske om dokumentation for elevernes udbytte af matematikundervisningen. Af forskellige årsager er evalueringen

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

OPFORDRING TIL TILBUD PÅ VVM-redegørelse For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandkraftværk

OPFORDRING TIL TILBUD PÅ VVM-redegørelse For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandkraftværk OPFORDRING TIL TILBUD PÅ VVM-redegørelse For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandkraftværk april 2015 Nuuk, 30. april 2015 1. Generelt Nukissiorfiit opfordrer hermed til afgivelse af tilbud på følgende anskaffelse;

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere