Grønt Miljø 4 / MAJ 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Miljø 4 / MAJ 2013"

Transkript

1 Grønt Miljø 4 / MAJ 2013 BIODIVERSITET I BYUDVIKLINGEN Hensyn til flora og fauna skal integreres i alt det man gør når man f.eks. plejer det grønne. Side 4 KIRKEGÅRDE SKAL VÆRE FOR ALLE Kunsten er at tilgodese alle ønsker og samtidig tage hensyn til helheden og gamle værdier. Side 10 RØDDERNES UDVIKLING Vind, jord, nabotræer og bebyggelse styrer rodens udvikling og træets rod-top-forhold. Side 18 BYTRÆER ER EN GOD INVESTERING Ud over de bløde fordele sparer træerne energi og hæver huspriserne, viser tal fra New York. Side 28 BAKTERIEKRÆFT I HESTEKASTANJER Det hårdt plagede træ har fået en ubehagelig dødelig sygdom som dog måske kan bremses. Side 52 GRØNT MILJØ 4/2013 1

2 2 GRØNT MILJØ 4/2013

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf KOMMENTAR DET GRIMMESTE STED Hedensted er nok det grimmeste sted i landet. Hvad er det for en måde at behandle landskabet på? Det giver hverken øget vækst eller flere turister, men forarmer vores fysiske miljø på en helt utilgivelig måde. Sådan luftede arkitekt Lars Juel Thiis i Jyllandsposten sin kritik af det moderne motorvejslandskab omgivet af erhvervsområder. Borgmester i Hedensted Kommune, Else Terkilsen, mente til gengæld ikke at man skulle belemre virksomhederne med for meget smagsdommeri. Lars Juel Thiis var enig i at der ikke var brug for smagsdommere. Men arkitekter er ikke smagsdommere. Vi er faglige eksperter som er sat til at forvalte landets kvaliteter for eftertiden, fastslog han. Eksemplet er måske nyt, men spørgsmålet om smag og kvalitet er gammelt og en integreret del af det grønne fag for så vidt det også er et arkitekturfag. Man kan tage et andet eksempel fra en anden skala. I de fleste villakvarterer finder man silvanhaver der domineres af herregårdssten eller tilsvarende i både belægning, mure og kanter. Arbejdet kan være teknisk veludført, men arkitekter får som regel ticks når de ser anlægget. Er det rigtigt at arkitekter bedre end andre kan afgøre hvad der har æstetisk kvalitet og derfor skal bruges som faglige eksperter? Det er det ikke alle der mener. Problemet er altså også arkitekterne selv, udtaler f.eks. Jakob Lange, formand for Hovedstadens Forskønnelse, i den samme debat. Hvor er f.eks. kvaliteten henne i Ørestadens forblæste uderum, spørger han med rette. Og hvorfor er arkitekternes løsninger så vidt forskellige? Hvis kvalitet blot er det relative forhold at opfylde forventningerne, handler det jo kun om at afstemme dem. Det kan dog være svært nok og kræver i alle tilfælde at forventningerne - om f.eks. læ - bliver formuleret og indbygget i planen. Når det kommer til æstetikken er det endnu sværere. Begreber som proportion, skala og diversitet kan indsnævre de subjektive elementer i kvalitetsvalget og forklare valget. De peger dog aldrig mod en enkelt løsning og efterlader altid et stort spillerum for den gode smag og det kunstneriske eksperiment. Arkitekter og deslige kan dog profilere sig bedre som faglige æstetiske eksperter hvis de forklarer sig bedre og åbent markerer hvornår deres egne kæpheste afløser de objektive forklaringer. Hermed også et hip til fornyet begrebsudvikling. SØREN HOLGERSEN FORSIDEN. En gammel eg er segnet fordi svovlporesvamp, har gjort træet hult. Hule træer kan dog være relativt sikre - og er gode hjem for flagermus. Foto Iben M. Thomsen. GRØNT MILJØ Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). Tlf Abonnement: Inge Andersen, Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen, Teknovation ApS. Tlf Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 720 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 31. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusiv moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 4/2013 3

4 Biodiversitet indbygges i byudvikling Man skal forbedre biodiversiteten ved at justere i den vedligeholdelse og udvikling byen alligevel undergår, f.eks. via klimasikringen, lyder strategien i Naturstyrelsens inspirationskatalog Større biodiversitet er et miljøpolitisk mål, også for byerne, men det må helst ikke koste eller fylde for meget, Ja, allerhelst slet ingenting. Heldigvis kan man komme langt ved at indbygge hensyn til biodiversitet i alt det man alligevel gør, f.eks. når man plejer de grønne områder. Som sådan er det mere et spørgsmål om at ændre vaner til f.eks. en parks udseende end det er at bruge penge. Det kan man udlede af Naturstyrelsens nye rapport Biodiversitet i byer med undertitlen forslag til synergier mellem biodiversitet og byudvikling. Rapporten er et idékatalog der ikke præsenterer ny viden, men samler idéer inden for temaet og samlet kan ses som biodiversitetens input til den fysiske planlægning. Biodiversitet betyder mangfoldighed blandt alle planter og dyr, både når man ser på arter, variation inden for arten og hele økosystemer. Høj biodiversitet og høj naturkvalitet hører sammen. Og høj naturkvalitet er et rent, varieret og naturpræget udemiljø. Ikke prydhavepleje og forurening, udleder rapporten. Vi skal skabe rum i byen, hvor der er plads til vilde planter, dyr, insekter og fugle. Inspirationskataloget skal give det bedst mulige afsæt for arbejdet med at gøre byerne lidt vildere. Det vil være en stor gevinst for både mennesker og natur, siger miljøminister Ida Auken. Rapporten er ikke regeringens handleplan, men Miljøministeriets vink. Den er udarbejdet at netværksvirksomheden Habitats der har inddraget en række eksperter i arbejdet. Baggrunden er bl.a. internationale forpligtelser. Efter biodiversitetskonventionen skulle tabet i biodiversitet bremses i Det lykkedes ikke, men en ny aftale har udsat fristen til Her kan byerne give deres besyv med deres naturtypehybrider. Byen er et bjerglandskab, en skov og en eng. Konceptet er klart: Man forbedrer biodiversiteten ved at justere i den vedligeholdelse og udvikling byen alligevel undergår, f.eks. i den klimasikring som der netop nu arbejdes på. Når man f.eks. arbejder med lokal afledning af regnvand kan man gøre det så biodiversiteten samtidig gavnes, f.eks. med regnbede og bassiner. Det kan få betydning med de store investeringer der nu lægges i klimatilpasning. Ud over klimatilpasningen fokuseres også på de grønne områder, den sunde by og byggeriet. Strategien indebærer at biodiversiteten ikke forbedres i ét hug men i langt sejt træk. På den anden side er prisen også til at overskue. En del af det grønne Den daglige drift af de grønne områder rummer mange muligheder for at give mere plads til naturen og dermed forbedre biodiversiteten. Et nøgleord er naturnær drift. Ikke at alle plæner skal blive til enge, men en differentiet drift, f.eks. i form af en mosaikslåning kan være en vej at gå. Flere søer, sumpede områder og grønne tage kan give bedre levevilkår for urter, fugle og insekter som trives nær vand, og det kan samtidig være med til at forhindre oversvømmelser som følge af skybrud. Man kan etablere flere sten- og jorddiger der er fine levesteder (habitater) for mange planter og dyr, og man kan bruge kvaset lokalt sådan som eksemplet med Kulturbotanisk Have i Odense viser det. Plantevalget fokuserer på hjemmehørende arter, men man anerkender at eksoter kan have deres berettigelse som fødegrundlag og skjulested for dyrelivet. Det vigtigste er at sikre en robust og mangfoldig bynatur. Eksoter kan blive en nødvendig erstatning for de mange truende træsygdomme, men dette problem berøres ikke nærmere. Del af klimatilpasningen Biodiversitet og klimaplanlægning hænger sammen. En robust og mangfoldig natur kan bedre tilpasse sig klimaændringer, med sikrer også flere habitater til dyr og planter. Bevoksning i gader, på facader og tage kan moderere byklimaet, især hedebølger, men giver også mere biodiversitet. En landskabsbaseret afvanding med kanaler, regnbede, grøfter, søer og forsinkelsesbassiner løser ikke kun skybrudsproblemer, men kan også sikre flere våde habitater, især når man udnytter vandgradienten, dvs. får en glidende overgang mellem sø og land. Forsinkelsesbassinet Tof- Toftanäs Våtmarkspark i Malmø er et forsinkelsesbassin for regn i det lokalområdet, men det har siden ertableringen i 1989 samtidig udviklet sig til en rig habitat. Flora og fauna er tænkt ind i håndteringen af de tiltagende skybrud. Foto: Mette Mogensen. Toftenæs s. 40? 4 GRØNT MILJØ 4/2013

