Samspillet mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter i Vestgrønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samspillet mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter i Vestgrønland"

Transkript

1 Samspillet mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter i Vestgrønland Teknisk rapport nr. 49, 2004 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 1

2 Titel: Forfattere: Samspillet mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter i Grønland Peter J. Aastrup & Mikkel P. Tamstorf, Danmarks Miljøundersøgelser. Christine Cuyler, Pipaluk Møller-Lund, Kristjana G. Motzfeldt, Christian Bay & John D.C. Linnell, Grønlands Naturinstitut Serie: Teknisk rapport nr. 49, 2004 Udgiver: Grønlands Naturinstitut Finansiel støtte: Nærværende rapport er finansieret af Miljøstyrelsen via programmet for Miljøstøtte til Arktis. Rapportens resultater og konklusioner er forfatteren(nes) egne og afspejler ikke nødvendigvis Miljøstyrelsens holdninger. Forsidefoto: Peter J. Aastrup ISBN: ISSN: Layout: Reference: Rekvireres hos: Kirsten Rydahl Aastrup, P. (ed.) Samspillet mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter i Grønland. Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, teknisk rapport nr s. Er udelukkende tilgængelig i elektronisk format på Grønlands Naturinstituts hjemmeside 2

3 Samspillet mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter i Vestgrønland Teknisk rapport nr. 49, 2004 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 3

4 4

5 Resume Projektets hovedmål er at forbedre grundlaget for forståelse af forholdet mellem rensdyrene, deres fødegrundlag og de levevilkår, der findes forskellige steder på Grønlands vestkyst. En sådan viden vil forbedre grundlaget for bl. a. Grønlands Naturinstituts rådgivning til Hjemmestyret og for DMU s rådgivning til Råstofdirektoratet. Projektets fire delmål er: 1) at dokumentere sneafsmeltningens forløb samt vegetationens frodighed over en længere årrække, 2) at forbedre kendskabet til fourageringsmulighederne og vegetationens beskaffenhed i forskellige dele af Grønland ved udarbejdelse af vegetationskort, 3) at kortlægge rensdyrenes vandringer i områderne ved Nuuk og Kangerlussuaq samt 4) at undersøge rensdyrenes adfærd i forbindelse med forstyrrelser ved menneskelige aktiviteter. Der er tilvejebragt satellitbilleder (NOAA AVHRR) til beskrivelse af sneforhold og frodighed (NDVI) for perioden Billederne kan anvendes til at vurdere sneafsmeltning, etablering af første snedække samt frodighed og er inkluderet på den medfølgende CD-rom. Der er udviklet metoder til analyse af disse forhold, som er testet på mindre områder nær Kangerlussuaq og ved Nuuk. Baseret på beregninger af middelårene for disse to områder ses, at sneafsmeltningen er tidligst i Kangerlussuaq og at frodigheden har toppunkt ca. 3-4 uger senere i Nuuk end i Kangerlussuaq. Det vil med det udviklede værktøj være muligt at beskrive vækstsæson og frodighed for specifikke områder med stor nøjagtighed. Vegetationen i områderne ved Kangerlussuaq, ved Nuuk og i Sydgrønland er blevet kortlagt ved hjælp af Landsat TM satellitbilleder, og de forekommende vegetationstyper er blevet grundigt beskrevet på baggrund af detaljerede botaniske analyser (Itex-metoden). De kortlagte vegetationstyper er: Krat, kær, græsland, sneleje, lavholdig dværgbuskhede, dværgbuskhede, steppe og afblæsningsflade/fjeldmark. Kortene er anvendelige for studier af den relative fordeling af vegetation i forskellige områder. Usikkerheden på vegetationstypernes geografiske placering er imidlertid så stor, at kortene skal anvendes med forsigtighed. Kortlægningen af vegetationen har vist nogle væsentlige forskelle mellem områderne ved Kangerlussuaq, Nuuk og Sydgrønland. I Kangerlussuaq er det karakteristisk at: 1) dværgbuskhede udgør en meget stor del af det samlede areal, 2) lavholdig dværgbuskhede findes næsten ikke og 3) fjeldmark udgør en mindre del af området end i Nuuk og Sydgrønland. Ved Nuuk er det karakteristisk, at: 1) forekomsten af lavholdig hede er væsentlig højere end i de to andre områder og 2) at krat kun udgør en lille del af området. I Sydgrøn- land er det karakteristisk at: 1) græshede er langt mere udbredt end på de andre lokaliteter, 2) at lavholdig dværgbuskhede har en meget ringe udbredelse og 3) at steppe ikke findes. Analyse af de satellitmærkede rensdyrs positioner i forhold til de forekommende vegetationstyper har vist at dyrene tilbringer 50% af tiden i afgrænsede kerneområder som udgør mellem 8 og 25% af dyrenes forekomstområde. Det blev endvidere fundet, at rensdyrene i Kangerlussuaq-området i brunsttiden primært anvender dværgbuskhede og kær, i kælvningstiden og umiddelbart efter anvendes hovedsageligt fjeldmark, mens græsland anvendes mest om sommeren. I den nordlige del af Nuuk-området anvendes fjeldmark og steppe i kælvningstiden, mens dyrene resten af året fortrinsvis færdes i den lavholdige dværgbuskhede. Rensdyrsimlers vandringer er undersøgt ved hjælp af Argos satellitsendere i Kangerlussuaq-området (7 sendere) og i Nuuk-områ- 5

