Grønt Miljø 4 / MAJ 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Miljø 4 / MAJ 2013"

Transkript

1 Grønt Miljø 4 / MAJ 2013 BIODIVERSITET I BYUDVIKLINGEN Hensyn til flora og fauna skal integreres i alt det man gør når man f.eks. plejer det grønne. Side 4 KIRKEGÅRDE SKAL VÆRE FOR ALLE Kunsten er at tilgodese alle ønsker og samtidig tage hensyn til helheden og gamle værdier. Side 10 RØDDERNES UDVIKLING Vind, jord, nabotræer og bebyggelse styrer rodens udvikling og træets rod-top-forhold. Side 18 BYTRÆER ER EN GOD INVESTERING Ud over de bløde fordele sparer træerne energi og hæver huspriserne, viser tal fra New York. Side 28 BAKTERIEKRÆFT I HESTEKASTANJER Det hårdt plagede træ har fået en ubehagelig dødelig sygdom som dog måske kan bremses. Side 52 GRØNT MILJØ 4/2013 1

2 2 GRØNT MILJØ 4/2013

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf KOMMENTAR DET GRIMMESTE STED Hedensted er nok det grimmeste sted i landet. Hvad er det for en måde at behandle landskabet på? Det giver hverken øget vækst eller flere turister, men forarmer vores fysiske miljø på en helt utilgivelig måde. Sådan luftede arkitekt Lars Juel Thiis i Jyllandsposten sin kritik af det moderne motorvejslandskab omgivet af erhvervsområder. Borgmester i Hedensted Kommune, Else Terkilsen, mente til gengæld ikke at man skulle belemre virksomhederne med for meget smagsdommeri. Lars Juel Thiis var enig i at der ikke var brug for smagsdommere. Men arkitekter er ikke smagsdommere. Vi er faglige eksperter som er sat til at forvalte landets kvaliteter for eftertiden, fastslog han. Eksemplet er måske nyt, men spørgsmålet om smag og kvalitet er gammelt og en integreret del af det grønne fag for så vidt det også er et arkitekturfag. Man kan tage et andet eksempel fra en anden skala. I de fleste villakvarterer finder man silvanhaver der domineres af herregårdssten eller tilsvarende i både belægning, mure og kanter. Arbejdet kan være teknisk veludført, men arkitekter får som regel ticks når de ser anlægget. Er det rigtigt at arkitekter bedre end andre kan afgøre hvad der har æstetisk kvalitet og derfor skal bruges som faglige eksperter? Det er det ikke alle der mener. Problemet er altså også arkitekterne selv, udtaler f.eks. Jakob Lange, formand for Hovedstadens Forskønnelse, i den samme debat. Hvor er f.eks. kvaliteten henne i Ørestadens forblæste uderum, spørger han med rette. Og hvorfor er arkitekternes løsninger så vidt forskellige? Hvis kvalitet blot er det relative forhold at opfylde forventningerne, handler det jo kun om at afstemme dem. Det kan dog være svært nok og kræver i alle tilfælde at forventningerne - om f.eks. læ - bliver formuleret og indbygget i planen. Når det kommer til æstetikken er det endnu sværere. Begreber som proportion, skala og diversitet kan indsnævre de subjektive elementer i kvalitetsvalget og forklare valget. De peger dog aldrig mod en enkelt løsning og efterlader altid et stort spillerum for den gode smag og det kunstneriske eksperiment. Arkitekter og deslige kan dog profilere sig bedre som faglige æstetiske eksperter hvis de forklarer sig bedre og åbent markerer hvornår deres egne kæpheste afløser de objektive forklaringer. Hermed også et hip til fornyet begrebsudvikling. SØREN HOLGERSEN FORSIDEN. En gammel eg er segnet fordi svovlporesvamp, har gjort træet hult. Hule træer kan dog være relativt sikre - og er gode hjem for flagermus. Foto Iben M. Thomsen. GRØNT MILJØ Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). Tlf Abonnement: Inge Andersen, Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen, Teknovation ApS. Tlf Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 720 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 31. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusiv moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 4/2013 3

4 Biodiversitet indbygges i byudvikling Man skal forbedre biodiversiteten ved at justere i den vedligeholdelse og udvikling byen alligevel undergår, f.eks. via klimasikringen, lyder strategien i Naturstyrelsens inspirationskatalog Større biodiversitet er et miljøpolitisk mål, også for byerne, men det må helst ikke koste eller fylde for meget, Ja, allerhelst slet ingenting. Heldigvis kan man komme langt ved at indbygge hensyn til biodiversitet i alt det man alligevel gør, f.eks. når man plejer de grønne områder. Som sådan er det mere et spørgsmål om at ændre vaner til f.eks. en parks udseende end det er at bruge penge. Det kan man udlede af Naturstyrelsens nye rapport Biodiversitet i byer med undertitlen forslag til synergier mellem biodiversitet og byudvikling. Rapporten er et idékatalog der ikke præsenterer ny viden, men samler idéer inden for temaet og samlet kan ses som biodiversitetens input til den fysiske planlægning. Biodiversitet betyder mangfoldighed blandt alle planter og dyr, både når man ser på arter, variation inden for arten og hele økosystemer. Høj biodiversitet og høj naturkvalitet hører sammen. Og høj naturkvalitet er et rent, varieret og naturpræget udemiljø. Ikke prydhavepleje og forurening, udleder rapporten. Vi skal skabe rum i byen, hvor der er plads til vilde planter, dyr, insekter og fugle. Inspirationskataloget skal give det bedst mulige afsæt for arbejdet med at gøre byerne lidt vildere. Det vil være en stor gevinst for både mennesker og natur, siger miljøminister Ida Auken. Rapporten er ikke regeringens handleplan, men Miljøministeriets vink. Den er udarbejdet at netværksvirksomheden Habitats der har inddraget en række eksperter i arbejdet. Baggrunden er bl.a. internationale forpligtelser. Efter biodiversitetskonventionen skulle tabet i biodiversitet bremses i Det lykkedes ikke, men en ny aftale har udsat fristen til Her kan byerne give deres besyv med deres naturtypehybrider. Byen er et bjerglandskab, en skov og en eng. Konceptet er klart: Man forbedrer biodiversiteten ved at justere i den vedligeholdelse og udvikling byen alligevel undergår, f.eks. i den klimasikring som der netop nu arbejdes på. Når man f.eks. arbejder med lokal afledning af regnvand kan man gøre det så biodiversiteten samtidig gavnes, f.eks. med regnbede og bassiner. Det kan få betydning med de store investeringer der nu lægges i klimatilpasning. Ud over klimatilpasningen fokuseres også på de grønne områder, den sunde by og byggeriet. Strategien indebærer at biodiversiteten ikke forbedres i ét hug men i langt sejt træk. På den anden side er prisen også til at overskue. En del af det grønne Den daglige drift af de grønne områder rummer mange muligheder for at give mere plads til naturen og dermed forbedre biodiversiteten. Et nøgleord er naturnær drift. Ikke at alle plæner skal blive til enge, men en differentiet drift, f.eks. i form af en mosaikslåning kan være en vej at gå. Flere søer, sumpede områder og grønne tage kan give bedre levevilkår for urter, fugle og insekter som trives nær vand, og det kan samtidig være med til at forhindre oversvømmelser som følge af skybrud. Man kan etablere flere sten- og jorddiger der er fine levesteder (habitater) for mange planter og dyr, og man kan bruge kvaset lokalt sådan som eksemplet med Kulturbotanisk Have i Odense viser det. Plantevalget fokuserer på hjemmehørende arter, men man anerkender at eksoter kan have deres berettigelse som fødegrundlag og skjulested for dyrelivet. Det vigtigste er at sikre en robust og mangfoldig bynatur. Eksoter kan blive en nødvendig erstatning for de mange truende træsygdomme, men dette problem berøres ikke nærmere. Del af klimatilpasningen Biodiversitet og klimaplanlægning hænger sammen. En robust og mangfoldig natur kan bedre tilpasse sig klimaændringer, med sikrer også flere habitater til dyr og planter. Bevoksning i gader, på facader og tage kan moderere byklimaet, især hedebølger, men giver også mere biodiversitet. En landskabsbaseret afvanding med kanaler, regnbede, grøfter, søer og forsinkelsesbassiner løser ikke kun skybrudsproblemer, men kan også sikre flere våde habitater, især når man udnytter vandgradienten, dvs. får en glidende overgang mellem sø og land. Forsinkelsesbassinet Tof- Toftanäs Våtmarkspark i Malmø er et forsinkelsesbassin for regn i det lokalområdet, men det har siden ertableringen i 1989 samtidig udviklet sig til en rig habitat. Flora og fauna er tænkt ind i håndteringen af de tiltagende skybrud. Foto: Mette Mogensen. Toftenæs s. 40? 4 GRØNT MILJØ 4/2013

5 I projektet Vild med vilje i København er der eksperimenteret med hvordan en naturnær parkdrift kan kabe større biodiversitet - og hvordan den kan kommunikeres på en måde der skaber nysgerrighed og engagement blandt borgerne. Foto: Habitats. tanäs Våtmarkspark i Malmø fremhæves som et godt eksempel, selv om driften anføres som et aktuelt problem. Steder med særlige problemer med oversvømmelser kan hjælpes ved at håndtere regnvandet lokalt opstrøms - eller man kan omdanne området til et naturområde. Vandkvaliteten, især vejvandet, skal dog vurderes så eksisterende vådområder ikke forurenes. Teknologiudvikling efterlyses om end der eksperimenteres med dobbeltporøs filtrering. De eksisterende åer kan retableres med slyngninger og enge. De kan ikke kun være bufferzoner for kraftig afstrømning, men også være rige habitater. Grønne tage beskrives som et stort potentiale, ikke bare til at forsinke og fordampe regn og skabe rekreative værdier, men også til at skabe nye habitater og dermed understøtte biodiversiten. De skal bare helst eksistere i lang tid og ikke forstyrres for meget af mennesker. Og det skal ikke bare være almindelige fattige sedum-tage. Man skal tænke i flere slags plante- og dyresamfund så man f.eks. har fel- GRØNT MILJØ 4/2013 5

6 ter med sedum, felter med hvor bevoksning selv indfinder sig og felter med tykkere substratlag til større græsser og urter. Man kan gå et skridt videre og simulere biotoptyper som strandeng, hede, overdrev og skov. Permeable befæstelser spiller en rolle for vandafledningen, men leverer ikke rigtigt noget til biodiversiteten. Her kan regnbede og render, f.eks på parkeringspladser, være et et bedre alternativ. Del af den sunde by Idealet om den sunde by handler meget om det grønne. Bevoksning kan filtrere luften for forurening og være med til at dæmpe støj, f.eks. i bevoksede støjskærme. Det kan lige så godt ske på en måde så man samtidig forbedrer biodiversiteten, f.eks. gennem et målrettet plantevalg. Den sunde by handler også at stimulere udeliv og aktiv udfoldelse og at modvirke stress. Det kan grønne områder og en mangfoldig bynatur understøtte. Naturen i byen kan være med til at øge vores fysiske og mentale sundhed i form af adgang til grønne områder med f.eks. lyden af fuglesang, frisk luft og duften af blomster og forår, hedder det i rapporten. Grønne områder med sansestimuli og mulighed for aktiviteter og fælleskab er ikke bare dejligt, det er også sundt for os og hjælper os med at koble mentalt af. En del af strategien er også at få folk mere ud i det grønne. Ikke mindst børnene. Filosofi og praksis fra skovbørnehaver kombineret med den nyeste forskning kan med fordel videretolkes og tilpasses folkeskolerne. Især hvis længere skoledage bliver en realitet, fremgår det i rapporten. Når man anlægger nye grønne områder kan man også se på hvordan landskabet kan lægge til mere fysisk aktivitet, f.eks. i kraft af et kuperet terræn. At opnå jordbalance er i sig et vigtigt miljøpolitisk mål så man undgår den tunge jordtransport. Der er ifølge rapporten et vist videnskabeligt belæg for en mere vild og og varieret natur er bedre når man skal stresse af end en trimmet og retlinet natur. Det giver også mere biodiversitet. Det lægger alt sammen op til mere varierende og aktiverende grønne områder, men også med rolige og stille nicher. Det betyder igen mere varieret og naturpræget drift. Del af byggeriet Inden for bygge- og anlægsvirksomhed lægges op til at forlade den gammelkendte tabula rasa hvor man fjerner alt og begynder helt forfra. Man vil hellere forstærke den tendens der er til at bygge videre på de eksisterende potentialer på stedet, også naturmæssige. Ikke mindst de store, gamle træer og andre habitater der har udviklet sig i lang tid. Så er der ikke bare en vis frodighed fra starten af for områdets nye brugere. Man kan også bevare noget af den eksisterende biodiversitet som ellers er svær at genskabe. Det gælder ikke kun når man opfører nye boligområder, men også når man f.eks. skal lave en ny park. Det foreslås at kvaliteterne i det eksisterende skal kortlægges og fredes i bygge- og anlægsperioden. Midlertidigt ledige I Kulturbotanisk Have i Odense er der lavet et kvashegn af stævnede hasler. Hegnet er i sig selv en habitat, men indhegner samtidig al haveaffaldet som komposteres og genbruges i haven. Foto: Steen Himmer. arealer er en gave. De kan udvikle sig til vilde midlertidige habitater. Byens brakmarker. Alle skal være med Selv om det ikke nødvendigvis koster så meget at skabe mere biodiversitet hen ad vejen, undgår man ikke incitamenter. Bygherrer skal derfor kende værdien af de fordele som økosystemtjenester bidrager med, fremgår det af rapporten der samtidig efterlyser brugbare metoder til værdisætning. Staten anbefales at lave en national biodiversitetsstrategi med en værdisætning af naturen, også i byerne. Dens mål bør overordnet være at bremse tabet i biodiversitet og udarbejde en strategi senest i Regionerne anbefales at gøre en rig og mangfoldig natur til en mere aktiv del af sundhedsvæsnet og råstofplanlægningen. Kommunerne anbefales at indtænke biodiversiteten i byernes udvikling og byggemodning, bl.a. gennem naturnær drift og retningslinjer for bl.a. grønne tage og skovrejsning. Det er væsentligt at der politisk, både statsligt og kommunalt, bliver taget stilling til hvilken rolle naturen skal spille i byerne, og at der bliver fastlagt krav til de større linjer. Ellers sker det ikke, fremgår dte af rapporten der også har anbefalinger til spildvandsselskaber, firmeer og foreninger. Og til borgere der opfordres til at se den private have som en del af byens natur og lav mere naturnær drift i haven. Det samlede resultat bliver at byens grønne ormåder skifter karakter og får et mere vildt udtryk. For at få folk med på idéen kræver det en del formidling fremhæver rapporten hvor natursynet anses som en barriere: Den største barrierer mod en højere biodiversitet er i virkeligheden nok ikke af økonomisk karakter. Den skal sandsynligvis snarere findes i mange meneskers ordenssans og æstetiske præferencer for et landskab der udstråler kontrol. sh KILDE Rasmus Vincentz, Philip Hahn-Petersen, Lise Kloster Bro, Habitats ApS (2013): Biodiversitet i byer. Forslag til synergier mellem biodiversitet og byudvikling. Naturstyrelsen s. 6 GRØNT MILJØ 4/2013

7 GRØNT MILJØ 4/2013 7

8 Vanris beskygges bort Forsøg i egeskov viser at underbeplantningen virker, men at nogle arter er bedre end andre Iskovbruget vil man gerne have lige stammer uden knaster og vil derfor gerne undgå vanris, dvs. skud på stammens nedre del. Vanris kan hæmmes ved at beskygge træerne så tilpas at stammen beskygges, men ikke kronen. Men hvad skal man underplante med for at ramme balancen? I egebevoksninger er det desværre ikke så godt med en naturlig, men tilfældig opvækst. Det er bedre - og dyrere - at plante arter som ær, lind, navr, hassel og avnbøg. Det bekræftes i en undersøgelse som Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning har udført i Sdr. Stenderup Midtskov ved Kolding. Undersøgelsen viser også at man ikke helt kan undgå vanris, og at man med tiden skal tynde i underplantning af store arter f.eks. lind for at undgå at den vokser op i egenes kroner. Egeskoven er godt 100 år og består af store træer op til næsten 30 meters højde. Den blev underplantet med forskellige arter i 1945 og siden vurderet flere gange. Beskygningen havde virket - næsten. Man kunne i 2006 konstatere at der generelt var ret få vanris på de beskyggede stammer. Og at der var mange vanris der hvor man ikke havde etableret beskygning. Så beskygning nytter altså. Men selv om alle arterne i underplantningen virkede, var der også forskelle på deres effekt. I 1979, 1984 og 1990 virkede lind og avnbøg bedst, mens ær og navr var bedst i Her var linden blevet for nærgående ved egekronerne. Som tiden går, kan lav underplantning som hassel, navr og vrang bøg (bøgevariation med kroget vækst) begynde at miste effekt fordi de ikke kan følge hovedtræartens højdevækst. I øvrigt kommer effek- Egeskov (tykke stammer) med en senere plantet underplantning af lind (tynde stammer). Lind er en af de bedste arter til at beskygge egens stammer, men den skal efterhånden behugges for at undgå at den skygger for højt og generer egekronerne. Foto: Bruno Bilde Jørgensen. ten også an på faktorer som tætheden af træer, stormfald, vand og insektangreb. Den del af stammerne hvor man fokuserer på vanris, er typisk de nederste 7 meter der forstligt set udgør det meste af træets værdi. Et træ der er 27 meter højt og har en stammediameter på 58 cm i en meters højde, har cirka 70% af træets værdi i de nederste 6 meter og 85% i de nederste 12 meter. Syv meter er også den højde man kan nå ved kapning fra jorden. Højden op til den første betydende levende gren kaldes bulhøjden. Det er skud under denne højde der defineres som vanris. sh KILDE. Brune Bilde Jørgensen, Thomas Kudahl, Ib Holmgård (2013): Underplantning i eg. Vanrisdannelse ved forskellige underplantningsarter. Skoven 4/2013. Fra forsiden på Natur og Landbrug - en ny start. Både natur og landbrug Natur- og Landbrugskommissionen har lagt 44 råd til landbrugs- og naturpolitikken frem Landmændene kan få friere muligheder for at udvikle deres erhverv. Og naturen kan samtidig få det bedre uden at det koster mere. Hvad der hidtil har været set som et paradoks, er sigtet med 44 anbefalinger som Natur- og Landbrugskommissionen 18. april præsenterede i udspillet Natur og Landbrug - en ny start. Anbefalingerne kaldes frøene til fremtidens natur- og landbrugspolitik af Fødevareministeriet der sammen med Miljøministeriet skal føre anbefalingerne ud i livet. Før da skal de dog gennem en politisk behandling. Og vi begynder med at tage rundt i landet for at diskutere kommissionens anbefalinger med inte- ressenter, politikere og borgere, siger fødevareminister Mette Gjerskov. En af anbefalingerne er at miljøreguleringen bliver mere differentieret så den tager hensyn til jordens sårbarhed. Det betyder f.eks. at landmænd kan gøde mere på robuste arealer og mindre på sårbare arealer. Et andet forslag er at man på baggrund af landsdækkende grøn kortlægning skaber sammenhæng mellem naturområderne - et nationalt naturnetværk - der økonomisk bakkes op af en national naturfond. Blandt de øvrige anbefalinger finder man bl.a. bedre beskyttelse af naturarealer, mere naturpleje, mere natur i landbrugslandet, mere natur i skovene, tidssvarende forvaltning af vandløb og nationalparker med mere natur. Atter andre anbefalinger er rettet mod sprøjtemidler, drikkevand, klima, planlægning, biomasse samt landbrugets afsætning, finansiering og organisering. Fødevareminister Mette Gjerskov (S) mener at Naturog Landbrugskommissionen har skabt en unik mulighed for at ende årtiers skyttegravskrig på natur- og landbrugsområdet, men også at det tager tid og kræver mod og ansvar fra alle sider. Miljøminister Ida Auken (SF) forklarer at denne regering tror på at vi både kan skabe et mere effektivt landbrug og en bedre og mere sammenhængende natur. Med anbefalingerne er vi kommet et skridt nærmere. Landbrug & Fødevarer er overvejende positiv Vi er i landbruget klar til at øge produktionen samtidig med at vi sikrer et bedre miljø, siger viceformand Lars Hvidtfeldt. Danmarks Naturfredningsforening glæder sig især over forslagene om en naturfond som ved hjælp af opkøb af landbrugsjord vil gøre Danmark grønnere og naturen rigere og mere robust. sh KILDER Natur- og Landbrugskommissionen (2013): Natur og Landbrug - en ny start GRØNT MILJØ 4/2013

9 GRØNT MILJØ 4/2013 9

10 Kirkegårdene skal tilgodese alle Folkekirkens kirkegårde er forpligtet til at tage imod alle. Kunsten er at tilgodese alle og samtidig tage hensyn til helhed og værdier. Det var hovedtemaet på kirkegårdskonferencen Af Tilde Tvedt Ateistisk Selskab efterlyser en begravelsesplads fri for religiøse symboler i København. Både Vejle og Horsens kirkegårde har nyere muslimske afdelinger. Og i Odense har de asa-troende fået deres eget område på Assistenskirkegården. Flere og flere står uden for folkekirken, enten fordi de ikke er troende, eller fordi de tilhører andre trossamfund. Men stort set alle har alligevel ret til at blive begravet på kirkegården i deres bopælssogn. Det stiller kirkegårdene over for en række ønsker der i nogle tilfælde udfordrer helheden og de velkendte værdier. Denne problemstilling var omdrejningspunkt for årets kirkegårdskonference i Nyborg den 20. marts hvor 650 deltagere fra kirkegårde og menighedsråd landet over var mødt frem. Konferencen arrangeres af Skov & Landskab i samarbejde med Foreningen af Danske Kirkegårdsledere og Landsforeningen af Menighedsråd. Optimistisk minister Konferencen åbnede med et indlæg af Manu Sareen, minister for ligestilling og kirke. Han konstaterede at konferencens emne er højaktuelt, bl.a. fordi 1,2 mio. danskere ikke er medlem af folkekirken. I aldersgruppen år står 20% udenfor, så udfordringerne vil vokse efterhånden som de får brug for at blive begravet. En del vil f.eks. ikke begraves i indviet jord, andre ønsker særlige ritualer og nogle stiller bestemte krav til indretning af gravstedet og kirkegården. Samtidig udvikler medlemmernes ønsker sig også, bl.a. i retning af mere natur og større individualitet i udformningen af gravsteder. Det kræver tilsammen stor omstillingsparathed hos kirkegårdene, og nogle vil nok synes at det giver brud på den traditionelle ro og skønhed. Men ministeren udtrykte stor tiltro til at kirkegårdene kan finde løsninger der kombinerer fleksibilitet med kirkegårdenes kvaliteter. De formelle rammer Allerede i 1996 udsendte Kirkeministeriet vejledningen Kirkegården: Begravelsesplads for alle der beskriver hvordan man forholder sig til mennesker der ikke er medlem af folkekirken. Juridisk set har stort set alle ret til at blive begravet på kirkegården i det sogn hvor de bor. Det gælder dog ikke hvis man f.eks. er katolik og der findes en katolsk begravelsesplads i samme sogn. I princippet kan alle få Kirkeministeriets tilladelse til at etablere en kirkegård. Men i praksis er det kun folkekirken der har gjort det i større målestok. Menighedsråd og kirkegårdsbestyrelser har pligt til at give alle en række rettigheder, men vejledningen opfordrer også til at imødekomme ønsker derudover. Det betyder dog ikke at man skal imødekomme alle ønsker. På Vejle Kirkegårde afviste man f.eks. en muslim der ønskede at få sit amputerede ben begravet i sit eget kommende gravsted, fortalte provst Leif Arffmann fra Vejle Provsti. Han har været med til at lave vejledningen og pegede på kirkegårdsvedtægten som det vigtigste instrument til at håndtere udfordringerne. Vedtægten fastlægger de regler alle skal overholde, men reglerne behøver ikke at være ens for hele kirkegården. Målet er at understøtte kirkegården som et stærkt fælles rum der kan favne alle på tværs. Det kan bl.a. ske ved at lave særlige afdelinger til særlige grupper og ved fælles aktiviteter, f.eks. en sommerkoncert ude på kirkegården til minde om alle de døde som man bl.a. gør det nogle steder i Holland. Det kan føles lidt fremmedartet, men udtrykker at der er livsvilkår vi alle er fælles om, fremhævede Leif Arffmann. Også nationaliteter og sociale grupperinger kan ønske at blive begravet sammen. På Bispebjerg Kirkegård i København har svenskerne deres egen afdeling, og et særligt område for hjemløse er muligvis på vej på Assistens Kirkegård. Foto: Barbara Joos Set fra minoriteterne Kirkegården er dødens konkrete rum der foreviger mennesket og forlænger erindringen, fastslog religionssociolog Brian Arly Jacobsen, Københavns Universitet. Næsten alle religioner har begravelsespladser, dog ikke hinduerne der brænder sine døde og spreder asken på hellige steder. Men det var og er ikke altid lige let for religiøse minoriteter at holde fast i deres begravelsesskikke i Danmark. Indtil sidst i 1800-tallet måtte man f.eks. først begrave de døde efter tre dage af frygt for skindødhed. Det var et problem for jøderne som helst begraver inden et døgn. Problemet løste sig, da loven om dødsattester bestemte at en læge skal erklære personen for død. I dag er jødiske begravelser 10 GRØNT MILJØ 4/2013