5 I projektet Vild med vilje i København er der eksperimenteret med hvordan en naturnær parkdrift kan kabe større biodiversitet - og hvordan den kan kommunikeres på en måde der skaber nysgerrighed og engagement blandt borgerne. Foto: Habitats. tanäs Våtmarkspark i Malmø fremhæves som et godt eksempel, selv om driften anføres som et aktuelt problem. Steder med særlige problemer med oversvømmelser kan hjælpes ved at håndtere regnvandet lokalt opstrøms - eller man kan omdanne området til et naturområde. Vandkvaliteten, især vejvandet, skal dog vurderes så eksisterende vådområder ikke forurenes. Teknologiudvikling efterlyses om end der eksperimenteres med dobbeltporøs filtrering. De eksisterende åer kan retableres med slyngninger og enge. De kan ikke kun være bufferzoner for kraftig afstrømning, men også være rige habitater. Grønne tage beskrives som et stort potentiale, ikke bare til at forsinke og fordampe regn og skabe rekreative værdier, men også til at skabe nye habitater og dermed understøtte biodiversiten. De skal bare helst eksistere i lang tid og ikke forstyrres for meget af mennesker. Og det skal ikke bare være almindelige fattige sedum-tage. Man skal tænke i flere slags plante- og dyresamfund så man f.eks. har fel- GRØNT MILJØ 4/2013 5

6 ter med sedum, felter med hvor bevoksning selv indfinder sig og felter med tykkere substratlag til større græsser og urter. Man kan gå et skridt videre og simulere biotoptyper som strandeng, hede, overdrev og skov. Permeable befæstelser spiller en rolle for vandafledningen, men leverer ikke rigtigt noget til biodiversiteten. Her kan regnbede og render, f.eks på parkeringspladser, være et et bedre alternativ. Del af den sunde by Idealet om den sunde by handler meget om det grønne. Bevoksning kan filtrere luften for forurening og være med til at dæmpe støj, f.eks. i bevoksede støjskærme. Det kan lige så godt ske på en måde så man samtidig forbedrer biodiversiteten, f.eks. gennem et målrettet plantevalg. Den sunde by handler også at stimulere udeliv og aktiv udfoldelse og at modvirke stress. Det kan grønne områder og en mangfoldig bynatur understøtte. Naturen i byen kan være med til at øge vores fysiske og mentale sundhed i form af adgang til grønne områder med f.eks. lyden af fuglesang, frisk luft og duften af blomster og forår, hedder det i rapporten. Grønne områder med sansestimuli og mulighed for aktiviteter og fælleskab er ikke bare dejligt, det er også sundt for os og hjælper os med at koble mentalt af. En del af strategien er også at få folk mere ud i det grønne. Ikke mindst børnene. Filosofi og praksis fra skovbørnehaver kombineret med den nyeste forskning kan med fordel videretolkes og tilpasses folkeskolerne. Især hvis længere skoledage bliver en realitet, fremgår det i rapporten. Når man anlægger nye grønne områder kan man også se på hvordan landskabet kan lægge til mere fysisk aktivitet, f.eks. i kraft af et kuperet terræn. At opnå jordbalance er i sig et vigtigt miljøpolitisk mål så man undgår den tunge jordtransport. Der er ifølge rapporten et vist videnskabeligt belæg for en mere vild og og varieret natur er bedre når man skal stresse af end en trimmet og retlinet natur. Det giver også mere biodiversitet. Det lægger alt sammen op til mere varierende og aktiverende grønne områder, men også med rolige og stille nicher. Det betyder igen mere varieret og naturpræget drift. Del af byggeriet Inden for bygge- og anlægsvirksomhed lægges op til at forlade den gammelkendte tabula rasa hvor man fjerner alt og begynder helt forfra. Man vil hellere forstærke den tendens der er til at bygge videre på de eksisterende potentialer på stedet, også naturmæssige. Ikke mindst de store, gamle træer og andre habitater der har udviklet sig i lang tid. Så er der ikke bare en vis frodighed fra starten af for områdets nye brugere. Man kan også bevare noget af den eksisterende biodiversitet som ellers er svær at genskabe. Det gælder ikke kun når man opfører nye boligområder, men også når man f.eks. skal lave en ny park. Det foreslås at kvaliteterne i det eksisterende skal kortlægges og fredes i bygge- og anlægsperioden. Midlertidigt ledige I Kulturbotanisk Have i Odense er der lavet et kvashegn af stævnede hasler. Hegnet er i sig selv en habitat, men indhegner samtidig al haveaffaldet som komposteres og genbruges i haven. Foto: Steen Himmer. arealer er en gave. De kan udvikle sig til vilde midlertidige habitater. Byens brakmarker. Alle skal være med Selv om det ikke nødvendigvis koster så meget at skabe mere biodiversitet hen ad vejen, undgår man ikke incitamenter. Bygherrer skal derfor kende værdien af de fordele som økosystemtjenester bidrager med, fremgår det af rapporten der samtidig efterlyser brugbare metoder til værdisætning. Staten anbefales at lave en national biodiversitetsstrategi med en værdisætning af naturen, også i byerne. Dens mål bør overordnet være at bremse tabet i biodiversitet og udarbejde en strategi senest i Regionerne anbefales at gøre en rig og mangfoldig natur til en mere aktiv del af sundhedsvæsnet og råstofplanlægningen. Kommunerne anbefales at indtænke biodiversiteten i byernes udvikling og byggemodning, bl.a. gennem naturnær drift og retningslinjer for bl.a. grønne tage og skovrejsning. Det er væsentligt at der politisk, både statsligt og kommunalt, bliver taget stilling til hvilken rolle naturen skal spille i byerne, og at der bliver fastlagt krav til de større linjer. Ellers sker det ikke, fremgår dte af rapporten der også har anbefalinger til spildvandsselskaber, firmeer og foreninger. Og til borgere der opfordres til at se den private have som en del af byens natur og lav mere naturnær drift i haven. Det samlede resultat bliver at byens grønne ormåder skifter karakter og får et mere vildt udtryk. For at få folk med på idéen kræver det en del formidling fremhæver rapporten hvor natursynet anses som en barriere: Den største barrierer mod en højere biodiversitet er i virkeligheden nok ikke af økonomisk karakter. Den skal sandsynligvis snarere findes i mange meneskers ordenssans og æstetiske præferencer for et landskab der udstråler kontrol. sh KILDE Rasmus Vincentz, Philip Hahn-Petersen, Lise Kloster Bro, Habitats ApS (2013): Biodiversitet i byer. Forslag til synergier mellem biodiversitet og byudvikling. Naturstyrelsen s. 6 GRØNT MILJØ 4/2013