6 det (8 sendere). Ingen vandringer var over længere afstande end 100 km. De mærkede rensdyr i Kangerlussuaq-området fulgte begge år det samme mønster med ophold nær indlandsisen i sommerhalvåret og ophold længere mod vest i vinterhalvåret. I Nuukområdet var vandringsmønstret mere kompliceret, idet en del af dyrene foretog vandringer mellem kystområdet, hvor de opholdt sig om vinteren, og området nær indlandsisen, hvor de opholdt sig om sommeren. Andre dyr var stationære i kystområdet. Dyrene foretog ikke koordinerede, samtidige vandringer, men var alligevel trofaste overfor bestemte områder. Endelig var dyrene langt mere mobile i Nuuk-området end i Kangerlussuaq-området. Der var ingen vandringer mellem de to områder. Undersøgelserne af rensdyrs reaktioner på menneskelige forstyrrelser blev undersøgt i Kangerlussuaq og i Nuuk-området i kælvningstiden, om sommeren og efter jagten. Dyrenes frygt- og flugtafstande blev målt ved hjælp af en afstandsmåler. Undersøgelserne viste, at opdagelsesafstand, frygtafstand, flugtafstand og flugtlængde var længere hos flokke end hos enlige rensdyr. Flokke med kalve var mere årvågne end flokke udelukkende med voksne dyr. Hyppigheden af nysgerrig adfærd og opdagelsesafstandene indikerede at rensdyr ved Nuuk var mindre årvågne end rensdyr ved Kangerlussuaq efter jagttiden, mens der ikke var forskelle i kælvningstiden og om sommeren. Rensdyr ved Nuuk var mest årvågne i kælvningstiden, mens rensdyr ved Kangerlussuaq var mest årvågne efter jagttiden. Det konkluderes, at flugt- og frygtreaktioner hos grønlandske rensdyr er sammenlignelige med andre rensdyrbestande, og at rensdyr i kælvningstiden bør beskyttes mod forstyrrelser i lighed med andre steder i verden. Projektet har givet ny information, som understøtter at rensdyr i Vestgrønland bør betragtes som adskilte bestande, som lever under meget forskellige vilkår. Dette er viden som allerede nu er brugbar for forvaltningen af Grønlands rensdyr. Der er imidlertid et meget stort behov for undersøgelser af forholdet mellem dyrenes kondition og de forskelle i vegetationsforhold, vandringsmønstre og adfærd, som de foreliggende undersøgelser har afsløret. 6

7 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Rapportens opbygning og indhold Baggrund Valg af områder Vegetationsbeskrivelse Indledning Tidligere botaniske undersøgelser og kortlægning Beskrivelser af de undersøgte lokaliteter Valg af feltlokaliteter Metoder og materialer Placering af analysefelter Materiale til vegetationsanalyse Rekognoscering Vegetationsanalyser efter Itex-metoden Beregning af arternes dækningsgrad og navngivning af vegetationstyper Vurdering af græsningstryk Resultater Analyserede vegetationstyper Beskrivelser af vegetation på alle lokaliteter - baseret på rekognosceringer Vegetationsanalyser Vegetationsklassifikation Beskrivelse af de kortlagte, generaliserede vegetationsklasser Vegetationskort Kangerlussuaq Vegetationskort Nuuk Vegetationskort Sydgrønland Sammenligning af metoder for vurdering af dækningsgrad Græsning Diskussion Græsningstilstand Vegetationens fødemæssige betydning Konklusion Literaturliste Satellitbaseret vegetations- kortlægning i Vestgrønland Resumé Introduktion Rapportens opbygning Områder, klima og vegetation Områdernes geografiske udstrækning Klima og klimagradienter Arktisk vegetation og dens tilpasning til klimaet Vegetationskortlægning Databearbejdning Datagrundlag Satellitdata Atmosfæreprofiler Kortdata og digital højdemodel (DEM) Feltundersøgelser Spektralmålinger Overfladetyper Positionsdata Metode Præprocessering Gain (C 1 ) og offset (C 0 ) værdier for pre- og inflight kalibreringer af Landsat 5 TM Klassifikation

8 Usikkerhedsbestemmelse Resultater Spektralsignaturer Vegetationskortlægning ved Kangerlussuaq Vegetationskortlægning ved Nuuk Vegetationskortlægning ved Sydgrønland Vegetationstypernes fordeling langs klimagradienterne Diskussion Kortlægning af vegetationen i de tre områder Vegetation og klimagradienter Konklusion Retrospektiv AVHRR analyse Formål Datagrundlag Generelt om NOAA AVHRR Billeddata Punktdata Teori og metode Præprocessering Maximum compositing Beskrivelse af middelår ud fra billeddata Sneafsmeltning Vækstsæsonen Resultater Middelår fra billeddata Maximum compositing Modellering Diskussion og opsummering Præsentation af middelår fra billeddata Maximum composite Modellering af punktdata Anvendelse af billeddata Konklusion Analyse af vegetation i satellitmærkede rensdyrs kerneområder Indledning Formål Datagrundlag Undersøgelsesområder Positionsdata Kortmateriale Teori og metode Rensdyrenes sæsoner Estimering af home range Databehandling Resultater Samlede home ranges Sæsondelte home ranges Home range baseret på alle år Diskussion Home ranges og migration Fordeling af vegeta tionstyper Konklusion Opsummering og perspektivering af kortlægning Vegetationskortlægning Analyse af vegetation i satelitmærkede rensdyrs kerneområder Referencer til kapitel 3, 4 og Årligt vandringsmønster hos satellitmærkede rensdyr i Vestgrønland Baggrund Afgrænsning af bestande Vandringsrater, aktivitetsmønstre og forstyrrelser Undersøgelsesområder Metoder