11 På Vestre Kirkegård i København ligger muslimske gravsteder i nogle tilfælde side om side med folkekirkelige grave, uden at det giver problemer. Nogle af gravstenene har både arabisk og dansk tekst. Man indgår kompromiser og forsøger at tilpasse sig. Foto: Brian Arly Jacobsen uproblematiske, og man har med tiden også tilpasset nogle ritualer til det danske samfund. F.eks. holdes begravelsestalen typisk på dansk og ikke hebræisk. På samme måde accepterer mange muslimer i dag at blive begravet i indviet jord. På Vestre Kirkegård i København er der begravet over 2000 muslimer siden Man indgår kompromiser og forsøger at tilpasse sig. En udbredt løsning for mindretallene er at få deres egen afdeling på kirkegården. De asa-troende er for tiden den hurtigst voksende nye religion og fik i 2008 en særlig afdeling på Assistenskirkegården i Odense. Foreløbig er to personer gravsat og har fået plader i det fælles gravminde. En anden strategi er at etablere sin egen kirkegård, hvilket muslimerne f.eks. har benyttet sig af med en stor centralkirkegård i Brøndby. Men den er stadig underlagt dansk lov som f.eks. betyder at man ikke må begrave uden kiste selv om det er et ønske. Endelig vælger nogle at blive begravet i deres oprindelige hjemland. Det ønsker 86% af de tyrkiske indvandrere i første generation, men tallet vil aftage med tiden, vurderer Brian Arly Jacobsen. Det vil så også øge presset på kirkegårdene i Danmark. De ikke-troende har også særlige ønsker, især om fravær af religiøse symboler. På Vestre Kirkegård i Aarhus har man derfor i 2011 indrettet en symbolneutral afdeling til kistegrave i græs, nok den første i Danmark. På Pålsjö Kirkegård ved Helsingborg byggede man i 2005 et neutralt kapel hvor man selv kan medbringe sine religiøse symboler - eller lade være. Særlige afdelinger er tit løsningen på at rumme alle. Et af de mere opsigtsvækkende eksempler er de asa-troendes afdeling på Assistenskirkegården i Odense. Den er etableret i samarbejde med foreningen Forn Sidr der blev godkendt som trossamfund i Foto: Lars Irenssøn. Historiske traditioner Det er i øvrigt ikke noget nyt at andre trosretninger bliver begravet på folkekirkens kirkegårde. Landskabsarkitekt Susanne Guldager gav eksempler på hvordan kirkegårdene altid har kunnet rumme det anderledes og stadig udgøre en let genkendelig helhed. F.eks. er der lang tradition for at begrave udenlandske soldater, uanset religion, fordi de blev betragtet som helte. Omvendt kunne tyve og selvmordere førhen ikke blive begravet inde på kirkegården. Andre grupper har lavet egne begravelsespladser - af lyst eller nød. Mosaisk Trossamfund anlagde deres første kirkegård i København i 1694, men også godser, statshospitaler o.l. har haft egen kirkegård. Folkekirkens kirkegårde er og bliver dog dominerende og udtrykker en demokratisk tradition hvor alle er lige. Ifølge Susanne Guldager taler meget for fortsat at være inkluderende. Bl.a. fordi lovgivningen lægger op til det, fordi man har plads i overskud, og fordi kirkegårdene mangler penge. Desuden er man en del af det omgivende samfund der er sammensat af mange etniske og religiøse grupper. Og måske er forskellene heller ikke så store som man skulle tro. Den muslimske begravelsesplads i Brøndby ligner mange lutherske kirkegårde med sin markante indgangsport og velafgrænsede grave. Susanne Guldager opfordrede til også at se på lighedspunkterne og bruge dem som afsæt for at lave fælles kirkegårde. Skal favne bredt København har erfaringer med at favne bredt på grund af kommunens mangfoldige befolkning. Landskabsarkitekt Barbara Joos fra Center for Kirkegårde gav eksempler på hvordan. Kirkegårdene er kommunale begravelsespladser for alle. Derfor drives de i dag religionsneutralt selv om de er opstået i en ramme af kristne værdier. GRØNT MILJØ 4/

12 Vestre Kirkegård og Bispebjerg Kirkegård har med henholdsvis 50 og 40 ha i overskud bedst plads til særafdelinger. De falder i tre grupper: trossamfund, nationaliteter og andre. Et af de ældste eksempler er russisk-ortodokse grave på Assistens Kirkegård. På Vestre findes tre muslimske områder af nyere dato og en afdeling for grønlændere hvor hjemmestyret betaler driften. Bispebjerg har en afdeling for svenskere med hjem i Danmark. Der er nu samlet i døden i en birkelund. Barbara Joos forudser at flere fællesskaber gerne vil ligge sammen i fremtiden. Det afspejler udviklingen i samfundets fællesskaber - med en vis forsinkelse. Overordnet er målet at tilgodese mennesker og give trøst til alle. Men de få skal ikke tilgodeses på bekostning af de mange. Muslimsk uden problemer Horsens er en af de bykirkegårde som har erfaringer med andre trossamfund. Allerede i 2003 etablerede man en muslimsk afdeling i tæt samarbejde med det lokale muslimske samfund, fortalte kirkegårdsleder Kurt Anhøj. I forvejen havde man flere andre særafdelinger, f.eks. til anonym begravelse, og kirkegårdsbestyrelsen gik positivt ind i projektet. Det var så heldigt at kirkegården havde et ekstra areal der var købt af kommunen, men endnu ikke taget i brug. Det gav mulighed for at opfylde to særlige behov, nemlig at jorden ikke var indviet og at man kunne vende gravstederne så de afdøde har ansigtet mod Mekka. Provstiudvalget var bekymret for om den nye afdeling ville skabe konflikter, og om der blev brugt penge fra kirkeskatten. Det kunne kirkegården afkræfte idet muslimerne skal betale kostpris lige som alle andre der ikke er medlem af folkekirken. Projekt blev godkendt, og seks gravrum a 50 pladser blev anlagt som en selvstændig afdeling der er omkranset af bøgehække og beplantet med egetræer. Gravstederne kan udlægges i græs med obligatorisk pleje eller med et egentligt anlæg. I begyndelsen var perlesten ikke tilladt, men det var et stort ønske som kirkegården nu accepterer. Afdelingen har fungeret uden problemer. Anhøj fremhæver at det er en fordel med en selvstændig afdeling, både for muslimerne og for de andre brugere der ikke mærker meget til hinanden. Desuden ejer kirkegården stadig arealet og har styr på hvordan afdelingen udvikler sig. Metaforer styrer Kommunikation er et afgørende element i forandringsprocesser, også på kirkegårdene. Metaforforsker og teolog Linda Greve fra Aarhus Universitet forsynede deltagerne Flere af de gamle psykiatriske hospitaler har egne kirkegårde, måske fordi det var svært at få patienterne begravet på almindelige kirkegårde. På kirkegården ved Sct. Hans Hospital i Roskilde ligger også overlæger og andre ansatte. Foto: Tilde Tvedt. med viden om ordenes afgørende betydning når man skal komme hinanden i møde. Jo mere man ved om hinanden, jo lettere er det at kommunikere, og det bliver især vigtigt i samarbejdet med grupper man ikke kender meget til i forvejen. F.eks. er det vigtigt at gøre sig klart om man mener det samme. Måske er man enige uden at vide det. Eller uenige uden af vide det. Begge dele er et problem. Metaforer bruges til at forklare noget abstrakt med noget konkret. Ældrebyrden skaber f.eks. et negativt billede der udspringer af erfaringen med at bære noget tungt. Kirkegården er en metafor for døden og bruges ofte som billeder på uhygge. Men kirkegården kan også beskrives som en have hvor der pr. definition er rart at være. Linda Greves budskab var at tænke over hvad man kalder ting, også i samarbejdet med nye grupper på kirkegården. LÆS MERE Se vejledningen Kirkegården - Begravelsesplads for alle fra 1996 på > Kirke > Publikationer > Vejledninger. Det er ikke noget nyt med særlige afdelinger. F.eks. har katolikkerne mange steder særlige områder som her på Østre Kirkegård i Roskilde hvor bl.a. katolske nonner er begravet med ens hvide kors. Foto: Tilde Tvedt SKRIBENT Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og freelancejournalist. Hun er desuden deltidsansat som seniorkonsulent på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU. 12 GRØNT MILJØ 4/2013