7 GRØNT MILJØ 4/2013 7

8 Vanris beskygges bort Forsøg i egeskov viser at underbeplantningen virker, men at nogle arter er bedre end andre Iskovbruget vil man gerne have lige stammer uden knaster og vil derfor gerne undgå vanris, dvs. skud på stammens nedre del. Vanris kan hæmmes ved at beskygge træerne så tilpas at stammen beskygges, men ikke kronen. Men hvad skal man underplante med for at ramme balancen? I egebevoksninger er det desværre ikke så godt med en naturlig, men tilfældig opvækst. Det er bedre - og dyrere - at plante arter som ær, lind, navr, hassel og avnbøg. Det bekræftes i en undersøgelse som Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning har udført i Sdr. Stenderup Midtskov ved Kolding. Undersøgelsen viser også at man ikke helt kan undgå vanris, og at man med tiden skal tynde i underplantning af store arter f.eks. lind for at undgå at den vokser op i egenes kroner. Egeskoven er godt 100 år og består af store træer op til næsten 30 meters højde. Den blev underplantet med forskellige arter i 1945 og siden vurderet flere gange. Beskygningen havde virket - næsten. Man kunne i 2006 konstatere at der generelt var ret få vanris på de beskyggede stammer. Og at der var mange vanris der hvor man ikke havde etableret beskygning. Så beskygning nytter altså. Men selv om alle arterne i underplantningen virkede, var der også forskelle på deres effekt. I 1979, 1984 og 1990 virkede lind og avnbøg bedst, mens ær og navr var bedst i Her var linden blevet for nærgående ved egekronerne. Som tiden går, kan lav underplantning som hassel, navr og vrang bøg (bøgevariation med kroget vækst) begynde at miste effekt fordi de ikke kan følge hovedtræartens højdevækst. I øvrigt kommer effek- Egeskov (tykke stammer) med en senere plantet underplantning af lind (tynde stammer). Lind er en af de bedste arter til at beskygge egens stammer, men den skal efterhånden behugges for at undgå at den skygger for højt og generer egekronerne. Foto: Bruno Bilde Jørgensen. ten også an på faktorer som tætheden af træer, stormfald, vand og insektangreb. Den del af stammerne hvor man fokuserer på vanris, er typisk de nederste 7 meter der forstligt set udgør det meste af træets værdi. Et træ der er 27 meter højt og har en stammediameter på 58 cm i en meters højde, har cirka 70% af træets værdi i de nederste 6 meter og 85% i de nederste 12 meter. Syv meter er også den højde man kan nå ved kapning fra jorden. Højden op til den første betydende levende gren kaldes bulhøjden. Det er skud under denne højde der defineres som vanris. sh KILDE. Brune Bilde Jørgensen, Thomas Kudahl, Ib Holmgård (2013): Underplantning i eg. Vanrisdannelse ved forskellige underplantningsarter. Skoven 4/2013. Fra forsiden på Natur og Landbrug - en ny start. Både natur og landbrug Natur- og Landbrugskommissionen har lagt 44 råd til landbrugs- og naturpolitikken frem Landmændene kan få friere muligheder for at udvikle deres erhverv. Og naturen kan samtidig få det bedre uden at det koster mere. Hvad der hidtil har været set som et paradoks, er sigtet med 44 anbefalinger som Natur- og Landbrugskommissionen 18. april præsenterede i udspillet Natur og Landbrug - en ny start. Anbefalingerne kaldes frøene til fremtidens natur- og landbrugspolitik af Fødevareministeriet der sammen med Miljøministeriet skal føre anbefalingerne ud i livet. Før da skal de dog gennem en politisk behandling. Og vi begynder med at tage rundt i landet for at diskutere kommissionens anbefalinger med inte- ressenter, politikere og borgere, siger fødevareminister Mette Gjerskov. En af anbefalingerne er at miljøreguleringen bliver mere differentieret så den tager hensyn til jordens sårbarhed. Det betyder f.eks. at landmænd kan gøde mere på robuste arealer og mindre på sårbare arealer. Et andet forslag er at man på baggrund af landsdækkende grøn kortlægning skaber sammenhæng mellem naturområderne - et nationalt naturnetværk - der økonomisk bakkes op af en national naturfond. Blandt de øvrige anbefalinger finder man bl.a. bedre beskyttelse af naturarealer, mere naturpleje, mere natur i landbrugslandet, mere natur i skovene, tidssvarende forvaltning af vandløb og nationalparker med mere natur. Atter andre anbefalinger er rettet mod sprøjtemidler, drikkevand, klima, planlægning, biomasse samt landbrugets afsætning, finansiering og organisering. Fødevareminister Mette Gjerskov (S) mener at Naturog Landbrugskommissionen har skabt en unik mulighed for at ende årtiers skyttegravskrig på natur- og landbrugsområdet, men også at det tager tid og kræver mod og ansvar fra alle sider. Miljøminister Ida Auken (SF) forklarer at denne regering tror på at vi både kan skabe et mere effektivt landbrug og en bedre og mere sammenhængende natur. Med anbefalingerne er vi kommet et skridt nærmere. Landbrug & Fødevarer er overvejende positiv Vi er i landbruget klar til at øge produktionen samtidig med at vi sikrer et bedre miljø, siger viceformand Lars Hvidtfeldt. Danmarks Naturfredningsforening glæder sig især over forslagene om en naturfond som ved hjælp af opkøb af landbrugsjord vil gøre Danmark grønnere og naturen rigere og mere robust. sh KILDER Natur- og Landbrugskommissionen (2013): Natur og Landbrug - en ny start GRØNT MILJØ 4/2013