9 Indfangning af rensdyr Indstilling af sendere Udvælgelse af data Resultat De mærkede dyr Årstidsbetingede vandringer Social struktur Del-bestande Vigtige vinter- og kælvningsområder Variationer i vandringsrate Forstyrrelser fra jagt Årstidsbetingede ændringer i aktivitet Diskussion Satellitsendernes stabilitet Årstidsvandringer Sæsonbetingede variationer i aktivitet Forskelle mellem de to undersøgelsesområder Afgrænsning af bestande Årstidsmæssigt vigtige områder Fremtiden References Diskussion Årvågenhed Reaktionens styrke Tilvænning til mennesker Effekter af forstyrrelse Jagt Miljømæssig regulering Referencer Sammenfatning Vækstperiode og sneforhold Vegetationsforhold i vigtige rensdyrområder Rensdyrs vandringer Rensdyrs og forstyrrelser Litteratur Tak Appendiks Rensdyrs adfærd ved forstyrrelser Resume Indledning Undersøgelsesområder Metoder Provokation Statistisk analyse Resultater Opdagelsesafstand Frygtafstand Flugtafstand Flugtdistance Nysgerrig adfærd Umiddelbare reaktioner Andre parametre Opsummering

10 10

11 Indledning Kort kan give væsentlige oplysninger om rensdyrs levevilkår. Hvor findes der f.eks. områder med lav, hvor findes der frodig vegetation og hvor er der som regel tidligt snefrit? Dette er eksempler på faktorer, som er væsentlige for rensdyr, men hvor der kun findes begrænset viden. Målet med projektet Samspillet mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter (RenVeg) er at undersøge spørgsmål som disse. Projektet består af følgende delprojekter: 1. Vækstperiode og sneforhold Formålet med disse undersøgelser er at dokumentere sneafsmeltningens forløb samt vegetationens frodighed over en længere årrække. 2. Kortgrundlag for vurdering af vegetationsforhold i vigtige rensdyrområder Kortlægningens formål er at forbedre kendskabet til fourageringsmulighederne og vegetationens beskaffenhed i forskellige dele af Grønland ved udarbejdelse af vegetationskort. Kortene er også anvendelige for vurdering af moskusoksers og fårs leveområder. Dette er dog ikke nærmere behandlet i rapporten. 3. Rensdyrs vandringer og aktivitetsområder (home range) Undersøgelsens formål var at kortlægge rensdyrenes vandringer i Nuuk- og Kangerlussuaq områderne, samt at øge kendskabet til rensdyrenes opdeling i delbestande. Dette kendskab er bl.a. vigtigt for at kunne differentiere forvaltning på bestandsbasis. 4. Rensdyrs adfærd i forhold til forstyrrelser Formålet var at undersøge rensdyrs adfærd i forbindelse med forstyrrelser ved menneskelige aktiviteter. En sådan viden er vigtig for at forvalte eksempelvis kælvningsområder i forhold til turisme, råstofaktiviteter mv. Projektformulering og ansøgning blev til på initiativ af Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut, GN) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Desuden blev ASIAQ (Grønlands Forundersøgelser) og Geografisk Institut, Københavns Universitet (GI), inddraget. Kortlægningsdelen af projektet er gennemført som PhD-projekt. Kapitel 3-5 er med mindre ændringer i indledende afsnit identisk med PhD-rapporten. Projektet indledtes i Nærværende rapport er finansieret med støtte fra Miljøstyrelsen via miljøbistandsprogrammet Dancea - Danish Cooperation for Environment in the Arctic. Rapportens resultater og konklusioner er forfatterens(nes) egne og afspejler ikke nødvendigvis Miljøstyrelsens holdninger. Rapportens opbygning og indhold Rapporten består af 6 delrapporter (hovedansvarlig institution i parentes) samt et Appendikssbind. Delrapporterne er: 1. Vegetationsbeskrivelse (GN). 2. Satellitbaseret vegetationskortlægning i vestgrønland. Del af PhD- rapport udført som en integreret del af projektet (DMU). 3. Retrospektiv AVHRR analyse. Kortlægning af snedækning og -afsmeltning samt vegetationens frodighed på basis af satellitbilleder (DMU på baggrund af rapportering fra ASIAQ). 4. Analyse af vegetation i satellitmærkede rensdyrs kerneområder (DMU). 5. Satellitsporing af rensdyr (GN). 6. Undersøgelser af rensdyrs reaktioner på forstyrrelser (DMU) 11