13 GRØNT MILJØ 4/

14 Kirkegård. Men hidtil har der ikke været politisk vilje til at bevilge de nødvendige 2,5 mio. kr. til etableringen. Nogle dage efter mente lederen i Politiken at det ville klæde Københavns Kommune snarest at finde en plads til de mange ikke-troende. Og den 6. april annoncerede teknikog miljøborgmester Ayfer Baykal og Tommy Petersen så at Center for Kirkegårde og Ateistisk Selskab i fællesskab vil prøve at få indrettet et område fri for religiøse symboler på en af de københavnske kirkegårde - efter samme model, som man bruger for andre minoriteter. Politiken 30. marts. Peter Nielsens kones urne står på hans ejendom. Det er tilladt når ejendommen er over 5000 m 2 og begravelsesstedet ikke ligner et gravsted. Det kan diskuteres om det sidste krav er opfyldt. Stor opmærksomhed til kirkegårdene Debat i Politiken viser noget om hvad der rører sig blandt brugerne Af Tilde Tvedt Iløbet af foråret har kirkegårdene fået stor opmærksomhed med en række artikler i Politiken der viser noget om hvad der rører sig blandt brugerne Størst opmærksomhed fik landskabsarkitekterne Bettina Lamm og Lise Thorsen dagen før kirkegårdskonferencen 20. marts hvor de i Politiken løftede sløret for deres kommende bog 39 utypiske gravhaver. Forsiden af avisen gengav en af bogens ideer til mere tidssvarende indretning af gravsteder, og inde i avisen lød overskriften Vil du begraves i et samtalekøkken. På konferencen præsenterede de to landskabsarkitekter deres visioner nærmere. Afsættet var at tiden alt for længe har stået stille på gravstederne. De er for det meste sirlige haveanlæg med sten, stedsegrønne og perlesten, og afspejler på ingen måde samfundet. Derfor er der brug for ny inspiration. Den leverede Bettina Lamm og Lise Thorsen i form af en række forslag til en helt anderledes indretning af gravsteder der i højere grad afspejler hverdagen i nutiden. F.eks. er teknik og design meget nærværende i hjemmene, men stort set fraværende på gravstederne. Sådan behøver det ikke at være. Forfatterne fremhævede at forslagene ikke skal forstås bogstaveligt, men opfattes som inspiration til gravsteder der i højere grad afspejler personen og samfundet. Nogle uger senere stillede Politikens kulturredaktør Anita Bay Bundegaard spørgsmålstegn ved hvor stort behov der er for at skille sig ud i døden. Måske har vi netop brug for traditionen til at håndtere en vanskelig situation. At vores gravplads skal afspejle vores liv kan synes en nærliggende tanke. Det er en måde at forlænge livet på. Men tanken om at vi er de samme i døden som i livet, er en illusion, siger hun. Hun mener det enkle gravsted netop giver plads til de efterladtes forskellige minder. Religionsneutral gravplads I begyndelsen af marts startede et læserbrev fra Tommy Petersen og Joachim Robert, næstformand og formand for Ateistisk Selskab København, en diskussion af behovet for en religionsneutral gravplads i København. Som ikke-troende københavnere der ikke vil begraves som om vi var religiøse, mener vi at det er på tide at vise at København virkelig er for alle, skriver de to. Og Københavns Kommune vedtog faktisk allerede i 2008 at lave en ateistisk begravelsesplads i tilknytning til Vestre Iscenesat begravelse I slutningen af marts fulgte Politiken op på emnet med en artikel om hvorfor folk vælger kirken fra når de skal begraves. Det gjorde personer i 2012, hvilket er en stigning på 14% i forhold til Til sammenligning valgte dog at blive begravet med kirkens hjælp. Mange føler ikke de har noget tilhørsforhold til kirken. Samtidig ønsker de at sætte et personligt præg på begravelsen, lød nogle af argumenterne. Det har bl.a. givet Humanistisk Samfund flere opgaver med at hjælpe med alternative begravelser og mindeceremonier. Her fik Peter Nielsen hjælp da hans kone døde. De havde begge meldt sig ud af folkekirken for mange år siden og syntes at kirkegården ville være en slags skuespil når man ikke tror på Gud. Derfor er Lillian Nielsens urne sat ned i haven ved det husmandssted hvor familien bor. Vi kigger dagligt derud og mindes Lillian. Det er faktisk rigtigt rart at kunne det, siger Peter Nielsen i artiklen. KILDER Artikler m.m. i Politiken: : Læserbrev: Vi vil ikke begraves som religiøse : Tommy vil have en gravplads til folk, der ikke er religiøse : Dette er et gravsted : Vil du begraves i et samtalekøkken : Leder: Plads til de døde : De døde og de levende : Flere vil iscenesætte egen begravelse : Begravet i haven: Det er rart, at Lillian ligger her : Gravplads for ikke-troende 14 GRØNT MILJØ 4/2013