9 GRØNT MILJØ 4/2013 9

10 Kirkegårdene skal tilgodese alle Folkekirkens kirkegårde er forpligtet til at tage imod alle. Kunsten er at tilgodese alle og samtidig tage hensyn til helhed og værdier. Det var hovedtemaet på kirkegårdskonferencen Af Tilde Tvedt Ateistisk Selskab efterlyser en begravelsesplads fri for religiøse symboler i København. Både Vejle og Horsens kirkegårde har nyere muslimske afdelinger. Og i Odense har de asa-troende fået deres eget område på Assistenskirkegården. Flere og flere står uden for folkekirken, enten fordi de ikke er troende, eller fordi de tilhører andre trossamfund. Men stort set alle har alligevel ret til at blive begravet på kirkegården i deres bopælssogn. Det stiller kirkegårdene over for en række ønsker der i nogle tilfælde udfordrer helheden og de velkendte værdier. Denne problemstilling var omdrejningspunkt for årets kirkegårdskonference i Nyborg den 20. marts hvor 650 deltagere fra kirkegårde og menighedsråd landet over var mødt frem. Konferencen arrangeres af Skov & Landskab i samarbejde med Foreningen af Danske Kirkegårdsledere og Landsforeningen af Menighedsråd. Optimistisk minister Konferencen åbnede med et indlæg af Manu Sareen, minister for ligestilling og kirke. Han konstaterede at konferencens emne er højaktuelt, bl.a. fordi 1,2 mio. danskere ikke er medlem af folkekirken. I aldersgruppen år står 20% udenfor, så udfordringerne vil vokse efterhånden som de får brug for at blive begravet. En del vil f.eks. ikke begraves i indviet jord, andre ønsker særlige ritualer og nogle stiller bestemte krav til indretning af gravstedet og kirkegården. Samtidig udvikler medlemmernes ønsker sig også, bl.a. i retning af mere natur og større individualitet i udformningen af gravsteder. Det kræver tilsammen stor omstillingsparathed hos kirkegårdene, og nogle vil nok synes at det giver brud på den traditionelle ro og skønhed. Men ministeren udtrykte stor tiltro til at kirkegårdene kan finde løsninger der kombinerer fleksibilitet med kirkegårdenes kvaliteter. De formelle rammer Allerede i 1996 udsendte Kirkeministeriet vejledningen Kirkegården: Begravelsesplads for alle der beskriver hvordan man forholder sig til mennesker der ikke er medlem af folkekirken. Juridisk set har stort set alle ret til at blive begravet på kirkegården i det sogn hvor de bor. Det gælder dog ikke hvis man f.eks. er katolik og der findes en katolsk begravelsesplads i samme sogn. I princippet kan alle få Kirkeministeriets tilladelse til at etablere en kirkegård. Men i praksis er det kun folkekirken der har gjort det i større målestok. Menighedsråd og kirkegårdsbestyrelser har pligt til at give alle en række rettigheder, men vejledningen opfordrer også til at imødekomme ønsker derudover. Det betyder dog ikke at man skal imødekomme alle ønsker. På Vejle Kirkegårde afviste man f.eks. en muslim der ønskede at få sit amputerede ben begravet i sit eget kommende gravsted, fortalte provst Leif Arffmann fra Vejle Provsti. Han har været med til at lave vejledningen og pegede på kirkegårdsvedtægten som det vigtigste instrument til at håndtere udfordringerne. Vedtægten fastlægger de regler alle skal overholde, men reglerne behøver ikke at være ens for hele kirkegården. Målet er at understøtte kirkegården som et stærkt fælles rum der kan favne alle på tværs. Det kan bl.a. ske ved at lave særlige afdelinger til særlige grupper og ved fælles aktiviteter, f.eks. en sommerkoncert ude på kirkegården til minde om alle de døde som man bl.a. gør det nogle steder i Holland. Det kan føles lidt fremmedartet, men udtrykker at der er livsvilkår vi alle er fælles om, fremhævede Leif Arffmann. Også nationaliteter og sociale grupperinger kan ønske at blive begravet sammen. På Bispebjerg Kirkegård i København har svenskerne deres egen afdeling, og et særligt område for hjemløse er muligvis på vej på Assistens Kirkegård. Foto: Barbara Joos Set fra minoriteterne Kirkegården er dødens konkrete rum der foreviger mennesket og forlænger erindringen, fastslog religionssociolog Brian Arly Jacobsen, Københavns Universitet. Næsten alle religioner har begravelsespladser, dog ikke hinduerne der brænder sine døde og spreder asken på hellige steder. Men det var og er ikke altid lige let for religiøse minoriteter at holde fast i deres begravelsesskikke i Danmark. Indtil sidst i 1800-tallet måtte man f.eks. først begrave de døde efter tre dage af frygt for skindødhed. Det var et problem for jøderne som helst begraver inden et døgn. Problemet løste sig, da loven om dødsattester bestemte at en læge skal erklære personen for død. I dag er jødiske begravelser 10 GRØNT MILJØ 4/2013

11 På Vestre Kirkegård i København ligger muslimske gravsteder i nogle tilfælde side om side med folkekirkelige grave, uden at det giver problemer. Nogle af gravstenene har både arabisk og dansk tekst. Man indgår kompromiser og forsøger at tilpasse sig. Foto: Brian Arly Jacobsen uproblematiske, og man har med tiden også tilpasset nogle ritualer til det danske samfund. F.eks. holdes begravelsestalen typisk på dansk og ikke hebræisk. På samme måde accepterer mange muslimer i dag at blive begravet i indviet jord. På Vestre Kirkegård i København er der begravet over 2000 muslimer siden Man indgår kompromiser og forsøger at tilpasse sig. En udbredt løsning for mindretallene er at få deres egen afdeling på kirkegården. De asa-troende er for tiden den hurtigst voksende nye religion og fik i 2008 en særlig afdeling på Assistenskirkegården i Odense. Foreløbig er to personer gravsat og har fået plader i det fælles gravminde. En anden strategi er at etablere sin egen kirkegård, hvilket muslimerne f.eks. har benyttet sig af med en stor centralkirkegård i Brøndby. Men den er stadig underlagt dansk lov som f.eks. betyder at man ikke må begrave uden kiste selv om det er et ønske. Endelig vælger nogle at blive begravet i deres oprindelige hjemland. Det ønsker 86% af de tyrkiske indvandrere i første generation, men tallet vil aftage med tiden, vurderer Brian Arly Jacobsen. Det vil så også øge presset på kirkegårdene i Danmark. De ikke-troende har også særlige ønsker, især om fravær af religiøse symboler. På Vestre Kirkegård i Aarhus har man derfor i 2011 indrettet en symbolneutral afdeling til kistegrave i græs, nok den første i Danmark. På Pålsjö Kirkegård ved Helsingborg byggede man i 2005 et neutralt kapel hvor man selv kan medbringe sine religiøse symboler - eller lade være. Særlige afdelinger er tit løsningen på at rumme alle. Et af de mere opsigtsvækkende eksempler er de asa-troendes afdeling på Assistenskirkegården i Odense. Den er etableret i samarbejde med foreningen Forn Sidr der blev godkendt som trossamfund i Foto: Lars Irenssøn. Historiske traditioner Det er i øvrigt ikke noget nyt at andre trosretninger bliver begravet på folkekirkens kirkegårde. Landskabsarkitekt Susanne Guldager gav eksempler på hvordan kirkegårdene altid har kunnet rumme det anderledes og stadig udgøre en let genkendelig helhed. F.eks. er der lang tradition for at begrave udenlandske soldater, uanset religion, fordi de blev betragtet som helte. Omvendt kunne tyve og selvmordere førhen ikke blive begravet inde på kirkegården. Andre grupper har lavet egne begravelsespladser - af lyst eller nød. Mosaisk Trossamfund anlagde deres første kirkegård i København i 1694, men også godser, statshospitaler o.l. har haft egen kirkegård. Folkekirkens kirkegårde er og bliver dog dominerende og udtrykker en demokratisk tradition hvor alle er lige. Ifølge Susanne Guldager taler meget for fortsat at være inkluderende. Bl.a. fordi lovgivningen lægger op til det, fordi man har plads i overskud, og fordi kirkegårdene mangler penge. Desuden er man en del af det omgivende samfund der er sammensat af mange etniske og religiøse grupper. Og måske er forskellene heller ikke så store som man skulle tro. Den muslimske begravelsesplads i Brøndby ligner mange lutherske kirkegårde med sin markante indgangsport og velafgrænsede grave. Susanne Guldager opfordrede til også at se på lighedspunkterne og bruge dem som afsæt for at lave fælles kirkegårde. Skal favne bredt København har erfaringer med at favne bredt på grund af kommunens mangfoldige befolkning. Landskabsarkitekt Barbara Joos fra Center for Kirkegårde gav eksempler på hvordan. Kirkegårdene er kommunale begravelsespladser for alle. Derfor drives de i dag religionsneutralt selv om de er opstået i en ramme af kristne værdier. GRØNT MILJØ 4/

