*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet"

Christine Bagge
8 år siden
Visninger:

1 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele Sogne- Kald, at bestaae af 5678 Mennesker, som sees af hosfølgende Fortegnelse *). Denne Summa er dog vel heller for liden end for stor, siden de, som reise om for at tage slige Fortegnelse, deels forglemme nogle, deels af Mistænkelige ikke altid faae den fulde Oplysning. Jeg seer desuden af den aarlige Fortegnelse over Fødte og Døde, at Menighede siden den Tid anseelig har tilvoxet, da de Fødtes Tal næsten altid overgaaer de *) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet M. Qv. M. Qv. M. Qv. Kiøn Kiøn Kiøn Kiøn Kiøn Kiøn Under 8 Aar Fra 8 til 16 Aar Fra 16 til 24 Aar Fra 24 til 32 Aar Fra 32 til 40 Aar Fra 40 til 48 Aar Fra 48 Aar og derov Summa Tilsammen i begge Sognene Mennesker. Deriblant ugifte Ægtefolk 1010 Par, som bliver Tilsammen

2 Dødes, undtagen, naar en og anden smitsom Syge kan indtreffe, saasom 1773, da man her havde 247, og 1774, da man havde 74 flere døde end fødte; fradrages disse, bliver Overskuddet af de fødte fra 1769 til 1782 Aars Udgang 396. Lægges nu dertil de mange Fremmede som aarlig indkomme i Menigheden, kan man for nærværende Tid sikkert ansætte det hele Antal til 6200 Mennesker, eller noget derover. Dette Tal kommer og rigtig ud, naar man vil forbemeldte Summa 5678 lægger de 444 Communicanter, som Communion-Bogen viser, at Hoved Sognet alene fra 1770 til 1780 er forøget med, og dertil lægger 100 for Annexet, som da i alt udgiør Af forbemeldte Fortegnelse seer jeg videre, at der samme Aar 1769 vare 334 flere af Qvinde-end Mandkiøn, hvilket Overskud endda er langt ringere, end man kunde formode, i Betragtning, at der til Confirmation, Communion og flere Begivenheder sees en 3 eller 4 Delen flere af Qvinde end Mandkiøn, som ogsaa i andre Menigheder er sædvanligt. Dette Overskud af Qvindekiøn kunde synes underligt, siden man veed af Süssmilchs Beregning i hans Göttl. Ordnung in der Menschl. Geschl., at Tallet af fødte Drengebørn gemeenlig er større end af Pigebørn; men siden der igien døer flere Drengebørn i Barndommen, som samme Autor anmærker, saa følger deraf, at Tallet af begge Kiøn maae omtrent gaae lige op *). Dog da man *) Denne Beregning har jeg ogsaa her befundet rigtig, saasom der efter Ministerial-Bogen ere i de seneste 7 Aar, i denne Menighed 47 flere fødte af Drenge end Pigebørn, men derimod i samme Aar 38 flere Drengebørn fra 1 til 10 Aar døde. 237

Dette Tal kommer og rigtig ud, naar man vil forbemeldte Summa 5678 lægger de 444 Communicanter, som Communion-Bogen viser, at Hoved Sognet alene fra 1770 til 1780 er forøget med, og dertil lægger 100

3 paa hin Side let begribe, at der af voxne Mandspersoner døer langt flere end af voxne Fruentimmer, paa Reiser, ved Uordentlighed o.s.v., bliver dog altid et Overskud af Mandbare Fruentimmere, som bemeldte Autor mener i den Hensigt, at en Enkemand kan tage 2 eller flere Hustruer efter hinanden, naar han ikke let vilde bestemme sig til at tage en Enke til ægte og forsørge fremmede Børn. Er nu dette saa, følger deraf upaavirkelig, at de opfylde Guds Hensigter meget slet, som gifte sig i ulige Alder med gamle Enker isteden for unge Piger, eller ikke træde i Ægteskab førend meget silde, uagtet de længe har havt Gaard og Jordebrug, af hvilke her i Menighed gives Endeel, i det mindste flere end jeg nogen andensteds har seet. For Resten skal i Sverrig, efter de der giorte Beregninger, de Ugivtes Tal være 3 Gange de Givtes, og saaledes er det nok paa de fleste Steder her i Landet; men paa Eger var 1769 af 5678 Mennesker 2020 givte, som er kun noget over 2 1/2 Gange flere Ugivte end Givte, og vidner om noget større Næring og Population. Angaaende Mortaliteten eller Døde-Listen, da giøres i Almindelighed den Beregning, at der i sædvanlige Aaringer skal paa Landet døe 1 af 43 eller 45, og i blandede Aar 1 af 38. Dette træffer og her rigtig ind; thi naar jeg summerer dem, som i de sidste 18 Aar ere døde i dette Præstegield, uddrager deraf Middeltallet som er /9 og multiplicerer samme med 38, kommer den Summa ud /9, som jeg før har viist, at Antallet af alle Siæle i denne Menighed kan ansættes til, helst naar man sætter dette forud, at Fortegnelsen af 1769 ikke er saa gandske accurat og tillige betænker, at det usunde Aar 1773, hvis Lige man 238