15 GRØNT MILJØ 4/

16 De 117 raske asketræer Som led i kampen for at skabe aske der tåler asketoptørre ledes efter de seje overlevere Kampen for at finde asketræer der er resistente over for asketoptørre, fortsætter. I efteråret 2012 har Naturstyrelsen og Skov & Landskab opsporet sunde asketræer i skovene. Man fandt 117 træer der ikke var angrebet selv om de stod hvor de var udsat for smitte. Af disse træer tages der podekviste til opformering så man om år kan høste frø i større skala, skriver Anton Hvolris og fire skovkollegaer i Skoven 4/2013. Asken (Fraxinus excelsior, almindelig ask) er hårdt ramt af sygdommen der skyldes svampen Hymenoschyphus pseudoalbinus. Det gælder især unge skovkulturer, mens ældre træer tilsyneladende rammes mindre hårdt og nogle få procent er formodentlig modstandsdygtige. De smittede træer dør ofte, men som regel på grund af de svampeangreb der følger i sygdommens kølvand, typisk honningsvamp. Sunde træer er kendetegnet ved at have ingen eller meget få tørre skudspidser og en tæt krone med stort volumen. Feltforsøg har vist at træer med stor modstandskraft godt kan have beskedne infektionstegn, men at de alligevel klarer sig. Sådanne træer er med blandt de 117 hvis de ellers havde store sunde kroner. Også forstlige egenskaber (ret akse, ingen tveger mv.) har spillet en vis rolle i udvælgelsen. Man er primært gået efter ældre træer for at få en så stor genetisk spredning som muligt. Blandt de yngre træer dominerer nemlig få frøplantager med få kloner. Endvidere er der kun valgt ét træ pr. bevoksning. 57 træer i Jylland og 60 på Sjælland levede op til alle kriterier. Efter podning og 2-3 års Den store ask er blandt de udvalgte 117. Det er rask og sundt selv om der er smitte i området. Foto: Anton Hvolris. vækst skal det unge afkom testes med mycelium fra den agressive svamp. Erfaringen hidtil er at alle træer derved får sygdomstegn, men at de modstandsdygtige træer kan bremse sygdommen, mens sygdommen hurtigt spredes i modtagelige træer. Højst halvdelen af træerne ventes at være rigtigt modstandsdygtige. Lykkes det at finde individer der modstår den epidemiske svampesygdom, kan en produktion hurtigt komme i gang med stiklinger og vævskulturer, vurderer de fem skovfolk. Arbejdet med at opspore raske træer vil fortsætte, men som de skriver er der nu taget et afgørende skridt på vejen til at sikre en pulje af sunde asketræer. sh KILDE. Anton Hvolris, Ditte C. Olrik, Lars N. Hansen, Erik D. Kjær, Per Hilbert (2013): Opsporing af sund ask. Skoven 4/2013. Den lovlige sampling Avisforside med forslag til gravhave har aktualiseret arkitekters kreative genbrug Forsiden på Politiken den 19. marts med artiklen om utypiske gravhaver har aktualiseret spørgsmålet om brug af fotografier, tegninger mv. til collager og anden lignende sampling. F.eks. er arkitekters illustrationer ofte photoshoppede collager baseret på figurer og billedudsnit andre steder fra. Under overskriften Dette er et gravsted gengav forsiden en illustration med et legehus i et træ som et eksempel på et moderne gravminde. Motivet viste sig at være taget fra Signe Wennebergs havebog fra 2008 Barndommens have. Legehuset står i hendes egen have og tilhører hendes sprællevende søn. Er det etisk korrekt at genbruge billedet på denne måde? Og tillader ophavsretten det overhovedet? Wenneberg der ejer ophavsretten til billedet, forklarer på Facebook at man har planket et ophavsretbeskyttet billede og oveni finder det etisk problematisk at det knyttes til en gravhave for et barn. Politiken har billedet fra de to arkitekter der er ved skrive bogen 39 utypiske gravhaver Ifølge journalist Camilla Stockmann der skrev artiklen, har de to arkitekter oplyst at der ikke var rettighedsproblemer idet der var tale om en kunstnerisk bearbejdet collage. De to arkitekter selv, Lise Thorsen og Bettina Lamm, har ingen kommentarer til sagen, idet de henviser til at den er under afklaring. Lov om ophavsret fastslår i 4 at den som oversætter, omarbejder eller på anden måde bearbejder et værk, herunder En relevant illustraion til denne artikel ville være Politikens forside fra 19. marts 2013 der viser det plankede billede med legehuset i træet. Grønt Miljø søgte om tilladelse, men Politiken svarede: Vi er positive overfor dit ønske. Imidlertid kan vi ikke tillade dig at gengive Politikens forside fra d netop på grund af den omtalte problematik. overfører det til en anden litteratur- eller kunstart, har ophavsret til værket i denne skikkelse... Spørgsmålet er så om omarbejdelsen - der i dette tilfælde kun var en fritskrabning - er så stor at der reelt er tale om et andet værk. Dansk Journalistforbund ser i øjeblikket på de juridiske forhold. Forbundet kan ikke udtale sig i sagen da den stadig kører, siger juridisk konsulent Christian Dølpher, men han bemærker at sager med ophavsret af billeder altid er baseret på en konkret vurdering i den enkelte sag. Her spiller det bl.a. en rolle hvor meget man kan genkende det gamle værk i det nye, siger han. Danske Arkitektvirksomheder bruger advokatpartnerselskabet Horten i sager om ophavsret. Herfra oplyser advokat Heidi Steen Jensen at selv om der er tale om bearbejdelse af et værk, vil bearbejdelsen ikke uden videre anvendes uden tilladelse fra dne oprindelige ophavsmand. Er der imidlertid tale om et nyt og selvstændigt værk, er der ikke behov for tilladelse fra den oprindelige ophavsmand. Et eksempel herpå er når kunstnere i f.eks. collager anvender andres, ophavsretligt beskyttede billeder. Her lægges der stor vægt på den kunstneriske ytringsfrihed, og der vil være situationer hvor en sådan collage vil blive opfattes som et nyt og selvstændigt værk. Dette vil imidlertid ikke altid være tilfældet, og der vil altid skulle foretages en konkret vurdering, siger Heidi Steen Jensen. sh 16 GRØNT MILJØ 4/2013

17 GRØNT MILJØ 4/

18 TRÆERNES SKJULTE HALVDEL Grønt Miljø sætter i artikelserien Træernes skjulte halvdel af Christian Nørgård Nielsen fokus på træernes rødder, deres funktion, struktur og vækstøkologi. Dette er den sjette artikel i serien der før har budt på Træernes skjulte halvdel, Den ideelle rodstruktur, Skiverod, hjerterod eller pælerod og dobbeltartiklen Rodens udvikling fra frø til felt. Figur 1: En rødgran med meget fladtstrygende horisontalrødder, antageligt på grund af komprimeret undergrund. Træernes skjulte halvdel VI Rodens langsigtede udvikling 1 Vind, jord, nabotræer og bygninger styrer rodens udvikling i grovrødder og finrødder, og afgør træets balancering af rod-top-forholdet Af Christian Nørgård Nielsen Mens træet vokser, udvikles roden. Vind, jord, nabotræer og bygninger er med til at afgøre hvordan. Derfor spiller også træernes forvaltning en rolle for rodens udvikling. Det er sammenhænge man må kende for at optimere træplejen og forstå hvordan træet tilpasser sig miljøet. Jordbunden har stor betydning for hvor dybt rødderne udvikler sig. Roddybden er navnlig afhængig af finrøddernes behov for ilt. På vandlidende jorder - især med stillestående vand - bremses iltets diffusion ned i jorden og roden bliver overfladisk (figur 1). Alle tiltag til at fremme bevægelsen af ilt ned i dybe jord- lag, forbedrer rodsystemernes arkitektur. På lerede eller klæge jorder kan man f.eks. lægge udluftende drænslanger ned i 1 meters dybde. I andre tilfælde bremses røddernes dybdevækst af mekaniske barrierer som hede-al eller jordkomprimering, og så er det vigtigt at løsne jorden. Dette emne blev også behandlet i seriens 3. artikel. Men der er andre faktorer i spil. De afgør f.eks. at nogle rødder bliver grovrødder, mens andre forbliver finrødder. Rodens og toppen påvirker hinanden, især når træet skal ændre sit rod-top-forhold. Rod-top-forholdet Hvad styrer hvor meget tilvækst træet lægger ned i rød- Figur 2: Overdrevet skitse af træ-arkitekturen i henholdsvis solitære træer (til venstre) og bevoksningstræer (til højre). Bemærk forskellene i rod/top-forhold, stammens afsmalning, kronestørrelse og træhøjde. Graden af vindbeskyttelsen spiller naturligvis en stor rolle: ved Vesterhavet bliver træerne korte, skæve og krogede, i Østdanmark kan solitære park og havetræer udmærket nå en højde på 20 meter. Man kan som tommelfingerregel forvente at fritstående træer i et givet området maksimalt når 2/3 af højden af skovtræer af samme alder. 18 GRØNT MILJØ 4/2013