12 Vestre Kirkegård og Bispebjerg Kirkegård har med henholdsvis 50 og 40 ha i overskud bedst plads til særafdelinger. De falder i tre grupper: trossamfund, nationaliteter og andre. Et af de ældste eksempler er russisk-ortodokse grave på Assistens Kirkegård. På Vestre findes tre muslimske områder af nyere dato og en afdeling for grønlændere hvor hjemmestyret betaler driften. Bispebjerg har en afdeling for svenskere med hjem i Danmark. Der er nu samlet i døden i en birkelund. Barbara Joos forudser at flere fællesskaber gerne vil ligge sammen i fremtiden. Det afspejler udviklingen i samfundets fællesskaber - med en vis forsinkelse. Overordnet er målet at tilgodese mennesker og give trøst til alle. Men de få skal ikke tilgodeses på bekostning af de mange. Muslimsk uden problemer Horsens er en af de bykirkegårde som har erfaringer med andre trossamfund. Allerede i 2003 etablerede man en muslimsk afdeling i tæt samarbejde med det lokale muslimske samfund, fortalte kirkegårdsleder Kurt Anhøj. I forvejen havde man flere andre særafdelinger, f.eks. til anonym begravelse, og kirkegårdsbestyrelsen gik positivt ind i projektet. Det var så heldigt at kirkegården havde et ekstra areal der var købt af kommunen, men endnu ikke taget i brug. Det gav mulighed for at opfylde to særlige behov, nemlig at jorden ikke var indviet og at man kunne vende gravstederne så de afdøde har ansigtet mod Mekka. Provstiudvalget var bekymret for om den nye afdeling ville skabe konflikter, og om der blev brugt penge fra kirkeskatten. Det kunne kirkegården afkræfte idet muslimerne skal betale kostpris lige som alle andre der ikke er medlem af folkekirken. Projekt blev godkendt, og seks gravrum a 50 pladser blev anlagt som en selvstændig afdeling der er omkranset af bøgehække og beplantet med egetræer. Gravstederne kan udlægges i græs med obligatorisk pleje eller med et egentligt anlæg. I begyndelsen var perlesten ikke tilladt, men det var et stort ønske som kirkegården nu accepterer. Afdelingen har fungeret uden problemer. Anhøj fremhæver at det er en fordel med en selvstændig afdeling, både for muslimerne og for de andre brugere der ikke mærker meget til hinanden. Desuden ejer kirkegården stadig arealet og har styr på hvordan afdelingen udvikler sig. Metaforer styrer Kommunikation er et afgørende element i forandringsprocesser, også på kirkegårdene. Metaforforsker og teolog Linda Greve fra Aarhus Universitet forsynede deltagerne Flere af de gamle psykiatriske hospitaler har egne kirkegårde, måske fordi det var svært at få patienterne begravet på almindelige kirkegårde. På kirkegården ved Sct. Hans Hospital i Roskilde ligger også overlæger og andre ansatte. Foto: Tilde Tvedt. med viden om ordenes afgørende betydning når man skal komme hinanden i møde. Jo mere man ved om hinanden, jo lettere er det at kommunikere, og det bliver især vigtigt i samarbejdet med grupper man ikke kender meget til i forvejen. F.eks. er det vigtigt at gøre sig klart om man mener det samme. Måske er man enige uden at vide det. Eller uenige uden af vide det. Begge dele er et problem. Metaforer bruges til at forklare noget abstrakt med noget konkret. Ældrebyrden skaber f.eks. et negativt billede der udspringer af erfaringen med at bære noget tungt. Kirkegården er en metafor for døden og bruges ofte som billeder på uhygge. Men kirkegården kan også beskrives som en have hvor der pr. definition er rart at være. Linda Greves budskab var at tænke over hvad man kalder ting, også i samarbejdet med nye grupper på kirkegården. LÆS MERE Se vejledningen Kirkegården - Begravelsesplads for alle fra 1996 på > Kirke > Publikationer > Vejledninger. Det er ikke noget nyt med særlige afdelinger. F.eks. har katolikkerne mange steder særlige områder som her på Østre Kirkegård i Roskilde hvor bl.a. katolske nonner er begravet med ens hvide kors. Foto: Tilde Tvedt SKRIBENT Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og freelancejournalist. Hun er desuden deltidsansat som seniorkonsulent på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU. 12 GRØNT MILJØ 4/2013

13 GRØNT MILJØ 4/

14 Kirkegård. Men hidtil har der ikke været politisk vilje til at bevilge de nødvendige 2,5 mio. kr. til etableringen. Nogle dage efter mente lederen i Politiken at det ville klæde Københavns Kommune snarest at finde en plads til de mange ikke-troende. Og den 6. april annoncerede teknikog miljøborgmester Ayfer Baykal og Tommy Petersen så at Center for Kirkegårde og Ateistisk Selskab i fællesskab vil prøve at få indrettet et område fri for religiøse symboler på en af de københavnske kirkegårde - efter samme model, som man bruger for andre minoriteter. Politiken 30. marts. Peter Nielsens kones urne står på hans ejendom. Det er tilladt når ejendommen er over 5000 m 2 og begravelsesstedet ikke ligner et gravsted. Det kan diskuteres om det sidste krav er opfyldt. Stor opmærksomhed til kirkegårdene Debat i Politiken viser noget om hvad der rører sig blandt brugerne Af Tilde Tvedt Iløbet af foråret har kirkegårdene fået stor opmærksomhed med en række artikler i Politiken der viser noget om hvad der rører sig blandt brugerne Størst opmærksomhed fik landskabsarkitekterne Bettina Lamm og Lise Thorsen dagen før kirkegårdskonferencen 20. marts hvor de i Politiken løftede sløret for deres kommende bog 39 utypiske gravhaver. Forsiden af avisen gengav en af bogens ideer til mere tidssvarende indretning af gravsteder, og inde i avisen lød overskriften Vil du begraves i et samtalekøkken. På konferencen præsenterede de to landskabsarkitekter deres visioner nærmere. Afsættet var at tiden alt for længe har stået stille på gravstederne. De er for det meste sirlige haveanlæg med sten, stedsegrønne og perlesten, og afspejler på ingen måde samfundet. Derfor er der brug for ny inspiration. Den leverede Bettina Lamm og Lise Thorsen i form af en række forslag til en helt anderledes indretning af gravsteder der i højere grad afspejler hverdagen i nutiden. F.eks. er teknik og design meget nærværende i hjemmene, men stort set fraværende på gravstederne. Sådan behøver det ikke at være. Forfatterne fremhævede at forslagene ikke skal forstås bogstaveligt, men opfattes som inspiration til gravsteder der i højere grad afspejler personen og samfundet. Nogle uger senere stillede Politikens kulturredaktør Anita Bay Bundegaard spørgsmålstegn ved hvor stort behov der er for at skille sig ud i døden. Måske har vi netop brug for traditionen til at håndtere en vanskelig situation. At vores gravplads skal afspejle vores liv kan synes en nærliggende tanke. Det er en måde at forlænge livet på. Men tanken om at vi er de samme i døden som i livet, er en illusion, siger hun. Hun mener det enkle gravsted netop giver plads til de efterladtes forskellige minder. Religionsneutral gravplads I begyndelsen af marts startede et læserbrev fra Tommy Petersen og Joachim Robert, næstformand og formand for Ateistisk Selskab København, en diskussion af behovet for en religionsneutral gravplads i København. Som ikke-troende københavnere der ikke vil begraves som om vi var religiøse, mener vi at det er på tide at vise at København virkelig er for alle, skriver de to. Og Københavns Kommune vedtog faktisk allerede i 2008 at lave en ateistisk begravelsesplads i tilknytning til Vestre Iscenesat begravelse I slutningen af marts fulgte Politiken op på emnet med en artikel om hvorfor folk vælger kirken fra når de skal begraves. Det gjorde personer i 2012, hvilket er en stigning på 14% i forhold til Til sammenligning valgte dog at blive begravet med kirkens hjælp. Mange føler ikke de har noget tilhørsforhold til kirken. Samtidig ønsker de at sætte et personligt præg på begravelsen, lød nogle af argumenterne. Det har bl.a. givet Humanistisk Samfund flere opgaver med at hjælpe med alternative begravelser og mindeceremonier. Her fik Peter Nielsen hjælp da hans kone døde. De havde begge meldt sig ud af folkekirken for mange år siden og syntes at kirkegården ville være en slags skuespil når man ikke tror på Gud. Derfor er Lillian Nielsens urne sat ned i haven ved det husmandssted hvor familien bor. Vi kigger dagligt derud og mindes Lillian. Det er faktisk rigtigt rart at kunne det, siger Peter Nielsen i artiklen. KILDER Artikler m.m. i Politiken: : Læserbrev: Vi vil ikke begraves som religiøse : Tommy vil have en gravplads til folk, der ikke er religiøse : Dette er et gravsted : Vil du begraves i et samtalekøkken : Leder: Plads til de døde : De døde og de levende : Flere vil iscenesætte egen begravelse : Begravet i haven: Det er rart, at Lillian ligger her : Gravplads for ikke-troende 14 GRØNT MILJØ 4/2013