12 Data fra delrapport 2-4 findes på en data- CD, som inkluderer vegetationskort mm. Det er i princippet tilstræbt, at de enkelte afsnit kan læses som helheder uden for mange henvisninger frem og tilbage mellem delprojekter. Ønsket om at perspektivere resultater med data fra andre delprojekter i de enkelte afsnit gør det imidlertid umuligt at undgå at foregribe resultater fra efterfølgende projektrapporteringer. Grønlands logistiske forhold gjorde anvendelse af fjernanalyser (Remote Sensing) oplagte, og i projektet indgår både anvendelse af satellitbilleder og satellitsendere til sporing af rensdyr. Der har været lagt vægt på også at komme ud i felten for at bekræfte resultaterne af fjernanalyserne. Projektet spænder vidt, men har rensdyrbestanden i Vestgrønland som fælles akse. En væsentlig begrundelse for projektet var ønsket om at tilvejebringe et kortgrundlag for karakteristik af især rensdyrs og fårs men også moskusoksers levevilkår. En sådan viden er en af forudsætningerne for at forvalte bestandene efter de forhold som dyrene lever under, og for monitering af bestandenes størrelse, køns- og alderssammensætning og kondition. Forvaltning af rensdyrene under hensyntagen til de enkelte bestandes særlige forhold kræver imidlertid også viden om bl.a. 1) afgrænsningen af bestande samt antallet af dyr i de enkelte bestande, 2) levevilkår, plantevækst og sneforhold for de enkelte bestande samt 3) kendskab til hvorledes menneskelige aktiviteter griber ind i rensdyrenes færden. Med rapporten er skabt et væsentligt grundlag for forståelse af sammenhængen mellem dyrenes levevilkår og dyrenes kondition og reproduktion i forskellige dele af Vestgrønland. Der er dermed lagt op til at gamle data om rensdyrbestandene kan sættes i et nyt perspektiv, og at nye undersøgelser kan tilrettelægges med baggrund i en velfunderet viden om de vegetationsmæssige og klimatiske vilkår. Baggrund Rensdyr (Rangifer tarandus groenlandicus og R.t. tarandus) findes hovedsagelig på Grønlands vestkyst. Bestanden har været genstand for periodiske svingninger i antal, som dokumenteret af Vibe (1967) og Meldgaard (1986). De første egentlige undersøgelser af grønlandske rensdyr blev gennemført i slutningen af 1970 erne (Thing 1984, Lassen & Aastrup 1981 m.fl.). Disse undersøgelser, som især var koncentreret om Kangerlussuaq, blev iværksat som følge af stor dødelighed blandt rensdyrene i området samt et indtryk af stærk tilbagegang i antallet af dyr. Undersøgelserne konkluderede, at overgræsning bevirkede at dyrene ikke fik tilstrækkelig føde til at klare vinteren. Siden har Grønlands Hjemmestyre og senere Grønlands Naturinstitut gennemført et antal flytællinger, som baggrund for vurdering af bestandsstørrelser med henblik på fastsættelse af kvoter for fangsten af rensdyr. Rensdyrene har tidligere forvaltningsmæssigt været betragtet som een bestand, da der hverken har været tilstrækkelig viden om rensdyrenes forekomst i selvstændige bestande eller om de vilkår, som rensdyrene lever under i forskellige dele af Grønland. I DMU s regi er gennemført miljømæssige undersøgelser i forbindelse med eventuel etablering af vandkraft flere steder i rensdyrenes udbredelsesområde. Disse undersøgelser gennemførtes med henblik på at vurdere i hvor høj grad transmissionslinjer og opdæmning af søer m.m. kunne forventes at påvirke rensdyrene negativt. I kælvningstiden er kælvningsområderne særligt vigtige for bestandene. I kælvningstiden kan råstofaktiviteter således kun foregå efter Råstofdirektoratets særlige godkendelse. Identifikation af kælvningsområder for rensdyr er derfor et vigtigt indsatsområde for DMU s rådgivning til Råstofdirektoratet. 12

13 Valg af områder Undersøgelsesområderne er vist på figur 1.1. Området i Sydgrønland er udvalgt på grund af regionens økonomisk og kulturelt vigtige fåreholdererhverv. Der eksisterer konventionelle vegetationskort over en stor del af landbrugsdistrikterne i Sydgrønland (Thorsteinsson 1983, Motzfeldt & Guðjónsson 1999). Der er samtidig et voksende behov for at iværksætte en græsningsmonitering for hele regionen. Græsningsmonitering bør udføres for at undgå overgræsning og for at søge at kvantifisere hvor mange får, der kan græsse på et givet område. Overgræsning forårsaget af får er et problem, idet en svækkelse af vegetationen medfører øget erosionsrisiko. Denne risiko er størst ved vintergræsning som først og fremmest går ud over træagtige planter. Nuuk området er prioriteret kortlagt af flere grunde. Nuuk kommune s befolkning lægger med sine godt indbyggere et stort pres på de omkringliggende landområders naturressourcer, og rensdyrbestandene udgør en vigtig ressource. Kangerlussuaq området er prioriteret kortlagt for at dække vildrenernes og moskusoksernes udbredelsesområde i Angujaartorfiup Nunaa. Vildrenbestanden i området har vekslet meget i størrelse (Vibe 1967) og bestandens seneste større nedgangsperiode var i 1970 erne (Thing 1984). Området har den største vildrenbestand i Vestgrønland (Pedersen 1999). Lavvegetationen i vildrenernes primære vintergræsningsområde omkring Ikarlulik var nedgræssede i 1979 (Thing 1984) og er ikke siden undersøgt, ej heller kender man vintergræsningsområdernes udbredelse. Figur 1.1. De kortlagte områders beliggenhed i Grønland. 13