4 nok ikke i et halvt Aarhundrede har havt, løber ind deri. I hvor det gaaer, er Eger efter alles Tilstaaelse, et ligesaa sundt, som behageligt Sted, og skiønt adskillige i saa stor en Tummel af Mennesker kan forkorte deres Dage ved Uordentlighed, oprettes dog uden Tvivl Tabet igien ved Stedets rene og vindige Luft, dets gode Vand og sunde Føde, i hvilken Betragtning en reisende Eneglænder nyelig skal have spurgt, om og Folk kunde døe paa et Sted, som dette? I de Aar, jeg har været her, har vel en og anden Sygdom begyndt, men hastig ophørt igien. Til de sædvanlige Sygdomme kan henregnes Salt-Flod, der kan træffe en og anden, ligesom Spedalskheden Nordenfields. De, som ikke i Tide blive curerede, faae gierne en nedfalden Næse deraf. Derimod er den Veneriske Syge, som een Tid var meget giængs, om ikke gandske udryddet, dog meget hæmmet, som i sær er at tilskrive den af Øvrigheden føiede gode Anstalt, ved Indretningen af Syge- Huset i Christiania, hvor de, som ere befængte af denne Syge, af Salt-Flod, eller andre slemme Tilfælde, blive henbragte for at cureres. Sot, eller vedholdende Feber, er her som andensteds Bekiendt, men dog ikke meget giængs, allermindst Forraadnelses-Feber, med mindre den indføres ved Smitte, saasom 1773 da Armeen, som var forsamlet paa Grændserne, ved sin Tilbagekomst befængte hele Stiftet dermed og foraarsagede en stor Ødelæggelse, som allerede er viist, til Advarsel for Fremtiden, at see et saadant Uhæld forebygget, og ikke tilstæde syge Soldater at reise hiem og udsprede sig i Bygderne, førend de ere curerede. Skiørbug er her gandske rar, men indtræffer oftere paa Kongsberg, især tog den 1781 stærkt Overhaand blant 239

dog uden Tvivl Tabet igien ved Stedets rene og vindige Luft, dets gode Vand og sunde Føde, i hvilken Betragtning en reisende Eneglænder nyelig skal have spurgt, om og Folk kunde døe paa et Sted, som

5 Berg-Almuen, som Hr. Prof. Thorstensen meente fordi den i samme tørre og ufrugtbare Aar ikke fik den sure Melk at drikke, som den ellers er vant til. Jeg har ellers 3 anført til Beviis paa Luftens Skarphed og Kuldens igiennemtrængende Kraft, at de, som ei forsyne sig med Hage-Pude eller et ombundet Tørklæde, gemeenlig om Vinteren faae Frost i de øverste Kiæber, hvilket jeg og af egen Erfaring kan bevidne, uagtet jeg dog ikke endog i skarpeste Frost har fornummet til dette Tilfælde, medens jeg var Nordenfields *). Til andre udvortes Sygdomme, som jeg andensteds ikke har mærket, kan henregnes Kattelad (maaskee Katte-Lalle) hvormed Hænderne indentil opsvolme og Fingrene blive ubrugelige, bliver vel altsaa den saa kaldte Grød-Hævelse (Atheroma), naar man klipper Hul derpaa, gaaer Vædsken ud, og Huden fortørres. Eiter-Smau er et Slags tørre Saar meest i Ansigtet, der synes meest at ligne den Nordenfieldske Gust (Herpes miliaris), see om samme Spydb. Beskrivelse S.437. Af de blant gemene Mand brugelige Huus-Raad har jeg ikke fundet noget, som fortiener synderlig at anmældes; det lidet som derom kan siges, har jeg desuden anført ved Arternes Beskrivelse. *) Herfra skriver sig nok den ikke meget roesværdige skik blant Bønder paa Eger, at gaae med røde Klædes Hætter om Vinteren, og at man ved Kirker og andre Forsamlings-Steder, seer ligesaa mange røde Hætter, som nogenledes aldrende Mandfolk. Det skal dog ikke være over en Snees Aar siden de kom i Brug. Nu begynde de igien at aflægges og foerede Huer i den Sted at optages. 240

øverste Kiæber, hvilket jeg og af egen Erfaring kan bevidne, uagtet jeg dog ikke endog i skarpeste Frost har fornummet til dette Tilfælde, medens jeg var Nordenfields *).

Relaterede dokumenter

19. Om Kreaturenes Røgt

19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at