15 GRØNT MILJØ 4/

16 De 117 raske asketræer Som led i kampen for at skabe aske der tåler asketoptørre ledes efter de seje overlevere Kampen for at finde asketræer der er resistente over for asketoptørre, fortsætter. I efteråret 2012 har Naturstyrelsen og Skov & Landskab opsporet sunde asketræer i skovene. Man fandt 117 træer der ikke var angrebet selv om de stod hvor de var udsat for smitte. Af disse træer tages der podekviste til opformering så man om år kan høste frø i større skala, skriver Anton Hvolris og fire skovkollegaer i Skoven 4/2013. Asken (Fraxinus excelsior, almindelig ask) er hårdt ramt af sygdommen der skyldes svampen Hymenoschyphus pseudoalbinus. Det gælder især unge skovkulturer, mens ældre træer tilsyneladende rammes mindre hårdt og nogle få procent er formodentlig modstandsdygtige. De smittede træer dør ofte, men som regel på grund af de svampeangreb der følger i sygdommens kølvand, typisk honningsvamp. Sunde træer er kendetegnet ved at have ingen eller meget få tørre skudspidser og en tæt krone med stort volumen. Feltforsøg har vist at træer med stor modstandskraft godt kan have beskedne infektionstegn, men at de alligevel klarer sig. Sådanne træer er med blandt de 117 hvis de ellers havde store sunde kroner. Også forstlige egenskaber (ret akse, ingen tveger mv.) har spillet en vis rolle i udvælgelsen. Man er primært gået efter ældre træer for at få en så stor genetisk spredning som muligt. Blandt de yngre træer dominerer nemlig få frøplantager med få kloner. Endvidere er der kun valgt ét træ pr. bevoksning. 57 træer i Jylland og 60 på Sjælland levede op til alle kriterier. Efter podning og 2-3 års Den store ask er blandt de udvalgte 117. Det er rask og sundt selv om der er smitte i området. Foto: Anton Hvolris. vækst skal det unge afkom testes med mycelium fra den agressive svamp. Erfaringen hidtil er at alle træer derved får sygdomstegn, men at de modstandsdygtige træer kan bremse sygdommen, mens sygdommen hurtigt spredes i modtagelige træer. Højst halvdelen af træerne ventes at være rigtigt modstandsdygtige. Lykkes det at finde individer der modstår den epidemiske svampesygdom, kan en produktion hurtigt komme i gang med stiklinger og vævskulturer, vurderer de fem skovfolk. Arbejdet med at opspore raske træer vil fortsætte, men som de skriver er der nu taget et afgørende skridt på vejen til at sikre en pulje af sunde asketræer. sh KILDE. Anton Hvolris, Ditte C. Olrik, Lars N. Hansen, Erik D. Kjær, Per Hilbert (2013): Opsporing af sund ask. Skoven 4/2013. Den lovlige sampling Avisforside med forslag til gravhave har aktualiseret arkitekters kreative genbrug Forsiden på Politiken den 19. marts med artiklen om utypiske gravhaver har aktualiseret spørgsmålet om brug af fotografier, tegninger mv. til collager og anden lignende sampling. F.eks. er arkitekters illustrationer ofte photoshoppede collager baseret på figurer og billedudsnit andre steder fra. Under overskriften Dette er et gravsted gengav forsiden en illustration med et legehus i et træ som et eksempel på et moderne gravminde. Motivet viste sig at være taget fra Signe Wennebergs havebog fra 2008 Barndommens have. Legehuset står i hendes egen have og tilhører hendes sprællevende søn. Er det etisk korrekt at genbruge billedet på denne måde? Og tillader ophavsretten det overhovedet? Wenneberg der ejer ophavsretten til billedet, forklarer på Facebook at man har planket et ophavsretbeskyttet billede og oveni finder det etisk problematisk at det knyttes til en gravhave for et barn. Politiken har billedet fra de to arkitekter der er ved skrive bogen 39 utypiske gravhaver Ifølge journalist Camilla Stockmann der skrev artiklen, har de to arkitekter oplyst at der ikke var rettighedsproblemer idet der var tale om en kunstnerisk bearbejdet collage. De to arkitekter selv, Lise Thorsen og Bettina Lamm, har ingen kommentarer til sagen, idet de henviser til at den er under afklaring. Lov om ophavsret fastslår i 4 at den som oversætter, omarbejder eller på anden måde bearbejder et værk, herunder En relevant illustraion til denne artikel ville være Politikens forside fra 19. marts 2013 der viser det plankede billede med legehuset i træet. Grønt Miljø søgte om tilladelse, men Politiken svarede: Vi er positive overfor dit ønske. Imidlertid kan vi ikke tillade dig at gengive Politikens forside fra d netop på grund af den omtalte problematik. overfører det til en anden litteratur- eller kunstart, har ophavsret til værket i denne skikkelse... Spørgsmålet er så om omarbejdelsen - der i dette tilfælde kun var en fritskrabning - er så stor at der reelt er tale om et andet værk. Dansk Journalistforbund ser i øjeblikket på de juridiske forhold. Forbundet kan ikke udtale sig i sagen da den stadig kører, siger juridisk konsulent Christian Dølpher, men han bemærker at sager med ophavsret af billeder altid er baseret på en konkret vurdering i den enkelte sag. Her spiller det bl.a. en rolle hvor meget man kan genkende det gamle værk i det nye, siger han. Danske Arkitektvirksomheder bruger advokatpartnerselskabet Horten i sager om ophavsret. Herfra oplyser advokat Heidi Steen Jensen at selv om der er tale om bearbejdelse af et værk, vil bearbejdelsen ikke uden videre anvendes uden tilladelse fra dne oprindelige ophavsmand. Er der imidlertid tale om et nyt og selvstændigt værk, er der ikke behov for tilladelse fra den oprindelige ophavsmand. Et eksempel herpå er når kunstnere i f.eks. collager anvender andres, ophavsretligt beskyttede billeder. Her lægges der stor vægt på den kunstneriske ytringsfrihed, og der vil være situationer hvor en sådan collage vil blive opfattes som et nyt og selvstændigt værk. Dette vil imidlertid ikke altid være tilfældet, og der vil altid skulle foretages en konkret vurdering, siger Heidi Steen Jensen. sh 16 GRØNT MILJØ 4/2013

17 GRØNT MILJØ 4/

18 TRÆERNES SKJULTE HALVDEL Grønt Miljø sætter i artikelserien Træernes skjulte halvdel af Christian Nørgård Nielsen fokus på træernes rødder, deres funktion, struktur og vækstøkologi. Dette er den sjette artikel i serien der før har budt på Træernes skjulte halvdel, Den ideelle rodstruktur, Skiverod, hjerterod eller pælerod og dobbeltartiklen Rodens udvikling fra frø til felt. Figur 1: En rødgran med meget fladtstrygende horisontalrødder, antageligt på grund af komprimeret undergrund. Træernes skjulte halvdel VI Rodens langsigtede udvikling 1 Vind, jord, nabotræer og bygninger styrer rodens udvikling i grovrødder og finrødder, og afgør træets balancering af rod-top-forholdet Af Christian Nørgård Nielsen Mens træet vokser, udvikles roden. Vind, jord, nabotræer og bygninger er med til at afgøre hvordan. Derfor spiller også træernes forvaltning en rolle for rodens udvikling. Det er sammenhænge man må kende for at optimere træplejen og forstå hvordan træet tilpasser sig miljøet. Jordbunden har stor betydning for hvor dybt rødderne udvikler sig. Roddybden er navnlig afhængig af finrøddernes behov for ilt. På vandlidende jorder - især med stillestående vand - bremses iltets diffusion ned i jorden og roden bliver overfladisk (figur 1). Alle tiltag til at fremme bevægelsen af ilt ned i dybe jord- lag, forbedrer rodsystemernes arkitektur. På lerede eller klæge jorder kan man f.eks. lægge udluftende drænslanger ned i 1 meters dybde. I andre tilfælde bremses røddernes dybdevækst af mekaniske barrierer som hede-al eller jordkomprimering, og så er det vigtigt at løsne jorden. Dette emne blev også behandlet i seriens 3. artikel. Men der er andre faktorer i spil. De afgør f.eks. at nogle rødder bliver grovrødder, mens andre forbliver finrødder. Rodens og toppen påvirker hinanden, især når træet skal ændre sit rod-top-forhold. Rod-top-forholdet Hvad styrer hvor meget tilvækst træet lægger ned i rød- Figur 2: Overdrevet skitse af træ-arkitekturen i henholdsvis solitære træer (til venstre) og bevoksningstræer (til højre). Bemærk forskellene i rod/top-forhold, stammens afsmalning, kronestørrelse og træhøjde. Graden af vindbeskyttelsen spiller naturligvis en stor rolle: ved Vesterhavet bliver træerne korte, skæve og krogede, i Østdanmark kan solitære park og havetræer udmærket nå en højde på 20 meter. Man kan som tommelfingerregel forvente at fritstående træer i et givet området maksimalt når 2/3 af højden af skovtræer af samme alder. 18 GRØNT MILJØ 4/2013

19 Figur 4. En cirka 100-årig rødgran fra skovbevoksning. Skiven er taget i cirka 30 cm højde. De kraftige udvækster er rodudløbet op langs stammen. Det viser hvordan vindens belastning af træet med tiden har flyttet sig mellem forskellige støtterødder. Figur 5. Udsnit af figur 4. De sorte pile viser hvordan reaktionsveddets udvikling skifter retning hver gang et nabotræ fældes, og vindpåvirkningen ændres. ringene fra stammetværsnittet, og det ses hvordan årringsbredderne varierer voldsomt fra sted til sted hen over tiden. Det er reaktioner på de tyndingshugster træet har været udsat for. Hver gang et nabotræ er fjernet, har vindens påvirkning ændret retning og reaktionsveddet flytter sig et andet sted hen både i stammen og i rodsystemet. Lignende reaktioner findes også efter tynding i alléer eller små grupper træer. Rødder og stammebasis konkurrerer effektivt med toppen af træet om træets sukkerstoffer. Et tydeligt tegn på biomekanisk tilpasning i stammen er en forandringen fra et cirkelrundt til et uregelmæssigt stammetværsnit (figur 4). Figur 5 viser et udsnit af årderne? Den altovervejende faktor er vindbelastningen. De få eksisterende data fra solitærtræer tyder på at rodmassen (i forhold det overjordiske) er cirka dobbelt så stor i fritstående solitære træer som i træer der er en del af en bevoksning (figur 2). Samtidigt bliver solitære træer væsentlig lavere og får en mere pyramideformet stammeform end bevoksningstræer ved samme alder. Dette skyldes bl.a. behovet for mere stivhed og vedmasse i bunden af træet. Disse tilpasninger af rodmassen og stammeformen i solitærtræer skyldes reaktionsved. Den vindpåførte mekaniske belastning i stamme og rødder udløser en biomekanisk tilpasning i form at eks- tra tilvækst på det belastede sted (figur 3). Man kan populært sige at bøjning af en rod eller stamme på grund af vind suger tilvækst hen til de belastede steder på bekostning af andre dele af træet. Denne øgede tilvækst i bunden af træet sker på bekostning af tilvæksten i toppen af træet. Grovrødderne og vinden Også de grove støtte- og trækrødder tæt på træet påvirkes af vinden. Som skitseret i figur 3 dannes reaktionsveddet dér hvor træet oplever tryk. Når træet svinger i vinden, belastes rødderne med tryk på oversiden, og roden reagerer med ekstra tykke årringe på overside af roden. I figur 6 og 7 vises rødder fra to træer hvoraf det første har stået i et forholdsvist konstant vindmiljø hele livet, mens det andet træ på grund af hugst af nabotræer har oplevet ændringer i vindmiljøet. Det giver reaktionsveddet skiftende retninger. Figur 6. Tværsnit af en støtterod fra et træ hvor vindpåvirkningen ikke har ændret sig i træets levetid. Figur 7. Tværsnit af en støtterod fra et træ som flere gange har oplevet af få fjernet et nabotræ og hver gang har belastningen af roden ændret sig og reaktionsveddet har ændret vækstretning. Vind Figur 3: Bøjebelastning fra vind medfører reaktiv vækst i stamme og rødder. Reaktionsved kan også dannes hvis træet står skævt hvorved stammenss egen vækst fører til en permanent bøjebelastning af stamme og rødder. GRØNT MILJØ 4/

20 Figur 8: Et tropisk træ med voldsom biomekanisk tilpassede støtterødder. Foto: Phil Woollen. Figur 12: Rodforgreninger i spidse vinkler til hovedrodens akse, hvilket giver effektive trækrødder (bardunrødder) i en vindbelastet rod. Lind. Figur 9: Bøjebelastningerne fra vindpåvirkning aftager med stigende afstand fra stubben. Støtterøddernes aflange og uregelmæssige tværsnit bliver gradvist mindre, og tværsnittet bliver cirkelrundt hvor vindbelastningen ophører. Figur 10: En kabelrod som på grund af regelmæssige frem-og-tilbage-bevægelser får revet mange siderødder af. Bemærk det runde tværsnit hvor roden er savet af (den røde pil). Roden er efterfølgende rejst i lodret stilling. Indtil roden endeligt forgrener sig sker der ingen afsmalning. Hvis en sidegren har held til ikke at blive revet af, tvinges den til også at orientere sig i samme retning som hovedroden (de hvide pile). Figur 11: En spids forgrening på en vindbelastet trækrod. Rødgran. Figur 13: Regeneration af nye rødder fra brækket rod i vindbelastet trækrod. De nye rødder udvikles i samme retning som hovedroden. 20 GRØNT MILJØ 4/2013

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll IDA Miljø seminar 14. april 2015 Sammenhænge mellem VVM og Naturplan Danmark Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll 1 COWI

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur

PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur MAJ 2014 PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur Lars Kjerulf Petersen, DCE & Miljøvidenskab, AU OM DCE DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø for

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Grøn strategi i Næstved Kommune

Grøn strategi i Næstved Kommune Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Rekvirent Rådgiver Anja Friis-Christensen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

FORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD. Dokid. 150294

FORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD. Dokid. 150294 FORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD Dokid. 150294 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Nugældende regler om valg af kirkegård... 3 2. De nugældende regler om udsmykning af gravsteder... 4 3.

Læs mere

Tillæg til. VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde. Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder. Østre Kirkegård

Tillæg til. VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde. Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder. Østre Kirkegård Tillæg til VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder Østre Kirkegård Horsens Kirkegårde den 14. oktober 2014 Side 1 af 16 Side 2 af 16 Generelt Disse beskrivelser

Læs mere

Løgumkloster kirkegård

Løgumkloster kirkegård Løgumkloster kirkegård Klostergade 7 6240 Løgumkloster Tlf.:7474 5243 Kontortid mandag til fredag fra kl. 9,30 til 10.00 Udover denne tid kan vi træffes på tlf..: 4084 2494 Indhold: Indhold 2 Div. Orientering

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer

Læs mere

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne.

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

HVOR ER VI I ARBEJDET

HVOR ER VI I ARBEJDET NYE LANDSKABER NYE LANDSKABER 1. Hvor er vi i arbejdet 2. (Faglig) Tilgang 3. Transformation af landbrugslandskab 4. Ambition 5. Tilgang biodiversitet 6. Biodiversitet / Formidling 7. Nervebanen / Kunstruten

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Slagelse Næstvedbanen

Slagelse Næstvedbanen Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Gravsteder Bispebjerg kirkegård

Gravsteder Bispebjerg kirkegård Gravsteder Bispebjerg kirkegård Kære pårørende Denne oversigt er udarbejdet til familien, som skal vælge gravsted på Bispebjerg Kirkegård. Det er vigtigt at vælge rigtigt fra begyndelsen; I skal derfor

Læs mere

Bynatur og livskvalitet

Bynatur og livskvalitet AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet FAGUS høstkonferanse Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde 1 Projekt LiNaBy Formål: Undersøge samspillet mellem livsstil og naturkvalitet

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03. Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Har et areal på 30.000 m2, og rummer 2850 kistegravsteder og 800 urnegravsteder. Den ældste del af den nuværende kirkegård blev indviet

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Singapore 2016- en by med vand

Singapore 2016- en by med vand Singapore 2016- en by med vand I januar 2016 var vi, Dahlgaard og Nyholm, sammen med vandibyer i Singapore med henblik på at se hvordan de udnytter regnvand i forbindelse med klimatilpasnings løsninger.

Læs mere

DØMMEKRAFT. i byggeriet

DØMMEKRAFT. i byggeriet dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

O R A N G E R I E T 32263

O R A N G E R I E T 32263 ORANGERIET DEL 1 1 Gl.Holtegaard har, udover sin symmetriske pragt, utrolige smukke elementer der tildeler den kontrollede have sin unikke karakter. Haven, har med sin historiske reference fra senbarokken,

Læs mere

Kirkegårdstakster for Skanderborg provsti

Kirkegårdstakster for Skanderborg provsti Kirkegårdstakster for Skanderborg provsti Omkostningsbaserede kirkegårdstakster (Følgende gælder for alle aftaler indgået fra den 1. januar 2011) Kirkegårdstakster skal fremover følge de statslige regler

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Tillæg til. VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde. Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder. Vestre Kirkegård

Tillæg til. VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde. Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder. Vestre Kirkegård Tillæg til VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder Vestre Kirkegård Horsens Kirkegårde den 14. oktober 2014 Side 1 af 18 Side 2 af 18 Generelt Disse beskrivelser

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Nødebo og Gadevang kirkegårde. Vejledning ved dødsfald

Nødebo og Gadevang kirkegårde. Vejledning ved dødsfald Nødebo og Gadevang kirkegårde Vejledning ved dødsfald Nødebo-Gadevang Menighedsråd. Februar 2011 Dødsanmeldelsen Dødsfaldet anmeldes til begravelsesmyndigheden snarest og senest 2 dage efter dødsfaldet.

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på. Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til

Læs mere

Kevin Matin Teis Nielsen

Kevin Matin Teis Nielsen Kevin Matin Teis Nielsen 11-05-2015 Hvem Afsenderen i dette projekt er Kevin Matin og Teis Nielsen som begge er 1 års elever i klasse 1.1 på Roskilde Tekniske Gymnasium. Hvad Det budskab som vi prøver

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Fakta og myter om stier

Fakta og myter om stier Fakta og myter om stier set med lodsejernes øjne Søren Præstholm Emil Moreau Braunstein www.landskab.nu Fakta og myter om stier set med lodsejernes øjne Den grimme ælling baggrund for projekt Fakta og

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Vedtægt. for. Them og Brande kirkegårde. Silkeborg kommune. under. Silkeborg provsti. Århus Stift

Vedtægt. for. Them og Brande kirkegårde. Silkeborg kommune. under. Silkeborg provsti. Århus Stift Vedtægt for Them og Brande kirkegårde i Silkeborg kommune under Silkeborg provsti i Århus Stift A Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegårdene ejes af henholdsvis Them og Brande kirker og bestyres af

Læs mere

Praktisk information ved dødsfald

Praktisk information ved dødsfald CENTER FOR BYENS ANVENDELSE Teknik og Miljø Aarhus Kommune Praktisk information ved dødsfald Aarhus Kommunes Kirkegårde Januar 2015 www.aarhus.dk/kirkegaarde Indholdsfortegnelse Hvad skal der ske ved et

Læs mere

Kirkegården under udvikling og afvikling

Kirkegården under udvikling og afvikling Kirkegården under udvikling og afvikling De sidst to måneder har man dårligt kunnet åbne en avis eller tænde for sin radio uden at støde ind i overskrifter der handlede om folkekirkens resurseforbrug.

Læs mere

Alle helgen I 2015 Strellev

Alle helgen I 2015 Strellev For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de

Læs mere

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup?

Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup? Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup? Smukke omgivelser tiltrækker ressourcestærke nytilflyttere Træerne vil skjule grimme facader langs vejen, så byen opleves som smuk, istedet for grim og nedslidt

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

VEDTÆGT. for. X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift

VEDTÆGT. for. X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift Forslag til vedtægt for kirkegård med graver Ringsted kommune.doc VEDTÆGT for X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Vedtægter. for Vejstrup Hejls - Taps Kirkegårde 3

Vedtægter. for Vejstrup Hejls - Taps Kirkegårde 3 Vedtægter for Vejstrup Hejls - Taps Kirkegårde 3 Indhold Gravsteder...side 4 Erhvervelse og fornyelse af gravstedsret...side 5 Gravstedets anlæg...side 6 Gravminder...side 8 Gravstedernes vedligeholdelse...side

Læs mere

Værdisætning af træer

Værdisætning af træer Værdisætning af træer Navn oplægsholder Navn KUenhed Temadag d. 16. april 2015 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Dansk Træplejeforening Oliver Bühler Simon Skov Iben M. Thomsen Dagens program

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Kære medlem af Friluftsrådet Ineva og Alexandra Instituttet varetager

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Kærum Provsti: Assens Kommune: Assens Stift: Fyens A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd. 2 Kirkegårdens drift forestås

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Afgrænsning Politikken er målrettet de kommunaltejet arealer som ligger indenfor Teknik- og Miljøudvalgets området samt byggemodnet arealer som endnu ikke er

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Bytræseminar Hvem er vi?

Bytræseminar Hvem er vi? Bytræseminar 2014 Stormskader i De Kongelige Slotshaver En opgørelse af skader og skadesmønstre efter stormene i 2013. Hvem er vi? Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme - Kulturministeriet Forvalter godt

Læs mere

ÅRHUS STIFT Telefon 86 14 51 00 DALGAS AVENUE 46 Telefax 86 14 55 21 8000 ÅRHUS C www.aarhus.stift.dk E-mail: kmaar@km.dk

ÅRHUS STIFT Telefon 86 14 51 00 DALGAS AVENUE 46 Telefax 86 14 55 21 8000 ÅRHUS C www.aarhus.stift.dk E-mail: kmaar@km.dk ÅRHUS STIFT Telefon 86 14 51 00 DALGAS AVENUE 46 Telefax 86 14 55 21 8000 ÅRHUS C www.aarhus.stift.dk E-mail: kmaar@km.dk Knebel Menighedsråd 8256@sogn.dk Den 3. november 2010 Dokument nr.: 108358/10 Sagsbeh.:

Læs mere