19 Figur 4. En cirka 100-årig rødgran fra skovbevoksning. Skiven er taget i cirka 30 cm højde. De kraftige udvækster er rodudløbet op langs stammen. Det viser hvordan vindens belastning af træet med tiden har flyttet sig mellem forskellige støtterødder. Figur 5. Udsnit af figur 4. De sorte pile viser hvordan reaktionsveddets udvikling skifter retning hver gang et nabotræ fældes, og vindpåvirkningen ændres. ringene fra stammetværsnittet, og det ses hvordan årringsbredderne varierer voldsomt fra sted til sted hen over tiden. Det er reaktioner på de tyndingshugster træet har været udsat for. Hver gang et nabotræ er fjernet, har vindens påvirkning ændret retning og reaktionsveddet flytter sig et andet sted hen både i stammen og i rodsystemet. Lignende reaktioner findes også efter tynding i alléer eller små grupper træer. Rødder og stammebasis konkurrerer effektivt med toppen af træet om træets sukkerstoffer. Et tydeligt tegn på biomekanisk tilpasning i stammen er en forandringen fra et cirkelrundt til et uregelmæssigt stammetværsnit (figur 4). Figur 5 viser et udsnit af årderne? Den altovervejende faktor er vindbelastningen. De få eksisterende data fra solitærtræer tyder på at rodmassen (i forhold det overjordiske) er cirka dobbelt så stor i fritstående solitære træer som i træer der er en del af en bevoksning (figur 2). Samtidigt bliver solitære træer væsentlig lavere og får en mere pyramideformet stammeform end bevoksningstræer ved samme alder. Dette skyldes bl.a. behovet for mere stivhed og vedmasse i bunden af træet. Disse tilpasninger af rodmassen og stammeformen i solitærtræer skyldes reaktionsved. Den vindpåførte mekaniske belastning i stamme og rødder udløser en biomekanisk tilpasning i form at eks- tra tilvækst på det belastede sted (figur 3). Man kan populært sige at bøjning af en rod eller stamme på grund af vind suger tilvækst hen til de belastede steder på bekostning af andre dele af træet. Denne øgede tilvækst i bunden af træet sker på bekostning af tilvæksten i toppen af træet. Grovrødderne og vinden Også de grove støtte- og trækrødder tæt på træet påvirkes af vinden. Som skitseret i figur 3 dannes reaktionsveddet dér hvor træet oplever tryk. Når træet svinger i vinden, belastes rødderne med tryk på oversiden, og roden reagerer med ekstra tykke årringe på overside af roden. I figur 6 og 7 vises rødder fra to træer hvoraf det første har stået i et forholdsvist konstant vindmiljø hele livet, mens det andet træ på grund af hugst af nabotræer har oplevet ændringer i vindmiljøet. Det giver reaktionsveddet skiftende retninger. Figur 6. Tværsnit af en støtterod fra et træ hvor vindpåvirkningen ikke har ændret sig i træets levetid. Figur 7. Tværsnit af en støtterod fra et træ som flere gange har oplevet af få fjernet et nabotræ og hver gang har belastningen af roden ændret sig og reaktionsveddet har ændret vækstretning. Vind Figur 3: Bøjebelastning fra vind medfører reaktiv vækst i stamme og rødder. Reaktionsved kan også dannes hvis træet står skævt hvorved stammenss egen vækst fører til en permanent bøjebelastning af stamme og rødder. GRØNT MILJØ 4/

20 Figur 8: Et tropisk træ med voldsom biomekanisk tilpassede støtterødder. Foto: Phil Woollen. Figur 12: Rodforgreninger i spidse vinkler til hovedrodens akse, hvilket giver effektive trækrødder (bardunrødder) i en vindbelastet rod. Lind. Figur 9: Bøjebelastningerne fra vindpåvirkning aftager med stigende afstand fra stubben. Støtterøddernes aflange og uregelmæssige tværsnit bliver gradvist mindre, og tværsnittet bliver cirkelrundt hvor vindbelastningen ophører. Figur 10: En kabelrod som på grund af regelmæssige frem-og-tilbage-bevægelser får revet mange siderødder af. Bemærk det runde tværsnit hvor roden er savet af (den røde pil). Roden er efterfølgende rejst i lodret stilling. Indtil roden endeligt forgrener sig sker der ingen afsmalning. Hvis en sidegren har held til ikke at blive revet af, tvinges den til også at orientere sig i samme retning som hovedroden (de hvide pile). Figur 11: En spids forgrening på en vindbelastet trækrod. Rødgran. Figur 13: Regeneration af nye rødder fra brækket rod i vindbelastet trækrod. De nye rødder udvikles i samme retning som hovedroden. 20 GRØNT MILJØ 4/2013

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Afgrænsning Politikken er målrettet de kommunaltejet arealer som ligger indenfor Teknik- og Miljøudvalgets området samt byggemodnet arealer som endnu ikke er

Læs mere

Løgumkloster kirkegård

Løgumkloster kirkegård Løgumkloster kirkegård Klostergade 7 6240 Løgumkloster Tlf.:7474 5243 Kontortid mandag til fredag fra kl. 9,30 til 10.00 Udover denne tid kan vi træffes på tlf..: 4084 2494 Indhold: Indhold 2 Div. Orientering

Læs mere

FORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD. Dokid. 150294

FORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD. Dokid. 150294 FORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD Dokid. 150294 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Nugældende regler om valg af kirkegård... 3 2. De nugældende regler om udsmykning af gravsteder... 4 3.

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Har et areal på 30.000 m2, og rummer 2850 kistegravsteder og 800 urnegravsteder. Den ældste del af den nuværende kirkegård blev indviet

Læs mere

Kirkegårdstakster for Skanderborg provsti

Kirkegårdstakster for Skanderborg provsti Kirkegårdstakster for Skanderborg provsti Omkostningsbaserede kirkegårdstakster (Følgende gælder for alle aftaler indgået fra den 1. januar 2011) Kirkegårdstakster skal fremover følge de statslige regler

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Praktisk information ved dødsfald

Praktisk information ved dødsfald CENTER FOR BYENS ANVENDELSE Teknik og Miljø Aarhus Kommune Praktisk information ved dødsfald Aarhus Kommunes Kirkegårde Januar 2015 www.aarhus.dk/kirkegaarde Indholdsfortegnelse Hvad skal der ske ved et

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Takstregulativ for Hjallese provsti. gældende fra 1. januar 2012

Takstregulativ for Hjallese provsti. gældende fra 1. januar 2012 Takstregulativ for Hjallese provsti gældende fra 1. januar 2012 Indholdsoversigt: Side Erhvervelse af gravsteder... 2 Reservering af gravsteder... 3 Fornyelse af gravsteder... 3 Forlængelse af brugsret...

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

ROSKILDE DOMPROVSTI. Kirkegårdenes Brugerark. med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015

ROSKILDE DOMPROVSTI. Kirkegårdenes Brugerark. med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015 ROSKILDE DOMPROVSTI Kirkegårdenes Brugerark med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015 Brugerarket er fælles for alle kirkegårde i provstiet med justering for Himmelev Sogns Kirkegård Kirkegårdstakster

Læs mere

RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE. Information om gravsteder

RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE. Information om gravsteder RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE Information om gravsteder BEGRAVELSE OG BISÆTTELSE Handlingen i kirken samt erhvervelse af gravsted i fredningstiden, er gratis for medlemmer af folkekirken, der bor eller

Læs mere

Ny skovafdeling på en mindre kirkegård. Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning

Ny skovafdeling på en mindre kirkegård. Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning Ny skovafdeling på en mindre kirkegård Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning Humlebæk Sogn 9.434 indbyggere heraf er ca. 74 % medlem af folkekirken Humlebæk Kirkegård

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport.

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport. Eivind Jensen - Lyngbakken - Lynge På den en side af huset har jeg ved hjælp af 2 nedløbsrør lavet selvvanding af nogle store rhododendronbuske, så næsten al regnvand udnyttes her, en lille del opsamles

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Københavns Kommune Amager Øst Lokaludvalg Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Projekttitel fra ansøgningen Sansehave på Strandparkcentret Dato for projektets afholdelse?