14 14

15 Del 2 Vegetationsbeskrivelse af Pipaluk Møller Lund, Christian Bay & Kristjana Motzfeldt Grønlands Naturinstitut 15

16 16

17 Vegetationsbeskrivelse 2.1. Indledning Kortlægning af vegetation bygger på klassifikation af de overfladetyper, som kan identificeres på satellitbilleder og på mulighederne for at definere meningsfulde vegetationstyper, som kan genfindes i felten. En væsentlig forudsætning for tolkning af satellitbilleder er detaljerede botaniske beskrivelser af de kortlagte vegetationstyper og vegetationstypernes fødemæssige betydning kan vurderes på baggrund af de detaljerede beskrivelser. Kendskab til hvilke vegetationstyper der er tilgængelige året igennem er vigtigt for vurdering af rensdyrs, moskusoksers og fårs livsbetingelser. Forskellige bestande i Vestgrønland lever under forskellige klimatiske og vegetationsmæssige forhold, og det giver sig f. eks. udslag i at rensdyrene i ét område sulter en vinter, mens de i et andet område klarer sig fint. I dette kapitel beskrives de kortlagte plantesamfund på baggrund af detaljerede analyser. Undersøgelserne omfatter karplanter og laver (lichener), sidstnævnte dog kun på nogle af lokaliteterne. Mosser er behandlet som een gruppe. Formålene med vegetationsbeskrivelsen er: 1. At undersøge, definere og beskrive de kortlagte vegetationstyper (Kapitel 3): Kangerlussuaq og Nuuk: dværgbuskhede, fjeldmark, græsland, kær, krat, lavholdig dværgbuskhede og steppe. Sydgrønland: dværgbuskhede, fjeldmark, lavholdig dværgbuskhede, græsland, kær, krat og opdyrket/frodigt. 2. At analysere og beskrive de arealmæssigt dominerende plantesamfund i de tre områder. 3. At forbedre baggrunden for at vurdere de beskrevne og kortlagte samfunds betydning for rensdyr, moskusokser og får. 4. At sammenligne ITEX metoden med den konventionelle dækningsgradsanalyse ved beskrivelse af plantedække. 5. At vurdere græsningstryk Tidligere botaniske undersøgelser og kortlægning Kortlægning af vegetation i Grønland ved hjælp af flyfoto og/eller satellitoptagelser er tidligere udført på Jameson Land (Mosbech & Hansen 1994), i den Grønlandske Nationalpark (Hansen & Søgaard 1989), ved Zackenberg (Lund 1993, Tamstorf 1997), ved Søndre Strømfjord (Holt 1983, Olesen 1990), i Paradisdalen (Holt 1987), ved Kangerluarsunnguup tasersua syd for Nuuk (DMU 1984), ved Paamiut (Motzfeldt et. al 1996), i Sydgrønland (Hansen 1991, Folving 1986, Lund et. al 1996, Thorsteinsson 1983, Motzfeldt & Guðjónsson 1999) og i et afgrænset område i Qingua-dalen i Sydgrønland (Feilberg & Folving 1990). Thorsteinsson inddelte vegetationen i 59 plantesamfund fordelt i 18 forskellige plantesamfund efter dominerende og karakteristiske karplanters forekomst. Fredskild et al. (1994) har i korte træk beskrevet vegetationen omkring en sø i 510 meters højde lige syd for Narsarssuaq. Feilberg og Folving (1990) inddelte vegetationen i den ydre del af Qingua-dalen i 5 typer, hvor skov- og hedetyperne er unikke i grønlandsk sammenhæng. For Nuuk-regionen eksisterer der ingen tidligere vegetationskort, bortset fra et lille område ved bunden af Kangerluarsunnguup 17

18 Figur 2.1. Lokaliteterne i Sydgrønland afmærket med orange firkanter. Figur 2.2. Lokaliteterne ved Nuuk afmærket med orange firkanter. tasersua. Hanfgarn (DMU 1984) inddelte vegetationen i lavlandet i 7 plantesamfund. Böcher (1954) undersøgte vegetationen i og umiddelbart omkring Nuuk. Vegetationen i Ilulialik er kort beskrevet af Fredskild og Hansen (GBU 1976), der beskriver 9 forskellige plantesamfund. Derudover har Trapnell (1933) inddelt vegetationen i Qussuk i 21 typer (plantesamfund) efter hvilke arter, der dominerer i de forskellige plantelag og navngivet typerne efter Braun-Blanquet metoden (1930). Holt (1983) kortlagde 87 km 2 vegetation nord og øst for Kangerlussuaq i 14 typer. Böcher (1954) inddelte vegetationen omkring Kangerlussuaq i 14 typer ud fra forekomsten af økogeografiske og klimatiske indikatorarter. Holt (1983) har inddelt vegetationen i Paradisdalen i 5 forskellige overordnede plantesamfund. Den foreliggende beskrivelse af plantesamfund er den første, som dækker større områder i Vestgrønland på baggrund af detaljerede beskrivelser af et stort antal lokaliteter. 18

19 Figur 2.3. Lokaliteterne i Kangerlussuaq området afmærket med orange firkanter Beskrivelser af de undersøgte lokaliteter Feltarbejde er gennemført i somrene 1997 i Nuuk området og i 1998 i fåreholderdistrikterne i Sydgrønland samt i Sisimiut/Kangerlussuaq-regionen. Feltområdernes placering er vist på figur Feltarbejdet blev koordineret med de øvrige kortlægningsaktiviteter, der er beskrevet i kapitel Valg af feltlokaliteter Feltlokaliteterne er udvalgt med henblik på undersøgelser af plantesamfundene i såvel kyst- som indlandsområder i hvert af de tre hovedområder. Vigtige kriterier for udvælgelsen af lokaliteter er: forekomst af store sammenhængende vegetationsdækkede flader på de forklassifiserede satellitbilleder, logistiske forhold samt at området er skyfrit på de udvalgte satellitbilleder. Qassiarsuk ligger i indlandet og er et lavlandsområde med store sammenhængende vegetationsdækkede flader. Dele af området er intensivt opdyrket, og der forekommer intensiv fåregræsning. Området tilhører den subkontinentale, subarktiske zone, som er defineret ved forekomsten af pile- og birkekrat (Feilberg 1984). Vatnahverfi er både indlands- og kystpræget. Fåregræsning forekommer og området hører til den suboceaniske, lavarktiske vegetationszone, som er defineret ved forekomst af pilekrat (Feilberg 1984). Området er et fjeldlandskab med lave afrundede fjelde og store brede dale. Vegetationen er typisk for indlandsbæltet og Vatnahverfi er et af de frodigste områder i Grønland. Qaqortoq lokaliteten er et kystpræget område, hvor der ikke holdes får. Området har store sammenhængende vegetationsdækkede arealer. Lokaliteten Uutaap Kuua er et kystområde beliggende i en dal, der deler sig i to mod nord fra bunden af Kangerluarssuk Tulleq lige nord for Sisimiut, se figur 2.7. Lokaliteten ligger i en bred nordøst-sydvest gående dal. På begge sider af hovedelven i dalen ligger løsmasse-terasser, der gennemskæres af bielve. Dette giver et varieret landskab med mange plantesamfund. Fra lejren var der adgang til Uutaap Kuua, store nordøst-, øst-, sydøst-, syd-, sydvest- og vestvendte arealer. Området grænser op til Arctic Circle Raceruten og hundeslædespor mellem Sisimiut og Kangerlussuaq, der følger en østgående 19

20 dal. Den nordøstgående dal blev valgt for at sikre, at undersøgelsesfelterne vil kunne genfindes uforstyrrede. Lokaliteten ved Brayasø (figur 2.8) blev valgt som mellemposition i forhold til indlandsog kystlokaliteterne. Landskabet er småkuperet og de højeste toppe er alle under 500 m.o.h. Området er let tilgængeligt og var på satellitbilledet helt skyfri. Derudover er lokaliteten interessant fordi hovedparten af de 49 vildren-simler, som GN nedlagde i under forskningsfangst, blev taget i dette område. Derudover er området et yndet vintergræsningsområde for en del rensdyr (Cuyler pers. komm). Analyserne blev foretaget i samfund, der ikke blev krydset af turiststier og veje. En enkelt analyse (GN98-34) er placeret tæt ved en vej nær et strømkrat langs en elv. Isunngua lokaliteten (figur 2.9) repræsenterer de ekstreme indlands vegetationstyper. Undersøgelsesområdet omfatter arealer vest Figur 2.4. Placeringen af analysefelterne på Qassiarsuk lokaliteten er vist med orange firkanter med angivelse af ID. Figur 2.5. Placeringen af analysefelterne i Vatnahverfi lokaliteten er vist med orange firkanter med angivelse af ID. 20

21 for den store sø i Isunngua og udgør et areal på ca. 5 km x 3 km. Området omfatter en bred øst-vestgående dal samt lav- og højlandsområder nord og syd herfor. Området blev valgt på grund af dets betydning som kælvings- og græsningsområde for rensdyr (Cuyler pers. komm.). Kanassut (figur 2.10) og Qussuk (figur 2.11) lokaliteterne ligger i et typisk vestgrønlandsk terræn, gennemskåret af dale med frodig vegetation. Kanassut lokaliteten omfatter store arealer med terrasser af marine aflejringer og store kær-områder. Lokaliteten Qussuk kaldes lokalt for Isersuitilik. På grund af mange vindudsatte fjeldrygge og ringe jorddannelse, er kun et mindre areal dækket af sammenhængende vegetation. Området er småkuperet og har mange små og store søer. Begge lokaliteter blev valgt p.g.a. deres forekomst af lavrige plantesamfund, som gør dem attraktive som vintergræsningsområder for rensdyr. Ilulialik lokaliteten (figur 2.12) ligger nord for elvlejet Sangujaarssuit. Området repræsenterer de nordlige kontinentale vegetationstyper i Nuuk-området. Området er vanskeligt tilgængeligt med båd på grund af store lavvandede områder i Ilulialik, som tørlægges ved ebbe. Der er store forekomster af finkornede løsmasser såsom silt og ler i lavlandet. Derudover er store områder dækket af moræne, og overalt er plantedækket meget tæt. Kangerluarsunnguaq lokaliteten ligger for østenden af Kangerluarssuunguup Tasersua i nærheden af dæmningen for vandkraftværket i Buksefjorden. Området har som helhed udstrakte løsmasser med sammenhængende plantedække Metoder og materialer Behovet for at kvantificere plantegruppers og plantearters dækningsgrad til sammenligning med målt reflektion samt muligheden for at følge vegetationens udvikling fremover, har ført til valget af ITEX projektets (International Tundra Experiment) metode (Walker 1995). Denne metode giver statistisk reproducerbare resultater, som tillader sammenligninger mellem lokaliteter og over tid. De metoder, der er anvendt i tidligere kortlægninger, botaniske beskrivelser og plantesamfundsbeskrivelser er mangeartede og vanskelige at sammenligne direkte med Itex-data Placering af analysefelter Før hver feltsæson blev der ved automatisk klassifikation fremstillet satellitkort over de udvalgte lokaliteter med henholdsvis 6 og 9 vegetationsklasser. Den mindste enhed, der kan defineres på satellitkortene er 25 x 25 m 2 efter resampling. Kortene blev derfor anvendt for at sikre at analyserne blev udført i ensartet farvede områder, som indikerede homogene plantesamfund. Figur 2.6. Placeringen af analysefelterne i Qaqortoq lokaliteten er vist med orange firkanter med angivelse af ID. 21

Græsningsvurdering af dværgbuskheder i Eqaluit ilorliit og Qasigiannguit, i Ameralik-fjord, jagtområde Kujataa

Græsningsvurdering af dværgbuskheder i Eqaluit ilorliit og Qasigiannguit, i Ameralik-fjord, jagtområde Kujataa Græsningsvurdering af dværgbuskheder i Eqaluit ilorliit og Qasigiannguit, i Ameralik-fjord, jagtområde Kujataa Teknisk rapport nr. 36, december 2000 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Titel:

Læs mere

Satellitbaseret vegetationskortlægning. i Vestgrønland DANCEA. PhD-afhandling Mikkel P. Tamstorf

Satellitbaseret vegetationskortlægning. i Vestgrønland DANCEA. PhD-afhandling Mikkel P. Tamstorf Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Satellitbaseret vegetationskortlægning i Vestgrønland PhD-afhandling Mikkel P. Tamstorf DANCEA Danish Cooperation for Environment in the Arctic Ministry

Læs mere

BOTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESON land 1982

BOTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESON land 1982 BTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESN land 1982 Rapport ved BENT FREDSKILD CHRISTIAN BAY SUNE HalT Grønlands Botaniske Undersøgelse Botanisk Museum Gothersgade 130 DK-1123 København K BTANISKE UNDERSØGELSER

Læs mere

Fødevalg hos rensdyr i Akia og nær Kangerlussuaq, Vestgrønland, vinteren 1996/97,

Fødevalg hos rensdyr i Akia og nær Kangerlussuaq, Vestgrønland, vinteren 1996/97, Fødevalg hos rensdyr i Akia og nær Kangerlussuaq, Vestgrønland, vinteren 1996/97, Pipaluk Møller Lund 1, Eldar Gaare 3, Øystein Holand 2 & Kristjana G. Motzfeldt 1 1 Grønlands Naturinstitut 2 Norges Landsbrukshøgskole

Læs mere

VEGETATIONS-OVERVÅGNING SYDGRØNLANDS FÅREDISTRIKTER 2012. Haraldsted, marts 2013

VEGETATIONS-OVERVÅGNING SYDGRØNLANDS FÅREDISTRIKTER 2012. Haraldsted, marts 2013 VEGETATIONS-OVERVÅGNING I SYDGRØNLANDS FÅREDISTRIKTER 2012 Haraldsted, marts 2013 INDHOLD Indhold 1 INTRODUKTION 2 1.1 Historie 2 1.2 Analysemetoder 2 1.2.1 Områdedefinition 2 1.2.2 Vegetationsanalyser

Læs mere

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i området GRØNLANDS MILJØUNDERSØGELSER December 1987 Indhold: side Baggrund... 1 Gennemgang af

Læs mere

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013 Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april

Læs mere

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik

Læs mere

NOS fiskeri- OG MILJØUNDERSØGELSER EGETATIONSKORTLÆGNING JAMESON LA D GRØN N S B TANI E UH ER ØOELSE

NOS fiskeri- OG MILJØUNDERSØGELSER EGETATIONSKORTLÆGNING JAMESON LA D GRØN N S B TANI E UH ER ØOELSE RØ NOS fiskeri- OG MILJØUNDERSØGELSER EGETATIONSKORTLÆGNING F JAMESON LA D 1982-86 GRØN N S B TANI E UH ER ØOELSE Forside: Dam -og kærvegetation 1 Co!oradodal Foto: Sune Holt GrØnlands Fiskeri- og MiljØundersØgelser

Læs mere

Datagrundlag for natur og ressourceudnyttelse i forbindelse med udarbejdelse af SMV for aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland

Datagrundlag for natur og ressourceudnyttelse i forbindelse med udarbejdelse af SMV for aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland Datagrundlag for natur og ressourceudnyttelse i forbindelse med udarbejdelse af SMV for aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland Udarbejdet af Poul Johansen*, Peter Aastrup*, David Boertmann*,

Læs mere

Aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland

Aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 664, 2008 Aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland Datagrundlag for natur og ressourceudnyttelse i forbindelse

Læs mere

Drone-baseret remote sensing af arktisk. vegetation

Drone-baseret remote sensing af arktisk. vegetation Drone-baseret remote sensing af arktisk vegetation Jysk Naturhistorisk Forenings Temadag Spirende biologer Bjarke Madsen Aarhus Universitet bjarke.madsen@bios.au.dk Foto: Sigrid Schøler Nielsen 12-11-2016

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2010

Klimaprojekter i Arktis 2010 Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

Perspektiverne for brug af satellitbilleder til kortlægning i det offentlige FOTdanmark 30-okt-2014. Rasmus L Borgstrøm GIS & RS specialist, DHI GRAS

Perspektiverne for brug af satellitbilleder til kortlægning i det offentlige FOTdanmark 30-okt-2014. Rasmus L Borgstrøm GIS & RS specialist, DHI GRAS Perspektiverne for brug af satellitbilleder til kortlægning i det offentlige FOTdanmark 30-okt-2014 Rasmus L Borgstrøm GIS & RS specialist, DHI GRAS 01. Introduktion hvem er vi, hvorfor er jeg her? DHI

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Rapport Registreringer på Eternitten i Aalborg

Rapport Registreringer på Eternitten i Aalborg Rapport Registreringer på Eternitten i Aalborg Adresse: Matr. nr.: Eternitgrunden 9000 Aalborg Dele af Sohngaardsholm Hgd, Aalborg Jorder DGE-sag: S-1304253 Udarbejdet af: Hanne Sadolin Jensen, Kim Haagensen

Læs mere

Naturzoneringskort for Hedeland

Naturzoneringskort for Hedeland Naturzoneringskort for Hedeland Feltarbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov, Henry Nielsen og Eigil Plöger Tekst og GIS-arbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov og Eigil Plöger Indhold Databaggrund... 3 Kategorisering

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014 Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014

Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014 Notat Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014 Af Biomedia for Odsherred Kommune Juli 2014 Indhold Opsummering af botanisk overvågning af naturområdet Korevle... 3 Overordnede indtryk

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen)

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Placering af Grønnedal Den tidligere flådestation Grønnedal er under afvikling, og i september

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

PROGRAM Navnelære i terræn

PROGRAM Navnelære i terræn PROGRAM 33 Navnelære i terræn UUA Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Hærens Kampskole Mål Mål Efter gennemgang af dette program skal du, i en sluttest på 30 spørgsmål, uden

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Kulturland under pres

Kulturland under pres Kulturland under pres Kulturlandskab Kulturmindeloven: Kulturhistoriske områder omfatter den sammenhæng, der eksisterer mellem en række kulturminder - eller et område, hvortil der er knyttet særlige begivenheder.

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU. Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen. er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

ISUA JERN MINE PROJEKTET ANNEX 2 TIL VVM RAPPORTEN RENSDYRBESTANDEN I UNDERSØGELSESOMRÅDET JULI 2012

ISUA JERN MINE PROJEKTET ANNEX 2 TIL VVM RAPPORTEN RENSDYRBESTANDEN I UNDERSØGELSESOMRÅDET JULI 2012 ISUA JERN MINE PROJEKTET ANNEX 2 TIL VVM RAPPORTEN RENSDYRBESTANDEN I UNDERSØGELSESOMRÅDET JULI 2012 Orbicon A/S Ringstedvej 20 DK 4000 Roskilde Denmark Phone + 45 46 30 03 10 Version 5.0 (dansk oversættelse)

Læs mere

Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard

Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard J. F. Hangaard 1. Introduktion Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1.1 Formål Siden 2003 har der i Tarup-Davinde grusgrave været foretaget botaniske undersøgelser med jævne mellemrum.

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014

Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014 Notat Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014 Af Biomedia for Odsherred Kommune Juli 2014 Indhold Opsummering af botanisk overvågning af naturområdet Korevle... 3 Overordnede indtryk

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler.

Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Poul Larsen GEO - Danish Geotechnical Institute, pol@geo.dk Ulla Schiellerup GEO - Danish Geotechnical Institute, uls@geo.dk

Læs mere

Strandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind

Strandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind Strandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind For 10 år siden regnede man med, at der var maks 170 lokaliteter for strandtudser fordelt over hele landet. Af dem var de 20 såkaldte indlandslokaliteter,

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 8. september 2000 om forvaltning af græsningsområder og husdyr.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 8. september 2000 om forvaltning af græsningsområder og husdyr. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 8. september 2000 om forvaltning af græsningsområder og husdyr. I medfør af 5, 6, stk. 1 og stk. 2, 8, stk. 1, 9, 12 og 15, stk. 2 i landstingslov nr. 5 af 2. maj

Læs mere

Vedlagt : Kort over undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015

Vedlagt : Kort over undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015 Teknisk notat Grontmij Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4396 8580 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Vurdering af undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015 7.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Torben Ebbensgaard, toeb@cowi.dk Biolog (veg-øk) v. COWI afd. Vand og Natur

Torben Ebbensgaard, toeb@cowi.dk Biolog (veg-øk) v. COWI afd. Vand og Natur Temadag Jysk Naturhistorisk Forening Natur og naturgenopretning på forsvarets arealer i Grønland Torben Ebbensgaard, toeb@cowi.dk Biolog (veg-øk) v. COWI afd. Vand og Natur 1 Temadag Jysk Naturhistorisk

Læs mere

Rensdyrundersøgelse,r og vegetation kortlægning ved andkraftværk Buksefjord Nuuk/God håb, 1983

Rensdyrundersøgelse,r og vegetation kortlægning ved andkraftværk Buksefjord Nuuk/God håb, 1983 GRØNLAND SKER- OG MLJ0UNDERSOOE-LSER GRØN AN S BOTA SKE UNDERSØGELSER Rensdyrundersøgelse,r og vegetation kortlægning ved andkraftværk Buksefjord Nuuk/God håb, 1983 Tagensvej 135 2200 Kbh N. Forside: Renbuk

Læs mere