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD

BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD Takster gældende fra: 1. januar 215 31. december 215 TAKSTER PR. 1. JANUAR 215 GÆLDENDE FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD INDLEDNING. Taksterne for Erhvervelse, Begravelse og

Læs mere

TAKSTER 1.1 31.12 2012

TAKSTER 1.1 31.12 2012 Frederikshavn Provsti AALBORG STIFT TAKSTER 1.1 31.12 2012 for kirkegårdene i Frederikshavn provsti Frederikshavn kommune, Aalborg Stift D. TAKSTER 30 De i 31-40 anførte takster reguleres årligt af provstiudvalget

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

1. Beretning om Frøkildeudvalgets organisation og arbejde i årets løb v. John Norrie

1. Beretning om Frøkildeudvalgets organisation og arbejde i årets løb v. John Norrie I N S T I T U T F O R G E O V I D E N S K A B O G N A T U R F O R VA L T N I N G D E T N AT U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T ET Referat af

Læs mere

BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI

BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI Takster gældende fra: 1. januar 213 31. december 213 Kirkegårdenes kontor Kong Magnus Vej 13 4 Roskilde Tlf. 4635 89 www.roskilde-kirkegaarde.dk

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Hvad tror du, en gennemsnitlig begravelse/bisættelse koster i Danmark? Her menes de helt praktiske forhold ved selve

Hvad tror du, en gennemsnitlig begravelse/bisættelse koster i Danmark? Her menes de helt praktiske forhold ved selve Resumé af undersøgelse En almindelig begravelse er forbundet med mange udgifter, bl.a. kiste, kremering, urne, rustvogn, dødsannonce, blomster, bedemand, køb af gravplads m.v. En undersøgelse fra Begravelse

Læs mere

HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium

HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium Side 2 Side 3 INDHOLD SILKEBORG KIRKEGÅRDE OG KREMATORIUM Valg af begravelsesform (kiste eller urne)... 6 Rettigheder

Læs mere

Ønsker ved Min Sidste Rejse

Ønsker ved Min Sidste Rejse Min Sidste Rejse 1 Ønsker ved Min Sidste Rejse Min Sidste Rejse er et redskab, som kan rådgive dine pårørende, når dagen kommer, hvor de skal arrangere din begravelse. Erfaringer viser, at det giver familien

Læs mere

Assens Provsti Gias ydelser

Assens Provsti Gias ydelser Assens Provsti Gias ydelser Pleje og Vedligehold (1 års aftaler) Gennemgang ca. hver 3. uge i sæsonen Lugning Almindelig beskæring Indsamling af buketter Rivning og fejning Opsamling af løv Rensning af

Læs mere

på kirkegårdene ved Vig kirke

på kirkegårdene ved Vig kirke på kirkegårdene ved Vig kirke www.vigkirke.dk Gravsteder på kirkegårdene ved Vig kirke Her en orientering og et tilbud til dem, der skal have passet et gravsted. Vig Kirkes menighedsråd vil med denne folder

Læs mere

Vejledning med priser 2015

Vejledning med priser 2015 Vejledning med priser 2015 På Gjellerup Kirkegård findes forskellige gravstedsformer: 1. Traditionelle gravsteder i forskellige størrelser. 2. Plænegrave med og uden mindesten. 3. Urnegrave i særlig indrettet

Læs mere

Ved begravelse på Engholm kirkegård

Ved begravelse på Engholm kirkegård Ved begravelse på Engholm kirkegård Oplysninger om kirkegården Formålet med denne folder Ved dødsfald er der mange ting, de efterladte skal tage stilling til. For at lette dette arbejde har Engholmkirken

Læs mere

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS June 2013 Den kulturelle grav Muslimske gravsteder i Danmark Helle Lykke Nielsen Døden er universel, men måden vi begraves på, og det gravsted vi efterlader os, er i høj grad kulturelt betinget.

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Min sidste vilje. Dette dokument er mine ønsker til mine efterladte, når jeg dør. Sidste farvel. Undertegnet: Navn: Adresse: Post-nr.: By: Cpr-nr.

Min sidste vilje. Dette dokument er mine ønsker til mine efterladte, når jeg dør. Sidste farvel. Undertegnet: Navn: Adresse: Post-nr.: By: Cpr-nr. Dette dokument er mine ønsker til mine efterladte, når jeg dør. Undertegnet: Navn: Adresse: Post-nr.: By: Cpr-nr.: - 1)Testamente Jeg har oprettet testamente JA / NEJ Hos: Jeg har ikke skrevet testamente,

Læs mere

Vejledning med priser 2015

Vejledning med priser 2015 Vejledning med priser 2015 På Gjellerup Kirkegård findes forskellige gravstedsformer: 1. Traditionelle gravsteder i forskellige størrelser. 2. Plænegrave med og uden mindesten. 3. Urnegrave i særlig indrettet

Læs mere

Nødebo og Gadevang kirkegårde Takster 2015

Nødebo og Gadevang kirkegårde Takster 2015 Nødebo og Gadevang kirkegårde Takster 2015 Taksterne er fastsat for hele Hillerød provsti af provstiudvalget i Hillerød De pristalsreguleres hvert år pr 1. januar Erhvervelse og fornyelse af gravsteder

Læs mere

Driftsmæssige udfordringer på kirkegårdene

Driftsmæssige udfordringer på kirkegårdene Driftsmæssige udfordringer på kirkegårdene Hvor er vi på vej hen??? Jens Dejgaard Jensen jdj@skk.dk Udfordringer: Mange kirkegårde bliver for store Tilbyder kirkegården det, som folk ønsker? Økonomien

Læs mere

TAKSTBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR MENIGHEDSRÅD I HOLBÆK KOMMUNE

TAKSTBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR MENIGHEDSRÅD I HOLBÆK KOMMUNE TAKSTBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR MENIGHEDSRÅD I HOLBÆK KOMMUNE Nye Grundtakster pr.1/4-2011. Taksterne er opdelt i 3 grupper som følger Tillagt 4,138 % pr. 1.jan. 2013 GÆLDENDEN PR. 1. febr. 2013 TAKSTGRUPPE

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011 GRØNNE PLETTER Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler 1. udgave, marts 2011 grønne pletter.dk 1 Nu får Danmark snart Grønne Pletter vær med til at gøre den nye kampagne fra Danske Planteskoler

Læs mere

Spændende lyssætning side 18

Spændende lyssætning side 18 Nr. 16 December 2009 Spændende lyssætning side 18 Fuldautomatisk ESD-system øger sikkerheden i sommerlandet side 10 Få en optimal motorløsning side 28 Horsens vand side 14 I forbindelse med renoveringen

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Svendborg Provsti. Kirkegårdstakster gældende pr. 1. januar 2015

Svendborg Provsti. Kirkegårdstakster gældende pr. 1. januar 2015 Svendborg Provsti Kirkegårdstakster gældende pr. 1. januar 2015 Dette skema er beregnet med en fredningstid på henholdsvis 10 år for urner og 20 år for kister. Har man andre fredningstider betales forholdsmæssigt.

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

GRAVSTED KERTEMINDE KIRKEGÅRD. Hvilken gravstedsform kan vi vælge, og hvad vil det betyde?

GRAVSTED KERTEMINDE KIRKEGÅRD. Hvilken gravstedsform kan vi vælge, og hvad vil det betyde? GRAVSTED PÅ KERTEMINDE KIRKEGÅRD Hvilken gravstedsform kan vi vælge, og hvad vil det betyde? Der er mange ting at tage stilling til i forbindelse med et dødsfald. Oven i sorgen skal der her og nu træffes

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

KIRKEGÅRDSTAKSTER FOR VORDINGBORG KIRKEGÅRDE

KIRKEGÅRDSTAKSTER FOR VORDINGBORG KIRKEGÅRDE KIRKEGÅRDSTAKSTER FOR VORDINGBORG KIRKEGÅRDE Takster gældende fra 1. januar 2015 31. december 2015 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE VED VORDINGBORG KIRKE Taksterne for Erhvervelse og fornyelse, Begravelse og

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved Gravsteder ved Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker Orientering om kirkegårdene De fleste af os vil før eller siden skulle tage stilling til forhold vedrørende begravelse eller bisættelse, gravsted m.

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Notat. Ubemidlede betaling for gravsted

Notat. Ubemidlede betaling for gravsted Ubemidlede betaling for gravsted Dato: 20. oktober 2014 Sagsbehandler Marjun Egholm I anledning af nogle konkrete henvendelser om begravelse af ubemidlede har Kirkeministeriet udarbejdet dette notat. 1.

Læs mere

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg Lev med kunst - og i al evighed. 16 Skulpturer af Anders Nyborg Livsglæde Stil, individualitet og karakter kommer for Hvorfor ikke give dine bedste venner en mange mennesker til udtryk gennem den skulptur

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Teknik og Miljø 15.9.14/aml Sagsnr. emn-2014-04472 Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Nr. Afsender 1 EnergiMidt Infrastruktur A/S Tietgensvej 2-4

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning Dorthe Hedensted Lund Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet dhl@life.ku.dk Indhold Borgerinddragelse i klimatilpasning giver

Læs mere

Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog

Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog Dødsfald Valg af gravsted Valg muligheder af ydelser Prisliste for diverse ydelser 1 Indledning Tanken bag dette informationskatalog er, at kunne give

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Udledning til Aarhus Vands nye regnvandssystem eller håndtering af regnvand i egen have Adskillelse

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere